Systemisk Narrativt Forum - Nr. 2 2018 by Dansk STOK

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

APRIL 2018

STOK Event 2018

Systemisk og narrativ supervisoruddannelse i Rwanda Building Mental Health Competencies for Supporting Vulnerable Children and Young People in Rwanda

danskstok.dk

SĂŚt kryds i kalenderen

Hvad hvis ... Jeg var en konge At lege med roller og positioner

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

b@danskstok.dk

LOKALE KONTAKTPERSONER

Lisa Romlund

Nordjylland

BESTYRELSEN

(Formand) 21 30 87 45 lisa@danskstok.dk

Christina Helgestad (kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 chris_helgestad@ hotmail.com

Kirsten Worm kirsten.worm@ oncable.dk

Vestjylland

Mette Westergaard mette_west@hotmail .com

Østjylland

42 43 63 43 rikke.horsgaard@ gmail.com

Søren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 slnsorenleth @gmail.com

Julie Falentin

Sydjylland

Rikke Horsgård

29 46 85 13 juliefalentin @gmail.com

Jørgen Malmkjær-Mørch

30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk

Dorte Nikolajsen

Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk

Fyn —

København

61 36 41 01 dorte@danskstok.dk

Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk

Mette Thyghøj

Sydsjælland

27 29 15 58 m_thyghoej@yahoo.dk

SUPPLEANTER: Rasmus Sørinus Jensen

32 14 15 97 og 28 97 15 97 rsj@efterlandet.dk

Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk

Bornholm

Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk

Klavs Lindequist

28 43 03 67 klavs@lindequist.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende

350,-

Sambo 300,(oplys sambos navn)

OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist

Bladudvalg:

Gunild Høeg og Klavs Lindequist

Materiale sendes til: klavs@lindequist.dk

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:

4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:

www.danskstok.dk

Webmaster:

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Deadline for næste nummer: 1. juni 2018 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout:

Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954

INDHOLD

Systemisk og narrativ supervisoruddannelse i Rwanda

Hvad hvis . . . Jeg var en konge

af Ingelise Nordenhof

af Sabine Vermeire

FORENINGEN

BØGER

ARTIKLER

12 Systemisk og

Fra redaktionen

Bøger til inspiration

STOKs Event 2018

Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven

Vi ses d. 15. juni i København

Vredeshåndtering for unge

28 Lokalafdelingerne STOK København

Veje til positiv aldring Multiteoretisk praksis i socialt arbejde

STOK Nord STOK Sydsjælland FOTO AF BARN: STUDIO GRAND OUEST / SHUTTERSTOCK.COM

STOK Syddanmark

44 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer

46 STOKS Årsmøde

20 En kompleks invitation

Boganmeldelse af ”Børn og unge, psykiatri og samfund”

narrativ supervisoruddannelse i Rwanda Supervisoruddannelsen er en del af det 4-årige projekt Building Mental Health Competencies for Supporting Vulnerable Children and Young People in Rwanda

22 Hvad hvis ...

Jeg var en konge

At lege med roller og positioner i narrative samtaler med børn, der har oplevet traumer

2018

Sæt kryds i kalenderen SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

FRA REDAKTIONEN K L AV S L I N D E Q U I S T & GUNILD HØEG

GEN HAR vi lavet et rigtig godt blad, med både bidrag fra lokalforeningerne og lærerige artikler.

artiklen får vi også et indblik i de tanker, Ingelise havde, inden hun rejste til Afrika, og de fordomme hun også havde med. Mange tak for artiklen.

Ingelise Nordenhof har skrevet en artikel om sit arbejde i Rwanda, hvor hun sammen med SOS Børnebyerne i Kigali er ved at implementere supervisionsmetoder efter narrative modeller. Ingelise beskriver mødet mellem vores vestlige kultur og kulturen i Rwanda. Ingelise fortæller om meget ivrige og hårdt arbejdende elever, der er nysgerrige på supervision og nye måder at tale sammen på. I

Vi har også oversat første del af en artikel af Sabine Vermiere fra Belgien. I artiklen fortæller hun om sit arbejde med børn, der er præget af traumer. Hun

I artiklen får vi også et indblik i de tanker, Ingelise havde, inden hun rejste til Afrika, og de fordomme hun også havde med.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Læg mærke til at der igen i år er en STOK-event i København. Denne gang er der fokus på traumer.

arbejder med at finde nye positioner og roller i terapien med børnene, så de får mulighed for at berette uden at skulle tvinges til at fortælle om det, der er svært. Den sidste del af artiklen kommer i ”Systemisk Narrativt Forum” nummer 3, 2018. Læg mærke til at der igen i år er en STOK-event i København. Denne gang er der fokus på traumer. Arrangørerne glæder sig til at se så mange som muligt d. 15. juni. Bladudvalget takker for både invitationer og referater fra lokalafdelingerne. De er med til at gøre bladet vedkommende og aktuelt.

i systemisk/narrativ teori og metode, til at skrive om det, de har gang i. Både om eksperimenter, der lykkes og om overvejelser i arbejdet, der måske kunne inspirere andre til at gøre noget anderledes. Hvis nogen støder på nye artikler på andre sprog end dansk eller hører om noget nyt, der sker i andre dele af verden, vil vi meget gerne høre om det eller læse om det, så det måske kan få plads i bladet. Skriv gerne til klavs@lindequist.dk På vegne af redaktionen Klavs Lindequist

Atter opfordrer bladudvalget medlemmerne, eller andre, der er interesseret

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STOK EVENT

STOK EVENT 2018 Sammen om at gøre din og andres verden større

I forlængelse af sidste års store succes har vi valgt at gøre det igen! Så sæt kryds i kalenderen d. 15. juni, hvor vi afholder STOK event 2018, igen i år i Sukkerhallen i København K

I DETTE ÅRS event vil vi sætte fokus på traumer og den narrative/systemiske tilgang til at arbejde med dette. Vi vil beskæftige os med traumer i begrebets brede forstand og er interesserede i at høre om jeres erfaringer, historier, metoder og tilgange. Netop praksiserfaringer og historier fra det levede liv vil danne udgangspunkt for dagen, hvor vi i STOK’s ånd håber at kunne mødes som ligesindede der alle deler samme interesse og kan lære en masse af hinanden.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

I årets program er vi super glade for at have Ingelise Nordenhof som Keynote speaker med et oplæg om børn og traumer. Ingelise arbejder med terapi og supervision og har udgivet flere bøger om børn, unge og familier inden for det narrative felt, herunder ”Børne- og ungegrupper”, ”Narrative familiesamtaler” og ”kampen om troldemagten”.

STOK EVENT

Vi ses d. 15. juni i København Følg med på Facebook

Dagens øvrige program ser ud som følger:

tilmeldning findes på Facebook, søg på STOK event 2018.

13:00 - 13:15 Registrering og velkomst

Nærmere detaljer følger, men meld gerne ind allerede nu, hvilken fortælling du har lyst til at byde ind med :)

13:15 - 14:00 Fællesevent v. STOK 14:00 - 15:00 Keynote v. Ingelise Nordenhof 15:15 - 16:15

Workshopbånd 1

16:15 - 16:45

Pause og kaffe/kage

16:45 - 17:45 Workshopbånd 2 18:00 - 19:00 Fællesevent sofasalon 19:10 -

Mail: juliefalentin@gmail.com rikke.horsgaard@gmail.com dortenik@gmail.com m_thyghoej@yahoo.dk

Pizza og bar

Skriv en mail til os, hvis du vil være med til at gøre denne dag rig på fortællinger fra enten din egen praksis eller personlige oplevelser, og dermed give dit bidrag til at du og vi kan få en spændende og lærerig dag med hinanden. Link til

Prisen på eventet er 500 kr. inklusiv kaffe og kage i løbet af dagen samt pizza til aftensmad. Der vil ved middagen være mulighed for at købe vin, øl og vand i baren. Mange hilsner STOK eventudvalg

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

BØGER TIL INSPIRATION

Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven af Camilla Obel & Maria Dressler

BØRN ER fulde af følelser, og dem skal vi meget gerne kunne rumme og arbejde med når de er for intense. I ”Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven” er der fokus på problemvrede, og håndtering af denne. ”Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven” er skrevet af Camilla Obel og Maria Dressler og den er

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

både til pædagoger og lærere, der er klar på at få en dybere forståelse for barnets vrede og for hvordan man lærer barnet at forstå, rumme og håndtere den. Bogen er både metodisk og teoretisk og han bruges af alle, der til daglig arbejder med børn.

BØGER TIL INSPIRATION

Vredeshåndtering for unge af Camilla Obel & Maria Dressler

BOGEN ER fuld af øvelser, der lærer de unge at håndtere deres vrede – i fællesskab med deres kammerater.

Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge.

Den består af en teoretisk og metodisk introduktion samt 23 praktiske øvelser. De er målrettet børn og unge mellem 13 og 25 år – både de få, der er på kanten af samfundet og nærmer sig en voldsdom, og alle de andre, der kun bliver vrede engang imellem.

Vredeshåndtering for unge er andet bind i Diamantforløbets serie af bøger. Første bind udkom i 2016 og var målrettet de yngste: ’Vredshåndtering i indskolingen og børnehaven’.

Forfatternes budskab er, at når man forstår sine egne og andres følelser og ved, hvorfor man bliver vred, kan man fortælle de andre om det. Og få dem til at forstå, at vreden altid har en årsag.

Maria Dressler er psykolog. Camilla Obel er lærer og tidligere skoleleder. De arbejder i PPR, Rødovre Kommune, hvor de har udviklet Diamantforløbet. Det er landets eneste kommunalt baserede tilbud, der rådgiver om og underviser i vredeshåndtering hos børn og unge. Dressler og Obel holder derfor foredrag og workshops landet over.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

BØGER TIL INSPIRATION

Veje til positiv aldring af Mary Gergen & Kenneth Gergen

”DENNE BOG har til hensigt at bringe godt nyt til dem, der spekulerer over aldringsprocessen og det, den betyder for dem selv og deres kære. Den er sammensat af små essays, hvori vi formidler ideer, inspirationer, informationer og personlige erfaringer. Det hele er helliget udviklingen og styrkelsen af et positivt perspektiv på det at blive ældre. Det er vores sigte at kaste lys over forskellige ressourcer – fra videnskab, professionelle praksisser, nyhedsmedier og vores egne erfaringer – der kan bidrage til en værdsættelse af aldringsprocessen. Idet vi udfordrer den gamle opfattelse af aldring som et forfald, er det vores håb at fremkalde en værdsættelse af aldringen som en enestående periode af menneskelig berigelse.” Siden 2001 har de amerikanske psykologer Mary og Kenneth Gergen været foregangsfolk inden for bevægelsen Positiv Aldring, der vil nedbryde myten om den triste alderdom. Gennem deres elektroniske nyhedsbrev om positiv aldring har de igennem 17 år formidlet ideer, erfaringer og forskningsbaserede artikler om, hvorfor vi

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

kan glæde os til at blive gamle. Kenneth J. Gergen begyndte sin karriere som socialpsykolog ved Harvard University. I øjeblikket er han Senior Research Professor ved Swarthmore College og præsident for Taos Institute. Kenneth J. Gergen er en af de ledende figurer i udviklingen af den socialkonstruktionistiske teori og dens anvendelse i praksis. Han forelæser og afholder workshops i hele verden. Blandt hans hovedværker er En invitation til social konstruktion, Det mættede selv og Relationel tilblivelse. Mary M. Gergen er professor emerita i psykologi ved Penn State University. Hun er medstifter og bestyrelsesmedlem i Taos Institute. Mary M. Gergen har især arbejdet med feministisk teori, kvindestudier, postmodernitet og socialkonstruktionisme. Blandt hendes væsentligste publikationer tæller Toward a New Psychology of Gender og Feminist Reconstructions in Psychology. Ud over det elektroniske nyhedsbrev, der nu udgives på syv sprog, har Mary og Kenneth Gergen holdt talrige foredrag om positiv aldring i store dele af verden.

BØGER TIL INSPIRATION

Multiteoretisk praksis i socialt arbejde af Leif Kongsgaard

PROFESSIONELLE praktikere i socialt arbejde møder ofte problemer, der ikke kan løses med én metode eller en simpel manual. De har brug for at kunne foretage perspektivskift i forståelsen af borgerens situation og afstemme teori og metoder i forhold til den respons, de møder. De har behov for at kunne arbejde multiteoretisk. De tilgange, der præsenteres i ”Multiteoretisk praksis i socialt arbejde”, stammer fra beslægtede felter som pædagogik, psykologi samt organisationsog ledelsesteori. Bogen giver dels en

introduktion til centrale begreber og perspektiver fra de valgte tilgange og dels en lang række eksempler på, hvordan disse kan omsættes til konkret praksis. Bogen behandler desuden begreber som magt, roller og refleksiv praksis i forhold til de valgte tilgange. ”Multiteoretisk praksis i socialt arbejde” henvender sig til fagprofessionelle og studerende, der har fokus på arbejdet med forandringsprocesser for borgere på vegne af velfærdsstaten, f.eks. i jobcentre, socialpsykiatrien, socialcentre og andre specialiserede indsatser.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

S Y S T E M I S K O G N A R R AT I V

SUPERVISORUDDANNELSE I

RWANDA AF

INGELISE NORDENHOF PRIVAT PRAKTISERENDE FAMILIETERAPEUT, SUPERVISOR OG UNDERVISER

Supervisoruddannelsen er en del af det 4-årige projekt Building Mental Health Competencies for Supporting Vulnerable Children and Young People in Rwanda. Projektet støttes af Det Obelske Familie Fond og ledes af SOS Børnebyerne Rwanda.

Uddannelser som Børnegruppeledere og Kliniske supervisorer Støtte til fagpersoner, der arbejder med udsatte børn i form af Klinisk supervision og peer-group supervision Støtte til forældre i lokalsamfundet i form af Community counselling 3 slags børnegrupper: Conversation Groups, Game & Activity Groups & Drop-in Creativity Groups

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

DREPICTER / SHUTTERSTOCK.COM

Projektet består af

SUPERVISORUDDANNELSE

En ny og anden verden

ET ER EN lun lørdag aften – som en dansk sommeraften af de bedre. Jeg er netop ankommet med fly til Rwandas hovedstad Kigali og bliver SOS-børnebyen ligger beskyttet af høje mure kørt ud til SOS-børnebyen i Kigali sammen med med faste portvagter i et velhaverkvarter med danske Henriette, som har arbejdet hernede store villaer og ambassader; lidt paradoksalt i siden efteråret 2015 og nu er tilknyttet det forhold til børnenes status som forældreløse nye projekt i SOS-børnebyerne. eller fra ekstremt fattiJeg er her ikke som ge familier. turist, men har en anden De bor op til 10 børn mission. Jeg skal underog en SOS-mor i hvert vise 18 fagpersoner i hus. Mange af børnene Clinical Supervision over Målet med grupperne er har oplevet traumer og en 2-årig periode som en at skabe et trygt rum for andre svære ting igendel af et 4-årigt projekt børnene og hjælpe dem til nem opvæksten, som de for udsatte børn i Rwanat få sat ord på nogle af de sjældent taler om. da. Vi overnatter i hver svære ting, der fylder hos Henriette har igensin lille hytte i SOS-børdem i hverdagen. Ideen er, nem sit arbejde i den nebyen. Henriette er udat de ved at møde andre sydlige SOS-børneby i dannet gruppelederog børn, der også har oplevet Rwanda opnået gode har arbej-det i mange svære ting kan lære at tale resultateri et pilotproår som børnegruppeleom livet på godt og ondt i jekt med at tale med der i Kræftens Bekæmbørnene i særlige aktiet fællesskab, der mindsker pelse, hvor jeg mødte vitets- og samtalegruphende i min funktion som den ensomhed, udsatte per. Efterfølgende blev supervisor. børn ofte kommer til at føle.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

SUPERVISORUDDANNELSE

der søgt og bevilliget penge til det nye projekt med henblik på at implementere modellen i Projektgruppen består af projektleder alle 4 børnebyer i Rwanda. SuSerge Nyirinkwaya, psykologerne Beata pervisoruddannelsen er en del Mukarusanga og Claudine Mukakimeny og af projektet. danske Henriette von Irgens-Bergh, som Efter morgenmaden går vi har fungeret som min tætte sparringsparten tur ind til byen, som er bener i planlægningen af uddannelsen. liggende i et frodigt og bakket terræn. Her er forbløffende rent og pænt. Ikke noget papir eller andet skrald, der ligger og flyder i gaderne, som På vejen fanges vi ind af tonerne af goman kan opleve det i mange andre fattige lanspelsang. Først tror vi, det er en gudstjeneste, de. Plastikposer er bandlyst. En månedlig commen opdager, at det er en koncert. Vi inviteres munitywork dag sender alle på gadenfor at indenfor og bliver diskret iagttagetaf nysgerrihjælpe til med at få alt til at se ordentligt ud. ge blikke af børn og voksne, hvor nogle danser Regeringen har efter Folkedrabet i 1994 haft og synger med sammen med koret. Da vi fortden store opgave at opbygge landet økonomisætter videre, møder vi flere grupperaf børn, ske og socialt. Den har en visionær politik på der smiler nysgerrigt og vinker til os. Det slår en lang række områder, herunder at tiltrække mig, at der ikke er nogen, der tigger. Børnene flere turister, udvide tilbuddet om gratis skoler er kontaktsøgende, men har ingen fremstrakte til alle børnog arbejde for, at forældreløsebørn hænder eller bedende øjne om at få noget. De ikke anbringes på børnehjem, men hos biologilidt ældre børn, unge og voksne, sender ske familier. os diskretenik eller smil. Ellers får vi ikke megen opmærksomhed. Det virker meget respektfuldt. Jeg nævner det senere til en af kursusdeltagerne, som svarer: ”Vi gør os også umage med at vise respekt overfor andre, uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra”.

Mødet med projektgruppen Det er søndag aften. Jeg befinder mig på et kloster lidt udenfor Rwandas hovedstad Kigali. Klostret er omgivet af høje træer, smukke blomster og

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

SUPERVISORUDDANNELSE

imellem bygningerne hyggelige gårdhaver. Jeg ankom i eftermiddags med bus fra Kigali sammen med kursusdeltagerne og projektgruppen. Jeg er til møde med projektgruppen,som skal være mit baggrundsteam i undervisningen. Vi drøfter planerne for morgendagens undervisning. Teamet består foruden projektgruppen af psykiater Dr. Simon Kanyandekwe, leder af Mental Health Department og Liaison Psychiatry. Han skal være min co-trainer og hjælpe med at ”oversætte” indholdet i undervisningen til deres verden, hvis der bliver behov for det. Jeg ved ikke så meget om Dr. Simon, udover at han er uddannet psykiater i Schweiz. Jeg bemærker, at de andre i projektgruppen omtaler ham med stor ærefrygtsom Doktor Simon. Jeg kan mærke, mine fordom-me om fransktalende landes psykiatri melder sig. Hvordan vil han være som co-trainer? Er han uddannet klassisk psykoanalytiker? Hvad nu hvis han har andre ideer om supervision end den systemisk narrative, som jeg står for? Vil han respektere mig, hvis han er uenig i det, jeg siger? Hvor meget skal jeg lade ham fylde? Jeg hører lidt om kursisternes baggrund. De repræsenterer et bredt udsnit af psykologer, socialarbejdere og sygeplejersker fra forskellige sektorer, herunder SOS-børnebyerne og Psykologisk Institut på Universitet i Kigali. Mange kender ikke hinanden, så vi skal starte med at skabeet fællesskab, der sikrer at de med tilstrækkelig tryghed gennem øvelser og rollespil kan træne nye færdigheder til rollen som supervisor. Et fællesskab, der kan fortsætte og udvikle sig igennem de næste 2 år. Jeg vil få brug tæt sparring med projektgruppenpå undervisningsdagene og vi aftaler, at

teamet mødes hver dag efter undervisningen til debriefing. Dr. Simon viser sig at være en meget venlig og høflig mand, som ikke gørmeget væsen af sig. Han undskylder sit dårlige engelske og forklarer, at det kun er 6 år siden, regeringen på grund af en uoverensstemmelse med Frankrig udskiftede fransk til engelsk som det officielle sprog. Dr. Simon er traditionelt psykoanalytiske uddannet, men synes det er spændende, at uddannelsen skal baseres på den systemiske og narrative tilgang. Jeg kan vist godt pakke

mine fordomme væk. Det bliver til et fint samarbejde, hvor hans tilstedeværelse bidrager konstruktivt til at forankre undervis-ningen.

Kurset er i gang Vi er i gang med undervisningens første dag. Der er undervisning hver dag fra 8:30 - 17 med 1,5 times pause til frokost og siesta. Projektgruppen har præsenteret projektet og Henriette og jeg er i gang med at snakke om, hvad

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

SUPERVISORUDDANNELSE

kursisterne ønsker sig af kurset og hvordan vi skal være sammen. Vi har præsenteret os for hinanden med forskellige øvelser i par og grupper og for hele holdet. De er engagerede og glade. Flere giver udtryk for at føle sig heldige og udvalgte til at være med. Nogle har først fået det at vide i den foregående uge. Vi har bestilt en grundbogom supervision i bred forstand og en bog om narrativ praksis. Den første er netop ankommet efter at have været tilbageholdt i tolden i flere uger. Den anden er forsvundet på sin vej fra Dulwich Centret i Australien.Vi uddeler grundbogen til alle. Allerede samme dag er der flere, der bruger frokostpausen til at begynde at læse i bogen. ”Den er rigtig god”, kommenterer en af kursisterne. Motivationen for at lære er høj. Jeg begynder på basisniveau: Hvad er supervision, hvornår bruges det, hvilke forskellige typer er der? Vi starter med øvelser i aktiv lytning. Jeg har ladet mig fortælle, at folk i Rwanda er meget autoritetstro, så de kommende supervisorer kan forvente at blive mødt af en forventning om, at de skal give råd. Vi bruger meget tid på at snakke om forskelle på supervision, sparring og rådgivning. Vi øverlytning ud fra en ikke-vidende position. Vi træner hvilke spørgsmål, der befordrer dialogen og hvordan vi som supervisorer kan veksle mellem en centreret og en

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

de-centreret praksis. De er friske til at kaste sig ud i øvelser og rollespil og snart summer det af stemmer, der taler parvist og i grupper rundt i lokalet. Vi indleder hver morgen med en lille briefing – hvordan er humøret i dag? Nogle tanker efter i går? Flere giver udtryk for at have svært ved at følge med i det engelske. Andre er påvirket af at have bekymringer for nogen derhjemme og har svært ved at holde fokus på undervisningen. Vi bruger disse udsagn til en snak og en øvelse om, hvad vi kan gøre, når tankerne begynder at vandre i situationer, hvor vi burde være nærværende og lytte. Det med sproget må vi gøre noget ved. Ellers taber vi nogle af dem på gulvet. Mit baggrundsteam kommer på banen. Det sker næsten umærkeligt. Når jeg har holdt et oplæg på engelsk, gennemgår Serge sine noter på deres lokale sprog kiryarwanda.

SUPERVISORUDDANNELSE

Herefter supplerer Dr. Simon med eksempler fra deres verden. Nogle gange udvikler der sig en diskussion på kinyarwanda, andre gange på fransk. Serge oversætter løbende til engelsk, så jeg kan følge med og bidrage eller stoppe diskussionen og gå videre med undervisningen. Nogle gange glemmer Serge at oversætte, fordi han fortaber sig i diskussionen. Så gør Søster Seraphine ham opmærksom på det eller overtager selv rollen som oversætter. Generelt har de stor opmærksomhed på, om jeg føler mig respekteret og tilpas. Det bliver et fedt teamsamarbejde og væk er mine bekymringer for at komme til at stå som en

Der bliver reflekteret over supervisors mange funktioner og dilemmaer. Hvordan skaber vi et trygt rum med plads til at tvivle og begå fejl?

højrøvet europæer, en muzungu (= en hvid person) der er kommetfor at lære dem noget, der måske ikke engang passer ind i deres verden.

Plads til både indre og ydre dialog Undervisningen fortsætter resten af ugen med rimelig højt engagement. Indimellem må vi ud på gulvet og lave en energizer. Det er hårdt at blive undervist på et fremmed sprog. Jeg taler langsommere end jeg ville gøre på dansk og får tid til at tænke mig om, før jeg vælger mine ord. Eller med Tom Andersen, der skal både være tid til den indre og den ydre dialog – både for dem og for mig. Dertrænes systemiske spørgsmål og narrative interviews. Der bliver reflekteret over supervisors mange funktioner og dilemmaer. Hvordan skaber vi et trygt rum med plads til at tvivle og begå fejl? Hvordan håndtere de forskellige positioner,supervisor befinder sig i? Hvordan og hvornår benytte det reflekterende team og hvornår og hvordan bruge bevidning?

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

SUPERVISORUDDANNELSE

Der viser sig at være lidt forvirring om, hvordan supervisionen foregår i praksis. Jeg har taget det for givet, at de havde prøvet det selv. Men der er mange spørgsmål: Hvor sidder supervisor i forhold til gruppen? Må det reflekterende team stille spørgsmål? Vi laver en demonstration på gulvet. Fire kursister melder sig som reflekterende team og en femte kommer på med en sag om enselvmordstruet ung fyr, hun arbejder med. Jeg interviewer og viser, hvordan det reflekterende teamkan inddrages. Så bliver det deres tur til at prøve i mindre grupper. Selv om der er kulturelle forskelle, oplever jeg flere ligheder mellem kursisterne og de fagpersoner, jeg møder i danske kontekster. De er optaget af at finde ressourcer hos andre mennesker, så de narrative ideer om agencypå dansk at blive aktør i sit eget liv, glider rent ind. Men et er selvfølgelig at forstå ideen, noget andet er at kunne praktisere det. Det skal vi træne meget med i næste modul i 2019.

Hvad tager de med sig? Vi er nået til kursets sidste dag og skal tale om, hvad de tager med sig. De arbejderi de 3 basisgrupper, der skal fortsætte sammen med at træne. Hver gruppe får et garnnøgle. En starter med at sige noget, holder fast i en ende af garnet og kaster garnnøglet videre til en anden. Så er det den næstes tur til at sige noget og kaste garnnøglet videre, mens hun holder fast i sin ende. Når garnnøglet er brugt op,er der dannet et netværk, der skal symboliserer deres fællesnævner. Garnnøglet hjælper dem til at skabe et flow i samtalen og alle får sagt noget. De er dybt koncentrerede om

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

opgaven, mens jeg går rundt og tager billeder, så vi kan dokumentere kursusaktiviteterne og fastholde minderne i vores sind. Den sidste time overlader jeg til Beata og Dr. Simon, som skal koordinere det videre forløb indtil vi ses igen om et år. Hele holdet mødes 2 timer hver måned til gensidig sparring og supervision på supervisionen. Jeg fungerer som backup for de to koordinatorer og skal desuden stå til rådighed for hver deltager med 1,5 times individuel supervision via Skype eller på mail i det næste år. Nu er det tid til at evaluere kursusugen med et spørgeskema. Kursisterne har tydeligvis fået et klarere billede af, hvad supervision er. På en skala fra 1 - 10 lå deres viden om supervision i gennemsnit lå på 2,9 før kurset og på 8,2 efter kurset. Det samme gjaldt deres viden om forskellige typer supervision med 2,0 før til 8,5 efter. Viden om systemisk tænkning lå fra 4,6 før til 8,9 efter og viden om brug af reflekterende team fra 2,6 før til 8,7 efter. Viden om narrativ tænkning fra 3,8 før til 8,9 efter. Der var også mange gode kommentarer om, hvad der er det vigtigste, de har lært og hvilke forbedringer, de ønsker til næste gang. Her er et par eksempler:

SUPERVISORUDDANNELSE

Det vigtigste: meningen med og forskellige typer supervision, aktiv lytning, betydningen af en klar supervisionskontrakt, opmærksomhed på følelser, initiativer, værdier og færdigheder, forskellige spørgsmålstyper, brug af reflekterende team og narrativ tilgang. Ønskertilnæste gang: Many more exercises, More time for reading and time for participants to present what they have been reading, More energizers between the sessions to avoid sleeping. Ogtil slut: “Everything was beyond my expectations. I wish for the same energy and dedication to continue – in the participants and in the future sessions; Bless the facilitator and the team. Thanks!

Jeg føler mig heldig at være en del af dette flotte projekt og følge deltagerne i den videre træning og undervisning. Og det kommer måske til at betyde, at de påuniversitetet pået tidspunkt vil oprette en supervisoruddannelse ud fra en systemisk og narrativ tilgang som en del i psykologstudiet. Og det vil jeg jo ikke have noget imod at have bidraget til. Og til mit spørgsmål, da jeg tog af sted: Kan man eksportere vores model for supervision og børnegrupper til at opkvalificere indsatsen for udsatte børn i et afrikansk land? Umiddelbart ser det ud til at svaret er ja, men kun tiden vil vise, hvordan det kommer til at blive implementeret i deres kultur og lokale forhold. Det bliver en spændende føljeton.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

BOGANMELDELSE

En kompleks invitation En anmeldelse af ”Børn og unge, psykiatri og samfund” A F C A N D. P S YC . JACOB HØVRING OLSEN

OR AT SKABE de mest optimale rammer for behandlingen af børn og unge i mistrivsel, må vi først og fremmest erkende, at børn og unge ikke er problemet, men at de viser problemet, mener Hertz.

Søren Hertz fokuserer med sin bog ikke blot på, hvordan psykiatriske diagnoser formuleres og operationaliseres i psykiatrien, men argumenterer i høj grad for, at vi bør se diagnoser som øjebliksbilleder og som dele af et større og mere komplekst billede.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Derfor udfordrer Hertz også de Danske Regioners verdensklasseambitioner, som han mener, udgøres af kulturelle konstruktioner, som får karakter af sandheder, som ofte bidrager til at isolere børn og unges problemer i dem selv. Her viser Hertz i en række kapitler, hvordan vi i kølvandet på 1970’ernes socialpolitiske forandringer og skolereformer i stigende grad har medført et øgetfokus på det enkelte individ. Ligeledes kritiserer Hertz tendensen til at fokusere på de biologiske faktorer af de diagnostiske symptomer, som også bidrager til en forståelse af

BOGANMELDELSE

barnets mistrivsel som en forankret og til en hvis grad ufleksibel del af ham eller hende selv. Den gennemgående pointe er den, at hvis vi skal forstå og hjælpe de børn og unge, som selv eller hvis familie opsøger os, må vi forstå måden, vi italesætter problemerne på i en større kontekst, der både lader sig påvirke af politisk stillingtagen og samfundsdiskurser. Hovedargumentet i Hertz bog er det, at en reduktion af problemet til det enkelte individ: børn er ikke problemet, de viser problemet – en pointe som gentages flere gange igennem bogen. I bogens kapitler inddrager Hertz eksempler fra sin egen praksis for at illustrere den kompleksitet, som præger

mødet med børn og unge i mistrivsel, men også for at give et billede af de mulighedsrum og opmærksomhedspunkter, som de selvsamme børn og unge inviterer os ind i. Det fungerer rigtig godt og bidrager til tydeliggørelsen af de praksisnære aspekter af bogens pointer. Med sin bog præsenterer Hertz nogle vigtige perspektiver og kalder til debat om vores samfunds udvikling og hvordan det påvirker børn og unge i dag. Bogen skal således læses som en debatbog og ikke læses som et udtryk for en absolut stillingtagen. Bogen henvender sig til fagfolk, der arbejder med børn og unge – hvad enten det i skole- eller psykiatrisk regi – men er bestemt også relevant for f.eks. psykiatere og psykologer, som arbejder med voksne mennesker.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

H VA D H V I S . . .

JEG VAR EN

KONGE

At lege med roller og positioner i narrative samtaler med børn, der har oplevet traumer AF

Sabine Vermeire arbejder som træner, psykoterapeut og supervisor i systemisk, narrativ kollaborativ terapi ved ”Intercatie- Acadamie VZW”, et trænings- og terapicenter i Antwerpen, Belgien. Hendes ekspertise ligger i arbejdet med børn, unge og familier i svære situationer (tilknytningsproblemer, vold, overgreb, psykiatriske problemer og traumer) og i at arbejde på kreative måder, når det bliver svært at tale. Udfordringen med at tale med børn og familier uden at reproducere overgreb eller vold, og at skabe muligheder for at opdage nye historier medførte at Sabine begyndte at lede efter nye måder at kommunikere på, der er helt anderledes end de almindelige. Sabine kan kontaktes på email: sabine.vermeire@iaac.eu

O V E R S A T A F K L AV S L I N D E Q U I S T

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STUDIO GRAND OUEST / SHUTTERSTOCK.COM

SABINE VERMEIRE

ROLLER

Sammendrag

RTIKLEN undersøger legende og kreative måder at bruge forskellige roller i arbejdet med børn, som har været udsat for traumatiske oplevelser. Hvis man forestiller sig at tage en læges synspunkt, en konges eller dronnings, eller en person, som bliver beundret, kan det medvirke til, at der opstår en ny relationel kontekst for terapeuten og barnet. Dette kan sætte gang i en proces, der kan give mulighed for mere håbefulde fortællinger. Muligheder for at træde ind i usædvanlige positioner, så som at være en forsker, kan på samme måde tilvejebringe nye og mere fordelagtige udsigtspunkter og indsigter. Vi kan undgå, at tvinge børn til at tale, og i stedet tillade dem at stille spørgsmål og lære mere om deres og andres erfaringer. De kan genetablere kontakt med værdier, der er vigtige for dem, og evaluere deres forhold til deres besværligheder, og tage en klar stilling til dem. Denne artikel er illustreret med en beskrivelse af forfatterens arbejde med den 8 år gamle John. I denne kontekst bliver et udvalg af narrative ideer og praksisser udforsket og udvidet.

Børn og teenagere, som har levet et stressfuldt og traumatisk liv (vold, overgreb, forældre med misbrug eller psykiske forstyrrelser), har alle mulige ideer om verden og de folk, der bor i den. Ligesom andre børn skaber de fortællinger om grundene til deres problemer, fordi de prøver at se meningen med dem. Nogen har helt klare ideer om, hvad der skal gøres med disse problemer. Andre er slet ikke klar over, hvordan de skal klare dem. Nogle synes, at deres tanker kører i ring. Disse børn er ikke ivrige for at tale; måske tolker de vores velmente spørgsmål som om, de bliver udspurgt af en magtfuld person. Det er et vigtigt mål med vore terapier, at vi skaber et sikkert sted, hvor børn kan tale uden, at deres stemmer bliver marginaliseret. Hvordan kan vi invitere til samtaler, uden at børnene bliver tvunget til at tale? I denne artikel bruger jeg mit arbejde med den 8 år gamle John til at udforske legende og kreative måder at bruge fantasien på. Jeg bruger rollespil og nye roller for at kunne indgå i samtaler med børn, der har været ude for traumatiske livshændelser, på en respektfuld måde (Vermeire, 2016).

Nøgleord: Narrativ terapi, børn, traumer, fantasi, rollespil, uudtalt, mange stemmer

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

ROLLER

Johns fortælling: Et år før vores første møde, havde John’s far taget sit eget liv efter en periode, hvor han havde været voldelig mod familien. Fire dage efter hans far døde, sagde John, at han ikke ville være ked af det længere, og fra det tidspunkt har han ikke fældet en tåre. Han tog ansvar for mange opgaver i huset og begyndte at opføre sig som ”manden” og faren i huset. Han guidede sine små brødre og sin mor, Amy, og forklarede hvordan man skulle slå plænen, hvornår man skulle fylde opvaskemaskinen, og han skyndte på sine brødre om morgenen, for at de kunne komme i skole til tiden. I månederne før vi mødtes, havde anfald af hidsighed overtaget styringen af John’s liv. De var øget i hyppighed og i intensitet. John blev sendt til terapi for at arbejde med sine traumatiske oplevelser fra tidligere i livet og for at stoppe hidsighedsanfaldene. Under terapien sagde han, at alting gik godt. Han undgik at svare på eller afviste alle spørgsmål om enten sine besværligheder eller om sin far.

og børn, også selvom vi prøver at gøre den mindre: højden på vore kroppe; antallet af ord vi kender, og den måde, vi kan overskue verden på, fastsætter store forskelligheder. Oven i købet risikerer vi at blive fanget i et ”omsorgs” forhold, hvor den voksne er placeret som hjælper, der skal give gode råd, og barnet er placeret, som en, der har behov for hjælp, og som skal acceptere og følge de råd, der bliver givet. Terapeuter, der taler med børn, bliver ofte opfordret til hellere at indtage en kritisk holdning over for alt, der afviger fra ”normen” end at være åbne og nysgerrige og anerkendende overfor det enestående (Smith & Nylund, 1997, p.17). De spørgsmål, vi stiller til børn, kan lyde som et forhør; et spørgsmål, der søger efter afklaring, kan måske antyde, at der er et rigtigt svar. Vore spørgsmål kan give det indtryk, at det er barnet, der er problemet (Freeman, Epston & Lobovits, 1997). Vore teorier om barnets udvikling, den moralske udvikling, tilknytning og robusthed har indflydelse på, hvordan vi praktikere tænker om børn, hvordan vi taler

Nogle vanskeligheder i samtaler med børn At kommunikere med børn følger ikke altid de gængse regler for samtaler. Ideer fra den vestlige kultur og sociale normer om, hvordan man kommunikerer på den ”rigtige måde”, passer ikke med og kolonialiserer ofte den måde, hvorpå børn indgår i samtalen. Der er altid et hierarki mellem voksne

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Der er altid et hierarki mellem voksne og børn, også selvom vi prøver at gøre den mindre

ROLLER

gavnligt at tale om vanskeligheder og traumatiske erfaringer. Dette betyder, at terapi er den bedste måde at have med traumatiske erfaringer at gøre på; det lover at løse problemerne. I de fleste tilfælde er det ikke barnets ønske at komme i terapi. Forslaget kommer fra familiemedlemmer eller personer, som er bekymret for barnet. De håber på at gøre det lettere for barnet, at få færre problemer eller en bedNogle forhindringer i samtaler med børn i sammenhæng med re relation. Men børnene selv er ikke sjældent trauma skeptiske overfor at samtale kan hjælpe, og at det at tale sammen kan være hjælpsomt, og at I vore samtaler med John, virkede det som om, terapi er det rette for dem. Tværtimod har de alle spørgsmål inviterede hidsighedsafaldene ofte erfaret, at hvis de siger noget, fører det til ind i rummet. Han skreg en sang med skinger flere problemer, og at stemme og vente rygvoksne ikke altid er til gen mod mig. at stole på. Dette beI sammenhæng med tyder at terapirummet traumer kan terapirumMange børn, som bliver fyldt med tvivl met fyldes af ”tunghed” har oplevet traumer, og mistænksomhed. og ”alvorlighed”. Effekmister kontakt med Selv hvis vi fokuserer terne af traumerne og en særlig og meget på unge menneskers hele repertoiret af følelresponser på trauser kan mærkes i rumværdsat fornemmer, og ikke på detalmet. Det, barnet plejer melse af, hvem de jerne i selve traumet at gøre som en respons er. De når til negati(Yuen, 2007a, 2009b), på traumet, overtager. kan vore spørgsmål og Vores tilbøjelighed til at ve konklusioner om tilbyde hjælp eller give nødvendigheden af at deres identitet og gode råd bliver endkomme til terapi kunne deres liv. nu stærkere. Ideer om, føles som invaderende hvad der ville være godt og respektløst. for barnet, påvirker vore Mange børn, som har oplevet traumer, mister kontakt med en handlinger. I disse kontekster bliver barnets særlig og meget værdsat fornemmelse af, fortællinger særligt sårbare over for kolonialisering; deres stemmer er særligt sårbare hvem de er. De når til negative konklusioner overfor at blive bragt til stilhed (Smith &Nylund, om deres identitet og deres liv. Deres ”selv1997; Weingarten; 1998). forståelse” kan blive så lille, at det bliver meDer er en dominerende ide om, at det er get svært for dem at beskrive deres værdier i med dem, hvad vi spørger om, og hvordan vi får deres problemer til at give mening (Vetere&Dowling, 2005). Børnenes egne erfaringer, ideer og overbevisninger forbliver usagte. De trækker på skuldrene og siger: ”Jeg ved ikke ” og giver ”standard” eller såkaldt ”socialt ønskelige” svar.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

ROLLER

livet (White, 2006a). Det gør det meget svært for dem at svare på vore spørgsmål, som så vil()give dem en forstærket følelse af fiasko. Vi skal være forsigtige med ikke at forstærke unge menneskers oplevelse af traumer og deres negative konklusioner om sig selv. Vi vil gerne forsikre barnet eller den unge, som har oplevet noget traumatisk, om, at det ikke var hans eller hendes skyld.) Når vi gør dette, er vi i fare for at positionere dem som ”ofre” snarere end som aktive deltagere, som har egne ideer. På samme tid kan vore spørgsmål give barnet en følelse af, at de bliver undersøgt og analyseret: problemet er ikke længere problemet, men barnet er problemet (Freeman, Epston & Lobovits, 1997; White, 2007). I stedet for at forstå unge menneskers modstand mod tale som en psykologisk fornægtelsesmekanisme og undertrykkelse, er det meget mere interessant at være nysgerrig på deres tøven og de gode grunde, de måtte have til ikke at tale, samt deres bekymringer om straf og genoplevelse af traumer i forbindelse med, at de giver stemme til deres oplevelser (Rober, 1999; White 2006b). For John, der kom til terapien sammen med sin mor, begyndte at synes: ”Jeg er problemet, jeg gør ikke tingene rigtigt”, ”jeg skal forandre mig og holde op med at blive så rasende”. Amy var bange for at John ville gentage faderens livsforløb. Hun håbede på, at han ville komme over sine oplevelser med vold og farens død. Hun følte sig fremmedgjort overfor John, og

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

”Jeg er problemet, jeg gør ikke tingene rigtigt”, ”jeg skal forandre mig og holde op med at blive så rasende”.

hun kunne ikke se, hvordan hun bidrage til at hjælpe med at løse sin søns problemer. Skam og en følelse af værdiløshed havde taget sit tag i hende (Sather & Newman, 2015) Sather(2015) undersøgte kompleksiteten af de oplevelser hos børn og partnere af mænd, som havde gjort en ende på deres liv efter at have været voldelige i hjemmet. Udover sorgen kan stigma og de kulturelle fortællinger føre til oplevelse af skam og forvirring. Mens jeg arbejdede med John, havde Amy samtaler med en af mine kolleger om sine oplevelser af den vold, der havde fundet sted i hjemmet, og om selvmordet. Som narrativ terapeut er min værktøjskasse fyldt med spørgsmål. Men disse værktøjer kan snarere opleves som våben end som instrumenter til at åbne rum for at fortælle historier. Alan Jenkins (2005, 2009) understregede vigtigheden af at gribe ind uden at genskabe praksisser med overgreb og vold. Michael White spurgte, hvordan vi kan blive sikre på, at børn ikke er sårbare overfor at blive re-traumatiseret, når de taler om det, de har været igennem (White,2006b). Ncazelo Ncube (2006)

ROLLER

var påpasselig med at responderede på børns liv på måder, som ikke var re-traumatiserende, som reducerede effekterne af traumer, og som bragte børnenes egne evner og viden frem i lyset. Disse kilder giver os vejledning i måder, hvorpå vi kan invitere børn til samtale uden at ”tvinge” dem til at tale, og tillader børn at fortælle om det, der bekymrer dem, og om hvad der er vigtigt eller værdifuldt for dem på måder, som de selv, terapeuten og de, der ellers er involveret, lægger mærke til.

Jorden under vore fødder: Forbinde børn med det, der er værdifuldt og vigtigt i deres liv, igen I sammenhæng med traumer, kan ”offeridentiten” omslutte børnene helt. Michael White (2006a, 2006b) understreger vigtigheden af at skabe et sikkert territorium af identitet, hvor fra mennesker kan give udtryk for deres oplevelser med traumer. I nogle tilfælde synes det umuligt at skabe et sådant territorium for nogle, der bliver opfattet som et barn i en terapikontekst (Boekhorst, 2003; Madsen, 2007; Vermeire, 2014). Men hvis vi forlader terapeut/barn relationen for en tid, bliver nye samtaler mulige. Vi kan søge efter en relationel kontekst, hvor barnet kan blive en helt flyvefærdig deltager. Terapeuten og barnet kan indtage nye positioner eller roller i samtalen, så begge bliver optaget af andre identitetsterritorier. Det ”uudtalte” kan siges ud fra en anden rolle og fra en anden position. Nye, alternative fortællinger kan blive bragt ind fra disse anderledes synspunkter. Oven i købet: I stedet for at det er terapeuten og barnet, der taler, kan vi åbne terapirummet

og bringe andre menneskers stemmer ind, og høre deres fortællinger, ideer og responser. John sagde, at det var unfair, at han skulle komme til terapi og besvare alle disse dumme spørgsmål. ”Det er ikke retfærdigt!” Jeg lagde mærke til, at retfærdighed var vigtig for ham, og at der var mange ting, der ikke var retfærdige i verden omkring ham. Så jeg inviterede ham til at være ”konge”, mens jeg var hans undersåt. Dette skift i positioner bragte os ind i en anden relation og tillod en anderledes samtale, som generede nye fortællinger: ”Hvis nu du var konge, hvordan ville dit kongerige se ud? Og hvordan ville du indføre retfærdighed?” Ved at gøre John til konge, satte jeg ham i en ekspert- eller en alternativ position, som gav ham lov til at sige visse ting, at have visse tanker eller at stille visse spørgsmål. Han kunne stå på et anderledes identitetsterritorium, som ikke var omgivet af traumer, og som var adskilt fra hans følelse af at være ”et barn”,()” et problem” eller ”en patient”, og de diskurser, som begrænsede os i vores relation og vore samtaler.

Kong Johns land

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

ROLLER

Denne anderledes relationelle kontekst med anderledes roller og positioner gjorde det muligt at stille nye spørgsmål. John kunne på en indirekte måde sige, hvad han tænkte på. Når han var konge, kunne han sige noget om de smertefulde temaer eller de svære dilemmaer, ideer eller overbevisninger, ønsker og drømme, eller udforske de ting, han tænkte på. Dette var kun roller vi spillede. Hver rolle kan få nye ideer eller stille anderledes spørgsmål. Vi kan protestere, tage et andet perspektiv eller tilbagevise en mening. Ved at bytte roller og positioner åbnede vi for videre samtaler om uretfærdighed og andre ting, som var vigtige for John. Efter en episode på skolen spurgte jeg: ”Hvis nu du var Skoleleder på din skole, hvad ville du så ændre på? Hvordan ville du invitere retfærdighed ind i skolen?”

Som skoleleder mumlede han: ”og alle er nødt til at gå en anden vej til swimmingpoolen”.() Som en nysgerrig elev spurgte jeg hvorfor. ”Det er ikke i orden at gå forbi kirkegården,” sagde han. ”Børn laver for meget larm, når de går forbi”. Vi kiggede på Google Earth, og John viste mig, at genvejen til swimmingpoolen gik forbi den kirkegård, hvor hans far var begravet. Som konge gjorde uretfærdighed John rasende (Forslag: Uretfærdigheden gjorde Kong John rasende). Han ville ikke tillade at Mr. Anger (Hr. Rasende) kom ind i hans land. Han lavede Mr. Anger i ler, og stillede ham ved grænsen til landet. Han ville sende ham til Antarktis med en masse ”forsvind” skilte.

Johns skoles grundplan John tegnede en grundplan over sin skole og tilføjede nogle vigtige forandringer: Mere grønt Mindre plads til sport Mere plads til fantasi

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Mr. Anger

ROLLER

havde nogle ideer og viden om sine problemer. Sammen fik de nogle ord, som beskrev kompleksiteten af deres oplevelser; ord, der åbnede for muligheder for nye samtaler mellem mor og søn. Denne struktur med gen-fortælling anerkender barnets oplevelser, og det, de synes, er værdifuldt. Den frembringer rigere fortællinger og skaber forbindelse rundt om de delte temaer (White, 2007; Vermeire 2011).

Mr. Anger i Antarktis med ”forsvind skilte” Fra en anden position kan barnet opdage, at det har ideer, viden og responser på visse oplevelser. Det kan blive genforenet med de værdier, der er vigtige for det. Børn kan også evaluere på deres relation til vanskelighederne fra deres nye position og tage et klart standpunkt mod deres problemer. Når vi sluttede vore sessioner, fortalte John og jeg hans mor om vore undersøgelse og opdagelser. Vi skabte en vis distance og positionerede Amy væk fra den sædvanlige rolle og måder at reagere på John’s bekymringer. Vi bad hende om at lytte opmærksomt efter, hvad der gav resonans eller bevægede hende. Vi bad hende om at svare fra en bevidningsposition, efter at have fortalt hende om vores opdagelser. Dette tilbød hende et sikkert sted, hvorfra hun kunne svare og dele ting, som hun ønskede at dele. Hun behøvede ikke at ”hjælpe” sin søn eller ”tage sig af ham”; i stedet kunne hun høre og se ting, som hendes søn havde sagt, fra et andet perspektiv. For Amy, åbnede dette nye forståelser af de besværligheder, som John oplevede. Hun begyndte at se, hvad der var betydningsfuld for ham, og hvad han værdsatte. Lidt efter lidt blev hun sikker på, at John

Måder til at gen-forene og ”re-membering” Som terapeut kan man stille spørgsmålet:” Har du nogle gange haft en ide om, overbevisning om eller en følelse af, at du er den eneste på hele planeten, som tænker, føler eller opfører sig på denne måde?” At John ikke ønskede at tale om sig selv, sit liv eller de ting, der var sket, betød ikke, at han ikke havde spørgsmål om dem. Gennem tiden var han blevet overbevist om, at han var den eneste i hele verden, som havde disse vredesanfald. Han lagde ikke længere mærke til, at andre også blev vrede, følte sig triste eller opførte sig mærkeligt. Jeg spurgte John, hvad han gerne ville vide om vredesanfald og Mr.()Anger. Så foreslog jeg, at vi som rigtige forskere lavede noget seriøs, videnskabelig forskning om vredesanfald, og at vi offentliggjorde resultaterne af vores forskning, så andre mennesker kunne se dem. Mange børn, som har oplevet traumer, har ofte spørgsmål om, hvad der er sket i deres liv. Ofte stopper de med at stille disse spørgsmål åbent, fordi de er bange for negative svar. Multipliciteten, og særligt rigdommen af deres forskelligartede og nuancerede oplevelser, synes at forsvinde. De stopper med at kigge sig omkring og lægger ikke længere mærke til, at andre mennesker måske kæmper med de samme temaer, eller prøver at finde måder at have

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

ROLLER

vi får barnet til at fortælle sin historie. Hvis vi kan forstå de spørgsmål, der optager barnet, kan vi indsamle disse spørgsmål og fortælle dem til andre mennesker, mens barnet lytter til responserne. John og jeg lavede en liste med ting, som han gerne ville vide om Mr. Anger og andre menneskers erfaringer med Mr. Anger: ”Er der en Mr.()Anger, der nogle gange besøger dig? Hvis ja, så hvornår? I hvilke situation kan han bedst lide at komme? Kommer han pludseligt eller langsomt? Hvad får han dig til at gøre? Gør du nogle gange ting, du ikke har lyst til at gøre? Siger Mr. Anger nogle gange, at du skal skade dig selv?” Identitet er en ”forening af liv” (Myerhoff, 2007; White 2007) med medlemmer fra fortiden, nutiden og fremtiden. Terapeuten og barnet kan besøge - bogstaveligt eller i fantasien - disse medlemmer af ”Livsklubben” og have samtaler med dem om deres erfaringer, tanker og ønsker. Når vi lader andre fortælle deres historier om skridt, de har taget, om måderne hvorpå de har taget sig af sociale problemer, eller svar de har fundet i svære situationer eller traumer, undgår vi at tvinge børn til at tale. Deres verden og identitet bliver befolket med multipliciteten af stemmer, som kan være der sammen med den ene negatiDeres verden og identitet ve stemme, der dominerer bliver befolket med multiplideres identitet. Vi giver citeten af stemmer, som kan barnet mulighed for at lytte til alle disse stemmer. være der sammen med den

med lignende problemer i deres liv at gøre. De bliver koblet af de mange stemmer, der omgiver dem. Overbevisningen om at ingen kan forstå, hvad de føler, gør og tænker, sætter sig fast i deres tanker. Mennesker tager altid skridt til at beskytte sig selv mod de traumer, som de er udsat for, og når det bliver umuligt at beskytte sig mod dette traume, tager de skridt til på en eller anden måde at ændre på dets effekter på deres liv (White, 2006a, p.28). Denborough (2008) gjorde det klart, at når man responderer på traumer, responderer man altid på sociale problemer. Winslade og Williams (2012) understregede vigtigheden af at samle mennesker, så de kunne støtte hinanden, i stedet for at gå ud fra, at de kunne klare deres problemer hver for sig. I stedet for at spørge børn om, hvordan de responderede på traumer eller hvilke slags sociale problemer, de protesterer mod eller prøver at modstå, kan vi i stedet gå ud fra, at mange mennesker må håndtere disse sociale problemer og er nødt til at finde frem til responser. Dette får os til at overveje, hvordan vi kan give børn chancen til at finde resonanser med andres erfaringer og responser, uden at

ene negative stemme, der dominerer deres identitet.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Anden del af denne artikel kommer i næste nummer af Systemisk Forum.

ROLLER

RE FERENCER Boekhorst, F. (2003). Duivelse spiralen [Devilish spirals]. Deventer, Holland: GGNetWarnsveld. Deleuze, G., &Guattari, F. (2004). Rizoom: eeninleiding [Rizome: an introduction]. Utrecht, Holland: Spreeuwlibertaireuitgeverij. Deleuze, G., &Guattari, F. (2013). A thousand plateaus. London, England: Bloomsbury. Denborough, D. (2008). Collective narrative practice. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications. Evans, F. (2008). The multivoiced body: Society and communication in the age of diversity. New York, NY: Columbia University Press. Fox, H. (2003). Using therapeutic documents: A review. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (4) 26–36. Fredman, G. (1997). Death talk: Conversations with children and families. London, England: Karnac. Fredman, G. (2014). Weaving networks of hope with families, practitioners and communities: Inspirations from systemic and narrative approaches. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (1), 33–44. Freeman, J., Epston, D., &Lobovits, D. (1997). Playful approaches to serious problems: Narrative therapy with children and their families. New York, NY: W. W. Norton. Gergen, K. (1999). An invitation to social construction. London, England: Sage. Jenkins, A. (2005). Making it fair: Respectful and just intervention with disadvantaged young people who have abused. In M. C. Calder (Ed.), Children and young people who sexually abuse: New theory, research and practice developments (pp. 98–113). Lyme Regis, England: Russell House. Jenkins, A. (2009). Becoming ethical: A parallel, political journey with men who have abused. Lyme Regis, England: Russell House. Madsen, W. C. (2007). Collaborative therapy with multi-stressed families (2nd edition). New York, NY: Guildford. Morgan, A. (2000). What is narrative therapy? An easy-to-read introduction. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

Myerhoff, B. (2007). Stories as equipment for living. In M. Kaminsky & M. Weiss (Eds.), Stories as equipment for living: Last talks and tales of Barbara Myerhoff (pp. 17–27). Ann Arbor, MI: University of Michigan Press. Ncube, N. (2006). The tree of life: Using narrative ideas in work with vulnerable children in South Africa. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (1), 3–16. Rober, P. (1999). Reflections on ways to create a safe therapeutic culture for children in family therapy. Family Process, 37(2), 201–213. Sather, M. (2015). Saying hullo, goodbye, or both? Multi-storied re-membering practices to assist women in the transition after the loss of a male partner to suicide. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (2), 42–50. Sather, M., & Newman, D. (2015). Holding our heads up. Sharing stories not stigma after losing a loved one to suicide. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (2), 14–40. Smith, C., &Nylund, D. (1997). Narrative therapies with children and adolescents. New York, NY: The Guilford Press. Vermeire, S. (2009). You’ve got mail. Werken met therapeutischebrievenendocumenten [Working with therapeutic letters and documents]. Systeemtheoretisch Bulletin, 27, 317–335. Vermeire, S. (2011). Narratievewegen tot herstel, het interview alstherapeutischemethode [Narrative ways to recovery, the interview as therapeutic method]. Systeemtheoretisch Bulletin, 29(2), 123–142. Vermeire, S. (2014). Ethiek [Ethics]. In A. Savenije, J. Van Lawick, & E. Reijmers (Eds.). HandboekSysteemtherapie. Utrecht, Holland: De tijdstroom. Vermeire, S. (2016). Wat alsikkoningzouzijn? Spelen met rollen, positiesen interviews bijkinderenenjongerennaingrijpende of traumatischeervaringen [What if I were king? Playing with roles, positions and interviews with children and youngsters who experienced stressful and traumatic life events]. Systeemtherapie, 28(2), 132–148.

Vetere, A., & Dowling, E. (Eds.). (2005). Narrative therapies with children and their families: A practitioner’s guide to concepts and approaches. London, England: Routledge. Walthers, S., & Fox, H. (2012). Narrative therapy and outsider witness practice. Teachers as a community of acknowledgement. Educational and Child Psychology, 29(2), 10–19. Weingarten, K. (1998). The small and the ordinary: The daily practice of a postmodern narrative therapy. Family Process, 37, 3–16. White, M. (1995). Re-authoring lives: Interviews and essays. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications. White, M. (2004). Narrative practice and exotic lives: Resurrecting diversity in everyday life. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications. White, M. (2006a). Working with people who are suffering the consequences of multiple trauma: A narrative perspective. In D. Denborough, (Ed.), Trauma: Narrative responses to traumatic experience (pp. 25–85). Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications. White, M. (2006b). Children, trauma and subordinate storyline development. In D. Denborough (Ed.), Trauma: Narrative responses to traumatic experience (pp. 143–165). Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications. White, M. (2007). Maps of narrative practice. New York, NY: W. W. Norton. Winslade, J., & Williams, M. (2012). Safe and peaceful schools: Addressing conflict and eliminating violence. Thousand Oaks, CA: Corwin. Yuen, A. (2007a). Young men and violence: For the love of mothers. In A. Yuen & C. White (Eds.), Conversations about gender, culture, violence and narrative practice: Stories of hope and complexity from women of many cultures (pp. 181–193). Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications. Yuen, A. (2007b). Discovering children’s responses to trauma: A response-based narrative practice. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (4), 3–18.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

LÆS BLADET på din foretrukne måde:

Som almindelig PDF på din tablet, bærbare computer eller PC

Via magasin-app’en Issuu:

2 3 32

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Browser: issuu.com/danskstok Eller download app’en og søg efter: Dansk STOK under fanebladet “Publishers”

Print PDF’en og ha’ en fysisk papirudgave af bladet foran dig

Styrkede fællesskaber som svar på forkerthed og afmagt

3. Metalog konference Sorø, 29. august 2018

En konference, der insisterer på værdighed. Et opråb om socialt ansvar, der let tilsidesættes af individuelle mangelbeskrivelser. Et udvidet fokus båret af socialt engagement og mod til at være i processen. Glæd jer til at møde:

Læs mere om program og praktiske oplysninger på metalog.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER: 1/1 side:

4.500 kr.

(B: 175 x H: 252 mm)

1/2 side:

2.250 kr.

(B: 175 x H: 123 mm)

1/4 side:

1.125 kr.

(B: 85 x H: 123 mm)

1/8 side:

500 k.r

(B: 85 x H: 58 mm)

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

S TO K K Ø B E N H AV N LOKALT

Samtalesalon om

Dilemmaer i din praksis Tirsdag 22. maj 2018 kl. 17.00 – 19.00 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V

DE DILEMMAER, vi oplever i vores arbejdspraksis (terapeutisk arbejde, behandlingsarbejde, myndighedsarbejde), bliver nemt en del af den vante hverdag. Vi vil gerne give mulighed for at åbne op for samtaler om dilemmaer, fordi vi tror, det kan forandre og forny vores syn på vores praksis. Et eksempel på et dilemma kan være: Forandring og kontrol. Vi arbejder med forandringsprocesser, som – bestilt af myndighedsmedarbejder – stiller forventninger til, at indsatsen fører bort fra en uønsket til en ønsket retning.

Vær med til at dele ud af dine tanker fra dit arbejde reflektere over dit arbejde i et fællesskab blive beriget af at lytte til andres erfaringer

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Vi forstiller os, at det kan foregå på den måde, to af gangen fører samtale om et dilemma fra egen praksis, mens de øvrige deltagere lytter. Lytterne vil have mulighed for at koble sig på og afløse en af samtalepartnerne – eller dem begge. Dette er en ny aktivitet i lokalgruppen Stok København, som - håber vi - vil medvirke til, at vi møder hinanden i samtaler, som udfordrer og udvikler vores praksis, og vi måske kan lære hinanden og vores praksisser på kryds og tværs bedre at kende. Vi har brug for dine tanker, dine refleksioner - og at du lytter med - for at føje flere og nye, og måske overraskende aspekter til samtalen. Tilmelding via dette link: doodle.com/poll/r4sk45r7cxpcx342

STOK NORD LOKALT

Invitation til

Forårsarrangement i STOK NORD Tirsdag den 15.maj 2018 kl. 17.15 – 19.30 på Huset i Hasserisgade, Aalborg

EN AFTEN MED fokus på par-samtaler – kom og lav din egen lille ”Grønspætte-bog” med gode ideer til brug i par-samtaler. Synes du også at par-samtaler er udfordrende og interessante? Har du også siddet i samtaler og tænkt, hvad gør jeg lige her? Med udgangspunkt i narrative og systemiske ideer vil jeg fortælle om, hvorledes disse ideer har inspireret min praksis. Denne aften vil jeg lave et praksis orienteret oplæg, med henvisninger til teoretiske ståsteder, hvor man efterfølgende kan fordybe sig. Aftenen vil både omhandle samtaler med par i høj konflikt, herunder samtaler med skilte forældre, samt almindelige par-samtaler.

Emner vil bl.a. være: Brug af positionskort 1 Kontekstafklaring Positionering Eksternalisering af relationen, og

herunder skabelsen af et relationelt sprogbrug Arbejde med skaderne på forholdet Konflikt mønstre før og nu Re-membering Efter oplægget er der tid til vi sammen kan udforske ideer og andre praksisser, som I sidder med i jeres praksis. Oplægsholder Kirsten Bakholm – er uddannet psykoterapeut. Hun har en 5-årig uddannelse fra Dispuk, og har 18 års erfaring med par-samtaler. Hun er ansat i Hjørring kommunes Indsatsteam. Alle interesserede i systemisk og narrativ terapi er velkomne. Der serveres kaffe, te og en lille sandwich til arrangementet. I må gerne tilmelde jer på tlf. 22 17 44 50 eller kirsworm@gmail.com. Vær opmærksomme på at tidspunktet er kl. 17.15. Mvh Kirsten Worm Kontaktperson STOK, Nordjylland

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

Invitation til

Forårsarrangement i STOK Sydsjælland Onsdag d. 25. april, kl. 17 - 19.30 Gule Hal, Strandpromenaden 1, 4600 Køge

Vi glæder os meget til at byde velkommen til TRINE BLÜCHER fra Blücher & People, som vil facilitere aftenens workshop. Trine arbejder som supervisor og facilitator i Danmark og udlandet med leder-, team- og medarbejderudvikling. Hun er også uddannet psykoterapeut fra DISPUK.

dele vores erfaringer med arbejdet med forskellige slags grupper; Leder-, medarbejder- og supervisionsgrupper. Foreningen byder på sandwich og vand i pausen. Arrangementet er åbent for alle interesserede, så inviter gerne kolleger og/eller andre med.

Trine præsenterer aftenens tema ‘BEVÆGELSER I GRUPPER’ således:

Af hensyn til indkøb o.a. bedes tilmelding ske senest ugen før til

Hvordan kan vi arbejde med bevægelser i grupper og samtidig sikre tilpas tryghed og forstyrrelser, så gruppen kan arbejde optimalt?

Lisa O’Reilly Hansen l-hansen@post4.tele.dk

Vi vil se nærmere på, hvordan vi kan håndtere forstyrrelser i gruppedynamikken, når et eller flere medlemmer bliver ramt af modvilje eller praktiserer modmagt, og vi måske også selv bliver ramt af noget. Når alle mennesker kan og vil noget, hvordan positionerer vi os så som facilitatorer i forkertheds-paradoxet? Vi vil

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

eller Susanne Johansen samsigt@icloud.com HUSK Gode ideer til kommende arrangementer modtages med glæde.

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

STOK Sydsjællands efterårsarrangement 2017

Et fyraftensmøde som en slags ‘safe place’ Et fyraftensmøde som en slags ‘safe place’

MIT INDTRYK VAR, da en bred kreds af nysgerrige og interesserede mødtes til STOK Sydsjællands efterårsarrangement i GULE HAL i Køge, at vi var en broget flok af mennesker. Nogle havde tydeligvis stor indsigt i temaet - DET NARRATIVE I HYPNOSEN, HYPNOSEN I DET NARRATIVE - og andre havde, som jeg selv, ikke meget forudgående kendskab. Når vi mødes på denne måde, hver med egne indsigter og forståelser; når vi legaliserer en ‘indefra-og-ud’-tilgang i gensidig respekt for forskellige observanser, kan der opstå ny åbenhed, ny nysgerrighed, nye undringer, nye eftertanker, nye dialoger. Sådan havde jeg det den aften, og sådan har jeg haft det efterfølgende omkring både dialog og tema. Cand. Psyk. med meget mere, Michala Schmidt, førte os tilhørere gennem sine erfaringer med målrettet hypnose, som via den individuelle, narrative historie - og omvendt - har vist sig at kunne bane mere underbevidste veje for nye erkendelser og nye indsigter i behandlingsarbejdet.

Michala fremstod for mig både erfaren i praksis, velunderbygget i forhold til teori og aktiv og nysgerrig i forhold til løbende efteruddannelse. Hun formåede at åbne rummet for dialoger med og mellem tilhørerne undervejs, hun formede det ‘safe place’, som hun talte om. Hendes milde og rolige stemme og fremtoning signalerede kompetence og underbyggede en stemning, som gjorde det nemt og trygt at overgive sig til den kollektive hypnose, som hun både indledte og afsluttede mødet med. Noget af hendes erfaring med at gribe mulighederne, skabe både platforme og bevægelse, ‘stream of consiousness’, at så frø og plante ressourceankre kom på denne måde til udtryk gennem helt konkret praksis. Hun ikke bare talte om det, hun gjorde det. Tak for en meget inspirerende aften til Michala Schmidt, - og hermed også en opfordring til andre om at være lidt nysgerrige både på hende og på hendes arbejdsfokus, DET NARRATIVE I HYPNOSEN, HYPNOSEN I DET NARRATIVE. Susanne Johansen s a m s i g t.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STOK SYDDANMARK LOKALT

Konflikter Fyraftensmøde om ståsteder og platforme den 22. marts i Aabenraa

N KONFLIKT ER enhver situation, hvor der er sammenstød mellem to eller flere parters behov, ønsker eller værdier. –Vibeke Vindeløv

RIKKE RUBY, der er børnesagkyndig i Statusforvaltningen, pæd.pd. i psykologi, narrativ familie og psykoterapeut MPF. inviterede indenfor i Statsforvaltningens lokaler i Aabenraa til en spændende aften om konflikter. Rikke er ansat i et projekt, som gennem kurser og samtaler vejleder forældre om hvordan de kan gebærde sig i konflikter omkring samarbejdet om børnene – uden at miste fokus på børnene. Projektet lukker formentligt, når det nye familieretslige system bliver etableret. Konflikter er et grundvilkår i et job, hvor der ikke kun er ulige magt men også myndighedsansvar. Rikke er optaget af, hvordan vi som professionelle kan være i konflikterne, og hvordan vi kan bevare ro, overblik og nærvær, når de automatiske kamp- og flugtresponser bliver aktiverede hos de forældre, der sidder overfor os – og hos os selv! ”Ingen står op om morgenen og tænker: i dag vil jeg have 5 konflikter, jubii”. Rikke delte sine egne erfaringer om, hvordan hun har lært sig

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

selv at blive mindre skræmt at mødet med konflikter, da hun har lært at identificere og arbejde med de konflikter, som udspiller sig i rummet. Det kinesiske tegn for krise er dobbelt: fare og mulighed. Ting hænger sammen. Forandringer skaber konflikter og uro: hvad skal der ske? Konflikter kan være ødelæggende og skabende. Kierkegaard sagde, at medgang er modgang, modgang er medgang. Så hvis konflikter skaber udvikling og muligheder, hvad kan de så tilbyde os? Der er 2 dele i en konflikt – en sag og en relation. Sagen er det, vi er blevet uenige om, hvilket uvilkårligt medfører en påvirkning af relationen mellem de uenige parter. Det er vigtigt at kigge på begge aspekter. Hvis vi kun løser sagen og glemmer spændingerne i relationen, så risikerer vi at konflikten fortsætter.

STOK SYDDANMARK LOKALT

For at hjælpe med at forankre løsningen i fremtiden kan et trick være, at spørge i tid. Såvel kalde på tidligere erfaringerfor at trække på ressourcer og gode erfaringerog sikre forankringer ud i fremtiden ved at spørge til billeder på det ønskede. Derfra kan vi spørge, hvordan forældrene vil opdage, at de er på sporet. Hvad vil de gøre? Hvordan er temperaturen på samarbejdet? Rikke inviterede os til en snak ud fra en dialogmanual. Spørgsmålene kan hjælpe os til at skabe en tilpas afstand til konflikt, så vi kan reflektere over den viden og de færdigheder, som vi allerede har. Hvordan har du det med en konflik? Hvad synes du kendetegner en konflikt - hvad skete der? - Hvad handlede konflikten om? - Hvilke følelser fik du besøg af? - Hvilke handlinger foretog du? - Hvordan og hvornår udviklede konflikten sig? Om den anden bliver nysgerrig på sig selv eller går i forsvar påvirkes at vores kommunikation som professionelle. Hvordan får vi spurgt til intentionerne? Hvordan er det lige med vores eget overskud, når vi går ind til samtalen? Hvad med vores forforståelser? Hvad hjælper mig til at bevare fokus og nysgerrighed på den anden?

Rikke fortalte om forskellige konflikter. Der er de genkendelige, gentagne konflikter, og så er der de nye, dem der overrasker og kommer bag på os. Det er vigtigt, at vi som professionelle har et skarpt blik på egne ømme punkter og på, hvad der rammer os. Hvilke temaer er på spil? Hvordan kan vi forstå, hvordan vi reagerer på oplevelser af trussel eller belønning? Rikke fortalte om, at den menneskelige hjernes opgave er at holde øje med, hvordan det går lige nu for at forudsige fare og minimere ubehag. Det er godt at kende mekanismerne i hjernen, når vi er under følelsesmæssigt pres, så vi kan gebærde os bedre. Hjernen er bygget i 3 lag, krokodille hjernen, som er instinkt styret, og som tilbyder os 3 hurtige men primitive reaktioner, kamp, flugt og frys. Følelseshjernen, som indeholder det limbiske system, vores hukommelse og amygdala. Som den nyeste del af hjernen har vi direktør hjernen. Når mennesket er i ro, fungerer de 3 lag samtidigt. Balladen opstår når vi oplever pres/ stres, dette kan bevirke at vi ”kun” har krokodille hjernen til rådighed og dermed reagerer primitivt.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STOK SYDDANMARK LOKALT

Når vi oplever pres eller stres, det kan være følelsesmæssigt eller fysisk påvirkes vores evne til omsorg, omtanke, overblik samt vores overskud. Det har den betydning at vi hurtigere ender i vores krokodille hjerne.

Hvordan kan jeg som professionel blive opmærksom på mine egne konfliktknapper. Hvad er mine ømme temaer lige nu? Hvad bringer jeg selv ind i rummet af foretrukne måder at respondere på? Er der ønsker eller krav om præstation til stede, som kan stille sig i vejen for, at jeg kan lytte til og stille mig i den andens sted. Hvad kan lukke ned for min nysgerrighed på, hvad der er på spil for den anden?

”Man kan ikke opdrage krokodiller, man kan have dem fra æg, men når man vender ryggen til dem, så æder de én og de bliver ikke kede af det”. En anden vinkel på konflikter er tilknytningsperspektivet dvs. vores foretrukne måder at respondere på, når vi oplever utryghed. Skal jeg hjælpe med at vække følelser, regulere følelser eller med at holde en pause? Hvis en person er utryg undgående tilknyttet, vil denne person ofte vise det ved at blive stille, have en indadvendt reaktionog ”fryse”. De kan ofte svare ”jeg ved det ikke”, det kan ende i en dissocieret tilstand. Modsat forholder det sig for de utryg ambivalente, der ofte vil vise en mere udadvendt til tider eksplosiv reaktion i form af kamp.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Konflikter og krænkelse kan foregå på flere niveauer. De kan være et element til at bevare roen hos sig selv som terapeut at identificere hvilket niveau krænkelserne udspiller sig på. Når vi bliver vidne til konflikt og krænkelser mellem dem, vi snakker med, så gør det noget ved os. Det kan stille spørgsmålstegn ved vores faglighed og kompetence. Hvordan kan vi tydeliggøre, hvordan vi snakker sammen her. Hvordan kan vi lave et rum, der kan gøre det muligt for mennesker, der er ude af sig selv at komme ind i sig selv.

STOK SYDDANMARK LOKALT

forandring deponeres hos den anden. Vi opgiver samtalen og legitimerer vores egne dårlige handlinger med den andens dårlige handlinger. Så er fjendtligheden åben. Billedet er lånt fra: www.skole-foraeldre.dk/ artikel/konflikttrappen

Konflikttrappen er der, hvor vi bevæger os, når vi bliver uenige og ikke vil det samme. Vi bevæger os op ad konflikttrappen, når vi placerer skyld og taler om sort-hvid. Vi ser ingen sprækker, og muligheder for at handle og skabe

Hvordan trapper vi konflikten ned igen? Rikkes erfaring er, at bare det at kunne se hinanden, være i samme rum kan gøre det muligt for forældrene at gå videre til se enkle, praktiske muligheder for forandring. Det er vigtigt at fokusere på meget konkrete og ligefor handlinger, da enhver fortælling og genfortælling aktiverer de følelser, som er i spil, og så kan konflikten trappes op igen. Det kræver en vis ro på følelserne, før vi kan spørge til behov og ønsker, og for at vi kan være nysgerrige på nye muligheder og på, hvordan vi kan øve os og finde løsninger, konkrete aftaler. Rikke gav os en refleksionsøvelse: Hvad kan få dig i en konflikt med andre? Hvad kan få andre i konflikt med dig? Hvilken metafor udtrykker dig for forhold til konflikter? Hvad er det positive ved konflikter? Hvad er det negative ved konflikter? Hvilken konflikt-strategi bruger du hvornår?

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STOK SYDDANMARK LOKALT

Er deres, der er mere foretrukken end andre? Thomas-Kilmann konflikthåndteringsværktøj, TKI -konflikthåndteringsstile.

er det muligt at kigge på hvorvidt den valgte strategi var den passende, eller om det næste gang kunne skønnes bedre med en anden type af tilgang.

TKI beskriver 5 forskellige strategier, som mennesker anvender under pres. Der er ikke en strategi, der er bedre end andre.Der afhænger af situationen, om en respons bliver nedtrappede eller optrappende. Alle mennesker harde 5 strategier til rådighed, ofte har vi 1-2 foretrukne strategier, som vi primært trækker p. Ved at være nysgerrig på de 5 strategier, kan man mere bevidst kalde på det, der skønnes mest hjælpsomt. Man kan med fordel også tone ned og blive eksempelvis undvigende hvis modparten skønnes meget konfliktsøgende.

Konkurrence. Jeg bestemmer

Efter et svært møde kan de 5 strategier bruges som en del af efterbearbejdningen. Derved

// risikoen er at den anden mister sin agenthed

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Når hurtig og afgørende handling er essentiel Nødvendige beslutninger der skal gennemføres Der kan ikke opnås enighed Når du forsøger at beskytte dig selv mod folk Når tid er afgørende faktor

STOK SYDDANMARK LOKALT

Samarbejde. Jeg vil finde en løsning Find en integreret løsning, hvor begge parters behov er med i kompromisset Engagement, ansvar og ejerskab til den fælles løsning Arbejde igennem negative følelser, der har hindret samarbejde Styrke relationentil klienten // risiko - udvande egen faglige myndighed, risiko at det tager tid, gøre konflikten større gennem nysgerrigheden

Kompromis. Jeg giver lidt og tager lidt

Tilpassende. Jeg lægger mig fladt ned Når du opdager, at du har taget fejl Når du er nød til at reparere på relationen Når det er særlig vigtigt at bevare ro og undgå forstyrrelser Opbygger goodwill Hvis emnet er meget vigtig for den anden person end for dig Hvis du oplever dig truet

Når mål er moderat vigtige i forhold til de forstyrrelser, som kan følge af mere vedholdende metoder

// risiko- at du mister din selvrespekt og/eller autoritet

Når vi skal finde en løsning under tidspres

Litteratur

Hvis der er fare for at konflikten kan eskalere // risiko - overveje hvad man vil give køb på i forhandlingen, afvejning

Undvigende. Jeg melder pas Emnet er ikke vigtigt, andet er vigtigere Behov for at afspænde en eskaleret situation Følsomme emner Risikoen for konflikt er støtte end fordelene Hvis din sikkerhed er på spil

• Konflikt og kontakt - om at forstå og håndtere konflikter. Else Hammerich og Kirsten Fredensberg (red), Hovedland, 2006 • Undgå konflikter med borgerne. Merete Hessel, Frydenlund, 2016 • Når historier kolliderer. Om at håndtere konflikter med narrativ mediation. Gerald Monk og John Winslade, Forlaget Mindspace, 2013

Referatet er udarbejdet af Dorthe Beck Frederiksen, Kontaktperson, STOK Syddanmark

Flytte fokus // risiko - at den anden oplever sig ikke lyttet til

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

KURSER

Kursuskalender 2018

Kalender for medlemmers kortere (1, 2, 3 dages) kurser og workshops

MAJ 4.

11.

Merleau-Ponty and his relevance for narrative therapy in particular and for psychotherapy in general.

Workshop med Todd May

Workshop: ”Livets træ” Dispuk, Snekkersten

14.

Børnefællesskaber og familieliv – husk børns sammensatte liv Underviser: Psykolog og Ph.d. Dorte Kousholt Inpraxis, Hillerød

14.

Pitstop i Århus: Mobning og interventioner

Dispuk, Snekkersten

12.

Dispuk, Snekkersten

15.

Underviser: Forsker Stine Kaplan Jørgensen Inpraxis, Aarhus

14.

23.

Study group with Todd May: Self deception

AUGUST 17.

Dispuk, Snekkersten

28.-31.

4 dages kursus i Narrative Samtaler – intensiv træning

Workshop with Todd May: Intelligent Anarchism and the organizing of grassroots

17.

20.

Dispuk, Snekkersten

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

Narrativ mediation og konflikthåndtering Seminar med Gerald Monk Dispuk, Snekkersten

24. Grundlovsseminar 2018: Dannelse og Uddannelse i en Neoliberal Præstationskultur

Stress – årsager og udveje Anne Romer Dispuk, Snekkersten

Dispuk, Snekkersten

JUNI

Samtaler med tydelige positioner – intro til simulering og feedback-metodern Per Christensen Villa Venire, København

Dispuk, Snekkersten

30.

STOK event 2018 – Om traumer og traumearbejde med et systemisk/narrativt udgangspunkt Sukkerhallen – København STOK

Samtaler med unge om problemer. Det narrative perspektiv Dispuk, Snekkersten

Foucault and the care of the self. Workshop med Todd May

STAFET-modellen: Kollegial sparring og supervision. Bedre faglige samtaler Allan Holmgren Dispuk, Snekkersten

KURSER

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

29.

Styrkede fællesskaber som svar på forkerthed og afmagt

Håndtering af samtaler og møder, der kan sætte dig skakmat

Metalog konference, Sorø

30.

Per Christensen Villa Venire, København

Tal om det vigtige! MUS med mening Eva Kragh Dispuk, Snekkersten

30.

Når ulykken rammer. Vær beredt inden det forfærdelige sker

OKTOBER 8.

Forberedende og formelle samtaler fx. Styringssamtaler Per Christensen Villa Venire, København

Allan Holmgren Dispuk, Aarhus

Narrative Perspektiver, København

Håndtering af ubeslutsomhed på møder

10. Skriftlig dokumentation, identitet og arbejdsglæde

Per Christensen Villa Venire, København

11.

STAFET-modellen: Kollegial sparring og supervision. Bedre faglige samtaler

9. Tavlepraksis

SEPTEMBER 7.

Narrativ konflikthåndtering Lasse Offenberg Dispuk, Snekkersten

Lone Kaae Morell Dispuk, Aarhus

31.

20.

Martin Nevers Dispuk, Odense

Introduktion til Plotbox – et narrativt metodesæt

29.

Villa Venire, København

Møder med mening - meningen med møder Anne Romer Dispuk, Snekkersten

12. Samtaler om depression, stress og ensomhed

29.

Allan Holmgren Dispuk, Aarhus

Fair proces – fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger Inpraxis, Helsingør

13.-14. Narrativ traumebehandling – ikke alle kan bare tale! Narrative Perspektiver, København

Skriv gerne til redaktionen, hvis I vil have noget med i kalenderen SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 2 · 2018

STOK EVENT 2018 Sammen om at gøre din og andres verden større

Vi ses d. 15. juni i København Følg med på Facebook

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

S T O K S ÅRSMØDE

9. – 10. november 2018 Glostrup Park Hotel Hovedvejen 41 · 2600 Glostrup

FOTO: MATEJ KASTELIC / SHUTTERSTOCK.COM

2018