2 minute read
Når kunst stiller spørgsmål
Når kunst stiller spørgsmål
Af Philipp Kochheim
I sin retrospektive udstilling på Kunsthal Charlottenborg i København i 2018 tvang den danske kunstner Kirstine Roepstorff den besøgende til at bøje sig ned for at komme ind i udstillingshallen. Endvidere var museumsgulvet dækket med sand og betonfliser, hvilket tvang den besøgende til at være forsigtig med hvert eneste skridt. I stedet for at invitere eller lokke de besøgende ind, fik Roepstorff dem til at sænke hovedet og besværliggjorde deres adgang.
Frem for at vælge den almindelige strategi og gå efter størst mulig tilgængelighed, at sænke tærsklen for at opleve kunst, at bombardere potentielle besøgende med
glittede annoncer og et væld af formidlingstilbud, tvang Roepstorff tilskuerne til at stoppe op og tænke. Skal kunsten virkelig altid være let tilgængelig? Er kunsten et glamourøst produkt, der skal nydes i museernes hvide terninger, og som øges i værdi for hver gang, den udstilles?
Eller er kunsten ikke tværtimod en kontroversiel, tankevækkende, ofte vanskelig, irriterende, intellektuel udfordring af menneskets opfattelsesevne, der stiller (ikke nødvendigvis behagelige) spørgsmål til vores forhold til verden og vores samfund?
Når de besøgende omsider kom ind i udstillingsrummet, stod de over for det næste chok: Roepstorff havde dæmpet lyset så meget, at det knap nok var muligt at genkende og identificere kunstværkerne.
Jeg mener, at hendes spørgsmålstegn ved vores forståelse af kunsten og den måde, som vi udstiller den på, er indsigtsfuld og vigtig. I stedet for at præ
sentere et ”greatest hits-show” som en fantastisk gallakoncert, slukkede hun lyset og gennede os tilbage til et
platonisk mørke, hvor vi er nødt til at skærpe vores øjne og sanser for at forstå skyggerne på væggen. Og hvor vi ligeledes er nødt til at diskutere vores egne forventninger til kunsten. Kirstine Roepstorff minder os om, at alt, hvad vi opfatter, kun er en tilnærmelse – og har brug for intellektuelt partnerskab.
Det undrer mig altid, at folk har en tendens til at opstille en modsætning mellem deres kærlighed til ”klassisk” kunst og deres foragt for nutidig kunst – som om det er lettere at forstå et meget komplekst maleri af for eksempel Jan van Eyck end et moderne værk. Men faktisk ville det være nødvendigt med en hel akademisk analyse, hvis man skulle forstå alle de ideer, hentydninger og symboler, som et sådant ”klassisk” billede indeholder.
de smuk, men den kræver også arbejde (i det mindste stor kunst). Dette arbej
de er at analysere, afkode, relatere, fortolke, sammenligne, bedømme, oversætte, forbinde og fratrække.
Lad os sammen nyde denne vidunderlige hjernetræning, som kunsten tilbyder – det vil i den grad berige os og styrke vores evner og færdigheder til at klare både dagligdagen og intellektuelle udfordringer! Kunst er sundt.
