MIT RØDE KORS SAMMENSKUDSGILDE I FURESØ:
NUMMER 3/2016
“Indsamlingen er en fælles fest”
2
Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk
“Lad os hjælpe med at hjælpe”
Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Nina Due-Aundal (red.) Stine Oksbjerg Julie Bergstrand-Christensen Ib Lundby Niels Aage Giversen Helle Bjerre Østergaard (layout)
For nylig mødte jeg Kathrine. Hun var oprørt over, at så mange mennesker er ramt af krige og katastrofer, at der nu er drevet over 60 millioner mennesker på flugt. Og at sult samtidig er et grundvilkår for flere og flere mennesker. Hun synes desværre også, at det er svært at finde ud af, hvordan man hjælper bedst. Hvis man vil mere end at give penge.
Forsidefoto: Peter Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 27.000
Som jeg ser det, er vores fornemmeste opgave at hjælpe danskerne med at hjælpe. Det kan vi gøre ved at byde folk indenfor i vores Røde Kors-fællesskab, hvor de selv kan gøre en forskel for andre. Og vi kan byde folk indenfor som indsamlere den 2. oktober.
ISSN-nummer (offline): 2246-686X
Danskerne skal vide, at de kan regne med Røde Kors. Og det skal vi alle sammen være med til at fortælle dem. Vi kan bruge indsamlingsdagen som anledning til at vise, hvad Røde Kors ellers kan byde på. Det gør de fx i Furesø, som vi er på besøg hos i dette blad. Her er Røde Kors-indsamlingen en fælles fest i afdelingen, hvor de andre aktiviteter hjælper til og samtidig viser, hvad Røde Kors ellers kan tilbyde.
ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 12. august Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Indlæg til bladet Mit Røde Kors Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer medio december 2016. Deadline for indlæg er 17. oktober 2016 til redaktionen@rodekors.dk
Lad os vise danskerne, at der er mange muligheder for at gøre en forskel for andre gennem Røde Kors. Både ude og hjemme. Rigtig god indsamling! Hanna Line Jakobsen, præsident
3
INDHOLD
6
4
Landet rundt vad er der sket siden sidst? H
6 Tema Røde Kors-indsamlingen kan blive en fælles fest for hele afdelingen 12 Portræt Solvejg leder to “nørklerbesøgsklubber” 14 Kors og godt Kender du en, der vil være mentor for en løsladt? 16 To timer med John, der får tryghed fra vågeren Malene i en svær tid
12
18 Aktiviteter 18 Genbrug 19 Nørklere 19 Førstehjælp og samaritter 20 Socialt 20 Indsamling 21 Internationalt 21 Asyl 22 Kurser 24 Buketten Ezy giver børn et frirum
4
LANDET RUNDT
AALBORG
Ladywalk i Aalborg I det nordjyske har de dannet en ny gruppe med frivillige fra forskellige nordjyske afdelinger til den årlige Ladywalk i Aalborg. Birgit Sohn Christensen fra Nibe er tovholder for den nyudnævnte Røde Kors Himmerland. Afdelingen findes ikke fysisk, men det gør den denne ene dag om året, hvor 2.500 kvinder går en syv km lang tur i den gode dags tjeneste.
IKAST/BRANDE
RIBE RØDEKRO Venner vil vise vej i Ikast/Brande Der var et flot fremmøde til folkemødet om flygtninge og integration i Ikast/Brande i juni. Anders Ladekarl deltog i mødet og gav en gribende beretning med eksempler på skæbner, han har været vidne til. “Det afgørende for en god integration er job og venner. Alle flygtninge på ophold skal have en ven til at vise vej, og det er her, I kommer ind”, sagde Ladekarl.
Besøgstjeneste i Ribe fylder 40 år
52 smil i Danfoss Universe
I marts fejrede besøgstjenesten i Ribe 40-års jubilæum. Efter en bid brød og et glas tog aktivitetsleder Per Borgstrøm ordet og fortalte om stifteren af besøgstjenesten i Ribe, Bodil Johanssen. I 1976 så hun et behov for, at ensomme mennesker kunne få besøg af Røde kors. På fem år fik hun etableret en besøgstjeneste med 36 besøgsvenner.
I Rødekro var 52 børn og voksne fra integrationsaktiviteterne på udflugt til Danfoss Universe. Bitten og Mads Clausens fond gav entrébilletter. Alle havde en fantastisk god dag, og oplevelsesparken blev udforsket godt og grundigt. Den medbragte mad blev nydt i det gode vejr, og hjemturen gik forbi Gråsten Slot, så alle så Dronningens sommerresidens.
5
Har du en historie til Landet Rundt, så læg den på Landet Rundt på mitrødekors.dk
Med Agnete i Stevns roklub Da 96-årige Agnete Clausen fik besøg af Susanne Lie, der er leder af besøgstjenesten på Stevns, fortalte Agnete, at hun i 1949 var med til at starte Roklubben Stevns. Susanne forslog Agnete et genbesøg i klubben. Så Agnethe og hendes besøgsven, Ulla Nielsen, fik en fin rundtur. Agnete berettede om roklubben for mange år siden, og hun var imponeret over at se roklubben igen.
BORNHOLM STEVNS VORDINGBORG Bornholmske patientstøtter på studietur NAKSKOV
I april besøgte 16 patientstøtter fra Bornholm landskontoret på Blegdamsvej, hvor de bl.a. blev undervist i den psykosociale metode. Turen fortsatte til Nordsjællands Hospital, der gav et godt indblik i patientstøtters arbejde. Turen gav en bred viden om Røde Kors’ arbejdsmetoder og en masse inspiration til patientstøtteopgaverne. Turen fik støtte fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat.
Nørklere i Nakskov
Legestue i Vordingborg
I Nakskov besøger tre nørklere hver onsdag ved kaffetid et plejecenter til hygge i opholdsstuen med centrets beboere. Her bliver der nørklet efter alle kunstens regler, og snakken går til stor glæde for beboerne. Nogle af de ældre damer mindes, dengang de strikkede, og tænker på at begynde igen. Og mændene deltager gerne i snakken omkring kaffebordet.
I Vordingborg oprettede de i 2014 en legestue for børn i alderen 0-5 år. Der er nu 29 børn, der besøger legestuen, som har åbent to dage om ugen. Legestuen er lukket i skoleferien, så sidste dag før sommerferien skulle fejres med en udflugt til Møns Is. Legestuen samarbejder med Røde Kors-caféen, som sørgede for frikadeller til børnene – og det vakte lykke.
6
TEMA Den 2. oktober samler vi penge ind til Røde Kors-indsamlingen, så vi kan hjælpe dem, der har hårdt brug det. Men vi kan bruge indsamlingsdagen til mere end det. Vi undersøger, hvordan dagen kan blive en fest for hele afdelingen, og hvordan vi kan bruge anledningen til at vise alle Røde Kors’ aktiviteter frem.
7
TEMA MERE END EN INDSAMLINGSDAG
“Vi er sammen om at skabe et lokalt kendskab til Røde Kors. Og så synes vi jo også, det er sjovt at se, hvor meget vi får samlet ind.”
Vores fælles projekt Samarbejde, fællesskab og god stemning. I Furesø hjælper alle afdelingens aktiviteter til på indsamlingsdagen og gør dagen til en fælles fest. – Af Stine Oksbjerg. Foto: Peter Sørensen –
Den første søndag i oktober er en fælles festdag i Furesø. Bestyrelsen, aktivitetslederne og frivillige fra afdelingens andre aktiviteter hjælpes ad med at få indsamlingen planlagt og afholdt med stor succes. Tine Sahlgren er formand i Furesø og blev indsamlingsleder sidste år. “Vi er enige om, at afdelingen fungerer bedst, når vi hjælper hinanden. Sådan er det også til indsamlingen. Og alle de, der har lyst, kommer og hjælper. Vi hygger os og synes, det er sjovt at være med alle sammen,” fortæller Tine Sahlgren, der er meget tilfreds med indsamlingsdagen sidste år. Afdelingen holdt for første gang åbent i den store genbrugsbutik i Værløse, der fungerede som startsted, hvor alle indsamlerne hentede deres indsamlingsbøsser. Frivillige fra butikken, nørklerne, frivillige
fra familienetværket og fra integrationsaktiviteterne havde alle sammen opgaver på dagen og var med til at skabe en lokal fest. “Der blev løftet i flok,” siger Tine Sahlgren stolt.
Sammen om et fælles mål I månederne op til indsamlingsdagen holder afdelingen de første indledende møder. I første omgang mødes bestyrelsen og taler om dagen, og senere kommer alle aktivitetslederne med. Aktivitetslederne fortæller så om den kommende indsamling til de frivillige ude i aktiviteterne. De frivillige fortæller deltagerne i aktiviteterne om indsamlingen, og på den måde bliver indsamlingen en begivenhed for hele afdelingen – både frivillige og dem, der benytter afdelingens sociale aktiviteter. Ifølge formanden er indsamlingsdagen en
“Alt, hvad der kan gøres for at få nogle flere frivillige, er jo godt” Dorrit er frivillig i butikken i Værløse og har været en del af Furesøs bestyrelse i fire år. Dorrit har selv været ude at samle ind i flere år, og sidste år hjalp hun til i genbrugsbutikken på indsamlingsdagen, hvor hun delte vand og æbler ud. Ifølge Dorrit er butikken en hyggelig base på indsamlingsdagen og et oplagt sted at give folk muligheden for at høre mere om de andre aktiviteter. “Alt, hvad der kan gøres for at få nogle flere frivillige, er jo godt. Så det er helt sikkert en god anledning til at fortælle om aktiviteterne, når der kommer så mange folk ind i butikken og henter bøsser,” siger hun. Dorrit Vallentin – frivillig i genbrugsbutikken og patientstøtte på Nordsjællands Hospital – Hillerød
8
TEMA MERE END EN INDSAMLINGSDAG
“Det er en god måde at udbrede kendskabet til aktiviteterne på” Alette og René er en del af familienetværket. René ser indsamlingen som en mulighed for at vise, at Røde Kors ikke kun er aktiv én dag om året. ”Resten af året er vi mange fra andre aktiviteter, der gør en masse for at hjælpe. Det vil vi gerne vise på indsamlingsdagen. Det er en god måde at udbrede kendskabet til aktiviteterne på,” forklarer René. ”I familienetværket oplever vi, at brugerne i løbet af ganske kort tid har et ønske om at gøre noget godt for andre,” fortæller Alette og forklarer, at indsamlingen en oplagt mulighed. Alette Hoffmann og René Schriver – hhv. frivillig og aktivitets leder i familienetværket
god anledning til at styrke fællesskabet i afdelingen ved at samle alle om et fælles mål. “Vi er sammen om at skabe et lokalt kendskab til Røde Kors. Og så synes vi jo også, det er sjovt at se, hvor meget vi får samlet ind. For vi har jo alle sammen bidraget på en eller anden måde,” siger hun.
En stærkere afdeling På indsamlingsdagen har alle i afdelingen mulighed for at møde hinanden. Medlemmerne af bestyrelsen, aktivitetslederne og de frivillige, der normalt er optaget af hver deres område, arbejder sammen. Og ifølge Tine Sahlgren er det en god måde at holde fast i de frivillige på.
“Jeg tror, at folk er en del af Røde Kors, fordi de også gerne vil være sammen med andre og opleve fællesskabet. Og det er der i høj grad mulighed for på indsamlingsdagen,” siger hun. Mødet mellem frivillige fra forskellige aktiviteter er desuden godt for afdelingens arbejde resten af året, fordi det bliver lettere at snakke sammen og udveksle erfaringer, når folk kender hinanden. “Indsamlingsdagen er med til at styrke afdelingen og gøre os til en helhed. De frivillige kan møde bestyrelsen og omvendt, så man ikke bare er fremmede,” fortæller Tine Sahlgren og tilføjer: “Det er også godt for mig som formand
9
“Der var flere indsamlere, der tog flygtningene med ud at samle ind” For et år siden flyttede omkring 30 flygtninge ind på centeret i Jonstrup, der er en del af afdelingen i Furesø. I den forbindelse åbnede flygtninge caféen, hvor Helle er en af aktivitetslederne. Sidste år var caféen åben på indsamlingsdagen, så folk kunne hente og aflevere deres indsamlingsbøsser i caféen. Helle og flere af de andre frivillige hjalp til i cafeen eller var ude at samle ind. Også flygtningene ville gerne hjælpe med at samle ind. ”Der var flere indsamlere, der tog flygtningene med ud at samle ind. Det er en god måde for dem at lære deres lokalområde bedre at kende,” fortæller Helle. Helle Sommer – aktivitetsleder for Røde Kors Café Søndersø i Jonstrup
at lære alle sammen at kende og få en god dialog i gang”.
Alle aktiviteterne får noget ud af dagen Foruden at være med til at støtte op om indsamlingen er indsamlingsdagen en god mulighed for afdelingens øvrige aktiviteter til at vise deres aktivitet frem og måske finde nye frivillige. Og det vil afdelingen i Furesø i endnu højere grad sætte fokus på til indsamlingen i år. Det skal være muligt for folk at høre om alle aktiviteterne, når de kommer forbi butikken og henter en indsamlingsbøsse. “Vi vil gøre det mere event-præget i år. Det er tanken, at folk skal have mulighed for
at tale med en aktivitetsleder fra hver aktivitet, hvis de har lyst til det. Der kommer jo mange mennesker ind forbi, så hvis vi bare kan finde et par stykker blandt dem, der har lyst til at være frivillige, ville det jo være dejligt,” siger hun. Tine Sahlgren fortæller, at frivillige i afdelingen allerede kommer og tilbyder deres hjælp, fordi de har været med før og ved, hvad det handler om. “De begynder at tage ejerskab. Indsamlingen bliver mere og mere et fælles anliggende, fordi folk føler, de har del i det og kan se værdien i at være med for deres egne aktiviteter,” forklarer Tine Sahlgren.
10
“Det er meget oplagt, at man støtter op om sin lokale afdeling” Kaja og Elsebeth matcher flygtninge med danske netværksfamilier. Til indsamlingsdagen sidste år delte Elsebeth indsamlingsbøsser ud i genbrugsbutikken og hjalp med at tælle pengene op. ”Det er meget oplagt, at man støtter op om sin lokale afdeling, når man har et ansvar i afdelingen. Så selvfølgelig er jeg med,” fortæller Elsebeth. Kaja var ude at samle ind med to flygtninge fra Somalia. Hun spurgte dem, om de ville med, og de var glade for at kunne bidrage. ”Det var en rigtig god dag. Folk var venlige og åbne, da vi kom,” fortæller Kaja. Kaja Pihl og Elsebeth Lauridsen – aktivitetsledere for netværksfamilier
IDÉER TIL DEN GODE INDSAMLINGSDAG Den 2. oktober kan handle om mere end indsamlingen. Dagen står i indsamlingens tegn, men vi kan bruge den som anledning til mere.
Byd frivillige indenfor Mangler I frivillige, så er indsamlingen en god anledning til at rekruttere nye kræfter. Annoncér for eksempel efter frivillige til at løse mindre, tidsafgrænsede opgaver. Når de først lærer jer at kende, har de måske lyst til mere. I kan også lave jeres eget evalueringsskema, hvor indsamlerne kan notere, om I må kontakte dem omkring andre frivillige muligheder.
Informer om aktiviteter Lav et hjørne på indsamlingsstedet, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil vide mere om, hvad Røde Kors laver. Her kan nogle fra bestyrelsen være til stede og svare på spørgsmål. Nørklerne kan sidde og strikke, eller flygtninge fra integrationsaktiviteterne kan for eksempel bage kager fra deres hjemland og tage dem med. Det kan give anledning til at starte en god snak.
Skab en hyggelig dag Brug indsamlingen som en hyggelig aktivitet, hvor deltagerne i vores sociale aktiviteter er med til at samle ind. Det kan give fornyet energi at hjælpe andre – især hvis man selv er vant til at være den, der får hjælp.
Førstehjælpskurser Vi har en ambition om, at alle danskere skal kunne førstehjælp. Benyt lejligheden til at reklamere med, at man kan komme på førstehjælpskursus hos Røde Kors. Tag eventuelt dukker med, og lad indsamlerne prøve at give hjertemassage.
Sælg tøj og møbler Hold åbent i butikken, og brug den som afhentnings-/indleveringssted. Det skaber både synlighed om Røde Kors og kan give penge til butikken.
11
TEMA MERE END EN INDSAMLINGSDAG
Lad os vise Røde Kors’ ansigt til hele Danmark Tre spørgsmål til Anders Ladekarl:
kender man nogen, der har lyst til at blive indsamler. Og vi har altid brug for flere indsamlere.
Hvorfor er indsamlingen så vigtig? Røde Kors-indsamlingen er den vigtigste aktivitet i Røde Kors-kalenderen, fordi vi samler penge ind til dem, der har brug for hjælp. Og fordi, det er den dag, vi er ude og møder alle danskerne. Ikke bare for at bede dem om penge, men også for at vise, hvad Røde Kors står for. Det er en måde at vise Røde Kors’ ansigt på. De mange millioner, vi samler ind, er i høj grad et udtryk for den tillid, danskerne har til Røde Kors. Derfor er det vigtigt, at vi viser så mange aspekter af Røde Kors’ indsats på indsamlingsdagen som muligt. Sidste år slog vi rekord og samlede 25,5 millioner kroner ind. De penge har været en uvurderlig hjælp og er blandt andet gået til at hjælpe i Syrien, til sikre, at alle flygtninge får en ven, når de kommer til Danmark og til vores fængselsbesøgstjeneste.
Hvad betyder det at have hele afdelingen med på dagen? Vi har brug for alle til at gøre indsamlingen til en succes, fordi der er så meget brug for den hjælp, de indsamlede penge gør os i stand til at tilbyde. Vi ved også, at en god indsamling er med til at løfte afdelingen og løfte Røde Kors som helhed, hvis det har været en god indsamling. Og så er indsamlingsdagen en rigtig god anledning til at vise hele Røde Kors-paletten frem. Jeg vil gerne opfordre alle frivillige til at støtte op om indsamlingen. Både på selve dagen og også i tiden op til. Alle kan gøre en lille smule. Og det håber jeg, mange vil gøre. For det betyder rigtig meget for Røde Kors – både for vores hjælpearbejde ude i verden og i forhold til vores store indsats herhjemme.
Hvad kan frivillige fra afdelingernes andre aktiviteter gøre til indsamlingen? Man kan selvfølgelig melde sig som indsamler. Men man kan også bidrage på mange andre måder – både i planlægningen og på selve dagen. Det bedste er at spørge indsamlingslederne, hvad der er behov for, da de har overblikket. Jeg håber som minimum, at alle frivillige vil være med til at sprede budskabet om, at indsamlingen nærmer sig i deres netværk. For måske
Hør hvordan sa maritterne hjælper til med indsamlingen i Give: mitr ødekors.dk/ samaritterne-h jaelper-til
SOLVEJG IVERSEN • Født i 1939 i Herning • Leder af nørklerne i Snejbjerg og Tjørring udenfor Herning • Gift med “jordens rareste mand” Kurt, som hun har kendt siden folkeskolen • Har to voksne døtre og tre børnebørn på tre, otte og 11 år
13
PORTRÆT SOLVEJG IVERSEN
“Nørklerne er det sidste, jeg opgiver” – Af Julie Bergstrand-Christensen. Foto: Mathilde Bech –
I 1961 blev Solvejg Iversen uddannet narkosesygeplejerske,
Nørkleklubben er også en besøgsklub
fordi hendes højt elskede tante var det. Og fordi hun gerne ville arbejde med mennesker. “Det er vigtigt for mig, at de mennesker, som jeg omgås, har det godt. Hvis der er nogle, der er kede af det og har det skidt, så ville jeg gerne kunne hjælpe dem. Men det kan du selvfølgelig ikke altid,” forklarer Solvejg, der i sin tid som sygeplejerske bl.a. var med til at starte intensivafdelingen på Herning Sygehus. Der er særlig én oplevelse, Solvejg aldrig glemmer fra sin tid som sygeplejerske. En lille lyshåret dreng, som var druknet i et kar i malkerummet. Fire år gammel. “Jeg blev hysterisk, fordi vi ikke kunne få ham genoplivet. Jeg kan stadigvæk se ham for mig,” forklarer hun stille.
Strikketøjet er også i centrum, når Solvejgs to nørkleklubber mødes. Men det er ikke det vigtigste. “Det handler ikke om, hvor meget vi får strikket. Det handler om, at vi har det rart med at være her,” forklarer Solvejg. Hun var med til at starte nørklerne på Herning-kanten i 1999. I dag er de cirka 40 nørklere fordelt i tre grupper. Solvejg betragter det som besøgsklubber, hvor man tager sig af hinanden. Og netop fællesskabet er den væsentligste drivkraft for hende. De fleste af nørklerne er langt inde i pensionsalderen, hvor både sygdom og død ikke er til at komme udenom. Hvis én har været væk over flere gange, ringer Solvejg til dem. “Jeg skal passe på ikke at komme for tæt på, for så slæber jeg det jo med mig, når de bliver syge,” fortæller hun. Solvejg har ingen planer om at lægge strikkepindene fra sig lige foreløbigt, selvom hun har kørt sin afløser til lederposten i stilling. “Jeg kunne slet ikke tænke mig at holde op. Nørklerne er det sidste, jeg opgiver”.
Kapret ind i Røde Kors Arbejdet som sygeplejerske var hårdt men også spændende. Det at hjælpe andre har altid været vigtigt for Solvejg. Derfor lå tanken om at blive frivillig i Røde Kors ikke fjernt – det var bare ikke noget, hun selv havde overvejet. For cirka 35 år siden inviterede svigerinden Solvejg til generalforsamling i Røde Kors. Bare for at kigge. Kort efter var Solvejg medlem af bestyrelsen. “Jeg blev kapret,” konstaterer hun med et grin. I mange år var hun “praktisk gris” og hjalp til med Røde Korsaktiviteterne i Herning. Men efter mange år i et fysisk krævende job har kroppen haft svært ved at følge med Solvejgs mange projekter. En nedslidt ryg har kostet Solvejg tre operationer og tvunget hende til at trappe ned. Før sidste operation i 2014 havde hun en nerve i klemme i ryggen og kunne ikke gå. “Jeg sagde til lægen, at de var nødt til at gøre noget. Ellers dør jeg. Jeg kan ikke sidde i en stol og lave ingenting”. I dag er Solvejg gående og klarer sig selv, dog med en krykke til aflastning. Når smerterne engang imellem bliver for store, sætter hun sig helt stille med sit strikketøj. Det får hende til at slappe af.
14
KORS OG GODT
NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN
Landsmødet 2016: Debat om fællesskaber
Vi mangler mentorer for løsladte Kender du en, som vil hjælpe en løsladt videre i livet? Og som er over 25 år og bor i enten Odense, Aarhus, Aalborg, Vejle eller Esbjerg. Mange løsladte har svært ved at vende tilbage til livet uden for murene. Ny bolig, nyt job og dagligdags gøremål er blot nogle af de udfordringer, flere står alene med. En mentor er en tryg og tillidsfuld relation, som støtter den løsladte i de udfordringer, der er før, under og efter løsladelsen. Læs mere på mitrødekors.dk/nyheder/ frivillige-soeges-til-nyt-projekt
.
Den 5.-6. november mødes vi til landsmøde, hvor vi skal vælge en ny hovedbestyrelse og et nyt valgforberedelsesudvalg. Med fællesskab som overordnet tema for landsmødet fortsætter vi dialogen om, hvordan vi kan udvikle vores indsats i de kommende år. Siden 2011, hvor “Røde Kors i forandring” blev besluttet, er vi blevet mange flere frivillige til at løfte opgaverne og viser dermed, at vi er en vigtig aktør og samarbejdspartner i lokalsamfundet. Vi hjælper flere ensomme til at finde lokale fællesskaber, og flere socialt udsatte familier får hjælp gennem vores familienetværk. Men mange af de sociale udfordringer kan vi ikke løse alene. Senest er vi i gang med at sikre en god integration gennem projektet Venner Viser Vej sammen med andre lokale aktører. Landsmødet er en anledning til at gøre status på fællesskaber: Dem, vi har med andre aktører, med deltagerne i vores indsatser og med hinanden i Røde Kors. Det glæder vi os til at diskutere med formænd fra hele landet i november.
15
Hvad har gjort særligt indtryk på dig i dit frivillige arbejde?
“En pige spurgte, hvor mange penge vi fik for at være med. Jeg svarede, at vi gjorde det frivilligt. Det blev et vendepunkt for hende. Hun fandt ud af, at der var nogle voksne, som godt gad hende.” Jonatan, frivillig på weekendlejre for sårbare børn og unge, Odsherred
240
genbrugsbutikker er nu åbne i hele landet.
Det sker på Mitrødekors.dk
Det gik sidste års indsamling til Sidste år blev der samlet hele 25,5 millioner kroner ind til Røde Kors-indsamlingen. De penge har vi brugt til at hjælpe i Syrien, til flygtningestrømmene i Europa, til at hjælpe internt fordrevne i Ukraine, til fattige i Yemen, til integration af flygtninge i Danmark og til Fængselsbesøgstjenesten.
Netværk om digital kommunikation 113 afdelinger har oprettet en lokal Facebook-side. På mitrødekors.dk kan du blive en del af et netværk, hvor frivillige og ansatte deler erfaringer om digital kommunikation. Find netværket her: mitrodekors.dk/aktiviteter/formidling/netvaerk/ digital kommunikation. Du kan også følge med hver uge, når vi fortæller om ugen på de sociale medier.
16
“Min mor ville være glad” Den sidste tid kan være hård, når ens nærmeste skal dø. John og hans døende mor fik tryghed i de sidste timer af morens lange liv. – Af Stine Oksbjerg. Foto: Peter Sørensen –
Duften af lun sommerregn hænger stadig i luften, mens mørket har sænket sig om Plejecenter Lundehaven i Skovlunde. Inde på plejecenteret står John i et let oplyst værelse, der minder om en lille hyggelig stue med sofa, kaffebord med dug og familiebilleder i reolen. John står ved siden af en stor seng, der skiller sig ud fra resten af møblerne. I sengen ligger hans 95-årige mor, Ena Gerti. Hendes spinkle krop er skjult under den
store dyne, mens hun ligger med lukkede øjne og trækker vejret tungt. John holder hende i hånden. Han ved, at hun ikke har lang tid tilbage. En følelse af tryghed Natten før sad John og hans kone Hanne hos Ena indtil kl. 6 om morgenen. I nat har plejecenteret foreslået, at de bliver aflastet af en vågekone. John hørte første gang om vågetjenesten to uger tidligere og tænkte,
at det måske kunne være en mulighed, når tiden nærmede sig. Det bliver midnat, og vågekonen Malene
FAKTA I 2015 var vågetjenesten ude hos 1.017 døende mennesker på plejecentre, sygehuse og i private hjem. I alt blev der våget i 13.486 timer sidste år.
17
TO TIMER MED JOHN
Mød Malene, og hør, hvorfor hun er vågeko ne på mitrødekors.d k/ moed-malene
ankommer. Hun skal sidde hos Johns mor indtil kl. 4, hvorefter en anden våger kommer. Malene smiler og er venlig, og John føler sig straks tryg ved hende. Han er overbevist om, at hans mor også kan fornemme Malenes gode væsen. “Jeg tager virkelig hatten af for, at du påtager dig sådan en opgave. Det er fantastisk,” siger John til Malene. “Det er mig, der takker for, at jeg må få lov at være her,” svarer hun.
Den lille kattekilling Malene spørger, hvad Johns mor godt kan lide at tale om. John fortæller, at hun elskede at være i sommerhus. Han tager et af billederne ned fra reolen af en kattekilling med halen strittende lige op i luften. Den betød meget for moren. John har selv taget billedet og smiler ved tanken. Moren kan godt lide at høre om gode minder. Malene præsenterer sig og hilser på Johns mor, mens hun aer hende blidt på kinden. Der er fuldkommen roligt på stuen, da John går ud af døren og tager hjem for at hvile sig. Malene sætter sig i stolen ved siden af sengen, holder Johns mor i hånden og begynder at tale om sommerhus og katte – og at det er okay at give slip på livet. Med vågeren Hans Peter ved sin side sov Johns mor stille ind en time efter, at Malene var gået.
1.055
frivillige er tilknyttet vågetjenesten i hele landet.
18
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
GENBRUG
FOTO: CARINA SIMONS
findes i Røde Kors-butikkerne. Flere unge har udtalt, at de “er overraskede over, hvor meget godt der findes i butikkerne.” Og så bliver de jo fremtidens kunder.
Bag kameraet med skuespiller Natalie Madueño, kendt fra tv-serien “Bedrag”
STIL-kampagne kører igen Vi vil gerne have flere unge kunder i vores butikker. Så kort kan det siges, og grunden er, at unge i dag handler for milliarder i genbrug. Både i butikker, på loppemarkeder og på nettet. Unge lader sig ikke længere nøjes med modeindustriens diktat om, hvordan man skal se ud. De læser, ser og lader sig påvirke, men de skaber selv deres egen unikke stil. Og kan de finde noget, ingen andre har, noget der ser særligt ud og er sammensat på en speciel måde, så køber de det gerne. I Røde Kors-butikkerne får de tilmed oplevelsen af at gøre et kup, når de finder noget, der gør dem unikke. Vi har lige nu over 10.000 modeinteresserede, som følger @rodekorsgenbrug på Instagram, og det kunne være dejligt at se dem i butikkerne også. STIL skal inspirere Vi laver kampagnen STIL for at inspirere især yngre modeinteresserede. Materialet henvender sig således til en helt anden målgruppe, end vi er vant til at kommunikere med. I kampagnen viser vi kendte sangere og skuespillere klædt i smart genbrugstøj, hvilket inspirerer de unge og tiltrækker dem til vores butikker, som de forhåbentlig vil opsøge for at skabe deres eget unikke look. Hen ad vejen vil de vænne sig til at komme hos os og få øjnene op for alle de fantastiske fund, der
Alle stiller gratis op Alle stiller gratis op til den store produktion af bladet STIL. Et eksklusivt modeblad som STIL-magasinet ville ellers normalt koste en formue, men både frisører, stylister, make-up-artister, fotografer og ikke mindst modellerne, som er kendte sangere, skuespillere og lignende har valgt at give deres tid som en donation til Røde Kors. Ydermere stiller nogle af vores smukke kulturelle institutioner gratis lokaler og rammer til rådighed. I år har vi blandt andet fotograferet på Statens Museum for Kunst og Den Franske Ambassade i København. Møbler er også god STIL I år har vi valgt at slå et ekstra slag for vores møbelsalg og har fået lavet nogle flotte billeder af møbler og nips, der bliver kunstnerisk præsenteret i STIL-magasinet. Et par af billederne vil gå igen på to bannere, som sendes til alle møbelbutikker – og lægges på mitrødekors.dk som filer, så man selv kan bestille flere. STIL-kampagne og materialer Selve kampagnen kører i uge 43, som er ugen efter efterårsferien. I ugerne 41-42 vil alle butikker, der er med i kampagnen, modtage materialer. Der vil som tidligere år være to bannere til butikken, plakater til A-buk-skilte og en stak magasiner. Derudover kommer der pressemateriale og en lille drejebog – begge dele vil også blive lagt på mitrødekors.dk. Tag godt imod materialerne og benyt lejligheden til at få pyntet op og fundet noget af det bedste, unikke tøj frem til kampagnen. Magasinerne kan deles ud i butikkerne, når kunderne handler, men
vi anbefaler også at lægge dem andre steder, hvor unge færdes meget. Fx på byens cafeer, i biografen, i gymnasiets kantine, sportsklubben og lignende steder, så vi kan trække flere unge kunder ind, som ikke i forvejen handler i Røde Korsbutikkerne.
Butiksanalyse Vi har udsendt butiksanalysen til alle butikker på mail i år, og vi har fået omfattende information om hver enkelt Røde Kors Butik. Analysen indeholder nøgletal, som gør det muligt at sammenligne de enkelte butikker med lignende butikker, og der er et hav af information at finde. Fx kan man læse, at den gennemsnitlige omsætning pr. butik er 614.000 kroner, der er 34 frivillige i gennemsnit pr. butik, 64 % af butikkerne tømmer egne containere, og så tager hele 92 % af alle butikker imod Dankort. I 15 % af vores butikker kan man tilmed handle med MobilePay, og med den nye aftale med Danske Bank om gratis tilmelding kommer der helt sikkert mange flere butikker med i ordningen i løbet af i år og næste år.
Årsmøde for genbrug Vi glæder os til at se aktivitetsledere/ ledelser til årsmøde for genbrug søndag den 11. september 2016 i Vingsted ved Vejle. Se eventuelt kursusbeskrivelsen under Kurser på mitrødekors.dk. Har jeres butik endnu ikke tilmeldt jer, så skriv til kursus@rodekors.dk. På glædeligt gensyn til en dag, hvor du kan møde andre butiksledere, danne netværk og få en masse information og inspiration om Røde Korsgenbrug.
Materialer, billeder og mere omtale af STIL-kampagnen findes på mitrødekors.dk
19
NØRKLERE Sårbare i Danmark
Kig på mitrødekors.dk Med begrænset plads i bladet bliver mange nyheder publiceret på det elektroniske mitrødekors.dk. Vi anbefaler derfor at kigge derind jævnligt. For at komme på mitrødekors.dk, skal du være registreret i
Vi har sendt 9,6 ton nørkletøj til Rwanda. Se billederne på mitrødekors.dk. FOTO: INGOLF B. SKIPPER
Vores nye udviklingsplan understøtter, at vi skal hjælpe flere sårbare i Danmark. Til temadagene kom der mange fine forslag til, hvordan vi kan hjælpe med strikkede og syede ting som for eksempel lune tæpper og sokker. Støtter jeres nørklegruppe noget konkret i Danmark, fx samarbejder med et asylcenter, vil vi gerne høre om det og formidle de gode historier videre. Skriv til cfric@rodekors.dk, eller ring til 3120 9917.
Mail til pakkecentralen
Sidste år uddelte vi 1.200 tæpper til asylcentre
vores medlemssystem KONTAKT med en mailadresse. Er du ikke det endnu, kan du skrive til kontakt@rodekors.dk og oplyse dit navn, mailadresse samt afdeling og aktivitet. Herefter vil du modtage en mail med en invitation til mitrødekors.dk, hvor der står, hvordan du logger på.
Røde Kors’ pakkecentral i Kliplev kan nu træffes på mail: pakkecentral@rodekors. dk. Pakkecentralens frivillige er der ikke hver dag, og derfor kan du godt forvente lidt længere svartid.
Årsmøde Den 12. november afholdes årsmøde i Horsens for nørkleledere. Se nærmere beskrivelse i kursuskataloget på mitrodekors.dk/frivillig/kursuskatalog. Invitationer sendes ud efter sommerferien.
FØRSTEHJÆLP OG SAMARITTER Alle skal kunne førstehjælp
Tilmeldingsfristen til årsmødet er 30. september på mail: kursus@rodekors.dk
Årsmøde og temamøde Der er årsmøde og temamøde for førstehjælp i weekenden den 19. og 20. november. Da vi gerne vil understøtte, at aktiviteten deles på flere personer i afdelingen, er der mulighed for, at to kan deltage fra hver afdeling.
FOTO: MERETE MCCARTHY
Kurser til egne frivillige At alle skal kunne førstehjælp, er en del af vores nye udviklingsplan, og derfor er rigtig mange instruktører i gang med at give førstehjælpskurser til alle Røde Korsfrivillige. Opgaven løses på mange måder i afdelingerne. Nogen udbyder korte orienteringskurser, andre tilbyder ledige pladser på de kurser, afdelingen i øvrigt afholder, så disse bliver fyldt op. Nogle instruktører møder op i butikkerne og underviser de butiksfrivillige i førstehjælp, mens de alligevel er på vagt. Enkelte afdelinger har gjort et førstehjælpskursus obligatorisk for nye frivillige. Alle har taget godt imod denne del af vores nye udviklingsplan.
Kurser til lærere og elever Vi fortsætter vores samarbejde med Carnegie-Fondet, hvor vi udbyder gratis kurser til lærere, så de kan undervise efter vores skolematerialer. Sidste år uddannede vi 200 lærere i grundskolerne, og hvis vi antager, at hver lærer efterfølgende underviser fem klasser, hvilket svarer til ca. 125 elever, så giver det over nogle år 25.000 nye førstehjælpere. Med den nye pulje kan vi uddanne yderligere 200 lærere, så over en årerække giver det rigtig mange børn et naturligt forhold til det at kunne yde førstehjælp.
Christian Bitz lærer førstehjælp i forbindelse med årets sommerkampagne
20
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
SOCIALT Det virker!
I er specialister I kan noget særligt, som kommunerne ikke kan i samme grad. For det første har I mere tid til den enkelte, og I kan derfor finde frem til de konkrete udfordringer, hvor hjælp er nødvendig. Det offentlige kan bidrage til arbejde og bolig, men de kan ikke sikre, at den
Læs mere på mitrødekors.dk/nyheder/ kommunerne-vil-os-0
FOTO: MARIE L. MUNKEGAARD.
Alle jer, der hver uge mødes med flygtninge og øver dansk, hjælper med at forstå dansk kultur og danske normer og meget andet, I gør en kæmpe forskel. Det har vi aldrig været i tvivl om. Men nu har vi det sort på hvidt. En ny undersøgelse, som LG Insight har lavet for os, viser, at jeres indsats er afgørende for integration af flygtninge i Danmark.
Samarbejde er afgørende, hvis vi vil god integration.
enkelte får netværk og sociale kontakter og mulighed for at være sammen med andre. Det kan I.
90 % vil gerne udbygge samarbejdet. Samarbejdet med kommunen og andre aktører lokalt er helt afgørende for, at vi kan sikre, at alle flygtninge får den hjælp, de har brug for. Mange af jer er allerede i gang med at skabe samarbejde på tværs. Og flere af jer planlægger events og dialogmøder til efteråret i “Venner Viser Vej”-regi. Vil du høre mere om, hvordan I kommer i gang, så skriv til integration@rodekors.dk
Sammen om integration Undersøgelsen viser, at 88 % af kommunerne er tilfredse med vores indsats, og
INDSAMLING Indsamling til sultramte familier En alvorlig tørke har ramt Syd- og Østafrika. Flere hundredtusinde familier har mistet deres livsvigtige afgrøder på grund af fejlslagen høst og har nu desperat behov for mad. Værst går det ud over børnene, der lider af underernæring. Vi har derfor startet en indsamling, så vi kan hjælpe med at brødføde de familier, der er truet af sult. Pengene fra indsamlingen går til vores projekter i Zimbabwe og Malawi, som er nogle af de hårdest ramte områder. I Zimbabwe uddeler vi økonomisk støtte til familier, så de kan købe importerede afgrøder. I Malawi uddeler vi hver dag et måltid mad til udsatte skolebørn. Hvis du vil vide mere om indsamlingen, kan du kontakte Mette Pind Jørum på 3525 9214.
Del din søndag med mennesker i nød Søndag den 2. oktober afholder vi som bekendt årets Røde Kors-indsamling. Landet over er mange af jer allerede i fuld gang med at planlægge dagen, så vi kan sikre den bedste indsamling. Vi har altid brug for flere indsamlere. Brug dit netværk, lav en konkurrence om, hvem på arbejdspladsen der kan samle mest ind, kontakt børnenes eller børnebørnenes skole, og hør, om de vil være med. Kun fantasien sætter grænser. Hver indsamler får typisk omkring 1.000
Læs mere om Røde Korsindsamlingen på mitrødekors.dk/aktiviteter/indsamling
kroner i indsamlingsbøssen. For det beløb kan vi give mad til 28 underernærede børn i en måned. Man kan melde sig som indsamler på rødekors.dk eller på 7010 0000. Kontakt Tine Brendstrup på 3525 9302, hvis du har spørgsmål. Rigtig god indsamling!
Vi har brug for indsamlere i hele landet den 2. oktober.
21
INTERNATIONALT Støtte til Liberia og Kenya Liberia og Kenya er kommet på listen over venskabslande, som afdelingerne kan støtte. Den overståede ebola-epidemi ramte blandt andet Liberia i Vestafrika hårdt. Og da sundhedsvæsenet i forvejen er meget skrøbeligt, er der massiv brug for at ruste Liberias samlede modstandskraft mod nye katastrofer og sygdomme. Venskabsprojektet retter sig derfor blandt andet mod at træne frivillige i at spotte sygdomstegn og sikre, at jævnlige udbrud af for eksempel kolera, malaria og meningitis ikke spreder sig.
Målrettet indsats i Kenyas slum Det andet nye venskabsland er Kenya, som huser nogle af verdens værste slumområder - blandt andet Tudor Slums
mitrodekors.dk/aktiviteter/ afdelingernes-internationale-arbejde/find-svar som tvinges ud i prostitution som følge af ekstrem fattigdom. Vi informerer blandt andet om, hvordan de bedst kan beskytte sig imod HIV/AIDS. Vand sælges fra en kiosk i et slumområde i Kenya, som er nyt venskabsland.
Oplæg om venskabsland
i Mombasa. Her kan afdelingerne fra i år og til og med 2018 støtte et projekt, som arbejder for sundere liv for børn og kvinder i området. Det sker blandt andet gennem oplysning om ernæring og familieplanlægning. Vi har også fokus på hjælp til kvinder,
I kan læse mere om alle venskabslandene ved at trykke på landkortet/“Røde Kors i Verden” på forsiden af mitrødekors.dk. Hvis din afdeling har lyst til at arrangere en aften med oplæg om et eller flere venskabslande, er I velkomne til at kontakte os i AIA på aia@rodekors.dk for hjælp og information.
ASYL
Mor og søn finder hinanden efter to års adskillelse.
Trace the Face Røde Kors' Eftersøgningstjeneste opsporer familiemedlemmer, der er blevet adskilt under flugt eller som følge af krig, konflikter eller naturkatastrofer. Eftersøgningstjenesten behandler ca. 700 sager om året. Trace the Face er et nyt eftersøgnings-
redskab, hvor mennesker, der leder efter forsvundne, kan uploade et billede af sig selv. Billederne bliver printet ud på plakater og hængt op på asylcentre, togstationer, ved grænseovergange, i foreninger og i organisationer i hele Europa. På den måde kan man via plakaten – eller hjemmesiden – finde familiemedlemmer. Lige nu er der omkring 1.300 billeder på hjemmesiden, og hver måned kommer ca. 100 nye til. Det eneste, som bliver offentliggjort, er billedet af eftersøgeren og familierelationen til den person, der ledes efter. Alle andre informationer er fortrolige.
Årlig mindedag Den 30. august er International Dag for Savnede Mennesker – en årlig mindedag,
hvor opmærksomheden rettes mod de mange millioner af mennesker, som har mistet kontakten til deres kære. Vi markerer dagen. Du kan både før og efter dagen hjælpe med, at flest mulige får kendskab til dagen og Eftersøgningstjenestens vigtige arbejde. Bestil materiale eller oplæg om Eftersøgningstjenesten på tracing@ redcross.dk. Kender du nogen, der har mistet kontakt til et familiemedlem, så hjælp os med at fortælle om Eftersøgningstjenesten. Du kan finde flere oplysninger om Eftersøgningstjenesten på rodekors.dk.
Læs Aslans historie: mitrode kors.dk/nyheder/jeg-vilgoere-alt-finde-min-soen
22
KURSER I EFTERÅRET 2016
KURSER TILMELDING
mitrødekors.dk/kurser Telefon: 3529 9523
Læs mere om kurserne i kursuskataloget på mitrødekors.dk/frivillig/ kursuskatalog
Frivilligkonsulent Rasmus Egeskjold Tlf.: 3169 6178 raege@rodekors.dk Kursuskoordinator Marlene Jacobsen Tlf.: 3529 9523 kursus@rodekors.dk
BESTYRELSER Landsmøde Den 5. og 6. november 2016 afholder Røde Kors landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Temaet er fælleskaber. Udover drøftelse af vigtige foreningspolitiske emner skal der vælges en ny hovedbestyrelse og et nyt valgforberedelsesudvalg. Afdelingerne må stille med hver en repræsentant, og afdelingens førsterepræsentant er formanden. Eventuelle yderligere repræsentanter udpeges af bestyrelsen. Tid: 5.-6. november Sted: Nyborg Strand Tilmeldingsfrist: 3. oktober
GENBRUG Butikslederkursus På kurset præsenteres Røde Kors’ samlede genbrugsvirksomhed. Undervisningen omfatter butikskoncept, indretning og drift, ledelse og markedsføring – alt sam-
men emner med relation til det daglige arbejde i butikken. Pladserne forbeholdes aktivitetsledere, der ikke før har deltaget. Tid: 3.–5. oktober Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 1. september
SOCIALE AKTIVITETER Årsmøde for de sociale aktiviteter inkl. asyl Årsmøde for sociale aktiviteter med fælles oplæg og tid til status i de enkelte aktiviteter. De deltagende aktiviteter er: Integration, Asyl, Fængselsbesøgstjenesten, Familienetværket, Værket, Qnet/Qcafe, Primus Motor, Vågetjenesten, Patientstøtter og Besøgstjenesten. Tid: 19. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
23
KURSER
Temadag for Integration: Tag del i Danmark Er du frivillig i integrationsaktiviteten? Og mangler du viden om, hvordan du kan støtte flygtninge i at blive aktive medborgere i Danmark? Synes du, det er vigtigt, at de bliver en del af lokalsamfundet og det brede foreningsliv? Så kom til temadag og hør mere om, hvordan frivillige på forskellig vis kan bidrage til, at flygtninge bliver en del af lokalsamfundet med de erfaringer og ressourcer, de har med sig. Tid: 20. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
Temadag for Besøgstjenesten Inspiration og hyggeligt samvær er i højsædet på denne temadag. Kom og mød andre engagerede aktivitetsledere fra rundt om i landet til en dag, som byder på spændende oplæg og udveksling af erfaringer og gode idéer med dine frivilligkollegaer i Besøgstjenesten. Tid: 20. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
Temadag i Vågetjenesten Kom og få føde til hjerne og hjerte, bliv inspireret og få en god snak og et godt grin sammen med dine frivillige kolleger i vågetjenester fra hele landet. Tid: 20. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
Temadag for aktivitetsledere i Patientstøtterne I forlængelse af årsmødet for sociale aktiviteter afholder vi dagen efter en temadag, som tilbyder inspiration, faglighed, netværk og hygge. Tid: 20. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
FØRSTEHJÆLP Årsmøde for førstehjælp Årsmøderne sikrer en tæt kobling til de strategiske indsatser i Røde Kors og en bedre vidensdeling mellem hovedbestyrelsen og frivillige. På årsmødet gør vi status på implementeringen af den nye udviklingsplan for førstehjælp og på de opgaver og udfordringer, der ligger foran os i 2017. Tid: 19. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
veksles der mellem fælles oplæg og status og nyheder i egen aktivitet, fx udviklingsplanen og samarbejde i egen afdeling om støtte til sårbare i Danmark samt sidste nyt fra aktiviteten. Mødet er for nørkleledere fra hele landet, og der må deltage én person pr. nørklegruppe. Tid: 19. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
SAMARITTER
Temadag for førstehjælp
Årsmøde for samaritterne
Temadagen henvender sig til aktivitetsledere og teams, der arbejder med førstehjælpsaktiviteten. Formålet med dagen er at skabe mulighed for vidensdeling og sparring samt undervisning i nye tiltag i forhold til administration og udvikling af førstehjælpsaktiviteten. Tid: 20. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
Læg vejen forbi Horsens, hvor der atter er årsmøde for samaritter-aktiviteten. Tid: 19. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE & SKOLETJENESTEN Årsmøde for AIA & Skoletjenesten Vi gør status på de internationale aktiviteter i afdelingerne. Og vi kigger fremad på det kommende års initiativer. Tid: 19. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
NØRKLERE Årsmøde for nørklerne For første gang afholdes årsmøde for nørkleaktiviteten sammen med en række af Røde Kors’ øvrige aktiviteter. På mødet
Temadag for samaritterne Der afholdes samaritter-temadag den 20. november på Hotel Opus i Horsens. Tid: 20. november Sted: Hotel Opus Horsens Tilmelding fra: 2. september Tilmeldingsfrist: 30. september
Få jeres helt eget Introduktions kursus til Røde Kors “Introduktion til Røde Kors” varer 2-3 timer og er relevant for alle frivillige. Kurset giver en introduktion til Røde Kors’ historie, organisation, principper, aktiviteter mv. og afholdes af frivilligundervisere lokalt hos jer. Undervisningen er gratis, og der er kun udgifter til forplejning og kørselsgodtgørelse for frivilligunderviserne. Kontakt konsulent Rasmus Egeskjold, tlf. 3169 6178, raege@rodekors.dk, Læs også mere på Mit Røde Kors under – ”Aktiviteter” – ”Formidling”
RØDE KORS, BLEGDAMSVEJ 27, 2100 KØBENHAVN Ø
Magasinpost UMM ID-nr.:46152
Ildsjælen Ezy
FOTO: PRIVAT
Det er søndag formiddag, og Ezy er i fuld gang med at sende 20 børn afsted på ferielejr. Pludselig dukker formanden i Esbjerg, Niels Aage og formanden for kommunens socialudvalg op. Sammen med ferielejrens frivillige overrækker de en stor buket blomster til en overrasket Ezy. Ezy er kendt som lidt af en ildsjæl i Esbjerg. Hun står i spidsen for mange af afdelingens sociale aktiviteter og har i år sendt hele 68 glade børn afsted på ferielejre. En gruppe grønlandske børn har en særlig plads i Ezys hjerte. Ud over at få børnene med på ferielejre sørger hun også for, at de kan deltage i forskellige fritidsaktiviteter og
inviterer dem med til sociale aktiviteter med danske familier. Ezy syntes, en buket blomster var alt for meget – det synes vi bestemt ikke.
Kender du en , der ligesom Ezy fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin indsats? Indstil dit forslag på mitrødekors.d k