Mit Røde Kors Bladet 2020 by Røde Kors

MIT RØDE KORS

NUMMER 1/2020

Helge inviterede hele byen med i Røde Kors

Vi skal huske at dyrke nye idéer

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Anne Skovgaard Ditte Nørgaard Goor Troels Donnerborg Brian Pabst Nikolaj Kristian Carlsen Ib Lundby Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Michael Drost-Hansen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 16. marts 2020. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk

Nogle gange kan en lille idé give forbløffende resultater. Et klassisk eksempel kommer fra sygehusverdenen, hvor den ungarske læge Ignaz Semmelweis i midten af 1800-tallet fik den idé, at personalet på fødeafdelingen skulle vaske hænder mellem fødslerne. Dødeligheden for både mødre og børn faldt drastisk! I vores egen Røde Kors-verden, er der også mange gode idéer. I dette nummer af Mit Røde Kors kan du fx læse om Røde Kors Aarup, der fik en god idé, da kommunen stillede et hus til rådighed. Den måde, afdelingen udnyttede den mulighed, har givet store resultater både i og udenfor Røde Kors i tråd med vores manifest om at gøre medmenneskelighed til en folkesag. Det er et fint eksempel på kreativ tænkning omsat til praksis. Innovation er ikke raketvidenskab. Det handler om at inddrage sine omgivelser, bruge sin sunde fornuft – og nogle gange sin fantasi – til at se nye muligheder. Og måske allervigtigst at have modet til at afprøve sine idéer. Ligesom i Aarup. Det er ikke altid, at alle er med på det nye lige fra starten, så det kan kræve mod. Ignaz Semmelweis blev fx udsat for latterliggørelse fra kolleger, der ikke troede, at noget så simpelt som vand og sæbe ville gøre en forskel. Kritikken forstummede, da resultaterne viste sig. Det går godt i vores forening. Så hvorfor finde på nyt? Det korte svar er, at der hele tiden er brug for at tænke nyt. Hvis vi ser os omkring, så forandrer både samfundet og dagligdagen sig i højt tempo. Den teknologiske udvikling buldrer afsted, men samtidig har velfærdssamfundet stadig vanskeligere ved at tage sig af de mest sårbare. Vi ser, at de nære samfund i by og på land bliver svagere og efterlader unge som ældre ensomme og utrygge. Det er tendenser, vi skal svare på med vores aktiviteter, men også ved at idéudvikle med andre, der vil gøre en forskel, og ved at inddrage dem, vi hjælper. Det er den eneste måde, vi sikrer Røde Kors’ relevans i et samfund fyldt med udfordringer for mange. Vi skal altid være klar til at hjælpe, der hvor behovene er størst. På den smarteste måde. Også de næste 150 år.

Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer juli 2020.

Sven Bak-Jensen, præsident

4 Altid til stede Facebook fik Nina til at stille op til bestyrelsen

16 Internationalt fokus Klimaændringer forandrer vores nødhjælp

6 Tema Gode ideér kan godt være små og have stor effekt

18 Portræt Niels Andersens far blev reddet fra koncentrationslejr af Røde Kors

15 Annonce Er nogen i din familie blevet reddet af De Hvide Busser?

20 Aktiviteter

15 Verden i følge Anders Ensomhed skal brydes i fællesskab

Vil du være med til at beslutte, hvor Røde Kors skal hen? Meld dig som kandidat til hovedbestyrelsen! Deadline er 6. april: mitrødekors.dk/frivillig/valgforberedelse

ALTID TIL STEDE

Nina fandt Røde Kors på facebook Det var et opslag på Facebook, der fik Nina Fjelstrup til at stille op til bestyrelsen i Røde Kors Lejre – Af Brian Pabst –

“Jeg kan vel godt bruge 4-5 timer om ugen på Røde Kors og støtte det gode arbejde,” tænkte Nina Fjelstrup, da hun så et opslag på Facebook. Røde Kors Lejre søgte folk, der ville stille op til bestyrelsen på den kommende generalforsamling. Som sagt, så gjort. “I opslaget stod, at man skulle kontakte den regionale udviklingskonsulent. I løbet af ingen tid kom der et møde i stand med bestyrelsen. Jeg fik en grundig orientering om arbejdet i afdelingen. Og jeg fortalte om mine kompetencer. Der var god kemi, og jeg tænkte: Yes, det her er lige mig,”

fortæller Nina. På generalforsamlingen i februar blev Nina så valgt til bestyrelsen – i øvrigt sammen med den nye formand for afdelingen, Birgitte Schytte. “Jeg ser frem til samarbejdet. Vores temperament passer sammen. Vi er begge meget udadvendte og har mod på, at der skal ske noget,” siger Nina.

Har egen revisor-virksomhed Nina har egen revisorvirksomhed, som hun har drevet gennem over 41 år i Roskilde. Nina – der er 66 år – har professionelt arbejdet med mange bestyrelser i selskaber

og foreninger i mange år. “Jeg har et stort netværk, som Røde Kors kan drage nytte af. Og som revisor har jeg overblik over økonomi og økonomistyring, som også kan blive til gavn,” fortæller hun. Hun kommer til Røde Kors som nyt medlem, men har gennem årene doneret både penge og tøj. Sidste år meldte hun sig som julevært, men det blev ikke til noget på grund af overvældende mange tilmeldte værter. “Røde Kors yder et fantastisk socialt arbejde, som jeg glæder mig til at blive en del af,” smiler Nina, der som noget af det første har tilmeldt sig intro-kursus for nye bestyrelsesmedlemmer.

Boye fra Gentofte er god til at være til stede “Jeg har det dårligt med at blive overrasket på den her måde. Og jeg er taknemmelig for buketten,” siger Boye Hermansen. Der lyser et lunt glimt i hans øjne. Nu flækker han i et smil, da han også får 15 års-nålen hæftet på sin Røde Kors-skjorte, mens han holder buketten. For 15 år siden startede han sammen med 20 andre som patientstøtte på Gentofte Hospital. Han begyndte som patientstøtte, da han var gået på pension.

og nærværende. Det er hovedsagen i jobbet.” Efter at have været patientstøtte nogle år fik Boye Hermansen et føl, som han skulle lære op. Før han gik på pension, var han journalist og kunne godt lide at være i kontakt med mange mennesker. Det har han taget med sig i sit nye job. I 2019 var der 985 frivillige patientstøtter i Danmark. De har hjulpet 751.458 gange og er dagligt til stede på de danske hospitaler.

En man kan dele sorger med

FOTO: NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN

“Jeg startede på en langtidsmedicinsk afdeling. Det er vigtigt at sætte sig ned og få en stilfærdig snak og høre på bekymringer og sorger, men ikke være rådgiver. Vi skal bare være til stede

Kender du og så en, der ligesom Boye fortjener en buket? Indstil dit forslag på mitrødekors.d k

FOTO: NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN

ISHØJ Minister køber genbrugssofa Da udviklingsminister Rasmus Prehn besøgte Røde Kors i Ishøj, forelskede han sig i en sofa. Den kunne have været med i Matador, mente ministeren. Nu står den på ministerkontoret: mitrødekors.dk/nyheder/sofa

ODENSE Samværdighed Frivillige er begyndt at gå ture med mennesker med psykisk sårbarhed. Det er en aktivitet under besøgstjenesten. Ejendomsmægler, Ole fra Odense, har meldt sig som frivillig og går ture. Det hjælper hans gå-ven: mitrødekors. dk/nyheder/maegler-ole-dedikerer-sig-til-detfrivillige-arbejde

SYDTHY Fredsvalg bestyrelsen i år Der var en plads ledig i bestyrelsen og to, der gerne ville have den sidste år. Det er de ikke vant til i Sydthy, men formanden var glad for interessen. I år endte det mere fredeligt: mitrødekors.dk/nyheder/kampvalg-i-sydthyfint-flere-vil-vaere-med

TEMA Vi handler, hvor vi ser behov. Men nogle gange skal vi handle pĂĽ en anden mĂĽde og lade andre komme til. Det har RĂ¸de Kors Aarup gjort. De har inviteret hele byen med om bord.

Helge har sat gang i hele byen

TEMA INNOVATION

“Vil I være med til at bestemme og skabe nye fællesskaber?” “Ja tak!”, svarede beboerne i Aarup, og pludselig var hele byen engageret – Af Anne Skovgaard. Foto: Michael Drost-Hansen –

“Jeg tænkte, at hvis der bare kommer 20, så kan det være, der kommer noget i gang. Men der kom 55, og der var slet ikke plads nok, så der blev slæbt campingborde ind, og folk rykkede stolene sammen. Det blev et helt folkemøde!” Energien strømmer ud af 84-årige Helge Roslinds stemme, når han fortæller om den 14. august 2019. Her havde han, som lokalformand i vestfynske Aarup, sammen med bestyrelsen og Assens kommune indkaldt byens borgere til møde. Dagsordenen lød: Er byens borgere interesserede i at stable nye fællesskaber på benene i nogle lyse kantinelokaler, der står ledige i det lokale plejehjem Birkely? Muligheden var opstået, efter et dagtilbud var blevet lukket af Assens Kommune. “Lokalafdelingen havde en fornemmelse af, at især en del af byens ældre ønskede

aktiviteter og fællesskaber. Typisk ville vi så starte en ny aktivitet, men vores frivillige har mere end rigeligt at se til, så vi valgte at gå en anden vej,” siger Helge Roslind, der netop er gået af som formand.

Fælles fodslag om fælles ansvar Den vej, som bestyrelsen havde drøftet på forhånd, gik ud på, at folkemødedeltagerne ikke bare skulle komme med idéer, men også drive de aktiviteter, de fandt fælles fodslag om. “Vi kastede bolden op og sagde højt og klart: Hvis der er nogle behov, er det jer her i Aarup, der skal være med til at løse og løfte dem,” fortæller han.

Glæden ved de nære ting Og ville Aarupperne så være med? Det ville de, og i løbet af en intens

eftermiddag med gule post-it-sedler og energi fra kaffe og brunsvigere, meldte en række borgere sig som tovholdere på en stribe aktiviteter. Fem grupper kom i gang i september og har kørt fast hver uge lige siden: madklub, syng-sammen-café for demente og deres pårørende, bankoklub, madklub for enlige mænd og en hyggesnakke-strikke-klub. Cirka 100 fortrinsvis ældre borgere deltager ugentligt i én eller flere af aktiviteterne i det, der nu hedder ’Café Birkely’. En af dem er Lone Bang Jensen, som er tovholder på syng-sammen-cafeen, hvor 15-20 sangglade hver uge opløfter stemmerne til Lene Siels ’De nære ting’ og andre populære sange: “Det er ganske enkelt en lykke at se, hvor glade folk er for at komme. Der er fx en 90-årige dame, Aase, som kommer syvotte kilometer herfra. Hun slutter hver gang med at sige, hvor meget hun glæder sig til at komme næste gang.”

Nødder er til for at knækkes

Helge Roslind og den nye formand, Ulla Falkesgaard, taler med Lone Bange Jenser, der driver syng-sammencafeen.

Personligt betyder det også noget for Lone Bang Jensen, at hun har ansvar for, at kaffen og guitaristen er på plads, og at der er rent og pænt, når sangen skal til at starte: “Der har vi i aktivitetsgrupperne lige måttet drøfte noget omkring husregler og fælles niveau for rengøring, som vi selv står for. Nogle gange var bordene altså ikke så pænt tørret af, men det er blevet løst. Jeg synes generelt, folk er gode til at tage ansvar,” siger Lone. En anden læring, eller som Helge Roslind udtrykker det ’en nød, der skulle knækkes’, er økonomien: “Vi begik fra starten den fejl at bede alle deltagere give fem kr. fast per gang per

“Vi kastede bolden ud og sagde højt og klart: Hvis der er nogle behov, er det jer her i Aarup, der skal være med til at løse og løfte dem.” – HELGE ROSLIND, FORMAND –

TEMA INNOVATION

Bankoklubben er et stort trækplaster blandt byens borgere.

aktivitet for at have en lille bund til diverse småudgifter, kaffe og lignende i aktiviteterne. Det var en fejl. Dels troede flere, pengene gik til Røde Kors, selvom jeg forklarede sammenhængen, dels føltes det for nogle som en for stor udgift – det kunne blive over 100 kr. pr måned for et par, hvis man deltog i flere ting. Så det gik vi væk fra. Nu betaler deltagerne to kr. for kaffe. Betalingen til madholdet er sat lavt, og så er der også donationer af blandt andet kaffe og kage fra lokale handlende.”

Caféen knopskyder Mens kommunen betaler huslejen, er det lokalafdelingen, der styrer den efterhånden godt fyldte kalender, står for kontakt til kommunen og via en styregruppe overordnet understøtter aktiviteterne. Og flere er på vej. I øjeblikket er der planer om en søndags-café, en madklub for enlige kvinder samt en sorg-gruppe for

“Det er helt vildt godt, at de har lagt det ud til folk selv at bestemme. De mange grupper viser jo, at der er mange, som går rundt med idéer og ønsker, de ikke rigtig har kunnet få afløb.” – Mille-Marie Find, tovholder madklubben –

efterladte, som Ældresagen vil stå for. Helge Roslind kan kigge tilbage på et liv som pensioneret praktiserende læge i byen igennem 35 år og et netop afsluttet virke som Røde Kors’ lokalformand i 14 år. Og han virker nærmest lidt uforstående overfor spørgsmålet om, hvorfor han, i en imponerende høj alder, skulle være en form for innovativ frontløber: “Altså det har været afgørende, at der var de her dejlige lokaler. Og så var bestyrelsen åben for at teste, om vi kunne gøre det på en anden måde. Det helt afgørende var og er, at borgerne har taget ejerskab til, hvad der skal ske i caféen.” Men hvad nu, hvis det modsatte var sket – at ingen havde meldt sig på banen? “Hm ja, det kunne jo godt være sket. Så havde vi nok måttet tage snakken i bestyrelsen og se, hvad det var udtryk for – selvom vi så nogle muligheder,” funderer Helge Roslind.

Mille-Marie Find har startet en madklub, fordi man spiser mere og bliver glad af at spise sammen med andre.

Mille-Marie og madklubben 21-årige Mille-Marie Find Jensen så også muligheder, da hun i den lokale avis faldt over invitationen til mødet i august. Hun kunne ikke komme, men havde sendt en besked til Helge Roslind om, at hun gerne ville stå for en madklub. Og sådan blev det. Mille-Marie sørger for middags-indkøb og opskrifter, som ca. 10 fortrinsvis ældre borgere hver tirsdag møder op for at kokkerere og nyde formedelst 30 kroner pr. gang. “Jeg har tidligere startet en madklub med nogle gymnasievenner, som jeg så for sjældent – og min mormor har ofte sagt, at man spiser mere, når man er sammen med andre. Derfor tænkte jeg, det også måtte kunne skabe glæde for andre, og at det kunne være et godt projekt at samles om,” siger Mille-Marie. Derfor skal alle bidrage med, hvad de

kan, dække bord, tage del i selve madlavningen og rydde op. Og det fungerer – også denne aften, hvor menuen står på mexicanske madpandekager med en salat af grønkål og butternutsquash. Mille-Marie har et sabbatår efter gymnasiet og arbejder på en fabrik i Assens. Hun er absolut yngste-kvinden i madklubben: “Jeg får meget ud af at være her, også fordi, det er med nogle mennesker, som ikke er på min egen alder. Jeg har for

eksempel lært noget om, hvordan man kommunikerer og planlægger. Det er en god kontrast til fabriksarbejdet, og vi har det super hyggeligt,” siger Mille-Marie og roser Helge Roslind og Aarup-afdelingen for initiativet: “Det er helt vildt godt, at de har lagt det ud til folk selv at bestemme. De mange grupper viser jo, at der er mange, som går rundt med idéer og ønsker, de ikke rigtig har kunnet få afløb for. Det kan de nu,” smiler hun. Helge selv er heller ikke færdig med at få idéer: “Jeg pusler med, om vi kan få et infoskilt eller noget i den stil sat op i den lokale biograf, før de kører film. For det ville da være ærgerligt, hvis folk ikke ved, at Café Birkely findes.”

“Vi skal gøre vores egen bane større”

Det at Røde Kors Aarup har inviteret hele byen med, er eksempel på, hvordan vi kan få flere med i fællesskaber, mener Røde Kors’ innovationschef Når en af Røde Kors’ lokalafdelinger opretter nye aktiviteter og tilbud, er ledestjernen: “Vi handler, hvor vi ser et behov.” Afdelingerne udvikler, styrer, leverer og evaluerer, og rigtig mange gode tiltag ser dagens lys. I Røde Kors Aarup tog man en helt anden rolle, fortæller Røde Kors’ innovationschef Andreas Hjorth Frederiksen: “Afdelingen gik fra at stå for det hele til

at hjælpe andres idéer på vej i lokalsamfundet. Det var ny måde at række ud på, og det har været med til at skabe værdi for mange mennesker i Aarup. På den måde kan man sige, at der er tale om innovation,“ siger Andreas Hjorth Frederiksen.

Modige Aarup Han synes, det er spændende, at man i vestfynske Aarup så en mulighed for at

skabe fællesskaber ved hjælp af nogle ledige lokaler, uden at igangsætte en langstrakt behovsvurdering først. “Via processen med det igangsættende stormøde for byens borgere gjorde man sit til at engagere lokalsamfundet. Arrangørerne opfordrede til, at de fremmødte ikke bare skulle komme med idéer, men også påtage sig tovholder-opgaver. Det harmonerer rigtig godt med vores ambition om

TEMA INNOVATION

“I Røde Kors Aarup tog man en helt anden rolle. Afdelingen gik fra at stå for det hele til at hjælpe andres idéer på vej i lokalsamfundet. Det var ny måde at række ud på, og det har været med til at skabe værdi for mange mennesker i Aarup. På den måde kan man sige, at der er tale om innovation.” at arbejde for og med medmenneskelighed og fællesskaber,” siger Andreas Hjorth Frederiksen. Han tilføjer, at det er ganske modigt, at man i Aarup fra starten lagde vægt på, at aktiviteterne skulle være selvkørende: “Der er vi jo i Røde Kors temmelig vant til at tage ansvaret. Så hvad nu hvis energien slipper op i grupperne undervejs, og tovholderne går?” spørger Andreas lidt retorisk og svarer selv: “Jeg tror, man som bestyrelse skal prøve at bevare modet og troen på, at der stadig er energi tilbage. Måske kan man mobilisere den ved et nyt folkemøde i byen, måske skal der noget andet til. Men noget af det vigtigste er at pleje det ejerskab, der ser ud til at være opstået blandt byens borgere.”

I takt med virkeligheden Her er andre nøgleord ifølge innovationschefen: nysgerrighed, lydhørhed og evnen til fx. at gøre noget andet, end man plejer. Han hæfter sig for eksempel ved, at

man i Aarup var hurtig til at reagere og gå i dialog med aktivitets-grupperne, da der viste sig utilfredshed med den model, man havde valgt for at opkræve et mindre deltagerbeløb. “Det er et eksempel på, at man ikke arbejdede efter en fast skabelon, men har justeret hen ad vejen, så det passede med virkeligheden. Den frihed og støtte til at tingene kan udvikle sig, er super vigtig.” I Aarup har man fra starten samtidig tydeligt kommunikeret, at det ikke var et krav, at man skulle være frivillig eller en del af Røde Kors for at være med til at udvikle Café Birkely. “Det er en vigtig indstilling at gå ud med, at afdelingen så at sige ikke gjorde det for at flage korset, men i stedet appellerede til, at de lokale skulle være med til at skabe nye fællesskaber. Og hvis folk kan se sig i det, som mange altså har kunnet i Aarup, BLIVER de jo ad den vej på sin vis også støtter af Røde Kors-principperne, og en del af fællesskabet,” siger Andreas Hjorth Frederiksen. I dag deltager mellem 80 og 100 men-

nesker hver uge i fem forskellige aktiviteter i Café Birkely, herunder madhold og bankoklub, og der er flere idéer om nye grupper på vej.

Hold idéerne varme I lige præcis Aarup opstod muligheden for at skabe noget nyt helt konkret på baggrund af nogle gode, ledige lokaler. Men lokalerne er ikke det vigtige her. Andre steder kan muligheden for at tænke nyt fx opstå i form af en gruppe gymnasieelever, der tropper op med en lidt løs idé, som rummer mulige nye fællesskaber. “Nogle afdelinger, som har meget at se til i dagligdagen, vil måske ved første kontakt sige ’nej tak’. Men hvis man ser sin rolle mere som hjælper end udfører, kan man måske holde en kontakt og senere stille krav til de unge om, at de finpudser på idéen og gør den mere skarp, og at man samtidig betoner, at det er de unge, som i høj grad skal være udførende,” siger Andreas Hjorth Frederiksen.

5 TIPS

TIL AT FÅ OG AFPRØVE NYE IDÉER

Vær nysgerrig og åben for at prøve nye ting af

Involvér frivillige, slutbrugere og mennesker omkring jer – og del ejerskabet med dem

Acceptér at lave fejl, lær af dem og justér undervejs

Samarbejd med andre – også dem, der ikke ligner Røde Kors

Husk behovene, men fokusér på at gribe mulighederne

KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG

Det er nemt at tilmelde sig kurser via mitrødekors.dk Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig. Det kræver blot, at du har et login til mitrødekors.dk. Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk. De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang. Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange. Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968. Sådan tilmelder du dig kurser via mitrødekors.dk:

TRIN 1

TRIN 2

TRIN 3

Åbn en internet-browser på din computer.

Klik på ’Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet.

Åbn siden mitrødekors.dk

Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet.

Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker du på ’Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.

Tryk på login og skriv din e-mail og din adgangskode.

Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region. Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ’Læs mere’. Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ’Tilmeld’.

Herefter trykker du på ’Tilmeld kursus nu’. Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Ca. 14 dage før kursusstart vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen. Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.

NB! Hvis du senere ønsker at afmelde kurset, klikker du på ’Min side’ og derefter ’Min kalender’ og kan her afmelde dig.

Anders: Vi lever i ensomhedens tidsalder Der er forår i luften. Vi længes alle efter at

Fortæl os din historie om:

DE HVIDE BUSSER For 75 år siden blev 17.500-20.000 mennesker reddet ud af koncentrationslejrene i Tyskland af danske og svenske hvidmalede busser med Røde Kors på siden og taget. Vi ved, at mange i Røde Kors har historien tæt inde på livet, og vi vil gerne give plads til jeres historie. Send din historie til Mathilde Risvig på maris@rodekors.dk, så kommer den på mitrødekors.dk

komme ud og mærke foråret og fællesskabet med andre. Men for mange har ingen at gå ud i foråret med. De føler sig ensomme. Og alt for ofte bliver ensomheden et problem for den enkelte. I virkeligheden er det vores allesammens problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Derfor har Røde Kors i fællesskab med blandt andet Ældresagen udfordret politikerne til at lave en national ensomhedsstrategi, så ensomhed bliver noget, alle tager alvorligt. Ensomhed skal være en faktor, der skal arbejdes med, hver gang der bliver lavet politik indenfor socialområdet, sundhed, boligbyggeri og infrastruktur. Men ensomhed tackles ikke alene gennem politik. Der skal medmenneskelig handling til. Vi er alle en del af løsningen. Røde Kors hjælper rigtigt mange ensomme mennesker. Vi skal række ud til endnu flere. Det gør vi med tiltag som den digitale fællesskabsplatform Boblberg samt nye samarbejder med andre organisationer om at spise sammen, nye butiksfællesskaber, nørklegrupper og meget andet. Lad os på tværs af samfundet sammen gøre dette medmenneskelighedens tidsalder. Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors

INTERNATIONALT FOKUS

KLIMAET FORANDRER VORES NØDHJÆLP Af Ditte Nørgaard Goor. Foto: Michael Drost-Hansen

Klimaforandringer betyder, at der kommer flere og voldsommere naturkatastrofer, hvor vind, vand og tørke hærger. Forberedelse og forebyggelse redder flest liv, når naturkatastroferne rammer. Røde Kors samarbejder med metrologer for at kunne varsle om katastrofer, inden de rammer. Forberedelse gør, at skaderne begrænses. Røde Kors skal altid være til stede med nødhjælp, når katastrofen rammer, men vi skal også investere langt mere i forberedelse:

Røde Kors planter træer, bygger stendiger og graver dræn for at mindske konsekvenserne af oversvømmelser, orkaner og tørke.

Røde Kors opbygger overvågningssystemer i samarbejde med metrologer og udsender varsler, laver evalueringsplaner og uddanner i førstehjælp.

Røde Kors samler folk op igen, efter katastrofen har ramt, og uddeler nødhjælp og penge.

KLIMAFORANDRINGER SKABER FLERE NATURKATASTROFER 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500

Antallet af katastrofer har været stødt stigende siden midten af 90’erne. I år 2000 tager grafen et spring, grundet hvad der bedst kan beskrives som et ’helvedes år’, hvor over 500 katastrofer rammer på verdensplan. Det gælder alt fra oversvømmelser i Mozambique, Kina og Indien til store tørkekatastrofer i Somalia og Afghanistan.

“Uden De Hvide Busser eksisterede jeg ikke” For 75 år siden blev Niels Andersens far reddet ud af koncentrationslejr af frivillige i hvide Røde Kors-busser. Niels er frivillig af taknemmelighed. – Af Troels Donnerborg. Foto: Camilla Schiøler –

“Til min elskede søn.” Det står der i den bog om De Hvide Bussers redningsaktion, som Niels Andersens far forærede ham få måneder, før han døde. Og det var ikke kun en bog, hans far gav ham. Det var en forpligtelse og en drivkraft til at fortsætte som frivillig i Røde Kors. “Nogle gange tænker jeg: Jeg gider sgu ikke – men jeg føler, at jeg skylder noget, og jeg synes, at jeg skal give noget tilbage,” siger Niels. 67-årige Niels Andersens far Erik blev taget af Gestapo den 9. januar 1945 på Østerbro i København. Han havde været en del af en modstandsgruppe, der blev trevlet op. Tyskerne sendte ham til koncentrationslejren Dachau ved München i kreaturvogne. Sammen med andre fanger forsøgte han at overleve, mens andre døde omkring dem. Først i slutningen af april 1945 lykkedes det Svensk Røde Kors at få dem ud og kørt hjem i hvide busser i danmarkshistoriens største redningsaktion. Niels er født syv år efter krigens afslutning og kunne i skolen finde på at prale med, at hans far havde været modstandsmand. Derhjemme gik han og hans søster på listefødder. “Min far gik aldrig i detaljer, og vi skulle være forsigtige. Man skulle passe på ikke at gøre ham vred eller ked af det. Han havde en kort lunte og kunne nemt sprænge i luften over småting. Han hadede for eksempel alt tysk,” siger Niels. Som barn vidste Niels ikke noget om posttraumatisk stress-syndrom, men efterhånden åbnede hans far for noget af det, der var foregået: At nogle af hans kammerater gav op og døde. At han aldrig ville komme sig over lugten af brændte lig. Niels kunne godt koble de oplevelser til

faderens udbrud. Det gjorde ikke Niels’ ungdomsoprør nemmere. “Vi gik jo rundt med en blanding af medlidenhed og irritation over ham, og det var svært at gøre oprør mod ham eller være i opposition, fordi vi vidste, hvad han havde været igennem,” siger han. Så mens hans søster blev tysklærer for at bygge bro til det, deres far var kommet til at hade, blev Niels uddannet gymnasielærer i engelsk, fordi hans far elskede englænderne, og idrætslærer, fordi hans far havde været elitesvømmer og vandpolotræner. “Jeg var slet ikke klar over, at jeg gjorde det for min far,” siger han. Langsomt begyndte Niels at forstå den arv, hans far havde efterladt ham, og som årene gik, fik de mange lange natlige samtaler, hvor de talte om livets store spørgsmål. Han blev klar over, at faderen også så noget i Niels, der ikke eksisterede i ham selv. “En dag sagde han, at han beundrede mig mit lyse sind. Det værdsatte han hos mig,” siger Niels. Han bliver rørt og får en klump i halsen. “Jeg har haft fornemmelsen af at have et nemt liv, og min far skulle jo bare have haft noget af den psykosociale hjælp, som vi leverer i Røde Kors i dag. Det er det samme med folk i flygtningelejre. Hvis man er smadret psykisk, er det svært at bygge noget op efterfølgende.” Det var først i 2004, da Niels begyndte som indsamlingsleder i Røde Kors, at han opdagede, at det i virkeligheden var Røde Kors, der stod bag redningsaktionen med De Hvide Busser, der bragte hans far hjem.

PORTRÆT NIELS ANDERSEN

DE HVIDE BUSSER Mellem december 1944 og maj 1945 blev 17.500-20.000 fanger reddet ud af koncentrationslejrene i Tyskland af danske og svenske hvidmalede busser med Røde Kors på siden og taget: dehvidebusser.dk

FOTO: SERGEI BOLTRUSHEVICH

AKTIVITETER

Frivillige i Røde Kors, Hviderusland, uddeler tøj til en mor, der vælger tøj til sine tre børn.

NØRKLERNE Tøj til Hviderusland Vi startede året i fin stil med at sende nørkletøj og tæpper til Hviderusland, hvor der er stor efterspørgsel. Det blev til tre udsendelser: 7,5 tons til Grodno samt 6,7 tons og 10 tons til Gomel – i alt 24, 2 tons. Hviderusland har meget fattigdom, og rapporterne viser, at vores tøj gør stor nytte. Læs rapporterne på mitrødekors.dk

1.000 tons tøj udsendt Siden vi startede med at registrere udsendt tøj i 2006, rundede vi med sidste udsendelse til Hviderusland 1.000 tons – eller en million kilo udsendt tøj. 450 tons nørkletøj og 550 tons genbrugstøj. Det er et ubegribeligt stort tal, som dækker over mange timers frivillig indsats, der har gjort en verden til forskel for modtagerne.

Vi mangler drengetøj

Vær på mitrødekors.dk

Hermed en opfordring til at sy mere drengetøj. Der er normalt masser af nørkletøj, så der er nok til alle – og vi supplerer også med tøj fra genbrug. Men i sidste udsendelse til Hviderusland var der på en af bilerne slet ikke noget syet drengetøj, og det er jo ikke så godt. Det er opskrifterne D1 – D4, og de er på mitrødekors.dk

Nørklerne er nogle af de flittigste med både snakke- og sytøj, strikkepinde – og på mitrødekors.dk. 6.000 følger nu aktiviteten, som i 2019 slog flere rekorder digitalt. Så kom endelig med, det kræver kun din mail adresse. Skriv til frivillighotline@rodekors. dk, hvis du vi have hjælp – og kom ind, hvor alle nyheder og opskrifter m.m. deles.

Lokale temadage hitter Overalt i landet holdes der lokale temadage dette forår. Her inviterer nørklere de nærmeste to-tre naboafdelinger til en eftermiddag med fællesskab, foredrag og ikke mindst kaffe og kage. En enestående måde at udveksle idéer på tværs og blive opdateret om sidste nyt om nørkleaktiviteten. Læs opskriften på en temadag på mitrødekors.dk

GENBRUG Unge i Aalborg samler tøj og penge Butikkerne i Aalborg har succes med at mobilisere de unge. Afdelingen har nu hele fire Fashions Scouts, bl.a. til markedsføring på sociale medier. Samtidig har butikkerne indledt et samarbejde med Handelsgymnasiet Aalborg, der i uge fem indsamlede 220 kg ungt genbrugstøj og 15.000 kr. til

AKTIVITETER

Røde Kors. Læs historien på mitrødekors. dk/nyheder/unge-i-aalborg-samler-toejog-penge

Lille butik med stor vækst Ikke kun flytning til større lokaler skaber vækst. Nyindretning og renovering kan også løfte omsætningen markant. I Ulstrup renoverede de sidste år butikken, og det kunne ses! Omsætningen steg 23 %. Små butikker kan sagtens vokse flot, når man arbejder med butiksoplevelsen. Læs om indsatsen i Ulstrup på mitrødekors.dk/ nyheder/lille-butik-skaber-stor-vaekst

Smid tøjet i nye klæ´r Smid tøjet-kampagnen har en håndfuld år på bagen og har været en stor succes: over 70 % af danskerne donerer brugt tøj til genbrug fremfor at smide det ud. Derfor er tiden kommet til at justere kampagnen. Det betyder, at Smid Tøjet fremover primært vil køre som en online kampagne henover året. Læs mere på mitrødekors. dk/nyheder/smid-toejet-tager-ny-formi-2020

Månedens fund hitter på mitrødekors.dk Unge frivillige Fashion Scouts spotter jævnligt gode genbrugsfund til Røde Kors Genbrug Instagram. Nogle af disse fund lægges månedligt på mitrødekors.dk, hvorfra de let kan printes. Det er populært og bruges i mange butikker i sorteringen og vinduespyntningen for at sikre de unge kunders opmærksomhed.

fonde og helt almindelige danskere. Røde Kors' andel af pengene fra årets Danmarks Indsamling skal hjælpe udsatte gadebørn i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

Kampagne for arv I januar lancerede vi en arvekampagne med fokus på fordelene ved at testamentere til Røde Kors. Kampagnen bestod af annoncer på Facebook og en direct mail med omdrejningspunkt i vores case, hovedbestyrelsesmedlem John Nicolaisen. De indsamlede leads er derefter løbende blevet kontaktet telefonisk. Vi har oplevet stor positiv respons og efterspørgsel efter mere information om emnet. Tre personer er sat i direkte forbindelse med advokater, da de var klar til at oprette testamente, og én person har allerede oprettet sit testamente, hvori Røde Kors er betænkt. Et testamente svarer typisk til en indtægt på 380.000 kr. til Røde Kors, når boet bliver gjort op.

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Nyt undervisningsmateriale – Krig og Medmenneskelighed

undervisningsforlag, har Røde Kors lavet et digitalt undervisningsmateriale med fokus på krig, krigens regler og Røde Kors’ særlige mandat i krig. Undervisningsmaterialet bidrager til, at et ellers abstrakt emne som krig og reglerne for krig bliver virkelighedsnært og relevant for skoleelever. Materialet erstatter det otte år gamle talk-materiale KRIG. Det er det eneste af sin slags til danske skoleelever.

Tak for jeres støtte til Venskabsprojekterne i 2019! I alt 92 Røde Kors-afdelinger har i 2019 støttet et af de 12 Venskabsprojekter i Europa, Asien, Afrika og Mellemøsten. Der er blevet støttet med 8,7 mio. kroner, hvilket er det største beløb til Venskabsprojekterne nogensinde. Så tusind tak for det! Venskabsmidlerne bidrager blandt andet til at sikre lige muligheder for og beskyttelse af de mest udsatte grupper i Rwanda og give lokalbefolkningen relevante værktøjer til at håndtere og forebygge vold og stofmisbrug i Kenya. Du kan læse alle nyheder fra Venskabsprojekterne på mitrødekors.dk/venskabsnyheder

I samarbejde med Alinea, Danmarks største

INDSAMLING Danmark gav 82 mio. kr. til børn på flugt

FOTO: ICRC

Årets Danmarks Indsamling i starten af februar sluttede med et imponerende resultat på hele 82 mio. kr. Indsamlingsresultatet, der er mere end 10 mio. kr. højere end sidste års indsamling, vidner om en flot opbakning fra skoler, virksomheder,

AKTIVITETER

mulighed for at blive ved med at udfolde sig med pensler og maling. Værkstederne flytter nemlig med, når familierne skal til Center Avnstrup. Udstillingen varede til den 8. marts.

15-årige Nerin er et af de børn fra Sjælsmark, som har udstillet på Charlottenborg i København.

VÆRKET

FOTO: RØDE KORS

Værkets 5-års jubilæum

INTEGRATION Eftersøgningstjenesten søger efterkommere til danske krigsfanger Eftersøgningstjenesten hjælper i øjeblikket Røde Kors i Tyskland med at finde nulevende efterkommere til krigsfanger, der opholdt sig i koncentrationslejren Neuengamme under Anden Verdenskrig. Genstande, som har tilhørt 12 danske krigsfanger, er nemlig dukket op i de tyske kz-arkiver, og de skal returneres til nulevende familiemedlemmer. Der er indtil videre fundet efterkommere til fem af fangerne. Læs om en af dem på mitrødekors.dk/ nyheder/mogens-har-ledt-efter-sin-bror-i75-aar-nu-har-han-faaet-en-sidste-hilsenfra-fortiden

Tal Dansk-café vinder integrationspris Røde Kors i Ballerups sprogcafé, Tal Dansk, har vundet kommunens integrationspris. Caféen er den første modtager af den nystiftede pris, og hæderen vækker naturligt nok glæde blandt de frivillige. “Vi er glade for at kunne hjælpe med det svære danske sprog, og vi er meget

stolte over at modtage integrationsprisen,” siger aktivitetsleder Michael Kvetny. Læs mere om prisen og Tal Dansk-caféen her mitrødekors.dk/nyheder/tal-danskcafe-modtager-integrationspris

ASYL Børn fra Sjælsmark udstillede på Charlottenborg Negin på 15 år er glad og stolt over, at hendes malerier er med på Kunsthal Charlottenborgs udstilling. Udstillingen hedder ’Sjælsmarks børn rykker ud’, og den er resultatet af et vellykket kunst-projekt for børnene på Center Sjælsmark. I et år har kunstneren Camilla Blachmann lavet et kreativt værksted for børnene på centeret. På værkstedet kunne børnene – med tre professionelle billedkunstnere som undervisere – fordybe sig og få sparring til at udtrykke sig med pensler og farver og på den måde fortælle om deres historier og håb. Negin har valgt at male om betydningen af et smil og om familiens flugt. Ligesom mange af de andre børn har hun været utrolig glad for kunst-værkstedet – at male er god måde at vise følelser på, siger hun. Heldigvis får både hun og andre børn

Søndag den 2. februar fejrede frivillige og aktivitetsledere Værkets 5-års-jubilæum i Frivillighuset. Værket er Røde Kors’ netværksgrupper for ensomme midt i livet – voksne mellem 30 og 60 år. Værket blev fejret ved både at kigge tilbage på projektets fem år, og den forskel Værket har gjort i forhold til mennesker, der oplever ensomhed, men også ved at kigge fremad og arbejde med Værkets udviklingspotentialer. Hvordan kan vi bruge de gode erfaringer og metoder fra Værket i andre aktiviteter, og hvordan ser Værket ud de kommende fem år? Værket fungerer godt i de større byer, men det har vist sig svært at få i gang i mindre samfund, antageligt fordi der er større risiko for at møde nogen, man kender, og tabuet om ensomhed er stort: mitrødekors.dk/nyheder/vaerketfyldte-fem-og-blev-fejret

FAMILIEAKTIVITETER Julehjælpen som døråbner i Odense Med Julehjælpen som døråbner i Odense har 165 familier vist interesse for at høre mere om Røde Kors’ familieaktiviteter. Det er blot én afdeling, hvor det viser sig tydeligt, at der både er behov for vores familiearbejde, samt for at julehjælpen er en rigtig god måde at få synliggjort for familier med behov for støtte, at vi er til stede. Familierne i Odense bliver nu kontaktet enkeltvis, så vi kan få overblik over, hvordan vi støtter familierne bedst. Der er i hvert fald familier nok til det første familienetværk, der skal starte op i Odense – og

TILMELD DIG KURSER PÅ MITRØDEKORS.DK/KURSER DET ER NEMT, HURTIGT OG SIKKERT

vi skal se på, om det er muligt, at der kan starte et netværk mere op.

FÆLLESSKABER Café for unge i Hadsten Afdelingen i Hadsten-Hinnerup har lejet sig ind i et butikscenter, hvor man vil åbne en frivillig drevet café, da der mangler tilbud til unge i byen. Initiativet har mødt stor opbakning, og på kort tid har mere end 100 unge meldt sig som interesserede i at blive frivillige. Ved opstartsmødet for nyligt var der også et stort fremmøde: mitrødekors. dk/afdelinger/hadsten-hinnerup/indlaegog-debat/vi-proever-efterleve-manifestet

BEREDSKAB Vand, vand og Røde Kors i beredskab Februar var en måned, hvor det regnede betydeligt mere end normalt. Kombineret med flere dages voldsom blæst gav det oversvømmelser flere steder i Jylland. I Horsens blev 11 boligblokke evakueret, og de lokale beredskabsstabe (LBS) har været aktiveret flere steder for at koordinere beredskabets indsats. I den forbindelse aktiverede Røde Kors vores Nationale Beredskab i trin 2 – såkaldt “informations-

beredskab”. FSB overvåger situationen og har været i kontakt med relevante myndigheder i de udsatte områder, hvor behovet for en Røde Kors-indsats er vurderet mest relevant. En mulig Røde Kors-indsats har fokus på psykosociale aktiviteter og praktisk hjælp blandt evakuerede samt eventuel dør-til-dør aktiviteter. Røde Kors’ bidrag indgår nu i de samlede kapaciteter for beredskabsstaben for Sydøstjyllands politikreds. Røde Kors har uddannet 14 beredskabsledere, som i den forbindelse blev varslet sammen med registrerede beredskabsfrivillige i Jylland. Beredskabslederen er uddannet til at håndtere en lokal Røde Kors-indsats i samarbejde med de øvrige beredskabsmyndigheder i en krisesituation.

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

225 kr. Kan sikre akut lægehjælp til 1 person 400 kr. Medicin og lægehjælp til 6 børn 1310 kr. 2 førstehjælpskits førstehjælpskit i krigs- og konfliktzoner Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 03-20 – PNS 485-29051

Øre

Sådan kan du støtte på: Brug girokortet, betal til MobilePay nr. 59 20 10 eller send MRK til 1290 (250 kr.)

Hjælp

børn i verdens grusomme konflikter

FOTO: XXXXXXXXX

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152