Magasinet 04 12 - Vi er der by Røde Kors

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 4 / 2 0 1 7

VI ER DER

Med et Røde Kors-selskab i næsten alle verdens lande og 17 millioner frivillige, kan vi hurtigt rykke ud, når katastrofen rammer. Også der, hvor andre ikke kan komme.

Sammen giver vi børnene en god jul Coop samler ind til Røde Kors’ julehjælp. Find støttekuponerne ved kassen i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen.

GIV EN GOD JUL TIL UDSATTE FAMILIER I DANMARK.

50,SE KONKURRENCE

Kupon 2016 H125mm x B80mm .indd 1

SE KONKURRENCE

22/09/2016 14.53

Husk at du året rundt kan støtte Røde Kors’ hjælpearbejde med et tryk på Velgørenhedsknappen, når du afleverer din flaskepant i Coops butikker.

*Deltag og se betingelser der hvaor du tager kuponen i butikken. Foto: modelfoto, Getty Images.

Modelfoto.

INDHOLD 4 TEMA: Vi er der 12 Mød os her: Sådan kan du følge os i fremtiden 14

Portræt: Ib Katznelson overlevede som barn kz-lejrene

Ud og hjem: Ea hjalp migranter i Niger FOTO: JAKOB DALL

20 Fotoserie: Det glæder børnene sig mest til juleaften 24

Dagbog: Hans hjalp ofre for caribisk orkan

Støt os ved at købe vores varer

Farvel og goddag

Et øjeblik: Mads’ mor fik et nyt liv

Kort nyt

Fra tid til anden (men ikke særlig tit) er den måde, vi kommunikerer med hinanden på, blevet ramt af voldsomme forandringer. Da vi begyndte at bruge det latinske alfabet, da Gutenberg fandt på at trykke bøger og så, da nogen udviklede det her Internet. Det er nogle af de store forandringer, der har ramt os de seneste 2.500 år. Så store og fundamentale fremskridt lader sig ikke sidde overhørig. Vi er nødt til at udvikle os med dem. Vi har i snart mange år udviklet vores digitale kommunikation. Og nu er tiden kommet til at tage et vemodigt skridt, der følger naturligt af dette: Du sidder med det sidste nummer af Røde Kors Magasinet mellem hænderne. Det har vi besluttet, fordi vi er helt overbeviste om, at vi kan give dig mere og frem for alt bedre indblik i Røde Kors’ arbejde ved at koncentrere vores kræfter mere om de digitale kanaler. Vi kan gå mere i dybden og gå mere i dialog, når vi ikke også skal bruge mange ressourcer på at producere magasinet. Derfor er vi også overbeviste om, at du vil opleve, at Røde Kors rykkere tættere på dig med endnu mere spændende og engagerende fortællinger.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Anne Skovgaard (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Murad Sezer/Reuters/ Scanpix. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 1. november 2017. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Og for de mange medlemmer og bidragydere, der stadig gerne vil høre fra os på papir, er der ingen grund til at fortvivle. Fremover vil vi årligt give dig et grundigt indblik i, hvad der sker i Røde Kors, og hvordan vi hjælper nær og fjernt. Det er nyt spændende læsestof, der vil lande i din postkasse en gang om året. Det er en vemodig dag – men samtidig med, at vi siger farvel til en skattet ven, siger vi goddag til et hav af muligheder for engagerende dialog med dig. Den glæder jeg mig til.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

ÉN VERDEN, 190 RØDE KORS SELSKABER Du sidder med det sidste nummer af Røde Kors Magasinet i hænderne. Vi vil gerne takke dig for din støtte indtil nu og give dig et overblik over, hvor og hvordan din hjælp bliver til nødhjælp. – AF JULIE LORENZEN –

TEMA Med 17 millioner frivillige og en tilstedeværelse i 190 lande er Røde Kors verdens største humanitære organisation. Det gør os i stand til at hjælpe når krige, naturkatastrofer og fattigdom rammer de mest udsatte. På grund af de mange frivillige og et særligt mandat i Genevekonventionerne kan vi arbejde steder, hvor andre organisationer må give op.

SUNDHED

VAND/SANITET

HUSLY

MAD

PSYKOSOCIAL STØTTE

TEMA: VI ER DER

FØRSTEHJÆLP

KATASTROFE FOREBYGGELSE

KATASTROFERESPONS

BESKYTTELSE AF KRIGENS REGLER

TEMA: VI ER DER

Røde Kors kan arbejde der, hvor ingen andre kan Et helt særligt mandat i Genéve-konventionerne og 17 millioner frivillige gør, at Røde Kors har mulighed for at komme ud med hjælpen i den fjerneste afkrog af verden.

FOTO: JAKOB DALL

Når krigen raser, naturen hærger eller fattigdommen rammer, kan Røde Kors rykke ud med hjælp til de berørte. Det skyldes flere ting. En helt afgørende forudsætning er de 17 millioner Røde Kors frivillige, som hver dag året rundt arbejder for at komme ud med hjælp til mennesker i nød verden over. De frivillige er nemlig tilstede før katastrofen eller konflikten rammer, mens den står på, og efter den er slut. Det fortæller katastrofechef Bjarke Skaanning. ”De frivillige er ude i selv den mindste landsby, og de kender lokalsamfundet, fordi de selv bor der og er en del af det. Derfor ved de lige præcist, hvilke behov der er, og hvor der skal sættes ind med hjælp. Fordi de frivillige allerede er der, kan vi rykke ud hurtigt,

når der opstår en katastrofe eller konflikt.” ”Det er ret unikt at have så vidtforgrenet og globalt et netværk af frivillige,” siger han. Et særligt mandat giver adgang til at hjælpe Det er især under væbnede konflikter, at Røde Kors har mulighed for at hjælpe steder, hvor andre organisationer ikke kan. Det skyldes et helt særligt mandat i Genéve-konventionerne - også kaldet krigens regler. ”Alle verdens lande har underskrevet Genéve-konventionerne, og her giver staterne Røde Kors ret til at bringe nødhjælp og beskyttelse til alle konfliktens ofre, hvad enten de tilhører den ene eller den anden part,” forklarer chefkonsulent Rikke Ishøy, der har speciale i den humanitære folkeret. Fængsler er et eksempel på, hvor Røde

Kors har en unik adgang. ”Der er ikke andre organisationer, der har samme ret til at besøge krigsfanger,” siger Rikke Ishøy. Det er helt afgørende for at få adgang i både fængsler og områder med væbnet konflikt, at Røde Kors arbejder ud fra principperne om neutralitet og upartiskhed. ”Vi gør os ikke til part i konflikten, og vi har en kontinuerlig dialog med alle parter. Det skaber tillid, at vi vurderer de humanitære behov uden hensyn til nationalitet, race, religion eller politisk ståsted. Vores udgangspunkt er udelukkende de humanitære behov. Det har indflydelse på, hvordan vi bliver opfattet og giver os adgang til at hjælpe konfliktens ofre i områder i for eksempel Nigeria, Somalia, Afghanistan, Syrien og Den Centralafrikanske Republik, hvor andre har måttet trække sig ud.

TEMA: VI ER DER

Syrien: Nyt helvede venter de krigsramte Sne og temperaturer under frysepunktet rammer snart de mange mennesker i Syrien, der bor i ødelagte huse. Hjælpearbejder Eva Jordung Nicolson hjælper dem med at klare vinteren.

Det er ikke kun bomber og granater, de krigsramte i Syrien skal frygte i den kommende tid. Vinteren står for døren, og det kommer til at have alvorlige konsekvenser. Det fortæller hjælpearbejder Eva Jordung Nicolson, der har arbejdet i Syrien siden starten af året. ”Det bliver et rent helvede, for vinteren kan være rigtig kold med minusgrader. Folk er flyttet ind i ødelagte huse, hvor der ikke er

vinduer og døre og ingen vand eller strøm. Der er ingen isolering i husene, så de kan ikke varmes op. Og folk har ikke varmt tøj. Flere steder brænder folk deres madrasser for at kunne lave mad, fordi der ikke er noget brændsel,” siger hun og tilføjer: ”Det største problem lige nu er, at vinteren kommer. Jeg tror, det bliver den værste vinter, vi har set, siden krigen startede i 2011. Folk har mistet alt og har kun det med, de kan bære i en rygsæk. Og kampene bliver ved og er meget uforudsigelige, så folk rykker hele tiden rundt.” Vinteren øger risikoen for sygdomme – især lungesygdomme - fordi folk i forvejen er svage og bliver yderligere svækkede af kulden. Røde Kors hjælper med at reparere ødelagte vinduer og døre. Derudover bliver der

uddelt vinterhjælp som tæpper, madrasser og varmt tøj. Og Røde Kors’ sundhedsklinikker opruster med mere medicin, læger og frivillige til at hjælpe de syge gennem vinteren.

FOTO: RAJANISH RAJ OJHA

Røde Kors har unik adgang til at hjælpe Ifølge FN har flere end 13,5 millioner mennesker i Syrien brug for humanitær hjælp. Hjælpearbejdet er vanskeligt, ikke mindst fordi mange bor i vanskeligt tilgængelige områder eller ligefrem belejrede byer, der er lukket helt af. Syrisk Arabisk Røde Halvmåne (SARC) har arbejdet i Syrien siden 1942, og er i dag den eneste organisation i Syrien, der har et mandat fra regeringen til at koordinere og uddele alt udefra kommende nødhjælp. SARC er permanent tilstede i alle Syriens 14 kommuner, og er dermed den humanitære organisation med størst og bedst adgang til at hjælpe. Men det kræver forhandling med de mange forskellige parter i konflikten, fortæller Eva Jordung Nicolson. ”En stor del af det, vi gør i Syrien, er, at forhandle om adgang til områder, hvor der er behov for hjælp. SARC forhandler konstant med både regeringen og oprørsstyrkerne og med USA og Rusland.” Og her er Røde Kors’ princip om altid at være en neutral organisation helt afgørende. ”Vi kan ikke arbejde her, hvis vi ikke holder på neutraliteten. Det betyder alt. Uden den ville vi miste tilliden fra de forskellige grupper, og så ville adgangen være lukket.”

Madagaskar: Pesten trækker dødelige spor Et alvorligt pest-udbrud har ramt Madagaskar – sygdommen smitter via luften og har ramt storbyerne. Hjælpearbejder Isabella Hjorth-Falsted arbejder med at inddæmme smitten.

Uden frivillige ville flere blive syge Som den eneste organisation har Røde Kors

hvis der ikke var de frivillige. De har lokalkendskab og ved, hvor de mest udsatte bor. De kan tale de forskellige dialekter, kender kulturen i lokalsamfundene, og ved hvordan man opfører sig, fordi de selv bor der. De gør et unikt og fantastisk stykke arbejde.” Røde Kors har i flere år lavet forskelligt slags udviklingsarbejde på Madagaskar – blandt andet arbejdet med sundhed i hovedstaden Antananarivo, hvor frivillige har oplyst indbyggerne i slumområderne om god hygiejne og vigtigheden af at vaske hænder. Og det arbejde spiller en vigtig rolle nu. ”Det gør en kæmpe forskel, at man vasker sine hænder, inden man putter fingre i munden eller laver mad. Det betyder forhåbentligt, at man ikke bidrager til at sprede pesten,” siger Isabella Hjorth-Falsted.

FOTO: MADAGASKAR RØDE KORS

Et host eller nys kan lige nu være dødeligt for indbyggerne på Madagaskar. Den afrikanske ø er ramt af en alvorlig pest-epidemi, og både Røde Kors og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er bekymrede. Det skyldes, at størstedelen af de smittede har lungepest og ikke byldepest – en sygdom, som rammer Madagaskar hvert år og smitter via rotter. Lungepest smitter via luften og dermed fra menneske til menneske, forklarer hjælpearbejder Isabella Hjorth-Falsted, der har arbejdet i landet siden juni. ”Det er alvorligt, fordi vi er gået fra byldepest til lungepest, der er luftbåret. Og fordi det især har ramt i byerne, hvor folk bor meget tæt, hygiejneforholdene er dårlige, og smittefaren derfor er større.” Flere hundrede er allerede smittede, mens adskillige er døde af sygdommen. Tallet vokser dag for dag. Pest kan behandles, hvis den smittede hurtigt får antibiotika. Uden behandling er dødeligheden 100 procent for lungepest og 50 procent for byldepest.

uddannet frivillige, som går rundt i de ramte lokalsamfund og oplyser om, hvordan man undgår at blive smittet, hvad symptomerne er, og hvor man kan få behandling. Det sker blandt andet via plakater med tegninger, fordi mange mennesker på Madagaskar ingen uddannelse har og derfor ikke kan læse. Landet er et af verdens fattigste. De frivillige går desuden rundt fra dør til dør og undersøger, hvem der har symptomer på pest. Hvis de finder smittede, går de straks i gang med at afdække, hvilke personer den smittede har været i kontakt med, så de kan komme i karantæne og ikke smitter andre. De frivillige er helt uundværlige i den nuværende situation, forklarer Isabella HjorthFalsted. ”Der ville være flere, der blev syge af pest,

TEMA: VI ER DER

Dominica: Den værste naturkatastrofe i nyere tid Orkanen Maria skabte massive ødelæggelser på den caribiske ø Dominica. Hjælpearbejder Lisbet Elvekjær blev sendt afsted for at hjælpe med at uddele nødhjælp.

Var forberedt på katastrofen Men hjælpearbejdet var allerede i fuld gang, før orkanen ramte. Røde Kors på Dominica har længe arbejdet med katastrofeforebyggelse, fordi naturkatastrofer som orkaner jævnligt rammer øen. Her er frivillige blevet

trænet i blandt andet førstehjælp, kortlægning af risici i forbindelse med naturkatastrofer, i forebyggelse af sygdomme, og i hvordan man efter en katastrofe registrerer folk og vurderer skaderne. Det har betydet, at Røde Kors kunne rykke hurtigt ud, da orkanen ramte. Det er nemlig helt afgørende, at man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der er behov for, og hvem der har brug for hjælp. De mange lokale frivillige har været helt uvurderlige for hjælpearbejdet, fordi de har været tilstede både før, under og efter katastrofen, fortæller Lisbet Elvekjær. ”De kender lokalsamfundene og ved for eksempel, hvilke myndigheder man skal kontakte, hvem der har relevant information, og hvor det er godt at lave uddelinger. Uden de frivillige ville vi stå på bar bund.”

FOTO: DOMINICA RED CROSS

Det var en helt anden ø, der mødte Dominicas 73.000 indbyggere, efter mega-orkanen Maria i september lagde vejen forbi. Med vindstød på op til 250 km i timen forvandlede Maria den caribiske ø fra grøn til brun, da vinden strippede træerne for blade. Overalt lå knækkede elmaster, væltede biler, og 85 procent af øens huse var mere eller mindre ødelagte. Vandforsyningen og elektriciteten virkede ikke længere, og markerne var ødelagt af orkanen og de store mængder regn, der fulgte med. Der var nok at tage fat på for hjælpearbejder Lisbet Elvekjær, der blev sendt til Dominica kort tid efter orkanen. ”Alt var revet og skyllet væk. Folk sagde, at de aldrig havde oplevet noget lignende. Og at det var den værste naturkatastrofe, de havde oplevet i nyere tid,” fortæller hun. Lisbet Elvekjær var afsted for at hjælpe de mange berørte med nødhjælp som presenninger, tæpper, hygiejnepakker, vandbeholdere, spande, myggenet, køkkensæt og redskaber til genopbygning af de ødelagte huse. ”Det største behov er tag over hovedet samt mad, vand og andre basale fornøden-

heder. Mange mennesker har mistet deres levebrød, fordi landbrug og fabrikker er skyllet væk. 25 procent af befolkningen lever af landbrug, så de er hårdt ramt, fordi næsten al landbrug blev helt ødelagt,” siger Lisbet Elvekjær. Derfor vil Røde Kors i løbet af det næste år hjælpe 7.500 mennesker med at få en midlertidig bolig, uddele forskellig nødhjælp til 15.000 mennesker samt uddele et pengebeløb svarende til en månedsløn til 1.000 af de mest sårbare familier..

Myanmar: Flugten endte i en mudderpøl Flere end en halv million mennesker er flygtet fra konflikten i Myanmar. De bor i kummerlige lejre og mangler alt. Hjælpearbejder Zara Sejberg hjalp med at bearbejde de traumatiske oplevelser. få nye venner. Og vi underviser forældrene i, hvordan de kan håndtere deres egen stress og børnenes stress, hvis de for eksempel tisser i sengen, har mareridt eller er gået tilbage i deres udvikling,” fortæller hun. Derudover arbejder Røde Kors på at skabe tryggere forhold for kvinder og børn for at mindske risikoen for overgreb. Det sker blandt andet ved at opsætte lys ved toiletter og etablerer toiletter og badelokaler kun for kvinder og børn. Røde Kors driver desuden en eftersøgningstjeneste i lejrene, der blandt andet skal hjælpe børn, der er flygtet alene eller blevet adskilt fra deres familier under flugten med at genfinde familien.

FOTO: MICHAEL DROST-HANSEN

Børn har set deres forældre blive slået ihjel for øjnene af dem. Kvinder er blevet voldtaget. Og familier har fået brændt deres hjem ned. Siden 25. august er flere end en halv million mennesker flygtet til Bangladesh fra konflikten i Rakhine i det vestlige Myanmar. Her bor de stuvet sammen i primitive lejre, hvor kraftig regn og manglen på toiletter har forvandlet jorden til en kæmpe pøl af mudder, tis og afføring. Her mangler mad, rent drikkevand, husly, medicin – ja kort sagt alt. Mange er gået i op til en uge uden mad og vand, inden de når frem til lejrene – udsultede og dehydrerede og med dybe ar på sjælen efter de traumatiske oplevelser. Det fortæller hjælpearbejder Zara Sejberg, der blev sendt til Cox Bazar tæt på grænsen mellem Myanmar og Bangladesh, hvor de mange mennesker er flygtet til. ”Vi ser mange, der er angste og som har mareridt og flashbacks. Børnene græder utroligt meget og vågner med mareridt. Og vi ser rigtig mange, som er gået ind i sig selv og ikke rigtig er tilstede.” Og de barske oplevelser stopper ikke,

selvom det er lykkedes at flygte fra konflikten. Det er især kvinder og børn, der er flygtet, og mange af dem bliver nu udsat for trafficking og seksuelt misbrug. Selvom Zara Sejberg er en garvet hjælpearbejder, der har været udsendt til mange konfliktsituationer, så har oplevelserne i Cox Bazar gjort et særligt indtryk. ”Jeg har ikke oplevet nogen lignende. Det er slemt,” fortæller hun. Zara Sejbergs opgave var at træne Røde Kors-frivillige i at give psykologisk førstehjælp og skabe trygge rammer, hvor børn og voksne kan få psykologisk og social støtte til at komme videre. ”Vi lytter til folk og beroliger dem og sørger for, at de får den hjælp, de har brug for. Vi laver legeaktiviteter for børnene, hvor de kan genfinde en daglig rutine, føle sig trygge og

ALTID TIL STEDE

VI ER HER STADIG Selvom Røde Kors Magasinet nu lukker, så er der masser af andre steder, hvor du fortsat kan følge med i, hvad vi arbejder med, og hvordan du kan være en del af hjælpearbejdet.

MIT RØDE KORS

NUMMER 2/2017

INSTAGRAM

FACEBOOK Følg os på Facebook. Det gør flere end 180.000 allerede. Her deler vi store og små fortællinger om, hvordan vi arbejder med at hjælpe sårbare mennesker i Danmark og ude i verden.

Når et billede siger mere end mange ord. Her deler vi masser af fortællinger om, hvordan hjælpen nytter, og hvilken gavn din støtte gør ude i verden og her i Danmark.

“Jeg op levede et fællesskab, der kunne rumme alle – også mig.”

FRIVILLIGHUSET 12 Velkommen indenfor

PORTRÆT 14

Karen siger aldrig nej

TO TIMER MED 16

Hussein vil lære dansk

MIT RØDE KORS Hvis du er frivillig, sender vi fire gange om året et trykt magasin til dig, hvor du som noget nyt fremover også kan læse om vores internationale arbejde.

TWITTER

MIT RØDE KORS ONLINE

Følg os på twitter, hvis du er interesseret i den hurtigste update på aktuelle katastrofer og emner, der vedrører humanitært hjælpearbejde.

Følg med i dine favorit-aktiviteter på mitrodekors.dk. Du får adgang, når du er frivillig i Røde Kors

ÅRETS INDSATS

VI SENDER EN HILSEN

En gang om året udgiver vi en publikation, der fortæller om hjælpeindsatsen i året der gik. Er du medlem, får du tilsendt års-udgivelsen.

Støtter du Røde Kors fast, vil vi fremover sende dig nyheder og information på e-mail nogle gange om året for at fortælle om hjælpearbejdet og om, hvordan du er med til at gøre en forskel.

TJEK VORES HJEMMESIDE RODEKORS.DK På vores hjemmeside udgiver vi regelmæssigt beretninger fra vores udsendte og giver dig baggrundsviden og ny indsigt i aktuelle og vigtige humanitære indsatser i Danmark og ude i verden.

Magasinet gennem årene Vi har fortalt om vores nationale og internationale arbejde i mange år – men bladenes form og udtryk har ændret og udviklet sig. Se her, hvordan en forside så ud i henholdsvis 1939, 1954, 1996 og 2002.

1954

1939

1996

2002

OVERLEVEREN Ib Katznelson blev sendt til nazisternes kz-lejre i Ravensbrück og Theresienstadt. Han modtog nødhjælpspakker fra Røde Kors og overlevede holocaust, og i dag føler han pligt til at give sin fortælling videre til de næste generationer. AF ESKIL MEINHARDT FOTO: CAMILLA UTKE SCHIØLER

PORTRÃ&#x2020;T IB KATZNELSON

PORTRÆT IB KATZNELSON

Flugten fik en brat afslutning for familien Katznelson, da en Gestapo-mand stak sin maskinpistol ind gennem ruden i bilen. I alt var de 27 danske jøder, der skulle samles på Syrefabrikken på Amager om aftenen den 4. oktober 1943. De skulle sejles til Sverige i ly af nattens mørke for at komme i sikkerhed fra nazisterne. Men det gik anderledes. De 27 blev stukket og arresteret. Familien Katznelson blev anholdt, allerede inden de nåede frem til samlingsstedet. Den ene af dem var Ib. Han var kun knapt to år gammel. Ib blev sammen med sin mor ført til forhør i Gestapos hovedkvarter i Dagmarhus, derefter spærret inde i Vestre Fængsel og dagen efter ført til Horserødlejrens røde barakker i Nordsjælland. Ib fyldte to år, mens han sad interneret i Horserødlejren med sine forældre. En venlig, dansk fængselsbetjent ved navn Larsen sørgede for, at Ib fik en gyngestol i fødselsdagsgave: ”Jeg så fornylig et billede af betjenten på lejrens museum, det var bevægende,” fortæller Ib. Efter syv uger i Horserødlejren blev familien sendt sydpå til forskellige koncentrationslejre i Tyskland. Faren kom til koncentrationslejren Sachsenhausen, mens Ib og moren, Karen Katznelson, i første omgang endte i den berygtede kvindelejr Ravensbrück nord for Berlin. De blev indespærret i lejrens fængsel, og udsigten fra den lille luge i cellen var lejrens krematorium, som kørte i døgndrift. Pølsefedtet sikrede livet Ib og Karen sultede og blev syge, mens de sad i Ravensbrück. Ib fik blandt andet tuber-

4. oktober 1943 Arresteret af Gestapo på Amager

kulose, skarlagensfeber, bronkitis og difteri. Senfølgerne heraf har været nedsat lungefunktion og en ødelagt hjerteklap, hvorfor han har fået indopereret en kunstig klap. Ib og Karen overlevede kun, fordi nogle danske modstandsfolk, som også blev holdt fanget i lejren, delte deres nødrationer fra Røde Kors med de to. ”Vi fik blandt andet nogle skiver spegepølse fra de danske kvinder, der var ude i selve lejren. Min mor forsøgte forgæves at få mig til at spise dem, men åbenbart har jeg i den grad haft behov for fedt, at jeg nægtede at spise skiverne. Jeg ville kun have fedtklumperne,” siger Ib og fortæller, hvordan hans mor forsøgte at overbevise ham om, at han også ville få fedtet, hvis han spiste hele skiven. ”Det var forgæves, så hun måtte sidde med sine beskidte negle, som formentlig ikke havde været vasket i ugevis, og grave de her fedtklumper ud til mig,” fortæller Ib. Andre danske fanger har efterfølgende fortalt, hvordan både Ib og Karen så forfærdelige ud, da de i april 1944 kom til Theresienstadt: begge var radmagre, Ib var fyldt med sår i hovedet og hans mor havde ingen følelse i fingrene og kunne næsten ikke se. Både det danske udenrigsministerium og Røde Kors i Danmark havde totalt mistet sporet af Ib og hans mor, fordi de i modsætning til alle de andre deporterede danske jøder , herunder Ibs farmor og farfar, ikke var kommet direkte til Theresienstadt i efteråret 1943. Det var derfor først i sommeren 1944 - da man i Danmark havde fundet ud af, at de nu var kommet til Theresienstadt - at Ib og hans

5. oktober 1943 Interneret i Horserødlejren

“Jeg følte, at jeg skyldte mine børn og børnebørn at få mere hold på min historie. Videre i processen blev jeg så klar over, at jeg også havde en moralsk forpligtigelse i at aflægge vidnesbyrd.”

23. november 1943 Interneret i kz-lejren Ravensbrück

mor fik pakker med mad fra Røde Kors. De øvrige danske jøder i Theresienstadt havde allerede fra februar modtaget de vigtige fødevarepakker fra Danmark. Navnet på væggen i Theresienstadt Da Ib sidste år fyldte 75, tog han sine børn og børnebørn med en tur til Prag. I den forbindelse besøgte de også Theresienstadt. I museet er der et rum, hvor navnene på de 15.000 børn, der på et eller andet tidspunkt var i Theresienstadt og for manges vedkommende døde der, står opført på væggen. Ib så pludselig, at hans navn var iblandt de mange navne: ”Det var mildest talt ikke nogen rar oplevelse at se sit navn der. Heller ikke for mine børn og børnebørn,” siger Ib. Ib og familien overlevede opholdet i Theresienstadt og blev hentet sikkert hjem til Danmark i krigens sidste kritiske faser. Det skete med De Hvide Røde Kors-busser, der hentede flere tusinde nordiske fanger hjem fra de nazistiske koncentrationslejre. Den personlige beretning gør indtryk Først her mange år efter har Ib fået indsigt i sin tidlige barndoms historie og fået psykisk overskud til at fortælle den. Det gør han, dels i en bog som udkom i januar, dels, når han holder foredrag i hele landet. Bogens titel er ”Lad ham dø; 2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt". Titlen refererer til et råd, som en russisk medfange i Ravensbrück gav hans mor, da de var så langt ude, at hun mente, at Ibs mor ville have

24. april 1944 Interneret i kz-lejren Theresienstadt

en chance for at overleve, hvis hun ikke også skulle tage sig af sin to-årige søn. I foredragene fortæller han om Holocaust, koncentrationslejre og de danske jøders forhold under anden verdenskrig. ”Det er i høj grad en personlig historie, jeg fortæller. Det handler om, hvor tæt min mor og jeg var på at gå til i koncentrationslejrene. Jeg er nødt til at fortælle det ret nøgternt, for ellers er jeg ikke i stand til at klare det rent psykisk,” siger Ib. Det er blandt andet gymnasier, folkeskoler og foreninger, der inviterer Ib ud for at fortælle. ”Jeg føler mig overbevist om, at den personlige beretning gør et helt andet indtryk end en "almindelig" historieundervisning. Det er utroligt at opleve forsamlinger på op mod 100 unge mennesker, der er totalt stille, selv om jeg taler mere end en time,” siger Ib. Det indre behov Den nu 76-årige mand kan ikke selv huske noget fra dengang. Hans fortælling er baseret på interview med hans mor samt utallige timers research på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek, hvor det er lykkedes ham at stykke sin livshistorie sammen. Om motivationen til at gennemføre projektet og dokumentere familiens historie forklarer Ib: ”Det startede med et indre behov hos mig. Der har altid siddet et eller andet og gnavet i mig,” siger Ib uden at kunne definere det nærmere. ”Jeg var ikke kommet ret langt i mit arbejde, før jeg følte, at jeg skyldte mine børn og bør-

15. april 1945 Med de Hvide Busser til Sverige

IB KATZNELSON • 76 år og pensionist • Har tidligere arbejdet i Finansministeriet, Økonomiministeriet, den danske OECD-delegation i Paris og som dansk repræsentant i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i London • Har tre voksne børn og 9 børnebørn • Sidder i bestyrelsen for Danica Pension • Forfatter til bogen Lad ham dø, der handler om hans ophold i nazistiske KZ-lejre

nebørn at få mere hold på og sammenhæng i historien. Videre i processen blev jeg så klar over, at jeg også havde en moralsk forpligtigelse i at aflægge vidnesbyrd,” siger Ib. Men Ib er bevidst om ikke at være moraliserende, når han holder foredrag. ”Jeg siger ikke direkte: ’her kan I se, hvad antisemitisme fører til, og det her er, hvad der sker, når man begynder at dæmonisere andre befolkningsgrupper.’ Men jeg er sikker på, at budskabet bundfælder sig alligevel,” siger Ib og fortsætter: ”Diskrimination og ringeagt mod andre er historisk set næsten altid startet med antisemitisme, men er ikke stoppet der. Det har været forløberen for mange andre former for diskrimination. Det være sig etnisk, religiøst eller seksuelt. Det, som starter i det små, kan udvikle sig til at få de mest forfærdelige konsekvenser,” siger han.

18.april 1945 I karantæne på Tylö sand badehotel, Sverige

31. maj 1945 Tilbage til Danmark

Tænd for Røde Kors - det koster dig ikke noget Få strøm eller gas fra Energi Fyn. Så støtter vi Røde Kors med 25 kr. om året på dine vegne. Det koster dig ikke noget! Tilmeld dig på Tænd.nu eller ring til os på telefon 70 13 19 00.

De første 30 der tilmelder sig får tilsendt et Røde Kors armbånd Armbåndet With Love er designet af Lise Aagaard og har en værdi af 380 kr. Overskuddet på 200 kr. pr. armbånd går ubeskåret til Røde Kors.

Energi Fyn er Danmarks 6. største energikoncern med hovedsæde i Odense. Vi sælger el og gas til hele Danmark med fokus på god kundeservice og konkurrencedygtige priser. Energi Fyn har gennem mange år støttet livet og udviklingen på Fyn. Med TÆND gør vi nu noget for hele Danmark, og fordi vi tror på det arbejde, som Røde Kors gør!

UD OG HJEM

Ea gav støtte til migranter i Niger Psykosocial træning satte fokus på stress og skam – AF ANNE SKOVGAARD –

UDREJST Pakistan Shakar Arbab – programdelegat Kenya Veronica Rameck – programdelegat Libanon Susanne Bojesen – pædiatrisk sygeplejerske Syrien Despina Constantinides – psykosocial delegat

HJEMVENDT Antigua Hans Storgaard - psykosocial delegat Birte Solevad - psykosocial delegat

FOTO: PRIVAT

Bangladesh Zara Sejberg – psykosocial delegat Bjarne Stæhr - psykosocial delegat Dennis Kjeldsen - teamleder Martin Agge Nørgaard – kirurg

”Der var en kæmpe diskussionslyst og et stort behov for at forstå migranterne, deres bevæggrunde og reaktionsmønstre.” Sådan opsummerer Ea Suzanna Akasha et psykosocialt trænings-forløb, hun gennemførte for 21 frivillige og ansatte fra Niger Røde Kors og en repræsentant fra migrations task forcen under Nigers politi. Tusindvis af migranter strømmer igennem det fattige vestafrikanske lands ørkenlandskab i håb om en ny og bedre tilværelse. Men mange ender med at sidde fast i landet eller at blive sendt tilbage fra for eksempel Libyen med dybe ar på ofte både sjæl og krop. Niger Røde Kors møder migranterne, når de for eksempel er strandet under kummerlige vilkår på gaden eller i detention centers. Men de frivillige har manglet viden og praktiske metoder til, hvordan man understøtter migranterne i at håndtere deres sårbare livssituation. ”Vi trænede blandt andet i, hvordan man

fysisk nærmer sig og taler til folk, der ofte har satset alt og mistet alt. Mange af de unge, helt overvejende mandlige migranter er i en tilstand af stress og ofte også skamfulde. Skammen er typisk forbundet med, at man måske har brugt hele familiens opsparing på rejsen,” fortæller Ea Suzanna Akasha. Kursisterne fik viden om blandt andet psykiske reaktioner hos migranter, identitetstab og rejsemønstre. Dertil kom, at der opstod akut mulighed for at træne de frivillige i, hvordan folk reagerer efter en naturkatastrofe. Der udbrød nemlig oversvømmelser i den region og på det tidspunkt, kurset fandt sted i Niger: ”Derfor satte vi fokus på, hvordan de frivillige i et berørt lokalsamfund kan give psykosocial støtte og skabe aktiviteter for lokalbefolkningen,” fortæller Ea Suzanna Akasha. Kurset blev samlet positivt evalueret og flere fremhævede, at de nu har teknikker til at gennemføre psykosocialt arbejde.

Dominica Lisbeth Elvekjær - nødhjælpsdelegat Peter Schwarz – basecamp logistiker Jens Poul Madsen - shelterdelegat USA Jan Erik Krøyer – basecamp teamleder Anders Bæhring – basecamp teamleder Jerns Skaarup - logistiker Frank Yndal Larsen - logistiker Lau Gruner - logistiker Jens Peter Johansen - logistiker Peter Schwarz - logistiker Dorte Sigh Base - lejrmanager Bangladesh Zara Sejberg – psykosocial delegat Bjarne Stæhr - psykosocial delegat Dennis Kjeldsen - teamleder Martin Agge Nørgaard – kirurg Grækenland Thomas Thorhauge – psykosocial delegat Libanon Maria Milland – obstetriker Somalia John Kalhøj – logistiker

FOTOREPORTAGE

Julen sig nærmer … Og det samme gør forventningerne. Vi giver støtte til, at økonomisk trængte familier kan få en glædelig jul og spurgte nogle af de børn, som kommer i vores familienetværk i Furesø, om hvad de glæder sig mest til. – TEKST: ANNE SKOVGAARD FOTO: HELGA C. THEILGAARD –

“Julen er god, for så kommer min mormor på besøg. Hun har også slik med, det er godt. Jeg kan huske en juleaften, hvor vi alle havde rødt tøj på, det var sjovt. Jeg kan også godt lide gaverne. Jeg ønsker mig nogle nye Bey Blades snurretoppe. Dem, jeg havde, er gået i stykker.” Alexander Silas Amah, 7 år

FOTOREPORTAGE

GIV EN GOD JUL TIL ØKONOMISK TRÆNGTE BØRN I DANMARK Hvert år giver Røde Kors julehjælp til børnefamilier i hele landet, der har svært ved at få pengene til at slå til. I år forventer vi at give en håndsrækning til 11.000 familier. Julehjælpen består typisk af et gavekort til Coop på 800 kroner eller en julekurv fyldt med julens madvarer.

“Biler. Be’ om biler.” Kalu Rungsted, 3 år

Giv et bidrag til årets julehjælp ved at sende en SMS med teksten JULEGAVE til 1240 (100 kroner) eller giv din støtte via girokortet på bagsiden.

“Jeg kan godt lide at danse om juletræet, for så synger vi – jeg kan bedst lide at synge ”Julen sig nærmer…” Og så kan jeg godt lide at spise risengrød. Det er sjovt, når man skal finde mandlen før de andre.” Malou Gramgaard, 5 år

“Jeg glæder mig til gaverne – og så at julemanden kommer! Jeg ønsker mig My Little Pony. Jeg vil gerne have nogle af dem med vinger. Jeg ønsker mig faktisk også selv vinger, så ville jeg kunne flyve!” Gabriella Subashi, 6 år

HJÆLPEARBEJDERENS DAGBOG 24. september 2017

EFTER ORKANERNE 29-årige Hans Storgaard blev sendt til øerne Antigua og Barbuda i Caribien for at hjælpe de berørte efter orkanerne Irma og Maria. Ødelæggelserne er enorme. På Barbuda er 90 % af husene ødelagte. Hans Storgaard var en af de første hjælpearbejdere på øerne og var afsted for at vurdere behovet for hjælp for blandt andet psykosocial støtte og anden nødhjælp til de berørte. Han fortæller om den dag, han skulle sejle til Barbuda for første gang.

06.00

Jeg står op i det guest house på Antigua, hvor jeg overnatter lige nu. Jeg bor forskellige steder afhængigt af mine opgaver og har både sovepose, liggeunderlag og myggenet med. Vi ved aldrig, om vi pludseligt skal bo i telt. Jeg ringer til min familie i Danmark. På grund af tidsforskellen er dét det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeg har mulighed for at fange dem. Vi taler om, hvordan det går. Jeg savner dem, men vi er vant til at være fra hinanden, fordi jeg normalt arbejder på Lesbos i Grækenland.

07.12

Jeg spiser morgenmad – et stykke brød med smøreost og en kop kaffe. Jeg forbereder mig på nogle af

de ting, jeg skal nå i løbet af dagen og pakker myggespray og solcreme. Efter en orkan er der mange myg, som kan sprede sygdomme som denguefeber. Jeg har nogenlunde en plan, når jeg vågner, men den ender ofte med at skride lidt. Under en katastrofe ændrer

“ Det er vigtigt at debriefe for at sikre, at vi arbejder rigtigt, men også for at sikre at de frivillige også får bearbejdet deres oplevelser. ”

tingene sig hele tiden, fordi der for eksempel kommer et nyt orkanvarsel, kæmpe regnskyl, strømafbrydelser, og så skal man gøre tingene på en anden måde. Sent i går aftes vidste vi for eksempel ikke, hvordan vi skulle komme fra Antigua til Barbuda i dag, fordi der ikke var nogle fly eller færger. Først kl. 24 fandt vi en lokal turistbåd, der kunne sejle os og vores udstyr derover.

i gaderne og husene. Det har jeg ikke oplevet før, og det er meget specielt. Der ligger døde dyr i gaderne, og der lugter af skrald og forrådnelse.

11:29

Vi tager til et område, der er helt ødelagt. Det kan tage op til et år, før de evakurede kan vende tilbage til et normalt liv med et hus, rindende vand og elektricitet. Folk har mistet alt, og jeg har set på Antigua, hvor påvirkede de er. Mange er i chok, har søvnproblemer og er stressede. Og når det regner, bliver børnene bange og græder. Der er mange, der frygter fremtiden. Vi skal forsøge at give folk håb og hjælpe dem med at håndtere den oplevelse, det har været.

12:05

07.40

Afgang til Barbuda. Jeg skal over og se ødelæggelserne for at kunne vurdere, hvad behovene er, og hvornår folk kan flytte tilbage. Og så skal vi opsætte en førstehjælpsklinik til de arbejdere, der er i gang med at rydde op efter orkanerne. Jeg er spændt på at se, hvor omfattende skaderne er.

09:05

Det første, vi ser, er fantastiske, kridhvide sandstrande og turkisblåt vand. Men så ser vi, at alle træerne er brune, fordi bladene er blæst af. Det ligner, at det hele er afbrændt. Væggene i husene er væk, så man kan kigge ind i folks stuer og soveværelser. Der er skrald over alt, væltede lygtepæle og elmaster. Der er helt stille på øen, for alle er evakuerede til Antigua. Jeg lægger mærke til dyrene, der forfølger os gennem gaderne. De er sultne. Det er surrealistisk og dommedagsagtigt at se grise, heste, æsler, hunde og katte gå rundt

rigtige mennesker med de største behov, der får hjælp. Heldigvis har vi et superstærkt hold lokale frivillige, som har erfaring med dette.

Vi sejler tilbage til Antigua. Jeg spiser nogle medbragte snacks om bord på båden, som bliver dagens frokost. Jeg har nu en bedre fornemmelse af, hvad indsatsen vil kræve. Vi skal blandt andet uddele kontanter, så folk, der har mistet deres levebrød – for eksempel landbrug – kan købe det, de har mest brug for. Her er ikke noget velfærdssystem. Og vi skal starte gruppeaktiviteter for børn, så de på en sund måde kan bearbejde deres oplevelser. Derudover er det vigtigt, at vi tilbyder psykosocial støtte til alle familiemedlemmer, da det ikke kun er børnene, der er påvirket, men også forældrene. Det virker ikke håbløst, men det er en stor opgave og det kommer til at tage lang tid.