Mit Røde Kors #2

MIT RØDE KORS

ALTID TIL STEDE Rekordomsætning på åbningsdag

PORTRÆT Farihas liv på flugt

NUMMER 2/2024

TEMA: FREMTIDENS RØDE KORS

Vi skal hjælpe flere som hjemløse

Udgiver: Røde Kors

Blegdamsvej 27

Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rødekors.dk

Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Lene Vendelbo (red.) Julie Bergstrand-Christensen, Matias Christensen, Gertrud Baun, Kasper Bøgsted Christensen, Rasmus de Boer og Julius Hilario Jønsson.

Layout: Røde Kors

Forsidefoto: Michael Drost-Hansen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 30.400

ISSN-nummer (offline): 2246-686X

ISSN-nummer (online): 2246-6878

Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet 24. april 2024.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk

Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til: support@rodekors.dk

Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer september 2024.

Velfærdssamfundet under forandring

Næsten hver eneste dag hører vi eksperter og politikere tale om, at velfærden er under pres. Ja, faktisk er der tale om et krydspres. For på den ene side bliver vi flere og flere ældre omsorgskrævende borgere, og på den anden side bliver vi færre og færre yngre til at løfte velfærdsopgaverne. Vi ser det allerede, og vi kommer til at se det i endnu højere grad de kommende år.

Det er prognoser. Men det er nu engang ret enkelt at forudsige udviklingen på området, og der skal ske meget store forandringer i fødselstal eller indvandring for at ændre på problemet, som det fremstår. Eller sagt på en anden måde. Der kommer ikke en snuptagsløsning i morgen.

Derfor skal vi tænke i nye baner, hvis vi vil fastholde og udvikle den danske velfærdsmodel. Og Røde Kors er sammen med andre civilsamfundsorganisationer en del af løsningen. Der er kernevelfærd, som altid vil skulle løftes af kommunerne og regionerne, men der er også masser af områder, hvor vi som frivillige kan supplere og understøtte kernevelfærden. Ja, faktisk bliver velfærden kun bedre af, at den udvikles i samspil mellem det offentlige og civilsamfundet. Vi har vist, at vi kan være noget for andre, der hvor det offentlige slipper: Vågetjeneste, patientstøtter, voldsramte kvinder … Jeg kunne blive ved.

År for år har vi bygget på, og de kommende år bliver der behov for mere. Hvis vi for alvor skal supplere velfærden, forudsætter det, at vi kan levere vores del forudsigeligt og landsdækkende. Det bliver en stor opgave. Men også en meget spændende opgave, som kommer til at tage afsæt i vores nye nationale strategi, som blev lanceret på formandskonferencen i april.

Det ligger i klar forlængelse af strategien, at vi er parate til at løfte vores del af opgaven med at sikre velfærd for alle – også i fremtiden. Vi er parate til sammen med andre aktører – offentlige såvel som andre civilsamfundsorganisationer – at videreudvikle velfærdssamfundet. Der er brug for os, og vi er klar.

Jette Runchel, præsident

4 Altid til stede

Rekordomsætning

på åbningsdag

6 Tema

Fremtidens Røde Kors

14 Internationalt fokus

Farihas liv på flugt

16 Snapshot

Scenetæppe til turne

17 Anders’ klumme I den ideelle verden

18 Portræt

Altid klar til krise

20 Aktiviteter

VIL DU MED PÅ STUDIEREJSE?

To gange om året arrangerer landskontoret en studierejse for frivillige til et af de lande, hvor vi har venskabsprojekter. På studierejsen ser du med egne øjne, hvordan Røde Kors arbejder ude i verden.

Når du vender hjem, formidler du dine indtryk, og hvad du har lært. Det gør du i foredrag, på sociale medier og i lokalpressen. På den måde udbreder du kendskabet til vores internationale arbejde.

Nysgerrig på, hvornår vi rejser igen og på ansøgning? Hold øje på mitrødekors.dk eller spørg din formand.

Interessen var enorm ved åbningen af ny butik i Virum.

Rekordomsætning på åbningsdag

Drømmestart for ny Røde Kors­butik i Virum, som slog alle rekorder med en omsætning på 250.000 kr. på åbningsdagen.

– Tekst: Julius Hilario Jønsson –

Køen snoede sig allerede langt ned ad fortovet, da Røde Kors-butikken i Virum åbnede dørene for første gang en formiddag i foråret. Flere af de fremmødte havde stået i kø fra morgenstunden.

“Dagen inden butikken åbnede, sad vi og gættede lidt på, hvor mange der mon ville komme. Jeg havde det højeste gæt på 1.699, og det laveste gæt var på omkring 265,” fortæller aktivitetsleder for genbrug i Virum, Lulu Heiberg.

De frivillige havde sat en elektronisk kundetæller op, men den kunne slet ikke følge med. En time efter åbningen var køen uden for butikken således flere

hundrede meter lang. En drømmestart for butikken på Kongevejen i Virum. Faktisk var den så god, at de på et tidspunkt måtte bede kunderne om at blive væk. På deres Instagram-profil ’rodekorsbutikvirum’ skrev de et par timer efter åbningen:

“Tak for den massive opbakning. Vent gerne et par timer med at komme.”

På det tidspunkt måtte kunderne forvente at stå i kø i op til to timer bare for at komme ind i butikken.

“Vi kan se, at der på åbningsdagen er lavet 2.200 handler, så mit bud er, at der har været omkring 3.000-4.000 mennesker. Det var simpelthen så overvæl-

dende,” siger Lulu Heiberg.

Da kassen endelig blev talt op, stod de i Virum tilbage med en omsætning på mere end 250.000 kr. En omsætning som slår alle rekorder for en åbningsdag i Røde Kors genbrug. Lulu Heiberg er ikke tvivl om, hvad succesen skyldes.

“Selvfølgelig handler det om god kommunikation. Men vigtigst af alt handler det om en helt vild indsats fra de frivillige. Jeg har arbejdet med projektledelse før, men jeg har aldrig oplevet noget som dette. Deres dedikation, venlighed, arbejdsomhed og professionalisme har simpelthen været helt enestående.”

Margit styrer økonomien

– Tekst: Rasmus de Boer –

“Vi har lidt problemer i butikken.”

Ordene var formand Anne Schmidts – formand i Røde Kors Sundeved. I den anden ende af telefonen var butiksleder Margit Schlosser.

“Gad vide, hvad der nu er i vejen?” tænkte Margit Schlosser, hvorefter hun tog hen til den lille genbrugsbutik i Vester Sottrup.

Til hendes store overraskelse modtog hendes frivilligkolleger hende med ’Månedens Buket’.

“Margit har så meget styr på økonomien. Det gælder både i bestyrelsen – hvor hun er kasserer – og i butikken, som hun fået til at køre rigtig godt. Der kommer rigtig mange kunder, og vi har haft et fantastisk overskud,” fortæller formand Anne Schmidt.

De er 37 frivillige i Sundeved, og både Margit og Anne fortæller, at afdelingens succes naturligvis er alles fortjeneste. Alligevel mener de frivillige, at Margit har udmærket sig.

“Det er enormt rart at blive anerkendt,” siger Margit, som fortæller, at der aldrig er sure miner.

“Vi har et godt fællesskab. Det er altid en fornøjelse.” Kender du også en, der ligesom Margit fortjener en buket? Indstil dit forslag mitrødekors.dkpå

HELE LANDET

Flere deltagere i 2023

I 2023 nåede vi ud til 5,7 procent flere deltagere i vores længerevarende aktiviteter, som fx besøgstjenesten og familievenner, end i 2022. Vi nåede også ud til mange flere i vores her-og-nu indsatser fx julehjælp og patientstøtter. Vi hjalp 27 procent flere i 2023 end i 2022.

HOVEDSTADEN

Nyt aktivitetshus for udsatte Røde Kors Virum åbner et nyt aktivitetshus for socialt udsatte den 11. juni. ’Røde Kors Huset’ i Virum er blevet ombygget til et sted, hvor aktiviteter som madlavning og fællesspisning kan afholdes til glæde for lokale borgere, der savner støtte, samvær og fællesskaber.

HELE LANDET

Hjælp til 585 børn og voksne

225 frivillige familievenner hjalp sidste år mange familier, der havde behov for ekstra støtte i hverdagen. Det kan fx være med at strukturere hverdagen, styre hjemmet og finde sig til rette i forældrerollen samt hjælp med børnenes lektier og skoleliv.

Hjemløse Costel og sygeplejersken Tina sørger for den gode stemning i køkkenet på omsorgscenter Pitstop.

FREMTIDENS RØDE KORS

Velfærdssamfundet er presset. Der er brug for mere af det, vi kan i Røde Kors fx på landets plejehjem og sygehuse. Det kræver, at vi samarbejder endnu tættere bl.a. med kommuner, så vi kan nå flest muligt med medmenneskelig handling. Ny samlet strategi for det nationale hjælpearbejde viser vejen til fremtidens Røde Kors.

Et midlertidigt hjem for hjemløse

Omsorgscenter Pitstop i Aarhus tilbyder ro og restitution til hjemløse, der ellers ville blive udskrevet direkte til gaden efter et hospitalsophold. På Pitstop kommer de sig med professionel hjælp og i hjemlige omgivelser med sutsko, fællesmiddag og frivillige ører.

– Tekst: Julie Bergstrand-Christensen. Foto: Michael Drost-Hansen –

På opslagstavlen hænger der breve med sirlig skråskrift og hilsner som: “Der kom to sygeplejersker som mente jeg skulle på pitstop og det var sku lige det mirakkel jeg havde brug (for).”

Personerne bag brevene har helt almindelige navne. Fælles for dem er dog, at de har været i en ualmindelig situation.

Brevene hænger således på en opslagstavle i entreen til Pitstop, som er Røde Kors’ omsorgscenter i Aarhus. Her får hjemløse, der har problemer med helbredet, en pause til at komme sig. En af dem er Costel, som kommer gående med støtte fra en krykke og et stort smil. Han bevæger sig energisk, men gangen er pilskæv. For få uger siden fik han en ny hofte.

Costel finder de orangeternede sutsko af filt. Han er den eneste, der bruger sutskoene, som han efterlod, sidst han var på Pitstop. For omsorgscenteret er ikke et fast sted at bo. Her er otte værelser, og brugerne er her i gennemsnit to til tre uger. Det betyder, at Costel skal afsted igen om en uges tid.

“Jeg ville da gerne blive boende her, for det er lidt ligesom et hjem og en familie, men jeg ved godt, at det ikke er en mulighed,” siger han.

Hjemløs pga. dårlig hofte

Det er tredje gang, at 48-årige Costel er på Pitstop. For et år siden begyndte hans hofte at gøre ondt, og til sidst mistede han

sit arbejde med at pakke pålæg. Efter fire måneder uden løn kunne han ikke betale husleje og endte på gaden.

“Det var virkelig hårdt for mig. Jeg slukkede min telefon, og i to dage talte jeg ikke med nogen,” fortæller han.

Costel understreger flere gange, at han ikke “gik ned”, for det nytter jo ikke noget. Men det muntre glimt i øjnene afløses for en kort stund af et alvorligt udtryk.

Costel overnattede på forskellige shelters i månedsvis. Selv om hoften gjorde ondt, udskød han tanken om operation, fordi han ikke havde et sted at være, når han blev udskrevet. Til sidst var det en af sygeplejerskerne på Pitstop, som fik hjulpet de endelige undersøgelser igennem, så Costel blev udredt og sidenhen opereret.

Efter operationen kom Costel til Pitstop, hvor han fik hjælp til at håndtere medicinen og plads til at komme sig.

“Her er roligt, jeg kan få hjælp. Jeg har fået noget tøj. Her er vaskemaskine, tv og internet.”

Og fremtidsplanen er klar. Costels gamle arbejde har ringet og tilbudt ham at komme tilbage. Han ved, at han ikke kan arbejde så mange timer, men efter cirka to måneder burde han have penge nok til at kunne leje et værelse.

14 dages ro giver resultater

En lille sort hund dukker op. Det er Alfred. Han tilhører en af de ansatte, men er med

på job i dag, fordi Costel er helt vild med ham. De to forsvinder ud ad døren for at trække frisk luft i rygeskuret.

Costel er en typisk bruger på omsorgscenteret, hvor mange kommer for at samle kræfter efter en indlæggelse, og hvor alternativet er en udskrivelse til gaden. Andre brugere kommer, fordi de snart skal opereres, men fx først skal have styr på et rusmiddelmisbrug.

På Pitstop får brugerne hjælp og pleje af de to ansatte sygeplejersker og den daglige leder. Stedet er bemandet alle hverdage fra 8-19, og i weekenden er der en nødlinje. Karen Elisabeth Vestergaard er daglig leder af Pitstop:

“Vi tilbyder ro, restitution og omsorg til syge mennesker, så de kan komme sig. Det gør de bedst ved at slappe af og få

Karen Elisabeth Vestergaard er daglig leder af Pitstop.

Ny national strategi: Hvorfor? Hvordan?

Tre svar fra Jette Runchel, præsident i Røde Kors:

– Tekst: Julie Bergstrand-Christensen

Hvorfor skal Røde Kors have en national strategi?

“Vi gør allerede mange gode ting, og det bobler og gror. Så vi har brug for at sætte en retning for, hvor vi skal være om et antal år. Hvilket ansvar vil vi tage?

Hvordan kommer vi derhen, og hvordan understøtter vi det? Velfærdssamfundet er under pres, og der er stor efterspørgsel på civilsamfundsorganisationerne. Vi er den største i Danmark, og hvis vi ikke prøver at løfte nogle af udfordringerne, så ved jeg ikke, hvem der kan. Med vores værdigrundlag har vi en særlig forpligtigelse til at træde ind på arenaen og gøre mere, end vi allerede gør.”

Hvordan forandrer strategien Røde Kors?

“Hvis vi skal lykkes med at udfylde et tomrum i velfærdssystemet, kommer vi til at efterspørge mere samarbejde på tværs af afdelinger, med kommuner og med andre organisationer. Det har vi allerede stor succes med, og jeg tror i højere grad, at vi skal se afdelinger vende sig mod hinanden og etablere stærkere bånd. Det er selvfølgelig vigtigt at fastholde ejerskab over aktiviteterne, men vi kommer forhåbentligt til at se, at vi kan nå længere ud og komme mere i dybden, fordi der er flere ressourcer, når man samarbejder.”

Hvilke udfordringer giver strategien?

“Det er afgørende, at kommunerne er modne til et øget samarbejde med klar rollefordeling. Vi skal ikke overtage alle kommunens opgaver, men vi arbejder i de overgange, som mange medmennesker befinder sig i, når de går fra et kommunalt/regionalt tilbud til at være mere eller mindre selvhjulpne. Der bliver også brug for at udvikle andre og flere måder at engagere sig på som frivillig, ligesom det også kan blive udfordrende for nogle afdelinger, at de skal øge samarbejdet med naboafdelingen. Ingen vil stå alene med udfordringerne – vi kommer til at understøtte afdelingerne. Sammen kan vi rigtig meget.”

Mor og datter på den årlige anemonetur i skoven.

skuldrene ned. Det er enormt stressende at bo på gaden.”

Det er Aarhus kommune, som finansierer Pitstop. Og selvom Karen Elisabeth Vestergaard er mest stolt af den forskel, som de gør for den enkelte borger, så viser et studie fra 2017, at omsorgscentret i gennemsnit også sparer det offentlige for 80.000 kr. pr. borger

“Vi undgår mange kuldsejlede behandlingsforløb og imødegår genindlæggelser. Det er fantastisk, hvad man kan opnå på bare 14 dage med relativt begrænsede midler.”

Pause fra alkohol

Udenfor i det overdækkede rygeskur sidder Brian. Det er fjerde gang på lidt over et år, at han er på Pitstop.

“Man kan sige, at det er lidt overdrevet brug,” siger han og klukker inde bag skægget.

“Men nogle gange går det i hårdknude. Så er det rart nok at have et sted, hvor man lige kan bremse helt op og så starte på en frisk igen.”

Det er alkoholen, den er gal med. Og så er der også lidt psykiske problemer. Brian var 19 år gammel, da han blev indlagt på psykiatrisk første gang. Siden da er det gået op og ned. Han arbejdede som maler, indtil han var 42 år gammel, og så fik han førtidspension. I dag er han 58 år.

Brian kan godt holde pause fra alkoho-

For Brian er Pitstop det eneste sted, hvor han kan få ro i hovedet og styr på sit alkoholforbrug.

Køkkenet er samlingspunkt på Pitstop. Her er det Brian og frivillige Bo (th), som vender verdenssituationen, mens lille Alfred lurer på opmærksomhed.

len. Sidst varede det faktisk i fem måneder, men for en måneds tid siden faldt han i igen.

“Faktisk sprang jeg i, man falder ikke,” siger Brian.

Nu har han lige været på psykiatrisk afdeling igen, er på aftrapningspiller og antabus. Derfor er Brian lige nu på Pitstop. Modsat flere af de andre brugere har Brian en lejlighed, som han kan tage hjem til. Men når han for alvor tænker, at det er på tide at bremse helt op, nytter det ikke at tage hjem.

“Det er for nemt at ringe til Wolt eller Rema og få leveret øl, når jeg sidder derhjemme,” forklarer han.

Og så er der det med roen og restitutionen. Det er det bedste ved at være på Pitstop.

“Jeg laver sgu ikke så meget, når jeg er her. Jeg sover meget. Man ligger godt i sengen. Og så sidder jeg her og ryger smøger.”

Han hoster. Det hører med, når man

ryger 30 om dagen. Brian bliver kun en uges tid på Pitstop. Der skal også vandes blomster derhjemme. Hans mål er at holde endnu en lang pause fra alkoholen.

“Jeg satser ikke på, at jeg skal komme igen om fire måneder. Det er jo ikke et sted, man skal opholde sig. Men der er jo ikke andre tilbud som det her, så jeg kan godt forstå, at man vil lave nogle flere pladser.”

Menu med bearnaisesovs

Inde i køkkenet er Bo Thalund dukket op. Han er en af de omkring 30 frivillige, som er tilknyttet Pitstop og hjælper med at få hverdagen til at hænge sammen. Hver torsdag fra kl. 15 til 19 køber han fx ind, forbereder aftensmad og snakker med dem, der har lyst.

“Jeg har ofte mødt en slags taknemmelighed og forundring fra brugernes side over, at der er frivillige, som vil komme her og tale med dem,” forklarer Bo.

Costel og den firbenede ven er igen kommet ind. Costel går i gang med at lave

mad sammen med en af sygeplejerskerne.

Brian har sat sig til rette i sofaen, og Bo stiller sig hen til ham. Udover rygerskuret er køkkenet det mest populære sted, hvis man gerne vil have selskab.

En ny bruger er rykket ind i løbet af eftermiddagen. Han kommer direkte fra hospitalet. Han har brækket en ryghvirvel og er tydeligt påvirket af morfinen. Alligevel har han sat sig i køkkenet for at følge lidt med.

Klokken er seks. Brugere, ansatte og frivillige er bænket omkring bordet med kylling, gulerodssalat, kartofler og bearnaisesovs. Costel har lavet en budding, som står klar i køleskabet.

MERE SOM PITSTOP I FREMTIDEN

Når vi driver en institution som Pitstop er det et eksempel på en indsats, som vi med vores nye nationale strategi vil prioritere højt de kommende år.

Læs mere på side 11.

Cykeltræning i Vejle.

Cykling og samarbejde

Røde Kors i Vejle tog opgaven på sig, da en flok kvinder med flygtninge­ og indvandrerbaggrund ville lære at cykle. Det er en af flere aktiviteter, hvor der er et godt samarbejde med kommunen.

– Tekst: Matias Christensen. Foto: Michael Drost-Hansen –

Hver onsdag mødes Janne Britt Povlsen og hendes frivillige med en gruppe af folk med flygtninge- og indvandrerbaggrund. De mødes på Novaskolen i Vejle. Gruppen kommer for at lære at cykle. Aktiviteten startede for to år siden, da en flok kvinder henvendte sig til Vejle Kommune og Katrine Kratholm, der er boligsocial koordinator for den Boligsociale Helhedsplan i kommunen:

“Kvinderne havde et behov for at kunne cykle med deres børn. De ville kunne cykle på arbejde og vidste godt, at det var vigtigt at kunne komme rundt for at være en del af arbejdsmarkedet.”

Cykeltræningen består i dag af 14 frivillige trænere, som har lært 60 deltagere at cykle. I dag er det ikke længere kun kvinder, der er med på holdene. Inden den første cykel blev trillet frem,

var der dog et indledende arbejde, hvor lokalformanden i Vejle havde en række møder med kommunen og lavede en samarbejdsaftale. Kommunen skulle sørge for cykler og et sted at træne, mens Røde Kors og aktivitetsleder Janne Britt Povlsen skulle skaffe frivillige og tilrettelægge træningen.

Samarbejdet med kommunen var godt fra starten, men selvom aftalerne var på

plads, skulle Janne Britt Povlsen stadig finde ud af, hvordan de skulle lære voksne at cykle.

“Jeg havde set, at der var cykeltræning andre steder i landet. I samarbejde med kommunen og Røde Kors’ landskontor fik vi aktivitetslederen fra Gladsaxe, Susanne Schou, til Vejle for at vise os, hvordan man skulle gribe sådan noget an,” fortæller Janne Britt Povlsen.

Ros fra kommune

Forventningsafstemningen og de indledende aftaler har været grundlaget for, at samarbejdet har været velfungerende, siden de startede aktiviteten op. Det mener både Janne Britt Povlsen og Katrine Kratholm. Sidstnævnte har store roser til Røde Kors:

“Det kræver ofte ekstremt mange ressourcer at arbejde med frivillige, men fordi vi har en rigtig god forventningsafstemning, og de frivillige fra Røde Kors er godt

organiseret i forvejen, fungerer samarbejdet bare supergodt. Jeg føler virkelig, at Janne Britt og Røde Kors trækker det store læs, fordi de stiller så mange timer til rådighed, og alligevel siger Janne Britt tit, at hun synes, at jeg gør en stor forskel.”

Cykeltræningen er bare ét eksempel på, hvordan lokalafdelingen i Vejle har et godt samarbejde om integrationsaktiviteter med kommunen. De holder jævnlige møder og har en løbende dialog om behov og muligheder i kommunen i aktiviteter som Venner Viser Vej, Vejledningen og Sprogcaféen.

MERE KOMMUNE I FREMTIDEN

Når vi laver cykeltræning sammen med en kommune som Vejle, er det eksempel på et samarbejde, som vi med vores nye nationale strategi vil prioritere højt de kommende år. Læs mere i boksen til højre.

“Det kræver ofte ekstremt mange ressourcer at arbejde med frivillige, men fordi vi har en rigtig god forventningsafstemning, og de frivillige fra Røde Kors er godt organiseret i forvejen, fungerer samarbejdet bare supergodt.”

– Katrine Kratholm, Vejle Kommune –

4 MÅL FOR VORES NATIONALE STRATEGI

I foråret vedtog vi i Røde Kors vores nye samlede nationale strategi. Vi har fire mål.

1. Vi er til stede med frivillighed på velfærdsinstitutioner

Vi vil være på alle landets hospitaler og plejehjem med frivillige patientstøtter og vågere. Vi øger også vores indsatser i fængsler, på bosteder og psykiatriske afdelinger.

2. Vi driver institutioner for særligt udsatte

Vi udvikler nye Røde Kors-tilbud. Institutionerne har alle et fokus på særligt udsatte mennesker som hjemløse, migranter og asylansøgere.

3. Vi har aktiviteter for og med vores målgrupper i alle kommuner

Katrine Kratholm fra Vejle Kommune (tv) arbejder tæt sammen med Janne Britt Povlsen fra Røde Kors.

Vi ønsker at samarbejde med alle landets kommuner og at samarbejde mere på tværs af afdelinger, så vi når flere med vores aktiviteter.

4. Vi handler på akutte behov lokalt og nationalt

Vi skal blive endnu bedre til at stå klar, når der opstår en lokal eller national krise. Vi øger fokus på psykisk og fysisk førstehjælp, vores samarbejde med myndighederne og på ad hoc-frivillighed.

Røde skjorter i en hvid verden

Hvor de i starten blev mødt med skepsis, er de frivillige patientstøtter nu en meget værdsat og integreret del af hverdagen på Svendborg Sygehus.

– Tekst: Matias Christensen. Foto: Michael Drost-Hansen –

Jens Erling Nielsen spadserer med en kvinde i hver arm. De er på vej ned ad gangen på afdeling G på Svendborg Sygehus. Deres fulde fokus er på Jens Erling, og de smiler.

Annette Jensen og Bente Rasmussen er frivillige patientstøtter. De og deres frivilligkollegaer er kendte og populære både som vejvisere og her på den geriatriske afdeling, hvor alle patienterne er ældre mennesker.

Jens Erling Nielsen har været indlagt i nogle dage efter et fald.

“Det er hyggeligt, at der kommer nogen, som vil snakke og gå en tur med mig. Det betyder så meget, når man er herinde hele dagen.”

Annette Jensen og Bente Rasmussen er ofte på vagt sammen. De har i alt 32 frivilligkollegaer på sygehuset. Som patientstøtter går de ind og fungerer som en ekstra

pårørende til patienterne, når de pårørende ikke kan være på hospitalet i dag- og eftermiddagstimerne. Det er nemlig ikke alle patienter, der får besøg hver dag, og personalet har ikke altid den ekstra tid til snak, som patienterne kan have brug for.

Annette Jensen og Bente Rasmussen har til gengæld ikke andet end tid til snak og til småopgaver som at skifte vand i blomstervaserne.

“Når man er indlagt, kan man hurtigt komme til at ligge alene med sine bekymringer om sygdomme eller skader, og det er måske ikke hver dag, de lige får besøg. Så bliver de glade, når vi kommer og vil snakke og lytte,” siger Bente Rasmussen.

Patientstøtter til hverdag og fest

Patientstøtterne er på afdelingen for at

skabe tryghed og snakke med patienterne, men de frivillige får også selv meget ud af det.

“Jeg bliver så glad af at komme her. Jeg går altid hjem herfra og har haft en god dag og føler, at jeg har gjort noget godt. Vi har altid snakket med nogen, der har det lidt bedre, end da vi kom. De er glade for at se os og siger: Kom igen, kom igen,” siger Annette Jensen.

Patientstøtterne er i dag blevet en integreret del af afdelingen, men sådan var det ikke i starten, hvor flere var imod, fortæller afdelingssygeplejerske Bente Vind:

“Vi troede, at de frivillige skulle ind og overtage nogle af de ansattes opgaver, men det hører jeg aldrig længere. De frivillige er her både jule- og nytårsaften, og det imponerer mig virkelig. For der ligger jo også folk herinde de dage, og det er nogen bare mere bevidste om end andre,” siger Bente Vind og kommer med et skulderklap til alle patientstøtterne:

“Der er stor, stor respekt fra vores afdeling for, at der er nogen, der frivilligt er patientstøtter. Det giver tryghed for patienterne, og vi vil gerne være endnu bedre til at gå i samarbejde om det her – for vores patienters skyld,” siger Bente Vind.

FLERE PATIENTSTØTTER I FREMTIDEN

Når vi er til stede på Svendborg Sygehus med patientstøtter, er det eksempel på en indsats, som vi med vores nye nationale strategi vil prioritere højt de kommende år. Læs mere på side 11.

Bente Vind er afdelingssygeplejerske på afdeling

G på Svendborg Sygehus.

Jens Erling Nielsen på en gåtur med patientstøtterne Bente Rasmussen (tv) og Annette Jensen (th).

Farihas liv på flugt

I april sidste år brød en voldsom konflikt ud i Sudan. Den sendte Fariha Suliman Abdallah og hendes familie på flugt. Det er tredje gang i sit liv, at Fariha er på flugt.

– Tekst og foto:

Kasper Bøgsted Kristensen –

Fariha Suliman Abdallah sidder på en måtte i et hjørne af sit hjem i en flygtningelejr i Sydsudans hovedstad Juba. Hun er i gang med at brodere blomster på et turkist stykke stof. Når Fariha er færdig, vil hun sælge det på markedet.

52-årige Fariha ankom til lejren for et år siden med sine fire døtre og sin søn. De flygtede fra nabolandet Sudan, hvor en voldsom konflikt eskalerede i april sidste år og sendte millioner af mennesker på flugt. Flere end en halv million flygtninge har krydset grænsen til Sydsudan.

Jaufar Zainulabdeen er Røde Kors’ landechef for i Sudan. Han fortæller om en meget blodig konflikt:

“De humanitære konsekvenser er enorme. Millioner mangler mad og adgangen til hjælp er begrænset.”

Fariha er en af de mange, der har brug for hjælp. Da Fariha flygtede for et år siden, var det tredje gang i sit liv, at hun blev fordrevet. Men det lå faktisk ikke i kortene, at den sudanesiske kvinde skulle ende med at leve et liv på flugt.

Hvis vi spoler tiden tilbage til Farihas barndom i 1970’erne i Darfur i det vestlige Sudan, møder vi en pige, som vokser

Fariha er dygtig med nål og tråd –talentet er givet videre til døtrene.

LIBYEN EGYPTEN

SUDAN CHAD

Khartoum

Darfur

DEN CENTRAL AFRIKANSKE REPUBLIK

DR CONGO

ERITREA

ETIOPIEN

KENYA UGANDA SYDSUDAN

Juba

op med sin familie i en lille landsby. Den trygge opvækst bliver til et godt og trygt voksenliv. Hun møder sin mand, og de bygger deres egen gård, hvor de holder geder og dyrker sorghum, sesam og jordnødder.

Men pludselig mister de alt. For i 2003 bryder en konflikt ud mellem væbnede styrker og regeringshæren. Og den kommer også til Farihas landsby. De flygter til en anden by i Darfur og starter forfra.

Her begynder parret igen at bygge et liv op, og de får børn. Selvom der ikke er fred i Darfur-regionen, er der fredeligt omkring dem. Men freden bliver brudt igen i 2011.

“Jeg mistede alting igen. Og denne gang mistede jeg også min mand. Han blev skudt. Det var meget hårdt,” fortæller Fariha.

Håb om fred og universitet

Fariha er nu enke. Hun samler sine fem børn og flygter til en af de større byer i

Darfur. Her knokler hun for at forsørge sin familie og sikre dem en fremtid. Derfor flytter hun også senere til hovedstaden Khartoum, så hendes døtre kan komme på universitetet.

De når ikke at gøre deres universitetsuddannelser færdige, før familien igen bliver sendt på flugt af en ny konflikt, som siden breder sig til det meste af landet.

Nu sidder Fariha med sin familie i en flygtningelejr og broderer. Hun er en af de 1.000 familier i lejren, der har modtaget kontanter fra Røde Kors til at dække de mest akutte behov. Men Fariha gør også alt, hvad hun kan, for selv igen at skabe et livsgrundlag for sin familie. Styrken finder Fariha i Gud og i sin mor:

“Jeg stoler på Gud, som giver mig styrken til at fortsætte. Jeg er også inspireret af min mor, der var en stærk kvinde. En styrke, hun gav videre til mig, og som jeg vil give videre til mine døtre.”

Fariha er eneforsørger, efter hendes mand blev dræbt i 2011.

Fariha føler sig ikke sikker i lejren. Hun drømmer om at tage tilbage til Khartoum, om at leve et liv uden konflikt, og om at døtrene kan færdiggøre deres uddannelse.

Sådan hjælper

Røde Kors

• I Sudan og Sydsudan hjælper vi mennesker på flugt med støtte fra EU.

• I Sudan hjælper vi flygtninge og migranter med adgang til sundhedshjælp, nødhjælp, psykosocial støtte og beskyttelse.

• I Sydsudan hjælper vi sudanesiske flygtninge og hjemvendte sydsudanesere med kontanter, fødevarer og nødhjælp, så de kan dække deres mest basale behov.

25 mio.

Konflikten i Sudan mellem regeringshæren og den paramilitære styrke Rapid Support Forces brød ud i april 2023.

Ca. 8,5 mio. mennesker er fordrevet. 6,5 mio. er internt fordrevet i Sudan. 0,5 mio. er flygtet til Sydsudan.

17,7 mio.

mennesker har brug for humanitær hjælp. er i akut fødevarekrise.

70 BLAZERE + 30 KILO SKJORTER +

80 SLIPS = SCENETÆPPE TIL TURNE

Sangeren GOSS bestilte kilovis af tøj via vores ’Råstof’. De mange kilo genbrugstøj har han syet til et meget særligt scenetæppe til sin Danmarksturne.

“Jeg elsker alt, Røde Kors gør ude i verden, og hvad jeres genbrugskultur gør for klimakampen herhjemme.”

– GOSS –

Råstof er tekstiler, som vi pga. især slidtage ikke kan sælge i butikkerne. Læs mere: rødekors.dk/ genbrug/raastof

KURSUS

Medmenneskelighed

i praksis

Kurset er for dig, der er frivillig i en social aktivitet. Du får redskaber til at støtte deltagerne – også når det er svært.

Tag grundkursus og herefter modulerne: ’Sorg og tab’, ’Den gode samtale om det svære’ og ’Trivsel i børnehøjde’.

Der er kurser i september, oktober og november – både fysisk og online.

“God afveksling i undervisningsformer, rigtig gode undervisere og rigtig fint, at forskellige frivilligaktiviteter var til stede.”

TIDLIGERE DELTAGER PÅ KURSET.

Læs mere og tilmeld dig på: mitrødekors.dk/kursusoversigt – her kan du også gå på opdagelse i mange andre kurser.

Anders I den ideelle verden …

Den ideelle verden findes ikke. Desværre. Verden er fyldt med skarpe kanter og ubehagelige kendsgerninger. Som humanitær er det min opgave at arbejde for de mest humane vilkår for verdens sårbare med afsæt i de forhold, der gør sig gældende. Røde Kors skal ikke bruge sin tid på at jagte fatamorganaer.

EU’s nye migrationspagt er ikke ideel. Den er på mange måder dårligt nyt for de mennesker, som drømmer sig til Europa, for den understreger, at hvis man ikke har behov for beskyttelse i flygtningekonventionens forstand, skal man ikke regne med at blive lukket ind. Men samtidig bliver der fastslået procedurer, der forhåbentligt sikrer, at de mennesker, som kommer til Europa med behov for beskyttelse, også får den.

Frem for alt er pagten et udtryk for, at EU-landene omsider tager ansvar og etablerer en solidarisk model, hvor alle lande bidrager til at håndtere problemet – også hvis det eksploderer som i 2015.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke automatisk omfattet af pagten. Men man har jo lov til at ønske sig en verden, som er lidt mere ideel … og det ville den være, hvis vi besluttede at løfte vores del af ansvaret på linje med de øvrige EU-lande.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors.

OM ALEXANDER

• Ambulancebehandler Alexander Hviid, (f. 1995), fra Odense.

• Aktivitetsleder og beredskabskoordinator for Røde Kors, Beredskabskreds Nordsjælland.

• Samariterbehandler og samariterinstruktør mv. i Røde Kors.

• Bor i København med Emma-Emilie og deres søn Karl på to år.

ALTID KLAR TIL KRISE

Da Alexander Hviid blev samarit for otte år siden, lagde det kimen til et liv med krisehåndtering som overskrift. Både professionelt og som frivillig.

–

Tekst: Gertrud Baun. Foto: Camilla Schiøler –

Som 21-årig var Alexander Hviid i gang med at finde ud af, hvad han skulle uddanne sig til. Han overvejede at søge ind på fysioterapeutuddannelsen. Det gik han og tyggede på, mens han passede sit job som lærervikar.

Men så blev han samarit.

“At blive samarit drejede mit liv i en anden retning. Jeg skulle meget mere af det,” fortæller Alexander Hviid, der i dag er 29 år.

Han blev lokket med i Røde Kors’ samariteraktivitet af sin kæreste, men interessen for førstehjælp havde boblet i ham, siden han aftjente sin værnepligt og modtog førstehjælpskursus.

“Jeg blev grebet af at lære mere, hvis jeg pludselig skulle stå i en ulykkessituation, for man kan jo ikke huske ret meget efter ét kursus. Det optog mig helt vildt.”

Derfor stoppede Alexander heller ikke, da han kunne trække i samariteruniformen. Han fortsatte med at bygge ovenpå og endte som samariterinstruktør.

“Jeg kan rigtig godt lide at give min erfaring videre og undervise nye samaritter.”

Efter et par år som samarit på festivaler og til sportsbegivenheder, søgte han ind som ambulancebehandlerelev i København og blev i februar i år færdiguddannet.

“Det er klart, at det ikke længere giver mig det samme kick at tage en samaritervagt. Jeg får jo dækket min interesse for den akutte hjælp og de hurtige beslutninger i min hverdag i ambulancen. Men vi har et stærkt fællesskab hos samaritterne. De er mine venner. Derfor bliver jeg. Min kæreste og jeg plejer at sige, vi ’går til samarit’, når andre går til fodbold,” smiler Alexander.

Mere stolt efter Malawi

Selv om Alexander har fuldtidsjob, kæreste og en søn på to år, bliver han ved med at udfordre sig selv. Senest har han meldt sig som aktivitetsleder og beredskabskoordinator for Røde Kors’ beredskabskreds i Nordsjælland. Det vil sige, at hvis fx Roskilde Fjord går voldsomt over sine bredder som under stormen Malik i 2022, er Alexander en af nøglepersonerne i Røde Kors’ frivilligindsats.

“Jeg synes ikke, det er et problem altid at være ’beredt’. Det er jeg jo vant til fra mit arbejde. Man opbygger langsomt erfaring med at håndtere de meget alvorlige ture og stadig holde hovedet koldt. Vi kolleger er gode til at snakke om det, vi oplever. Og så er jeg heldig at have en kæreste, der er læge. Hende bruger jeg meget.”

Alexander måtte dog undvære sin kæreste og søn lidt, da han for seks måneder siden tog til Malawi på studierejse med Røde Kors. Her så han blandt andet, hvordan det lokale Røde Kors arbejder med beredskab.

“Jeg var nysgerrig, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde mine tvivl om effektivitet. Men jeg fik nedbrudt mine fordomme. Røde Kors uddanner lokale frivillige til at gå fra landsby til landsby og alarmere hinanden, hvis der er tegn på oversvømmelse, storm eller kraftig regn. Og der bliver oprettet og vedligeholdt vandposter, så der max er 15 minutter at gå efter vand. Det var bare to af de seje projekter, vi så. Jeg blev virkelig stolt af at være del af Røde Kors – på en anden måde, end jeg var før.”

AKTIVITETER

GENBRUG

Fortæl kunderne, hvad de støtter lokalt

Kunderne og donorerne vil rigtig gerne vide, hvad de egentlig støtter, når de handler eller donerer i jeres butik. Brug derfor gerne de materialer, der er udarbejdet, hvor I kan indsætte de aktiviteter, jeres egen butik støtter. Se fx hvordan de har gjort i Horsens: mitrødekors.dk/aktiviteter/ genbrug/indlaeg-og-debat/materiale-omden-lokale-fortaelling

Adfærdsdesign i Røde Kors

Med få greb kan man faktisk øge salget i butikkerne markant. Røde Kors-butikken på Roskildevej i København har lagt butik til nogle test for at se, hvordan forskellige skilte, store klistermærker, plakater og andet påvirker kundernes køb i butikken. I løbet af foråret vil alle butikker modtage

de materialer, som havde størst effekt. I får også en vejledning til, hvordan materialerne kan bruges.

Webshop er indstillet til en pris

Vores webshop er lidt over et år gammel nu, og den er nu blevet indstillet til Dansk Erhvervs E-handelspris 2024 i kategorien “Bedste nye e-handelsvirksomhed”. Vi er virkelig stolte af, at rødekorsgenbrug.dk er med i opløbet til så fornem en pris. Hvis din butik gerne vil være en del af webshoppen og sælge boligtilbehør og møbler, kan I kontakte jeres butikskonsulent og høre mere.

God erfaringsdeling på mitrødekors.dk

Husk en gang i mellem at kigge ind på mitrødekors.dk. Flere af jer er rigtig gode til at skrive derinde, hvis I fx har giner, kurve, podier eller andet i overskud, som andre butikker er velkomne til at overtage.

Det er også her, der er rig mulighed for at spørge, hvordan jeres kolleger håndterer en given udfordring. Fx har der været masser af gode input til, hvad andre butikker gør, hvis kunderne vil reservere tøj i butikken. Se fx her: mitrødekors.dk/aktiviteter/ genbrug/indlaeg-og-debat/reservering-aftoej-til-kunder-i-butikken.

NØRKLERNE

Nørklemærker

Der er kommet et nyt nørklemærke, der kan sættes på de varer, som sælges i Røde Kors-butikkerne. Mærkerne sætter fokus på det unikke og håndlavede ved nørklevarerne, samt at de er produceret i et Røde Kors-fællesskab.

Det er butikkerne, som kan bestille mærkerne gennem ’Des Labels’. Det er også her, de bestiller deres prismærker.

FOTO: RØDE KORS

Røde Kors-butikken i Horsens bruger bl.a. plakater til at fortælle kunderne, at de støtter udsatte familier.

Rekordnørkler på Heartland-festival

84-årige Ella Hansen fra Øster Hæsinge ved Faaborg har netop nået en flot milepæl. Hun har hæklet 800 tæpper til Røde Kors, siden hun startede med at nørkle for 20 år siden. Tæpperne er alle afsluttet med en sort kant, der er blevet hendes varemærke. På den måde kan Ella Hansen genkende sine tæpper, når hun ser dem. Tæpperne bliver primært solgt gennem Røde Kors-butikken i Faaborg, men i år kommer der også en stor stak af Ella Hansens tæpper til salg på Heartland Festival. Den 84-årige nørkler håber på, at hun når at nørkle yderligere 200 tæpper, så hun når det flotte runde tal på 1.000 tæpper.

ASYL

Kvinder flytter fra Kærshovedgård

En gruppe enlige kvinder vil i den kommende tid flytte fra Udrejsecenter Kærshovedgård til Udrejsecenter Avnstrup, som drives af Røde Kors. Flytningen sker som en udmøntning af regeringsgrundlaget fra 2022, hvor det hedder: “Regeringen har en ambition om at reducere antallet af beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård – eksempelvis ved at flytte nogle af de kvindelige beboere til en anden lokation.”

Røde Kors har anbefalet modellen og mener, det bliver godt for kvinderne, at de fremover indkvarteres på Udrejsecenter Avnstrup. Familieudrejsecenteret har bedre og trygge rammer, og der vil være god mulighed for at deltage i de aktiviteter, som Røde Kors tilbyder.

Det er endnu ikke fastsat, hvornår de 12 kvinder skal flytte, men af hensyn til kvinderne håber vi, det sker hurtigt. Udrejsecenter Avnstrup ser frem til at modtage dem.

Fornem pris til frivillige på udrejsecenter

Det var et overvældende og rørende øjeblik i landstingssalen på Christiansborg, da det blev afsløret, at Finn Nørgaard Prisen

2024 skulle gå til en helt særlig gruppe af frivillige – nemlig de 50 engagerede mennesker, der hver eneste uge gør en forskel for beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Både frivillige og beboere havde taget turen til Christiansborg for at klappe og kigge med, da en stolt Sofie Stubkjær Hansen fra Ungdommens Røde Kors og Lindvig Osmundsen, præst og frivillig i bibelcafeen, modtog prisen på vegne af de frivillige.

De frivillige driver – gennem Røde Kors –en bred vifte af aktiviteter: cykelværksted, ungeklub, kvindeklub, mandagscafé, tirsdagscafé, bibelcafé, strikkeklub, netværksvenner, udflugter etc.

Fælles for det hele er, at den frivillige indsats bygger på medmenneskelighed og omsorg over for en gruppe mennesker, der befinder sig i en svær situation. Nogle er afviste asylansøgere, andre er udvist ved dom. Mange er i en fastlåst situation på ubestemt tid, og deres muligheder for at opretholde kontakt til familie og venner er stærkt begrænsede.

På den baggrund har de frivilliges indsats en helt særlig værdi, som fortjener at blive værdsat og anerkendt.

INDSAMLING

Nyt indsamlersystem

Når indsamlerne går ud og samler ind den 6. oktober til Røde Kors, vil de opleve en anden service end tidligere. I år får hver indsamlingsbøtte nemlig sin egen QR-kode. På den måde kan indsamlerne løbende se på deres telefon, hvor meget de samler ind på MobilePay. Til sidst kan beløbet lægges sammen med de indsamlede kontanter, så indsamlerne kan få det præcise indsamlede beløb at vide.

Netop denne funktion har været efterspurgt af indsamlerne i flere år, og vi er meget glade for nu at have fået et system, som kan håndtere dette. Målet med det nye system er også at lette nogle arbejdsgange for indsamlingslederne. Vi glæder os derfor meget til at tage systemet i brug.

KOMMUNIKATION

Børn kan også redde liv

Røde Kors og GF Fonden har en ambition om, at alle danskere skal kunne første-

Sofie Stubkjær Hansen fra Ungdommens Røde Kors og Lindvig Osmundsen, præst og frivillig i bibelcafeen, modtog pris på vegne af de frivillige.

xxxxx Ambulanceredderen Frederikke er en del af vores nye førstehjælpsmateriale.

hjælp. Det gælder også børn. Røde Kors Skoletjeneste har derfor udgivet to nye, gratis undervisningsforløb om førstehjælp til 1.-6. klasse. Forløbene er udviklet i samarbejde med forlaget Forstå (en del af Egmont).

Gennem de sidste år har Røde Kors og GF Fonden haft et samarbejde om forskellige førstehjælpsaktiviteter – herunder ’Skolernes Førstehjælpspris’ og undervisningsfilm til de ældste klasser –modtilathandle.dk.

Eleverne lærer om førstehjælpens fire hovedpunkter med udgangspunkt i egne oplevelser, refleksioner og dialog. Der er både praktiske øvelser, film, lydfortællinger, aktiviteter og rollespil, så læringen bliver indlejret i både hoved og krop.

I forløbene møder eleverne ambulanceredderen Frederikke, som fortæller om førstehjælp, og hvorfor det er vigtigt at kunne hjælpe, hvis man ser en ulykke. Hun gennemgår førstehjælpens fire hovedpunkter og giver eleverne mod til handle, hvis uheldet er ude.

Undervisningsforløbene findes på rødekors.dk/skole og forstå.dk. De er gratis, men kræver Unilogin, som alle lærere, elever og forældre anvender.

FLYGTNINGE- OG FAMILIERETTEDE AKTIVITETER

Tag jeres familier med på efterårsferie

Imens planlægningen til årets ferielejre i skolernes sommerferie er i gang, har vi netop udvidet puljen, så I nu også kan give børnefamilier mulighed for en ferieoplevelse i efterårsferien.

Går du allerede nu med nogle gode idéer til en hyggelig ferielejr? Så send os et ansøgningsskema. Eller måske har du lysten, men savner inspirationen? Så kan du finde det i vores håndbog ’Sådan laver I en Røde Kors Ferielejr’, der introducerer dig til alt fra planlægning, rekruttering, økonomi til indkøb, leg og aktiviteter. Link til ansøgningsskema: mitrødekors. dk/aktiviteter/integration/netvaerk/ferielejre/ansoegning-efteraarsferie

EN GOD START PÅ LIVET

Evaluering viser stor tilfredshed ’God start på livet’, som er Røde Kors’ indsats for gravide og småbørnsforældre i en sårbar situation, er blevet evalueret. Her er både familier og samarbejdspartnere

blevet interviewet, og det fremgår, at der er en rigtig stor positiv effekt for gravideog småbørnsfamilier, der får frivillig støtte gennem aktiviteten.

Evalueringen viser blandt andet, at 94 % af forældrene oplever, at forløbet med den frivillige har gjort, at de føler sig gode nok som forælder. Mens 85 % oplever, at forløbet med den frivillige har gjort, at de føler sig mindre alene.

Evalueringen viser også, at aktiviteten støtter familier i korte og langvarige sårbare livssituationer heriblandt flere familier, som “går under radaren” i de offentlige tilbud for udsatte/sårbare familier. Og at fagpersoner og samarbejdspartnere har stor tillid til Røde Kors og indsatsen. En af dem er chefpsykolog i et familiehus:

“Det er det eneste tilbud, vi henviser til, fordi vi har haft det her indledende arbejde. Det er jo frivillige, der går igennem en screeningsproces, og der er børneattester, og for mig er Røde Kors en organisation, jeg stoler på”.

Samtidig adresserer indsatsen den stigende ensomhed, som også rammer mange familier rigtig hårdt.

De frivillige i ’God start på livet’ gør en kæmpe forskel og lægger også meget tid og energi i at støtte bedst muligt op om familierne ud fra familiens behov og den livssituation, som familien nu en gang befinder sig i. Læs mere: mitrødekors.dk/ nyheder/god-start-paa-livet-har-stor-positiv-effekt-gravide-og-smaaboernsfamilier

FAMILIECAMP

Familiecamp med førstehjælp og kunst

16 familier fra Røde Kors’ familieaktiviteter var med på familiecamp i påsken i skønne omgivelser på Danhostel Ishøj Strand. 15 frivillige mellem 18 og 74 år stod for campen i fire en halv dag. Liv, leg og læring er familiecampens motto og programmet tilrettelægges, så der er noget for alle deltagere. Denne gang var der et førstehjælpskursus. Det var arrangeret af

FOTO:

KENDER DU KRIGENS REGLER?

Nyt online-kursus gør dig klogere på reglerne for krig. Lær om principper i krig. Hvad sker der, når de ikke bliver overholdt? Og hvad er Røde Kors’ særlige rolle i krig?

Tag kurset her: fabo.org/rodekors/krigensregler

beredskabssektionen og faciliteret af en ung instruktør fra Røde Kors Hovedstaden. Kurset ramte plet hos deltagerne, som var topmotiverede, interesserede og stolte over deres nye færdigheder og diplom.

Med kunstmuseet Arken som nabo var det nærliggende at arrangere et undervisningsforløb for alle børnene. Arkens kunstformidlere havde med afsæt i udvalgte kunstværker forberedt et forløb, hvor børnene blevet tunet ind på fordybelse igennem øvelser og derefter arbejdede målrettet på skitser, som mundede ud i et værk for hver enkelt deltager. Børnene arbejdede godt og lagde sidste hånd på deres arbejder ud på eftermiddagen, hvor forældrene var kommet og fik set deres værker. Vi sluttede af med en rundvisning i museets udstilling.

Familiecampen bød hver formiddag på spændende workshops og undervisning for forældrene om blandt andet børns skolegang, gode daglige rutiner, kommunikation og konflikthåndtering i familien.

Eftermiddags- og aftenprogrammet stod på aktiviteter for hele familien med fælleslege, wellness, yoga, sport, krea-værksted, biograf samt bål-hygge hver dag med snobrød og ristede skumfiduser i en kæmpe tipi, hvor der var plads til alle.

Familierne var glade for kvalitetstiden sammen, som var uden mobiler og iPads.

Der blev bl.a. lavet sjove krea-aktiviteter på familiecampen.

Overførsel fra kontonummer

Min hjælp til udsatte familier

250 kr. En måneds mad til fem fattige mennesker

450 kr. Akut lægehjælp til to børn på flugt 1000 kr. Katastrofekit til en familie på flugt

Beløbet er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst. Tak for det!

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27

2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner Øre Dag Måned År Sæt X 04-24 – PNS 485-29372

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27

2100 København Ø 35 259 200

PostNords kvittering

HJÆLP

KRIGENS MEST SÅRBARE

Børn, ældre og syge er helt afhængige af nødhjælp

Gebyr for indbetaling betales kontant

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.

Brug girokortet