THE GREEK PASSION
Opera i 4 akter efter Nikos Kazantzakis’ roman Den evige vandring opad
Musik og libretto Bohuslav Martinů
Førsteopførelse og versioner The Greek Passion blev uropført i Operahuset i Zürich, Schweiz, i 1961. Først var en tidligere version af operaen skrevet og tiltænkt Royal Opera House Covent Garden, London, men det blev af forskellige årsager ikke til noget, og Martinů reviderede værket før uropførelsen i Zürich. I 1999 blev den oprindelige Covent Garden-version opført for første gang ved Bregenzer Festspiele, og det er denne version, operaen oftest spilles i.
Denne co-produktion mellem Theater Osnabrück og Den Jyske Opera er Covent Garden-versionen. Operaen havde premiere på Theater Osnabrück 29. april 2022.
Spilleperiode Danmarkspremiere: 23. august 2024 kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus Øvrige spilledage: 24. august kl. 15 og 27. august kl. 19.30
Opføres på engelsk med danske overtekster
Varighed Ca. 2 timer og 35 min. inkl. pause 1. del ca. 70 min. | Pause 20 min. | 2. del ca. 65 min.
Dirigent
Andreas Hotz
Instruktør
Philipp Kochheim
Instruktør ved genopsætning
Barbora Hamalová
Scenograf og kostumedesigner
Uta Fink
Lysdesigner
Anders Poll
Korindstudering
Christopher Lichtenstein
Peter Pade
Tom Varl (TalentU)
Repetitører
Aija-Riikka Kyllönen
Olivera Marinkovic
Troels Roland
Medvirkende
Pastor Grigoris
Rhys Jenkins
Manolios
James Edgar Knight
Yannakos
Michael Ha
Katerina
Amira Elmadfa
Lenio
Stephanie Hershaw
Panait
Norbert Schmittberg
Fotis, præst
Mikołaj Bońkowski
Archon / Gammel mand
Sten Byriel
Den Jyske Operas Kor i The Greek Passion
LANDSBYBOERE
Annette Dahl
Hanne Hohwü Houmøller
Birgitte Mosegaard Pedersen
Pernille Stolting-Madsen
Lina Valantiejute
Bolette Bruno Hansen
Jara Kanzler Schmidt-Hemmet
Estrid Molt Ipsen
Eline Denice Risager
Sophie Thing-Simonsen
Erik Bekker Hansen
Carsten Gottholt Hansen
Jens Jagd
Al Dresden Ramos
Per Strömberg
Lars Fentz Krogh
Jani Kyllönen
Séan Purtell
Morten Wang
Andreas Winther
Kostandis
Andreas Winther
Ladas, præst / Ekko 1
Erik Bekker Hansen
Michelis, Archons søn / Ekko 2
Al Dresden Ramos
Nikolios
Ivar Magnus Sandve
En kvinde
Bolette Bruno Hansen
Dmitri
Morten Wang
Andonis, barber
Jens Jagd
Despinio, flygtning
Lina Valantiejute
FLYGTNINGE
Lykke Appelon
Maria Kjelsson
Camilla Løvstad
Malgorzata Priebe
Lea Quortrup
Kamma Bidstrup
Hetna Regitze Bruun
Irina Johanna Nuutinen
Helen Alexandra Stanley
Clara Stengaard
Matias Ilmari Haakana
Dominic Morgan
Alex Friis Nielsen
Trevor Kenneth Scott
Tue de Stordeur
Lukasz Jakub Dziuba
Paul Frederiksen
Ben Knight
Mikkel Thomsen
Daniel Tobijanski
Sangstuderende fra Det Jyske
Musikkonservatorium
Cecilie Bang Jensen
Andreas Gade
Emilia Juvonen
Mariana Marques Lopes
Cecilia Svitzer Ringaby
Orkester
Aarhus Symfoniorkester
Unge sangere fra TalentU
Anna Fredslund Andersen
Alicia Asmussen
Cæcilie Dahl Frederiksen
Rachel Osted
Sofie Aarup Vestergaard
Barnesanger
Elisa Hotz
Statister
Mali Ahsani
Olena Martynuk
Zoya Mehrafarid
Lida Saeidiaqhdam
GRATIS PROGRAMBOG
KAN HENTES I FOYEREN ELLER LÆSES ONLINE VIA QR-KODEN, SOM SCANNES MED SMARTPHONE-KAMERA
Produktion
Produktionsledere
Malene Myrup Villesen
Pernille Lund Olesen
Producent
Christina Tjill Dreyer (vikar)
Scene- og lysteknikere
Oliver Ross Bjerringholm
Daniel Mortensen
Magnus Nyholm
Emilie Schmidt
Thomas Stanley
Jesper Juhl Rasmussen (scenemester)
Anders Poll (teknisk chef)
Rekvisitører
Amalie Dreyer
Dennis Nørregaard Petersen
Mette Sørud Sjølander
Skræddere
Henriette Bentzen
Mette Birch
Nete Holmboe
Peter Bukdahl Nielsen
Bente Tarp
Ann Charlott Juul (kostumechef)
Hår og makeup
Ann Borghelt
Lea Aagaard Laursen
Dorte Pedersen
Koordinator TalentU og statister
Cecilie Klok Dupont
Produktionslederpraktikant
Line Wulff Pedersen (praktikant)
Instruktørassistent
Johanne Sofie Bech Madsen
Overtekster
Leif V.S. Balthzersen
Tekstoperatør og introduktioner
Susanne Vinther
Ekstern teknik
Musikhuset Aarhus’ tekniske afdeling
Indspilning af scenemusik, Aarhus
Lydstudiet Espressivo
Forlag
UNIVERSAL EDITION AG, Vienna, www.universaledition.com
Fotos fra prøverne og Den Jyske Operas bidrag til udstillingen MIDLERTIDIGHED
Anders Bach
Videotrailer
Jacob Nielsen Film
Samarbejdspartnere om udstilling og statister
Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp
Interviews med statister til bl.a. udstilling og formidling
Video: Maja Daugaard
Kamera: Jacob Nielsen Film
Interviews og tekst: Julius Hilario
Jønsson, Morten Schwarz Lausten og
Julie Krogh Thomsen
Røde Kors og DRC Dansk
Flygtningehjælps udstilling MIDLERTIDIGHED
Musikhuset Aarhus 23. – 28. august og forskellige steder i landet.
Initiativtagere til fotoudstillingen: Ida Guldbæk Arentsen og Sara Noura Koust Kejlberg.
Forestillingsplakat
Chemnitz Chemnitz
Programtryk
LaserTryk.dk Co-produktion mellem Theater
Osnabrück og Den Jyske Opera
Den evige vandring opad
The Greek Passion kaldes for tidens mest aktuelle opera og i betragtning af de mere end 108 millioner flygtninge på verdensplan, er der bestemt noget om snakken.
Men ser man nærmere på Martinůs opera fra 1961, får man forbløffende lidt at vide om flygtningene – næsten kun at de er blevet fordrevet fra deres hjemland. Librettoen siger ikke meget om de nærmere sammenhænge eller de enkelte skæbner. I The Greek Passion viser Martinů sit publikum et hermetisk lukket samfund som trives, har nok af alting og som stadig forsikrer sig selv om rigtigheden af de mange kristne værdier. Allerede i operaens begyndelse konstateres det: ”This world is a real success; it is paradise”
Her undrer man sig allerede, for de, som allerede befinder sig i Paradis, har vel næppe brug for den kristne lære om frelse, som indbyggerne jo netop er i gang med at vie et årligt passionsspil til? Først da de fremmede flygtninge uventet dukker op, åbenbares det, hvor hult samfundets selvfortælling om kristne værdier klinger, idet landsbyboerne ikke engang kan nå frem til den vel vigtigste kristne dyd; næstekærligheden. Man sværter de hjemløse til, kalder dem ”inficerede” og forviser dem fra stedet for atter uforstyrret at kunne være for sig selv i forsikring om ens egen fromhed. Paradiset fremstår som ”hortus conclusus” – adgang forbudt for fremmede.
Her kunne operaen allerede have fundet sin sørgelige slutning, hvor man hurtigt kommer til at tænke på vores nutid og de folk, som vil bygge mure omkring Europa, men så dukker Manolios op. Han vover det uhyrlige, nemlig at forholde sig til de kristne værdier og tage dem alvorligt, fordi han ikke kan bære de sultende børn og hans medmenneskers elendighed. Her holder han samtidig et spejl op for sine naboers ynkelighed, angst og egoisme. Konsekvensen bliver, at han fordømmes og udstødes af sin kirke. Vi oplever, hvordan han som en ren og enfoldig person fuldstændig helliger sig Kristus – frem for blot at tage kristendommen for at være ritualer og traditioner. Det er, som om han vil grundlægge sin egen civilisation på ny og anbringe det på et mere fast fundament. Derved skaffer Manolios sig, som en stadig voksende karismatisk fører, flere fjender, end han kan holde i skak, og han krænker uskrevne regler hos det i bund og grund veltilfredse landbyssamfund. Da det ikke lykkes at lukke munden på ham, stemples han som terrorist og kan på den måde tilintetgøres.
I denne opsætning af The Greek Passion har vi ladet os inspirere af de romerske katakomber, altså de første kristnes dødebyer, og samtidig har vi udbygget
dette med en designmæssig kølighed til at være det hæmningsløst kapitalistiske velstandssamfunds elegante bikube.
Det handler altså i mindre grad om de egentlige flygtninge i Martinůs store opera. Disse fungerer nærmere som en ufrivillig katalysator. Det handler langt mere om et samfund, som ikke kan opretholde sit eget værdigrundlag, og som forfølger dem, der tænker anderledes. Dermed handler det måske også om os?
HANDLINGSREFERAT KAN LÆSES I SÆSONPROGRAMBOGEN 2024-25 SIDE 4
A note from the director, Philipp Kochheim UK
Christ Recrucified
Many have called Martinů’s The Greek Passion the opera of our moment, and with more than 108 million refugees currently seeking shelter around the world, one can certainly see why.
But looking more closely at Martinů’s 1961 opera, we learn surprisingly little about the refugees themselves – not much more than the fact that they were driven from their homeland. The libretto is mostly silent about their particular circumstances or individual fates, while we learn much more about the place where the refugees arrive and whom they meet there. In The Greek Passion, Martinů presents his audience with a hermetically sealed society that is thriving, that has all its needs met in abundance, and that continually reassures itself of its Christian values. Indeed, in the opera’s opening lines, it is declared, “This world is a real success; it is paradise.”
We might be perplexed from the start: surely those who already live in Paradise do not need to dedicate an annual Passion play to the Christian doctrine of salvation, as the residents are doing when we meet them? It is only upon the unexpected arrival of the foreign refugees that we discover that this society merely pays lip service to its Christian values, since its residents cannot even summon their faith’s most cherished virtue, love of neighbour. They denounce the homeless strangers as “contaminated” and banish them from the town so they can continue to reassure themselves of their own piety without disruption. Paradise thus appears to be a hortus conclusus, a walled garden that admits no strangers.
Oplev fotoudstillingen MIDLERTIDIGHED i Musikhusets foyer. Her giver 22 personer med flugterfaring et indblik i deres skæbne, håb og drømme for fremtiden. Iblandt portrætterne er Olena, Zoya, Mali og Lida, der medvirker som statister i The Greek Passion
At this point, the opera might already have found its tragic ending – bringing our contemporaries who want to build walls around Europe quickly to mind – but then Manolios appears. He dares to take the outrageous step of taking Christian values seriously, because he cannot bear to see children starve and his fellow human beings suffer. This holds a mirror up to his neighbours’ meanness, fears and selfishness, and as a consequence, he is condemned and excommunicated. We see how this uncorrupted “fool for Christ” dedicates himself wholly to Jesus instead of to Christianity’s ritualized traditions, as though he wanted to reestablish his civilization on a firmer foundation. As Manolios becomes an increasingly charismatic leader, he makes more enemies than he can handle, and breaks the unwritten rules of the self-satisfied community. When the establishment realizes they cannot silence his intolerable demands, they brand him a terrorist – the kind of person who can be destroyed quickly and without protest.
To give the society in The Greek Passion a theatrically resonant space for this production, we were inspired by the Roman catacombs – the necropolises of the first Christians – elevating them with designer coldness into an elegant beehive of affluent, turbo-capitalist society.
So Martinů’s great oratorio-opera is only to a lesser extent about the refugees themselves, who act mostly as unwilling catalysts in the story. Instead, it is about a society that is unable to live up to its own values system and persecutes those who think differently. Perhaps, then, it is also about us?
(English translation by Aileen Itani)
DANISH NATIONAL OPERA
Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
DK-8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
E-mail: post@jyske-opera.dk
# DENJYSKEOPERA · JYSKE-OPERA.DK
Det er ikke tilladt at optage video og lyd eller tage fotos under selve forestillingen. På jyske-opera.dk, Facebook, Instagram og YouTube kan du se og dele Den Jyske Operas fotos og video fra forestillingen.
