4 minute read
Opera i alle højder
OPERA I ALLE HØJDER /For babyer, børn, unge og voksne
TALENTU /Talentudvikling for unge
GROWOP! FESTIVAL /Operafestival for børn
SMÅBØRN OG DERES VOKSNE Opera for de mindste
Både daginstitutioner og familier med småbørn bliver budt indenfor i operaens verden. Det sker i Operatoriet, en kreativ operalegeplads for alle aldre. Her oplever vi med hele kroppen, og der er plads til begejstring både for stemme og krop.
NY BØRNEOPERA Denne sæson byder på en ny børneopera Her bygger jeg et hus. Og i Operatoriet forbereder vi os ved at bygge på mange måder – vi bygger huse af lyd og musik, vi bygger bro mellem børn og voksne, og vi bygger historier med sange i.
PÅ TVÆRS AF GENERATIONER Vi synger –sammen
Når man synger sammen, trækker man vejret sammen, og hjerter og hjerne går lidt mere i takt.
I projektet Vi synger - sammen skal vi synge på tværs af generationer og andre forskelle. Projektet byder på både kor og fællessang, sangskrivningsprojekter og pop-up-korkoncerter på uventede steder – alt sammen på tværs af generationer.
VOKSNE Syng i Publikumskoret
I Publikumskoret synger vi korte og gode uddrag fra sæsonens operaer. Vi arbejder med stemme og udtryk, vi synger både enstemmigt og flerstemmigt og vi synger både på dansk, russisk, italiensk og andre operasprog. Publikumskoret findes flere steder i landet.
Introduktioner og optakter
Før alle forestillinger tilbyder vi gratis introduktioner i samarbejde med lokale teaterforeninger.
I Aarhus byder OperaSaloner på faglige debatter med relevante vinkler, der tager afsæt i sæsonens repertoire, mens Musikalske Optakter byder på uddrag fra operaerne ofte med solister fra forestillingerne.
SKOLEBØRN Opera i skoletiden
Skolebørn og lærere kan fordybe sig i opera og aktuelle temaer tilsat kostumer, scenografi og rekvisitter. Det kan ske i Operatoriet, vores kreative operalegeplads i Aarhus eller på OperaVærksteder på skoler i hele landet.
I denne sæson kan eleverne arbejde med klimamål i KlimaOperaVærkstedet eller de kan fordybe sig i OperaVærkstedet om den danske opera Fête Galante, som er fyldt med fransk fest, farver og følelser.
Fagdage i Frichsparken
Til Fagdage i Frichsparken kan udskolingselever besøge vores produktionshus i en gammel togfabrik i Frichsparken i Aarhus. Her kan eleverne opleve nogle af de mange forskellige fagligheder, der arbejder på en opera: F.eks. teknikere, skræddere, sangere, pianister, dirigenter og instruktører.
UNGE Sangskriverværksteder
Unge på gymnasier, efterskoler og højskoler i hele landet inviteres i Sangskriverværkstederne til at give nyt liv og ny musik til sæsonens operaer, før de selv oplever operaen i dens oprindelige version til en generalprøve på et af spillestederne i Danmark.
KlubOpera
KlubOpera er for unge, der elsker opera, er nysgerrige på opera eller bare har lyst til at se og høre noget mere opera og diskutere det med andre unge.
Unge studerende mødes, ser, lytter til, snakker og blogger om og anmelder opera.
Den Jyske Opera udvikler unge talenter
Den Jyske Opera vil gennem det nyskabende talentprogram for unge mellem 15-22 år stimulere unges interesse for klassisk musik og opera og udvikle unge talenter. Programmet er enestående af sin karakter, fordi de unge veksler mellem at få praktisk træning i et professionelt miljø og medvirke i produktioner. TalentU har bl.a. medvirket i Den Jyske Operas opsætninger af Passageren og Michael Kohlhaas og i egne produktioner, f.eks. #Carmen.
GROBUND FOR KVALITET Visionen er at udvikle og udfordre operaen som kunstart i samarbejde med publikum og at skabe grobund for en stigning i antallet af høj-kvalitets operaproduktioner for børn og unge.
SPOT PÅ OPERA FOR BØRN GrowOP! festival er på Den Jyske Opera blevet en tilbageven dende begivenhed, der hvert andet år sætter spot på operaens mange udtryksformer og muligheder i forhold til børn og unge.
VI SES I SEPTEMBER 2021!
FÅ NYE OPLEVELSER I samarbejde med stærke partnere i Aarhus afvikles den næste udgave i september 2021. Herudover vil GrowOP! aktiviteter også være at finde i andre kommuner, hvor Den Jyske Opera har gode lokale samarbejdspartnere.
VI SES! GrowOP! Festival tilbyder en unik mulighed for, at børn og voksne sammen kan få overraskende, anderledes, klassiske, tværæstetiske, inddragende og ikke mindst nærværende oplevelser med opera og musikdramatik. Vel mødt i september 2021!