Systemisk Narrativt Forum - Nr. 1 2018 by Dansk STOK

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

FEBRUAR 2018

Narrativ vejledning og didaktik i uddannelsesmæssige kontekster Hvordan man anvender narrativ teori og metode i uddannelsesmæssige kontekster og processer

danskstok.dk

Formandens beretning STOKs fremtid 40

STOK Event 2018 Sæt kryds i kalenderen og følg med på facebook

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

b@danskstok.dk

LOKALE KONTAKTPERSONER

Lisa Romlund

Nordjylland

BESTYRELSEN

(Formand) 21 30 87 45 lisa@danskstok.dk

Christina Helgestad (kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 chris_helgestad@ hotmail.com

Kirsten Worm kirsten.worm@ oncable.dk

Vestjylland

Mette Westergaard mette_west@hotmail .com

Østjylland

42 43 63 43 rikke.horsgaard@ gmail.com

Søren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 slnsorenleth @gmail.com

Julie Falentin

Sydjylland

Rikke Horsgård

29 46 85 13 juliefalentin @gmail.com

Jørgen Malmkjær-Mørch

30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk

Dorte Nikolajsen

Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk

Fyn —

København

61 36 41 01 dorte@danskstok.dk

Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk

Mette Thyghøj

Sydsjælland

27 29 15 58 m_thyghoej@yahoo.dk

SUPPLEANTER: Rasmus Sørinus Jensen

32 14 15 97 og 28 97 15 97 rsj@efterlandet.dk

Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk

Bornholm

Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk

Klavs Lindequist

28 43 03 67 klavs@lindequist.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende

350,-

Sambo 300,(oplys sambos navn)

OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist

Bladudvalg:

Gunild Høeg og Klavs Lindequist

Materiale sendes til: klavs@lindequist.dk

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:

4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:

www.danskstok.dk

Webmaster:

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Deadline for næste nummer: 1. april 2018 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout:

Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954

INDHOLD

Narrativ vejledning og didaktik i uddannelsesmæssige kontekster af Britta Vejen

FORENINGEN

BØGER

Fra redaktionen

22 Formandens beretning STOKS fremtid

26 Referat fra STOKs

generalforsamling 2017

28 Lokalt

STOK Nord

Bøger til inspiration Kollegial sparring og supervision Børn og unge, psykiatri og samfund Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab Kunsten at dvæle i dialogen

ARTIKLER

STOK Syddanmark

38 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer

40 STOKs årsmøde og STOK Event

12 Narrativ vejledning og didaktik i

uddannelsesmæssige kontekster Hvordan man anvender narrativ teori og metode i uddannelsesmæssige kontekster og processer

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

FRA REDAKTIONEN K L AV S L I N D E Q U I S T & GUNILD HØEG

ETTE er det første nummer af Systemisk og Narrativt Forum i 2018, og bladet udkommer med en vis optimisme på baggrund af årsmødet i 2017. Som det kan læses af formandens beretning, som vi bringer i dette nummer, havde bestyrelsen på generalforsamlingen lagt op til afstemning om enten at indlede en nedlæggelse af foreningen STOK i sin nuværende form som følge af et faldende medlemstal eller også påbegynde et arbejde med at nyfortolke STOK til en opdateret version, og dette i et tæt

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

samarbejde med lokalforeningerne og medlemmerne. Blandt de fremmødte til generalforsamlingen var der en overvældende tilslutning til det sidste. Det vil naturligvis kræve et (fortsat) aktivt indspil og medspil af alle os, der fortsat mener, STOK har sin eksistensberettigelse i vor tid. Der er fortsat liv i lokalforeningerne, men hvordan lever og virker det systemiske og narrative idé

Vi håber på jeres bidrag med levende og inspirerende artikler fra enten forskning eller praksis

– og tankegods uden for interessefællesskabet, og hvordan ville det kunne leve? I år har foreningen 30-års-jubilæum, og hvilken festtale ville vi kunne høre, når vi mødes igen til årsmødet til november? Her i redaktionen kan vi glæde os over en fordobling, idet vi nu er hele to medlemmer til at arbejde med at få et interessant og inspirerende blad udgivet fire gange om året. Klavs Lindequist er fortsat redaktør af Systemisk og Narrativt Forum, og jeg har den glæde at byde ind med min interesse og bistand efter bedste evne. Men vi kan ikke virke uden jer. Vi mener begge, at STOK fortsat er yderst relevant både som et fagligt interessefællesskab, men også som grobund for et modspil til nogle helt andre dagsordener, der hersker i samfundet i dag. Vi håber på jeres bidrag med levende og inspirerende artikler fra enten forskning eller praksis. Vi vil gerne kunne fortsætte linjen med at bringe mindst en artikel fra henholdsvis det teoretiske felt og fra praksisfeltet hver gang. Har I ikke lige selv noget på tapetet, kender I måske andre, der har gang i noget interessant, som I kan inspirere til at skrive en artikel. Til dem der ikke har den store erfaring med at skrive,

kan vi opfordre til at læse linket her (www.korax.dk/skriv%20en% 20artikel.pdf) for at blive inspireret. Vi vil også meget gerne tænke højt med jer, hvis I trænger til det sidste skub. Skriv til os. (klavs@lindequist.dk) I dette nummer er vi glade for at kunne bringe en artikel af Britta Vejen, lektor på Professionshøjskolen UCC i København, der skriver om sine erfaringer med at bruge den narrative teori og metode i uddannelsesmæssige kontekster og processer. Hun er som underviser og vejleder særligt optaget af at udforske det narrative i relation til udvikling af didaktikken, og hvordan hun med inspiration fra blandt andet Michael White og stilladseringsbegrebet kan etablere processer og forløb, der forbinder det ukendte nye stof med de studerendes egen pædagogiske praksis. Vi bliver i artiklen også introduceret for Allan og Anette Holmgrens ”stafetmodel” til brug i vejledning og supervision. Rigtig god læselyst – og godt nytår! På vegne af redaktørerne og bladudvalget Gunild Høeg Nyt medlem af bladudvalget

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

LÆS BLADET på din foretrukne måde:

Som almindelig PDF på din tablet, bærbare computer eller PC

Via magasin-app’en Issuu:

2 3 6

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Browser: issuu.com/danskstok Eller download app’en og søg efter: Dansk STOK under fanebladet “Publishers”

Print PDF’en og ha’ en fysisk papirudgave af bladet foran dig

BØGER TIL INSPIRATION

Kollegial sparring og supervision STAFET-MODELLEN — en narrativ guide til bedre faglige samtaler

af Anette Holmgren og Allan Holmgren

FORMÅLET med STAFET-modellen er at skabe bedre og mere interessante faglige samtaler, som inspirerer til en engageret, omsorgsfuld og eksperimenterende praksis. Arbejdslivet giver mange muligheder for at opleve, at ens arbejdsindsats ikke slår til. Det er let at blive ramt af fiasko-, forkertheds- eller utilstrækkelighedsfølelser. Krav om ”effektiviseringer” skaber vanskelige vilkår for arbejdsglæden. STAFET er en model, der kan bruges i alle former for faglige drøftelser: sagssupervision, klientkonferencer, faglig udvikling, sparring, faglige ”runder”, faglige stop-opdage, faglige refleksioner, teamudviklingsdage osv. STAFET-modellen er en enkel metode, hvorpå man kan gøre faglige drøftelser

interessante og værd at bruge tid på. STAFET-modellen kræver ikke mere tid end andre former for kollegiale drøftelser. Den er udviklet, så den kan benyttes til intern sagssupervision på 20 min., men den kan også danne baggrund for struktureringen af et fagligt dagsseminar. Det eneste, metoden kræver, er deltagernes forståelse af forskellen på en faglig drøftelse, der beskriver og konkluderer, og en faglig drøftelse, der udforsker og eksperimenterer. Ved at indføre STAFET-modellen og den form for bevidning, den indebærer, kan man skabe en professionelt funderet venskabsånd, der skaber større arbejdsglæde og mere omsorg – med mulighed for at forholde sig relevant og til gensidig inspiration for hinanden.

ALLAN HOLMGREN, Direktør & Konsulent, Mag.art.psych., holmgren@dispuk.dk ANETTE HOLMGREN, Direktør, Cand.psych., anetteholmgren@dispuk.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

BØGER TIL INSPIRATION

Børn og unge, psykiatri og samfund af Søren Hertz

NÅR BØRN og unge ikke trives, bliver de ofte stillet spørgsmålene ’hvad er der galt?’ og ’er der tale om psykisk sygdom?’. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces,

der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling. Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.

Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

BØGER TIL INSPIRATION

Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab af Ole Fogh Kirkeby

I ”ROBUSTHED, skrøbelighed og det generøse lederskab” analyserer Ole Fogh Kirkeby positive og negative aspekter af henholdsvis robusthed og skrøbelighed, og han opridser herefter idealett om en robust skrøbelighed. Dette ideal placerer han i lyset af et generøst lederskab – det lederskab, der kan rumme og styrke medarbejderes skrøbelighed såvel som robusthed. Robusthed er blevet et buzzword. I medier, i stillingsannoncer, blandt headhuntere og i daglig tale. Vi ønsker os robuste ledere og medarbejdere. Men hvad det vil sige at være robust i en

arbejdssammenhæng? Og hvilke konsekvenser har kravet om robusthed for den gruppe mennesker, som bedst kan betegnes som skrøbelige? Hvad hvis nu robusthed ikke kun er en styrke for personen selv og for organisationen, men egenskaber, der kan ødelægge medarbejdere, kolleger, kunder eller brugere og kan ekskludere den skrøbelighed, som er de stærke personligheders hemmelighed? Dette ideal placerer han i lyset af et generøst lederskab – det lederskab, der kan rumme og styrke medarbejderes såvel skrøbelighed som robusthed.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

BØGER TIL INSPIRATION

Kunsten at dvæle i dialogen — kvalificering af professionelle hverdagsdialoger gennem tredje generations coaching af Reinhard Stelter

”KUNSTEN AT dvæle i dialogen” er en indføring i de principper der sikrer, at en dialog har værdi for samtalepartnerne. Bogen forklarer, hvordan dialoger er det, der danner grundlag for vores identitet som mennesker, samt hvordan vi kan opnå nye indsigter om os selv, hvis vi formår at forholde os dvælende til den. Som læser vil man lære at føre en dialog, der beriger en selv og ens samtalepartner. Her er det vigtigt at huske på, at det er dialogholderen, der har ansvaret for dialogen. Hvad kendetegner den bæredygtige og meningsfulde samtale, der giver værdi for samtaleparterne? Ikke alle samtaler og dialogtyper er hjælpsomme og nyttige for den enkelte person. Det er vigtigt at forstå såvel den

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

sociale, som den organisatoriske ramme for samtalen for at kunne give den værdi og mening. Dialogen er med til at sikre os mennesker et holdepunkt og en integritet i vores måde at agere i verden på. Stopper vi op og dvæler i dialogen, åbner der sig nye muligheder for en grundlæggende forståelse af os selv og hinanden. Hvis vi virkelig lytter til os selv og den anden i dialogen, bliver den ikke et quick fix, men en bæredygtig, meningsfuld samtale, hvor vi kan finde vores etiske ståsted og egne personlige værdier. Reinhard Stelter forholder sig til de kritiske stemmer, der har rejst sig i forhold til coaching, og som er berettiget, når coaching betragtes som middel til optimering af den enkeltes

BØGER TIL INSPIRATION

præstationsræs og som simpelt motivationsinstrument. Han vil give mod til at føre samtaler som del af din (professionelle) hverdag. Tredje generations coaching® bliver grundlag for en søgen efter en bæredygtig, frugtbar og åben dialogform, som kan bruges i mange livskontekster. Som læser bliver du inviteret til at føre dialoger, der beriger både dig selv og din samtalepartner – vel vidende, at dialogholderen, fx coachen, har et særligt ansvar for dialogens fremgang. Bogen henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine evner som samskabende dialogpartner – uanset om du er coach, mentor, psykolog, pædagog, lærer, leder,sygeplejerske, anden støtteperson eller ven.

”Vi inviteres på den bedste tur gennem et coachinglandskab, jeg nogensinde har set og oplevet.” – Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapiog arbejdsog organisationspsykologi

”Denne lille bog giver i koncentreret og overskuelig form et overblik over hovedtemaet i coaching med dets evige aktualitet: Hvordan taler jeg således, at mine ord befrier – ikke kun fokuspersonen, men også mig selv? Enhver follower af Reinhard Stelter må føle, at den er kærkommen.” – Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på CBS

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV

VEJLEDNING OG DIDAKTIK

I UDDANNELSESMÆSSIGE KONTEKSTER

BRITTA VEJEN LEKTOR, MPK, PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC KØBENHAVN Britta Vejen er lektor på Professionshøjskolen UCC. Hun underviser på pædagogiske diplomuddannelser, bl.a. medier og kommunikation samt vejledning og supervision. Hun er endvidere projektleder på udviklingsprojekter omkring udvikling af teamsamarbejde og pædagogiske læringscentre i folkeskolen.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

EVANNOVOSTRO / SHUTTERSTOCK.COM

NARRATIV VEJLEDNING

Uddannelse som fortælling

EN NARRATIVE metode er først og fremmest udviklet indenfor en terapeutisk kontekst og har her vist sin indlysende berettigelse. Artiklen her vil beskrive, hvordan man kan anvende narrativ teori og metode i uddannelsesmæssige kontekster og processer. Jeg arbejder med undervisning og vejledning på den pædagogiske diplomuddannelse1, indenfor fagretningen Medier og kommunikation samt i vejlednings-feltet. Her er jeg optaget af at udforske det narrative i relation til udvikling af didaktikken. Hvordan kan jeg etablere processer og forløb, der forbinder det ukendte nye stof med de studerendes egen pædagogiske praksis? Hvordan kan didaktikken tænkes, så den skubber til grænserne mellem det, de allerede ved noget om, og det, som er muligt at komme til at vide? Og hvordan kan jeg stilladsere læreprocesser og vejledningssamtaler, så de baner vejen for nye erkendelser, der hænger sammen med det, som er vigtigt for den professionelle lærer eller pædagog?

At gennemgå et uddannelsesforløb er at blive en lidt anden udgave af sig selv, og det kan på mange måder sammenlignes med at være i personlig udvikling eller krise. Undervejs i begge forløb er man følsom overfor begyndelser, – hvad mon det her kan blive til? – og overfor slutninger, hvor man gerne vil være et kvalificeret andet sted. Uddannelse kan i et narrativt perspektiv anskues som en slags genfortælling af ens professionelle identitet (Winslade 2015); i den proces bliver man som underviser optaget af, hvordan studiets teorier, metoder og ideer undervejs i forløbet indgår i de studerendes meningsskabelsesprocesser og former deres faglige identitet på nye måder. Det, der ligger imellem studiets begyndelse og slutning, bliver således en fortælling om de studerendes læreprocesser, der underkastes en fælles udforskning i samtaler med nysgerrige og interesserede vejledere, lærere og medstuderende.

Hvorfor det narrative udgangspunkt? Min inspiration til at arbejde med det narrative stammer fra konkrete samarbejder med gode kolleger på Professionshøjskolen UCC og fra

1 Diplomuddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på bachelorniveau som læses på deltid. Uddannelsen er internationalt anerkendt og giver adgang til videreuddannelse på masterniveau. Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som man via mødet med relevant teori relaterer til sin praksis.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

uddannelsesforløb på Gennem anvendelse af DISPUK, Dansk Institut nyerhvervet og meningsfuld for Supervision, Persoviden kan den studerende opstille naleudvikling, Undervisning og Konsultation. hypoteser eller antagelser om, I min adjunktperiode hvordan praksis kan kvalificeres (2009-11) indgik jeg i et lokalt forankret kompetenceudviklingsforløb, hvor jeg fik mulighed for at følge og deltage i undervisningen hos organisatoriske også være et vigtigt fokus i gode kolleger2, og sideløbende hermed havuddannelsen. Her tilbyder det narrative perde jeg læringsfokuserede sessioner med dem, spektiv at kunne forstå sig selv som en del af hvor vi drøftede temaer i relation til kommunien kulturel fortælling. De studerende får med kation, vejledningsteorier og forandringsproen narrativ organisationsforståelse en indføcesser. Min fornemmelse for, at det narrative ring i at se fortællinger, som det, der organisekunne noget særligt, blev vakt, og jeg fik også rer, hvad der kan siges og ses i organisationen. lejlighed til på egen hånd at udforske, hvad det Hermed bliver de endvidere introduceret til det kunne føre til i helt konkrete samtaler med stupoststrukturalistiske perspektiv på magt- og derende, der havde stillet sig til rådighed for subjektpositioner i en given organisation. min læring i forløbet. Mine spæde praksiserfaringer blev kvaliEnhver fortælling fortælles i en ficeret med coachinguddannelse hos DISPUK diskurs, som kan defineres som en (2013 og 2016). Her fik jeg tilpas mange udforsproglig orden, en måde at tale på, dringer i relation til mit grundlæggende værdider disciplinerer de mennesker, der sæt, og det narrative blev en måde at tænke betjener sig af denne diskurs, til og forstå livet på. I en vekselvirkning mellem netop at tale i denne diskurs og at teori og praksis fik jeg endvidere forbedret mine interview- og samtalefærdigheder på en definere verden i overensstemmelse måde, som i højere grad er fokuseret mod at med denne diskurs skabe kulturel bevægelse og frihed for dem, (DISPUK 2017) hvis problemstillinger er i fokus. Da mit felt er professionsuddannelser, retNår man har fokus på udvikling af praktet mod udvikling af professionsviden, – altsis i komplekse pædagogiske organisatioså viden om, hvad der virker i praksis, vil det ner og institutioner, er der gode grunde til at

2 Eva Kragh, Konsulent hos DISPUK, Cand.comm. og Vibeke Petersen, Autoriseret psykolog

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

introducere til narrative perspektiver, der i fx gennem bevidningsprocesser arbejder med udvikling af praksisfællesskaber, i stedet for at fortabe sig i et individualistisk fokus på problemforståelser og –løsninger.

En narrativt orienteret videreuddannelses-didaktik På professionshøjskolerne skelner vi mellem tre forskellige vidensformer, nemlig Praksisviden, (fag)personlig viden, ofte i form af tavs viden, Professionsviden, viden om hvad der virker i praksis, og Videnskabelig viden, teoretisk viden (Jens Rasmussen, 2008). Professionsviden udvikles i krydsfeltet mellem den studerendes praksisviden og den videnskabelige viden i form af professionsrelevante teorier, som den studerende møder i uddannelsesforløbet. Vi er i særlig grad optaget af at inddrage problemstillinger (cases) fra praksis, som undersøges og analyseres på grundlag af teori, og med det som udgangspunkt bliver det relevant at lede efter den engagerende og meningsfulde viden, der får fagpersonlig betydning og organisatorisk relevans for den studerende. I bestræbelsen på at forbinde teori og praksis giver det narrative perspektiv forbindelser mellem handlingens og bevidsthedens landskaber mening som didaktisk greb (Bruner 2004). Der skal etableres didaktiske scenarier, hvor der bliver mulighed for at sprogliggøre sine praksiserfaringer, – nemlig ved at fortælle om, hvad man har gjort, og ved at begrunde,

hvorfor man har valgt at gøre sådan. I begrundelserne er der et erkendelsesmæssigt perspektiv, som kan forstås med Ole Fogh Kirkebys begreb om trans-lokutionaritet. Begrebet er en videreudvikling af engelsk talehandlingsteori3. Ole Fogh Kirkebys begreb translokutionaritet betegner, hvordan tanker og ord forbindes og revideres løbende, mens man taler, trans (gennem) lokutio (sproget) (Ole Fogh Kirkeby, 1994). Kirkeby udtrykker det selv således: ”Tanken bliver først til, gennem de ord der har den” (Holmgren, 2015, s. 52). En oplevelse af at få mere klarhed, mens man forklarer. Med udgangspunkt i praksisnære cases er der fokus på det, der ikke virker (problemer), og på, hvordan vi kan håndtere disse problemer i praksis. Gennem anvendelse af nyerhvervet og meningsfuld viden kan den studerende opstille hypoteser eller antagelser om, hvordan praksis kan kvalificeres. Undervisningen tager altså udgangspunkt i et problem; det kunne fx lyde sådan her på modulet ”Læring og læringsressorcer”: Udvælgelse af læringsressourcer4 og -materialer til undervisningen med elever i folkeskolen sker tilfældigt og uden forskningsbaserede kvalitetskriterier. Gennem det narrativt orienterede interview får den studerende mulighed for at komme til at tænke over og tale om praksis, samt øve sig i og anvende nye begreber. Ordene og begreberne er de byggesten, hvormed vi skaber fortællinger og

3 Engelsk talehandlingsteori blev blandt andre udviklet af sprogfilosoffen J. L. Austin midt i det tyvende århundrede. Han definerede talehandlinger som forskellige former for udsagn, der ikke blot refererer til virkeligheden men som skaber virkelighed, eller som handlinger, der udføres blot ved at sige noget (Wikipedia, lok. 08.11.2017). 4 Læringsressourcer er en bred betegnelse for ethvert materiale som bringes i spil med elevens læring som mål.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

meningsfuldhed, skriver Allan Holmgren i indledningskapitlet til ”Narrativ praksis i skolen” (Holmgren 2012). Ved at anvende konkrete metoder, der veksler mellem handlingens og meningens landskab i samtalen, stilladseres forståelsen af nye begreber, samtidigt med at de fagpersonlige værdier forankres. I uddannelsessammenhænge og supervision arbejder vi med meningsskabelse, – derfor foretrækker jeg at anvende meningens i stedet for bevidsthedens landskab. Michael White forklarer stilladsering med udgangspunkt i Vygotskys teori om ”zonen for

Det kan fx ske gennem et HVAD-interview, der er en modificeret udgave af Michael Whites praksis for genforfattede samtaler

nærmeste udvikling” (M. White 2007). Forskellen mellem det, folk kender til og er fortrolige med, og det, de potentielt vil kunne vide om deres fagpersonlige muligheder, er netop en sådan udviklingszone. En stilladserende samtaleform, der giver mulighed for at bevæge sig gennem denne zone i overkommelige trin og

HVAD -modellen Mening V ærdi

A ndre

H andling

D et derude

Handling

5 Michale White skelner mellem genforfattende og stilladserende samtaler. Den genforfattende samtale har fokus på ”unikke hændelser” og ”undtagelser”, og den stilladserende samtale har fokus på ”zonen for nærmeste udvikling”. Jeg mener at HVAD-interviewet i en didaktisk kontekst, kan have fokus på begge dele, og således skabe agenthed hos den studerende.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

med stigende progression. Det kan fx ske gennem et HVAD-interview, der er en modificeret udgave af Michael Whites praksis for genforfattede samtaler5. I interviewet skabes en fortælling om en handling gennem undersøgelse af, hvilke færdigheder, viden og værdier, der er en del af handlingen (Annette Holmgren 2012). HVAD-modellen illustrerer, hvordan underviseren i det nævnte eksempel om læringsressourcer kan starte interviewet med at spørge til den studerendes intentioner, ønsker og håb i forbindelse med at kvalificere udvælgelse af læringsressourcer i folkeskolen. Måske er der erfaringer om konkrete handlinger (H) eller kollegiale samarbejder, der har haft en positiv virkning. Dette kan bringe undersøgelsen frem til, hvad der er vigtigt for den studerende i sin praksis som underviser (V). Her kunne det eksempelvis være vigtigt for hende, at læringsressourcer har vist deres styrke gennem afprøvninger i konkrete undervisningsforløb, og at de samtidig understøtter udviklingen af relevante kompetencer hos eleverne. Og her er der i høj grad mulighed for at undersøge, om modulets professionsrelevante teorier kan anvendes som inspiration til nye håb og ønsker i relation til udvikling af praksis. For at udvikle en fortælling skal den angivne handling sættes i forbindelse med andre (A) handlinger. Derfor vil interviewer (modulets underviser) spørge til andre handlinger og personer, der kan

bekræfte fortællingen om de angivne værdier, ønsker og håb. Hermed gives en mere righoldig fortælling, og der skabes måske en større tro på egne værdier, og på, at det giver mening at fastholde kravet om kvalitet og læringspotentialer i udvælgelsen af ressourcer til undervisningen. Afslutningsvist kan underviseren spørge til eventuelle fremtidige ønskværdige handlinger (D, for det derude). Og netop her gives der gode muligheder for at knytte nye faglige perspektiver, og måske en beslutning om at gå ud og gøre noget på det fagpersonlige udgangspunkt.

Narrativ vejledning Den samme grundlæggende optagethed af det værdibaserede afsæt for fokuspersonens handlinger og intentioner ligger bag min anvendelse af det narrative i relation til vejledning på de studerendes undersøgelser og opgaveskrivning. Med et narrativt perspektiv tager samtalen udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som de studerende oplever i deres arbejdsliv. Der skal helst et ”godt” problem til som udgangspunkt for éns faglige nysgerrighed. Hvor

Med et narrativt perspektiv tager samtalen udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som de studerende oplever i deres arbejdsliv

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

der er problemer, er der nemlig samtidig noget, som er vigtigt. Gennem samtalen om det, der ikke virker, finder man frem til det, der er vigtigt i den pædagogiske praksis. Jeg inviterer ofte til gruppevejledning i begyndelsen af et modulforløb for at give mulighed for i fællesskab at undersøge, hvilke temaer, der kan give mening at udforske i krydsfeltet mellem den studerendes egen praksis og de læringsmål, der er for modulet. Disse første samtaler har den intention at fællesgøre tvivl og frustrationer samt små og store spørgsmål til opgavens udformning og indhold. Den norske samfundsforsker Nils Christie, hævder, at man bliver lille, hvis man ikke bliver hørt (Christie 2012, s.8). Og det skal helst ikke ske for mine studerende. Også her anvender jeg variationer over Michael Whites positionskort i en proces, der nok mere minder om supervision end vejledning. Igen giver det mening at bruge fortællingen som det didaktiske greb, der skaber mening og orden i alt det nye, der sker under et uddannelsesforløb. Metoden er også velegnet til

vejledningssamtaler længere fremme i de studerendes læreprocesser. Rent metodiske er jeg her inspireret af Allan Holmgren, der har udviklet en supervisionsmetode, som han i en ny bog kalder STAFET-modellen (Holmgren 2017). Under min uddannelse på DISPUK i 2016 hed den STAFF, og det er den model, jeg herunder vil beskrive i praksis med vejledning af studerende. Metoden hviler på en narrativt inspireret tilgang til udfoldelse af organisatoriske og faglige problemstillinger. Den ser sådan ud (efter oplæg fra Holmgren 2016):

SITUATION: Supervisor beder fokuspersonen om at beskrive udførligt, hvilken faglig problemstilling hun står i?

TEMAER: Hvilke faglige temaer rejser denne fortælling? Perspektivet ændres her fra et fokus på problemet, til hvilke temaer problemet rejser. Fokuspersonen fremfører selv temaer i samarbejde med supervisor. De andre studerendes byder herefter ind med

Gennem samtalen om det, der ikke virker, finder man frem til det, der er vigtigt i den pædagogiske praksis

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

de temaer, de hører i fortællingen. Alle temaer skrives op, og fokuspersonen vælger det tema, der opleves som mest betydningsfuldt at folde yderligere ud.

Hvem må spørge dig om, hvordan det går med det? Hvornår må de spørge?

Sådan arbejder jeg med STAFF i praksis

ANLIGGENDE: Hvad er intentionen med at fremlægge denne problemstilling? Hvad er vigtigt for fokuspersonen i alt det her? Supervisor folder nysgerrigt ud og spørger ind til fornemmelser for noget værdibaseret.

For læsere med viden om det narrative, er det ikke svært at finde elementer fra positionskortet bag STAFF-modellen. Under første punkt beskriver fokuspersonen den udfordring eller situation, han står i eller overfor med udvikling af sin praksis på den ene side og modulets FORSKNINGSmuligheder og krav på SPØRGSMÅL den anden. Meget ofte – Her formuleres et er der knyttet frustraoverordnet forsktioner til den refleksiNår du nu på manningsspørgsmål i reonsproces, som opgadag igen får travlt lation til temaet: Hvad veskrivningen byder kunne du tænke dig at på, fordi man stadig er og bliver suget ind i høre de andres erfasøgende i relation til de hverdagens mylder, ringer med? Hvad er krav og vidensformer, hvad kan du så gøre dit spørgsmål til de der er i spil på modulet. andre? Først lokaliseHer kan det at invitefor at holde lidt fast res fokuspersonens re til beskrivelser og i din motivation til egen viden, og herefnavngivning sætte gang at gøre/undersøge ter inddrages de ani den translokutionænoget? dre studerende, der re proces, og fokusperbesvarer spørgsmålet sonen kan finde ud af, ud fra deres viden og hvorfor noget opleves erfaringer. som problematisk. Når situationsbeskrivelsen er foldet tilFREMTIDIGE HANDLINGER strækkeligt ud, og fokuspersonen har fået – Her rettes blikket fremad: Hvad får du mulighed for at perspektivere problemet til lyst til at gøre? Hvad kunne det bidrage til? Når et eller flere temaer i fortællingen, inviteres du nu på mandag igen får travlt og bliver suget studiegruppen som det næste til at deltage ind i hverdagens mylder, hvad kan du så gøre med hvilke faglige temaer, de ser i den netop for at holde lidt fast i din motivation til at gøre/ beskrevne fortælling. Dette er ikke en bevidundersøge noget? Hvem kunne du tænke dig ningsproces, men snarere en udvidelse af reat samarbejde med om dette lille eksperiment? fleksionsfladen, som giver flere valgmuligheder

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

NARRATIV VEJLEDNING

for fokuspersonen. Det er også en fællesgørelse af problemets tematiske forbindelse med modulets teoretiske nøglebegreber. Det, at de andre engagerer sig i processen med at folde relevante temaer ud, har altså både en kvalificerende og en forbindende virkning. Denne del af processen er givende for fokuspersonen, fordi der her er anledning til at glide lidt tilbage for at lytte og reflektere i tavshed, samtidigt med at man bliver bekræftet gennem de andres bidrag. Den er også givende for studiegruppen, idet de jo netop står i tilsvarende situationer, og måske med lignende faglige udfordringer. Gennem deres spogliggørelse af temaer, får de selv anledning til at overveje mulige valg og fravalg i processen. Når fokuspersonen herefter udvælger det centrale tema, er noget indlysende vigtigere end andet, og det fortsætter samtalen så med at undersøge. Anliggende angår, som nævnt ovenfor, det, der er vigtigt for fokuspersonen. Her handler det om, at fokuspersonen får mulighed for at koble sine fagpersonlige værdier, som muligvis er lidt under forandring i læreprocessen, til den valgte tematiske problematik. Denne del af interviewet vil ind imellem give anledning til, at perspektiverne omkring temaet ændrer sig lidt. Herefter formuleres et konkret forskningsspørgsmål, der kan stå som fokus for den studerendes videre undersøgelser og refleksioner. Dette arbejde med forskningsspørgsmålet er en måde at formulere en nysgerrighed,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Hvor bliver du bragt hen af at have lyttet? Hvad tænker du nu om dit problem? Er der noget, du får lyst til at gøre? Et lille eksperiment?

personliggøre den og gribe tilbage til den viden, personen selv allerede har. Hermed kommer modellen helt tæt på den narrative ontologi, hvis væsentligste intention er at skabe betingelser for og oplevelser af, at både egne og andres færdigheder og erfaringer kan bidrage til udvikling af alternative og mere foretrukne handlemuligheder. Forskningsspørgsmålet skrives på tavlen, og igen inviteres studiegruppen til at deltage ved at bidrage med deres konkrete erfaringer med netop dette spørgsmål. Underviseren styrer denne del af samtalen som en række enkeltinterviews, også inspireret af positionskortet. Det skal ikke udvikle sig som en diskussion, men som enkeltstående erfaringsbaserede fortællinger, der kan tjene som vidensindsamling i forhold til forskningsspørgsmålet. Det kan sammenlignes med bevidningsprocessens resonanskategogi, hvor vidnerne fortæller om, hvilken genklang dette spørgsmål vækker hos de andre studerende. Supervisionen/gruppevejledningen sluttes af med at spørge fokuspersonen om, hvordan det var at høre de andres fortællinger, og med at invitere til beslutninger om at orientere sig

NARRATIV VEJLEDNING

mod fremtiden: ”Hvor bliver du bragt hen af at have lyttet? ”Hvad tænker du nu om dit problem? Er der noget, du får lyst til at gøre? Et lille eksperiment? Der ligger et mildt pres her i slutningen af samtalen, men det er helt bevidst, eftersom en supervisionsproces gerne skulle give fokuspersonen en fornemmelse af at have deltaget i et fællesskab af professionelle og efterfølgende stå med flere handlemuligheder.

Det videre arbejde Når jeg underviser på moduler med vejledningsfeltet som kernestof, præsenteres de studerende for flere forskellige teoretiske tilgange. Jeg er bevidst om, at det skinner igennem i undervisningen, at den narrative tilgang ligger tæt på mit eget værdisæt, selv om jeg er forpligtet af studie-ordningen til at præsentere en flerteoretisk vifte af vejledningsteori og –metoder. Fra evalueringer ved jeg, at de studerende oplever de narrative metoder

som givende for processer i undervisning og vejledning. Og de udtrykker også, at den narrative tilgang giver virkelig god mening som organisationsforståelse. Alligevel er de studerende tilbageholdende med selv at anvende narrative metoder i deres vejledningssamtaler med kolleger. De fortæller mig, at det opleves lidt som at være musiker i et jazzorkester, hvor man forventes at have stort talent og kunne gå solo med improvisationer over det angivne tema. Metodernes kompleksitet og det narratives mange muligheder støder måske på den benhårde virkelighed i pædagogisk praksis, hvor der lige for tiden ikke er de bedste vilkår for at iværksætte udviklingsprojekter med tid til fordybelse i fagpersonlige værdier. Jeg har derfor et fortsat arbejde at gøre med at formidle fortællingens grundlæggende funktion som afsæt for kunne formulere egne fagpersonlige værdier, – for her igennem at kunne stå bedre fast i hverdagen.

RE FERENCER Christie, Nils (2012): Små ord om store spørgsmål. Forlaget Mindspace Holmgren, Allan og Holmgren, Annette (red.) (2015): Narrativ vejledning. DISPUK Holmgren, Annette (2012): Narrativ praksis i skolen. Hans Reitzels Forlag Holmgren, Allan og Holmgren, Annette(2017): Kollegial sparring og supervision: STAFET-MODELLEN – en narrativ guide til bedre faglige samtaler. DISPUKs Forlag (in press 15.12.2017)

LINKS Kirkeby; Ole Fogh (1994): Begivenhed og krops-tanke. En fænomenologiskhermeneutisk analyse, Århus: Modtryk, 1994, (Doktorafhandling) Rasmussen et al. (2008): Viden om uddannelse- Uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag

DISPUKS hjemmeside, ”det narrative perspektiv” http://www.dispuk. dk/om-dispuk/om-det-narrativeperspektiv.aspx, lokaliseret 08.11.2017 Wikipedia: https://da.wikipedia. org/wiki/Talehandling. Lokaliseret 08.11.2017

White, Michael (2007): Kort over narrative ladskaber. Hans Reitzels Forlag Winslade, John: genfortælling af professionel identitet in Holmgren, Allan og Holmgren, Annette (red) (2015): Narrativ vejledning. DISPUK

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

FORMANDENS BERETNING

Lisa Romlund Formand STOK

STOKS

fremtid

Workshop Vi har igen i år holdt en workshopdag med lokalfolkene. Lokalfolkene har igen i år lavet et kæmpe arbejde. Der har været utallige arrangementer rundt i landet og vi i bestyrelsen har glædeligt fuldt med i både deres invitationer og deres referater af lokalmøderne. De har været modige og eksperimenteret med formen, og det er bestyrelsens oplevelse at der har været stor interesse og opbakning til arrangementerne. Fra bestyrelsen skal lyde en kæmpe tak for jeres indsats.

STOK Event Som et nyt tiltag og en beslutning der blev truffet på generalforsamlingen sidste år blev

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

der nedsat en eventgruppe. Eventen blev afholdt i maj 19. maj i Thorkild Olsens dejlig lokaler til en særlig pris, så vi kunne holde dagsprisen på 500. kr. inkl. frokost. Ideen med dagen var tænkt som popup med faglig inspiration og networking både for medlemmer og for kommende medlemmer. Dagen skulle bestå af workshops. Vi havde kalkuleret med 100 deltagere. Der kom under 50 og vi kunne ikke få medlemmer til at bidrage med workshops i den udstrækning som vi havde håbet på. Thorkild trådte ind som keynote og holdt et meget inspirerende oplæg omkring kommunikationsperspektivet. På trods af indflyvningsvanskeligheder og tilslutningen havde vi en fantastisk dag. Det er besluttet at eventen gennemføres i 2018.

FORMANDENS BERETNING

Eventgruppen mistede medlemmer undervejs og bestyrelsen trådte ind som en aktiv part i planlægningen og afholdelsen.

Nordisk kongres I år valgte vi som bestyrelse at vende blikket udad igen, Rikke og Jørgen havde nogle meget spændende dage på Nordisk Kongres i Familieterapi – der blev sat pris på, at vi igen var repræsenteret i den nordiske familie. Et fravær vi har haft igennem en årrække, for at være sparsommelige. I Reykjavik overtog Rikke og Jørgen bolden; det er planen, at Danmark står med værtskab for Nordisk kongres i 2020 – det kan blive en meget spændende opgave, men der kræves også masser af hænder og engagement for at det kan komme til at fungere. Det skal vi tale mere om senere i generalforsamlingen.

få inddraget jer som foreningsmedlemmer i arbejdet med af drive vores fælles forening. Vi i bestyrelsen mener at det er forudsætning at medlemmer sammen med bestyrelsen deltager i de forskellige udvalg. Dette arbejde er ikke lykkedes for os!

Udvalg og bladet Alle udvalg er besat af bestyrelsesmedlemmer og derfor sat på pause, på nær bladudvalget som er besat med et foreningsmedlem, ud over bestyrelsen. Og som I kunne læse i sidste blad har vores redaktør også brug for jeres hjælp. Vi har været tvunget til at skære ”Fokus på familien” helt væk, ændre Systemisk/Narrativ Forum fra et fysisk blad til et E-blad, velvidende at netop de to blade har været bindemidlet i foreningen.

Generalforsamling

Medlemsnedgang

Vi har i år valgt at lægge generalforsamlingen midt på dagen som noget helt nyt, fordi vi håber at se så mange af jer som muligt.

Vi har nedgang i medlemsantal, vi har nedgang i deltagelse på årsmødet, vores nyeste skud af en lang række af ideer, STOK Event, havde vi forventet 100 deltagere, men der kom under 50. Eventen var udgiftsneutral, men de to andre områders indtægter skal drive foreningen og de tiltag som bestyrelsen har fundet nødvendigt at fortage slår først igennem i 2018. Dvs. at igen i år har vi underskud på bundlinjen.

Sidste år var der ud over dirigent, bestyrelsen osv., 9 menige medlemmer. Ud af de 9 var der flere som ikke var personlige medlemmer og dermed ikke havde stemmeret. Det er sådan at kun én repræsentant fra støttemedlem/institutionsmedlemskab har stemmeret.

Foreningens formål Den lave deltagelse i generalforsamlingen har desværre været en tendens de sidste år og medlemmerne i STOKs bestyrelse har i de sidste 6 år været optaget af og talt om på generalforsamlingen hvordan vi som bestyrelse kan

Det vi vil præsentere for jer i dag er derfor ikke grebet ud af den blå luft. Vi har luftet ideen i de senere år, men nu er vi klar, som bestyrelse, til at sadle om, fordi vi ser at formålet med STOK som beskrevet i vedtægterne er opfyldt

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

FORMANDENS BERETNING

– nemlig ”At fremme kendskabet til og styrke anerkendelsen af systemisk og narrativ terapi og konsultation”… Dette formål er i bestyrelsens optik opnået, da den systemiske og narrative teori og praksis i dag er vidt udbredt inden for mange forskellige faglige og professionelle kontekster og ofte også et bærende element i disse. I 1988 var STOK det eneste sted hvor vi kunne tale systemiske tanker, nu findes vores tænkningen rigtig mange steder. Skole, ledelse, organisation, sundhedsvæsnet, selv PET-ledelsen betragter sig som systemisk. Dette medfører, at der er mange aktører inde omkring udvikling, inspiration og fælles netværk med udgangspunkt i den systemiske og narrative tænkning og metode. Her kan man kan gå hen og finde den inspiration, viden og udvikling som tidligere har været STOKs formål. STOK hilser alle disse aktører, nye som gamle, velkommen. Det har aldrig været STOKs formål/ønske at drive konkurrence med disse og andre aktører, men blot være et fagligt fællesskab, hvor ideer kunne fødes, drøftes og inspirere. Vi må nu erkende at STOK som fagligt fællesskab har svært ved at fastholde sin position jf. nedadgående medlemsantal og interesse. Dette er, i bestyrelsens øjne, medført af den vide

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Vi må nu erkende at STOK som fagligt fællesskab har svært ved at fastholde sin position jf. nedadgående medlemsantal og interesse.

udbredelse af systemiske og narrative teori og praksis med tilhørende faglige fællesskaber og steder at gå hen, hvis man er systemisk og narrativ tænker og praktikker.

STOKs fremtid Med baggrund i ovenstående har bestyrelsen stillet to beslutningsforslag, der hver for sig bliver afgørende for STOKs fremtid og vi kommer til at behandle dem om lidt. Som foreningens formand håber jeg vi får en god brugbar generalforsamling og fra bestyrelsens side har vi vurderet at der er brug for at træffe en nødvendig beslutning om STOKs fremtid. Lisa Romlund

Diplomuddannelse i Familieterapi 2018 – En videreuddannelse for dig, der vil arbejde med system- og relationsorienteret familieterapi Uddannelsen består af 6 moduler (5 + 1 afgangsprojekt) – 120 timers supervision i grupper – 60 ETCS point. Diplomuddannelse i Familieterapi kan også vælges som enkeltmoduler/rekvirerede forløb for institutioner og arbejdspladser. Læs mere på phmetropol.dk/familieterapi 2018 holdet starter uge 37 2018 og slutter i foråret 2020 Yderligere oplysninger og vejledning Uddannelseskonsulent Inger Nordeide Jensen Tlf.: 5163 2617 eller inje@phmetropol.dk

Kom til Familieterap itræf den 4. juni 2 018 Hovednavne t i år er klinisk psyko log og familieterape ut Peter Rober.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

GENERALFORSAMLING

R E F E R AT

Generalforsamling STOK

10. november 2017 · Glostrup Parkhotel

DIRIGENT: FRANK FALENTIN GENERALFORSAMLING INDKALDT RETTIDIGT

Formandens beretning STOK virker lokalt. Kontaktpersonerne eksperimenterer med formen på fyraftensmøder, så deltagerne både får ny inspiration og samtidig bidrager aktivt. STOK-event i København var en god dag for de 50 deltagere, der deltog i workshops og socialt samvær. Rikke og Jørgen deltog i Nordisk kongres på Island. I 2020 er Danmark vært. Jørgen er

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

tovholder på ramme og kommissorium for undergrupper. Der var ingen bemærkninger til beretningen.

Beretning fra bladudvalget Klavs Lindequist har været redaktør siden sidste generalforsamling. Bladet er udkommet digitalt 4 gange årligt, og der er stor tilfredshed med indhold og layout. Hvis bladet fortsat skal holde et fagligt niveau med en forskningog praksisartikel i hvert blad, så er der brug for flere i redaktionen.

Nye medlemmer i redaktionen: Gunhild Høeg og Lene Rørbech.

Økonomi Christina og Jørgen gennemgår regnskabet. Underskuddet er nedbragt. Fokus på familien er opsagt, men det kan først mærkes næste regnskabsår. Afventer svar på evt. tilkøbsordning med medlemsrabat. Indtægter er udelukkende fra kontingenter og årsmøde. Pt har STOK 263 medlemmer, heraf 85% personlige medlemmer.

Forslag om vedtægtsændringer Tilføjelse §4, stk. 10: Foreningen tegnes af formand og kasserer i fællesskab Vedtaget

Hvad skal vi mødes om? Skal vi blive bedre til at finde sammen med andre, som også tænker noget og gå på opdagelse sammen? Hvordan sætter vi rammer om, at vi kan tænke højt med hinanden? Hvordan kan vi gentænke STOK’s formål og sætte gang i bevægelsen mod en ny platform? Vil vi? Afstemningen blandt de stemmeberettigede 1. Nedlægge foreningen: 28 nej / 1 ja 2. Nedsætte udvalg, der kan gentænke formålet: 29 ja Bestyrelsen er tovholdere på dialogen frem til næste generalforsamlingen. Medlemmer der ønsker at deltage i en arbejdsgruppe kan henvende sig til bestyrelsen.

Valg til bestyrelsen Kontingent uændret Revisorerne har godkendt regnskab

Formand Lisa Romlund Nielsen genopstiller og genvælges som formand.

Forslag fra bestyrelsen

Til bestyrelsesposter vælges Bestyrelsesmedlemmer på valg – Sune Boysen og Dorte Nicolaisen. Sune genopstiller ikke. Tak for indsatsen. Valgt til bestyrelsen Dorte Nicolaisen og Mette Thyghøj

Bestyrelsen har, sammen med indkaldelse til generalforsamlingen, sendt forslag om enten at nedsætte er udvalg, der skal formulere et nyt formål for STOK eller at opløse foreningen. Baggrunden for forslaget er, at der er faldende medlemstal og faldende deltagelse på årsmøder. Formålet fra 1988 er opfyldt på den måde, at der er systemiske og narrative ideer på mange arbejdspladser og i uddannelserne, og der er mange faglige netværk, hvor vi kan finde inspiration og drøfte ideer. Hvad er STOK’s stemme og hvordan udvikler vi positionen i den faglige debat?

Suppleanter Klavs Lindequist og Rasmus Sørinus Genvalg til begge revisorer: Helge Thomsen og Mats Widsell. Dirigenten afsluttede generalforsamlingen Referent: Dorthe Beck Frederiksen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

STOK NORD LOKALT

Invitation til

Forårsarrangement i STOK NORD tirsdag den 15. maj 2018 kl. 17.15 – 19.30 på Huset i Hasserisgade, Aalborg

Narrativ parterapi ved psykoterapeut Kirsten Bakholm

En aften med fokus på par-samtaler – kom og lav din egen lille ”Grønspætte-bog” med gode ideer til brug i par-samtaler.

- Arbejde med skaderne på forholdet - Konflikt mønstre før og nu - Re-membering

Synes du også at par-samtaler er udfordrende og interessante? Har du også siddet i samtaler og tænkt, hvad gør jeg lige her?

Efter oplægget er der tid til vi sammen kan udforske ideer og andre praksisser, som I sidder med i jeres praksis.

Med udgangspunkt i narrative og systemiske ideer vil jeg fortælle om, hvorledes disse ideer har inspireret min praksis. Denne aften vil jeg lave et praksis orienteret oplæg, med henvisninger til teoretiske ståsteder, hvor man efterfølgende kan fordybe sig. Aftenen vil både omhandle samtaler med par i høj konflikt, herunder samtaler med skilte forældre, samt almindelige par-samtaler. Emner vil bl.a. være:

Oplægsholder Kirsten Bakholm, – er uddannet psykoterapeut. Hun har en 5-årig uddannelse fra Dispuk,og har 18 års erfaring med par-samtaler. Hun er ansat i Hjørring kommunes Indsatsteam.

- Brug af positionskort 1 - Kontekstafklaring - Positionering - Eksternalisering af relationen, og herunder skabelsen af et relationelt sprogbrug

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Alle interesserede i systemisk og narrativ terapi er velkomne. Der serveres kaffe ,te og en lille sandwich til arrangementet. I må gerne tilmelde jer på tlf 22174450 eller kirsworm@gmail. com. Vær opmærksomme på at tidspunktet er kl 17.15. Mvh Kirsten Worm Kontaktperson STOK, Nordjylland

STOK NORD LOKALT

Referat af efterårsarrangement i STOK Nord den 19. september 2017 med emnet

Sorg som diagnose – Sorg som livsvilkår ved Inge Kaldahl

ARRANGEMENTET forløb med oplæg ved Inge om arbejdet med sorg ud fra en narrativ referenceramme, og derefter var der samtalesalon om betydningen af at se sorg som en diagnose, som det tildeles i det nye diagnosesystem ICD 11. Inges baggrund og hendes faglige røde tråd dannedes fra hendes tidlige arbejde med blandt andet hindu børn i Indien og ved Mother Theresas sociale arbejde i Calcutta. I dette arbejde mødte hun mange, der havde mistet. Man havde der et andet kulturelt forhold til lidelse og død, end det fremtrædende syn i vesten. Inge rejste en del inden hun tog en sygeplejerske uddannelse, med hvilken hun havde fortsat fokus på det kulturelt tabubelagte – døden, alvorlig sygdom og psykisk sygdom. Hun har siden arbejdet på hospice og i psykiatrien, inden hun startede på sin kandidat i pædagogisk psykologi på DPU, hvor hendes primære fokus var etiske dilemmaer i dødens nærhed og vores kulturelle tabuer omkring lidelse og død. Derpå blev hun ansat i Kræftens

Bekæmpelse, først som rådgiver senere som rådgivningsleder. I disse jobs og med dette fokus har Inge altid beholdt vigtigheden af at se og have et fokus på det livgivende i det smertefulde og til tider i ubærlige. Under sin kandidat uddannelse kom Inge i praktik på DISPUK, og ved John Gurnæs, der er uddannet ved Michael White. Han var der med dugfriske narrative perspektiver med fokus på det relationelle. For første gang fandt Inge måder at tænke psykologisk på at være opdagelsesrejsende i det andet menneskes kultur – en psykologisk antropolog, og her følte Inge sig hjemme. Inge talte om nysgerrigheden som drivkraft og om dette at få et sprog for det, man ikke har et sprog for. At give mennesket agenthed, blandt andet affødt af Foucaults tale om afmagt, der skal vendes til agenthed, der kan give handlekraft. Hvilket billedligt er som ved sorgen i livet at

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

STOK NORD LOKALT

befinde sig på et stort oprørt hav , hvor der skal tilbydes et stykke land, at få fodfæste på med Michael Whites metafor om at få de ikke fortalte historier fortalt. Han har skrevet om de narrative kort, der kan anvendes for at finde dette stykke land. Inge er i dag ejer af Psykologiske Livssamtale Praksis i Aalborg. Med udgangspunkt i sit logo; – en vissen/død gren med en lille grøn spire på, anskueliggjorde Inge, hvordan hun møder mennesker og deres familier i sorg: Ad ”eksternalisering”: at få problemet adskilt fra identiteten, jvf. personen er ikke problemet, problemet er problemet. At tegne kan være en eksternalisering, som Inge bruger meget i sit arbejde med den sørgende.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Ad ”dekonstruktion af historier”: der findes mange diskurser over mange fastlagte kulturelle normer for, hvordan man bør sørge på den ”rigtige” måde. Inge stiller spørgsmål til, hvor mange andre muligheder der er? Ad sprog: Hun stiller spørgsmål, der kan befordre sprogliggørelsen til ex hvordan man kan få ked af det klumpen klumpen i halsen mindre. Ad reauthoring: Inge vil ikke klientgøre og patientliggøre, men ønsker at af-institutionalisere. Ad ”outsider witness” – bevidning befordrer følelsen af ikke at være alene i sorgen. Ad ”re-member” proces – når vi fødes knytter vi bånd, og der skabes kærlighed – ved tab bliver kærligheden hjemløs. Ved re-member proces – at få genetableret medlemskabet til de tilknytninger vi har. Vi kan tale om, og vi kan huske,- og vi kan få skabt den ø at stå på, for at gøre os klar til at indtage det nye liv, som den sørgende skal i gang med. Inge udviklede en såkaldt Mindeblomst/livsblomst, da hun var på Kræftens Bekæmpelse,

STOK NORD LOKALT

på baggrund af en familiesamtale, hvor det yngste barn fortale om, at hendes døende mor elskede solsikker. Mindeblomsten bestod af kronblade, med egenskaber for hvert blad, om hvad var mor? Historierne kom på for hvert blad, fortalt og udfoldet i detaljer. Det er de afgørende narrativer, der giver ro og forløsning. For det menneske, der skal herfra, kan mindeblomsten give ro, og narrativerne den sikring for vedkommende om, at hun bliver husket, og det kan være en forløsning. Igennem denne proces – erkende at sorg ikke går over, men man må lære at leve med den. Igennem processen udbrød et barn – at nu har jeg fået mor tilbage, hun er igen i mit hjerte. Inge fortæller om et barn, der inviterede til mindefest, hvor hun ville glæde sig til at mindes sin mor. Alle savnede mor, og alle snakkede om mor, – barnet fandt ud af, at det var de fælles om at savne, selvom de i familien reagerer forskelligt – hvilket er en bevidnende proces. I sorgen er der ofte afmagt, og som professionel skal man overveje, om man kan være i afmagten. Man skal have fokus på, bare at kunne være, at være sammen med dem, der sørger, og for alt i verden ikke forsøge at trøste eller fjerne sorgen, da det efterlader den sørgende mere alene med sin sorg. Det er vigtigt ikke altid at tænke, at sorg skal bearbejdes i en gruppe, for konfrontationen med døden kan være for ubærlig for nogle, det kan være mere trygt at have familiesamtaler om det svære.

Inge fortalte om flere eksempler på tegninger af børn, som viser sorgen, ex. sorg som en stor port med smerte over ikke at skulle se mor igen. Om minderne, der er som at skabe narrativer om livet, også selv om alt skriger til himlen, for den mor, der ikke er der mere. Inge viser en anden tegning af et hjerte, hvor der gået et stykke af, som illustrerer den smerte og sorg, der altid vil være der. Det stykke af hjertet viser også den forbundethed, der er til den mistede, ”mor er der, i det stykke af hjertet, der er gået af”. En rejse efter at finde det håbsgivende i det meningsløse. Inge fortæller om andre eksempler, ex barnet der skal være modvægten til alle de andre, der sidder og græder over den mistede. Drengen, som ikke ville tale om det, at far snart skulle dø, og som sagde, hvis tårerne kommer ud, så drukner jeg i tårer, for alle er kede af det, og hvem skal da trøste mig? Så ”klumpen var der bare”. Gennem eksternalisering forandrede drengens tegning af vrede mod Gud, der tog hans far, sig, til en tegning af Guds gode øjne. Men problemhistorierne er vigtige at få fortalt, for at få anerkendelsen af den smerte , det er at savne og sørge. Derefter finde strategier for, at f.eks. ”klumpen i halsen” kan blive mindre, for at finde vejen til agenthed. Inge ser sig som en følgesvend i den proces. Inge bruger andre der har mistet, som bevidnere i den narrative proces. Tårerne skal gives et sprog. I familier ønsker hun at styrke dette at kunne være sammen om sorgen, for

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

STOK NORD LOKALT

familiemedlemmer kan være usynlige for hinanden på grund af sorgen, og de kan have pinlige tanker om deres egen individuelle sorg. Re-member processen kan være forløsende, ved at vedkommende kommer til at føle sig elsket igen, igennem en, der lytter. Husk både sorghistorien og det livgivende, og ex. få følelsen af at mor er med i det liv, man har nu. At miste kan være som følelsen af at være tabt på perronen, og da kan genetablering af agenthed give muligheden for selv at kunne stige på toget igen. Ved sygdom kan genetableringen af billedet af den far, der forsvinder ind i sygdom, igennem eksternalisering af den forsvundne, kan genetableringen give muligheder for igen at se og huske, den person der var, og som stadig er. I et andet eksempel nævner Inge, en kvinde som havde en angstdiagnose, og som havde mistet sin mand for længe siden. Hun følte sig forfulgt af dårlige minder, som hun ikke ville belemre andre med. Gennem eksternalisering tabte angsten magten, og hun blev i stand til at finde de gode minder og sætte pris på dem. Efter oplægget fra Inge var der samtalesalon med udgangspunkt i følgende spørgsmål: • Hvad betyder denne ændring i diagnosesystemet for vores møde med mennesker i sorg? • Hvilke fordele og risikofaktorer er der i anvendelsen af en sorgdiagnose? • Kan en sorgdiagnose være en anerkendelse af sorgens smerte? • Hvad betyder positioneringsmagten?

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

- Kan vi gøre den sorgramte mere hjælpeløs eller - robuste med en mulig sorgdiagnose? • Kan kompliceret sorg forebygges gennem sorg og livssamtaler med hele familien? ”Sorg er hjemløs kærlighed” – så lad os gennem re-membering samtaler give kærligheden et nyt hjem. Der blev talt om eksempler på, at diagnosen måske kan have sin berettigelse; Diagnosen kan være en lettelse og en anerkendelse for nogen, der ikke føler sig legitimerede som sørgende. En deltager henviser til ph.d. Esther Kofods forskning om ”Grief as a normative practice”. Hun forsker i forældres sorg efter spædbørnsdød. Hendes studier giver et flertydigt billede, hvor det diagnostiske perspektiv kan ses som udtryk for en legitimering og samfundsmæssig anerkendelse af sorg. Men kan også være problematisk. Der var i aftenens løb stort engagement og udveksling af mange forskellige synspunkter og tanker igennem samtalesalonen. F.eks. den risiko der er ved at diagnosticere sorgen, at man klientgør den sørgende gennem positionsmagten. Den indebærer en individualisering af sorgen, frem for en relationel og kulturel afhængig proces. Ved diagnosticering er vi tilbage ved et synspunkt, hvor der er bestemte og rigtige måder at sørge på. Og meget diskuterbart, at man skal kunne afslutte sorgen efter 6 måneder for ikke at blive diagnosticeret som patologisk. Diagnosen ses nærmere som et systembehov end et individuelt behov. Et systembehov der

STOK NORD LOKALT

giver åbne døre for accept af særlige behov, der skal tilgodeses. Der kan være et pres på mennesker i sorg om at blive raske. Sorg som diagnose kan være en lettelse for læger, fordi der ofte ses mange belastningsreaktioner. Der er risici- nogle deltagere så det som, at det psykiatriske system kan blive overbelastet, hvis man sygeliggør sorg. Det sås også som en tilbagegang, fordi vi for længst er gået fra synspunkter om, at der findes rigtige måder at sørge på, som i faseteorierne. Vi vil i vores kultur ikke acceptere det ubehagelige i livet, derfor kan diagnosen virke som en pille, man kan tage. Vi skal i stedet bryde

tabuet, og se på sorgen som en acceptabel reaktion i familien, i fællesskabet, i kontekst. Sådan at sorg ikke hviler på den enkelte. Men det kan kræve en kulturrevolution i forhold til tabuet. Det kræver, at vi hjælper familier til at være i det sorgfyldte sammen, og se på at bag enhver vrede, og en enhver reaktion på det mistede, ligger der en sorg. Sorg er ikke kun et anliggende for den sørgende. Tak til Inge for rejsen i det narrative og sorgens landskab. Referent Kirsten Worm

Fra aften ”sorg som diagnose – Sorg som livsvilkår” STOK Nord.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

STOK SYDDANMARK LOKALT

Fyraftensmøde For medlemmer af STOK og andre systemisknarrativt interesserede

Torsdag den 22. marts 2018 kl 17 – 19.30 i Aabenraa

Temaaften om konflikter STATSFORVALTNINGEN er vel en af konflikternes højborge, så det er passende med en temaaften om konflikter her. Du inviteres derfor til en aften hvor konflikten bliver taget under kærlig behandling fra flere forskellige vinkler og teoretiske ståsteder. Hvordan kan man forstå klienten og se det sårbare bag konflikten? • Tilknytningsperspektiv • Neuropsykologisk perspektiv

Aftenen bliver afholdt i Statsforvaltningens lokaler Storetorv 10, 6200 Aabenraa. Oplægsholder er børnesagkyndig ved Statsforvaltningen Rikke Ruby Pæd.pd. i psykologi, narrativ familie og psykoterapeut MPF. Venlig hilsen Dorthe Beck Frederiksen, psykolog og kontaktperson i STOK Syddanmark dbf@aabenraa.dk, 50 48 47 11

Praktisk information om fyraftensmødet

Hvordan kan vi forstå vores del i klienternes konflikt? • Hvornår bliver vi en del af en dynamik?

Arrangementet er åbent for alle systemisk-narrativt interesserede. STOK giver kaffe, the, en lille sandwich og noget sødt.

Hvilke positioner er mulige? • Hvordan bevare vi en imødekommende tilgang? • Muligheder belyst med Thomas Kilmann • Hvilke proaktive relationelle virkemidler har vi?

Sidste frist for tilmelding den 19. marts Tilmelding sker til kontaktperson for STOK Syddanmark Dorthe Beck Frederiksen dbf@aabenraa.dk

Aftenen vil veksle mellem oplæg, dialog og øvelser.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Fyraftensmødet foregår i Statsforvaltningens lokaler, Storetorv 10, 6200 Aabenraa (der er masser af parkeringspladser)

STOK SYDDANMARK LOKALT

Noter fra fyraftensmøde i STOK Syddanmark den 18. januar 2018 i Haderslev

Indgange til at blive interesseret i ”sig selv” FOLK KOMMER ofte i terapi, når de oplever, at de har mistet fornemmelsen af sig selv eller er kommet væk fra sig selv. Hvis det hjælpsomme handler om at blive interesseret i sine egne erfaringer og forbundet med sig selv (igen) via terapeutens interesse, hvordan kan vi forstå dette ”sig selv” indenfor narrative praksisser? Dorthe Beck Frederiksen, psykolog og kontaktperson i Syd, inviterede de fremmødte til dialog om, hvordan vi kan finde inspiration i udviklingspsykologien til at forstå, hvordan fornemmelsen af sig selv og den narrative evne udvikles, og hvordan de forståelser kan begrunde de narrative praksisser. Det udviklingspsykologiske perspektiv kan hjælpe os til at forstå selvet som processer, bevægelser, forandringer (det relationelle, kontekstuelle og historisk konstruerede) OG som en fornemmelse af alligevel at være den samme på tværs af relationer, kontekster og tid – en strøm af bevidsthed og sammenhæng.

Livet kan beskrives som et vandfald af øjeblikke, og narrativer er en måde at udvælge, forstå og strukturere erfaringer og skabe mening. Narrativer gør det muligt at skabe en sproglig struktur og opfatte hændelser som sekventielle med en begyndelse, et forløb og en slutning, at organiserede erfaringer i kontekster (relationer, sted og tid), at forudsige og planlægge og at reflektere over mig selv – mine intentioner, relationer, erfaringer og de større sammenhænge. Narrative praksisser kan handle om at opdage det, der allerede er til stede og om, at sætte viden og færdigheder ind i meningsfulde sammenhænge og skabe fortællinger om sig selv. Mening kan her forstås som mulige svar på ”hvorfor?”, og billeder på og ideer om intentioner, værdier og håb. Én fortælling kan aldrig være sandheden, da en fortælling om en situation eller om en person ikke kan indeholde alle situationens øjeblikke og alt det, der også kan siges eller som vi endnu ikke har fået øje på. I narrative praksisser retter vi blikket mod alt det uventede,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

STOK SYDDANMARK LOKALT

undtagelserne og sprækkerne til alt det, der også kan fortælles. Vi kan ikke fortælle fra uskyldige steder, ord har effekter, og vi bidrager til at skabe muligheder for hinanden gennem den måde, vi udvælger på i fortællingen. En meningsfuld, sammenhængende fortælling om sig selv kan fungere som et ankerpunkt, når man skal fungere og bevæge sig i verden sammen med andre mennesker. Fornemmelsen af selvet udvikles i en stemning af varme, interesse og leg i den tætte relation, hvor grænserne mellem dig og mig, indeni og udenpå er flydende. Barnet får erfaringer med at mærke sig selv, når den voksne besvarer barnets rækken ud efter mere af det rare. Barnet tager stadig flere initiativer til samspil, inviterer til ping-pong og det kan gøre opmærksom på, hvad det vil, og hvad det ikke vil (fordi noget er mere rart og vigtigt end noget andet). Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord og udvikler sin fornemmelse af sproget kan det snakke med sig selv i legen, benævne genstande, handlinger, hændelser og bringe sine erfaringer med sig. Fortællingerne om mig i verden skaber sammenhæng, mening og retning. Hændelser forbindes med intentioner – mentale tilstande som værdier, ønsker, håb. Vi udvikler bevidsthed i takt med at sanseindtryk lagres i hukommelsen, og når sansninger og følelser kobles sammen med mening til en

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

sammenhængende, stabil fornemmelse af mig selv. Oplevelser bliver farvet i brugen i relationer og kontekster. Traumatiske oplevelser kan påvirke fornemmelsen af mig selv, så udviklingen går i stå eller fornemmelsen af sammenhæng opløses. Vi kan skelne mellem de implicitte erindringer (oplevelsen af sansninger, handlemønstre og emotioner) og de eksplicitte erindringer (den bevidste handling at huske at have følt noget på en bestemt måde i kontekst, relation, tid og sted). Implicitte erindringer kan vækkes og dukke op udenfor bevidstheden, hvor de opleves fragmenterede og løsrevne fra mening. Erindringer skal igen kobles til bevidstheden gennem varme, nærvær, interesse og kontakt, hvor man kan udvikle eller genfinde fornemmelse af verden som tryg. De enkelte dele af hændelsen skal navngives, og de skal placeres i konteksten (rækkefølger, tid og sted), så man kan orientere sig. Hændelserne integreres i selv-biografien via refleksion på mening. Selvbiografien kan beskrives som hukommelsen for begivenheder knyttet til relationer, tid og sted, som er forbundet med følelser, mål og personlig mening – og som kan formuleres i mere eller mindre sammenhængende narrativer, og som bindes sammen af fornemmelsen af mig selv. Noterne er skrevet af Dorthe Beck Frederiksen, psykolog og kontaktperson i Syd

STOK SYDDANMARK LOKALT

Stilladser og indgange til meningsskabelse

Mening

Refleksiv distance

eksplicit

Stream of consciousness / fornemmelse af ”mig selv (5 år) sammenhængende narrativer. ”Selvbiografisk – refleksion på mening

Dekarativ

(3 år) Episodisk – at kunne Episodisk orientere sig i kontekst – relationer, rækkefølger, tid, sselvbiografisk sted Deklarativ (huskesedlen) (2 år) Semantisk ”facts, sådan er det bare” Hippocampus modnes

Handling implicit Følelser som kategoriseringer Procedural ”vi gør bare”, automatisering og handling

Den sproglige kortlægger – knytte emotionelle vurderinger til mentale repræsentationer

Kroppens hukommelse, kollage af sanser, følelser og handlinger (fragmenteret, ikke kontekstualiseret) Handlemønstre (genkende forløb og sammenhænge) (1 år) Perceptuelt repræsentastions-system, genkende sansestimuli

Indefra oplevelser

opmærksomhed Sansning, arousal

Dorthe Beck Frederiksen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

KURSER

Kursuskalender 2018

Kalender for medlemmers kortere (1, 2, 3 dages) kurser og workshops

MARTS 5.

Når gruppesupervision kræver særlig opmærksomhed

13.

Workshop med Carol Gilligan:

Det narrative interview som metode til både forskning, behandling og undervisning

Underviser: cand. pæd. psych. Dorte Nissen Inpraxis, Hillerød 8.

Workshop med Carol Gilligan: Hvordan kvinder mister deres handlekraft

Dispuk, Snekkersten

APRIL 3.

Dispuk, Snekkersten 9. Psykiatri-uden-medicinkonference 2018: Lyt til stemmerne i psykiatrien

Narrativ autorisationsgruppe for psykologer Dispuk, Snekkersten

Workshop: Samtaler om selvmord Dispuk, Snekkersten

København 5. 12.

Narrativt Forum E 45 Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C

Level 2.0: Traumearbejde m. Dr. Allan Wade Narrative Perspektiver, København

12.

Workshop med James Gilligan: Hvordan kan vi reducere volden i hverdagen? Vold, skam og skyld. Dispuk, Snekkersten

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Workshop med Sabine Vermeire

Kursus med Sabine Vermeire Narrativt Forum E 45 Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C

KURSER

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

30.

Unik intim koncertbegivenhed: Kunst og melankoli.

23.

Med pianist Carsten Dahl Dispuk, Snekkersten

Børnefællesskaber og familieliv — husk børns sammensatte liv

4 dages kursus i Narrative Samtaler — intensiv træning Dispuk, Snekkersten

Workshop: ”Livets træ” Dispuk, Snekkersten

14.

Dispuk, Snekkersten 28.-31.

MAJ

Study group with Todd May: Self deception

30.

Workshop with Todd May: Intelligent Anarchism and the organizing of grassroots Dispuk, Snekkersten

Underviser: Psykolog og Ph.d. Dorte Kousholt Inpraxis, Hillerød 14.

Pitstop i Århus: Mobning og interventioner Underviser: Forsker Stine Kaplan Jørgensen Inpraxis, Aarhus

14.

Samtaler med unge om problemer. Det narrative perspektiv

Skriv gerne til redaktøren, hvis I vil have noget med i kalenderen

Dispuk, Snekkersten

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2018

Sammen om at gøre din og andres verden større

FOTO: ELWYNN / SHUTTERSTOCK.COM

STOK EVENT 2018 Vi ses d. 15. juni i København Følg med på Facebook

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

S T O K S ÅRSMØDE

9. – 10. november 2018 Glostrup Park Hotel Hovedvejen 41 · 2600 Glostrup

FOTO: MATEJ KASTELIC / SHUTTERSTOCK.COM

2018