Systemisk Narrativt Forum - Nr. 3 2018

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

3

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

JULI 2018

10

Hvad hvis jeg var en konge (del 2)

22

Dansen mellem problem og hjælp i familieterapi Den familieterapeutiske praksis fortjener en plads, blandt de mange indsatser der tilbydes familien i dansen mellem problem og hjælp

danskstok.dk

At lege med roller og positioner i narrative samtaler med børn

44

Robusthedens årti og det ansvarlige individ STOKs årsmøde 2018

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

b@danskstok.dk

LOKALE KONTAKTPERSONER

Lisa Romlund

Nordjylland

BESTYRELSEN

(Formand) 21 30 87 45 lisa@danskstok.dk

Christina Helgestad (kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 chris_helgestad@ hotmail.com

Kirsten Worm kirsten.worm@ oncable.dk

Vestjylland

Mette Westergaard mette_west@hotmail .com

Østjylland

42 43 63 43 rikke.horsgaard@ gmail.com

Søren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 slnsorenleth @gmail.com

Julie Falentin

Sydjylland

Rikke Horsgård

29 46 85 13 juliefalentin @gmail.com

Jørgen Malmkjær-Mørch

30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk

Dorte Nikolajsen

Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk

Fyn —

København

61 36 41 01 dorte@danskstok.dk

Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk

Mette Thyghøj

Sydsjælland

27 29 15 58 m_thyghoej@yahoo.dk

SUPPLEANTER: Rasmus Sørinus Jensen

32 14 15 97 og 28 97 15 97 rsj@efterlandet.dk

Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk

Bornholm

Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk

Klavs Lindequist

28 43 03 67 klavs@lindequist.dk

2

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende

350,-

Sambo 300,(oplys sambos navn)

OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist

Bladudvalg:

Gunild Høeg og Klavs Lindequist

Materiale sendes til: klavs@lindequist.dk

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:

4.500 kr.

2.250 kr.

1.125 kr.

500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:

www.danskstok.dk

Webmaster:

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Deadline for næste nummer: 1. september 2018 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout:

Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954

INDHOLD

10

Hvad hvis jeg var en konge DEL 2

BARN: STUDIO GRAND OUEST / SHUTTERSTOCK.COM · PARTERAPI: TERO VESALAINEN / SHUTTERSTOCK.COM

af Sabine Vermeire

22

Dansen mellem problem og hjælp i familieterapi af Kimmie Hüttel

FORENINGEN

BØGER

ARTIKLER

4

6

10 Hvad hvis ...

Fra redaktionen

34 Lokalafdelingerne

Bøger til inspiration Pseudo­arbejde

STOK Nordjylland

Livskunsten

STOK Vestjylland

100 myter om kærlighed og forelskelse

STOK Sydsjælland STOK Syd

42 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer

44 STOKS Årsmøde 2018

Robusthedens årti og det ansvarlige individ. Det er ikke længere samfundets skyld, det er min.

20 Robust

skrøbelighed En anmeldelse af bogen ’Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab’

Jeg var en konge (del 2) At lege med roller og positioner i narrative samtaler med børn, der har oplevet traumer

22 Dansen mellem

problem og hjælp i familieterapi

Den familieterapeutiske praksis fortjener en plads, blandt de mange indsatser der tilbydes familien i dansen mellem problem og hjælp

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

3

FRA REDAKTIONEN K L AV S L I N D E Q U I S T & GUNILD HØEG

VI

HAR LAVET et fint blad denne gang – med spændende artikler. Der kommer selvfølgelig også en opfordring – eller flere – til at skrive artikler, så bladet kan blive endnu mere spændende.

I dette blad kommer del 2 af Sabine Vermiere artikel ”Hvad hvis… jeg var en konge”. Artiklen beskriver, hvordan hun i samarbejdet med John får flere stemmer ind i terapilokalet. Hun bruger mennesker fra lokalområdet og trækker på deres erfaringer. Det er vigtigt for Sabine at de alternative fortællinger bliver understøttet af mange forskellige stemmer.

Kimmie Hüttel har sendt en artikel om familieterapi og terapeutens rolle. Hun beskriver sine tanker om de forskellige tilgange til familier og den hjælp, de forskellige indsatser kan tilbyde. Hun beskriver også, hvad hun tænker om familieterapiens rolle i fremtiden. Vi takker Kimmie for en spændende artikel.

4

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Jacob Høvring Olsen har igen anmeldt en bog.

Denne gang har han læst og skrevet om Ole Fogh Kirkebys ”Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab”. Redaktørerne takker for anmeldelsen, og samtidig opfordrer vi til, at andre vil anmelde eller skrive om bøger, de vil anbefale til andre. Det kan være helt nye bøger eller ”gamle bøger”, der har gjort indtryk.

Vi modtager fortsat meget gerne artikler med systemiske og narrative refleksioner over praksis og idéer til fælles inspiration. Går du med en ufærdig tanke om en artikel, er du meget velkommen til at henvende dig til redaktionen og vende idéen, inden du går i gang.

Vi er fra flere blevet spurgt om, hvilke formkrav, der er til en artikel i STOK – bladet

Vi modtager fortsat meget gerne artikler med systemiske og narrative refleksioner over praksis og idéer til fælles inspiration

Vi er fra flere blevet spurgt om, hvilke formkrav, der er til en artikel i STOK – bladet. Egentlig er formen rimelig fri, men for at holde et vist fagligt niveau, er der alligevel visse minimumsbetingelser, der skal være opfyldt. Det har vi skitseret i følgende punkter:

1

Kort præsentation af dig selv – eller jer selv, hvis I er flere – og med billede. Og gerne med kontaktoplysninger, så du kan nås i forhold til eventuelt netværk og nærmere kommunikation og idé-udveksling om indholdet.

2 3

Overskrift og kort resume af artiklens indhold for overskuelighedens skyld.

Tydelige referencer til anvendt teori under vejs i teksten, så man som læser kan orientere sig og nemt vide, hvornår hvem taler.

Eksempelvis (White, 2007), og

ved direkte citater eksempelvis (Brinkmann, 2014, s. 62).

4

Slutteligt udførlig litteraturliste med anvendte bøger, artikler eller noter.

Man kan i forhold til selve artikelskrivningen blive inspireret af følgende link www.korax.dk/ skriv%20en%20artikel.pdf Vi kan også henvise til bogen ”Skriv Artikler” af Lotte Reinecker, Peter Stray Jørgensen og Morten Gandil.

Artikler sendes i redigerbar fil til ansvarshavende redaktør Klavs Lindequist: klavs@lindequist.dk

Mange hilsner Gunild Høeg og Klavs Lindequist

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

5

BØGER TIL INSPIRATION

Pseudo­ arbejde Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen

DENNIS NØRMARK er en dansk antropolog, forfatter, foredragsholder og kommentator. Tidligere partner og konceptualiserende chef i konsulentvirksomheden Living Institute og i dag selvstændig konsulent.

Nørmark er uddannet cand.mag. i antropologi fra Aarhus Universitet, hvor han fra 2006 til 2011 var ekstern lektor. Desuden var han i en årrække anmelder af videnskabs- og samfundslitteratur på Jyllands-Posten. I dag er Nørmark fast klummeskribent ved Politiken.

ANDERS FOGH JENSEN arbejder som selvstændig filosof, han holder foredrag, filosofiske saloner, samtaler og kurser samt skriver bøger, artikler og essays. I sine foredrag tilbyder Fogh Jensen en filosofisk vinkling af grundlæggende temaer som f.eks.

6

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

mytologi og kærlighed såvel som tidens tendenser som f.eks. inklusion og innovation. Fogh Jensen deltager ofte i den offentlige debat med et filosofisk blik på vores samtid. Pt. er han ekstern lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet.

Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.

BØGER TIL INSPIRATION

Livskunsten Filosofien om at vågne op til livet af Anders Dræby

Hvordan skal vi leve vores liv, så det bliver et godt liv?

Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.

Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er – og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores

menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.

Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden – og på dig selv.

Anders Dræby Filosof, idéhistoriker, foredragsholder, forfatter, terapeut og supervisor. PhD/DProf MHH MA BA

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

7

BØGER TIL INSPIRATION

100 myter om kærlighed og forelskelse af Jacob Mosgaard

KÆRLIGHED OG FORELSKELSE. Det er noget, vi alle kan relatere til, og to ting mange af os er usikre og uvidende om. Fra barnsben hører du myter og udsagn om kærlighed, såsom: Den man elsker, tugter man. I teenageårene får du fortalt, at forelskelse er en form for sindssyge. Og i dit voksne liv hører man om den eneste ene, eller at modsætninger mødes, og sød musik opstår. ”100 myter om kærlighed og forelskelse” går videnskabeligt og psykologisk i dybden med kærligheds- og forelskelsesmyter og undersøger emner som samliv, parforhold, singlelivet, køn og identitet. Mange af bogens myter er aldrig før blevet sat under kritisk lup, og det bevirker, at mange stadig tror på myter, som måske er forkerte.

8

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Der er ikke endegyldige svar i forbindelse med kærligheds- og forelskelsesmyter, men denne bog forsøger at komme med saglige og videnskabelige betragtninger om myter som f.eks., at vi altid falder for de samme typer, at kærligheden til vores børn er stærkere end den romantiske kærlighed, at stormende forelskelse hører ungdommen til. Måske er nogle af disse forestillinger direkte forkerte, eller er der noget om snakken? Det kan du finde svar på i ”100 myter om kærlighed og forelskelse”.

Jacob Mosgaard Forfatteren bag bogen er Jacob Mosgaard, som er psykolog og specialist i psykoterapi med voksne.

Han beskæftiger sig dagligt med samliv, kærlighed og parforhold.

Fuld af viden 1-årig narrativ misbrugsuddannelse Center for Forsorg og Behandling tilbyder en 1-årig narrativ misbrugsuddannelse, hvor du opnår viden omkring, hvordan du anvender den narrative metode i forhold til mennesker, der er ramt af misbrugsproblemer.

Målgruppen er fagpersoner med pædagogisk, social- og sundhedsfaglig baggrund, der ønsker at integrere det narrative perspektiv i deres praksis Uddannelsen indeholder otte moduler af to dage og syv træningsdage fordelt over et år. Næste hold starter 6. september 2018.

Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig på www.centerforforsorgogbehandling.dk eller ring til vores uddannelseskoordinator Lene Rørbech på tlf. 61 36 36 32.

H VA D H V I S . . .

JEG VAR EN

KONGE

DEL 2

At lege med roller og positioner i narrative samtaler med børn, der har oplevet traumer

AF

Sabine Vermeire arbejder som træner, psykoterapeut og supervisor i systemisk, narrativ kollaborativ terapi ved ”Intercatie- Acadamie VZW”, et trænings- og terapicenter i Antwerpen, Belgien. Hendes ekspertise ligger i arbejdet med børn, unge og familier i svære situationer (tilknytningsproblemer, vold, overgreb, psykiatriske problemer og traumer) og i at arbejde på kreative måder, når det bliver svært at tale. Udfordringen med at tale med børn og familier uden at reproducere overgreb eller vold, og at skabe muligheder for at opdage nye historier medførte at Sabine begyndte at lede efter nye måder at kommunikere på, der er helt anderledes end de almindelige. Sabine kan kontaktes på email: sabine.vermeire@iaac.eu

10

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

OVERSAT AF K L AV S L I N D E Q U I S T

STUDIO GRAND OUEST / SHUTTERSTOCK.COM

SABINE VERMEIRE

ROLLER

DEL 2 1. del blev bragt i sidste nummer af Systemisk Narrativt Forum

At åbne for mange stemmer

N

ÅR MAN BLIVER udsat for traumatiske oplevelser, styrter visheder sammen. De ting, som barnet var sikker på og tog for givet, er ikke længere til at være sikker på. Ofte bliver barnets responser på besværligheder ikke lagt mærke til eller anerkendt. Når et barn kan spørge ind til andres erfaringer, svære følelser, ubehagelige tanker og andres svar på svære tider, kan barnet genkende sig selv og føle sig anerkendt i sine egne måder at give svar på.

Vi kan diskutere hvilke stemmer, vi kan invitere ind i rummet til et interview eller en undersøgelse. Vi kan spørge barnet hvilke ideer, han/hun er mest interesseret i og hvis stemmer han/hun helst vil høre. Hver stemmer har en forskellig vægt, en forskellig værdi og en forskellig betydning for barnet. Vi kan lytte til rigtige stemmer og stemmer, som vi forestiller os. Vi kan invitere dem til at ”leve” i terapirummet, vi kan gå ud på gaden eller vi kan lave spørgeskemaer og sende dem rundt på internettet. Vi kan spørge alle de personer, der helt tæt på (familie og venner) eller helt fremmede; jævnaldrende eller kammerater, sovedyr eller

idoler eller folk i specifikke positioner som politi, dommere eller psykiatere.

John og jeg besluttede os for at lave en ”test sag” for at undersøge, om vi havde fundet de rette spørgsmål om Mr. Anger. Vi inviterede en af mine kolleger ind. John var kameramand og jeg var intervieweren. John tog kameraet på skulderen. Kameraet gav ham et sikkert sted, hvor han kunne lytte fra. Næsten fra begyndelsen var han overrasket over min kollegas svar: ”Selv voksne kan være ude af sig selv i vrede, gøre ting de ikke ønsker at gøre og være vrede på sig selv bagefter”.

Positionen som videnskabelig undersøger, interviewer eller kameramand giver barnet et sikkert sted, hvor det kan stå, mens det stiller de spørgsmål, som optager hans eller hendes tanker og samtidigt åbner det for muligheden for at høre anderledes og nye historier. Andre børn kan foretrække at udarbejde et spørgeskema til et glittet magasin og lave interviewene som en journalist.

Det er vigtigt at lade mere end en stemme tale og blive hørt. Dette er for at forhindre den i at blive en ny sandhed; på samme måde, bør der være mere end to, da to perspektiver kan skabe et dilemma. I stedet for bør man tilbyde mange forskellige stemmer. Når man inviterer forskellige mennesker, medbringer de forskellige realiteter og perspektiver. Dette skaber

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

11

ROLLER

frihed til at vælge og aktivere refleksion (Fredman, 1997, 2014). Viden kommer altid fra en bestemt vinkel. Vi kan bringe mange forskellige slags viden på banen for at skabe en mangestemmig polyfonisk samtale (Gergen, 1999; Vermeire, 2014). Ekspertviden og lokal viden kan få en stemme. Forskellige former for viden kan blive undersøgt. Underforstået viden og færdigheder kan bringes frem og gjort synlige.

Nogle tanker og ideer kan lettere siges eller høres fra en bestemt position.

John havde en ambition om at blive politimand, så han kunne bidrage til et mere retfærdigt samfund. Efter vi havde interviewet en del mennesker i bygningen og på gaden om Mr. Anger og samlet svarene i ”Den store Mr. Anger Undersøgelsesbog”, spurgte jeg John, om det var tilladt for politiet at blive vrede eller om de nogle gange havde besøg af Mr. Anger. Han rystede med det samme på hovedet, men han var ikke helt sikker.

Jeg foreslog at udvide vores undersøgelsesgruppe med en politimands1 stemme. For John repræsenterede politiet retfærdigheden. Han respekterede dem, men, var endnu mere fascineret af deres intentioner og svar på forskellige situationer. En politimand og en

politikvinde ville gerne komme til et interview. I mellemtiden blev John’s spørgeskema udvidet til at indeholde mange andre temaer som han var optaget af: Hvorfor blev du politimand?

Hvad var din store drøm som barn?

Hvad skal man kunne for at blive politimand?

Hvordan får du folk til at følge reglerne og lovene?

Hvad nu hvis de ikke følger dem? Hvordan har du det med straf?

Må du som politimand gerne blive bange, vred eller ked af det?

Er du nogensinde blevet bange, vred eller ked af det? Hvis ja, hvad gjorde du så?

Har du nogensinde været nødt til at skyde nogen?

Igen var John kameramand og jeg var intervieweren: interviewet tog næsten en time. Jeg bad politimanden og -kvinden om ikke at svare som ”repræsentanter for politiet” (og retten), men svare ud fra deres egne unikke erfaringer.

Sabine: Er du, som politimand nogle gange bange?

Note 1 Politiet bliver ikke i alle kontekster positioneret og oplevet som at være på retfærdighedens side. Relationer til politiet kan være komplekse og kan opleves forskelligt på forskellige steder og af forskellige samfund. At bringe politiets stemmer ind kan i nogle sammenhænge være problematisk, især hvor politiet er skredet ind overfor barnets familie. Politiet havde ikke tidligere været involveret i John og hans familie, men var kilde til fascination hos ham: Med Johns tilladelse skrev jeg til Politiets Kommunikations Center med vores spørgsmål og de var med det samme forberedt på at komme til et interview.

12

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Politimand: Helt klart! Vi er almindelige mennesker. Vi har alle de følelser, som andre mennesker har. Jeg har engang grædt, mens jeg udførte mit arbejde.

Politikvinde: Faktisk er vi nødt til at live vrede eller at græde nogle gange. Vi er nødt til at blive kede af det. På den måde kan vi forstå, hvordan andre mennesker føler det.

Sabine: Så du siger, det ikke er forbudt for en politimand at være ked af det?

ROLLER

Politimand: Overhovedet ikke. Vi vil have rigtige mennesker i politiet. Nogle gange har vi en svær sag at løse… vi er nødt til at kunne tale med hinanden.

Politikvinde: Man kan ikke tage besværlighederne med sig hjem. Så ville hovedet være fuldt af problemer og bekymringer

På dette tidspunkt begyndte John at forklare politifolkene alt om Mr. Anger og Johns forsøg på, at sende ham til Antarktis

Politimand: Vi er nødt til at tale om det. Der hjælper

Sabine: Der er en følelse, som vi er specielt opmærksomme på. Vi har allerede undersøgt den meget.

John: Ja, Mr.Anger På dette tidspunkt begyndte John at forklare politifolkene alt om Mr. Anger og Johns forsøg på, at sende ham til Antarktis. John blev så opslugt, at han glemte sin ”undersøgelsesposition”. Han lagde kameraet fra sig og begyndte at stille spørgsmålene som sig selv. Han begyndte endda at fortælle politifolkene dele af sin egen historie.

Katarsis Myerhoff (2007) fremførte at fortællinger, der bliver fortalt højt, imens der er tilhørere tilstede, er mere end tekst. De bliver en hændelse, hvor tilhøreren er mere end en passiv modtager eller dommer: tilhøreren ændrer sig ved at lytte. White (2004) forklarede, hvordan man ved at positionere tilhørerene som bevidnere (outsider witness) fører tilhøreren til nye glemte steder og kan tilbyde nye veje.

Barnet eller den unge ændrer sig mens

spørgeskemaet eller interviewet bliver fuldført: Der sker katarsis: de flytter sig fra et sted til et andet (White, 2004, p.49). Ved at blive vidne til livsdramaers magtfulde udtryk og folks responser flytter tilhørerne sig ikke kun emotionelt, men de transporteres også til et andet sted hvorfra de måske kan: Få et nyt perspektiv på deres liv, historie og identitet Få et nyt forhold til forsømte aspekter af deres egen historie Få nye meninger og erfaringer, som ikke før var forstået Tage nye skridt i deres liv, som de ellers ikke ville have overvejet Tænke ud over det, de rutinemæssigt tænker.

Børn kan inkludere forskellige stemmer, de hører og de forskellige folk, de interviewer i deres liv. Disse stemmer begynder på en måde at befolke territorierne i barnets identitet som en slags medrejsende. Interviewene skaber ”rige fortællinger”, som er alsidige, i lag, nuancerede,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

13

ROLLER

forskelligartede, polyfoniske og værdifulde. Forskellige temaer kan resonere med barnets erfaringer, men barnet vælger, hvor opmærksomheden rettes imod. Barnet lytter til det, det er mest nysgerrige på, eller det de kan forholde sig til. De skal føle sig frie til at beslutte sig for hvad der lyder mest interessant, hjælpsomt, inspirerende eller støttende. De, der er blevet interviewet, bliver medlemmer af en ”livsklub” og giver anerkendelse, genkendelse og forståelse. På samme tid tilbyder de støtte eller giver råd eller inspiration.

Barnet forbinder sig med de, der er blevet interviewet, omkring fælles temaer (White, 2004).

Disse stemmer kan også tilbyde en modvægt radikale overbevisninger eller sociale diskurser eller kritik. De kan dekonstruere stivnede ideer og tilbyde nye veje at gå. Hvert interview kan ses som et skridt i den proces, det er at blive til (Deleuze & Guattari, 2005, 2013), og enhver ny bevægelse i identiteten efter et interview som et midlertidigt resultat i den proces , det er at blive til (Evans,2008, p. 41).

Efter en hel masse interviews, konkluderede John at Mr. Anger havde en lillesøster, Miss Sadness, og Mr. Angers forældre var Mr. Disappointment an Ms. Disillusion. For John var det en lettelse at en masse folk havde mødt Mr. Anger. Oven i købet opdagede han, at hele denne familie boede i Paris. Mr. Anger var faktisk Monsieur Anger. Interviewet med politifolkene gav ham tilladelse til at føle, det han følte.

John og jeg forsatte med at dele vore opdagelser og den indsamlede viden og perspektiverne med hans mor. Vi fortsatte med at bede hende om at svare ud fra en

14

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Efter en hel masse interviews, konkluderede John at Mr. Anger havde en lillesøster, Miss Sadness, og Mr. Angers forældre var Mr. Disappointment an Ms. Disillusion

bevidningsposition. Ligesom John, følte Amy, at andre menneskers fortællinger gav anerkendelse af hendes egne erfaringer. Selv nogle ”taget-for-givet-sandheder” blev dekonstrueret, da Amy hørte resultaterne af vore interviews. En af de ting som gav respons var ideen om at ” hvis jeg havde gjort det eller det…. denne forfærdelige ting (Johns fars død) ville ikke være sket. Gennem at fortælle og genfortælle interviewene blev John og Amy mere og mere genforenet. At de på denne måde ”delte øjeblikke” hjalp Amy til ikke længere at se John som bare et traumatiseret barn eller et barn i sorg. Gennem Johns hårde arbejde begyndte Amy at lægge mærke til, at han var meget andet end det, og hun opdagede hans færdigheder og viden.

Polyfoni som anerkendelse: Stemmer tæt på og langt væk Vi kan være nødt til at undgå at stille børn direkte spørgsmål om svære følelser, ubehagelige tanker og overbevisninger, besværlig opførsel eller komplicerede tilstande, som er resultat af tidligere hændelser. Men et barn kan spørge andre mennesker om deres erfaringer og responser om vanskelige tider. Som

ROLLER

tilhører kan de få anerkendelse af deres egne responser (Walthers & Fox, 2012) Da John følte, han var på sikker grund – følte John ikke længere, at han var problemet og havde opdaget, at hans erfaringer kunne forstås af andre – blev han nysgerrig på, hvordan andre mennesker beholder eller gemmer på ting fra nogen, som er gået bort. Han var endnu ikke forberedt på at tale om sin far og det, der var sket, men han blev hurtigt optaget af at lave et spøgeskema om, hvordan man ”bevarer og gemmer ting”. Igen stillede vi spørgsmålene til nogle af folkene i bygningen. Her er en lille bid af et interview med en kollega. John var kameramand.

Sabine: Er der nogen i din familie der er døde og som du virkelig elskede?

Susan: Ja, min far.

Sabine: Hvornår skete det?

Susan: For ca. 5 år siden.

Sabine: Savner du ham sommetider?

Susan: ja meget. Nogle gange mere, nogle gange mindre. I sidste uge var det hans fødselsdag. Det var svært.

Sabine: Har du beholdt nogle af hans ting?

Susan: Jeg har et stort billede af ham på væggen i mit kontor. Nogle gange kigger jeg på billedet og han smiler til mig.

På dette tidspunkt afbrød John og begyndte at forklare, at hans far også var død, og at han også havde et billede på sit bord, hvor faren smiler.

Da vi gik tilbage til terapirummet efter 5 interviews, sagde John: ”Sabine, jeg har fundet ud af noget! Man glemmer aldrig. Jeg var bange for, at jeg ville glemme min far”. Senere

foreslog han, at jeg interviewede ham om sin far og dokumenterede det på film. Jeg indtog positionen som interviewer. John gik hen til spejlet og for at rette på sit tøj og for at være sikker på, at han ville se godt ud foran kameraet.

Sabine: Hvor længe siden er det at din far gik bort?

John: Næsten et år?

Sabine: Hvad savner du mest ved ham?

John: Den dejlige spaghetti, som han lavede..

Bagefter, med Johns tilladelse, viste jeg båndene til hans mor. John ville ikke være tilstede i rummet, mens Amy så videoen. Han var lidt bange for hendes reaktioner, men også meget nysgerrig. Amy blev meget bevæget, da hun så båndet og overrasket over, de mange tanker og følelser, som John kunne udtrykke om sine erfaringer. Hun anerkendte de ting, han sagde, og genkendte de ”gode” ting, hans far/ hendes partner bragte med sig ind i deres liv.

Det gav Amy en følelse af stolthed af sin søn at se interviewet, og bagefter begyndte hun at tage del i at lede efter det, som han ønskede at beholde om sin far, og det som han ønskede at glemme. Begge begyndte at se farens selvmord som mere end hans sidste gerning. Det falder sammen med Marnie Sather´s (2015) artikel om muligheden for at sige ” goddag, farvel eller begge dele ” som svar på tabet af en voldelig mandlig partner, som begår selvmord.

I vores søgen efter genkendende og anerkendende stemmer kan vi lege med distance og nærhed. Enhver stemme har en forskellig vægt og kan give forskellig mening til barnet.

Ofte er børn meget nysgerrige på hvad deres forældre, deres søskende eller venner tænker, men på samme tid er de nervøse for de mulige

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

15

ROLLER

svar på deres spørgsmål. De udvikler en negativ fortælling om hvad disse folk tænker, føler og oplever. For at skabe en sikker grund for barnet er det beroligende for barnet først at interviewe nogle tilfældigt udvalgte personer bare for at opdage, at deres erfaringer ”eksisterer”, og at de ikke er de eneste i hele verden, som har med problemer at gøre. I den anden fase kan vi invitere folk, der er tættere på.

De sidste er villige til at hjælpe barnet, så vi er nødt til at invitere dem til at indtage en position som ”interviewperson” og gøre det klart, at vi er interesserede i deres erfaringer, viden og færdigheder – ikke deres råd, opmuntring eller moralske taler. Vi ønsker dem ikke på ”mor”, ”far” eller ”ven” stolen, hvor de måske taler, som de plejer at gøre, og som kan fremmane de sædvanlige relationelle mønstre. Vi håber på nye, alternative, endnu-ikke-fortalte historier, så barnet bliver nysgerrigt og kan høre ting udover de dominerende ideer.

Efter at John og jeg havde interviewet en hel masse folk om de temaer, han var interesseret i, besluttede han, at det var tid til at interviewe hans mor. Han foretrak ikke at være i rummet, mens jeg gennemførte interviewet. På den ene side var han stadig lidt bange for sin mors svar. På den anden side tænkte han, at

hun ville tale mere frit og åbent, hvis han ikke var tilstede: ”Hun gemmer altid sine tårer for os”. Vi besluttede at optage interviewet og at lytte til det sammen bagefter.

Amy var ret nervøs over interviewet. Hun ville gerne gøre det ”rigtigt godt” og ”ærligt”.

Hun ønskede ikke at belaste ham. Da hun havde fulgt os gennem hele processen med at interviewe og opdage, var hun sikker på, at John kunne klare hendes svar på hans spørgsmål og de historier, hun ville fortælle. Hun begyndte at se på interviewet som en betydningsfuld gave til ham, hvor hun kunne give noget til hans liv.

I interviewet fortalte Amy om kompleksiteten og modsætningsfyldte betydninger af sine erfaringer, ligesom hun fortalte om sine håb og drømme for sin søn. Interviewet og Johns genfortælling af det gjorde delte historier synlige og tilbød en fornemmelse af genforening mellem dem.

De besluttede sammen at være mere opmærksomme på Monsieur Anger og Miss Sadness.

Om at dokumentere undersøgelsesresultaterne

Interviews eller svar på spørgeskemaer kan optages og dokumenteres, så barnet eller den unge kan genlæse eller genlytte eller kigge på ordene, ideerne og responserne i interviewene igen.

Efter et interview kan det nogle gange være svært for Når vi tager en anden rolle, barnet at huske ordne, idekan det blive lettere for barerne eller udtrykkene, som den, der bliver interviewet, net at anerkende et problem, brugte. Ved at optage dem at tilslutte sig en bestemt ide kan de gentagne gange eller være meget skeptisk overveje de erfaringer, tanker og følelser, som de får, mens de ser optagelsen,

16

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

ROLLER

tage stilling til dem og danne nye betydninger.

(Fox,2003; White, 1995).

Optagelserne giver også en fremstilling af det arbejde, som barnet har gjort, og de opdagelser det har gjort. De hjælper med til bedre at kunne uddrage den tilegnede viden, dele den med andre mennesker, og have nye samtaler om det (Vermeire, 2009). Optagelserne giver børn lov til at tilbyde deres indsamlede visdom, færdigheder og viden til andre. Dette er en meget mere aktiv og foretrukket position for barnet meget anderledes end den position, de havde i starten, som et barn der behøvede terapi og et barn der behøvede hjælp.

Gennem alle de interviews havde John en undersøgelsesbog, som han skrev vore data ned i: De vigtige historier, som folk fortalte, sætninger de brugte og de erfaringer, de delte.

Den bog hed: ”Den store bog om uretfærdighed”. Efter interviewene om Mr. Anger og følelser, skrev John også en lille kronik om historien og Monsieur Anger, som bor lige ved siden af Eiffeltårnet i Paris.

Johs tegning af Monsieur Anger og hans familie

Definerende ceremonier, hvor der deles opdagelser, undersøgelses­ data og viden White (2006a) og andre (Denborough, 2008; Morgan, 2000) har påvist vigtigheden af ritualer og fejringer som betydningsfulde skridt på en rejse væk fra problemhistorien til en ny foretrukken historie version af livet. Ved at give et publikum til opdagelserne og de nyfundne ideer kan ritualer ændre sig til at være en kollektiv begivenhed, som bringer folk, der har tumlet med de samme slags sociale problemer, sammen med dem, der bekymrer sig om barnet. Det kan være et sted, hvor man begynder at ”sprede nyhederne”; hvor man deler ”insider viden”, som er blevet indsamlet og som på hjælpsomme måder forbinder børns liv med andres liv. Barnet bliver ikke alene genforenet med det, der er vigtigt i hans eller hendes liv og med personer, der er vigtige for ham eller hende, men også med det samfund, hvor barnet hører til.

Efter alle interviewene og alle spørgeskemaerne var blevet gennemført, al informationen var blevet samlet i en bog, og tegningerne i en mappe, besluttede John og jeg, at tiden var kommet til at organisere en ”dimissionsaften”, som også indeholdt en tale. John var blevet en top-interviewer og kameramand og en endnu bedre undersøger, som var specialiseret i følelser og uretfærdighed.

Det var blevet tid til at præsentere vore resultater for de folk, vi havde interviewet, for Johns familie og venner og til alle de var interesserede i emnet. Ved ceremoniens afslutning fik John et ”diplom”.

Kortet over polyfonien Gennem mine erfaringer med at arbejde med børn og unge, der har været udsat for traumer, og mine forsøg på at finde måder at gribe ind på uden at reproducere vold eller overgreb og

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

17

ROLLER

uden at tvinge dem til at tale, har jeg udviklet en slags kort til at invitere andre stemmer ind i vore samtaler.

Eksternalisering af problemet, dilemmaet, følelsen eller tanker (noget som holder barnet beskæftiget) Introduktion af ideen om at lave et spørgeskema eller et interview Indsamling af forskellige spørgsmål om: Om personen kender til eller genkender problemet eller dilemmaet Om problemets karakter, hvordan det viser sig og driller den andens liv Om problemets historie i personens liv og dets effekter på følelser, tanker, handlinger relationer og identitet.

Om personens responser, viden og færdigheder Hvordan personen positionerede sig mod problemet Om den rolle begrænsninger og sociale diskurser har Refleksioner over spørgsmål Hvordan tror du folk vil svare?

Afprøve spørgeskemaet med en ”testperson” Hvilke roller og positioner kan vi tage?

Vil vi foretage interviewene på mail eller personligt?

Hvem vil vi interviewe? (voksne, børn, kendte eller ukendte personer) Om at lytte efter instruktioner fra et barn: Hvad tiltrækker din opmærksomhed? Hvad gør dig nysgerrig? Hvad lyder interessant? Er det genkendeligt eller helt nyt?

18

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Interviewene Ikke et, ikke to – mindst tre Refleksioner om interviewene Hvad giver genklang, overrasker, forbløffer Nye/alternative fortællinger, anerledes erfaringer, nye ideer, nye perspektiver Begrænsninger, forpligtelser, stærke overbevisninger, sociale/kulturelle diskurser som du kan genkende Hvor tager dette dig og dine erfaringer hen?

Hvad ønsker du at tage med dig?

Mulighederne i at lege med roller, positioner og interviews Hvad der kan eller må blive sagt eller gjort af et barn, dets forældre og terapeuten er socialt bestemt. Terapirummet er fyldt med spejle af sociale og kulturelle diskurser, som farver de betydninger der tillægges terapeutiske samtaler.

Hvad enten vi lader som om vi er konger eller loyale undersåtter eller træder ind i nye roller som undersøgere, vil legen med roller og positioner åbner rum for at afvige fra konventionen: Det man bør gøre og ikke bør gøre i følge de sociale diskurser bliver sat på hold, og vi kan lege med rammerne af terapi for at skabe en ny relationel kontekst, som tilbyder nye muligheder. Tilgangen tillader en mere samarbejdende indstilling, hvor terapeuten er decentreret, men har indflydelse. Vores tilbøjelighed til at ”hjælpe barnet”, at forandre dem, eller at lære og vise dem ting holdes på afstand. Når vi tager en anden rolle, kan det blive lettere for barnet at anerkende et problem, at tilslutte sig en bestemt ide eller være meget skeptisk og stille spørgsmål, som ellers ikke ville blive stillet. Dette åbner veje at gå videre ad mod genforening.

ROLLER

RE FERENCER Boekhorst, F. (2003). Duivelse spiralen [Devilish spirals]. Deventer, Holland: GGNetWarnsveld.

Deleuze, G., &Guattari, F. (2004).

Rizoom: eeninleiding [Rizome: an introduction]. Utrecht, Holland: Spreeuwlibertaireuitgeverij.

Deleuze, G., &Guattari, F. (2013). A thousand plateaus. London, England: Bloomsbury.

Denborough, D. (2008). Collective narrative practice. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

Evans, F. (2008). The multivoiced body: Society and communication in the age of diversity. New York, NY: Columbia University Press.

Fox, H. (2003). Using therapeutic documents: A review. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (4) 26–36.

Fredman, G. (1997). Death talk: Conversations with children and families. London, England: Karnac.

Fredman, G. (2014). Weaving networks of hope with families, practitioners and communities: Inspirations from systemic and narrative approaches.

International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (1), 33–44.

Freeman, J., Epston, D., &Lobovits, D. (1997). Playful approaches to serious problems: Narrative therapy with children and their families. New York, NY: W. W. Norton.

Gergen, K. (1999). An invitation to social construction. London, England: Sage. Jenkins, A. (2005). Making it fair: Respectful and just intervention with disadvantaged young people who have abused. In M. C. Calder (Ed.), Children and young people who sexually abuse: New theory, research and practice developments (pp. 98–113). Lyme Regis, England: Russell House.

Jenkins, A. (2009). Becoming ethical: A parallel, political journey with men who have abused. Lyme Regis, England: Russell House.

Madsen, W. C. (2007). Collaborative therapy with multi-stressed families (2nd edition). New York, NY: Guildford.

Morgan, A. (2000). What is narrative therapy? An easy-to-read introduction.

Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

Myerhoff, B. (2007). Stories as equipment for living. In M. Kaminsky & M. Weiss (Eds.), Stories as equipment for living: Last talks and tales of Barbara Myerhoff (pp. 17–27). Ann Arbor, MI: University of Michigan Press.

Ncube, N. (2006). The tree of life: Using narrative ideas in work with vulnerable children in South Africa.

International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (1), 3–16.

Rober, P. (1999). Reflections on ways to create a safe therapeutic culture for children in family therapy. Family Process, 37(2), 201–213.

Sather, M. (2015). Saying hullo, goodbye, or both? Multi-storied remembering practices to assist women in the transition after the loss of a male partner to suicide. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (2), 42–50.

Sather, M., & Newman, D. (2015).

Holding our heads up. Sharing stories not stigma after losing a loved one to suicide. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (2), 14–40.

Smith, C., &Nylund, D. (1997).

Narrative therapies with children and adolescents. New York, NY: The Guilford Press.

Vermeire, S. (2009). You’ve got mail. Werken met therapeutischebrievenendocumenten [Working with therapeutic letters and documents]. Systeemtheoretisch Bulletin, 27, 317–335.

Vermeire, S. (2011). Narratievewegen tot herstel, het interview alstherapeutischemethode [Narrative ways to recovery, the interview as therapeutic method].

Systeemtheoretisch Bulletin, 29(2), 123–142.

Vermeire, S. (2014). Ethiek [Ethics]. In A. Savenije, J. Van Lawick, & E. Reijmers (Eds.). HandboekSysteemtherapie.

Utrecht, Holland: De tijdstroom.

Vermeire, S. (2016). Wat alsikkoningzouzijn? Spelen met rollen, positiesen interviews bijkinderenenjongerennaingrijpende of traumatischeervaringen [What if I were king? Playing with roles, positions and interviews with children and youngsters who experienced stressful and traumatic life events].

Systeemtherapie, 28(2), 132–148.

Vetere, A., & Dowling, E. (Eds.). (2005).

Narrative therapies with children and their families: A practitioner’s guide to concepts and approaches. London, England: Routledge.

Walthers, S., & Fox, H. (2012).

Narrative therapy and outsider witness practice. Teachers as a community of acknowledgement. Educational and Child Psychology, 29(2), 10–19.

Weingarten, K. (1998). The small and the ordinary: The daily practice of a postmodern narrative therapy. Family Process, 37, 3–16.

White, M. (1995). Re-authoring lives: Interviews and essays. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

White, M. (2004). Narrative practice and exotic lives: Resurrecting diversity in everyday life. Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

White, M. (2006a). Working with people who are suffering the consequences of multiple trauma: A narrative perspective. In D. Denborough, (Ed.), Trauma: Narrative responses to traumatic experience (pp.

25–85). Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

White, M. (2006b). Children, trauma and subordinate storyline development. In D. Denborough (Ed.), Trauma: Narrative responses to traumatic experience (pp. 143–165).

Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

White, M. (2007). Maps of narrative practice. New York, NY: W. W. Norton.

Winslade, J., & Williams, M. (2012).

Safe and peaceful schools: Addressing conflict and eliminating violence.

Thousand Oaks, CA: Corwin.

Yuen, A. (2007a). Young men and violence: For the love of mothers. In A. Yuen & C. White (Eds.), Conversations about gender, culture, violence and narrative practice: Stories of hope and complexity from women of many cultures (pp. 181–193). Adelaide, Australia: Dulwich Centre Publications.

Yuen, A. (2007b). Discovering children’s responses to trauma: A response-based narrative practice.

International Journal of Narrative Therapy and Community Work, (4), 3–18.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

19

BOGANMELDELSE

Robust skrøbelighed En anmeldelse af ’Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab’ A F C A N D. P S YC . JACO B H ØV R I N G O L S E N

D

ET AT VÆRE robust eller udvise robusthed er noget, som i disse tider præger vores tilgang til arbejdsmarkedet. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem stillingsannoncer, hvor der specifikt søges efter ’robuste medarbejdere’, ligesom at der både implicit og eksplicit hersker en forventning til arbejdspladsernes ledere, at de udviser et robust lederskab. Men hvis vi stopper op og spørger os selv, hvad denne robusthed egentlig udspringer af – er det så nødvendigvis positivt endsige konstruktivt for en arbejdsplads og dens kollegiale klima, at vi dyrker denne robusthed?

20

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Hvad sker der, hvis ledere gør plads til robusthedens modsætning, skrøbeligheden, i deres lederskab?

Disse spørgsmål udgør det centrale tema for forfatter og filosof, Ole Fogh Kirkebys nye bog, ’Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab’.

Kirkeby kritiserer det som han opfatter som en tendens til at gøre robusthed som et kerneelement af godt lederskab.

Kirkeby mener således, at selve robusthedsbegrebet er med til skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor medarbejdernes og ledernes evner til at håndtere arbejdspres og stress i høj

BOGANMELDELSE

grad internaliseres og som konsekvens gøres til noget skamfuldt. Set i det lys, mener Kirkeby at robusthed fører til et fatalt ledelseskoncept, fordi den robuste leder, i kraft af at være nødsaget til at presse sig selv og sine medarbejdere, mister følingen og fornemmelsen for sine medarbejdere, kulturen på arbejdspladsen og organisationens position i samtidens strømninger. Dette skaber både angst og mistillid.

Kirkeby fremhæver derfor vigtigheden i at være i kontakt med sin skrøbelighed, fordi det skrøbelige menneske netop er opmærksom på de følelsesmæssige markører i de aktuelle kontekster og dets egen relationelle betydning i forhold til sine medmennesker, deres interesser og behov. Den skrøbelige leder er en, som har modet

til at fornemme sine medarbejdere og tør tage chancer og italesætte menneskelige problematikker.

Kirkeby argumenterer for, at der netop ud fra denne skrøbelighed vokser en langt mere konstruktiv form for robust lederskab.

Kirkebys bog præsenterer en række kritiske refleksioner over, hvad betydning det egentlig har for vores arbejdsmarked på længere sigt, når vi skaber en forventning om robusthed hos hinanden på vores arbejdsplads. Bogen er først og fremmest skrevet til ledere, og herfra skal lyde en opfordring til dem om at lade deres egen rolle udfordre. Men er man generelt ved at være mættet af robusthed som buzzword i den offentlige samtale, er Kirkebys bog bestemt også en gennemlæsning værd.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

21

DANSEN MELLEM PROBLEM OG HJÆLP I

FAMILIE TERAPI KIMMIE HÜTTEL P S Y KOT E R A P E U T M P F A N S AT S O M FA M I L I E T E R A P E U T I A L B E R T S L U N D K O M M U N E

22

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

DREPICTER / SHUTTERSTOCK.COM

AF

FAMILIETERAPI

— Kom, lad os danse!

F

ORUD FOR disse tanker over betyder det, at der kan være flere faggrupper mit familieterapeutiske virke involveret i samarbejdet omkring familiens arligger der mange års møder bejde med problemet. med familier og fagfolk. Her mange år efter min familieteDet skal give mening for dem, det handler om rapeutiske debut møder jeg stadig nogle udfordringer i beDet kan være en vanskelig øvelse at skabe skrivelserne af problemer, og i beskrivelserne forståelse for, hvad Familieterapien kan tilaf hvordan familien skal/bør hjælpes. Egentlig byde, da Familietarapien er en forholdsvis ny er jeg mest opmærksom på, hvad dette kan tilgang til familiearbejdet i Danmark. Familietebetyde for det familieterapeutiske arbejde og rapien kan være funderet i mange forskellige ikke mindst på, hvad det kan betyde for familipraktiske og teoretiske referencerammer. Jeg en, som er hovedpersovil i det følgende komnerne i beskrivelserne. me nærmere ind på, Det er hovedpersonerne, hvordan familieterapien der er anledningen til, kan blive forstået i et at jeg og andre fagfolk systemisk og narrativt træder ind på familiens perspektiv, som er det Familieterapien ser jeg scene med hver vores grundlag, jeg i et komsom en forandringsproces, forståelser af problemer munalt regi arbejder ud hvor jeg som terapeut og tilbud om hjælp – den fra. er den, der faciliterer ”rette hjælp”.

Hvad vil det sige at Med illustrationen arbejde med familier ud processen, og forældrene på næste side forsøger fra et familieterapeuer dem, der trækker i jeg at holde mit fokus tisk perspektiv? Genarbejdstøjet på den del af hjælp til nem de sidste mange familien, der handler om år har jeg i mødet med den familieterapeutiske andre fagfolk mødt indsats. Til tider kalder problemet på flere og/ flere forskellige bud på, hvad Familieterapi eller andre indsatser end den familieterapeukan tilbyde, og hvilken teori Familieterapien tiske, hvilket figur 1 viser (se side 24). I praksis er funderet i. Men hvad er det for en praksis,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

23

FAMILIETERAPI

jeg som familieterapeut praktiserer? Jeg kan vælge at forklare Familieterapien ud fra forskellen mellem Familieterapi og Pædagogik.

Jeg vælger her at forholde mig til, at der kan være forforståelser om det at samarbejde med andre mennesker, som kan være divergerende eller forstyrrende for processen i Familieterapien. Familieterapien ser jeg som en

Figur 1

forandringsproces, hvor jeg som terapeut er den, der faciliterer processen, og forældrene er dem, der trækker i arbejdstøjet. Processen lykkes bedst, hvis det enkelte familiemedlem imødekommes og bliver forstået i deres eget oplevelsesunivers. Når en familie ikke trives, og omgivelserne får fokus på dette, opstår der et rum, hvor de forskellige menneskesyn

Hvad kalder problemet på?

Barnets/ familiens

trivsel

PROBLEM

Hvad kalder problemet på?

Familieterapeutisk indsats

Pædagogisk indsats

Relationsarbejde

Daginstitution

Forandringsarbejde

Pædagogisk støtte i hjemmet

Både familiens og det faglige netværk …

Støtte/kontaktperson til ung eller familien Frivillige Både familiens og det faglige netværk

Sundhedssystem­ ets indsats Psykologisk indsats Psykiatrisk indsats Læge Misbrugsbehandling Sundhedspleje

Praktisk indsats Rengøringshjælp Bostøtte Lektiehjælp Familiens netværk Frivillige …

…

...

HJÆLP

24

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

FAMILIETERAPI

og teorier kommer i spil. Disse forskellige menneskesyn er ofte funderet i det, som den enkelte Jeg håber, at jeg med denne artikel kan fagperson selv er (ud)dannet i, være med til at få sat Familieterapien på og de er derfor ikke nødvendigdagsordenen, der i en kommunal praksis vis identiske med familiemedogså har noget at tilbyde familier, som lemmernes oplevelser og opbøvler med at kunne håndtere livets udforfattelser af problemet. Jeg tror, dringer, og som kan opleve, at problemerat det kan være noget alment ne er blevet uløselige og dermed svære at at forsøge at finde mening og håndtere. forståelse for, hvordan det er muligt at hjælpe andre. Desværre er det ikke altid hverken hjælpsomt for hovedpersonerne begrebet hjælp et centralt issue, da det ikke al(familien) eller terapeuten, der har til opgave at tid er familien selv, der henvender sig for at få tune sig ind på familien, for sammen at finde hjælp, men andre i barnets omgivelser. Det vil deres foretrukne måde at løse problemer på. sige, at der er andre, der har lagt billet ind på, Her er det væsentligt at pointere, at det ikke hvad problemet er, og hvilken hjælp familien er min måde at leve mit liv på, der hjælper fahar brug for (Brinkmann, 2014). Ideer om hjælp milien, men familiens egen måde. En af Familietager sig forskelligt ud, alt efter hvilken traditerapiens fornemmeste opgaver er at forsøtion den enkelte professionelle er (ud)dannet ge at kunne forstå et andet menneske ud fra i. Spørgsmålet er hvad ”den gode hjælp” er, og den måde, det andet menneske foretrækker hvad den ”rette” hjælp er? Jeg møder dagligt at leve sit liv på. Det vil være både begrænforskellige perspektiver forankret i diskurser sende og grænseoverskridende at påføre et om hjælp og antagelser om det familieteraandet menneske min foretrukne måde at leve peutiske arbejde, som læner sig op ad andre på (Hagelquist, 2012). Når et andet menneske traditioner end det familieterapeutiske virke, ikke trives og har brug for hjælp, er det mender er funderet i de systemiske og narrative neskeligt at ville hjælpe og have en intention tilgange. Jeg håber, at jeg med denne artikel om, at den anden må trives, og smerten skal kan være med til at få sat Familieterapien på lindres. Familieterapien kan være et tilbud til dagsordenen, der i en kommunal praksis også familien om at finde en vej, der både er hjælphar noget at tilbyde familier, som bøvler med som og giver mening for dem, det handler om. at kunne håndtere livets udfordringer, og som Det kan være, at der i første omgang er behov kan opleve, at problemerne er blevet uløselifor en anden hjælp end Familieterapi, (se fig. 1). ge og dermed svære at håndtere. Når det sker, Det kunne for eksempel være en pædagogisk er spørgsmålet om en god hjælp og den rette støtte eller bostøtte. hjælp relevant. (Se figur 1). For at finde frem til en indsats i forhold til problemet tænker jeg, at ”Den gode og den rette hjælp” det er relevant at se lidt nærmere på tilgangen Da Familieterapien i mit regi er et kommunalt til et problem. tilbud til familier, der har brug for hjælp, bliver

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

25

FAMILIETERAPI

Hvad er problemet?

Familieterapien er en praksis, som har barnet, men også Det, Familieterapi handler om, er at forældrene i fokus. Forældresætte gang i en proces, i en afgrænset, ne kommer i fokus, da de er aftalt ramme, der som udgangspunkt de vigtigste voksne i barnets liv. Det er forældrene, gør det muligt at stoppe op og se på, der skal skabe de forandrinhvor langt processen er i forhold til de ger, som støtter barnet i at vanskeligheder, familien kommer med. trives og mestre livet. Alle i familien kan bidrage til trivslen, når der arbejdes specifikt med problemet. Her har alle deres eget perspektiv i at kan familien få brug for hjælp. Forforståelsen skabe forandringer, og dermed har alle, inklusiaf, hvordan problemet kan være opstået, og ve barnet, en opgave i forandringsprocessen. hvordan der kan gives ”den rette hjælp”, rejser Forandringsproces har til hensigt at opløse mange spørgsmål og ideer om, hvad et godt eller gøre problemet mindre med det formål at børneliv er. Hvad vil det egentlig sige at mestre fremme trivslen i familien. Det er ikke den ensit liv? Hvad definerer ”god nok trivsel”? Hvilke keltes opgave at arbejde med problemet, men forventninger er der til forældreskabet? den enkeltes opgave at bidrage til det arbejde, der giver styrken til den forandring, der gør det At bevare gensidigheden, muligt mestre livet på en for familien tilfredsmed fokus på problemet stillende måde. Problemet ligger imellem famiI et systemisk perspektiv er der mange sandliemedlemmerne, som noget der forhindrer eller heder og mange måder at forstå problemer og vanskeliggør familiemedlemmernes velbefinverden på. Hvis det skal lykkedes at have fældende. Det er derfor familien, der som en samles fokus på opgaven omkring familiesamarlet enhed arbejder for, at barnet kan udvikles bejdet, kan det være nødvendigt at afstemme optimalt. Barnet er afhængig af forældrene, og de mange perspektiver og bevare respekten barnet er afhængig af, at forældrene er i stand for de forskellige interessenter i arbejdet. Det til at drage omsorg for og opdrage barnet på er ikke mindst nødvendigt at bevare respeken måde, så barnet i tilstrækkelig grad kan ten for den, der står med problemet og beder fungere i de forskellige arenaer, barnet skal om hjælp. I praksis vil det betyde, at alle de begå sig i, med de vilkår og betingelser barinvolverede har fokus på egen opgave i arnet vokser op med i øvrigt. Problemer opstår bejdet, og at familien får en oplevelse af et i relationerne til de vigtige voksne omkring fællesskab omkring problemet og problemets barnet, og på et tidspunkt kan familien opleløsning. Dette vil i et familieperspektiv betyve, at problemerne bliver uhåndterbare (Anderde, at familien kan få en oplevelse af ikke at son, 2012). Når uhåndterbarheden melder sig, stå alene. Det kan også betyde at forældrene

26

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

FAMILIETERAPI

til andre. Problemets karakter kan være afgørende for perspektivet i processen. Der er ikke noget entydigt svar på, hvor lang tid en proces tager, da det er vanskeligt at beskrive og finde mening i, eller forståelse for, problemet og dets effekter i familien. Der er ikke tale om et problem, der kan tilskrives at være det samme over tid og sted, og som kan defineres som en konkret ting eller sygdom, der kan løses ved et kvikfix. Det, Familieterapi handler om, er at sætte gang i en proces, i en afgrænset, aftalt ramme, der som udgangspunkt gør det muligt at stoppe op og se på, hvor langt processen er i forhold til de vanskeligheder, familien kommer med. Når der stoppes op, bliver det muligt for det enkelte familiemedlem og terapeuten, at se effekterne af samarbejdet. Der begynder her at tegne sig et billede af, at Familieterapi kan defineres som relationssamarbejde og At finde vej i problemerne forandringsarbejde. Ved at gøre barnet til den, Det kan være en langder ejer problemet, vil sommelig proces at Der er ikke noget familieterapeuten få nå i mål med håndterentydigt svar på, hvor vanskeligt ved at arbarheden af det prolang tid en proces tager, bejde med relationerblematiske og svæda det er vanskeligt ne, dvs. med familien, re, da det kan være at beskrive og finde der hvor problemet er både vanskeligt og opstået, eller der hvor komplekst at finde vej mening i, eller forståelse problemet viser sig. i problemet. Foranfor, problemet og dets Hvis barnet er den, der dringer er noget, der effekter i familien. er ejer af problemet, kan tage tid, og der er kan barnet også bliforskellige tempi i at ve defineret, som den arbejde med probleder er problemet. Bliver barnet defineret som mer. På samme måde er et problems opståen problemet, kan det bringe barnet i en situaogså noget, der har taget tid og først bliver til tion, hvor det kan få oplevelsen af at føle sig et problem, når den enkelte har en oplevelse anderledes end andre, og at der er noget galt af, at noget er blevet til et problem i relation kan få en oplevelse af at føle sig anderledes og umyndiggjorte og i sidste ende føle sig inkompetente som forældre. I et udviklingsmæssigt perspektiv er det væsentligt at blive mødt med gensidighed og ligeværdighed i tillid til, at det kan lykkedes at skabe de forandringer, der øger familiernes trivsel. Hvis det skal lykkedes for familien at skabe forandringer, stiller det nogle krav til terapeuten om at kunne møde familien med tillid, gensidighed og håb for, at processen kan lykkes. For at kunne skabe de bedste betingelser for udvikling og forandring, skal konteksten for indsatsen med familien være klar og tydelig og afstemt med det enkelte familiemedlem. Når forældrene oplever at blive set, hørt og forstået, vil barnet få en fornemmelse af, at forældrene har øje for, hvad der er godt for barnet (Hagelquist, 2012).

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

27

FAMILIETERAPI

med ham/hende. Barnet kan også føle at det er ”udstødt” af fællesskabet. Barnet kommer her til at stå alene med vanskelighederne. Hvis barnet af sine omgivelser, herunder forældrene, er blevet stigmatiseret som et problembarn, kan det blive vanskeligt for omsorgsgiveren at give adækvat støtte og omsorg for barnet.

I værste fald kan det også få den konsekvens at fratage forældrene forældreskabet og muligheden for på sigt at arbejde for at finde en løsning på familiens mistrivsel. I et familieterapeutisk perspektiv er det aldrig barnet, der er problemet. Barnet reager og responderer altid på det, det møder i relation til andre ud fra de forudsætninger, barnet har. Det er ikke muligt, at leve livet alene og uafhængig af andre. Der er vidt forskellige måder at forholde sig til problemer på, alt efter hvilket perspektiv problemet forstås i. I en systemisk forståelse er problemer noget, der opstår i fællesskaber og i de relationer, barnet indgår i. Det er derfor også i fællesskabet, problemet kan løses eller mestres. Det kan somme tider være svært for forældrene at støtte deres barn i vanskelighederne. Forældrene kan i sådan en situation blive, det jeg vil kalde, hjemmeblind. Problemet kan opleves som uløseligt, og som noget der kører i ring. Det er i dette perspektiv nødvendigt at bringe problemet i spil, da det er problemet, der er problemet og ikke personen (White, 2007). Problemet er opstået i samspillet og ikke i barnet. Jeg tror, at det er her, at nogle familieterapeutiske tilgange kan adskille sig fra andre terapeutiske traditioner, der kan have mere fokus på, at det er individet, der ejer problemet, og derfor skal løses individuelt. Der kan være problemer, som den enkelte også kan have behov for at arbejde individuelt med, da der kan være nogle livsomstændigheder,

28

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

der kalder på helt specifikke former for hjælp.

I et børneperspektiv tænker jeg, at det til en hver tid er barnets vigtigste voksne/ forældrene, som skal støtte og give barnet omsorg i arbejdet med det problematiske. Forældrene er de eneste, der kan støtte og drage omsorg for barnet og dermed hjælpe barnet til at kunne leve med eller reducere problemet, også der hvor det kræver hjælp og støtte til forældrene, som det gør i familieterapien.

Forældreskabet, burderne og hjælpen til ”det gode liv” Det at arbejde med forældreskabet i Familieterapien rejser nogle spørgsmål om, hvordan jeg som forælder opdrager mit barn til dels at kunne tage del i og dels at være en del af et samfund og en kultur. Som ved så mange andre spørgsmål, der handler om det eksistentielle og det gode liv, er der ikke et entydigt svar eller en entydig måde at forholde sig til det på (Brinkmann, 2016). De diskurser, der er i samfundet om det gode liv, øver indflydelse på familiens hverdagsliv. I familieterapien kommer det somme tider til udtryk som ”jeg bør kunne, eller jeg bør gøre”. For de fleste af os er det imidlertid svært at efterleve burderne. I familieterapien arbejdes der med det nære, og de ønsker familien selv har om at leve et godt liv. Hvis det enkelte familiemedlem får en fornemmelse at være ladt alene i verden, som burderne kan komme til at bidrage med, kan livet blive svært. Det kan blive svært at have øje for at kunne skabe nogle andre betingelser for trivsel. Burderne kan efterlade familien i en fornemmelse af at skulle arbejde for noget uopnåeligt og dermed komme til at føle sig magtesløse. Endvidere kan familien få en fornemmelse af ikke at kunne leve op

FAMILIETERAPI

andre, har barnet brug for de nære voksne. En lærer eller en pædagog kan have stor betydning for barnet, når barnet er i institution eller skole. Forældre, som arbejder på at skabe de mest optimale opvækstbetingelser for barnet, er ligesom lærerne og pædagogerne de voksne, der kan gøre den forskel, der skal til for at støtte barnet. Familieterapeutens vigtigste opgave bliver at samarbejde med forældrene om at styrke forældreskabet og invitere barnets lærere og pædagoger ind i samarbejdet (White, 2007). Hvis forældreskabet er styrket, skaber det de bedste forudsætninger for, at barnet får de bedste opvækstbetingelser. Dette kalder på nogle forskellige tilgange til barnet. For forældrenes vedkommende arbejdes der i Familieterapien med forældreskabet, familieskabet samt børnelivet i lyset af både et relationelt og et forandringsmæssigt perspektiv. Lærerne arbejder bl.a. med barnets skoleliv, herunder kammeratskaber og læring, og daginstitutionen arbejder bl.a. med kammeratskaber, læring og omsorg. For at arbejdet kan lykkes, og der kan skabes et fælles fokus, er der brug for at få alle de forskellige fagligheder i spil. Familieterapeuten har til opgave at gøre konteksten tydelig for familiearbejdet. Det vil sige at være tydelig og gennemsigtig i, hvad terapeuten tænker, og Forældrene er de eneste, der kan støtte hvordan terapeuten vil gribe opog drage omsorg for barnet og dermed gaven an i samarbejde med det hjælpe barnet til at kunne leve med enkelte familiemedlem. Ved at eller reducere problemet, også der hvor sætte rammen for den enkelte det kræver hjælp og støtte til forældresamtale/aktivitet sikres kontine, som det gør i familieterapien. nuiteten i familiesamarbejdet.

Inden familien trækker i arbejdstøjet, foreligger der nogle

til forventningerne om at leve ”det gode liv”.

Når forældrene ikke trives, påvirker det både barnets trivsel og barnets omgivelser. For barnets vedkommende kan det komme til udtryk i familien, i børnehaven, i skolen eller i samværet med andre børn. I nogle tilfælde når problemerne at blive så bekymrende, at forældrene, lærerne eller pædagogerne henvender sig til myndighederne for at underrette om, at der er et barn, der ikke trives. Det er her, spørgsmålet om hjælp melder sig. Hvad kunne en hjælp være? Barnet er afhængig af sine forældre og af pædagogen eller lærerne, der er omkring barnet i barnets hverdag. Set ud fra et familieterapeutisk perspektiv er det derfor væsentlig at inddrage alle de vigtige voksne omkring barnet i arbejdet for at bidrage til at skabe de forandringer, der skal til for at hjælpe barnet.

Des flere der i barnets netværk, der har fokus på og kan bidrage med barnets trivsel, desto mere effektfuld bliver indsatsen. Da barnet reagerer på noget i sine omgivelser, eller reagerer fordi det endnu ikke er helt afstemt med

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

29

FAMILIETERAPI

foreligge nogle negative identitetskonklusioner (White, 2007) om barnet og nogle gange også om forældrene, hvilket jeg tilskriver diskursen om ”det rigtige liv”. I de børnefaglige underDe forskellige beskrivelser om ”det rigtige liv” søgelser, som jeg tænker er øjebliksbilleder i undersøgelsesøjeblikket, beskrives familien ud Når jeg møder en familie i kommunalt regi, er fra multiple problembeskrivelser og ud fra fordet på baggrund af en socialfaglig undersøgelskellige forestillinger om hjælp. Familieterapien se, der konkluderer, at der er behov for foranhar til opgave at nuancere og udvide forståstaltningen familiebehandling. Den socialfaglielsen af problemer og måder at kunne handle ge undersøgelse indeholder beskrivelser af de forhold i familien, som socialrådgiverne spørog forholde sig til dem på, samt at afstemme med familien hvad der er relevant at arbejde ger ind til og undersøger ud fra de kriterier, der med. Det skal først og fremmest give mening ligger til grund for udfærdigelsen af undersøfor dem, der trækker i arbejdstøjet, hvilket er gelsen. Konklusionen på undersøgelsen kan forældrene. Dette arbejde tager den tid, det således pege i retning af en foranstaltning, der skal tage, da al forandringsarbejde er langbygger på forskellige beskrivelser foretaget af sommeligt og bliver til i processer. I et famiblandt andet socialrådgiver, lærer, pædagog, lieterapeutisk perspektiv er det ikke muligt at forældre og eventuelt barnet selv. I disse begøre forældreskabet for forældrene. Forældreskrivelser ligger der nogle udsagn, som tegner skabet påhviler forældrene selv. Det betyder i et billede af et barns identitet men også ofte praksis, at der for terapeuten ligger en opgave forældreskabets identitet. I et familieterapeutisk perspektiv kan det være nogle tyni at støtte forældrene til at være gode nok forde beskrivelser af forældreskabet, og der kan ældre, i forhold til at kunne drage omsorg for barnet. I barnets perspektiv ville det at gøre forældrenes arbejde for dem være at devaluere hans/hendes forældre. Barnet er dybt afhængig af sine forældre og er afhængig af at have tillid til, at forældrene er i stand Familieterapien har til opgave at nutil at støtte og drage omsorg for det. Hvis forældreskabet ikke ancere og udvide forståelsen af prokan bære, og barnet er i fare, er blemer og måder at kunne handle og der tale om andre indsatser end forholde sig til dem på, samt at afstemFamilieterapi, da barnet først me med familien hvad der er relevant og fremmest skal sikres, fx hvis at arbejde med. der er tale om overgreb i familien. Der kan også være tale om beskrivelser fra omgivelserne. Dem vil jeg, i det følgende, se nærmere på.

30

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

FAMILIETERAPI

via sproget, bliver dermed en magtfuld faktor psykiatriske diagnoser hos forældrene, der for i relationen til andre. Med det sidste in mente en periode sætter omsorgskompetencerne ud holder ethvert menneske et andet menneskets af spil. Eller der kan være tale om massivt misliv i sine hænder, som der skal tages vare på. brug og vold.

Dermed er det hverken lige gyldigt eller ligeForud for mit møde med en familie er der gyldigt på hvilken måde, du taler om eller med tale om forskellige handlinger, der ender ud andre mennesker, da i nogle beskrivelser det gør noget ved det af problemer og bud menneske, der er tale på hjælp. I den samom. Sproget kan bl.a. menhæng har jeg ofte bidrage til at devalustødt på spørgsmålet ere, undertrykke og om, hvordan det kan stigmatisere andre. hjælpe at tale med faNår samklangen med I et mere nuanceret milien, og hvorfor jeg familiens fortælling er udsyn til verden, kan ikke skal gøre noget. til stede, er der åbnet sproget bidrage til, op for muligheden at skabe glæde, livsHvorfor hjælper for at bibringe flere det at tale? Og mod og forandringer. nuancerede forståelser hvorfor skal du For familieterapeuaf verden. ikke handle? ten er det væsentligt at have sprogets Hvad sker der, når vi virke in mente, da det læser en historie, en har stor betydning for avis, en artikel i et fagsamarbejdet med andre mennesker. I terapien blad osv.? Og hvad sker der, når vi taler med et er samarbejdet vigtig for udfaldet af Familieandet menneske? Spørgsmålene giver anledterapien. Det betyder, at det er særlig vigtigt ning til nogle tanker. Tanker bliver til sprog. at kunne ”tale i samme sprog” for, at der kan Sproget skaber kontakt med andre. I kontakvære overensstemmelse i forståelsen og opleten med andre bliver du og jeg en anden. Det velsen af familiens livs verden. Det stiller krav får dig ”på andre tanker” så at sige. Her er til terapeuten om at kunne bringe sig i samsproget ment bredt som et kommunikationsklang med det enkelte familiemedlems måde middel i relation til omverdenen (Bruner, 2013). at se og fortælle om verden på (Bruner, 2013).

Sproget er kittet til alt, hvad vi mennesker Når samklangen med familiens fortælling er til gør og alt, hvad vi mennesker kan formidle og stede, er der åbnet op for muligheden for at bimodtage i verden (Anderson, 2013). Dermed er bringe flere nuancerede forståelser af verden. sproget også det, der gør det muligt at samDette giver anledning til at kunne tænke anarbejde med andre, da det er via sproget, at vi derledes om verden og problemet og dermed formidler vores intentioner og tanker om livet. kunne handle på en anden måde.

Derudover skaber vi noget i vores omverden, via sproget (Bruner, 2013). Denne skabelse,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

31

FAMILIETERAPI

Kom, lad os danse Familieterapien er en tilgang til familiearbejde, der kan udfordre omverdenen. Jeg tror, nogle af Hvis problemet hovedsageligt de udfordringer, der kan opstå i kalder på, at der kan arbejdes samarbejdet med andre traditioner og fag, er, at der i de systemed relationer mellem familiemiske og narrative perspektiver medlemmerne, vil det rette tilbud ikke ligger en entydig teori til være et tilbud om Familieterapi. grund for praksis. Der er mange teorier, der øver indflydelse på Familieterapien, og derfor favner den bredt. Hvis der kigges på den litteratur, der ligger til grund for henholdsvis de systemiske og de narratii mistrivsel. I et systemisk perspektiv er der ve perspektiver, vil der være et bredt udvalg tale om, at barnets mistrivsel ikke kan stå aleaf referencer bl.a. i, filosofiens, sociologiens, ne, men skal ses i lyset af barnets fællesskaretorikkens og psykologiens verden. Famiber, først og fremmest forældrene, men også lieterapien kan ikke defineres entydigt, men daginstitution, skole eller fritidsaktiviteter. Der kan egentlig bedst beskrives ud fra teoretiske er en bred palet af familieterapeutiske praksisovervejelser, den enkelte terapeut har med sig ser, i et systemisk og i et narrativt perspektiv. ind i terapirummet og ud fra det, der opstår i Dette kan skabe nogle udfordringer i samarden enkelte Familieterapi. I det perspektiv labejdet med andre fagfolk, der arbejder ud fra der den enkelte terapi sig bedst beskrive, når andre perspektiver, der kan være funderet i den er afsluttet, da det her er muligt at bemere etablerede teori og praksisrammer, som skrive de veje, du og familien har valgt at gå i for eksempel Pædagogik, Psykologi og Psykiaprocessen. Det vil sige, at familieterapien er en tri. Med udfordringer mener jeg, at familieterakonstant bevægelse i vekselvirkning mellem peuten har en opgave i at adskille og koordineteoretiske overvejelser, og disse overvejelsers re de forskellige indsatser i familien, således at indflydelse på praksis afstemt med familien. der bliver skabt et fælles indblik i og fokus på Allerede her tegner der sig et billede af en tilde forskellige indsatser, der hver især bidrager gang, hvor mennesker mødes i gensidighed og til en oplevelse af konsensus for familien. Faud fra en betragtning om unikhed og mangfolmilieterapien har en opgave som ”den nye elev dighed. Når terapiens udgangspunkt skyldes i klassen”. En opgave, der på linje med andre problemer omkring barnets trivsel, er terapien terapeutiske traditioner, beskriver og udbreder lykkedes der, hvor det er blevet muligt for fordet familieterapeutiske arbejde, både i teori ældrene, via forældreskabet, at hjælpe barnet og praksis. Livet kan til tider gøre ondt for os til at reducere de problemer, der bringer barnet

32

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

FAMILIETERAPI

alle. For nogle af de familier, jeg møder, har livet gjort ondt længe. Problemerne er endt med at blive uoverkommelige og svære at løse eller forholde sig til alene. Det at skulle ændre sit syn på livet eller have fornemmelse af at være hovedperson i eget liv er noget, der tager tid.

Det er især noget der kan tage tid for dem, der både har mistet udsynet og for dem, som har vanskeligt ved at navigere i livet. For at Familieterapien skal have en effekt, skal forandringerne kunne mærkes og erfares i dagligdagen, hvilket også betyder, at de responser, omverdenen giver, ændres i takt med at problemet ændres.

Indledningsvis illustrerer jeg, i figur 1, hvordan det er vigtigt at forholde sig til et problem ud fra, hvad det kalder på. Hvis problemet hovedsageligt kalder på, at der kan arbejdes med relationer mellem familiemedlemmerne, vil det rette tilbud være et tilbud om Familieterapi.

For nogle familier kan der være problemstillinger, der kalder på noget andet, for eksempel pædagogisk støtte i daginstitution eller skole, da problemet hovedsageligt viser sig der. Det er dog ikke ualmindeligt at problemet også

viser sig i relationen mellem forældre og barn, når barnet har problemer i andre arenaer end hjemme. Her kan problematikken både afhjælpes i daginstitutionen og i Familieterapien. Der er således kommunalt set, mange faggrupper at trække på, når et barns mistrivsel er kommet på dagsordenen.

En profession, der også har noget at bidrage med I denne artikel har jeg fokus på nogle af de tanker, intentioner, og teoretiske overvejelser, jeg har med mig i mit familieterapeutiske arbejde. Jeg håber, at jeg på den måde kan blive en af de mange stemmer, der kan være med til at nuancere fortællingerne om Familieterapien set fra terapeutens stol. Forhåbentlig vil min stemme blive en opfordring til andre familieterapeuter om at give den familieterapeutiske praksis mere plads, så den kan blive en profession på linje med andre fag, således at den familieterapeutiske praksis kan få den plads den fortjener, blandt de mange indsatser der tilbydes familien i dansen mellem problem og hjælp.

L IT T ERAT UR Anderson, H. (2012). Samtale, sprog og terapi. Et postmoderne perspektiv. Hans Reitzels Forlag.

Bruner, J.(2013). At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Akademisk Forlag

Brinkmann, S (2014). Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal Business

Hagelquist, Ø. J. (2012). Mentalisering i mødet med det udsatte barn. Hans Reitzels Forlag

Brinkmann, S (2016). Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden. Gyldendal Business

White, M. (2007). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

33

STOK NORDJYLLAND LOKALT

Referat fra vinterarrangement i STOK Nordjylland den 17. januar 2018

’Narrativ supervision’ ved psykolog Kirsten Skovsgård Jensen

N

ARRATIV SUPERVISION fungerer udfra de sammen grundprincipper, som findes i Narrativ terapi, men adskiller sig fra de fleste andre supervisionsmetoder. Det er processen, der er i fokus, frem for et mål. Supervisor fremstår ikke som bedrevidende specialist, men som nysgerrig og lyttende, og som formidler for at supervisanden efterfølgende selv kan finde sin vej videre ved at reflektere sig frem til nye handlinger.

Fokus er på den faglige opgave og på supervisandens relation hertil og på det indbyrdes samarbejde.

I det narrative bruges isbjerget som symbol på vores viden og erfaringer, heraf er 3% italesat, mens 97 % ikke er italesat.. Det gælder om at få supervisandens viden frem og dennes løsning på problemstillingerne. Denne har selv svaret på at klare de daglige problemstillinger.

Fokuspunkterne i narrativ supervision: • Et narrativt og poststrukturalistisk perspektiv • Udfoldelse af kompleksiteten (der er ikke én løsning, men der kan være mange løsninger)

34

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

• Der er ikke en sandhed, men mange måder at opfatte tingene dvs. ikke univers men multivers • Forskelligheder skaber udvikling og muligheder • Nuancering (ingen beskrivelse) • Fokus på at udfolde og udforske dominerende (undertrykkende) diskurser • Arbejde med et relationelt og intentionelt sprogbrug • Undgå naturaliserende (antagelser om en natur) • Undgå essentialistiske tankegange (indre kerne) Det er vigtigt at udforske hvilke historier, der bliver fortalt om andre – er der eksempelvis andre, der har fortalt historierne ? Udforsk, hvor man har det synspunkt fra.

Brug medlemsgørelse, hvem kan nikke genkendende til det synspunkt om dig,- eksempelvis, ” at du er omsorgsfuld.”

Historier fortælles ofte fra handlingslandskabet om ”hvad”. Gå herfra til meningslandskabet – om ”hvad er vigtigt i den historie ?”; ”Hvorfor bliver det et problem ?” – eksempelvis ”at du gerne vil vise respekt for andre” - med

STOK NORDJYLLAND LOKALT

et fokus på ”hvornår”?” – kan man komme tilbage til handlingslandskabet med fokus på andre handlinger. Eksempelvis ”når du har den værdi, at du gerne vil vise respekt for andre, - har du tidligere erfaringer, hvor du har vist det…Etc” Brug medlemsgørelse: ”andre+handling+værdi”. Dette muliggør, at man kan se bredere på årsagsfaktorer og finde de flertydige påvirkninger og sammenhænge. Begivenheder sammensat over tid giver punktueringer, som former problemhistorien. Målet er at få nye muligheder og nye perspektiver frem.

Supervisandens relation til opgaven er i fokus. Michael White siger: ”vi redigerer alle i fortællingerne”, hvilket hjælper med at udvide genskrivningen fra et andet perspektiv, hvilket giver flere nuancer og flere detaljer.

Det relationelle fokus indeholder også en Relationel sprogskabelse, hvor den mening, der kan tillægges ord, kan forhandles. Der søges mod en samstemmende og kontekstuel mening (ikke den sande mening af et ord). Det betyder, at der i den konkrete situation kan ligge mange facetterede og andre historier bag en handling. Det gælder om at finde og få sammenhæng. Og det relationelle sprogbrug er med til at :

• Udforske begrænsninger • Udforske styrkerne og • Udforske effekterne af vores gode intentioner Dette er med til tage stilling til muligheder, inden man udstikker en bedømmelse, - eksempelvis om rigtig og forkert, som kan holde fast i

en bestemt forestilling om en person.

Johnella Bird har sagt at supervision er en ”re-vision”. Hvilket medvirker til, at se en sag med nye øjne, og fra et nyt perspektiv, som kan etablere en spirende, ny fortælling, som vender blikket mod en mulig ny retning.

Supervision er en ”opdagelsesproces”, hvor vi alle lærer mere om at rejse end om bestemte foretrukne bestemmelsessteder, og hvor der udvikles en forventning og viden om at bevæge sig i stedet for forventninger om at ankomme et bestemt sted.

Det gælder om at sætte sig ind på en allerede eksisterende bølge, som at surfe og blive indoptaget af denne bevægelse.

Aftenen blev afsluttet med en supervisions øvelse, hvor supervisor interviewede og skrev sedler med udsagn fra supervisanden. Udsagnene blev nedskrevet tekstnært. Sedlerne blev undervejs grupperet, adviserende mulige refleksionsveje.

Udgangspunktet for denne øvelse er blandt andet flg. Citater fra Ole Fogh Kirkeby: ”Jeg ved først, hvad jeg mener, når jeg har hørt mig selv tale” eller ”jeg ved først, hvad jeg mener, når jeg har læst, hvad jeg skriver” eller ”man må sige, hvad man tænker, for at man kan tænke over, hvad man siger.”

Intentionen med sedlerne er, at de kan blive en løftestang væk fra den ”virkelige” verdens situationelle bundetheder” – til refleksion , til nye handlemuligheder for supervisanden.

Referent Kirsten Worm, kontaktperson STOK Nord

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

35

S TO K V E S TJ Y L L A N D LOKALT

Fyraftensmøde d. 24. maj 2018

Den nysgerrige samtale Ca. 25 personer havde taget imod invitationen til arrangementet på en skøn og varm maj aften i Holstebro, hvor Dorthe Bech Frederiksen inviterede deltagerne med i et præstationsfrit fællesskab, hvor omdrejningspunktet var ”Den nysgerrige samtale”.

D

ELTAGERNE HAVDE god tid, inden Dorthe gik på med sit oplæg, til at opsøge hinanden, invitere til ”small talk” og udveksle, hvad vi hver især var optaget af i vores arbejdsfelt. Dette er vigtigt, så vi lærer hinanden at kende på tværs af kommunegrænser og forskellige fagområder.

Vi kan pleje gamle bekendtskaber og danner nye netværk, som en platform for det, vi har til fælles: interessen for det narrative og systemiske perspektiv.

Dorthe lavede et fagligt og interessant oplæg kombineret med øvelser, hvor vi som deltagere fik prøvet af i praksis, hvad mødet med nysgerrigheden fra vores makker betød for egen refleksion over forskellige spørgsmål/ billeder. Omdrejningspunktet for oplægget var Dorthes perspektiver på nysgerrighed, og hun krydrede dette med masser af egne eksempler på narrative spørgsmål.

36

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Deltagerne blev afslutningsvis bedt om at give deres bud på, hvad de var blevet optaget af: Et inspirerende genbesøg i det narrative. Mere fokus på det positive, før det negative kommer på banen – det vil jeg tænke mere på. Tak for en god aften.

Opmærksomheden og genkendelse af det narrative felt. Hvor vigtigt det er med narrativer.

At der altid er andre historier og at historier kan tykke. Tak for i aften At genopdage det narrative perspektiv.

Gøre mere af: Være mere nysgerrig og mindre ekspert Spørgsmålskortene. Hvordan fortællinger kan komme i gang og vokse At komme på genvisit i nogle af de dele af det narrative univers, som jeg ikke lige har været på besøg i for nylig. At det narrative kan tilbyde så meget, de mange muligheder, der er i det narrative univers

S TO K V E S TJ Y L L A N D LOKALT

Jeg blev særligt optaget af at holde fast i det narrative i min hverdag / arbejdsliv – også udenfor det ”opstillede” terapirum.

Håb – handling – hindring Tak for en inspirerende aften. Håber at STOK Vestjylland kan fortsætte Effekten af det spørgsmål man stiller. Skabe rum for at fortælle livshistorie. Inspirere til at bygge videre på nysgerrigheden.

Bevare den oprigtige nysgerrighed i det andet menneske. Fokus på mine ”blinde” punkter.

Hvad kan jeg gøre mere af?

Landkskabsmetaforen – måden at anskue udvikling på Eksternalisering i forhold til samtalen med børn Kortene som indgang til samtale

hvad der i en samtale kan komme frem ved at have det narrative i tankerne At genbesøge de narrative ideer. Særligt spændende med koblingen til fx mentalisering, udviklingsstøtte mv. Jeg er på Diplom i familieterapi og mærker, at de narrative undervisere ”ser ned på” mange andre tilgange Dejligt at få genbesøgt de systemiske og narrative begreber igen. Specielt livsklubben var nyttig at blive erindret om – og gå på jagt efter nye medlemmer til disse.

Har givet inspiration til mine samtaler med familier og børn. Tak for en inspirerende aften + materiale Jeg blev særlig optaget af, at se mere på det neuroaffektive i forhold til det narrative.

Hvordan jeg kan bruge det i børnesamtalerne, og hvor mange lag der er i samtalerne

STOK Vestjylland er således gået i luften igen fordi dette fællesskab og inspirationsforum har været savnet.

Optaget af det, der betyder noget for mennesker. Tale om værdier

Vi har nu dannet en gruppe, så vi er flere om at sætte aktiviteter igang.

Endnu engang blev jeg mindet om, at det vigtigste er at forstå det menneske, vi sidder overfor, før vores merforståelse kan komme i spil. Den nysgerrige samtale er vigtig og stor tale for formidling af det narrative på en levende og spændende måde, så jeg kan blive mere nysgerrig

Deltagerne til aftenens møde meldte tilbage, at der var stor interesse for, at vi igen sætter fokus på at arrangere aftener i det vestjyske område, hvor vi kan blive inspireret og beriget med hinandens og andre viden og erfaringer med at arbejde i det systemiske og narrative felt.

Livsklubben – at være en del af noget. At alle er en del af en klub, nysgerrighed og fokus på dette. Være undrende og nysgerrig på andres erindringer og fortællinger

Ny kontaktperson bliver: Karina Larsen, tlf.: 51558688 ; frukla1@gmail.com Referent Mette Jørgensen

Jeg blev særligt optaget af, hvor stor en betydning der narrative har i alle personers liv, og

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

37

S TO K V E S TJ Y L L A N D LOKALT

STOK Vestjylland Inviterer til fyraftensmøde for systemisk og narrativ interesserede

Kollegiale refleksioner og inspirationer Torsdag 20. september 2018 kl. 17 - 20.30 Børne- og familiehuset, Godthåbsvej 1, Holstebro (det tidligere familiecenter Spiren)

FRA KL. 17-18 VIL DER være mulighed for at komme og i et fagligt interessefællesskab få en lille sandwich, inden vi kl. 18 skal fordybe os i temaet ”Kollegiale refleksioner og inspirationer”.

STOK Vestjylland har med stor glæde fået mulighed for at få besøg af Klavs Lindequist. Udover sit store frivillige engagement i STOK som redaktør for Systemisk Forum beskæftiger han sig med og er optaget af, hvordan kolleger i mellem taler bedst sammen, og hvordan man kan inspirere hinanden og lade sig inspirere af hinanden.

Klavs fortæller: ”Jeg er gennem mit arbejde, blevet optaget af hvordan vi kan give hinanden inspiration og indtage andre positioner end den rådgivende eller den hjælpende. Jeg har erfaret at kollegial sparing kan være svær og ikke have den betydning eller give den inspiration, som var tilsigtet, og af og til har den endda taget modet fra den, det egentlig stod i et dilemma, som var svært. Desuden oplever jeg at kollegial sparring kan tage lang tid.

38

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Min erfaring er at kollegial sparring og inspiration kræver veltilrettelagte spørgsmål og vejledning.

Jeg har udviklet en model, der tager 20 minutter, som vi kommer til at afprøve og diskutere.

Jeg vil også inddrage STAFET-modellen, som er udviklet af Anette og Allan Holmgren.

Aftenen kommer til at være en blanding af oplæg, introduktioner, afprøvninger og diskussioner.”

STOK er værter og byder på kaffe, the, en lille sandwich og lidt sødt.

Arrangementet er åbent for alle systemisk og narrativt interesserede.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag d 24.9.18 Tilmelding til NY kontaktperson: Karina Larsen, tlf. 51558688, frukla1@gmail.com Bedste hilsener På vegne af STOK Vestjyllands arr.gruppe Mette Westergaard

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

Endnu en workshop er afholdt i STOK Sydsjælland, denne gang med temaet:

Bevægelser i grupper faciliteret af Trine Blücher fra Blücher & People

‘Min BMW er større end din!’

EN

STØRRE GRUPPE af forskellige mennesker fra forskellige faggrupper fra forskellige kommuner og med en fælles interesse for arbejde med grupper var samlet til fyraftensmøde i GULE HAL i Køge forleden. Og det blev endnu et dynamisk møde, hvor tiden bare fløj afsted, og hvor deltagernes egne refleksioner, egne fagligheder og egne erfaringer blev bragt i spil af Trine Blüchers inspirerende oplæg og ligefremme inputs undervejs.

Trine delte ud af nogle af sine erfaringer fra sit arbejde med grupper i både ind- og udland, og konstaterede bla, at forskellen i bund og grund er temmelig ens, når vi mennesker skal finde ud af at navigere i gruppesammenhænge, herunder feks finde ud af, hvem der er øverst i hierakiet. Hvad enten man måler sig på størrelsen af hinandens BMW, eller det drejer sig om en pædagogmedhjælper, der i mange år har været børnehavens uformelle leder, skal vi som facilitatorer være forberedte og i stand til at positionere os og påtage os styring over formen, mens det indholdsmæssige kan overlades til gruppen.

Trine gjorde i praksis, hvad hun talte om og (an-)viste på den måde mulige veje at gå. Hun holdt fast i en rød tråd omkring temaet positionering, – betydningen af dét, som facilitator,

at signalere, at man er dén, der er den. Ud fra denne position lyttede hun og gav plads til andre(-s) oplevelser og perspektiver, også når der blev stillet kritiske spørgsmål til hendes eget perspektiv.

Et andet af aftenens temaer var ‘forkerthedsparadokset’, – et komplekst begreb, som førte mange inspirerende vinkler og perspektiver og reflektioner med sig. ”Lige sådan, som det skal være, når målet ikke er enighed, men snarere at tilstræbe (sam-)skabelse af tilpas tryghed og tilpas forstyrrelse i gruppen”, pointerede Trine.

Indholdet på sådan et fyraftensmøde kan ikke planlægges. Det skal det heller ikke, det er netop ikke meningen. Men det kan forberedes, og det kan faciliteres. Og det var netop, hvad Trine gjorde. Hun faciliterede en aften med åbent og nysgerrigt engagement, med gode dialoger, med ‘syn for sagn’ og med en masse at reflektere videre over efterfølgende.

Stor tak til både Trine Blücher, til Lisa Oreilley Hansen for et som altid fint og enkelt samarbejde omkring arrangementet og til alle øvrige deltagere for endnu et inspirerende fyraftensmøde.

Susanne Johansen s a m s i g t.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

39

STOK SYD LOKALT

STOK Syd inviterer til fyraftensmøde for systemisk og narrativt interesserede

Børnemindmapping med barnets fokus i fokus – et billede af barnets livslandskab fortalt af barnets selv

Tirsdag 4. september kl. 17 – 19.30 Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding Konferencelokalet

STOK SYD inviterer med glæde til en aften med Bodil Burian fra Aarhus, hvor hun vil fortælle om Narrativ Børnemindmapping.

Vi lytter og understøtter barnets egne fortællinger om hverdagen med andre børn, med dets forældre, andre slægtninge og andre voksne.

Vi lytter til barnets håb og drømme om det, som kan opstå engang, og vi lytter til det, som plager og driller. Gennem barnets egne fortællinger møder vi verden i børnehøjde, og vi oplever, hvordan svære ting bliver overvundet, og hvornår herlige oplevelser kan finder sted.

Børnemindmappen fastholder og dokumenterer barnets egne ord og udtryk. Forældre eller andre voksne, som har betydning for barnets hverdagsliv, lytter til fortællingerne. I løbet af samtalen sker der et skift, hvor barnet lytter til de voksnes bevidning. Meget ofte oplever vi, at der opstår en stærk forbundethed gennem det, som bliver fortalt.

40

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Bodil Burian er socialrådgiver og systemisk-narrativ familieterapeut. Hun har arbejdet med at udvikle Narrativ Mindmapping siden 2004. Ved fyraftensmødet inviterer Bodil os ind i sit ”værksted” med fif, tricks og faglige overvejelser, som gennem årende har inspireret hende til at få børns stemmer gjort synlige i børnenes betydningsfulde og meningsskabende netværk. Og alle, som kommer til mødet, bliver inviteret til selv at afprøve modellen i en workshoplignende øvelse.

STOK er værter og byder på kaffe, the, en lille sandwich og lidt sødt.

Sidste frist for tilmelding er 31. august 2018.

Få yderligere information og tilmeld dig hos Dorthe Beck Frederiksen dbf@aabenraa.dk Tlf. 50 48 47 11 Bedste hilsener Dorthe Beck Frederiksen, kontaktperson i STOK Syd

STOK SYD LOKALT

STOK Syd inviterer til fyraftensmøde for systemisk og narrativt interesserede

Kollegiale refleksioner og inspirationer Onsdag 24. oktober kl. 17 - 19.30 På Bispen / Haderslev aktivitetshus, Bispebroen 3, 6100 Haderslev Lokale 11+12 på 1. sal

STOK SYD har med stor glæde fået mulighed for at få besøg af Klavs Lindquist, der arbejder som psykoterapeut på Ungdomscentret i Aarhus. Klavs er optaget af, hvordan kolleger imellem taler bedst sammen, og hvordan man kan inspirere hinanden og lade sig inspirere af hinanden. I STOK yder Klavs et stort frivilligt engagement som redaktør for Systemisk Forum.

Klavs fortæller : ”Jeg er gennem mit arbejde blevet optaget af, hvordan vi kan give hinanden inspiration og indtage andre positioner end den rådgivende eller den hjælpende. Jeg har erfaret, at kollegial sparing kan være svær og ikke have den betydning eller give den inspiration, som var tilsigtet, og af og til har den endda taget modet fra den, der egentlig stod i et dilemma, som var svært. Desuden oplever jeg, at kollegial sparring kan tage lang tid. Min erfaring er, at kollegial sparring og inspiration kræver veltilrettelagte spørgsmål og vejledning.

Jeg har udviklet en model, der tager 20 minutter, som vi kommer til at afprøve og diskutere.

Jeg vil også inddrage STAFET-modellen, som er udviklet af Anette og Allan Holmgren.

Aftenen kommer til at være en blanding af oplæg, introduktioner, afprøvninger og diskussioner.”

STOK er værter og byder på kaffe, the, en lille sandwich og lidt sødt.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 21. oktober.

Tilmelding til dbf@aabenraa.dk Tlf 50 48 47 11 Bedste hilsener På vegne af STOK Syd Dorthe Beck Frederiksen, kontaktperson

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

41

KURSER

Kursuskalender 2018

Kalender for medlemmers kortere (1, 2, 3 dages) kurser og workshops

AUGUST 17.

31.

Samtaler med tydelige positioner – intro til simulering og feedbackmetoden

Per Christensen Villa Venire, København

Per Christensen Villa Venire, København

17.

Stress – årsager og udveje

SEPTEMBER 7.

Anne Romer Dispuk, Snekkersten

20.

Narrativ mediation og konflikt­ håndtering

11.

Styrkede fællesskaber som svar på forkerthed og afmagt

12.

Tal om det vigtige! MUS med mening

13.-14.

Når ulykken rammer. Vær beredt inden det forfærdelige sker Lone Kaae Morell Dispuk, Aarhus

42

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

Narrativ traumebehandling – ikke alle kan bare tale!

Narrative Perspektiver, København

14.

Eva Kragh Dispuk, Snekkersten

30.

Samtaler om depression, stress og ensomhed Allan Holmgren Dispuk, Aarhus

Metalog konference, Sorø

30.

Introduktion til Plotbox – et narrativt metodesæt Villa Venire, København

Allan Holmgren Dispuk, Snekkersten

29.

Håndtering af ubeslutsomhed på møder Per Christensen Villa Venire, København

Seminar med Gerald Monk Dispuk, Snekkersten

24. STAFET-modellen: Kollegial sparring og supervision.

Bedre faglige samtaler

Forberedende og formelle samtaler fx. Styringssamtaler

Håndtering af samtaler og møder, der kan sætte dig skakmat Per Christensen Villa Venire, København

20.

Narrativ konflikthåndtering Lasse Offenberg Dispuk, Snekkersten

KURSER

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

OKTOBER 2.

NOVEMBER

Hvad gør os syge og stressede i dag?

Samfund og samtaler

2.

Anders Fogh Jensen Inpraxis, Aarhus

Narrative Perspektiver, København

8. STAFET-modellen: Kollegial sparring og supervision.

Bedre faglige samtaler

9.-10.

Robusthedens årti og det ansvarlige individ

Det er ikke længere samfundets skyld, det er min

Allan Holmgren Dispuk, Aarhus

STOKs årsmøde, Glostrup

13.

9. Tavlepraksis Narrative Perspektiver, København

10.

Skriftlig dokumentation, identitet og arbejdsglæde

Nærhed og distance i supervision Psykolog og Ph.d. Rolf Sundet Inpraxis, Helsingør

Møder med mening – meningen med møder

26.

Fair proces – fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger

Alternativer til udsmidning fra skolen Martin Nevers Dispuk, Odense C

Anne Romer Dispuk, Snekkersten

29.

Terapi i evidensens tid – ingen undtagelse uden regel Psykolog og Ph.D. Rolf Sundet Inpraxis, Helsingør

14.

Martin Nevers Dispuk, Odense

29.

Parterapi – med fokus på mentalisering

30.

Inpraxis, Helsingør

Hvordan taler man med børn om problemer?

– narrative samtaler med børn Annette og Allan Holmgren Dispuk, Snekkersten

Skriv gerne til redaktionen, hvis I vil have noget med i kalenderen SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 3 · 2018

43

S T O K S ÅRSMØDE

2018 9. – 1 0. N OVE M BE R 2 018 Glostrup Park Hotel · Hovedvejen 41 · 2600 Glostrup

Robusthedens årti og det ansvarlige individ Det er ikke længere samfundets skyld, det er min Hvad er der med den robusthed?

Skal vi kunne klare alt?

Er det vores egen fejl, når det går galt?

Når vi bliver syge, svage eller udfordrede?

Et årsmøde hvor vi inviterer tidens tendenser indenfor og udsætter dem for refleksion og dekonstruktion.

Vi åbner en dialog om tidens individuelle blik på mennesket og det betydning for diagnosticering og medicinering

H OV E D OPL ÆGSH O L DE RE

S Ø R E N H E RTZ JACO B M O ES GA A RD O G O L E F OGH K IRK EBY forholde sig til robusthed i et historisk og et nutidigt perspektiv

FOTO: MIND AND I / SHUTTERSTOCK.COM

På årsmødet vil du høre