OPERATORIET Hvordan danser man et A? Hvordan lyder 1000 fugle, en klimakatastrofe, en dansende ælling eller en sol, der ikke vil sove? Hvordan ser en smuk stjernehimmel ud? Hvilken lyd kommer ud af min mund, når jeg åbner den? I kan sammen bygge små scenografier, prøve kostumer, danse og synge et helt alfabet, synge højt og larmende på svensk og hollandsk eller komponere jeres families helt egen godnatsang. Vi inviterer jer også til at sætte lyd på klimaudfordringerne.
GRATIS
I Operatoriet er der brug for både øjne, ører, mund og krop, når børn og voksne sammen kan eksperimentere og lege med alt det, opera består af: Sang, musik, ord, drama, kostumer, scenografi og lyd. Operatoriet byder på syv forskellige rum og seks forskellige workshops. De fleste rum kan også besøges, når der ikke er workshop. Det er gratis at besøge Operatoriet på GrowOP! Festival.
ALLE WORKSHOPS I OPERATORIET FINDER STED I BØRNEKULTURHUSET, VALDEMARSGADE 1 I WEEKENDEN 21. – 22. SEPTEMBER
26
GROWOP! OPERATORIET