Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Lene Vendelbo (red.), Matias Christensen, Julie Bergstrand-Christensen, Emilie Rotbøl Amstrup, Kasper Bøgsted Kristensen og Julius Hilario Jønsson.
Layout: Røde Kors
Forsidefoto: Jakob Dall
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
Oplag: 30.400
ISSN-nummer (offline): 2246-686X
ISSN-nummer (online): 2246-6878
Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.
Redaktionen for dette nummer er afsluttet 9. august 2024.
Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk
Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til: support@rodekors.dk
Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer december 2024.
Godt begyndt …
… er som bekendt halvt fuldendt. Og selv om det nok er at tage munden lidt for fuld i forhold til at få vores nye nationale strategi udført i praksis, så er vi kommet rigtig godt i gang.
Nogle er startet med at få overblik over, hvor de allerede udfylder målene i strategien, og hvor de ser, at der kan være brug for nye indsatser. Andre har lavet Røde Kors-vurderingen sammen med de andre afdelinger i kommunekredsen og har fundet muligheder for at samarbejde på tværs. Og atter andre er gået i dialog med deres kommune om samarbejdsmuligheder.
Det er dejligt at se, hvordan vi i mange afdelinger yder en stor indsats for at få ordene i strategien omsat til nye initiativer for mennesker, der har brug for os. Jeg kan høre, hvordan det sprudler med ideer til initiativer, der dag for dag gør Røde Kors til en stærkere lokal aktør: Gågruppe for demente, som opstod i en afdeling ud af en fælles interesse for naturvandring, og indsamling af cykler i hele Nordjylland for at imødekomme behov for nye ukrainske flygtninge. Det er blot et par eksempler.
Vi er ikke ens – og det er behovene rundt om i Danmark åbenlyst heller ikke. Derfor arbejder vi ikke på samme måde eller i samme tempo i alle afdelinger. Det er en af vores helt store styrker, at vi er lokalt forankret, og derfor har de lokale behov helt inde på livet.
Det ændrer ikke på, at der er meget, vi kan lære af hinanden. Jeg ser det som en af mine store opgaver at inspirere til, at vi deler viden og erfaringer – for ved at hjælpe hinanden bliver vi stærkere og bedre til at hjælpe andre.
’Altid til stede’, siger vi som et løfte til vores omgivelser om, at Røde Kors kan man regne med – og arbejdet med at føre den nationale strategi ud i livet afspejler det i praksis. Vi er ’godt begyndt’, og jeg er ikke i tvivl om, at vi ved fælles hjælp kan bruge strategien til at gøre en forskel lokalt og til at understrege, at vi er en afgørende del af fremtidens velfærdssamfund.
Jette Runchel, præsident
4 Altid til stede Mænds sundhed i fokus
6 Tema Øjenvidner til håb
14 Internationalt fokus
Ukraine: Vores største hjælpearbejde nogensinde
16 Snapshot
Strik fredsduer
17 Anders’ klumme En afgørende forskel
18 Portræt Nynne viser vejen
20 Aktiviteter
VÆR MED MENNESKE
Vi samler ind søndag den 6. oktober. Meld dig som indsamler på rødekors.dk/indsamler eller på telefon 7010 0000
Mænds sundhed i fokus
Uge 24 er ’Mænds Sundhedsuge’, og det har lokalafdelingen i Roskilde taget til sig. Her var mandefællesskaberne inviteret til arrangementer hele ugen.
– Tekst: Matias Christensen. Foto: Jakob Dall –
På båden Kutlingen sidder otte mænd og vugger på bølgerne i Roskilde Fjord. Styrmand og kaptajn samt seks medlemmer af mandefællesskaberne i Røde Kors’ lokalafdeling i Roskilde. Mændene er taget på tur som en del af ’Mænds Sundhedsuge’, der bliver afholdt verden over i uge 24.
De skulle egentlig have været hjemme ved Erling Jørgensen og spise frokost. Det gør de en gang om måneden på skift hos hinanden, men de kunne ikke sige nej til en udflugt. Gruppen tager nemlig også en gang om måneden på oplevelsestur, og de har i løbet af de sidste fem år været på
omkring 50 udflugter. Erling Jørgensen har været med i tre-fire år, og han er rigtig glad for fællesskabet:
“Efter min kone døde, var jeg nødt til at komme ud af huset. Det er rigtig godt. Det holder mig i gang, og vi får oplevet mange ting sammen.”
I løbet af ’Mænds Sundhedsuge’ har Jørgen Skou Larsen, der er aktivitetsleder for mandefællesskaberne, været med til at planlægge flere arrangementer. Jørgen sidder i bestyrelsen i Roskilde og er selv med i et mandefællesskab.
“Vi går meget op i mandefællesskaber-
ne. Vi faciliterer de første møder i grupperne, men de overtager det hurtigt selv. Det er vigtigt i grupperne, at de kan være fortrolige med hinanden. De får nogle gode kammerater at snakke med, og de kommer væk fra fjernsynet hjemme i stuen,” fortæller Jørgen Skou Larsen.
Udover turene med Kutlingen bød ugen på picnic og en eftermiddag på torvet i Roskilde, hvor man kunne komme ud at prøve afdelingens nye eldrevne golfvogne, som også bruges til at tage gangbesværede med ud i naturen.
Lena er holdepunkt for afviste asylansøgere
– Tekst: Julius Hilario Jønsson –
“Hvad sker der lige her?” tænkte aktivitetsleder Lena Hagelskjær Kristensen, da hun en sommeraften åbnede døren og så tre frivillige stå udenfor sit hjem.
Lena havde allerede tilbragt formiddagen med de frivillige fra Kærshovedgård, udrejsecenter for afviste asylansøgere, og hun anede ikke, at de ville overraske hende med 'Månedens Buket'.
“Lena har et stort hjerte for kvinderne på Kærshovedgård, som står i en meget sårbar situation. Hun gør langt mere, end hvad man kan forvente, og det er med engagement, hjerterum, forståelse og indlevelse. Med sin ydmyghed og altid høje humør er hun et stort forbillede for os øvrige frivillige,” fortæller Randi Thorup, som er frivillig
på Kærshovedgård.
Selv om Lena næsten blev mundlam, da hun modtog buketten, blev hun også rørt over den store anerkendelse.
“Jeg er dybt taknemmelig. Det giver inspiration til at fortsætte og være en del af det her meningsfulde arbejde. Vi er sammen om det hver og en, og jeg er så glad for den flok, vi er.”
HELE LANDET
To frivillige fik ’Kongens Emblem’
Hans Majestæt Kongens Emblem bliver hvert år tildelt for en særlig, langvarig og betydningsfuld frivillig indsats. I år var der hele to frivillige, der fik emblemet. Grethe Stokholm fra Munkebo (foto) og Mette Eigaard Hansen fra Hillerød. Stort tillykke til jer begge!
Kender du også en, der ligesom Lena fortjener en buket? Indstil dit forslag mitrødekors.dkpå
HADSTEN-HINNERUP
Fejring af byggegenbrug
Røde Kors’ første byggegenbrug havde i august fem års fødselsdag. Det blev fejret med vafler og sandwich til de fremmødte, og det var muligt at blive informeret om bæredygtighed og brug af hjertestarter, ligesom man kunne få slebet sine knive – i stedet for at købe nye.
SVEBØLLE
Nødgenbrugsbutik opsat efter brand I juli brændte genbrugsbutikken i Svebølle, men beboerne i området skulle ikke af den grund afskæres fra gode genbrugsfund. Der skulle ikke gå mere end en uge, før en dedikeret gruppe frivillige havde oprettet en nødgenbrugsbutik i afdelingens lagerbygning, så salget atter kunne fortsætte.
TEMA ØJENVIDNER
TIL HÅB
Den 6. oktober samler vi ind, så vi kan hjælpe flere af vores medmennesker. Vi sætter fokus på det håb, hjælpen skaber. Her fortalt af øjenvidner, der har set, hvordan medmennesker går fra håbløshed til håb.
“En følelse, der er svær at slå”
Andreas Pørksen er frivillig på Ungdommens Røde Kors’ ferielejr, Kongelejren. Her fortæller han om den særlige følelse af at give udsatte børn en god ferie og selv opleve ugen som den bedste hele sommeren.
“Et år var der en bordfodboldturnering, hvor jeg spillede på hold med en dreng, der var meget stille og holdt sig lidt for sig selv. Vi var i spisegruppe sammen, og vi sad og snakkede om turneringen. Så spurgte han, om jeg ville være på hold med ham.
Vi trænede meget op til turneringen. Han var forsvar. Jeg var angreb. Og han gjorde det bare rigtig godt. I starten turde vi ikke håbe på at vinde, men vi blev ved med at gå videre. Vi kom til semifinalen, og jo længere vi kom, jo mere gik han op i det.
I starten, når jeg prøvede at give highfives efter et mål, holdt han lidt igen, men det gik op for ham, at vi godt kunne gå hen at vinde, og han jublede mere og mere. Vi endte med at gå videre til finalen og vinde hele turneringen.
ØJENVIDNE FRA FERIELEJR
“Håb for mig ligger i det frirum, vi er med til at give børnene. Det er der, jeg håber, at børnene får noget håb for fremtiden, når de kan se, at de kan mere, end de tror.”
Til præmieoverrækkelsen blev vi kaldt op foran alle de andre for at få medaljer og en pose slik, og han strålede. De andre børn klappede og hujede, og han blev mindst to hoveder højere. Det var virkelig vildt at se, og han tog ikke medaljen af resten af ugen. Vi forsvarede vores titel i år, hvor han også stod en fuldstændig vanvittig målmandskamp i finalen.
Jeg synes virkelig, man kan mærke på børnene, at ugen gør en forskel. De finder ud af: Jeg kan godt få venner her. Jeg kan godt tage med ned og fange krabber, og finde ud af det. Jeg kan godt tage op i den vilde forlystelse i sommerland, og det er ikke farligt.
Selvom jeg er 28 år, kan jeg godt være fjollet og lege, og det tror jeg, vi alle sam-
men har brug for en gang imellem. Jeg er biolog, så jeg har haft muligheden for at have forskellige havdyr med, rokker, blæksprutter og hajer, som vi kan kigge på og dissekere.
Et år trak jeg også i nogle tråde og fik en Lamborghini ud på lejren, som børnene kunne få lov at sidde i, og så er jeg med til at planlægge natløbet for de ældre børn. Det her med at kunne få lov til at dele mine ideer og oplevelserne med børnene, det giver mig bare helt vildt meget. Som frivillig vil jeg gerne give noget til nogen, der ikke har de samme muligheder, som jeg selv har haft.
Børnene kommer fra forskellige baggrunde og har alle en eller anden form for bagage, men på lejren er alle på lige fod. Der er ikke nogen af de andre børn, der ved noget om, hvad de kommer fra. Så her er de jo bare børn, der gerne vil have en god sommerferie.
På nogle områder får jeg mere ud af ugen end børnene – det passer måske ikke helt, men det kan nogle gange føles sådan. Jeg får selv en hel masse glæde ud af at tage på ferielejr. Altså virkelig. At kunne se børnene hygge sig og bare have det fedt, og hvor tingene, der fylder i deres hverdag,
lige den uge forsvinder lidt.
Det ville være urealistisk at tænke, at vi på den her uge kan ændre børnenes liv, men vi giver dem et frirum, hvor de kan føle sig tilpas og opbygge en tro på sig selv, som de kan tage med tilbage til hverdagen. De kan komme i skole og have noget at fortælle.
Første år jeg var afsted, var det 100 procent den bedste uge den sommer. Det var det også sidste år, og inden jeg tog afsted i år, var jeg ikke i tvivl om, at det også ville blive den bedste uge den her gang. Følelsen af at kunne give børnene en god sommer – den følelse, den er svær at slå.”
Fortalt til Matias Christensen, journalist, Røde Kors. Foto: Jakob Dall
OM ANDREAS
• Andreas Pørksen, 28 år.
• Biolog og forskningsassistent, Københavns Universitet.
• Frivillig i Ungdommens Røde Kors siden 2020 – først som lektiehjælper, senere på ferielejr og fra efteråret også som mentor for en dreng i København.
Andreas Pørksen kan godt lide at lege og fjolle med børnene på ferielejren.
Andreas Pørksen synes, at ugen som frivillig er den bedste hele sommeren.
TEMA ØJENVIDNER TIL HÅB
ØJENVIDNE FRA KLIMAKRISE
“En gnist af håb”
I Kenya betyder klimakrisen både ekstrem tørke og katastrofale mængder regn. Men regnen bringer også liv og håb til de mest sårbare. Katastrofedelegat, Martin Nyoike Karanja, fortæller om mødet med Teresia Muthakye Maingi, der igen kan sende sine fire børn i skole.
“Første gang jeg mødte Teresia, havde hendes familie kun råd til at spise én gang om dagen, og børnene græd, fordi de var sultne, fortalte hun. Men hun kunne ikke gøre andet end at bede om Guds nåde. Hun tjente penge som løsarbejder, men det var svært at finde småjobs. Teresia er 32 år og bor i landsbyen
Tseikuru i det østlige Kenya. Et område, der fem høstsæsoner i træk har været ramt af tørke. Ingen høst betød mangel på mad. Derfor måtte hendes børn, og mange andre, gå i skole på tom mave. Den manglende indtjening gjorde det også svært at betale for skolegang, bøger og uniformer, da hun ikke kunne dyrke jorden og sælge
overskydende afgrøder.
Teresia brugte opsparingen, der ellers var til at købe ny såsæd for, på mad og uddannelse til sine børn under tørken, hvor intet kunne gro på hendes jord.
Da vi opdagede, at vejrfænomenet El Niño ville betyde ekstreme mængder regn i Teresias område, var vi nødt at handle på
“For mig er håb en afgørende drivkraft. Håb er det, der får mig til at se fremad, holder mig i gang, og får mig til at stræbe efter en bedre fremtid – selv når det er svært. Jeg arbejder i samfund, hvor håb ofte er svært at finde blandt klimarelaterede katastrofer og konflikter, men vores indsatser er et bevis på, at tingene kan blive bedre. Vores mindre indsatser er en del af noget større for at skabe positive forandringer. For mig er håb ikke bare en følelse, men en motivation for handling og forbedring.”
det. Vi udleverede hurtigtvoksende såsæd til omkring 4.500 familier som Teresias.
Teresia er gift og bor i et lerhus med sine fire børn, som alle går i skole. Hun havde minimal hjælp til at pløje sin knap en hektar indtørrede og hårde jord. Men det lykkedes Teresia med håndkraft at pløje de 80 gange 100 meter og få plantet den såsæd, vi gav hende. Teresia lagde mange ekstra kræfter i at opdyrke sin jord, og den optog de ekstreme mængder vand, der mange steder i Kenya betød oversvømmelser – men hos Teresia fik den frøene til at gro.
Det lykkedes at få en stor høst i hus, og Teresia solgte overskuddet for at betale for
skolegang og mere mad til sine børn.
Da jeg besøgte Teresia efterfølgende, var forbedringen ikke til at tage fejl af. Hendes jord, som tidligere var umulig at dyrke afgrøder på, var nu fyldt med liv.
For Teresia og hendes landsby betød hjælpen et skridt væk fra konstant afhængighed af nødhjælp til en fremtid med større selvforsyning og fødevaresikkerhed. Det var en gnist af håb midt i, hvad der virkede som endeløs tørke og nød.”
• Katastrofedelegat for Dansk Røde Kors i Kenya siden 2023, hvor han støtter Kenya Røde Kors i risikostyring af katastrofer.
• Tidligere ansat i en organisation, der udvikler skrive- og matematiske færdigheder hos sårbare børn efter katastrofer.
igen
Teresia Muthakye Maingi har fået såsæd af Røde Kors og kan nu
sende sine børn i skole.
Martin Nyoike Karanja (th) i samtale med Teresia Muthakye Maingi.
ØJENVIDNE FRA KONFLIKT
“Farah var et lyspunkt i Gaza”
Krigskirurg Martin A. Nørgaard var udsendt i seks uger til Røde Kors’ felthospital i Gaza, hvor han behandlede syge, sårede og gravide. Niårige Farah gjorde et særligt indtryk.
“I starten af min mission var det fredeligt omkring felthospitalet, og vi modtog mest lokale, som var syge. Men efterhånden som kampene rykkede tættere på, kom der flere og flere patienter med skudsår og andre traumer relateret til konflikten. En af de patienter, der særligt gjorde indtryk, var
Farah.
Farah er en niårig pige, som boede i Gaza City. En dag blev hun ramt af en eksplosion og fik tre granatsplinter igennem sig. Hendes storebror blev slået ihjel ved samme eksplosion, og hun blev indlagt på Al-Shifa hospitalet. De opererede hende,
og hun fik lavet en tyndtarmsstomi.
Der gik infektion i operationssåret. Farah blev opereret flere gange, indtil kampene en dag rykkede ind på hospitalet, og hun måtte flygte med sin familie.
Forældrene sendte hende sydpå til en tante og onkel i Khan Younis, som på det
FOTO:
ØJENVIDNER TIL HÅB
FOTO:
tidspunkt var et mere sikkert sted. Mens hun boede hos dem, gik hendes stomi pludselig i stå, og hendes mave blev udspilet.
Farah blev indlagt hos os på felthospitalet. Hun havde det dårligt, kastede op og havde ondt. Hun knugede min hånd og bad om, at vi gjorde noget. Vi lagde en sonde gennem næsen til mavesækken, gav væske gennem blodårerne og tog røntgenbilleder. Jeg holdt øje med hende i knap to døgn, men stomien ville ikke i gang, og smerterne fortsatte.
Jeg besluttede, at vi måtte operere hende. Det gik godt, og hun vågnede umiddelbart efter operationen og havde det meget bedre. For første gang havde hun lyst til at spise. Vi gav hende nudelsuppe og risengrød. Hun blev på felthospitalet i knap to uger, og jeg tjekkede hende hver
dag. Hun helede heldigvis godt.
Farah var et af lyspunkterne i Gaza. Hun gjorde stort indtryk på mig – både hendes historie og den måde, hun klarede sygdomsforløbet på. Jeg lærte efterhånden hende og hendes familie godt at kende. Hun havde ikke noget legetøj, og opførte sig på mange måder alt for voksent i forhold til sin alder.
Heldigvis var Farah langt fra den eneste, vi kunne hjælpe. Den første måned havde vi over 6.000 konsultationer, lavede cirka 200 operationer, og 70 børn blev født. Folk var meget taknemmelige for, at vi var der. Når jeg gik rundt på hospitalet, blev jeg ofte stoppet af patienter og pårørende, der blot ville takke for operationerne.
Farah blev udskrevet til sin tante og onkel i Khan Younis. Vi kørte igennem resterne af byen, da vi skulle ud af Gaza.
Den er fuldstændigt lagt i ruiner. Jeg håber, at Farah og andre børn kommer til at vokse op i et genopbygget Gaza, når konflikten engang slutter.”
Fortalt til Kasper Bøgsted Kristensen, journalist, Røde Kors.
OM MARTIN
• Martin A. Nørgaard, 59 år.
• Speciallæge i hjerte- og lungekirurgi og krigskirurg for ICRC (Internationalt Røde Kors). Har orlov fra sit arbejde som hjertekirurg på Aalborg Sygehus.
• Tidligere udsendt til Fiji, Pakistan, Sydsudan, Irak, Bangladesh, Gaza og Etiopien.
“Håb er nogle gange det eneste, vi står tilbage med, når vi har mistet kontrollen over situationen. “Håb” står ofte mellem ordene “tro” og “kærlighed” og danner en fin lille trædesten mellem to ting, som vi ikke har kontrol over. Håb er det, der får mig til at stå ud af sengen om morgenen, og det, der giver mig tro på, at i morgen bliver bedre end i går. Håb er hele grundlaget for, at vi overhovedet tager på missioner for Røde Kors. Var der ikke håb, ville vi blive hjemme.”
Niårige Farah bliver tilset af Martin A. Hansen i Gaza.
Har håb magten til at ændre fremtiden?
Håb er en afgørende motivation i det frivillige arbejde, men hvad er håb egentlig? Filosof Anne Marie Pahuus fortæller om håbets dybere betydning og forbindelse til vores frivillige arbejde.
Hverdagshåb er konkrete ting i livet. Bliver vejret godt i morgen, eller kommer bussen til tiden. Det indeholder derfor også en frygt for, at bussen kommer for sent, eller vejret bliver dårligt.
Men det håb, som frivilligt arbejde kan frembringe, er meget mere end det, mener Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan på Aarhus Universitet.
“De mennesker, I arbejder med, har ikke kun hverdagsbekymringer, men ofte en dybere oplevelse af, at det er svært overhovedet at bevare håbet. Det er modløsheden, der er tillidens og håbets store modsætning.”
Anne Marie Pahuus peger på, at når frivillige engagerer sig i andres liv, viser man, at deres skæbne betyder noget. Man giver håb – og udsigten til en mere positiv fremtid kan gøre det nemmere at modtage hjælpen, der baner en vej frem.
“Frivillighed er at give noget af sig selv
til andre, og tillade de tragiske dele af livet at komme tæt på. Man møder nogle gange de hårdeste skæbner, man ikke vidste, verden rummede – og dem skal man kunne bære med sig,” siger Anne Marie Pahuus.
Som frivillig skal man være åben overfor de sårbare skæbner, man møder. Det kan være hårdt, men den frivillige støtte er uvurderlig for dem, der har brug for det.
“Bare det, at der er et eller andet i øjeblikket, som man kan give den anden, og en grundlæggende tillid til, at en måske udsigtsløs fremtid bringer noget nyt, er nok,” siger Anne Marie Pahuus.
Håb skaber fremdrift
Hvis vi mister håbet, er det også en måde at opgive vores medmennesker på, mener Anne Marie Pahuus.
“At miste håbet er det samme som at sige: Jeg kan ikke se, at dine drømme har nogen virkelighed, jeg kan ikke se, at du
fx nogensinde kommer til at bruge din uddannelse igen eller kommer til at gå ned og købe fredeligt ind.”
Filosoffen peger på, at når frivillige bekymrer sig om andre og tør give noget af sig selv i mødet med deres medmennesker, kan der opstå håb for en bedre fremtid. Håb skaber nemlig fællesskab – selv i de sværeste tider, hvor modløsheden kan lamme os. Ligesom at håbet også kan motivere, når kriser har lange udsigter til bedring.
“Selv om klimakriser og konflikter kan virke håbløse, giver håbet os mod til at handle og arbejde for en bedre fremtid, både for os selv og kommende generationer. For fremtiden kommer, og den kommer os ved … Man kan vælge at sige, ’det bliver ikke i vores tid, og det bliver ikke vores problem.’ Eller også kan man vælge at sige, ’vi kan godt!’ Selvom det kommer til at tage flere generationer.”
“Håb for mig er, at de døende kan mærke, at der er nogen ved dem i de sidste dage, og at de pårørende kan få en god afsked.”
“Håb for mig er, at det, vi producerer, kan hjælpe andre dele af Røde Kors med altid at være til stede og hjælpe mennesker i nød.”
Jane Gaardbo Sørensen, nørkler, Sindal lokalafdeling.
UKRAINE
VORES STØRSTE HJÆLPEARBEJDE NOGENSINDE
Lokal udvikling
De lokale og regionale Røde Kors-afdelinger arbejder under hårdt pres og er selv berørt af situationen. Derfor samarbejder vi om at styrke det lokale arbejde. Hvordan driver man fx bedst et nødhjælpslager, passer på de frivilliges (mentale) helbred eller indgår lokale samarbejder?
Genopbygning
Selv om krigen raser, foregår der et kæmpe genopbygningsarbejde i dele af Ukraine. Vi støtter fx genopbygning af en ødelagt landsbyskole, så børnefamilier kan flytte tilbage til området. Vi støtter også ombygning af beskyttelsesrum på skoler, så undervisningen kan gennemføres under luftalarmer.
1,4 mio.
14,6 mio. mennesker i Ukraine har brug for akut eller længerevarende hjælp.
Forsyningen af vand, el og varme er beskadiget, og det rammer civile – særligt i den kolde vinter.
mennesker har fået hjælp fra Røde Kors i Danmark gennem Ukrainsk Røde Kors.*
FOTO: JAKOB DALL
FOTO: JULIE
1,4 mio. mennesker har fået hjælp af Røde Kors i Danmark gennem
Ukrainsk Røde Kors. Vi fortsætter med at støtte både akut og langsigtet i vores største hjælpearbejde nogensinde.
– Tekst: Julie Bergstrand-Christensen –
Hviderusland
Kyiv
Khmelnitskyi
Chernivtsi
Kropivnitskyi
Kharkiv
Mykolaiv
Rumænien
Mental sundhed
Over hele landet hjælper vi både børn, unge og voksne med at bearbejde voldsomme oplevelser og leve under det store mentale pres, som krigen betyder. Vi træner frivillige i at yde psykosocial støtte og laver bl.a. trygge rum for børn, hvor de kan lege og slappe af.
Akut nødhjælp
Redningshold yder førstehjælp og hjælper myndigheder med redningsarbejde, når droner og missiler rammer.
Vi er klar med nødhjælp som mad, vand og hygiejnesæt, når hjem ødelægges, eller mennesker evakueres. Om vinteren sørger vi for varmekilder og materialer til at tætne ødelagte hjem.
169.000+
mennesker har modtaget psykosocial støtte eller deltaget i psykosociale aktiviteter.
Luftangreb påvirker mennesker over hele landet, men situationen er værst tæt på frontlinjen.
Røde Kors i Danmark støtter Ukrainsk Røde Kors i de fem regioner markeret med lyserød. Ligesom vi også støtter landsdækkende aktiviteter.
Sundhed
Vi støtter op om det ekstremt pressede ukrainske sundhedsvæsen gennem mobile sundhedsklinikker og en form for hjemmepleje. Mange ældre eller folk med handicap kan ikke bevæge sig langt efter hjælp. Derfor yder vi basal sundhedshjælp og hjælper med medicin. Mental støtte spiller også en vigtig rolle.
*siden februar 2022.
STRIK FREDSDUER
Hen over sommeren har nørklerne strikket fredsduer. Du kan finde dem i mange af Røde Kors-butikkerne. Du kan også selv tage strikkeudfordringen op.
På det digitale vælgermøde varmer vi op til valget til hovedbestyrelsen på landsmødet i november.
På vælgermødet lærer du kandidaterne at kende, når de svarer på spørgsmål om aktuelle Røde Kors-emner.
Saml fx din bestyrelse og se med live, så I kan drøfte hvilke kandidater jeres afdeling vil stemme på i november.
Har du et spørgsmål til kandidaterne, kan du sende det til valg forberedelsesudvalget på vfu@rodekors.dk med emnet ’Spørgsmål til vælgermøde’ senest den 8. oktober. Vi gør vores bedste for, at alle spørgsmål bliver taget op.
Anders
En afgørende forskel
12. august var det 75 år siden de ’moderne’ Genève-konventioner blev underskrevet. Erfaringerne fra to verdenskrige fik verdens ledere til at sige “aldrig igen”. Aldrig skulle civile være hovedofrene i krig, aldrig skulle nødhjælpere, ambulancer og hospitaler være ubeskyttede.
Konventionernes fædre var ikke så naive at tro, at de kunne forhindre krig. Men de var enige om, at skulle de komme i krig med hinanden, skulle der være grænser for, hvordan den krig kunne udspille sig. Selv om vi for ofte hører om brud på krigens regler, gør Genève-konventionerne hver dag en forskel. Vi hører jo ikke om alle de tilfælde, hvor konventionerne gør, at krigens parter opfører sig, som de skal – undlader at angribe civile, lader nødhjælpen passere og behandler krigsfanger ordentligt.
Samtidig er det Genève-konventionerne, der giver Røde Kors det særlige mandat til at udføre vores humanitære arbejde som at beskytte civile og krigsfanger. Så selv om det er på et bagtæppe af over hundrede konflikter verden over, er der al muligt grund til at flage for Genève-konventionernes runde dag. Verden ville være et værre sted uden.
Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors.
OM NYNNE
• Nynne Groth Hallander, f. 1993.
• Har været aktivitetsleder for forskellige familieindsatser i Røde Kors siden 2014 og siden 2016 i familienetværket i Ishøj-Vallensbæk.
• Bor i Vanløse med sin mand Mark.
NYNNE VISER VEJEN
Som aktivitetsleder i familienetværket støtter Nynne Groth Hallander sårbare familier og er et levende bevis på, at ens baggrund ikke behøver definere ens fremtid.
C – B – S. Bogstaverne blev noteret sirligt på en lap papir. Det var helt sikkert lige noget for Nynne, mente en af hendes medfrivillige i Røde Kors’ familienetværk i Slagelse. Nynne ville undersøge sagen og proppede lappen i tasken.
Den dengang 18-årige Nynne havde ikke hørt om CBS før. På googlesøgningen derhjemme stod der Copenhagen Business School, og efter opfordringen besøgte hun CBS til et åbent hus-arrangement. Fem år senere gik Nynne derfra med en kandidat i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation.
At Nynne skulle vælge den vej, lå ikke i kortene.
“I min familie var pengene var små, og det kan man bare godt mærke som barn – når de andre børn kom i skole i de dengang moderne Kawasakisko, havde jeg kopien Kawalaki på. Vi havde ikke det samme at rutte med som andre. Men vi havde en familie, hvor der bare var sindssygt meget kærlighed,” siger Nynne Groth Hallander. Opvæksten med fokus på opbakning, selvtillid og selvværd gjorde, at Nynne turde træde sine egne spor.
“For mig var vores økonomi en præmis for mit liv, men ikke noget, jeg følte mig begrænset af. Men jeg tænkte tit over, hvordan det havde været, hvis ikke jeg havde haft en familie med den styrke og det sammenhold, som vi havde.”
“I er jo min familie” Nynne er nu 30 år. For ti år siden henvendte hun sig til Røde Kors med en tro på, at hun kunne give noget værdifuldt videre, og siden har hun været aktivitetsleder i
familienetværket.
“Jeg møder familierne med den baggrund, jeg har, og de erfaringer, jeg har gjort mig. Jeg har en stor forståelse for dem og deres vilkår, og det kan de jo også mærke, når vi taler om deres udfordringer,” siger Nynne.
Mange af familierne har en stram økonomi eller et lille netværk. Nogle har også misbrug eller vold tæt inde på livet, ligesom de tit oplever at stå alene og ikke vide, hvor de skal søge hen, hvis tingene bliver svære.
“I starten holder de sig ofte for sig selv, og man skal virkelig hjælpe dem i gang. Men vi bruger meget tid på at styrke relationerne. Stille og roligt spirer de frø, vi har sået – og pludselig er båndene blevet virkelig tætte.”
På den baggrund blev hele netværket sidste år inviteret med til en af drengenes konfirmation.
“Han delte selv invitationen ud og sagde, at det ville betyde meget for ham, hvis vi kom. ’I er jo min familie’, fortalte han. Det er jo vildt rørende,” siger Nynne.
Når Nynne ikke støtter sårbare familier, arbejder hun som executive assistant for direktøren i virksomheden BASE life science, der leverer IT-løsninger til medicinalvirksomheder. Det er vigtigt for Nynne at vise deltagerne i familienetværket, at ens baggrund ikke behøver definere ens fremtid.
“Det kan godt være svært at vælge sin vej, hvis ikke man kender nogen, der har gået den retning før,” siger Nynne.
“Men ’mange bække små gør en stor å’, er mit livscitat. Med støtte fra andre går det måske lidt lettere. Og at man er den første til at gøre noget andet, skal ikke forhindre en i at gøre det.”
Glade frivillige sørgede for at festivalgængere på Roskilde festival kunne købe masser af gode genbrugsfund.
AKTIVITETER
GENBRUG
Røde Kors på festival
Røde Kors-butikken i Roskilde stillede stærkt op på årets Roskilde Festival.
Hele 3.424 stykker tøj blev solgt på de fire festivaldage, butikken havde åbent.
Selv om det var hårdt arbejde, var det en kæmpe succes ifølge formanden i Roskilde. Butikken fik overskud og har en masse gode erfaringer, de tager med til næste år.
Blandt andet er det et stort ønske at samle flere butikker om opgaven, så man har flere frivillige og flere varer. Læs mere om Roskildes erfaringer her: mitrødekors.dk/ nyheder/flere-boellehatte-mere-samarbejde-og-mindre-affald
Vi skal have ny strategi
Inden sommer besluttede hovedbestyrelsen, at vi skal have en ny strategi for genbrug. Det går jo så godt, så man kan fristes til at
spørge, om vi ikke bare skal fortsætte med det, vi gør. Og det skal vi. Men vi skal også ruste os til en fremtid, der ser anderledes ud end det, vi kender. I løbet af det næste halve år vil alle frivillige, der ønsker at være med, få mulighed for at give jeres input til, hvordan vi skal sikre fremtidens Røde Kors Genbrug. Læs mere her: mitrødekors.dk/ nyheder/vil-du-vaere-med-til-saette-retningen-genbrug og følg med på mitrødekors. dk i løbet af efteråret og vinteren.
Studiestart får unge kunder ned i butikkerne
Endnu en gang har Røde Kors-butikkerne hjulpet en masse studerende, der skal flytte hjemmefra godt i gang med deres nye studietilværelse. Hos os kan man nemlig finde gode møbler til en overkommelig pris. Mange af jer har også delt “flyttehjemmefra”-lister ud, som de unge kan bruge. Studiestartkampagnen er blevet en
trofast følger, som mange af jer støtter op om. Det er en rigtig god måde at få de unge kunder ned i butikkerne på, og så kommer de med stor sandsynlighed igen en anden gang. Læs mere om kampagnen her: mitrødekors.dk/aktiviteter/genbrug/indlaegog-debat/studiestartskampagnen-koererigen
Nye Røde Kors-containere
Vores blå containere kæmper mange steder om både pladsen og opmærksomheden. Derfor har vi givet vores containere en ordentlig makeover, så det er dem, man lægger mærke til og forhåbentlig donerer til. De nye containere er nemlig nu blevet røde og skaber et godt blikfang. Vi skifter ikke alle de gamle ud, da det vil være for dyrt og ikke bæredygtigt, men når man bestiller en ny container, vil det være den røde. Se containeren og læs mere her: mitrødekors. dk/nyheder/roede-kors-containere
AKTIVITETER
NØRKLERNE
Ny håndbog til nørklere
Aktivitetslederhåndbogen til nørklere er blevet opdateret og sendt i et trykt eksemplar til alle nørkleledere. Opdateringen er tilpasset efter omstillingen af aktiviteten, hvor fokus er på fællesskab, lokale og nationale donationer samt salg af nørklevarer. Derudover kan man finde diverse skabeloner samt et årshjul for nørklerne og et inspirationskatalog. Find også bogen på mitrødekors.dk
Trøstebamser til politiet og sårbare børn
Flere nørklere er begyndt at strikke små trøstebamser til politi og ambulancer. Som eksempel har vi fået denne fine historie:
En gruppe Røde Kors-nørklere i Hillerød hørte om en betjent i Aalborgområdet, der havde oplevet triste episoder, når hun skulle ud til opgaver, hvor børn var mere eller mindre involveret og som konsekvens ofte blev kede af det. Betjenten gav sig i kast med at strikke nogle små trøstebamser, som hun sørgede for altid at have med på sine vagter.
Nørklerne i Hillerød drøftede det, blev inspireret og kontaktede politiet i Hillerød. Her var man meget glade for henvendelsen, og inden længe blev der afleveret 31 trøstebamser, politiet kunne have med på opgaver, hvor netop børn kunne afledes og trøstes med en lille krammegave.
Kreative betjente lavede en lille udstilling på fronten af en patruljebil, og fortalte historien på Facebook. Det har medført, at nørklerne har fået 'fast arbejde' og foreløbig har afleveret godt 100 trøstebamser til fordeling hos hele Nordsjællands Politi.
INDSAMLING
Julen starter tidligt
Gennem de sidste par år har Røde Kors haft stor succes med at engagere virksomheder, store som små, i julekampagnen. Det har i gjort gennem et koncept, hvor
virksomhedens medarbejdere donerer værdien af deres firmajulegave til Røde Kors. I år har vi indgået et samarbejde med Røde Kors’ frivillige nørklere, så alle, der donerer deres julegave til Røde Kors, får fine hjemmestrikkede julekugler som tak.
I seng med IKEA
Siden 2020 har Røde Kors haft et rigtig godt samarbejde med IKEA, og som en del af det kørte IKEA i juli måned en kampagne, hvor en del af salget gik til Røde Kors. IKEA’s og deres kunders donationer går til aktiviteten ’Fra bolig til hjem’, som hjælper voldsudsatte kvinder. Kampagnen indbragte 500.000 kr. Senere på året lancerer IKEA en lignende kampagne.
KOMMUNIKATION
Sæt fokus på krigens regler i din afdeling
Book vores pavillon med den interaktive film ’If War Comes To You’ og sæt fokus på Røde Kors’ særlige rolle i krig. ’If War Comes To You’ lærer os om krigens regler fortalt gennem tre mennesker midt i en krig. Det er en gribende rejse gennem tre menneskers barske virkelighed i krig. De interaktive film, hvor brugeren bestemmer
handlingen, tilgås fra tre standere med skærme, der følger med. For booking til jeres næste arrangement: skriv til molau@ rodekors.dk
RØDE KORS PARAT
Mit Parat
Parathjælpere bliver nu klædt på til hjælpeopgaver på rødekors.dk/mit-parat. Her samles information og nyheder til parathjælperne. Alle nysgerrige kan besøge siden, hvis man ønsker at vide mere om at være parathjælper.
Få ekstra hjælp op til jul
Parathjælperne kan træde til, hvis en afdeling enten har ekstra travlt i en periode eller mangler hænder til særlige opgaver. Det kan være med uddeling af julehjælp eller til julearrangementer for deltagere. Skriv til parat@rodekors.dk.
ASYL
Projekt for asylansøgere med handicap
I lande med krige og konflikter er det svært for mennesker med handicap at
I asylafdelingen i Røde Kors skal et projekt forbedre forholdene for flygtninge med handicap.
flygte. Blandt flygtninge fra Ukraine har det kunnet lade sig gøre for flere. Det er selvfølgelig rigtig godt, men det har også udfordret både myndigheder, Røde Kors’ asylcentre og frivillige, fordi faciliteterne mange steder ikke er optimale.
Derfor har vi været glade for at få støtte fra Bevica Fonden til et særligt projekt, der handler om at forbedre betingelserne for flygtninge med handicap og deres muligheder for at indgå i fællesskaber med alle andre.
Projektet hedder “Leave no one behind”. Det er skabt i samarbejde med national afdeling i Røde Kors, og det vil blandt andet give medarbejdere og frivillige et kompetenceløft gennem øget forståelse og indsigt.
Med til projektet hører en pulje, hvor lokale afdelinger og asylcentre kan søge om midler. Formålet er at støtte flygtninge med handicap og at bidrage til deres inklusion – fx oplevelser og udstyr, der fremmer deltagernes mulighed for at være en del af fællesskabet.
Projektet er foreløbigt planlagt til at vare hele 2024.
FØRSTEHJÆLP Nye materialer
Røde Kors har afsluttet udviklingsprojektet “Udsatte redder liv”, som vi samarbejdede med KFUM's Sociale Arbejde om. Projektet havde til formål for at udvikle metoder til førstehjælpstræning, som styrker kulturen blandt deltagerne på sociale cafeer og væresteder for at træde til med livreddende førstehjælp. Erfaringer viser nemlig, at det at kunne yde førstehjælp kan øge selvværdet og mindske barrierer for at deltage i fællesskaber. Det nye materiale understøtter førstehjælpstræning til mennesker i udsatte livssituationer og er udviklet i tæt samarbejde med målgruppen. Vi har afholdt testkurser på fem forskellige væresteder rundt i landet, og 26 førstehjælpsinstruktører har været på efteruddannelse.
Materialet er udviklet på baggrund af erfaringer fra testkurserne og er skabt til at møde målgruppen, hvor de befinder sig. Det gælder både fysisk, altså på væresteder, og i forhold til, hvordan målgruppen lærer bedst. Førstehjælpen har fokus på de mest centrale budskaber og understøttes af billeder, som er lette at gå til.
I materialet indgår også en instruktørvejledning, som består af en uddannel-
sesplan og gode råd til, hvordan du som instruktør rent praktisk kan få undervisningen stablet på benene.
Materialet består af en kursuskasse, som indeholder diplomer, evalueringsskemaer, plakater og en repetitionsmappe, der skal blive på kursusstedet. Mappen indeholder kort og ark om fire livreddende førstehjælpsscenarier samt spørgsmål/svar-kort om førstehjælp.
Du finder materialet på Frivilligshoppen og ekstra materialer i form af instruktørvejledning, øvelsesvideoer og en lydfil kan findes på Mit Røde Kors under Førstehjælp/dokumenter i mappen: Humanitær førstehjælp – Livreddende førstehjælp på 2 timer.
Har du spørgsmål om materialet og brugen af det, er du velkommen til at kontakte Inge Skaarup Andersen på inand@ rodekors.dk.
Læs mere på mitrødekors.dk/nyheder/ nyt-foerstehjaelpsmateriale-maalrettetmennesker-i-udsatte-livspositioner
SUNDHEDSKLINIKKEN
Ny placering i Odense
Der er åbnet et nyt Røde Kors-netværkshus i Odense, og sundhedsklinikken er flyttet med. Sundhedsklinikken har midlertidigt ligget i private lokaler, men da muligheden for at flytte opstod, var det oplagt at rykke med i Netværkshuset. Det betyder, at klinikken nu ligger i centrum af Odense, hvor den både er mere tilgængelig for brugerne og igen ligger sammen med lokalafdelingens lokaler.
“Både klinikken og lokalafdelingens lokaler lå bare for langt væk, og dem, vi hjælper, har oftest ikke selv en bil til at kunne komme helt derud. Der gik hverken busser eller tog,” siger Rikke Dalsted, der er leder af sundhedsklinikkerne og tilføjer:
“Da den her mulighed kom, var det jo fantastisk at kunne flytte med. Så ville vi både være placeret centralt, og vi kan være i et samarbejde med lokalafdelingen og de andre aktører i huset. Så det gav sig
EN MEDMENNESKELIG FLYGTNINGE- OG MIGRATIONSPOLITIK
• Er der plads til medmenneskelighed i en verden, hvor over 120 millioner mennesker er på flugt?
• Hvordan kan EU sikre, at stærkere grænser ikke betyder flere døde på ulovlige flugtruter?
• Hvordan øger vi den mentale sundhed for beboere på danske udrejsecentre?
Tjek Røde Kors’ nye politiske anbefalinger om flygtninge og migration: mitrødekors.dk/flygtninge_og_migration
selv at rykke lokalerne herind,” forklarer Rikke Dalsted.
Med de nye lokaler håber Røde Kors’ sundhedsklinik i Odense at kunne tilbyde mere tilgængelig hjælp til dem, der har brug for det.
Læs mere på mitrødekors.dk/nyheder/ ny-placering-til-sundhedsklinik-i-odensegiver-mulighed-samarbejde-vil-i-ogsaastoette
GOD START PÅ LIVET
Chris har givet Camilla ro Da Camilla skulle have barn, kontaktede hun Røde Kors for at få en frivillig forældrestøtte. Og det har hun aldrig fortrudt. I julen 2023 blev 68-årige Chris fra England støtte for Camilla og hendes søn Aaron. Allerede ved første møde kunne hun mærke den gode kemi, og at der faldt en ro over hende, “og så startede festen egentlig”, som Camilla siger.
Når Chris kommer forbi, leger de med Aaron, tegner, laver huler og går ture. Chris har givet Camilla et rum, hvor hun altid føler sig tryg til at åbne op og tale fortroligt med ham. Han har hjulpet hende tilbage på cyklen – bogstaveligt talt – og så fandt de ud af, at de deler en passion for musik og plader.
For Chris har det vigtigste været, at mødet med ham altid er på Camillas præmis.
“Hvem skal anerkende dig, når du er alene? Hvis man har fået tilstrækkeligt mange slag oven i hovedet, og man ligger ned mentalt, så begynder man jo at tænke, ’kan jeg det her?’” fortæller hun.
Og lige netop den anerkendelse kunne Chris give hende.
“Det betyder meget for mig, at jeg kan sige til Camilla, at Aaron sgu er en skøn og dejlig dreng, uden hun beder om det. Det, hun har været igennem, har virkelig påvirket hendes selvtillid. Men Camilla er
en fantastisk mor, og Aaron er en fantastisk dreng,” siger Chris.
Læs mere på mitrødekors.dk/historier/ hvem-skal-anerkende-dig-naar-du-eralene-med-chris-stoette-har-camilla-overvundet
Knap 1.000 voksne og børn var på ferielejre denne sommer.
Overførsel fra kontonummer
Min hjælp til krigens ofre
225 kr. Lægehjælp til et kvæstet barn på flugt
450 kr. Lægehjælp til to kvæstede børn på flugt
1.000 kr. En måneds madration til fire familier
Beløbet er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst. Tak for det!
Indbetaler
Kroner Øre
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
REG: 4183 KONTO: 731 3233
RØDE KORS Blegdamsvej 27
2100 København Ø 35 259 200
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
REG: 4183 KONTO: 731 3233
RØDE KORS Blegdamsvej 27
2100 København Ø 35 259 200
PostNords kvittering
Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre . . , . . , 8 7
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Gebyr for indbetaling betales kontant
Dag Måned År Sæt X 08-2024 – PNS 485-29405
Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.
