11 minute read

Fête galante

Next Article
Rigoletto

Rigoletto

Musik af Poul Schierbeck Premiere: 4. februar 2021 i Musikhuset Aarhus Musikhuset Aarhus: 4., 5. og 6. februar 2021 Turné: 4. februar – 24. marts 2021

Tredje opera i

Den Danske Serie

HOLDET BAG Dirigent: Christian Øland Instruktør: Jakob Schjødt Scenograf og kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen Lysdesigner: Ib Asp

MEDVIRKENDE Ludvig XV: Christian Damsgaard Grev René: Gert Henning-Jensen Scaramouche: Lars Møller / Leif Jone Ølberg La Scaramouche: Lena Haselmann / Dorothea Spilger Suzon: Susanna Andersson / Clara Thomsen Abbed Lauzannes: Marcus Birgersson Markis D’Argenville: Thomas Christian Sigh Marskal Saint Lambert: Andreas Winther Grev Montmorency: Morten Wang Notar: Jens Jagd

Den Jyske Operas Kor

Aarhus Symfoniorkester Copenhagen Phil Sønderjyllands Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester

FÊTE GALANTE Poul Schierbeck

Farlige forbindelser

Fête galante betyder kærlighedsfest og var en populær fornøjelse hos adelen i begyndelsen af 1700-tallet, især i Frankrig. Deltagerne bar ofte masker og fantastiske kostumer, mens de opførte en slags improviseret udendørsteater, hvor de spillede roller fra alle samfundets lag. Franske rokokomalere som Jean-Antoine Watteau og François Boucher udødeliggjorde festerne, og Fête galante blev også titlen på én af de mest charmerende, danske operaer: I Poul Schierbecks Fête galante kommer en sådan kærlighedsfest ud af kontrol, da virkeligheden sniger sig ind i legen.

FAKTA

Opera i 3 akter

Musik Poul Schierbeck

Libretto Max Lobedanz

Førsteopførelse 1. september 1931 på Det Kgl. Teater i København

Synges på dansk med danske overtekster

Varighed ca. 2 t. 30 min. inkl. pause

HANDLING Den unge grev René gifter sig med den unge pige, Suzon. Hun aner ikke, at ægteskabet er ugyldigt og underskrevet af en beruset lakaj. Teaterdirektøren Scaramouche opdager bedraget og vil udnytte situationen. Han får en notar til at underskrive dokumentet og tilbyder det til Suzon – han vil senere afkræve betaling for det. René tilstår, at vielsen var ugyldig, men at han elsker Suzon. Hun tror blot, han vil teste hende – hun har jo lige set det gyldige dokument.

Da én af Renés venner, d’Argenville, gør tilnærmelser til Suzon, udfordrer René ham til duel. René forlanger tavshed af sine venner om bedraget – men Suzon har hørt det hele. Kongen ankommer, afblæser duellen

Den Danske Serie er støttet af: AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND

og forlanger at se bruden, som han har førsteret til på bryllupsnatten. René tøver, og Scaramouches kone præsenteres i stedet som Suzon. Kongen er straks meget indtaget i hende – til stor fortrydelse for Scaramouche.

Suzon afslører, at hun ved alt om Renés bedrag og river ægteskabskontrakten i stykker. Det lykkes dog René at få hende overbevist om sine reelle hensigter, og de forsones.

Lyt til musik af Poul Schierbeck

 ”Fête galante” (2013) DR Symfoniorkestret, dirigent Michael Schønwandt. Med Bo Skovhus, Denise Beck og Michael Weinius.

(1888–1949)

Af Jens Brincker

Poul Schierbeck blev født i et musikinteresseret akademisk hjem og begyndte efter studentereksamen at studere jura. Han afbrød studierne til fordel for private musikstudier med blandt andet Carl Nielsen og Thomas Laub som vejledere. I begyndelsen af 1. verdenskrig gjorde han militærtjeneste som løjtnant, og i 1916 fik han ansættelse som organist i Skovshoved Kirke, hvor han virkede til sin død i 1949.

I årene efter krigen begyndte Poul Schierbeck at gøre sig gældende som komponist og fik i 1919 det Anckerske Legat. Samme år giftede han sig med operasangerinden Sylvia Larsen, der blev den selvskrevne fortolker af de mange sange, som præger hans produktion. Sammen rejste ægteparret i 1920 på studierejse til Italien, hvor Poul Schierbeck færdigkomponerede sin Symfoni (op. 15), der var påbegyndt før krigen. Sym

fonien blev uropført i Göteborg i 1922, og overalt blev den godt modtaget og fremhævet for sin instrumentation.

Det gav Poul Schierbeck mod til at begynde på sit næste store projekt: Operaen Fête galante (op. 25). Den bygger på et skuespil, som forfatteren Max Lobedanz havde sendt til Poul Schierbeck i 1920 med opfordring til at komponere scenemusikken. Schierbeck overtalte Max Lobedanz til at skrive skuespillet om til en operalibretto, og i 1923 gik han i gang med at komponere. Arbejdet varede til 1927, for der var bud efter Poul Schierbeck fra mange sider, bl.a. som kantatekomponist.

I 1931 blev Fête galante opført på Det Kgl. Teater, og samme år blev Poul Schierbeck knyttet til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som lærer i komposition og instrumentation. En lang række danske komponister har nydt godt af hans undervisning, der sammen med Ludolf Nielsens privatundervisning har bidraget til at hæve dansk instrumentationspraksis mod internationalt niveau.

Ouverturen til Fête galante blev komponeret nogle år efter afslutningen af operaen til opførelsen på Det Kgl. Teater i 1931. Den samler temaer fra operaen til et symfonisk forløb, hvor flotte marcher veksler med smægtende melodier i et fyrværkeri af orkesterpragt. Det blev Schierbecks mest populære orkesterværk og en fast bestanddel af danske orkestres repertoire.

Erotikken gnistrer

AF JENS BRINCKER

Operaen Fête galante er Poul Schierbecks hovedværk og det eneste af hans musikdramatiske værker, som nåede frem til scenen. Den blev opført på Det Kgl. Teater i 1931 og taget af plakaten efter syv opførelser, hvorefter komponisten på teatrets opfordring gennemførte nogle revisioner og stramninger med henblik på en genopsætning. Denne kom først i 1960, hvor Fête galante holdt sig på repertoiret nogle sæsoner.

Titlen refererer til rokokotidens franske malerkunst, hvor f.eks. Watteaus billeder af intime fester, der iscenesætter adelens flirtende fornøjelser i mytologiske rammer, gik under navnet “Fêtes galantes”. Rammen er en “bryllupsfest” i det 18. århundredes Frankrig, hvor en adelig libertiner på skrømt gifter sig med en ung, troskyldig pige, der elsker ham af et godt hjerte. Med en lakaj forklædt som notar og en ægteskabskontrakt underskrevet med en blækklat prøver vor adelsmand at forføre pigen, men forstyrres af en teaterdirektør og pengeafpresser, af en duellant og endelig af Kong Ludvig XVs uventede ankomst.

Operaen ender selvfølgelig med dydens triumf. Adelsmanden indser, at han ikke kun begærer pigen, men også elsker hende. Pigen tilgiver ham hans bedrag. Og Ludvig

XV bortfører teaterdirektørens indladende kone i den tro, at hun er bruden.

Fête galante deler dette motiv med nogle af det tidlige 1900-tals mest populære operaer: Richard Strauss’ Rosenkavaleren og Ariadne på Naxos og portrætterne af “små kvinder” i

TITLEN, FÊTE GALANTE, REFERERER TIL ROKOKOTIDENS FRANSKE MALERKUNST

Puccinis operaer. Men Poul Schierbeck blander ingredienserne på sin egen måde og med heldig hånd. Balancen mellem det komiske og det lyriske holdes levende af de to dominerende kvindeskikkelser, den elskende Suzon og den kokette La Scaramouche.

Erotikken gnistrer i scenerne mellem libertinerens adelige venner og teaterdirektørens kone, men oprøret anes også i kontrasten mellem de adeliges letsind og den forarmede teaterdirektørs griskhed. Kun den afsluttende scene, hvor de elskende erkender den store kærlighed og forsones, mangler den følelsesdybde, der skal gøre operaens happy ending troværdig. Fête galante er mere rokoko end romantik.

Les hasards heureux de l’escarpolette, 1767 (Gyngen). Maleri af Jean-Honoré Fragonard. Wallace Collection, London.

INSTRUKTØR JAKOB SCHJØDT

Uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole og instruktør på en lang række forestillinger på teatre over hele landet. Senest Den mystiske sag om hunden i natten på Odense Teater. Andre titler omfatter Den uendelige historie på Aarhus Teater, Anne Sophie Hedvig på Odense Teater, Hamlet på Vendsyssel

Teater og Lad den rette komme ind på Odense Teater, sidstnævnte vandt en Reumert for årets forestilling i 2016. Derudover er han medlem af dramaturgiatet på Odense Teater og Det Lille Teater. Fête galante er Jacob Schjødts første skridt ind på operascenen og hans første engagement på Den Jyske Opera.

Christian Øland er en af Danmarks unge, lovende dirigenter. Han er uddannet ved det anerkendte Sibelius Academy i Helsinki og blev efter blot et år i Finland udpeget som dirigentassistent for Det Finske Radiosymfoniorkester. Siden har han bl.a. lavet indspilninger med DR Symfoniorkestret, dirigeret Kungliga Hovkapellen ved Stockholmsoperaen, Copenhagen Phil, Odense Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester. Han har også dirigeret Benjamin Brittens opera En skærsommernatsdrøm og Tjajkovskijs ballet Romeo og Julie. i 2016 vandt han Carl Nielsen og Anne Marie CarlNielsens Talentpris. Fête galante er Christian Ølands debut på Den Jyske Opera. DIRIGENT CHRISTIAN ØLAND

SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER ASTRID LYNGE OTTOSEN

Astrid Lynge Ottosen arbejder både med opera, teater og musical og har lavet scenografi og kostumer på en lang række teatre og produktioner herunder Matilda på Malmø Opera, Den uendelige historie på Aarhus Teater og Den mystiske sag om hunden i natten på Odense Teater. Derudover så forskellige produktioner som La Bohème, Jordens søjler, Hamlet, Cirkus Summarum og mange flere. På Den Jyske Opera var Astrid Lynge Ottosen kostumedesigner på Così fan tutte (2015).

LYSDESIGNER IB ASP

Ib Asp er fastansat på Den Jyske Opera, hvor han har designet lys til bl.a. Bortførelsen fra seraillet, Eugen Onegin, La Traviata, Hug en hæl og klip en tå, La Bohème, Figaros bryllup, Snehvides spejl, Barberen i Sevilla, Die schweigsame Frau, Salome og Elektra. Han har desuden lavet lysdesign til forestillinger på Det Kongelige Teater, Operaen i Midten og Aarhus Sommeropera. Tidligere belysningsmester i Musikhuset Aarhus og lysmester på Teatret Svalegangen. Ib Asps lysdesign kan også ses i Rigoletto på Den Jyske Opera i sæson 2020-21.

MEDVIRKENDE

Ludvig XV: Christian Damsgaard Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Conservatorium van Amsterdam Udvalg af tidligere roller: Creonte Antigona, Gastone La Traviata, Nadir Perlefiskerne.

Grev René: Gert Henning-Jensen Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Operaakademiet, København / Mozarteum, Salzburg Udvalg af tidligere roller: David Mestersangerne (Metropolitan Opera/ Covent Garden), Hertugen af Mantova Rigoletto, Rudolfo La Bohème

Scaramouche: Lars Møller Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Operaakademiet, København Udvalg af tidligere roller: Hollænderen i Den Flyvende Hollænder, Sharpless Madama Butterfly, Ford Falstaff

Scaramouche: Leif Jone Ølberg Baryton

Nationalitet: Norsk Uddannelse: Operaakademiet, København Udvalg af tidligere roller: Eugen Onegin Eugen Onegin, Figaro Barberen i Sevilla, Escamillo Carmen

La Scaramouche: Lena Haselmann Mezzosopran

Nationalitet: Tysk-norsk Uddannelse: Hochschule für Musik und Darstellende Kunst Mannheim Udvalg af tidligere roller: Mercedes Carmen, Annius Titus, Chiappina Ti vedo, ti sento, mi perdo (La Scala)

La Scaramouche: Dorothea Spilger Mezzosopran

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Hochschule für Musik und Theater München Udvalg af tidligere roller: Lisa Passageren, Amalie Mala vita, Hans Hans og Grete.

Suzon: Susanna Andersson Sopran

Nationalitet: Svensk Uddannelse: Guildhall School of Music and Drama, London Udvalg af tidligere roller: Zerbinetta Ariadne på Naxos, Violetta La Traviata, Nattens Dronning Tryllefløjten.

Suzon: Clara Thomsen Sopran

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Operaakademiet, København Udvalg af tidligere roller: Alcina Alcina, Pamina Tryllefløjten, Konstanze Bortførelsen fra seraillet.

Abbed Lauzannes: Marcus Birgersson Tenor

Nationalitet: Svensk Uddannelse: Musikhögskolan i Malmö Udvalg af tidligere roller: Tebaldo Romeo og Julie, slotsvagt / borger Michael Kohlhaas, Dr. Blind Flagermusen. Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Markis D’Argenville: Thomas Christian Sigh Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Udvalg af tidligere roller: Colline, La Bohéme, Sepa Kleopatra, Masetto Don Juan. Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

MEDVIRKENDE

Marskal Saint Lambert: Andreas Winther Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium Udvalg af tidligere roller: Le Dancaïro Carmen, Marquis d’Obigny La Traviata, Zaretskij Eugen Onegin. Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Grev Montmorency: Morten Wang Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium Udvalg af tidligere roller: Yakusidé Madama Butterfly, Alcindoro La Bohème, Le Dancaïro Carmen. Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Notar: Jens Jagd Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium / Syddansk Musikkonservatorium Udvalg af tidligere roller: Advokaten Michael Kohlhaas, Gastone La Traviata, Triquet Eugen Onegin. Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Efter Kleopatra af August Enna (marts 2019) og Michael Kohlhaas af Paul August von Klenau (august 2019) er Fête galante af Poul Schierbeck den tredje opera i Den Jyske Operas serie af danske operaer.

Den Danske Serie

Glæd dig – Kleopatra er på vej!

Poul Schierbeck

FÊTE GALANTE

DR SymfoniOrkestret DR VokalEnsemblet Michael Schønwandt

Tilgængelig som CD, download og streaming

 “En fremragende opførelse ... det ville være oplagt at tage denne lille perle op på scenen igen” Magasinet Klassisk

“A superb cast and recording” Gramophone

August Enna KLEOPATRA

Elsebeth Dreisig (Kleopatra), Magnus Vigilius (Harmaki), Lars Møller (Sepa) Ruslana Koval (Charmion), Jens Bové (Schafra), Kirsten Grønfeldt (Iras) Den Jyske Operas Kor, Odense Symfoniorkester, Joachim Gustafsson

I forbindelse med Den Jyske Operas opsætning af August Ennas Kleopatra blev værket indspillet til en ny Dacapo-udgivelse. Den nye indspilning udkommer i 2020

This article is from: