RAVNEN Opera i 3 akter Musik
Johann Peter Emilius Hartmann
Libretto
Hans Christian Andersen – Revideret version med ny dialog af Philipp Kochheim
Førsteopførelse
29. oktober 1832 på Det Kongelige Teater i København
Sprog
Opføres på dansk med danske overtekster
Varighed
Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause 1. del ca. 70 min. Pause 20 min. 2. del ca. 60 min.
Spilleperiode
Premiere: 13. oktober 2023 i Odense Koncerthus Turné: 13. oktober - 2. december 2023
Ravnen er den 6. opera i den Den Jyske Operas Læs mere om Den Danske Serie i sæsonprogrambogen 2023-24 s. 61 Ravnen optages i Odense Koncerthus 13. oktober og sendes på DR P2 lørdag 28. oktober kl. 19.30 med optakt kl. 19.20
Dirigent Christopher Lichtenstein
Koreograf Sean Stephens
Instruktør Philipp Kochheim
Korindstudering Peter Pade Christopher Lichtenstein
Scenograf Rifail Ajdarpasic Kostumedesigner Ariane Isabell Unfried
Repetitør Rima Chacaturian
Lysdesigner Anders Poll
# DENJYSKEOPERA
JYSKE-OPERA.DK
Medvirkende
Armilla
Sibylle Glosted
Prins Millo
Christian Oldenburg
Den Jyske Operas Kor
Annette Dahl Hanne Hohwü Houmøller Birgitte Mosegaard Pedersen Pernille Stolting-Madsen Lina Valantiejute
13. okt., 7., 10., 22. nov. og 1. dec.
Teit Kanstrup 6., 18., 24., 29. nov. og 2. dec.
Jennaro
Anders Kampmann
ALTER
13. okt., 6., 18., 29. nov. og 2. dec.
Bolette Bruno Hansen Jara Kanzler Hemmet Estrid Molt Ipsen Eline Denice Risager Sophie Thing-Simonsen
Christian Damsgaard 7., 10., 22., 24. nov og 1. dec
Norando
Steffen Bruun Cover i tilfælde af sygdom: Morten Wang
Danser
Keiko Moriyama
Tartaglia
Søren Ruby
Deramo
Mo Chara
Havnymfer
Estrid Molt Ipsen Elise Denice Risager Lina Valantiejute
Vampyr
SOPRANER
TENORER Jens Jagd Carsten Gottholt Hansen Erik Bekker Hansen Al Dresden Ramos Joan Ribalta
Cover i tilfælde af sygdom: Birgitte Mosegaard Pedersen
BASSER
Sophie Thing-Simonsen
Jens Bové Lars Fentz Krogh Jani Kyllönen Morten Wang Andreas Winther
Cover i tilfælde af sygdom: Jara Kanzler Hemmet
Orkestre
Odense Symfoniorkester 13. okt. - 10. nov.
Sønderjyllands Symfoniorkester 18. nov. - 24. nov.
Aarhus Symfoniorkester 29. nov. - 2. dec.
Produktion af Ravnen
Et par ord fra instruktøren
For komplet personaleoversigt – se sæsonprogrambogen s. 92
J.P.E. Hartmanns kunstneriske virke indeholder noget af den mest smukke, mesterligt orkestrerede og charmerende melodiske musik, der nogensinde er skrevet på dansk jord. Og selvom nogle af hans sange og operaen Liden Kirsten er Hartmanns eneste kendte værker i dag, er Ravnen dem markant overlegen og en musikalsk genistreg. Desværre er H.C. Andersens libretto, og især den talte dialog, slet ikke på samme niveau som musikken. For selvom librettoen ganske vist leverer nogle dramatiske scener, forvirrer den også med usandsynlige situationer, flere stereotype scener og overfladiske karakterer. Med nutidens øjne synes Ravnen absolut umulig at opføre og fremstår som en parodi på absurditeterne i det 19. århundredes musikteater.
Produktionsledere Malene Myrup Villesen Pernille Lund Olesen Scene- og lysteknikere Ib Asp Oliver Ross Bjerringholm Lone Boes Amalie Dreyer Christian Fehling Søren Jansen Daniel Mortensen Magnus Nyholm Emilie Schmidt, elev Thomas Stanley Jesper Juhl Rasmussen, scenemester Anders Poll, teknisk chef Skræddere Henriette Bentzen Mette Birch Stefan Carlsen Celine Gnutzmann Nete Holmboe Maria Lindholm Fjordbak Kurtzhals Peter Bukdahl Nielsen Bente Tarp Kirsten Themsen Ann Charlott Juul, kostumechef
Hår og makeup Ann Borghelt Instruktørassistent Florence Bas Sprogcoaching Susanne Vinther Overtekster Leif V.S. Balthzersen Tekstoperatør Susanne Vinther Nodemateriale Van der Pals ApS, Christian Lisdorf og Christopher Lichtenstein Eksterne værksteder Dekoration: Guido ApS Lyd: Soundwise ApS Malerarbejde: Liva Hinnerfeldt, Liv Forbæk Svane Fotos fra prøverne Anders Bach Videotrailer Jacob Nielsen Film Forestillingsplakat Chemnitz Chemnitz Programtryk LaserTryk.dk
Da vi ikke desto mindre var overbeviste om, at Ravnens vidunderlige partitur fortjener en revidering, besluttede vi, at operaen ikke skulle gennemgå en halvhjertet tilpasning, hvor kun den mest vanskelige tekst blev skåret fra. Derimod ville vi give fortællingen en ny vinkel, stadig med de oprindelige motiver, karakterer og den sungne tekst, men med fokus på hovedkarakteren Armilla (der bestemt må være et skjult selvportræt af den seksuelt isolerede H.C. Andersen). For at kunne gå endnu mere i dybden med Armillas psykologiske udvikling og de dertilhørende dilemmaer samt at kunne fortælle historien fra hendes perspektiv har vi tilføjet nogle fantastiske musikalske uddrag af Hartmanns balletter Valkyrien og Trymsqviden, nærmest som små danseassociationer. Armilla er datter af den kærlighedsløse Norando, der er dybt skuffet over at være far til en pige, som i sagens natur er uegnet til en dag at overtage hans firma. Endnu værre for ham er, at hun har et fysisk handicap og derved er uegnet til giftermål. Med en mor, der er død for længst, og afskåret for al kvindelig kontakt (til forskel fra Gilda, skæbnesøsteren i Verdis Rigoletto) låses Armilla inde i et lille værelse uden vinduer, hvor hun hjemsøges af de ansigtsløse håndlangere, der arbejder for hendes frygtindgydende far. Uden nogen form for socialisering eller mulighed for kropslig udfoldelse klamrer hun sig til sine eneste tro ledsagere: en stabel gamle bøger og en japansk dukke. Optændt af sin livlige fantasi drømmer hun sig væk fra hjemmets fængsel (der i vores opsætning ikke helt tilfældigt minder om de ’Stille stuer’ i Hammershøis malerier) og opfinder en verden, hvor hun er smuk, adræt og spundet ind i et romantisk trekantsdrama. Ligesom en anden berømt skæbnesøster, Senta, i Wagners Den flyvende Hollænder, ser Armilla en mand for sig, der er syg som hende selv, som kun hendes ægte kærlighed kan redde fra en mørk forbandelse: den døde ravns forbandelse… Philipp Kochheim HANDLINGSREFERAT KAN LÆSES I SÆSONPROGRAMBOGEN SIDE 26
UK
A few words from the director
Johann Peter Emilius Hartmann’s oeuvre showcases some of the most beautiful, masterfully orchestrated and charmingly tuneful music ever written on Danish soil. And though some of his songs and his opera Liden Kirsten, are his only known works today, his Ravnen is significantly superior as the composition of a genius. Unfortunately, Hans Christian Andersen’s libretto, though delivering some dramatic scenes, is - especially in the spoken dialogue – by far not on the same level and confuses with a sequence of stereotypical scenes, implausible situations and shallow characters. By today’s standards, Ravnen seems absolutely unperformable, resembling a parody of the absurdities of 19th-century musical theatre.
Tak
RAVNEN MEDIEPARTNER
FONDE
As we were nevertheless convinced that the gorgeous score deserves a revision, we decided not to halfheartedly adapt as much as possible and cut only the worst, but to give the whole plot a new angle: we would retain all the motives, all sung texts and the main personnel, but focus instead on the central character of Armilla (certainly a hidden self-portrait of the sexually isolated Hans Christian Andersen). And to develop her psychological dilemma even further, and tell the story entirely through Armillas perspective, we added some stunning excerpts from Hartmann’s ballets Valkyrien and Thrymsqviden, quasi as short dance associations. Armilla is the daughter of the loveless Norando, who is disappointed that she is a girl, and therefore unable to take over his business one day. Even worse, she is physically handicapped, and thereby unfit for the marriage market. Devoid of any female contact since her mother’s death long ago (unlike her sister in spirit, Gilda from Verdi’s Rigoletto), she is locked away in a small, windowless room, where she is tormented by faceless minions and thugs who work for her fearsome father. Without any chance to socialize or to discover her body in any way, she clings to her only companions: a pile of old books and her Japanese puppet. Fired by a vivid imagination, she dreams herself out of her bourgeois prison (in our production not per chance reminding the viewer of Hammershøi’s empty apartments) and invents a world where she is beautiful, hale and engulfed in a romantic triangle. Similar to another famous sister in spirit, Wagner’s Senta from The Flying Dutchman, she envisions a man, sick like herself, whom only her pure love can save from a dark curse: the curse of the dead raven... Philipp Kochheim SYNOPSIS IN ENGLISH: PLEASE SEE OUR SEASONBOOK PAGE 95
DEN JYSKE OPERA ER STØTTET AF
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
ERHVERVSKLUBBEN
TE HJE
P
ER
1
ERS O
DE K
RT
N
US
A NR. TURNÉ 1. FEBRUAR – 11. MARTS 2024
DEN JYSKE OPERA
DEN JYSKE OPERA
SÆSON 2023-24
GRATIS PROGRAMBOG LÆS ARTIKLER, INTERVIEWS, BIOGRAFIER OG OM SÆSONENS FORESTILLINGER
SÆSON 2023-24 2022-23
S Æ S O N 2023- 24
HENT BOGEN I FOYEREN OG ONLINE PÅ JYSKE-OPERA.DK
Den Jyske Opera Musikhuset Aarhus Skovgaardsgade 2C DK-8000 Aarhus C
DAN I S H N AT IO N A L O PERA
Tlf. 89 40 91 10 E-mail: post@jyske-opera.dk # DENJYSKEOPERA · JYSKE-OPERA.DK Det er ikke tilladt at optage video og lyd eller tage fotos under selve forestillingen. På jyske-opera.dk, Facebook, Instagram og YouTube kan du se og dele Den Jyske Operas fotos og video fra forestillingen.