Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation
4
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
OKTOBER 2017
10
Emotioner og følelser i systemisk terapeutisk praksis
20
2. del af Paolo Bertrando og Teresa Acelloni
Tidlig indsats: Håb om mønsterbrud i ”ghettoen” Forældreinddragelse i dagtilbud
danskstok.dk
34
STOKS Årsmøde Back to Basics – anno 2017 Systemisk og narrativ integritet, en invitation til nye landskaber
Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation
b@danskstok.dk
LOKALE KONTAKTPERSONER
Lisa Romlund
Nordjylland
BESTYRELSEN
(Formand)
21 30 87 45 lisa@danskstok.dk
Christina Helgestad (kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 chris_helgestad@ hotmail.com
Rikke Horsgård
42 43 63 43 rikke.horsgaard@ gmail.com
Julie Falentin 29 46 85 13 juliefalentin @gmail.com
Jørgen Malmkjær-Mørch
30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk
Sune Boysen
23 69 08 80 sune@danskstok.dk
Dorte Nikolajsen
61 36 41 01 dorte@danskstok.dk
SUPPLEANTER: Klavs Lindequist
28 43 03 67 klavs@lindequist.dk
Kirsten Worm kirsten.worm@ oncable.dk
Vestjylland —
Østjylland
Søren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 slnsorenleth @gmail.com
Sydjylland
Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk
Fyn —
København
Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk
Sydsjælland
Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk
Bornholm
Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk
MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende
350,-
Sambo 300,(oplys sambos navn)
OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.
Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826
v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist
Bladudvalg:
Klavs Lindequist
Materiale sendes til: klavs@lindequist.dk
Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.
Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:
4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr.
Priser for ikke-medlemmer forhandles.
Hjemmeside:
www.danskstok.dk
Webmaster:
Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk
Deadline for næste nummer: 1. december 2017 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.
Grafisk design og layout:
Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954
2
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
INDHOLD
FORSIDEFOTO: OLYA STECKEL / SHUTTERSTOCK.COM · FOTO DENNE SIDE: OLLYY / SHUTTERSTOCK.COM / PRESSMASTER / SHUTTERSTOCK.COM
10
20
Emotioner og følelser i systemisk terapeutisk praksis
Tidlig indsats: Håb om mønsterbrud i ”ghettoen”
af Paolo Bertrando og Teresa Acelloni
Forældreinddragelse i dagtilbud
FORENINGEN
BØGER
ARTIKLER
4
6
10 Emotioner og følelser
28
Fra redaktøren
Bøger til inspiration Gå glip
STOK København
De retsløse og de ydmygede
STOK Nord
Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne
STOK Syddanmark
Homo Deus
32 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer
34 STOKS Årsmøde 2017 Back to Basics – anno 2017 Systemisk og narrativ integritet, en invitation til nye landskaber
i Systemisk Terapeutisk Praksis — 2. del
af Paolo Bertrando og Teresa Acelloni
20 Tidlig indsats:
SÆRLIGT 9
STOK indkalder til Generalforsamling 2017
Håb om mønsterbrud i ”ghettoen”
Forældreinddragelse i dagtilbud
26 Peter Lang website
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
3
FRA REDAKTØREN K L AV S L I N D E Q U I S T
D
ETTE er det sidste blad i 2017 og som sædvanlig lægger dette fjerde blad op til STOK’s årsmøde, som jo finder sted 10. og 11. november. Denne gang vil Årsmødet som noget nyt finde sted i Glostrup. Der er atter lagt op til et spændende program, med overskriften ”Back to Basics – anno 2017” . På Årsmødet kommer der 3 hovedoplægsholdere: Anette Holmgren vil gennemgå den narrative historie som hun ser den, og berette hvad hun lige nu optaget af. Lennart Lerås vil gennemgå den systemiske terapis historie og hvilke tendenser han ser for fremtiden. Dorte Lund-Jacobsen, Dorte Nissen & Thilde Westmark fra „Inpraxis“ kommer og fortæller om viden, tvivl og fortrydelse som centrale
4
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
pejlemærker. Som I kan se senere i bladet vil der også være en række workshops, hvor forskellige praksisser, erfaringer og nye tanker præsenteres. Helle Kjær har bidraget med en artikel om sit arbejde med tidlig indsats i Aarhus V. Den sidste del af Paolo Bertrando og Teresa Arcellonis artikel om ”Emotioner og følelser i Systemisk Terapeutisk Praksis” er også med i dette blad. Nu har jeg haft den fornøjelse at være redaktør for ”Systemisk Narrativt Forum”
”Systemisk Narrativt Forum” er med til at holde sammen på foreningen i mellem årsmøderne
LÆS BLADET på din foretrukne måde: i en sæson, og jeg har da ikke tænkt mig at slutte med det, men når jeg sidder ved deadline, og der ikke er så mange artikler kan jeg nogle gange komme i tvivl om bladet stadig tjener et formål eller om det er ved at fade ud og være et blad uden betydning. Måske er de andre kommunikationsplatforme og sociale medier et bedre sted at få STOKs budskab ud, og dermed opfylde STOKs formål. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at bladet kunne fortsætte, selvom jeg også har de ovenstående tanker. Jeg tænker også at der næste år skal mere til, for at lave et blad, der kan berige læserne og beskrive nye vinkler af den systemiske og narrative teori og praksis. Det er jo ikke fordi artiklerne i 2017 ikke har været gode, det har de bestemt, og både bestyrelsen og redaktionen takker for bidragene; det er altid glædeligt når der dukker uventede og gode artikler op. Men det ville være ønskværdigt at en eller to, måske tre kunne indtræde i redaktionen, for sammen med mig at udvikle og finde ny former for indlæg, så Systemisk Forum fortsat har en høj faglig profil og dermed er en udgivelse, man ser frem imod
1
Som almindelig PDF på din tablet, bærbare computer eller PC
Via magasin-app’en Issuu:
2
3
Browser: issuu.com/danskstok Eller download app’en og søg efter: Dansk STOK under fanebladet “Publishers”
Print PDF’en og ha’ en fysisk papirudgave af bladet foran dig
at læse. Der skal være overskud til at finde nye forskningsartikler, og nye praksisartikler, vi skal kunne starte debatter og henvise til de sociale medier, vi skal have et antal annoncer og meget mere. Det er et virkelig spændende arbejde og meget lærerigt. ”Systemisk Narrativt Forum” er med til at holde sammen på foreningen i mellem årsmøderne. Det er bl.a. det, der kendertegner foreningen, når der ikke er årsmøde. Skriv endelig til mig – vi kan sagtens samarbejde, selvom jeg bor i Aarhus. Mange hilsner Klavs Lindequist
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
5
BØGER TIL INSPIRATION
Gå glip
De retsløse og de ydmygede
— om begrænsningens kunst i en grænseløs tid
— Essays om flygtninge og statsløshed
af Svend Brinkmann
af Hannah Arendt
”GÅ GLIP” HANDLER OM begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele. Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann i ”Gå glip”, og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For det kræver en indsats at gå glip af noget. Det er ikke desto mindre en eksisteniel, etisk og psykologisk nødvendighed.
FLUGT ER ET TEMA, der i høj grad er aktuelt i den tid vi lever i. Det samme er Hannah Arendts bog ”De retsløse og de ydmygede”, der er en tidsløs fortælling om at være flytning. ”De retsløse og de ydmygede” er skrevet af Hannah Arendt, der er kendt som filosof og politisk tænker. I 1933 flygtede hun selv fra nazi-tyskland til New York, og derfor var hendes liv præget af flugt og livet som statsløs. I bogen finder du tre af hendes vigtigste tekster om emnet, og de er mere relevante nu end nogensinde.
6
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
BØGER TIL INSPIRATION
Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne (Professionsserien) af Janne Hansen
NARRATIV DOKUMENTATION gør dokumentationsarbejde til en integreret og meningsfuld del af det velfærdsprofessionelle arbejde. Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problemog løsningsforståelser, som den professionelle tænker og handler ud fra. Den narrative metode udvikler og kvalificerer således den professionelle indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet. Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne er baseret på Janne Hedegaard Hansens bog Narrativ
dokumentation fra 2009. På baggrund af flere års erfaring med metoden har forfatteren skrevet denne bog med fokus på alle velfærdsprofessionerne. Desuden præciserer hun, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe. Ud over metoden rummer bogen en kort og generel introduktion til socialkonstruktivisme og diskursteori, der udgør metodens teoretiske og videnskabsteoretiske forankring. Bogen henvender sig til professionelle i praksis og til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne.
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
7
BØGER TIL INSPIRATION
Homo Deus — En kort historie om i morgen
af Yuval Noah Harari
HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mere mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom
8
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. ”Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før.” Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren ”At tænke - hurtigt og langsomt”.
MEDDELELSER
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DANSK FORENING FOR SYSTEMISKE OG NARRATIV TERAPI OG KONSULTATION – STOK
Fredag d. 10. november 2017 kl. 13.00 GLO STRUP PA RK H OT EL , HOVEDVEJE N 4 1, 2 6 00 G LO ST RUP
D A G S O R D E N 1.
Valg af dirigent/mødeleder, der skal konstatere om mødet er lovligt indkaldt. Der kan vælges 2 dirigenter.
2. Valg af referent(er) 3.
Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning
4. Beretninger fra eventuelle udvalg 5.
Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab
6. Fastlæggelse af kontingent og forelæggelse af budget for nyt regnskabsår
7.
Indkomne forslag
a) Fremsat af bestyrelsen
Der foreslås følgende vedtægtsændring: §4, stk. 10: Foreningen tegnes af formand og kasserer i fællesskab
kommende år, i samspil med bestyrelsen, frem til næste ordinære generalforsamling arbejder med et nyt formål til foreningen, oplægget fremlægges som vedtægtsændring på den ordinære generalforsamling 2018 ii) Formålet med STOK som det blev vedtaget ved etableringen i 1988 er opfyldt og derfor indstilles der til generalforsamlingen at opløse foreningen.
8. Orientering fra bestyrelsen om Nordisk kongres 2020; herunder organisation og nedsættelse af arbejdsgrupper
9. Valg af formand/kasserer (ulige/lige år). Der er valg til formandsposten
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer (ulige år: 3, lige år: 2). Sune er på valg; Dorte er indtrådt som suppleant, der er valg til denne plads
b) Fremsat af bestyrelsen
11. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
i) Formålet med STOK som det blev vedtaget ved etableringen i 1988 er opfyldt og derfor nedsættes et udvalg, der i det
12. Valg af 2 revisorer 13. Eventuelt
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
9
EMOTIONER OG FØLELSER I SYSTEMISK TERAPEUTISK PRAKSIS
PAOLO BERTRANDO
TERESA ACELLONI
DIRECTOR, SCUOLA SISTEMICO-DIALOGICA DI BERGAMO, ITALY
TRAINER, CENTRO MILANESE DI TERAPIA DELLA FAMIGLIA, MILANO, ITALY
Paolo Bertrando er psykiater fra Milano. Han er uddannet i systemisk familieterapi hos Luigi Boscolo og Gianfranco Ceccin. Sammen med Boscolo har han skrevet The Times of Times (1993), Systemic Therapy with Individuals (1996) og The Dialogical Therapist (2007). Han er en dygtig og inspirerende underviser og har flere gange besøgt og undervist i Danmark – også i STOKregi.
Teresa Acelloni er professor i psykiatri og systemisk psykoterapeut. Hun har skrevet flere publikationer på italiensk om systemisk terapi. Hun har foruden Bertrando også arbejdet sammen med både Gabriela Gaspari e Gianfranco Cecchin.
O V E R S AT F R A E N G E L S K A F K L AV S L I N D E Q U I S T
10
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
OLLYY / SHUTTERSTOCK.COM
AF
EMOTIONER OG FØLELSER
2. DEL 1. del af artiklen blev bragt i sidste nummer af dette blad
Eksempel på en case: ”Hvorfor er du så trist?”
P
ATRICA OG MAX er begge 35 år gamle. De har været gift i mere end 10 år, og de har været sammen, siden de var 16. Ved det første terapeutiske møde er det Max, der fortæller historien: to børn, et stærkt socialt og religiøst engagement og en fortsat opmærksomhed på at skabe den ægteskabelige relation ”jeg har drømt om hele livet”, dvs. ”baseret på respekt og dialog”. Han beklager ikke at være kommet til terapien, det er bare en nødvendighed ” for at se hvor vi står, ligesom når man kører sin bil på værksted, for at se om det er nødvendigt at udskifte nogle dele” Han taler på en stille eftertænksom måde, og han gennemtænker hvert eneste ord. Patricia, derimod, siger ikke meget, men ”modsiger” sin mands ord med ironiske blikke og smil som Max næsten ikke ser: Han er vendt mod terapeuten, med et lidende udtryk, mens han holder sit hoved i hænderne. Parrets andet barn, Luca, som nu er to år gammel, blev født med ganespalte, som har
medført en misdannelse af hans overlæbe, med både æstetiske og funktionelle konsekvenser. Begge forældre blev dybt påvirket af dette; særligt Patricia, hvis reaktion blev betragtet som ”for emotionel” af deres ven, som er psykiater. Han foreslog parterapi. Da de taler om deres søn bliver Patricia nervøs og siger, at Max besvimede da han så Luca på fødestuen; selv kunne hun ikke tro, at denne baby faktisk var hendes. Ved dette første møde ser terapeuten en underlig emotionel balance mellem de to: i starten ser Max ud til at spille den rationelle halvdels rolle i forholdet, mens Patricia på den ene side er urolig og utilfreds og på den anden side legesyg og forførende. Det er umuligt for terapeuten at afgøre i hvilken udstrækning disse roller, er dem, de spiller i deres hverdag, eller hvor meget de bliver spillet for terapeutens skyld. Patricias uro er rettet mod hendes mand, men måske også mod terapeuten, der også er kvinde som hende selv. Maxs rationelle holdning kan også være en anmodning til terapeuten om at holde samtalen indenfor grænserne af en professionel relation. På samme tid er den person, der har henvist parret også involveret. Han er psykiater, lige som den
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
11
EMOTIONER OG FØLELSER
terapeut, der er tilstede, og han har været den, der har defineret Patricia som den emotionelle del af parret. Muligvis repræsenterer han for parret, den sociale sanktion af deres respektive positioner. Patricia siger så med et barnligt smil: ”Jeg tror parterapi er en erfaring man skal have i sit liv som et øjeblik hvor man kan vokse… og Max har lidt så meget i sit liv, og psykoterapi har allerede hjulpet ham meget…” Mens hun siger disse ord med en lidt fjollet attitude, ser hun følsomt på sin mand, smiler igen og stryger hans knæ blidt, som om hun kæler med en lille kat. Patricia kaster her både tvivl om Maxs stille rationalitet og er forførende mod ham. Terapeuten lægger mærke til dette, men der er ikke tid til at gøre denne hypotese tydelig, fordi samtalens rytme pludselig bliver hurtigere. Den delte fortælling kan refereres med få ord: Maxs vanskelige liv med en excentrisk far, som aldrig blev accepteret af den snæversynede og rigide familie på moderens side. En barndom, der blev tyranniseret af morfaren, der tvang ham til udmattende søgning efter sjælen, bønner og anger; og Patricia, som er en hustru, der er engageret i helbredelsen af sin mands sår, men aldrig tilstrækkeligt for hans tidligere lidelser. Af en eller anden uudgrundelig årsag begynder Patricia og Max begge at føle sig utilpasse i deres liv. Terapeuten føler sig afslappet i den flydende samtale: hun har tilladelse til at træde ind, men hun er også
12
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
opmærksom på, at hendes arbejdshypoteser har det med at hænge fast ved parforholds normale relationelle mønstre. Er det tilfældet f.eks. at Lucas’ fødsel åbnede en sti fuld af kamp og smerte? Måske er Patricia nu nødt til at støtte sin søn i forløbet på hospitalet, og Max føler derfor, at han ikke får så meget opmærksomhed, som han er vant til? Og er dette grunden til at terapi burde bringe ”motoren” i familien tilbage til den oprindelige tilstand? Under samtalen nikker Max eftertænksomt da han hører ordene” kamp” og ”smerte”. Patricia modsiger hans første præsentation ved at bemærke, hvor smuk Luca er nu. Hun leger med ham og gør det hele tiden, mens Max ikke kan. Jo mere munter hun bliver, desto mere belærer han hende om livet og skæbnen. Her synes Patricias fjollerier at skifte betydning, som om de er beregnet på at nedtone Max’s problemmættede fortællinger. Her begynder terapeuten at føle sig utilpas, fanget mellem risikoen for at trøste ham og på samme tid være i skjult forståelse med hende, og hun accepterer den lette emotionelle tone i samtalen overfyldt med vittigheder og
Jo mere munter hun bliver, desto mere belærer han hende om livet og skæbnen. Her synes Patricias fjollerier at skifte betydning, som om de beregnet på at nedtone Max’s problemmættede fortællinger.
EMOTIONER OG FØLELSER
antydninger. Hun føler sig faktisk irriteret nu. På et givent tidspunkt taler Max om deres aftaler om penge: Hun tænker ikke på det. Hun tjener mere end jeg, men hun ødsler dem bort. Jeg er påpasselig… vi taler hele tiden om det..” Terapeuten spørger pludselig, om han nogle gange hellere ville handle end tale, måske gøre noget uovervejet bare for at give luft for sine følelser. For første gang ser Max utilfreds ud og en smule overrasket, da han spørger: ”Taler du om sex?” Nu er det terapeutens tur til at være forbavset og hun svarer: ”Er det det, du gerne vil tale om? Er seksualitet dit ulydige område?” Nu smiler Patricia ikke mere. Hun sidder stift i sin stol, mens hun kigger tomt ud i luften. Terapeuten spørger: ”Hvorfor er du pludselig blevet så trist?” Patricia begynder nu at græde, og mens hun sukker, siger hun: ”Han er den triste. Hvis han ikke var på denne måde ville jeg aldrig være kommet tæt på ham. Jeg behøver sikkerhed, jeg behøver ikke ulydighed” En ny dimension åbnes. Max gør aktivt noget for Patricia. Han er ikke den generte dreng, der plejede at sidde på Bedstefars skød i kirken. Max er oplivet, smiler, og kigger på sin kone, som taler om sin frygt, sine ønsker og sine fantasier. Terapeuten føler at denne nye fortælling viste sig efter hendes lille udfordring af Max’s rationalisme. Først havde hun følt, at manden var kedelig og kvinden var forførende. Med andre ord accepterede hun sine egne fordomme (han er kedelig, hun er forførende) som sandheder. Det følelsesmæssige system, er således låst i polariteten kedelig/forførende, og de alternative fortællinger, som terapeuten foreslog, var alle indenfor rammerne af
disse følelser, uden at tillade andre følelser at komme frem og efterlader derfor de tre samtalepartnere låst i deres fordomme. Terapeutens første hypotese var kun et rationelt ræsonnement. Det afgørende punkt i at åbne den nye fortælling fandt sted da terapeuten lykkedes med at give følelsesmæssig mening til den voksende usikkerhed overfor dem, hvilket samtidig gav hende ny emotionel mening til deres utilfredshed: det kunne være den (forgiftede) frugt af gentagelser i deres stive komplementære forhold. Gennem ideen om ”ulydighed”, kunne Patricia og Max føle sig fri til at træde ud af gentagelserne. Patricia og Maxs terapi blev afsluttet efter 3 måneder og fem sessioner. Selvom oplevelserne fra de første sessioner ikke kunne opfattes som ”grunden” til den terapeutiske forandring, var de instrumentelle i at forandre den følelsesmæssige tone i deres parforhold. Under den sidste session var Max og Patricia tilfredse - endda euforiske. De sagde, at de atter havde fundet hinanden og kommet tættere på hinanden. Faktisk, var der meget lidt mellem dem, der faktuelt havde ændret sig, men deres tone var meget forskellig. Da de skulle tage afsked gav Max terapeuten et knus og Patricia kyssede hende entusiastisk på begge kinder. Mens Patricia blev ved med at takke hende, sagde Max: ”Vi gør dig forlegen, ikke? ” Terapeuten søgte tilflugt i en høflig sætning. Bagefter tænkte hun, at Max gennem dette spørgsmål havde lagt vægt på en af effekterne ved terapien, nemlig hans nye evne til at spørge andre om betydningen af deres følelser.
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
13
EMOTIONER OG FØLELSER
Arbejdet med det emotionelle system Denne ”case” giver eksempler på nogle træk ved vores nuværende terapeutiske praksis. Vi vil nu begynde at ridse dem op, selvom vi må tage i betragtning, at, da det er en klinisk erfaring og ikke et frit opfundet fiktivt eksempel, ikke kan rumme alle de karakteristika, der kendetegner vores måde at arbejde på.
Den emotionelle tone. Når man skal tænke på følelser, kræver det, at man har en distinkt opmærksomhed på nonverbale påvirkninger. Terapeuten observerer de mindste handlinger, attituder og udtryk. Hun lytter til tonen i ordene og tyder deres kongruens eller inkongruens med det følelsesmæssige indhold af samtalen (Ekman, 1993). Dette minder os om analysen af den analoge kommunikation, som praktiseredes i de tidlige dage af den systemiske model (Watzlavick, Beavin & Jackson, 1967), dog med et anderledes fokus. I dag kigger vi ikke længere efter øjeblikke, hvor klienterne ”røber hvad der i virkeligheden sker” i deres interaktioner. Vi kigger nu mere efter usagte, og måske usigelige aspekter af disse interaktioner. Terapeuten bør altid - først og fremmest spørge sig selv – Hvad er den fremherskende tone i enhver session og hvordan den skifter med tiden? I den case, vi har præsenteret, bliver terapeutens opmærksomhed vendt mod variationerne i den følelsesmæssige tone under sessionen, hvilket ofte sker uafhængigt af indholdet af samtalen eller løst forbundet med den. Hun prøver også at binde denne følelsesmæssige tone sammen med de emotionelle systemer i klienternes liv, idet hun forsøger at forstå de emotionelle netværk, de er en del af.
14
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
Skiftet i tonen skete, da terapeuten stillede hende spørgsmål om ulydighed og Max svarede med hentydninger til sex og skiftede tone fra at være objektiv til at være pinligt berørt og ambivalent (svingende mellem at være tiltrukket og være frastødt). Efter dette syntes Patricia og terapeuten at føle noget forskelligt: Patricia blev vred og ked af det, mens terapeuten blev interesseret. Tonen i den første del af samtalen bekræftede den ide, som den psykiater, der havde henvist parret, havde (at Patricia var for ”emotionel”, og Max måske for ”rationel”) og det forhindrede en ny fortolkning af parrets situation. Skiftet i det emotionelle system kastede nogen tvivl over den henvisende psykiaters beskrivelse og tillod derfor en mulig ny følelse at komme frem angående deres forhold.
Forsigtighed med følelserne. Den klare umiddelbarhed af de følelser, vi føler, og som vi ser og føler i andre, medfører at terapeuten opfatter dem som sande og næsten konkrete, så hun føler de ikke kan være anderledes. En sådan fornemmelse, som vi ofte føler i vores praksis, skjuler en risiko, fordi den har det med at forhindre forandring i sessionens emotionelle tone og stemning. Kulturelle, sociale, og kønsmæssige fordomme kan nogle gange forhekse terapeuten og gøre hende blind og døv overfor andre følelser: terapeuten kunne have følt at Max’s rationalitet var et ”maskulint” træk, komplementært til Patricias ”feminine” levende sensitivitet. En fælde, der lukker for mulige udviklinger og forvandler folk til rigide og forudsigelige karakterer. Vi har ovenstående fortalt, at terapeuter
EMOTIONER OG FØLELSER
Hvorfor er Patricia så stille og ironisk i en så kompleks situation som dette, helt uden et strejf af ubehag?
bør være forsigtige med deres egne følelser. Faktisk mener vi, at terapeuten i høj grad bør være på vagt overfor alle de følelser, hun føler under sessionen, på sin egen og klienternes vegne. Hvis hun, ifølge Checchin (1987), kun skulle flirte med sine hypoteser og ikke gifte sig med dem, burde terapeuten, set i dette perspektiv, heller ikke blive alt for bundet til sine følelser. Faktisk er det mere indviklet. I den sag vi har fremlagt, spurgte terapeuten sig selv: Er jeg sikker på at de følelser, jeg mærker i dem [klienterne] er de eneste følelser? Og hvad føler jeg? Er jeg sikker på dette? På samme tid begyndte hun at danne hypoteser om følelser, der kunne være der, men som tilsyneladende ikke var der: Hvorfor er Patricia så stille og ironisk i en så kompleks situation som dette, helt uden et strejf af ubehag? Terapeuten bør, selvfølgelig, gør god brug af sig selv i processen. At være forsigtig med følelser betyder for os at være sensitive overfor dem uden at betragte dem som absolutte. Terapeutens egen intolerance overfor for forudsigelighed fik hende til at diskvalificere parrets måde at forholde sig til hinanden på, men den samme intolerance fik hende til at opdage det følelsesmæssige skift i Patricia, da hun syntes ”trist”. Hun ændrede sig fra at have fuldstændig tillid til sin intuition, til at sætte den i parentes og prøvede sammen med klienterne at konstruere en fælles emotionel mening i det, der skete. Terapeuten skiftede. Med andre ord, fra at være monologisk til at
være i en dialogisk position (Bertrando, 2007). For at kunne gøre dette blev hun nødt til at være mistroisk over for det, hun mente, var en absolut følelse. Gennem sin forsigtighed gav terapeuten plads til både en dialog om følelser og en emotionel dialog. Hun prøvede ikke kun at vide noget om sine klienter, men også at give relationel mening til deres følelser.
At lave hypoteser om emotioner. At lave hypoteser er en af de centrale praksisser i den systemiske terapi. Almindeligvis, fokuserer systemiske hypoteser på nogle kognitive aspekter i det menneskelige system (se Bertrando og Toffanetti, 2003) Vi mener, man kan fokusere på emotionelle aspekter også: Hvad kan følelsen være opstået af? Og hvad er konsekvenserne af det emotionelle sammenspil for alle deltagerne i systemet? At danne hypoteser på denne måde er tæt på det som Fredman (2004) udviklede på en mere narrativ måde, som blev kaldt ” emotionelle forudsætninger” For den systemiske terapeut er det at danne hypoteser også en måde at ændre på den emotionelle interaktion. I vores eksempel på en case, blev terapeuten opmærksom på den henvisende psykiaters rolle, som så Patricia som ” for emotionel”, men som havde henvist parret og ikke kun Patricia til terapi. Hun begyndte at danne hypoteser om hans rolle i parrets forhold. Selvom denne hypotese havde følelser som emne, var den dog hovedsagelig
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
15
EMOTIONER OG FØLELSER
kognitiv. For at skifte mod en emotionel hypotesedannelse, burde terapeuten stille spøgsmål, som retter sig direkte mod følelser, så som: Hvordan føler du nu? Hvorfor tror du at du bliver så rørt? Hvordan følte du da dette skete før i tiden? Og så videre. En forskelligartet form for at danne hypoteser opstod, da terapeuten var overrasket over at Max nævnte sex. Som enhver terapeut var hun klar til at have med seksualitet i parterapi at gøre. Det der slog hende var det pludselige skift i Max’s tone: han blev mindre seriøs, næsten genert, da han refererede til deres intime liv. På dette tidspunkt, kunne terapeuten have stillet et antal spørgsmål om parrets sexliv. Hun valgte i stedet at følge et andet spor, og dannede hypoteser om, at da sex blev nævnt ændredes deres emotionelle præsentation over for hinanden og overfor terapeuten sig. Fokus på denne hypotese, som havde rødder i den emotionelle udveksling her og nu, havde effekt på ændringen af tonen og også på udkommet af hele sessionen. Terapeuten kunne nu forbinde hvad der skete under sessionen, til hvad de allerede vidste om resten af deres liv, inklusive deres relation til den psykiater, der havde henvist dem. Fra starten havde de en fortælling, men fortællingen genererede ingen forskel. Hypoteser, der havde rod i følelsesmæssig kommunikation, derimod, åbnede for nye fortællinger, der havde forbindelse til andre følelser, fortællinger hvor Max kunne være genert og Patricia kunne være trist. På dette tidspunkt så klienterne at terapeuten blev mere optimistisk og empatisk, og den emotionelle interaktion skiftede. At hun havde en hypotese var brugbart for hendes egen emotionelle tilstand i øjeblikket. Hvis den
16
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
De virkede mere involverede i den efterfølgende udveksling, med Max opsat på at tale om sex og Patricia på mystisk vis såret. På dette tidspunkt kiggede terapeuten på Patricia som tydeligt navngav en følelse.
emotionelle hypotesedannelse tillod terapeuten at lede efter sin intervention i sessionens her og nu situation åbnede den, på samme tid, for muligheden af at tage et bredere emotionelt netværk i betragtning. Det netværk som klienterne lever i og som, i sager forskellige fra den, vi har præsenteret, kunne omfatte familier, institutioner andre klinikere, og så videre (Anderson, Goolishian og Winderman, 1986)
Emotionel positionering. En anden opgave for terapeuten er at reflektere over hendes egen emotionelle position. Dette betyder ikke kun hendes metaforiske placering inden for det emotionelle system, men også hendes emotionelle holdning overfor klienterne, og hvordan den interagerer med deres emotionelle reaktioner. Vi definerer dette, som at arbejde med emotionel positionering (Bertrando,2009). Hvis
EMOTIONER OG FØLELSER
man følger Harré og Van Lagenhove’s (1999) positioneringsteori, positionerer enhver person, der deltager i en interaktion, sig selv mod andre, og ved at gøre dette positionerer hun andre i relation til sig selv. Emotionel positionering er en delmængde af denne proces; I vores eksempel, positionerede terapeuten sig som irriteret, og hun kedede sig lidt. På samme tid positionerede hun parret som emotionelle statiske og uautentiske. Efter sine spørgsmål, positionerede hun sig selv som opmærksom og interesseret og positionerede parret som autentiske, og at de ledte efter en forandring: Når terapeutens position ændrer sig, ændres hendes følelser også. Siden vi antager at følelser ændrer sig ved et hvert skift i det terapeutiske system. Hvis terapeutens følelser er anderledes, er hele det emotionelle system anderledes og enhver deltager i interaktionen er fri til at ændre sig.
ord der blev udvekslet, men valgte også at metakommunikere om det. I vores nuværende praksis føler vi os forpligtet til både at stille spørgsmål til følelser og spørgsmål, der kan hjælpe klienterne med at reflektere over de følelsesmæssige aspekter i deres kommunikation og deres fortælling. Vi hører oftere og oftere os selv stille spørgsmål som: Hvad føler du lige nu? Eller: Sårede jeg dig ved at sige dette? Disse spørgsmål er ikke i sig selv nye. Det vi betragter som nyt, er den relevans, vi giver dem. Gennem metakommunikation gør terapeuten det tydeligt, at hun er optaget af tonen i dialogen, og, på samme tid, favoriserer hun aktivt et skift i tonen. Her prøver vi sikkert at formulere hvad terapeuter som Salvador Minuchin og Luigi Boscolo hele tiden gjorde i deres praksis, om end i en mere intuitiv form.
Konkluderende bemærkninger Metakommunikation om følelser. Selvom følelser primært er nonverbale, er vi også opmærksomme på de følelser der ligger i ord, og hvordan følelser kan være lagt i almindelige ord. I eksemplet affødte terapeuten forandring, først og fremmest, ved at stille ”ubehagelige” spørgsmål om ulydighed, som samtidig var baseret på hypotesen om at Max’s alvorlighed og engagement kunne dække over nogle andre af hans gribende kvaliteter. De virkede mere involverede i den efterfølgende udveksling, med Max opsat på at tale om sex og Patricia på mystisk vis såret. På dette tidspunkt kiggede terapeuten på Patricia som tydeligt navngav en følelse; Dvs. Patricia’s formodede tristhed. Ved at gøre dette, lagde hun ikke kun mærke til at Patrica’s tone gjorde en forskel ud over de
Til slut må vi overveje de endelige effekter eller resultater af det arbejde med følelser, vi her har beskrevet. Vi vil huske læseren på, at vi ikke betragter det at udtrykke følelser som en helende faktor i sig selv. Det er mere at en anderledes forståelse af ens emotionelle position indenfor systemet kan føre til anderledes emotionel tilstand (en anderledes måde at mærke ens egne følelser på). Opmærksomheden på ens egen position i det følelsesmæssige system er ikke det samme som følelsernes ”kommende op i bevidstheden”, et koncept som Gregory Bateson (1967) allerede har defineret som ubrugeligt – og, alligevel umuligt. Det vi mener, burde ske med klienter er, at de skal være mere opmærksomme på den proces hvorigennem følelser sker, mærkes og deles i
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
17
EMOTIONER OG FØLELSER
en relationel kontekst. Efter vores mening, kan dette få klienter til at forflytte emotionelle begivenheder i deres relationelle netværk. Når de gør dette, mister terapeuten ikke sin interesse i de vekslende mønstre, fortællinger eller samtaler. Hun lægger en emotionel forståelse til dette: en forståelse af de emotionelle positioner inde i systemet. Forandring, er på denne måde hverken en forandring i adfærd eller i rækkefølge, eller en forandring i samtaler eller en forandring i betydningen af at forøge den bevidste opmærksomhed på følelser. Vi mener, at den relevante ændring forandrer den foretrukne emotionelle tone både i terapien og i klientens hverdagsliv. I den case, vi har præsenteret, skete der i gennem forløbet i terapien små ændringer, når man ser på ”objektive” fakta. Terapien sluttede alligevel, med en generel enighed om succes, mest på grund af ændringen i parrets emotionelle tone. Adfærden kan ændre sig uden at ændre på de den foretrukne emotionelle tone inde i systemet og ifølge vores erfaring, fører dette ofte til forbigående og ustabile forandringer. Muligvis er forandringer i den emotionelle tone ikke kun en forudsætning for ”reel” forandring, men det er den relevante forandring i sig selv. Eller det kan på forskellig måde
I den systemiske terapis tilfælde ligger specificiteten i den kontekstuelle værdi, som vi giver følelserne, som er under indflydelse af – og , på samme tid, har indflydelse på – konteksten og de systemer, hvori de sker.
forbindes med andre former for forandring. Selvfølgelig er klienternes emotionelle tone forbundet til terapeutens. Formodentlig er disse fænomener allestedsnærværende og er på spil i enhver form for terapeutisk model. Men i modsætning til teoretikere, der har disse fælles træk (se Hubble, Duncan og Miller, (1999), tror vi at forskelligartede modeller vil føre til forskelligartede forståelser af følelser. I den systemiske terapis tilfælde ligger specificiteten i den kontekstuelle værdi, som vi giver følelserne, som er under indflydelse af – og , på samme tid, har indflydelse på – konteksten og de systemer, hvori de sker. Vores forventning, som kommer fra vore teoretiske og kliniske præmisser, er at, som en konsekvens af terapi, vil flere mennesker være i stand til at føle, at de hører til et komplekst, mellemmenneskeligt og intersubjektivt emotionelt system. For os er det et ønskeligt udkomme.
SLUTNOTE Terapeuten i denne case var den anden forfatter, Teresa. Alle detaljer der kan føre til genkendelse af personerne er enten blevet slettet eller ændret meget.
18
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
EMOTIONER OG FØLELSER
REFERENCER Alexander, F., & French, T.M. (1946). Psychoanalytic Therapy. New York: Ronald.
Deceit in the Marketplace, Politics, and Marriage. New York: Norton.
IL and Iowa City, IA: Geist & Russell Companies.
Anderson, H., Goolishian, H., & Winderman, L. (1986). Problem determined systems: Towards transformation in family therapy. Journal of Strategic and Systemic Therapy, 5,1 – 14.
Ekman, P., Sorenson, E.R., & Friesen, W.W. (1969). Pan-cultural elements in facial display of emotion. Science, 164, 86 –88.
Lutz, C.A. (1988). Unnatural Emotions: Everyday Sentiments on a Micronesia Atoll and Their Challenge to Western Theory. Chicago, IL: The University of Chicago Press.
Averill, J.R. (1974). An Analysis of psychophysiological symbolism and its influences on theories of emotion, in R. Harre & W.G. Parrot (Eds.) (1996). The Emotions. Social, Cultural, and Biological Dimensions (pp. 204–228). London: Sage. Bateson, G. (1967). Style, grace, and information in primitive art, in Bateson, G., Steps to an Ecology of Mind (pp. 128–156). San Francisco, CA: Chandler Publishing Company, 1972. Beebe, B., & Lachmann, F.M. (2002). Infant Research and Adult Treatment: CoConstructing Interactions. Hillsdale, NJ: The Analytic Press. Bertrando, P. (2007). The Dialogical Therapist. London: Karnac. Bertrando, P. (2009). Emotional positioning and the therapeutic process. Context, 107, 17 –19. Bertrando, P., & Arcelloni, T. (2009). Anger and boredom: Unpleasant emotions in systemic therapy, in C. Flaskas & D. Pocock (Eds.), Systems and Psychoanalysis: Contemporary Integrations in Family Therapy (pp. 75–92). London: Karnac. Bertrando, P., & Gilli, G. (2008). Emotional dances: Therapeutic dialogues as embodied systems. Journal of Family Therapy, 30(4), 362–373. Bertrando, P., & Toffanetti, D. (2003). Persons and hypotheses: The use of the therapist in the therapeutic process. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 24(1), 7– 13. Brody, L.R., & Hall, J.A. (2000). Gender, emotion, and expression, in M. Lewis & J. Haviland (Eds.), Handbook of Emotions (2nd edn, pp. 338–349). New York: Guilford Press. Cecchin, G. (1987). Hypothesizingcircularity-neutrality revisited: An invitation to curiosity. Family Process, 26, 405–413. Damasio, A.R. (1994). Descartes’ Error: Emotion, Reason and the Human Brain. New York: Putnam. Darwin, C. (1872). The Expression of Emotion in Man and Animals. London: Murray. De Sousa, R. (1990). The Rationality of Emotion. Cambridge: The MIT Press. Dumouchel, P. (1995). Emotions: Essai sur le corps et le social. Paris: Institut Synthelabo. Ekman, P. (1993). Telling Lies: Clues to
Flaskas, C., & Pocock, D. (Eds.) (2009). Systems and Psychoanalysis. Contemporary Integrations in Family Therapy. London: Karnac Books. Flaskas, C., Mason, B., & Perlesz, A. (2005). The Space Between: Experience, Context, and Process in the Therapeutic Relationship. London: Karnac Books.
Miller, G., & de Shazer, S. (2000). Emotions in solution-focused therapy: A reexamination. Family Process, 39,5 –23. Minuchin, S. (1974). Families and Family Therapy. Cambridge, MA: Harvard University Press.
Fredman, G. (2004). Transforming Emotion: Conversations in Counselling and Psychotherapy. London: Whurr.
Mitchell, S. (1988). Relational Concepts in Psychoanalysis. Cambridge: Cambridge University Press.
Gallese, V. (2001). The ‘shared manifold’ hypothesis: From mirror neurons to empathy. Journal of Consciousness Studies, 8, 33 –50.
Piercy, F., Lipchik, E., & Kiser, D. (2000). Commentary: Miller and de Shazer’s article on “Emotions in Solution-Focused Therapy”. Family Process, 39, 25 –28.
Gergen, K. (1991). The Saturated Self. New York: Basic Books. Greenberg, L.S., & Pascual-Leone, A. (2006). Emotion in psychotherapy: A practice-friendly research review. Journal of Clinical Psychology, 62, 611–630.
Pocock, D. (2005). Systems of the heart: Evoking the feeling self in family therapy, in C. Flaskas, B. Mason & A. Perlesz (Eds.), The Space Between: Experience, Context and Process in the Therapeutic Relationship (pp. 127–139). London: Karnac.
Haley, J. (1976). Problem-Solving Therapy. San Francisco, CA: Jossey-Bass.
Pocock, D. (2009). Working with emotional systems: Four new maps, in C. Flaskas & D.
Harre, R., & Van Langenhove’s, L. (Eds.) (1999). Positioning Theory. Oxford:
Pocock (Eds.), Systems and Psychoanalysis: Contemporary Integrations in Family Therapy (pp. 93–102). London: Karnac.
Hatfield, E., Cacioppo, J.T., & Rapson, R.I. (1993). Emotional Contagion. Cambridge: Cambridge University Press. Hubble, M.A., Duncan, B.L., & Miller, S.D. (1999). The Heart and Soul of Change: What Works in Therapy.. Washington, D.C.: American Psychological Association. Kleckner, T., Frank, L., Bland, C., Amendt, J.H., & duRee Bryant, R. (1992). The myth of the unfeeling strategic therapist. Journal of Marital and Family Therapy, 18, 41 –51. Krause, I.-B. (1993). Anthropology and family therapy: A case for emotions. Journal of Family Therapy, 15, 35 –56. L’Abate, L., & Frey, J. III (1981). The E-R-A model: The role of feelings in family therapy reconsidered: Implications for a classification of theories of family therapy. Journal of Marital and Family Therapy, 7, 143–150. Laird, J.D., & Apostoleris, N.H. (1996). Emotional self-control and self-perception: Feelings are the solution, not the problem, in R. Harre & W.G. Parrot (Eds.), The Emotions: Social, Cultural, and Biological Dimensions (pp. 285–301). London: Sage. Lipchik, E. (1999). Theoretical and practical thoughts about expanding the solution focused approach to include emotions, in W.R. Ray & S. de Shazer (Eds.), Evolving Brief Therapy: In Honor of John H. Weakland (pp. 157–177). Galena,
Rober, P. (2005). The therapist’s self in dialogical family therapy: Some ideas about not-knowing and the therapist’s inner conversation. Family Process, 44, 477–495. Selvini Palazzoli, M., Boscolo, L., Cecchin, G., & Prata, G. (1978). Paradox and Counterparadox. New York: Jason Aronson. Stolorow, R.D. (1994). The intersubjective context of intrapsychic experience, in R.D. Stolorow, G.E. Atwood & B. Brandchaft (Eds.), The Intersubjective Perspective (pp. 3–14). New York: Jason Aronson. Stolorow, R.D., Atwood, G.E., & Orange, D.M. (2002). Worlds of Experience: Interweaving Philosophical and Clinical Dimensions in Psychoanalysis. New York: Basic Books. Watzlawick, P., Beavin, J., & Jackson, D.D. (1967). Pragmatics of Human Communication. New York: Norton. Watzlawick, P., Weakland, J.H., & Fisch, R. (1974). Change: The Principles of Problem Formation and Problem Resolution. New York: Norton. Wittgenstein, L. (1953). Philosophische Untersuchungen.(Philosophical Investigations, edited and translated by G.E.M. Anscombe and R. Rhees). Oxford: Basil Blackwell, 2001.
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
19
T I D L I G I N D S AT S
HÅB OM MØNSTERBRUD I
GHETTOEN AF
H E L L E
K J Æ R
Konsulent i Dagtilbud Aarhus V, socialrådgiver, systemisk familieterapeut, supervisor og underviser, brænder for at øge chanceligheden for udsatte børn – www.helle-kjaer.simpelsite.com
20
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
PRESSMASTER / SHUTTERSTOCK.COM
FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD
GHETTOEN
J
Narrativet om ”ghettoen” EG ER FAMILIEVEJLEDER og konsulent i et dagtilbud i Aarhus Vest, i et område der af politikerne er kategoriseret som et ghettoområde. Et område med mange narrativer: ”ghettoen”, ”Aarhus’ ømme byld”, ”Det mest utrygge boligområde i Danmark” og ”Et paradis for bander”. Området er fyldt med Mellemøstens musik og maskuline værdier, hvor drengene styrer gaden og kvinderne styrer hjemmet. De afrikanske familier presset af danskernes tidstyranni, men med umiddelbar glæde ved det nye liv i Danmark. Asiater der knokler og passer deres, forsøger at integrere sig, kalder deres børn europiske eller amerikanske navne som John, Allan og Sophie. Andre familier er etnisk danske og opvokset i velfærdstaten. De har af forskellige årsager ikke fået de chancer andre har og er måske vokset op med alkoholiske, syge, fattige eller mindre begavede forældre. Uddannelsesniveauet er lavt, bortset fra de få der vælger at bosætte sig i området som et familieeksperiment, altså et forsøg på at give sig selv
og sin familie et andet liv, eller de nyuddannede unge, som endnu ikke har tjent nok til at bo i et dyrere område af Aarhus. Området rummer mangfoldighed og muligheder for kulturmøder på godt og ondt.
Den tidlige indsats I dagtilbuddene i ”ghettoen” oplever pædagogerne udfordringer med børn, der sent udvikler sprog, har dårlige sociale kompetencer, har svært ved koncentration, selvkontrol og impulsstyring. Som systemisk konsulent arbejder jeg med personale og forældre hen imod at skabe bedre livschancer for områdets børn. Heckmann kurven (se næste side) viser den måske logiske konsekvens af sociale indsatser, at jo før vi starter jo større effekt. Derfor er der nu også politisk fokus på investering i indsatser, der er forebyggende allerede fra barnet bliver født.
Området rummer mangfoldighed og muligheder for kulturmøder på godt og ondt
For at bryde de selvforstærkende mekanismer i et ”ghettoområde” er der behov for et metaperspektiv. Luhmans teori om autopoiese om lukkede og selvrefererende systemer 1 har været mig en tro følgesvend i arbejdet som konsulent i området.
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
21
GHETTOEN
”Ghettoen” som Autopoietisk system
I 2010 lavede jeg et feltstudie 2 i området for at undersøge, hvilke forforståelser der trivedes i området blandt personale, forældre og ledelse. Det generelle billede tegnede sig således: Personalet oplevede, at forældrene havde en manglende forståelse for, hvordan de støttede deres børns udvikling. Personalet fandt, at forældre ikke ville eller kunne møde op til samtaler og forældremøder. Forældrene oplevede personalet som altvidende eksperter i opdragelse af børn, hvilket betød, at de havde det fint med at overlade børnenes udvikling i hænderne på pædagogerne. Mange forældre identificerede sig selv som traumatiserede og fysisk
syge. De var på forskellige overførselsindkomster. De ønskede ikke samarbejde med ”kommunen”, forstået som socialcenteret, da ”kommunen” kun ønskede at fjerne deres børn. Forældrene kom sjældent uden for området, handlede i nærliggende butikker og lod kun børnene lege på områdets legepladser. Ledelsen oplevede forældresamarbejdet som noget, personalet syntes var besværligt. En forforståelse der ofte gik igen blandt personalet var, at forældrene var traumatiserede og ikke kunne forstå dansk, derfor gav det ikke mening at deltage i et møde. Personalet forstod traumer og effekten heraf som: Handlingslammelse, angst, manglende
1 Luhman, Niklas 1992, Hvorfor systemteori I Jens Christian Jacobsen: Autopoiesis: en introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer. København: Politisk Revy.) 2 Forældresamarbejde i Dagtilbud Ellekær og Dagtilbud Gellerup af Line Mølholm og Helle Kjær 2010
BUPL, 2017: https://bupl.dk/bupl_nordjylland/profession/ hvorfor_skal_vi_investere_i_daginstitutionen
22
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
GHETTOEN
En hel del oplevede endda at blive fastlåst af omgivelsernes forståelser af dem som traumatiserede
koncentration og socialfobi. Denne forforståelse havde en afsmittende effekt, således at personalet også oplevede sig som handlingslammede og ængstelige, uden mulighed for at stille krav, eftersom de betragtede traumer som stationære, der - hvis der endelig skulle ændres noget – ville blive forværret.
Systemet var selvrefererende både blandt de professionelle og blandt forældrene. ”De traumatiserede forældre” efterlod sig selv og personalet handlingslammede. Der var en høj grad af accept af, at omstændighederne ikke kunne ændres, og at omverdenen heller ikke kunne ændre på situationen. Via en metaposition har jeg indtaget rollen som omverden, der kobler mig på det autopoeitiske system. Jeg har stillet spørgsmål med små forskelle og nuancer for at introducere en forskel. Ydmyghed har været nødvendigt, idet et system som dette har sine egne forklaringer, der skaber identitet for både forældre og personalet. Spørgsmål omkring forståelse af traumer kunne derfor rykke ved både personalet og forældrenes identitet. Jeg stillede derfor inspireret af Gregory Bateson og Karl Tomm3 spørgsmål med små forskelle, til personalet á la, hvornår oplever du forældrenes traumer? Hvornår oplever du mindre af traumet? Hvad tror du kan ske, hvis du stiller krav til en forælder med traume? Jeg spurgte forældrene, hvad
traumet på nuværende tidspunkt forhindrede dem i? Hvad kunne de på trods af traumet? og hvornår traumet viste sig mindst?
Der viste sig i personalernes svar nuancer, f.eks. kunne de fleste forældre godt hente og bringe deres børn. De vidste også, at mange af forældrene mødtes med deres store familier om eftermiddagen, hvilket betød at de godt kunne rumme sociale sammenkomster. Forældrene kunne mange ting på trods af deres traumer, blandt andet deltage i store familiebegivenheder, stå for den daglige husholdning med mange børn i huset, og mange var også på vej i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. En hel del oplevede endda at blive fastlåst af omgivelsernes forståelser af dem som traumatiserede.
Fra traumer til fokus på ligeværd og ressourcer Ved at videreformidle det, som forældrene sagde om traumer til personalet og via personalets egenrefleksion er personalet med små skridt begyndt at stille større krav til forældrene, da de ikke længere oplever traumer som fastlåste tilstande, der kan forværres. Mange af forældrene er også blevet mere opmærksomme på det de kan, på trods af deres traume og stiller derfor selv større krav til personalet. Tanken om traumer er blevet mindre og kommer i dag sjældent på tale. Der er langt større fokus på ressourcer.
3 Tomm,K. 1992, Interviewet som intervention, I, II og III. Forum. Bateson, Gregory, 1984, Ånd og natur- en nødvendig enhed, Munksgaard SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
23
GHETTOEN
Forældremødet der ikke burde lykkes I en børnehave lykkedes det mig efter mit feltstudie at få lov at invitere til et forældremøde med fokus på børnenes sproglige udvikling. Personalet talte med alle forældrene om vigtigheden af at deltage. Til alles overraskelse (også min) kom stort set alle forældre. På mødet var der to korte oplæg om sprog suppleret med billeder. Afslutningsvis fik forældrene et billedlotteri, som de spillede med hinanden for at lære spillet med henblik på at kunne spille med børnene i hjemmet. Dette fik grinet frem hos forældre og personale. Det gav forældrene mulighed for at være i kontakt med hinanden og lære af hinanden. Forældrene blev længe efter mødet var slut. På mødet så pædagogerne ikke handlingslammede forældre eller forældre der havde socialfobi, men forældre der ønskede at vide, hvordan de kunne hjælpe deres barn med sprog. Forældrene så ikke altvidende pædagoger men inddragende og interesserede pædagoger. Dette møde har været afsæt til udvikling af utallige forældrearrangementer, møder og gruppeforløb med forældre i dagtilbuddet.
Gruppeforløb med forældre Dagtilbuddet har i dag gruppeforløb kaldet SOL, der betyder Sang, Ord og Leg. SOL afholdes for forældrene med deres børn på stuerne. Forløbene er defineret ved stor deltagelse. Alle børn og forældre fra en daginstitution inviteres med, hvilket betyder, at der både kommer familier fra ”ghettoområdet” og familier andre steder fra, som blot har institution i området. SOLgrupperne har ikke problemfokus og kræver ikke henvisning. Indholdet er alment og handler om, hvordan man som forældre kan støtte sit barns udvikling. Grupperne repræsenterer mangfoldighed. Der deltager
24
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
højtuddannede-, analfabeter-, arbejdsløse- og pædagogforældre. I familiegruppen er familierne lige, her handler det om at være i relation med sit barn. Efter forløbene fortæller forældrene ofte, at de er blevet opmærksomme på deres måde at være forældre på. De har fået nye ideer og måder at være forældre på.
Ikke kun for ”ghettoen” — SOL for alle Indsatsen er afprøvet og udbredt til flere steder i Aarhus Kommune udenfor ”ghettoen”. Forældre vil gerne deltage og pædagoger oplever, at de får nye syn på børn og forældre, der kan understøtte deres arbejde med at skabe de bedste betingelser for alle børn. SOL giver mulighed for at arbejde med inklusion, eftersom forældrene får indblik i, hvordan børnene agerer sammen, og hvordan de kan være med til at understøtte det sociale samspil i institutionen. Forældre der ikke bor i ”ghettoen” oplever ofte en stor usikkerhed på forældrerollen og profiterer derfor også af SOL, hvor de møder andre, som de kan spejle sig i. Samtidig møder de pædagogen, der viser hvordan de agerer med børnene, hvilket skaber tryghed i relationen mellem pædagog og forældre.
LIT TER ATUR Bateson, Gregory, 1984, Ånd og natur- en nødvendig enhed. Munksgaard Tomm, Karl. 1992, Interviewet som intervention, I, II og III. Forum. Kjær, Helle og Line Mølholm, 2010 - Forældresamarbejde i Dagtilbud Ellekær og Dagtilbud Gellerup, Aarhus Kommune Jacobsen, Jens Christian, 1992: Autopoiesis: en introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer. København. Politisk Revy. Set sep. 2017: https://bupl.dk/bupl_nordjylland/profession/hvorfor_ skal_vi_investere_i_daginstitutionen
Vinther og Mosgaard Kurser
2018 3 dages Workshop med
1 dags Workshop med
Justine van Lawick er klinisk psykolog og familieterapeut
Tom Strong er professor og ”counselloreducator” på University of Calgary
Højkonfliktfamilier efter skilsmisse
Uden manual!
Justine van Lawick
Forældre, deres netværk og børnene i midten
Tom Strong
Principper for en kritisk, refleksiv og nyttig dialog i en diagnosekultur Hvilke praksisser og diskurser faciliterer, og hvilke begrænser terapeutiske og professionelle dialoger?
Oplever du som mange andre behandlere, at arbejdet med skilte forældre kan være udfordrende?
Hvordan spiller diagnosesproget ind i vores samtaler?
Kan du opleve at blive forvirret og fanget i tovtrækkerierne mellem de stridende parter?
Hvordan kan vi i vores samtaler styrke dialogen både ansigt til ansigt og i udvidet forstand på et institutionelt og kulturelt niveau?
Oplever du også, at du må slide og slæbe og alligevel stå tilbage med en fornemmelse af, at børnene kommer i klemme i forældrenes uenigheder. Og kan du være bekymret for, at børnene nærmest mistes af syne midt i alle konflikterne? Kan du nikke genkendende til disse spørgsmål, så er dette kursus for dig. HVOR Mellemfolkeligt Samvirke Globalhagen House Fælledvej 12 2200 København N HVORNÅR 2.-4. oktober 2018 Alle tre dage kl. 9-16 PRIS Kr. 6.500 ekskl moms, inkl. fuld forplejning
Info & tilmelding vinthermosgaard.dk/kursus/ hoejkonflikt-familier-efterskilsmisse KONTAKT Bruno Vinther bv@vinthermosgaard.dk
Hvordan kan narrative, løsningsfokuserede og dialogiske tilgange understøtte, at det er klientens, og ikke vores sandheder, der styrer processen? Er du optaget af disse spørgsmål, så kom og tag del i diskussionen. Deltag i denne 1-dags workshop for kun 1000 kr. HVOR Det færøske Hus Vesterbrogade 17A 1620 København V HVORNÅR 23. februar 2018 kl. 9-16 PRIS Kr. 1.000 ekskl. moms, inkl. forplejning
Info & tilmelding vinthermosgaard.dk/kursus/ uden-manual KONTAKT Jacob Mosgaard jm@vinthermosgaard.dk
Tilmeld dig i dag Først-tilmølle…
vinthermosgaard.dk
Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer og terapeuter
PETER LANG
Dear Friends, Colleagues, and Supporters of
DR.
PETER
LANG We hope that everyone is well and enjoying the Summer. We have great news for all of you.
To celebrate and ensure that Peter’s name and work is not forgotten we have now the pleasure of presenting a free systemic community website to preserve his work and inspirations for posterity.
AS SOME OF YOU know we decided at the General Assembly in April 2017 to shut down The Peter Lang Foundation. The last activity of the Foundation was a decision to create a permanent virtual interactive website. After many months of work with our web designer the site is almost completed and ready to be launched online. We now will have a virtual systemic community that is open for you all to use for free
26
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
and for as long as you like. It is for everybody excited about systemic ideas. In this way we can all partake in inspiring, developing and renewing the ongoing systemic dialogue. You can have private as well as public dialogues with others you make your friendswith – just like on Facebook – and invite others to join a topic you might be interested in etc. It is the aim of this website that in future everyone will have the opportunity to register
PETER LANG
Peter as a user and participate in Lang the chat forum and contribute or instigate dialogues about systemic work. The website is intended to serve both young and old, the more experienced and the less experienced and the many different styles of systemic practice by facilitating debate and the sharing of information and ideas, by uploading events that could be a source of interest others, uploading papers, stories, pictures and films, thereby fulfilling Peter’s longing that the systemic world will continue to share and inspire each other. Thus all users of the site will be able to upload stories/anecdotes, movies, videos, pictures, articles, some asking questions and others suggesting answers about everything that relates to systemic practice and all of your own as well as your collegue’s work in our systemic professional environment. This website makes it possible for everybody to help secure the legacy of Peter Lang and his colleagues at the KCC. Essential to that legacy is the spirit of collaboration. Hence it is natural that we all together build a virtual library for Peter Lang that houses related inspiring theories, approaches and ideas. So please try the site, create yourself as a user and see what you can do.
Here is your access to the website. You need to create a user account for yourself before you can enter. Please follow instructions for “register”. Remember to login with the exact same details as you created for your login when you created your account. We are really excited that we are now ready to go online with this website. We thank all those who contributed to the Peter lang Foundation who have finanaced this project. We know that Peter was very grateful that we started this process before his passing. Enjoy – create your login – - ask the page to “remember your login details” (so you never have to put them in again) - and start sharing! Let all your colleagues know about this site to so they can start sharing to. If you face problems read the how to use instruction page located on the home page and try again. However if you are still stuck contact me and I shall help you out. With thanks to you all and our very best wishes to all of you On behalf of the former Peter Lang Foundation Board
Benedicte Shilling Co-Founder of The Peter Lang Foundation
https://peterlangsystemiccommunity.com
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
27
S TO K K Ø B E N H AV N LOKALT
Workshop med Søren Hertz 30. januar 2018 kl. 17 - 19 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V
Børn og unge, psykiatri og samfund Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? Det er spørgsmål, der ofte stilles, når det drejer sig om børn og unge, der ikke trives. Afsættet for workshoppen er, at børn og unge ikke er problemet, de viser problemet: Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed. Udgangspunktet er, at børn og unge altid må forstås i relation, i samspil, i kontekst og i mulig udvikling. De viser med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er brug for en proces, der kan bidrage til anderledes trivsel og overskridende læring for alle. Som fagpersoner undersøger vi ikke blot kontekst, vi skaber kontekster i kraft af vores måder at deltage på. Og udgangspunktet er, at det er den største alvor, der inviterer til de mest omfattende forandrings- og udviklingsprocesser. Dagen vil insistere på et antropologisk perspektiv, inspireret af Batesons grundlæggende ideer. Den vil invitere til debat om socialpolitiske anliggender, fordi vores ansvar rækker ud over samtalerne i hverdagen. Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, medstifter af Metalog, forfatter af ”Børn og unge, psykiatri og samfund” og tidligere ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder”.
Tilmelding bliver annonceret på facebook: Stok lokal Kbh og Danskstok” Venlig hilsen Helge Thomsen Mobil 21 17 57 71
28
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
STOK NORDJYLLAND LOKALT
Invitation til vinterarrangement i STOK Nordjylland
WORKSHOP OM
NARRATIV BEVIDNING Ved psykolog Ida Weidner Onsdag den 17. januar 2018 kl. 19 - 21.15 på Huset i Hasserisgade
I INVITERES HERMED til workshop om bevidning som del af en narrativ praksis. Narrativ samtalepraksis har fokus på dominerende fortællinger i menneskers liv og på effekterne af disse, for at få mennesker tættere på det, der er vigtigt for dem. Vi lever gennem historier og med udgangspunkt i den narrative metafor og forståelsesmåde er det derfor professionelles opgave at sørge for, at der etableres en mangfoldighed af fortællinger og at disse forankres i den sociale verden. Bevidning er en af de mest centrale praksisser i narrativ terapi, da man ved bevidning søger at forbinde mennesker til hinanden. Grundtanken i bevidning er, at identitet skabes og opretholdes gennem bekræftende responser fra andre. Ida vil kort introducere grundtankerne i narrativ praksis og bevidning ,og hvordan man kan arbejde med det i praksis, både konsultativt, terapeutisk og i en pædagogisk psykologisk kontekst. Dernæst skal I ud i grupper og eksperimentere.
AFTENENS PROGRAM: 19.00
Introduktion til narrativ praksis – bevidning
19.45
Gruppearbejde i grupper à 3
20.30
Refleksioner, idégenering og opsamling
21.00
Slut
Aftenens oplæg bliver præsenteret af psykolog Ida Weidner. Ida har fået inspiration og indgående kendskab til den narrative metode, bl.a. gennem sin praktik ved Allan Holmgren, DISPUK. Ida arbejder nu som psykolog i PPR. Aftenen er for medlemmer af STOK og for narrativ og systemisk interesserede i Nordjylland. Der serveres kaffe, the og kage, og aftenen afsluttes med drøftelse af og forslag til kommende arrangementer. Velkommen. I må gerne tilmelde jer til kontaktperson Kirsten Worm, Nord, email: kirsworm@gmail.com
(Referat fra efterårsarrangementet i Nord om narrativt arbejde med sorg, kommer med i næste nummer af Forum)
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
29
STOK SYDDANMARK LOKALT
It’s all about meaningmaking Referat fra fyraftensmøde i STOK Syddanmark den 12. september 2017 i Haderslev ”Hvad er du optaget af?”. Det var invitationen til gæsterne på en blæsende, regnfuld aften, hvor vi gik på besøg i hinandens fortællinger om hverdagslivet med de centrale narrative ideer og praksisser. For mig var det en ganske særlig aften, da det i år er 11 år siden, jeg trådte mine første, bevidste skridt i de narrative praksisser, og hvor jeg mødte Maggie Carey første gang på Dispuk i Snekkersten. Maggie er tilknyttet Narrative Practices Adelaide, og hun har siden starten af 1990’erne arbejdet med at udvikle narrative praksisser bl.a. sammen med Michael White, og hvorfra hun har rejst ud for at undervise. Jeg har fulgt et Diplomkursus i narrative praksis med Maggie, og jeg har haft den store glæde at følge hendes arbejde på den årlige workshop for diplomgruppen. I år var sidste gang, da Maggie ikke vil rejse mere. Hun vil bruge tid på familien, haven og sin praksis i Australien.
30
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
Du kan finde mange skønne klip på YouTube, hvor Maggie tegner og fortæller om narrative ideer og praksisser. Jeg tegnede og fortalte i Haderslev, så vi fik kort, platforme og et stilladser omkring at dele praksisser og hitte ud af og skabe sammenhængende fortællinger om, hvordan og hvorfor det giver mening at gøre det, vi gør. Det blev en aften om, hvordan det lige er, vi kan snakke sammen, så vi får mere lyst til at bevæge os og flytte os fra fastlåse forståelser af os selv, andre og verden til mere fleksible fortællinger, som kan forbinde os med det, der giver mening. Metaforer og billeder af det, vi er optagede af, kan være en omvej og en genvej til et sprog for alt det ”indeni” og til en sammenhængende fortælling om sig selv. Velkomsten, rammen og afsættet for samtalen er betydningsfuld. Når vi skal
STOK SYDDANMARK LOKALT
bevæge os sammen ad kendte, mindre kendte og måske ukendte stier, så giver det tryghed, at der findes et kort for de mulige veje. Det kan bidrage til så meget ro på de indre følelsesstorme, så det kan blive muligt at tage stilling, reflektere på mening.
en viden om eller et ønske om lyset. Når vi kan navngive det svære og det, vi håber at sætte i stedet, så får vi en platform for refleksion, da navngivning kan give ro på følelserne og bidrage til en sammenhæng mellem løsrevne stumper af erindring.
”Hvad ville du?” og ”hvorfor? hvad er på spil for dig?” er spørgsmål på kortet, der kan invitere til refleksioner på det, vi gør. Spørgsmålene kan lyse på en mulig vej til at snakke om intentioner og om det, der er vigtigt – ønsker, håb, drømme og ideer om, hvordan livet skal leves. Spørgsmålene kan invitere til en lille tur indeni, hvor man kan få øje på de små bitte skridt – eller ideer om skridt - og til en tur i helikopteren, hvorfra man kan se de større sammenhænge.
Vi bevægende os mellem overskrifter og temaer, til de konkrete fortællinger fra dagligdagens praksisser til mere teoretiske overvejelser om, hvordan kan vi forstå, hvorfor det virker at gøre det, det vi gør? Vi var omkring både Sokrates, ydmygheden overfor den andens viden om sit liv, fornemmelsen af at kunne handle efter egne pejlemærker og den nyeste viden om hukommelsessystemer, neuroplasticitet og neuroaffektiv udvikling og interpersonel neurobiologi.
Det vigtige skal forbindes med handlinger, som passer sammen med intentioner og grunde til at gøre, som man gør. Problemer trækker både energi og handlekraft til sig, og samtalekunsten er, at få fat i mange fortællinger om, hvornår og hvordan den anden havde energi og handlekraft, som gik imod problemets indflydelse. Vi skal have fat i protester og svar på problemets forsøg på at tage plads.
Vi blev på ingen måde færdige med at bevæge os sammen og med at få greb om de praksisser, som giver så god mening og de teorier, der hjælper os til at forstå ”hvorfor?” det giver så god mening. Vi vil fortsætte rejsen med at dele det ufærdige, invitere til dialogen og til at gå sammen om at blive mere sikre i det usikre.
Mennesker svarer på svære ting i livet ved at protestere. Vi kan ikke tale om mørke uden en idé om lys. Så når vi får øje på mørket, så kan det fortælle om
Dorthe Beck Frederiksen, psykolog og kontaktperson i Syddanmark, dbf@aabenraa.dk
Nye gæster er velkomne på rejsen.
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
31
KURSER
Kursuskalender 2017
Kalender for medlemmers kortere (1,2,3 dages) kurser og workshops
OKTOBER 1.
Visuel tavlepraksis
10.-11.
Glostrup Parkhotel, Glostrup
Narrative Perspektiver, København 11.-12.
Børnesamtalen med Haldor Øvreeide Narrative Perspektiver, København
31.
Plotbox introduktionskursus Villa Venire
NOVEMBER 1.
Stress - årsager og udveje Anne Romer Dispuk, Snekkersten
9.
Pædagogik uden konfrontationer Bo Hejlskov Elvén Inpraxis
32
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
Årsmøde i STOK
20.
Forfatter og foredragsholder Jens Andersen: Lad Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard inspirere til meningsfulde samtaler med børn Inpraxis, Helsingør
21.-23. Parterapi & skilsmisse workshop –Stephen Madigan Narrative Perspektiver – Narrativ Praksis København 27.-28. Narrativ traumebehandling – ikke alle kan bare tale! Narrative Perspektiver, København
KURSER
Dansk forening for
Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation
DECEMBER 2.
Gratis workshop med Todd May: Organisering og træning af græsrødder: Hvordan gør man? Dispuk, Snekkersten
2018 FEBRUAR 5.
Meningsfulde samtaler med børn
Skriv gerne til redaktøren, hvis I vil have noget med i kalenderen
Forfatter og foredragsholder Jens Andersen Inpraxis København
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2017
33
STOKS ÅRSMØDE
2017
10.– 11. NOVEMBER 2017
BACK TO BASICS – ANNO 2017 Systemisk og narrativ integritet, en invitation til nye landskaber HOVEDOPLÆGSHOLDERE
Lennart Lorås · Anette Holmgren · Inpraxis (Thilde Westmark m.fl.) NÆRMERE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER Sted:
Tilmelding og betaling:
Glostrup Park Hotel Hovedvejen 41 DK-2600 Glostrup
Når medarbejdere på institutioner med institutionsmedlemsskab (støttemedlemsskab) deltager i kurser og årsmøde udløses der rabat efter følgende:
Deltagerpris:
1-4 deltagere:
1 rabat
5-9 deltagere:
5 rabatter
10-14 deltagere:
10 rabatter
15-19 deltagere:
15 rabatter
Enkeltværelse Dobbeltværelse Uden overnatning
Medlemmer
Ikkemedlemmer
2.895,2.770,2.545,-
3.545,3.420,3.195,-
Rikke Horsgaard rikke.horsgaard@gmail.com Jørgen Malmkjær-Mørch Jmm2200@gmail.com Sune Boysen sprogogstyrker@gmail.com
20-24 deltagere: 20 rabatter osv.
Julie Falentin juliefalentin@gmail.com
Christina Helgestad Chris_helgestad@hotmail.com
Tilmelding er bindende, dog accepteres afbud indtil 30 dage forud for årsmødet, med 50% tilbagebetaling. Efter 12. oktober er der ingen tilbagebetaling.
WORKSHOPS Årsmødet er jo stedet, hvor vi alle mødes, og rammerne for workshop er som følger: Der er afsat 1 time til workshop, som workshopholder er man (eller ens arbejdsplads) medlem af STOK, der betales ikke honorar for at afholde workshop, man betaler fuld deltagerpris til årsmødet og der er tradition for, at man får et par flasker vin som tak for indsatsen. Der skrives et abstract på 5-10 linjer, der (når det er fremme i tide) bliver optrykt i årsmøde-flyeren.
workshopstok@gmail.com Workshops, der er tilmeldt senest 1. september, optrykkes i årsmøde-flyeren.
TILMELDING Tilmeldingen sker på dette link:
stok.nemtilmeld.dk/2 Sidste tilmelding er 29. oktober 2017, derefter stiger prisen med 200 kr.
Dansk forening for
Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation
Vi er en forening for personer og grupper, som interesserer sig for og beskæftiger sig med systemisk og narrativ terapi, konsultation, organisation, ledelse, forskning og undervisning