Delfinen#204

DELFINEN #204 | APRIL

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

TEMA: UDENFOR

DET SPIRER MELLEM BOLIGBLOKKENE - LANDBRUGSPAKKEN - DONALD TRUMP TILSTANDSRAPPORT FRA GRÆKENLAND - STUDENTERRÅDET

INDHOLD

#204 | APRIL

VERDENSHAVERNE - 6 AUKLÆDT - 12 LANDBRUGSPAKKEN - 13 NYHEDER FRA AU - 16 TILSTANDSRAPPORT FRA GRÆKENLAND - 18 KLOSTERTORVET MED EN BAJER I HÅNDEN - 22 BILLEDBOG: STANLEY IN AARHUS - 26 DONALD TRUMP: POLITISK OUTSIDER - 32 DET KOLDE GYS - 34 JUTLAND STATION - 38 AUS- 42 STUDENTERRÅDET - 43

TEMA: UDENFOR

Endelig kan vi igen begynde at bevæge os udenfor.

Krokus, vintergækker og påskeliljer stikker allerede blomsterhovederne modigt frem, og vi selv kan lufte ud i vores vinterhi og hilse solen og trækfuglene hjerteligt velkommen. Snart vil Uniparken igen genlyde af kaglende børnehavebørn, kåde ænder og klirrende ølflasker - søen er allerede indtaget af målrettede unge mennesker i kajakker, fælles i drømmen om det Gyldne Bækken.

Ja, det bliver vidunderligt at tage ud i det blå kun med klipklapper på og slentre i Risskov i korte ærmer, så blomster i altankassen, og dandere den af på en udendørscafé ved åen med en overpriced flat white.

Nogle af os har dog ikke ladet os kue af hverken vinterkulde eller mørke og har vinterbadet, løbet, og sået frø til foråret. Nogle af os bor udenfor - hele året rundt, under åben himmel, eller udenfor landets grænser. Nogle af os kan ikke komme indenfor grænserne, nogle føler sig udenfor fællesskabet, og andre af os er helt bevidst selvvalgte outsidere.

I dette nummer af Delfinen kan du tage med ud i Gellerup på besøg hos foreningen Verdenshaverne og høre, hvordan det spirer og gror mellem boligblokkene. Du kan blive klogere på Landbrugspakken, og den politiske outsider Donald Trump. Sæt dig også ned på Klostertorvet og hør om livet som hjemløs, og få et koldt gys, når vi hopper i vandet med et par garvede vinterbadere. Tag med udenfor Danmark og læs en tilstandsrapport fra Grækenland, og kryds så igen grænsen sammen med de syriske flygtninge, der nu står overfor den udfordring at komme indenfor i varmen.

God læselyst!

Trine Møller Ansv. Chefredaktør

Anna Eva Heilmann Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

3

4

Delfinen #203

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Trine Møller REDAKTIONSCHEF Anna Eva Heilmann LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Monica Senker WEBREDAKTØR Laura Lin Dueholm SKRIBENTER Jens Thorving Andersen Anja Boencke Karoline Kjær Hansen Lasse Yde Hegnet Anne Sophie Saugbjerg Vassili Stroganov Justin Yang KORREKTUR Lisbet Rønnow Torp Maria Ødgaard Nielsen FOTOGRAFER Lise Balsby Christina Brandt Lasse Yde Hegnet Poul Ib Henriksen Søren Kjeldgaard Mathias G. Skytte Teresa Weikmann Justin Yang Flickr FORSIDE Justin Yang MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste åbne redaktionsmøde er den 26. maj Næste deadline for annoncer er den 15. april Næste deadline for artikler er den 17. april Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

5

VERDENSH - det spirer i Gellerup 6

Delfinen #204

HAVERNE Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

7

verdenshaverne

Foreningen Verdenshavernes Venner spreder grøn glæde i Gellerup og Toveshøj med fælleshaver, mobile bede, udflugter og det, de selv kalder “flødeskum”. Delfinen er taget udenfor Aarhus C for at se, hvad det er, der spirer og gror mellem boligblokkene i vest.

Tekst: Anna Eva Heilmann, Foto: Justin Yang

En kedelig skydyne kaster en skyg-

ge over Bazar Vest, og vores optimistisk tynde jakker yder pludselig ikke helt optimal beskyttelse mod den kølige vind. Alligevel er der dog i høj grad forår i luften, da vi smutter ind af trælågen til Beboerhuset Tousgårdsladen. En lille gruppe mennesker er i fuld gang på den gårdsplads vi træder ind på. Der bliver luget, gravet, og sået lystigt.

På et stort bord står termokander

og kaffekopper, en fyldt trillebør er parkeret ved siden af, og der dufter af frisk muldjord.

“Hej!” hilser Elin Kyhl Svendsen os friskt velkommen, og tager arbejdshandskerne af for at trykke os hjerteligt i hånden. Elin er daglig leder i foreningen Verdenshavernes Venner, en frivillig forening, der blev startet i 2009, da en række beboere tog initiativ til at skabe en have på et tomt stykke jord i området.

laver “ Viflødeskummet

De første frø I Verdenshaverne vokser der fælleshaver frem, og spredes farver i Gellerup og Toveshøj til glæde for både voksne og børn. Målet er, at det haverne kan blive udgangspunkt for en lang række aktiviteter såsom undervisning, aktivering og folkeoplysning alt sammen i samarbejde med en lang række instanser, foreninger og Aarhus kommune.

“Her ude bor 6500 mennesker i lejelejligheder,” forklarer Elin os, “og når man har et område med så mange mennesker uden have, det er dér vi kommer ind. I 2014 indledte vi så et samarbejde med det Boligsociale Sekretariat, hvilket betød, at der kom lønning, og jeg blev ansat som projektleder for projektet kombineret med, at jeg er daglig leder i Foreningen.”

Samarbejdet med det Boligsocia Sekretariat betyder, at Verdenshaverne også fungerer som det, der kaldes et virksomhedscenter, hvilket betyder at man kan komme i praktik her, og at man som ledig eller efter sygdomsforløb kan blive tilbudt at komme herud og blive en del af projektet.

Små oaser Hvad er det med havearbejde og udendørsliv, der er så godt et udgangspunkt for projekter som dette?

i byparken„

Elin tænker sig om et øjeblik, “at være i naturen er jo godt for os allesammen, det er jo bevidst rent forskningsmæssig. Det er simpelthen helende for vores sind at være udenfor - man lader op. Samtidig tror jeg at det at være være fysisk aktiv udendørs, at man er sammen om noget, og kan se et resultat, der ovenikøbet glæder en masse mennesker – er vældig tilfredsstillende - så er der noget, der gror.”

For tre år siden opstillede Verdenshaverne mobile blomsterbede på et travlt hjørne midt i Gellerup. På grund af

8

Delfinen #204

verdenshaverne

den nye bygade, er de nu flyttet til et andet sted. Elin beskriver, hvor meget liv bedene har givet.

“Pludseligt var der nogle, der lavede en café rundt omkring de her bede, hvor folk kunne sætte sig med indkøbstasken, slå sig ned et øjeblik, tage en smøg. Institutioner kommer også de steder, hvor vi er og spiser deres madpakker. Det er det, vi gerne vil lave: nogle små oaser, hvor man kan mødes eller lige kan stoppe op og slappe af.”

Samarbejdet Kernen i Verdenshaverne er foreningen, forklarer Elin, men dertil kommer så det gode samarbejde med en lang række instanser såsom Boligforeningen og Aarhus kommunes forskellige forvaltninger. Små fondsbevillinger får det derudover yderligere til at fungere.

“Vi tænker at børnene så skulle lave en ønskeliste over, hvad de gerne vil høste, og så kan de fra april komme herud en eftermiddag om ugen og så, plante, pleje og passe, og når det så begynder at pible op af jorden kan de komme ud og høste - og så arrangerer vi en stor fællesspisning.”

Det er ikke nyt i området, at folk dyrker grøntsager og krydderurter.

Elin fortæller at man i over 40 år har kunne leje jordstykker mellem blokkene, hvorpå man har kunne dyrke til eget forbrug.

“Men det vi laver i Verdenshaverne,” pointerer hun, “det er fælleshaver, det er noget Foreningen og beboerne bruger sammen. Det vi høster her, bruger vi så til møder og arrange-

menter, men indtil vi for nylig fik et drivhus, har vi for det meste kun dyrket krydderurter og blomster.

Kom med om på den anden side og se, hvad vi har plantet for nylig.”

Flødeskum Vi går ind gennem Beboerhuset, der lige i øjeblikket er vært for et spil banko, og ud igen på den anden side, hvor et hyggeligt udendørsareal omkranset af boligblokke bliver forsigtigt oplyst af spinkle solstråler. Elin beklager lidt at vi er her så tidligt på sæsonen, da de to haver, Gelleruphaven og Tovehøjshaven stadig kun består af forårsspirer. I stedet viser hun os nogle af de små lommer af græs, hvor Verdenshaverne også har haft fingrene i mulden. En stor ring

”Man har et virkeligt godt samarbejde her i området. Det betyder, at vi sagtens kan gå hen og spørge andre foreninger eller privatpersoner om de kan hjælpe, og folk kommer så til gengæld og siger at de godt vil bage en kage til et af vores arrangementer eller lave skilte til haverne.”

Også Beboerhuset, hvor vi netop står, er resultatet af et godt samarbejde ”Beboerhuset og Verdenshaverne blev enige om at dele udgiften og brugen af det lille drivhus her. Da vi først kom til beboerhuset, var haven groet noget over, men det, at vi kommer her på nogle hverdage og lige giver den en skalle, så bliver der hurtigt pænt. Og så bliver det mere overkommeligt for dem der er engageret i Beboerhuset lige at tage herhen og lave noget.”

Børnemadklub Lars, en af de frivillige, som står med en skovl og kæmper med en trærod, forklarer at foreningen har sået frøene til en masse projekter.

Han har før været frivillig for Ungdommens Røde Kors, og derudover lavet mad i folkekøkkener, og derfor har han fået en idé om at lave en børnemadklub.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

9

verdenshaverne

af påskeliljer er på vej op foran os på græsset, Elin forklarer at det i høj grad også for Foreningen handler om byforskønnelse: “Vi har lagt påskeliljer her foran Beboerhuset, og så har vi lagt dem i to vejkryds - 2000 løg i alt har vi lagt, og det er noget Aarhus kommune har givet os. Et andet år fik vi krokusløg se herovre:” Elin peger over på et græsareal, hvor adskillige lilla ringe af krokus lyser dejligt op i landskabet.

“Vi lægger det der, hvor mange går forbi - ligesom med vores mobile bede - lægger dem, hvor der er en hovedåre. Det er simpelthen det med at se noget grønt og pænt dér, hvor du færdes til dagligt. En meget vigtig pointe for os i Verdenshaverne er, at det er ikke os, der slår græsset og beskærer de store træer, men vi laver alt sådan noget som almindelige haveejere gør - vi laver flødeskummet i byparken,” smiler hun, “og der mener jeg, vi er en fantastisk lille forening eller virksomhed, der kan gå og gøre dét.”

Et stærkt initiativ Tænker du, at det er ekstra vigtigt med sådan et projekt netop her - nu har Gellerup jo et lidt kedelig ry for at være præget af store, grå boligblokke?

“Nu har netop det ry egentligt altid været forkert,” svarer Elin og ryster på hovedet. “Her er jo netop overraskende meget grønt,” hun slår hånden ud og indikerer det netop store, grønne og lyse område vi står i, “men der er jo en hel masse gode ting i Gellerup, der ikke kommer i medierne!”

Vi går hen til en krokusplet, hvor blomsterne er plantet i en hjerteform.

“Der er så mange tilbud herude; sport - endda et sækkepibeorkester - en masse kultur, og ja, så er der også haver. Alle aspekter er dækket. Jeg synes, der er et meget rigt foreningsliv, rigtig mange typer, mange etniske

10

foreninger, ja, men også mange der går på tværs, og der er Verdenshaverne en af de foreninger, der går på tværs. Vi inviterer f.eks folk til at komme en søndag og hjælpe med at lægge løg, og så er der kaffe og kage, og så får man opbygget et forhold til hinanden.”

Og netop sådan er et projekt som Verdenshaverne et yderst stærkt initiativ, mener Elin.

“Det er stærkt, fordi det er det man kalder bottom-up; det er startet af nogle beboere, der tog initiativ, og sagde; ‘nu skal vi have nogle haver’, og dertil kommer der så nogle, der arbejder i kommunen, og det var ligesom starten. Vi har altså både samarbejdet med det Boligsociale Sekretariat, men vi har også foreningen, og det er både en god balance, men også vigtigt for netværket, da det gør det knapt så sårbart for os.

Det er sådan at foreningen forhåbentligt altid kan være her - den er ligesom kernen- og så kan det lykkes i perioder både at have ansatte og penge til materialer, i andre perioder må man køre på ret lavt blus og så lade det blomstre op igen, når der er råd til det.”

Fremtiden Der er en masse planer for fremtiden. Ideerne gror og vokser frem på møder og arrangementer, og det er beboerne selv, der kommer med dem, fortæller Elin: “Så kommer der forslag og tanker, sådan kan I ikke lave noget der, eller kunne man plante noget her.”

En af foreningens planer er at udvikle den ene have, Tovehøjshaven, som ligger utroligt skønt ud til Hasle bakker. Dette, fortæller Elin, ville være et meget egnet mødested for sundhedskurser. Et udgangspunkt, hvor man kunne mødes og gå tur i bakkerne, før man vender tilbage og hygger sig. Derudover er det er planen at få toiletter og et bemandet

Delfinen #204

deponeringshus, til de mange motionister, der bruger området.

“Det er også et mål, at Verdenshaverne kan blive en socialøkonomisk virksomhed,” forklarer Elin, “altså hvor man både har nogle indtægter og ydelser. Og med ydelser mener jeg det flødeskum, jeg har fortalt om, derudover har vi leveret buketter til arrangementer, og vi har hjulpet med blomsterkummer til indvielsen af den nye bygade.” Åbent for alle Hvordan kan man engagere sig i projektet?

“Man kan melde sig ind i foreningen, så får man invitationer til vores arrangementer og ture - vi laver udflugter til steder som Økologiens Have i Odder, og Økolariet i Vejle. Der er rigtigt mange steder man kunne besøge - nogle af vores medlemmer foreslog at vi lavede en grænsehandelstur til Tyskland, “ Elin griner, “men vi laver altså kun ture, der har noget med haver at gøre!”

Og hvis man har lyst til at få fingrene i mulden?

“Så kan man helt sikkert det! Man kan komme her som frivillig, og derudover tager vi imod praktikanter, man kan ringe til mig, hvis man er interesseret, og derudover har vi både en hjemmeside med informationer, og en facebookside, hvor man kan følge med i, hvad vi går og laver.”

Solen kæmper stadig en brav kamp med skydækket, da vi vinker farvel til Elin og de andre frivillige, der igen trækker i arbejdshandskerne. Det er ikke just varmt, men duften af muldjord og lyden af fuglesang følger os til bussen mod centrum.

Foråret er på vej!

Se mere: Verdenshaverne.dk

verdenshaverne

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

11

AUklædt

I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem.

NAVN: Jens Thorving Andersen ALDER: 25 STUDIE: Biologi HVAD ASSOCIERER DU UMIDDELBART MED ORDET “UDENFOR“?

Livet. Ganske enkelt. Meningen med livet... er liv! og for mit vedkommende er det udenfor at jeg finder det.

SKAL MAN VÆRE EKSTRAORDINÆRT GL AD FOR AT VÆRE UDENDØRS SOM BIOLOGISTUDERENDE? Det behøver man ikke. Der er mange afskygninger af biologien, og nogle foretrækker at sidde i laboratoriet, men jeg har svært ved at forestille mig at der nogensinde skulle findes biologistuderende, der ikke er glade for at være udenfor i naturen.

HVAD ER DET BEDSTE VED AT VÆRE UDENFOR? Dynamikken. At det aldrig er det samme. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man er fokuseret på, når man er udenfor, men hvis det er naturen kommer man aldrig til at kede sig. Det kan være alt fra en gåtur på godsbanen i solskin til en tur i snevejr ind i Midtjylland for at lede efter ulv. Det kan være at tælle hugorme på Molslaboratoriet eller rode i kolort i flere timer indtil Humlerovbillen endelig viser sig. Det kan være dagsrejser til giftgrunden ved Cheminova efter sjældne Enghumlebier i rødkløver, til at finde Natsommerfugle på vej i vaskekælderen. Tiden går hurtig og står stille på samme tid, når

Foto: Mathias G. Skytte

12

Delfinen #204

man skuer ud over vandet efter Havørn og Marsvin, eller når man glider gennem vandet med snorkel. Hvis der er tre ting der kan helbrede alt, så er det naturen, tiden og tålmodigheden.

Vi mangler bare at Universitetsparken får liv. Der er ikke meget liv over en konstant kortklippet græsplæne. Jeg håber på at vi fremtiden vil få et område med engblomster, sommerfugle og bier, sådan som det burde være. Vi behøver jo ikke ligefrem gøre det svært og dyrt for os selv at opleve naturen.

GYLLE

ELLER EJ(LE) - eller historien om dengang danske politikere legede russisk roulette med dansk vandmiljø.

Det er meget sjældent, at jeg græder over noget, der har med politik at gøre. Men det var tilfældet, den triste dag i februar, da den omdiskuterede landbrugspakke blev vedtaget i Folketinget. Jeg baserede min sorg på de artikler, jeg havde læst omkring de nye vedtagelsers negative betydning for det danske miljø. Mange erindrer formentligt primært det politiske drama med et mistillidsvotum i hovedrollen og en aggressiv tango mellem de evige frenemies Venstre og de Konservative. Da månedens tema faldt på ”udenfor”, følte jeg et behov for at undersøge sagen lidt nærmere. Så hermed kommer Delfinens ”hvem-hvadhvor”- aka. Landbrugspakken for dummies.

Tekst: Trine Møller, Foto: Flickr

13

gylle eller ej(le)

Tilbage i august 2015 nævnte daværende miljø-og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Venstre, at regeringen var igang med at udforme to pakker, en landbrugspakke og en naturpakke. Førstnævnte ville komme til nytår, og efterfølgende ville den anden komme. Eva Kjer Hansen udtalte i Politiken, at landmændene skulle have mulighed for at gøde optimalt.

Ligeledes sagde hun, at hvis dette betød mere kvælstof ud i miljøet, så skulle dette håndteres med specifikke virkemidler som minivådområder, græsarealer og randzoner, som virker. Denne landbrugspakke fik ikke synderlig megen opmærksomhed, hverken i medierne eller i det politiske landskab, udover fra Enhedslisten, som stillede en lang række af spørgsmål.

Men i midten af februar, da den endelige afstemning om vedtagelsen af pakken nærmere sig, skete der noget. En række af de forskere som havde leveret tallene, som pakken er baseret på meldte sig i medierne med det budskab, at deres tal var blevet misbrugt. Forskerne kunne ikke længere kende deres egne tal. Samtidig kom det frem, at Eva Kjer Hansen havde forsøgt at haste lovgivningen igennem.

Der var nemlig lagt op til, at tredjebehandlingen af forslaget skulle gennemføres før høringssvarene lå klar. Resultatet af denne misere blev en magtkamp mellem de Konservative og Venstre. Pakken blev, trods Eva Kjer Hansens vildledning af Folketinget med ukorrekte tal, vedtaget d. 25 februar af et borgerligt flertal bestående af Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Under forhandlingerne roste Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre Eva Kjer Hansen for det grundige arbejde, mens rød blok og de konservative kritiserede hende. Denne kritik mundede ud i et mistillidsvotum mod hende fremsat af en samlet rød blok.

Ligeledes meddelte de Konservative, at de ville stemme for at vælte hende, hvis ikke hun selv gik af. Lars Løkke Rasmussen forsvarede sin minister hele vejen igennem og truede med at udskrive folketingsvalg, hvis hun blev væltet. Dog valgte Eva Kjer Hansen til sidst selv at trække sig. Tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen blev ny miljø- og fødevareminister. Herefter gik det hele lige så stille lidt i glemmebogen, og medierne beskæftigede sig mindre med det.

Det hele kom til at handle om Eva Kjer Hansens talløgne og afgang, men hvad gik den dér pakke egentlig ud på? Hvilke

14

konsekvenser har den for fremtiden? Og hvad er der sket siden?

Meget mere gylle Ifølge Eva Kjer Hansen vil Landbrugspakken lægge et grundlag for en fornyet vækst indenfor landbruget, ligesom den vil være et grønt plus for miljøet. Hun kalder det ”et farvel til gammeldags regulering og en indførsel af en helt ny type moderne regulering i landbruget, som ikke tidligere er set i Danmark”. Et af de vigtige elementer er ændringen af gødskningsloven, som meget oplagt omhandler landbrugets anvendelse af gødning. Landbruget får med ændringen lov til at øge mængden af kvælstof på markerne. Den gældende restriktion, som betyder, at landmændene skal gøde 20 % mindre, end det egentlig er optimalt for planter og produktion, ophæves. Restriktionen er lavet for at beskytte vandmiljø og grundvand. De 20 % bliver nu lempet til 7% i år, og fra næste år må der gødes optimalt. Dette underbygges af, at det hidtidige krav om randzoner helt droppes. Sammen med Landbrugspakken lå en række forslag til, hvordan man kunne kompensere for denne øgede mængde kvælstof og således skåne vandmiljøet. Disse forslag skulle udvikles og efterfølgende sættes i gang.

Det var disse tiltag, der skulle fungere som det grønne plus for miljøet, og som bestod i en målrettet individuel regulering af landmændenes gødningsniveau og en række kollektive frivillige bidrag fra landmændenes side, som f.eks. skovrejsning og etablering af vådområder. Men det er ikke blevet beskrevet, hvordan tingene i praksis skal fungere. Og ingen af disse kompenserende tiltag blev heller vedtaget. Det gjorde alene retten til øget forbrug af gødning og afskaffelse af randzonerne. Regeringen sagde herefter, at disse kompenserende tiltag ville blive en del af en tillægsaftale.

Landbrugspakkens konsekvenser En pakke, der på en og samme tid gavner landbruget ved at give øget mulighed for udledning af kvælstof og samtidig udgør et grønt plus for miljøet, forekommer lidt som en selvmodsigelse. Kvælstof og godt miljø rimer ikke på hinanden. Regeringens argumentation for denne dobbeltvirkning var, at der hermed blev givet øget mulighed for gødning, men at hertil så skulle komme kompenserende tiltag.

Problemet er bare, at Landbrugspakken blev vedtaget, før de kompenserende naturtiltag var faldet på plads.

Delfinen #204

gylle eller ej(le)

Hvad er så konsekvensen for miljøet med den øgede kvælstofsudledning, der vil komme allerede i år? Der er forskellige holdninger til dette, men lad os se bort fra politikerne og kigge på, hvad eksperterne siger. En uge før vedtagelsen kritiserede forskere, organisationer og kommuner grundlaget for pakken for at være for tyndt i en af de lovpligtige høringer, der finder sted i forbindelse med lovforslag.

Professor Kaj Sand-Jensen, lektor Jens Borum og lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut skriver i deres høringssvar, at ”landbrugspakken vil få negative miljøeffekter”. De uddyber det således: ” Det er vores klare opfattelse, at landbrugspakken vil øge udledningerne af såvel kvælstof som fosfor i perioden fra 2016 til 2021. Den øgede udledning vil have negative konsekvenser for især vandmiljøet, men også for sårbare naturtyper på land”. Dertil tilføjer de, at den af forskerne beregnede »merbelastning af grundvand, søer, fjorde og kystnære farvande med kvælstof i hele perioden 2016-2021 (...) vil forringe miljøtilstanden og bringe den endnu længere væk fra målene om god økologisk tilstand, som Danmark har forpligtet sig til via Vandrammedirektivet«. At Landbrugspakken vil være en stor belastning for miljøet underbygges flere steder. Ifølgen Ingeniøren vil pakken medvirke til, at de danske farvande de næste år vil modtage op mod 40 procent mere kvælstof, end de kan tåle. Det virker umiddelbart også logisk for menigmand, at øget brug af kvælstof vil føre til øget udledning af kvælstof i vores vandmiljø, og blandt forskerne er der bred enighed om den negative effekt af Landbrugspakken for miljøet. Endvidere mener Danmarks Naturfredningsforening, at lovpakken overskrider en række EU-direktiver på miljøområdet, og foreningen har derfor bedt EU om at kigge på dette.

Ifølge mødereferater var EU-kommisionen allerede skeptisk overfor pakken, inden den blev vedtaget. Kommissionen er ikke sikker på, om pakken overholder EU’s vandrammedirektiv. De skriver blandt andet: „Kommissionen påpeger, at det er utrygt, at Danmark arbejder på lempelser, før den kompenserende indsats er udviklet.“ Landbrugspakken får også økonomiske konsekvenser for borgerne. For vandforbrugerne skal betale landmændene kompensation, hvis de skal undlade at

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

gøde alt det, som lovpakken giver dem lov til. De skal altså af med en hel del penge, hvis de vil beskytte deres drikkevand.

Aarhus kommune er kommet frem til, at det vil komme til at koste vandforbrugerne i kommunen ml.27,5 og 95 millioner kroner. Tallene dækker over, hvad en engangserstatning til landmændene for at gøde mindre i 25 år vil koste.

Tillægsaftalen der forsvandt Som nævnt tidligere blev Landbrugspakken præsenteret sammen med en tillægsaftale som med en række tiltag skulle kompensere for den øgede udledning af kvælstof. Tiltag som bestod af individuel regulering af niveauet af gødning hos den enkelte landmand og frivillige naturtiltag. Én ting er, hvorvidt disse ting kan rette op på skaderne, noget andet er, at tillægsaftalen forsvandt. Da de konservative stemte for Lanbrugspakken var det med kravet om en tillægsaftale, som fastlagde nogle kvælstofsregulerende tiltag. I begyndelsen af marts udtalte Esben Lunde Larsen, at der ikke bliver nogen tillægsaftale. I stedet må de Konservatives ønsker forhandles under naturpakken, som bliver forhandlet i april. Men her slutter dansen mellem de to partier ikke. Sidst i marts stillede Søren Pape et ultimatum, som består i, at regeringen indenfor en tidsfrist på to uger skal give en garanti for, at de Konservative kan få politiske indrømmelser, som vil betyde lavere udledning af kvælstof i de kommende år. Ellers vil partiet indgå en aftale med rød blok udenom regeringen.

Esben Lunde Larsen henviser til forhandlingerne om den kommende naturpakke, hvorunder de Konservative så kan komme med deres ønsker, og giver ellers ingen garantier.

Politik og miljø I 2009 indførte Venstre med Anders Fogh Rasmussen som statsminister planen Grøn Vækst, og Venstre sprang ud som et grønt parti. En del af planen bestod i øget oprettelse af vådområder og øgede restriktioner for udledningen af kvælstof. Dette gør Venstre nu fuldstændig op med under Lars Løkke Rasmussen, hvor miljøet bliver nedprioriteret. Denne nedprioritering gjorde sig ligeledes gældende under Helle Thorning Schmidt, som indgik flere forlig med VK om nedsat indsats på miljøområdet. Så det er ikke en ny tendens. Hvad fremtiden bringer, må tiden vise. Herfra et håb om en meget grønnere én af slagsen.

15

HVAD SKER DER

PÅ AU

FLOTTE PLACERINGER TIL AARHUS UNIVERSITET PÅ NY VERDENSRANGLISTE International verdensrangliste placerer Aarhus Universitet i top 100 inden for hele 13 fagområder – tre af dem er i top 50.

Aarhus Universitet optræder nu blandt verdens 100 bedste universiteter på 13 ud af 42 fagområder i den netop offentliggjorte QS World University Rankings by Subject.

Aarhus Universitet optræder nu blandt verdens 100 bedste universiteter på 13 ud af 42 fagområder i den netop offentliggjorte QS World University Rankings by Subject. Sammenlignet med sidste år er det næsten en fordobling af fagområder. Samtidig kan Aarhus Universitet glæde sig over, at tre af dem er strøget ind på top 50. AU topper inden for odontologi med en 17. plads. På området for kommunikation og medier ligger AU nummer 34, og inden for arkæologi nummer 40.

Kilde: Newsroom.au.dk 22.03.2016

NY KVOTE 2-SATSNING PÅ MEDICIN GIVER MARKANT FLERE ANSØGERE Nyheden om, at flere studiepladser på medicinstudiet i Aarhus nu øremærkes til kvote 2-ansøgere, har fået markant flere unge til at vælge medicin på AU som førsteprioritet. Også Idræt og Folkesundhedsvidenskab har fremgang.

Sundhedsuddannelserne på Aarhus Universitet hitter blandt årets kvote 2-ansøgere. Alene medicinstudiet tegner sig for en fremgang på 40 procent flere førsteprioritets ansøgninger sammenlignet med sidste år. I alt kan Health notere en fremgang på 26 procent i ansøgere, der har Aarhus Universitet som førsteprioritet. ”Der er ingen tvivl om, at fremgangen i ansøgertallet på medicinstudiet handler om, at vi i år optager hele 20 procent via kvote 2. Vi har en strategisk satsning, som handler om at få medicinstuderende med flere kompetencer end høje karakterer, blandt andet kigger vi på empati, kommunikation og robusthed,” siger sundhedsdekan Allan Flyvbjerg.

Det er ikke kun medicinstudiet, der tegner sig for en solid fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgninger.

Idræt kan glæde sig over en fremgang på 29 procent, og Folkesundhedsvidenskab på 12 procent sammenlignet med tallene fra sidste år.

Foto: Poul Ib Henriksen

16

Kilde: Newsroom.au.dk 18.03.2016

Delfinen #204

Foto: Søren Kjeldgaard

Foto: Lise Balsby / AU Kommunikation

AU VIL SKABE BEDRE MULIGHEDER FOR KVINDER I FORSKNING Alt for få kvinder på Aarhus Universitet vælger forskervejen. Nu vil Aarhus Universitet fjerne de strukturelle og kulturelle barrierer, der afholder mange talentfulde kvinder fra at vælge en forskerkarriere.

nedbryde de kulturelle og strukturelle barrierer for flere kvinders vej ind på også de øverste forskerkarriere-trin.”

En konkret barriere, som fjernes nu, er udgifter til barsel. Universitetsledelsen har således taget en principbeslutning om, at der fremover skal ydes fuld barselskompensation til bevillingshavere på forskningsbevillinger. Dette skal nu udmøntes konkret på fakultets- eller institutniveau.

Aarhus Universitet har en kendt udfordring med at øge antallet af kvindelige forskere fra adjunktniveau og opefter. I 2015 var eksempelvis kun 35 % af lektorerne og 16 % af professorerne på Aarhus Universitet kvinder. ”Tallene fortæller, at vi som universitet ikke har været gode nok til at bringe alle talenter i spil, og at mange kvinder ikke finder den karriere, vi kan tilbyde, attraktiv,” siger rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen.

Derfor har universitetsledelsen nu, efter en bred høring på universitetet, vedtaget en handleplan, som indeholder en række konkrete værktøjer.

Den nye handleplan fokuserer på fem prioriterede indsatsområder, som er: ledelsesfokus på ligestilling, rekruttering/ansættelse, talentudvikling, international mobilitet og attraktiv kultur.

Prodekan for forskning og talentudvikling på Arts, Anne Marie Pahuus, siger: ”I handleplanen har vi, med hjælp fra de mange gennemtænkte høringssvar, skabt et overblik over de mest oplagte tiltag, som kan tages i brug for at

Blandt de forskellige værktøjer i handleplanen er desuden, at alle stillingsopslag som udgangspunkt skal være i åbent opslag. Derudover lægges der op til en øget brug af søgekomiteer og brede opslag, mere fokus på brug af mentorordninger, samt muligheder for fleksibilitet og støtte i forbindelse med udlandsophold. Endelig skal der arbejdes langsigtet med at sikre et attraktivt arbejdsmiljø med værdier og omgangsformer, som tiltrækker og fastholder både mænd og kvinder i forskerstillingerne. ”Vi lægger ikke op til positiv særbehandling, men forsøger i stedet at skabe rum for, at alle talenter, der kan og vil, har mulighed for at vælge forskervejen. Herved kan vi i højere grad både tiltrække og fastholde kvindelige forskertalenter og styrke universitetets forskningsposition,” siger prodekan for talentudvikling på Health, Lise Wogensen Bach og fortæller, at ledelsen på alle niveauer vil følge udviklingen tæt i de kommende år.

Kilde: Newsroom.au.dk 18.03.2016

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

17

UDENFOR PÆDAGOGISK RÆKKEVIDDE? - TILSTANDSRAPPORT FRA GRÆKENLAND Tekst & Foto: Λασσης Xεγνετ (Lasse Hegnet)

Jeg bilder mig ind, at jeg kender Grækenland ret godt. Mine to stedbrødre er halvt græske, jeg har været i landet på fodboldskole, dannelsesrejse, ferie og familiebesøg. Senest i efteråret 2011, da „krisen“ eksploderede. Dengang hang jeg ud med det danskere vil kalde hooligans fra sportsklubben Panathinaikos og oplevede sportskampe, der blev stoppet, fordi supporterne svinede politikerne- og deres mødre- til, og jeg deltog i demonstrationer i Athen, hvor folk sloges med marmorstykker og en enkelt mistede livet.

og slidt ned, og vi venter ved et af dem i bydelen Kalamarias, der skal forestille at være pæn og velhavende. Bybus nr. 5 passerer, men ingen ved stoppestedet stiger på før en knap så tilfældig turistbus uden synlig destination holder ind, og vi syv, der venter, stiger på. Bussen sniger sig langsomt gennem lørdagaftenens myldretrafik, tværs gennem centrum, og det er helt rart at være i en græsk bus, der ikke føles som at køre i en matatu på landet i Tanzania med skramlelyde og affjedringen fra en havestol, som bybusserne gør. Bussen bliver Jeg er tilbage for at besøge min ældste fyldt op på turen gennem centrum og stedbror, der arbejder i Thessaloniki. rammer motorvejen på vej mod nord.

Spændt på at se hvad der er sket med Min storebors meget rolige ven, Tholandet siden sidst. Demonstrationerne er mas, bliver mere og mere energisk i sit hørt op, landet er fyldt med immigranter, sæde jo længere mod nord, vi kommer. og flygtninge bliver truet med at blive Solen går orange ned over et landskab, smidt ud af Schengen-samarbejdet og der ikke er særlig græsk, men et tydeligt måske endda EU. Og statsbankerotten grænseland mellem det slaviske Balkan, hænger stadig som de evige skyer over Grækenland og Tyrkiet. En tankstation Olympen. Hvad sker der i Grækenland tæt ved den makedonske grænse ligner anno 2016? en campingplads, de fleste immigranter og flygtninge har forladt Thessaloniki og Lige på grænsen har slået sig ned her og varmer sig ved Thessaloniki har noget pragtfuldt over bålene. De kan ikke komme videre mod sig, hver gade er en lille allé af citrus-, resten af Europa, grænserne er lukkede, oliven-, nåletræer og palmer. Byen ligger og de kan heller ikke komme på togene langs en bugt med himmelblåt hav og på Thessalonikis bevoksede hovedbaneskinner hvidt mod bjergene bag den. Et gård. Der er rødt lys. Ingen lande vil tage fatamorgana, for synet bedrager. De fleste imod flere, og nu sidder de her i festibygninger ser ens ud, høje betonbygning- valtelte langs en græsk motorvej. Bussen er fra 70’erne med smalle balkoner og med grækerne, mig og enerverende markiser til at skærme for solen. Forbouzouki-musik fortsætter til grænsen, tovsfliserne er skæve og græs titter frem, hvor vi alle går over og bliver samlet op og busstoppestederne er stort set alle af minibusser og hastet videre til et casitilklistrede med ødelagte klistermærker no 100 meter inde i Makedonien.

18

Delfinen #204

Allerede før vi rigtig er kommet ind på det første casino, har den ellers så rolige Thomas udført et temposkift, der ville imponere den jamaicanske verdensrekordholder i 100.m løb, Usain Bolt, og vi finder ham senere bænket ved blinkende enarmede tyveknægte sammen med hovedparten af folkene fra bussen. Før jeg har sat mig ved rouletten sammen med de resterende passagerer og har påbegyndt mit fedtspil, har Thomas tabt mere, end jeg havde forhåbninger om at gå hjem med.

Casinoerne ved grænsen betaler busser for at køre græske spillefugle fra Thessaloniki til Makedonien, hvor de får gratis mad og drikke, mens de spiller. Bussen er fyldt med pensionister, der gambler med deres pensionspenge i frygten for at miste dem i den økonomiske strømhvirvel Grækenland sejler omkring i. Thomas er 39 og bor hjemme, fordi han ikke har råd til at bo ude. Casinoet er en mulighed for at have en sjov aften i byen og potentielt hive penge i land. På det sidste casino tager det overhånd for mig med de gratis drinks og hurtigt bliver 1000 credits på rød, standardtrækket på rouletten, mens Thomas stadig intenst trykker løs på tyveknægtene og pludselig med endnu et af sine uberegnelige temposkift får han os til at styrte tilbage over grænsen i nattens mørke for at nå bussen, inden den kører tilbage til Thessaloniki. Her kunne jeg så sidde lidt og være forundret over, hvad jeg lige havde været en del af: Vi var ræset afsted i seks timer fra Grækenland og ud af EU(ropa) og på vejen sad flygtninge bogstavelig talt på vejen uden mulighed for at komme frem - bommen var nede - eller tilbage til, hvor de ikke vil være. Vi andre blev fragtet frem og tilbage, og medmindre tyveknægten virkelig stjal dine penge, var turen gratis, og følelsen af, at der er forskel på mennesker, er kolossal.

Inde på stadion I 2011 var Grækenland en krudttønde, Athen var forfærdelig, skrald lå overalt, fordi der var strejker, og politiet mødte kampklart op ved parlamentet på Syntagma-square hver dag. Kommunister og anarkister marcherede i gaderne med faner,

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

19

tilstandsrapport fra grækenland

sange. De sloges med politiet og hinanden, og blodet flød og marmoren blev knækket af bygninger og brugt som kasteskyts og håndvåben. 30’ernes ideologikrig var højaktuel igen. Folk solgte popcorn 100 m fra, hvor tåregassen var så tyk, at man ikke kunne trække vejret.

Der var vilje og intensitet bag modstanden mod det etablerede politiske system. Den socialdemokratiske statsminister Papandreou gik af i november 2011 og blev efterfulgt af teknokrater udpeget af EU og Den Europæiske Centralbank for at få gigantiske besparelser gennemført. Ved valget i 2012 kom de konservative „Nea Demokratia“ til magten, men det fjernede ikke politikerleden. Højreradikale patruljerede i gaderne for partiet Gyldent Daggry, og det venstreorienterede Syriza med Alexis Tsipras i spidsen krævede genforhandlinger med EU om spareplanerne.

Uprøvede Tsipras kom til magten og gjorde umiddelbart alt det rigtige - han lovede at genoptage forhandlingerne med Frau Merkel og EU, at lade folket tale igennem folkeafstemninger og forsøgte at være inddragende. Som min storebror forklarer det, lavede han bare den åbenlyse fejl og mistede grebet om det spinkle håb om en ny begyndelse han ellers havde indvarslet: han lyttede ikke.

Med en hel befolknings håb på skuldrene spurgte han den - „hvad synes I? Nå, men det skal vi ikke!“. Grækerne blev umyndiggjort og i stedet for at se ham som alternativet til de partier og familier der i generationer har siddet på magten-Papandreou, Karamanlis, Samaras- blev han til en del af problemet.

En politisk elite der ses som korrupt og indspist af de almindelige mennesker.

Tilliden til et alternativ forsvandt.

Det eneste sted man i dag finder den folkelige modstand er på stadion.

Supporterne fra klubberne AEK Athen, Panathinaikos og PAOK fra Thessaloniki er de mest åbenmundede og aggressive. Symbolet på det korrupte og indspiste er det suveræne mesterhold Olympiakos fra Athen - oprindeligt en arbejderklub, men en klub mange forbinder med det ufunktionelle politiske system. Den rød-hvidstribede klub er hadet af mange, og selv blev jeg advaret allerede på vej ud af flyet af en

20

græker om, at jeg måske burde pakke min rød-hvidstribede AaB-trøje væk.

Hadet er vokset siden sidst. De forkerte farver hernede kan indkassere dig en øretæve, hvis du ikke er forsigtig, og når det eneste græske ord jeg virkelig kan er „malakies“-pikspiller- har jeg ikke de bedste forudsætninger. De seneste gange, når Olympiakos har spillet mod Panathinaikos og PAOK, er kampene blevet aflyst pga. tilskueruroligheder.

Man kan sige, at de to holds tilskuere ødelægger tingene for sig selv, men det har ikke holdt Panathinaikos-supporterne fra at demonstrere uden for Tsipras hjem i Athen, fordi de vil have stoppet det, de mener er myndighedernes støtte og forfordeling af en korrupt institution.

For blot et par uger siden var Olympiakos i Thessaloniki for at spille mod PAOK - en kamp der blev afbrudt, da PAOKs fanatiske tilhængere invaderede banen efter, at dommeren ikke havde dømt et åbenlyst straffespark til hjemmeholdet. Behøver man sige at PAOK blev taberdømt?

Men selv mellem supporterne er der uenigheder. At gå i Thessaloniki med de forkerte farver indkasserer dig dødsblikke, eder, fornærmelser og trusler.

Også selvom farverne repræsenterer andet end Olympiakos. Thessaloniki er Athens lillebror, som Aarhus er Københavns og alt fra hovedstaden er hadet her oppe nordpå. Kampiveren findes i Grækenland - der hvor Gate 4 står på Toumba-stadionet i Thessaloniki og ved Gate 13 på Leoforos Alexandras i det centrale Athen, hvor holdenes mest inkarnerede tilhængere holder til.

Inde på caféen Vi går igennem Kalamarias ved middagstid og alt ser normalt ud. Kvinderne sidder hos konditoren og mændene på caféerne med deres freddo capuccino. På hver gade ligger der en OPAP - en spilleforretning, hvor mændene sætter krydser på oddset-kuponerne som gjaldt det deres liv - det gør det måske også? At tænke, hvorfor de ikke arbejder, er nærliggende, men jobs er svære at få. Dårlige banker, bureaukrati og alternativ beskatning gør det svært at komme i gang. Den ældste generation sidder med pengene, som de ikke

Delfinen #204

betalte i skat, og giver dem i smug til deres børn- voksne børn der bor hjemme- som ikke kan få jobs, og lommepengene er en illusion om et selvstændigt liv, immigranter ser vi ikke her.

Dem der er blevet tilbage, hænger ved banegården i den anden ende af byen, hvor de fattigste lokale også bor. Der er mange immigranter. En kvinde ved et busstoppested, hvor busserne ikke tager passagerer med,siger at alle vil flytte. „Er det godt i Danmark? Vi flytter allesammen. Vi gider ikke mere.“ På en café bestiller vi mere freddo, Game of Thrones-temaet er mikset i lounge-stil og pumper ud af højtalerne.

Det ligner det Grækenland, jeg kender, bare mere afslappet end sidst. Gaderne lugter stadig svagt af grillet kød, originalerne er her stadig. Men ligesom fatamorganaet Thessaloniki er det ikke et passende billede. Men hvad så?

Grækenlands tilstand er kompleks.

Det virker som om, at opgivelsen og ligegyldigheden har indfundet sig. Politikerne må køre deres løb, den næste generation må starte forfra, så længe der er freddo cappuccino, souvlaki på grillen og OPAP har åbent. Det er måske de eneste løsninger på „patientens“ tilstand, jeg har set hernede: at gamble det hele - 1000 på rød i smug på casino, eller som min storebror hørte det på Toumba under kampen mellem PAOK og Olympiakos: „Lad os invadere banen - vi har alligevel ikke noget at tabe!“

Kom og leg 20 spørgsmål til professoren!

En række forfattere fra Tænkepause-serien kommer og fortæller om deres forskningsområder. Brænder du inde med et spørgsmål?

Kunne du tænke dig at vide hvordan det er at skrive til lægmænd? Eller synes du bare det lyder spændende? - så kig forbi!

Onsdag den 4. maj kan du opleve: Mathias Clasen // Monstre

Mette Frisk Jensen // Korruption

Ditte Trolle // Sex

Onsdag den. 11. maj kan du opleve: Hans-Joachim Offenberg // Myrer

Carsten Bagge Laustsen // Terror

Hans-Jørgen Schanz // Frihed

Arrangementet starter kl. 19.00 – det er

GRATIS

Du finder Studiecafeen i Studenternes Hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, lige over Stakbogladen.

Lyder det som noget for dig?

Så kom til forfatterarrangement i Studiecafeen.

21

Klostertorvet

HILSER med en bajer i h책nden Tekst: Anne Sophie Saugbjerg, Foto: Justin Yang

22

Delfinen #204

Hvordan er det egentlig at være bynomade i Aarhus? Delfinen slog et smut forbi Klostertorvet til en snak om livet med de mennesker, som bor der.

Selvom de er forskellige, så deler de livet udenfor.

Klostertorvet er et transitsted, som de fleste busser i Aarhus kører gennem.

Det er et sted man opholder sig, fordi man skal et andet sted hen. I hvert fald for de fleste af os. Os med skemalagt hverdag og en retning i livet. Men så er der nomaderne. En borgertype der tilsyneladende ikke har et fast sted at bo. De vandrer rundt i byen og slår sig ned, hvor der er plads. De lugter måske lidt mærkeligt. Råber nok lidt højt. Nogle gange jager politiet dem væk, andre gange flytter de selv. Aarhus midtby er deres hus, og Klostertorvet er deres dagligstue.

Godmorgen by!

Klokken er ni om morgenen, og jeg hopper af cyklen ved Klostertorvet i Aarhus. Jeg er spændt på, om de er

her - nomaderne. Jeg låser cyklen, og sætter mig hen i et busskur. Formiddagslyset er skarpt, men her er alligevel gråt og koldt. Så spotter jeg en. Ved første øjekast ligner han en morgentræt anonym, som skal med en bus. Men så får jeg øje på ølflasken i hans hånd, som hænger tungt for enden af en slap arm. Der kommer flere til. En hel gruppe på min side af fortorvet. Humøret er højt. Fyren på den anden side af fortovet får liv i ansigtet, øllen rejses til hilsen, og han udbryder et opløftet ”Godmorgen!”

Gruppen forsøger at smalltalke med fyren på den anden side, men deres samtale bliver afbrudt af krydsende busser, som ingen af dem skal med.

Der er mange med i klubben Siden år 2009 har SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) afdækket, hvor mange hjemløse der er i Danmark. Opgørelsen foretages hvert andet år, og den nyeste tælling er fra år 2015. Ifølge den seneste rapport er der registreret 6.138 hjemløse i

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Danmark. Det er 318 personer flere end i år 2013, hvor sidste rapport er fra. Hertil må medregnes et antal af uregistrerede hjemløse borgere. Der er flest hjemløse i storbyerne, og halvdelen af de danske hjemløse befinder sig i København. Ca. en tiendedel af de danske hjemløse er registreret i Aarhus og ifølge SFI er antallet stigende. Deres nyeste rapport viser, at selvom antallet af hjemløse er stigende, så afviger kønsfordelingen ikke stort fra tidligere år. Det ses, at 78% af de hjemløse er mænd og 22% er kvinder. Det er da også en udadvendt ung mand, som jeg kommer i kontakt med først.

Danser hjernen væk Jeg har sat mig hen på den yderste bænk overfor Café Smagløs. Her hører jeg to unge mænd diskutere ihærdigt. Den ene hedder Josef, har lange dreadlocks og er fra Etiopien. Den anden hedder Jakob, har store blå øjne og et charmerende smil. De kan ikke finde ud af om Josef var far til Jakob,

23

klostertorvet hilser med en bajer i hånden

eller om det var omvendt. Jeg bryder ind som gammeltestamentlig ekspert og svarer, at Jakob var far til Josef. Så er samtalen i gang, og Jakob er ikke ked af at fortælle. ”Bare fordi man er taber, er man ikke dum,” fremsætter han. ”Arrrrrj, du må da ikke kalde dig selv for taber,” udbryder jeg og bliver lidt pinlig over, hvor åndssvagt det lyder. Jakob trækker på skuldrene. ”Hvad vil du da ellers kalde os. Det er jo det vi er,” siger han illusionsløst. Jeg ser på hans velholdte sko. De ser solide og varme ud modsat mine hullede sneakers, som jeg ikke kan være det bekendt at gå i længere. Ved busskurene danser en mand lidt malplaceret rundt. Han virker beruset, men det er svært at sige. Måske er han bare skør. Jakob ræsonnerer og fortsætter så: ”Hvis man er intelligent, men alligevel er endt her, så er man nødt til at gøre sig dum. Ellers kan man ikke holde til den her tilværelse. Det er meget forskelligt, hvorfor man er her. Nogen gav bare op.” Jakob er fra et solidt hjem, hvor han havde et tæt forhold til sin mor. Da han flyttede hjemmefra for at uddanne sig, havnede han i et opslugende misbrug og hverdagen blev uoverkommelig. Herfra har han haft et omflakkende liv og kommer gerne i miljøet på Klostertorvet.

Ingen er ens Det er fristende at skære alle på Klostertorvet over én kam. Men det er individuelt, hvorfor man er havnet der. Ifølge SFI er der ofte tale om komplekse problemstillinger bag den enkelte borgers hjemløshedssituati-

24

on. SFI skelner mellem individuelle sårbarheder og samfundsmæssige forhold, som kan føre til, at en borger havner i hjemløshed. Af individuelle årsager anføres psykisk sygdom og økonomiske vanskeligheder som stærke årsager til hjemløshed. Disse udgør henholdsvis 36% og 33% af de samlede årsager til, at en borger i Danmark har risiko for at ende i hjemløshed. Hertil kommer skilsmisser og et svagt socialt netværk. Af samfundsmæssige forhold er mangel på en bolig eller et passende boligtilbud en væsentlig årsag til hjemløshed.

Identitet i forvandling Vejret er mildnet. Det er blevet lidt varmere, og her er ikke længere gråt.

Jeg ser hen på interiørforretningen Tidens Møbler, som lige er åbnet.

Conrad ligger og soler sig i en af udstillingsmøblerne. For en time siden krammede vi. Han sendte mig et tandløst smil og blev så glad, at han prøvede at kramme en anden tilfældig person, som skulle med bussen. Hun ignorerede ham dog.

Jakob har været udenfor det etablerede system i et stykke tid og har erfaret, at dette gør ham til en gene for andre borgere. Dog spiller konteksten en væsentlig rolle for, om ens tilstedeværelse betragtes som ønsket eller uønsket. ”Her den anden aften sad jeg og spillede ukulele foran Magasin du ved...

Sammen med nogen venner. Så kom politiet og smed os væk. Vi havde ikke gjort noget galt, vi sad blot og sang.

Lidt senere gik vi tilbage til Magasin

Delfinen #204

og spillede videre. Så begyndte folk at komme hen til os og lytte.Der var et kærestepar og andre glade folk, som skulle hjem fra byen. Der var meeega god stemning. Så kom politiet tilbage, men de lod os blive denne gang. Nu accepterede politiet os. Som om vi var blevet til noget andet eller nogen andre, end vi var før.”

Hvor godtfolk er Josef har været stille indtil nu, men spørger mig så, om jeg vil have en øl.

Klokken er 10:00 om formiddagen, og han stikker mig en grøn Turborg. ”Ej, men du skal da lige møde de andre,” siger Jakob glad.

Jeg bliver introduceret til en gruppe mennesker, der holder til i et busskur, selvom ingen af dem skal med bussen. Jeg er forbavset over, hvor inkluderende deres gruppe er, og hvor lette de er at tale med. Selvom der er barske historier imellem, så fejler humøret ikke noget her til morgen. For en stund er jeg med i et udendørs fællesskab, som ikke kræver noget af mig og ikke forventer, at jeg har en plan for, hvor jeg er i morgen.

Trods inklusionen, så glæder jeg mig til at komme indenfor igen. Til at tage mit hverdagspanser på, som består af studie, job og fritidsinteresser.

Klokken 10:20 siger jeg farvel til Jakob, Josef og resten af buskurrets godtfolk, som bliver, hvor de er. Jeg cykler videre. Resten af min dag er skemalagt.

klostertorvet hilser med en bajer i hĂĽnden

25

Som udvekslingstuderende har Delfinens fotgraf, Justin Yang, oplevet mange sære ting i mødet med den danske kultur. Dette prøver han via papirfiguren Stanley, at formidle videre til en 1. klasse hjemme i USA. Det er der kommet denne „billedbog“ ud af.

AN AMERICAN IN AARHUS

STANLEY’S EXPERIENCE WITH DANISH SOCIETY

Tekst & Foto: Justin Yang Stanley traveled to Aarhus, Denmark from San Gabriel, California some time in early march. A typical traveler, Stanley was not. You see, at a young age, Stanley was flattened by a bulletin board. Rather than mope about his predicament, he decided to dedicate his life to traveling the world, teaching American elementary school students the wonderful different cultures.

The first order of Stanley’s visit: Danish integration. Integration is crucial to understanding an outside culture. Using some cheap tiger colored pencils, Stanley was outfitted with a black turtleneck, blue jeans and black boots. Like most Danes, this would be the only outfit he would wear for his entire trip.

26

Next order of business: getting a bicycle.

Unlike Stanley’s home, where car culture dominates daily transportation, bikes are the primary form of transportation. It was hard to find a bike for someone with Stanley’s flat and small stature.

27

an american in aarhus

Stanley saw all the exciting Aarhus sights. He saw the skyline and the colorful kitschy facades, but still felt like he was missing an integral part of Danish culture. Walking up back to his host’s home, he saw a fading Ceres advertisement.

Alcohol, perhaps, was Stanley’s best chance at really learning the Danish culture. And so he drank and drank. After a few drinks, Stanley determined that Tinder was also a great way to learn about a new country— in a fun way too. So he swiped and swiped, and answered the same question over and over.

“What are you doing in cold and rainy Denmark instead of staying in Sunny Southern California.”

28

Delfinen #204

an american in aarhus

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

29

an american in aarhus

30

Delfinen #204

an american in aarhus

He would wonder for a split second and recall his walk around town on rare, bright day. He recalled the friends he met and the graffiti he saw, which read “Life isn’t as grey as Denmark.”

One question remained: would he remember enough of his Danish escapade to teach American first graders the highlights of life in Denmark?

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

31

DEN POPULÆRE POLITISKE OUTSIDER: THE DONALD TRUMP SHOW ER IKKE PÅ NETFLIX – DET ER PÅ CNN Tekst: Vassili Stroganov, Foto: Flickr

Hvis du aldrig har hørt om Donald Trump, kan det kun betyde, at du har opholdt dig på månen i de seneste ni måneder. Forretningsmanden, TV-personligheden, politikeren, fænomenet Donald Trump - manden der stjæler alle overskrifterne, og en person de fleste har en mening om. Kontroversielle udtalelser, linseluseri til perfektion og jernviljen til at skabe så meget drama og hysteri som muligt har gjort The Donald Trump Show til den mest omtalte sæbeopera i verden.

Hver eneste dag er en ny episode med en masse konflikter og skuespil i verdensklasse. Folk, der aldrig før har interesseret sig for politik, begynder pludselig også at følge med i serien på samme måde, som de følger med i den populære serie House of Cards. Problemet er bare, at The Donald Trump Show ikke er til at finde på Netflix, fordi serien udspiller sig i virkeligheden, og vi følger den live dag for dag. I stedet for at være på Netflix, kører denne serie døgnet rundt på alle medieplatforme over hele verden, og man behøver endda ikke oprette en profil eller betale noget som helst for at se den. Selvom man ikke skulle tro det, er seriens hovedperson en særdeles klog og strategisk stærk mand, som udmærket ved, hvad det er, han har gang i. Donald Trump er fuldstændig ligeglad med de politiske spilleregler, og hvis han har lyst til at lave det amerikanske præsidentvalg om til et TV-show, så er det lige præcis det, han gør. Desværre kommer denne live-real-life-TV-serie til at køre helt frem til november 2016, men her vil TV-serien heldigvis se sin ende, og den ende hedder forhåbentlig Hillary Clinton.

Trump har svinet muslimer, kvinder, latinamerikanere, afroamerikanere, asiater, handikappede, journalister, folk fra staten Iowa samt mange andre befolkningsgrupper. Alle disse amerikanere har nu et automatisk incitament til at stemme på Hillary i the popular vote, en process hvor den enkelte borger afgiver sin stemme i the general election, som er ”finalen”, hvor vinderen af det republikanske kapløb møder vinderen af det demokratiske kapløb. Det samme gælder for de 538 electors, i the electoral vote, en proces, hvor medlemmer af kongressen afgiver deres stemme. Hilla-

32

Delfinen #204

ry Clinton kommer sandsynligvis til at blive USA’s 45. præsident og den første kvindelige præsident i landets historie.

Dermed vil The Donald Trump Show slutte brat med et ”skuffende” finaleafsnit uden nogen som helst dramatik eller spænding, fordi Hillary formentlig vil vinde stort i både the popular vote og the electoral vote. Derefter bliver det hverdag igen, og hele sagaen om Donald Trump vil gå i glemmebogen. Men før vi spoler frem til det sandsynlige resultat af det amerikanske valg, er det vigtigt at se nærmere på Donalds dannelsesår og tidlige liv for at forstå, hvem han egentlig er.

Allerede som barn var Donald en ballademager, og i en alder af bare 13 år blev han smidt ud af skolen på grund af dårlig opførsel. Trump blev herefter overført til The New York Millitary Academy. På akademiet lærte lille Donald skolelivet på den hårde måde, og det var her, han lærte at undertrykke sin ballademagerside for en stund og tage disciplinhatten på. Der var kun en vej for lille Donald nu, og det var op. I 1968 dimitterede Trump fra The Wharton School of Business på det prestigefyldte University of Pennsylvania. Han startede derefter sin karriere som forretningsmand i sin fars ejendomsfirma. Trump viste sig hurtigt at være som født til jobbet, og frem til 1990’erne gik det rigtig godt for The Trump Organisation. I 1990’erne gik det stærkt ned af bakke, og Trump kom i kæmpe gæld, men med sin populære TV-serie The Apprentice blev gælden hurtigt vendt til et overskud på kontoen.

Fjorten sæsoner senere valgte Trump at stille op til det amerikanske præsidentvalg. Trump annoncerede officielt sin kampagne i juni 2015.

I begyndelsen tænkte folk, at Trumps præsidentkampagne var en stor joke.

Hvordan skulle manden fra TV-serien The Apprentice nogensinde kunne stille noget op imod ”rigtige politikere”? Men faktum er, at den amerikanske version af Mogens Glistrup klart ligger nummer et i det republikanske kapløb, og vi skal være glade for, at vi har en som Hillary, der sandsynligvis kommer til at stoppe ham i the general election. Selvom mange af de demokratiske vælgeres hjerter ligger hos Bernie Sanders, så er det den realistiske kandidat, der i sidste ende

vinder, og den kandidat er Hillary. At gennemføre den Skandinaviske model i USA er en smuk tanke fra Bernies side, men det er desværre hverken praktisk muligt eller på nogen måde realistisk i et land med mere end 320 millioner indbyggere og et land med så megen ulighed imellem de sociale klasser. Hvis Bernie gik hen og blev præsident, ville han have kæmpe problemer med at indføre de ændringer, han drømmer om, fordi flertallet i kongressen er republikanere.

Og de ville aldrig gå med til de ting, Bernie foreslår at gøre. Hele hans plan om at omstrukturere det finansielle system i USA er så langt fra det nuværende, og det som flertallet i kongressen vil have, at der er stor risiko for, at intet ville rykke sig, hvis Bernie blev præsident.

Det er der, Hillarys finansielle politik er meget mere på midteraksen, og her der er en reel chance for, at republikanerne og demokraterne i kongressen kan blive enige om noget og ”make a deal”. ”Bottom line” er, at Hillary formentlig trumfer Trump i ”finalen”, så vi behøver nok ikke bekymre os så meget. Det er dog stadig interessant at analysere lidt på, hvorfor Trump egentlig har gjort det så godt indtil videre i denne valgkamp.

Der er nemlig en række grunde til, at Trump ligger nummer et i den republikanske valgkamp. Han er politisk ukorrekt, og hvis der er noget den amerikanske middelklasse er trætte af, så er det politisk korrekthed. Den enorme vrede og hadet til the establishment, som består af politikerne i Washington D.C., har Donald Trump udnyttet til perfektion. Grunden til at middelklassen er så vrede på hele det politiske system i Washington D.C. er, at de rigeste bliver rigere, mens middelklassen fortsat har det meget svært, og de fattige bliver helt overset gang på gang. Disse mennesker er så trætte af det hele, at de er villige til at stemme på én som Trump – én, som finansierer sin egen kampagne, og derfor kan sige lige, hvad der passer ham uden at træde nogen investors over tæerne. Milliardæren Trump er ikke i lommen på nogen, og dette giver ham i nogle vælgeres øjne troværdighed.

En anden force han har, er, at han bruger en masse buzzwords og taler et sprog, som den almindelige borger kan forstå.

De overtalelsesteknikker, som Trump

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

bruger, er i virkeligheden så effektive, at han kan fortælle folk hvad som helst, og de vil sluge det råt uden at blinke.

Ifølge forfatter, hypnotisør og skaber af tegneserien Dilbert, Scott Adams, har Trump en unik evne til at overbevise om og overtale folk til lige det, han har lyst til. Trump bruger det, som Scott Adams kalder the linguistic killshot, en teknik, hvor han finder på så god en fornærmelse, at den klistrer sig fast til ens hukommelse. Dette er en fornærmelse, der er meget visuel, noget som folk tydeligt kan forestille sig, og helst noget, der ikke er blevet sagt før. Denne teknik har bestemt hjulpet Trump, og hver eneste gang han har kaldt sine politiske modstandere for robotagtige, eller sagt at de sveder for meget, at de har lav energi, at ingen ville stemme på dem på grund af deres ansigt - så er hans valgprocent gået op. The linguistic killshot er bare en af mange teknikker, Trump bruger til at overtale folk og sætte sin agenda. Det, at han altid prøver at fremstå, som om han ”aldrig tager fejl”, og som om han ”altid har ret i alt, hvad han siger”, er en anden teknik han bruger, som har givet pote.

Men er der noget indenfor psykologien, der kan forklare os, hvorfor det går så godt for Trump i denne valgkamp? Der er en utrolig fascinerende, men også lidt uhyggelig teori, der forklarer en af grundene til, at én som Trump har gjort det så godt indtil videre. Dette er teorien om at de ting, der virkelig fanger folks opmærksomhed, er de ting, der højst sandsynligt ikke er sande. Det, at disse ting højst sandsynligt er falske, er netop det, der gør dem interessante. Sagt på en anden måde: Hvilken historie i avisen ville du helst læse, hvis du så disse to overskrifter: Hund bider mand eller mand bider hund? Den første historie er højst sandsynlig sand, men samtidig er den blevet fortalt en milliard gange, og det ville være mere spændende at se græs gro end at læse den. Den anden historie er højst sandsynligt falsk, men det er den, der fanger ens opmærksomhed, og det er den historie man helst vil bruge sin tid på at læse, og det er den, der sætter sig fast i ens hukommelse. The Donald Trump Show er en mand bider hund-historie. Denne serie kan dog ikke ses på Netflix, men til gengæld kan den ses på CNN. Forhåbentlig slutter serien i november.

33

VELVÆRE I VINTERKOLDT VAND Tekst & Foto: Karoline Kjær Hansen, Foto: Christina Brandt

34

Delfinen #204

De f leste får kuldegysninger blot ved tanken om at skulle hoppe i det danske hav efter sommerens officielle slutning.

Alligevel er badning i det vinterkolde vand efter sigende sundt for både krop og sind, og langs de danske kyster findes vinterbadeklubber eller såkaldte vikingeklubber.

De huser tilsammen mange tusinde medlemmer, som vidner om en stor interesse for det regelmæssige kolde dyp.

oprindeligt kender hinanden fra volleyball-klubben, er medlemmer og ugentligt springer i fra badebroen.

Én af disse klubber er Vikingeklubben Jomsborg ved Den Permanente Badeanstalt, hvor veninderne Nanna Marie Kristensen og Anja Godske Bachmann, som

Jeg har mødt dem til en snak om, hvorfor de vinterbader, hvad der fik dem til at blive grebet af turene i det iskolde vand og om selve miljøet i vinterbadeklubben.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

35

velvære i vinterkoldt vand

At overskride grænser Jeg møder pigerne til en kop kaffe en tirsdag eftermiddag, og jeg fornemmer umiddelbart en glædelig spænding hos dem over det allerede fastlagte samtaleemne. Jeg er selv meget spændt på det forestående interview, da jeg ikke selv vinterbader, men er meget fascineret af dem, som regelmæssigt tør overskride kuldegrænsen, tager sig tid til at dyrke kroppen på naturlig vis og hengiver sig til et primitivt univers, der står i stor kontrast til den hastighedsudviklende og økonomiserede samtid.

Jeg er derfor meget nysgerrig på at finde ud af, hvorfor pigerne i første omgang regelmæssigt begyndte at vinterbade og inkorporere det kolde vand i hverdagen. Anja, som er nylig færdiguddannet læge og den af pigerne, der har vinterbadet i længst tid, forklarer indledningsvis, hvorfor hun i sin tid indmeldte sig i Vikingeklubben Jomsborg: ”Jeg havde lidt en periode i mit liv, hvor jeg tænkte, at jeg skulle til at sige ja til nogle ting, som jeg ikke var sikker på for at springe ud i noget og prøve noget nyt. Og det var én af de ting, der blev valgt til i den periode.

Det er måske 3 år siden.”

Hun forklarer ligeledes, at hun blev introduceret til klubben gennem en veninde, som inden hendes indmeldelse havde formået at hive hende med derned flere gange. Hun husker tilbage på tiden inden sin indmeldelse og indrømmer grinende: ”Jeg havde prøvet det nogle gange, og jeg var faktisk også med hende dernede nogle gange, hvor det kun var hende, som badede, og hvor jeg bare sad og kiggede på.”

Selvom vinterbadningen for Anja i første omgang blev valgt til som en form for personlig udfordring for en periode, stiftede hun herved et længerevarende bekendtskab med vinterbadeklubben, som i dag lever i bedste velgående. Og det viste sig, at hun havde taget godt ved lære af sin venindes overtalelsestricks, da hun året efter så sig selv indtage sin venindes rolle i venskabet med Nanna.

Nanna, som til daglig læser kunsthi-

36

Delfinen #204

storie, er i dag vinterbader på anden sæson, men meldte sig i sensommeren 2014 ind efter at have brugt Den Permanente Badeanstalts kvindeafdeling flittigt i løbet af sommeren. Hendes oprindelige tanke bag medlemsskabet var således at gøre brug af det i sensommeren og foråret. ”For det der vinterbadning, det skulle jeg altså ikke,” siger hun lattermildt.

Men Anja pressede flere gange i løbet af det efterfølgende efterår på ved at forslå, at de sammen skulle tage derned og bade. Nanna fastslår: ”Jeg havde bare slet ikke forstillet mig, at det var noget, som jeg skulle.”

Men så fik Anja alligevel overtalt hende, inden vandet blev iskoldt.

Og selvom Nanna har det væsentligt sværere med vandets lave temperatur end Anja, så har de sidenhen i fællesskab nydt adskillige ture i det kolde vand efterfulgt af talrige hedeture i saunaer.

Følelsen af at gøre noget godt for sig selv Efter fortællingerne om, hvorfor de for henholdsvis 2 og 3 år siden gav vinterbadning en chance, spørger jeg dem undrende, hvad der er medvirkende til at de fortsat vinterbader den dag i dag. Nanna svarer prompte: ”Det tror jeg ikke, at der er nogen tvivl om, når man først har prøvet det.

Altså, det giver den vildeste følelse af velvære. Som om man har løbet et halvmaraton eller lige trænet i to timer. Det er i hvert fald den følelse, som jeg går derfra med.”

Anja istemmer og uddyber, hvordan hun gennem vinterbadning oplever en både fysisk og mental tilfredsstillelse, som hun ikke oplever andetsteds: ”Når man første gang har været i vandet og står i blæsten, så har man allermest lyst til at gå ind i saunaen. Så går man ind i saunaen og sidder der, indtil det, man har allermest lyst til i verden, er at hoppe i vandet. Og så går man ud og hopper i vandet. Det er så umiddelbart, primitivt tilfredsstil-

velvære i vinterkoldt vand

lende. Hvor tit gør man det, som man allermest har lyst til i hele verdenen uden nogen form for dårlig samvittighed? Det er 100% tilfredsstillelse.”

I dag kræver det for ingen af dem den store overvindelse at drage mod vinterbadeklubben. Dog er de enige om, at det hver eneste gang de træder ud på badebroen, og deres nøgne kroppen øjeblikkeligt omsluses af kold, blæst kræver en vis overvindelse at presse kroppen, som allerede er dækket af strittende hår, ned under den iskolde vand første gang. Under et besøg hopper de som regel i vandet tre gange, men grundet saunabesøgene efter første dukkert, er det kun det første dyp, der bringer overtalelsesevnerne i spil.

Men genvinsten er stor og indsættes ikke blot på pigernes fysiske konto, men også på den mentale: ”Det er en lille lykkerus bagefter. Og så er det super hyggeligt,” understreger Nanna.

Det skinner tydeligt igennem, at vinterbadningen ikke blot betyder noget for pigernes personlige velvære, men også præger og beriger deres venskab. For et venskab kræver lige som kroppen pleje, og Anja og Nanna finder sammen deres i det iskolde hav og de overophedede saunaer.

Et åbent og voksende miljø Vikingeklubben Jomsborg har i skrivende stund over 8.000 medlemmer, og ved hver indmeldingsperiode har klubben inden for de seneste år oplevet en tilgang på flere hundrede medlemmer. Vinterbadeklubbens mange medlemmer er årsag til, at Den Permanente Badeanstalt benyttes mere om vinteren end om sommeren. Men diversiteten medlemmerne imellem er stor, og klubben huser således en broget flok aarhusianere. Nogle af medlemmerne deler ligesom Nanna og Anja flere personlighedstræk og passioner, mens andre blot har passionen for vinterbadning til fælles. Tilsammen udgør de et mangfoldigt klubmiljø, der er præget af et regelsæt, som alle ved indmelding har erklæret sig indforståede med og derfor indret-

ter deres opførsel efter. Reglerne foreskriver bl.a., at alle bader nøgne og hilser på hinanden. Medlemmernes dedikation til vinterbadningen er også af forskelligt omfang, men Anja og Nanna gæster i gennemsnit klubben én gang om ugen, og det er gennem tidernes løb sket på forskellige dagstidspunkter og også tit om aftenen. Men medlemmernes forskellighed er også medvirkende til, at hvert enkelt besøg bliver nyt og unikt, fortæller Anja: ”Det er meget forskelligt, hvilken oplevelse man får ud af det. Også fordi det er så forskelligt, hvilke andre mennesker, der er dernede.”

Nøgenheden medvirker til, at alle blotter sig, men muliggør også en vis anonymitet. Alle møder hinanden på lige fod og modsætter sig for en kort stund det samfund, som ligger på den anden side af badeanstaltens mure. Det synliggøres både gennem de fysiske forhold, men også gennem klubmentaliteten og det sociale rum, som medlemmerne tilsammen skaber og bevæger sig inden for.

Vikingeklubben Jomsborg skal for alle være er rart sted at komme, og det kan såvel Anja som Nanna skrive under på, at det er. De føler sig i dag meget trygge inden for vinterbadeklubbens rammer. ”Jeg har aldrig nogensinde til dags dato fortrudt, at jeg er hoppet i vandet dernede,” pointerer Anja afslutningsvist, og både hendes og Nannas begejstring for fritidsaktiviteten skinner denne tirsdag eftermiddag ikke blot igennem deres udsagn, men også gennem deres mimik og det positive bidrag, som det er til deres venskab. Glæden herover er utvivlsom stor, fascinerende og inspirerende! Ønsker du selv at prøve kræfter med vinterbadning? Indmelding i Vikingeklubben Jomsborg sker en gang årligt, og allerede i midten af juni åbnes for indmeldelsen til næste sæson 2016/2017.

Medlemskabet koster for første sæson 600 kr., men for efterfølgende sæsoner er prisen 400 kr.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

VÆRD AT VIDE OM

VINTERBADNING: Når man vinterbader, oplever kroppen, idet den kommer i kontakt med det kolde vand, et ’kuldechok’. Man vil opleve, at man helt automatisk begynder at gispe efter vejret og hyperventilere.

Men efter bare tre gange i det kolde vand har kroppen vænnet sig til kuldechokket. Man vil derfor opleve, at ens hyperventilation mindskes. Og denne tilvænning holder kroppen på i omtrent et halv år.

Vinterbadning er godt for humøret: Når man vinterbader finder en frigivelse af signalstoffer i hjernen sted.

Disse signalstoffer er medvirkende til, at blodkarrene trækker sig sammen og afslappes, men de har også en positiv effekt på humøret.

Vinterbadning er god motion for kredsløbet: Blodkarrene trækker sig sammen nede i det kolde vand, men åbner sig igen, idet kroppen forlader det, således at blodet på ny kan strømme frit til kroppens organer.

Det kolde vand aktiverer ligeledes immunsystemet, og herved aktiveres også en beskyttelse mod øvre luftvejssygdomme såsom forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse.

Afslutningsvist kan vinterbadning også være et middel til at ruste sig mod det vinterkolde vejr, da det er bevist, at vinterbadere ikke er lette kuldeofre.

Kilde: Sygeforsikringen Danmark

37

Delfinen has teamed up with Jutland Station, an online magazine aimed at expats in Aarhus and Jutland. Each month we will feature an article written by one of the affiliated writers. For more information about Jutland Station, visit jutlandstation.dk

WHAT DOES A DAY

IN THE LIFE OF AN ASYLUM SEEKER IN DENMARK LOOK LIKE? Tekst: Anja Boencke, Foto: Teresa Weikmann

38

Delfinen #204

Arriving in Denmark is not easy.

Language, customs and culture are challenging. While being a Dane means having much admired social privileges such as the access to a high-class health care system and social benefits, Denmark remains an exclusive society.

The application process for asylum is complex and the future remains uncertain.This is how refugees in Jutland structure their day in order to both keep busy and become acclimatized to the country.

A glance at the map of Denmark’s asylum centers reveals an obvious fact: all of them are located outside of Denmark’s cities, in the countryside.

While official statistics by the Danish government show how more and more Danes are gravitating towards big cities, refugees are living in rural areas. Accommodation is often located in small villages or made up of a couple houses outside the Danish community.

The challenges this creates for refugees range from daily tasks like buying groceries to the simple issue of boredom. The need to fill the day with something meaningful is strong, as bureaucracy and complex processes make applications for political asylum dense and nearly incomprehensible.

At the regional Red Cross Office in Voldby, Claus Pedersen and his team function as a point of intersection for all asylum seekers living in Grenaa, Lynbygaard and Voldby. Busses commute from the isolated centers to the regional office every day to take children to the kindergarten or elementary school and adults to their Danish classes, the health clinic or the job centre. Thus, Voldby makes up an important location for everyday life of refugees from the entire region.

“If you have been to an asylum centre, you get an impression of what life is for them. It is not easy. You and me?

We can handle the situation maybe

for a year. If you know it’s only a year, it’s okay. And we will do the best to keep up the spirit. But after a year, what can you do? You want to be a member of the society, but you just can’t.”- Claus Pedersen The Red Cross is not involved in the process asylum application process in Denmark — rather, they take care of the refugees. With funds and budgets set by the state and managed by contracts, they have provided accommodation, infrastructure and support for asylum seekers for more than 25 years.

The system Pederson manages as Regional Manager is highly complex and includes an interdisciplinary team of teachers, doctors and social workers.

To get an impression of what an average day in the life of an asylum seeker in Denmark looks like, let’s take a walk through the Red Cross facilities in Voldby.

Stop 1: Kindergarten All kids under the age of five have the option to attend Kindergarten, a place where kids can learn and play in a safe environment. The educators are specially trained for their sensitive task: taking care of often times strongly traumatized children, who have not had the freedom to be children for a long time.

To have a safe place where parents can leave their kids is also crucial for their parents. This way, they can participate in educational programs in Voldby without being worried about their children or go to appointments with the Danish authorities with serenity.

Stop 2: Children and Youth school Playing, learning, being safe Just like all other children and young people in Denmark, the children in the asylum centres have the right to attend school. All subjects are taught in Danish and include a wide range of subjects like natural sciences (mathematics, science and technology) to art, language and music classes. If things are going well and the children have

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

developed sufficient language skills, they can move on to a Danish elementary and school – the first step towards integration into Danish society.

Pedersen: “We want the kids to be able to go to a Danish school, a normal school.

If they stay here for a long time, we want them to be a part of the normal system.”

Alternatively, their families are granted asylum and the families move to other municipalities.

But this is not always the case, as in many cases the children must return to their home countries when their family is denied asylum. The name tags on the lockers in the elementary school grant a false comforting impression of permanency.

Stop 3: Clothing market Once a week, volunteers from the region open up a little clothing market in the centre. Clothes are mainly donated and sold for a small price, so refugees can have access to cheap winter clothes.

Stop 4: Adult education and personal development - Where are you headed?

Danish classes take place 10 hours a week and are accessible for all adults.

“We have good attendance in classes, because we work on it. If someone doesn’t come to school we go over once a week to find out why someone doesn’t show up and if we can help with anything. But 99 percent of all adults attend classes” says teacher Theresa Juul.

“It is a very delicate situation, being an asylum seeker. So we go over and talk to them and say: ‘Please, don’t give up! Try to be active. We know it’s very difficult. But please come.’” - Pedersen.

Danish lessons mostly consist of phrases that can be used in everyday life and to give some orientation on what to say around the supermarket, when ordering food or asking for directions.

39

jutland station

“And I teach them all the polite phrases. ‘Godmorgen’, ‘Mange tak’, ‘Hav en god dag’. Being polite is so important in Denmark. It’s a new country, new customs.” - Juul.

Furthermore, Danish classes also include practical information about Danish customs, traditions and characteristics. Juul explains the Danish school system, and that in Denmark, education is not just for children, it’s for everyone and it does not stop when you are 18. At Voksenskole, Danes can improve their qualifications at any age.

Additionally there is a computer room, which is open all day and serves as a communication base between refugees and their families and friends back home.

One of the greatest challenges for Pedersen’s team is not just to keep the adults occupied, but to provide them with basic skills for their daily life. A lot of young men arrive in Europe as refugees alone.

“They don’t know how to handle their own food, so you can bring them here and teach them a little about how to help themselves in the kitchen so they can make themselves a decent meal,” says Pedersen.

Job Centre, Red Cross Centre, Voldby All have access to adult education and a job centre, which provides information about internship opportunities with local businesses and voluntary-based job opportunities at the centre in Voldby. Additionally, Red Cross workers help with the entry challenges of the Danish job market such as writing a CV in Danish and English.

Stop 5: Health Clinic - Staying healthy, staying sane Experienced Red Cross nurses offer medical support to all asylum seekers with health issues. In Voldby, refugees also have access to specialized doctors and psychologists. Manuals on the health care system and how to receive the help they need are available in many languages.

40

Stop 6: Social support - Keeping in touch Social worker Marie is taking care of all the social problems in the region.

Everyone’s personal situation is very different, from families who have problems with their children to single men and single women. And the issues asylum seekers are facing in social contexts are diverse. It’s hard to explain the situation of being a refugee to a child. “It’s not that parents don’t know how to take care of their children, but they are so stressed that they struggle,” explains Marie.

Stop 7: Leisure time - Sports, clubs and touch points with Danes After a long day of school, language classes and homework, both children and adults at the Voldby centre engage in recreational activities. Once in a while, the centers organize tournaments in soccer, basketball or other sports and compete with each other.

When it comes to touch points between Danes and asylum seekers, most of them are based upon Danish volunteers who help out at the centers.

After a racism-motivated offender set one of the volunteer’s car on fire in front of one of Jutland’s asylum accommodation centers, over 2000 people came to show their support for refugees. “They showed their sympathy. Most people were stating the need to talk about possible problems and clashes between cultures, but were marking a strong sign: “This is too much. We do not accept this!’”, Pedersen says.

For Christmas, Pedersen’s team organized a special opportunity to get in touch the local culture: “A lot of Danes offered to invite refugees over for Christmas, so they can experience it as a normal day and learn about our crazy ways to celebrate this holiday!”

Delfinen #204

jutland station

IN THE WAITING LINE Tekst: Anja Boencke, Foto: Teresa Weikmann It has been three months since 30-year-old Mir Wahidollah left his hometown, Kunduz, in northern Afghanistan. He has spent most of these past months walking on what seemed to be a never-ending journey towards Europe, where he invests his hopes. Wahidollah is accompanied by his wife and children — who, for him, are the reasons to make this treacherous journey.

Mir is one of many waiting in the crowded train station of Flensburg.

Flensburg is a gateway and crossing point for many refugees — refugees who are different in nationality and background, but united in their goal: Scandinavia. Kerstin Roth has accompanied many travellers since the beginning of September. She is one of many helping hands at the train station, where people from Flensburg have set up facilities to provide for the refugees’ basic needs: food, medical care and warm clothes. What once looked like an average German train station has transformed into a vibrant meeting point.

But going further North is difficult.

“We depend on Danish police a lot.

Every day, we must find out what they are doing” says Kerstin Roth, “Do we even have enough busses? Are refugees allowed to take trains at all?”

Communication with Danish authorities is hard, to say the least. In late October, the Danish police started stopping all trains right after the Danish border — forcing all refugees to be registered in Denmark instead of letting them pass without further disturbance.

Most of the refugees want to go to Sweden, mainly because they already have family living there. Even if relations are distant, the prospect of being around at least slightly familiar faces is what is pulling them further North.

But the trip is expensive, and costs people much of the very little money they have left — or even financed by

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

relatives in Scandinavia.

Most of the waiting people have spent a couple of nights in the larger cities Hamburg or Kiel before reaching Flensburg, but began their journeys in Syria, Afghanistan, and Iraq.

Before he made it to Germany, Mir Wahidollah was working as a driver and a construction worker. With the ongoing war, there are no more buildings for him to build, nor any safe streets to drive cars on. His children are three years old and five months old. While he is talking, his older son is playing with a smartphone, which he left on the table to charge during the stopover. While his right hand is quickly tapping on the touch screen, the left one is missing – lost during an attack.

“I came only for my children. I want the best future for them, to study in a university.” - Mir Wahidollah, 30 years old, Afghanistan “Sometimes we have 1500 refugees coming in a day, but only have 200 seats”, says Kerstin Roth. Planning ahead is nearly impossible, as available seats differ day to day and are never certain.

“We send 400 people upstairs to the platform. Explaining to 150 people why they are not allowed to go and have to stay is hard” -Kerstin Roth, Refugees Welcome Flensburg The volunteers try to at least let the families travel together. But this creates new problems. Often it becomes the case that in allowing families to travel together, it appears that only certain nationalities make it on the trains, leaving out others, which creates tensions among the refugees.

It is still unsure if Mir can take his family to Sweden today.

There is only one thing left to do for those staying behind: waiting for the next train.

41

AUSPORT

Tekst: Kommunikationsansvarlig Camille Pedersen

DEN NYE HOLDSPILLER Uanset om du er ny på fodboldholdet, i roklubben eller i skytteforeningen, så handler det at være ny altid om det samme: Der er et fællesskab at passe ind i. Selvom man måske ikke skal være en del af en holdopstilling på en bane, så bliver man i Aarhus Universitets-Sports klubber en del af et hold – et sammenhold.

Det er altid spændende at starte til noget nyt. Måske er du bekendt med sportsgrenen, måske er det helt nyt for dig. Det var lidt af en tilfældighed, at Suthan Krishnarajan, der er ph.d.-studerende på Statskundskab, for nylig startede i vores skytteklub, Aarhus Akademiske Skytteforening. Idéen fik han fra en kollegieveninde, som længe havde overvejet det. En kold, kedelig tirsdag i januar skulle det være. ”Vi blev med det

samme bidt af det! Folk var venlige, ligetil og gode til at hjælpe os i gang. Det er meget uformelt, og der stilles ingen krav til, hvor ofte man skal komme”, fortæller Suthan, der mener, at sjov, afslapning og sport går hånd i hånd til skydning.

Mathias Kynde, der læser Økonomi på 4. semester, mener, at sport giver ham en god pause Som fra bøgerne. I sommer startede n y ko m m unikationsansv han i vores håndboldklub, JAI, arlig er je n e g se to p blevet e fordi det er en studenterklub. n del af h lv h o s A oldet US. S Dette fællestræk gjorde, at det er jeg båd om enhver ny me dspiller, var nemmere for ham at kome spændt vis er jeg o ikke bang g ner vøs. Heldig me ind i fællesskabet og få nye e for at få den, og je sved på p g glæder kammerater. Mathias mener, anmig til at et sports blive en d ligt samm at det kan være intimiderende el af enhold! S nikations o m a nsvarlig e n y ko m m at skulle være den nye – også r jeg selv uen del af ne holdet ho selvom sporten for ham var s AUS. So top blevet medspille me r, er jeg b velkendt. Han synes, at det var åde spæn nhver ny Heldigvis dt og ner er jeg ikk lidt ligesom at starte på univervøs. e bange fo sved på p r at få sitetet, men at forskellen er: ”[…] anden, o g je g til at bliv at du i en sportsklub skal ind i et e en del a glæder mig f et sports li gt samme allerede fasttømret fællesskab, nhold! mens alle på universitetet står i samme situation. Gennem de

Hos JAI Håndbold er hvert hold heppekor for et af de andre hold i klubben. Dette banner har holdet 3. damer kreeret.

Som ny i JAI Håndbold kan man se frem til et stort fokus på socialt samvær.

42

sociale arrangementer i klubben, får jeg mulighed for at møde de andre uden for banen – og det er vigtigt”.

Selvom det kan være grænseoverskridende at være ny, så har Mathias kun én ting at sige til dem, der går og overvejer at starte i en ny sportsklub: ”Se at komme afsted!”

Delfinen #204

Studenterrådets leder

SKAL SU-NEDSKÆRINGER DÆKKE DET HUL REGERINGEN SELV HAR GRAVET? Den nye uddannelses- og forskningsminister mener, at staten bruger for mange penge på at udbetale SU til studerende og i stedet bør bruge pengene på at øge kvaliteten på uddannelse.

Universiteterne er ganske rigtig presset.

Men regeringen er selv skyld i, at vi er havnet i den situation.

Af Sana Mahin Doost, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Den 29. februar fik landets universiteter ny minister. Esben Lunde Larsen er blevet erstattet af Ulla Tørnæs, som er hentet hjem fra Bruxelles, og hun har allerede markeret sig med markante synspunkter på uddannelsesområdet.

Statens udgifter til SU fylder for meget på uddannelsesområdet i forhold til den samlede udgiftspost, forklarer ministeren i Politiken den 11. marts. Pengene fra SU’en skal i stedet bruges på at øge uddannelseskvaliteten.

Enig minister, men hvordan er vi endt her?

Der er de seneste år sket markante forandringer på 'uddannelsesområdet, og man har fra politisk hold valgt at detailstyre vores uddannelser med rigide krav til de studerende om hurtig dementering eller økonomisk straf til institutionerne.

Alene på Aarhus Universitet skal der spares 300 millioner kroner frem til 2019. Derudover bliver universiteterne straffet økonomisk, hvis ikke de får de studerende hurtigt nok igennem, som fremdriftsreformen foreskriver.

Oveni kommer SU-reformen, dimensioneringen og nedskæringer som bevis for, at vores nye minister ikke bør undre sig over, at kvaliteten på de videregående uddannelser er faldet. Det gjorde 40.000 studerende også regeringen opmærksom på, da de mødte op og demonstrerede i oktober sidste år. Men det er da tilfredsstillende, at regeringen har fået øjnene op for problemstillingen, men at finansiere det med SU-nedskæringer, som ministeren langt fra er afvisende overfor, virker ikke hensigtsmæssigt.

Ekspertgruppe vil fratage kandidatstuderende SU Løsningen på at forbedre uddannelseskvaliteten er ikke at tage SU fra de studerende. Det vil fratage den enkelte studerende mulighederne for at udleve deres potentiale og i værste tilfælde gøre at færre fra især uddannelsesfremmede hjem får en lang videregående uddannelse.

Den private forening og såkaldte ekspertgruppe Axcelfuture med Carsten Koch i spidsen, som består af flere erhvervsfolk, foreslår, at SU’en afskaffes på kandidatuddannelserne. I stedet skal de være lånebaseret med visionen om, at det motiverer dårligere uddannede studerende ud på et arbejdsmarked for bacheloruddannede som ikke eksisterer.

Derudover er det et direkte asocialt forslag, da vi frygter det mindsker den sociale mobilitet og indskrænker mulighederne for unge mennesker, hvis forældrene ikke kan give økonomisk støtte. Man vil dække et hul, som man selv har gravet. Men at tage pengene fra SU’en er urimeligt overfor de studerende.

Så kære Ulla, hvis du vil være minister for de studerende og ikke for ekspertgrupper og erhvervslivet. Så hold fingrene fra SU’en.

Vi håber, at du tør have visioner for uddannelserne, der rækker længere end en produktionslogik, hvor uddannelsesinstitutionerne reduceres til producenter af arbejdskraft.

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer-

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådets sider

VI HAR SAMLET EN RÆKKE BILLEDER FRA RECEPTIONEN.

STUDENTERRÅDET

HAR FÅET NY LEDELSE

af Sana Mahin Doost, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Torsdag den 25. februar valgte Studenterrådets øverste organ Fællesrådet ny ledelse i Studenterrådet.

(Det afgående forretningsudvalg)

I forbindelse med valget afholdte vi den 4. marts reception på Antikmuseet. Her var repræsentanter for fagrådsaktive, samarbejdspartnere og universitetsledelsen mødt talstærkt op, som sammenlagt mønstrede 70-80 gæster.

Vi vil gerne sige stor tak for opmærksomheden på dagen, men en særlig tak skal lyde til prorektor op AU, Berit Eika og Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, der blandt andre var på talerlisten.

Den nye ledelse består af Mads Hareskov Jørgensen, der er valgt som formand og Sana Mahin Doost som næstformand. Kasper Langgaard fortsætter som menigt medlem af forretningsudvalget sammen med Emil Outzen, Hanna-Louise Schou Nielsen og Sarah Momtaz.

44

(Det nye forretningsudvalg.

Fra venstre: Sarah Momtaz, Kasper Langgaard, HannaLouise Schou Nielsen, Mads Hareskov Jørgensen, Sana Mahin Doost, Emil Outzen.)

Studenterrådets sider

(Græske og romerske skulpturer på Antikmuseet dannede rammerne for gæsterne til receptionen.)

»

(Afgående formand Sune Koch Rønnow taler)

(Nytiltrådt formand for Studenterrådet Mads Hareskov Jørgensen holder tale)

(Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd holder tale)

Studenterrådets sider

Prorektor På AU: 40.000 stUderende hAr Altid ret I anledning af vores reception den 4. marts holdte prorektor Berit Eika på Aarhus Universitet tale. Hun bød Studenterrådets nye ledelse velkommen til en åben dialog omkring de kommende besparelser og den omdiskuterede fremdriftsreform i det kommende år. Vi fulgte op på hendes ord efterfølgende for at få uddybet, hvad de studerende kan forvente i processen omkring de fremtidige politiske dispositioner på AU.

Der skal spares 300 millioner fra 2017 på AU, hvordan har AU tænkt sig, at imødekomme ønsket fra Studenterrådet om en åben proces? ”Vores ambition er, at vi skal værne om og helst højne den gode kvalitet. Det betyder, at vi skal spare på en klog måde.

Universitetsledelsen leder besparelsesprocessen og hilser alle gode forslag velkomne. Også fra studerende.”

For Studenterrådet er det vigtigt at blive inddraget i en åben beslutningsproces, også inden beslutningerne bliver taget. Kan den nye ledelse forvente det i forbindelse med de kommende besparelserne, og hvordan? ”De studerende inddrages via deres repræsentanter i de akademiske råd og bestyrelsen direkte i, hvordan besparelserne kan udmøntes på en klog måde, hvor vi ikke sætter kvalitet i uddannelse og undervisning over styr. I rektoratet vil vi også løbende være i dialog med forretningsudvalget. Må jeg ikke benytte lejligheden til at opfordre Studenterrådet til, at I også spiller ind med, hvordan vi kan undgå fremdriftsbødens værste konsekvenser. Hvis ikke vi finder en løsning på de lange studietider, kan vi stå med en endnu større økonomisk udfordring end de 300 millioner kroner.”

”Må jeg ikke benytte lejligheden til at opfordre studenterrådet til, at i også spiller ind med, hvordan vi kan undgå fremdriftsbødens værste konsekvenser.”

Berit Eika, prorektor Aarhus Universitet

Hvorfor er det vigtigt at inddrage Studenterrådet i beslutningsprocesserne på AU? ”Jeg hører indimellem citatet ”40.000 studerende har altid ret”. Helt så firkantet kan man måske ikke udlægge det, men det er klart, at det er vigtigt for universitetsledelsen at kende de studerendes synspunkter. Det gør vi på mange niveauer i organisationen. Og så oplever jeg som sagt, at de studerende spiller så konstruktivt ind, at vi jævnligt bliver klogere på en problemstilling.”

Studenterrådet har i 2015 lagt mange kræfter i at gøre opmærksom på fremdriftsreformens konsekvenser. Hvordan oplever I fremdriftsreformen påvirker de studerende? ”Fremdriftsreformen er ikke en gevinst for de studerende men et produkt af en ydre styring, som har en pointe i sit formål - at få flere studerende til reelt at blive fuldtidsstuderende. I sin udformning har fremdriftsreformen dog mange problemer.

Blandt andet nogle tekniske problemer. Man regner eksempelvis med år 2011 som udgangspunkt. Det år var atypisk for AU, men fremdriftsreformen skelner ikke mellem fornuftige og problematiske årsager til forsinkelse i uddannelsesforløbet.

Andre problemer er mere af principiel art. Incitamentet lægges ikke der, hvor man kan gøre noget ved adfærden – nemlig hos de studerende. Og så kan der være et svært kompromis mellem fremdrift og kvalitet.”

Hvad forventer du bliver de vigtigste emner, du skal tale med Studenterrådet om i det kommende år? ”Fremdriftsreformen uden tvivl. Men også det gode studiemiljø.

Her tænker jeg både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det digitale studiemiljø. Med flere timer på studiet bliver det ekstra vigtigt, at vi sammen udvikler det gode studiemiljø. Og så kan jeg tænke på mange, mange flere emner, som vi løbende drøfter med forretningsudvalget.”

Hvordan har du generelt oplevet samarbejdet med Studenterrådets forretningsudvalg? ”Jeg har oplevet samarbejdet som utrolig velfungerende og jeg synes, at rektoratet har haft stor fornøjelse af, at vi har de regelmæssige møder med formandsskabet. De studerende er altid velforberedte, og jeg synes, at vores møder er præget af en god fri meningsudveksling. Vi har ikke altid samme synspunkter på en sag, men møderne gennemsyres altid af en gensidig respekt.”

46

Repræsentanter i bestyrelsen

SU FOR SOCIAL MOBILITET Regeringen med den nye uddannelsesminister Ulla Tørnæs i spidsen har luftet ideen om at fratage SU’en fra kandidatstuderende, da det vil motivere de studerende til at færdiggøre uddannelsen hurtigere og bachelorstuderende ud på arbejdsmarkedet.

Af Lieve Vermeulen og Sarah Yde Junge, medlemmer af universitetsbestyrelsen på Aarhus Universitet

Debatten om SU’en, og hvorvidt man bør fjerne eller ændre rammerne for den, er igen blusset op. I slutningen af februar åbnede partier i blå blok op for, at man burde ændre det danske SUsystem, så fx større dele af SU’en blev lånebaseret. Siden fulgte en såkaldt ekspertgruppe trop og argumenterede for, at uddannelsessystemet skal nytænkes, og herunder at SU’en på kandidatuddannelsen lægges om til et lån. Siden har uddannelsesminister, Ulla Tørnæs, udtalt til Politiken, at der er en skævvridning i uddannelsessektoren, da vi bruger en for stor andel af ressourcerne på SU. Arbejdsmarkedet mangler ikke bachelorer Argumenterne bag ændringen af SU-systemet er blandt andet, at hvis man fjerner SU’en på kandidatuddannelserne, vil de studerende være mere motiverede til at gennemføre deres uddannelse hurtigere, da de selv skal finansiere deres omkostninger. Desuden vil flere studerende overveje om de behøver en kandidatgrad. Den nuværende debat om SU indgår således i den tilbagevendende diskurs om, at færre bør tage en kandidatgrad, og flere bør søge ud på arbejdsmarkedet efter de har færdiggjort bacheloruddannelsen. Men som vores uddannelser er tilrettelagt nu, er der ikke et arbejdsmarked til de studerende med bachelorgrad. Ønsker man, at færre tager en kandidatuddannelse, er det så det rigtige sted at starte? Bør indsatsen ikke ligge andetsteds, frem for at tvinge unge ud på et ikke-eksisterende bachelorarbejdsmarked?

SU’en gør studerende dygtigere

VIGTIGE DATOER

Hvorfor er der brug for SU til de studerende? SU’en giver de studerende mulighed for at kunne koncentrere sig om at blive dygtigere uden at skulle arbejde fuld tid ved siden af, eller bekymre sig om hvorvidt der er råd til aftensmad næste uge. SU’en giver dermed alle unge en mulighed for at tage en uddannelse uafhængigt af, om deres forældre kan støtte dem økonomisk undervejs.

En vigtig overvejelse bør derfor være, hvordan vi sikrer social mobilitet og lige ad-

Skrævvreden argumentation i SU-debatten Et andet argument bag omlægningen af SU-systemet er, at det ville frigive midler, som kan postes over i uddannelseskvalitet. At flere ressourcerne er kærkomne på dette område, vil vi ikke argumentere imod, særligt ikke set i lyset af de kommende og allerede afholdte besparelser i uddannelsessektoren. Her er det dog oplagt at anfægte argumentet fra Ulla Tørnæs. De seneste år har man sparet på udgifterne til uddannelse, hvilket betyder, at man i dag bruger næsten lige så mange penge på SU, som på uddannelse.

Når Ulla Tørnæs argumenterer for SU-besparelser på baggrund af en skævvridning i ressourcefordelingen, legitimerer hun således besparelser i SU’en med besparelser på uddannelse.

Yderligere bør man udfordre argumentet om, at besparelser på SU’en kan bruges til at hæve uddannelsesfinansieringen. Vores nuværende regering har tidligere udtalt, at de mener, at uddannelsesinstitutionerne er kornfede. Det er derfor svært at tro på, at besparede SU-midler vil blive i uddannelsessektoren på lang sigt.

Mere realistisk er det nok, at nedskæringer på SU’en vil medføre at uddannelserne friholdes for besparelser i et år eller to, men at man fortsat vil have diskussionen om besparelser på uddannelse.

Disse diskussioner om uddannelsesfinansiering vil legitimere yderligere indhug i SU’en. På sigt vil vores uddannelser være lige så underfinansierede som de er i dag, og de studerende vil være fattigere.

gang til uddannelse, hvis SU’en omlægges til et lån. Hvordan sikrer vi, at fjernelsen af SU’en på kandidatuddannelsen ikke medfører, at det er børn fra de ressourcestærke hjem, som fortsætter, og unge, som ikke har muligheden for at få økonomisk støtte hjemmefra, som på trods af interesse og talent, fravælger kandidatuddannelsen pga. usikkerheden ved et SU-lån?

I stedet tvinges disse unge ud på et usikkert ikke-eksisterende bachelorarbejdsmarked, hvor sandsynligheden for at finde et job som passer på uddannelsesprofilen er

FÆLLESRÅDSMØDE 7. APRIL KL. 19-22

Fællesrådet er studenterrådets øverste myndighed, som bestemmer studenterrådets retning. Alle studerende er velkommen.

POLITIKKONFERENCE PÅ AALBORG UNIVERSITET 15.-17. APRIL

Her tager alle landets Studenterråd sammen til Aalborg for at tale om DSF’s holdningspapir og optag på de videregående uddannelser

lille. Eller endnu værre ville det være, hvis unge fra disse hjem end ikke turde starte på en lang videregående uddannelse, fordi de ikke kunne overskue udgifterne ved at tage en kandidatuddannelse, eller ikke turde uddanne sig til et ikke-eksisterende bachelor-arbejdsmarked.

SU systemet bør ikke tvinge studerende til at vælge uddannelser fra, men sikre lige adgang til vores uddannelser. Den bør sikre, at vi i fremtiden har dygtige kandidater, som bidrager til det danske arbejdsmarked og det danske samfund.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

47

Besøg os pü: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin