Systemisk Narrativt Forum - Nr. 3 2017 by Dansk STOK

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

JULI 2017

STOK Event 2017

Stemninger og oplevelser fra STOK Event 2017

Emotioner og følelser i systemisk terapeutisk praksis af Paolo Bertrando og Teresa Acelloni

danskstok.dk

STOKS Årsmøde Back to basic – anno 2017 Systemisk og narrativ integritet, en invitation til nye landskaber

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

b@danskstok.dk

LOKALE KONTAKTPERSONER

Lisa Romlund

Nordjylland

BESTYRELSEN

(Formand)

21 30 87 45 lisa@danskstok.dk

Christina Helgestad (kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 chris_helgestad@ hotmail.com

Rikke Horsgård

42 43 63 43 rikke.horsgaard@ gmail.com

Julie Falentin 29 46 85 13 juliefalentin @gmail.com

Jørgen Malmkjær-Mørch

30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk

Sune Boysen

23 69 08 80 sune@danskstok.dk

Dorte Nikolajsen

61 36 41 01 dorte@danskstok.dk

SUPPLEANTER: Klavs Lindequist

28 43 03 67 klavs@lindequist.dk

Kirsten Worm kirsten.worm@ oncable.dk

Vestjylland —

Østjylland

Søren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 slnsorenleth @gmail.com

Sydjylland

Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk

Fyn —

København

Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk

Sydsjælland

Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk

Bornholm

Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk

MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende

350,-

Sambo 300,(oplys sambos navn)

OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist

Bladudvalg:

Klavs Lindequist

Materiale sendes til: klavs@lindequist.dk

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:

4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:

www.danskstok.dk

Webmaster:

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Deadline for næste nummer: 1. september 2017 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout:

Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

INDHOLD

FORSIDEFOTO: OLYA STECKEL / SHUTTERSTOCK.COM · FOTO DENNE SIDE ØVERST HØJRE: BILLION PHOTOS / SHUTTERSTOCK.COM

STOK Event 2017

Emotioner og følelser i systemisk terapeutisk praksis

Fredag d. 19. maj afholdt STOK for første gang STOK Event

af Paolo Bertrando og Teresa Acelloni

FORENINGEN

BØGER

ARTIKLER

18 Emotioner og følelser

Fra redaktøren

38 Lokalt

Bøger til inspiration De mange veje mod inklusion

STOK Nord

Mønstre i interpersonelle interaktioner

STOK Syddanmark

Narrativ team-refleksion Uærbødighed og fordomme

46 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer

48 STOKS Årsmøde 2017 Back to basic – anno 2017 Systemisk og narrativ integritet, en invitation til nye landskaber

STOK EVENT 10 STOK Event 2017 14 Stemninger fra

STOK Event 2017

i Systemisk Terapeutisk Praksis

af Paolo Bertrando og Teresa Acelloni

26 Refleksioner fra International Conference of Collaborative Practices

32 Refleksioner fra

11. nordiske kongres i familieterapi

Reykjavik 2017

15 Om spor, stemninger og oplevelser fra STOK Event

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

FRA REDAKTØREN K L AV S L I N D E Q U I S T

ER HAR i foråret været

hele 3 begivenheder, som dette blad bringer beskrivelser og stemninger fra. Jacob Mosgård og Susanne Johansen har været til ”International Conference on Collaborative Practices” på Tenerife. De var afsted i sidst i april og mødte en masse vidende mennesker, der alle arbejder med kommunikation og samarbejde. Læs deres om deres møde, deres oplevelser og de erfaringer de har taget med hjem til dette blad. Tak for en god stemningsbeskrivelse og tak for jeres refleksioner.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

En anden begivenhed, som i bladet er beskrevet af både Ellen Hansen, Natascha Riva og Sune Boysen, er det ”STOK-Event” som for første gang blev afholdt i København d. 19.5. Emnet for Eventet var ” Sammen om at gøre din og andres verden større”. Eventet var en succes, og de 3 indlæg giver forskellige vinkler på stemninger og oplevelser fra dagen. Tak for dem.

Alle bidragene er med til at give bladet liv, og bidrage til at vi får indblik i, hvad der foregår rundt omkring i landet ... og denne gang også i verden

LÆS BLADET på din foretrukne måde:

1 Jørgen Malmkjær-Mørch og Rikke Horsgaard var først i juni til den ”11. Nordiske Kongres i Familieterapi” i Reykjavik. De har skrevet om deres indtryk og de erfaringer, de har taget med fra Island.

Som almindelig PDF på din tablet, bærbare computer eller PC

Via magasin-app’en Issuu:

Browser: issuu.com/danskstok Eller download app’en og søg efter: Dansk STOK under fanebladet “Publishers”

Print PDF’en og ha’ en fysisk papirudgave af bladet foran dig

Også tak tak til både Dorthe Beck Frederiksen fra Sydjylland og Kirsten Worm fra Nordjylland for både invitationer til og referater fra deres lokale arrangementer. Alle bidragene er med til at give bladet liv, og bidrage til at vi får indblik i, hvad der foregår rundt omkring i landet..og denne gang også i verden. Vi har også valgt at bringe halvdelen af en artikel om følelser og systemisk terapi af Paolo Bertrando. Næste blad vil bringe resten af artiklen. Så er det kan man jo glæde sig til.

Artikler, refleksioner, erfaringer, nye tiltag eller teorier og tanker modtager redaktionen gerne, så vi fortsat kan have et livfuldt blad, der kan bidrage til en forståelse og en udbredelse af de systemiske og narrative metoder og tanker. Bedste Hilsner Redaktøren Klavs Lindequist

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

BØGER TIL INSPIRATION

De mange veje mod inklusion — metoder og tilgange i pædagogers praksis af Tom Ritchie

INKLUSION ER BLEVET et uomgængeligt begreb i den pædagogiske debat i Danmark i dag, og ifølge lovgivning på området er kommunerne forpligtet til at arbejde med inklusion i deres institutioner. Som følge af denne nationale satsning er der opstået et stort behov for viden og kompetencer, således at personalet i institutionerne bliver i stand til at løfte opgaven. I denne forbindelse har pædagoger længe efterlyst metoder og konkrete tilgange, der kan bruges til fremme inklusion. Derfor denne bog, som henvender sig til

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

pædagoger, pædagogstuderende, daginstitutionsledere, studerende i efter- og videreuddannelsesforløb og andre, der interesserer sig for inklusion og dens implementering i praksis. I bogen præsenteres en række metoder og konkrete tilgange, som kan bruges til at fremme udvikling af inkluderende miljøer i daginstitutioner. Ud fra en række temaer og med afsæt i forskellige teoretiske tilgange giver konkrete bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde på metodeniveau med inklusion i praksis.

BØGER TIL INSPIRATION

Mønstre i interpersonelle interaktioner — relationel forståelse og terapeutisk forandring af Karl Tomm m. fl.

MØNSTRE i interpersonelle interaktioner” omhandler familieterapi og indeholder en systemisk tilgang til at forstå og arbejde med familier. Bogen kommer med alternativer til de terapeutiske forståelser og diagnoser, der primært er individfokuserede. I ”Mønstre i interpersonelle interaktioner” har bogens forfattere ud fra deres erfaringer udviklet

et begrebsapparat og en praksis, hvor fokus er på de interpersonelle interaktionsmønstre. Bogen argumenterer for, at terapeuter må fastholde, at de er aktive deltagere i de familiesystemer, de arbejder med, hvilket gør at de må medtænke eget sprog, køn, etnicitet og de større kulturelle og sociale mønstre familiens samtale er indlejret i og påvirket af.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

BØGER TIL INSPIRATION

Narrativ teamrefleksion — i praksis

af Rasmus Alenkær

”NARRATIV team-refleksion - i praksis” fungerer som en introduktion og vejledning til, hvordan der kan arbejdes med en fortælling i metodiske og team-baserede refleksionsprocesser. Med narrativ team-refleksion tages der udgangspunkt i en gruppes egne fortællinger, og med afsæt i arbejdsspørgsmål, genfortælling og fortolkning vil gruppen i sidste ende finde frem til en fælles løsning.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

”Narrativ team-refleksion - i praksis” henvender sig til konsulenter, psykologer, sygeplejerske og andre, der ønsker at arbejde med disse refleksionsprocesser. Bogen er skrevet af den autoriserede psykolog, Rasmus Alenkær, der til daglig arbejder som konsulent og foredragsholder på skoler og institutioner.

BØGER TIL INSPIRATION

Uærbødighed og fordomme af Gianfranco Cecchin

”DENNE BOG handler om de forestillinger, vi bringer med os uden at tænke over dem. Om de fordomme, som guider vores tænkning og adfærd. Og den handler om, hvordan vi kan undgå at blive fanget i de fælder, som disse fordomme kan lægge for os. Den er et opråb om uærbødighed. Ikke for provokationens skyld, men i forsøget på at undgå fastlåsthed i tanke og handling.” (fra den danske indledning af Jacob Mosgaard)

Systemisk tænkning Uærbødighed og fordomme er skrevet af Cecchin, Lane og Ray, der alle arbejder med et systemisk tankesæt inden for familieterapi. Terapeuten ses som en del af det system, han eller hun observerer, og gennem terapeutens og familiens interaktioner skabes en fælles virkelighed.

Bogens målgruppe Bogens erfarne teoretiske overvejelser og de mange øjenåbnende casebeskrivelser gør bogen relevant for alle professionelle, der arbejder med mennesker og deres relationer. Den danske indledning giver forhistorien om Milanogruppens arbejde og gennemgår de centrale Milano-systemiske begreber om hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed. Med en allestedsnærværende klog humor, definerer de tre forfattere i bogens første del begreberne om uærbødighed og fordomme. Bogens anden del beskriver, hvordan man kan arbejde med dem i praksis. ”Man må have et godt kendskab til noget, før man kan være uærbødig over for det.”

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

EVENT —201 7—

Sammen om at gøre din og andres verden større Fredag d. 19. maj afholdt STOK for første gang STOK Event. Ideen om STOK Event blev født i kølvandet på generalforsamlingen sidste år, hvor der blev nedsat et event-udvalg. Ønsket med eventudvalgets arbejde var at tilbyde STOK’s medlemmer og andre systemisk og narrative inspirerede mulighed for at mødes på tværs af foreningen og inspirere, dele og fordybe sig i faglige temaer i en lidt mindre skala end årsmødet. Ud af dette ønske blev STOK Event født.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK EVENT

inspirerer og dele praksis og fortællinger fra T SÆRLIGT FOKUS i tanken deres færden i det systemisk og narrative mulbag STOK Event, var at kigtivers med hinanden. Derfor foregik en stor del ge lidt ud over den terapeuaf dagen ude i workshops. tiske og konsultative fagDagen startede dog med en fælles vellighed, som ellers har været komst og præsentation af STOK ved formand og er det foretrukne ståsted Lisa Romlund. Her blev foreningen og dens arfor STOK. Der var derfor lagt bejde præsenteret for de tilhørende og de af op til at byde andre faggrupper og –områder tilhørende, der endnu ikke var medlemmer blev indenfor til eventet. mindet om muligheden for at melde sig ind. Eventet foregik i skønne rammer i SimulaEfter velkomsten blev det tid til at lege. torhallen hos Villa Venire og lokaler i de gamle pakhuse på Islands Brygge. Med udsigt over Da et af formålene for dagen var også at skabe og udbygge netværk mellem deltagerKøbenhavns Havn gjorde det heller ikke noget, ne blev der mulighed for at rykke lidt tætteat der hele dagen var et fantastisk vejr. Dette re sammen og lære sin gjorde kun at de i forvesidemænd og –kvinder jen skønne rammer om eventet blev bedre, da bedre at kende gennem en række små i ”cebreadet var muligt at bruge Et af formålene ker-aktiviteter”. Af disse udendørs områderne i løfor dagen kan nævnes spørgsmål/ bet af dagen. var at skabe svar-leg og målinger af Programmet var fra deltagernes kendskab og starten af planlagt til og udbygge relation til STOK. Aktiat skulle give mulighed netværk viteterne fik sat gang i for at deltagerne kunne

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK EVENT

stemmebåndene og skabt relationer på tværs af lokalet. Relationerne måtte dog vente lidt på at blive udbygget yderligere, da dagens næste programpunkt var en key-note af Thorkild Olsen med titlen og temaet ”Kommunikationsperspektivet midt i kompleksiteten”. En af pointerne i oplægget var at vi ikke lever i en samtid, hvor den faglige og professionelle ramme udgøres af ”rene” kontekster. Da vores verden er præget af en tiltagende kompleksitet, hvilket udfordrer vores faglige ståsteder og vi kommer til at stå i multiteoretiske sammenhænge, hvor man ikke bare kan holde fast i sine egne sandheder og forståelser, men er tvunget til at give plads til andre.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Kommunikationsperspektivet bliver derfor mere relevant, da den tiltagende kompleksitet stiller større krav til hvordan man går i samspil med andre

Kommunikationsperspektivet – her forstået som et socialkonstruktionistisk, systemisk og narrativt perspektiv – bliver derfor mere relevant, da den tiltagende kompleksitet stiller større krav til hvordan man går i samspil med andre. Hvordan samtalerne skabes, og hvordan nysgerrighed og egne værdier og integritet fastholdes som en del af samtalen og relationen. Disse er værdier og forståelse af systemers samspil som, kan bæres med fra min systemiske arv. Thorkild kom med henvisning til sin seneste bog ”Eksemplariske samtaler” med opfordringen til at lade os huske anerkendelsen, nysgerrigheden og værtskabet som fundamentet for en kommunikationsbaseret tilgang og praksis, der kan rumme den kompleksitet, som vi alle er indlejret i. Og som vi vælger at beskue fra et systemisk og narrativt udgangspunkt. På denne måde og med udgangspunkt i den tiltagende kompleksitet blev der lagt op til temaet til Årsmødet i november, hvor de påvirkninger gennem tid, kultur og ny viden den systemiske og narrative teori og praksis er og har været udsat for gennem de seneste årtier belyses under overskriften Fortid-Nutid-Fremtid.

STOK EVENT

Efter dagens key-note stod programmet på andre valgte at tage hjem efter at have hørt frokost og efterfølgende workshops. Worksworkshops og netværket i baren. hopsene var i den bedste STOK tradition et Programmet var dog ikke færdigt med den udsnit og en præsentation af medlemmers fælles spadsertur. De tilbageblevende deltapraksis og erfaring. De forskellige workshops geres motorik og evne til at bevæge sig blev spændte over temaer som rideterapi i et narudfordret endnu mere end en gåtur på Islands rativt perspektiv, i arbejdet med psykisk sårBrygge ved næste programpunkt. Her stod bare unge, dans som en narrativ praksis, tidlig Sidsel Arnfred og partner nemlig for en worksindsats i spædbørnsfamilier ud fra et narrativt hop omkring tango og narrativ og kropslig perspektiv til hvordan en faglighed defineret praksis. I den følgende time blev begreber fra som ”relationsarbejde” kan dekonstrueres i en den narrative teori og praksis udfoldet gensocialpædagogisk praksis nem tangoens nærvær og med udsatte unge. kropslighed. Oplevelsen Workshopsene var velaf at kroppen var fokus besøgt og gav som vanfrem for hovedet var en Muligheden for ligt anledning til en dialog enestående oplevelse for den uddybende og debat omkring pointer, deltagerne, hvor mange dialog omkring de perspektiver og formidling, gav udtryk for at det var både under den enkelte en udfordrende, men poenkelte praksisser workshop og efterfølgende. sitiv forstyrrelse oven på og erfaringer, samt Hvor flere gav udtryk for at en lang dag med mange hvordan man blev de var blevet inspireret af faglige og hovedsagligt inspireret var lige de workshops, som de havintellektuelle input. efter bogen de oplevet. Muligheden for Om de intellektuelle den uddybende dialog ominput fortsatte i aftenens kring de enkelte praksisser sidste del skal stå uvist og erfaringer, samt hvordan hen. Efter tangoen blev man blev inspireret var lige efter bogen. Da baren genåbnet for de deltagere, der havde netop den tværgående networking var et stort lyst til at fortsætte. ønske i planlægningen af dagen og som allereKl. 22 blev sidste punktum sat. De fleste af de var blevet skudt i gang tidligere på dagen. de tilbageblevne tog hjem, men en lille grupDette fortsatte i baren efter workshoppene, pe blev hængende i den lune aften og nat med hvor der var mulighed for at høre nærmere til udsigten over Københavns Havn. og om hinanden – og efterfølgende nyde vejTak for et godt STOK Event 2017. Vi ses til ret og gåturen fra Simulatorhallen til Papirøen, Årsmødet d. 10.-11. november i Glostrup og til hvor der var planlagt fælles aftensmad. Mange næste STOK Event, der er planlagt til første valgte at gøre brug af denne mulighed, mens halvdel af 2018.

Steminger fra STOK Event 2017 på de næste sider

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Stemninger AF NATASCHA RIVA

EG BLIVER ALTID lidt nervøs, når jeg tænker på faglig networking. At netværke med andre fagpersoner, aktiverer min følelse af faglig utilstrækkelighed. Det minder mig om den følelse, jeg fik, når jeg skulle fremlægge foran min klasse i folkeskolen eller på gymnasiet. Hvad skal man sige? Og hvad hvis nu, de andre får en fornemmelse af, at jeg endnu ikke ved særligt meget om den terapeutiske verden? Sådanne tanker og følelser bliver gjort til skamme så snart, jeg træder ind i de lækre lokaler, hvori det forrige STOK-event blev afholdt. STOK-eventet var mit 4. af slagsen, og hver eneste gang, har det føltes som at komme hjem. At komme hjem til et fagligt fællesskab, hvor der er højt til loftet og plads til alle. Her florerer nysgerrigheden og åbenheden, og der er plads til leg og læring i utrolig trygge rammer. Dette var også til at mærke i de tre spændende workshops, jeg deltog i i løbet af dagen, hvor det var tydeligt, at workshop-holderne ikke tog patent på en sandhed, de ville

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

dele, men derimod gav plads til og inddrog deltagerne. Vi blev ligeværdige. Jeg glæder mig allerede til at komme ”hjem” til næste STOK-event. Kh Natascha Riva

Om spor, stemninger og oplevelser fra STOK-event AF ELLEN HANSEN Multiteoretisk, skarp og idérig supervisor, gruppeproces- og organisationskonsulent, terapeut og underviser med stor passion for udvikling af sit arbejdsfelt

EG SKRIVER DETTE over en måned efter – eller nøjagtigt 37 dage. Hvad husker jeg? Er der noget, der har sat spor hos mig? Hvad står tilbage? Hvad vil jeg med det, der står tilbage? Event-tanken opstod på generalforsamling i STOK, som blev afholdt på Hotel Svendborg i trit med traditioner og spor, der har været fulgt igennem en årrække. Min søn introducerede mig for begrebet sporafhængighed, som man måske også kunne bruge her? I hvert fald er der mange elskede traditioner på årsmødet, mange gensyn – og bestemt også altid noget nyt. På Generalforsamlingen opstod der ideen om en event. Noget med at det skulle være billigere, lettere, mere åbent, vidensdelende, samskabende og tilgængeligt for nysgerrigt interesserede. Ideen fik lynhurtigt vinger, blev grebet og minsandten søsat. En gruppe mødtes og viste sig livskraftig trods frafald og udskiftning. Rammerne blev fundet med dato på plads og tilbud om fantastisk lokalitet.

Dagen oprandt, og jeg var med som deltager. Livets genvordigheder på hjemmefronten havde gjort, at jeg måtte trække mig ud af bestyrelsen og forberedelsesgruppen, så jeg var virkeligt spændt på at se, hvordan det var gået. I Guder, hvor blev jeg overrasket! Hvor er det skønt at se en ide eller fantasi blive til virkelighed, og langt overstige forestillingen. Nu kommer vi tilbage til spor og erindringer. Det første, der slår mig, når jeg tænker på dagen var stemningen. Jeg oplevede den som åben, imødekommende, sprudlende og nysgerrig. Vejret var fantastisk, og lokaliteten vidunderlig. Der var højt til loftet, og det passede simpelt hen så godt til denne type arrangement. Det var skønt at se, hvor mange der var kommet. Gulvet og en linje blev brugt til at vi kunne finde forskellige positioner på aksen: første gang i STOK – masser af gange i STOK, kender ingen andre – kender mange etc. Jeg oplevede det dejligt inkluderende: alle havde en plads, var velkomne og hørte til. Ingen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

lukket klub, her. Tværtimod. STOKS historie blev fortalt med charme og tilråb og små godmodige korrektioner. Stemningen: dejlig. Indholdet vil formentlig være vanskelig at huske, men måske det bare kunne være dette: Det lyder som en spændende forening. Et fælleskab, som der er noget ved. En event skal have en keynote-speaker, og det var der også. Thorkild som også havde lagt hus til jonglerede behændigt med begreber, fortællinger og nærvær. For mig et dejligt eksempel på både at være klog OG nede på jorden. Fornemmelsen var, at disse tilgange både er til at gå til, men også rummer noget helt særligt, som kan have betydning for os som professionelle og for de mennesker, vi arbejder for og med. Jeg husker nogle af de sjove, sigende tegninger – og at jeg kan fordybe mig yderligere i Thorkilds bog. Jeg husker også

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

at jeg fik snakket og udvekslet med nogle side”mænd”, som jeg ikke kendte i forvejen, og at jeg var glad for at møde dem, og at vi fandt frem til både ligheder og forskelligheder i interesser. Navnene husker jeg slet ikke – måske ikke engang udseendet, men sandsynligvis vil jeg kunne huske, når og hvis vi ses igen. Så blev det frokosttid. I et andet hus tæt på. Sol, vind og havluft – ahh. Mad fra buffet og bænket rundt om et bord med kendte og ukendte. Snak på kryds og tværs. Ingen faste pladser eller kliker. Vi udvekslede, hvilke workshops, vi ville gå til. Valg og anbefalinger imellem smalltalk og hygge. Nu har jeg jo sat mig for at prøve at skrive ud fra hvad jeg umiddelbart kan huske. Jeg var til nogle workshops. Jeg kan huske, hvor jeg sad, og jeg har et billede på nethinden af nogle af oplægsholderne (men ikke alle). Jeg kan huske, at det var interessant, at rammerne nogle gange var til at deltagerne fik budt ind med refleksion og spørgsmål, men at det nok mest var oplægsholderne, der fortalte om deres praksiserfaringer, og at det var fint at høre om. Det var mennesker med noget på hjerte indenfor de felter, der arbejdede. Det var varmt. Der var slikskåle. Vinduerne måtte åbnes. Jeg tog notater undervejs. Så husker jeg bedre, og jeg kan finde tilbage til det, jeg hørte om. I pauserne var der snak om, hvad vi hver især havde været til, om det var spændende og brugbart. Det er herligt med valgmulighederne, at tage stilling til hvad jeg helst vil, og

samtidig gå glip af noget andet. Det skaber gode muligheder for udveksling bagefter. Efter tre workshops var det efterhånden blevet spisetid. Ideen om Papirøen var vældig god – der er stemning, spændende mad og livfuldhed. Sidstnævnte var der meget af! Hele vejen derud var der tæt befolket af sommernydende københavnere. En lang ”pølse” af mennesker. Det var svært at følges derud, nærmest umuligt. Det var sjovt at blive væk og finde hinanden igen og igen. Mulighed for snak med andre end dem, jeg startede med at følges med. Vi var alle i samme båd. Der var lange køer, og hurtige beslutninger måtte træffes. Jeg/vi nåede også en Mojito. Ahh. På vej tilbage igen, tænkte jeg på at jeg ville tage hjem og springe over tangoindslaget. ”Jeg kan ikke danse tango” – men måske kan jeg kigge lidt, og så gå hjem? Det var mit udgangspunkt, men sådan blev det slet ikke. ”Alle kan være med!” – du skal selvfølgelig også! Op på række og i gang med første dansepartner. Minsandten: Det var til at finde ud af. Efter nogle indledende forsøg. Hvor var det sjovt – og en dejlig følelse af at lære noget om mig selv i samspil med en anden. Det kom der mere af, for vi skulle bytte roller. Jeg skulle føre og være i manderollen. Det var ikke så nemt, og jeg blev forbavset over dette. Jeg ville have troet, at det var anderledes, men måtte tage realiteten til efterretning. Det blev hurtigt bedre, og jeg oplevede: Nu kan jeg bedre! Yes. Så skulle vi skifte til ny dansepartner. Jeg synes lige, at jeg havde lært noget, som jeg kunne tage med og bruge til at blive endnu bedre, men nej! Det var noget helt nyt med en ny dansepartner. Det var som at starte forfra, og nu også med en indledende irritation over, at den nye læring var af så flygtig karakter, og måtte generobres i den nye kontekst. Det var

også lærerigt! Jeg husker underviserne godt. Måske fordi der var bevægelse også. De står lysende klart i min erindring. Dagen var ved at være slut for mit vedkommende. Jeg kunne ikke finde min cykel. Den stod, hvor jeg havde sat den, men måske var der sket så meget, at jeg lige skulle kalibrere mig igen, da jeg kom udenfor. Jeg følte mig godt tilpas over, at jeg havde brugt dagen i godt og inspirerende selskab! Det har været interessant at skrive dette ud fra, hvad jeg husker fra Eventen: Prøv selv, hvis du var med! Min refleksion her bagefter er: Det har stor betydning med rum, åbenhed, inklusion og nysgerrighed på hinanden. For mig var stemningen meget anderledes end årsmødet, og jeg tænker at den peger fremad på noget, vi skal have mere af i STOK. Vi skal have højt til loftet. Det havde kolossal indflydelse på min oplevelse, at det foregik i Sukkerhallen. Underligt nok forbinder jeg årsmødet og Hotel Svendborg med noget mere mørkt og tungt, og det er sikkert helt uretfærdigt, men igen – stemninger er ikke sådan at bure inde i bestemte forståelser. Eventen forbinder jeg med lethed, åbenhed og højt til loftet – og nye ”dansepartnere”. En anden refleksion går på hvad vi husker. Det var for mig stemninger, personer, rum og min placering i rummet, at gå (delvist) sammen til Papirøen, at træde nogle tango-trin sammen, at opleve at STOK har en fremtid, og at vi sammen kan udveksle, berige og inspirere hinanden. Mine noter vender jeg tilbage til for mig selv, men det er en anden historie! Tak til alle, der lagde tid og kræfter i at realisere Eventen – og må der komme en 2’er! Ellen Hansen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

EMOTIONER OG FØLELSER I SYSTEMISK TERAPEUTISK PRAKSIS

PAOLO BERTRANDO

TERESA ACELLONI

DIRECTOR, SCUOLA SISTEMICO-DIALOGICA DI BERGAMO, ITALY

TRAINER, CENTRO MILANESE DI TERAPIA DELLA FAMIGLIA, MILANO, ITALY

Paolo Bertrando er psykiater fra Milano. Han er uddannet i systemisk familieterapi hos Luigi Boscolo og Gianfranco Ceccin. Sammen med Boscolo har han skrevet The Times of Times (1993), Systemic Therapy with Individuals (1996) og The Dialogical Therapist (2007). Han er en dygtig og inspirerende underviser og har flere gange besøgt og undervist i Danmark – også i STOKregi.

Teresa Acelloni er professor i psykiatri og systemisk psykoterapeut. Hun har skrevet flere publikationer på italiensk om systemisk terapi. Hun har foruden Bertrando også arbejdet sammen med både Gabriela Gaspari e Gianfranco Cecchin.

O V E R S AT F R A E N G E L S K A F K L AV S L I N D E Q U I S T

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

BILLION PHOTOS/ SHUTTERSTOCK.COM

EMOTIONER OG FØLELSER

Følelser er forbundet til det at give mening til menneskelige interaktioner. Dette ses ikke kun udtrykt i de umiddelbare deltagere og deres udviklingshistorie, men også gennem briller, der er farvede af kultur, samfund og køn. Når der opstår relationelle spændinger, som kræver systemfleksiblitet, kan en vis følelsesmæssig interaktion forhindre alternative handlinger og meninger i at blive dannet.

ERAPEUTER kan lave hypoteser omkring disse følelsesmæssige danse (inklusive de, der finder sted i terapeut-/klientsystemet) og sådanne hypoteser kan give informationer om interventioner, som sigter på at generere andre emotionelle rækkefølger. Hvis deltagerne i terapi oplever alternative følelsesmæssige responser som et resultat af den terapeutiske intervention, så kan der opstå forandringer (dvs. En større følelse af agenthed eller håb, eller en anden opfattelse af situationen) Nøgleord: Systemisk terapi, parterapi, følelser, relationel, dialogisk

Nøgle punkter:

1 2

Menneskelige systemer kan opfattes som følelsesmæssige systemer.

Indenfor den systemiske begrebsramme, forstås det sådan: hver gang jeg er sammen med en anden person skabes der et

relationelt system, som bl.a har følelsesmæssige karakteristikker.

3 4

Følelser er både interaktive og dialogiske fænomener og kan ses som indeholdt i relationerne.

Et mål i terapi er at give følelser relationel mening gennem opmærksomheden på følelsernes systemiske natur hos både klient og terapeut.

Som en konsekvens af terapi vil mennesker være mere i stand til at føle at de hører til et komplekst system af interpersonelle og intersubektive emotionelle systemer. DE SENESTE TILGANGE til følelser viser, at de kan betragtes som en essentiel interaktiv proces. Fra et filosofisk synspunkt ( De Sousa, 1990; Dumouchel, 1995), et psykologisk synspunkt (Averill, 1974; Laird & Apostoleris, 1996) og fra et neurovidenskabeligt synspunkt. Flertallet af familieterapeuter (også de systemiske) anerkender at følelser er relevante for en

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

EMOTIONER OG FØLELSER

terapeutisk forandring. Måderne man arbejder med følelser på i den faktiske terapi adskiller sig dog meget i de forskellige tilgange, selv blandt terapeuter indenfor den samme tilgang.

Systemer og følelser Før vi beskriver vores tilgang til den terapeutiske praksis, vil vi se på nogle teoretiske ideer omkring systemisk teori, terapi og følelser. Emotioner og følelser er blevet vidtgående beskrevet såvel indenfor psykoterapien (Alexander & French, 1946; Greenberg & Pascual-Leone, 2006) som i familieterapi (L’Abate & Frey, 1981). De første prominente forfattere inden for det systemiske og strategiske område afholdt sig fra enten at nævne dem( Wazlawick, Weakland, & Fisch, 1974), eller advarede terapeuter mod risikoen for at følelser ville distrahere dem fra det systemiske synspunkt (Selvini Palazzoli, Boscolo, Cecchin & Prata, 1978). Jay Haley (1976) affærdigede udforskningen af det at føle i terapi. Han betragtede det at udtrykke og evaluere følelser var irrelevant for forandring ”[Terapeuten] burde ikke spørge om hvordan han/hun føler om noget, men bør kun samle fakta og meninger.” (p.28) De tidlige systemiske terapeuter fastholdt dette synspunkt, fordi de opfattede følelser som helt og holdent individuelle, og som derfor ikke passer til relationelle og interaktionelle mønstre. Da Krause (1993) sammenlignede de strategiske (Haley), de strukturelle (Minuchin) og de tidlige Milano tilgange, fandt han ud af, at ”følelser indenfor den traditionelle terapis teori blev betragtet som

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

motivationer, der stammer inde fra individer. Disse motivationer og deres specifikke indhold opfattede man som universelle (p.48)” Denne holdning førte til at man tog empati og ”at følge med” for givet (Minuchin, 1974), som om dette opstod spontant fra en eller anden universel følelse og til at nedvurdere interessen for hvordan motivation og følelser kan udvises i interaktion. Selv når, som en følge af dette, systemiske terapeuter fra forskellige orienteringer gav en mere grundig overvejelse, havde de en tendens til at undervurdere deres relevans i den terapeutiske praksis. Kleckner et al. (1992), f.eks. prøvede at tilbagebevise ”myten om den ufølsomme strategiske terapeut” ved at huske på at strategiske terapeuter (indenfor Haley, MRI og Ericsksons tradition) er opmærksomme på emotioner og følelser i det kliniske arbejde, men de arbejder hen imod at ændre på det klienterne gør i hverdagen frem for at ”ændre på selve følelserne”. Følelsesændringer er en konsekvens af en adfærdsændring. Miller og de Shazer bruger Wittgensteins teori om sprogspil (1953) i deres kontrovers med Lipchik (1999) og Piercy, Lipchik og Kiser for at

Dette betyder ikke at vi betragter følelser, som det eneste relevante egenskab i det menneskelige system, men mere at vi tager følelserne med hver gang, vi har med interaktioner i det menneskelige system at gøre

EMOTIONER OG FØLELSER

fastholde løsnings-fokuserede terapeuter i at følelser er ”aspekter af sprogspil og former for liv”( Miller & de Shazer, 200,p.9): At ændre på reglerne for sådanne spil er det samme som at ændre følelserne. Gennem det sidste årti har nogle systemiske forfattere vist en reel interesse for selve følelserne. Bertrando og Gilli (2008) så følelsesprocesser i sessionen som kropslig interaktion; og Bertrando og Arcelloni (2009) fokuserede på det de kaldte ”ubehagelige følelser”, dvs. særligt vrede og kedsomhed, idet de undersøgte relevansen for systemiske terapeuter. Deres position medførte en fornyet interesse i nogle gamle systemiske ideer (f.eks. med vægt på ”analog” kommunikation) og en dialog med nogle strømninger i psykoanalysen, særligt det som er blevet defineret som en ”relationelt” (Michell, 1988), ”fælles indflydelse” (Beebe & Lachmann, 2002) eller et ”intersubjektivt” (Stolokow, 1994) perspektiv. Lighederne findes i det intersubjektive syn på affekter og naturen af de følelsesmæssige overbevisninger, som i vidt omfang betragtes som ubevidste og som det er nødvendigt at få bragt til bevidstheden gennem refleksion og fortolkning ( Stolokov, Atwood & Orange, 2002). Denne form for dialogisk integration er endnu mere synligt i værker af forfatterne Flaskas, Mason and Perlesz(2005) and Flaskas and Pocock (2009). Særligt Pocock (2005, 2009) har prøvet at udvikle en forståelig systemisk teori om emotioner og følelser, som også Glenda Fredman (2004) gjorde det fra et lidt forskelligt udgangspunkt. Ligesom Bertrando og Arcelloni (2009), taler Pocock om ”emotionelle systemer” idet han baner vejen for muligheden for at bruge systemiske teknikker til at have med følelser at gøre. Fredman (2004) udvikler denne position til at inkludere muligheden for

at give navn til følelserne i en terapi og arbejde med at vise følelser, følelsesmæssige holdninger og narrativerne om følelser. Disse udviklinger har ført til at foreslå at menneskelige systemer også kan opfattes som emotionelle systemer. Dette betyder ikke at vi betragter følelser, som det eneste relevante egenskab i det menneskelige system, men mere at vi tager følelserne med hver gang, vi har med interaktioner i det menneskelige system at gøre.

Emotionelle systemer Folkespykologien antager, at følelser er placeret inde i ”det dybe indre” af selvet, idet de udgør selve kernen af dette. Selvom, som Kenneth Gergen (1991) lagde mærke til, opstod denne metafor i den romantiske periode, da følelser blev betragtet som et direkte udtryk for de ukendte kræfter, som bor inde i et hvert menneske. Dette er ikke den eneste måde at se på følelser på. Vi foretrækker at placere, selvom det er underligt, det virtuelle rum for følelser ikke under (eller over) den individuelle bevidsthed, men hellere mellem mennesker, som konstituerer et interpersonelt system. Inden for rammen af den systemiske opfattelse bliver der dannet et relationelt system, hver gang jeg er sammen med en anden person. Dette system har - blandt andet – følelsesmæssige karakteristika. Dette er den del af det menneskelige system, som vi definerer som et emotionelt system. Derfor er et emotionelt system ikke en særligt slags menneskeligt system; det er snarere den del af de følelsesmæssige karakteristika, som vi kan udskille i det menneskelige system, når vi betragter systemet gennem de emotionelle briller.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

EMOTIONER OG FØLELSER

Før vi går videre, vil vi gerne gøre vores position omkring følelsernes rolle i det menneskelige system klar.

Følelser i menneskelige systemer. Følelser er (også) et systemisk fænomen. Vi plejer at sige: Alle følelser kommer fra et eller andet sted og går et eller andet sted hen. Dette betyder at alle de følelser en af os har og viser, i en eller anden grad er en konsekvens af og en respons på en følelse, som er vist af en anden person. Andre mennesker bliver sædvanligvis berørt af de følelser, vi viser, og de udvikler skiftevis med os deres egne følelser mod os og så videre. Vi kan betragte menneskelige systemer som et netværk af følelser, delvist overført gennem samtale; delvist gennem nonverbal interaktion (se Bertrando & Gilli. 2008; De Sousa, 1990; Hatfield, Cacioppo & Rapson, 1993). Gergen ( 1991, p. 196) fastslår, at enhver følelse, som man har på et givent tidspunkt, kun er en del af en mere kompliceret interaktion, som han definerer som et ”emotionelt scenarie”: de følelser jeg har, som er mine egne, er bare den rolle jeg spiller i scenariet. På den anden side ankommer vi ikke til et møde med andre i en følelsesmæssig tomhed. Vores fortid og nylige historie spiller en central rolle i det, vi føler. Men de virtuelle følelser, som vi måske har, bliver først virkelige i mødet; selv når vi oplever følelser med os selv helt alene, er vi optaget i en indre dialog (Roper, 2005), som skaber et slags møde. På denne måde betragtes følelser som både interaktive og dialogiske (Bertrando, 2007).

Subjektivitet, rationalitet og følelser. Følelser er ifølge deres natur dobbelte. Selv hvis vi betragter dem som systemiske, og som sådan, bestemt af hvad der foregår i systemet,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

så angår den subjektive erfaring med følelsen den enkelte mere end den enkeltes interaktion med andre. Når vi interagerer med vore klienter, vi mærker vi vore følelser som vore egne og de mærker deres følelser som deres egne. PÅ denne måde er vore følelser på samme tid vore personlige erfaringer og budskaber om hvordan det system vi er en del af har det lige nu. Emotionelle processer bør ikke betragtes som om de er i modsætning til rationelle processer, som det har været i størstedelen af den vestlige verdens historie om tanker (Averill, 1974). Selvom vi deler følelsesmæssige processer med andre dyr, som Darwin (1872) beskrev det for mange år siden, betyder det ikke at følelser ikke bærer på en betydning. Følelser har deres egne rationaler (De Sousa, 1990), som er nødvendige for de daglige aktiviteter. Som neurokirurgen Antonio Demasio (1994) observerede i en serie af kliniske studier, udviste patienter med en skade på områder i den ventromediale frontale cortex manglede evne til at skelne deres egne følelser og andre menneskers følelser samt en alvorlig svækkelse af de sociale kompetencer og stillingtagen: Uden følelsesmæssig opmærksomhed er vi udelukket fra deres ”rationelle” processer.

Kulturelle og kønsrelaterede spørgsmål. Vi knytter en værdi til det, vi føler alt afhængigt af vores kulturelle arv. Hvis man følger den sti, som Darwin (1872) var den første der viste, har Ekman, Sorensen & Friesen (1969) demonstreret, at erkendelsen af et grundlæggende emotionelt udtryk stort set er uafhængigt af kulturer og kan betragtes som et særligt menneskeligt træk. På samme tid, bliver den måde man utrykker følelser på (særligt de mere komplekse og sociale) vurderet forskelligt af forskellige

EMOTIONER OG FØLELSER

Vi knytter en værdi til det, vi føler alt afhængigt af vores kulturelle arv

kulturer, og dette kan have stor betydning for følelsesmæssig udveksling (Lutz, 1988). Køn er også relevant i forhold til både emotionelle udtryk og emotionelle forståelser. Dette understøtter ikke det naive synspunkt at kvinder er mere emotionelle end mænd; ”De forskelligartede måder at udtrykke følelser på for de to køn, er tillærte for at de med succes kan opfylde deres kønsroller” (Brody& Hall,2000) Forholdet mellem køn og følelser er komplekst, mangeartet og under indflydelse af de kulturelle og sociale faktorer, som er nævnt ovenstående.

Følelsernes rolle i dialogen. Enhver følelse giver et vigtigt fingerpeg om, hvad der sker i menneskelig interaktion, men det betyder ikke at følelser afslører en eller anden ”dyb realitet” ved dette møde – dvs. når vi er sammen med en klient eller en familie, vil det, vi føler, fortælle en masse om vores forhold til dem, men afslører ikke nødvendigvis, hvad der egentlig sker med dem. Med andre ord skal terapeuter være på vagt overfor deres egne følelser. Enhver følelse som enhver af os viser/føler begynder med en eller anden interaktion, som er rettet mod en eller anden. Da vi ser på følelser som en måde tilkendegive og kommunikere på, omend i de fleste tilfælde utilstrækkeligt, er vores forståelse af dem hverken ”i det indre” eller ”private”. De ses nærmere som en del det bredere system, hvori de emotionelle udvekslinger, som vi antager, finder sted, og måden

hvorpå følelserne cirkulerer rundt i dette rum. At se følelserne som en tæt del i relationerne er selvfølgelig et epistemologisk valg. Vi ønsker ikke at gøre andre facetter af følelser mindre vigtige (biologiske, evolutionære, udviklingsmæssigt, interpsykisk etc.); vi betragter dem bare på en måde som er brugbart i terapi.

Følelser i terapi. Vores forståelse af følelsessytemer er konsistent med vores definition af terapi. Det vi ”ser” eller begrebsligør afhænger af vores position i de systemer som vi er en del af, inklusive den terapeutiske ( Cecchin, 1987), og det er nok sandt mht. følelser også. De ændrer sig som følge af de ændringer der sker i det terapeutiske system, i den terapeutiske baggrund, og de farver den emotionelle tone i enhver adfærdsinteraktion: Enhver udfoldelse af følelser sender en besked til andre og denne følelsesmæssige rækkefølge kan udskilles fra det komplekse sammenfiltrede net af rækkefølger, som finder sted indenfor systemet. Nogle gange kan det være hjælpsomt at fokusere på denne type af rækkefølge for at opmuntre til ændringer. Vores syn udfordrer også Kleckners et al. (1992) ide om at ændringer i adfærdsmønstre kan være nok til at ændre på følelserne. Vi har observeret, at der ikke er nogen nødvendig relation mellem en rækkefølge af handlinger og de følelser, der er hæftet på dem – samt at følelserne skal betragtes i sig selv. Vi udfordrer også Miller og de Shazer’s (2000) påstand om at følelser bare er sproglege. Vi tror at

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

EMOTIONER OG FØLELSER

beskrivelser af følelser kan ses som sproglege, men følelser i sig selv stort set er før-sproglige, og derfor umulige at betragte gennem sprogets briller. Vores grundlæggende mål i terapien, når det angår følelser, er at give dem en relationel mening gennem vores opmærksomhed på den systemiske natur som følelserne har hos både terapeuter og klienter. Dvs. af deres komplekse rute gennem de sociale og mikrosociale systemer, som klienter og terapeuter er en del af.

Vores grundlæggende mål i terapien, når det angår følelser, er at give dem en relationel mening gennem vores opmærksomhed på den systemiske natur som følelserne har hos både terapeuter og klienter

Emotionelle systemer i terapien Nu vil vi gerne beskrive nogle af vore særlige måder, hvorpå vi arbejder med emotionelle systemer. Vi fortrækker ikke at kalde dem ”teknikker”, fordi de nærmere refererer til terapeutens generelle holdning end til nogle træk i et spil. Disse måder at arbejde på afspejler følgende: Opmærksomhed på den følelsesmæssige tone i sessionen Vigtigheden af terapeutens følelsesmæssige tilstand, sammen med klientens: dette betyder at terapeuten konstant bør opmærksom på de følelser, hun observerer og føler og på relationens følelsesmæssige tilstand gennem hele sessionen Forsigtighed overfor terapeutens egne følelser: dette betyder, at hun altid bør prøve på at forstå, hvad der sker i systemet ,som bidrager til det, hun føler.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Emotionel positionering i det terapeutiske system: dette ser på terapeutens og klientens vekslende holdninger i forhold til følelser. At lave hypoteser som medtager følelserne: dette indeholder både hypoteser om følelser og opmærksomhed på hvordan følelserne påvirker terapeutens hypoteser. Kommunikere om følelserne: dette inkluderer muligheden for meta-kommunikation med klienter om hvad de eller terapeuten føler. For bedre at forstå disse holdninger og hvordan vi arbejder, kommer der i næste nummer af ”Systemisk Forum” en case som beskriver dette.

EMOTIONER OG FØLELSER

REFERENCER Alexander, F., & French, T.M. (1946). Psychoanalytic Therapy. New York: Ronald. Anderson, H., Goolishian, H., & Winderman, L. (1986). Problem determined systems: Towards transformation in family therapy. Journal of Strategic and Systemic Therapy, 5,1 – 14. Averill, J.R. (1974). An Analysis of psychophysiological symbolism and its inﬂuences on theories of emotion, in R. Harre & W.G. Parrot (Eds.) (1996). The Emotions. Social, Cultural, and Biological Dimensions (pp. 204–228). London: Sage. Bateson, G. (1967). Style, grace, and information in primitive art, in Bateson, G., Steps to an Ecology of Mind (pp. 128–156). San Francisco, CA: Chandler Publishing Company, 1972.

Ekman, P. (1993). Telling Lies: Clues to Deceit in the Marketplace, Politics, and Marriage. New York: Norton.

John H. Weakland (pp. 157–177). Galena, IL and Iowa City, IA: Geist & Russell Companies.

Ekman, P., Sorenson, E.R., & Friesen, W.W. (1969). Pan-cultural elements in facial display of emotion. Science, 164, 86 –88.

Lutz, C.A. (1988). Unnatural Emotions: Everyday Sentiments on a Micronesia Atoll and Their Challenge to Western Theory. Chicago, IL: The University of Chicago Press.

Flaskas, C., & Pocock, D. (Eds.) (2009). Systems and Psychoanalysis. Contemporary Integrations in Family Therapy. London: Karnac Books. Flaskas, C., Mason, B., & Perlesz, A. (2005). The Space Between: Experience, Context, and Process in the Therapeutic Relationship. London: Karnac Books.

Miller, G., & de Shazer, S. (2000). Emotions in solution-focused therapy: A reexamination. Family Process, 39,5 –23. Minuchin, S. (1974). Families and Family Therapy. Cambridge, MA: Harvard University Press.

Fredman, G. (2004). Transforming Emotion: Conversations in Counselling and Psychotherapy. London: Whurr.

Mitchell, S. (1988). Relational Concepts in Psychoanalysis. Cambridge: Cambridge University Press.

Beebe, B., & Lachmann, F.M. (2002). Infant Research and Adult Treatment: CoConstructing Interactions. Hillsdale, NJ: The Analytic Press.

Gallese, V. (2001). The ‘shared manifold’ hypothesis: From mirror neurons to empathy. Journal of Consciousness Studies, 8, 33 –50.

Piercy, F., Lipchik, E., & Kiser, D. (2000). Commentary: Miller and de Shazer’s article on “Emotions in Solution-Focused Therapy”. Family Process, 39, 25 –28.

Bertrando, P. (2007). The Dialogical Therapist. London: Karnac.

Gergen, K. (1991). The Saturated Self. New York: Basic Books.

Bertrando, P. (2009). Emotional positioning and the therapeutic process. Context, 107, 17 –19.

Greenberg, L.S., & Pascual-Leone, A. (2006). Emotion in psychotherapy: A practice-friendly research review. Journal of Clinical Psychology, 62, 611–630.

Pocock, D. (2005). Systems of the heart: Evoking the feeling self in family therapy, in C. Flaskas, B. Mason & A. Perlesz (Eds.), The Space Between: Experience, Context and Process in the Therapeutic Relationship (pp. 127–139). London: Karnac.

Haley, J. (1976). Problem-Solving Therapy. San Francisco, CA: Jossey-Bass.

Pocock, D. (2009). Working with emotional systems: Four new maps, in C. Flaskas & D.

Harre, R., & Van Langenhove’s, L. (Eds.) (1999). Positioning Theory. Oxford:

Pocock (Eds.), Systems and Psychoanalysis: Contemporary Integrations in Family Therapy (pp. 93–102). London: Karnac.

Bertrando, P., & Arcelloni, T. (2009). Anger and boredom: Unpleasant emotions in systemic therapy, in C. Flaskas & D. Pocock (Eds.), Systems and Psychoanalysis: Contemporary Integrations in Family Therapy (pp. 75–92). London: Karnac. Bertrando, P., & Gilli, G. (2008). Emotional dances: Therapeutic dialogues as embodied systems. Journal of Family Therapy, 30(4), 362–373. Bertrando, P., & Toffanetti, D. (2003). Persons and hypotheses: The use of the therapist in the therapeutic process. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 24(1), 7– 13. Brody, L.R., & Hall, J.A. (2000). Gender, emotion, and expression, in M. Lewis & J. Haviland (Eds.), Handbook of Emotions (2nd edn, pp. 338–349). New York: Guilford Press. Cecchin, G. (1987). Hypothesizingcircularity-neutrality revisited: An invitation to curiosity. Family Process, 26, 405–413. Damasio, A.R. (1994). Descartes’ Error: Emotion, Reason and the Human Brain. New York: Putnam. Darwin, C. (1872). The Expression of Emotion in Man and Animals. London: Murray. De Sousa, R. (1990). The Rationality of Emotion. Cambridge: The MIT Press. Dumouchel, P. (1995). Emotions: Essai sur le corps et le social. Paris: Institut Synthelabo.

Hatﬁeld, E., Cacioppo, J.T., & Rapson, R.I. (1993). Emotional Contagion. Cambridge: Cambridge University Press. Hubble, M.A., Duncan, B.L., & Miller, S.D. (1999). The Heart and Soul of Change: What Works in Therapy.. Washington, D.C.: American Psychological Association. Kleckner, T., Frank, L., Bland, C., Amendt, J.H., & duRee Bryant, R. (1992). The myth of the unfeeling strategic therapist. Journal of Marital and Family Therapy, 18, 41 –51. Krause, I.-B. (1993). Anthropology and family therapy: A case for emotions. Journal of Family Therapy, 15, 35 –56. L’Abate, L., & Frey, J. III (1981). The E-R-A model: The role of feelings in family therapy reconsidered: Implications for a classiﬁcation of theories of family therapy. Journal of Marital and Family Therapy, 7, 143–150. Laird, J.D., & Apostoleris, N.H. (1996). Emotional self-control and self-perception: Feelings are the solution, not the problem, in R. Harre & W.G. Parrot (Eds.), The Emotions: Social, Cultural, and Biological Dimensions (pp. 285–301). London: Sage. Lipchik, E. (1999). Theoretical and practical thoughts about expanding the solution focused approach to include emotions, in W.R. Ray & S. de Shazer (Eds.), Evolving Brief Therapy: In Honor of

Rober, P. (2005). The therapist’s self in dialogical family therapy: Some ideas about not-knowing and the therapist’s inner conversation. Family Process, 44, 477–495. Selvini Palazzoli, M., Boscolo, L., Cecchin, G., & Prata, G. (1978). Paradox and Counterparadox. New York: Jason Aronson. Stolorow, R.D. (1994). The intersubjective context of intrapsychic experience, in R.D. Stolorow, G.E. Atwood & B. Brandchaft (Eds.), The Intersubjective Perspective (pp. 3–14). New York: Jason Aronson. Stolorow, R.D., Atwood, G.E., & Orange, D.M. (2002). Worlds of Experience: Interweaving Philosophical and Clinical Dimensions in Psychoanalysis. New York: Basic Books. Watzlawick, P., Beavin, J., & Jackson, D.D. (1967). Pragmatics of Human Communication. New York: Norton. Watzlawick, P., Weakland, J.H., & Fisch, R. (1974). Change: The Principles of Problem Formation and Problem Resolution. New York: Norton. Wittgenstein, L. (1953). Philosophische Untersuchungen.(Philosophical Investigations, edited and translated by G.E.M. Anscombe and R. Rhees). Oxford: Basil Blackwell, 2001.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONFERENCE

REFLEKSIONER F R A

AF SUSANNE JOHANSEN OG JACOB MOSGAARD Susanne og Jacob er begge Taos Associates, altså engagerede i det globale socialkonstruktionistiske netværk Taos Institute, og begge arbejder selvstændigt med systemisk og dialogisk praksis. Susanne er familieterapeut og internationalt certificeret i samarbejdende, dialogisk praksis (ICCP). Jacob er psykolog og tidligere næstformand i STOK.

PECOLD / SHUTTERSTOCK.COM

INTERNATIONAL CONFERENCE OF COLLABORATIVE PRACTICES

KONFERENCE

Et stemningsbillede

TILLE MORGEN i La Laguna. Sammen med andre morgenfriske går vi mod sporvognen ved La Trinidad, på vej mod en ny dag på Campus de la Guajara, universitet her i La Laguna, Tenerife. Sammen med omkring 400 mennesker fra omkring 30 af verdens lande, er vi samlet omkring kommunikation i aller-bredeste forstand. Dialog, samarbejde, samskabelse. Mulige scenarier. Og umulige... Hvornår giver hvad mening? Det er fantastisk inspirerende settings, hvor et mylder af nye og gamle bekendte mødes og nye tanker deles og lægger sig oveni dem, der var i forvejen. Som nye strømninger, som nye ringe i vandet. Ind imellem dialoger mellem direktører og professorer fra alverdens institutter og workshops omkring alverdens temaer, er der indlagt såkaldte ’Tagoror’-er: ‘…the name of the ancient inhabitants og Tenerife, the Guanches, called it a circular enclosure of stones in which sat down to talk. Not only the place but also the fact of meeting in the form of assembly was called ‘Tagoror’.

’Tagoror’ handlede bl.a. om åbenhed og attitude i mødet med hinanden –hvilket i parentes bemærket er vanskeligt at undgå i den aktuelle sammenhæng, hvor latinoerne klart er i overtal. Så vi taler. Og lytter. Og taler igen, tværs over sproglige og kulturelle grænser og forståelser. Over oversættelse, over varme, kulde, støj og stille eftertanke. Indtryk og udtryk. Vi forsøger at holde tungen lige i munden, mens vi suger ind og puster ud ...

Kontekst Vi befinder os på Tenerife i overgangen mellem marts og april måned i år, hvor vi deltager i – og for Jacobs vedkommende bidrager med en workshop– den tredje internationale konference for kollaborative og dialogiske praksisser– de første to blev afholdt i hhv. 2013 i Sao Paulo, Brasilien og i 2015 i Tucuman, Argentina. Kongressen er et vildtvoksende center for energi, der bygger kulturelle broer fra det lokale til det globale og tilbage igen. Et gigantisk ’kollaboratorium’, som på én gang zoomer ind og fastholder traditioner og nedarvede erindringer - the embodied kind of knowing - og zoomer ud i dialogen med et

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONFERENCE

’rhizomatic’ mylder og en stadig mere globaliseret verden af relationer mellem kontekster og mennesker og ting. Her er nogle nedslag i vores oplevelser på kongressen, et lille udpluk fra en stor buket.

Nogle konversationer om postmodernisme Mexikanske Sylvia London talte på en workshop (sammen med Marilene Grandessa fra Sao Paulo, Brazil) bla. om bevægelse og sprog. Vi blev inviteret ind i en samtale om ikke-viden og dialog, og kendetegnede for denne som så mange andre gode workshops var, at det ikke blot var workshopholdernes ideer, som fyldte, men deres ord åbnede samtalen for os andre. Engagementet sydede, erfaringer deltes.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Sylvia fortalte blandt meget andet, at da GrupoCamposElisios (GCE) besluttede at etablere ’Åben klinik’ hver morgen, var ingen interesserede. Da de ændrede navnet til noget i retning af ’Korttidsterapi uden aftale’ begyndte folk hurtigt at dukke op, og kort tid efter kom 10-12 mennesker hver morgen. Et godt eksempel på, at sproget ikke er uskyldigt, som salig Tom Andersen sagde. For 19 år siden, da GCE blev etableret i Mexico City, talte man ikke om ’collaborativepractice’. Så da Sylvia på et tidspunkt inviterede Harlene Anderson til at tale om ’ikke-viden’, blev folk vrede og råbte, at de ville have pengene tilbage. Nu udbyder de fleste mexikanske universiteter fag i postmodernisme og socialkonstruktionisme.

KONFERENCE

Nogle terapeutiske landskaber og positioner Kenneth Gergen stiller flere spørgsmål, end han giver svar. Med sin nærværende tilstedeværelse og sin lette og ofte humoristiske form, talte han– blandt meget andet –om postmoderne færden i en modernistisk verden. Han mindede os om, at et postmoderne perspektiv er en orientering, ikke en ny ’sandhed’. Når vi taler med folk, sker der noget, som ikke var der i forvejen, sagde han blandt andet. Små ting. Responser. Vi skal se på os selv. Hvordan bidrager vi? Hvordan responderer vi? Det er ikke så interessant, hvilke ideer vi har, men hvordan vi bruger dem. Hvordan vi tager imod de invitationer, vi får. Hvordan vi responderer. Hvordan vi taler med folk,

som vi ikke er enige med. Fra vore egne breddegrader talte flere skandinaviske stemmer, herunder danske Jacob Storch og norske Rolf Sundet, som på hver deres workshop lagde op til dialog om kritiske perspektiver på velfærd, neoliberalisme og New Public Management i relation til socialt arbejde og terapi. Kongressen er et vildtI forrige århundredes udviklevoksende center for energi, de Paulo Freire de undertryktes pædagogik i Brasilien. På sin vis i der bygger kulturelle broer forlængelse heraf talte Rolf Sunfra det lokale til det globale det på Tenerife om terapi som poog tilbage igen litisk aktivisme i den forstand, at

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONFERENCE

vi som terapeuter, socialarbejdere i nordiske velfærdssystemer må stå op for klientens perspektiv i situationer, hvor New Public Managements parametre begrænser og i værste fald stigmatiserer: ’Hvis terapien virker, er terapeuten dygtig. Hvis ikke, er klienten udenfor terapeutisk rækkevidde’. På en anden workshop lagde Jacob Storch op til dialoger om NPM vs.et relationsperspektiv, - et tema, som tydeligvis gav forskellig mening for en velfærdsdansker og for en deltager fra Uruguay. Og sandsynligvis for Harlene Anderson, som udover sin markante tilstedeværelse i konferencens store sammenhænge,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

valgte at deltage i denne workshop. Valgte at bidrage sammen med os andre to keep multible voices in motion. Forskellige perspektiver skaber nye sammenhænge, ny mening. Vi forandres i dialogen.

Dialogiske tilgange til systemiske metoder Jacob Mosgaard bidrog med en workshop sammen med mexicanske Monica Sesma, med en workshop inspireret af vores kapitel om postmoderne brug af genogrammer fra en kommende Encyclopedia of Couple and Family Therapy. Vi inviterede deltagerne til ikke at kaste gode

KONFERENCE

gamle metoder og tilgange ud med badevandet og finde nye dialogiske måder at benytte fx genogrammer. Hvordan bruger vi, og hvordan taler vi om genogrammer? Hvordan positionerer vi os på dialogiske måder med ikke-dialogiske redskaber?

Konferencer er møder mellem mennesker Indholdet af de mange præsentationer og workshops var inspirerende og ikke mindst engagerende. I alle de workshops, vi deltog i, blev deltagerne involveret aktivt i dialogen om diverse systemiske, narrative, dialogiske og socialkonstruktionistiske emner. Stemningen var virkelig workshop-præget hele vejen

igennem, på den måde at vi alle kom til at føle os som deltagere i igangværende diskussioner og medskabere af nye dialoger. Om det dialogiske i en ikke-dialogisk verden, om fællesskaber og muligheder. Der blev ikke blot fremlagt, der blev lyttet, der blev reflekteret, og der blev responderet. Vi anbefaler alle, der har muligheden, at tage af sted til en af de store internationale konferencer. Møde ligesindede, blive inspireret, føle sig som en del af et større fællesskab. Det var en skøn oplevelse, fagligt og ikke mindst socialt. Og så på så smukt et sted som Tenerife! Susanne Johansen og Jacob Mosgaard

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONGRESS

REFLEKSIONER F R A

11. NORDISKE KONGRES I FAMILIETERAPI REY KJAV IK 2 0 1 7

AF JØRGEN MALMKJÆR-MØRCH

REYKJAVIK

ISLAND

2017 er på en måde et jubilæumsår. Det er 30 år siden, at den første nordiske kongres i familieterapi løb af staben. Ideen om at mødes på tværs i Norden, erfaringsudveksle og invitere hinanden med ind i tanker, nybrud samt en blanding af veldokumenterede og nye praksisformer består stadig.

et var igen blevet Islands tur og det faglige program var henlagt til Háskólinn í Reykjavík, Reykjavik Universitet. De sociale aftenarrangementer var henlagt til et par forskellige, meget smukke lokaliter i Reykjavik. Vi fik et rigtig godt indtryk af det smukke land.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Nordisk kongres er blandingen af fagligt fællesskab, kulturelle oplevelser og det tilbagevendende fællesnordiske møde. Et centralt spørgsmål kunne være, hvad konstituerer dette nordiske fællesskab, og hvordan adskiller det sig fra andre nationale og internationale faglige begivenheder? Findes der en særlig nordisk tilgang til familieterapien, har vi i Norden en lidt tættere forbundethed i kulturelle

KONGRESS

Igennem oplæggene gik en rød tråd med hvordan vi møder mennesket i et landskab som vi i den systemiske og narrative tradition nok mindre har haft i fokus

omsætningsformer eller hvordan kan vi på en særlig måde fagudvikling og fagudveksling i Norden? Som noget relativt nyt, var fællessproget på kongressen engelsk. Alle valg har sine styrker og sine udfordringer. Når jeg som deltager har truffet det grundlæggende valg, at det er ok for mig at deltage i en engelsk sproget begivenhed, har det den store fordel, at alle får mulighed for at kunne forstå alle oplæg. Det som der måske mistes lidt er i nogle tilfælde lidt af nerven; det blev tydeligt, at ikke alle var lige komfortable med at lave deres fremlæggelser på engelsk, hvilket kom til at koste noget af spontaniteten. Når det er sagt, åbnede der sig et nyt aspekt; der var deltagere fra 16 lande, der igennem fællessproget, havde mulighed for at deltage i alle dele af det vidtfavnende faglige program. Vi var 380 deltagere, der havde fundet vej til en spændende kongres

i smukt og storartet land. Vi blev inviteret ind i natur og kultur; de islandske sagaer er en levende fortælletradition, der bærer plads og rum til fortællinger om relationer, konflikter og helt grundlæggende det at være menneske. De islandske hovedarrangører Turidur Olafia Hjalmtysdottir og Bragi Skúlason tog værtskabet på sig og førte os igennem dagene, kædet sammen af kulturelle vignetter af musik og folklore.

Nye stier og nye veje Kongressens undertitel ”Family Therapy: pathways towards reconciliation” satte en retning for hovedtemaet Meeting in the Middle. Igennem hovedoplæggene og de andre store oplæg gik en rød tråd med hvordan vi møder mennesket i et landskab som vi i den systemiske og narrative tradition nok mindre har haft i fokus. Vi har igennem forskellige tilgange søgt at støtte mennesker til at genvinde fodfæstet,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONGRESS

stå på hvalbøf, tørret fisk eller … Resonansen i mit faglige liv bevæger sig imellem genbesøget i fagteoretiske hjørner, hvor jeg har været, men nogle gange sammensat i en anden rækkefølge, så jeg lige måtte stoppe op og tænke, hvad får det nu af betydning for mig fremadrettet, i mødet med andre mennesker. Lige fra det første hovedoplæg var tonen sat, vore islandske venner mente det alvorligt med at sætte Meeting in the Middle på landkortet. Berit Reiss-Andersen som er uddannet jurist, tog os med ind i de juridiske perspektiver, set i forhold til både at forsone og genoprejse retfærdighed. Fra hendes platforme, både som mediator, men ikke mindst som formand for den Norske Nobelkomite (den, der uddeler fredsprisen), har hun været med til at sætte forsoning og det at kunne mødes på midten, selv når det på forhånd syntes helt umuligt, på dagsordenen. Berit Reiss-Andersen refererede fra en samtale hun for nyligt havde haft med en af de involverede i den langstrakte konflikt omkring Nordirland ”We don’t recover, because no one talks about it”, og hendes refleksion lød ”There is no stories, there is no healing. The middle position is a creating position. It needs to be a neutral position. It is about langue – change langue.” Pekka Holm som var Finlands hovedtaler gav en meget personlig keynote, da han med afsæt i sin slægts og sin egen historier om at miste, satte spot på hvordan kærligheden kan være helende. ”Love keep us alive” er stærkt udsagn fra et menneske, der mistede sin mor som dreng. ”Vore indre stemmer og følelser længes efter at blive hørt” er et af de udsagn som jeg vil tage med Pekka Holm i mit fremtidige arbejde. Igennem

at kunne mestre det liv som det nu engang er blevet deres lod at kunne (over)leve i. Ved at flytte vores opmærksomhed hen på følelserne som en væsentlig del af det enkelte menneskes liv, blev der lagt nogle trædesten til hvordan vi i de systemiske og narrative tilgange både kan have sprog og opmærksomhed omkring følelser. Kongressen var sammensat af en række planary og sub-plenarys, men ikke mindst også et overflødighedshorn af workshops. At blive inviteret ind i faglige kollegers praksis er til stadighed et privilegium. Vanen tro var der stor variation i workshops, gående fra videnskabelige analyser af familieorienterede problemstillinger til praksisfortællinger sat i en teoretisk ramme. Og valget kommer igen og igen til at bestå imellem om jeg skal søge mod det træfsikre, det kendte navn eller kaste mig ud i noget uprøvet, der næsten kan komme til at lyde eksotisk. Det blev helt parallelt med mødet med Island; skal jeg bestille burgeren eller retten inspireret af fransk cuisine, eller skal den

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONGRESS

omgivne verden. En anden overvejelse var, at hvis vi bliver stående på at være i en decentreret position, så kan vi komme til at efterlade den unge ensom. Hvordan kan vi tale om identitet individualisering i en neo-liberalistisk verden? Thilde sammenflettede grundbegreber fra den systemiske og narrative verden ind samtidigt Thilde Westmark med at hun slog fast at den grundteori vi refererer tilbage til opstod i en kontekst, som er forskellig fra den kontekst som unge mennesker vokser op breve fra Pekka Holms arbejde oplæst af Peki i dag. Men alligevel skal vi tage det på os at kas kone og partner viste han, hvordan han være der og samtidigt huske på, at der er en sætter spot på kærlighed i sit arbejde. ”Love is forskellighed mellem intentionerne og den efalways present. Love connects our lives.” fekt som terapien har ”Mind the Gap”. Fra Danmarks side blev budt ind med flere Paolo Bertrando Gæstede STOKs årsmøfra en lidt yngre generation. Thilde Westmark de for et par år siden og allerede dengang var indtog rummet og udfordrede ideen om, at det han optaget af hvordan følelser inkluderes i altid er vores opgave at bringe refleksion og den systemiske terapi. Bertrando bærer Milano ikke mindst selvrefleksion ind i rummet. Thilde tog et personligt afsæt omkring selv at være ung og bragte det op til nytiden, og hvordan det er at være ung i dag. Med afsæt i en case omkring en ung pige, inviterede Thilde os in i overvejelserne om hvordan vi kan skabe positioner hvor mennesker kan komme til at evaluere deres eget liv. Men også at udfordre den konstante selvrefleksion og understøtte at genPaolo Bertrando skabe forbindelser til den

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KONGRESS

traditionen videre og har samtidigt fokus både på det dialogiske arbejde og følelser set ud fra et systemisk synspunkt. Igennem at bruge kunst og litteratur som forklarende medier, to Bertrando os med igennem mangervinkler omkring følelser. Vi står løbende med valg i mødet og i samtalen; vi kan vælge at fokusere på facts – eller vi kan vælge at fokusere på følelserne. Der er ikke et trin i livet, uden følelser; vær opmærksom på dem, og ikke mindst de stille og skjulte følelser. Der sker noget andet, når vi begynder at inddrage fælelerne i vore hypoteser. Herefter skal vi, siger Bertrando, være åbne for at forandre mig selv – den første til at forandre sig i sessionen skulle gerne være terapeuten. Og så skal vi bære åbne overfor at der alligevel sker noget andet. Bateson siger, at følelserne har deres egen logik. Paolo Bertrando havde en workshop i fællesskab med Lennart Lorås, hvor hovedsigtet var at præsentere et forsøg på en definition af post-Milano systemisk terapi. Andre terapiretninger og ikke mindst evidensbaserede programmer, har en klar og præcis definition af hvad det er for en ”vare” der kan købes hos dem. Den systemiske verden har bevæget sig og deres bud på definitionen (sammen med Ottar Ness) har det primære sigte, at kunne beskrive hvad der opfattes ved systemisk terapi i 2016. Workshoppen blev en grundig vandring igennem den systemiske terapis historie op til nytiden. Jer, der ikke nåede at høre Lennart Lorås, kan se frem til STOKs årsmøde i november, hvor han kommer til at udfolde sig mere om den systemiske tilgang i fortid, nutid og fremtid.

Følelser i det familieterapeutiske møde Skam fik en særlig opmærksomhed som; til forskel fra skyld, hvor der kan søges tilgivelse,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Singer-songwriter Svavar Knútur

og man så kan komme videre, hvor processen med at forsone sig med skammen er helt anderledes. Flere af oplæggende adresserede skam som et særligt element i det menneskelige liv, og kom med forskellige bud på hvordan skam kan forstås og hvordan der kan skabes rammer til forløsning. Anette Holmgren tog afsæt i en beretning omkring et ung pige, og hvordan skammen tager indflydelse i livet. Ud fra en narrativ ramme præsenterede Anette et kort, til afdækning af skammen i arbejdet både med børn og voksne individuelt og med familier. I Bertrandos hovedoplæg blev skammen sat i kontekst med de tæt ved liggende følelser, og samtidigt med opmærksomhed på kultur, traditioner, beliefsystemer osv.

KONGRESS

Gennemgående for kongressen var en ny eller fornyet opmærksomhed omkring følelser både i mødet med mennesker, hos det enkelte menneske og imellem mennesker. Igennem oplæg kom der mange bud på, hvordan der rundt omkring i Norden skabes rammer for at understøtte bevægelse for det enkelte menneske. Fordelt ud over dagene efterlod de danske indlæg et rigtig godt indtryk. Der kan ikke stå nogen tilbage efter nordisk kongres, der ikke ved, at der sker mange spændende ting i Danmark, og at vi har folk, der kan komme ud over rampen og formidle det. Tusind tak for alle jeres bidrag. Praksis gik hånd i hånd med teoretisk refleksion; dokumentation og empiri indtog en bagvedliggende og understøttende plads; tak for det – det er på den måde jeg inspireres til at tage en flig ind til forandring af egen praksis.

Mødet i kulturen Der er tradition for i Nordisk kongres, at der ud over det faglige program også er kulturelle og folkelige indslag. Her blev vi heller ikke snydt. Det sociale og kulturelle program strakte sig lige fra et af Islands bedste kor over en singer-songwriter til oplæsning og dramatisering

af islandske sagaer. Festaftenen blev holdt i det smukke koncert- og operahus Harpa, der er tegnet af Henning Larsens tegnestue mens Islands egen Olafur Eliasson har designet facader og lyssætning og Idnó, en gammel historisk bygning, lagde rammerne til den første aftens Get-together party.

Bolden er givet videre Lørdag eftermiddag var det så blevet tid til at Rikke Horsgaard og Jørgen Malmkjær-Mørch på STOKs vegne greb bolden. I 2020 er det Danmarks tur til at afholde 12. nordiske kongres i familieterapi. STOKs bestyrelse er begyndt at tænke i de overordnende rammer, og der kommer meget mere herom på årsmødet. Allerede nu skal der lyde en opfordring til alle til at deltage i det omfattende frivillige arbejde som det bliver, at arrangere kongressen. Bolden er grebet – 2020 bliver et spændende dår, for der bliver et brag af kongres – lad os glæde os sammen. Stor tak til Island, de mange deltagere og i særdeleshed Turidur Olafia Hjalmtysdottir og Bragi Skúlason.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK NORD LOKALT

Invitation til efterårsarrangement i STOK Nord

Oplæg til samtalesalon ved Inge Kaldahl ud fra temaet:

Sorg som diagnose Fra 2018 bliver sorg en diagnose og den nye sorgdiagnose kommer i ICD-11.

19. september 2017 kl. 19.00

Inge er ejer af Psykologisk Livssamtale Praksis i Aalborg

Hvad betyder denne ændring i diagnosesystemet for vores møde med mennesker i sorg ? Hvilke fordele og risikofaktorer er der i anvendelsen af en sorgdiagnose? Kan en sorgdiagnose være en anerkendelse af sorgens smerte? Hvad betyder positioneringsmagten? Kan vi gøre den sorgramte mere hjælpeløs eller robust med en mulig sorgdiagnose? Kan kompliceret sorg forebygges gennem sorg og livssamtaler med hele familien – det er sagt at: ”Sorg er hjemløs kærlighed” – så lad os gennem re-membering samtaler give kærligheden et nyt hjem.

Inge har ud over sit tidligere mangeårige arbejde som psykolog og rådgivningsleder af Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland, også arbejdet på Hospice, i psykiatrien og på Hjemmet for døende i Calcutta i Indien. Inge betragter sig som en følgesvend, som gennem samtalen følges med mennesker i det, som fylder og opleves sorgfuldt, smertefuldt og til tider ubærligt. Hun har mødt og fulgtes med mange mennesker og deres familier, hvis liv er væltet omkuld pga. livstruende sygdom, psykisk lidelse, tab og traumer.

Samtalesalon er en ramme, hvor der gives plads til deltagernes egne erfaringer, viden, praksis og holdninger i en samskabende proces, hvor vi kan berige og inspirere hinanden. Velkommen på Huset i Hasserisgade i Aalborg den 19.9.2017. Kom og mød venner og kollegaer med interesse i det narrative og systemiske landskab. Tilmeld jer gerne til Jette Rytke, mob. 40216269. Mvh. Kirsten Worm / Kontaktperson Nord

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK NORD LOKALT

Referat fra forårsarrangement i STOK Nord tirsdag den 9.maj 2017:

Foretrukne historier: Identitet og handling – om at finde og undersøge alternative historier i det levede liv ved Elena Smith, tidligere ejer af EXTERNA og underviser i Narrativ terapi i Nordjylland.

LENA STARTEDE MED at fortælle om sit liv, og om hvordan hun fandt værdier og idealer i det systemiske og narrative, som rækker ud i hele det levede liv, igennem uddannelser, jobs, ægteskab og livskriser og igennem det at miste. Hun er bl.a. uddannet ved Dispuk og ved Michael White, og uddannelser har ført hende både til England og Australien. Nu er Elena pensionist, men har besluttet at være politisk aktiv, for at række ud til det ansvar, der er at passe på vor klode. Arbejdet med narrativer har inspireret hende i livet. Dette at tale med nogen som har det svært, og kunne åbne op til styrker og værdier, ved at stille nogle få spørgsmål, har fascineret hende. Det drejer sig om at kunne stille spørgsmål til fuldgyldige historier om deres liv. Elena tog os derefter ind i det narrative landskab om opbygning af alternative historier:

Elenas erfaring er, at dette at skabe nye historier, er den del, som vi oftest finder mest komplicerede. Den historie, som vi har om selv som behandlere, kan stille os i vejen for den oprigtige nysgerrighed. For den nysgerrighed, som åbner for den mest interessante del i narrativ terapi. Hvis ikke bliver vi let i de ”tynde” historier, hvor vi f.eks. bliver i spørgsmål, om klienten selv ser de små skridt, – og målene kan blokere for alle de andre ”historier” om klienten – i iveren for at hjælpe. I den proces med at skabe den nye fortælling, skal man se efter åbninger, og ikke fanges af egen indre hjælper ånd. Når folk kommer med massive belastningshistorier, kan historien være næsten uigennemtrængelig. Hold da opmærksomheden med ”lytte-labber” på alle sanser, ex på kropssproget, på uroen ex. ”hvad er det dine hænder siger lige nu ?” – måske åbner det til historier om afmagt, fortvivlelse og håb.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK NORD LOKALT

Da kan man finde ”det fraværende men implicitte” ex ved at følelser af afmagt kan sige noget om ønsket om kontrol. Led efter ”det fraværende men implicitte” (abi) i de tunge historier. Hav respekt for den tunge problemmættede historie. Eksempelvis er historien om at være incestramt tung, hvilket også forstærkes af den samfundsskabte historie om incest. Men heri kan også være historier om overlevelse, modstand eller om folk, der har hjulpet ’en. Dette kan være veje inde til en alternativ historie, ex. hvordan forsøgte du at råbe op...?” Find historierne i det levede liv som forbinder sig til nye historier om mod, kamp og modstand. Men Fundamentet til den alternative historie skal findes i det levede liv, ex. spørge: ” er der andre tidspunkter, hvor du kæmpede for dit eget liv ?” Når man arbejder i de nye historier, arbejder man i to lag: identitetsplan og handleplan – fra beslutninger, initiativer, intentioner, ønsker, håb, drømme, værdier, commitments, principper, og de indre forpligtelser af nødvendighed – alle trin på vej op i identitetsstigen . Elena mindede os om scaffolding processen, søgningen efter undtagelser, med fokus på hvad klienten ønsker og har brug for at få hjælp til. At vi skal undgå at belære, undgå at vurdere – og find i stedet det jeg kan spørge om. Og vandre rundt på det nære

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

handleplan (loitering). Ex. ”hvad gjorde du ?”, ”hvad tænkte du her ?”, ”hvordan responderede du/han/hende ?” spørg meget detaljeret på handleplan. Og gå frem og tilbage på identitetsstigen, fra den lille handling til spørgsmål om værdier. Ex med svar, ”hvilket siger, at jeg er en person, der gerne vil…” – gå i højden og kom til at tale om ting, der er glemt og gemt. I den proces skal man huske at sætte sig på ” hjælpe hænderne”,- der gerne vil fortælle, hvordan man selv ser klienten osv., men spørg i stedet til, hvordan andre har set personen i ex et andet perspektiv end i offerrollen. Find nye vinkler. Tag højde , hvis du er ved at sidde fast i ønsket om et kvik-fix i de konkrete handlinger. Find de reelle historier som er funderet i virkeligheden, men som har stået i skyggen af de andre fortællinger – af den problemmættede historie. Men hvis historien er for tynd endnu, kan man ikke tage højde, så er man gået for hurtigt op af identitetsstigen. Vi sluttede af med øvelser i genforfatning og forankring af den alternative historie. Tak til Elena for en dejlig aften, hvor vi blev mindet om vigtige pointer i den narrative terapi. Referent Kirsten Worm, kontaktperson NORD.

STOK SYDDANMARK LOKALT

Invitation til fyraftensmøde for systemisk-narrativt interesserede

Den nysgerrige samtale

”It’s all about meningmaking” Tirsdag den 12. september 2017 kl. 17 – 19.30 Bispen / Haderslev bibliotek, lokale 11+12

EFTERÅRETS FYRAFTENSMØDE bliver en anledning til at (gen)besøge de centrale begreber i narrative praksisser og dele, hvordan ideerne kan inspirere praksis. De centrale begreber er illustreret på dette kort, som psykolog Maggie Carey tegnede sidste år. I juni besøgte hun Danmark for sidste gang, da hun vil have mere tid til familien, haven og sin praksis i Australien.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK SYDDANMARK LOKALT

På fyraftensmødet vil jeg dele perspektiver på den nysgerrige samtale om meningsskabelse og bruge kortet til at komme omkring 3 spørgsmål: Hvor kan jeg bevæge mig hen i samtalen? Hvad kan jeg spørge om? Hvorfor? Min primære inspiration er fra diplomkursus, workshops og konferencer med Maggie Carey gennem de seneste 11 år. Narrative og collaborative praksisser trækker på inspiration fra blandt andet neurovidenskaberne, hvilket har giver os nye perspektiver på, hvordan og hvorfor det virksomme er virksomt. Jeg vil som vanligt invitere til dialog undervejs.

Arrangementet er åbent for alle systemisk-narrativt interesserede STOK giver kaffe, the, en lille sandwich og noget sødt Sidste frist for tilmelding 7.9 Tilmelding sker til Dorthe Beck Frederiksen dbf@aabenraa.dk 5048 4711

Venlig hilsen Dorthe Beck Frederiksen kontaktperson i STOK Syddanmark & psykolog i PPR Aabenraa kommune

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK SYDDANMARK LOKALT

Referat – Fyraftensmøde 17. maj 2017

Samtalesalon

Møder på en legeplads

STOK SYDDANMARK har vi en lang tradition for at invitere til fyraftensmøder, hvor praktikere fortæller om praksis. Vi kan møde frem, læne os tilbage og suge inspiration til os, når oplægsholder sætter lys på sin viden og sine færdigheder. Vi spurgte os selv om, hvad der vil ske, hvis vi vender det om og rammesætter processer, så vi kan give plads til og sætte lys på den viden og de færdigheder, som alle bringer ind i rummet? Tør vi udfordre os selv og give slip på ideen om, at arrangør og oplægsholder har ansvaret for deltagernes udbytte? Dorthe Beck Frederiksen, kontaktperson i STOK og psykolog i PPR i Aabenraa kommune og Vibeke Koch, pædagogisk konsulent i PPR i Kolding kommune tog udfordringen op og inviterede til samtalesalon 17.maj i Haderslev. Samtalesalon er rammen om de små skub, der kan få os til at snakke med hinanden om det, vi bliver optagede af i mødet med det, den anden bliver optaget af. Vi ved ikke på forhånd, hvad der kommer til at ske. Vi ved det først, når vi har været der. Vi sætter rammen, så vi kan snakke sammen på lidt andre måder, skabe bevægelser og forbinde os til den viden, vi

allerede har. Vi kan måske opdage noget, som ikke var der, før vi snakkede sammen. Ord får mening, når vi forbinder dem med andre ord. Som puslespilsbrikker der falder i hak. STOK er for tiden optaget af de små bevægelser, sociale og sproglige processer, der kan forbinde os på nye måder. Bestyrelsens pejlemærker og overskrifter er fællesskaber og vores stemmer i verden. Fællesskaber kan invitere til at gå sammen, bevæge sig sammen, blive inspirerede sammen. Vi kan holde hinanden i hånden, være sikre i det usikre, skabe processer hvor noget kan vokse og være uvidende for en stund fordi andre ved noget, jeg måske også kan komme til at vide. Når vi mødes i systemiske og narrative fællesskaber, hvor er grænserne, hvem er med og hvem er ikke med? Vores stemmer i verden kan invitere os til at lytte efter det, der bliver sagt og det, der ikke bliver sagt. Vi kan lytte til forskelligheder og til det mangfoldige. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Der er undren, nysgerrighed, usikkerhed, famlen og lyst til at gå på opdagelse. Vi er værter og gæster. Vi kan læne os ind i hverdagens forståelser og praksisser for, hvordan vi kan finde os til rette i fællesskabet.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOK SYDDANMARK LOKALT

Vi kiggede på billedet sammen. Vi står der på kanten. Tjekker ind. Tjekker ud. Hvilke positioner sætter vi os selv og hinanden i, når vi kalder bevægelsen tjekke ind eller tjekke ud? Bliver vi nysgerrige nok? Måske er bevægelsen en tøven, en venten eller en pusten ud inden næste skridt. Vi trækker hinanden i retninger, når vi responderer på fravalg og tilvalg af fællesskabet. Hvordan kan vi lytte til stemmerne i fraværet? Hvem definerer at dem, der står udenfor er udenfor? Er de deltagere i fællesskaber, som måske er usynlige for dem, der står i den store klump. Ikke ensomme men med i noget andet. De digitale fællesskaber – vor tids baggård – et frirum. Hvordan forstå det fællesskab og de mulige veje, man kan bevæge sig ad. Nysgerrigheden overfor det, vi måske ikke forstår følges af bekymringerne. Hvad er godt nok? Hvor længe skal vi vente? hvornår er man klar? Der kan være mange burder og forventninger om,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

at fælles-skaber ser ud på en bestemt måde. Og hvad laver tankestregen – er den vigtig? Binder den noget sammen eller holder den fælles og skaber fra hinanden? Hvor der er magt er der modmagt. Den større platform. Vi kan ikke træde ud af strømmen og af det, der er på spil i de store fællesskaber og i samfundet. Stress som det moderne oprør eller strejken mod ensomheden og det vurderede blik på den enkelte. Hvordan blive set og bevidnet i sine bestræbelser? Så står man ikke så alene. Man kan gemme sig bag eller træde frem. Sproget skaber. Taler vi om den anden, med den anden og taler vi nogen gange om forudsætningerne for samtalen. Fællesskaber og samværsformer der gør det muligt at tale om børns viden og færdigheder. Flipperspillet – det er valg og fravalg. Vi arbejder altid i kontekster, som retter os ind på sporet og regulerer kompleksiteten. Det vi har fokus på, det ser vi mere af. Hvad er figur og hvad er grund? Der var ingen talerække. Der var plads til de mange stemmer. Man kunne koble sig på det, den anden sagde, udbygge det eller bringe det i andre retninger. Man kunne være stille og vente. Vi fik øje på de mange farver og faconer. Befriende, berigende at følge samtalerne uden mål, som var sat på forhånd. Det inspirerede blev til lige nu. Vi skulle holde os vågne. De narrative metaforer levede

STOK SYDDANMARK LOKALT

Et uventet fællesskab eller da fællesskabet udviklede sig i uventede retninger Brudte fællesskaber At være udenfor eller på kanten af fællesskabet Fællesskaber – sam-skabelse? Individet og fællesskabet

Mange stemmer

mellem os. Vi fik øje og øre på udfordringerne i at mødes i det åbne, i det ustrukturerede og i det ukonkrete. Det rejser mange spørgsmål til os – både som værter og gæster. Hvordan skal vi navigere? Hvad har vi for med hinanden, når vi skal være sikre i det usikre? Det er aldrig uskyldigt, men sjovt, bevægende og berigende, når vi tør slippe det kendte. Og så var der alle de spørgsmål, som vi ikke nåede omkring. De spørgsmål, som vi havde forberedt, så vi var på den sikre side. Måske finder vi dem frem en anden gang, eller andre kan bringe dem i spil i nye samtalesaloner

Fællesskaber Hvilke fællesskaber er du deltager i? Fortæl om en god opelvelse om en fællesskab

Hvilke stemmer er lettest at lytte til? Hvilke stemmer vil du foretrække af kunne lytte mere til? Hvilke stemmer er sværest at lytte til – hvornår får du lyst til at overhøre eller ignorere en stemme? Fortæl om en gang? Stemninger – små og store stemmer. Stille og larmende stemmer. Skingre stemmer. Forskelligheder, multivers – hvad blev der af sandheden? Positioner – hvad kan siges derfra? Find mere inspiration på http://samtalesaloner.dk/ Billederne er postkort fra fotobogen ONE PLANET, der er udgivet af www.lonelyplanet.com Referatet er udarbejdet af Dorthe Beck Frederiksen, Kontaktperson i STOK Syddanmark

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

KURSER

Kursuskalender 2017

Kalender for medlemmers kortere (1,2,3 dages) kurser og workshops

AUGUST 29.

Workshop med James Gilligan: Fængsel, forsorg og straf. Hvordan skaber man bedre forhold for både indsatte og ansatte

Workshop med James Gilligan: Trump og andre højreorienterede politikere - hvorfor de er farligere end andre Dispuk, Snekkersten

Dispuk, Snekkersten 4. 31.

Workshop med Carol Gilligan: Det narrative interview som metode til både forskning, behandling og undervisning

Mobning og interventioner: Hvordan kan vi forstå mobning som fænomen? Og hvad kan vi gøre i praksis? Stine Kaplan Jørgensen, Inpraxis

Dispuk, Snekkersten 6.-7. 31.

Workshop med James Gilligan: Hvordan kan vi reducere volden i hverdagen? Vold, skam og skyld Dispuk, Snekkersten

Villa Venire 14.-15.

SEPTEMBER 1.

Workshop med Carol Gilligan. Hvordan kvinder mister deres handlekraft: Feminisme, psykologi og terapi Dispuk, Snekkersten

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

Grundfortællinger som strategi i organisationer

Lad alvorlige ulykker styrke fællesskabet Lone Kaae Morell Dispuk, Snekkersten

19.

Hvordan taler man med børn om problemer? - narrative samtaler med børn Anette Holmgren Dispuk, Snekkersten

KURSER

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

26.

Nye veje på tavlen

Pædagogik uden konfrontationer

Grafisk facilitator Jimi Holstebro Inpraxis, Helsinør 30.

Introduktion til narrative samtaler

Bo Hejlskov Elvén Inpraxis 20.

Forfatter og foredragsholder Jens Andersen: Lad Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard inspirere til meningsfulde samtaler med børn

Narrative Perspektiver, København

Inpraxis, Helsingør

OKTOBER 1.

Visuel tavlepraksis

21.-23.

Narrative Perspektiver, København 11.-12.

31.

Narrative Perspektiver – Narrativ Praksis København

Børnesamtalen med Haldor Øvreeide Narrative Perspektiver, København Plotbox introduktionskursus

Parterapi & skilsmisse workshop – Stephen Madigan

27.-28.

Narrativ traumebehandling – ikke alle kan bare tale! Narrative Perspektiver, København

Villa Venire

NOVEMBER 1.

Stress - årsager og udveje Anne Romer Dispuk, Snekkersten

Skriv gerne til redaktøren, hvis I vil have noget med i kalenderen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2017

STOKS ÅRSMØDE

2017

10.– 11. NOVEMBER 2017

BACK TO BASIC – ANNO 2017 Systemisk og narrativ integritet, en invitation til nye landskaber HOVEDOPLÆGSHOLDERE

Lennart Lorås · Anette Holmgren · Inpraksis (Thilde Westmark m.fl.) NÆRMERE OPLYSNINGER

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sted:

Tilmelding og betaling:

Glostrup Park Hotel Hovedvejen 41 DK-2600 Glostrup

Når medarbejdere på institutioner med institutionsmedlemsskab (støttemedlemsskab) deltager i kurser og årsmøde udløses der rabat efter følgende:

Deltagerpris:

1-4 deltagere:

1 rabat

5-9 deltagere:

5 rabatter

10-14 deltagere:

10 rabatter

15-19 deltagere:

15 rabatter

Enkeltværelse Dobbeltværelse Uden overnatning

Medlemmer

Ikkemedlemmer

2.895,2.770,2.545,-

3.545,3.420,3.195,-

Rikke Horsgaard rikke.horsgaard@gmail.com Jørgen Malmkjær-Mørch Jmm2200@gmail.com Sune Boysen sprogogstyrker@gmail.com

20-24 deltagere: 20 rabatter osv.

Julie Falentin juliefalentin@gmail.com

Christina Helgestad Chris_helgestad@hotmail.com

WORKSHOPS Årsmødet er jo stedet, hvor vi alle mødes, og rammerne for workshop er som følger: Der er afsat 1 time til workshop, som workshopholder er man (eller ens arbejdsplads) medlem af STOK, der betales ikke honorar for at afholde workshop, man betaler fuld deltagerpris til årsmødet og der er tradition for, at man får et par flasker vin som tak for indsatsen. Der skrives et abstract på 5-10 linjer, der (når det er fremme i tide) bliver optrykt i årsmøde-flyeren.

workshopstok@gmail.com Workshops, der er tilmeldt senest 1. september, optrykkes i årsmøde-flyeren.

TILMELDING Tilmeldingen sker på dette link:

stok.nemtilmeld.dk/2 Sidste tilmelding er 9. oktober 2017, derefter stiger prisen med 200 kr.

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Vi er en forening for personer og grupper, som interesserer sig for og beskæftiger sig med systemisk og narrativ terapi, konsultation, organisation, ledelse, forskning og undervisning