Delfinen #208

DELFINEN #208 | NOVEMBER

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

Massen som ekstatisk fænomen

Hvad er ekstase?

Absint, kunstens grønne muse

Delfinen tester energidrugs

STUDY DRUGS

E K S TA S E

S I T A R G L I T S BE F A G N I N T N AFHE D L A R K S R O T S DIT ld a r / k s r o t s k .d e m r a v ld www.affa

TEMA

E K S TA S E

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Ekstase er et ord, jeg forbinder med ”dansepiller”, som jeg videre forbinder med ubehagelig død ved technofest i buffalo støvler. Det er en noget fatal associationsrække. Men den hænger sammen med, at stoffet ecstasy var det farlige og dødbringende stof, som TV-avisens værter advarede imod dengang i 1990’erne, hvor jeg endnu ikke vidste, hvad nyheder var.

Jeg har ikke kunne ryste børnelærdommen af mig, og jeg er på sin vis stadig overbevist om, at jeg ville dø på stedet, hvis jeg så meget som så en MDMA pille. For mig er rusmidlet et grænsestof, som jeg for alt i verden bør holde mig fra, for hvis jeg overskrider forbuddet, så er jeg færdig.

Den hyperventilerende ængstelse til trods, så er overskridelse vel netop kendetegnende for enhver ekstase.

I ekstasen er man ude af sig selv og for at komme det, må man overskride sig selv. Man må ud af kroppen. Det kræver i første omgang, at man har en sådan, og uanset hvor kulturel funderet, den er, så kan kroppen manipuleres kemisk.

Månedens tema kunne for så vidt godt have været doping, for Delfinen har undersøgt, hvordan ekstase fungerer biokemisk og set nærmere på substanser og medikamenter, der kan hacke hovedet til bestemte formål; det være sig absint for kreativ inspiration, study drugs til at præstere bedre (ulovligt) og forskellige kombinationer af koffein, taurin og sukker til at blive knivskarp (lovligt).

En enkelt artikel løfter sig fra kroppens kemiske niveau og undersøger ekstase som et kulturelt massefænomen.

Ja, det lyder glimrende alt sammen, men hvorfor er månedens tema ekstase?

Fordi, det er november. En måned, der med rette bør øge sin ekstase sum.

Jeg ønsker dig god læselyst og god rus!

Anne Sophie Saugbjerg Redaktionschef

2016 november Delfinen 3

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Trine Møller REDAKTIONSCHEF Anne Sophie Saugbjerg LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Cecilie Nielsen SKRIBENTER Vassili Stroganov Julie Foged Kristensen Astrid Gjørup Rasmus Norup Jacob Von Dichmann

KORREKTUR Anne Sophie Saugbjerg

FOTOGRAF Susanne Sommer Pixabay

ILLUSTRATIONER Peter Følsgaard Jake Inlove MAIL delfinen@sr.au.dk

WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG 5000

TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn en SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste åbne redaktionsmøde er den 7. december Næste deadline for annoncer er den 13. januar Næste deadline for artikler er den 15. januar Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

4 Delfinen november 2016

DELFINEN Studiemagasinet på Aarhus Universitet #208 | NOVEMBER 2016

06 AUKLÆDT

Hvad ved du om det? Månedens tilfældige AU’er fortæller om sine erfaringer med månedens tema.

I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem.

08

MASSEN SOM EKSTATISK FÆNOMEN

12

HVAD ER EKSTASE?

Vi besøger biologernes fredagsbar, Biogas, for at finde et svar bladt de mange kloge hoveder.

18

STUDENTERDOPE OG GODE KARAKTERER

Hvilke overvejelser gør studerende sig, som vælger at bruge denne type studiehjælp?

24

ABSINT BLEV KUNSTENS GRØNNE MUSE

‘Den grønne fe’, 1800-tallets symbol på transformation, frihed og det kreative, poetiske sind.

32

DRUNKEN POETRY

36

DELFINEN TESTER ENERGIDRUGS

Vi afprøver fire energidrikke på egen krop; Kaffe, Kaffe med Grøn te, Red Bull og Cult Cola

40

HVAD SKER PÅ AU?

42

AU SPORT

Nyheder fra Aarhus Universitets officielle sportsforening AUS (Aarhus Universitets-Sport)

43

STUDENTERRÅDET

Hvad laver Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Om folkemassen i det moderne samfund og tidens ekstatiske samlingspunkt.

The English Writing Society åbner op for deres midnatspoesi

I hvert nummer giver vi et indblik i nyheder fra AU

2016 november Delfinen 5

6 Delfinen november 2016

foto: SALLY SOMMER

AUKLÆDT NAVN ALDER STUDIE

TOKE TOFTMAN CHRISTENSEN 26 FRANSK SLK

Du tager antidepressiva, som vel mere kan forbindes med gråvejr, tungsind og apati end med ekstase. Er du enig med den udlægning?

Ja! Men dem jeg tager (SSRI) er mere allround, så det er ikke fordi, at de fjerner gråvejret. Det bliver bare en anden slags grå. Og så er det lidt lige meget, om solen skinner udenfor. Men pillerne gør det lettere at springe ud i det gode vejr og gøre de positive ting, man havde tænkt sig at gøre.

I starten var det fedt, fordi det blev let at ”look on the bright side”. Men efter noget tid finder man ud af, at det ikke er den rigtige bright side, for man havde ikke oplevet det samme, hvis ikke pillerne havde indvirket. Men det er svært at distingvere følelserne. Altså, hvornår det er medicinen, eller bare den situation man er i, som skaber humøret.

Hvad er lettest: At opnå ekstase med en ubehandlet depression, eller at opnå ekstase mens man er i behandling med antidepressiva?

Hehe – åhh, det ved jeg sgu ikke. Det er jeg nok den forkerte at spørge om, for jeg har kun prøvet det ene præparat. Men altså, jeg vil da sige, at jeg har haft væsentlig flere ekstreme oplevelser, før jeg tog medicin, og jeg kunne lettere opleve ekstase før pillerne, også selvom min depression var ubehandlet. Der var en større spændevidde i humøret.

Hvilket humør savner du mest?

En umiddelbar, uforstyrret glæde. På fransk ville man sige ”candide”. Sådan et humør, hvor man ikke tænker over, hvorfor og hvordan man griner, hvor man er ligeglad med, om man viser sine grimme tænder, eller hvem man er sammen med, og hvorfor noget tøj man har på, for der er ingen kontekst, der forstyrrer glæden. Når jeg er ude med nogen eller sammen med min kæreste, så er det svært at give sig hen til situationen, for der er en tyngde, der holder mig tilbage, og det er ikke altid, at der er en årsag til, at mit humør er sådan.

Så den der lette, destillerede glæde, den savner jeg.

Du har erfaring med andre humørmodificerende stoffer end antidepressiva. Man kunne argumentere for, at det er snyd at hacke hjernens signalstoffer for at opnå et stadie af mental klarhed, altruisme og dansehumør. Hvad er din holdning til det?

Nej, jeg synes ikke, at det er snyd. Om noget, så snyder man kun sig selv. Jeg har ikke så meget imod at tage stoffer i festlige omgivelser for at få en anden oplevelse af begivenheden. Men dem, der, bliver afhængige af kokain og sniffer deres septum væk, er kommet derud, hvor der ikke er oplevelser uden kokain, og der vil jeg sige, at man har snydt sig selv.

Når jeg har taget coke, så har det været tre gange på et år max. For det har kun været

de få gange, at jeg har haft lyst til rusen.

Om det er snyd at komme i godt humør af at tage stoffer?

Man tager ikke stoffer for at opnå en følelse, som man også kunne få uden kunstige virkemidler.

De grineflip, man får, når man er på syre, er vildt anderledes end dem, man får, når man bare har det sjovt ædru.

Hvornår var du sidst ekstatisk?

Sidst, jeg fik et indtryk, der virkelig gjorde noget ved mig, var, da jeg var i Italien, sidste år og smagte en salami dernede.

Den smagte bare godt. Og det var ikke kun smagen, det var også tidspunktet, stedet og de mennesker, jeg var dernede med – og så havde salamien nået et perfekt stadie.

De slagter grisen på et bestemt tidspunkt, og så putter de kødet i pølser, og hænger dem til tørre i solen, så de smager forskelligt, alt efter hvornår man tager dem ned, og skærer i dem. Så den vil smage helt anderledes, når man tager den ned, og skærer i den igen.

Der var bare et eller andet ved smagens umiddelbarhed. Der var ikke noget andet i den end salt og svinekød, så jeg havde ikke forventet, at den ville være så – altså, jeg har haft mange gode oplevelser siden, men det er denne smagsoplevelse, jeg tydeligst kan huske, som gav mig følelsen af, at jeg nærmest stod udenfor mig selv.

2016 november Delfinen 7

MASSEN SOM EKSTATISK FÆNOMEN Personen der brølede i kor og forsvandt i larmen af JACOB VON DICHMANN illustrationer: PETER FØLSGAARD

Denne artikel var tiltænkt at være et interview med en kulturpersonlighed om ekstasens rækkevidde og indflydelse i nutidens samfund og kultur, men da slog det mig: En sådan personlighed gives ikke i forhold til dette emne: Massen. Tidens ekstatiske samlingspunkt - det brølende vi.

Vi ser den for os. Folkemassen i det moderne samfund. Den udifferentierede menneskehob, der kommer i alskens udgaver: Hooligans, demonstranter, utaknemmelige studerende, strejkende arbejdere, shopperne på strøget til ByNight og Orangescene fyldt til bristepunktet.

“VI SER DEN FOR OS. FOLKEMASSEN I DET MODERNE SAMFUND. DEN UDIFFERENTIERET MENNESKEHOB” 8 Delfinen november 2016

Sine forskellige udtryk til trods, går det fælles kendemærke igen: massens uhyrlige størrelse. Og dette indtryk er vel netop et særkende ved menneskets moderne antropologi. Ikke individet, men menneskets tilbøjelighed til forsamling i abnorme mængder.

Og dermed sagt mødes massen med det udefrakommende og iagttagende blik, som i al sin konfronterende og objektiverende beskrivelse forsøger at male et skræmmebillede frem – og måske med rette.

Men indefra tager massen sig øjensynligt anderledes ud. Her gnubbes og gnides kroppene mod hinanden.

Friktionen udvisker og ophæver de personlige kendetegn i det oprørte og brusende massehav af kroppe. I denne bølgende organisme kan kroppene ikke længere identificeres; de undgår en kvalitativ vurdering, idet alle individuelle træk opløses i mængdens

sanselige rus og forførende bevægelser. Og hvilken fryd er det ikke, når det skrøbelige og beslutningstunge liv endelig kan smides på møddingen til fordel for én fælles vilje? Den symbiotiske masseekstase har hverken begyndelse eller afslutning i det moderne samfund. Væk er også berøringsangsten og de individuelle særegenheder, når man overgår fra at være ét enkelt hoved i en hovedløs verden til at være en hovedløs krop i en masseverden.

Og det er vel det, vi alle frygter i disse populistiske tider: Massens lokkende ekstaser. Ingen kan vide sig sikker. Tør du eksempelvis snige dig ud på internettets mørke afkroge i en tid, hvor Svend Brinkmanns kræmmerpsykologiske horde eller slænget fra ”dyrenes beskyttelse” ligger på lur? - parate til at hverve din sjæl og legeme, og forvandle dig til en del af arméen, før du nåede at sige fra? - Nej vel.

“SÅLEDES FRARØVET REFLEKSION OG DØMMEKRAFT, BYDER MASSEN OP TIL DANS, HVOR VI BRØLER KROPPENE VÆK I KOR OG FORSVINDER IND I LARMEN” Massen tilgodeser ingen, tromler ufortrødent videre – som en snebold sat på formel – thi enten overgiver man sig til massens ekstatiske udslip, eller også står man alene. Historiebøgerne beretter da også om stærke og standhaftige personligheder, der betragtede den massive menneskemasse som et tilflugtssted for svagere sjæle. Disse enere er selvsagt historiens og samfundets ulige numre. Men hvad med de lige numre? Massens enkeltdele, dens menneskelige råstof.

De, som står på tærsklen til den berusende opløsning; med den ene fod solidt plantet i selvrefleksionen og den anden i menneskemassens skyttegrav.

Det er i grænselandet mellem individ og opløsning, at masseekstasen fascinerer: Kunne jeg finde mig selv være forrest på barrikaderne? Trykke på aftrækkeren? Ville jeg gå til ekstremer, hvis massen krævede det af mig?

Vi rammer nu et spekulativt moment.

Indtil videre hersker der ingen tvivl om, at massen som sådan er

folkeforførende i sit rette element.

Spørgsmålet må derfor være, hvad får den enkelte til at søge massens ekstatiske niveau?

En art af forblindelse, må man formode. For heri ligger der en dobbeltbevægelse: Masseekstasen forblinder, idet individet mister sin evne til at se klart, når omgivelserne smelter sammen og ikke længere kan skelnes fra hinanden. Men massen forblænder også.

Den fremstiller virkeligheden anderledes end den er, og i al sin forhekselse mister man virkeligheden af syne.

Således frarøvet refleksion og dømmekraft, byder massen op til dans, hvor vi brøler kroppene væk i kor og forsvinder ind i larmen.

Artiklen er alene udtryk for skribentens egen hovedløse forvirring og skal ikke tages for gode varer

2016 november Delfinen 9

Massen som ekstatisk fĂŚnomen

10 Delfinen november 2016

Massen som ekstatisk fĂŚnomen

2016 november Delfinen 11

?

HVAD ER EKSTASE Biogas har svaret! af RASMUS NORUP illustration: PETER FØLSGAARD & JAKE INLOVE

En fysiker er på besøg i biologernes fredagsbar, Biogas, for at finde ud af, hvad ekstase er. Der er mange kloge hoveder her, som nyder en øl eller sodavand efter en veloverstået arbejdsuge. Selvom det nu er tid til fest og til at opleve ekstase (og altså ikke at snakke om den!) så er mange studerende villige til at dele deres viden med en dum fysikstuderende.

12 Delfinen november 2016

“DET ER NÅR MAN ER UDE AF KONTROL PÅ GRUND AF NOGET POSITIVT, OG MAN FØLER SÅ STOR LYKKE ELLER BEGEJSTRING, AT MAN MÅ FREMBRINGE EN FYSISK REAKTION.

Kage og kludder For at blive klogere på ekstase, besøgte jeg biologernes fredagsbar: Biogas.

Her måtte der både forekomme ekstase og biokemisk viden herom. Mit første møde med biogas var dog lidt skuffende. Mest fordi, at jeg var gået forkert, og befandt mig på et affolket Bioscience fakultet, hvor en gruppe studerende spiste kage. De forklarede mig vejen til Biogas, der viste sig at være i en helt anden bygning. Som det typisk er med den slags rutevejledninger, så glemte jeg alt, der kom efter ”gå ud af døren”. Jeg begav mig derfor

igennem uniparken og lyttede efter de umiskendelige toner af fredagsbar. Jeg ankom til noget, der lignede en fest, og spurgte mig frem. - En venlig bachelorstuderende bekræftede: “ja, det er Biogas”, men erkendte ydmygt, at jeg nok skulle snakke med nogle klogere, hvis jeg ville finde ud af, hvad ekstase er for en størrelse. Kort efter blev jeg introduceret for Sebastian Vedel Nielsen og Jeppe Kaczmarek, der begge er kandidatstuderende på biologi.

Det gør noget fysisk ved dig Vi køber et par øl, hvorefter Sebastian

foreslår, at vi sætter os udenfor, for det er ikke til at høre noget inde i baren.

Snakken falder straks på definitionen af ekstase: “Det er når man er ude af kontrol på grund af noget positivt, og man føler så stor lykke eller begejstring, at man må frembringe en fysisk reaktion. Du kan ikke bare sidde fuldstændig stille og være præcis, som du var forinden.

Så ekstase gør noget ved dig - også fysisk,” siger Jeppe.

Men det er ikke helt nok til en definition, og vi skal dybere ned i ekstasens biologi for at forstå den.

2016 november Delfinen 13

Hvad er ekstase

“ DET ER ET SPØRGSMÅL OM MÆNGDEN AF DOPAMIN, SEROTONIN OG OXYTOCIN, ALTSÅ VORES GLÆDESHORMONER! “

14 Delfinen november 2016

Hvad er ekstase

Sebastian bryder ind: “som biolog er det rigtig svært at bruge begrebet ekstase, for der er rigtig mange dyr, der ikke har en selvforståelse, så før man kan tale om ekstase, må man først tale om dyr, og så kun dem der har intelligens. Det vil sige, at der er tale om især kragefugle og højere pattedyr, som er de eneste, der overhovedet kan føle begejstring.

For ekstase kræver forståelsen af at være et individ, så man kan føle, at individualiteten forsvinder.”

Men hvad er ekstase kemisk set? Her er biologerne hurtige: “Så er det et spørgsmål om mængden af dopamin, serotonin og oxytocin, altså vores glædeshormoner. Det er bare et spørgsmål om, hvor meget der er af det.

Ligesom når man giver katte kattegræs, så rammer det deres receptorer, og der går hårdknude i hjernen på dem.”

Dopamin og serotonin er de klassiske glædeshormoner, der i høj grad bærer ansvaret for vores lykke og tilfredshedsfølelse. Dopamin udskilles i hjernen, mens serotonin udskilles fra fordøjelsessystemet. Oxytocin er “moder-hormonet”, der udskilles under amning og forbindes med ikke-sexuel kærlighed.

Krop vs. hjerne Men hvor starter ekstase-følelsen?

I hjernen eller i kroppen?

“Det er et positivt feedback loop, der nok er triggered af noget kognitivt i hjernen, der bliver forstærket af noget

fysiologisk... Hormoner er det nok.

Men det er noget, der kører uden om den kognitive del, altså vi er ikke bevidste om det,” fortæller Jeppe. Om fest-stoffet ecstasy siger Jeppe: “Jeg tror ikke, at det hænger sådan sammen, at hvis man er depressiv og så tager ecstasy, at man så går i ekstase,” han mener ikke, at stoffet i sig selv kan medføre ekstase, men at det kun forstærker det humør, man er i under indtagelse af stoffet, hvorfor det ikke kan være en ekstase-udløser i sig selv.

“Men det kunne da være sjovt at give nogle mus noget ecstasy, og så se om de kommer i ekstase, ligesom i de gamle dage, hvor man gav LSD til elefanter,” afslutter han med et grin.

Mavefornemmelsen Senere på aftenen møder jeg Selim Kilic, der er kandidatstuderende på medicin, der forklarer ekstase på følgende måde “Der er en tærskel, og når summen af en række stimuli på nogle receptorer, eller hvad det måtte være, overstiger denne tærskel, så er man i mere eller mindre grad i ekstase. Som eksempel er der opioid receptorer, hvor morfin og andre opioid-agonister

“EKSTASE KRÆVER FORSTÅELSEN AF AT VÆRE ET INDIVID, SÅ MAN KAN FØLE, AT INDIVIDUALITETEN FORSVINDER”

2016 november Delfinen 15

Hvad er ekstase

“ HVAD ÉN PERSON OPLEVER SOM EKSTASE, VIL IKKE OPLEVES SÅDAN FOR EN ANDEN PERSON, FOR HVORDAN VI OPFATTER TING, ER JO FORSKELLIGT. “ kan frembringe en lykke-respons ved at binde sig til dem.”

Herefter forklarer han, hvordan morfin virker fysiologisk set: “oppe i hjernen har vi opioid receptorer, og der er nerveender, der frigiver visikler, der indeholder noget opioid stimulerende, som for eksempel endorfiner. Det er på den måde, at hjernen kan frembringe lykkefølelse af sig selv. Et stof som morfin kan gøre det samme.”

“Hvis man har været ude på en fuldstændig smadret løbetur, og så hører præcis det rigtige nummer på det rigtige tidspunkt, hvor man er lige ved at dø, og så bare får en kæmpe optur, det kan godt føles ekstatisk.

Det varer noget tid, men ikke timer. På den måde er ekstase flygtigt,” svarer Selim, da jeg spurgte, hvad der kan gøre ham ekstatisk.

Tarme med charme Selim har en spændende og kontroversiel betragtning på, hvor ekstasen starter: “Det er ‘fringe videnskab’ endnu, men der er meget med mave-tarmsystemet i forhold til hjernen. Der er en hypotese om, at der er nogle mikrobiomer, der er i stand til at frigive tryptophan, der omdannes til serotonin i hjernen, hvilket kan have betydning for, hvilken

16

type mad, som gør dig glad, fordi bakterierne giver hjernen respons om, at når du spiser noget bestemt, så frigiver de nogle bestemte stoffer,” afslutter Selim og nævner en bog med den fantastiske titel ”Tarme med Charme”.

Krop vs. kultur Kandidatstuderende på bioinformatik, Christian Stenvang, mener dog, at naturvidenskaben kommer til kort, når det gælder en definition på ekstase: “Det er jo rigtig nok, at man kan gå ned i et plan i mennesket og måle, hvad ekstase er, men det input og output der forekommer, er du nødt til at fortolke, og der kommer naturvidenskaben lidt til kort, for vi kan godt sætte processer op: at hvis der kommer noget stimuli ind i hjernen her, så sker der: bom, bom og bom og så kommer der en følelse. Men præcis hvad, der egentlig gør dig ekstaseret, det ved vi ikke rigtig.” Han holder en kort pause og fortsætter: “Hvad én person oplever som ekstase, vil ikke opleves sådan for en anden person, for hvordan vi opfatter ting, er jo forskelligt. Vi kan blive enige om, at den her farve er ‘gul’, men er den ‘gul’, som jeg ser, den samme som du ser? Selvfølgelig kan vi tage et instrument og måle lysets bølgelæng-

Hvad er ekstase

der, men vi kan ikke sige, at vi ser det samme.” Sådan er det også med ekstase, forklarer han. For det er svært at måle, rent objektivt, om en person er i ekstase.

Christian mener, at for at undersøge ekstase, så er vi nødt til at undersøge mennesker først og så bagefter forsøge at finde sammenfald mellem dyr og mennesker: “Når vi tager forskellige menneskelige synspunkter, så har vi nogle overlap, og så finder vi frem til, hvor overlapper det mest?” Det ville være interessant at finde disse overlap mellem dyr og mennesker, men endnu mere interessant, er det, at finde forskellene, hvor vi adskiller os,” funderer Christian, som mener, at ekstase er svært at indkapsle helt, fordi vores sprog er individuelt: ”problemet med at finde ud af, hvad ekstase er, starter allerede som sproglige forskelle. Det er et lingvistisk problem. Den måde, vi udtrykker os på, giver nogle associationer omkring noget, vi allerede kender til: hvilke ord vi har hørt, og hvilken kontekst vi har hørt dem i. Allerede der går det galt, hvis vi ønsker at skabe et objektivt billed af ekstase.”

Christian mener ikke, at ekstase starter i kroppen: “Det er fuldstændig kulturelt baseret, det kan virkelig være alt. Hvis vi går

tilbage til det gamle samfund, hvor der var slaver osv. så kunne det være, at de følte ekstase ved at gøre et godt arbejde, men det er ikke sikkert, for så begynder vi at vurdere ting på, hvordan en person har det, derfor så kan vi kun snakke om os selv.” Christian peger på, at forventning spiller en stor rolle. Der findes altså ikke en objektiv ekstase-stimuli, såsom at spise god mad, eftersom det er hele tankeprocessen bag forventningen om smagen, der gør, at vi nyder god mad: “Det er selvskabt, det er ikke kemien i maden, der gør det, men det er faktisk troen på, at der vil ske noget.” Ifølge Christian skal et indtryk tolkes, før kroppen reagerer på en positiv eller negativ måde: “Det er ikke sådan, at kroppen siger ‘det her er godt’ så sender jeg det derhen, og ‘det her er skidt’ så derhen. Det er et netværk i hjernen, der afgør, hvor det her stimulus skal placeres henne,” afslutter Christian, inden han bliver kaldt på henne fra døren: “Han vil gerne have dig ind i A-baren, så han kan komme ud - Men jeg kan godt sige, at jeg ikke fandt dig?” småråber personen henne fra døren.

“DET ER FULDSTÆNDIG KULTURELT BASERET, DET KAN VIRKELIG VÆRE ALT” Jeg lader Christian slippe, og således, beriget og belært, tager jeg afsked med den summende fredagsbar og fortsætter til den TÅGEKAMMER fest, jeg allerede er en time for sent til.

2016 november Delfinen 17

STUDENTERDOPE af ASTRID GJØRUP foto: SALLY SOMMER

Der er nok ikke mange studerende i Danmark, der seriøst har overvejet at benytte receptpligtig medicin (ulovligt), for at præstere bedre til en eksamen.

Og de færreste ville vel synes, at det var i orden, hvis de opdagede, at én eller flere medstuderende havde fået ekstra hjælp af en opkvikkende pille under eksamensjaget.

Selvom der generelt hersker en slags etisk modvilje mod study drugs herhjemme, så er praksiserfaring med studiestofferne ikke et særsyn.

Men hvilke overvejelser gør de studerende sig, som vælger at bruge denne type ulovlige studiehjælp?

Delfinen fik en snak med en tidligere ritalin-bruger om emnet. ”Jeg var bare så fokuseret på, at jeg skulle have den der karakter,” sådan siger en studerende fra Aarhus universitet, som har valgt at være anonym i denne artikel. For nogle år siden valgte hun at tage imod lidt pille-formet hjælp i forbindelse med en vigtig eksamen.

Ritalin og Modafinil Når man møder hende, ligner hun ikke typen, som man forbinder med ulovlig brug af study drugs. Hun virker hverken over-ambitiøs eller nørdet, men er meget afslappet, og hvad man kan kalde en almindelig aarhusiansk studerende.

Vi sætter også lidt afsides fra de andre på statsbiblioteket, så vi kan tale i fred,

18 Delfinen november 2016

og begynder at smalltalke om vejret og studielivet på Aarhus Universitet. Da samtaleemnet falder på eksamener, var det naturligt at dreje samtalen over på det, det handler om, nemlig study drugs, og hvilke overvejelser man gør sig, før man begynder at bruge dem:

”JEG VAR BARE SÅ FOKUSERET PÅ, AT JEG SKULLE HAVE DEN DER KARAKTER,” ”Jeg hørte om det første gang gennem min veninde, som jeg så fik det her ritalin af. Hun havde konstateret ADHD, men var på vej ud af diagnosen, så hun havde noget ritalin liggende, som hun ikke skulle bruge længere. Og hun fortalte mig, at det også var noget, jeg kunne tage, og at det ikke var skadeligt, og der var nogle, som tog det i forbindelse med at studere. Men det var først noget senere, jeg hørte nogen omtale det som study drugs.”

- OG GODE KARAKTERER

2016 november Delfinen 19

“DET ER FORKERT, AT MAN ER NØDT TIL AT TAGE ET DRUG FOR AT LEVE OP TIL NOGLE STANDARDER”

Ritalin som omtales her, er, sammen med præparatet Modafinil, det, som oftest bliver forbundet med betegnelsen study drugs. Ritalin afhælper ADHD symptomer, så personer med denne diagnose kan få mere koncentration og et bedre fokus.

Modafinil er lidt det modsatte. Det er et stof, der hjælper narkolepsiramte med at holde sig vågne. Narkolepsi er en sjælden sygdom, hvor man pludselig bliver ekstremt træt og falder i søvn, men man kan også få anfald, hvor musklerne pludselig slapper helt af, så man falder sammen. Både ritalin og modafinil er receptpligtigt, så hvorfor vælger raske studerende at tage disse præparater? I dette tilfælde handlede det om at få et højt nok gennemsnit til at komme ind på psykologistudiet. ”Jeg var nok mest påvirket af mit eget pres, for jeg vidste, at jeg skulle op og score topkarakter, hvis det skulle nytte

20 Delfinen november 2016

noget … Så derfor tænkte jeg, skal jeg prøve det, så skal det være nu.”

Doping og ekstase For raske mennesker kan ritalin have samme effekt som amfetamin, hvilket vil sige, at brugeren af stoffet kan føle sig ”høj” og have forøget energi. Men hvordan føles det så at studere, når man har lidt ritalin i blodet? ”Det var simpelthen så fedt! Jeg sad på en cafe og læste, og på det tidspunkt læste jeg fra morgen til aften, hvilket efterhånden var kedeligt, men da jeg så tog den her pille, så følte jeg bare den her dybfølte lykke over at sidde netop her, og læse netop det her …

Men det var kun den første gang. Anden gang mærkede jeg slet ikke samme virkning.”

Hendes positive erfaring med ritalin kan da også nærmest tolkes som at være ”høj” og ekstra energifyldt.

Men hvad tænker man så efterfølgende?

Har man ikke lidt dårlig samvittighed over at have puttet den slags kemikalier i kroppen? Og hvad tænker man i forhold til sine medstuderende? Hun overvejer svaret lidt, da jeg spørger, om hun ikke synes, at hun har snydt en lille smule? ”Det har jeg ikke tænkt over. Jeg var bare så fokuseret på, at jeg skulle have den der karakter, så jeg har ikke tænkt på, at det selvfølgelig har ændret nogle forhold, som mine medstuderede ikke har haft. Men jeg tror, jeg synes det er forkert, for det er lidt som doping til cykelløb. Og jeg synes også,

Studenterdope

“Bivirkninger ved Ritalin er søvnbesvær, hovedpine, kvalme og unormal hjerterytme”

at det er forkert, at man er nødt til at tage et drug for at leve op til nogle standarder, for sådan skal det selvfølgelig ikke være … Men jeg tænkte ikke over det i min egen situation.”

have gamblet med min egen sundhed.

Medierne prøver at lægge vægt på, at man ikke ved, om det har skadelige bivirkninger på sigt. Men det handler vel også om, hvor meget man tager?”

Men er det ikke farligt!?

Om det er snyd at tage study drugs, er vel op til den enkelte at afgøre. Noget helt andet er, at det er ulovligt at købe denne type medicin uden recept, og så er det vel heller ikke videre sundt.

De hyppigste bivirkninger ved ritalin er søvnbesvær, hovedpine, kvalme og unormal hjerterytme. Ligesom der spekuleres i, at forkert brug af ritalin kan føre til skizofreni og psykoser. Da jeg spørger hende, hvad der kunne have fået hende til at takke nej til ritalin, lyder svaret da også, at de sundhedsskadelige konsekvenser ville have haft afgørende betydning:

Hvis man ser igennem fingrene med, at ritalin kan være sundhedsskadeligt for raske personer, ligesom at brugen af stoffet ikke nødvendigvis behøver at være eksamenssnyd, bør man så ikke alligevel tage afstand for brugen af study drugs, eftersom det ikke er noget, som vi studerende burde have behov for at tage til at begynde med?

En del studerende ville måske være enige i dette udsagn. Så hvorfor bliver nogle af vores studiekammerater alligevel fristet til at tage ritalin, når det vel ikke er noget, som vi har afgørende brug for?

”Fandt man ud af, at det var sundhedsskadeligt, så ville det nok have afholdt mig fra det, for jeg vil ikke

”Fordi man er så opsat på at gøre det så godt, og man kan være så opslugt af en eksamen, da man føler, det har en kæmpe betydning for ens identitet

… Så man gør det jo nok, fordi man tænker, at i det store hele, så har det mere positiv end negativ betydning for en.”

Sidstnævnte er ikke nødvendigvis svært at relatere til. For selvom en handling er ulovlig, så føles det vel ikke forkert at bryde loven, hvis handlingen har afgørende betydning for ens fremtid. Fra denne optik, er det vel indlysende, at nogle bliver fristede til at tage study drugs.

“JEG VAR NOK MEST PÅVIRKET AF MIT EGET PRES” Men hvis vi nu forestillede os, at ritalin og modafinil ikke var receptpligtigt, og vi alle havde mulighed for at købe præparaterne i netto, ville det så egentlig være okay at benytte dem, også selvom det var lovligt? Til dette

2016 november Delfinen 21

Studenterdope

spørgsmål, falder svaret prompte ”Det ville jeg ikke synes godt om!

Nej, jeg synes helt klart, at budskabet skal være, at det er ulovligt, og det er ikke noget, vi skal gøre. Vi skal ikke begynde at tage medicin for at klare os bedre, for det betyder bare, at man er nødt til at dope sig for at nå toppen.”

Men man er jo nødt til at spørge så, om du ikke kunne blive fristet igen, hvis du nu følte, at du stod i en desperat situation? Hun overvejer svaret et øjeblik. ”Kunne jeg finde på at tage en enkelt pille? Det skal jeg da ikke afvise 100%. Men jeg ville ikke gøre det sådan, at jeg skulle tage det hver dag eller i en længere periode. Så skulle det være sådan, at jeg igen tager én pille én gang, og så ligger det væk igen.”

Hun tilføjer til sit svar, at hun godt kan se, at det lyder en anelse dobbeltmoralsk. Dog er der ingen tvivl om, at hun grundlæggende mener, at study drugs er en dårlig ide.

22 Delfinen november 2016

En gråzone Det er da heller ikke nemt at argumentere for, at vi som studerende generelt skal tage imod denne form for studieog eksamenshjælp.

Men på den anden side, så kan jeg ikke helt undgå at se tingene fra hendes perspektiv. Enhver, som har siddet med en hjerne i krampe over en virkelig svær eksamen, kan vel sagtens forstå, at nogle fristes til at tage study drugs, selvom det hverken kan siges at være sundt, moralsk korrekt eller lovligt. Og fristelsen bliver vel ikke mindre af, at udfaldet af en bestemt eksamen kan have afgørende betydning for ens muligheder for at realisere sine fremtidsdrømme?

Det er dog ikke et synspunkt, som for alvor retfærdiggør noget. For som hun selv siger, så er study drugs vel lidt ligesom doping i cykelløb.

Men derfor er det vel ikke svært at forstå, at tanken om study drugs kan virke attraktiv.

“MAN KAN FORSTÅ AT NOGLE FRISTES TIL AT TAGE STUDY DRUGS, SELVOM DET HVERKEN KAN SIGES AT VÆRE SUNDT, MORALSK KORREKT ELLER LOVLIGT”

GRIB MULIGHEDEN!

ANS ØGN 1. a INGS pril F 201 RIST 7

Tag din kandidatuddannelse i

KINA

Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AU

AARHUS UNIVERSITY

www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

KUNSTENS ‘GRØNNE MUSE’

ABSINT

illustration: PETER FØLSGAARD

ABSINT BLEV KUNSTENS ‘GRØNNE MUSE’ Fra digterne Charles Baudelaire og Arthur Rimbaud over malere som Edgar Degas: Absint influerede og inspirerede markante skikkelser i 1800-tallets kreative miljø. ’Den grønne fe’ blev symbol på transformation, frihed og det kreative, poetiske sind. af JULIE FOGED KRISTENSEN foto: SALLY SOMMER illustration: PETER FØLSGAARD

L.O.C. rapper om den grønne rus, og absintens ’fee verte’, den grønne fe, snurrer i Baz Luhrmanns ’Moulin Rouge’. Efter 200 år har den alkoholiske drik absint opbygget et ry som den ultimative rus. Trods anklager om psykoser, afhængighed og moralsk forfald blev absint en berusende kilde til inspiration blandt forfattere, digtere og billedkunstnere i 1800-tallets Paris.

Djævlen i flydende form Absint opstod sidst i 1700-tallet i Schweiz, men blev for alvor populær på de franske caféer omkring 1890.

Med navne som Henri de Toulouse-Lautrec og Édouard Manet i front blev den grønne drik knyttet til det eksperimentende miljø inden for fransk litteratur og kunst. Her gik den under navne som ’Den grønne fe’, ’Den grønne muse’ og ’Djævlen i flydende form’, der var med til at skabe rygter om absintens særligt potente, inspirerende rus.

Absint er lavet på blandt andet anis og fennikel, der giver en lakridsagtig smag. Væsken er som udgangspunkt hvid, men tilsættes malurt, der bringer den grønne farve frem.

Derudover indeholder absint det can-

26 Delfinen november 2016

nabis-lignende stof thujon. Stoffet gik for at være stærkt hallucinogent, og absint blev anklaget for at lede til alt fra alkoholmisbrug til en hash-lignende rus, der kunne give hallucinationer og kraftige psykoser.

Poetik og symbolik Forbindelsen til kunstnere, bohemer, forfattere og æsteter gav absinten et skær af mystik og i årene inden 1. verdenskrig var de grønne glas blevet kult. Absinten var kilde til inspiration blandt kunstnere som Édouard Manet, Henri de Toulouse-Lautrec, Edgar Degas, Vincent van Gogh og senere Pablo Picasso. Den indkapslede et århundredes litteratur, hvor digtere som Arthur Rimbaud, Paul Verlaine og Charles Baudelaire var velkendte ’absintheurs’.

Uden for Frankrig var blandt andet Oscar Wilde og Ernest Hemingway storforbrugere af absint. Særligt Wilde beskrev ofte sin glæde ved den grønne drik: ”Absint har en magnifik farve, grøn. Et glas absint er lige så poetisk som hvad som helst andet i verden. Hvilken forskel skulle der være på en solnedgang og et glas absint?”

”ABSINT HAR EN MAGNIFIK FARVE, GRØN. ET GLAS ABSINT ER LIGE SÅ POETISK SOM HVAD SOM HELST ANDET I VERDEN. HVILKEN FORSKEL SKULLE DER VÆRE PÅ EN SOLNEDGANG OG ET GLAS ABSINT?”

2016 november Delfinen 27

Absint

Absint blev for mange kunstnere og poeter vejen til et åbent, sansende sind. Digteren Arthur Rimbaud beskrev det som en søgen efter absintens ’grønne søjler’, som han tørstede efter at nå. Rimbaud blev introduceret til drikken af sin elsker, den ældre digter Paul Verlaine. For begge blev ’Den grønne fe’ en guide mod kunstnerisk innovation og en muse, der kunne lede dem til den eftertragtede poetiske inspiration.

På caféen Absint blev især knyttet til bohemerne med de franske caféer som omdrejningspunkt. Her holdt grupper af kunstnere, æsteter, forfattere, digtere, debattører og radikale til på steder som Café de la Nouvelle Athènes og Café Guerbois i Paris. ’L’heure verte’, den grønne time, blev en populær eftermiddagsaktivitet, hvor franskmændene efter arbejde mødtes over et glas absint.

I den traditionelle servering fortyndes absinten med vand og sukker ved hjælp af en særlig flad ske med huller.

Et stykke sukker placeres på skeen og bliver opløst ned i drikken ved at dryppe koldt vand over. Processen var med til at give absinten et let mælket skær.

Kunstneren Edgar Degas var en af dem, der fangede caféernes bleg-grønne absintkultur på lærred. I årene 1975-76 malede han værket ’I en café’ (Dans un café) – eller bare ’Absint’ (l’Absinthe). Her sidder to figurer

28 Delfinen november 2016

blev kunstens ‘grønne muse’

i et hjørne. Mens manden har blikket rettet væk, stirrer kvinden tomt frem foran sig over et glas fyldt med absint.

Ligesom Manets ’Absintdrikkeren’ fra 1859 skabte Degas’ ligefremme stil og den åbenlyse tåge af absint vrede og forargelse hos kunstkritikere og -publikum. Maleriet blev buhet ud i Frankrig og ved en engelsk udstilling i 1893 fik det kommentaren ’Heavens…

What a slut!” fra forfatteren George Moore. Degas måtte senere forklare, at ingen af de to modeller virkelig var alkoholikere.

“’DEN GRØNNE FE’ BLEV FOR BOHEMERNE ET SYMBOL PÅ UDVIDELSEN OG FRIGØRELSEN AF DET KREATIVE SIND, MEN FOR DET PÆNE KUNSTPUBLIKUM BLEV DET ET CHOKERENDE BILLEDE PÅ DEGENERERET KULTUR OG MORALSK FORFALD”

Absint

blev kunstens ‘grønne muse’

2016 november Delfinen 29

Absint

’Den grønne fe’ blev for bohemerne et symbol på udvidelsen og frigørelsen af det kreative sind, men for det pæne kunstpublikum blev det et chokerende billede på degenereret kultur og moralsk forfald.

Feen snurrer igen Absint blev oprindeligt markedsført som lægemiddel på grund af malurtens historie som lægeurt – men viste sig at blive indtaget med stor glæde af de ’syge’. Absint blev et massefæno-

30 Delfinen november 2016

blev kunstens ‘grønne muse’

men, men samtidig forfulgt af sin egen sejlivede mytologi om den ultimative, hallucinogene rus. Med det kunstneriske frisind fulgte anklager om psykoser, nerveskader, sindssyge og afhængighed, og i årene omkring 1915 blev absint forbudt i USA og størstedelen af Europa, inklusiv Frankrig.

I Hemingways roman ’Hvem ringer klokkerne for’ fra 1940 fungerer flasken med absint som et trøstende minde fra netop livet i Paris. I dag er forbuddet ophævet igen. Selvom mistankerne om absintens særligt skadelige virkninger er tilbagebevist, har 1800-tallets grønne fe stadig en vis status som bohemernes rus og kreativ katalysator i den franske kunst og litteratur.

Absint

blev kunstens ‘grønne muse’

“ABSINT BLEV ET MASSEFÆNOMEN, MEN SAMTIDIG FORFULGT AF SIN EGEN SEJLIVEDE MYTOLOGI OM DEN ULTIMATIVE, HALLUCINOGENE RUS”

2016 november Delfinen 31

32 Delfinen november 2016

DRUNKEN POETRY ONCE UPON A MIDNIGHT DRUNK WHILE I DRANK TILL I WAS DRUNK I DRANK A LOT AND THEM SOME MORE TOMORROW I’LL SAY “NEVERMORE” af SOMEONE BEGINNING WITH A The English Writing Society Aarhus University, EWS

2016 november Delfinen 33

34 Delfinen november 2016

DRUNKEN POETRY THERE ONCE WAS A MAN FROM BARROW WHO WANTED TO CATCH A LITTLE CARROW [??]

THEY CAUGHT ONE, BIG AND FAT BUT IT WAS EATEN BY HIS CAT WHO SUCKED OUT ALL THE MARROW af SOMEONE BEGINNING WITH A The English Writing Society Aarhus University, EWS

2016 november Delfinen 35

DELFINEN TESTER Energidrugs: Kaffe, Kaffe med Grøn te, Red Bull, Cult Cola af VASSILI STROGANOV

I mine 21 år på skolebænken har jeg altid haft brug for et ekstra kick til at få lavet lektierne, skrive de store opgaver, være knivskarp i timerne og generelt være hurtig og effektiv. Fra min første dag i folkeskolen i august 1995 til specialeskrivningen her i 2016, har jeg brugt en eller anden form for energidrug til at holde mig kørende. I folkeskolen var det sukker, i gymnasiet var det kaffe, på bacheloren var det energidrikke, såsom Red Bull og Cult Cola, og nu på kandidaten er jeg blevet lidt sundere, hvor den står på kaffe mixet med grøn te, eller bare ren kaffe. Disse energidrugs virker på hver deres måde, og der er fordele og ulemper ved dem alle. Jeg har testet fire energidrugs, vi kunne kalde dem ”studydrugs light”, hver dag henover fire dage.

“JEG HAR TESTET FIRE ENERGIDRUGS, VI KUNNE KALDE DEM ‘STUDYDRUGS LIGHT’”

36 Delfinen november 2016

Det første energidrug, jeg testede, er nok den mest populære af dem alle, nemlig kaffen. Jeg tror kaffen kommer til at virke, fordi koffein altid har virket og øget mit energiniveau. Hvis kaffen ikke kan give mig energi til dette speciale, så er der intet, der kan. Nu skal jeg se om Nescafeen kan give mig den magiske effekt, som alle snakker om. Jeg tager en tår og derefter en til.

Energien strømmer ind med det samme, og jeg begynder nu at hamre løs på mit tastatur. Specialeskrivningen virker nu forholdsvis let og overskuelig.

Konklusionen er, at når man sidder og bakser med et 80 siders langt speciale, så er der intet bedre end en dejlig sort kop kaffe, der på få sekunder aktiverer hjernen, så skriveblokeringen forsvinder. Kaffen har virket til perfektion, og de næste par timer er jeg helt frisk, men på lang sigt er kaffe, ligesom de fleste andre energidrugs, rent faktisk energidrænende og ikke omvendt. Den drænende effekt er også kendt som et koffeincrash, og det er netop det, jeg oplever efter et par gode timer, hvor jeg ellers var helt frisk og energifyldt.

På dag to testede jeg et energidrug, der endnu ikke er særlig udbredt, men er ved at blive mere og mere populært, nemlig kombinationen af grøn te og kaffe. I min optik bør dette drug virke godt, da kaffen giver stærk energi på kort sigt, mens den grønne te stabiliserer energien, så man ikke crasher på lang sigt. Efter at have prøvet dette kreative mix, må jeg sige, at det virker udmærket i længden, og at jeg kom op på et glimrende energiniveau i lang tid, men jeg savnede ”kaffekicket” utrolig meget; altså det skønne ”kick” man får efter den første store tår af den sorte kaffe, hvor man kan mærke energiniveauet stige med det samme. Tilgengæld kunne jeg næsten ikke mærke det crash, som jeg normalt får efter en kop kaffe, og det var netop den grønne te’s fortjeneste.

Det er tydeligt, at jeg kan holde mig kørende i længere tid med dette mix, end jeg kan med ren kaffe, og det er jo fantastisk, når man skriver speciale, så måske burde jeg altid putte lidt grøn te i min kaffe fra nu af.

“JEG KAN HOLDE MIG KØRENDE I LÆNGERE TID MED DETTE MIX, OG DET ER JO FANTASTISK, NÅR MAN SKRIVER SPECIALE”

Delfinen tester

Den tredje dag testede jeg den famøse energidrik, Red Bull. Jeg tænker, at Red Bull bør virke, for når jeg kigger nærmere på dåsen, kan jeg se, at der er 194 KJ pr. 100 ml i den, og dette bør være nok energi til at aktivere min hjerne og gøre mig frisk. Frisk, må man sige, at jeg blev, og jeg skrev nu videre på mit speciale i høj fart.

Hvis man troede, at kaffe kicket var stærkt, så skulle man prøve Red Bull kicket, eftersom dette er det stærkeste energikick, jeg nogensinde har fået. Desværre er der konsekvenser forbundet med dette kick, og det er et næsten ligeså stærkt crash. Derudover fik jeg en lille smule hjertebanken, hvilket var ret ubehageligt. Cirka en time efter, jeg drak min Red Bull, var jeg lige pludselig helt færdig og måtte holde en pause med specialet. Jeg må konkludere, at Red Bull faktisk er mere et energitease, end det er et energidrug, eftersom man opnår et tårnhøjt energikick til at begynde med, men det forsvinder dog ligeså hurtigt igen, og man ender med et kæmpe energicrash frem for et energiboost.

“DE 196 KJ PR. 100 ML, HAR HELT SIKKERT VIRKET, MEN EFTER KUN 45 MINUTTER, ER JEG PLUDSELIG HELT FÆRDIG”

Den fjerde dag lavede jeg min sidste energidrugtest, og her testede jeg en Cult Cola. Denne energidrik bør give mig en masse kræfter på grund af den store mængde sukker, der er i Cola.

Den store sukkermængde, kombineret med energien fra en Cult drik, kan kun øge energiniveauet endnu mere. Jeg tager et par tårer, men der sker ikke rigtig noget. Jeg sidder og stirrer ind på den halvblanke side på min computerskærm og venter på at få noget energi, og pludselig mærker jeg ilten løbe rundt inde i hovedet, og jeg bliver knivskarp på et sekund. De 196 KJ pr.

100 ml, som der står, den indeholder, har helt sikkert virket, og nu skriver specialet nærmest sig selv, men efter kun 45 minutter, er jeg pludselig helt færdig. Energi levetiden i en Cult Cola har været skuffende lille, og jeg vil aldrig mere bruge en Cult Cola til opgaveskrivning. Det er ikke energien værd, hvis man crasher efter bare 45 minutter. En anden negativ sideeffekt, jeg fik, udover det store crash, var hjertebanken, som heller ikke var særlig rart.

38 Delfinen november 2016

Konklusion: Efter at have testet de fire ”studydrugs” eller ”energidrugs”, kan jeg konkludere, at de to sikreste og mest effektive energidrugs på lang sigt er kaffe, samt kombinationen af kaffe og grøn te. For mig var det dog kaffen, der var bedst, fordi den gav mig lige præcis den mængde energi, jeg havde brug for, og det crash, der så kom efter et stykke tid, var slet ikke så slemt, som de crash jeg oplevede med Red Bull og Cult Cola. Grunden til, at grøn te og kaffe mixet blev mit andet valg efter kaffen og foran både Red Bull og Cult Cola, er fordi, at selvom jeg ikke rigtig fik det store energikick ud af mixet, så kunne jeg stadig holde mig kørende med specialet og være nogenlunde frisk i lang tid uden det store crash bagefter. Mit råd er at holde sig langt væk fra Red Bull og Cult Cola for at undgå de store crash og i stedet drikke kaffe, samt kaffe med grøn te, for så får du mere energi over længere tid, og du slipper for de store og ubehagelige crash.

Stakbogladen Nordre Ringgade 3 8000 Århus C

Du kan nu sælge dine brugte studiebøger via Stakbogladen!

Ring 86128844, send en mail: books@stakbogladen.com eller kig ind i butikken og hør nærmere

Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk

HVAD SKER DER PÅ AU Newsroom AU 24.10.2016

Nyt initiativ skal fremme dansk hjerneforskning Fem af Danmarks stærkeste forskere i strukturbiologi skal sammen arbejde på at forstå hjernens funktion og sygdomme. Initiativet hedder BRAINSTRUC og er støttet af Lundbeckfonden med op til 60 mio. kr. over en 5-årig periode.

Dansk strukturbiologi har fået en fantastisk mulighed for at intensivere forskningen inden for et af de absolut vanskeligste strukturbiologiske områder: det komplekse og dynamiske samspil mellem proteiner, membraner og andre biologiske molekyler i den menneskelige hjerne. Lundbeckfondens initiativ BRAINSTRUC er drevet af fem af landets stærkeste strukturbiologiske forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Det

40 Delfinen november 2016

skaber unikke muligheder for at løse nogle af de største udfordringer på området. ”Det er en stor udfordring at undersøge hjernens komplekse biologiske processer, især når vi forsøger at forstå strukturer helt ned på et molekylærtog atomart niveau. Og det bliver kun endnu mere vanskeligt, når vi forsøger at beskrive, hvordan de interagerer og ændrer sig over tid. Det kræver, at vi arbejder mere eksperimentelt og tværfagligt. Det får vi en unik mulighed for nu, hvor Lundbeckfonden visionært har valgt at støtte den strukturbiologiske forskning,” siger BRAINSTRUC’s leder, lektor og ph.d., Bente Vestergaard fra Københavns Universitet.

Også i Aarhus er begejstringen stor: “Vi har adgang til de fremmeste røntgenfaciliteter lige uden for landets grænser, snart også neutronstråling, og med

BRAINSTRUC opbygger vi tillige verdensførende faciliteter for elektronmikroskopi i Aarhus - det er utrolig vigtigt at vi udnytter disse muligheder ved at tage livtag med de vanskeligste spørgsmål i biovidenskaberne,” fortæller Poul Nissen, professor i proteinkemi på Aarhus Universitet.

Forskningen i BRAINSTRUC vil fokusere på tre centrale processer i hjernen. Et område er hjernens medfødte immunforsvar og dets rolle i neurologiske autoimmune sygdomme. Et andet fokuserer på betydningen af ion-transporterende og lipid-flippende proteiner for nervesignalering og den overordnede struktur af nervecellers membraner. Som et tredje punkt skal forskerne undersøge mekanismen bag proteinfibrillering og sammenhængen med Parkinsons sygdom.

FOTO JESPER RAIS

HVAD SKER DER PÅ AU Newsroom AU 24.10.2016

Danske forskere bag nye billeder af kræft Ved at kombinere to forskellige scanningsteknologier er det lykkedes forskere at skabe helt nye, detaljerede billeder af kræftknuder hos mus. Det kan på sigt bane vej for udvikling af mere effektiv medicin.

Et dansk forskerhold står bag en ny metode til at undersøge, hvordan et sporstof fordeles i en kræftknude igennem dens meget store netværk af blodkar.

Metoden kan for eksempel bruges til at nærstudere effekten af medicinsk behandling med kræfthæmmere.

Ved hjælp af matematisk modellering har forskerne kombineret to allerede kendte scanningsteknologier - Magnetic Resonance Imaging (MRI) og Computed Tomography (CT) og anvendt

disse til at undersøge kræftknuder hos forsøgsdyr i laboratoriet Resultatet er helt nye billeder i meget høj opløsning, som giver en detaljeret kortlægning af kræftknudens forgreninger af blodkar: “Vi kan så at sige lægge to billeder af samme kræftknude oven på hinanden, så vi får en mere geometrisk kompleks forståelse af den enkelte knudes blodkar og dermed mulighed for at undersøge, hvordan medicin fordeler sig med meget stor præcision,” siger Jens Vinge Nygaard, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Han står bag det matematiske modelleringsarbejde til billeddannelsen og forventer, at metoden på sigt kan bruges til at udvikle ny medicin og optimere doseringen til den enkelte patient.

15.000 blodkar under lup Et billede fra en MRI-scanning kan vise, hvordan et sporstof som kræfthæmmende medicin fordeler sig inde i kræftknuden, men kun i en forholdsvis grov opløsning.

Et billede fra en såkaldt mikro CT-scanner kan derimod vise et omfattende net af blodkar i kræftknuden i meget høj opløsning, men det kan ikke identificere, hvordan medicinen transporteres lokalt.

Kombinationen af de to teknologier til billeddannelse giver dermed markant forbedrede scanningsbilleder af kræft og kan få betydning for udvikling af ny medicin.

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

2016 november Delfinen 41

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

EKSTATISK SKILØB Aarhus Universitets-Sport (AUS) er Aarhus Universitets officielle sportsforening. AUS planlægger hvert år en skitur, hvor alle studerende i Århus er velkomne. I år går turen til Risoul, Frankrig, i uge 5. Skal du med? af Kommunikationsansvarlig CAMILLE PEDERSEN

Begejstret for skiløb Du er omgivet af et sneklædt bjerglandskab, pisten er nydeligt præpareret, solen skinner og du er på vej ned ad bjerget med dine kammerater lige i hælene. Der findes intet som det helt perfekte skiløb i fantastiske omgivelser og i godt selskab. Det giver en helt bestemt følelse i kroppen at suse ned ad pisten. Man kan blive så begejstret, at man næsten glemme alt andet. Vi kan ikke love dig, at dit skiløb bliver helt ekstatisk – men vi kan love dig fantastiske rammer for skituren!

Hvert år inviterer AUS alle studerende i Århus med på skitur. I 2016 tog studerende fra alle afkroge af Aarhus med til Alpe d’Huez på en kanon tur. Men hvorfor skal du netop tage med AUS på

ski? Vi har spurgt vores tidligere Økonomiansvarlige hos AUS, Lone Damsbo, som i flere år var ansvarlig for skituren, hvorfor hun vil anbefale studerende at tage med på AUS Skitur 2017: ”Der er mange grunde til at tage med Aarhus Universitets-Sport på skitur. Det er en af de største skiture på AU, men samtidigt også en af de hyggeligste, idet man møder studerende fra mange andre studieretninger end sin egen. Derudover skal AUS i år til Risoul, et fantastisk skisportssted med 180 km piste og masser af muligheder for både nybegyndere og eksperter”. Den erhvervsøkonomistuderende, Julie Hesselberg, som i 2016 var med på turen for første gang, fortæller, at ”[…] det er fedt, at alle studieretninger er velkomne. Så kunne jeg blandt andet tage af sted med min kæreste, som læser antropologi. Det var en rigtig

hyggelig tur og jeg glæder mig til at skulle med igen”.

AUS skitur 2017 I 2017 går turen til Risoul i Frankrig, som er et stort, alsidigt skisportsområde. Skituren ligger i uge 5 og koster 3400,- inkl. transport, lejlighed og 6 dages liftkort. Herudover er der blandt andet mulighed for at tilkøbe skileje og -undervisning samt en eventpakke.

Som noget nyt i år, tager vi afsted med Écart ski tour, som har arrangeret skirejser i 16 år. Écart har sørget for, at de deltagende ved tilmeldingen kan booke lejligheder sammen med dem, som de har lyst til. Vi glæder os til samarbejdet med Écart, og vi glæder os endnu mere til at byde alle jer studerende velkommen til en helt fantastisk uge i sneen!

SIDSTE TILMELDING TIL AUS SKITUR 2017 ER D. 1 NOVEMBER!

Billederne er fra AUS Skitur 2016, hvor 200 studerende drog med AUS til de franske alper. AUS’ maskot, Sportsdelfinen, var selvfølgelig med!

42

Besøg os pü: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin