Den Jyske Opera sæson 2023-24

”DU SKAL SELV VÆRE DEN FORANDRING, SOM DU ØNSKER AT SE I VERDEN.”

MAHATMA GANDHI

Den Jyske Operas sæson 2023-24 9

TOSCA – Opera af Giacomo Puccini ........................................... 10

RAVNEN – Opera af Johan Peter Emilius Hartmann ............................... 24

WERTHER – Opera af Jules Massenet .......................................... 36

Tilbageblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Kunsten er et sted, hvor det gode kan overvintre ............................... 62

Opera i alle højder 67

Opera i alle højder – for familier, børn, unge og voksne 68

TalentU .................................................................. 72 Publikumskor 76

Bag om Den Jyske Opera 79

Den Jyske Operas historie ................................................... 80

Den Jyske Operas Kor 82 Opera på turné ........................................................... 84

Landsdelsorkestrene ....................................................... 86

Opera online ............................................................. 88

Sponsorer og fonde ........................................................ 89 Bliv partner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Personale ................................................................ 92

In English ................................................................ 94

Danish National Opera 2023 24 .............................................. 94

Breve fra publikum ............................................. 6 7, 50 51, 87

Philipp Kochheim Operachef

Breve fra publikum

Goethes Den unge Werthers lidelser er den mest berømte brevroman, der er skrevet. I dag virker det en smule forældet at skrive et brev i hånden, men nogle af os værdsætter alligevel smukke eksempler på håndskrevne ord, som engang har betydet no get for nogen. Vi bad derfor vores publikum om at åbne deres skattekister og dele ord og minder med os. Vi modtog breve fra gamle venner, en lykønsk ning fra en nybagt farmor til sin søn og svigerdatter, et julekort fra Grønland, et kærestebrev fra en 16årig, kærlige ord mellem veninder og en forespørg sel på, hvad vi formoder må være et frieri…

Vi har fordelt nogle af disse breve forskellige steder i denne bog, så du kan dykke ned i rigtige menneskers brevudveksling gennem tiden. Sidst i sæsonbogen bringer vi også et brev fra den nu afdøde holocaust-overlever fra Auschwitz og forfatter til erindringsbogen Passageren, pol ske Zofia Posmysz, som hun sendte til operachef Philipp Kochheim i forbindelse med opførelsen af operaen af samme navn i 2018 på Den Jyske Opera.

TOSCA G. Puccini RAVNEN J. P.

E. Hartmann WERTHER J. Massenet

Tosca

Musik af Giacomo Puccini

Premiere: 15. august 2023

Øvrige spilledage: 16., 18., 19., 22. og 23. august 2023

Spillested: Musikhuset Aarhus

HOLDET BAG

Instruktør, scenograf og lysdesigner: José Cura

Dirigent: Vincenzo Milletari

Kostumedesigner og assisterende scenograf: Silvia Collazuol

MEDVIRKENDE

Tosca: Stefania Dovhan

Cavaradossi: Sergey Polyakov

Scarpia: David Kempster

Angelotti: Zaza Gagua

Sakristanen: Andreas Winther

Spoletta: Jens Jagd

Sciarrone: Morten Wang

Fangevogter: Jani Kyllönen

Den Jyske Operas Kor, unge sangere fra TalentU, X-traKor og Skt. Clemens Drengekor

Aarhus Symfoniorkester

Puccini

Jalousi, passion og revolution

Politichefen Scarpia længes efter den skønne sangerinde Floria Tosca, der er forelsket i Scarpias værste fjende, ma leren Mario Cavaradossi. Ingen af hovedpersonerne i denne ikoniske opera overlever den lidenskabelige kærligheds historie, der udspiller sig som en politisk thriller. Puccinis overvældende og betagende intense musik indeholder nogle af de allermest elskede arier heriblandt den stor slåede “Te Deum“, der opføres med et kæmpestort kor. Vi præsenterer dette mesterværk i en iscenesættelse og sce nografi skabt af én af verdens største tenorer: José Cura.

HANDLING

Revolutionen ulmer, og den politiske flygtning, Angelotti, søger tilflugt på det sted, hvor ma leren Cavaradossi arbejder. De to venner og politisk ligesindede mødes, og Cavaradossi lover at hjælpe Angelotti med at skjule sig. Den magtsyge politichef, Scarpia, kommer for at lede efter den flygtede Angelotti. Scarpia, der begærer Cavaradossis elskede, sanger inden Tosca, ønsker at få ram på Cavaradossi ved at puste til Toscas jalousi og få hende til at afsløre Angelottis skjulested. Det lykkes, og da hun styrter afsted til Cavaradossis hjem, følger politiet efter og indkalder ham til forhør.

 Tosca (1994) Wiener Philharmoniker, dirigent Herbert von Karajan med Leontyne Price, Giuseppe di Stefano m.fl.

FAKTA

Opera i 3 akter Musik Giacomo Puccini

Libretto Luigi Illica og Giuseppe Giacosa

Førsteopførelse 14. januar 1900 på Teatro Costanzi i Rom

Sprog Synges på italiensk med danske overtekster

Varighed Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

Cavaradossi dømmes for landsforræderi, og Tosca forhandler om sin elskedes liv. De aftaler, at Scarpia skåner Cavaradossi ved at foregive en henrettelse af ham. For dét må hun betale Scarpia med sin egen krop. Men da Scarpia nærmer sig Tosca, efter at have givet ordren, stikker hun ham til døde. Scarpia har dog narret Tosca, og soldaterne henretter al ligevel Cavaradossi. Tosca opdager bedraget, og da politistyrken kommer for at pågribe hende for mordet på Scarpia, kaster hun sig i døden.

UDGIVELSER

 Tosca (1959) Orchestre de la Société des Concerts du Conservatoire, dirigent Georges Prêtre med Maria Callas, Carlo Bergonzi m.fl.

 Tosca (2000) Orchestra Sinfonica della provincia di Bari, dirigent Pier Giorgio Morandi med Francesca Patané, José Cura m.fl.

BIOGRAFI: GIACOMO PUCCINI

Af Leif V.S. Balthzersen

(1858-1924)

som udelukkende operaer og det blev også operaer, Puccini kom til at kompo nere. Han fik sit gennembrud med Manon Lescaut i 1893, og så fulgte den ene succes

”HAN HAVDE EN FULDSTÆNDIG SIKKER DRAMATISK SANS OG VIDSTE LIGE NØJ AGTIGT, HVORDAN MAN SKULLE GRIBE PUBLIKUM.

”Vissi d’arte”, ”E lucevan le stelle”, ”Un bel dì”, ”Nessun dorma” og ”Så kold den lille hånd er”. De fleste operaelskere kender disse arietitler. Mange kan endda synge med på dele af arierne, og det er et glim rende bevis på, hvor populær den italienske operakomponist Puccini er.

Giacomo Puccini blev født i en musiker slægt i Lucca, Toscana, 1858. Hans mor blev enke med syv børn, men alligevel fik Puccini musikundervisning, og senere kom han med finansiel støtte fra forskellig side på konser vatoriet i Milano.

Efter sin eksamen skulle han leve af at være komponist. Det var operaer, man kompone rede i Italien på dette tidspunkt – så godt

efter den anden: La bohème, Tosca, Ma dama Butterfly, Pigen fra Vesten, Il trittico (Kappen, Suor Angelica og Gianni Schicchi) og slutteligt Turandot, som han ikke havde nået at fuldende helt, da han døde i 1924.

Puccini var en stor skørtejæger, en stor bilelsker, jæger og teknikentusiast, og han var – og det er det vigtige i denne sammen hæng – en eminent operakomponist. Han havde en fuldstændig sikker dramatisk sans og vidste lige nøjagtigt, hvordan man skulle gribe publikum. Hans operaer er derfor altid umiddelbart og øjeblikkeligt fængslende. Puccini havde desuden stor flair for det lyriske og strøede om sig med vidunder lige melodier i sin meget følelsesladede musik. Så det er alt i alt ikke så underligt, at Puccinis operaer hører til de mest opførte –og mest elskede – verden over!

Tosca

En operalegende kommer til Aarhus

José Cura er for vor tid, hvad Plácido Domingo har været for 1980- og 90’erne: ikke blot én af verdens største tenorer, men også en tryllebindende skuespiller, kompo nist og instruktør. En komplet “homme de théâtre“, der driver publikum ud til kanten af stolen og får dem til at slås for billetter. Fra en tidlig alder begyndte José Cura at synge, og som 15-årig debuterede han som kom ponist i sin hjemby Rosario i Argentina.

Fra 1978 og frem studerede han komposition, sang og direktion. Efter at være flyttet til Europa begyndte hans verdens karriere, der gentagne gange har ført ham til London, New York, Paris, Wien, San Fran cisco, Amsterdam, Madrid og Milano.

Efter selv at have sunget i Tosca talrige gange og været en af vor tids mest berømte Cavaradossi’er, står José Cura denne gang som instruktør, scenograf og lysdesigner på dette mesterværk.

 Puccini Arias (1997)

The Philharmonia Orchestra, dirigent Plácido Domingo med José Cura

UDGIVELSER MED JOSÉ CURA

 Verismo (1999)

The Philharmonia Orchestra, dirigent og sang José Cura

 Samson og Dalila (1998) London Symphony Orchestra, dirigent Sir Colin Davis med Olga Borodina, José Cura m.fl.

Billeder maj 2022 i Musikhuset Aarhus: José Cura sammen med kostumedesigner og assisterende scenograf Silvia Collazuol i selskab med Anders Poll, teknisk chef på Den Jyske Opera.

1. AKT KIRKEN SANT’ANDREA DELLA VALLE

Nær det livlige Piazza Navona finder vi kirken Sant’Andrea della Valle. Idet kirken er bygget over mange hundrede år –påbegyndt i år 1586 – har flere store arkitekter sat deres aftryk: Giacomo della Porta, Carlo Maderno og Carlo Rainaldi har alle bidraget til skabelsen af én af de mest imponerende barokke kirker i Rom med en af de største kupler og Domenichinos fascinerende freskomalerier. Første akt i Tosca foregår i kirkens sidekapel: Capella Lancellotti (der kaldes Capella Attavanti i operaen), som er bygget af arkitekten Carlo Fontana efter 1670. Det er det første kapel på højre side.

Forestil dig, at kirkens alterbillede males af Mario Cavaradossi samtidig med, at han skjuler flygtningen Angelotti.

3. AKT

CASTEL SANT’ANGELO – ENGELSBORG

Castel Sant’Angelo blev oprindeligt opført som mausoleum for den romerske Kejser Hadrian, der regerede fra 117 138 efter Kristi fødsel. Bygningen stod færdig i cirka 139 e.Kr. og var bygget som en flad cylinder. I 1500-tallet blev Castel Sant’An gelo ombygget til en fæstning, hvori flere paver gennem tider ne har haft overdådigt indrettede boliger. Senere tjente fæst ningen som inkvisitionsfængsel med fanger som Benvenuto Cellini og Alessandro Cagliostro. Fra det tiende århundrede har fæstningen været i Vatikanets besiddelse og har tjent som tilflugtssted i krisetider. Fæstningen fik sit nuværende navn i år 590 på et tidspunkt, hvor pesten hærgede i Rom. Det siges, at Pave Gregor den Store så ærkeenglen Michael på toppen af monumentet bekendtgøre pestens afslutning ved at stikke sit sværd tilbage i skeden.

Forestil dig Tosca, jagtet af Scarpias blodhunde, kaste sig ud ad vinduet og i døden.

PALAZZO FARNESE, SCARPIAS KONTOR

2. AKT

Da Farnese-familien var en af de mest magtfulde familier i renæssancens Rom, er det også passende, at det overdådige Palazzo Farnese er stedet, hvor anden akt i Tosca udspiller sig. I nærheden af den berømte plads Campo de’ Fiori blev byggeriet af Palazzo Farnese påbegyndt i 1541 på bestilling af kardinal Allessandro Farnese – den senere Pave Paul III –og hører til de vigtigste renæssancepaladser i Rom. Mange arkitekter, såsom Michelangelo og della Porta, har været involveret undervejs. På første etage finder vi det berømte Galleria Farnese, hvor loftet er udsmykket med Carraccibrødrenes freskomalerier, der står som en markering af den barokke malerkunsts begyndelse. Siden 1936 har bygningen huset Den Franske Ambassade, så storheden kan kun ses fra gaden – bedst om aftenen, når bygningen oplyses indefra. Forestil dig politichefen Scarpia stirre ud ad vinduet, mens han udtænker sin morderiske plan.

SCENOGRAF OG LYSDESIGNER

JOSÉ CURA

Efter at have studeret komposition, orke sterdirektion og sang i sin hjemby, Rosario i Argentina, flyttede José Cura til Europa i 1991. Her påbegyndte han karrieren som den verdensberømte tenor, han senere blev. I 2006 debuterede han som instruktør og designer, og i 2012 markerede produktion erne La rondine på Opéra de Nancy og Cavalleria Rusticana / I Pagliacci på Opéra Royal de Wallonie i Liège virkelig hans succes som instruktør. I 2013 blev hans op

sætning af Otello på Teatro Colón i Buenos Aires i hans hjemland udvalgt som årets mest succesfulde produktion. José Curas succesfulde skandinaviske La bohème kun ne opleves på Kungliga Operan i Sverige i 2015 og igen i 2022 23.

Ud over at instruere og skabe scenografi, gør José Cura også karriere som kompo nist og dirigent. Tosca er José Curas første engagement på Den Jyske Opera.

INSTRUKTØR,

Tosca

VINCENZO MILLETARI

Italienske Vincenzo Milletari er født i Taranto i 1990 og har studeret på Conservatorio di Musica ”Giuseppe Verdi” i Milano. Han dimitterede på Det Kongelige Danske Musik konservatorium i 2016, hvor han var i dirigentklassen hos Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt. Vincenzo Milletari startede sin professionelle karriere i 2017 og har op nået anerkendelse og gentagne invitationer hos store orke stre og operahuse. Han har bl.a. dirigeret Barberen i Sevilla (2019) og den anmelderroste Den glade enke (2021 22) på Det Kongelige Teater, La Traviata (2020) og Carmen (2021) på Kungliga Operan i Sverige samt Madama Butterfly (2021) og Rigoletto (2021) på Státní Opera i Prag. Vincenzo Mille tari har vundet flere priser ved internationale dirigentkon kurrencer, bl.a. Arturo Toscanini i Parma, hvor han også blev belønnet med publikumsprisen. Tosca er Vincenzo Milletaris første engagement på Den Jyske Opera.

OG ASSISTERENDE SCENOGRAF

SILVIA COLLAZUOL

Italienske Silvia Collazuol er uddannet arkitekt på Università Iuav di Venezia og har specialiseret sig i teatervidenskab og teaterteknik. Hun har siden 2006 været José Curas samarbejdspartner som kostumedesigner og assisterende scenograf, og har desuden arbejdet sammen med en lang række andre anerkendte kunstnere. I 2011 var hun instruktør, scenograf og kostumedesigner på børneoperaen Nabucco for Opera Domani og Così fan tutte for Pocket Opera, begge på Teatro Sociale di Como i Italien. Sammen med José Cura har hun skabt succesfulde forestillinger som Maskeballet (2008) i Köln, Samson og Dalila (2010) i Karlsruhe, La rondine (2012) i Nancy, Cavalleria Rusticana / I Pagliacci (2012) i Liège, Otello (2013) i Buenos Aires, La bohème (2015) i Stockholm, Nabucco (2018) i Prag og La Fanciulla del West (2018) i Tallinn. Tosca er Silvia Collazuols første engagement på Den Jyske Opera.

KOSTUMEDESIGNER

MEDVIRKENDE

Tosca: Stefania Dovhan Sopran

Nationalitet: Ukrainsk-amerikansk Uddannelse: Opern Akademie Augsburg, Tyskland Udvalg af tidligere roller: Mimi (La bohème), Marta (Passageren), Kleopatra (Kleopatra)

Cavaradossi: Sergey Polyakov Tenor

Nationalitet: Russisk Uddannelse: Center Galina Vishnevskaya Opera, Moskva Udvalg af tidligere roller: Calàf (Turandot), Canio (I Pagliacci), Radamès (Aida)

Scarpia: David Kempster Baryton

Nationalitet: Walisisk Uddannelse: Royal Northern College of Music, Manchester Udvalg af tidligere roller: Sir Riccardo Forth (I Puritani), Marcello (La bohème), Sharpless (Madama Butterfly)

Angelotti: Zaza Gagua Bas

Nationalitet: Georgisk Uddannelse: Statskonservatoriet, Tbilisi / Operahögskolan, Stockholm Udvalg af tidligere roller: Sparafucile (Rigoletto), Tom (Maskeballet), Zuniga (Carmen)

Sakristanen: Andreas Winther Baryton

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium, Odense

Udvalg af tidligere roller: Le Dancaïro (Carmen), Zaretskij (Eugen Onegin), Marquis d’Obigny (La Traviata)

Spoletta: Jens Jagd Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium / Syddansk Musikkonser vatorium

Udvalg af tidligere roller: Triquet (Eugen Onegin), Konstabel Konietzke (Inkognito Royal), Sheldrake (Sunset Boulevard)

Sciarrone: Morten Wang Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Alcindoro (La bohème), Le Dancaïro (Carmen), Fyrst Basil Basilowitsch (Greven af Luxembourg)

Fangevogter: Jani Kyllönen Basbaryton

Nationalitet: Finsk

Uddannelse: Sibelius Akademiet, Helsinki / Hochschule für Musik, Hannover

Udvalg af tidligere roller: Leporello (Don Giovanni), Moralès (Carmen), Marquis d’Obigny (La Traviata)

Tosca

X-traKor

Drømmer du om at medvirke i en opera? Så har du chancen nu!

Den Jyske Opera inviterer dig med på scenen i det store kor, ”Te Deum”, i Puccinis vidunderlige og dramatiske Tosca

HVAD SØGER VI?

• Du skal være mellem 18 og 75 år og klar på at møde vores ønsker til dig

• Du kan bruge den nødvendige tid sammen med os

• Du er amatørsanger, men har sanglig erfaring og synger med god klang og præcis intonation

• Du kan deltage i det sceniske arbejde med mod og nærvær

Ravnen

Musik af J.P.E. Hartmann

Libretto af H.C. Andersen med ny dialog af Philipp Kochheim

Premiere: 13. oktober 2023 i Odense Koncerthus

Turné: 13. oktober 2. december 2023

Musikhuset Aarhus: 29. november, 1. og 2. december 2023

Ravnen er den 6. opera i

Den Danske Serie

HOLDET BAG

Instruktør: Philipp Kochheim

Dirigent: Christopher Lichtenstein

Scenograf: Rifail Ajdarpasic

Kostumedesigner: Ariane Isabell Unfried

Lysdesigner: Anders Poll

Koreograf: Sean Stephens

MEDVIRKENDE

Armilla: Elise Caluwaerts / Johanna Nylund

Prins Millo: Teit Kanstrup / NN

Jennaro: Anders Kampmann / NN

Norando: Steffen Bruun / Morten Wang*

Tartaglia: Søren Ruby

Deramo: Mo Chara

Danser: Keiko Moriyama

De tre havnymfer: Estrid Molt Ipsen, Eline Denice Risager, Lina Valantiejute, Birgitte Mosegaard Pedersen*

*cover i tilfælde af sygdom

Den Jyske Operas Kor

Odense Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

J.P.E. Hartmann

RAVNEN

H.C. Andersen

Operaeventyr for voksne

Tre mystiske havnymfer, et kor af vampyrer, en dyster munk i skoven og en død ravn… Det lyder måske som en gotisk roman fra begyndelsen af det nittende århundrede, men er i virkelig heden en libretto skrevet af selveste H.C. Andersen. Historien vækkes musikalsk til live af komponisten J.P.E. Hartmann, der har skrevet nogle af de mest elskede danske salmer og sange f.eks. ”I sne står urt og busk i skjul” og ”Blomstre som en rosen gård”, men hvis værker for mange er glemt. Idet partituret til denne ukendte perle kan prale af noget af den mest fantastiske bel-canto musik, der er skrevet i det nordlige Europa, bliver Ravnen opsat som den sjette opera i Den Danske Serie.

HANDLING

Armilla holdes skjult fra omverdenen af sin far, Norando. Drevet af sin vilde fantasi og sine uendeligt mange bøger, drømmer den unge pige om den verden udenfor, som hun ikke må betræde. Hun forsvinder ind i en fantasiverden befolket af vampyrer og havnymfer, der kan spå om fremtiden. Her opfinder hun en sørgmodig prins, som kun kan reddes af hendes kærlighed:

Efter at have skudt en ravn inde i skoven, bliver Prins Millo forbandet af en mystisk munk: Indtil han finder en renhjertet kvinde,

 J.P.E. Hartmann Organ works (1995) Ulrik Spang-Hanssen

UDGIVELSER

FAKTA

Opera i tre akter

Musik Johan Peter Emilius Hartmann

Libretto Hans Christian Andersen – med ny dialog af Philipp Kochheim

Førsteopførelse

29. oktober 1832 på Det Kongelige Teater i København Sprog Synges på dansk med danske overtekster

Varighed Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

der elsker ham ubetinget, er han dømt til at leve i konstant smerte. Prins Millos bror, Jennaro, er sikker på, at Armilla er den ret te kvinde og bortfører hende over havet. Armilla forelsker sig da også i den søvn gængeragtige Prins Millo. Jennaro bliver dog advaret af tre havnymfer om, at Armilla er den forkerte kvinde, og et mordforsøg i brudekammeret bliver kun afværget i sidste øjeblik. Den rasende far, Norando, forfølger sin kidnappede datter, men overbevises af Armilla og hendes store kærlighed til Prins Millo og lader hende gå.

HARTMANN

 J.P.E. Hartmann Piano works (2021) Thomas Trondhjem

 Overture / Guldhornene (1998) DR Symfoniorkester, dirigent Thomas Dausgaard

BIOGRAFI: J.P.E. HARTMANN

J.P.E. Hartmann dør 94 år gammel som en af dansk musiklivs mest indflydelsesrige og magtfulde mænd.

Johan Peter Emilius Hartmann var en af 1800-tallets helt store danske komponister og musikere. Han var tredje generation i en musiker- og komponistslægt, som kom til Danmark fra Tyskland i 1762. Han fik allerede som 19-årig sit første organistembede og var desuden teori- og klaverlærer ved Giu seppe Siboni Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) fra grundlæggelsen i 1827. Dermed var Hart mann med til at uddanne en hel generation af sangere ved Det Kongelige Teater.

J.P.E. Hartmann skrev over 100 komposition er i mange genrer men kun tre operaer; Ravnen fra 1832, Korsarerne med tekst af

Henrik Hertz (som kun gik fem gange på Det Kongelige Teater), og derudover en af de største danske succeser i genren gennem tiderne, Liden Kirsten fra 1846; en opera, som foreløbig er blevet opført 332 gange og stadig den dag i dag er den mest opfør te danske opera på nationalscenen.

Hartmann arbejdede sammen med sin gode ven H.C. Andersen om både Ravnen og Liden Kirsten. Planerne om en sidste

Andersen/Hartmann-opera med titlen Saul blev aldrig til virkelighed, selvom Andersen skrev librettoen færdig i 1864. Hartmann levede endnu i 34 år uden at kaste sig ud i flere operaprojekter.

Henrik Engelbrecht

H.C. Andersen og operaen

Af Henrik Engelbrecht

I maj 1830 sender han sin første opera libretto ind til censorkontoret på Det Kongelige Teater – en opera over den itali enske forfatter Carlo Gozzis teatereventyr Il corvo med den danske titel Ravnen eller Broderprøven. Andersen har allerede gjort sin gode ven, den unge komponist Johan Peter Emilius Hartmann, interesseret i op gaven med at skrive musikken. Hartmann er nu ikke Andersens førstevalg som sam arbejdspartner på projektet med Ravnen; han har tidligere spurgt den berømte Frie drich Kuhlau, som ikke er interesseret, og har også tilbudt librettoen til bratschisten og komponisten Ivar Bredal, som heller ikke slår til. Først da han møder Hartmann, er der bid.

H.C. Andersen havde et helt særligt forhold til operagenren. Hans drøm som 14-årig var at blive sanger/skuespiller – dengang i be gyndelsen af 1800-tallet var det de samme par håndfulde kunstnere, der udførte alle roller i både skuespil og operaer – på Det Kongelige Teater i København. Det lykkes ham at blive antaget som ulønnet aspirant i operakoret, men talentet var sandsynligvis til at overskue, og efter én sæson på scenen bliver han afskediget igen. Men det betyder ikke, at drømmen om at få foden indenfor på nationalscenen var glemt.

H.C. Andersen har truffet J.P.E. Hartmann hos en af de familier, han ofte besøger. H.C. Andersen bor alene hele sit liv, men i 1830 har han etableret adskillige reserve hjem i København. Søofficeren og Shake speare-oversætteren Peter Frederik Wulff og hans familie er et af de faste sociale holdepunkter i Andersens tidlige ungkarle liv. Hos familien Wulff møder Andersen den jævnaldrende Hartmann, som bliver en af hans nærmeste venner resten af livet.

I august 1830 antager Det Kongelige Teater Ravnen til opførelse, men arbejdet kommer

Ravnen

til at tage sin tid; først to år efter indleve ringen er der premiere på operaen. Ravnen bliver spillet for første gang 29. oktober 1832. Publikum og presse tager godt imod den nye opera, som går seks gange for fuldt hus. Operaen har urpremiere på dronning ens fødselsdag, og den kongelige familie er naturligvis på plads i logen.

Andersen advokerer flere gange for den, når han på sin sædvanlige ligefremme måde trænger sig på hos internationale berømtheder med indflydelse på operare pertoiret i deres lokalområde. I 1833 besø ger Andersen komponisten og dirigenten Louis Spohr i Kassel. Spohr er ikke uinte resseret i at opføre Ravnen på sit teater i Kassel, men der går otte år, før han følger op på mødet med Andersen i form af en brevveksling med Hartmann. Desværre råder Spohr ikke over en sopran, der kan synge det parti, Hartmann har skrevet til Det Kongelige Teaters primadonna Eleono re Zrza, og han må opgive projektet igen. Heller ikke hos Franz Liszt i Weimar lykkes det – Liszt vælger i stedet at opføre Hart manns og Andersens senere store succes opera Liden Kirsten.

Andersen og Hartmann glemmer nu allige vel ikke Ravnen. Allerede i sommeren 1846 begynder rygterne om en ny version af Ravnen at løbe. Andersen er i udlandet, og det er J.P.E. Hartmanns ven, juristen og amatørmusikeren Ernst Weiss, der har lavet en plan for, hvordan Ravnen skal opdateres og forsynes med recitativer i stedet for den talte dialog. Andersen er med på idéen pr. brev, og han skriver straks en ny tekst til Hartmann på baggrund af forslagene fra Weiss. Den nye version af Ravnen går kun fire gange i 1865 og bliver en gedigen fiasko hos både publikum og anmeldere.

”PUBLIKUM OG PRESSE TAGER GODT IMOD DEN NYE OPERA, SOM GÅR SEKS GANGE FOR FULDT HUS.”

H.C. Andersen skriver libretto til i alt ni ope raer – men kun de seks ser dagens lys på scenen. Til gengæld fortsætter Andersen livet igennem med at se så mange operaer som muligt – ikke blot hjemme i København men også på sine mange rejser i hele Europa.

Henrik Engelbrecht er forfatter og musikformidler, tidligere operaredaktør ved DR P2 og tidligere operadramaturg på Det Kongelige Teater. Han er forfatter til den anmelderroste bog Hjertet brast i toner – med H C Andersen i operaen, som er en levende tur tilbage til Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og operatekster. Bogen indbragte Henrik Engelbrecht H.C. Andersen-medaljen i 2020. Læs mere om bogen på www.henrikengelbrecht.dk

Favntag med en ”grim ælling”

Instruktør Philipp Kochheim om at genskrive dialogen i Ravnen

Hvorfor skal H.C. Andersens libretto i Ravnen genskrives?

Da vi søgte efter et værk af den danske komponist J.P.E. Hartmann og opdagede, at den berømte H.C. Andersen har skrevet librettoen, tænkte vi først ”wow, sikke et fund”. Men da jeg læste librettoen, fandt jeg ud af, hvorfor Ravnen i dag er gået i glemmebogen. Det skyldes bestemt

Hvordan har du bearbejdet librettoen?

Det er vigtigt at forstå, at librettoen også indeholder en lyrisk fortælling, som funge rer betydeligt bedre i den musikalske del end i den talte. For imellem sangene er der talt dialog, som ret beset forvirrer mere, end den gavner historien. Det ledte os til beslutningen om at omskrive hele den talte dialog for at binde sangene sammen i en klarere fortælling og derudover skabe en opbygning, der fokuserer handlingen og laver en metahistorie gennem operaen.

Hvorfor har du valgt Ravnen, når den giver ekstra udfordringer?

ikke musikken, for den er vidunderlig!

Librettoen derimod har store dramaturgiske og sproglige udfordringer. Det værste er, at man føler, at H.C. Andersen er gået på kompromis med sin egen kunstneriske integritet ved at skrive en eventyropera, som han tror en italiensk operalibretto skal være, fremfor en libretto som han ville skrive den. Vi mente dog, at musikken var så smuk, at vi måtte løse den udfordring.

Fordi det er vidunderlig musik! At det der udover er én af Danmarks mest berømte forfattere, der har skrevet librettoen, gør det kun endnu mere interessant. For her ser vi også H.C. Andersens evner som librettist, operamenneske og som lyriker, og det er med til at nuancere ham som kunstner.

Der er også noget interessant ved, at man tager en i grunden fremragende opera, som har sine svage sider og prøver at hjælpe og løfte værket kunstnerisk uden at ødelægge det.

”HER SER VI OGSÅ

H.C. ANDERSENS EVNER SOM LIBRETTIST, OPERAMENNESKE OG SOM LYRIKER, OG DET ER MED TIL AT NUANCERE HAM SOM KUNSTNER.”

Du har i din tid som operainstruktør flere gange bearbejdet og derved ændret andre komponisters værker. Hvorfor?

Jeg ville aldrig ændre på La bohème eller Don Giovanni, men hvis det blot er en svag dialog, der forhindrer os i at genfinde et ellers vidunderligt mesterværk, vil jeg ikke tøve med at ændre i det. Alternativet til ikke at omskrive Ravnens libretto ville være ikke at opsætte den. Og vores musikchef Christopher Lichtenstein og jeg er enige om, at det ville være en skam!

Hvad har du lært om H.C. Andersen efter at have arbejdet med Ravnen?

Jeg kendte ham som en stor forfatter, men jeg kendte ikke til hans komplekse væsen og vidste ikke, hvilken nørdet karakter han egentlig var. Derudover må han have været frygtelig ensom og ulykkelig over ikke at kunne leve frit med sin seksualitet og kom me tæt på de mennesker, han elskede og begærede. Det har været en dybt rørende, afslørende og spændende proces at komme tæt på en så ambivalent karakter, hvis for ståelse og eftermæle, i hvert fald i udlandet, hovedsageligt er præget af hans udødelige eventyr – hvilket hans eget liv bestemt ikke var!

H.C. Andersens egne papirklip

INSTRUKTØR

PHILIPP KOCHHEIM

Philipp Kochheim har studeret kunsthistorie, teatervidenskab og litteratur på universitetet i München. Han har været opera chef på Den Jyske Opera siden maj 2017, hvor han bl.a. står bag Den Danske Serie, der udforsker dansk musikhistories rigdom med nye, gamle og glemte operaperler. På Den Jyske Opera har han bl.a. instrueret Passageren (2018), Michael Kohlhaas (2019), Sunset Boulevard (2022) samt skrevet og in strueret I går og i morgen (2020) og Inkognito Royal (2021).

DIRIGENT CHRISTOPHER LICHTENSTEIN

Christopher Lichtenstein er uddannet ved Hochschule für Musik Würzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, som han efterfølgende var fast tilknyttet som 1. kapelmester. Han har været musikchef på Den Jyske Opera siden september 2020, og har her dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), Greven af Luxembourg (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022) og i foråret 2023 Tryllefløjten SCENOGRAF

RIFAIL AJDARPASIC

Rifail Ajdarpasic er født i Stuttgart og uddannet i scenografi og udstillingsdesign ved kunstakademiet i Karlsruhe. Han har væ ret scenograf på produktioner i flere af de vigtigste europæiske operahuse, samarbejdet med mange internationalt anerkendte instruktører og vundet flere europæiske priser. Han har i en stor del af sin karriere haft et tæt samarbejde med kostume designer Ariane Isabell Unfried. Han har senest skabt scenogra fien til Morgen und Abend (2022) på Oper Graz i Østrig. På Den Jyske Opera var han scenograf på Rigoletto (2020).

KOSTUMEDESIGNER

ARIANE ISABELL UNFRIED

Ariane Isabell Unfried er født i Hamborg og uddannet sceno graf og kostumedesigner i Madrid, Wien og Karlsruhe. I de senere år har hun arbejdet sammen med anerkendte instruk tører i hele Europa og ofte i tæt samarbejde med scenograf Rifail Adjarpasic. Karakteristisk for Ariane Isabell Unfrieds arbejde som kostumedesigner er, at hun arbejder på tværs af scenekunsten og andre kreative felter. På Den Jyske Opera har hun tidligere designet kostumer til Rigoletto (2020).

ANDERS POLL

Anders Poll har designet lys til bl.a. ballet og opera, her under Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og senest til komedien Tartuffe (2022) på Theater Lüneburg. Han har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til bl.a. Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022).

SEAN STEPHENS

Sean Stephens er født i Swansea i Wales og har studeret musikteater i London. Efter at have turneret rundt i Europa som danser, flyttede han til Tyskland, hvor han medvirkede i flere musicals som Chicago, Rocky Horror Show, Fame og Saturday Night Fever. Siden 2006 har han arbejdet som koreo graf i hele Tyskland og Schweiz. På Den Jyske Opera har han tidligere været koreograf på María de Buenos Aires (2019).

LYSDESIGNER

KOREOGRAF

Armilla: Elise Caluwaerts Sopran

Nationalitet: Belgisk Uddannelse: Koninklijk Conservatorium Antwerpen Udvalg af tidligere roller: Grevinden (Figaros bryllup), Mimi (La bohème), Gilda (Rigoletto)

Armilla: Johanna Nylund Sopran

Nationalitet: Finsk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Operahögskolan, Stockholm Udvalg af tidligere roller: Nella (Gianni Schicchi), Gilda (Mini-Rigoletto), Pamina (Tryllefløjten)

Prins Millo: Teit Kanstrup Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Royal Academy of Music, London Udvalg af tidligere roller: Orso / Silvio (La Vendetta / I Pagliacci), Don Giovanni (Don Giovanni), Figaro (Figaros bryllup)

Jennaro: Anders Kampmann Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: The Guildhall School of Music and Drama, London / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Sylvester (Den glade enke), Canio (I Pagliacci), Alfredo (La Traviata)

Norando: Steffen Bruun Bas

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Sydney Conservatorium of Music Udvalg af tidligere roller: Sarastro (Tryllefløjten), Bass (Only the Sound Remains), Sparafucile (Rigoletto)

på Den Jyske Opera

MEDVIRKENDE

Ravnen

Tartaglia: Søren Ruby Skuespiller

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: TeaterStudio, Aarhus / Dramatiker Væksthus

Udvalg af tidligere roller: Fortæller (Jul på Slottet), Tvebak (Brødrene Løvehjerte), Earl Grey (Gullivers rejser)

Deramo: Mo Chara Skuespiller

Nationalitet: Dansk-palæstinensisk

Uddannelse: Skuespillerskolen Ophelia

Udvalg af tidligere roller: Niels Bohr (Bohr), Hassan (2084), Wissam (Skyld)

Danser: Keiko Moriyama Danser

Nationalitet: Japansk

Uddannelse: Central School of Ballet, London

Udvalg af tidligere arbejde: Staatsoper Hamburg, Opera Națională București, Deutsche Oper Berlin

Havnymfe: Estrid Molt Ipsen Mezzosopran

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus

Udvalgt af tidligere roller: Flora (La Traviata), solist (I går og i morgen), Juliette Vermont (Greven af Luxembourg)

Havnymfe: Eline Denice Risager Mezzosopran

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus

Udvalg af tidligere roller: Trille (Hug en hæl og klip en tå), Feklusa (Katja Kabanova), Barbarina (Figaros bryllup)

Havnymfe: Lina Valantiejute Sopran

Nationalitet: Litauisk

Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske

Musikkonservatorium, Aarhus

Udvalg af tidligere roller: Marguerite (Faust), Violetta (La Traviata), Donna Anna (Don Giovanni)

Werther

Musik af Jules Massenet

Premiere: 1. februar 2024 i Musikhuset Aarhus

Musikhuset Aarhus: 1. - 3. februar 2024

Turné: 1. februar 11. marts 2024

HOLDET BAG

Instruktør: Philipp Kochheim

Dirigent: Christopher Lichtenstein

Scenograf og kostumedesigner: Barbara Bloch

Lysdesigner: Anders Poll

MEDVIRKENDE

Werther: Angelos Samartzis / Zurab Zurabishvili

Charlotte: Na’ama Goldman / Marie Seidler

Sophie: Silvia Micu / Eva Zalenga

Albert: Anton Eriksson / Christian Oldenburg

Aarhus Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Copenhagen Phil

Werther

Knust af kærlighed

Johann Wolfgang von Goethes brevroman Den unge Werthers lidelser anses for at være tysk litteraturs første bestseller og skabte i sin tid en såkaldt ”Werther-mani” i hele Europa. Unge mænd identificerede sig så stærkt med Goethes hovedperson, Werther, at adskillige gik i hans fodspor og begik selvmord. Den kendte, franske komponist Jules Massenet har omformet denne enormt populære roman og skabt en af de mest lidenskabelige operaer.

HANDLING

Første akt: Wetzlar, 1780. Charlotte har på sin mors dødsleje afgivet et løfte om at gif te sig med Albert. Til trods for, at hun ikke er forelsket i ham, har Charlotte affundet sig med sin skæbne, lige indtil hun møder den passionerede Werther, der vækker hendes følelser.

Anden akt: Få måneder senere: Charlotte har holdt sit løfte og giftet sig med Albert. Efter planen skal Werther til bal sammen med Charlottes yngre søster Sophie, men han virker modvillig. Han er sønderrevet af sine følelser for Charlotte og ender med at storme ud af huset. Det går op for Albert, at Werther er forelsket i hans hustru.

 Werther (1987) Orchestra of The Royal Opera House, dirigent Sir Colin Davis med José Carreras, Frederica von Stade m.fl.

FAKTA

Opera i fire akter

Musik Jules Massenet

Libretto Édouard Blau, Paul Milliet og Georges Hartmann efter Goethes roman Den unge Werthers lidelser

Førsteopførelse 16. februar 1892 på Wiener Hofoper

Sprog Synges på fransk med danske overtekster

Varighed Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

Tredje akt: Werther er begyndt at sende inderlige kærlighedsbreve til Charlotte, der indser, at hun har giftet sig med den forkerte mand. Sophie forsøger at trøste hende. Ikke desto mindre beslutter Char lotte sig for at holde sit ægteskabsløfte og sender Werther bort. I desperation beder Werther om Alberts pistoler, idet døden synes at være den eneste udvej…

Fjerde akt: Juleaften. Charlotte leder efter Werther for at forhindre ham i at begå selv mord, men hun kommer for sent. Werther har allerede såret sig selv dødeligt. Hun be dyrer ham sin kærlighed og kysser ham, før han dør, imens julesang høres i det fjerne.

 Werther (1979) London Philharmonic Choir & Orchestra, dirigent Michel Plasson med Alfredo Kraus, Tatiana Troyanos m.fl.

 Werther (1999) Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, dirigent Vladimir Jurowski med Ramón Vargas, Vesselina Kasarova m.fl.

BIOGRAFI: JULES MASSENET

Af Leif V.S. Balthzersen

(1842-1912)

musikerjobs i teaterorkestre og caféer og blev så kronet med hans gennembrud og berømmelse som komponist. Som velren ommeret og afholdt kompositionslærer på konservatoriet i Paris kom Massenet til at påvirke en lang række komponister, og han fik i det hele taget en stor indflydelse på det franske musikliv.

Massenet var et meget arbejdsomt menne ske, og han skrev musik inden for flere for

Rigtig mange mennesker kender faktisk komponisten Jules Massenet uden måske at vide det, for hans indsmigrende stykke for soloviolin og orkester, der hedder Médita tion, og som stammer fra operaen Thaïs, hører til den klassiske musiks top-ti.

Der er noget umiskendeligt fransk over Massenets musik. Den er elegant og velklingende med en stor gennemsigtig hed, og den har ofte en særlig duft og sødme.

Massenets musikerliv begyndte i barn dommen med klaverspil hos sin mor. Det blev fulgt op af studier på Pariserkonservatoriet med flotte eksamener,

”DER ER NOGET UMISKENDELIGT FRANSK OVER MASSENETS MUSIK. DEN ER ELEGANT OG VELKLINGENDE, OG DEN HAR OFTE EN SÆRLIG DUFT OG SØDME.”

skellige genrer, men det er især operaerne, som han huskes for i dag. Af disse mere end 30 værker drejer det sig særligt om Manon (1884 – ikke at forveksle med Puccinis senere Manon Lescaut), Werther (1892), Thaïs (1894), La Navarraise (1894) og hans andensidste opera Don Quichotte (1910), som Den Jyske Opera opførte i 2014.

BIOGRAFI: JOHANN WOLFGANG VON GOETHE

Af Peter Kennebo (1749-1832)

møder han nemlig den fem år ældre filosof, digter, forsker og litteraturkritiker Johann Gottfried Herder, som introducerer Goethe for Shakespeares forfatterskab og for den nationale tyske folkedigtning. Herder og Goethe inspirerer hinanden, og sammen skriver de blandt andet en essay-samling, der bliver fundament for den litterære be vægelse ”Sturm und Drang”, som Den unge Werthers lidelser tilhører rent litteratur historisk.

Johann Wolfgang von Goethe er af den tjekkiske forfatter Milan Kundera blevet ka rakteriseret som ”europæisk kulturs hoved person”. Andre har beskrevet Goethe som verdens første kultforfatter, der rakte langt ud over sin egen tid og geografi og var et afgørende omdrejningspunkt for skabelsen af den tyske nations sprog og kultur.

Goethe bliver født ind i en velhavende bor gerlig familie i Frankfurt am Main, der op drager ham i en klassisk dannelsesånd. Hans opdragelse – og senere liv – lever nærmest til perfektion op til den tidligere renæssan ces mål om et universalmenneske, der kan begå sig inden for både naturvidenskab, sprog og kultur. Men det er litteraturen, der bliver omdrejningspunktet for hans virke og eftermæle. I sine sidste år på jurastudiet

Goethe får i 1773 udgivet sit gennembruds værk, dramaet Götz von Berlichingen, som hurtigt gør ham berømt, og året efter i 1774 udkommer så Den unge Werthers lidelser, som giver Goethe status som kultforfatter.

Ud over et længere ophold i Italien lever han det meste af livet i Weimar. Det er her, han skriver sit store forfatterskab, hvor nog le af hovedværkerne er dramaet Faust samt roman-komplekset Wilhelm Meister.

GOETHE LEVER

Med ca. 150 millioner hits på Googlesøgningen ’Goethe’ og ca. 450 tusinde Instagram-søgninger på #Goethe er der stadig liv i det tyske multitalent, der både var digter, dramatiker, forfatter, politiker, naturvidenskabsmand og damebedårer.

10. maj En vidunderlig munterhed har fyldt min sjæl – aldeles som den søde forårsmorgen, som jeg nyder af ganske hjerte.

16. juni

Jeg fandt så megen karakter i alt, hvad hun sagde, for hvert ord så jeg ny ynde, nye glimt af ånd bryde frem i hendes træk, som syntes mere og mere fornøjede, fordi hun følte, at jeg forstod hende.

Uddrag fra brevromanen Den Unge Werthers lidelser

21. juni

Jeg henlever så lykkelige dage, som dem,Vorherre forbeholder sine helgener; og hvad end min skæbne bliver, så tør jeg ikke sige, at jeg ikke har nydt livets glæder, livets reneste glæder.

O det er med det fjerne som med fremtiden! Et stort dæmrende hele dvæler foran vores sjæl, vores følelse smelter hen deri som vort blik, og vi længes, ak! efter at hengive os med hele vort væsen, at lade os fylde af én eneste stor, herlig følelses ganske fryd. – Og ak! når vi så iler derhen, når fjernt bliver nært, er alt som før, og der står vi i vor armod, i vor begrænsning, og vores sjæl smægter efter den vederkvægelse, som slap os af hænde.

1. juli Hvis vi altid havde et åbent hjerte til at nyde det gode, somGud bereder os hver dag, så ville vi også sidenhen have kraft til at bære det onde, når det kom.

20.

juli

Og det menneske, der slider sig op for guld eller ære eller hvad det nu er af andre grunde end lidenskab og indre trang, han er og bliver dog en nar.

9. maj

Ak, hvad jeg ved, kan enhver vide, mit hjerte har jeg alene.

4. september

Ja, sådan er det. Når naturen hælder mod høst, bliver det efterår inde i mig og omkring mig.

Mit løv bliver gult, og de omkringstående træers blade er allerede faldet af.

Verdens første kultroman

Af Peter Kennebo

Goethes roman Den unge Werthers lidelser kan litteraturhistorisk placeres inden for den tyske bevægelse, der kaldes ”Sturm und Drang”, som løber fra cirka 1766 til 1786, og som får sit navn efter et skuespil af Friedrich Maximilian von Klinger. Bevægelsen er i bund og grund et opgør med mange af oplys ningstidens ideer og tankegods, der har fo kus på en rationalistisk verdensopfattelse og mennesket som et fornuftsvæsen. Det tyske samfund er i 1700-tallet i oplysningstidens ånd præget af normer og konventioner, hvor individet skal følge den vej, der er lagt for ham eller hende og ikke jagte egne behov eller ambitioner. Og det er netop ønsket om

at frigøre sig fra samfundets begrænsninger samt længslen efter at få lov til at udfolde sig i overensstemmelse med egne drømme og originalitet, der bliver fundamentet for Sturm und Drang-bevægelsen, som man har kaldt verdens første ungdomsoprør.

Den unge Werthers lidelser udkommer i 1774 og bliver Sturm und Drang-bevægelsens hovedværk. Den udspiller sig omkring de centrale temaer i bevægelsens verdensop fattelse såsom individet over for kollektivet; geni-tankegangen; en panteistisk naturop fattelse; weltschmerz og et nyt følelsesla det sprog. Alle disse temaer koncentreres i Goethes fortælling om den til tider noget patetiske Werther, der i romanen konstant sø ger ensomheden og betragter sig selv som i opposition til samfundet og udtrykker sin lede ved de mennesker, som bare lader livet gå sin kedelige gang uden behov for at tænke og udtrykke selvstændige tanker. Naturen bliver det sted, hvor Werther kan finde en form for samhørighed med verden på godt og ondt, og naturen afspejler gennem hele romanen hans sindstilstand. Denne sindstilstand svarer til den grundlæggende følelse i Sturm und Drang-litteraturen: nemlig melankolien, trist heden og tungsindet, der bliver karakteriseret med begrebet ”Weltschmerz”. Også Werther er præget af denne grundstemning, og ud over Hamlet er Werther et af de mest lidende (og selvbevidste) mennesker i litteraturhistori

Caspar David Friedrich, Vandreren over tågehavet (1818)

en. Disse overvældende følelser kan ikke rum mes og formidles gennem datidens hersken de formelle sprogbrug, og derfor kommer romanen også til at blive et pejlemærke for en ny sprogstil, der er ærlig, hudløs og følelses ladet, og hvor genren – brevromanen – netop giver Werther mulighed for at udtrykke sine inderste følelser og tanker til vennen Wilhelm.

Den unge Werthers lidelser er blevet kaldt for verdens første kultroman, og ligesom med andre kultromaner er der masser af rygter og historier knyttet til den. For det første mener mange ved udgivelsen, at den er bygget på Goethes egne oplevelser med ulykkelig kærlighed. Og selvom man nok ikke skal læse Den unge Werthers lidelser som et selvbiografisk værk, er der dog en vis sandhed i, at Goethe i sit eget liv oplevede et trekantsdrama som i romanen. Da han i 1772 er juristpraktikant i Wetzlar møder og forelsker han sig nemlig i en ung kvinde ved navn Charlotte Buff. Hun er desværre allere de forlovet med Johann Kestner, men i et par måneder forsøger Goethe at lægge an på Charlotte, indtil forholdet mellem de tre bliver for anspændt, og Goethe rejser væk.

Et andet rygte, der selv i dag knyttes til roman en, er, at der i tiden efter romanens udgiv else startede en selv mordsbølge blandt unge mennesker i

”ADIEU! JEG SER INGEN ANDEN ENDE PÅ DENNE

ELENDIGHED END GRAVEN.”

Tyskland og Europa. Nogle steder kan man finde påstande om, at der var helt op til 2000 unge mennesker, som tog deres eget liv efter inspiration fra Werther og med ulyk kelig kærlighed som begrundelse. Hvis man har en kildekritisk tilgang til dette rygte, må man konkludere, at det nok er noget over drevet. Men der er ingen tvivl om, at visse selvmord fandt sted. Også på andre måder lod unge følsomme mennesker sig inspirere af bogen og dyrkede Werther som idol. Det angives i bogen, at Werthers yndlingstøj er en blå frakke og en gul vest, og netop dette blev højeste mode blandt unge i årene ef ter udgivelsen. Romanen vakte opsigt i alle lag af samfundet, og magthaverne måtte derfor også forholde sig til den. Kirken var naturligvis ikke glad for bogen, da både selvmordet og den ekstreme dyrkelse af egoet blev betragtet som en synd, og kirker i hele Europa advarede derfor mod bogen og dens virkelighedsfjerne livsopfattelse og Werther-feber, som gav dårlige nerver og kunne føre til selvmord. I Danmark forbød Universitetets Teologiske Fakultet, at bogen blev oversat, og der kom først en dansk oversættelse i 1820, men da de fleste i den kulturelle elite alligevel læste tysk, og alle hørte om bogen, så havde det ikke den store betydning.

KOCHHEIM

Philipp Kochheim er født og opvokset i Hamborg, nu bosat i Aarhus. Han har stude ret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på universitetet i München. Philipp Kochheim har været operachef på Staatstheater Braunschweig fra 2013 2017. Han er som instruktør kendt for at blande nyt med gammelt og finde glemte eller oversete værker frem blandt operaer, skue spil og musicals. Han har modtaget flere teaterpriser, herunder Dr. Otto Kasten-Preis, Götz Friedrich Preis, Rolf-Mares-Preis og Österreichischer Theaterpreis. Philipp

Kochheim har været operachef på Den Jyske Opera siden maj 2017. Her har han har instrueret Passageren (2018), María de Buenos Aires (2019), Michael Kohlhaas (2019), Bortførelsen fra seraillet (2020), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022). Derudover har han skrevet og instrueret I går og i morgen (2020) og Inkognito Royal (2021). På Den Jyske Opera står han bag Den Danske Serie, der udforsker dansk musikhistories rigdom med nye, gamle og glemte operaperler.

DIRIGENT CHRISTOPHER LICHTENSTEIN

Christopher Lichtenstein er uddannet ved Hochschule für Musik Würzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, som han efterfølgende var fast tilknyttet som 1. kapelmester.

Christopher Lichtenstein har været musikchef på Den Jyske Opera siden september 2020 og har her dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), Greven af Luxembourg (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022) og i foråret 2023 Tryllefløjten

BARBARA BLOCH

Barbara Bloch er født i München og har studeret scenografi og kostumedesign på Universität Mozarteum Salzburg. Hun har arbejdet som scenograf på bl.a. Theater Lübeck, Theater Münster, Staatstheater Braunschweig og Ópera de Oviedo. Barbara Bloch er fastansat som scenograf og kostumedesigner for skuespil, opera, musical og dans på Theater Lüneburg. På Den Jyske Opera har hun lavet scenografi og kostumer til María de Buenos Aires (2019), Greven af Luxembourg (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022).

LYSDESIGNER

ANDERS POLL

Anders Poll har designet lys til bl.a. ballet og opera, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og senest til komedien Tartuffe (2022) på Theater Lüneburg. Han har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til bl.a. Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022).

SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER

Werther: Angelos Samartzis Tenor

Nationalitet: Græsk

Uddannelse: Hochschule für Musik Karlsruhe / Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin

Udvalg af tidligere roller: Rodolfo (La bohème), Manrico (Trubaduren), Gustavo (Maskeballet)

Werther: Zurab Zurabishvili Tenor

Nationalitet: Georgisk Uddannelse: Musikkonservatoriet i Tbilisi / Universität Mozarteum, Salzburg

Udvalg af tidligere roller: Rodolfo (La bohème), Cavaradossi (Tosca), Don José (Carmen)

Charlotte: Na’ama Goldman Mezzosopran

Nationalitet: Israelsk

Uddannelse: Musikkonservatoriet i Jerusalem / Meitar Opera Studio, Tel Aviv

Udvalg af tidligere roller: Carmen (Carmen), Idamante (Idomeneo), Rosina (Barberen i Sevilla)

Charlotte: Marie Seidler Mezzosopran

Nationalitet: Tysk

Uddannelse: The Royal Academy of Music, London

Udvalg af tidligere roller: Sesto (Titus), Ottone (Ottone), Fjodor (Boris Godunov)

Sophie: Silvia Micu Sopran

Nationalitet: Rumænsk Uddannelse: Universitatea Naţională de Muzică, Bukarest Udvalg af tidligere roller: Frasquita (Carmen), Susanna (Figaros bryllup), Mimi (La bohème)

Sophie: Eva Zalenga Sopran

Nationalitet: Tysk

Uddannelse: Hochschule für Musik Carl Maria von Weber Dresden / Hochschule für Musik Felix Mendelssohn Bartholdy Leipzig Udvalg af tidligere roller: Adele (Flagermusen), Susanna (Figaros bryllup), Musetta (La bohème)

Albert: Anton Eriksson Baryton

Nationalitet: Svensk Uddannelse: Operahögskolan, Stockholm Udvalg af tidligere roller: Renato (Maskeballet), Sharpless (Madama Butterfly), Enrico (Lucia di Lammermoor)

Albert: Christian Oldenburg Baryton

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin Udvalg af tidligere roller: Guglielmo (Così fan tutte), Belcore (Elskovsdrikken), Mercutio (Romeo og Julie)

Breve fra publikum

Tilbageblik

AIDA

”Helt enestående oplevelse, musikalsk og dramatisk [...]  Aida opsætningen er fuldblods opera bygget på en original vision.”

Nordjyske Stiftstidende

”Den traditionelle fremstilling af Aida , som typisk ses i et massivt scenisk udtryk med masser af udstyr, er man gået stik imod, hvilket for så vidt er befriende.”

Jyllands-Posten

”Kort sagt stilsikre Verdi-stemmer der vil en hel masse med deres Verdi og synger det, så det står fuldstændig klart.”

Børsen

”Jeg kan ikke huske, at jeg har haft så intens en operatisk oplevelse før [...] Formidabel indsats fra de dygtige sangere og Den Jyske Operas Kor.”

Den 4. Væg

” Aida er skåret ind til et råt og nutidigt drama.”

Politiken

”Den Jyske Operas Kor sang med en sjælden glød denne aften, der gjorde de store scener, hvor koret, orkestret og ensemblet for alvor finder hinanden, til ubetingede højdepunkter.”

CPH Culture

”En fryd at høre Verdis skønne partitur blive vakt til live under musikalsk ledelse af den engagerede Jakob Hultberg.”

Kristeligt Dagblad

Ivi Karnezi

Tilbageblik

Sangere fra Den Jyske Operas Kor

”Den Jyske Operas Kor var som vanligt i storform.”

Nordjyske Stiftstidende

” Greven af Luxembourg  [er] et kækt forsøg på at få operetten til at indtage sin folkelige plads i den traditionelle musikdramatiske sammenhæng.”

Frederiksborg Amts Avis

”Dialoger og handling bliver tilpasset historien og på denne måde skaber instruktør Kochheim en underholdende operette med fantastiske sange og melodier og gør forestillingen til en unik oplevelse.”

JydskeVestkysten

”En fejende flot og ikke mindst festlig udgave af Franz Lehárs Greven af Luxembourg .”

CPH Culture

”Instruktør Philipp Kochheim præsenterer en sikker levering af det lattermilde narrativ.”

Ungt Teaterblod

”I disse centrale solistpartier leverer medlemmer af Den Jyske Operas Kor meget fine og overbevisende præstationer.”

Magasinet Klassisk

GREVEN AF LUXEMBOURG

Tilbageblik

Tammi Øst og Randy Diamond

SUNSET BOULEVARD

”Skal du se én musical i år, så lad det være den her.” Århus Stiftstidende

”Med Tammi Øst i front trækker Den Jyske Opera en succes i land med musicalen om Norma Desmonds solnedgangsstund på Sunset Boulevard.”

Politiken

”Byder på fremragende sang, spændende kulisser i widescreen og især i anden akt magiske øjeblikke.”

Kjerteminde Avis

”Lloyd Webbers musik er storladen musicalmusik fra øverste hylde, og når den spilles af hele Aarhus Symfoniorkester i graven, lyder den aldeles vidunderligt.”

Teateranmelder Morten Buckhøj

”Dertil kommer Philipp Kochheims legesyge, spektakulære og medrivende iscenesættelse; opsætningen er i samarbejde med scenograferne Emily Bates og Astrid Lindgreen Hjermind et udstyrsstykke af den slags, der får en til at måbe begejstret.”

Ascolta

Tilbageblik

Alle var inviteret til at opleve operasuset under åben himmel, da Den Jyske Opera sammen med Aarhus Symfoniorkester bød velkommen til den gratis udendørskoncert Opera i Parken i juni 2022 i Skanseparken i hjertet af Aarhus. Her kunne tusindvis af fremmødte gæster for fjerde gang nyde kendt og elsket musik fra operaens og musicalens verden fremført af Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor og fem internationale solister.

Thomas Paul og Dorothea Spilger

OPERA I PARKEN

Tilbageblik

BUSINESS & OPERA

Som noget særligt kom Den Jyske Operas erhvervsklub og samarbejdspartnere tæt på Hollywoods glamourøse guldalder til et VIP-arrangement i forbindelse med opførelsen af Andrew Lloyd Webbers Sunset Boulevard i august 2022. Her kunne gæsterne spise middag med de medvirkende fra forestillingen. Under middagen sang musicalperformer Randy Diamond.

OPERA SALON Det var en aften med sang og samtale, da Den Jyske Opera og JyllandsPosten inviterede til OperaSalon på JP Scenen i Aarhus i juni 2022. Her kunne gæsterne møde Tammi Øst og Martin Loft, som debuterede på Den Jyske Opera i Andrew Lloyd Webbers ikoniske musical Sunset Boulevard .

Siden slutningen af 1500-tallet er der blevet komponeret mere end 90.000 operaer. Kun cirka 60 af dem opføres re gelmæssigt, og et fåtal er danske. Med Den Danske Serie udfolder og fejrer Den Jyske Opera rigdommen i dansk kul tur og søger mod at udvide forståelsen af danskernes egen nationale arv.

Siden 2019 har Den Jyske Opera sat danske komponister på programmet med Den Danske Serie. I efteråret 2022 opfø res Asger Hameriks for længst glemte La Vendetta i samspil med Ruggiero Leoncavallos mesterværk I Pagliacci.

Publikum rundt i landet kan tilmed i efteråret 2023 glæde sig til den ukendte perle Ravnen, som bliver den 6. opera i Den Danske Serie. Musikken er skrevet af J.P.E. Hartmann og librettoen af selveste H.C. Andersen med ny dialog af Philipp Kochheim.

Den Danske Serie

STØTTET AF

Kleopatra Forårsturné 2019 · Michael Kohlhaas Musikhuset Aarhus august 2019 Fête galante Forårsturné 2021 (udskudt) · Inkognito Royal Musikhuset Aarhus august 2021 La Vendetta / I Pagliacci Efterårsturné 2022

OPERAER I DEN DANSKE SERIE

Karsten Fundal

Ruggiero Leoncavallo

Kunsten er et sted, hvor det gode kan overvintre

Af Philipp Kochheim

En mørk gang, lukket for enden. Ingen udveje. Mange meter lang, lidt over to meter høj. Når man træder ind, taler man uvilkårligt mere stille og en dyster stemning omringer én. Det man i første omgang troede var vægge, viser sig ved nærmere eftersyn at være blikæsker, der er stablet nøjagtigt oven på hinanden. Hver æske er tilegnet en person, som præsenteres med et lille billede. Samtlige fotografier er i sort-hvid og i sorte rammer. Det er pasfotos, snapshots eller fotos fra dødsannon cer. Hvert af disse fotos repræsenterer en afdød schweizisk person (ligesom titlen Réserve: Les Suisses Morts på Boltanskis værk peger på), men deres navne har kunstneren ikke videre

Christian Boltanski (1944-2021): Réserve: Les Suisses Morts, 1990; Hamburger Kunsthalle. Installationen består af 1168 blikdåser med sort/hvid fotografier.

givet. Vi ser disse mennesker – alvorlige, værdige, leende, ofte i lykkelige øjeblikke i deres liv. Hvad æskerne indeholder, får vi ikke at vide. Er de tomme? Kunne vi finde biografier på de på gældende eller yderligere vidnesbyrd om deres liv? Vi ved det ikke, men vi indser, at vi selv ikke er – eller en skønne dag ikke selv vil være meget mere end et blegnet fotografi, husket af stadig færre og færre.

Sjældent har en kunstner udtrykt død og forgængelighed så nedtrykkende og direkte fysisk forståeligt i et værk, som den betydningsfulde franske installationskunstner Christian Boltanski (1944 2021) i sin installation Réserve: Les Suisses Morts, som man kan se i Hamburger Kunsthalle. Og når vi er lige ved at blive kvalt af dødens enorme nærvær og det på samme tid forvirrende rumlige fravær af mennesker, der lige som os engang elskede og blev elsket, som havde succeser og nederlag, grundlagde eller tilendebragte familier, så udvikler vores associationer sig uventet: Det strenge, serielle arrange ment af æskerne sammen med det mørke lys fra de ens kontor lamper minder ikke helt tilfældigt om det anonyme antal ofre fra det 20. århundredes hærgende krige, de statsligt organise rede masse- og folkemord. Man mindes Adolf Eichmanns fryg telige udtalelse: ”500 døde er en katastrofe, 6 millioner døde er en statistik.”

Igen selvom vi aldrig troede, det var muligt har vi i dag i Ukraine i 2022 at gøre med sådanne statistikker: Igen hører vi om massegrave med hundredvis af nedgravede lig, tusinde

”VI INDSER, AT VI SELV IKKE ER ELLER EN SKØNNE DAG IKKE SELV VIL VÆRE MEGET MERE END ET BLEGNET FOTOGRAFI, HUSKET

AF STADIG FÆRRE OG FÆRRE.”

civile ofre, og vi er vidne til, hvordan kvinder i Europa bliver voldtaget, børn dræbt og familier revet fra hinanden. Som om al oplysning ender i intethed.

Og selv når man vil resignere over menneskets beskæmmende manglende evne til at lære af historien, så er teatret – i dets begrænsning, ubetydelighed, latterlighed – alligevel et sted, hvor det gode kan overvintre selv i forfærdelige tider. Hvor vores civilisations værdier bliver underkastet en prøve, hvor vi bekender kulør – hver aften. For det sande, gode, smukke. For menneskelighed og fred. Derfor arbejder vi videre – også og netop i disse tider.

OPERA I ALLE HØJDER OPERA I ALLE HØJDER

– For familier, børn, unge og voksne

TALENT U – Kom med i EVOLutions værksted

PUBLIKUMSKOR – Stemmen kan mere, end man tror

Opera i alle højder

FAMILIER OG BØRN

FAMILIEKOR OG OPERATORIET PÅ KAZOO

På børnemusikfestivalen Kazoo kan man møde musikken i alle dens mærkværdige og overraskende former, når Musikhuset Aarhus forvandles til en musikalsk legeplads lørdag den 28. januar 2023. I Familiekor varmer vi stemme, krop og humør op med sjove øvelser og synger dejlig musik sammen. I Operatoriet leger vi med magi og musik, kostumer og den gode historie fra operaen Tryllefløjten.

GROWOP!

I efteråret 2023 præsenterer børneopera festivalen GrowOP! i et tæt samarbejde med Børnekulturhuset og Bora Bora børn og deres familier for alt det, scenekunst rummer: for tællinger, følelser, musik og fællesskab. Der vil være scenekunstfestivalstemning for fami lier, børn og unge, når teater, dans og opera fylder området ved Brobjergskolen i hjertet af Aarhus 27. september til 10. oktober 2023.

SKOLEBØRN

OPERATORIET

Når vi inviterer elever i 2.-5. klasse ind i den kreative operalegeplads, Operatoriet, i vo res produktionslokaler i Aarhus, får de mu lighed for at lege med alt det, som opera består af: gode historier, sang, drama, følel ser, scenografi, kostumer, lys og lyd. Sanser og følelser åbnes, når elever og lærere for dyber sig i at skabe sammen. Den enkelte elev får plads til sit eget indtryk og udtryk, og relationen i klassen styrkes i arbejdet med musik og drama. Operatoriet kan også komme på besøg hos jer på jeres skole.

VIRKSOMHEDSBESØG

Hvordan ser en arbejdsdag ud for en san ger, instruktør, dirigent, producent, skræd der eller frisør mon ud på Den Jyske Opera? Det kan elever i 7.-10. klasse få mulighed for at opleve på virksomhedsbesøg hos os.

Opera i alle højder

UNGE

SANGSKRIVERVÆRKSTEDER PÅ SKOLER

Elever på gymnasier, efterskoler og høj skoler i hele landet kommer i vores Sang skriverværksteder helt ind i operaens DNA.

I workshops på skolen inviteres de unge til at give nyt liv og musik til sæsonens ope raer og får efterfølgende mulighed for at opleve den oprindelige version til en gene ralprøve på et af landets spillesteder.

TALENTU

I talentprogrammet TalentU får unge i alder en 16 22 år gennem to år mulighed for at udvikle deres interesse i og talent inden for sang, teater, klassisk musik og scenisk frem træden. I TalentU bliver unge en del af et helt særligt fællesskab, der mødes om sang, musik og sceneoptræden. TalentU produce rer deres egne forestillinger og medvirker i flere af Den Jyske Operas produktioner i Musikhuset Aarhus.

PÅ SIDE 72-75 KAN DU KOMME I VÆRKSTEDET MED TALENTU, HVOR DE SKABER DEN MUSIKDRAMATISKE FORESTILLING EVOLUTION.

VOKSNE

PUBLIKUMSKOR

Mærk sæsonens operaer på egen krop og syng med på gode, korte uddrag fra reper toiret. Publikumskor er gratis og for alle, som har lyst til at synge og mod på at få udfordret både lungekapacitet, stemme bånd og indlevelse i sangen. Vi synger operaværker på forskellige sprog, arbejder med stemme og udtryk og synger både enstemmigt og flerstemmigt. Du kan syn ge med os i Aarhus og ude i landet. Læs mere om Publikumskor på s. 76 77.

KUNNE DU TÆNKE DIG AT MEDVIRKE I TOSCA?

LÆS OM PRØVEFORESYNGNING

TIL X-TRAKOR PÅ SIDE 22-23.

INTRODUKTIONER FØR FORESTILLINGER

Kom ind under huden på operaernes hand ling, perspektiver, musik og skæve vinkler. Før alle forestillinger tilbyder vi gratis intro duktioner i samarbejde med teaterforenin ger og spillesteder rundt i hele landet.

MUSIKALSKE OPTAKTER

Lyt, se og oplev med, når vi byder på gratis musikalske uddrag fra operaerne og præ senterer jer for det kunstneriske maskinrum. Inden vores augustforestilling inviteres I med til en åben prøve op mod premieren.

Publikumskor er støttet af

TalentU

Cecilie Heyden (i midten) og resten af TalentU til workshop i Den Jyske Operas produktionslokaler i september 2022.

Kom med i EVOLutions værksted

Af Julie Krogh Thomsen

Sangerne fra TalentU går rundt imellem hin anden og nynner. I hver sit tempo nynner de Nordahl Griegs protestsang fra 1936 ”Kring satt av fiender”. Efterhånden finder de alle ind i samme tempo, og melodien falder på plads i et samlet udtryk. Det er første tirsdag i september i Den Jyske Operas produktions lokaler i Frichsparken i Aarhus, og holdet bag forestillingen EVOLution er samlet til ”kick start”. EVOLution tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål; en global udviklingsdagsorden, der senest i 2015 blev formuleret med 17 specifikke mål for bæredygtig udvikling.

Nærmere bestemt skal TalentU sammen med instruktør og librettist Mia Theil Have og komponist Marie Højlund bearbejde verdensmål nr. 16: ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner”, og dét emne danner udgangspunkt for deres workshops og idéudvikling de næste fire tirsdage. Her reflekterer de sammen og hver for sig over spørgsmål som: Hvad er retfærdighed – og for hvem? Hvad er styrke? Hvad er fred? Hvad er en institution i det hele taget?

Instruktør Mia Theil Have forklarer, at lige nu er hendes opgave at finde ud af: Hvem er vi som unge i Danmark? Hvad er der på spil, og hvordan mærker vi os selv i forhold til verden

TalentU

og dens grænser? En spændende opgave, ifølge både hende og Marie Højlund, for selv om vi i Danmark længe har befundet os i et geografisk smørhul, er vi en del af en bryd ningstid med krig, krise og en eksisterende verdensorden i forskydning. Og emner der kan være svære at begribe med forstanden, kan måske nemmere forstås med kroppen i kunsten?

At forstå et emne med alle sanser På gulvet i Frichsparken bevæger Celine Heyden og de andre fra TalentU sig som sol dater med en granat i hånden, der pludselig forvandles til blomster. På væggene omkring dem hænger inspirationsbilleder af protest kunstneren Banksys berømte street art side om side med post-its med strøtanker.

Til daglig læser Celine Statskundskab på 5. semester på Aarhus Universitet. Hun beskæftiger sig derfor allerede med sam fundskriser som en del af undervisningen, men hun glæder sig til at skulle ”forstå FN’s verdensmål med hele kroppen og ikke kun med hovedet.”

Hun fortæller videre, at det er fedt, at hun og resten af TalentU i en kunstnerisk proces kan veksle mellem at holde et emne – der hurtigt kan synes lidt dystopisk – ud i strakt arm, samtidig med at budskaberne rammer plet.

Fokus ud mod verden

De kommende uger skal instruktør og librettist Mia Theil Have og komponist Marie Højlund samle alle perspektiver, refleksio

”I ARBEJDET MED EVOLUTION ”TVINGES” VI TIL AT FORHOLDE OS TIL DE YDRE GRÆNSER OMKRING OS. BÅDE SOM KUNSTNERE

OG VERDENSBORGERE.”

ner, historier og lyde sammen, som TalentU forbinder med ”Fred, retfærdighed og stær ke institutioner”. Marie Højlund har derfor oprettet en digital platform til holdet, hvor alle kan uploade musik, ideer, lyde og me

FAKTA: EVOLution

Forestillingen vil indeholde både musik, sang, tekst og stærkt fysisk teater fremført af TalentU’s unge stemmer med deres perspektiver. Støttet af

Musik Marie Højlund

Libretto og iscenesættelse Mia Theil Have

Opføres som en del af United Change Festival 9. september 2023 i DGI Huset Aarhus.

United Change Festival fokuserer på at skabe et globalt fællesareal i 2023, hvor alle 17 verdensmål bliver sat i scene og viser nye muligheder via kunsten, som indeholder en kapital af viden, kraft og fantasi, der kan føre til handling i kampen for vores fælles klode.

KOMPONIST MARIE HØJLUND

get mere. For det er vigtigt, at de unge i TalentU også er med til at komponere mu sikken, og at de kan høres i den færdige forestilling EVOLution.

Både instruktør og komponist har arbejdet sammen med TalentU før, nærmere bestemt i den seneste forestilling Open Square –Bright Light i maj 2022, som i høj grad tog afsæt i de unges egen identitet og ståsted. Begge glæder de sig nu til denne gang at rette fokus ud mod verden og have et verdensmål som kunstnerisk dogme. Marie Højlund uddyber:

”I arbejdet med EVOLution ”tvinges” vi til at forholde os til de ydre grænser omkring os Både som kunstnere og verdensbor gere . For mange gange kan de stærke institutioner hurtigt tages for givet, og man opdager først den hammer, man har i hånden, når den går i stykker ”

Celine Heyden mener også, at verdens målet om ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner” sagtens kan komme ind under huden og ud som forestilling af en gruppe unge danske scenekunstnere på Den Jyske Opera:

FAKTA: TALENTU

TalentU er Den Jyske Operas talentprogram for unge mellem 16 22 år, der gennem et forløb på to år udvikler de unges interesse og talent inden for skuespil, klassisk musik og opera.

”Det er spændende at arbejde med ver densmålet fra vores udgangspunkt . Selvom vi har det godt i Danmark, møder vi stadig uretfærdighed i verden . Jeg glæder mig til at gå mere ind i emnerne den næste tid, for det her er jo lige netop, hvad FN’s ver densmål handler om: at blive klogere, og at alle arbejder sammen for at få løst de her udfordringer ”

Komponist Marie Højlund Instruktør og librettist Mia Theil Have

Publikumskor

Stemmen kan mere, end man tror

Af Julie Krogh Thomsen

Hjemme hos 71-årige Inge Kjærgaard i Uldum synges der i dag arier ”for fulde gardiner”. Hun har aldrig sunget i kor, og nodelæren har ligget hengemt, siden hun som barn sad og ”hamrede i et klaver”. Men inden for det sidste år har hun bevæget sig nye steder hen i livet, der blandt meget andet førte hende

”VI KASTER OS SAMMEN UD I DET” KORLEDER SUSANNE VINTHER

til Den Jyske Operas Publikumskor i foråret 2022. Her mødte hun og en stor flok af sang glade mennesker op en lørdag eftermiddag til to timers operakor, hvor de sammen ind studerede og sang nogle af tidernes største operahits – på tysk, italiensk og dansk. Da Inge Kjærgaard gik derfra den forårslørdag var det med en følelse af at være vokset –både i stemmen og ikke mindst mentalt, og hun vidste, at hun måske nok havde sunget nogle af sine første men bestemt ikke sid ste arier.

Når Publikumskoret et par gange i løbet af året samles i Den Jyske Operas produktions lokaler i Frichsparken i Aarhus, er det opera sanger Susanne Vinther, som leder de op til 100 fremmødte operakorister. Hun beskriver formålet med operakoret således:

”I Publikumskoret er alle, der har lyst til og mod på at prøve kræfter med operagenren velkomne . Vi skal ikke levere et resultat til en koncert, og det giver mulighed for at improvisere, lege og se på, hvad dagen bringer . Vi skal opleve, udforske, have det sjovt – ikke præstere ”

Sangene er en oplevelse i sig selv Publikumskoret lader herved operagenren flytte ned fra scenekanten og flytte ind i dem, som har mod på at mærke sangen på egen krop og stemmebånd. Én af dem er 70-årige Jens Otto Kjær Hansen, der si den 2019 har været aktiv korsanger i både Chorus Aarhus og som formand for Bra brand Kor. Han har ved siden af sit ”eget” kor også deltaget i Publikumskoret ad flere omgange og mener, at repertoiret er en oplevelse i sig selv. Han fortæller videre:

”Det er kanonfedt at få lov til at synge kendt og elsket musik af f .eks . Mozart, Verdi og Lehár . Jeg vil kalde det en lille smule magisk, og man går hjem derfra og er høj på oplevelsen ”

Foruden at få muligheden for at synge stor musik, er Jens Otto Kjær Hansen især impo neret over, at det rent faktisk kan lykkes at få så meget operasang ud af en så broget forsamling: Nogle har stor korerfaring, nogle

”JEG VIL KALDE DET EN LILLE SMULE MAGISK, OG MAN GÅR HJEM DERFRA OG ER HØJ PÅ OPLEVELSEN.”

JENS OTTO KJÆR HANSEN

kan noder, mens andre er helt uprøvede. ”Der er en sandhed i, at alle der har en stemme kan synge, og til kor bliver stem men båret frem i fælles flok,” fortæller han begejstret.

Og dét aldrig at vide hvilket Publikumskor, der møder op fra gang til gang, stiller altid korleder Susanne Vinther over for en spæn dende opgave.

”Jeg ved aldrig, hvad der møder mig – ud over glade mennesker, der har lyst til at synge og lade sig udfordre på udtryk, ind levelse, den klassiske sangteknik og opera

ens grandiose melodilinjer – og det er da et privilegie at arbejde med . Vi kaster os sammen ud i det ”

En rislen ned ad ryggen

Første gang Inge Kjærgaard var til Publi kumskor, tog hun alene afsted, men i mel lemtiden har hun hvervet flere af sine ven ner og bekendte, som hun glæder sig til at dele oplevelsen med:

”Det er en fantastisk følelse og giver en rislen ned ad ryggen, samt en følelse af samhørighed, når man synger sammen . Man opdager, at stemmen kan mere, end man tror Det gør en forskel for os, som er med til det . ”

Publikumskor er støttet af

Korleder Susanne Vinther og Publikumskoret

Den Jyske Operas historie

1947

Den Jyske Opera grundlægges af Holger Boland, Gerhard Schepelern og Gustav Albeck. I de første 35 år er scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater (i Den Gamle By), Gellerupscenen og aarhusianske sportshaller. Francesco Cristofoli er operachef fra 1981 og fra 1996 Troels Kold.

1961

Den Jyske Opera markerer sig tidligt med danske uropførelser og danske/ skandinaviske førsteopførelser af nyere værker som Stravinskijs Lastens Vej (1961) og Janačeks Jenůfa (1965).

1976

Den Jyske Opera bliver et turnerende operakompagni, der sammen med de fem landsdelsorkestre opfører en opera og en operette hvert år.

1982

Musikhuset Aarhus indvies og giver Den Jyske Opera et fast spillested i Aarhus.

1987

Den Jyske Opera opfører for første gang i Danmark siden 1912 Wagners Nibelungens Ring, og Aarhus omtales som ”Nordens Bayreuth”.

1990

Den Jyske Opera begynder at lave forestillinger for børn og unge i hele Danmark.

2000

Den Jyske Operas Kor fastansættes som det eneste fuldtidsansatte professionelle kor uden for København.

2001

Den Jyske Opera begynder arbejdet med at nå skolebørn via skolekoncerter i (det tidligere) Aarhus Amt.

2003

La bohème opføres med stjernerne Angela Gheorghiu og Roberto Alagna.

2005

Giordano Bellincampi bliver operachef.

2006 Skriftestolen af Niels Marthinsen uropføres.

2009

Den første opera med børn som optrædende, Det er så sandt som det er løgn (af Jesper B. Karlsen/Michael Bojesen), opføres med 150 børn på scenen.

2011

Uropførelse af Snehvides Spejl af Niels Marthinsen.

2013

Annilese Miskimmon bliver operachef. Uropførelse af Thomas Agerfeldt Olesens The Picture of Dorian Gray .

2016

TalentU, Den Jyske Operas talentudviklingsprogram for unge, etableres med 20 elever og fortsætter mange sæsoner frem.

2017

Uropførelse af Brødre (Daníel Bjarnason) – operadelen af Musikhuset Aarhus’ Bier-trilogi som bidrag til Europæisk Kulturhovedstad 2017. GrowOP! – Danmarks første operafestival for børn og unge finder sted for første gang. Philipp Kochheim bliver operachef.

2018

Udendørskoncerten Opera i Parken lanceres i Skanseparken i Aarhus. Passageren, Weinbergs opera om holocaust, opføres for første gang i Skandinavien.

2019

Den Danske Serie med genfundne danske operaer begynder med August Ennas Kleopatra, og udgives på CD på Dacapo. Den Danske Serie fortsætter med Paul August von Klenaus Michael Kohlhaas for første gang i Skandinavien, og serien fortsætter de næste sæsoner. Den første danskproducerede babyopera, HjerteLyd, har premiere.

2020

Pga. coronakrisen aflyses alle forestillinger fra marts 2020. I går og i morgen af Philipp Kochheim bliver skabt og opført på havnen i Aarhus i august 2020, hvor publikum sidder i hver sin coronasikrede boks.

2021

Uropførelse af Inkognito Royal (Karsten Fundal / Philipp Kochheim). En tone i livet har premiere på GrowOP! Festivalen.

2022

Den Jyske Opera fejrer sit 75-års jubilæum med turnéforestillingen Greven af Luxembourg i foråret 2022.

Andrew Lloyd Webbers Sunset Boulevard opsættes i Musikhuset Aarhus som den tredje musicalproduktion i Den Jyske Operas historie.

Den Jyske Operas Kor

Opera på turné

Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni og har 60 ansatte fordelt på kunstnerisk personale, administration, teknik og skræddersal.

Den Jyske Opera opfører opera med symfoniorkester i hele Danmark på to turnéer årligt. Derudover turneres der med operaforestillinger, korkoncerter og workshops i et tæt og godt samarbejde med spillesteder og teaterforeninger.

Den Jyske Opera samarbejder med Danmarks fem landsdelsorkestre samt andre orkestre i hele landet.

BILLETSALG

Billetter kan købes hos landets teaterforeninger og spillesteder.

Se hvornår billetsalget begynder hos din lokale teaterforening og dit spillested.

TURNÉPLANER

I foråret 2023 kan du finde turnéplaner på jyske-opera.dk.

HER KAN DU MØDE DEN JYSKE OPERA

Spillested Alsion, Sønderborg

Det Kongelige Teater, København DGI Huset Vordingborg Deutsches Haus, Flensborg

Kolding Teater

KulturCenter Skive MCH Herning Kongrescenter Musikhuset Esbjerg Musikhuset Aarhus Musikkens Hus, Aalborg MusikTeatret Albertslund Odense Koncerthus / Odeon Royal Stage, Hillerød Tinghallen, Viborg Vejle Musikteater Værket, Randers

Landsdelsorkestrene

Copenhagen Phil – Hele Sjællands symfoniorkester – er landsdelsorkester for Sjælland, Lolland og Falster. Orkestret formidler den klassiske musik på højeste niveau igennem traditionelle og nye koncertformater målrettet publikum i alle aldre. Målet er at bringe den klassiske musik ud til så mange som muligt. Copenhagen Phil kan derfor opleves i klassiske koncerter, koncerter for og med børn og unge, familiekoncerter, jule- og nytårskoncerter, koncerter i samspil med rytmiske musikere og andre kulturinstitutioner samt formater mål rettet erhvervslivet. Og så er Copenhagen Phil at finde i orkestergraven til Den Jyske Operas forestillinger på Fyn og Sjælland.

Odense Symfoniorkester – Glæden ved at spille de sidste 450 års greatest hits live kendetegner orkestrets drivkraft. Hovedparten af de cirka 100 årlige koncerter spilles i Odense Koncerthus og Odeon. Orkestret turnerer også med Den Jyske Opera på Fyn og Sjælland. Orkestret er tilmed kendt for sin hyppige turnévirksomhed både i og uden for Danmark. Odense Symfoniorkester blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til cirka år 1800.

Sønderjyllands Symfoniorkester – Med en hjemmebane dækkende Syd- og Sønderjyl land samt Sydslesvig er Sønderjyllands Symfoniorkester Danmarks eneste ”grænseover skridende” landsdelsorkester. Samarbejdsrelationer med både nationale og internationale kunstnere skaber orkestrets musikalske diversitet. Orkestret udgør en kulturel sammen hængskraft i regionen.

Aalborg Symfoniorkester – Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943. Siden 2014 med base i Musikkens Hus på den pulserende havnefront i Aalborg. Kernen i orkestrets virke er symfonikoncerterne. Dertil kommer kammerkoncerter, koncerter på skoler, koncerter i samarbejde med andre kulturelle institutioner, f.eks. Opera i Rebild samt familiekoncer ter. Aalborg Symfoniorkester spiller også til opera og ballet og akkompagnerer Den Jyske Operas forestillinger i Nord- og Midtjylland.

Aarhus Symfoniorkester – Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.

Breve fra publikum

Opera online

SOCIALE MEDIER

Facebook

Få alle opdateringer fra Den Jyske Opera i billeder, videoer og tekster og få svar på dine spørgsmål. facebook.com/denjyskeopera

Instagram

Se billeder og videoer fra scenen og backstage. Du må også meget gerne tagge os på dine billeder. Under forestillingen må der ikke tages billeder, men gerne før og efter. instagram.com/denjyskeopera

LinkedIn

Hold dig opdateret om vores erhvervsklub, partnerskaber, nye tiltag og jobopslag. linkedin.dk/company/denjyskeopera

Twitter

Få de korte opdateringer her. Du kan også stille os et spørgsmål eller bare skrive om din operaoplevelse og bruge hashtagget #denjyskeopera. twitter.com/denjyskeopera

YouTube

Se videoteasere til forestillinger og hør interview med instruktører og andre kreative kræfter bag forestillingerne. youtube.com/c/denjyskeoperaDK

NYHEDSBREV

Tilmed dig vores nyhedsbrev Vil du være én af de første til at få nyheder om vores arrangementer, billetter, konkurrencer og indblik bag scenetæppet? Tilmeld dig på: jyske-opera.dk/nyhedsbrev

PROGRAMBOG ONLINE

Du kan også læse vores programbog online på: issuu.com/denjyskeopera

Sponsorer og fonde

MEDIEPARTNER ERHVERVSKLUB

SAMARBEJDE

DEN JYSKE OPERA ER STØTTET AF

DEN DANSKE SERIE ER STØTTET AF

FONDE

15. JUNI FONDEN

A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL

AUGUSTINUS FONDEN BECKETT-FONDEN

DRONNING MARGRETHES OG PRINS HENRIKS FOND FABRIKANT MADS CLAUSENS FOND KIRSTEN OG GUNNAR FONDEN KNUD HØJGAARDS FOND SONNING-FONDEN SPAR NORD FONDEN STATENS KUNSTFOND STIBOFONDEN TOYOTA-FONDEN

WILLIAM DEMANT FONDEN AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND AAGE OG ULLA FILTENBORGS FOND AF 8. NOVEMBER

AARHUS KOMMUNE EVENTPULJEN AARHUS KOMMUNE KULTURARRANGEMENTSPULJEN

AARHUUS STIFTSTIDENDES FOND

Bliv partner

Spil sammen med os!

Den Jyske Opera fylder sale og spillesteder i hele landet, men operaforestillinger med sangere, scenografi, kostumer og symfoni orkester kræver i dag økonomisk støtte fra såvel fonde som erhvervslivet.

Vores partnere udgør en skare af forskel lige og særligt udvalgte virksomheder.

Partnerskabet med Den Jyske Opera styr ker virksomhedernes image og giver dem mulighed for at tilbyde gæster og medarbej dere unikke oplevelser og skræddersyede arrangementer med opera og klassisk musik.

I kan også være med Et partnerskab med Den Jyske Opera gi ver en enestående mulighed for at styrke jeres netværk, brande jeres virksomhed og samtidig give jer store oplevelser med opera, klassisk musik og sang for alle i virk somheden. Som partner i Den Jyske Operas erhvervsklub bliver I inviteret til en række helt unikke arrangementer.

At være partner kan matche jeres virksom heds målsætninger på forskellig vis: I kan indgå i et partnerskab i et eller flere år,

Musicalperformer Randy Diamond

BUSINESS & OPERA

I kan vælge at sponsorere en enkelt stående opera, en forestillingsrække, et undervisnings- eller udviklingsprojekt eller en operasanger.

Vi værdsætter de personlige relationer og skræddersyr gerne særlige og eksklusive oplevelser til netop jeres virksomhed, kun der og medarbejdere.

Så skal vi spille sammen?

FORDELE I ERHVERVSKLUBBEN

VIP-invitationer til middage og forestillinger

Fribilletter og billetter med rabat

Rundvisninger, backstage, introduktioner m.m.

VIP-arrangementer Nyhedsmail

Annoncer med rabat

Eksponering af jeres virksomhed

Den Jyske Operas partnere til VIP-middag på Store Scene i Musikhuset Aarhus i forbindelse med augustforestillingen Sunset Boulevard i 2022.

Den Jyske Opera / Personale

Operachef

Philipp Kochheim

Administrationschef Mette Sigaard Musikchef Christopher Lichtenstein

Udviklingschef Lene Juul Langballe Fundraiser og sponsorchef Sabrina Vinther Producent Astrid Rørdam Svane

Planlægnings- og turnéchef Maria Dahl Buch Marketing- og kommunikationschef Anne Visby Larsen Marketing- og pressekoordinator Julie Krogh Thomsen Administrativ assistent Maja Daugaard Økonomichef Henriette Søby Økonomimedarbejdere Charlotte Kildal Holm Jane Hedegaard Nielsen

Studienleiter Peter Pade Nodearkivar Christian Lisdorf TEKNISK AFDELING Teknisk chef Anders Poll

Produktionsledere Pernille Lund Olesen Malene Myrup Villesen

Scenemester Jesper Juhl Rasmussen Scene- og lysteknikere Lone Boes Steffen Brandt Cher Isabella Schlander Christensen Daniel Haar Mortensen Emilie Sofie Schmidt (elev) Thomas Stanley Servicetekniker Henrik Søballe Sørensen Kontorassistent Nastaran Namdarpour

SKRÆDDERSAL Kostumechef Ann Charlott Juul

Skræddere

Henriette Bentzen (elev) Nete Holmboe

Maria Lindholm Fjordbak Kurtzhals Anna Marie Lindquist (elev) Peter Bukdahl Nielsen Bente Tarp Frisør Ann Borghelt

DEN JYSKE OPERAS KOR Sopran Annette Dahl Hanne Hohwü Houmøller Birgitte Mosegaard Pedersen Birgitte Skarby Riddell Pernille Stolting-Madsen Lina Valantiejute Alt Bolette Bruno Hansen Estrid Molt Ipsen Eline Denice Risager Tenor Carsten Gottholt Hansen Erik Bekker Hansen Jens Jagd Joan Ribalta Bas Jens Bové Lars Fentz Krogh Jani Kyllönen Morten Wang Andreas Winther

DEN JYSKE OPERAS BESTYRELSE

Pr. oktober 2022

Bestyrelsesformand

Leif Lønsmann, konsulent Næstformand Mette Ingeborg Bryndum, administrativ chef

Fleming Voetmann, vicedirektør

Rikke Øxner, administrerende direktør

Joachim Gustafsson, dirigent Birgitte Mosegaard Pedersen, operasanger

DU GERNE OPLEVE MERE?

Jyllands-Posten er mere end bare en avis

Som abonnent på Jyllands-Posten har du adgang til en lang række fordele, der giver inspiration og store oplevelser – alt fra teater, kunstmuseer til virksomhedsbesøg og vin og mad.

Læs mere på mit.jp.dk

English

DANISH NATIONAL OPERA

Danish National Opera is Denmark’s national touring opera company. Funded by the Danish Ministry of Culture and proudly based in Aarhus, Denmark’s second largest city and European Capital of Culture 2017, it tours across the whole country with both traditional and innovative opera for all ages, tastes and experiences. It is a distinctive, pace-set ting part of the Danish cultural scene and for decades has presented productions of the highest artistic quality. With a fulltime chorus as part of an artistic, administrative and technical staff of 60 it performs regularly with the five regional symphony orchestras.

PROFILE

Founded 1947

Based in Aarhus, second largest city in Denmark

Largest touring opera company in Denmark

General Manager and Artistic Director: Philipp Kochheim

TOSCA

Synopsis

Revolution is brewing, and the escaped political prisoner Angelotti seeks refuge at the place where the painter Cavaradossi is working. The two friends and political allies meet, and Cavaradossi promises to help Angelotti hide. The power-hungry police chief Scarpia arrives, searching for the fugi tive. Scarpia, who lusts after Cavaradossi’s lover, the singer Tosca, attempts to under mine Cavaradossi by using Tosca’s jealousy to get her to reveal the hiding place. The strategy works, and when she charges off to Cavaradossi’s home, the police follow and bring him in for questioning in an at tempt to locate Angelotti.

Cavaradossi is condemned to death for treason, and Tosca pleads for her lover’s life. Scarpia agrees to spare Cavaradossi with a faked execution, but Tosca must pay the price for his mercy with her body. After he gives the order and approaches Tosca, however, she stabs him to death with a knife. Tosca soon finds out that Scarpia has deceived her when Cavaradossi’s execution proves all too real. As the police arrive to arrest her for the murder of Scarpia, Tosca leaps to her death.

Armilla is kept hidden from the world by her father, Norando. Driven by her vivid imagi nation and innumerable books, the young girl dreams of the world beyond her walls, which is forbidden to her. She disappears into a fantasy world inhabited by vampires and fortune-telling sea nymphs, where she dreams up a sorrowful prince who can only be rescued by her love:

After shooting a raven in the woods, Prince Millo is cursed by a mysterious monk: until he finds a pure-hearted woman who loves

THE RAVEN Synopsis WERTHER

Synopsis

ACT ONE: Wetzlar, 1780. Charlotte has pro mised on her mother’s deathbed to marry Albert. She does not love him but had come to terms with her fate until she meets the passionate Werther, who awakens her emo tions.

him unconditionally, he is condemned to live in constant pain. Prince Millo’s brother Jennaro is certain that Armilla is this woman and kidnaps her across the sea. Armilla re turns the love of Prince Millo, who seems to be in a trance. Meanwhile, Jennaro is war ned by three sea nymphs that Armilla is not the right match, and an attempted murder in the bridal chamber is averted at the last moment. Her outraged father, Norando, who has pursued his kidnapped daughter, is placated by Armilla’s great love for Prince Millo and lets her go.

ACT TWO: A few months later. Charlotte has kept her promise and married Albert. Werther is meant to escort Charlotte’s younger sister Sophie to a ball but seems unwilling. He is tormented by his feelings for Charlotte and finally storms out of the house. Albert realizes that Werther is in love with his wife.

ACT THREE: Werther has begun to send ro mantic love letters to Charlotte, who realizes that she has married the wrong man. Sophie tries to comfort her. Nevertheless, Charlotte decides to keep her marriage vows and sends Werther away. In desperation, Werther asks for Albert’s pistols, seeing death as the only way out.

ACT FOUR: Christmas Eve. Charlotte looks for Werther to try and prevent his suicide but arrives too late – he has already mor tally injured himself. She confesses her love to Werther and kisses him before he dies. A Christmas carol is heard in the distance.

Warszawa 12.07.2018

Kære Hr. Kochheim

Mange tak for informationen om opsætning af Passageren, som har stor betydning for mig, samt for invitationen til premieren. Med stor beklagelse må jeg fortælle, at jeg ikke bliver i stand til at tage imod den. Min fysiske tilstand kan ikke tillade det. Mit forsinkede svar (som jeg undskylder) på Deres brev skyldes, at jeg afventede, om min helbredstilstand ville bedres, hvilket desværre ikke skete.

Mine tidligere rejser var kun mulige takket være, at jeg havde en ledsager med. Men denne gang er det ikke nok. Endnu engang min varmeste tak. Den 22. august vil mine tanker være hos jer i Musikhuset Aarhus. Jeg vil bede for, at publikum tager godt imod denne opera komponeret af den geniale kom ponist, Mieczysław Weinberg.

Bedste ønsker, Zofia Posmysz

PRODUKTION AF SÆSONPROGRAMBOG 2023-24

Redaktion

Julie Krogh Thomsen

Maja Daugaard

Anne Visby Larsen

Philipp Kochheim

Øvrige tekstbidrag, tekstbearbejdelser og korrektur

Julie Krogh Thomsen

Maja Daugaard

Leif V.S. Balthzersen

Lene Juul Langballe

Astrid Rørdam Svane

Maria Dahl Buch

Aileen Itani

Fotos og illustrationer

Anders Bach s. 14 15, 52 58, 59 (ø.), 60 (ø.), 68 (ø., m.v., n.), 69 (m.v., n.h.), 70 (n.), 71 (n.), 72 73, 75, 88, 90 91

Ditte Chemnitz forside, s. 4, 82 83 (foto er taget på Salling ROOFTOP)

Kåre Viemose s. 59 (n.), 68 (m.h.), 69 (ø., n.), 70 (ø.), 71 (ø.), 77 Zoe Cura s. 18

Benny Kjølhede s. 60 (n.) Det Kgl. Bibliotek s. 27 H.C. Andersens papirklip udlånt af Odense Museum s. 31 Bpk, Hamburgerkunsthalle, Elke Walford s. 62 Alamy s. 13, 16 17, 40, 41, 43, 44 iStock by Getty Images s. 28, 39, 45 Shutterstock s. 30 31

Øvrige portrætfotos anvendt med godkendelse af kunstnerne

Design, layout og forestillingsplakater

Chemnitz Chemnitz

Tryk Lasertryk A/S

Redaktionen er afsluttet d. 28. oktober 2022 Med forbehold for trykfejl og ændringer Opdateringer vil fremgå på jyske-opera.dk Kontakt til redaktionen: opera@jyske-opera.dk

Dit årskort til kunsten

Årskort til 1 person + 1 gæst Vis dit ARoS1+1 årskort i Musikhuset Aarhus’ billetsalg.

For dig under 31 år + 1 gæst Fri entré til ARoS et helt år inkl. en ven under 31 år Fri brug af Study Space Gratis ARoS30 Art Hour foredrag 1. onsdag hver måned 10% i Cafeen og Orangeriet for dig og din gæst 25% på ARoS’ egne bogudgivelser 10% i ARoS Shoppen Invitation til ferniseringer og særarrangementer 2 fribilletter til Den Jyske Operas forestillinger i Musikhuset, Aarhus

Fri entré til ARoS et helt år inkl. en gæst Gratis Art Hour foredrag 1. onsdag hver måned ARoS Magasin og nyhedsbreve 10% i Cafeen og Orangeriet for dig og din gæst 10% i ARoS Shoppen 25% på ARoS’ egne bogudgivelser Invitation til ferniseringer og særarrangementer 15% rabat på billetter til Den Jyske Opera i Musikhuset Aarhus Sæson 2023-24. Vis dit ARoS30 årskort i Musikhuset Aarhus’ billetsalg. Din ledsager skal være under 31 år. Bemærk der kan være varierende antal billetter eller udsolgt. Se hvilket årskort der passer til dig på aros.dk/aarskort

Hanne Hohwü Houmøller og Al Dresden Ramos i Greven af Luxembourg