Systemisk Narrativt Forum - Nr. 1 2017

Page 1

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

1

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

JANUAR 2017

14

Når historier kolliderer

10

Dialogiske spørgsmål i en polariseret tid Polarisering, vrede og dialog

danskstok.dk

Boganmeldelse – om at håndtere konflikter med narrativ meditation 40

Sæt kryds i kalenderen STOKs årsmøde 2017


Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

b@danskstok.dk

LOKALE KONTAKTPERSONER

Lisa Romlund

Nordjylland

BESTYRELSEN

(Formand)

21 30 87 45 lisa@danskstok.dk

Christina Helgestad (kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 chris_helgestad@ hotmail.com

Rikke Horsgård

42 43 63 43 rikke.horsgaard@ gmail.com

Julie Falentin 29 46 85 13 juliefalentin @gmail.com

Jørgen Malmkjær-Mørk

30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk

Sune Boysen

23 69 08 80 sune@danskstok.dk

Ellen Hansen

20 98 78 79 ellen@danskstok.dk

SUPPLEANTER: Dorte Nikolajsen

61 36 41 01 dorte@danskstok.dk

Kirsten Worm kirsten.worm@ uncable.dk

Vestjylland —

Østjylland

Søren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 slnsorenleth @gmail.com

Sydjylland

Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk

Fyn

Kis Østergaard resurseportalen @gmail.com

København

Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk

Sydsjælland

Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk

Bornholm

Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk

Klavs Lindequist

28 43 03 67 klavs@lindequist.dk

2

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende

350,-

Sambo 300,(oplys sambos navn)

OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist

Bladudvalg:

Klavs Lindequist

Materiale sendes til: klavs@lindequist.dk

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:

4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:

www.danskstok.dk

Webmaster:

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Deadline for næste nummer: 1. marts 2017 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout:

Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954


FORSIDEFOTO: R.CLASSEN / SHUTTERSTOCK.COM · FOTO DENNE SIDE: DONALD TRUMP: GINO SANTA MARIA / SHUTTERSTOCK.COM · HILLARY CLINTON: EVAN EL-AMIN / SHUTTERSTOCK.COM · FAMILIE: EMESE / SHUTTERSTOCK.COM

INDHOLD

10

24

Dialogiske spørgsmål i en polariseret tid

Forældre sammen — hver for sig

Polarisering, vrede og dialog

Referat fra fyraftensmøde i STOK Syddanmark

I HVERT NUMMER

BØGER

FORENINGEN

4 Leder

7

6

24 Lokalt

14 Bogstafetten

Syddanmark Nord Sydsjælland

Bøger til inspiration

Når historier kolliderer

Om at håndtere konflikter med narrativ meditation

38 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer

Fra Redaktøren

18 Referat fra STOKs

generalforsamling

20 Formandens beretning ved afgående formand Susan Harnow

ARTIKLER

23 Mindeord:

10 Dialogiske spørgsmål

40 STOKs årsmøde 2017

i en polariseret tid

Polarisering, vrede og dialog

John Shotter

Sæt kryds i kalenderen allerede nu

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

3


LEDER

Lisa Romlund Formand for STOK

Kære medlemmer

G

RÆNSER og kanter for forståelser” var titlen på årsmødet 2016. Titlen var mere end ord, da den også indikerede en afprøvning af nye ideer og tanker for STOK. Bestyrelsen havde i oplægget til årsmødet lagt vægt på at skabe en dialog omkring den foranderlige verden omkring os. Ligeledes var der også i selve årsmødets indhold leget med ideerne om at prøve noget nyt af. Således var der fokus på inddragelse af årsmødets deltagere i hovedoplæggene, der var billeder af tidens indsats omkring flygtninge og indvandrere, samtidig med at der også var et blik ind i både traditionel og ny systemisk teori og praksis. Nora Bateson repræsenterede den ”traditionelle” systemiske teori og praksis

4

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

med sin key-note omkring sin seneste bog, hvor hun med baggrund i begrebet kontekst, tog os på en rejse i sit og sin faders univers. Hun havde fokus på tonen, der hersker i dag og hvordan vi alle bærer et ansvar for at sikre at tonen skaber dialog frem for modsætninger. Hun mindede os også om at håb og frygt er forbundne, hvorfor der selv i den sorteste tid er et håb tilstede. Mary-Alice Arthur inviterede os ind i historiernes verden i sin key-note, hvor hun med baggrund i deltagernes egne historiefortællinger

Hun havde fokus på tonen, der hersker i dag og hvordan vi alle bærer et ansvar for at sikre at tonen skaber dialog frem for modsætninger


LEDER

og lytten var med til at skabe en dialog og ideer omkring STOK’s egen historie og fremtid. En dialog vi i bestyrelsen glæder os til at arbejde videre med. På anden dagen blev vi taget på en gribende rejse igennem skuespilleren og forfatteren Hassan Preislers liv. En rejse der tog os fra en meget multikulturel opvækst igennem selv-medlidenhed og opgøret med denne. Selv-medlidenhed er ikke fordrende for forandringer i livet var hans budskab. Afslutningsvis udtalte han sin bekymring og skræk for den vej vi er på vej ad, særligt i forhold til ekstremistisk ideologi. Hassans skræk blev dog ikke delt af årsmødets sidste key-notes speakere fra Røde Kors, der med et levende portræt af Røde Kors’ arbejde med flygtninge og indvandrere gav os en forståelse for livet som flygtninge og hvordan ventetiden er en udfordring, som har stor betydning for deres ophold under Røde Kors’ vinger. Fra bestyrelsens side kan vi kun sige at ideerne med at afprøve vores egne grænser for forståelser var vellykket. Vi siger dette på baggrund af den generelle feedback vi har modtaget fra deltagerne. I år var der kæmpe interesse for at afholde workshops på Årsmødet. Der var 14 tilmeldte workshops, hvilket betød at nogen blev bedt om at trække sig, fordi antallet af deltagere på Årsmødet var lavere end forventet. I alt endte vi med at have 6 planlagte workshops. Det lave deltager antal afspejledes desværre også på generalforsamlingen, hvor 19 medlemmer ud over bestyrelsen og andre tillidsposter deltog. Dog formåede vi at vælge nye medlemmer til bestyrelsen, udpeget en ny

Der skal fra bestyrelsen lyde en kæmpe tak for den indsats der er lavet rundt i det ganske land fra de lokale kontaktpersoner

formand samt få nedsat et eventudvalg – som allerede er godt i gang med det første event i 2017. Den nye bestyrelse mødes første gang i januar og arbejder med planlægningen af det kommende års aktiviteter. Men jeg glæder mig allerede nu til arbejdet i den nye bestyrelse. Der skal fra bestyrelsen lyde en kæmpe tak for den indsats der er lavet rundt i det ganske land fra de lokale kontaktpersoner. Der er i gennem 2016 afholdt en række velbesøgte og interessante arrangementer lavet af de lokale repræsentanter for STOK. Bestyrelsen vil meget gerne anerkende den indsats som er med til at give STOK liv og identitet i hverdagen. Vi glæder os alle til det fortsatte samarbejde og arrangementerne det kommende år. Et stort TAK! til jer lokale kontaktpersoner. Generalforsamlingen markerede også et farvel til vores formand igennem 5 år Susan Harnow. Tak for et kæmpe arbejde! Ligeledes skal der lyde et tak til vores afgående kasserer Dorte Nikolajsen for hendes indsats i bestyrelsen. Hun slipper dog ikke helt, da hun blev valgt som 1. suppleant og som en del af eventudvalget. Tak for det! Hermed takker bestyrelsen af for i år og ser frem til det kommende STOK år. Lisa Romlund

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

5


FRA REDAKTØREN K L AV S L I N D E Q U I S T

J

EG HAR fra november 2016 overtaget redaktørposten fra Susan Harnow, som efter 5 år som redaktør har valgt at overlade mig det daglige ansvar for bladet. Susan har gjort et stort stykke arbejde for bladet, både alene og sammen med andre. Susan har sammen med bladudvalget ændret bladets form og indhold så det i højere grad har understøttet foreningens formål. De mange medlemmer, jeg har talt med, har været meget tilfredse med denne udvikling. På generalforsamlingen blev det vedtaget at bladet fremover skal udkomme digitalt, fordi foreningen er nødt til at skære ned på udgifterne. Så fremover modtager I bladet som mail og/eller I kan læse det på Dansk Stoks hjemmeside. Det er selvfølgelig beklageligt at et nyt trykt, glittet ”Systemisk Narrativt Forum” ikke længere kan føles i hånden, men jeg håber, at jeg som redaktør kan være med til at sørge for at indholdet bliver af samme høje kvalitet som tidligere. Bladet (redaktøren – altså mig) modtager ligesom altid gerne praksisartikler, der beskriver det daglige arbejde indenfor det systemiske og det narrative felt. Det kan

6

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

være lange artikler eller korte; det kan være om overvejelser og besværligheder i arbejdet; det kan være eksempler på, hvordan noget er lykkedes, eller noget er afprøvet og erfaret; eller det kan være om noget helt andet – det skal bare falde ind under Dansk Stoks formål og dermed tage udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk tilgang. Selvom det første blad i 2017 ikke er så fyldigt, som det plejer at være, et det ikke et udtryk for hvordan bladet vil se ud i 2017. Udover artikler om systemisk og narrativ praksis vil der også fremover blive bragt faglige artikler, der kan fortælle om nye tiltag eller nye vinkler indenfor det systemiske og narrative område, ligesom der vil være artikler, der lægger op til det kommende årsmøde. Jeg håber også, at de lokale grupper fortsat vil sende nyheder og erfaringer fra de arrangementer, der afholdes rundt om i landet. Jeg glæder mig til at lave bladet sammen med bestyrelsen og Dansk Stoks medlemmer og ser frem imod at modtage artikler af alle mulige slags samt at få andre input, der kan bidrage til at udvikle på bladet. Klavs Lindequist


BØGER TIL INSPIRATION

Eksemplariske samtaler Thorkild Olsen Bogen i få ord Så er ”Eksemplariske samtaler” udgivet! Thorkild har prøvet det før, men det bliver aldrig hverdag. Længe før bogen faktisk er en bog, bevæger den sig støt fremad gennem en myriade af arbejdsprocesser – og sommetider ud og hjem ad vildveje. Der er aldrig fred i et bogprojekt, der er altid lidt mere at gøre. Helt frem til den dag, hvor kasserne ankommer, sidder nerverne udenpå tøjet. Først når bogen ligger i hånden er det hele overstået. Lettelsen er til at tage og føle på. Nu glæder Thorkild sig til det allervigtigste; mødet med læserne Her er en bog, der fuldt ud matcher sin titel: Eksemplariske samtaler. Den er skrevet direkte til alle de professionelle ledere og andre, der bruger samtaler som det vigtigste redskab i det daglige. Bogen formidler sine tre dogmer for gode samtaler; Villighed, Venlighed. Virkning med hjælp af gode fortællinger, enkle metodegennemgange og inspirerende tegninger.

I dag tilbringer jeg meget tid sammen med topchefer og direktører. Det glæder mig af mange grunde, ikke mindst fordi, det giver mig mulighed for at foretage grundige analyser af udviklingstendenser og aktuelle udfordringer i Danmark. Jeg arbejder ofte helt ude i spidsen, når jeg bogstavelig talt rejser landet rundt efter de sværeste udfordringer. Måske fordi jeg indgår i ambitiøse sammenhænge, bliver jeg igen og igen involveret i innovative og banebrydende strategiske tiltag. Det er nok også sådan, at jeg selv medvirker til at sætte nye standarder, fordi jeg opfatter mit ansvarsområde som et direkte medansvar. Min faglige tyngde er erhvervet over lang tid. Jeg har med sikkerhed arbejdet mine 10.000 timer som direktør, proceskonsulent, HR koncernchef og forfatter. Derfor kan jeg roligt pege på mine erfaringer og mine meritter, når jeg skal forklare, hvorfor mine analyser, rådgivning og formidling er præget af “overskud”. Det betyder meget for mig, at mødet med mig er en intens oplevelse, præget af humør og ambitioner.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

7


BØGER TIL INSPIRATION

Kunsten at dvæle i dialogen Kvalificering af professionelle hverdagsdialoger gennem tredje generations coaching

Hvad kendetegner den bæredygtige og meningsfulde samtale, der giver værdi for samtaleparterne? Ikke alle samtaler og dialogtyper er hjælpsomme og nyttige for den enkelte person. Det er vigtigt at forstå såvel den sociale som den organisatoriske ramme for samtalen for at kunne give den værdi og mening. Dialogen er med til at sikre os mennesker et holdepunkt og en integritet i vores måde at agere i verden på. Stopper vi op og dvæler i dialogen, åbner der sig nye muligheder for en grundlæggende forståelse af os selv og hinanden. Hvis vi virkelig lytter til os selv og den anden i dialogen, bliver den ikke et quick fix, men en bæredygtig, meningsfuld samtale, hvor vi kan finde vores etiske ståsted og egne personlige værdier. Reinhard Stelter forholder sig til de kritiske stemmer, der har rejst sig i forhold til coaching, og som er berettiget, når coaching betragtes som middel til optimering af den enkeltes præstationsræs og som simpelt motivationsinstrument. Han vil give mod til at føre samtaler som del af din (professionelle) hverdag.

8

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

Tredje generations coaching® bliver grundlag for en søgen efter en bæredygtig, frugtbar og åben dialogform, som kan bruges i mange livskontekster. Som læser bliver du inviteret til at føre dialoger, der beriger både dig selv og din samtalepartner – vel vidende, at dialogholderen, fx coachen, har et særligt ansvar for dialogens fremgang. Bogen henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine evner som samskabende dialogpartner – uanset om du er coach, mentor, psykolog, pædagog, lærer, leder, sygeplejerske, anden støtteperson eller ven. ”Vi inviteres på den bedste tur gennem et coachinglandskab, jeg nogensinde har set og oplevet.” – Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapiog arbejds- og organisationspsykologi ”Denne lille bog giver i koncentreret og overskuelig form et overblik over hovedtemaet i coaching med dets evige aktualitet: Hvordan taler jeg således, at mine ord befrier – ikke kun fokuspersonen, men også mig selv? Enhver follower af Reinhard Stelter må føle, at den er kærkommen.” – Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på CBS


BØGER TIL INSPIRATION

Afvæbnet kritik (Sociologi, nr. 9)

Om flexismens små doser af arsenik

OPLEVER DU, at du ikke længere kan ytre dig kritisk på dit arbejde og at din ledelse vender kritikken mod dig i stedet for at lytte? Det gør mange desværre, men så kan man få støtte med ”Afvæbnet kritik”. P.hd. og lektor Rasmus Willing har skrevet ”Afvæbnet kritik”. Han mener, at der foregår mere og mere afvæbning af kritik på arbejdsmarkedet, og denne nye kultur kan man læse mere om her. Bogen er nemlig baseret på flere års indsamling af de svar medarbejdere får, når de kritiserer deres arbejdsplads. En spændende bog, der sætter fokus på et vigtigt problem.

Om forfatteren Rasmus Willig (født 7. juli 1973) er en dansk sociolog og forsker i begrebet kritik. Han underviser på Roskilde Universitet og har skrevet og redigeret flere bøger om moderne arbejdsliv, samfundskritik og Axel Honneths anerkendelsesteori.

Diagnoser Perspektiver, kritik og diskussion Af Svend Brinkmann & Anders Petersen

DIAGNOSEKULTUR er et nyt begreb, der er blevet til på baggrund af de mange psykiatriske diagnoser og kategorier, der præger vores samfund. Diagnoserne gives efterhånden ikke kun af fagpersoner, men også af hele offentligheden. Diagnoserne er nemlig med til at favne de mennesker og problemer, som ellers ikke kan kategoriseres. ”Diagnoser – Perspektiver, kritik og diskussion” er bogen om denne problematik. For diagnoser hjælper ikke kun – de har også konsekvenser. ”Diagnoser – Perpektiver, kritik og diskussion” er en spændende og aktuel debatbog om diagnosekulturen. Den undersøger og diskuterer problemstillingen ud fra forskellige vinkler. Den henvender sig både til fagpersoner og andre læsere med interesse i emnet.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

9


i en polariseret tid

AF

JACOB MOSGAARD Jeg er autoriseret psykolog (cand.psych.) og godkendt specialist i psykoterapi. Jeg har mange års erfaring med at tale med både børn, unge og voksne. Jeg har desuden solid erfaring med supervision af forskellige faggrupper og med undervisning inden for en række områder.

10

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

DONALD TRUMP: GINO SANTA MARIA / SHUTTERSTOCK.COM · HILLARY CLINTON: EVAN EL-AMIN / SHUTTERSTOCK.COM

DIALOGISKE SPØRGSMÅL


DIALOGISKE SPØRGSMÅL

“And don’t criticize what you can’t understand”

M

ED DISSE ORD

menneske og oplever mig ramt af mine egne

(blandt mange andre)

firkantede og ikke-dialogiske tanker om en

fra sangen med den

massiv gruppe af mennesker, som har stemt

meget rammende titel

på ham. Og som jeg dybest set ikke forstår.

”The times theyare a-changin’” var Bob

Polarisering, vrede og dialog

Dylan i 1964 med til at

Diskussionen går verden over, og ofte ser det

bane vejen for et ungdomsoprør, han ikke selv

ud til, at den indebærer nedladende eller bed-

ønskede at være en del af. Verden forandre-

revidende fortolkninger af vælgernes fejlta-

de sig, og stemmer, som aldrig var blevet hørt,

gelse. Hvordan kan så mange mennesker tage

trængte frem fra tavsheden, blev en del af den

så grundigt fejl? Og hvordan kan vi overbevise

nye herskende diskurs og truede traditionelle

dem om deres fejl? Indlysende nok fører denne

og etablerede ideer, normer og praksisser.

diskussion typisk til mere polarisering. Ingen

I dag føler jeg mig på mange måder som

oplever sig forstået endsige respekteret af at

en del af den selvsamme konservative eli-

blive kaldt dumme. Og polariseringen er nær-

te, som chokeret står og ser verden forandre

mest til at tage og føle på, fornærmelser flyver

sig for sine øjne. Valget af Donald Trump som

begge veje, vrede og nedgøren fører til mere

USA’s næste præsident efterlader mig i chok

vrede og nedgøren. ”De andres” kandidater

og overraskelse over en sejr til en så radikalt postfaktuel kandidat med så åbenlyst farlige træk, at den første respons er vrede og afstandtagen. Og denne afstandtagen bliver hos mig i forhold til Trump, men jeg forsøger at ryste mig ud af afskyen over hans vælgere. For her står jeg som socialkonstruktionistisk, systemisk engageret

Verden forandrede sig, og stemmer, som aldrig var blevet hørt, trængte frem fra tavsheden, blev en del af den nye herskende diskurs og truede traditionelle og etablerede ideer, normer og praksisser

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

11


DIALOGISKE SPØRGSMÅL

kaldes alt fra ”The orange monster” til ”Killary”.

”The voters do not so much share an alterna-

Raseriet er nærmest lammende i al sin larm.

tive vision, as they have taken the rare oppor-

Det, jeg forsøger at tage hul på her, og in-

tunity to exact revenge.”

vitere til, er en stillingtagen til dette dilemma: Hvor kan vores stemmer hjælpe til med at byg-

Han fortsætter: Systemet er ikke en monolit.

ge broer frem for at deltage i den igangværen-

Det består af en række af forskellige – og gen-

de nedbrydning?

sidigt afhængige – institutioner. Disse inkluderer virksomheder, finansielle institutioner og

struktionistiske Taos Institute i disse dage,

regering, såvel som uddannelses- og sund-

startet af Kenneth Gergen, som forsøger at

heds-institutioner. For Gergen er der et fæl-

komme med et bud på de mange Trump-væl-

les kendetegn ved disse institutioner: De er

geres perspektiv. Ifølge ham vil ethvert forsøg

organiseret med henblik på at vedligeholde og

på at dekonstruere den vision, som vælgerne

udvide sig selv. I de fleste tilfælde styres de af

kobler sig på, ramme ved siden af, for valget

en mekanistisk metafor. Hver forsøger på sin

har ikke været et tilvalg, men et fravalg. Nok

egen måde at maksimere effektivitet, minimere

så mange tilbagevisninger af anklagerne mod

omkostninger og øge produktivitet. Fra denne

Clinton rammer også forbi skiven, for vreden

position kan alle, der står uden for institutio-

går ikke så meget på hende som person, som

nerne, ignoreres eller bruges som det råmateri-

den går på hende som symbol. Et symbol på

ale, der skal sikre institutionernes overlevelse.

”The Establishment”, på et system, som ikke

Mennesker udenfor bliver objektgjort som for-

har set, hørt eller anerkendt en stor del af den

brugere, kunder, vælgere, studerende eller pa-

amerikanske befolkning. Som han skriver:

tienter – objekter, som skal forsøges overtalt,

Hvordan kan vi tage del I bestræbelsen på at transformere det store IMOD til noget, der er værd at kæmpe FOR? Noget, det er muligt at drømme om?

12

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

FOTO: JOSEPH SOHM / SHUTTERSTOCK.COM

En større samtale er i gang i det socialkon-


DIALOGISKE SPØRGSMÅL

manipuleret, behandlet, instrueret osv. Ud over dette regnes de ikke for noget – ofre for eksklusionens maskineri. Præsidentvalget var sandelig en mulighed for pay-back – for hævn

Hvordan undgår vi selv – på begge sider af den polariserede debat – at falde i monologens fælder?

over disse institutioner. Ja, radikale tider kalder på radikale forklaringer, som Gergens her. Og det giver for mig at se god mening set i sammenhæng med andre dramatiske hændelser også på denne side af Atlanten – fra terrorangreb

1

HVORDAN inviterer vi de marginaliserede stemmer ind i samtalen? Og tager dem

seriøst? Og det håber jeg virkelig er muligt.

begået af hadefulde religiøse ekstremister

Hvordan kan vi tage bekymringer og frygt al-

over Brexit til valgsejre for det ekstreme højre i

vorligt – uden at det i samme bevægelse bliver

flere europæiske lande.

til en form for accept af xenofobi eller andre skræmmende sager?

Tre dialogiske spørgsmål Det brændende spørgsmål, der følger af disse refleksioner, bliver hvordan vi slipper ud af kløerne på den mest naturlige menneskelige respons på vrede og hævnfølelse, nemlig vores

2

HVORDAN kan vi tage del i bestræbelsen på at transformere det store IMOD

til noget, der er værd at kæmpe FOR? Noget,

egen vrede og frustration? Hvordan kan vi slip-

det er muligt at drømme om? Hvordan skabe

pe væk fra den intuitive trang til at overbevise

dialog, hvor monologen er det fremherskende?

eller måske forsøge at trænge disse stemmer

brug, at kolonisere de andre med vores sand-

3

heder? Med andre ord: Hvordan kan vi tage

ketteringens, stigmatiseringens fælder?

tilbage til den ekskluderede position, de kom fra? Hvordan undgår vi selv at give efter for ønsket om, som det hedder i en narrativ sprog-

OG HVORDAN undgår vi selv – på begge sider af den polariserede debat – at

falde i monologens fælder? I stemplingens, eti-

vreden alvorligt og hjælpe til at transformere den til reel dialog og omsætte den til en sam-

Det her går ikke væk af sig selv. Så for at sam-

tale om ønsker, drømme og håb?

menfatte det, jeg ser som vores udfordring som systemiske og narrative mennesker: Hvor-

Tre rækker af dialogiske spørgsmål træ-

dan kan vi hjælpe os selv til virkelig at lytte?

der langsomt frem til mig igennem min egen

Så vi ikke ender med blot at kritisere noget, vi

choktilstand:

egentlig ikke ønsker at forstå.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

13


BOGSTAFETTEN

Af

GRETHE LOHMANN JAYATISSA

Jeg er autoriseret psykolog. Jeg har i de sidste tre år arbejdet i Frederikssund kommune på foranstaltnings området med udsatte unge. Jeg er i dag faglige leder for familiekonsulenter og ungekonsulenter på Thorstedlund, hvor vi arbejder med samarbejdede familieterapi udfra en systemisk/ narrativ ramme. Ved siden af dette arbejde har jeg enkelte undevisning, supervisions og terapeutiske forløb i privat regi. Jeg har tidligere arbejdet med narrativ familieterapi i børne- ungepsykiatrien og har været psykolog på et behandlingshjem for børne og unge med autisme i en årrække.

Når historier kolliderer —om at håndtere konflikter med narrativ meditation GERALD MONK OG JOHN WINSLADE

D

A SUNE BOYSEN gav mig bogstafetten, gik flere bøger igennem mine tanker, der ville være gode og relevante at anmelde og som har haft betydning for mit virke i dag. Grunden til, at jeg valgte denne bog, er, at det er en overordentlig overkommelig bog og samtidig er den fantastisk inspirerende. Det er ofte en bog, jeg kigger lidt i, hvis jeg skal have en familiesamtale med parter, der står langt fra hinanden og som gerne skulle finde en platform for samarbejde og forståelse igen. Bogen er vitterlig kun 17x12 cm og kan læses i løbet af et par timer. Den har derudover brugbare opsummeringer af indholdet i punktform efter hvert kapitel.

14

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

Samtidig er udseendet et meget godt udtryk for, hvad den er – et koncentrat af tanker bag narrativ meditation omsat til lettilgængelige eksempler, der kan inspirere til egen praksis udi feltet. Jeg står i mit daglige virke som familieterapeut ofte i situationer, hvor konflikter er meget ihærdige og vil overbevise alle om, at det ikke er muligt at stå sammen om, at skabe trivsel for barnet/ børnene. Jeg oplever, at skilsmissekonflikter kan være nogle af de mest ihærdige og skadelige konflikter hos mennesker. De kan fuldstændigt blænde for hensynet til trivsel for barnet/ børnene i familien og virke som momentane vrangforestillinger hos mennesker, der ellers agerer fornuftigt og er reflekterede i deres liv. Gerald Monk og John Winslade lover os, modsat meget andet litteratur om meditation


BOGSTAFETTEN

og konfliktløsning, at vi kan hjælpe uden at skulle være neutrale eller forholde os objektive. I stedet skal vi være nysgerrige på, hvilke lokale kulturer vi kan se problemet igennem. Hvilke intentioner mennesker har bag deres udsagn. Som Allan Holmgren beskriver i forordet er Monk og Winslade ”optaget af, at konflikter skal eksternaliseres og navngives. Dernæst skal deres effekter undersøges, og mennesker skal tage stilling til disse effekter og begrunde deres holdning til dem. Mennesker handler nemlig udfra intentioner og værdier”. Bogen giver i starten en kort indføring i tankerne bag narrativ meditation. At narrativ meditation er udviklet ud fra tanker fra Bruners kulturelle psykologi, Focaults poststrukturalisme og fra principperne i narrativ terapi. At narrativ meditation skal bidrage til at løsrive mennesker fra deres konflikt historier og hjælpe til at opbygge en anden og foretrukken relations-historie. Monk og Winslade arbejder sammen med de forskellige parter på, at opbygge en modhistorie, der åbner mulighed for at ordne tingene så godt som muligt.

I løbet af bogens kapitler tages vi igennem de forskellige greb Monk og Winsladeanvender i konfliktmediering, gennem letforståelige eksempler. Det handler om en beskrivelse af, hvordan vi bliver nødt til at være nysgerrige på, hvilke kulturelle forståelser vi kan se konflikten i lyset af. At en konflikt aldrig kun er mellem to individer, men i stedet er indlejret i nogle samfundsmæssige forståelser, som vi kan dekonstruere. Dermed kan vi hjælpe til at opbygge nye forståelser. Monk og Winslade beskriver, hvordan man kan lytte til konflikthistorien og samtidig praktisere dobbelt lytning, hvor man også lytter til ansatser til modhistorier mod konfliktens dominerende historie. De argumenterer for, at terapeuten skal være nysgerrig og refleksiv for at forstå parternes synspunkter. At denne nysgerrighed og refleksivitet er mere brugbar end neutralitet. Det er vigtigt at kunne lytte med ægte nysgerrighed på den ene parts fortælling for at demaskere de værdier, der ligger bag de ofte meget følelsesladede og unuancerede udsagn. De minder os også om, at vi altid skal holde os nysgerrige, så vi er oprigtigt interesserede i at forstå, hvor de to

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

15


BOGSTAFETTEN

parter hver især står i konflikten. De beskriver, hvordan konflikter opstår, når andre mennesker ikke lever op til vores forventninger. Disse forventninger er altid produkter af diskurser som den enkelte er indlejret i og som kan bevidstgøres, ændres og udvides. Det ovenstående kan måske godt virke tungt og svært at forstå og endnu sværere at anvende, når man sidder med to stridende parter. Men det gode ved bogen er, at den gennem sine eksempler viser noget af vejen til, at gå fra teori til praksis. Den har givet mig lyst og mod til at give mig i kast med narrativ mediation. For et par år siden havde jeg et forløb med en ung pige og hendes far. Pigen var skilsmissebarn og der var store konflikter mellem forældrene. Disse konflikter havde affødt, at pigen og faderen havde haft flere voldsomme konfrontationer, da han på den ene side havde

Bag deres meget stejle udsagn fornemmede jeg en stor kærlighed og samhørighed, som var blevet fanget i ulykkelige omstændigheder

16

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

en oplevelse af, at det var moderen, der talte gennem pigen, når hun eksempelvis anklagede ham for at være ufølsom og hånende. På den anden side oplevede pigen, at faderen ikke forstod hende og ikke adskilte hende fra moren og ikke så hende som hans pige. Konflikten var blevet så ihærdig, at pigen var overbevist om, at hun aldrig skulle se sin far igen. Faren var på den anden side overbevist om, at pigens mor holdt hende væk fra ham og at han først ville se hende igen som voksen. Bag deres meget stejle udsagn fornemmede jeg en stor kærlighed og samhørighed, som var blevet fanget i ulykkelige omstændigheder. Efter flere samtaler med dem hver især, indvilgede de i at mødes på neutral grund med mig som garant for ordentlighed og anstændig samtale. Samtalerne var med stram styring fra min side, alt blev skrevet op på plancher, så de begge kunne se hinandens udsagn. Allerede i første seance, dukkede der kraftige modfortællinger op til den dominerende konfliktfortælling. Pigen var på efterskole og faderen havde anklaget hende for, kun at kontakte ham, når hun havde brug for penge. Hun kontaktede ham sporadisk og ofte på mærkelige tidspunkter af døgnet. Pigen fik nu mulighed for at fortælle, om det hun kæmpede med af ensomhedsfølelse og usikkerhed på værelset på efterskolen. Det gav


BOGSTAFETTEN

faren mulighed for at genhuske hans egen tid på kostskole og hvordan han havde boet alene på værelse, hvor ensomhed og tvivl også kom på besøg. Pigen havde aldrig hørt om denne side af sin ellers meget bryske og stålsatte far, og det gav begge en forståelse for den andens situation. Faderen fik øje på at kravet om penge var meget mere end et ønske om økonomisk hjælp. Pigen forstod bedre, hvorfor faderen var så opsat på, at hun skulle lære at klare sig selv, da det var nogle af de konklusioner han havde draget af sine egne livserfaringer. Stille og roligt fik de opbygget en modhistorie til den ellers dominerende fortælling om, at de ikke skulle være en del af hinandens liv. I midten af forløbet forlod far og datter en seance sammen og tog hen og spiste pizza og selvom problemhistorien ikke var fraværende ved forløbets slutning, var der opbygget mange stærke modfortællinger om samvær og plads i hinandens liv. Jeg var i forløbet meget inspireret af de fortællinger og eksempler, der er i Winslade og Monks lille bog. Selvom eksemplerne i bogen omhandler sundhedssystemet og to søstres uenighed om arv, er det brugbare metaforer for, hvordan man kan anskue alle mulige forskellige konflikter. Det er inspirerende at acceptere, at man

Den er en påmindelse om, hvordan man kan stå med folk i konflikt, og stå sammen med dem trods alt det svære altid selv er en del af det, der sker. Man er ikke adskilt eller neutral. At acceptere, at der er mange følelser, kulturelle strømninger, interesse fællesskaber der påvirker en konflikt. Om det så er helt ned i en datter og hendes fars samvær. Forholdet er altid påvirket af alt det de står i og det de har med sig. Winslade og Monk er to erfarne herrer udi meditation, og man vil således også kunne læse meget andet og mere grundig indføring i meditation fra deres hånd. Når historier kolliderer kan ikke stå alene som vidensbank om narrativ meditation, men den er en rigtig anvendelig bog. I ordets bedste forstand en rigtig håndbog. Den er en påmindelse om, hvordan man kan stå med folk i konflikt, og stå sammen med dem trods alt det svære, og agere vikarierede håb for en bedre fremtid. Grethe Lohmann Jayatissa Jeg giver bogstafetten videre til psykolog i specialteamet i Egedal kommune Mia Lind.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

17


GENERALFORSAMLING

R E F E R AT

Generalforsamling STOK

11. november 2016 · Hotel Svendborg

DIRIGENT: THORKILD OLSEN GENERALFORSAMLING INDKALDT RETTIDIGT

Formandens beretning Er fremsendt til bestyrelsen. Den afgående Bestyrelse har opsagt ”Fokus på familien”, opsigelsesperioden er på et år og det blev den nye bestyrelses opgave endeligt at beslutte opsigelsen. Der var ingen kommentarer til formandens beretning. Herefter udvalgenes beretninger:

18

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

Bladudvalg Klavs Lindequist overtager redaktørposten. Drøftelse vedr. bladets udgivelsesform forslag om digitaliseret form. Ikke noget endeligt vedtaget. Efterfølgende overvejelser over hvem der kunne have lyst til at gå ind som medredaktør. Ikke nogen endelig beslutning.

Kursusudvalg Her blev evalueret årets kurser og de vanskeligheder der har været med at få deltagere nok og dermed økonomi i dem. Prisernes betydning i det hele taget også priserne for årsmødet – i


den forbindelse foreslås evt. en lightudgave af årsmødet. På baggrund af dette blev det drøftet, hvilke tanker der kunne være omkring nye kurser. Udgangspunktet skulle naturligvis være at kurser skulle kunne bære sig selv og at vi måtte finde ud af hvad der er vores niche – også i forhold til private aktører. Hvordan skal geografien tænkes ind, hvilke kursusholdere, hvordan sikre relevans? I de refleksioner der fulgte blev nævnt: Betydningen af navnekendskab, sproget som barriere, kursernes betydning for fællesskabet, kendte og ukendte, nye og gamle navne sammen, udfordringen ved at få folk på kursus i dagligdagen, muligheden for at invitere hinanden ind i vores praksis, måske mere workshop mindre kurser. Åbne aktiviteter/kurser op knytte til begivenheder i verden. Fra kursusudvalg til eventudvalg. Rikke Horsgård, Bodil Burian, Torben Pedersen Skovby og Ellen Hansen melder sig til eventudvalg. Opfordring til at lave forsøg der kunne afprøve de forskellige forslag over tid.

Hjemmesideudvalg Facebook bruges som supplement til hjemmeside. Der arbejdes på en mere brugervenlig og debatskabende profil. Det bliver en officiel STOK facebook hjemmeside. Dorte N. melder sig til hjemmeside udvalget.

Økonomi Dorte Nikolajsen: Regnskabet gennemgås. Generelt flere udgifter end indtægter. Herefter debat:

arbejde med at få flere medlemmer og lave billigere kurser der kan tiltrække folk. Det er blevet vanskeligere for folk at få deres arbejdspladser til at betale kurser og deltagelse i årsmøde. Bladets udgivelsesform er vigtigt; omkostninger til digitalt blad er 1/3 af udgifterne til papirudgivelse. Generalforsamlingsudtalelse: Bladet udgives digitalt. Regnskabet godkendes. Kontingent uændret Ingen vedtægtsændringer

Valg til bestyrelsen Susan Harnow modtager ikke genvalg. Næstformand Lisa Romlund Nielsen konstitueres som formand. Til bestyrelsesposter vælges: Rikke Horsgård, Jørgen Malmkær Mørch, Julie Falentin Kasserer: Christina Helgestad Suppleant: Dorte Nikolajsen, 2. suppleant: Klavs Lindequist Genvalg til begge revisorer Den afgående formand og kasserer takkes meget for deres gode arbejde og den positive betydning det har haft for STOK. Dirigenten afslutter generalforsamlingen.

De samlede indtægter på kurser og årsmøder er faldende. Der er forskellige parametre der kan ændres på udgiftsiden- På indtægtsiden

Referent Søren Leth Nielsen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

19


FORMANDENS BERETNING

Susan Harnow Afgående formand STOK

STOKS

fremtid

Bestyrelsen Bestyrelsen har i år bestået af dels de gamle kendinge Jørgen Malmkjær-Mørch, Dorte Nikolajsen, Lisa Romlund og blev sidste år suppleret med de nye medlemmer Ellen Hansen, Sune Boysen og Pia Harboe Andersen, og så underregnede. Det har været fint at få nye øjne på vores arbejde og nye ideer til udvikling. Vi mødtes til vores årlige opstarts seminar i januar, hvor vi forsøger at sætte retning på det kommende år, og gerne får sat en overskrift på årsmødet.

Årsmødet Årsmødets tema kom som bekendt til at handle om Grænser og kanter for forståelser. Vi har

20

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

været optaget af den tiltagende diskurs omkring dem og os, indenfor og udenfor, og hvordan vi i vores sprog kan komme til at medvirke til at grave dybere grøfter, og hvordan vi i stedet kan inviterer til forståelser af forskellighed.

Fremtid På trods af nye kræfter og ny energi har det også været et alvorligt STOK år. Et gennemgående tema på vores bestyrelsesmøder har været drøftelser af situationen omkring et dalende medlemstal og en deraf dalende økonomi. Vores kasserer Dorte har på tidligere generalforsamlinger anskueligjort, hvordan udgiften til Systemisk og Narrativt Forum og Fokus på Familien tilsammen udfylder


FORMANDENS BERETNING

medlemskontingentet. Det er næppe holdbart på sigt, og har kun kunnet bære på baggrund af indtægter fra kurser og årsmøder.

del af at være medlem af STOK og andre synes det er for tørt og kedeligt og får det aldrig læst.

Vi har derudover været optaget af overvejelser om, hvordan vi i højere grad kan tiltrække yngre medlemmer. Vi har på den baggrund drøftet muligheder for at udvikle vores hjemmeside, så den dels på den layout mæssige side blev mere up to date og dels gav mulighed for at lægge artikler og debatindlæg op.

Der er en meget lang opsigelsesperiode, så på trods af at vi har opsagt abonnementet, vil I modtage tidsskriftet i hele 2017. Det giver os tid til at overveje om vi skal have flere typer af medlemskaber med og uden Fokus eller om vi skal tilmelde os igen. Nu har vi i hvert fald givet os selv mulighed for at kunne styre eventuelle udgifter.

Derudover har vi overvejet om bladet også skulle digitaliseres? Det er frygtelig dyrt at distribuere et papirblad, og man kunne også i bæredygtighedens navn overveje om det var på tide at overgå til at læse bladet elektronisk? Det vil vi gerne høre jeres bud på.

Bladet Bladet har dog i indeværende år fungeret fint i sin nuværende form. Vi har udgivet 4 blade og har haft den store glæde at kunne bringe praksisartikler i alle blade, ofte på baggrund af medlemmers eget initiativ, det har været en dejlig udvikling. Derudover har vi understøttet vores egne initiativer og årsmødet med forskellige teori artikler og inspiration. Klavs Lindequist som har været en del af redaktionen overtager nu redaktør posten fra og med det næste blad. Klavs har været en stor kapacitet med henblik på at oversætte artikler, og vil nu også gerne medvirke til at samle bladet, det kommer til at blive rigtig godt. Vi har derudover foretaget et radikalt skridt og opsagt det fælles abonnement på Fokus på Familien. Vi får meget forskellige svar fra medlemmerne i forhold til engagementet i dette tidsskrift, nogen synes at det i den grad er en

Facebook Vi har derudover overvejelser om et bedre brug af Facebook til at give medlemmerne mulighed for at udveksle erfaringer og dele materialer.

Lokale arrangementer En af grundstenene i STOK, nemlig de lokale kontaktpersoner har været aktive og afholdt fyraftensmøder rundt omkring i landet og haft succes med velbesøgte møder. Stort set alle områder har afholdt 2 til 3 arrangementer i årets løb. Det er så fint at se hvordan I inspirerer hinanden til arrangementer og med materialer. Jeres arbejde er uvurderligt i forhold til at udbrede kendskabet til STOK.

Nødvendigheden af STOK Vi har et alvorligt problem i forhold til vores medlemskab. Vi har aldrig haft et lavere medlemstal og har som aldrig før brug for tilførsel af nye medlemmer. På trods af at dette vil jeg påstå at der har aldrig været så meget brug STOK som nu. Der er brug for fællesskaber, der understøtter en systemisk og narrativ tilgang til så mange af de problematikker, vi ser i dagens Danmark: Aldrig har vi set mange små børn med angst, unge

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

21


FORMANDENS BERETNING

med depression og spiseforstyrrelser, alt for mange voksne med stress. Det er så vigtigt at disse belastnings reaktioner bliver forstået i kontekst og hjulpet i en relationel forståelse, hvor den enkelte ikke skal blive ansvarlig for sin egen sårbarhed men hjælpes i sammenhæng. Det er derfor vigtigt at I vælger jeres forening til nu og beslutter jer for at styrke STOK og styrke STOKs aktiviteter.

Hjælp til udvalg Vi har i bestyrelsen før givet udtryk for at føle os overbebyrdede fordi vi både varetager bestyrelsesarbejde og udvalgsarbejde. Vi har et bladudvalg, et hjemmeside udvalg, et årsmøde udvalg og et kursusudvalg. På nær Klavs Lindequist, som arbejder i blad udvalget, så er alle poster besat af bestyrelsesmedlemmer. Det har aldrig været meningen, og vi er nu overbevist om, at vi nu er nødt til at få tilført ressourcer fra jer for at kunne videreføre de ovennævnte aktiviteter. Hvis vi ikke får tilført hjælp fra jer, må vi alvorligt overveje om vi må nedlægge de på gældende aktiviteter.

Tak for denne gang Og nu til noget helt andet, som ikke skal ses forbundet med ovenstående bekymring: Jeg har valgt at stoppe som formand ved dette årsmøde. Jeg har nu været formand i 4 år og lavet bestyrelsesarbejde i 5 år i denne omgang, og har tidligere været i bestyrelsen i en 5 års periode for en del år siden. Jeg valgte denne gang at stille op som formand, fordi bestyrelsen på daværende

22

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

Det er derfor vigtigt at I vælger jeres forening til nu og beslutter jer for at styrke STOK og styrke STOKs aktiviteter

tidspunkt var præget af en del uro og stridigheder, og der var især en del uklarheden omkring økonomien. Det er i disse år lykkedes at vende en usikker økonomi styring til en transparent og bevidst økonomistyring. Vi har fuldt overblik over vores aktiviteter og foretager os kvalificerede valg i forhold til vores økonomi. Sammen med de andre bestyrelses medlemmer er det også lykkedes at få skabt nogle gode samarbejdstraditioner, hvor ordentligheden er i højsædet. Vi har derudover fået et velfungerende blad, og har holdt velbesøgte årsmøder. Nu synes jeg egentlig jeg har aftjent min værnepligt i STOK regi, og tænker derudover faktisk også at ovenpå konsoliditeten må der gerne bygges ny udvikling, som jeg tror nye kræfter bedre står for. Det har været en fornøjelse, det meste af vejen, at arbejde for STOK. Der er nu et godt grundlag at bygge videre på, og der er kommet gode kræfter til, så jeg giver fortrøstningsfuld og glad stafetten videre og ønsker den nye formand og bestyrelsen god vind og al mulig held og lykke fremover, og siger tak for denne gang. Susan Harnow


MINDEORD

John Shotter er død En af vores felts helt store teoretiske navne, John Shotter, døde i starten af december efter en lang kamp imod kræft.

H

AN GIK BORT i sit hjem uden for Cambridge 79 år gammel. Shotter var professor og siden 60erne tilknyttet forskellige universiteter, senest University of New Hampshire. Han er forfatter til et utal af bøger og artikler, heraf er der i 2015 på dansk udkommet bogen ”Bevægelige verdener”, som er en slags opsamling og leksikon over mange af hans begreber og ideer .Andre centrale titler er “Getting it: Withness-thinking and the dialogical ... in practice” og “Conversational realities revisited: Life, language, body and world”. Shotter var et meget engageret og samtidig mildt væsen. Han har været en markant stemme i udviklingen af socialkonstruktionismen og har i de senere år vendt tilbage til det, han kaldte et social-økologisk udgangspunkt. I sin seneste produktion har han rettet sit fokus imod vores kropslige og spontant-responsive forhold til hinanden og vores altid bevægelige omstændigheder. Hans tekster er ikke altid lette at trænge ind i, men de er givende for den tålmodige. Den sene Wittgenstein kunne Shotter på fingrene, og jeg har i den forbindelse fx oplevet Tom Andersen spørge ham til råds flere gange i sin søgen efter det rette Wittgenstein-citat. Hvorefter

Shotter ikke blot kunne citatet udenad, han kunne også kapitel-nummeret. Han var i det hele taget et meget generøst menneske, som inspirerede mange omkring sig. Så sent som i år udkom en bog til hans ære ved navn ”Joint action”. Hans bidrag tæller bl.a. begrebet ”withness thinking” – med-tænkning – som en måde at introducere alternativer til om-tænkning, altså vores måde at skaffe viden ved at observere og skabe viden om menneskelige og sociale forhold ved at tænke og tale om dem. Han foreslår i stedet mulighederne for at invitere de stemmer ind, som vi ønsker at skaffe viden om, således at der reelt er tale om samtale og dialogisk skabt viden. Flere gange har han gennem årene gæstet Danmark. Jeg selv oplevede ham i livligt og meget inspirerende samspil med Jim Wilson på Metropols Familieterapitræf i 2012. Hans teoretiske tyngde flettede sig elegant og improviseret sammen med Wilsons praktiske beskrivelser – til gensidig inspiration. John Shotter var i mange år aktiv i Taos Institute og har udgivet flere af sine bøger gennem dette internationale socialkonstruktionistiske fællesskab. Vi, som har mødt ham, vil tage hans varme og givende væsen samt hans omfangsrige værk med os. Det er stadig lyslevende. Jacob Mosgaard

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

23


STOK SYDDANMARK LOKALT

Forældre sammen – hver for sig Når samarbejdet bryder sammen, så har vi brug for samarbejdsperspektivet Referat fra fyraftensmøde 6.10.2016 for systemisk-narrativt interesserede

R

IKKE RUBY, der er ansat som børnesagkyndig rådgiver i Statsforvaltningen i Aabenraa fortalte engageret og medlevende om kursusforløbet ”Forældre sammen – hver for sig” for forældre, der lever hver for sig. Rikke Ruby er uddannet pædagog, og hun har diplom i psykologi, og hun er uddannet familie- og psykoterapeut MPF. Aftenen satte spot på, hvordan konflikter i samarbejdet om børnene kan stjæle forældrenes blik for børnenes behov og på, hvordan projektet forsøger at hjælpe forældrene med samarbejdsperspektivet og med at genopdage barnets perspektiv. Rikke satte også spot på, hvordan den narrative forståelsesramme kan være hjælpsom i arbejdet med konfliktende skilte forældre. ”Forældre sammen – hver for sig” er et kursus i kommunikation og samarbejde. Forældrenes evne til at samarbejde er nemlig den afgørende faktor for børns trivsel i skilte familier. Kurset er en del af et fireårigt projekt i Statsforvaltningen i Aabenraa og Odense, og det er finansieret af Satspuljemidlerne. Kurset forløbet over 3 dage á 4 timer. På kurset veksles mellem oplæg og refleksionspauser, hvor forældrene skal arbejde videre med billeder og informationer fra oplæggene.

24

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


STOK SYDDANMARK LOKALT

Der er 3 fokusområder i projektet JER SELV OG JERES PROCES. En skilsmisse er en stor livsforandring, og det kan være svært at begribe det ubegribelige. På kurset får forældrene viden om krise, stress, følelser og reaktioner og om, hvordan de kan nedbringe egen stress og få overblik. JERES SAMARBEJDE. Det er svært at samarbejde hvis alt, hvad den anden siger, skal gennem ”klaphat-filtret”. På kurset får forældrene undervisning i kommunikation og forandring. JERES BØRN. På kurset får forældrene viden om børns reaktioner og behov og i, hvordan de kan finde gode løsninger for børn. Rikke har gennem en årrække været optaget af at positionere sig selv på måder, så familiens viden kommer i centrum. Som underviser på kurset ”Forældre sammen – hver for sig” skal hun i høj grad positionere sig som ekspert, og hun skal undervise ud fra faglig viden og forskning. Når forældrene har fået viden, så kan hun invitere dem til at snakke med hinanden om, hvordan det passer sammen med det, de står i lige nu. Det er dem, der ved noget om deres liv og deres barn. ”På hvilken måde er I lige nu i gang med at hjælpe jeres børn?”

(Rikke Ruby’s tegning)

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

25


STOK SYDDANMARK LOKALT

Kursuskonceptet er fastlagt, og fastholdes mens forskningen pågår. Der arbejdes dog til stadighed med hvorledes konceptet bedst omsættes til de forskellige borgere der deltager i kurset eller i de mere individuelt tilrettelagte forløb. Forandringsprocesser handler om intern regulering, men hvis al energien bliver brugt på at være på vagt eller i kamp med ex-partneren, så er der reelt ikke overskud til selv at finde på vejen videre. I krisen er det rart at nogen viser vejen. Skilsmissen opleves meget ofte forskelligt for de to forældre. Rikke fortalte om orientering i skilsmissens landskab og de asynkrone brud. Når den ene overvejer skilsmissen, så begynder det forebyggende sorgarbejde, forestillingerne om ”livet uden dig”, orienteringen mod fremtiden, og der bliver skruet ned for følelserne. Når det går op for den anden part, at man måske bliver forladt, så skruer man op for følelsesregistret, og smerten bliver desto større, når bruddet er en realitet.

På kurset får forældrene mulighed for at genfortælle skilsmissen. Underviserne giver dem metaforer og billeder på hvordan krisen kan opleves, og hvordan vi bevæger os fra det gamle liv til det nye liv. Billeder kan virke konfliktdæmpende.

26

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


STOK SYDDANMARK LOKALT

Rikke knyttede an til spørgsmål fra narrative praksisser. Hvordan arbejder vi stilladserende? Hvordan bevæger vi os fra handlingens landskab – det kendte og fortrolige – til identitetens landskab – hvad er muligt at vide.

(Rikke Ruby’s tegning)

Et eksempel på hvordan en samtale kan forløbe fra handlingens landskab opad til forestillinger om fremtiden Beskrivelser: Jeg vil have en 7/7 ordning Sammenhænge: Hvilken effekt vil det have for barnet, hvis I får den ordning? Meningsskabelse: Hvad er vigtigt for jer? For barnet? Konceptskabelse: Hvad tror du ”det” dækker over? Forudsigelser: Hvordan vil den ordning være for dig/barnet om 1 år?

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

27


STOK SYDDANMARK LOKALT

Vi taler fra hver vores ”ø”

Vi har muligheden for at spille hinanden gode, når vi husker på, at vi ser tingene fra hver vores perspektiv, vi oplever tingene forskellige – fra hver vores ø Emil kommer træt fra samvær og sige til mor, at han har lidt ondt i maven. Mor tænker, at faren har overstimuleret drengen ved at tage ham med til fodbold. I går så faren en dreng, der havde brug for aktivitet, og derfor tog han ham med til fodbold. På kurset arbejder forældrene med ”Tale-lytte kort”. De skal øve sig til at lytte på en særlig måde, så de kan gengive essensen af det, den anden sagde. Taleren Tal i jeg-form Hold dig til korte udsagn Giv kortet videre, når du har sagt det, du har på hjerte Regler for lytteren Gengiv det, du hører Fokuser på at lytte Kom ikke med egne budskaber

28

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


STOK SYDDANMARK LOKALT

Billeder på samarbejdsformer mellem forældrene Sure samarbejdsparter. De modarbejder hinanden og blander sig på hinandens banehalvdele, måske fordi de ikke er helt færdige med hinanden eller, fordi de har oplevet skilsmissen forskelligt. Kampklare krigere. De går i krig eller i kamp om ”trofæet” og sættet børnene i klemmer ved at tale dårligt om hinanden. Når samarbejdet ophører. Så opstår der tavshed mellem forældrene og barnet skal være brobygger. Virkelige venner. Forældrene samarbejder, og møder hinanden med tillid og respekt. Korrekte kolleger. Forældrene samarbejder, laver aftaler og indgår kompromisser og de kan sætte egne følelser til side Samarbejdsformerne er beskrevet i Kari Moxnes: ”skånsomme skilsmisser med barnet i centrum”

Se barnet og barnets behov

Skyld Skam Hævngerrighed Afmagt Vrede Sorg Savn

Det kan være svært at se barnet, når der er en sky af skyld, skam, afmagt, vrede, sorg, savn, hævngerrighed. Når vi kan få øje på de følelser, der kan skygge, så kan vi få øje på barnets behov.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

29


STOK SYDDANMARK LOKALT

Børns mestringsstrategier Med inspiration fra Odd Arne Tjersland kan forældrene få billeder på, hvordan børn forsøger at navigere i skilsmissen, og forældre kan bruge billederne til at se barnets adfærd som invitationer.

ØSTERS-ADFÆRD Barnet lukker sig inde i sig selv for at undgå ballade eller for at undgå det ubehagelige. Vi kan fejlagtigt tænke, at barnet klarer skilsmissen flot.

MÆGLER-ADFÆRD Barnet bruger kræfter på at forstå begge forældre, og de glatter ud for at undgå konflikter og skabe en god stemning.

AFSTANDTAGER-ADFÆRD Barnet skaber afstand og vil ikke blandes ind i konflikten i et forsøg på at skærme sig mod det ubehagelige.

LINEDANSER-ADFÆRD Barnet forsøger at gå udenom emner, der kan forværre konflikten, og det holder sine egne behov tilbage, og det er optaget af forældrenes behov.

30

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


STOK SYDDANMARK LOKALT

KAKTUS-ADFÆRD Barnet gør opmærksom på sig selv ved at udtrykke vrede, skabe konflikter eller tale grimt.

PARTIFÆLLE-ADFÆRD Barnet kan alliere sig med og kravle i land hos den ene forældre, når farvandet mellem forældrenes øer gennem for lang tid har været hajfyldt.

Alle tegningerne er fra projektet ”Forældre sammen – hver for sig” Referatet er udarbejdet af Dorthe Beck Frederiksen Kontaktperson for STOK Syddanmark dbf@aabenraa.dk

STOK er forkortelsen for Dansk Forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Foreningen blev stiftet i 1988 i København og har som udgangspunkt det formål at udbrede kendskabet til og anerkendelsen af systemisk og narrativ behandling. Foreningen ønsker desuden at fremme en høj faglig og etisk standard hos de medlemmer, der arbejder med systemisk og narrativ tænkning. Aktiviteterne retter sig mod at fremme samarbejdet imellem personer, der interesserer sig for og beskæftiger sig med emnet. Det kan både være i form af terapi, konsultation, ledelse, forskning eller undervisning. Fra foreningens side arbejdes der på at videreudvikle den systemorienterede og narrative metode. Dette sker for, at den i højere i grad kan benyttes som redskab over for forskellige sider af samfundslivet – institutioner, arbejdslivet med videre Se nærmere på www.danskstok.dk Lokalgrupperne er fora, hvor vi kan dele optagetheder og praksis og bringe dét ”vi undrer os over og bøvler med for tiden” i spil gennem dialog.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

31


S T O K

N O R D

LOKALT

Referat fra

Narrativ Aften med Hanne Svensmark i STOK Nord den 4. oktober 2016

A

LT FOR FÅ VAR MØDT OP til denne inspirerende aften i narrativ ånd. Til gengæld nød vi fremmødte godt af Hanne Svensmarks øvelser i narrativ inspireret kunstterapi om identitet. Og vi nåede at blive lidt klogere på os selv og egen identitet gennem nogle få enkle øvelser. Hanne er uddannet ved Peter Lang og Elena Smidt og som kunstterapeut. Hun har selv brugt de narrative og systemiske tilgange til brug af tegning og kunst i terapi. Hanne påpegede at brugen af tegning og maling kan åbne for erkendelsen af temaer, man ellers har danset udenom. Man kan ikke flygte fra papiret. Tegningen bliver en bevidning, hvor fortolkningsretten altid er hos den, der tegner. Men den kan få samme funktion som en ”Outsider witness. ” Men vigtigt er det, at man skal lade være med at lægge noget andet over i den anden, end tegneren selv udtrykker, og man skal være uærbødig over for sin egen dagsorden, og være varsom med ikke at forelske sig i sine egne hypoteser over det, man ser tegnet. I dette adskiller Hannes metode sig fra mange gængse mere analytiske tilgange til kunstterapi, hvor terapeuten er den, der tolker. Hanne understregede , at man skal lade være med at tolke på farver, da en farve kan have en helt individuel betydning for den, der tegner, og man skal ud fra den narrative tilgang ikke tillægge den universel eller faste symboltydninger.

32

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


S T O K

N O R D LOKALT

Vi kan ikke undgå vores egne forforståelser, som kan være kulturelt betingede, men vi skal være åbne overfor, at de måske ikke holder. Det man selv ser, er jo kulturelt betinget, men det er ”kunstneren”, der ejer fortolkningsretten. Det gælder om at finde pgl.’ eget fokus. Der stilladseres udfra at, intet kan være forkert i tegningen – ”man kan ikke være forkert” – ”det er tegneren, der bedst ved, hvad det betyder ” og undgå evalueringer. Bygger på det systemiske og narratives respekt for klienten, og betoningen af at klienten er eksperten i eget liv. Vi tegnede og vi formede i ostevoks, – udfra selvvalgte ord om identitet, og blev ”udsat” for et narrativt interview til vores egen tolkning af udkommet. Øvelser om identitet og eksternalisering af det, der var øvelsernes fokus. Kunstterapi udfordrer både forstand og kropslig identitet. Når der skiftes modalitet – mellem at tale,tegne, tale, forme, skrive – fremkommer der nye nuancer hver gang. Det integrerer erkendelser både forstandsmæssigt og kropsligt i en opbygget bevægelse frem og tilbage mellem tegning, farver og det talte ord. Hanne understregede, at man skal have gode psykoterapeutiske egenskaber og kunnen, hvis man går i gang med at bruge kunstterapi, da det åbner for andre sluser, end en verbal tilgang. Alle tiders aften -fandtes der en narrativ kunstterapi uddannelse – ville det være en god ide”. På nettet fandt jeg en interessant litt. henvisning, ikke om narrativ terapi, men et sammenlignende studie mellem kognitiv-adfærdsterapi, og integreret brug af kunstterapi og kognitiv adfærdsterapi. H.Schut et al: Cross Modality Grief Therapy (Journal of Clinical Psychology,1999). Den integrerede metode virker bedre end adfærdsterapien alene, fordi kunstterapien hjælper med at udtrykke følelser. Artiklen fremstiller den integrerede kognitive og affektive tilnærmelse som en ideel metode. Referent Kirsten Worm

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

33


STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

Sofasalon og Samtalecafé En blød sofa og en halvcirkel af stole udgjorde rammerne for den første sofasalon og samtalecafé på Borup bibliotek onsdag d. 26. okt. 2016

I

NSPIRATIONEN HERTIL STARTEDE hos Susanne Johansen og Ellen Aam, der gennem de senere år, har fulgt med i tidens strømninger i indog udland omkring dialog og samskabelse.

Inspirationen førte videre til idéen om, at invitere til en aften hvor vi, som professionelle, kunne møde hinanden åbent og nysgerrigt og sammen undersøge hvad der kan ske, når vi forholder os til os selv og hinanden mere “indefra og ud” end “oppefra og ned”. Når vi som professionelle, ikke altid har svarene, metoderne og teknikkerne og når usikkerheden får en stemme. Når vi for en stund tillader os at lægge dagsordenen, effektiviteten og cost-benefit-analyserne lidt til side og åbner op for en anden form for faglighed. Der var lagt op til en aften med vægt på flerstemmighed, som ikke ville byde på færdige svar og som handlede om samskabelse. På gulvet lå ord og sætninger spredt ud, som inspiration og holdepunkter for samtalen. Susanne og Ellen startede ud med en samtale udfra ordene “planlægning og forberedelse”. Hvad indebar det, at være forberedt til denne aften? Når vi tillader at rummet er helt åbent for hvad andre måtte bringe ind. Allerede efter kort tids

34

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

samtale mellem Susanne og Ellen begyndte kredsen at bidrage og gøre samtalen både dybere, mere perspektivrig og bringe den ud ad nye, spændende veje. Om hvordan vi hver især bringer vores erfaringer med os og hvad vi gør med vores erfaringer. Hvordan vi får dem til at virke og påvirke ude i verden overfor vores medmennesker. Samskaber og udvikler vi med vores erfaringer eller undertrykker vi andres mulige input? Er vi nysgerrige imens vi selv sætter aftryk? Lytter vi mens vi taler? Evner vi at tage ind mens vi giver ud? Der blev talt om nødvendigheden af, at give noget af sig selv for at den anden kan føle sig set og hørt. Det er i det øjeblik vi ikke tror vi forstår den anden, men knytter an til den andens erkendelse ved at lytte med åbenhed og lade os berøre, at der opstår bevægelse, samskabelse og “medhed”, i modsætning til “omhed”. Der blev stillet mange gode, åbne spørgsmål og funderet over dem. Konklusioner gav ikke megen mening i den givne ramme, hvilket i sig selv skabte en helt ny lydhørhed og nysgerrighed.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

35


STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

En af pointerne synes alligevel at blive muligheden for at invitere til egen ny læring ved at være nysgerrigt spørgende og lyttende til det andre hører i det du siger. Heri ligger også usikkerheden i at invitere sig selv ind i det åbne rum og det, at tage ansvar i samtalen. Hvilke forventninger har vi til vores egen rolle? Og hvad kræver det af den ydre ramme, at mennesker kan komme til stede? Det førte videre til et blik på ways of being and becoming. På måden at være mere end om at kunne. Om ikke at forsøge at løse, men om at opløse problemer, sammen. Efter den første times intense samtale, var der sandwich-pause, som naturligt gled over i en fælles præsentationsrunde. Den indbyrdes nysgerrighed var tydeligt blevet styrket gennem den første samtale. Efter pausen blev der bl.a. læst op fra Astrid Lindgren’s “kloge-bog”, som afsæt til en samtale to og to om ensomhed. Spørgsmålene var: “hvad betyder ensomhed i dit liv? Hvad betyder det for dig, at møde andres ensomhed? Tror du andre har mødt din ensomhed? Den indledende to-somme samtale, skabte den tryghed og intimitet, som emnet fortjente, før det var modent til at åbne op til den fælles samtale. Da vi åbnede kredsen op igen, valgte vi én af de mange spændende samtaler, at lade alle andre koble sig på. Der blev talt om hvordan ensomhed kun kan eksistere overfor det relationelle. Hvordan den opløses i det moment, et andet menneske virkelig formår at lytte og lade sig berøre. Er det overhovedet muligt, at være ensomme sammen? Der blev også talt ind i hvorvidt der findes en sådan størrelse, som eksistentialistisk ensomhedsfølelse? Det at være helt alene. Om det bliver frydefuldt eller tomt handler om forbundethed. Alene-hed kan således skabe det åbne og kreative rum, så længe muligheden for relationen er tilstede. Ensomhed handler måske mere om at være betydningsløs i den andens bevidsthed. Igen var pointerne mindre vigtige i forhold til oplevelsen af, at skabe samtalen på nye præmisser. Aftenen blev en oplevelse af, at bevæge og blive bevæget indbyrdes. Fraværet af et fast fokus og forudbestemt mål for mødet, skabte et levende og rørende rum, hvor de professionelle stemmer fik en mere personlig klangbund og dermed en autencitet, som gjorde godt for den professionelle debat. Oplevelsen var, at der vitterlig var dobbelt så mange ører som munde til stede og at vi faktisk var i bevægelse og fik skabt noget sammen. Espe Maria Kahler STOK Sydsjælland

36

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


A N N ON CER

Familieterapitræf 2017 - inspirerende dage med faglig fordybelse, refleksioner og socialt samvær Kom til det årlige familieterapitræf, som dette år handler om at arbejde i et samskabende og anerkendende perspektiv, når børn og unge bliver udsat for krænkelser og seksuelle overgreb.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Workshop med Elspeth McAdam Tid og sted: 19.-20. juni 2017, København

ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER:

Tilmelding på phmetropol.dk/familieterapitraef

1/1 side:

4.500 kr.

(B: 175 x H: 252 mm)

1/2 side:

2.250 kr.

(B: 175 x H: 123 mm)

1/4 side:

1.125 kr.

(B: 85 x H: 123 mm)

1/8 side:

500 k.r

(B: 85 x H: 58 mm)

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

MEETING IN THE MIDDLE FAMILY THERAPY: PATHWAYS TOWARDS RECONCILIATION

31. 5. - 3. 6. 2017

Reykjavík,Iceland

http://nordiskcongress2017ice.is/

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

37


KURSER

Kursuskalender 2017 Medlemmers kurser & arrangementer

FEBRUAR 1.-2.

7.-8.

Lad alvorlige ulykker styrke fællesskabet

Mentalisering er det nye sort – nu med narrative toner

2 dages workshop, Narrative Perspektiver

Aarhus, Dispuk

9.-10. 7.-8.

28.

Narrativ Samtaletræning

Narraive Perspektiver

Villa Venire A/S

Introduktion til Narrative Samtaler

Graviditetens Psykologi – Narrativt perspektiv

20.

Narrative Perspektiver

Pitstop: Bøvl i den offentlige sektor!

Organisationsstrateg, forfatter m.v. Jan Nørgaard Inpraxis

MARTS 3.

3.

7.

Psykiatri uden medicin

21.

Konference i samarbejde med Alternativet Fællessalen på Christiansborg, Dispuk

Intensivt kursus: Jeg vil ha’ bedre samtaler nu

Seksuelle overgreb – meget mere end et traume

Snekkersten, Dispuk

APRIL

Villa Venire A/S

4. VIL-KAN-SKAL

Psykiatri uden medicin – Psykiatriens bedrag

25.

Robert Whitaker, US – Snekkersten, Dispuk

Villa Venire A/S

Vi bliver nødt til at tale om risikoen for forråelse

Dorthe Birkmose, Inpraxis

27.-28. Systemisk Samtaletræning Villa Venire A/S

38

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017


KURSER

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

MAJ 2.

4.

JUNI Skam og skyld

6.

Alle kan tale om traumer

6.

Snekkersten, Dispuk

Snekkersten, Dispuk

Plotbox introduktionskursus

Villa Venire A/S

Grundlovsseminar 2017: Demokrati og populisme

Snekkersten, Dispuk

8.

Samtaler med unge om problemer. Det narrative perspektiv

Aarhus, Dispuk

9.-10.

9.

Plotbox XL: Narrativt Metodesæt i samtaler, grupper og organisationer

14.

Egenterapigruppe med Maggie Carey 2017 – sidste chance i Danmark

19.

Villa Venire A/S

15.-17.

Stof(mis)brug og forandringer?

Narrative perspektiver

Workshop med Todd May: Foucault om magt og omsorgen for sig selv

Snekkersten, Dispuk

4 dages kursus i Narrative Samtaler – intensiv træning

Helsingør, Dispuk

København, Narrative perspektiver

22.

MUS med mening – Tal om det vigtige!

20.

Dyrk konflikten og styrk debatten!

Villa Venire A/S

Snekkersten, Dispuk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2017

39


Sammen om at gøre din og andres verden større

FOTO: ELWYNN / SHUTTERSTOCK.COM

STOK EVENT 2017 Vi ses d. 19 maj i København Følg med på Facebook

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

S T O K S ÅRSMØDE

10. – 11. november 2017 Hotel Svendborg Centrumpladsen 1 · 5700 Svendborg

FOTO: MATEJ KASTELIC / SHUTTERSTOCK.COM

2017


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.