Rhodos - Miniguide

Page 1

Miniguide til

RHODOS


Søren Kjellerup - Direktør

Kære gæst Rhodos er en fantastisk ferieø, hvor du kan få nogle fantastiske minder og oplevelser, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at ferien lever op til jeres forventninger. Rhodos tilbyder lidt af hvert, og den smukke natur er i en kategori helt for sig selv. Ud over naturen er her glade grækere, god mad og en hyggelig atmosfære. Du kan tage denne miniguide med dig overalt. Heri finder du praktiske informationer, du kan få brug for under opholdet.

Der er bl.a. forslag om restauranter, seværdigheder og mange andre oplevelser, der kan krydre ferieopholdet. Vi håber, at miniguiden vil være behjælpelig, og i øvrigt vil vi hjælpe på alle måder vi kan, så det bliver en uforglemmelig ferie med gode minder. Mange solskinshilsner fra Team Rhodos, SunCharter.


Rhodos

Grækenland

Rhodos er Grækenlands fjerdestørste ø lidt mindre end Lolland. Arealet er 1.401,5 km2 - 90 km på den længste led og 37 km på det bredeste sted. Cirka 120.000 indbyggere. Valutaen i Grækenland er Euro.

Grækenland har et samlet areal på ca. 131.957 km2 og er en republik i det sydøstlige Europa. Af den samlede kystlinje på mere end 13.000 km er kun ca. 4.000 km kystlinje på fastlandet. Resten er de 2.000 øers kystlinje. Kun 800 af øerne har navne, og kun 227 af dem er beboet. Grækenland har ca. 11 millioner indbyggere, hvoraf 89 % er grækere. Hovedstad er Athen. Valuta har siden 2000 været euro.

Med ca. 300 solskindsdage om året kaldes Rhodos Solens Ø, og den er også kendt som Solgudens Ø. Ifølge en myte forærede gudernes konge, Zeus, øen til solguden Helios, der giftede sig med havguden Poseidons datter, nymfen Rhode. Hendes stråleglans forvandlede øen til den smukkeste ø i det græske øhav, og den fik navn efter hende. Grækerne var og er et meget troende folk. Derfor er der på Rhodos mange templer og kirker. Desuden er der store borge fra Johanniterordenens tid. Rhodos har i tidernes løb været besat af både grækere, italienere, tyrkere og tyskere. Først i 1948 blev Rhodos genforenet med Grækenland efter 2000 års adskillelse.

Grækenlands to største øer er Kreta (8.261 km2) og Evia (3.655 km2). Resten af øerne er delt i seks grupper: 1. De Joniske Øer på vestsiden af fastlandet 2. De nordøstlige Ægæiske Øer 3. Sporaderne nordøst for Evia 4. De Saroniske Øer sydvest for Athen 5. Dodekaneserne - inklusive Rhodos - i Det Ægæiske Hav 6. Kykladerne i Det Ægæiske Hav.

Rhodos er en meget smuk og frodig ø måske på grund af Rhodes skønhed, eller måske fordi der findes meget vand i undergrunden. Rhodos er en skøn blanding af frodig natur, gammel historie, musik, shoppingmuligheder og bargader.

3


Grækenlands historie Grækenland har haft en lang, omtumlet historie med både store sejre og tab. Forskellige knoglefund i det nordlige Grækenland viser, at Grækenland var befolket mindst 800.000 år før vores tidsregning. Grækerne har traditionelt levet af landbrug og handel, hvilket fik herskere fra andre lande til at interessere sig for at erobre landet. Historien er præget af talrige krige, hvor grækerne både var forsvarere og aggressorer. Kulturelt har Grækenland gennem historien bidraget med meget inden for bl.a. videnskab og filosofi. Pythagoras matematik, Aristoteles logik, Euclids geometri og demokratiet har græsk oprindelse – de tidlige græske kulturer lagde således det tankemæssige og kulturelle fundament for hele Europa. Tidslinje Ca. 800 f.v.t.: Det græske alfabet udvikles fra det fønikiske alfabet. De første græske kolonier. 776 f.v.t. : De første Olympiske Lege. 499-479 f.v.t.: Grækerne i Lilleasien gør oprør mod perserne, og perserkrigene afsluttes. 431 f.v.t.: Den Peloponnesiske Krig mellem Sparta og Athen begynder. 421-414 f.v.t.: Fredsaftale mellem Sparta og Athen. 414-404 f.v.t.: Anden periode af Den Peloponnesiske krig, og Sparta vinder krigen over Athen. 371-362 f.v.t.: Sparta lider nederlag til Det Boiotiske Forbund, og Spartas magt knækkes. 146 f.v.t.: Grækenland er en del af Det

Romerske Imperium - indtil ca. år 300. 1354: Osmannerne begynder erobringen af Balkan. ca. 1460: Grækenland bliver en del af Det Osmanniske Rige. 1821: Den Græske frihedskrig mod osmannerne begynder. 1829: Grækenland bliver selvstændigt. 1939: Anden Verdenskrig begynder, og Grækenland besættes af Italien i 1940 og siden af Tyskland (1941). 1944: Tyskerne trækker sig nu ud af Athen 1950: Første valg i Grækenland. 1952: Grækenland bliver medlem af NATO. 1967: Oberst Papadopoulos overtager magten med støtte fra USA. 1975: Papadopoulos erstattes af Karamanlis, og monarkiet afskaffes. 1983: USA får militærbaser i Grækenland. 1999: Grækenland og Tyrkiet rammes af voldsomme jordskælv med få ugers mellemrum. Denne fælles ”fjende” får dem til at hjælpe hinanden, og Grækenland annullerer sit veto mod tyrkisk optagelse i EU. 2010: Grækenland rammes af en stor økonomisk krise og får hjælp fra EU. Læs mere om Grækenlands historie i SunCharter informationsmappe i hotellets reception.


Rhodos

Rhodos by Ialysos

95

Koskinou Theologos

Maritsa Faliraki

Kalavarda Psinthos

Kamiros Skala

95

95

Kapi Apollona

Kolympia Embonas Archangelos 95

Ag. Isidoros Laerma

Monolithos

95

Istrios Lindos Apolakkia

Gennadi Mesanagros

Lachania Kattavia Plimmiri

Macheria

5


Λ εωφ. Ηρ

ακλειδών

Ήρ ω α

εν

Στ εφ α

Akoυσηλαού

Ε λ. Β

Ialysos

νή

Φερενίκηζ

νή

Αγίου Γεωργίυ

o du

τογε

Dimosia Rh

Πρ ω

as

ΠαπαΦλέσα

ού

ΦL

λ ερ

ήμ

Pi

Π

σ ερ

ρ ιkά

η

ρ Τη Σω

υ

Ελ. Βε νιζέ λο

Sheraton Rhodos

Ixian Grand

Area Blue

Forum Beach

HOTELLER

Άνοίξης

rr

Ιαλυσ Dimo

h o du

ρ Τη Σω

sia R

Hotel Mediterranean

Hotel Carina

Oktober

Cosmopolitan

AπoλλώvLou Pόσou

Με γιοτηζ


Rhodos by SAMARBEJDSPARTNERE La Bonita Alkionis Sports Bar & Gril Ta Kioupia

Κα λύμ

νο υ

Wedo

μο κρ ατ

Βενετοκλέων

Antis

tasis

Δαμασκηνού 95

μl

χα η

λπ

ετ ρl

δη

Γ ρ. Ε

Ησlόδου

95

alias

ού

Αfs tr

ίας

νων θιλελ λή

Kanada

η Ακ

τή

Κα ν

άρ

θεμlστοκλή Σοφούλη

Δη

λυσ

ερίας

Iπποτών

Πίνδου

E t h.

λ ευθ

Βορείου Ηπείρου

Δlαγορlδών

Πλ . Ε

28ης Οκτωβρίου Aλ .Δ lάκ ου

95

7


Byer og kendte områder Rhodos har mange små, hyggelige landsbyer, men de største og mest populære byer er hovedbyen Rhodos samt Ialyssos, Lindos og Faliraki. Rhodos by fungerer som øens centrum trods beliggenheden på øens nordvestlige spids. Det er i Rhodos by folk samles, og det er her både hovedbanken og det store hospital ligger. Hovedattraktionen er den gamle bydel, der blev bygget i 1300-tallet af johanniterordenen. Her findes bl.a. Stormesterens Palads, den gamle fæstningsmur og mange andre imponerende bygninger. Ialyssos er en ferieby med mange restauranter, shoppingsmuligheder og barer. På toppen af Filemiros-bjerget ligger resterne af byens Akropolis. Lindos ser ud præcist som mange forestiller sig en typisk græsk by ser ud – byen består primært af huse med kridhvide mure, adskilt af smalle gader. Lindos kaldes da også Den Hvide By, og den tiltrækker masser af turister, der kommer for at opleve bylivet, den græske mytologi, det storslåede Akropolis og andre gamle bygningsværker. Faliraki på østkysten har øens bedste sandstrande med azurblå vand og det mest finkornede sand på Rhodos. Fiskeri har altid været et vigtigt erhverv i Faliraki, men nu om dage er det strandende og det store vandland Water Park, der giver øen den største indtjening.


9



Vi tager dit helbred mere personligt

Vores hospital er bygget og designet • 24 timers vagthavende læge • 24 timers ambulanceservice efter de højeste europæiske standarder, hvilket garanterer både • Accepterer de fleste rejseforsikringer dit velbefindende og din sikkerhed.

Afdelinger Skadestue // Intern medicin // Kardiologi Oftalmologi // Urologi // Almindelig kirurgi ortopædisk // Kosmetisk kirurgi Obstetrik & Gynækologi // Intensivafdeling Dialyse // Radiologi // Klinisk laboratorium Endoskopi // Oto-rhino-laryngologi

• • • •

Flersproget personale 7 operationsstuer Intensivafdeling Det sidste nye medicinske udstyr • CT-scanning • MR-billeddannelse

Ambulanceservice Altid i beredskab… 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Klip her

Lægehjælp Koskinou, Rhodos 85100, Grækenland International Assistance-afdeling Tlf. Nr +30 22410 45045 Fax +30 22410 45030 E-mail info@euromedica-rhodes.gr Hjemmeside www.euromedica-rhodes.gr www.euromedica.gr

24 timers ALARMNUMMER 11


Seværdigheder De Syv Kilder Kilderne hedder på græsk Epta Piges. Man finder dem i skoven ved Kolymbia efter en kort gåtur ad små stier. Vandet er så rent, at det kan drikkes. Midt inde i skoven ligger en lille, hyggelig restaurant, hvor man kan nyde et lækkert måltid eller en kold forfriskning. Der er masser af påfugle i området. Dykning ved Kalithea Tag med det professionelle dykkerfirma Waterhoppers ved den smukke Kalithea bugt og udforsk Det Ægæiske Hav under overfladen. De kvalificerede dykkere vejleder og instruerer på en måde, så selv førstegangsdykkere kan føle sig trygge. Der kan selvfølgelig også snorkles. Uanset om du har prøvet at dykke før, bliver det en oplevelse, du aldrig vil glemme. Rhodos By Tag turen med en turist-transport gennem Rhodos By, hvor man ser steder, hvor man normalt ikke ville gå hen på egen hånd. Turen varer cirka 45 minutter, men man kan stå af, når man har lyst. Turen koster cirka 6 € / 3 €, og turen begynder en gang i timen mellem kl 9.00 og 19.00. Sommerfugledalen I juli og august kan man opleve tusindvis af fascinerende sommerfugle, der dækker træstammerne - mange af arterne stammer fra Himalaya. En behagelig afveksling fra strand- og bylivet. Sommerfugledalen ligger i ådalen Petaloúdes og er åben hver dag kl. 9.00-18.00. Entre 5 €. Water Park Landets største vandland ligger i Faliráki og er altid et kæmpe hit. Der er oplevelser både for dem, der er til de vildeste adrenalinboosts, og til dem, der gerne vil ligge i

en badering og bare flyde med strømmen. Til dem der ikke er store vandhunde, er der masser af afslapningsmuligheder i det store vandland. Der er selvfølgelig mange flere spændende attraktioner på Rhodos. Nogle er beskrevet andre steder i infomappen, men spørg gerne rejselederne om flere informationer.


13


Mad & drikke

Det græske køkken har noget for enhver smag, og det er meget enkelt og børnevenligt. For grækerne handler mad meget om hyggen ved at samles om et bord og nyde hinandens selskab, akkompagneret af lækre retter og god vin, øl eller lemonade. Det ser man ofte på de mange tavernaer på Rhodos. Det er en god oplevelse at spise som de lokale, så tag ud lidt sent en aften og bestil en omgang meze - så indser man virkelig, hvor fascinerende og alsidigt det græske køkken er. Et typisk græsk måltid består af nogle forretter, fx græsk salat. Herefter kommer nogle små retter, meze, det er små kolde og varme delikatesser - kødretter, ost, oliven, tzatziki og brød, dolmades, keftedes og mange andre små delikatesser.

Forretter

Taramosaláta: Er en fiskerognsalat som er en puré af hvidt brød, røget fiskerogn, løg og citronsaft.

Hovedretter Det græske køkken er ikke kun specialister i forretter, de ved også lige hvordan man skruer en hovedret sammen. Moussaka: Grækenlands nationalret, som er en gratin bestående af hakket lammekød, auberginer og kartofler dækket af bechamelsovs. Xifias souvlaki: En velsmagende sværdfisk på spyd, tilberedt med tomat, peberfrugt og løg. Stifádo: Kalveragout med løg og tomater. Chtapodi krasato: Blæksprutte i rødvin.

På Rhodos indledes aftensmaden ofte med et udvalg af mezés, som på dansk kaldes appetitvækkere. Disse er ofte så gode og mættende, at de fungerer som en hovedret.

Desserter

Melizanosaláta: Auberginepuré, som består af ovnbagte auberginer med olie, citron, løg og persille.

Chalvás: Tyrkisk inspireret kage med honning, krydderier, smør og yoghurt.

Tzatziki: Græsk yoghurt med revne agurker, hvidløg, citronsaft/eddike og olie.

Baklavá: Butterdej med nødder, sirup og honning.

Saganaki: Friteret fetaost eller anden ost.

Hvis man efter hovedretten har plads til en sød dessert, byder det græske køkken på lidt forskelligheder.


15


Restauranter - Anbefalet af SunCharter Mad har stor indflydelse på, om en ferie er god. Derfor er her nogle forslag til, hvor man kan få noget lækkert at spise og drikke. Rhodos har et stort udvalg af restauranter og tavernaer, der laver og serverer lækker mad. La Bonita La Bonita er en meget kendt restaurant i Ialyssos, specielt blandt skandinaver. Her er lidt af hvert på menukortet - både nogle danske retter, andre skandinaviske retter og noget mere typisk græsk. Ved første øjekast kan restauranten se lidt rodet og uoverskuelig ud, men maden er super god. Indretningen kan sammenlignes lidt med danske Bones. Restauranten anbefales af mange rejsearrangører, for den er virkelig et besøg værd. Ta Kioupia: I den gamle bydel i Rhodos By kan du finde restauranten Ta Kioupia. Det er en hyggelig restaurant, som virkelig giver dig et indblik i, hvad det græske køkken har at byde på. Det er et dejligt sted at søge hen, hvis solen er blevet lidt for varm, og man har brug for en kølig drink. Servicen er virkelig god og stemningen er helt i top. Enkelt, men utrolig lækkert Alkionis: Alkionis er en sportsbar i verdensklasse. Her kan du få både morgen-, middagsog aftensmad, samt en cocktail til at starte en hyggelig aften på. Baren viser TV2 News hele dagen, og hvis der kommer nogle danske kampe er der også

mulighed for at se dem på storskærm. Der er altså en super hyggelig stemning, lige fra du træder ind på baren til du går hjem igen. Skulle du få lyst til et spil pool, er der også mulighed for det. Her er med andre ord alt hvad en mand drømmer om samlet på et sted.

Barer - Anbefalet af SunCharter Efter en dejlig dag ved stranden, poolen, i naturen eller på strøget, bør man opleve Rhodos om aftenen og natten. Øen forvandler sig en stor, hyggelig fest. I de smalle gader, barer og cafeer spilles hyggelig musik, og man kan sidde og nyde en drink eller en kop kaffe – uanset hvad hjertet eller ganen begærer, finder du det her. Skal der være fest og farver har øen mange tilbud. I Rhodos By finder du bargaden Orfanidou: Området er kendt som det skandinaviske kvarter, og her findes masser af barer og natklubber. Her spilles alt fra popmusik til rock og salsa – der er med garanti en bar for enhver (musik)smag. Der findes mange barer til forskellige nationer - den danske bar hedder Faces, og byder på både happy hour samt fri bar, når du har betalt et fast beløb. Faces, den danske bar. Denne bar finder sted midt inde i Rhodos bargade. Der er danske bartendere, danske drinks og selvfølgelig dansk musik. Der er mulighed for både at sidde udenfor og slappe, for ikke at tale om at tage en svingom indenfor. Så vil du have


en hyggelig aften med gang i den, er Den Danske Bar bestemt et visit værd! Colorado Club Bargaden er hyggelig og skal opleves, hvis man er lidt af en natteravn. Her findes også Colorado Club, der bliver flittigt besøgt af voksne mennesker i alle aldre og nationaliteter. På første etage kan der danses til lyden af lokale bands eller gæsteoptrædende rockbands. På anden etage er der en klub, og i toppen er der et chill out område - der er med andre ord lidt for enhver smag. Paradiso Ved Kalithea Strand ligger natklubben Paradiso, hvor energien er i top. Natklubben er en af Rhodos’ største og mest populære - især blandt den lokale ungdom. Klubben ligger på selve stranden, og man fester i det fri hele sommeren. Normale åbningstider: juni-september fra midnat til morgen. Liquid Club 100 meter fra stranden ved Faliraki Centrum ligger Liquid Club, hvor turisterne nyder nattelivet i fulde drag. Klubben spiller musik for enhver smag, og med sine to store etager er klubben næsten som en hel verden i sig selv. Astra I den Gamle By i Rhodos ligger Bouzukiklubben Astra. Her kan man feste med grækere i alle aldre til græsk musik. Her samles man for at høre de græske popstjerner og folkemusikere. Stemningen er munter, og det er svært at holde sig fra kædedansen. Der er med andre ord noget for enhver smag i Rhodos’ natteliv.

17


Strandene Rhodos er en ferieø, hvor strandene spiller en meget stor rolle. Du vil nemlig opleve, at strandende er meget varierende og egner til forskellige aktiviteter, alt afhængigt af hvilken strand du opholder dig på. Herunder vil du finde en beskrivelse af nogle dem, så det måske bliver nemmere at vælge. Det blæser mere på vestkysten end på østkysten. Derfor er kitesurfing og windsurfing meget populært på vestsiden, hvor Østkysten er mere børnevenlig. Bystranden/ Elli-stranden Bystranden/Elli-stranden, ligger næsten helt ude på spidsen af Rhodos. Der er både en læside med udspringstårn og en vindside, hvor vinden kan blæse lidt af sommerheden væk, mens man ligger og soler sig. Stranden er tæt på Mandrákihavnen og dermed tæt på by og restauranter. Faliráki-stranden Faliráki-stranden er den mest kendte strand på Rhodos. Her kan man dase i liggestolene, spille strandvolley eller sidde i baren. Der er ikke langt til det nærmeste vandsportssted, hvor du kan købe en tur i bananbåd eller på jetski. På land kan tage en ridetur eller en tur ud på gokartbanen. Faliráki er en meget livlig strand, hvor der sker en masse. Lindos- & Pelias strandene Lindos- og Pelias-strandene ligger på østsiden ved det turkisblå hav. Strandene indbyder til at dase dagen lang på solsengen under en parasol og nyde livet. Der er gode tavernaer i nærheden, hvor man kan nyde den hyggelige atmosfære.

Stegna-stranden Stegna-stranden er en fredelig og lækker strand, hvor børnene kan snorkle og de voksne ligge i solen og nyde varmen. Stegna-stranden er mest kendt for sine fiskerestauranter, der tilbereder fisk på alle tænkelige måder. Ixia Ixia er populær for brætsejlere. På øens vestside nyder mange at windsurfe og wakeboarde i nordenvinden på de krappe bølger. Der er vind nok til hele sommeren! Kremastí-stranden Kremastí-stranden er ideel til kitesurfing. Hele dagen kan man se surferne hoppe og lave tricks i luften. Når de holder pause, sidder de ved cafébordene eller hviler sig i hængekøjer


19


Udendørs aktiviteter Rhodos har noget for enhver smag. Her er hyggelige, små boder med souvenirs næsten overalt i de større turistbyer. Der er guld- og sølvbutikker i Rhodos By, Ialyssos og Faliraki. Priserne er cirka 30 % lavere på Rhodos end i Danmark, så det kan godt betale sig at investere sine penge her, hvis man er glad for smykker. Badeudstyr til stranden kan købes i mange små butikker og i de store supermarkeder. Man kan nemt supplere sin garderobe i Rhodos By. I den nye bydel finder man de store mærkevarebutikker. Når man er på Rhodos, bør man overveje at investere i nogle af de græske special-

iteter - fx noget af den velkendte og lækre olivenolie. Torvet Nea Agora Besøg souvenirboderne ved havnen. Nea Agora (det nye torv) ligger på en plads, som italienerne anlagde i mellemkrigstiden som en elegant arkade. Butikker og restauranter omkranser hele torvet, og pladsen er fri for trafik. På pladsen kan man besøge græske kafeníon (kaffebar) samt restauranter med traditionelle kurvestole, der serverer alt fra fastfood til delikat, traditionel mad. Shopping omkring Plastira Nikolau På gaderne ned mod havnefronten ved Faliraki ligger internationale mærketøjsbutikker, og selv om du befinder dig på


dejlige, varme Rhodos, findes der masser af butikker, der sælger pelse. Butikkerne har aircondition, så man kommer ikke til at svede, mens man prøver dem. Shoppinggaden Odos Sokratou Denne gade strækker sig langt ind Rhodos gamle by, og her finder du souvenirbutikker, smykkeforretninger og fødevarebutikker i lange baner – butikkerne deler endda gade med masser af restauranter og cafeer. Det er en hyggelig, centralt beliggende gade, der virkelig er et besøg værd. Godt råd Prut altid om prisen i butikker og på markeder. Hvis der ikke er faste priser, bør man ikke betale mere end halvdelen af sælgerens startpris.

Hvis det regner Hvis solen en dag ikke skinner, er her nogle forslag til indendørs aktiviteter. Saltvandsakvariet På spidsen af Rhodos i Rhodos By ligger det kendte Saltvandsakvarium, hvor man kan komme helt tæt på havets spændende dyreliv.

Biograf I biograferne kan man altid slappe af til en god film. Klostret Panagia Ipseni Klostret blev bygget i 1800-tallet, da man fandt et ikon med Jomfru Maria på rødderne af et oliventræ. 16 nonner bor på klostret, og de byder velkommen i gårdhaven med limonade og fortæller gerne om livet på klosteret. I kirken kan man se det hellige ikon og andre fine relikvier. Mylos Mylos er græsk for mølle. Møllen er desværre holdt op med at male for længe siden, men nu er den et museum, hvor man kan se, hvordan et hjem i en landsby så ud for et par generationer siden. Under de store pinjetræer kan man få lidt at spise og drikke en cappuccino, mens man nyder udsigten. Casino Det eksklusive Casino Rhodos det ligger på Papanikolaou-gaden. Her kan man prøve lykken eller blot kigge på. For at komme ind skal man være 21 år og pænt klædt på.

Arkæologisk museum Her kan man bl.a. se bygningsværker helt tilbage fra 1400-tallet og fund helt tilbage fra før år 0. Den mest kendte figur forestiller kærlighedsgudinden Afrodite. På udstillingen findes også en samling af gravmonumenter fra øens antikke bysamfund Ialyssos og Kamiros. Museet ligger i det nye hospital på Platia Mousio.

21


A-Å Apotek Apotek hedder Farmakío på græsk, og de findes mange steder på Rhodos. De kendes på det røde eller grønne kors på facaden. Megen medicin kan købes uden recept, og apotekerne har åbent hver dag kl. 09.00-21.00. Enkelte apoteker har døgnåbent. Badning Der er mange fine strande på Rhodos. De bedste ligger på østsiden, hvor der er mest læ. Flagene på strandene indikerer, om det er tilladt at bade. Grønt flag: Tilladt. Gult flag: På eget ansvar. Rødt flag: Forbudt. Der skal som regel betales for at benytte liggestolene på strandene. Banker Bankerne har åbent hverdage og lørdage kl. 08.30-14.00. Der er mange hæveautomater på øen. Hver hævning koster et gebyr på 30 kr., og der kan maksimalt hæves kr. 2.000 pr. dag. Biludlejning Der er mange biludlejningsfirmaer på Rhodos. SunCharter anbefaler at bruge selskabet Budget, som du kan læse mere om i afsnittet om billeje i SunCharters informationsmappe, der findes i hotellets reception. Buslinjer Der findes to busselskaber; KTEL kører på østkysten og øens midte, mens RODA primært kører på vestkysten – desuden kan du komme rundt i byerne med

bybusser. Det er svært at regne med køreplanerne, da de kun er vejledende. Vi anbefaler derfor at tage en taxi. Hvis man er flere sammen, er det ofte billigere at tage en taxi. Butikker De normale åbningstider: Mandag-lørdag: 09-14. Tirsdag-fredag desuden kl. 17-21. Søndag: Lukket. Tiderne varierer i de forskellige ferieområder og efter høj- og lavsæsonerne. Souvenirbutikkerne i ferieområderne har som regel åbent til sent på aftenen. Cykelleje Der kan lejes cykler på Rhodos. Vi advarer dog om, at trafikken ikke er som i Danmark. Kør forsigtigt! Der er kun få cykelstier/gangstier. Drikkevand Vandet på Rhodos har en anden bakterieflora end vandet i Danmark. Benyt derfor kun vand fra hanen til at børste tænder i, og brug det kun til madlavning hvis det er kogt først. Drik i stedet vand fra flasker. Det anbefales at drikke en liter vand om dagen for hver ti varmegrader, fx 20 grader = 2 liter om dagen og 30 grader = 3 liter om dagen. Drikkepenge Den græske regering har pålagt restauranter at inkludere service (drikkepenge) i priserne. Det skal fremgå af menukortene. Drikkepenge er sort økonomi, som myndighederne forsøger at bekæmpe for at rette op på landets økonomi. Lønningerne i Grækenland er ikke høje, men på restauranterne er de ikke baseret på,


at personalet skal leve af drikkepenge, men man bestemmer naturligvis selv, om man vil give ekstra for god service. Dyreliv Dyrelivet på Rhodos er ikke specielt spraglet, men der er mange myg og andre insekter. Ofte ser man geder i vejkanterne og på bjergsider. Helligdage Læs mere om Grækenlands helligdage i afsnittet dedikeret hertil i denne miniguide. Internet Der er internetadgang stort set overalt. De fleste hoteller tilbyder gratis adgang, nogle tager betaling. Man kan nemt få koden til wi-fi på restauranter og tavernaer. Kirker Grækerne er ordokse og går derfor meget op i traditioner. De går ofte i kirke, og kirken har i sig selv en masse traditioner, som der bliver lagt stor vægt på. Udsmykningen i græske kirker er typisk meget smukke. Det gælder for både mænd og kvinder, at man skal have dækket skuldre og knæ, når man besøger en kirke. Kreditkort Visakort, Mastercard og andre kendte kreditkort accepteres af hæveautomater samt de fleste butikker og restauranter. Levevis Grækerne er et afslappet folkefærd, der ofte udfører opgaverne i sidste øjeblik. De også meget åbne og generøse, står tidligt op, går sent i seng og hviler sig i siestaen. Mænd bruger meget tid på at drikke kaffe og spille backgammon på tavernaerne.

Læge Får du brug for en læge, anbefaler vi at kontakte en rejseleder først, da vi samarbejder med et godt og professionelt hospital. Marked Rhodos by er som et stort marked. Her finder man lidt af hvert, og der er altid en hyggelig stemning. Nødhjælp Får du brug for nødhjælp, politi, ambulance eller andet, anbefaler vi, at du først kontakter en rejseleder, så du kan få hjælp hele vejen igennem. Nyheder SunCharters informationsmappe på hotellet er altid opdateret med friske nyheder fra Danmark. Post De græske posthuse har gule skilte og hedder taxidromío. Påklædning På Rhodos går man ret afslappet klædt. Der er visse regler ved besøg i kirker, og grækerne kan godt lide at klæde sig pænt på, når de skal ud om aftenen. Siesta Som i mange andre lande holdes der siesta i Grækenland. Det betyder, at mange forretninger er lukket mellem kl. 13.00 og 17.00. Shopping På Rhodos er der mange gode indkøbsmuligheder. Mange varer er kopier, men der findes mærkevarebutikker hvor du kan købe den ægte vare. I Rhodos By, Ialyssos og Faliraki er der fordelagtige

23


priser på sko, tøj, læder og især guld. Der er mange hyggelige butikker med stort udvalg.

Tidsforskel En times forskydelse - når klokken er 13.00 på Rhodos, er den 12.00 i Danmark.

Sol Siesta, solhat og solcreme; Hvis man husker disse ting, kommer man ikke helt galt af sted i solen. Mange bliver skoldet allerede første dag og er nødt til at holde sig i skyggen resten af ferien. Solen er meget skarpere på Rhodos end i Danmark. Brug altid solcreme!

Valuta Valutaen på Rhodos er euro. Kursen er 7,5.

Sport Der er mange muligheder for at dyrke sport. Se afsnittene om aktiviteter på egen hånd og aktiv ferie. Sprog Øens befolkning taler naturligvis græsk, men her er så mange turister, at mange også forstår og taler engelsk. Nogle kan endda nogle danske ord, hvilket altid er fornøjeligt. Sæson Chartersæsonen varer fra maj til og med oktober. Telefon Ved opkald til danske numre skal der tastes +45 foran nummeret. Ved opkald til græske numre tastes +30 foran nummeret. Taxi Taxier er til at finde overalt ved de større veje. Det er billigt at køre med taxa på Rhodos, men nogle af bilerne har ikke taxameter - det er derfor en god ide at aftale en pris inden turens starter, så du ikke betaler overpris når turen når sin ende.

Helligdage & mærkedage Grækenland har andre helligdage og mærkedage end vi danskere, men nogle er fælles. Kirkens højtider fejres ligesom i Danmark. Ud over jul, påske og pinse er der en lang række helgenfester: Panigíri er en art festival med en lang række mærkedage i løbet af sommerhalvåret, hvor man på klostergårdene eller på den centrale plads i landsbyen spiser egnsretter i fællesskab omkring langborde, mens man lytter til folkemusik og danser kædedans natten lang. Enhver helgen har et navn og en navnedag, der skal fejres. De vigtigste helgendage er nationale helligdage. En af de vigtigste helligdage kaldes panigia og holdes som et minde om Jomfru Marias dødsdag og finder sted hvert år d. 15 august. Her går alle i kirke eller besøger et kloster, der bærer hendes navn. Først overværes en prædiken, og derefter bæres et religiøs ikon i en procession gennem byen og tilbage til kirken eller klosteret. Herefter er der fest med spisning, dans og musik. Turister er meget velkomne og opfordres endog til at danse med. Det er en festlig og unik oplevelse og bestemt værd at opsøge. I februar-marts holdes en del karnevalsfestligheder med optog, kostumer og masker.


Påsken er normalt i april, og det er grækernes største højtid i løbet af året. Påsken i Grækenland er en måned senere end i Danmark. I juli og august blomstrer kulturlivet med koncerter, udstillinger, teater, aktiviteter osv. Ud over den populære panigíri er der andre helligdage. 1. januar: Nytårsdag. 6. januar: Helligtrekongersdag. 25. marts: Nationaldag til minde om uafhængighedskrigen i 1800-tallet 1. maj: Arbejdernes kampdag. Her flettes blomsterkranse med hvidløg. Kransene hænges op over døre for at afværge alt ondt. 15. august: Jomfru Marias himmelfart. 28. oktober: Óhi (nej) dag til minde om, at grækerne afviste Mussolinis ultimatum i 1940, da han bad grækerne overgive sig. 25. og 26. december: Juledag og 2. juledag. På disse dage har alle forretninger, banker, museer og kontorer lukket.

25


Minipalør Nyttige ord og vendinger Godmorgen/goddag: Kali méra Godaften: Kali spéra Godnat: Kali níchta Hej: Jássu Farvel: Adéo Vær så venlig: Parakaló Tak: Efraristó Ja: Næ Nej: Óhi Okay/godt så: Lipón Måske: ísos Kom!/gå væk!: Ella!/fíje! Undskyld mig: Signómi Jeg taler ikke græsk: Dén miló elliniká Taler du engelsk?: Miláte anglika Taler du tysk?: Miláte jermaniká Jeg er dansk (m/k): Íme danós/danésa Tak, godt: Kalá efraristó God, dårlig: Kaló, kakó Stor, lille: Megálos, mikrós Skål!: Jámmas! Tag det roligt: Sigá sigá Ugedagene: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Lørdag: Søndag:

Deftéra Tríti Tetárti Pémpti Paraskeví Sávato Kiriakí

Andre nyttige ord: Spisekortet: Parakaló tin karta Tjener: Garsón Varm, kold: Sestó, krío Må jeg bede om regningen: To logariasmó parakaló Hvad koster det?: Pósso káni?

Hotel: Xenodohío Posthus: Tahidromío Lufthavn: Aerodrómio Bus: Leoforío Båd: Vapóri Bil: Aftokínito Toilet: Tualétta Pas: Diavatírion Apotek: Farmakío Læge: Jiatrós

Vigtige informationer Læge

I tilfælde af sygdom er det særdeles vig Service-/nødtelefon: +30 694 347 0041 Vi har tæt samarbejde med privathospitalet Euromedica, der har gode faciliteter og et venligt, imødekommende og engelsktalende personale. Hospitalet har kendskab til og samarbejder med de fleste rejseforsikringer, så der opstår ingen problemer med forsikring her. Er du uheldig og skal på hospitalet, så husk pas, forsikringspapirer/-kort og det blå sundhedskort. Receptpligtig medicin skal hentes på apoteket. Gem kvitteringer og recept for medicinudgifterne, da udgifterne kan refunderes af rejseforsikringen. Det blå EU-sundhedskort dækker udgifter i samme omfang, som den offentlige sygeforsikring i det land, man besøger.

Hjemrejse

På afrejsedagen henter vi jer på hotellet og kører samlet hen til lufthavnen


Diagoras. Tidspunktet for afhentning står i SunCharters informationsmappe i hotellets receptionsområde. Tiderne for hjemrejse er vejledende, da der kan forekomme uforudsete ændringer - fx på grund af trafikproblemer. Ifølge hotellets regler skal værelset være forladt senest kl. 12.00 på afrejsedagen. Spørg eventuelt i receptionen dagen før afrejse, om værelset kan beholdes længere. Sandsynligvis skal der betales for ekstra timer. Bagage kan under alle omstændigheder opbevares på hotellet til afrejsetidspunktet. Vi håber, at du har haft en endnu bedre ferie, end du havde forstillet dig, og at du foruden kufferten tager en masse gode minder med hjem om hyggelige aftener, utrolige udflugter og andre gode stunder. Mange tak fordi vi fik lov til at være en del af din ferie - vi håber, du vil give os den fornøjelse igen en anden gang. Husk at tjekke om du har pas, penge og flybilletterne med, inden du tager af sted. Har du lyst til at opleve andre af SunCharters spændende destinationer, vil vore kolleger glæde sig lige så meget, som vi gjorde, til at tage hjerteligt imod dig. Vi håber, du vil nyde den sidste dag sammen med os, og at du får en behagelig rejse hjem. Når du kommer hjem, får du en mail med et spørgeskema. Vi gør alt, hvad vi kan, for at I får den bedst mulige ferie. Men vi vil gerne vurderes, og det kan ingen gøre bedre end jer. Ved at svare deltager I i konkurrencen om et gavekort på kr. 5.000 kroner til en ny rejse med SunCharter.

SunCharter er på Facebook. Her kan man bl.a. finde rejsenyheder, tilbud og konkurrencer. Du er velkommen til at sende os rejseledere her på Rhodos en hilsen sammen med dine bedste feriebilleder - både de flotte, de sjove, de skøre og de kiksede. SunCharter er også på Instagram. Her finder du bl.a. rejsenyheder, konkurrencer og billeder fra SunCharters destinationer. Deltag i konkurrencen om at have taget det bedste feriebillede. Hashtag både #SunCharter og #Rhodos for at være med i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til en ny rejse. Der trækkes en vinder hver måned. Tak for denne gang og på glædeligt gensyn!

Toldregler

Ved indrejse i Danmark fra Grækenland må personer over 18 år afgiftsfrit medbringe: Spiritus over 22 % 10 liter. Cigaretter 800 stk. Cigarillos (maks 3 gram pr. stk. 200 stk.) Cigarer 400 stk. Røgtobak 1000 gr. Hedvin 20 liter. Vin 90 liter. Øl 110 liter. 16-17 årige må medbringe: Øl 110 liter. Bordvin 90 liter.

27


Hjælp SunCharter med at blive endnu bedre! Vi er meget interesserede i at høre din mening om ferien med SunCharter. Efter hjemkomst modtager du et elektronisk spørgeskema via e-mail. Dine svar læses både på kontoret i Danmark og af os på Rhodos. Dine svar er en hjælp til at forbedre vores service.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.