Delfinen #207

DELFINEN #207 | OKTOBER

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET TEMA:

BESLUTNINGER ?

LENE DYBDAHL - DU HAR ALLEREDE BESLUTTET DIG! - PRAKTIK I MANCHESTER AUKLÆDT - FRYGTER DU JOBUDSIGTEN? - TRÆFFER DU DE RIGTIGE BESLUTNINGER? WEIRD BODYFACTS -POKÉMON GO

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Trine Møller REDAKTIONSCHEF Anne Sophie Saugbjerg LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Cecilie Nielsen SKRIBENTER Bolette Holm Susanne Christensen Vassili Stroganov Julie Foged Kristensen Susanne Christensen Astrid Gjørup KORREKTUR Anne Sophie Saugbjerg FOTOGRAFER Jens Henrik Holm Hartmann Fotografi Anders S. Kristensen Torben Meyer Bolette Holm illustrationer Jake Inlove Susanne Christensen Pixabay MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, wkan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste åbne redaktionsmøde er den 26. oktober Næste deadline for annoncer er den 11. november Næste deadline for artikler er den 13. november Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

2

Delfinen #207

INDHOLD

#207 | OKTOBER

05 - LEDER 06 - PORTRÆT AF LENE DYBDAHL 12 - NYT FRA AU 16 - DU HAR ALLEREDE BESLUTTET DIG 20 - PRAKTIK I MANCHESTER: JEG VALGTE UDLANDET TIL 26 - AUKLÆDT 30 - FRYGTER DU JOBUDSIGTEN EFTER DIN STUDIEITD? 32 - DR. EMILYS X­R ATED BODY FACTS 36 - TRÆFFER DU DE RIGTIGE BESLUTNINGER? 40 - HVILKET POKÉMON GO HOLD SKAL JEG VÆLGE? 42 - AU SPORT 43 - STUDENTERRÅDET

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

3

4

LEDER

Der bliver drøftet meget på Christiansborg i disse tider og taget beslutninger på dine vegne. Hvilken uddannelse du bør tage, og hvordan du bør færdiggøre den, synes at blive en politisk frem for en personlig beslutning. Fleksibiliteten strammes, og ve den der ikke bliver færdig på normeret tid! Det er let at stirre sig blind på retningslinjer, regler og reformer, og det kan være svært at øjne mulighederne for at bestemme selv. Derfor stiller Delfinen skarpt på beslutninger her i oktobernummeret. Dem vi selv tager. Ikke fordi vi skal, men fordi vi har lyst, fordi vi er forskellige.

Tag styringen over din egen (studie)hverdag.

Vi ser nærmere på store og små beslutninger, hvad er en beslutning? og hvordan træffer man overhovedet en beslutning, når man er i tvivl?

Læs artiklen om Lene Dybdahl, som er cand.mag. i Nordisk og Engelsk, men nu er fantasyforfatter på fuld tid.

Find ud af, hvad en beslutning er, og hvorfor du ikke kan lade være med at beslutte dig.

Dyk ned i artiklerne om nichefag og læs om fordelene ved at tage et praktikophold i udlandet.

I AUklædt fortæller en canadisk forsker, hvad der drev ham til Danmark, og vi stiller skarpt på hverdagssyndere såsom rygning og alkohol og tester, hvilke alternativer der er sundest.

Vi var med, da Dr. Emiliy afslørede Xrated bizarre body facts, og slutteligt giver vi et bud på, hvordan man vælger hold i pokémon go.

Jeg ønsker dig god læselyst og god vind i sejlene!

Anne Sophie Saugbjerg Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

5

”JEG SAGDE JOBBET OP OG BLEV FULDTIDSFORFATTER” BOGAKTUELLE LENE DYBDAHL FORTÆLLER OM STUDIETIDEN PÅ AU, FANTASY OG VIGTIGHEDEN I AT TRÆFFE SINE EGNE BESLUTNINGER.

FOTO - HARTMANN FOTOGRAFI

LENE DYBDAHL DIMITTEREDE FRA AARHUS UNIVERSITET I ÅR 2007 OG STÅR BAG BESTSELLERTRILOGIEN NØGLENS VOGTERE FRA 2012. HUN ER FULDTIDS FANTASYFORFATTER OG AKTUEL MED SIN FEMTE ROMAN SKYRIEL.

8

FOTO JENS HENRIK HOLM

PORTRÆT AF

LENE DYBDAHL TEKST ANNE SOPHIE SAUGBJERG

”Vil du have kaffe eller vand?” spørger Lene Dybdahl, som står med ryggen til mig i pauserummet på Esbjerg Fantasymesse. Hun spørger høfligt, men resolut. Her er ingen slinger i valsen, og vi skulle jo også gerne i gang med et interview.

På etagen under os drøner mænd og kvinder i forskellige aldre og alle nørdniveauer rundt mellem brætspilsstationer, liverollespillere, fantasyillustratorer samt stande med bunkevis af bøger, hvor eventyrlige billeder pryder forsiderne. Selvom messen er en hyldest til fantasy generelt, så er det især bøgerne der er i fokus, og Lene Dybdahls femte roman, Skyriel, er netop udkommet i dag. Romanen er første bind i trilogien, Ovanien Profetien, som udgives af forlaget Tellerup, der blandt andet har distribueret den danske oversættelse af Douglas Adams’ udødelige Hitchhikers Guide to the Galaxy. ”Begge dele tak,” svarer jeg, og sætter mig ved et kønsløst langbord, hvorefter forfatteren går mig i møde med to kopper kaffe og to flasker vand. Hendes blonde, bølgede hår og glimtende dødningehovede halskæde står i kontrast til det eller fantasiløse og ret generiske pauserum uden billeder til at pryde væggene med.

Sådan begynder Lene sit svar, da jeg spørger hende, hvilken beslutning der var den vigtigste i hendes studietid. Forfatteren er cand.mag. i nordisk og engelsk, men tog et enkelt semester på dramaturgi for at genfinde teaterglæden. Hun var i mellemtiden vokset fra drømmen om de skrå brædder, og dramaturgi var slet ikke hende. ”Jeg var ikke den samme type studerende som nogen af de andre på holdet. Jeg var glad for teori og nørderi, og ikke så meget den praksisdel, som hører til faget. Så undersøgte jeg, om det var muligt at komme tilbage på nordisk, og det var det heldigvis. Så fik jeg det fedeste år på nordisk og tog engelsk som sidefag.

Så beslutningen om, at det ikke skulle være dramaturgi – den var god,” ræsonnerer Lene.

“JEG SAVNEDE AT LÆSE FOR FORNØJELSENS SKYLD”

DRØMME VS. ERFARING ”I gymnasiet og i folkeskolen drømte jeg om at blive skuespiller,” tænker Lene tilbage ”og så foreslog min mor, at jeg kunne søge ind på universitetet, som var min anden prioritet, og så kunne jeg søge ind på skuespillerskolen, mens jeg studerede. Det syntes jeg var en god ide, men så blev jeg vild med at gå på universitetet.”

Nu hvor du har studeret nordisk og engelsk, hvorfor skriver du så Fantasy? Jeg skønner ikke, at der er meget Niels Lyhne over Skyriel ”Det var måske nok en modreaktion. Da jeg læste nordisk og engelsk, læste jeg kun ‘den rigtige’ litteratur og forviste alle mine Stephen King bøger til en genbrugsboghandel, fordi jeg tænkte nu var det ikke godt nok længere.”

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Var det ikke lidt hårdt? ”Jo,” hun smågriner og fortsætter ”På nordisk læste jeg jo skønlitteratur med andre øjne, men jeg savnede lidt at læse for fornøjelsens skyld. Da jeg var barn, kunne jeg godt lide at lade mig opsluge fuldstændig af en historie, og det er den læseroplevelse, jeg forsøger at videregive med mine fantasy romaner. Hvis man så tager Niels Lyhne som overliggeren for, hvad der er voksenlitteratur, så tænkte jeg, at det var nemmere at begynde med at skrive børnelitteratur,” siger hun med et skævt smil. ”Efter universitetet fandt jeg tilbage til de bøger, jeg godt kunne lide at læse for sjov, og det satte gang i en hel masse fantasi og kreativitet.”

Lene Dybdahl har tidligere udgivet bestsellertrilogien, Nøglens Vogtere, og Den sorte Paraply. Ideen til Nøglens Vogtere fik hun under specialeskrivningen, der omhandlede Alhambra paladset som rejsemål. ”Washington Irwing skrev om Alhambra, at når man trådte over tærsklen til paladset, så var det som at træde ind i en anden tid og et andet sted, og det fik mig til at tænke på tidsrejser; at træde igennem en portal og så pludselig være et andet sted. Og det måtte jeg bare skrive om engang. En fortælling om at træde ind i Alhambra paladset og så blive ført tilbage i tiden.”

Sollyset rammer hendes dødningehoved halskæde, og similistenene glitrer i alle retninger. ”Men jeg skulle lige have et kandidatbevis i hus først.

Specialet udgjorde alt den research, jeg skulle bruge til den gyldne nøgle, og så skrev jeg egentlig bare underholdningsversionen af mit speciale som en fantasybog.”

9

PORTRÆT AF LENE DYBDAHL

AKTIVE BESLUTNINGER Lene Dybdahl har skrevet fiktion, siden hun var barn, men hun turde ikke fortælle sine klassekammerater, at hun ville være forfatter. Det var blandt andet frygten for at blive kaldt selvfed, der holdte hende tilbage.

Men efter et vellykket forløb på Saxos forfatterskole begyndte hun at arbejde målrettet på at få sin litteratur udgivet. Hun vandt Saxos julekalenderkonkurrence, hvor hun blev udgivet i en e-bog sammen med Dennis Jürgensen. Herefter blev hun kontaktet af forlaget Tellerup, der var interesseret i at læse mere fra forfatterens hånd. Hun blev dog ikke fuldtidsforfatter med det samme, og vejen dertil har budt på lidt af hvert. Blandt andet en arbejdsløshedsperiode lige efter studietiden, samt en række jobs man måske ikke umiddelbart forbinder med at være fantasyforfatter.

Har dine karrierermæssige valg været aktive beslutninger? ”Ja!” falder svaret bestemt, og hun afslører en viljefast mentalitet, der ikke lader stå til, når tingene ser sorte ud. ”Jeg har et krav til mig selv om, at hvis jeg er i en håbløs situation, så skal jeg gøre noget aktivt for at ændre den og ikke sidde og tude,” hun stopper talestrømmen, som for at tænke tilbage, og fortsætter ”Så, det første, der skete, da jeg gik arbejdsløs, var, at jeg kom i praktik på en folkeskole. Der tænkte jeg, at min passion for at skrive bøger kunne forenes med at være folkeskolelærer. Mens jeg arbejdede som lærer, tog jeg meritlæreruddannelsen og skrev bøger, når jeg kom hjem. Da jeg var færdiguddannet, blev jeg fastansat, men valgte at sige jobbet op, da folkeskole-

10

reformen kom, fordi den begrænsede mine muligheder for at tilrettelægge min hverdag selv. Så søgte jeg en kommunikationsstilling og blev marketingsavsnarlig i tre virksomheder. Det arbejdede jeg med i et år, inden jeg sagde op for at blive selvstændig med min egen kursusvirksomhed, så jeg kunne blive fuldtidsforfatter.

Virksomheden støtter mit forfatterskab økonomisk og er tæt forbundet med mit forfattervirke, eftersom jeg hjælper andre forfattere i min virksomhed,” konkluderer hun.

Har du altid været meget beslutsom? ”Ja!” falder svaret atter prompte, som undrer hun sig over, at jeg ikke fangede pointen første gang. ”Hvis folk brokker sig over noget i længere tid, så tænker jeg – jamen, hvorfor har du så ikke gjort noget for at ændre på det? Hvis jeg står i en elendig situation, så sætter jeg nogle gange en deadline op for mig selv, hvor jeg siger: efter den her dato, der skal jeg have ændret på det selv,” hun holder en pause, og uden at blinke siger hun ”Så jeg har nok også sagt flere jobs op end de fleste.”

Siger du jobbet som forfatter op? ”Nej,” griner hun. Man kan sige, at min beslutning om at blive forfatter ligger under alle de andre beslutninger, jeg har truffet. Jeg blev eksempelvis lærer, fordi jeg kunne få en arbejdshverdag, der gjorde, at jeg havde tid til at skrive bøger.”

Er der nogle negative sider ved at være beslutsom? ”Folk kan blive skuffede, hvis man træffer en drastisk beslutning. Når man siger et job op, så har det eksempelvis konsekvenser for arbejdspladsen. Der er også dem, der ikke kan forstå, de beslutninger man træffer, ligesom jeg selvfølgelig er kommet til at gøre noget dumt,” hun afvejer ordene og afslutter så ”Men der tænker jeg: man fortryder altid kun det, man ikke fik gjort. Det lever jeg meget efter.”

“MAN FORTRYDER ALTID KUN DET, MAN IKKE FIK GJORT”

FOTO TORBEN MEYER

Stakbogladen Nordre Ringgade 3 8000 Århus C

LENE DYBDAHL

Du kan nu sælge dine brugte studiebøger via Stakbogladen!

Ring 86128844, send en mail: books@stakbogladen.com eller kig ind i butikken og hør nærmere

Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk

HVAD SKER DER PÅ AU Newsroom AU 24.09.2016

AARHUS UNIVERSITET ER FOR FØRSTE GANG RYKKET OP I TOP 100 PÅ DEN NETOP OFFENTLIGGJORTE TIMES HIGHER EDUCATION WORLD UNIVERSITY RANKINGS, SIDEN DEN BLEV ETABLERET I 2010.

Aarhus Universitet er nu placeret som nummer 98 på den internationale rangliste Times Higher Education (THE) World University Rankings. THE skriver, at Aarhus Universitet nu har indtaget førstepladsen i Danmark.

På den seneste liste var Aarhus Universitet nummer 106 i verden, og siden 2010 er universitetet hovedsageligt gået frem. Som noget nyt har THE i år for første gang inkluderet forskning formidlet i bøger i deres citationsopgørelse ud over forskningsartikler. Da en stor del af forskningen inden for humaniora formidles i bøger, betyder denne ændring, at en større del af forskningen på Aarhus Universitet nu tælles med i opgørelsen. Årets fremgang skyldes blandt andet også, at Aarhus Universitet har uddannet flere ph.d.er.

THE-ranglisten er bare en af mange internationale

12

ranglister. Den udmærker sig ved at måle både på forskning, undervisning og videnoverførsel. Typisk bevæger universiteterne sig lidt frem og tilbage på listerne – det gælder også Aarhus Universitet.

Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er Aarhus Universitet dog hovedsageligt gået frem og er i dag i top 100 på en række indflydelsesrige ranglister sammen med flere andre danske universiteter.

De internationale ranglister har blandt andet en betydning i den internationale kamp om at tiltrække og engagere de bedste studerende, forskere og samarbejdspartnere.

DEKANEN MED DE LANGE BEN OG DE STORE ARMBEVÆGELSER TAKKER AF. Synlig, visionær og ambitiøs – både på egne og andres vegne. Allan Flyvbjerg har som dekan formået at skabe opmærksomhed omkring sig. Nu forlader han AU for at blive direktør i Steno Diabetes Center Copenhagen.

“AARHUS UNIVERSITET HAR INDTAGET FØRSTEPLADSEN I DANMARK”

Delfinen #207

FOTO JESPER RAIS

GRIB MULIGHEDEN!

ANS ØGN 1. a INGS pril F 201 RIST 7

Tag din kandidatuddannelse i

KINA

Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AU

AARHUS UNIVERSITY

www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

HVAD SKER DER PÅ AU

HVAD SKER DER PÅ AU Newsroom AU 24.09.2016

AARHUS UNIVERSITET FEJRER 88 ÅRS FØDSELSDAG Talentfulde studerende, traditionsrig fællessang, tankevækkende taler og en æresalumne, der havnede på Aarhus Universitet ved et tilfælde. Det var nogle af ingredienserne, da Aarhus Universitet fejrede sin 88 års fødselsdag. Aulaen dannede rammen om den traditionsrige fejring af Aarhus Universitets årsfest fredag d. 9. september 2016. Blandt deltagerne til højtideligheden var borgmester Jacob Bundsgaard samt repræsentanter fra bl.a. erhvervslivet, universitetet og det lokale politiske liv. Mens de studerende fejrede dagen i Universitetsparken med Idrætsdag, var der masser af musik, priser og taler i Aulaen.

En af dagens talere var bestyrelsesformand for Aarhus Universitet Michael Christiansen, som indledte sin tale med at konstatere, at det var hans sidste, idet han at han træder ud af bestyrelsen i begyndelsen af de nye år. ”Mine år som bestyrelsesformand her på universitetet har lært mig, at universitetsledelse er noget meget specielt. Det er vigtigt, at ledelse sker i konstant dialog med forskerne og i respekt for det særegne ved forskningens natur. Forskning skal ledes, men forskning skal også have frihed – det er udfordringen for universitetets ledelse,” sagde Michael Christiansen.

Rektor: Tak til medarbejderne; Rektor Brian Bech Nielsen brugte anledningen til at rose universitetets medarbejdere for en flot og helhjertet indsats: ”Det gælder det videnskabelige personale, men sandelig også de tekniske og de administrative medarbejdere. I bidrager alle til den helhed, der udgør universitetet.

Så kære gæster, I må meget gerne sende de tilstedeværende medarbejdere et anerkende blik og et velment klap på skulderen – de ha r helt ærligt fortjent det. Ikke mindst fordi - de holder fanen højt i en tid, hvor vores sektor er under pres”, sagde Brian Bech Nielsen.

Æresalumnen: Aarhus Universitet og hospitalerne hænger sammen; Traditionen tro blev årets æresalumne udnævnt: Dr.med. og tidligere cheflæge Anne Thomassen, som blandt andet har været formand for Kræftens Bekæmpelse og som initiativtager til landets første Center for Voldtægtsofre. Anne Thomassen kom i sin tale ind på det tætte forhold mellem universitetet og hospitalerne i Aarhus. ”Aarhus Universitet og hospitalerne har altid

hængt uløseligt sammen – og det bør de fortsat gøre.

Samarbejdet mellem Universitet og Hospital har nydt godt af det tætte naboskab – især langs Nørrebrogade – som et indforstået ældre ægtepar – med samme udtryk – den ene bare lidt mere rød end den anden.

Lad det sammenhold fortsætte – også efter fraflytningen af hospitalerne til Skejby. Heldigvis er Klinisk Institut allerede derude,” sagde Anne Thomassen.

Studerende Isabella Møller: Husk det frivillige arbejde; Dagens repræsentant for de studerende, Isabella Møller, stud.ling.merc. i spansk, fortalte om sit frivillige arbejde under studierne og udtrykte bekymring over konsekvenserne af de politiske reformer på uddannelsesområdet. ”Jeg frygter, at man i den politiske kamp for at få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet glemmer værdien og potentialet for læring og udvikling, der ligger både i og uden for forelæsningssalene. Et potentiale, der befinder sig derude, hvor man ikke er helt sikker på, om man kan bunde, og som derfor kræver de rette rammer og betingelser for at kunne blive indfriet, ” sagde Isabella Møller.

“JEG FRYGTER, AT MAN I DEN POLITISKE KAMP FOR AT FÅ DE STUDERENDE HURTIGERE UD PÅ ARBEJDSMARKEDET GLEMMER VÆRDIEN OG POTENTIALET FOR LÆRING OG UDVIKLING”

Isabella Møller Studerende ved AU

FOTO POUL IB HENRIKSEN

14

Delfinen #207

Vil du vide mere?

Og er du under 30 år?

Så får du lige nu mindst 50 % rabat på alle Jyllands-Postens abonnementer Find det abonnement, der passer dig bedst på jp.dk/ung

Læs mere på

jp.dk/ung

DU HAR ALLEREDE AF SUSANNE CHRISTENSEN

DET ER ALDRIG SVÆRT AT TRÆFFE EN BESLUTNING, MEN DET KAN VÆRE SVÆRT AT HANDLE PÅ DEN. NÅR TVIVLEN GNAVER, ER DET FORDI DER ER OPSTÅET EN SPLITTELSE MELLEM ØNSKET OM ET BEDRE LIV OG ØNSKET OM TRYGHED! Chokolade eller appelsin? Samfundsfaglig eller humanistisk linje? Slå op eller blive? Du kender den godt. Du er nået til en skillevej, hvor du er nødt til at beslutte dig for, hvilken vej, du skal gå. For den ene vej udelukker naturligt den anden. Måske går du nu rationelt til værks. Skriver en for- og imod-liste. Vejer tyngden af kortsigtede og langsigtede konsekvenser af dit valg. Du søger information om det, du går og

16

overvejer. Følelsen af tvivl trænger sig på. Du ved ikke rigtig, hvad du skal gøre. Eller… gør du?

Ja, det gør du faktisk. På et splitsekund bearbejdede din hjerne flere milliarder impulser til et sted mellem fire til syv forskellige temaer og gav dig en løsning, der syntes at være bedst. Du har allerede besluttet dig for at spise appelsinen, søge ind på samfundsfaglig linje og tage en snak med kæresten.

Så hvad er det, der er så svært? Coach og ejer af firmaet Aquity World, Henrik Wenøe, har en forklaring: ”Min erfaring er, at de fleste beslutninger er taget, inden folk ved, at de er taget. For rigtig mange mennesker er den store udfordring ikke at tage beslutningen, men i virkeligheden at begynde at handle på den.”

FØLELSERNE HAR AFGJORT DET Selvom du hævder at være et rationelt tænkende mennesker, er der klar konsensus blandt forskere indenfor

Delfinen #207

psykologi, neurologi og etnologi verden over, at følelser er en afgørende del af beslutningstagning. Antonio Damasio, der er forsker og professor i neurovidenskab ved USC, har studeret mennesker med hjerneskader, og har i sit studie opdaget, at de ofte bliver ude af stand til at beslutte noget så enkelt som, hvor de skal spise middag. ”De beror udelukkende på logiske overvejelser, som: ’Der er ikke så mange mennesker, dét sted. På den ene side, betyder det nok, at maden ikke er så god.

På den anden side, så er det nemt at få et bord.’ Så de kommer aldrig ud at spise, for overvejelserne har ingen ende,” siger han. Dermed ikke sagt, at fornuft ikke spiller med i beslutningsprocessen. Bag enhver beslutning ligger en massiv mængde data af blandt andet din kultur, normer, relationer til familie og venner, evner, økonomi, social status og konsekvenser. Alle disse data bruger hjernen til at kalkulere succesraten.

Men selv om succesraten logisk set er god, kan din

BESLUTTET DIG! hjerne umuligt kalkulere med alle data, der findes.

Hjernen baserer derfor løsningen på et givent dilemma på følelser, som er umiddelbare og let tilgængelige. Det er din mavefornemmelse. Flere forskere hævder, at det i reglen er en god idé, at du lytter til din mavefornemmelse, når du vælger, om du vil føre en beslutning ud i livet. Men ikke altid. For dine egne følelser kan sagtens være en stopklods for handling.

„DINE EGNE FØLELSER KAN VÆRE EN STOPKLODS FOR HANDLING“

ERFARING SENDER DIG PÅ FLUGT Du har muligvis engang drukket dig så fuld i vodka, at du blev syg og kastede op, fik blackout eller skulle til udpumpning. Derfor kan du til dato ikke udstå lugten af vodka. Du kan måske ikke engang se flasken uden at få en følelse af væmmelse. Det er fordi hjernen har lagret vodkaen som en erfaring, der giver dig væmmelse. Resultatet er, at du aldrig drikker vodka igen.

Har du haft erfaring med eksempelvis chokolade, et studievalg eller en konfrontation af kæresten, ligger denne også lagret i hjernen. Når du bliver stillet i en situation, der ligner en situation, du har erfaring med, fortæller din mavefornemmelse dig, hvordan du bør tackle den.

Den mekanisme er 20.000 år gammel, hvor erfaringerne gjaldt om overlevelse. Din hjerne tror altså, at valget mellem appelsin og chokolade gælder liv eller død. Præcis som valget mellem at spise giftige og

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

ikke-giftige bær gjorde dengang. Hvis du vælger den rigtige beslutning, lever du. Hvis ikke, dør du.

For at overleve har du to muligheder: Angrib eller flygt. Det lyder dramatisk, men lidt forenklet sagt er ’angrebet’ blot at vælge til, hvor ’flugten’ er at vælge fra. Og for at få dig til at vælge chokolade fra, som var det giftige bær, genkalder den en tidligere erfarings følelse af vrede, sorg, skuffelse, had eller frygt. Så når du tror, du ikke kan beslutte dig, er det i virkeligheden fordi hjernen igennem denne mekanisme sidder i dit hoved og skriger: ”Stop, for Helvede! Det her vil gøre dig skuffet! Det skete sidst, du skulle have samfundsfag på A-niveau!”

17

Du har allerede besluttet dig!

UOVERENSSTEMMELSE FREMKALDER TVIVL Som alle andre mennesker har du et medfødt behov for tryghed i dit liv. Måske meget, måske ikke så meget, men ikke desto mindre et ønske. Når der er overensstemmelse mellem din erfaring og dit valg om flugt eller angreb, bliver dette ønske opfyldt. Du er i din komfortzone. Paradokset er, at når du tænker, du står ved en skillevej, er det fordi, du samtidig har et ønske om at opnå bedre. Du har et ønske om at kunne deltage i din families børnefødselsdage, arbejde som event manager og slippe for evig og altid at gøre hele huset rent selv, mens kæresten sidder på sin flade.

Din beslutning handler i virkeligheden ikke om, hvad du skal gøre. For det ved du allerede. Det, der fremkalder tvivlen er, hvad du ønsker mest.

18

„DIN BESLUTNING HANDLER I VIRKELIGHEDEN IKKE OM, HVAD DU SKAL GØRE. FOR DET VED DU ALLEREDE“

Delfinen #207

At opnå noget bedre eller trygheden. Det oplyser professionel vanebryder og virksomhedskonsulent Torben Wiese fra firmaet Habitmanager. ”En beslutning er ofte funderet i, om den underbygger vores behov for tryghed. Det skulle gerne blive bedre end før, gøre os lykkeligere (eller mindre ulykkelige), give os noget, vi ikke har. Dette bevirker, at vi langt oftere vælger det kendte end det ukendte, selv om vi måske har en følelse af, at ’det bedre’ venter lige om hjørnet.” Han understreger samtidig, at det kan have store personlige konsekvenser, hvis du ikke af dig selv handler på den beslutning. Du kommer ikke til familiens børnefødselsdag, du får et job som pædagog, du står alene med oprydning, tøjvask og støvsugning hver dag. ”Det er blot en illusion at tro, at man kan undgå at træffe store beslutninger og bare lade tiden gå. Det kan man måske for en tid, men træffer du ikke selv beslutningerne, er der andre, der gør det for dig. På en måde kan man sige, at det er en større beslutning at lade være at træffe beslutningen,” siger Torben Wiese.

HÅNDJERN SKAL I METAL DUNKEN FRA BABYOLIEN SKAL I PLAST TEQUILAFLASKEN HØRER TIL I GLAS HANS TLF.NR. SLETTER DU BARE Sortering af affald rykker nu tættere på dig, så det er lige så nemt at komme af med shampoo-flasker og konservesdåser, som du er vant til med nutellaglas og rudekuverter.

Kort sagt kan du aflevere dit plast, glas og metal i én og samme beholder. Bagefter sorterer vi det for dig, så det kan bruges til at lave nyt af.

Når du sorterer mere, kan du roligt kalde dig bæredygtig miljøforkæmper og pudse glorien. Brugte glorier skal i øvrigt i metal.

I september 2016 er der sorteringsstart for dig, der bruger nedgravet beholder i Midtbyen. I efteråret 2017 for resten af kommunen.

LÆS MERE SORTER-MER.NU

FÅ FLERE HÅRDTSLÅENDE SORTERINGSTIPS PÅ FACEBOOK: SORTER MER AARHUS

“JEG HAR FÅET ANSVAR OG LANGT FLERE KOMPETENCER, END JEG OVERHOVEDET TURDE DRØMME OM”

PRAKTIK I MANCHESTER :

FOTO ANDERS S. KRISTENSEN

JEG VALGTE UDLANDET TIL

22

Delfinen #207

FOTO ANDERS S. KRISTENSEN

Praktik i Manchester: Jeg valgte udlandet til

„JEG VALGTE ENGLAND TIL, MEN ÅBNEDE OP FOR ALLE FREMDRIFTSREFORMENS USIKKERHEDER“ AF Julie Foged Kristensen

SOM KUNSTFAGLIG PRAKTIKANT HAR JEG I FIRE MÅNEDER OPLEVET DET ENGELSKE KULTURLIV TÆT PÅ, OG JEG FLYVER HJEM MED NYT INDHOLD BAG KARAKTERERNE, SIKKER PÅ MINE VALG OG EN KLAR FORSTÅELSE FOR VIGTIGHEDEN AF EN GOD TE MED MÆLK. Det er fredag, frysende engelsk januar-vejr og min første dag i Manchester og Nordvestengland – overhovedet. Her skal jeg over de næste fire måneder arbejde på Manchester Art Gallery, et af byens største museer, som praktikant i det kunstfaglige team. Mens jeg øver mig på ’how are you?’-kutymen, tebrygning og engelsk slang, har jeg besluttet mig for at udskyde specialet og overhale fremdriftsreformen indenom. Jeg har afmeldt forrige praktiksemesters eksamen og starter i stedet det nye år med endnu en praktik, denne gang som fuldtidsassistent i det engelske kulturliv.

Min chef, Natasha Howes, samler mig op foran det rødmurede rækkehus, hvor jeg flyttede ind aftenen før.

I bilen taler vi. Jeg fortæller om Danmark, studieliv, og hvorfor jeg har valgt at rykke til en grå, fodboldglad by, jeg stort set intet ved om. I Danmark læser jeg Æstetik og Kultur og er efter planen uddannet i 2017. Efter det første, indlagte praktikforløb i kandidaten besluttede jeg mig for, at hvis jeg skulle rejse, skulle det være nu.

Jeg ville afsted. Jeg valgte England til, men åbnede samtidig op alle fremdriftsreformens usikkerheder af forlænget studietid, mulige specialeforløb, re-eksamen og ECTS-point. Samtidig valgte jeg, hvad der føltes som et mindre bjerg af faglige muligheder fra:

En dansk praktik med ansvar og udvikling, et lokalt netværk og måske akkurat dét studiejob, der ville sikre en fuldtidsstilling til næste år.

ET KIG BAG KULTURFACADEN Alle, jeg kender, byder mig på te. På en god dag når vi snildt op på en 10 kopper om dagen. Morgen-te, formiddags-te, møde-te og en kop efter aftensmaden, når Aoife og jeg vender dagen over køkkenbordet.

Aoife er en mørkhåret, spinkel irer, der bor til leje i samme hus som jeg. Hun er nyuddannet kunsthistorier og har været i England de sidste seks år, men er stadig en anelse skeptisk over for den altoverskyggende entusiasme, te kan trække af sig. Hendes teori er, at te ikke bare er te, men også et vandet tegn på venskab og en håndsrækning ud, som man helst skal tage imod for ikke at få et mærkeligt blik retur.

Inden afrejse havde jeg accepteret, at fire måneder i et fremmed land, også ville betyde et pusterum til alt i retning af socialt liv. Jeg er god til at være alene, men Aoife viste sig alligevel at være netop den veninde, jeg havde brug for: Ikke bare til at diskutere arbejdsformer og sprog sammen med, men også til at vise en anden side af det engelske kulturmiljø, hvor studielån, frivillighed og kreative ansættelsesforhold er normen

UDLANDSTRANGEN VINDER Udlandsopholdet har i flere år stået højt på min ’bucket list’ – alt det, jeg gerne vil nå i løbet af denne levetid.

På bacheloren i Kunsthistorie var der kun få, der tog afsted. Jeg selv havde rigeligt med pensum, venskaber og Aarhus at gøre til så meget som at overveje snerten af rejselyst. Ikke mindst var jeg nervøs for, om jeg

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

kunne følge med herhjemme, hvis en del af mit faglige fundament blev skiftet ud med valgfags-blandinger på et hollandsk universitet. I dag, på kandidaten, er mine småængstelige overvejelser ved at pakke sammen, og jeg er afsted.

Natasha er min kontakt på museet og har med titlen Senior Curator ansvar for at koordinere det konstante flow af udstillinger året igennem. For flere måneder siden talte vi over Skype med Manchester Art Gallerys formidlingschef, Ronan Brindley, smilende i baggrunden. Han er hovedansvarlig for, at jeg hver morgen kan sætte mig bag skrivebordet og producere formidlingstekst til udstillinger eller bygge videre på den udstilling, jeg har hovedansvaret for. Begge dele noget, jeg aldrig havde troet kunne ske.

„HVIS JEG SKULLE REJSE, SKULLE DET VÆRE NU“ Kontakten skete gennem min tidligere danske arbejdsplads, der entusiastisk opfordrede mig til at søge en plads hos museet. Selvom Ronan ikke selv havde en stilling til mig, kunne han få mig ind i den kuratoriske afdeling i stedet. Det var ikke mit førstevalg, men betød, at jeg kunne lette overgangen og kaste mig sikkert ud i et arbejde, jeg kendte hjemmefra med et lille fagligt forspring.

23

Praktik i Manchester: Jeg valgte udlandet til

“OPLEVELSEN HAR STYRKET MIG OG FLYTTET MIG, MEN DEN HAR OGSÅ VÆRET BENHÅRD“

24

SPROGCENTER PÅ OVERARBEJDE

STYRKET OG FLYTTET

Fredagen er pakket med møder, og mit utrænede sprogøre er ved at koge over af at lytte, forstå og presse svar retur. Min praktik i Manchester går gennem EU-programmet ’Erasmus’, hvor jeg har søgt og fået et legat til opholdet. Inden afrejse tog jeg Erasmus’ obligatoriske sprogtest og scorede højt. Jeg troede ikke, engelsk ville blive et problem, men i praksis er det hårdt. De fleste dage kæmper jeg med udtalelyd, klodsede svar og bliver træt af ord, der vokser i munden. Andre dage er omvendt, og sproget løber af med mig, så jeg til sidst taler uden at tænke. Jeg tager det som en lektion til mit indre center for sprog og kontrol om at vippe ryglænet tilbage og med mellemrum bare lade stå til og give slip.

På trappen op til udstillingslokalerne står Darrell Vydelingum, ekstern Creative Director på museet, bag mikrofonen. Han runder de sidste ord på sin tale, og i museets kølige foyer klapper vi med rødvinsglas i den ene hånd og kanapeer i den anden. Udstillingen ’Fashion & Freedom’ er åben, og markerer samtidig min sidste dag som assistent på Manchester Art Gallery.

Oplevelsen har styrket mig og flyttet mig. Men den har også været benhård med lange, trætte dage foran databaser og Google-research med strømme af sort te og kaffe i hånden. Med sprog, der ikke vil samarbejde og en overvældende mængde af alt det, der er nyt og fremmed. Min danske praktik var også på et museum, og fagligt var det måske ikke det bedste valg i forhold

Delfinen #207

til at lære nyt. Men en dør åbnede, og Manchester har overrasket mig. Jeg har fået ansvar og langt flere kompetencer, end jeg overhovedet turde drømme om. Efter fire måneder er min lyst til udfordringer og nyfundne engelske rejseglæde på ingen måde blevet mindre.

FOTO ANDERS S. KRISTENSEN

FOTO ANDERS S. KRISTENSEN

25

AUKLÆDT I HVERT NUMMER SÆTTER DELFINEN FOKUS PÅ EN STUDERENDE ELLER EN UNDERVISER VED AARHUS UNIVERSITET, OG PRØVER PÅ AT GÅ UNDER HUDEN PÅ DEM.

NAVN MARK EATON ALDER 41 NATIONALITET CANADISK PROFESSION VIDENSKABELIG ASSISTENT VED INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR. UNDERVISER I HISTORIE, KULTUR OG SAMFUND PÅ ENGELSK.

HVORFOR BESLUTTEDE DU AT FLYTTE TIL DANMARK? Faktisk flyttede jeg til Danmark for 8 år siden med min kone, Sara. Hun var min kæreste på det tidspunkt.

Hun er dansker, og vi mødte hinanden, da hun var på udveksling i Canada, mens jeg var ved at færdiggøre min ph.d. Vi blev gift i 2010 og har tre dejlige børn – Nikolaj på fem og Sofia og Tobias på to.

HVORDAN BLEV DIN BESLUTNING OM AT FLYTTE TIL DANMARK TAGET – HVAD VAR DET VINDENDE ARGUMENT? Vi talte om, hvor vi skulle bo, og overvejede Canada, men eftersom jeg fik mulighed for at undervise på Aarhus Universitet, og min kone også havde fået arbejde i Danmark, gjorde det beslutningen forholdsvis nem. Jeg havde boet i Skandinavien før – jeg arbejdede som forsker på SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute, red.) fra 2000-2002 – og jeg besøgte Danmark flere gange i den periode. Jeg syntes således allerede godt om Danmark og regionen i det hele taget; så det var ikke sådan, at jeg ved at flytte hertil tog et spring ud i mørket.

både Canada og Danmark. Jeg vidste dengang, og har fået bekræftet siden, at på mange måder er Canada og Danmark og canadiere og danskere ret ens.

Velfærdsstaten, at man accepterer en stor indgriben fra statens side og de højere skatter. Canada har ‚tall poppy syndrome’ og Danmark ‚janteloven’; både danskere og canadiere holder af ironi og sarkasme.

Disse og mange andre ting, som de to lande og befolkningen har tilfælles, gjorde beslutningen om at flytte hertil meget nemmere.

VAR DET EN RATIONEL ELLER FØLELSEMÆSSIG BESLUTNING? Mest af alt var det en mavefornemmelse.

HVAD HAR DU GÅET GLIP AF VED AT BO HER? HVAD SAVNER DU MEST? Det er hårdt at være væk fra familie og venner i Canada i så lang tid ad gangen, og det er nok det sværeste ved beslutningen. Jeg savner også synet af, lyden af og lugtene fra en canadisk ishockey-arena tidligt om morgenen. Besynderligt hvordan det at kalde det ‚ishockeyarena’, og ikke bare ‚hockeyarena’ viser, jeg har været i Danmark i lang tid!

HVAD BLIVER DIN NÆSTE BESLUTNING? TOG DU BESLUTNINGEN PÅ BAGGRUND AF EN FOR- OG IMOD-LISTE, ELLER...?

Hvad jeg skal spise til frokost.

Jeg lavede ikke en konkret liste over argumenter for og imod, men jeg kan huske, da vi tog beslutningen, at mange af de ting, der talte for og imod var ens for

26

Delfinen #207

Kristoffer vil finde muligheder i nye, supertynde materialer Derfor læser han til kandidat på DTU Snart bachelor?

Kom til kandidatdag 13.10.16 og hør, hvordan du kan blive civilingeniør dtu.dk/kandidatdag

12065 kandidatdag ann 210x120 Delfinen.indd 1

15/08/2016 11.02

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

27

Frygter du jobudsigten efter din studietid

AF ASTRID GJØRUP

HVAD TAGER VI STUDERENDE I BETRAGTNING, NÅR VI VÆLGER VORES STUDIE? De fleste vil nok sige, at det er en blanding af hobbier, omgangskreds og hvad yndlingsfaget var i gymnasiet. Men hvad med udsigten til arbejdsmarkedet? Vi starter jo på forskellige studier, fordi de gerne skal give os et spændende og meningsfyldt job i sidste ende. Dog ved vi efterhånden godt, at mange af de eftertragtede jobs ikke hænger på træerne, når vi har endt vores uddannelse. Men er det en bekymring, som påvirker os i valget af studie?

HER SVARER FIRE STUDERENDE FRA FORSKELLIGE NICHE PRÆGEDE FAG PÅ, OM FRYGTEN FOR MANGLENDE JOBS HAR PÅVIRKET DEM I VALGET AF DERES UDDANNELSE.

28

Delfinen #207

Frygter du jobudsigten efter din studietid

KATHRINE LUNDQVIST, Retorik på 7. semester Ville du havde valgt et anderledes studie, hvis man havde fortalt dig, at jobmulighederne var begrænsede? ”Ja og nej. Den synes jeg er svær, og det er en samtale, jeg har haft meget med mine forældre. Men kan heller ikke se, hvad jeg ellers skulle have valgt. Jeg kunne rigtig godt lide det naturvidenskabelige i gymnasiet og havde ren naturvidenskabelig linje, men var ikke noget jeg kunne se mig selv læse til dagligt nu.

Men det er et svært spørgsmål, for det kommer også an på, hvor ens kompetencer ligger. Jeg ville ikke læse noget, jeg ikke følte, jeg kunne klare mig godt i.”

Hvor vigtigt synes du det er, at kommende studerende vælger studie efter, om der er gode jobmuligheder? ”Det er svært at svare på, for der er ikke noget værre end at være på en uddannelse, hvor man ikke kan identificere sig med det, man laver. Det har jeg selv prøvet, og jeg havde det overhovedet ikke godt med

det. Så lad være med at vælge noget, du ikke har lyst til at sidde og læse, for det går ud over så mange andre ting. Læs det du brænder for, og så må man ud på den anden side og sælge sig selv.”

Kan du forstå, hvis folk vælger et studie fra, fordi de frygter, at der ikke er jobmuligheder? ”Ja, det kan jeg godt. Men jeg vil stadig sige, vælg et eller andet du gerne vil sidde og læse, for ellers bliver det tre sure år. Jeg taler af erfaring. Jeg har selv siddet på en bachelor, hvor jeg tænkte, det var slet ikke det, jeg ville. Og skulle jeg have hevet mig selv gennem tre år af det, så var det jo heller ikke blevet godt i den anden ende. Og jeg var vist sikret job endda. Men nej, man skal vælge af interesse.”

POUL THOMSEN, skriver speciale i Middelalderog Renæssancearkæologi Bekymrer det dig, hvorvidt du har svært ved at finde job efter studiet? ”Jeg tænkte over det spørgsmål på vej i bussen i dag.

Det er samtidig et politisk og et personligt spørgsmål, men jeg er af den mening, at hvis man studerer noget, man rigtig gerne vil, så bliver man bedre til det. Men nej, jeg tog ikke efter jobmuligheder. Men jeg ved, det bliver hårdt, hvis jeg vil arbejde inden for mit fag. Det kan jeg se, jo længere jeg kommer ind i faget, især hvis det ikke bare er formidling man vil. Men sådan er det jo.”

Kan du forstå, hvis folk vælger et studie fra, fordi de frygter, at der ikke er jobmuligheder?

Men hvor stor er din interesse i første omgang så?

Altså er det virkelig noget du vil? Jeg har hørt om mange, der har skiftet studie, fordi det ikke rigtig var dem, men ingen som har skiftet på grund af manglende jobmuligheder. Der skal nok være mange, som tænker anderledes, men nej - det er ikke lige noget, jeg genkender. Pligtfølelse kan gøre meget, men du skal stadig igennem en studietid, som bliver meget lang, hvis du ikke rigtig har interessen bag.”

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

29

Frygter du jobudsigten efter din studietid

MARIA FOSSING, Litteraturhistorie på 7.

Semester.

Bekymrer det dig, hvorvidt du har svært ved at finde job efter studiet? ”Overhovedet ikke. Det har ikke været en bekymring for mig, fordi det for mig er vigtigt at lave noget, som jeg brænder for, og jeg kan ikke se mig selv andre steder. Heller ikke på et studie der har større jobsikkerhed, for det skal nok komme. Man skal tage sig de foranstaltninger der er, og måske arbejde ekstra hårdt på at skabe sig et godt netværk uden for studiet.”

HANS EDVARD ASKHOLM, Japanstudier på 7. Semester.

Bekymrer det dig, hvorvidt du har svært ved at finde job efter studiet? ”Altså, jeg startede i 2009 på en bachelor i Biologi, hvor jeg også havde stået imellem det og Japanstudier, hvor jeg så havde valgt Japanstudier fra, fordi det netop virkede lidt håbløst. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte vælge noget, som både har min interesse, men som der også er noget job i bagefter. Men så fandt jeg ud af, at det ikke rigtig var mig. Og så tænkte jeg: at nu vælger jeg bare udelukkende efter min interesse, og det er Japanstudier. Men jeg vil samtidig sige, nu hvor jeg snart er bachelor, så er det begyndt at bekymre mig.”

Hvor vigtigt synes du det er, at kommende studerende vælger studie efter, om der er gode jobmuligheder? ”Det eneste jeg kan sige er, at det var jo det, jeg startede med, og det floppede. Jeg synes jo, man

30

skal vælge efter, hvad man interesserer sig for, for hvis man interesserer sig for det, så må man jo også kunne finde et eller andet arbejde inden for det. Sådan burde det i hvert fald være, men som sagt, så har jeg jo ikke været på den anden side med en bachelor i Japanstudier endnu, så det er svært at vurdere.”

Kan du forstå, hvis folk vælger et studie fra, fordi de frygter, at der ikke er jobmuligheder? ”Ja, det kan jeg nok godt. Jeg har en kammerat som har taget en bachelor i Kinastudier, men han begyndte så på ingeniøruddannelsen i stedet for, for der tænkte han, at der sikkert var arbejde. Så ja, det kan jeg godt sætte mig ind i. Det var jo derfor, jeg startede på biologi. Men jeg vil dog sige, at jeg har ikke fortrudt Japanstudier.”

Delfinen #207

Kan du forstå, hvis folk vælger et studie fra, fordi de frygter, at der ikke er jobmuligheder? ”Ja, det kan jeg sagtens forstå, men jeg synes ikke, man skal lade sig skræmme af alle mulige fremtidsudsigter, for man kan ikke forudsige, hvordan jobmarkedet ser ud om 5 år. Det har man set flere eksempler på, hvor der bliver annonceret en jobmangel, og så er der en masse, der er rendt til de uddannelser, men så er der lige pludselig ikke jobsikkerhed, for den mangel ,som der blev annonceret, har skabt for mange uddannede. Arbejdsmarkedet er meget dynamisk, så primært skal man nok bare gøre, som man gerne vil.”

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR

Nanna, 23 år, Studerende, Århus.

967 ting til en værdi af 280.040 kr.

SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET Dit liv er fyldt med ting. Små ting og store ting. Derfor er det en god idé at have en forsikring, så du er dækket ind ved fx tyveri, brand og vandskade.

Med en studieforsikring fra Lærerstandens Brandforsikring får du tre forsikringer i én – til en rigtig god pris. 50% rabat på indboforsikring og rejseforsikring – og 25% rabat på ulykkes­ forsikring. Så er du og dine ting godt dækket ind fra kun 4,50 kr. om dagen.

Som magisterstuderende kan du få Studieforsikring EKSTRA. Så har du 0 kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet. Og når du er færdig med at studere, får du et års ekstra studierabat.

Læs mere på lb.dk/studie-magister Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

32

Delfinen #207

FOTO SARAH BRADLEY

DR. EMILYS X-RATED BODY FACTS EN STEMNINGSRAPPORT AF Bolette Holm

Fuglene var holdt op med at synge, og myggene kom frem. Efter en lang, varm dag i solen var jeg på cykel på vej mod stakladen; som natsværmerne om lyset flagrede jeg med frakken bag mig mod den oplyste sal. Indenfor blev aftenens kølighed afløst af ulidelig varme. Mennesker kom summende til og studerede det højloftede rum. Som giraffer stod vi med hektiske pletter på halsen og hovedet løftet og vurderede, hvor langt væk fra vandhullet, vi ville sidde. Folk sad tæt og drak øl på stolene, og nyankomne studerede pladserne ihærdigt for at finde den bedste vinkel. En fremmed mand, der ville sidde hos mig, måtte finde en plads længere nede; jeg fortalte ham, min makker ville komme tilbage. Folk kvidrede muntert. Ingen lod til at vide, hvad de skulle forvente af Emily Grossman, som flokken bag Hearts and Mind-festivallen havde lokket til Aarhus. Hendes foredrag med titlen Dr. Emilys Weirdest X-rated body facts viste sig dog hurtigt at blive lige så underholdende, som titlen antydede; de næste par timer ville hun dele faktuelle godbidder ud med løs hånd.

“DR. EMILYS WEIRDEST X-RATED BODY FACTS VISTE SIG HURTIGT AT BLIVE LIGE SÅ UNDERHOLDENDE, SOM TITLEN ANTYDEDE”

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Emily Grossman, der har en Ph.D. indenfor kræftforskning og er molekylærbiolog, viste sig på scenen, og mens hun energisk og naturligt fortalte om sig selv og sit seneste besøg i Danmark, da hun var i LEGOland som lille, måtte vi overgive os til hendes charme. Hun var i sit rette element og hendes begejstring smittede.

I den løsslupne stemning efter et grin, lænede min ledsager sig over mod mig, ”hun er fantastisk,” hviskede hun. Grossman var en fisk i vandet, en fugl i træet, og vi grinte på de rigtige tidspunkter og vrinskede med alle tænderne blottet. Emily havde til hensigt både at give sin viden om underlige fænomener i dyreriget videre, samtidig med, at hun trak paralleller til menneskenes verden. Vi skulle underholdes af dyrene og blive klogere på os selv; in the name of science fik hun lokket en fremmed op på scenen for at kilde ham. ”Helt sikkert,” hviskede jeg tilbage, mens Allan bukkede sammen af grin.

33

Dr. Emilys X-Rated Body Facts

“EFTER TIS, EKSKREMENTER, PENISSTØRRELSER OG SEX” Efterhånden som aftenen skred frem, måtte jeg erkende, at sjove dyrefacts ikke er noget, man vokser fra.

Foran sad et par i starten af 30’erne og grinte højlydt; en ældre herre sad på en af de bagerste pladser og klukkede, og en kvinde havde det sjovere end det spædbarn, hun havde på armen. Mens Emily førte os gennem dyreverdenen og fortalte om tis og parringsritualer, blev min barnlige nysgerrighed vakt, og omkring mig sad publikum, som måger på et tag, og gættede mere eller mindre højlydt på, hvorfor en vombats lort er firkantet, hvilke dyr, der genkender smukke mennesker, og hvorfor giraffens tunge er blå. Emily Grossman selv lod til at være lige så forundret og fascineret som os. Det mest fascinerende var dog hendes evne til at trække paralleller fra dyreverdenen til vores: Der er f.eks. større chance for, at en flue, der ikke finder en partner, drikker sine sorger væk, end én, der har fået dyppet snablen, og ”fluers hjerner fungerer til dels som vores,” sagde Grossman. Jeg tænkte tilbage på byture, der varede til kl 04:00 og overvejede, om argumentet måske skulle vendes om hos mennesker: jo fuldere en mand er, jo mindre er chancen for, at han får en lækker flue med hjem. Samtidig måtte jeg erkende, at selv hvis enlige mænd er fulde mænd, ville jeg hellere tilhøre menneskeracen (eller fluen) frem for geden ”Når bukkene skal tiltrække en frue, tisser de på deres skæg,” sagde Grossman og stak sit hoved ned mellem sine ben, ”og svinger skægget rundt i ansigtet for at fordele tisset.”

34

Jeg kom til at tænke på ham, der gerne ville have siddet sammen med mig og overvejede, hvordan han ville se ud med skæg. Og hvor fleksibel han mon var.

I pausen samlede hønsene sig på dametoilettet. I lugten af tis og til synet af læbestift, der blev frisket op, hørte man dyrefacts diskuteret i lystig tone. Jeg selv gik ind i båsen og tog tid; Emily påstod, at det tager et pattedyr 21 sekunder at tømme sin blære. Derefter var det tid til sidste omgang i manegen.

Efter tis, ekskrementer, penisstørrelser og sex var Grossman kommet til kærligheden. Sagligt satte hun showet i gang igen og smilede på forhånd. Salen sukkede kollektivt, da et billede af to oddere hånd i hånd på floden kom til syne, og bagefter smilede vi af chimpanserne, der lignede et gammelt ægtepar, mens de pressede deres læber mod hinanden. Jeg tænkte igen på ham manden fra før, og overvejede, om mennesker også altid ville forblive tro mod deres partner, hvis vi var lige så ens som pingviner er. Min tanke blev afbrudt af Emily, der viste et billede af to pandaer. Der var lysende øjne i hele salen i alle hunnernes ansigter. ”De tænder på panda-porno,” erklærede Grossman.

”DE TÆNDER PÅ PANDA-PORNO” Jeg tænkte, at dyr og mennesker har meget tilfælles.

Og at en livslang partner, måske bare er en partner i smoking.

Da vi gik ud i natten vrinskede én: ”Underholdende!”; ”Interessant!” brummede en anden. På vej hjem gennem mørket slugte jeg et insekt, og følte mig skyldig. Så mærkede jeg det; jeg var en knæler, en dybhavstudsefisk, en edderkop. Min cykel nærmede sig nogle mænd. De så pludselig bange ud.

Delfinen #207

Dr. Emilys X-Rated Body Facts

FOTO SARAH BRADLEY

Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet

35

TEGNING JAKE INLOVE TEKST ANNE SOPHIE SAUGBJERG

DELFINEN HAR FUNDET EN RÆKKE GÆNGSE LIVSSTILSSYNDERE, OG RÅDFØRT OS MED KLOGE HOVEDER OM, HVILKE HVERDAGSBESLUTNINGERNE DER ER SUNDEST.

Hvad er sundest: At bo på landet og være ryger? At bo i Aarhus midtby og være ikke-ryger? ”Det er sundest for lungerne at bo i midtbyen og være ikke-ryger, uagtet at der også er forurening i byen. Når man ryger, kommer cigarettens skadelige partikler direkte ned i lungerne, fordi partiklerne ikke når at blive spredt i den luft, vi ellers indånder, som tilfældet er det med eksempelvis partikler fra bilos. Derfor bliver rygerens lunger eksponeret for væsentlig flere skadelige partikler end ikke-rygerens, også selvom ikke-rygeren bor i Aarhus midtby. Det hjælper derfor ikke stort at flytte på landet, hvis man er ryger og vil gavne sine lunger.”

Torben Riis Rasmussen, overlæge og klinisk lektor ved lungemedicinsk afdeling, NBG

36

Hvad er sundest: At drikke en cola til sin frokost? At drikke en øl (4,6%) til sin frokost ? ”Colaen er det bedste valg, også selvom den indeholder sukker og syre, hvor førstnævnte på sigt kan lede til for højt kalorieindtag, og dermed vægtøgning, som kan føre til diabetes. Dog er der klar evidens for, at alkohol kan føre til fedtlever og visse kræftformer, hvis man overskrider den ugentlige genstandsgrænse. Hvis man dagligt drikker en øl til frokost, så er chancen for at overskride grænsen forholdsvis høj. Derfor er colaen det bedste valg i denne sammenhæng. Det er dog alt andet lige sundest at drikke vand til sin frokost!”

Christina Catherine Dahm, lektor ved institut for folkesundhed. Aarhus

Hvad er sundest, når man bor i et område med støj: At sove med ørepropper hver nat og sove igennem? At sove uden ørepropper og få en forstyrret søvn?

Hvis der er ydre faktorer, som forstyrrer søvnen, så kan det være udmærket at sove med ørepropper.

Selvom vi biologisk er udrustet til at kunne sove temmelig godt i mange slags omgivelser, så kan støjpåvirkning forstyrre søvnen, selvom man måske ikke er bevidst om det.

Man skal dog passe på med, at man ikke bliver forblændet af alle de velmenene søvnråd i diverse medier, for det kan blive en stressfaktor, hvis man vil overholde dem alle; såsom kun at ville sove i rolige omgivelser, ikke sidde foran computeren en halv time før man skal sove og lade være med at spise bestemte ting, inden man går i seng. Så kører tankerne rundt i hovedet, og så er det svært at falde i søvn.

Torben Jager Petersen: Psykolog samt akkrediteret adfærdsmedicinsk søvnspecialist og leder af søvnklinikken ScanSleep

37

Hvad er sundest for fødderne: Vans sneakers? Højhælede Sko? ”Spørgsmålet om, hvorvidt det er sundets at gå med en flad eller høj hæl, er blevet diskuteret siden Jesu sandaler. Sandheden er, at det er individuelt. Vi har forskellige fødder, og derfor er det også forskelligt, hvilke sko der er sundest for foden. Jeg har kunder, der fortæller mig, at deres ortopædkirurg har sagt, at de skal gå ud og købe et par gode sko. Det er en noget vilkår udmelding. Lægen kunne ligeså godt have sagt ”gå ud og køb en god roman”, eller ”find dig en god kæreste”. Det, der er godt, vil variere fra person til person. For at finde den sundeste sko skal man have vurderet sin skeletopbygning og muskulatur. Herefter kan man udlede, hvorvidt man skal have en høj eller lav hæl, eller om skoen skal være bred, smal eller noget helt tredje.”

Robert Hansen Ortopædkirurgisk håndskomager

Hvad er sundest, når man bor i et område med støj: At sove med ørepropper hver nat og sove igennem? At sove uden ørepropper og få en forstyrret søvn?

Hvis der er ydre faktorer, som forstyrrer søvnen, så kan det være udmærket at sove med ørepropper. Selvom vi biologisk er udrustet til at kunne sove temmelig godt i mange slags omgivelser, så kan støjpåvirkning forstyrre søvnen, selvom man måske ikke er bevidst om det. Man skal dog passe på med, at man ikke bliver forblændet af alle de velmenene søvnråd i diverse medier, for det kan blive en stressfaktor, hvis man vil overholde dem alle; såsom kun at ville sove i rolige omgivelser, ikke sidde foran computeren en halv time før man skal sove og lade være med at spise bestemte ting, inden man går i seng. Så kører tankerne rundt i hovedet, og så er det svært at falde i søvn.

Torben Jager Petersen: Psykolog samt akkrediteret adfærdsmedicinsk søvnspecialist og leder af søvnklinikken ScanSleep

38

3 Foredrag om ånd og seksualitet - tre veje til forening i kærligheden

Den sokratiske dialoggruppe Har du lyst til at deltage i en sokratisk dialoggruppe, og dermed få muligheden for at lære en anderledes filosofisk dialogform?

Dialoggruppen efterligner den måde at filosofere på, som Sokrates anvendte for 2500 år siden.

Forløbet strækker sig over 5 gange á 2 timer og ledes af sokratiske facilitatorer. læs mere om den sokratiske dialoggruppe på Spaa.dk - under samtale

Praktiske oplysninger Datoer i 2016: 1. gang: 6. okt. 2. gang: 13. okt.

3. gang: 27. okt. & 4. gang: 3. nov.

Tid: Hver gang kl. 14.00 - 16.30.

Sted: Faculty Club, Studenternes Hus, Fredriks Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus.

Pris: For studerende og ledige: 200 kr.

For ikke-studerende: 450 kr.

1. Foredrag med Mogens Kjær d. 7. okt.

Cand. Theol. og tidl. generalsekretær for Danmission.

2. Foredrag med Kasper Larsen d. 21. okt.

Sexolog og parterapeut.

3. Foredrag med Anette Ejsing d. 11. nov.

Forfatter og Ph. D. i teologi.

læse mere om de tre foredragsholdere og det de vil tale om på vores hjemmeside: Spaa.dk Praktisk info:

Tid: alle tre foredrag er kl. 16-18 Pris: alm. 100kr per foredrag / Studerende 50 kr.

(Der betales kontakt ved indgangen) NB: Rabat ved køb af alle tre foredrag: Alm. 200kr. / Studerende 100kr.

Tilmelding: kontor@spaa.dk Sted: Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C

DEN SVÆRE BESLUTNING AF VASSILI STROGANOV

Det første spørgsmål Pokémon Go-spillere oftest stiller hinanden er: hvilket hold er du? Dette identitetsspørgsmål er så afgørende for din Pokémon Go personlighed, at det ofte bliver stillet før andre vigtige Poké-spørgsmål som f.eks., hvor mange forskellige Pokémon typer man har fanget, eller hvilket level man er i.

“HVILKET HOLD ER DU?” Dit valg af enten Team Instinct, Team Mystic eller Team Valor siger ikke alene noget om, hvem du er som person, men det fortæller også noget om din livsfilosofi.

Du bliver repræsentant for dit hold og sættes i samme boks som dem. Hver eneste kamp du vinder, og hvert eneste gym du overtager, er på vegne af dit hold. Hvis du er Team Valor, som har farven rød, så er det bare med at overtage så mange af de blå og gule gyms som muligt, som er farverne på Team Mystic og Team

40

Instinct. Men hvilket hold skal du vælge?

Er du en, der ikke tænker for meget over tingene, og handler ud fra din mavefornemmelse- så er det Team Instinct, der er det rette hold for dig. Hvis du er den mere velovervejede og brainy type, som er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer, så er Team Mystic det rigtige valg. Sidst, men ikke mindst, er der Team Valor, som er for dig, der er til råstyrke og vildskab. Man behøver selvfølgelig ikke at vælge sit hold udelukkende på grund af holdets ideologi.

Dette er bare en af mange måder, man kan vælge sit hold på. En anden metode er at vælge ud fra hvilken af de tre legendariske fugle, man bedst kan lide; for hvert af de tre hold har en af følgende fugle som logo: Team Instinct har strømfuglen Zapdos, Team Mystic har isfuglen Articuno og Team Valor har ildfuglen Moltres.

Jacob Seirup Nielsen, der for kort tid siden afleverede speciale i Digital Design her på Aarhus Universitet, valgte sit Pokémon Go hold netop ud fra dette princip: ”Jeg valgte det blå hold, Team Mystic, fordi logoet er baseret på Articuno, som altid har været min yndlings blandt de tre legendariske fuglepokémons fra den første generation,” fortæller Jacob Seirup Nielsen.Den første generation af Pokémons er de 151 klassiske

Delfinen #207

Pokémons, som de fleste sikkert kan huske fra deres barndom, hvor mange samlede på kortene og havde et af de tre Game Boy spil. Generation et er indtil videre den eneste, der er med i Pokémon Go, og her er de tre legendariske fugle eksempelvis ikke tilgængelige endnu.

“LIGEGLAD MED DE 3 SJÆLDNE FUGLEPOKÉMONER?” Hvis man nu er lidt ligeglad med de 3 sjældne fuglepokémoner og holdenes ideologier, men til gengæld er stor fodboldfan, så kan det være ret nemt at vælge sit hold. Denne Pokémonhistorie sniger sig udenfor AU’s vægge og smutter en tur hen på ”djævleøen”: ”Jeg valgte blåt hold, fordi jeg er stor FCK-fan, og for at der ikke skulle komme for mange gule hold, da det jo er Brøndbys farve,” fortæller Sebastean Wojakowski, der

– HVILKET POKÉMON GO HOLD SKAL JEG VÆLGE? arbejder som pædagog til daglig. Pokémonholdfarven alene kan altså afgøre ens valg, hvis det nu er ens yndlingsfarve, eller som i dette tilfælde ens yndlings fodboldholds farve. Mon ikke der kommer nogle heftige Pokémon kampe imellem Team Mystic og Team Instinct, i hvert fald i fodboldmæssig forstand?

Alle Pokémon Go spillere har deres egen historie om, hvordan de startede med at spille det, der i dag er et sandt fænomen verden over. De flestes Pokémon historier startede dog langt før Pokémon Go kom til verden. Nicolaj Lykkegaard, som er kandidatstuderende i Digital Design ved Aarhus Universitet, startede som så mange andre sin Pokémonhistorie tilbage i 90’erne: ”Jeg elsker Pokémon og har siden 1996 drømt om det i virkeligheden. Ej fuck det er cheesy, men det har vi sgu da allesammen. Den del tændte mig helt vildt. Når man så fatter algoritmen, og at der f.eks. ikke er nogen Pokémoner ude, hvor der ikke er mennesker, falder det hele lidt til jorden, men jeg spiller nu stadig i et stædigt forsøg på at nå de 142 mulige Pokémoner i Europa,” siger Nicolaj Lykkegaard, som i sin tid valgte Team Valor på baggrund af holdfarven, som er rød, fordi hans yndlings Pokémon var ildpokemonen Charmander.

“ALLE POKÉMON GO SPILLERE HAR DERES EGEN HISTORIE” Det er dog ikke team Valor, der har flest medlemmer på verdensplan, det er nemlig Team Mystic, der suverænt er i førersædet her. Ifølge en undersøgelse foretaget i juni og juli 2016 af Brand Watch, som er en virksomhed, der overvåger sociale medier så som Facebook og Twitter, var 43 procent af alle Pokémon Go spillere medlemmer af Team Mystic på verdensplan, imens 33 procent var Team Valor, og kun 24 procent var Team Instinct. Så hvis du vil være på den sikre side for at være i overtal, så er Team Mystic det åbenlyse valg, men hvis du derimod gerne vil være lidt af en underdog og synes de gule mangler lidt hjælp, så er Team Instinct lige dig.

nu har du hørt nogle af dem. En ting er dog sikkert, og det er, at når først du har valgt et hold, så kan du ikke vælge om igen, med mindre du skriver ind til Pokémon Go, hvorefter man skal gennemgå en lang og irriterende proces, der kun måske vil føre til, at du kan få lov til at skifte hold. Men det er kun, hvis du har en usædvanlig god begrundelse for dit nye valg.

“NÅR FØRST DU HAR VALGT ET HOLD, SÅ KAN DU IKKE VÆLGE OM IGEN”

Uanset hvad, kan det være svært at vælge et hold, og der er bestemt mange måder man kan vælge på, men

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

41

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

TAKTISKE TRÆK AF CAMILLE PEDERSEN

FYSIKKEN ER ESSENTIEL, NÅR DET KOMMER TIL SPORT. MEN I MANGE SPORTSGRENE, ER DET IKKE NOK MED EN GOD FYSIK OG KROPSKONTROL. HOS AARHUS UNIVERSITETS-SPORT, SOM ER AU’S OFFICIELLE SPORTSFORENING, HAR VI 16 FORSKELLIGE SPORTSKLUBBER. FOR SÆRLIGT EN AF DEM, AARHUS UNIVERSITETS ULTIMATE (AUU), ER DET VIGTIGT, AT HOVEDET ER SKRUET ORDENLIGT PÅ.

ULTIMATE FRISBEE

DEN TAKTISKE, IKKE-KONTAKT SPORT

Ultimate. Er det ikke det der spil med en frisbee, eller hvad? Jo – det er netop det spil, som vi måske alle sammen kun kender fra folkeskolen, og hvor der blot er ganske få, der kender spillereglerne. Vi har snakket med Signe Freja, formand for AUU, og vi bad hende om at opridse reglerne kort: ”I ultimate spilles der udendørs på en bane på størrelse med en mindre fodboldbane. I hver ende af banen er der et område, som kaldes end zone, hvor scoringer foretages. En scoring lykkes ved, at disc’en gribes i holdets end zone. Det er ikke tilladt for spillerne at løbe med disc’en, og når en spiller har disc’en, skal den afleveres til en medspiller indenfor 10 sekunder – ellers skal den afleveres til modstanderholder. Rører disc’en jorden, går den også til modstandernes hold”. Det lyder måske simpelt, men for at blive en dygtig spiller skal der erfaring og gode beslutninger til.

Ultimate er en sportsgren som – ligesom så mange andre – er fysisk krævende, men som noget specielt er der ingen kropskontakt. Netop derfor kommer taktiske beslutninger særligt til sin ret i ultimate og får en helt afgørende betydning. ”Du skal have et mål med det sted, du løber hen, den måde du står på overfor din med- og modspiller i defense og hvilken spiller du kaster disc’en til”, fortæller Signe Freja. Som hold er der klare aftaler om, hvilken taktik der skal spilles i offense og hvilken slags defense-system der skal spilles. Signe Freja fortæller, at ”[…]hvis vi holder os til de aftaler, vil de blive anset som gode beslutninger”. Hun tilføjer dog, at selvom en beslutning er god, så bliver den selvfølgelig ikke altid udført ideelt, men da det taktiske vægter højt, så vil der helt sikkert lyde rosende ord fra medspillerne alligevel.

Noget helt særligt ved ultimate er også, at spillerne på

banen selv dømmer spillet. Dette kræver, at alle kender reglerne, er ærlige og ikke bruger reglerne til egen fordel.

Heldigvis kan både regler og den gode beslutning læres, og det skal helt sikkert understreges, at der er plads til alle i AUU. Måske du skulle overveje, om det var en sport for dig?

PSSSST.....

HAR DU HØRT, AT AUS SKITUR 2017 ER ÅBEN FOR TILMELDING

?

TUREN GÅR TIL RISOUL, FRANKRIG,

3400,-

OG KOSTER INKL. BUSTRANSPORT, LEJLIGHED OG LIFTKORT.

SE MERE PÅ VORES HJEMMESIDE WWW.AUS. AU.DK

Til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag afholder AUU en ultimateturnering.

Der er fart over feltet og højt humør, og i år var vejret også helt fantastisk.

42

Studenterrådets leder

GLEM EJ DET 6. SU-ÅR Uddannelsesminister, Ulla Tørnæs præsenterede tirsdag den 30. august regeringens finanslovsforslag for 2017 sammen med deres 2025-plan, der ikke overraskende bød på SU-nedskæringer på hele 20 pct. af den samlede SU, der omlægges til et lån.

Men vent lige lidt, der var vist mere end det…

Af Sana Mahin Doost, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Personer fra den øverste magtelite har siden årsskiftet tudet befolkningens ører døve med, at SU-nedskæringer er nødvendige for at sikre den danske økonomi.

Regeringens gode venner i diverse ‘ekspertudvalg’ og topbestyrelser har ‘varmet os op’ til, at nedskæringerne nok skulle komme, nu hvor de sagde det. Sådan fungerer magteliter ofte, desværre - de får, hvad de vil have. Dette tæller blandt andre den forhenværende socialdemokratiske minister, Carsten Koch, der tidligere på året blev betalt af kapitalfonden Axcelfuture for at præsentere et forslag om at fjerne kandidat-SU’en. Samme forslag kom fra cheføkonom i den borgerlige tænketank, CEPOS, Mads Lundby Hansen, der i det Regeringen har mindste stod ved, at pengene formået at få sneget fra kandidat-SU’en skulle gå til forslaget om at nappe topskattelettelser på 5 pct..

Der har derfor været åbenlyse det 6. SU-år ind af forløbere til forslaget om at skæbagdøren. re i SU’en, men forslagene har været mange, så hvordan det konkrete forslag skulle udforme sig var inden den 30. august uvist. Dog havde vi i Studenterrådet hørt på vandrørene, at kandidat-SU’en var i spil. De gentagende lumske ideer fra tænketanke som DEA og Kraka og kapitalfonde som Axcelfuture gjorde, at vi i Studenterrådet ventede, at hele kandidat-SU’en ville fordufte – dvs. det 4., 5. og 6. SU-år, fremover skulle være lånebaseret. Da regeringen så fremlagde 2025-planen blev det præsenteret som en ‘omlægning’ på 20 pct. til lånefinansiering - altså en nedskæring på ca. 800 kr. om måneden, hvilket er mange penge for en gennemsnitlig studerende. I Politiken den 15. august kunne man læse, at en undersøgelse, Nordea har foretaget,

ˮ

viser, at 800 kr. svarer til halvdelen af en studerendes månedlige madbudget.

Flot politisk håndværk Vores fokus i Studenterbevægelsen har primært været at påtale de åbenlyse problematikker ved en lånefinansieret SU - og med god grund, da det har konsekvenser for særligt den sociale mobilitet og frafaldet, når man omlægger SU’en til lån, som man har gjort det i Norge. Men regeringens planer om at nuppe det 6. SU-år er gået under radaren i den offentlige debat. Godt politisk håndværk!

Regeringen har formået at få sneget forslaget om at nappe det 6.

SU-år ind af bagdøren. Et forslag mange borgerlige politikere og tænketanke har lobbyet for i mange år. Forslaget vidner om brugen af sløringsstrategier, da vælgerne ikke kan overskue alle nedskæringer og derfor fokuserer på nogle få eller enkelte. Venstre har derfor delvist skjult denne åbenlyse nedskæring, som en fjernelse det 6.

SU-år vil betyde. Ét skud i bøssen Fjernelsen af det 6. SU år vil få den vidtrækkende konsekvens, at man ikke kan træde ved siden af i sit studievalg. Så når man træder ind på universitet som purung, og gør det som regeringen har bedt én om – hurtigt ind, hurtigt ud, og muligvis efter et år opdager, at det måske ikke var den rigtige hylde, så er det bare rigtig ærgerligt - man har nemlig kun ét skud i bøssen. Så skal det sidste år på din kandidat altså selv finansieres, hvis du skifter uddannelse, hvilket vil især vil ramme dem, der ikke har pengene og ikke tør låne. Så enten kan man fortsætte halvhjertet på studiet eller droppe kandidaten. Er det virkelig det, som Venstre vil byde fremtidens studerende? Åbenbart. Men vi siger nej. Kom med os til demonstration d. 13. oktober på Rådhuspladsen i Aarhus og vis regeringen, at man ikke kan løbe om hjørner med ungdommen!

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

KONTAKT OS

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer-

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

43

Studenterrådets sider

Billig studieBolig søges - Findeløn gives Hit med tallene: Danske Elever og Studerendes Kollegieråd har netop offentliggjort deres store undersøgelse af studerendes boligforhold. Hvad kan vi lære af resultaterne?

Af Emil Outzen, medlem af forretningsudvalget ved Studenterrådet på Aarhus Universitet

Det er utvivlsomt studiestart, når opslagsvæggen i den lokale Fakta på Trøjborg flyder over med efterlysningssedler. Eftersøgte er selvfølgelig – studieboliger som kan betales. Og det er sikkert og vist, at aviserne – lokale som nationale - følger trop med overskrifter som: ’Studerende kæmper hård kamp om studieboliger’, ’Studerende er kræsne’ eller ’Boligkaos fylder vandrehjem og campingpladser med studerende’. Det kan man stille sit ur efter. Men hvad er følelser, og hvad er fakta?

Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) har netop offentliggjort ”Boligundersøgelse 2016” om studerende og elevers boligsituation. Facetterne af rapporten, der er udarbejdet af Analyse & Tal, er mange, og den berør blandt andet boligudgifter, beliggenhed og boligforhold. Men vi kan lige så godt få det vigtigste af vejen:

24% Det er andelen af studerende, der betaler mere end 5000 kr. i husleje hver måned. Avanceret hovedregning er ikke nødvendigt for at konkludere, at det er samme andel, der bruger næsten hele deres SU eller mere på tag over hovedet. Kun 29 pct. betaler mindre end 3.000 kr. i husleje om måneden.

Med de tal i baghovedet følger årsagsgranskning helt naturligt: Lever danske studerende frivilligt over evne, betaler de lovmæssigt set for meget i husleje eller kan de ikke finde noget billigere? Budene kan være mange, men fra Lejernes Landsorganisation, som referer til Boligundersøgelsen, lyder det, at der på ti år er kommet cirka 80.000 færre boliger, der kan betales på lav indkomst. I samme periode har yderligere 40.000 unge valgt at starte på en videregående

44

uddannelse. Studieboligerne – kollegier, værelser og delelejligheder – er altså stærkt efterspurgte. Det bringer os videre til den vigtige term:

Dækningsgrad Når vi taler studieboliger angiver dækningsgraden, hvor mange studieboliger, der er til rådighed i forhold til antallet af studerende.

For Aarhus er det magiske tal:

22% Det er 4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet, men stadigvæk noget bedre end det samlede hovedstadsområde, som er 19 pct. og hele 7 procentpoint bedre end København. Overraskende? Næppe, for hvor Aarhus nu nærmer sig målsætningen om en dækningsgrad på 25 pct., så lavede Københavns Kommune et totalt stop for ungdomsboligbyggeri fra 1996 til 2013.

Betyder manglen på betalbare boliger så noget? Det mener 98 pct. af de adspurgte studerende i hvert fald, der beskrev den samlede månedlige boligudgift som et vigtigt eller meget vigtigt forhold ved boligen. Til sammenligning var beliggenhed i forhold til uddannelse tilsvarende vigtigt for 81 pct.. Og betydningen af boligudgifterne bliver kun yderligere understreget af, at 86 pct. af de

adspurgte med en husleje under 3000 kr. var tilfredse eller meget tilfredse med deres boligudgifter, tilsvarende kunne kun 50 pct. af de adspurgte med en husleje over 5000 kr. svarer det samme.

Delfinen #195

Studenterrådets sider

”Hvorfor flytter studerende ikke lidt uden for byerne?” lyder det naturlige opfølgningsspørgsmål. Og fordelene er da også til at få øje på: højere dækningsgrad og lavere husleje. Mens boligudgifterne går ned, flyver transportomkostningerne derimod til vejrs, og således svarer 47 pct. af de studerende med 11-20 km til deres uddannelsessted, at de bruger over 600 kr. på transport om måneden – en andel der kun stiger, når afstanden øges. Som rapporten skriver det om forholdene i og omkring København: ”Hvis det skal kunne betale sig at flytte længere ud af byen, skal boligen ikke blot være billigere end i København og Frederiksberg, men væsentlig billigere.”

Løsninger bliver et oplagt følgeemne. Og her er et ikke helt uvæsentligt tal:

65% Antal Antal studerende studerende bosat bosat København 70.300 Hovedstaden i alt 70.300 105.300 København Hovedstaden 105.300 Aalborg i alt 18.400

Aalborg Aarhus Odense Aarhus Hele landet Odense Hele landet

18.400 40.800 18.200 40.800 259.200 18.200 259.200

Det er den andel af studerende bosat i kollegier, der har boligudgifter for under 3000 kr. om måneden. Det er næsten 40 procentpoint mere end ved nogen anden boform - for eksempel betaler kun 22 pct. af enligt boende studerende under 3000 kr.. Kollegier som en løsning er derfor oplagt.

Men ”flere kollegier,” som det eneste svar på de boligproblemer, der omgiver studerende, bliver dog hurtigt en forsimplet og unuanceret løsning. Her kommer en række organisationer fra Aalborg dog til undsætning med deres nylig udgivne rapport ’Fremtidens almene ungdomsbolig. ’One size fits all’-løsninger bliver lagt i graven, men rapporten giver forskellige løsningsbud på syv typer af ”økonomisk fordelagtige boligtilbud,” der står i stærk kontrast til historier om nybyggede enerstudieboliger til over 7000 kr.. Både kollegianere, par, bofællesskaber og enlige studerende kan drømme sig væk i de mange prisstærke forslag, og med Boligundersøgelsen 2016 i hånden, kan lokale politikere kun opfordres til at gøre det samme.

Antal Antal kollegie­ Dækningsgrad Antal Antal kollegie­ Dækningsgrad og (ungdomsbolige studiepladser studiepladser og (ungdomsbolige r i pct. af ungdomsboliger ungdomsboliger rstudiepladser) i pct. af studiepladser) 67.000 9.900 15 116.800 67.000 116.800 22.500 22.500 50.1100 24.800 50.1100 259.00 24.800 259.00

21.700 9.900 21.700 4.300 4.300 11.100 4.300 11.100 66.200 4.300 66.200

15 19 19 19 19 22 22 17 17 26 26

Figur 1: Antallet af videregående studiepladser og ungdomsboliger på landsplan og universitetsbyerne (2013)

Figur 1: Antallet af videregående studiepladser og ungdomsboliger på landsplan og universitetsbyerne (2013)

Kilde: Boligundersøgelse 2016, Analyse & Tal Antal: 3811, alle udeboende

Kilde: Boligundersøgelse 2016, Analyse & Tal Antal: 3811, alle udeboende Kilde: Boligundersøgelse 2016, Analyse & Tal Antal: 3811, alle udeboende StudiemagaSinet på aarhuS univerSitet

45

Repræsentanter i bestyrelsen

Bestyrelsens sammensætning – Hvem må egentlig lege med?

Af Lieve Vermeulen og Sarah Yde Junge

Det seneste stykke tid, har der været en debat i medierne om et såkaldt styringseftersyn af universiteterne. Et af de store elementer i dette eftersyn har lagt op til, at ministeren skal have større indflydelse på, hvem der bestrider bestyrelsesposterne i landets universitetsbestyrelser. Det vigtigste for os er, at universiteterne forbliver frie og selvstændige institutioner, og at studerende, forskere og teknisk-administrativt personale ikke bliver repræsenteret dårligere, end de er i dag.

Aarhus Universitets’ bestyrelse består af 11 medlemmer. Bestemt af universitetsloven fra 2003 skal flertallet af disse medlemmer findes udenfor universitetet. Det betyder således, at vi på Aarhus Universitet har seks repræsentanter, som har deres daglige gang udenfor universitet, og fem som til dagligt færdes på Aarhus Universitet. Dette eksterne flertal ser vi, i Studenterrådet, kritisk på.

AU i undertal i øverste organ Argumentet for et eksternt flertal var blandt andet, at universiteterne skulle opnå en større tilknytning til erhvervslivet. Vi mener ikke, at universiteterne kan ses som en virksomhed, samt at universitets kerneopgave ikke bør være at forsøge at tilpasse sig erhvervslivet, men at levere forskning og uddannelse af høj kvalitet. Forskning og uddannelse skal naturligvis bidrage til samfundet og erhvervslivets udvikling, men det skal ikke være betinget der af. Udover denne kritik, mener vi, at et af bestyrelsens vigtigste opgaver er at sikre medinddragelse og medbestemmelse af ansatte og studerende. Dette sikres bedre, hvis vi var repræsenteret stærkere i universitets øverste organ, bestyrelsen. Et organ som desuden har bemyndigelsen til at ansætte rektor, som varetager universitets daglige ledelse.

Radio, og har tidligere haft i sin daglige gang i henholdsvis Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Hans klare styrke for AU, er derfor også hans tætte forbindelse til ministeriet. Ud over de tre herre har vi tre kvindelige eksterne medlemmer, henholdsvis Margareta Wallin, Connie Hedegaard og Gitte Ørskou. Margareta er tidligere prorektor og vicedirektør ved Göteborgs Universitet, og bringer dermed sin erfaring fra den svenske uddannelsessektor ind i bestyrelsen. Gitte er direktør for KUNSTEN og er uddannet kunsthistoriker og bringer dermed lidt humaniora ind i bestyrelsen. Connie bringer med sin baggrund i bl.a. politik en forståelse af politiske tendenser og udvikling ind i bestyrelsen. Hun har dog det tilfældes med de andre eksterne, at hendes hverdag er fjern fra livet på universitetet.

Stærke ambassadører er ikke nok Vi har således, som det er nu et eksternt flertal, som nok kan være stærke ambassadører for AU, men når det kommer til stykket ikke kender de studerende eller ansattes dagligdag. Det er trods alt den hverdag, som er med til at bestemme, om AU leverer uddannelse og forskning af topkvalitet. Det er den viden og indsigt, vi som Studenterrådets kandidater arbejder på at bringe ind i bestyrelsen. Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at styringseftersynet ikke medfører at ansatte og studerendes plads i bestyrelsen minskes.

Medlemmer fra Au, ved mest om AU De interne bestyrelsesmedlemmer er på valg. De studerende skal hvert år i november vælge deres to repræsentanter, hvorimod de ansatte skal vælge deres repræsentanter hvert fjerde år – her vælger det videnskabelige personale (VIP) to repræsentanter og det teknisk-administrative personale (TAP) vælger én. AU’s bestyrelse består således af Sarah Junge (BSS) og Lieve Vermeulen (Arts), som repræsenterer de studerende. Anna Louise Plaskett som repræsenterer TAP’erne og Søren Pold (Arts) og Susanne Bødker (ST) som repræsenterer VIP’erne. Da de eksterne, som nævnt skal sikre en tættere kontakt til erhvervslivet, har vi Koncernchef for Arla, Peter Tuborgh, som næstformand og Steen Riisgaard fra Novo Nordisk som eksternt medlem. De to herre er klart nogle stærke ambassadører for AU, men har ellers en begrænset indsigt i livet som studerende eller ansat på AU. Vores formand, Michael Christiansen har en solid erfaring i diverse bestyrelser, blandt andet i Danmarks

46

Delfinen #195

Månedens aktivist

MÅNEDENS AKTIVIST

Matthias Wagner • 21 år • Statskundskab • 3. semester

Matthias har været aktiv i Studenterrådet siden 2015, og er derfor en af vores nyeste og sejeste kerneaktive. Denne måned kvitterer vi for hans engagement i Studenterrådet ved at kåre ham som Månedens Aktivist. Her fortæller han lidt om, hvad han mener er de største udfordringer ved at være aktiv, og så får vi også en ’forklaring’ på, hvorfor han har en Donald Trump-sticker på bagsiden af sin computer.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?

- Efter en måned som ”russer” valgte jeg at gå ind i mit lokale fagråd Statsrådet på Statskundskab. Muligheden for at påvirke mit eget studie synes jeg klart, var det fedeste at kunne lave blandt den brede vifte af foreninger som findes. Derfor valgte jeg at engagere mig i Statsrådet, og derigennem kom jeg ind i Fællesrådet og videre ind i udvalgene i Studenterrådet.

VIGTIGE DATOER

Hvorfor har du et ‚Trump-sticker’ på din computer?

- Jeg har lige været halvanden måned i USA i sommerferien. Som ung politolog måtte jeg jo følge lidt med i valgkampen, og jeg er virkelig fascineret af den måde Trump har indtaget scenen på. Jeg har ham med, fordi jeg til dels er imponeret over hans måde at bruge det postfaktuelle samfund på, og til dels fordi jeg synes, at det er lidt sjovt at pirre alle mine politisk korrekte medstuderende.

Hvad synes du er den vigtigste studenterpolitiske prioritet lige nu?

- Uddannelsesnedskæringer. Uden tvivl. Vi lever i et samfund, der er geografisk placeret et sted uden de store naturressourcer.

Samtidig lever vi i en globaliseret verden, hvor man altid kan få sin vare produceret billigere i udlandet eller af en robot. Uddannelse og forskning er det, vi som samfund, skal leve af. Jeg synes, at den bedste måde at forklare det på egentlig kommer fra en politiker fra Venstre, der sammenlignede Danmark med en maskine, og mente vi blev nødt til at gøre den mindre, for at holde hjulene kørende. At spare på uddannelse i Danmark svarer til, hvis en produktionsvirksomhed valgte at spare på råvarer.

Hvad er den største udfordring ved at være studenterpolitisk aktiv?

Tiden. Jeg er på et meget privilegeret studie med meget undervisning og opgaver til læsegrupper. Det gør også, at man nemt kan være fuldtidsstuderende uden at være super grundig! Når man så også skal finde tid til at være frivillig, og man gerne både vil være aktiv på sit institut og samtidig også interesserer sig for, hvad der sker på Universitetet som helhed, bliver det hurtigt nogle lange dage. Men hvis man synes studenterpolitik er spændende, så er det hele tiden værd!

UDDANNELSESALLIANCEN KAMPAGNESEKRETARIAT 19. SEP. - 13. OKT:

Her har vi kampagnesekretariat, hvor vi varmer op til demonstrationen den 13. oktober. Sekretariatet åbner hver dag kl 9 med morgenmøde og morgenmad. Man er altid velkommen til at deltage i aktiviteterne.

- STUDENTERRÅDETS FAGSRÅDSHYTTETUR 30. SEP. - 2. OKT.

Studenterrådet afholder traditionen tro hyttetur for alle fagrådsaktive, hvor vi holder opkvalificerende kurser og giver de aktive muligheden for at lære hinanden bedre at kende.

DEMONSTRATION 13. OKT. KL. 16-18 PÅ RÅDHUSPLADSEN

vi siger fra over for regeringens bebudet SU- og uddannelsesnedskæringer. Tag' dine holdkamerater under armen og vær' med i kampen mod nedskæringerne.

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

47

Besøg os pü: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin