Magasinet #1 2013 by Røde Kors

magasinet R ø d e Ko r s N R . 1 / 2 0 1 3

LUK OS IND Flere end 1500 mennesker afsoner deres fængselsstraf uden kontakt til omverdenen. Besøg kan hjælpe dem med at vende tilbage til samfundet.

Er lykken at være tryg?

Store Kongensgade 40 C

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement Navn:

Information kigger ind bag smilet

Adresse:

I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner ØKONOMER: den passerede virkelighed FREMTIDEN ER Prøv til nye erkendelser. SVÆR AT Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hær

SPÅ OM

SIDE 10-11

SIDE 12-13

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav Af Amalie Kestler og Casper Dall

ålene i regeringens reform af folkeskolen kan indfries uafhængigt af overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hovedbudskabet fra formand Anders Bondo Christensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

Informations Venner Bliv medlem af Informations Venner www.informations-venner.dk Informations Venner etableret 1951

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolereform i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre. »Vores budskab er, at vi kan indfri regeringens målsætninger og samtidig se konturerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konﬂikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tingene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Pædoﬁli – den mest forbudte fantasi SIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Lærerforeningen kommer i udspillet med forslag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhængende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samarbejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008. »Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale. »Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

Var Hitler tysker, og var Stalin russer? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER KR.

199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.« – Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her? »Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kommer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen. Formanden for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler (K) er afvisende. »For mig at se har det karakter af røgslør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid arbejdstidsaftale.« amk@information.dk / cda@information.dk Læs mere side 4-5

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juni

En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bussen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård. Prisen er 6.300 kr.

DEO

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

TIRSDAG 8. JANUAR 2013

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

E-mail:

www.deo.dk

Tlf. 70 26 36 66 LÆS MERE PÅ EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

uger grati s

Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

mod nye erkendelser Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 31.03.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

DRK

UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER

Telefon:

✁

KR . 20,00 €2 ,66

Postnr. / By:

4 INDHOLD 4

TEMA: Fængselsbesøg

En verden til forskel: Sådan laver vi husly

Portræt: Asylchefen om søstre, mand … og svømning

Debat: Skal udsatte kun have hjælp, når det går godt?

Ud og hjem: Hans-Jakob forhindrede katastrofer

Foto: Se, hvordan de syriske børn lever

Støt os ved at købe vores varer

Et øjeblik: June holdt juleaften med fremmede mennesker

Kort nyt

Vi besøger også dem i udkanten Et fundamentalt princip i Røde Kors er, at vi hjælper alle med behov, uanset hvem de er. Derfor besøger vores frivillige også indsatte i de danske fængsler, som ingen andre kan eller vil besøge. Vi gør det, fordi vi ved, at en isoleret tilværelse i et fængsel kan skabe ensomhed og hæmme evnen til at begå sig i samfundet. Og fordi vi også ved, at social kontakt til familie og venner i et fængsel øger muligheden for at undgå at falde tilbage i kriminalitet efter afsoningen.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Helga Theilgaard. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. januar 2013. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

I dette Magasin kan du læse om Thomas Thurah, der er en af Røde Kors’ 122 fængselsbesøgsvenner. Han er besøgsven, fordi han synes, der er nogen, der skal tale med dem, ”der bevæger sig i udkanten af, hvad vores medfølelse rækker til.” Det synes jeg, er flot sagt. Røde Kors’ tavshedspligt og særlige neutrale, upartiske rolle betyder, at vi ikke forholder os til den indsattes dom. Vi giver bare muligheden for at tale med nogen. Der er flere i fængsler, der ønsker besøg, så derfor udvider vi nu tjenesten til flere fængsler og arresthuse. Meld dig på indsat@rodekors.dk, hvis du har lyst til at være med.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

TEMA I kampen mod ensomhed og isolation besøger Røde Kors fanger overalt i verden. Også i Danmark. Men i 38 ud af 57 arresthuse, fængsler og pensioner modtager de indsatte ingen besøg fra Røde Kors. Det vil vi gerne lave om.

Den vigtige samtale To gange om mĂĽneden gĂĽr Thomas Thurah ind gennem metaldĂ¸r og sikkerhedssluse. Han skal have sin samtale med Morten. Af Mathilde Risvig. Foto: Helga C. Theilgaard

tema: Fængselsbesøg

Det er onsdag morgen. I aften spiller Danmarks herrehåndboldlandshold kvartfinale mod Ungarn. Det er iskoldt. En stor mand med kort, hvidt krøllet hår parkerer sin grå cykel under et halvtag. Klokken er 9.15, og Thomas Thurah skal ind i det toetagers gule murstenshus, som halvtaget sidder på. Han har sagt sit navn og ærinde i et samtaleanlæg ved en stor grøn jernport. Porten sidder i et højt, grønt ståltrådshegn. Det gule hus, Thomas skal ind i, sidder som en udposning på en tårnhøj mur af beton. Lægens venteværelse Som besøgsven for Røde Kors besøger Thomas den indsatte Morten i Anstalten ved Herstedvester i København to gange om måneden. Metaldøren til det gule hus, som er fængslets besøgsafdeling, bliver åbnet, og Thomas går ind i noget, der ligner en mellemting mellem lægens venteværelse og lufthavnens sikkerhedstjek. Rummet er ikke større end 20 kvadratmeter. “Ingen mobiler. De skal slukkes og låses

inde i skabene,” siger fængselsbetjenten. Han når Thomas til hagen, men det svækker ikke hans autoritet. Thomas kender rumlen, lægger en plade chokolade, en håndfuld klementiner, tre æbler og en pære i bakken til sikkerhedstjekket. Han låser sin lille lædertaske ind i et af de lyse træskabe. Inden han smutter gennem scanneren, når han lige at stikke hovedet bagom til fængselsbetjenten og aftale en ny besøgstid. Farven gul Thomas går med hurtige skridt op ad trappen og op til et stort åbent køkken med sodavandsautomat, tre små køleskabe, kaffemaskine og en reol med legetøj. Fra køkkenet kan man skimte lidt af fængslet bag muren. En samling massive grå stenbygninger med tremmer for vinduerne. Der hænger en duft af cigaretrøg i luften. Ud til køkkenet og bag en stor glasplade ligger vagtstuen, hvor et par fængselsbetjente holder til. De holder øje med og lytter til, hvad der foregår i fængslets besøgsafdeling.

I baggrunden kører et tændt fjernsyn. “Ja, det ligner jo et gennemsnitligt plejehjem,” siger Thomas og skynder sig hen for at sige hej til Morten, der venter ved kaffemaskinen. De to mænd giver hånd. “Ser du håndbold?” spørger Morten. “Nja,” svarer Thomas. “Jeg plejer at hoppe på, når vi når et stykke hen i turneringen, men så kan jeg alligevel ikke holde ud at se det, når det bliver for spændende.” Kaffen er færdig, Morten hælder den på en termokande og tager et par hvide kopper med ind i besøgsrummet. Thomas lægger frugt og chokolade på et lille bord af bøgetræ. Besøgsrummene ligger ud til køkkenet og har alle et nummer på døren. Væggene er malet i en lys gul farve. Der er lysebrunt linoleumsgulv, hvide og lyse træmøbler og limegrønne gardiner med små hvide prikker. De diskuterer moral De to mænd sidder over for hinanden ved bordet i besøgslokalet. 14 kvadratmeter. Håndvask i hjørnet. En briks med pla-

stikovertræk. Et børnebord og noget Duplo i en kasse. Over deres hoveder hænger et puslespil med Mickey Mouse i en træramme. Thomas retter sig op, læner sig ind over bordet, bevæger sine hænder, når han taler. Hans stemme er lav, og ordene kommer velovervejet. Morten sidder mere stille og tilbagelænet. De to mænd er jævnaldrende. Sidst i 40'erne. Begge har armbåndsure. Begge har sorte, halvskaftede lædersko. To velklædte mænd. De diskuterer moral. Thomas er uddannet mag.art. i litteratur og filosofi og arbejder som journalist og forfatter. Morten er uddannet erhvervsjurist. De diskuterer den tyske filosof Immanuel Kants faste moralbegreb versus den danske teolog K.E. Løgstrups mere intuitive moral. Thomas foretrækker Løgstrups tilgang. Morten er uafklaret. Diskussionen handler kort sagt om, at man som menneske, ifølge Kant, bør opføre sig ordentligt. Hvor Løgstrups holdning er, at det for de fleste mennesker er naturligt at opføre sig ordentligt.

Thomas bruger også Løgstrup, når han skal forklare, hvorfor han er besøgsven: “Jeg har ikke noget budskab, jeg skal sælge. For mig er spørgsmålet ikke, hvorfor være besøgsven, men nærmere hvorfor ikke? Hvorfor skulle jeg ikke bruge noget tid med et andet menneske? Især når jeg kan se, at det andet menneske har det lidt sjovere, end hvis jeg ikke var kommet?” For Morten er det ligetil: “Verden indenfor og verden udenfor mødes i en time. Jeg får et pust af normalitet i en hverdag, som er en trummerum. Og jeg sætter pris på Thomas’ interesse.” Indsat og udsat Det banker hårdt på døren, og en kvindelig stemme siger: “Så er besøgstiden forbi.” Halvanden time er gået, og Thomas og Morten rydder i fællesskab op. Thomas tager, hvad der er tilbage af frugt og chokolade. Morten må ikke få det med ind i fængslet. En fængselsbetjent følger Thomas ned og ud. Udenfor i kulden forsøger Thomas at sætte

ord på, hvorfor det lige er indsatte, han bruger sin tid på. “De lever i udkanten af, hvad medfølelsen rækker til, fordi deres skæbne er selvforskyldt. De indsatte er ikke de første, samfundet tænker på. Deres indespærring er dobbelt. De er frataget deres frihed, og mange af dem er også indespærrede i egne tanker. Sådan er der ingen, der skal have det,” siger Thomas.

Bliv besøgsven For at blive besøgsven i et fængsel skal man være fyldt 25 år. Man skal være psykisk robust, ustraffet, stabil og indstillet på at besøge en indsat, uanset hvilken form for kriminalitet han eller hun har begået. Man er kun på fornavn med den indsatte, og man skal overholde sin tavshedspligt. Har du lyst til at være besøgsven, så skriv til indsat@rodekors.dk

“De lever i udkanten af, hvad medfølelsen rækker til, fordi deres skæbne er selvforskyldt ... Deres indespærring er dobbelt. De er frataget deres frihed, og mange af dem er også indespærrede i egne tanker. Sådan er der ingen, der skal have det.” Thomas Thurah, besøgsven i Røde Kors

tema: Fængselsbesøg

Besøg i fængsler gør en forskel Forskning viser, at fængselsbesøg kan holde indsatte fra et begå kriminalitet igen. Af Jonas majcherek

Besøg under fængselsopholdet mindsker risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, efter man har afsonet sin dom. Det viser en undersøgelse fra 2009 af de daværende specialestuderende Hans Graunbøl og Jacob Hornnes, der som eneste danskere har arbejdet indgående med at undersøge de gavnlige effekter af at have social kontakt med sin familie og sine venner. ”Jo mere social kontakt, man har med familie og venner, mens man sidder i fængsel, jo mindre er risikoen for at falde tilbage i kriminalitet,” siger Hans Graunbøl. ”Besøg fra familie og venner støtter den indsatte under afsoningen og kan være med til at hjælpe den indsatte, når han kommer ud af fængslet.” I undersøgelsen fulgte de alle løsladte i 2003 og to år frem. De sammenlignede den gruppe af indsatte, der fik besøg af venner og familie med den gruppe, der ikke havde nogen social kontakt med omverdenen. De tog højde for faktorer som dårlig opvækst, alder og uddannelse, som man ved spiller ind i forhold til tilbagefaldsprocenten. Herefter kunne de fastslå, at gruppen af indsatte, der fik besøg, klarede sig relativt bedre end

36 %

Af alle indsatte har ingen kontakt med omverdenen. Det svarer til 1584 indsatte. Kilde: sociale bånd der binder, hans Graunbøl

den gruppe, der ikke havde social kontakt til omverdenen. Næsten som familie Røde Kors’ 122 fængselsbesøgsvenner besøger både de indsatte, der får besøg i forvejen, men i høj grad også de socialt isolerede fanger. Hans Graunbøl ser en klar fordel i den ordning. ”Jeg tror ikke, besøgsvenner har samme betydning som familie og venner, fordi de ikke er der til at hjælpe den indsatte efter fængslet. Men deres besøg kan bidrage til, at den indsatte klarer sig bedre under afsoningen og dermed kan forberede sig bedre på det liv, der venter uden for murene.” Indsatte i Anstalten ved Herstedvester fængsel modtager en tredjedel af alle besøg fra Røde Kors’ besøgsvenner, og fængselsinspektør i Anstalten ved Herstedvester Hans Jørgen Engbo fortæller, at de indsatte ofte opbygger et tæt – og næsten familiært – forhold til besøgsvennen. ”Vi har pårørendearrangement et par gange om året, hvor de indsatte kan invitere deres familie. Der er nogle af dem, som inviterer deres Røde Kors-besøgsvenner med i stedet,” påpeger han. Et besøg kan redde flere dage Fængselspræst i Vestre Fængsel Erik Adrian ser tydeligt, hvilken forskel besøgene fra Røde Kors gør. Fængselspræsterne her har et tæt forhold til de indsatte og er ofte bindeleddet mellem den indsatte og Røde Kors.

4400

mennesker i Danmark afsoner en dom en tilfældig dag i året. Kilde: kriminalforsorgen

”Nogle gange kan man se det rent fysisk på de indsatte efter et besøg. De går hurtigere. De er mere afslappede. De er høje – på den gode måde,” siger han. ”De her mennesker er afskåret fra menneskelig kontakt med omverdenen. I besøgsvennerne har de nogen, der møder dem uforbeholdent som mennesker. Det er en kæmpe befrielse for de indsatte og kan sætte sit præg i flere dage på deres hverdag.”

Ny undersøgelse bekræfter I december måned 2012 gennemførte Røde Kors interview med otte indsatte og to fængselspræster i to lukkede fængsler, et åbent fængsel og to arresthuse. Rapporten på baggrund af interviewene er netop udkommet. En af konklusionerne er, at de indsatte, der havde en besøgsven, fik mere overskud i hverdagen af at have en besøgsven. Resultaterne tyder på, at besøgsvenner er med til at vedligeholde de indsattes sociale kompetencer og dermed styrke chancen for resocialisering.

“Jeg kan lige så godt sige det ligeud: At få en besøgsven er den bedste ting, der er sket i mit liv for mig indtil videre.” “Det er godt at få besøg af en, der hverken kan gøre fra eller til i forhold til, at man sidder her. Det er vigtigt. Besøgsvennen er fuldstændig neutral. Det er ligesom at have besøg af præsten herinde. De er også totalt neutrale.”

“Jeg fortæller min besøgsven alt, min fortid, min fremtid, min nutid – det, der kommer frem i mit hoved, det fortæller jeg.”

“De, jeg sidder på afdeling sammen med, siger, at de synes, jeg er blevet lidt mere frisk i det, og at jeg ikke altid er så sur og gnaven.”

“Jeg har simpelthen bare fået det bedre efter at have fået en besøgsven. Jeg føler, at jeg lever igen. Jeg har fortsat noget at leve for. Det havde jeg ikke inden. Der havde jeg opgivet at komme ud og få et liv efter min dom.”

Kilde: Røde Kors – rapport om indsattes oplevelse af at have en besøgsven, marts 2013.

Flere varetægtsfængslinger øger behov for besøgsvenner Siden 2006 er antallet af varetægtsfængslinger steget herhjemme. Indsatte her er ofte alene op til 22 timer i døgnet. Af Julie Lorenzen

På fem år er antallet af varetægtsfængslede i Danmark vokset med 25 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Mens der i 2006 var 6013, der afsonede i varetægt, var tallet steget til hele 8022 indsatte i 2011. Og dermed er mere end hver tredje indsatte i Danmark varetægtsfængslet. Den særlige måde at sidde i fængsel på bliver især brugt til indsatte, der endnu ikke har modtaget deres dom. Afsoningen foregår ofte i arresthuse, hvor der ikke er mulighed

for meget fællesskab med de andre fanger. Derfor er risikoen for ensomhed blandt de indsatte forhøjet, mener konsulent i Røde Kors’ fængselsbesøgstjeneste Line Lausted. ”Vi oplever, at varetægtsfængslede flere steder sidder under isolationslignende forhold,” siger hun. ”Der er et voksende behov for social kontakt blandt de varetægtsfængslede – de fortæller vores besøgsvenner, at de sidder meget alene.”

Mange arresthuse er bygget på en måde, der gør det svært for indsatte at have social kontakt med hinanden. Derfor sidder de alene i deres celler en stor del af dagen – i nogle tilfælde op til 22 timer i døgnet. Flere besøgsvenner til varetægtsfængslede i 2013 Røde Kors har i dag kun besøgsvenner i seks ud af 36 arresthuse i Danmark, og besøgsindsatsen for de varetægtsfængslede skal nu opprioriteres.

tema: Fængselsbesøg

”Vores mål er at udvide besøgstjenesten til yderligere syv arresthuse i 2013,” siger Line Lausted. Ifølge vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf giver det god mening – blandt andet fordi længden af varetægtsfængslinger ifølge hende også er steget. I december 2012 gav Kriminalforsorgen derfor Røde Kors tilladelse til at komme ud i samtlige arresthuse med besøgsvenner til de varetægtsfængslede. ”Behovet for at få kontakt til en uden for systemet kan være lige så stort for en varetægtsfængslet, som for de indsatte, der afsoner i fængslerne. Det betyder meget for de indsatte, at der kommer nogen udefra og besøger dem. Det er med til at bryde ensom-

Varetægtsfængsel • De fleste varetægtsfængslede sidder i arresthuse, mens de venter på, at deres sag bliver afgjort ved domstolene. Bliver de dømt, bliver de overflyttet til et fængsel. • En sigtet kan bl.a. varetægtsfængsles, hvis der er mistanke om, at han/hun vil flygte, begå ny kriminalitet eller påvirke efterforskningen. • I 2008 udgjorde varetægtsfængslinger 32 procent af det samlede antal indsatte i Danmark – det tilsvarende tal er 16 procent i Finland, ni procent i Island og 21 procent i Norge og Sverige.

10000

heden,” siger hun. Hun kender godt til problemet med, at varetægtsfængslede ofte har et meget begrænset fællesskab med andre. ”Mange arresthuse er indrettede, så fællesskab er svært. Navnlig de gamle arresthuse har kun celler og ikke megen plads til social kontakt. De fleste arresthuse gør meget for at bryde isolationen – for eksempel med gårdture og kondirum, men det er svært med de dårlige fysiske rammer,” siger Annette Esdorf. Forhold er bekymrende Ifølge seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Scharff Smith viser dansk og international forskning, at isolationsfængsling kan føre til skadevirkninger som angst og depression. Han påpeger, at selvom man ikke direkte kan overføre denne forskning til de varetægtsfængslede, er der grund til bekymring. ”22 timer alene i cellen er tæt på isolation, og vi har viden nok til at sige, at det er bekymrende fra et sundhedsmæssigt synspunkt,” siger Peter Scharff Smith. Han mener derfor, at flere besøgsvenner til de varetægtsfængslede er et godt initiativ. ”Det kan være med til at aflaste nogle af fangerne og mindske stressniveauet. Social kontakt er vigtigt for alle mennesker og især for varetægtsfængslede – de er meget afskærmet fra deres familie og venner,” siger han. Varetægtsfængslede har ret til en halv times besøg om ugen.

Antal varetægtsfængslede i Danmark

9500 9000 8500 8000 7500 7000 6500 6000 5500 2006

2007

2008

2009

2010

Derfor gør vi det Hvorfor er fængselsbesøgstjenesten en vigtig ydelse for Røde Kors? ”Det er en naturlig forlængelse af vores kamp mod ensomhed. Fængselsbesøg er en integreret del af de fleste Røde Kors-selskabers arbejde. Stort set lige fra vores begyndelse for 150 år siden har det været en del af Genève-konventionerne, at Røde Kors besøger krigsfanger i hele verden.” Hvad gør Røde Kors egnet til at være besøgsven i fængslerne? ”Vores neutralitet og upartiskhed betyder, at de indsatte kan snakke med en besøgsven fra Røde Kors og vide sig sikker på, at informationerne ikke går videre. Det er et fortroligt forhold mellem to ligeværdige mennesker.” Hvorfor skal Røde Kors hjælpe mennesker, der har brudt loven? ”For os handler det om at hjælpe folk alle steder. Det er ikke et enteneller. Det handler om, at vi reagerer, hvor vi ser et behov for hjælp. Vi vurderer behovet ud fra det enkelte individ og ikke ud fra, hvem man er, og hvad man har gjort. Det er vores neutralitet og upartiskhed i en nøddeskal.”

Kilde: Danmarks Statistik

5000

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

2011

din hjælp gør en verden til forskel

Hvert år mister tusindvis af mennesker deres hjem, fordi orkaner, jordskælv og oversvømmelser har revet deres huse omkuld. Et husly fra Røde Kors kan stå mindst et par måneder i al slags vejr.

Husly 2

Reb og stålwire anvendes til at forstærke skelettet yderligere ved at fastgøre reb eller wire diagonalt mellem stolperne i siderne. Det er vigtigt, at huset bliver så stabilt som muligt, for at det kan holde til kraftige storme og for at undgå ulykker. Haiti blev ramt af kraftige storme og efterskælv, og hvis ikke huset er bygget solidt nok, er der stor risiko for ulykker.

Spade. Når materialerne til skelettet er fundet, graver man huller til husets hjørnepæle med spaden. Det midlertidige husly skal kunne tåle vejr og vind, og det er derfor vigtigt at grave pælene min. 30 centimeter ned, så huset står stabilt. Ved kraftig regn bliver spaden også brugt til at grave render rundt om det færdige hus, så vandet kan blive ledt væk.

Sav. Man skal save stykker til husets skelet. I Sydamerika er saven erstattet af en machete, som man typisk anvender i de egne. Skelettet bygges af materialer, som man selv finder i lokalområdet. Er det ikke muligt at finde materialer, uddeler Røde Kors trælægter eller bambusstolper, alt efter hvilket materiale befolkningen er vant til at bygge af.

Søm og hammer. Med søm og hammer sømmer man skelettet sammen. Husly-sættet giver mulighed for at bygge sit hus på mange forskellige måder alt efter evner, byggetraditioner og de forhold, man befinder sig i. Da jordskælvet ramte Port au Prince i Haiti, var det nødvendigt at bygge husene meget tæt på hinanden, fordi der ellers ikke var plads nok til alle familier på de få steder i byen, hvor man kunne bygge.

Søm med gummidutter. Presenningen fastgøres til skelettet med særlige søm. Sømmene har et gummihoved, der sikrer, at vand ikke trænger ind gennem de små sømhuller. Herefter kan man yderligere stabilisere huset ved at lægge jord op langs kanten af presenningen eller ved at fastgøre presenningerne til jorden vha. wire eller reb.

Presenninger. I husly-sættet er der også to presenninger, der hver måler hver 4 x 6 meter. Presenningerne kan fungere som tag, vægge eller gulv i det midlertidige hus. Nogle gange har folk selv tæpper og andet materiale, som de også kan bruge. Når man har bygget det færdige hus, kan man yderligere stabilisere det ved at lægge jord op langs kanten af presenningen eller ved at fastgøre presenningerne til jorden ved hjælp af wire eller reb. På billedet ses et midlertidigt hjem, der blev bygget efter jordskælvet i Haiti.

STØT

Hakke. Allerførst skal man rydde bevoksning og jævne jorden på det sted, hvor man skal bygge sit midlertidige hjem. Det bruger man hakken til. Røde Kors rådgiver de berørte familier, om hvor de skal bygge, så det midlertidige hus står så sikkert som muligt, hvad enten det bygges på familiens egen jord, eller det bygges på et anvist område.

I Haiti sørgede Røde Kors for midlertidigt husly til 180.000 familier. For 300 kr. kan Røde Kors give et husly-sæt med nøje udvalgt udstyr. Sms NØD til 1999 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst*. Med din hjælp kan vi rykke hurtigt ud næste gang, katastrofen rammer. * Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.

Portræt: Anne la Cour

Den stærke søster I barndommen var hun storesøster for både sin yngste og sin ældste søster. I dag er Anne la Cour asylchef i Røde Kors og måske ikke altid helt så stærk, som hun fremstår. Af Jonas Majcherek. Foto: Camilla Stephan

Køreturen gennem ørkenen tog ti timer. Fra Jordans hovedstad Amman til Bagdad i Irak. 40.000 fordrevne kurdere ventede i Al Tashflygtningelejren. Anne la Cour var udsendt for Dansk Flygtningehjælp. Hun skulle hjælpe FN med at interviewe kurdere og bestemme, om de var udsatte nok til at blive genbosat i et andet land. Men der var ikke pladser nok til alle flygtningene. ”Jeg var en af de første, der blev sendt af sted,” siger Anne la Cour. For det meste kigger hun lige ud med armene over kors, som om øjenkontakten vil forkludre erindringen. Stemmen er rolig og nøgtern og røber den regelbevidste jurist bag. Men en gang imellem vender hun sig om i sofaen – som nu, mens hun gestikulerer for at understrege pointerne.

”Hele systemet var brudt sammen, og det var rimeligt tilfældigt, hvem der blev genbosat.” Heldigvis mødte hun Parviz, som kunne hjælpe med at oversætte. Den 12-årige kurder havde boet det meste af sit liv i flygtningelejren og lært sig selv engelsk ved hjælp af en farsi-engelsk ordbog. Hans forældre var analfabeter, og som den ældste af otte søskende bar han familiens ansvar på sine skuldre. Den energiske dreng blev Anne la Cours tolk. De opbyggede et tæt forhold, og til sidst fik han overbevist hende om, at hun også skulle interviewe hans familie. Familien blev genbosat i Sverige, hvor Parviz og hans søskende har fået gode uddannelser. Selv arbejder han for Røde Kors i Sverige og har stadig kontakt til Anne la Cour. ”Hvis jeg ikke havde givet ham det lille skub, var han sikkert endt som bonde i en lille landsby, og han havde bare ambitioner til

noget helt andet. Den kamp, han kæmpede for sin familie, kunne jeg slet ikke stå for. Han havde en enorm drivkraft,” siger hun. Anne la Cour fascineres af folk med ambitioner og handlekraft – for sådan er hun selv. Bankede storesøsterens mobbere Anne la Cour voksede op i Næstved som barn af en officer og en socialrådgiver. Hun var den midterste af tre døtre og var den mest drengede og vilde af dem. Da hun var fem år gammel i fru Fylkings danseskole, ville hun hellere have butterfly og skjorte på end kjole. I sin fritid svømmede hun og byggede huler sammen med drengene. Og om søndagen fik hun sin far til at kalde sig for Jens. Anne la Cour blev en udadvendt, populær og selvstændig pige, der hørte Beatles, Rolling Stones, Jackson 5 og Donnie Osmond sammen med veninderne, mens drengene kom over for at kysse med

“Jeg har mange veninder, der betror sig til mig, men jeg betror mig ikke så nemt. Derfor fremstår jeg nok også stærk – måske også nogle gange stærkere, end jeg er.”

dem. Men den kun et år ældre søster, Gitte, var anderledes. Storesøsteren havde en skrøbelig personlighed, og i barndommen var Gittes flotte, røde hår et yndet mobbemotiv for drengene. De morede sig over at få hende til at græde, så en dag kom storesøsteren grædende hen til den 9-årige Anne la Cour, mens hun snakkede med sine venner. Det havde Anne svært ved at rumme. Hun gik hun hen og bankede de drenge, der havde mobbet hendes søster og skældte bagefter Gitte ud, fordi hun kom og bad om hjælp til at løse sine problemer. ”Når jeg bankede dem, var det nok i afmagt over situationen. Jeg var på den ene side irriteret over, at hun overhovedet kom hen til mig. På den anden side ønskede jeg som søster at forsvare hende.” Handlekraften kommer også til udtryk i forhold til Anne la Cours seks år yngre lillesøster, Mette. Da lillesøsteren kom ind på balletskolen, flyttede hun ind hos Anne i hendes lejlighed i København, og i dag har de, hvad man kan kalde et ret klassisk lillesøsterstoresøster-forhold: ”Hvis min lillesøster har vanskeligheder, så søger hun min hjælp. Men jeg søger nok ikke ret meget hjælp selv personligt. Jeg har mange veninder, der betror sig til mig, men jeg betror mig ikke så nemt. Derfor fremstår jeg nok også stærk – måske også nogle gange stærkere, end jeg er.” Svømmer presset væk Selvom Anne la Cour var en handlekraftig drengepige, opførte hun sig samtidig ordent-

Portræt: Anne la Cour

Anne la Cour mødte 12-årige Parviz og hans familie i en flygtningelejr i Irak. Han blev Anne la Cours tolk og gjorde så stort et indtryk på hende, at hun stadig har kontakt med ham.

ligt og klarede sig godt i skolen – dog altid med en bemærkning om, at hun snakkede for meget. Farens militære baggrund betød ikke, at der var streng disciplin i hjemmet. Men han lod børnene vide, at man behandler folk med respekt og taler ordentligt om andre. Anne la Cour tog studentereksamen som dagelev på Herlufsholm Kostskole og arbejdede i en periode som rejseguide, indtil socialrådgiveruddannelsen fik taget i hende. Her fik hun en praktikplads i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun også fik arbejde bagefter. Ved siden af en fuldtidsstilling i Dansk Flygtningehjælp læste hun også til jurist på normeret tid. Med sin nye juriske viden fik hun job i Dansk Flygtningehjælps asylafdeling. ”Jeg var ambitiøs efter at få nogle flere muligheder. Kombinationen af den medmenneskelige forståelse og den juridiske og teoretiske viden tiltalte mig,” siger hun. ”Når jeg gennemførte studiet så hurtigt var det fordi, jeg var bange for ikke at gennemføre. Det var virkelig hårdt.” Med tiden har hun lært at tackle de pressede perioder ved at være fysisk aktiv. Hun dyrker yoga, tennis, løb og svømning en gang om ugen. Da TV2 for eksempel stillede skarpt på kriminalitet i Center Sandholm, var Anne la Cour klar over med sig selv, at weekenden skulle tilbringes i svømmehallen. ”Det er afgørende for min psyke, at jeg har det godt fysisk. Det renser ud.” Anne la Cour er med udrensningen blevet klar over, at der skal kommunikeres tydeligere og mere om, hvad Røde Kors faktisk laver i

asylcentrene. For på trods af hendes 25 års erfaring med asylarbejde havde hun, inden hun begyndte som chef, ingen anelse om, at Røde Kors også står for asylbørnenes skolegang og har 20 psykologer ansat til at tage sig af flygtningenes krigstraumer. Og når hun selv, med al sin erfaring på asylområdet, ikke engang kendte hele Røde Kors’ arbejde, hvordan skal den almindelige borger så vide det? Kommunikationen skal også være tydeligere, når det gælder flygtningenes rettigheder. ”Hvis vi ser ting på asylcentrene, som er urimelige, skal vi agere,” siger hun. ”Det er et spørgsmål om retfærdighed. Hvis folk har nogle rettigheder eller opfylder kriterierne, så skal de også have dem.” Et nødhjælpshjem Duften af tændstiksvovl kilder i næsen og breder sig i den pæne, ryddelige stue. Væggene er hvide med få, store billeder hængende. Anne la Cour rejser sig og gennemroder det lille pulterkammer i den ene ende af stuen. Hun kan ikke finde fotoalbummet fra turen til flygtningelejren i Irak. ”Arne, kan du huske, hvor mappen med billeder fra Al Tash ligger?” Hendes norske mand Arne Vågen har ingen anelse. Han læser bare sin avis ude i køkkenet. Til dagligt er han katastrofechef i Røde Kors. ”Det har aldrig været et mål i sig selv, at vi skal arbejde i den samme organisation. Sådan er det bare endt,” siger hun. Inden de begge to endte i Røde Kors, delte de også arbejdsplads i Dansk Flygtningehjælp i 17 år.

”Men jeg tror, vores børn vil sige, at det har påvirket opdragelsen, at deres forældre arbejder i en nødhjælpsorganisation. Jeg håber og tror også, at det har givet dem et globalt udsyn og en medmenneskelig indstilling til folk fra andre kulturer.” Nødhjælpsparret fandt hinanden under opholdet i Al Tash-flygtningelejren. Dengang var Arne Vågen udsendt for Norsk Flygtningeråd og var koordinator for de skandinaviske udsendte. ”Jeg var kommet til at ødelægge ruden på en taxa, og der var ingen grænser for, hvor besværligt det ville blive. De snakkede om retssag og alt muligt. Men så trådte Arne bare ind og gav taxachaufføren 100 dinarer. Det syntes jeg, var ret handlekraftigt. Det faldt jeg for.” Anne la Cour spejler sig ofte i de mennesker, hun omgiver sig med. Hun elsker at se passionen og motivationen i andre mennesker. Det var det, som fascinerede hende ved hendes mand. Det var det, der gjorde, at hun hjalp Parviz’ familie. Og det er det, hun elsker at se hos sine medarbejdere i Røde Kors’ asylafdeling. ”Jeg har nogle dygtige medarbejdere, og det skal de have lov til at være stolte over. Det fascinerer mig, når jeg kan se, at folk engagerer sig dybt i noget.”

Debatten

Skal udsatte mennesker kun have hjælp, når det går godt?

Når der er økonomisk krise i Danmark, rammer det de mest udsatte hårdt. Satspuljen med penge, der bliver brugt til at hjælpe børn mod overgreb, ældre mod selvmord og flygtninge med at blive en del af samfundet, bliver skåret ned. I gode år er der op mod en milliard kroner at hjælpe for i den såkaldte satspulje. I år er der en tredjedel.

Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti

Det er problematisk, når satspuljen ikke er mere ens fra år til år. Udsatte grupper er der hele tiden, og vi skal som samfund sørge for at hjælpe de svageste. Vi så gerne en permanent pulje på finansloven. Vi kan risikere at lukke initiativer ned, som kunne have sparet samfundet penge og samtidig hjulpet de mest udsatte.

Liv Holm Andersen, Radikale Venstre

Det er fedest at være fattig, når det går godt, men satspuljen sikrer – uanset om man kan lide den måde, den er stykket sammen på eller ej – at der hvert år er et relativt stort beløb til sociale formål. Det er midler, der er øremærket det sociale område. Afskaffes puljen, er der jo bare færre penge at gøre godt med.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse, folk på overførselsindkomster og helt almindelige danskere, som er trængte, rammes ekstra hårdt. Når det er krisetid, stiger behovet for hjælp hos udsatte mennesker, samtidig med at vi får færre penge at hjælpe dem for. Det er uværdigt og ineffektivt. Allerbedst ville det være med en model, hvor der var et fast årligt beløb på finansloven.

Magasinet afprøver et nyt debatformat. Vi tager problemstillinger op, som ligger Røde Kors på sinde, uden at vi nødvendigvis har en løsning. Kan du lide det? Send os en mail på redaktionen@rodekors.dk, eller debatter videre med os på facebook/rodekors

En forsikring så banebrydende, at du smiler i årevis Bliver dit hus ramt af en skade, betaler det sig nu for alvor at vælge miljørigtige udbedringer og tænke langsigtet. Ofte er dette dyrere for dig at få foretaget, men det er det ikke mere. Vores tilvalgsforsikring MiljøExtra Hus dækker nemlig merudgiften! Ikke nok med at vi betaler merudgiften på de særlige miljørigtige udbedringer, du får også personlig miljørådgivning med til dit projekt. MiljøExtra Hus, som er udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredsningsforening, er et tilvalg til din eksisterende husforsikring, og den indeholder både storskade- og hvidevaredækning. Du får det bedste for dig, dit hjem og miljøet, når skaden er sket. Eneste krav er, at du allerede har en husforsikring – enten hos os eller hos et andet forsikringsselskab i Danmark. Eksempler på miljørigtige udbedringer Har dit hus været ude for en stor brand, kan løsningen være, at de skadede ruder bliver erstattet med energirigtige ruder, at olieopvarmningen udskiftes med jordopvarmning, og at der anvendes FSC- og Svanemærkede produkter. Hvis en af dine hårde hvidevarer bliver totalskadet, erstatter vi naturligvis merudgiften til at få markedets mest energibesparende alternativ.

Prøv 6 måneder – helt uforpligtende! derefter kun kr. 129,- pr. år

Ring 70 25 00 62, skriv til info@watercircles.dk eller send en SMS til 1204 med “wtc ring”, så ringer vi dig op for en snak om miljørigtige forsikringer.

www.watercircles.dk

Vi har dedikeret os til at gå i front med miljørigtige handlinger, der gavner vores alles fremtid. Derfor støtter vi Røde Kors med kr. 5,- pr. tegnet MiljøExtra Hus tilvalgsforsikring.

Ud OG HJEM

Hans-Jakob forhindrede katastrofer i Indonesien 43-årige Hans-Jakob Hausmann er netop kommet hjem efter syv år som hjælpearbejder i Indonesien. — Af Julie Lorenzen —

UDREJST Indonesien Peder Damm – katastrofemedarbejder

Mali Jimmi Lutete Larsen – trainee

Panama Benjamin Steenberg Andersen – logistik

Somalia Lindy Lillelund – sundhedsmedarbejder

HJEMVENDT Hviderusland Carsten Mahnfeldt – programansvarlig

Haiti Jens Wilken Skaarup – tekniker

Kenya FOTO: Røde Kors

Lars Iskjær – landekoordinator

Jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, jordskred og oversvømmelser – det har ikke skortet på naturkatastrofer siden 2005, hvor Hans-Jakob Hausmann blev udsendt til Indonesien. ”Indonesien ligger i verdens top fem over lande med flest katastrofer. Her sker i snit to om dagen,” fortæller han. En stor del af Hans-Jakob Hausmanns arbejde har bestået i at hjælpe de frivillige og ansatte i Indonesisk Røde Kors med at forebygge og forhindre de værste konsekvenser af de mange katastrofer. Han har blandt andet rådgivet i, hvordan landsbyboere i udsatte områder kan opbygge evakueringsruter, så de hurtigt kan komme væk under en katastrofe. Han har også sat fokus på førstehjælp, og hvordan man forebygger sygdomme samt sikrer god hygiejne. Livet som udsendt byder ofte på andre udfordringer end herhjemme. ”For eksempel da jeg på 7. uge tog koldt brusebad med næseklemme på for at udeluk-

ke lugten af okker fra det lokale brøndvand. Man lærer at påskønne ting, mange andre tager for givet, når man bor side om side med folk, der har mistet deres hjem og mere til,” fortæller han. Efter syv år som udsendt er det tid til at prøve noget nyt. Derfor pakker Hans-Jakob Hausmann nu rygsækken og drager på ny ud i verden. Denne gang til bl.a. USA, Thailand og Palau-øerne. ”Det er ren ferie og et tiltrængt pusterum. Men jeg kommer til at savne Indonesien. Det bedste har været erfaringen og indlevelsen i en fremmed kultur. Der er flere wauwoplevelser her end hjemme i det trygge og kendte.” Samtidig glæder Hans-Jakob sig også til at vende tilbage til Danmark efter ferien. ”Der er mange afsavn som udsendt. Når jeg besøger min bror eller mine gamle venner, spørger deres børn: Far hvem er det? Jeg vil gerne have, at de kender mig.”

UDSENDT Røde Kors’ udsendte medarbejdere kaldes delegater og er professionelle og nøje udvalgte. De er uddannet inden for en lang række forskellige fag, blandt andet som kokke, tømrere, ingeniører og meget andet. Alle delegater får en grundig uddannelse i Røde Kors’ opbygning, logistik og sikkerhedsforanstaltninger, inden de bliver sendt af sted. Der er to hovedkategorier af delegater: katastrofehjælpsdelegater, der laver nødhjælpsarbejde i katastrofesituationer, og udviklingsdelegater, der laver langsigtet hjælpearbejde i udviklingslande. Der er normalt cirka 60 udsendte delegater for Røde Kors i Danmark: 45 udviklingsdelegater og 15 katastrofehjælpsdelegater.

Fotoreportage

SYRIENS BØRN Tusindvis af syriske familier er flygtet i sne og regn til flygtningelejre som Bib Salam nær den tyrkiske grænse. Halvdelen af ofrene for borgerkrigen i Syrien er børn. Foto: Ahmed Jadallah, Reuters, Alertnet

STØT Hjælp familier og børn i Syrien på rødekors.dk/syrien eller sms SYRIEN til 1231 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst. xxxxxxxxxxxxxxxx Beløbet betales over telefon regningen.

Fotoreportage

Røde Kors’ frivillige uddeler blandt andet mad, drikke, tæpper, presenninger, hygiejneudstyr og medicin i flygtningelejre i og uden for Syrien.

Flere end 2,5 millioner mennesker er fordrevet af borgerkrigen internt i Syrien. 750.000 syrere flygtet til Syriens nabolande. Cirka 50 procent af de flygtede er børn.

rødekors.dk/shop

React Now T-shirt. Kamilla Byriel fra Lollys Laundry og Røde Kors Klub 10 har designet T-shirts til fordel for Røde Kors. 299,- voksne. 249,- børn.

Den Store Nordiske Malebog Farvelæg kunstværker af Michael Kvium, Olafur Eliasson m.fl. 99,-

Gavekort til førstehjælpskursus. 8 timer. Kurset anbefales til alle, der vil lære førstehjælp og til de, der skal have førstehjælpsbevis til kørekort. På kurset lærer man de grundlæggende principper for førstehjælp. 525,-

Tilbud fra lokal

RødeKorsShoppen.dk har et stort udvalg af Kay Bojesens elskede træfigurer.

Gå ind på rodekorsshoppen.dk

Tørklæde fra Black Lily – gråt eller kanelfarvet SÆRPRIS: 199,-

Røde Kors webshop

Køkkenhave til Mor Giv en fattig mor sin egen køkkenhave 225,-

FØRSTE MÅNED HALV PRIS

DEREFTER 149 KR./MD. * Indmeldelse 299 kr. Minimum 15 år.

Tilbuddet gælder til og med 31. marts.

DØGNÅBENT!

FRESH STØTTER

www.freshfitness.dk AMAGER • BRØNDBY • KBH CITY • HVIDOVRE • NØRREBRO • ODENSE • RANDERS • VESTERBRO • AALBORG

28 28

”Næste år er det min tur til at holde jul for andre.” June Hansen fortæller til Julie Lorenzen, Foto: Tomas Bertelsen

Jeg læste om Røde Kors’ julegæster på Facebook og tænkte, at jeg ville prøve det. Jeg fik at vide, jeg skulle holde jul hos Ditte, Hans Christian og Oskar og blev virkelig glad – det gav håb. Der var nogle mennesker, som ville give mig en jul. Det gjorde mig lykkelig. Nu står jeg uden for deres hoveddør med min hund Pepsi. Jeg har hjertebanken, inden jeg ringer på. Jeg er nervøs og tænker: Hvordan er de andre? Tager de godt imod mig? Hvordan er det for dem? Normalt er jeg ikke meget for fremmede mennesker – er tryghedsnarkoman. Nu må du bare hoppe ud i det og være sej, tænker jeg. Jeg havde ellers forsøgt at fortælle mig selv, at det var ok at være alene juleaften. Min mor døde i marts – min far gemmer sig bag sin sorg og har frameldt sig julen i år. Han vil hellere tapetsere. Min bror skal holde jul med sine venner, og siden min farmor døde i 2009, har det ikke rigtig føltes som jul for mig. Hun betød meget for mig og var den, der holdt hele familien sammen. Jeg har været flov over at skulle holde jul alene. Jo tættere vi kom på jul, jo mere kom det til at fylde. Lige pludselig

ed June blev koblet m tian og Oskar ris Ch ste. ne ns tje Ha , le Ditte rs' nye ju ten af Røde Ko Hansen juleaf

følte jeg mig rigtig alene – julen er jo en familiehøjtid. Alle forventer, man skal noget. Hvis jeg ikke havde skullet fejre jul med Ditte, Hans Christian og Oskar, ville juleaften bare have været en mandag ligesom alle andre. Så havde jeg luftet Pepsi, sovet et par timer, inden jeg skulle på natarbejde. Det er fordelen ved at arbejde om natten, man kan sove hele dagen – jeg ville have kunnet sove fra det og slet ikke have opdaget, det var jul. Jeg træder ind ad døren, og der dufter rigtig julet af and og flæskesteg. Jeg får en varm fornemmelse inden i – kan dufte og mærke, det er jul. Jeg kommer til at tænke på julen med min farmor. Stemningen er så god, og jeg bliver bare accepteret som den, jeg er. Det er rart, og det føles næsten som at komme hjem – sådan rigtig hjem. Jeg bliver så glad for, at de holder en traditionel jul med and, flæskesteg, juletræ og hjemmelavet slik ligesom min farmor. Det eneste, der er anderledes, er kartoflerne – de er lavet med æbler og grøntsager. Det er nyt, men smager godt. Oskar på tre år og Pepsi har det rigtig godt sammen. Hun følger i hælene på ham, da vi danser om juletræet. Han klapper hende, og der er en god kemi imellem dem. Det betyder alt, at jeg kan have Pepsi med. Hun er min øjesten. Ditte og Hans Christian har købt en gave til Pepsi – et kødben med kød viklet rundt om. Det gør mig enormt berørt, for det havde jeg ikke forventet. Jeg får en håndcreme fra Magasin. Aftenen bliver bare større og større. Jeg føler mig virkelig som en veninde, der lige er kommet forbi. Jeg er så glad og overvældet over, der er nogen, som vil holde jul med mig. Den følelse, der beskriver det bedst, er taknemmelighed. Jeg er på en lyserød sky og har den her lykkefølelse indeni. Jeg er meget rørt og får lidt våde øjne indimellem. Alt spiller bare i aften, det er perfekt, og jeg kan ikke ønske mig mere. Næste år er det min tur til at holde jul for andre.

29 29

ET ØJEBLIK

Et øjeblik 30-årige June Hansen skulle fejre jul alene, fordi familien meldte pas. Derfor meldte hun sig som gæst i Røde Kors’ nye juletjeneste ’Julegæster’, hvor gæstfrie familier bliver matchet med mennesker, som ikke har et sted at holde juleaften. I alt meldte 625 danskere sig som værter og 136 som gæster.

KORT NYT

76 millioner kroner til Afrika Danskerne samlede 76 millioner kroner ind til Afrika den 8. februar, da DR i samarbejde med Røde Kors og 11 andre organisationer holdt Danmarks Indsamling. Med pengene fra årets Danmarks Indsamling vil Røde Kors hjælpe sårbare familier i Acholi-distriktet i det nordlige Uganda, der gang på gang rammes af oversvømmelser og tørke. For 70.000 mennesker vil dette betyde forskel mellem liv og død, når katastrofen rammer.

Salg af plejecenter bliver til hjælp Røde Kors’ frivillige i Kolding har solgt det plejecenter, de har drevet i 30 år. De 13,6 millioner kroner, de har fået for centret, går blandt andet til at købe en mobil sundhedsklinik, der kan rykke ud og hjælpe i verdens brændpunkter. Pengene går også til at hjælpe ensomme i Danmark og pygmæer i Rwanda.

Befolkningen i Syrien fryser Vinteren har ramt Syriens befolkning, og flygtede familier skal nu klare sig i minus temperaturer og sne. Det forklarer Røde Kors’ katastrofechef Arne Vågen. ”Det er det værste vintervejr, der findes. Der er nul til fire minusgrader. Men fordi der samtidig er meget fugtigt, føles det koldere end et sted med tyve minusgrader, hvor vejret er tørt og klart,” siger han. I flygtningelejrene bor familier i store telte, som isolerer dårligt for fugten. De kolde temperaturer gør det ekstremt vigtigt, at Røde Kors får uddelt uldtæpper, trøjer, ovne og paraffin til at tænde op i ovnene med, til de 2,5 millioner mennesker, der er flygtet internt i Syrien, og til de over 750.000 syrere, der er flygtet til nabolandene. Ifølge Arne Vågen er det især børnene, som er udsatte på grund af kulden.

Frivilligt arbejde skaber integration En rapport fra Oxford Research dokumenterer nu, at Røde Kors' frivillige arbejde skaber integration. Flygtninge bliver bedre til dansk, får mere viden om kultur og mere lyst til at deltage i foreningslivet og i skolehjemsamtaler. Det glæder generalsekretær Anders Ladekarl. ”Jeg er rigtig glad for at se sort på hvidt, at det lykkes at skabe integration, og jeg er overbevist om, at der bliver knyttet nogle bånd fra frivillige til brugere, som man ikke kan købe sig til,” siger han. De seneste tre år har Social- og Integrationsministeriet givet et årligt tilskud på tre millioner kroner over satspuljen til Røde Kors’ frivillige integrationsarbejde. Røde Kors’ 800 frivillige på integrationsområdet hjælper hvert år 4000 flygtninge og indvandrere.

Frivillig indstillet til pris Kan du huske temaet i Magasinet om børn, der flygter alene? Røde Kors indstiller nu den frivillige fra temaet, Benedicte Bodilsen, til modtagelse af Benny Andersen-prisen 2013. Hun indstilles på vegne af gruppen af frivillige forældremyndighedsindehavere for uledsagede flygtningebørn.

Røde Kors’ frivillige i Mali har genoptaget uddelingen af fødevarer i den centrale region Mopti og uddeler nu nødhjælp til stadig flere. I november og december måned var der kun behov for at uddele til cirka 2300 familier. I en periode i januar satte heftige kampe en stopper for uddelingen netop i Mopti-regionen. Men i løbet af februar har næsten 12.000 familier fået mad i området. Næste skridt er at uddele såsæd, æsler og køkkenhavesæt til de mange tusinde familier, der vender tilbage til deres nu ødelagte marker.

FOTO: Daouda Samake

FOTO: Tomas Bertelsen

Stadig flere modtager nødhjælp i Mali

FOTO: AJstream

Røde Kors sendte i januar sukkersygemedicin af sted til Syrien, da landets eneste insulinproducent er stoppet på grund af borgerkrigen. Medicinen er doneret af Novo Nordisk og vil komme 15.000 diabetikere til gode.

FOTO: Tomas Bertelsen

Medicin sendt af sted til Syrien

Husk dit

fradrag!

Fra i år får du fradrag for alle bidrag, du giver til Røde Kors. Det er Røde Kors, der indberetter dine bidrag til SKAT. Og derfor er det vigtigt, at vi kender dit cpr-nummer. Oplys dit cpr-nummer på www.rodekors.dk/cpr eller på telefon 3525 9200. Du får fradrag for alle bidrag op til 14.500 kr. Bundgrænsen på 500 kroner er fra i år faldet bort, så både små og store bidrag nu giver fradragsret. Brug girokortet, og udnyt dit fradrag. På forhånd tak for støtten til verdens mest udsatte mennesker!

BLIV FADDER I RØDE KORS og hjælp forældreløse børn i Malawi

Læs mere og tilmeld dig for 125 kr. om måneden på RødeKors.dk/fadder

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-02 DB 485-27728

Øre

+7313233<

Sådan kan du også støtte: Sms NØD til 1999 og støt med 150 kr.* Overfør dit bidrag til reg.nr. 9541 Konto: 731 3233 Gå ind på rødekors.dk FOTO: IFRC/ Usman Ghani

Støt og gør en forskel. Brug girokortet.

Shezadi fra Pakistan er én af de mange tusinde, der mistede sit livsgrundlag under oversvømmelserne i 2010. Shezadi har med hjælp fra Røde Kors nu startet sin egen lille forretning. For de penge hun fik af Røde Kors, købte hun en symaskine og syr nu smukke sengetæpper, som hun sælger. * Det koster xxx + alm. sms-takt. Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.