1 minute read
Et specielt rallyfamil
9
. oktober 1994 blev starten på et unikt familiebånd udi rallysporten. Den dag puttede alenefaderen Frits Grove Nielsen sin søn ind på bagsædet, når senior skulle ud at køre bilorientering – og senere også manøvreprøver. Junior Morten blev skiltemagnet og holdt godt øje med de rutekontroller, som løbsledelsen havde camoufleret på og uden for idealruten.
Advertisement
”Jeg fandt det virkelig spændende og interessant at være med på bagsædet. Gemmeleg var sjovt for sådan en lille purk, som jeg var dengang. Der skete jo hele tiden noget, og jeg fik en pose slik at hygge mig med og havde en gameboy, når der var nogle stille perioder,” siger Morten Grove Nielsen. ”På samlingsstedet var der ikke nogen at snakke med på min egen alder, men jeg blev efterhånden en slags maskot, som faldt fuldt ind i eftersnakken og røverhistorierne.”
Senior supplerer lidt jydestolt: ”Jeg har været yderst glad for, at Morten også har benzin i blodet. Det har beriget mit liv utroligt med vores fælles store interesse. Jeg har været co-driver i næsten alle de starter, som Morten har præsteret i rallysporten – kun fraregnet en håndfuld tilfælde med dato-kollisioner.”
Utallige resultater senere hen beviste, at Morten Grove Nielsen har specielle spidskompetencer bag et rat. Et rallyrat vel at mærke, for midtjyden blev aldrig fanget ind i kartingsporten: ”En af mine kammerater var hjælper i en indendørs gokart-center. Her stævnede vi ofte sammen, og kørte 50-100 omgange – både den ene og anden vej. Det har nok altid lagt i kortene, at jeg skulle ud at være rally-chauffør, når jeg selv fik kørekort. Jeg havde naturligvis mine favoritter blandt de hurtigste, som jeg gerne ville ud at kikke på. Fik jeg muligheden for at komme ind og sidde i en rallybil, sagde jeg absolut heller ikke nej. Som 14-årig fik jeg endelig min rallylicens som co-driver.”
FRA ELEKTRIKER
TIL MEKANIKER
Morten Grove Nielsen var oprindelig i lære som elektriker, men fandt de faglige udfordringer lidt for trivielle: ”Som 17-årig skiftede jeg til at blive mekaniker-lærling, og det åbnede samtidig op for at blive rally-chauffør. Jeg har altid selv bygget vores egne rallybiler, bortset fra vores nuværende Peugeot 106 GTI. Jeg har det bedst med at vide, hvad der er