frivillig
RØDE KORS 01/2013
Sven Bak-Jensen leder 120 frivillige:
“Det handler om at brede ansvaret ud.”
2
Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Julie Lorenzen Christine Evers Troels Donnerborg Lotte Winther Helle Bjerre Østergaard (layout) Forsidefoto: Camilla Stephan Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 21.000 ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 22. februar 2013. Meddelelser vedrørende adresse ændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk
Indlæg til Frivilligbladet: Næste nummer af Frivillig kommer i slutningen af maj 2013. Deadline for indlæg er 22. april 2013 til redaktionen@rodekors.dk
“Jeg får altid en masse energi, når jeg rejser rundt i Danmark og besøger Røde Kors-afdelinger.”
Jeg bliver glad, fordi vores forening har sat 78 nye sociale aktiviteter i gang i 2012. Vi har åbnet nye, flotte butikker, sat højt tempo på førstehjælpsaktiviteter og knokler som samaritter. Min energi kommer også af at se afdelinger samarbejde om aktiviteter og frivillige udvikle nye aktiviteter sammen. Frivillighjælper-frivillig er blæst hen over Røde Kors-landet. Vi har fået en langt større åbenhed over for hinanden. Vi har sat fokus på vores samarbejde og fundet ud af, at det gør os stærkere. Det, vi gør, er, at vi hjælper dem, vi gerne vil, bedre. Og vi har en masse viden om at gøre en forskel. Vi har eksempelvis gode erfaringer med at skabe bedre vilkår for børn og unge i Danmark. Den indsats vil vi sætte fokus på frem til vores repræsentantskabsmøde til november, og derfor går vi allerede nu i gang med sammen at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan udvikle børne- og ungearbejdet. Et sted, hvor vi gør en forskel, er for børn, hvor far eller mor er i fængsel. Vi ved, at børnene ganske enkelt får en dårligere opvækst på grund af savn, angst og usikkerhed. Vi hjælper børnene videre gennem frivillige samtalegrupper. Og ved at vi alle sammen fortæller om vores tilbud de steder, hvor vi færdes i lokalsamfund, bidrager vi i fællesskab til, at flere børn med behov får hjælp. Vi gør det samme i familienetværk, hvor vi med fokus på hele familien hjælper børnene ved også at hjælpe deres forældre. Det fællesskab og samarbejde er for mig det vigtigste for os i Røde Kors.
3
INDHOLD
6
4 Landet rundt Hvad er der sket siden sidst? 6 Tema: Vi sætter fokus på ledelse 14 Kom på Røde Kors-højskole
16 3 x HURRA Røde Kors fylder år. 22. februar fyldte Ungdommens Røde Kors 90 år. 17. februar i år fyldte Internationalt Røde Kors 150 år, og i oktober i efteråret fejrede Kalaallit Røde Korsiat (Grønlandsk Røde Kors) 20 års jubilæum. Tillykke!
12
15 Debat Hvad gør vi lokalt, når katastrofen rammer globalt 16 Portrættet: Marianne Engberg 18 Opslagstavlen 20 Aktiviteter 20 Styrelsen 21 Venskab 22 Genbrug 24 Nørkler 26 Førstehjælp 27 Samaritter 28 Socialt 31 Indsamling 32 Asyl 33 Kurser 36 Buketten
Hvem leder hvem på denne tegning? Find flere ledertyper på side 12.
4
Landet rundt
arden
viborg
Anders Ladekarl i Arden 21. februar var generalsekretær Anders Ladekarl på besøg i kulturhuset i Arden. Anledningen var en invitation fra Kommunekreds Nord til at holde et oplæg om "Hvad går pengene til?" Alle fire afdelinger i kommunekredsen, Arden, Hadsund, Mariager og Hobro, var rigt repræsenteret, og der var god stemning og spørgelyst blandt de mere end 50 frivillige fra de forskellige aktiviteter.
herning
egtved
ribe
sundeved
KONTAKT i Herning I januar fik aktivitetsledere fra Herning en tre timers introduktion til frivillig- og medlemssystemet KONTAKT. Landskontoret havde sørget for computere og underviser, mens formand Gerda Højgaard havde stået for resten. Der blev oprettet frivillige, skrevet lister og labels og udarbejdet status over kontingentindbetalinger. ”KONTAKT giver en god oversigt over frivillige,” siger Gerda.
Lederpris til butiksleder
Strik er hot
Butiksleder Else Jeppesen fra Ribe fik i november Frøs Herreds Sparekasses lederpris for sit store arbejde i butikken. "Det er et dejligt skulderklap at få," sagde Else ved overrækkelsen. Else var indstillet på grund af hendes store energi og glæde. Hun giver altid lige fem minutter mere, og det smitter af på de 18 frivillige i butikken, så meget at omsætningen er steget med 30 %.
Med utraditionel strik har nørklerne i Viborg gjort en ekstra indsats for at gøre opmærksom på deres arbejde i den store Røde Kors Butik. Nørklerne har et helt hjørne, hvor de udstiller de mange forskellige former for nørklearbejde, der er til salg i butikken, for eksempel ponchoer i alle mulige former og farver. "Der sælges gennemsnitligt for 3000 kr. hver måned," fortæller formand Elin Sørensen.
5
Hvad sker der i din afdeling? Har du en historie til landet rundt, så send et par ord og et billede til Lotte Winther, mail: lowin@rodekors.dk senest den 16. april 2013. Billeder vedhæftes separat som billedfil.
Mangfoldighedspris
odsherred brøndbyøster
Integrationsrådet i Odsherred Kommune tildelte i januar et netværk af Røde Kors-frivillige Mangfoldighedsprisen 2013 for deres lektiehjælp, oversættelse og læsning af breve fra danske myndigheder og parathed til at hjælpe med integration for især en gruppe syriske og afghanske flygtninge. Claus Nielsen modtog prisen på vegne af netværket og var glad og stolt over kommunens hæder.
Emneuge på Brøndbyøster Skole I november deltog Rødovre i Brøndbyøster Skoles emneuge om børns vilkår i andre lande. "Det var overvældende at modtage de store mængder af tøj og legetøj, og det var dejligt at mærke den positive holdning, som både børn og voksne udstrålede," siger formand Bent Pettersson. Rødovre samarbejder med en rumænsk forening, der leverer legetøjet til børneinstitutioner i Rumænien.
Temadage i butikken giver mersalg
Årets butik
Sundeved havde gennem længere tid gemt bøger, cd'er, videoer, singleplader og lp'er. Den 15. september var der annonceret "Stort bog- og pladesalg" kl. 10-13. Allerede kl. 9.30 stod de første i kø. Der blev omsat for 11.000 kr. på de tre timer, heraf 7000 i bog- og pladesalg. Ved at fokusere på ét emne øges salget, og det lokker også nye ansigter til butikken.
Med 108 stemmer ud af 731 er Røde Kors-butikken kåret som årets butik 2012 i Egtved. ”Vi er meget glade, for vi kan se af stemmesedlerne, at folks begrundelser både indbefatter butikken, personalet og ikke mindst det gode formål. Vi vil prøve at leve op til den flotte titel, som forpligter”, siger butiksleder Kirsten Klarsø, som modtager diplom af formand for Egtved Handelsforening, Ole Schmidt.
6
TEMA | Ledelse i Røde Kors
God ledelse opstiller de rigtige rammer TEMA God ledelse giver glade frivillige og skaber resultater. Styrelsen har vedtaget en strategi, ’Ledelse af frivillige’, for at sætte fokus på de 3000 frivillige ledere, vi har. Læs med og bliv klogere på, hvordan ledelse af frivillige i Røde Kors ser ud.
7
8
TEMA | Ledelse i Røde Kors
Sven Bak-Jensen er leder for 120 frivillige i Røde Kors’ butik i Hørsholm. For ham er det afgørende, at det er de frivilliges egne interesser og kompetencer, der driver værket. – Af Christine Evers. Foto: Camilla Stephan –
Klokken viser lidt i ti på et lyseblåt vægur i et lille køkken. Duften af nybrygget kaffe har spredt sig. Rundt om et bord sidder to mænd og to kvinder, alle i tresserne. Tre af dem er ledere af butikkens tre afdelinger: bolig og ting & sager, beklædning og bøger & musik. Den fjerde ved bordet er Sven Bak-Jensen. Han er formand og, sammen med kasserer Michael Rolf Jacobsen, manden bag den efterhånden halvandet år gamle butik. En gul dug pryder bordet i det hvide rum, og mellem de tilfældigt placerede kaffekrus er en stor kurv med frisk frugt. Sven har købt wienerbrød, som Aase Rønsgaard, leder af beklædningen, er ved at skære ud og stille frem på to store tallerkner. Inde i butikken trisser de cirka 10 øvrige frivillige, der er på arbejde i dag, rundt og gør klar til dagens kunder. De retter på tøjet, ordner udstillingsvinduerne, så de ser indbydende ud, og sætter nye bøger i alfabetisk rækkefølge.
Udenfor i den skarpe morgenforårssol tager en midaldrende dame i en rød frakke i håndtaget. Butikken åbner først om fem minutter. Hun fortsætter rundt om butikken og kigger ind ad de store butiksvinduer. En ældre gråhåret herre i beige trenchcoat, sorte nypudsede sko og sølvfarvede briller, der matcher hans hår, laver samme nummer. Klokken ti har der samlet sig en gruppe på syv-otte kunder foran hoveddøren til den store Røde Kors Butik på Usserød Kongevej i Hørsholm. I alle aldre. Fra et ungt par, der står og holder i hånd, til den ældre herre i trenchcoaten.
Alle bliver taget med på råd Så snart døren bliver åbnet, strømmer kunderne ind i butikken. Aase D, der står bag kassen i dag, kommer ud i køkkenet for at hænge et postkort fra en af de frivillige i butikken op på opslagstavlen. Hun hilser på sine fire kolleger. ”Nå, jeg skal ud at passe kassen igen,” siger hun og småløber tilbage.
Mogens Rasmussen ”Jeg er frivillig alle ugens fem dage, og nogle gange har jeg også noget om lørdagen. Men jeg har ikke lyst til at bestemme.”
De fire ledere sidder i køkkenet for en kort stund, inden de skal videre med deres opgaver. Tonen er venskabelig. Sven udnytter, at de alle er samlet, til at tale om, hvad de skal gøre for de forholdsvis få medlemmer, der ifølge Sven er i Røde Kors i Hørsholmafdelingen. Cirka 240. Han foreslår, at de to gange om året skal afholde en aften i butikken for medlemmerne, hvor der er halv pris på alt tøj. ”Eller et modeshow,” foreslår Aase R. ”Fra kl. 15 til kl. 17,” foreslår lederen for bolig og ting & sager-afdelingen, Vivi Sørensen. Og der skal være kaffe, foreslår Sven. ”Nej, rødvin. I hvert fald til os selv,” griner Vivi og Aase R i kor. ”Hvad synes I om den ide?” spørger Sven rundt om morgenbordet. Han tager sine kollegers holdning meget alvorligt og gør altid en dyd ud af at lytte til deres ideer og forslag. ”Det er jo dem, der ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Det er deres
Ina Wennicke ”Det er dejligt at have en dag om ugen, hvor man har et slags arbejde, man skal op til, og nogle kolleger, man skal se.”
Anni Højsteen ”Sven siger altid til os, at det er os, der er butikken, og at det er vores butik. Jeg føler mig meget ansvarlig.”
Stig Gordon Nielsen ”Sven er god til at sætte nogle rammer. For eksempel er han god til at sprede Røde Kors’ principper.”
Aase Rønsgaard ”Sven er en dygtig leder. Han vil os det bedste. Og så er han kontant. Jeg synes, at det er en god ting.”
9
butik. Så det er dem, der kender kunderne, og ved, hvad de vil have,” siger han.
Arbejdsglæde avler effektivitet ”Godt arbejdsmiljø medfører, at man er glad og tilfreds, og det medfører helt naturligt en større effektivitet. Et godt arbejdsmiljø er en central ledelsesopgave,” mener Sven. Og effektivitet er ifølge Sven nødvendigt, når man skal drive en stor butik. For der er travlt. Også på en ganske almindelig tirsdag. Udskiftningen af folk, der kommer og går, leder tankerne hen på en banegård.
Mennesket er mantraet ”Forskellen på at lede frivillige og at lede ansatte er, at i de frivilliges verden tager man udgangspunkt i mennesket frem for i jobbeskrivelsen,” siger Sven om sit mantra for ledelse af frivillige. Sven ved godt, hvad han bidrager med til Røde Kors. Det er den menneskelige side af organisationen og strukturen, der er hans spidskompetence. Han ser det som sin ypperste opgave at få kompetencerne frem hos den enkelte. ”Man skal være stolt af det, man gør. I butikken føler de frivillige, at det er deres butik, og det er positivt.” fortæller Sven.
Ude i køkkenet kommer Ole Persson, som er butikkens daglige leder, ind ad døren for en kort bemærkning. Han har siden midten af januar været sygemeldt af private årsager, så han har ikke været i butikken længe. ”Jeg ville bare lige hilse på, jeg skal videre til et møde i København om et øjeblik.” Hvis man spørger Ole om Svens ledelsesstil, siger han: ”Sven er dybt professionel. Uden ham havde butikken ikke kørt på den her måde.”
Opskriften på succes I 2012 var butikken Danmarks bedst sælgende Røde Kors-butik med en omsætning på 4 millioner kroner. ”Det er vores frivilliges store engagement og indsats, og det sammenhold, der er i butikken, som gør hele forskellen”, siger Sven om de frivillige i butikken. Sven begyndte i Røde Kors i Hørsholm som formand for snart to år siden. Han har været med til at starte butikken, der blevet indviet i oktober 2011. Butikken flyttede til et stort lyst rum på i alt 625 kvadratmeter fra langt mindre lokaler på den anden side af Kongevejen. De nye omgivelser kaldte på en ny struktur. For hvordan går man fra at være cirka
40 frivillige til at være de godt og vel 120 frivillige, der i dag er tilknyttet butikken?
Det handler om at fordele ansvaret Strukturændringer tager tid. Det har Sven erfaringer med fra sin 35-årige erhvervsbaggrund som selvstændig virksomhedskonsulent. Han mener, at man skal være forsigtig, når man blander sig som leder, fordi man kan blande sig for meget og stå i vejen for medarbejdernes eget initiativ. ”Det handler om at brede ansvaret ud, så de frivillige har opgaver og kan skabe resultater, de er stolte af,” forklarer Sven.
Ud af sengen I køkkenet sidder fire kvindelige frivillige fra de forskellige afdelinger og tager sig en velfortjent frokostpause. Der bliver joket og lyttet på tværs af bordet. Nogle er kolleger i Røde Kors gennem 17 år. Andre er nye i butikken. Viseren på køkkenuret har netop passeret et. En af de frivillige fra Vivi Sørensens boligafdeling, en ældre nydelig kvinde med opsat hår og en lilla skinnende dunjakke, er mødt ind en time for tidligt: ”Kunne sengen ikke holde på dig eller hvad?” smiler Vivi til sin kollega.
10
God ledelse handler om kommunikation Sara Esdahl er aktivitetsleder i cykeltræningen for indvandrere i Hovedstadens Røde Kors. Hendes fokus er på kommunikation: ”Som leder arbejder jeg meget med kommunikation: Hvordan kommunikerer vi sammen. Det er vigtigt at fremhæve de gode eksempler. Man skal også fortælle, hvorfor noget er vigtigt, så det ikke bare bliver en ordre. Mål skal kommunikeres klart ud, så de frivillige får en forståelse for, hvad de er en del af. Man skal drive indsatsen frem med ros og positiv kommunikation. Husk på, at de frivillige ikke får løn for det, de laver. De har ofte et arbejde eller andre ting, de skal have til at gå op. Når det handler om frivillige, har man som leder kun motivationsfaktoren at arbejde med.”
En god leder skaber tillid Formand Tom Christensen fra Ålborg er en erfaren leder. Mere end 30 års erfaring som chef i det private og offentlige har givet ham nogle erfaringer, han bruger som formand. "Som leder skal man skabe rammerne for de andre. De frivillige skal kunne se meningen med det, vi gør. Det skaber tryghed med nogle rammer, de frivillige selv kan udfylde. Og det giver motivation. Det gælder også inden for det offentlige og private." Vigtigheden af at skabe tillid er en anden erfaring, Tom Christensen har med sig fra sit arbejdsliv. "Hvis du som leder ikke kan skabe tillid, falder alt andet til jorden. Det er helt grundlæggende. Dialog er en god ting – tal med folk, og vær ude, hvor det foregår. Det er tillidsskabende."
Uffe vil hellere motivere end bestemme Af Mathilde Risvig. Foto Røde Kors
Uffe Andreassen er aktivitetsleder, fordi han holder af mennesker. Og fordi han er god til at motivere frivillige. Det var den ene af Uffe Andreasens to svigerdøtre, der for lidt over to år siden fik ham til at melde sig som besøgsven i fængselsbesøgstjenesten i Øst- og Midtjylland. Hun vidste, at Uffe i sit arbejde som it-konsulent savnede menneskekontakt. ”Jeg blev aktivitetsleder for at møde flere mennesker. Jeg samarbejder med tre-fire præster, 23 frivillige og besøger fire-fem indsatte om måneden. Jeg regner snart med at udvide og involvere endnu flere frivillige,“ fortæller han. Intuitiv ledelse 57-årige Uffe Andreassen er ikke i tvivl om, han er en leder. Han tænker meget over, hvordan han leder, men har ikke en skabelon for, hvordan forskellige situationer skal
”Jeg blev aktivitetsleder for at møde flere mennesker,“ siger Uffe Andreassen.
tackles. Hans stærkeste kort ligger dog uden tvivl i måden at omgås andre mennesker: ”Jeg har tillid til min intuition. Jeg tilpasser mig den enkelte og forsøger altid at komme ind bag facaden for at mærke om det går godt eller skidt,” forklarer Uffe.
Motivation og mandskabspleje Uffe befinder sig godt i lederrollen og understreger, han ikke er leder for at bestemme. Han vil hellere motivere. ”Hvis det ikke er rart at være frivillige, bliver folk væk. Jeg har oplevet, at små positive bemærkninger har stor effekt, så jeg roser og opmuntrer. Jeg får positiv respons på mit lederskab.” Uffe fortæller, at når han vil være sikker på, at hans budskaber når igennem, skriver han en mail, hvor han formulerer sig kontant og præcist. Og så tager han tit en snak efterfølgende med de frivillige i telefon.
11
TEMA | Ledelse i Røde Kors
“God ledelse er forudsætningen for, at vi sammen kan udbrede Røde Kors' kerneaktiviteter og nå flest muligt sårbare på den bedst mulige måde.”
Værdier
tiltrækker frivillige Styrelsen i Røde Kors har vedtaget en strategi for ledelse. Den giver liv til tre ledelsesværdier, der blev besluttet på Røde Kors’ repræsentantskabsmøde 2011: Vi handler, hvor vi ser behovene, vi er fortalere for sårbare, og vi har fællesskabet som udgangspunkt. Af Mathilde Risvig
FRIVILLIG har stillet vicepræsident for Røde Kors Hanna Line Jakobsen, et par spørgsmål om strategien.
Hvorfor skal vi have en strategi om ledelse? God ledelse er forudsætningen for, at vi sammen kan udbrede Røde Kors' kerneaktiviteter og nå flest muligt sårbare på den bedst mulige måde. Når vi leder gennem værdier, giver vi de frivillige en klar fornemmelse af den forening og det fællesskab, de træder ind i, når de melder sig til en aktivitet. De bliver tiltrukket af det stærke værdifællesskab, vi står for.
Hvordan skal vi lede hinanden? I temagruppen har vi diskuteret, om
der kunne findes én samlende ledelsesmetode. Sandheden er, at frivillige har behov for forskellige typer af ledelse, alt efter hvilken aktivitet de er i, og hvem de er. Vi skal lede situationsbestemt, og man skal som frivillig leder i Røde Kors finde sin egen vej inden for Røde Kors’ værdier. At lede situationsbestemt er et af de fem ledelsesgreb fra den nye strategi.
Må man eksempelvis stille krav til de frivillige? Ja, og det gør vi allerede. Vi har masser af aktiviteter, hvor det er utænkeligt ikke at stille krav. Vi skal sætte mål og handle derefter. Krav skal selvfølgeligt præsenteres og aftales på en måde, der passer til den enkelte. Det er respektfuldt for den frivil-
lige, at lederen bruger tid på at afstemme forventninger, så alle fra starten erkender de fælles retningslinjer for aktiviteten. Og det betyder, at den pågældende aktivitet når flest muligt.
Hvad betyder strategien på sigt for Røde Kors? Strategien åbner op for en mere demokratisk ledet forening, fordi vejen til indflydelse bliver kortere for den enkelte frivillige, når vi nedtoner de formelle beslutnings-hierarkier. Vi får flere frivillige ledere, fordi vi fokuserer på at få de naturlige ledertalenter i spil. Derved kan vi sammen gøre en endnu større forskel for dem, vi er til for.
12
TEMA | Ledelse i Røde Kors
Hvor mange ledere ser du her? Ledelse har mange ansigter. Ledelse er situationsbestemt og afhænger af de personer og den aktivitet, der indgår. Måske ser du dig selv eller din leder på denne tegning? Illustrator: Lars Bo Petersen
13
14
Røde Kors-HØJSKOLEN 2013
Hvad har Lisbet Zornig Andersen, Chris MacDonald og Anders Ladekarl til fælles? De kommer alle på Røde Kors-højskolen. Ses vi? Det tror vi nok, vi gør! Find mere info på side 34. Følg højskolens liv på https://www.facebook.com/roedekors
Vi gentager successen og inviterer 300 frivillige til en inspirerende weekend i Bredsten ved Vejle den 21. – 23. juni 2013. Temaet for højskolen er Frivillighed i Danmark og Frivillighed i Røde Kors.
15
Debat
”Jeg synes, man skal være parat til hurtigt at stille indsamlingsbøsser ud i lokalsamfundet. På længere sigt vil jeg foreslå, at man gør forretningsudvalget i afdelingen katastrofeansvarlig. Gruppen kan inden katastrofen forberede sig ved eksempelvis at lave samarbejdsaftaler med lokale firmaer.”
”Vi har ikke en butik, som vi kan bruge til at skabe opmærksomhed. Men når der sker internationale katastrofer som Haiti-jordskælvet, sætter vi indsamlings-events i gang – ofte i samarbejde med lokale kunstnere på Langeland – for at gøre opmærksom på behovet for hjælp.”
Ella Hedegaard Andersen, næstformand i Esbjerg
Ann Jeppesen, næstformand på Langeland
“Hvad skal vi lokalt, når katastrofen rammer globalt?” ”Vores bestyrelse har endnu ikke diskuteret, hvad vi konkret skal gøre. Men vi har for nylig besluttet, at vi skal have et fladskærmstv i vores to butikker til at vise eksempelvis hvervespots. Når der indtræffer en katastrofe, kan vi bruge tv’et til at informere om, hvilken hjælp der er behov for.” Niels K. Kristensen, formand i Skive
”Vi skal udnytte, at vi er 25.000 frivillige, og at vi kan løfte sammen. Vi skal i temagruppen udvikle nogle konkrete værktøjer til et idekatalog, der kan bidrage til, at vores afdelinger sammen kan yde en markant indsats ved indsamlinger. Et værktøj kan for eksempel være at have en permanent indsamlingsbøsse til katastrofeformål stående i butikkerne.” Claus Jon Jonsen, styrelsesmedlem og formand for temagruppen om lokalt beredskab
”Jeg vil anse det for at være svært i løbet af kort tid at samle penge ind til akutte katastrofer. Jeg tror, det er bedre, at vi som afdeling bliver bedt om at sende et pengebeløb til landskontoret. Så kan vi efterfølgende bygge kapitalen op igen ved hjælp af for eksempel butikken og landsindsamlingen.” Torkil Petersen, kasserer i Roskilde
Bland dig i debatten på www.drknet.dk
16
Portræt | Marianne Engberg
“Flygtninge er meget modige mennesker.”
Marianne Engberg 69-årige Marianne Engberg har været med i Røde Kors’ eftersøgningstjeneste siden foråret 2012. Inden hun gik på pension, arbejdede hun som kontorchef inden for handicapområdet i Frederiksborg Amt. Hun bor med sin familie i Allerød.
17
69-årige Marianne Engberg hjælper unge asylansøgere med at genfinde deres familie i hjemlandet. Hun er frivillig i Røde Kors’ eftersøgningstjeneste, som forsøger at genforene familier, der under flugt, krig og katastrofer har mistet kontakten. — Julie Lorenzen. Foto: Peter Sørensen —
”Hvorfor skal det ligge her?” tænkte Marianne Engberg, da Center Sandholm åbnede i 1989. Som kommende nabo til Sandholm var hun ikke begejstret ved udsigten til at få et asylcenter i baghaven. Marianne havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun 24 år senere skulle få sin faste gang blandt asylansøgerne på Sandholm som frivillig hos Røde Kors. Men interessen for flygtningeområdet begyndte at vokse med stramningerne i udlændingepolitikken i 2001. Marianne Engberg læste om mindreårige flygtningebørn, der blev sendt tilbage, og hun blev vred. Det kunne Danmark ikke være bekendt. Og en forårsdag sidste år så hun en annonce i avisen, som fangede hende: Røde Kors’ eftersøgningstjeneste manglede frivillige. ”Det er lige mig, tænkte jeg. Jeg havde hele tiden vidst, jeg ville være frivillig i Røde Kors, når jeg gik på pension. Flygtningeområdet interesserede mig, og de her mennesker var flygtet flere tusinde km og blevet væk fra deres familier. For dem er det helt afgørende at få kontakt til familien. Det ville jeg gerne hjælpe med,” fortæller hun.
Fandt sin bror i Århus Hver onsdag aften interviewer Marianne Engberg asylansøgere på Sandholm. Hun spørger om navn, alder, hvor de boede i hjemlandet, og hvor de sidst så deres familie. Alle informationer bliver tastet ind i en stor, international database, som Røde Kors-selskaber i hele verdenen har adgang
til. Det er tit en svær opgave at finde frem til de forsvundne familier. ”I Afghanistan og Somalia, hvor de fleste unge kommer fra, er der ofte hverken husnummer eller gadenavn. Og folk har måske heller ikke et efternavn. Jeg spørger for eksempel: Hvad hed din mormor? Det ved jeg ikke; hun hed bare mormor,” fortæller Marianne. Hun tilføjer, at de frivillige altid fortæller asylansøgerne, at de ikke kan bringe dem fysisk sammen med deres familie, men måske skabe en kontakt. Marianne husker særligt en historie, hvor det lykkedes. En ung pige fra Somalia var flygtet til Danmark. Hun ledte efter sin bror, som var forsvundet i hjemlandet ni år forinden. Ingen anede, hvor han var. Hendes oplysninger blev tastet ind i databasen. Otte dage senere var der bid. Pigens bror boede i Århus. ”Helt eventyrligt. Det var sværere end at finde en nål i en høstak, han kunne jo være alle vegne: Tyskland, Frankrig eller et andet land. Det gjorde stort indtryk på mig, for jeg troede aldrig, hun ville finde ham.”
En øjenåbner at blive frivillig Før hun startede som frivillig, vidste Marianne Engberg meget lidt om flygtninge. ”Jeg bor så tæt på Sandholm, men havde kun mødt asylsøgerne på gaden. Jeg havde ikke noget indtryk af, hvad der gemte sig bag disse mennesker. Jeg tænkte, nu må jeg møde dem og danne min egen forståelse af, hvem de er.” Mødet med asylansøgerne har været en øjenåbner. Marianne har fået indblik i mennesker fra en anden kultur og i deres motiver til at flygte hertil. ”Det, der har overrasket mig mest, er indtrykket af nogle meget modige mennesker, der har truffet en svær beslutning. Man forlader ikke bare sit fædreland. Jeg er imponeret over deres ressourcer, vilje og ønske om komme i gang med en bedre fremtid. Det hører vi alt for lidt om. Vi hører altid kun om problemerne.”
18
En L V A T S G OPSLA
ben, smil på læ ne bringe n ku il v .dk r e rs noget, d rodeko dt tip eller på lowin@ o g r e t e th e, in ls W leve Lotte solstråleop in tekst til r, Har du en tte Winthe len. Send d av st ag sl rs p o o K , att. Lo l ti e d t e ø d R l d ti n v Ø. så se eller et bre København ej 27, 2100 Blegdamsv
Besøgsvenne r for trofasthheædret d
Efterlysning Frivillige til familielejr! der Røde Kors familielejr Fra den 6.-10. juli 2013 hol iln ingen ferielejr uden friv i Tommerup på Fyn. Me e! Så har du lyst til komme lige, og vi mangler frivillig e mere, kan du gå ind på Ved juleafslutningen i No rdals' besøgstje med, eller vil du gerne vid hædret for dere neste var der ro s trofasthed so ser og klapsalv rødekors.dk/frivillig/ferie. m besøgsvenn er til fem frivillig Gert Petersen er gennem man e besøgsvenner , besøgsven i 10 ge år – Hertha . De blev år , Ka re Jessen længst n Marie Damsø besøgsleder ge m ed , 20 nn 25 em år ner , år He 17 hils . Fr rt år nge a venstre ses ha Jessen, 25 Ma Thora Frehr. So år og Karl Jess nja Mathiesen melstrup en 15 år samm besøgsven i 15 Jakob og Annegrete Him en med år var fraværend e.
re Indsamle
å ger p to pi , d e rtalte pm og fo dte o d ø n i m m ca tet mle å en le sa uven er vil ion. P tigt. Røde n far t g e i k p a a i d s ur e, e to sig h e Kor er. D leder e sig ktob lings t Rød m bredte o e m e følt . v a 7 n e s l r n d e p o e s n o g i i ge i d , i e p d delta , så et il lev v havd ested e å e b t l d d n l s e å ø e u p i d m m sk ro Gla pan god vort t de ar de ie i S r på rigtig pigerne, a sig, v erfer n t e m d tolv å l å m o h tp de på so de op kuere t beslutte at de hvor k e eva l , l n s a u d p k a l fi ids pingp dte til og det t n. På trå e slet. n s n r o r i o K i Ho ituat e s i m e em trygg en hj mling a s d n i rs ener yddju e hils lm, S o h n Mang am ose brah ors R Ella A øde K R d an Form
Nye
Runde fødselsdage Den 25. december fyldte frivillig Anna Greta Johansen 90 år. Og en måned senere fyldte Asta Ellis Nielsen også imponerende 90 år. De har begge været frivillige i Vejles butik, og Anna Greta var i en årrække leder af nørkleklubben. Nu er de begge aktive i nørkleklubben. Hjertelig tillykke Mvh Frida Klejstrup Vejle afdeling
19
r Julefest fo nesten i besøgstje Aalborg
tagere og esøgsmod b r fo st fe le sium. Det ionsrige ju ris Gymna e Den tradit ss a er H å p t ng og mass lev afhold ed mad, sa -venner b m r e ø m m ti res hu r hyggelige os med de e d e var et par d læ g " e vi en LYNERNE n i år havd af snak. "K musik. Ige a ik n o ar været h rm a m h illedet), so og dejlige b å p v æret (t sten har v sten Torp e, hun næ g jubilar; Kir si il v t t e e i 25 år. D lev oprett jenesten b besøgsven st g n sø e re b te jubila arten, da n) overrak te med fra st id m le (i lil n oldt en a Nielse sen (th) h i 1985. Gerd ne Steffen Ja g o , n le 25-års-nå gave. errakte en v o g o le ta a Aalborg e hilsner fr g n a m d e M ensen Jane Steff
Kirsten T orp, G Jane Steerda Nielsen og ffensen
10-års fødse lsd butikken i Å ag for rslev
Den 18. novem ber besøgte m ellem 350 og 40 butikken i Årsle 0 v i de fem timer , den holdt åben De kom for at t. gøre en god ha ndel, for at få en snak med de frivillige, men og så for at vise opbakning til Rø de Kors-arbejde t i nærområde og ude i verden t . Borgmester Ha ns Jørgensen holdt jubilæum sfesttalen, og ha n roste butikke for dens profes n sionelle udtryk, og de mange frivillige for de t uegennyttige arbejde, der ha resulteret i butik r kens flotte resu ltater. Dagens flotte omsætn ing blev 13.600 kr.
15-års jubilæum for Gentoftes besøgstjeneste fejre 15besøgstjenesten i Gentofte afdeling Den 29. november sidste år kunne ensen Jørg e Mari a t besøgsven i 14 år, Ann års jubilæum. Hanne Fogtdal har være ikke ærre desv ry Ernst i 11 år. Han kunne i 35 år, Eva Rasmussen i 16 år og Hen Juhl fik Eva Poulsen, som er besøgsLaila der være med på billedet. Besøgsle Laila collage til hver af besøgsvennerne. modtager, til at fremstille en personlig collage af kunstneren. Juhl blev også overrasket med en nner i Gentofte, men de vil rigtig Der er i øjeblikket godt 20 besøgsve aktes på mobil 2482 7285 eller mail gerne være flere. Laila Juhl kan kont lsjuhl@mail.dk.
20
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
styrelsen Demokrati i Røde Kors – hvad har det med mig at gøre?
Demokrati og udvikling i 2013 Demokrati og udvikling i Røde Kors er i fokus i 2013, hvor vi har repræsentantskabsmøde til november. Det er her, I rent formelt vælger præsident og styrelsen, som i det daglige træffer beslutninger på jeres vegne i Røde Kors. Derfor er det også vigtigt for styrelsen, at så mange som muligt på forhånd er med til at diskutere de ting, repræsentantskabet skal være med til at drøfte og beslutte. En temagruppe er kommet med et forslag til, hvordan repræsentantskabsmødet og processen op til kan blive åben, sjov og involverende. Det er en del af demokrati og udvikling i Røde Kors, at en masse frivillige i temagrupper er involverede i, hvad styrelsen snakker om. Det er også en tema
FORMANDSKONFERENCE Vi holder formandskonference den 13. april. Læs mere på frivilligportalen.
FOTO: TOMAS BERTELSEN
Demokrati som begreb kan lyde højtflyvende og langt fra virkeligheden, når vi sidder med en døende i hånden eller leger med et barn på en ferielejr. Men det er jo det, der hver dag i vores samarbejde binder os sammen. Det er det, der gør, at vi sammen i vores vision siger, at vi vil hjælpe folk i nød. Det er faktisk også en del af demokratiet i Røde Kors, når en afdeling skal starte en vågetjeneste eller en butik og ringer til naboafdelingen for at få hjælp og lære af deres erfaringer.
gruppe, der har udarbejdet den strategi om ledelse, som er til debat i dette blad. I første omgang skal vi diskutere, hvor vi skal bevæge os hen, på formandskonference i april. Og en af de helt centrale diskussioner, som vi skal sætte i gang her, handler om, hvordan vi kan udvikle børneog ungearbejdet i Røde Kors. Det bliver et af de store temaer på repræsentantskabsmødet i november. Hvad har det med mig at gøre? Demokrati handler om at holde begge ben på jorden. Det handler om, at vi skaber sammenhæng mellem det, vi mener, og det, vi gør. Så når vi siger, at vi gerne vil
udvikle børne- og ungearbejdet, så skal vi snakke om, hvilke gode erfaringer vi har, som vi kan bruge til konkret at sætte nogle aktiviteter i gang for børn, unge og familier. Hvis du har gode ideer, må du gerne sige det i din afdeling, så formanden kan tage det med på formandskonferencen, og så det bliver en del af vores fælles forberedelse af repræsentantskabsmødet. Det er også en del af åbenhed, udvikling og demokrati i Røde Kors. Det er dig, der er frivillig. Det er dig, der har erfaringer – måske med børne- og ungearbejdet. Det er dig, der bestemmer i Røde Kors. Derfor er dit input vigtigt.
VIDSTE DU AT ...? regeringen er i gang med at lave et nyt frivilligcharter? Det skal vi diskutere i vores forening.
21
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
VENSKAB En mor i Gaza En mor i Gaza venter på, at hendes 5-årige søn skal vende tilbage fra hospitalet i Egypten, da sygehusene i Gaza ikke er i stand til at yde sønnen den tilstrækkelige pleje. Hun har mistet sin mand og et andet barn, da en bombe ramte deres hjem. Hendes øjne er opsvulmede og røde fra uger af gråd, og hun fortæller, at hun føler sig skyldig i ikke at være lykkeligere, nu hvor hendes 5-årige søn kommer hjem. Der er simpelthen for meget sorg i hendes hjerte. Hendes bror har ikke forladt hendes side, men hans øjne er blanke og udtryksløse. En medarbejder forklarer, at broren var ankommet få minutter efter eksplosionen, hvor han gravede gennem murbrokkerne på udkig efter overlevende. Han havde båret legemerne ud alene. I dag tilbyder han de besøgende fra Røde Kors slik for at fejre hjemkomsten af hans nevø. Men nu en hel måned efter begivenheden er han ikke i stand til at klare sig selv grundet det blodbad, han har været vidne til. Han sover hele dagen væk og er vågen hele natten, hvor kan tænker på det, der skete. Pludselig bliver der stor opstandelse, da bilen, der bringer det lille barn hjem, høres udenfor. Moren og hendes bror løber hen til ham, griber ham i armene og græder glædestårer. Palæstinas børn viser svære fysiske og psykiske symptomer på, hvordan konflikten påvirker dem. Mange børn tisser i sengen
Nyt venskabsprojekt i Malawi støtter forældreløse børn og deres lokalsamfund med en bedre sundhed og skolegang.
om natten, og de kan blive aggressive. Børnene er ekstremt bange og mange havde svært ved at sove alene og insisterede derfor på at sove sammen med deres forældre. Røde Kors kan ikke vække deres kære til live igen, men kan afhjælpe lidelserne hos de efterladte. De kan give børnene et rum for at tale om, deres følelser, og de kan forsikre børnene om at deres reaktioner er helt normale. Projektets overordnede mål er at hjælpe konfliktudsatte børn med at bearbejde de traumatiske oplevelser gennem psykosociale aktiviteter og dermed forbedre deres livskvalitet. De psykosociale
VIDSTE DU AT ...? der er venskabsprojekter i Sydsudan, Laos, Togo, Cambodja, Myanmar, Malawi, Kaukasus, Hviderusland, Yemen, Palæstina, Indonesien og Pakistan
aktiviteter, som implementeres, bidrager til en større social forståelse hos det enkelte barn, samtidig med at selvtilliden og respekten over for andre øges. Venskabsprojektet i Palæstina støttes årligt af 20 afdelinger med 400.000 kr.
Udviklingskonsulent Maria Gullestrup 3525 9374 magul@rodekors.dk
22
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
genbrug Flytning af butikker hitter
Rettidig omhu i Borup Men også i mindre byer og butikker melder historien det samme – større glæde og omsætning. Vi har talt med aktivitetsleder Lizzy Pedersen i den lille midtsjællandske by Borup mellem Ringsted og Roskilde. ”Vi kunne mærke, at byens hovedgade begyndte at sygne lidt hen, butikkerne rundt om os lukkede, og det blev sværere at tiltrække kunderne. Omsætningen var dalende, og vi kunne se, at det ikke ville holde i længden,” siger Lizzy. Modstand blandt de frivillige I 2010 luftede hun tanken på et bestyrelsesmøde, og så begyndte man så småt at holde øje med gode, mulige lejemål. I starten af 2012 lukkede en skobutik i byens indkøbscenter, der huser mange slags butikker, blandt andet to store dagligvarebutikker, og så slog de til. ”Der var en del
Aktivitetsleder Lizzy Pedersen (midten) glæder sig sammen med frivillige Hanne Pedersen og Anni Jørgensen over, at der er kommet meget mere liv i Røde Kors-butikken i Borup. Efter flytning af butikken er både glæde og omsætning steget betydeligt.
modstand blandt de frivillige, for trods de små forhold i den gamle butik, så var det trygt og velkendt. Og der var flere, der ikke kunne overskue den store opgave, det trods alt er at flytte en butik.” Alle løftede i flok Lizzy fortsætter: ”Men vi tog det skridt for skridt og startede med at informere alle på et møde. Vi lavede en plan for renovering af den nye butik og oprydning, tømning og flytning af den gamle, og så kunne folk melde sig frivilligt til de forskellige opgaver efter deres eget ønske og formåen. Den nye butik var i fin stand, men der skulle jo lige males og indrettes. Samtidig skulle
FOTO: Aksel Rasmussen
Der var fest og farver, jazz og lagkage samt flotte taler, da Røde Kors-butikken i Allingåbro 4. februar fejrede 25-års jubilæum ved at flytte butik. Ny adresse er: Hovedgaden 6.
den gamle butik køre, men med en ekstra indsats samt god hjælp fra venner, familie og naboer, så lykkedes det hele.” Det har været det hele værd Den nye butik er 170 kvadratmeter mod tidligere 78, og der er fine sorterings- og lagerfaciliteter, køkken og personalerum. Der er blevet plads til nips, og så har butikken fået egen container, som tømmes to gange om ugen. ”Flytningen var en stor opgave, men det har været det hele værd,” fortsætter Lizzy. ”Selv de største skeptikere har indrømmet, at det er meget sjovere, når butikken er fyldt med kunder, og der sker noget mere. Og at omsætningen er steget
Årets Røde Kors-Butik Skal I være årets Røde Kors-butik? Læs om mere om konkurrencen på frivilligportalen: www.rodekors.dk/frivillig
Foto: Connie Fricke Jensen
I de sidste par år har mange Røde Kors-butikker skiftet adresse. Det har i alle tilfælde betydet bedre beliggenhed, bedre forhold for de frivillige – og en øget omsætning. Flagskibet er Hørsholm, der kort fortalt flyttede fra den ene side af gaden til den anden, udvidede med møbler og nips og ændrede organisering. I dag har butikken over 100 frivillige og omsætter for mere end 4 millioner om året mod tidligere 6-700.000 kr.
23
genbrug SOCIALT
med mere end 50 procent, er jo en ekstra stor motivation og glæde for os alle.”
Demobutik i Lyngby Sidste år blev det besluttet, at vi skulle have en ”demo-butik” i Røde Kors. En butik, som ud over at tilhøre en afdeling, også kan bruges af landskontorets konsulenter som et slags ”eksperimentarium”. Et sted, der i udgangspunktet er indrettet efter manualens anbefalinger og drives efter konceptet for en Røde Kors-butik. Men også et sted, hvor vi kan afprøve nye måder at både indrette og drive butik på for at se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. De bedste resultater skal så formidles til alle landets øvrige Røde Kors-butikker som inspiration til at forbedre driften og dermed indtjeningen. Lyngby Geografisk faldt valget på Lyngby. Her var der ikke en Røde Kors-butik i forvejen, befolkningsantallet i området var meget gennemsnitligt, og sidst men ikke mindst var der en beredvillig afdeling, der gerne ville bruge kræfter på projektet. Butikken, som udelukkende handler med tøj, har nu været i gang i godt et års tid. Det går godt, hverdagen har indfundet sig, og vi kan nu så småt begynde at dele ud af de første gode erfaringer og tips. Vandrør – en fleksibel løsning I flere Røde Kors-butikker bruges vandrør som tøjstativer, og har man lyst og mulighed for det, kan det være en god og fleksibel løsning. I Lyngby har vi udviklet lidt på metoden og samtidig fundet nogle
gode priser på både rør og fittings. Systemet er så fleksibelt, at man kan tilpasse det til alle lokaler og indrette præcis, som man ønsker. Oven i købet til en meget billig pris. Vil I også have vandrør? Vil I vide mere eller have forslag til fleksibel, billig indretning af jeres butik eller kommende butik, så kontakt butikskonsulent Klaus Hansen på tlf. 20 89 43 69 eller mail: klhan@rodekors.dk.
Væk med materiale om webshop Som bekendt er forsøget med salg af genbrugstøj online afsluttet. Vi vil gerne sige stort tak til alle, der støttede op ved at reklamere for shoppen med det omdelte materiale. Nu skal det væk igen, og vi opfordrer til at fjerne postkort, plakater og klistermærker på ruder, containere, diske og prøverum mv. Genstridige klistermærker kan evt. angribes med en hårtørrer eller midlertidigt dækkes over med andet Røde Kors-materiale. Læserbrev: Fra Bo Petersen, Holbæk: I Holbæk havde vi længe glædet os til at flytte butik og få mere plads, for vi ville gerne have møbler og nips i sortimentet. Og det har fuldt ud levet op til forventningerne. Kunderne har taget rigtig godt mod de nye vareområder møbler/nips samt bøger/underholdning, og det er i rivende udvikling. Efter kun ni måneders salg i 2012 udgør det næsten 50 procent af totalsalget, og salget i tøj er tilmed steget væsentligt. Mange af vore møbler når bogstaveligt ikke at blive sat på gulvet i butikken, før de
“Vist var flytningen et stort arbejde, men det var det hele værd.” Aktivitetsleder Lizzy Pedersen, Borup
er solgt. Bestsellerne er spisestuemøbler, og priserne spænder fra 1.000 – 1.600 kr. alt efter stand. Men også sovesofaer og sofasæt er meget populære, og priserne er fra 500 kr. og op til 4.200 kroner, så det er bestemt noget, der ’skæpper i kassen’. Selv om gennemsnitsprisen for nips er lavere end for møbler, så er salget i kroner tæt på at være det samme. Det siger noget om det store antal enheder, der bliver solgt. Vi sælger mest drikkeglas, tallerkner, kaffe- og testel, men vi har også solgt B&G figurer til over 1.400 kr. pr. stk. Bøger og underholdning (cd/dvd/video) er en rigtig positiv overraskelse. Dels sælger vi rigtig meget – vi forventer at sælge for ca. 100.000 kr. i 2013 – men vigtigere er det, at det giver rigtig meget trafik i butikken. Der kommer masser af kunder hver dag for at se, hvad vi har fået af nyt. Afdelingen er placeret i bunden af butikken, så man også får set alle de andre varer undervejs, og det er jo bare ’heldigt’.
Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 2260 0201 meben@rodekors.dk Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 2089 4369 klhan@rodekors.dk
Lokal hæder til Egtved-butikken Røde Kors-butikken i Egtved blev i 2012 valgt som årets butik af byens borgere. Begrundelsen for sejren er det gode sortiment, indbydende omgivelser, super personale og den frivillige indsats til et godt formål. Hæderen fra lokalsamfundet er et kæmpe skulderklap og motivation til det fortsatte arbejde.
24
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
Nørkler Udsendelser af tøj Næsten 34 ton nørkletøj til nødhjælp i 2012. Utrætteligt går symaskiner og strikkepinde i det ganske land, og det betyder, at vi hvert år kan sende 4-5 store skibscontainere af sted med nørkle- og genbrugstøj til udsatte familier rundt om i vores udviklingsprojekter. Det er rigtig meget tøj, og det bringer glæde rundt om i verden, hvor det når frem. 8. februar i år gik den første sending af sted til Kirgisistan med 6 ton nørkletøj og 6,8 ton genbrugstøj.
I 2013 vil opmærksomheden rette sig mod årets julevare, kaffevarmeren, som vi har skrevet en del om allerede. Der er så småt begyndt at komme det ene søde eksemplar efter det andet til Kliplev, og vi glæder os rigtig meget til at udvikle kampagnen i samarbejde med Magasin – og forhåbentlig få en masse opmærksomhed og ikke mindst midler til hjælpearbejdet, når vi når juletiden igen.
Bamser hitter På baggrund af forrige års store succes med at uddele bamser til børn af indsatte til jul, besluttede vi – i samarbejde med SAVN – at fortsætte med denne aktivitetet. Der blev gennem hele året lavet en del bamser, og de blev igen pakket og udsendt fra det åbne fængsel i Nørre Snede
Stina Weber, fængselsbetjent i Vejle Arrest, gør hvert år en ekstra indsats for, at indsatte forældre kan give deres børn en julegave. Der var stor glæde over de strikkede bamser til børnene fra Røde Kors med efterfølgende fin omtale i Fredericia Dagblad.
– med et fint lille kort om halsen.
Tak for bamserne Forrige år fik vi tak fra mange kanter – og 2012 var ingen undtagelse. Allerede et par dage efter udsendelsen, fik vi en mail fra Heidi Bennetzen, som er fængselsfunktionær i besøgsafdelingen i Veste Fængsel, København. Heidi skriver: ”Jeg vil meget gerne på vegne af de børn, som kommer i besøgsafdelingen, takke for de fantastiske bamser, vi har fået. Vi har valgt at uddele dem allerede. De bringer meget stor glæde hos de børn, der kommer i besøgsafdelingen. Et par eksempler herpå: En lille dreng fik en bamse og knugede
FOTO: Ann-Christin Lystrup
Det lille stofmærke med Røde Kors på, der er doneret til årets julekampagne, fremhæver kaffevarmeren og viser, at den er noget særligt.
den ind til sig under hele besøget. Da han kom gangen efter, havde han bamsen med, som skulle sidde og passe på deres ting, imens de var inde og besøge hans far. I forgårs var en lille pige meget ked af at skulle forlade sin far efter endt besøg. Hun var meget ulykkelig, men da faderen valgte en bamse til hende, som hun måtte få med hjem, hjalp det gevaldigt på den lille piges humør. Vi har haft bamserne stående fremme i en uge nu, og der er allerede uddelt halvdelen af dem. Så vi takker mange gange for det fantastiske initiativ, I hermed gør for de børn, der er så uheldige at blive revet ud af en normal hverdag. Det hjælper dem utrolig meget
VIDSTEtil DUkaffevarmer AT ...? Stofmærker Røde at Kors ligelille nuRøde har 214 butikker i helepå landet. Vi er repræsenHusk sy et Kors stofmærke kaffevarmerne, inden teret bredttili både byDer og findes på landtoog har mærker tre typer–af 19 de sendes Kliplev. slags enbutikker: midtfoldet, handler med møbler/nips, 166en er endefoldet, tøjbutikker og 29man handler med som sys med i en søm eller som syr på i både tøj og møbler/nips. Derhos er flere nyepå Røde Kors-butikker på hånden. Mærkerne bestilles Solveig tlf. 35 25 93 77 eller vej i bl.a.sosjo@rodekors.dk Gråsten, Lyngby og Ishøj.
Foto: Torben Glyum
Julevaren 2013
25
nørkler
at få en bamse med hjem. Vi ønsker hermed jer og jeres nørklere en fantastisk jul og takker for det gode samarbejde i 2012”.
Artikel i Fredericia Dagblad Få dage efter denne mail var der en artikel i Fredericia Dagblad, hvor bamserne til børn af indsatte særligt blev fremhævet. Her er uddrag fra artiklen: ”Når far sidder i fængsel, kan han ikke købe julegaver til sine børn. Derfor trækker fængselsbetjent i Vejle Arrest, Stina Weber, mentalt i julemandskostumet, når december nærmer sig for at sikre, at der ikke mangler en julegave fra far juleaften. Hun søger fonde, private og store firmaer om penge, legetøj eller tøj. ”De indsatte tænker endnu mere på deres børn i julen, og det er vigtigt for dem, at de kan give deres børn den helt rigtige gave. Men de kan ikke bare gå ned i byen for at købe den, og selv hvis de kunne, havde de ikke råd," siger Stina Weber. Gaver er donationer Kriminalforsorgen støtter projektet, men de private donationer er meget vigtige. Der kommer gaver fra bl.a. Lego, Legelandet og bamser fra Røde Kors. Tingene bliver lagt frem på borde, og så må de indsatte vælge nogle gaver til børnene. Gaveindpakningen står de indsatte selv for, ligesom de selv skriver til- og fra-mærkater på gaverne. Bamser vækker glæde Gaverne vækker glæde både hos forældrene og barnet, men især de hjemmestrikkede bamser fra Røde Kors bringer lykke: ”Nogle indsatte sover med bamsen, inden de giver den til barnet, for så dufter den
jo af far,” siger Stina Weber, der nyder sin rolle som julemand i december. ”Jeg har oplevet indsatte få tårer i øjnene af glæde over, at de alligevel kunne give deres børn en julegave. Jeg husker især en hardcore rocker, som slet ikke kunne forstå, at han kunne få lov til at give sit barn en gave, selv om han ikke havde mulighed for at betale for den,” siger hun. Julegaver fra far Stina Weber tilføjer: ”For et barn svarer en forælder i fængsel til, at vedkommende dør. Forælderen bliver revet ud af deres hverdag, og tit ved de ikke, hvad mor eller far er blevet sigtet for.” Ved juletid sad fem fædre i fængsel i Vejle Arrest, og Stina Weber sørgede for, at der var en gave fra dem alle under juletræet 24. december.
Hilsner fra Svendborg og Rønne Søren Tolderlund, arrestforvarer i Svendborg Arrest skrev i en mail: ”Nu har vi for andet år i træk modtaget bamser via SAVN og Røde Kors. I skal vide, at de gør en stor forskel lokalt. Såvel personale som indsatte værdsætter det gode initiativ, det er helt suverænt. Jeg er så heldig på nærmeste hold at være tilskuer til, når en indsat kan give en bamse til sin søn eller datter – eller sit barnebarn. Glæden er stor både hos giver og modtager. Jeg håber, I vil sende denne hilsen videre til Røde Kors og til de hårdtarbejdende hjemmestrikkere.” En rigtig succeshistorie I januar blev vi kontaktet af Jørgen Vedelsted fra Rønne Arrest. Han fortalte, at bamserne var revet væk, og de ville gerne
“Børnene vil hellere have noget med ’sjæl’ – frem for et stykke plastik.” — Brian Lund Andreasen, SAVN —
have flere. ”Det er meget positivt med bamserne, og de vækker stor glæde hos alle. Jeg vil kalde det en rigtig succeshistorie,” sagde Jørgen.
Bamser udvikler samarbejde Ud over at vække glæde rundt omkring i landet åbner bamserne også døren for et andet Røde Kors-samarbejde med fæng lser, nemlig tilbuddet om samtalegrupper for børn af indsatte. På kortet om bamsens hals er en lille omtale af og kontakt til disse samtalegrupper, og dette samarbejde forventer vi udbredt og styrket de kommende år. SAVN ønsker fortsat bamser Brian Lund Andreasen fra SAVN er også rigtig glad for initiativet og ønsker at fortsætte med at uddele bamser til børn af indsatte. ”Børn vil hellere have noget med ’sjæl’ end et stykke plastik, og der er ingen tvivl om, at vi glæder en sårbar gruppe børn i Danmark,” siger Brian. Så har man lyst til fortsat at lave de søde bamser, er man mere end velkommen. Bamserne sendes til Kliplev som sædvanlig sammen med børnetøjet.
Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk
Rund fødselsdag Nørkleprogrammet runder de 30 år i 2013. En god og fin aktivitet i løbende udvikling, som vi kan være rigtig stolte af!
26
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
førstehjælp Samarbejder med medlemsforeninger
Forhandlinger og aftaler med virksomheder Regionstog A/S, som har ansatte i Holbæk, Stege og på Lolland, efterspørger et 7 timers førstehjælpskursus. Medarbejderne ønsker at tilmelde sig individuelt, og her imødekommer de kurser, der opslås via DoCAS, behovet. I Frivillig nr. 05/12 skrev vi om et fremtidigt samarbejde med Lisbeths Køreskole, der har køreskoler i 12
Røde Kors har i en årrække samarbejdet med forskellige virksomheder og foreninger og afholdt førstehjælpskurser for deres medarbejdere. I 2012 tilmeldte 303 af FDM’s medlemmer sig et trafikrelateret førstehjælpskursus via dette samarbejde.
byer. Samarbejdet blev indledt i oktober 2012 og gav i de første tre måneder 182 kursister. TDC har ønsker om, at Røde Kors centralt fakturerer dem for de kurser, deres medarbejdere har tilmeldt sig decentralt. Vi har ikke formået at opfylde ønsket i 2012. I forbindelse med den aktuelle udvikling af bookingsystemet DoCAS arbejder landskontoret på en fremadrettet løsning, som kan imødekomme TDC's og andre firmaers lignende behov. Sidst men ikke mindst skal nævnes, at en ny forhandler af hjertestartere har købt 100 gavekort til et Røde Kors-førstehjælpskursus. Vores gavekort er vedlagt hjertestarteren, som bliver solgt i en række tømmerhandler i Syddanmark. Et
gavekort til et førstehjælpskursus sælges i øvrigt i Røde Kors' webshop.
Førstehjælp på skoleskemaet Ungdomsskolerne i Skanderborg Kommune har i samarbejde med Røde Kors Skanderborg kommunekreds tilbudt kommunens 7. klasser 3 timers førstehjælpsundervisning med en instruktør fra Røde Kors som underviser. ”Som basis bruger vi hæftet »Kan du hjælpe« fra Røde Kors. Alle elever får udleveret hæftet og efter endt undervisning også et diplom,” fortæller aktivitetsleder Erik Brofelde. I alt vil ca. 300 børn i løbet af foråret 2013 have lært noget førstehjælp.
VIDSTE DU, AT ...?
førstehjælpsprisen
7.349 kursister tilmeldte sig et førstehjælpskursus via DoCAS i 2012 705 førstehjælpskurser var opslået på Røde Kors' hjemmeside i 2012 Omsætningen på DoCAS-kurser var i 2012 14 % højere end i 2011
En ny pris er indstiftet i år. Røde Kors Førstehjælpsprisen hædrer en arbejds plads, som har ydet en særlig indsats for at få medarbejderne uddannet i førstehjælp.
Fotograf: Peter Sørensen
Røde Kors har i øjeblikket en række samarbejder med virksomheder og organisationer om at udbyde førstehjælpskurser. Både for at sikre, at flere kan yde førstehjælp, og at Røde Kors samtidig opnår indtjening, der går til aktiviteter for sårbare og udsatte. I en årrække har der været et samarbejde med FDM. I 2012 tilmeldte 303 af FDM's medlemmer sig et trafikrelateret førstehjælpskursus via dette samarbejde. Også sammen med Ældre Sagen har vi sat fokus på at kunne yde førstehjælp, selv når man er kommet op i årene. Røde Kors hjælper med at uddanne Ældre Sagens frivillige landet over, og Ældre Sagens medlemmer får rabat på 4 timers kursus i hjerte-lunge-redning (HLR) og hjertestarter (AED). Ældre Sagen har 217 afdelinger og 13.279 aktive frivillige, og kursustilbuddet er sendt ud til 633.000 medlemmer.
27
førstehjælp og samaritter
Årets Førstehjælper 2012 Tirsdag d. 19. marts kåredes Årets Førstehjælper på Landskontoret. De tre nominerede kandidater var Tue, David og Sonja. Tue Skov genopliver sin stedfar Tue Skov er på familiebesøg. Kort efter ankomsten falder hans stedfar Per om. Der er ikke nogen puls, så Tue går i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt, og der bliver ringet 112. Tues mor kommer i tanker om hjertestarteren i Brugsen, som der sendes bud efter. Imens giver Tue hjerte-lunge-redning. Per bliver mere og mere blå. Da hjertestarteren ankommer efter ca. 20 minutter, placerer Tue straks elektroderne på Pers bryst og giver et stød. Tue fortsætter med at give HLR. Efter endnu et stød begynder Per at trække vejret. Per bliver fløjet til Skejby Sygehus, og lægerne har efterfølgende sagt, at det er helt specielt, at Per er kommet sig 100 % efter at have været væk så længe. David redder lille pige David skal hente sin datter og to veninder i børnehaven. Der mangler en pige, og David spørger efter hende. "Hun er oppe ved skoven," svarer de andre. David går derop og får øje på pigen, der hænger livløs ned fra træet, fanget i sin hætte på flyverdragten. David løfter hende ned, åbner flyverdragten, lægger hende på fast grund og begynder at give kunstigt åndedræt. Han råber til pædagogerne, at de skal ringe 112. Efter nogle pust lykkes det ham at genoplive Julie. Ambulancefolkene kommer og tager over og siger: "Ganske få sekunder mere og hun havde ikke været
til at redde." Julie har det godt i dag og beskriver selv situationen: "Jeg faldt i søvn oppe i træet, og så blev jeg kysset af en arbejdsmand." Sonja standser pulsåreblødning John er blevet angrebet af en arrig kvie, som lige havde kælvet dagen før. Den har stanget ham i låret, og hovedpulsåren er blevet revet over. Sonja, der selv er blevet angrebet af kvien og har fået trykket ribbenene, får standset blødningen og tilkalder hjælp, og John får tilført 4 l blod og 1,5 l saltvand. Årets førstehjælper Selv om alle kandidater til prisen havde gjort en fremragende indsats, skulle der findes en vinder. Det faglige udvalg valgte at kåre Tue Skov som Årets Førstehjælper.
SAMARITTER
over for store udfordringer. På sparringsgruppens sidste møde var der enighed om følgende anbefalinger til Andres Ladekarl: • Der arbejdes videre med en ”professionel” overbygning på samariterkorpset. • Der iværksættes en undersøgelse af markedsmuligheder med henblik på øget fokus på, at samariteraktiviteten bliver en kommerciel aktivitet. • Det undersøges, om strukturen for samaritternes aktivitet kan ændres, så man opretter regionale grupper og samtidig fastholder lokalgrupper. • Der skabes fælles elektronisk indgang for alle rekvirenter. • Prispolitikken håndhæves, og at der indføres fælles regler for afregning af vagter imellem afdelingerne.
Samariterkonsulenten Claus Boysen er ophørt på landskontoret, og Jutta Helles har vikarieret i januar og februar. Vi regner med at have ny konsulent fra 1. maj. I mellemtiden kan I kontakte Troels Østergaard, trost@rodekors.dk.
Hvorfor skal vi læse om samaritter under førstehjælp? Samaritterne har normalt deres egen side i Frivillig, og sådan er det også fremover. Når det er anderledes i dette nummer, skyldes det, at samaritterne har lånt deres side ud til aktiviteten Samtalegrupper for børn af indsatte.
Nyt fra sparringsgruppen for fremtidigt samariterarbejde Sparringsgruppen har afholdt tre møder. Møderne har været præget af en fælles erkendelse af, at samariteraktiviteten står
— Anders Ladekarl —
Kursuskoordinator Annette Villumsen Tlf.: 3525 9376 anvil@rodekors.dk
Fotograf: Peter Sørensen
“Årets Førstehjælper viser med alt tydelighed, hvorfor det er vigtigt at arbejde for, at så mange som muligt kan førstehjælp.”
Teamleder Bent Peter Andresen Tlf.: 35 25 92 37 benan@rodekors.dk
28
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
SOCIALT Ensomhed har ingen alder
"En Håndsrækning" er kommet godt fra start I, der har familierettede aktiviteter, har
Foto: tomas bertelsen
Røde Kors har afsat midler til at udvikle nye aktiviteter under overskriften ”Ensomhed har ingen alder”. På baggrund af mange års erfaringer med at støtte ensomme mennesker gennem vores frivillige arbejde, har vi besluttet at sætte turbo på at udvikle nye aktiviteter. Vi vil nemlig gerne endnu mere. Tankerne er, at nye aktiviteter blandt andet skal tilbyde støtte og hjælp i form af nye netværk til ensomme mennesker. Så får de mulighed for at bryde deres isolation og ensomhed og bliver inviteret ind i et fællesskab. Målet er at udvikle aktiviteter henvendt til psykisk sårbare og tilbyde netværk til ensomme mennesker med en etnisk minoritetsbaggrund. Vi har allerede fået mange gode ideer til aktiviteter fra de workshops, vi har holdt. Her mødtes frivillige og vores samarbejdspartnere og øste af deres erfaringer, viden og ideer, så nu har vi steder at starte. Vi er dog ikke færdige med at indsamle gode forslag til aktiviteter. Alle er meget velkomne til at ringe eller skrive til Lisbeth Ott-Ebbesen med ideer eller konkrete forslag til aktiviteter, liott@ rodekors.dk, tlf. 3525 9380. Afdelingerne vil kunne få hjælp og støtte til at udvikle aktiviteter inden for området ensomhed.
Ensomhed har ingen alder. I Røde Kors tager vi nu i endnu højere grad kampen op mod ensomheden og skal nå endnu flere målgrupper af ensomme medmennesker.
taget rigtig godt imod muligheden for at give en håndsrækning til de familier og enlige forsørgere, som I har kontakt med i jeres aktiviteter. I første runde er der blevet givet støtte til afholdelse af konfirmationer, fødselsdage og andre familiearrangementer, som kan samle familierne lidt og give dem gode, fælles oplevelser. Mange børn har også fået mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser på linje med deres jævnaldrende kammerater. Ønsker din afdeling også at støtte familierne i jeres aktiviteter til at danne netværk og højne deres livskvalitet, kan I læse mere på frivilligportalen under værktøjskassen/ fundraising. "En Håndsrækning" er blevet
I Vorbasse brydes ensomheden ved spise-sammenarrangementer, hvor frivillige og deltagere mødes og tilbereder en middag, som nydes sammen. Her dejlig julemad i december.
mulig med støtte fra Egmont Fonden i foreløbig to år. Næste ansøgningsfrist er 1. maj. Spørgsmål er velkomne hos Ulla Sthen Hansen: ulhan@rodekors.dk, tlf. 2810 9496.
Julehjælpen 2012 Julehjælpen kom langt omkring i 2012. Sammen nåede vi ud til omkring 4300 familier, som kunne bruge lidt hjælp til at forsøde juletiden. I afdelingerne har I givet godt 1,1 mio. kr., lokal fundraising har afstedkommet godt 650.000 kr., og centrale midler – indsamling, Socialministeriet og Egmont Fonden – udgjorde næsten 1,4 mio. kr. Samlet har vi givet godt 3,1 mio.
VIDSTE DU, AT ...? Frivillige forældremyndighedsindehavere for uledsagede flygtninge i Holbæk nu er blevet del af afdelingens integrationsindsats. Nu søges der efter flere frivillige forældremyndighedsindehavere i samarbejde med Holbæk Kommune. Skriv til Dorte Dons på dortedons@hotmail.com, hvis du vil vide mere.
29
SOCIALT
kr. i form af julehjælp. Det gør en verden til forskel.
Integrationsarbejdet er blevet evalueret Røde Kors' integrationsarbejde blev evalueret i 2012. Evalueringen viser, at relationen til frivillige fører til en bedre forståelse af det danske samfund og gør det lettere at tilegne sig viden og kompetencer. Derudover er flygtninge og indvandrere glade for at få tid og opmærksomhed fra mennesker, der ikke repræsenterer "systemet" – eksempelvis kommunen. Rapporten viser også, at modtagelse af nye flygtninge og indvandrere giver det bedste resultat, når der er et godt samarbejde med kommunen, da det bl.a. giver mulighed for en tidlig integrationsindsats. Tak til alle, der på forskellig vis har bidraget til rapporten. Læs den på frivilligportalen.
Fængselsbesøgstjenesten er blevet evalueret Sidst i 2012 gennemførte Røde Kors en mindre evaluering af fængselsbesøgstjenesten, baseret på interviews med otte indsatte og tre ansatte i fængsler og arresthuse, hvor fængselsbesøgstjenesten udbydes. Undersøgelsen viser, at de indsatte oplever øget energi og overskud i hverdagen ved at have en besøgsven. Resultaterne tyder på, at besøgene støtter de indsatte til bedre at klare sig igennem afsoningen og dermed er med til at forberede dem til livet, der venter udenfor. Læs rapporten på frivilligportalen.
Status på Røde Kors' sociale aktiviteter Vi har gentaget successen fra de foregående år og lavet statusrapporter for de sociale aktiviteter igen i år. Statusrapporterne tegner et billede af Røde Kors’ sociale aktiviteter. Her kan du finde oplysninger om, hvor mange afdelinger der har de forskellige aktiviteter, hvor mange frivillige og deltagere de enkelte aktiviteter har osv. Statusrapporterne er skrevet på baggrund af besvarelser fra aktivitetslederne. Ultimo 2012 sendte vi spørgeskemaer ud til samtlige aktivitetsledere, og rigtig mange har svaret. Tak for det. Svarprocenterne ligger mellem 77 og 100 procent. Vi er meget glade for, at så mange har svaret, for jo flere besvarelser vi får, desto mere præcist et billede har vi af de sociale aktiviteter. Der er lavet statusrapporter for integration, Qnet, familienetværket, besøgstjenesten, vågetjenesten, fængselsbesøgstjenesten og sygehusbesøgstjenesten. Se dem på frivilligportalen. Spørgsmål er velkomne hos Cecilia Hegnsvad: ceheg@ rodekors.dk, tlf. 3171 4818
Kender du frivilligportalen? På adressen RødeKors.dk/frivillig finder du materialer og vigtige informationer til dig, der er frivillig og aktiv i Røde Kors. Du kan blandt andet læse om, hvad styrelsen laver, bestille materialer, finde kontaktpersoner og læse om de mange forskellige aktiviteter i Røde Kors. Du finder også links til videoer om vores arbejde og kan læse både Magasinet og Frivilligbladet online.
“At få en besøgsven er den bedste ting, der er sket i mit liv for mig indtil videre” — Indsat om at have en besøgsven —
Filmen "Vågekonerne og døden" om Røde Kors' vågetjeneste er på turne i Danmark. Du kan også komme med. Se planen på www. rødekors.dk/frivillig/ vågetjenesten. Her Hjallerup i februar.
Personale Sofie Andersen startede som udviklingskonsulent hos Røde Kors pr. 1. november. 2012. Hendes primære arbejdsopgave er at være med til at udbrede og udvikle familienetværk i Jylland. Hun er 39 år, uddannet socialrådgiver fra 1998 og cand. pæd. i pædagogisk psykologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet fra 2006. Sofie har mange års arbejdserfaring med (socialt udsatte) børn og deres forældre blandt andet fra kommune, Statsforvaltningen og Flygtningehjælpen.
Brug "En glad dag" som døråbner Kriterierne for at søge puljen "En glad dag", som giver jer i afdelingerne mulighed for at tilbyde en glad dag for grupper af socialt udsatte børn, unge og deres forældre, bliver nu ændret lidt. Puljen forventes ikke at blive suppleret væsentligt fremover, og derfor vil afdelinger uden mulighed for at finansiere opstart af f.eks. familienetværk, Qnet eller integrationsaktiviteter have fortrinsret. Der er nu også faste ansøgningsfrister. Læs mere på frivilligportalen under fundraising.
Når far eller mor er i fængsel 4000 børn i Danmark oplever hvert år, at en eller begge forældre er i fængsel. Børnene føler ofte skam, skyld, usikkerhed og angst og savner deres forælder. De fortæller, at de er meget alene med deres tanker og følelser, og tit har de også for lidt viden om situationen. Ikke alle børn ved, hvorfor deres far eller mor er væk, eller hvordan der er i et fængsel for den indsatte forælder eller for dem selv, når de
30
SOCIALT
skal på besøg. De kan have svært ved at forstå, hvad der foregår, og de kan have mange bekymringer og skræmmende fantasier. Det kan være svært at støtte barnet for den forælder, der er tilbage. Hvor meget skal barnet have at vide om forbrydelsen? Skal daginstitutionen, skolen eller andre informeres? Er det godt eller dårligt for børnene at besøge deres mor eller far i et fængsel? Hvor kan man hente viden om fængsler, og hvem kan man selv tale med om ens egne frustrationer og tvivl?
hjælp. Som frivillig i Røde Kors møder du mange mennesker, der står i sårbare livssituationer. Hvis du fx er frivillig i familienetværket, kvindenetværket eller i en integrationsaktivitet, kan der være deltagere, der er i den situation, at én i familien er fængslet. Du kan gøre en forskel ved at henvise dem til samtalegrupper for børn af indsatte.
Samtalegrupper for børn af indsatte Røde Kors har som de eneste i Danmark samtalegrupper for børn af indsatte og deres ikke-indsatte forældre. I en evaluering af samtalegrupperne, der netop er gjort færdig, fortæller børn og forældre, at det betyder meget at være sammen med andre i samme situation og få et frirum i hverdagen, hvor de frit kan tale om deres situation. De fortæller, at børnene bliver roligere og mere selvstændige, og forældrene får lettere ved at svare på børnenes spørgsmål og give dem de informationer, de har brug for. De oplever, at de får mere energi og overskud og får det bedre psykisk. Som frivillig i Røde Kors kan du hjælpe Når et barns far eller mor kommer i fængsel i Danmark, får de ikke automatisk støtte til at klare situationen. Det er derfor også svært, at informere børn af indsatte og deres forældre om vores tilbud om samtalegrupperne. Så vi har brug for din
Samtalegrupper for børn af indsatte er støttet af
Udviklingskonsulent Samtalegrupper for børn af indsatte Mette Kepp Nielsen menie@rodekors.dk Konsulent Ulla Sthen Hansen Tlf.: 2810 9496 ulhan@rodekors.dk
Samtalegrupper landsdækkende Røde Kors har nu samtalegrupper for børn af indsatte i København, Århus, Odense og Ålborg, og vi hjælper familier, der bor uden for byerne, med at komme hertil. Få mere information om samtalegrupperne på www.rødekors.dk/børnafindsatte eller hos konsulent Mette Kepp Nielsen på 20 89 48 16.
31
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
INDSAMLING Vi kan ikke undgå katastrofer. Men vi kan forhindre, at de ender katastrofalt
Sammen er vi stærkest Uden en aktuel katastrofe har vi ikke billederne fra tv og den massive dækning i aviserne til at hjælpe os med at få kampagne-budskabet ud. Derfor har vi så meget mere brug for, at vi alle engagerer os i kampagnen og taler om den – frivillige, støtter, ansatte. Jo bredere vi kan komme ud med budskabet, jo flere vil forstå, hvor vigtigt det forebyggende arbejde er – og jo flere vil støtte vores arbejde, så vi kan gøre endnu
VIDSTE DU, AT ...? Vi redder liv ved at sætte ind i tide. Mens antallet af katastrofer er steget fra 58 om året i 1960’erne til 449 sidste årti, er antallet af omkomne faldet fra 3.018 mennesker pr. katastrofe i 60’erne til 187 i 00’erne.
Surav på 10 år og hans familie bor i verdens mest jordskælvstruede område i Katmandu, Nepal. De ved, der kommer et stort jordskælv igen inden for de næste år.
mere, før den næste katastrofe rammer.
Brug dit netværk Det handler om at fortælle om kampagnen og få flest muligt til at engagere sig. Mange af os har en stor kontaktflade på Facebook eller andre steder på nettet – og det er nemt for os at bruge de kanaler til at sprede kampagnebudskabet. På frivilligportalen rødekors.dk/frivillig/ kampagner kan du se mere om kampagnen og få ideer til, hvordan du kan dele budskabet med dit netværk, så vi kan få en stærk kampagne.
Kontakt Tine Brendstrup på 35 25 93 02, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kampagnen.
Kampagneleder Malene Berland Grauslund Tlf: 3525 9213 maber@rodekors.dk
“Jeg tænker på jordskælvet hver dag. Men hvad kan vi gøre?” — Subbash, far til Surav på 10 år og Rushna på 16 år, Katmandu, Nepal —
foto: Kishor K. sharma
I en stor kampagne sætter vi i april og maj fokus på katastrofe-forebyggelse, som er en af vores absolutte kerneaktiviteter. Det koster millioner at reagere, når verdens naturkatastrofer bryder løs. Men hvis vi formår at reagere, før katastrofen rammer, kan vi undgå tab af mange menneskeliv og nøjes med at betale en syvendedel. En enkelt dæmning kan spare mange menneskeliv. Formålet med kampagnen er at gøre kendte og nye støtter opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi også er til stede, før katastrofen rammer. Det er velkendt og meget forståeligt, at vi typisk støtter indsamlinger, efter katastrofen har ramt. Men i virkeligheden ville pengene gøre meget større gavn inden!
32
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
asyl Asylcentre lukker men frivillige fortsætter … Det har længe været et stort ønske for Røde Kors, at asylansøgere kan bo og tage arbejde uden for centrene, så det er velkomment, at regeringen nu åbner for denne mulighed. I denne forbindelse har det været nødvendigt at foretage nogle tilpasninger i den måde, Røde Kors driver asylcentre. I januar er fire centre således meldt til lukning, hvilket betyder, at frivillige på de berørte centre fik den kedelige nyhed, at centret, hvor de i en årrække har ydet en uvurderlig indsats, skal lukke. Gennem den sidste tid har de ansatte frivilligkoordinatorer været i dialog med alle berørte frivillige. Hovedparten af de frivillige har heldigvis lyst til at fortsætte i Røde Kors, enten på et andet asylcenter eller i tilknytning til lokalafdelingen i det område, hvor centret nu lukkes. Et af de centre, der lukker, er det veldrevne Center Ebeltoft, som har en aktiv og stabil gruppe frivillige. Thorkild Hansen, frivillig i Ebeltoft, fortæller, at selv om centret lukker, så fortsætter de frivillige. Sammen har de nemlig dannet en forening, som har til formål at tage godt imod nye flygtninge, der kommer til Ebeltoft. Kommer der asylansøgere i egen bolig eller åbner et asylcenter igen i Ebeltoft, så er de naturligvis også parate til at hjælpe.
Frivillig Helle Drevland peger på de ugentlige frivilligdrevne aktiviteter i Center Ebeltoft.
Foreningen har allerede en god kontakt til lokalafdelingen i Ebeltoft. Foreningen blev etableret allerede for et par måneder siden, i dialog med bl.a. borgmesteren, for at sikre, at de frivillige kunne holde sammen, hvis centret måtte lukke, hvilket viste sig at være fremsynet af de frivillige, eftersom det desværre kort efter blev aktuelt. Thorkild understreger, at frivillige kan have en vigtig rolle i at medvirke til at finde lokale praktikpladser for asylansøgere og flygtninge, herunder også gøre opmærksom på, hvad en praktik indbefatter, for at undgå misforståelser og skuffelser. Det er en dialog, Røde Kors fremadrettet vil tage.
VIDSTE DU, AT ...? du i det næste New Times, www.newtimes.dk, der skrives af asylansøgere, kan læse om et projekt, som har fokus på social inklusion gennem frivilliginvolvering målrettet unge asylansøgere mellem 16 og 25 år.
Fra august 2013 vil Røde Kors asylcentre bestå af fem indkvarteringsregioner; Midtjylland, Midtsjælland, Sandholm, Auderød samt Kongelunden bestående af såkaldte modercentre tilknyttet forskellige boformer.
Sektionsleder Frivillig konsulent Anne Sander Tlf.: 4278 7644 asa@redcross.dk
33
april, maj, juni
KURSER TILMELDING Frivilligportalen www.rodekors. dk/frivillig, se under ”Kurser” E-mail: kursus@rodekors.dk Telefon: 3525 9383
Kursusoversigt 2013 – er tilgængelig online på frivilligportalen (www.rodekors.dk/frivillig). Du kan downloade den nyest opdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papirudgave hos Marianne Nyland på kursus@ rodekors.dk.
Skriv til bladet Har du en god historie fra en temaaften/kursus/foredrag, modtager vi gerne indlæg. Og har du ideer eller ønsker til kurser, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra dig.
Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 3525 9383 manyl@rodekors.dk
”Medmenneskelighed i praksis” – et kursus for frivillige i familierettede aktiviteter Arbejdet med socialt udsatte familier er både sjovt og givende, men kan også være krævende og udfordrende. Derfor er der udviklet et målrettet kursus til aktivitetsgrupper i integrationsarbejdet, Qnet og familienetværket. Kurset bliver afholdt lokalt af dygtige frivillige undervisere. Ønsker du et kursus tilrettelagt i din aktivitetsgruppe – kontakt: For frivillige i integration: Line Thaudahl Jakobson: litha@rodekors.dk For frivillige i Qnet: Anne Karen Ursø: ankar@rodekors.dk For frivillige i familienetværk: Johanne Brix Jensen: jojen@rodekors.dk Du vil herefter blive kontaktet af en underviser i dit område, så I kan aftale det konkrete undervisningsforløb for din aktivitetsgruppe. Kurset er gratis, bortset fra udgifter til underviserens kørselsrefusion samt forplejning til deltagerne.
”Introduktion til Røde Kors” – et kursus til nye frivillige ”Introduktion til Røde Kors” varer 2-3 timer og er relevant for nye frivillige såvel som for frivillige, der har været i Røde Kors i længere tid. Kurset giver en introduktion til Røde Kors’ historie, opbygning, aktiviteter mv. Kurserne afholdes af frivillige undervisere, der står klar til at komme ud til afdelinger og kommunekredse. For afdelingerne/kommunekredsene er der ikke forbundet andre udgifter end til at dække kaffe samt evt. lokaleleje og transportgodtgørelse. Kontakt din regionskonsulent, hvis du er interesseret i at arrangere et kursus for lokalafdelingen/kommunekredsen.
Røde Kors’ foredragsholdere Få øget viden om Røde Kors’ internationale arbejde, og invitér en af vores 100 frivillige foredragsholdere ud og fortælle om katastrofen på Haiti, om hjælpearbejdet i Afghanistan eller sundhedsarbejdet i Afrika. Foredragsholderne kommer gratis ud og holder foredrag, de skal bare have transporten dækket. Bestil foredragshol-
34
april, maj, juni
deroversigten hos Maria Gullestrup mail magul@rodekors.dk eller tlf. 3525 9374.
Røde Kors-højskole Vi gentager successen og inviterer 300 frivillige til en inspirerende højskole med det overordnede tema Frivillighed i Danmark og Frivillighed i Røde Kors. På højskolen bliver der rig mulighed for at møde frivillige fra hele landet: • I workshops, hvor vi blandt andet sætter fokus på det gode samarbejde med kommunen, venskabsprogrammer, udsatte familier, ensomhed, mv. •P å frivillig-til-frivillig-messen, hvor der udveksles gode ideer og hentes inspiration. •U nder svømmeturen om morgenen, over frokost, på gode ture i naturen eller over et spil petanque. Der er også mulighed for at høre Lisbet Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet, tale om hjælp til udsatte familier som frivillig, og Chris MacDonald, som taler om livskvalitet og trivsel – hvordan får vi startet den gode spiral for os selv, så vi samtidig glæder dem omkring os? Tid: 21.-23. juni Sted: Vingsted hotel og konferencecenter, Bredsted, Vejle Tilmeldingsfrist: 15. april
GENBRUG Butikslederkursus På kurset præsenteres Røde Kors’ samlede genbrugsvirksomhed. Undervisningen omfatter butikskoncept, indretning og drift, ledelse og markedsføring – alt sammen emner, med relation til det daglige arbejde i en Røde Kors-butik. Kurset giver afsæt for udviklingen af den enkelte Røde Kors Butik. Der veksles mellem oplæg fra erfarne undervisere, øvelser og erfaringsudveksling. Målgruppen er Røde Kors-butikkens aktivitetsledelse. Der tilstræbes en bred repræsentation fra store og små butikker
i hele landet. Pladserne forbeholdes aktivitetsledere, der ikke før har deltaget. Der er venteliste til dette kursus, næste kursus er den 22.–24. oktober Tid: 24.–26. maj Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 23. april
INTEGRATION Regionale temaaftener Kom til temaaften i Ringsted, og hør om de gode erfaringer med integrationsarbejdet på Sjælland. Lad dig inspirere af oplæg fra afdelinger, der arbejder med integration på forskellige måder. Aktivitetsleder Thorsten Christensen kommer fra Holbæk og fortæller om bl.a. kontaktpersonsordningen og samarbejdet med kommunen, Formand Aage Heering Hansen og frivillig Zabona P. Mashamba kommer fra Haslev og fortæller om modtagelse af flygtninge og deres tilknytning til Røde Kors-butikken i Haslev, aktivitetsleder Anne Pedersen fra Allerød fortæller om hvordan Café L'Oase er med til at skabe nye netværk for flygtninge og indvandrere. Der bliver rig lejlighed til at udveksle erfaringer med andre frivillige og få konkrete ideer til organisering eller opstart af integrationsaktiviteter. Er du frivillig i integrationsindsatsen, og bor du på Sjælland, så book aftenen. Nærmere beskrivelse følger ved tilmelding. Tid: 10. april Sted: Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 27. februar
Regionale temaaftener Kom til temaaften i Silkeborg, og hør om de gode erfaringer med integrationsarbejdet i Midtjylland. Lad dig inspirere af oplæg fra afdelinger, der arbejder med integration på forskellige måder, og bliv klogere på, hvordan andre gør. Vi skal bl.a. høre om, hvorfor det frivillige bidrag er så vigtigt i integrationsindsatsen, og Keld Guldmann fra Herning vil fortælle
om de oplevelser, man får, når man er kontaktperson for en flygtning. Vi får også mulighed for at høre om caféerne i Hadsten og Hinnerup, hvor formand Margit Larsen og aktivitetsleder Tabita Madsen vil gøre os klogere på, hvordan caféerne er med til at skabe nye netværk for flygtninge og indvandrere. Der bliver rig lejlighed til at udveksle erfaringer med andre frivillige og få konkrete ideer til organisering eller opstart af integrationsaktiviteter. Er du frivillig i integrationsindsatsen, og bor du i midtjylland, så book aftenen. Nærmere beskrivelse følger ved tilmelding. Tid: 30. april Sted: Scandic, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 14. marts
Temadag om unge flygtninge Lørdag den 20. april afholder Landskontoret, Røde Kors’ asylafdeling, Ungdommens Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og DFUNK i fællesskab en temadag. Temaet for dagen er udfordringer i unge flygtninges liv. Kom og hør, hvordan du som frivillig kan være med til at støtte bedre op omkring de unge, og hvilke udfordringer de tumler med i hverdagen. Tid: 20. april Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 5. april
SOCIALE AKTIVITETER Kursus for nye aktivitetsledelser Kurset er en introduktion for nye ledelser i besøgstjenesten, Qnet, vågetjenesten, familienetværk, sygehusbesøgstjeneste og integrationsaktiviteter. På kurset kommer vi omkring opgaver og udfordringer, som du vil møde som leder: Hvad er min rolle som aktivitetsleder? Hvordan hverver vi nye frivillige? Hvem kan jeg spørge, når jeg bliver i tvivl? Hvilke opgaver skal vores frivillige varetage? Der er også afsat tid til, at du kan danne netværk på tværs og fordybe
35
KURSER
dig i spørgsmål om netop din aktivitet. Tid: 1. - 2. juni Sted: Byggecentrum, Middelfart Tilmeldingsfrist: 4. april
BESTYRELSER Kursus for afdelingsformænd og næstformænd Er du ny formand eller næstformand? Er du helt ny i Røde Kors, eller har du nogle års erfaring fra andet hverv i foreningen? Har du været formand i flere år, men har lyst til nye input? Så er dette kursus noget for dig! Du får viden om Røde Kors’ opbygning, Styrelsens organisering og arbejde, samt organisationens principper og værdier. Fokus vil også være på din rolle i afdelingsbestyrelsen, bl.a. dine opgaver og position, samt vigtigheden af at motivere og skabe gode relationer. På kurset vil du møde rigtig mange spændende mennesker, andre formænd, landskontorets ansatte og måske både præsident og generalsekretær. Tid: 3.-5. maj Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 2. april
Kom godt i gang i bestyrelsen Som nyt bestyrelsesmedlem får du på denne dag en grundig introduktion til Røde Kors, både om hele bevægelsen og om, hvordan foreningen og landskontoret arbejder. Der vil blive lagt vægt på bestyrelsens rolle og din rolle i bestyrelsen. Der vil være rig mulighed for at møde ligesindede fra alle dele af landet – og at udveksle erfaringer. Som nyt bestyrelsesmedlem har du sikkert en masse spørgsmål. Dem vil du få svar på denne dag. Tid: 7. maj Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 8. april Tid: 1. juni Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 8. april
Kasserer: Kursus i opgaven som kasserer og regnskabsprogrammet På introduktionskurset præsenterer vi kassererens arbejdsopgaver og de grundlæggende ting, en kasserer i Røde Kors bør vide. På regnskabsdelen introduceres Røde Kors’ regnskabssystem Microsoft Dynamics AX via internetopkobling. Tid: 7. maj Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 8. april Tid: 14. maj Sted: EUC Lillebælt, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. april Tid: 16. maj Sted: AOF Nord, Aalborg Tilmeldingsfrist: 11. april
Kursus i Kontakt Kurset bliver en præsentation og en fælles gennemgang af KONTAKT efterfulgt af muligheden for selv at prøve at arbejde med programmet. På møderne vil vi præsentere: •K ONTAKT – hvad kan det, og hvad kan det ikke? •D e nye funktioner og muligheder: at oprette og vedligeholde oplysninger på medlemmer og frivillige. •H vor kan man få hjælp i brugen af KONTAKT? Målgruppen er formanden og kassereren samt evt. en superbruger (en som får adgang til alle funktioner svarende til formanden). På kurserne vil vi drøfte, hvordan I ønsker, jeres aktivitetsledere bliver introduceret til brug af KONTAKT. Formålet er at give deltagerne viden og kendskab til KONTAKT samt gøre deltagerne fortrolige med systemet. Tid: 13. maj kl. 13.30-16.30 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 10. april
Tid: 13. maj kl. 17.00-20.00 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 10. april Tid: 14. maj kl. 13.30-16.30 Sted: EUC Fredericia Tilmeldingsfrist: 10. april Tid: 14. maj kl. 17.00-20.00 Sted: EUC Fredericia Tilmeldingsfrist: 10. april Tid: 16. maj kl. 13.30-16.30 Sted: AOF NORD, Aalborg Tilmeldingsfrist: 10. april Tid: 16. maj kl. 17.00-20.00 Sted: AOF NORD, Aalborg Tilmeldingsfrist: 10. april
Leder i Røde Kors Kurset er et tilbud til dig, der arbejder med ledelse af frivillige i Røde Kors. Måske er du nyt bestyrelsesmedlem, aktivitetsleder for en ny aktivitet, en rutineret leder, der har behov for nye inputs – kort sagt, kurset er for alle, der kunne tænke sig at blive klogere på ledelse af frivillige i Røde Kors. Underviserne bestræber sig på at veksle imellem oplæg og drøftelser. Der vil blive tid til at udveksle erfaringer og gode ideer med andre frivillige fra andre dele af landet. Tid: 6.-7. april Sted: Severin Tilmeldingsfrist: 25. februar
Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø
Magasinpost UMM ID-nr.:46152
Otto var rørt til tårer
FOTO: Kjeldfred Rasmussen
Otto Pilgaard har været aktiv som frivillig i Asylcenter Jelling i 20 år. Da han på årets landskonference for frivillige i de danske asylcentre fik overrakt sin buket af asylchef Anne la Cour Vågen, blev Otto rørt over de pift og taktfaste klapsalver, der mødte ham fra de mange frivillige, der var samlet i salen. Otto meldte sig den første dag, Asylcenter Jelling åbnede, og har siden været en fast del af det frivillige korps. Otto har gennem årene været drivkraften bag aktiviteter som cirkus og bingo og arrangeret ture til Vesterhavet, forlystelsesparker og sommerlejre. Otto har rundet de 80 år, og han vil nu trække sig som frivillig, selv om det ikke er let. Mødet med børn, unge og familier fra forskellige kulturer har skabt venskaber, som stadig er i Ottos liv. Otto møder tit voksne med flygtningebaggrund, som husker de
oplevelser, Otto var med til at give dem som børn. Otto fortæller, at det er betryggende, at mange fortsat melder sig som frivillige hos centrets frivilligkoordinator, så asylansøgerne fortsat kan få gode og lærerige oplevelser.
BUKETTEN Kender du en, der ligesom Otto fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin indsats? Send dit forslag til buketten@rodekors.dk