/aarsrap08 by Designskolen Kolding

DESIGNSKOLEN KOLDING

´08

DESIGNSKOLEN KOLDING ÅRSBERETNING 2008

Ansvarlig: Rektor Elsebeth Gerner Nielsen Redaktion: Kirsten Bohl og Anne Lindskov Larsen Korrektur: Anette Flinck Lay out: Poul Allan Fotos: Jens Chr. Hansen Tryk: From Offset Papir: 130 og 300 gr. Galeri Art Silk Sats: GT, Carter ITC ISBN: 87-90775-20

INDHOLD

Bestyrelsesformand Mads Nippers forord 4 Rektor Elsebeth Gerner Nielsens forord 6 Optag 2008 10 Fald i ledighed 12 Mentorordning 16 Brobygning til ungdomsuddannelserne 20

Redaktionen afsluttet december 2008. Designskolen Kolding Ågade 10, 6000 Kolding www.designskolenkolding.dk

10 bud om designkompetence 22 Sundhedsrobotik og design 24 Laboratorier 28 Institut for Produktdesign 34 Mode 36 Tekstil 43 Industrielt Design 48 Institut for Kommunikationsdesign 52 Interaktive Medier 54 Illustration 60 Grafisk Design 66 Forskning 70 Internationalt arbejde 76 Mentorkorps 82 Ansatte 84 Gæstelærere 85 Organisation og ledelse 87 Nøgletal/eksterne bevillinger 90 Årets gang 92

FOR OR D 4

DET MINDSTE STORE DESIGNUNIVERSITET I VERDEN Da jeg for nylig så, at byen Portland i Oregon kalder sig “The Littlest Big City in the World”, tænkte jeg straks på Designskolen Kolding. Det er jo det, vi skal være: Det mindste store designuniversitet i verden. Alt det, der er sket på skolen i 2008, giver grobund for at tro, det kan lykkes. Året blev et relancerings-år med ny rektor og med et andet både ambitions- og energiniveau. Det blev et år, hvor vi udkrystalliserede vores satsning på bæredygtighed, interkulturel forståelse og social inklusion. Men det blev også et år, hvor det lykkedes at holde fast i formålet: Vi vil uddanne unge, der er optaget af ikke bare et kunstnerisk udtryk eller profit, men af at designe noget, verden har brug for. Vi har store planer for forsknings- og erhvervssamarbejde, men holder os for øje, at det er designuddannelsen, der er det allervigtigste. Vi glæder os over, at synergien mellem uddannelse, forskning og erhvervssamarbejde vil betyde, at vores værdiskabelse hele tiden stiger. I bestyrelsen har vi nogle gange talt om, at det ikke skal være ligegyldigt, at vi har været her. Når jeg ser de projekter, de studerende arbejder med, og de resultater, skolen når, synes jeg, at det mål allerede er ved at være nået. Tak til skolens ansatte og studerende for det ! Og tak for i år. mads nipper, executive vice president, lego formand for bestyrelsen for designskolen kolding

vision: Designskolen Kolding skal i tæt samarbejde med Syddansk Universitet, Kunstmuseet Trapholt og Koldinghus udvikles til en ny førende international designinstitution: Designcenter Kolding. En toneangivende kultur- og uddannelsesinstitution, som er med til at fremme innovation og værditilvækst, baseret ©på viden, kreativitet og fortælling.

spænding mellem de forskellige faggrupper og afdelinger. ”Skoler i skolen” var således det, de fleste medarbejdere så som det største problem, da jeg tiltrådte som ny rektor. Samtidig stod det klart, at der var brug for en ny organisering, hvis vi skulle nå vores mål og blive et universitet i 2010. Der var ganske enkelt brug for at få uddannelse og forskning, faglærere og akademikere bedre integreret.

REK TO R 6

NY STRUKTUR SKAL SIKRE, VI GÅR PÅ TO BEN – OG I SAMME RETNING Et år er gået. Mit første år som rektor for Designskolen Kolding. Og hvilket år! Vore studerende og kandidater har aldrig tidligere vundet så mange priser, vi har haft 16,6 pct. flere, der har foretrukket at studere design i Kolding end sidste år, og vi har aldrig tidligere fået tilsagn om flere eksterne midler, i alt mere end 20 millioner. Det ville jeg selvfølgelig gerne tage æren for, men det ville være dybt urimeligt at gøre det. Når det går så godt på denne skole, skyldes det mange års dedikeret arbejde. Et langt sejt træk med at sikre kvaliteten i uddannelsen. Ledelse, studerende, ansatte og mange, mange gæstelærere fra ind- og udland har formået at løfte skolen til så høj en standard, at nye studerende valfarter hertil. Det på trods af, at alle studerende – også vore – meget hellere vil bo i en stor by. Og det på trods af, at vi er den af de fire designskoler, som får færrest finanslovskroner pr. studerende. Vi er således den af Kulturministeriets designuddannelser, som producerer en kandidat billigst. Det har vi valgt at være stolte af, også fordi beskæftigelsestallene retter sig ganske pænt. - Vi er glade, men ikke tilfredse, som vores formand Mads Nipper plejer at sige. FORSKNINGSOMRÅDET STYRKET Mange udfordringer venter forude. I 2010 er det vores mål at blive anerkendt som en universitetslignende uddannelse. Derfor har vi gennem de senere år oprustet på forskningsområdet ved at oprette ph.d.-stillinger og ved at ansætte flere lærere med akademisk baggrund. Målet er, at en stadig større del af undervisningen skal være forskningsbaseret. Det er en rigtig svær balancegang. For hvordan undgår vi, at akademiseringen går ud over de håndværksmæssige og designfaglige kompetencer, som også er livsvigtige for at blive en god designer? Den konflikt har givet anledning til nogen

MARKANT ORGANISATIONSÆNDRING På den baggrund har vi gennemført en markant organisationsændring. I stedet for fire institutter har vi nu to: Institut for Produktdesign (Industrielt Design, Mode og Tekstil) og Institut for Kommunikationsdesign (Interaktive Medier, Grafisk Design og Illustration). Vi har ligeledes nedlagt forskningsafdelingen som en selvstændig afdeling, så forskerne nu er en del af institutterne og deres dagligdag, organisatorisk og økonomisk. Som overlægger for de to institutter og den tværgående undervisning har vi etableret en fælles ledelse for forskning og uddannelse. Langsomt forbereder vi os på en struktur, der ligner den, man har på et universitet. Et arbejde, som ikke er smertefrit. For nogle medarbejdere har det været en stor ændring at skulle indgå i en helt ny struktur, og vi er stadig et stykke fra at være på plads, både fysisk og mentalt. Langt de fleste ansatte har heldigvis kunnet se og bidraget til meningen med den nye struktur – at sikre, at vi fortsat går på to ben: Et kunstnerisk/designfagligt ben og et akademisk ben. To ben, der vel at mærke går i samme retning. SAMARBEJDE MED SYDDANSK UNIVERSITET For yderligere at understøtte denne udvikling har vi forstærket vores samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Campus Kolding. Vi har brug for at hente den viden og de kompetencer, SDU repræsenterer, ind i både vores uddannelse og forskning. Fremtidens designere skal have viden inden for stadig flere felter: Økonomi, sociologi, markedsføring, iværksætteri og meget mere. Alle fagområder, som SDU har store kompetencer indenfor, og som det ville have været umuligt for os at have in house. Samtidig kan vi se, at vore studerende skal blive dygtigere til at samarbejde med andre faggrupper, og det skal de trænes i, medens de er hos os. Designlederuddannelsen, som vi tilbyder sammen med SDU, er den første spæde begyndelse på dette, og vi tænker på den som en af byggeklodserne i et nyt udviklingscenter på tværs af >

DK: og SDU/Campus Kolding. Målet er at styrke vores ”akademiske ben”. Samarbejdet er kun ét blandt mange andre, hvor det vigtigste for os selvfølgelig er Center for Designforskning, der på bedste vis har været med til at højne vores akademiske niveau. Ligeledes er det overordentlig afgørende fortsat at dyrke og styrke det internationale samarbejde. Vores horisont bør hverken være København eller Århus, men New York og Shanghai. Dermed er ikke sagt, at vi ikke kan se det nyttige i at samarbejde med de øvrige danske designskoler. Vi er fx meget glade for vores arbejde med Arkitektskolen i Aarhus om en ny lysuddannelse. MUSEER GIVER INSPIRATION TIL KUNSTNERISK UDVIKLING Sideløbende med dette arbejde ønsker vi at styrke vores kunstneriske/designfaglige ben gennem et tættere samarbejde med de to museer her i Kolding, Trapholt og Koldinghus. På begge museer kan vi hente inspiration til vores kunstneriske udvikling, men også til at løse vores generelle formidlingsopgave som kulturinstitution. I den sammenhæng har det været en fornøjelse at opleve, hvorledes Kolding kommune og Region Syddanmark støtter op om at gøre design til det redskab, der løfter vor del af Danmark ind i kreativitetens tidsalder. Jeg ser for mig, at samarbejdet mellem SDU, Trapholt, Koldinghus og vi udvikles til en smuk mosaik, hvor de enkelte enheder har stor autonomi, men samlet tilbyder sig som en ny og anderledes kultur- og uddannelsesinstitution, hvor kunst, vidensproduktion, formidling, uddannelse og erhvervssamarbejde går hånd i hånd. GLOBALE UDFORDRINGER Som det vil fremgå af denne årsberetning, har vi ved siden af den formelle uddannelsesstruktur oprettet en udviklingsafdeling, i første omgang centreret omkring

et laboratorium for bæredygtighed og et laboratorium for social inklusion. Vi ønsker nemlig at være en uddannelsesinstitution, hvor de studerende - ud over at blive rigtig dygtige designere – også lærer at adressere de store globale udfordringer, vi som klode og menneskehed står overfor. Design drejer sig om at skabe mening; om at gøre ting og processer meningsfulde og forståelige. Derfor er fremtidens designere også nødt til at forholde sig til temaer som bæredygtighed og Corporate Social Responsibility. Eller til f.eks. social eksklusion – altså det forhold, at en stor del af klodens befolkning har svært ved at se nytten af globaliseringen, fx fordi der ikke er plads til mennesker, som er syge, gamle eller bare ikke helt så effektive som gennemsnittet. Det er netop sådanne temaer, der er udgangspunktet for vore laboratorier. Her inviterer vi erhvervslivet og andre fra det omgivende samfund indenfor, så de sammen med vore studerende kan være med til at udvikle meningsfulde designbidrag i forhold til klimakrisen og andre påtrængende problemer. Sammen med bl.a. DONG Energy skal vi fx være med til at udvikle designforslag, som kan overbevise flest mulige mennesker om værdien af at køre i batteridrevne biler. Vi skal kort sagt finde ud af, hvordan vi får mere vedvarende energi over i transportsektoren. Vores ambition er at være med til at vise, at klimaløsninger som fx en Green Car kan blive løftestang for løsningen af den finansielle og økonomiske krise. Intet mindre! TAK FOR SAMARBEJDE – OG GALSKAB Tak til vore mange samarbejdspartnere, tak til de mange, som har meldt sig som mentorer for vore studerende og tusinde tak til alle medarbejdere for en formidabel indsats i 2008. Sidst, men ikke mindst: Tak til alle studerende for al galskaben, kreativiteten og for, at næsten alt kan lade sig gøre, når bare det står til Jer. I er med til at skabe noget helt særligt, en tone, en stemning, en DK:-mood, som man selv skal opleve for at forstå, hvad jeg taler om. – Det er en fornøjelse at gå på arbejde hver dag! elsebeth gerner nielsen rektor

16,6 PCT. FLERE ANSØGERE HAVDE

16,6

i alt blev optaget 97 studerende: 35 blev optaget på Grafisk Design og Illustration, 14 på Industrielt Design, 12 på Interaktive Medier og 36 på Mode og Tekstil.

ÅRETS HJEMMEOPGAVER De unge, der søgte ind på DK: i år, løste alle en hjemDK: SOM FØRSTEVALG I ÅR 522 søgte i år optagelse på Designskolen Kolding. Det meopgave om enten konflikter i samfundet eller koner en stigning på 3 pct. i forhold til sidste år. Lige godt flikter i design. Målet med hjemmeopgaven er at give halvdelen, 51 pct., havde vores skole som første- ansøgere mulighed for at vise, hvordan han/hun håndvalg, det er 16,6 pct. flere end året før. Stigningen var terer en designopgave. Det, der bedømmes, er ansøgerimeligt jævnt fordelt over skolens faglige institutter. rens talent og udviklingspotentiale som designer. Det daværende Institut for Mode og Tekstils stigning var den største med 28 pct., som enten havde prioriteret ”KONFLIKTER I SAMFUNDET” Designskolen Kolding højest eller højere end Danmarks Den ene opgave handlede om konflikter i et samfund. Udgangspunktet var de seneste brande, uroligheder Designskole. og aktioner i Danmark. Ansøgerne fik tekster og billeder om urolighederne fra forskellige kilder og skulle ud fra det udvikle et selvstændigt designforslag. - “Det kan være nye tiltag eller forbedringer af eksisterende forhold. Du skal formidle din idé visuelt og sprogligt. Vi ser gerne, at du anvender flere teknikker,” hed det. ”KONFLIKTER I DESIGN” Den anden opgave handlede om konflikter i et design, og de studerende skulle re-designe et selvvalgt design. Finde tøj, der sidder dårligt eller fremhæver det forkerte, finde grafik eller illustrationer, som modarbejder historien – og derefter vise, hvordan opgaven skulle have været løst. I alt 522 søgte ind, og af dem blev de 97 optaget og er nu i gang med uddannelsen.

30.0

FALD I LEDIGHEDEN Alle vore uddannelser oplever et fald i ledigheden fra 2006 til 2007. De største fald ses for Industrielt Design og for Mode: Dimittender fra Industrielt Design har oplevet et markant fald i ledighed på 12,4 procentpoint, fra 24,9 pct. i 2006 til 12,5 pct. i 2007, dimittender fra Mode et fald på 8,9 procentpoint, fra 15,3 pct. i 2006 til 6,4 pct. i 2007. Høj beskæftigelse kommer ikke af sig selv, og vi iværksætter løbende nye tiltag, der skal sikre, at vores studerende er rustede til at møde arbejdsmarkedets krav.

25.0

DESIGNDATING Designskolen Kolding lancerede i 2008 “Designdating” i samarbejde med Business Kolding. Alle afgængere fik mulighed for at indbyde en række virksomheder til et møde på Trapholt, hvor afgangsudstillingen blev præsenteret, og hvor den enkelte afgænger fik mulighed for at ”sælge sig selv”. OBLIGATORISK PRAKTIK DK’s beskæftigelsesundersøgelser har vist, at de studerende, som har været i praktik, kommer hurtigst i arbejde. Det har vi taget konsekvensen af og gjort praktik til en obligatorisk del af uddannelsen på 7. eller 8. semester.

IVÆRKSÆTTERI PÅ SKEMAET Alle studerende undervises i entreprenørskab og iværksætteri i et todelt forløb. Dette sker i samarbejde med IDEA, International Danish Entrepreneurship Academy i Kolding. COACHING Alle afgængere fra 2008 har været igennem et coachingforløb i forårssemestret, hvor de er blevet trænet i at skrive ansøgninger, udarbejde CV og i at ”sælge sig selv”. Nogle studerende har fået individuelt tilrettelagte forløb.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET På hovedparten af skolens undervisningsforløb er involveret private virksomheder, som stiller viden til rådighed, laver problemformulering, deltager i workshops, vejledning mv. Virksomhedssamarbejder har bl.a. til formål at give de studerende mulighed for i praksis at arbejde under vilkår og med problemstillinger, som findes i designfagets professionelle virkelighed. Et virksomhedssamarbejde kan med andre ord tilføre den studerendes CV tyngde, som efter endt uddannelse kan være medvirkende til at sikre en god faglig relevant beskæftigelse.

> MENTORORDNING Alle skolens 97 nystartede studerende fra 2008 har fået tilbudt en personlig mentor i erhvervslivet. Mentoren skal hjælpe den studerende med at få et relevant studiejob, finde praktikplads, hjælp til opgaveformulering osv. Målet er at få de studerende til at tænke i job fra første dag.

Designskolen Koldings gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger Figuren viser, at alle uddannelser under DK oplever et fald i ledigheden fra 2006 til 2007. De største fald ses for Industrielt Design og Mode: Dimittender fra Industrielt Design har oplevet et markant fald i ledighed på 12,4 procentpoint, fra 24,9 % i 2006 til 12,5 % i 2007. Dimittender fra Mode har ligeledes oplevet et markant fald i ledighed på 8,9 procentpoint, fra 15,3 % i 2006 til 6,4 % i 2007. Fra Kulturministeriets beskæftigelsesrapport, oktober 2008.

20.0

15.0

10.0

5.0

0.0

Industrielt Design 2007/ 2008

Illustration 2007/ 2008

Interaktive Medier 2007/ 2008

Keramik 2007/ 2008

Tekstil 2007/ 2008

Mode 2007/ 2008

Grafisk Design 2007/ 2008

GÆSTEUNDERVISERE FRA PROFESSIONEN Vi udbyder designuddannelse på højt niveau og lægger vægt på, at vores studerende modtager kvalificeret undervisning, der er på omdrejningshøjde med de nyeste udviklinger inden for professionen. Derfor benytter skolen sig af en lang række dygtige gæsteundervisere fra ind- og udland. Det gør det muligt for skolen hele tiden at være på forkant og giver samtidig vores studerende indsigt i, hvilke krav og forventninger, der stilles til dem efter endt uddannelse. ERHVERVSRETTET FORSKNING Designskolen etablerer forskningssamarbejde med det private erhvervsliv i form af erhvervs-ph.d.’ere og inden for områder som fx brugerdreven innovation. Ligeledes har private virksomheder købt viden/forskning af skolen. Designskolens forskningsaktiviteter er kendetegnet ved, at vi ønsker at blive klogere på designprocesser og på, hvad der virker i forhold til det omgivende samfund. DIALOG MED AFTAGERNE DK: er en selvejende institution og har en bestyrelse og et repræsentantskab med mange repræsentanter fra erhvervslivet. Skolen får således hele tiden input til udviklingen af sit curriculum og hjælp til at afsætte sine kandidater. Skolens repræsentantskab fungerer som aftagerpanel og har dermed en rådgivende rolle i forhold til uddannelsen. Medlemmerne har tilsammen erfaring og indsigt i skolens uddannelsesområde og de brancher, som de færdiguddannede kandidater kommer til at agere i.

MASTER I DESIGNLEDELSE DK: har etableret en masteruddannelse i designledelse i samarbejde med Syddansk Universitet. Uddannelsen blev lanceret i 2007. Målet er at stille kandidater til rådighed, som har indsigt i både markedsforhold, produktion og design og samtidig er i stand til at lede.

REGIONAL FORANKRING DK: har et tæt samarbejde med Vækstforum og Region Syddanmark, bl.a. om udvikling af velfærdsteknologi. Skolen arbejder kontinuerligt på at udbygge sine tætte samarbejdsflader med virksomheder i regionen, både OPFØLGNING EFTER AFGANG Alle kandidater fra 2008 er i september blevet ringet med henblik på praktik for de studerende og delop af skolens studievejleder, hvor de er blevet spurgt, tagelse i konkrete udviklingssamarbejder. om de er i arbejde og hvis ikke, hvad baggrunden er. Alle, som ikke er i arbejde, bliver tilbudt hjælp, fx FORMIDLING med at finde en mentor eller få yderligere støtte fra DK: arbejder aktivt på at skærpe det omgivende samskolens coach. Institutterne involveres ligeledes i funds viden om og interesse i design. Skolen deltager arbejdet. Kandidaterne bliver endvidere indbudt til i udstillinger, modeshows, udgiver publikationer mv. og arrangementer på skolen, hvor der bliver mulighed er på denne måde i løbende dialog med såvel aftagere som den brede offentlighed. for at udveksle erfaringer.

jan hjortshøj. direktør, janhj management consulting.” Jeg tror meget på mentorskaber. Det er en god måde at slå bro mellem mine erfaringer fra erhvervslivet og de studerende på skolen, som jeg helt sikkert også kan lære noget af. Det er dem, der via deres kreativitet i fremtiden skal være med til at sikre, at danske produkter og serviceydelser differentierer sig i forhold til den globale konkurrence. De vil komme til at spille en stor rolle for Danmarks fremtidige økonomi. Derfor er det vigtigt for mig at have forbindelser til de studerende, og det får jeg via mentorordningen.“ FAKTA En mentor er en faglig samtalepartner, der kan lytte, spørge og fortælle. En god mentor er villig til at lægge egne erfaringer ind i forholdet, men kan samtidig lægge de overordnede faglige briller væk. Menteen´s behov afgør mentorens hjælp. Mentorens rolle er at være støttende, men samtidig skal mentor også udfordre menteen til at tænke ud af boksen. Mentor skal også kunne coache, vejlede, anbefale og ikke mindst udvide menteen´s netværk.

MEN TO R 16

MENTORER SKAL FÅ DE STUDERENDE TIL AT TÆNKE I JOB FRA FØRSTE DAG Alle de studerende, der startede på DK: i sommer, har fået tilbudt deres egen personlige mentor. Formålet er at give dem mulighed for at få sparring på deres erhvervsplaner og hjælpe dem med at danne nye netværk og tænke i job og karriere helt fra starten af deres uddannelse. På denne måde ønsker skolen at hjælpe til med at ruste og kvalificere dem til mødet med fremtidens arbejdsmarked og skabe en bro mellem uddannelsen på skolen og det arbejdsliv, de skal virke i efter endt uddannelse. Mentorerne er rekrutteret bredt i det danske erhvervsliv og tæller alt fra topchefer og direktører til ildsjæle med egen enmandsvirksomhed. Selv om intentionen oprindelig er, at den erfarne mentor primært skal fremme læringen hos den mindre erfarne mentee, viser det sig som regel, at også den erfarne lærer noget i dialogen med den mindre erfarne, der med sine spørgsmål fremmer refleksion og dermed læring hos mentor. De får en indgangsvinkel til det kreative laboratorium, som skolen er, og de vil i kontakten med de studerende få input til glæde og inspiration i deres daglige virke.

En mentee er en person, der har lyst til at have en faglig samtalepartner, der kan lytte, spørge og fortælle. Som mentee skal man være i stand til at sætte sig mål, være åben, sætte en dagsorden, være lyttende, kritisk og aktivt opsøgende.

bag i årsberetningen finder du en liste over skolens mentorer.

En masse flotte og inspirerende notesbøger var det helt konkrete resultat af 3 dages kreativ tour de force, da DK: i oktober og november måned åbnede dørene for folkeskoleog gymnasieelever.

ÅBENT HUS I FESTKLÆDT SKOLE Vanen tro var der stor interesse, da Designskolen Kolding i februar holdt åbent hus for kommende studerende og andre interesserede. Ganske som tidligere kom folk fra nær og fjern, som boltrede sig på den festklædte skole og lod sig inspirere af de mange udstillinger med de studerendes arbejder. Herudover var der rig lejlighed til at tale med studerende og lærere om skolen, undervisningen, studielivet og ikke mindst om, hvordan man slipper igennem nåleøjet og bliver optaget.

GYMNASIEELEVER, FOLKESKOLELEVER OG Samme popularitet nyder skolen hos landets folkeskoleelever, hvor presset for at komme i praktik på ELEVER FRA HØJER DESIGNEFTERSKOLE skolen de senere år har været så stort, at vi sidste I PRAKTIK PÅ DK: I ÅR ”Gå på opdagelse i skolen og lad dig inspirere af alt, år tog konsekvensen og lancerede en uges praktik hvad du ser og oplever. Tegn, fold og klip din egen for folkeskoleelever. Også dette års 25 pladser blev notesbog med inspiration i de fagretninger, du er in- lynhurtigt besat, og ligesom hos gymnasieeleverne teresseret i.” var begejstringen blandt deltagerne stor. Sådan lød den kreative og designmetodiske opgave, I uge 47 åbnede skolen dørene for årets sidste brobygda DK: i oktober bød velkommen til 50 gymnasieelev- ningsarrangement. Denne gang var det 25 elever fra er, der havde valgt at tilbringe deres brobygningsfor- Højer Designefterskole, der havde fået skræddersyet løb på Designskolen Kolding. Brobygning er et vej- deres helt eget forløb. lednings- og undervisningstilbud på tre dage, hvor studerende fra ungdomsuddannelserne får indblik i ”Der er ingen tvivl om, at vi gennem vores brobygen bestemt videregående uddannelse og mulighed nings- og praktikforløb dækker et stort behov blandt for at snuse til undervisningsformer og studiemiljø. gymnasie- og folkeskoleeleverne. Praktikken giver de Og der er rift om de 50 pladser, der årligt udbydes. unge en unik mulighed for at få indblik i et kunstnerisk og eksperimenterende uddannelsesmiljø, hvor et stort fagligt engagement og drive er en forudsætning. For os er det en oplagt mulighed for at gøre dem, der allerede er interesserede, endnu mere interesserede. Og forhåbentlig også mere forberedte på, hvad der venter dem.” studiekoordinator morten cramer. FAKTA Praktikforløbet byder på bl.a. præsentation af Designskolen Kolding, information om optagelseskrav- og prøve samt udførelse af en konkret designopgave under vejledning. Herudover introduceres praktikanterne til skolens forskellige designlinjer og modtager undervisning af såvel lærere som studerende på skolen.

10 BUD OM DESIGNKOMPETENCE En flok engagerede designere og fødevareproducenter udviklede 10 bud om, hvad designkompetence kan løfte, da de deltog i seminaret ”Branding i den danske fødevarebranche – Er vi gode nok?” Seminaret 28. oktober på Designskolen satte fokus på, hvordan design kan bidrage til udvikling, differentiering, stærkere branding og vækst, og deltagernes 10 bud lyder: 1/Design er et redskab, som skaber og synliggør værdier 2/Gennem inddragelse af brugeren kan design styrke dialogen med målgruppen og dermed øge træfsikkerheden 3/Design kan skabe oplevelser og dermed differentiering 4/Strategisk design kan samle produktudvikling og markedsføring 5/Design skaber nye markeder, også globalt 5/Design skaber positive og langsigtede resultater for hele organisationen 7/Sammenhæng mellem design og indhold – produkt og emballage følges ad – produktet skal være tro mod brandet 8/Design fastholder, forstærker og udvider de gode værdier, der er i forvejen så som etik, kvalitet, identitet, historie 9/Vælg én vej og gå den 100 % - lev dit brand 10/360 graders branding – få hele organisationen med og gør medarbejderne stolte. Seminaret blev arrangeret af Landbrugsraadet, DI Fødevarer, Dansk Design Center og Designskolen Kolding. “For mig som moderator for fødevarekonferencen var det en udelt fornøjelse at være på besøg hos Designskolen i Kolding. Alt praktisk klappede, og folk var hjælpsomme. Først og fremmest var de studerende optagede af deres egne projekter, så vi kunne bevæge os rundt som fluer på væggen og kigge forundrede på såvel tegnebræt som slagbænk. Der var stoflighed og lyde overalt. Og så var maden tro mod dagens tema, smuk og velsmagende. Godt det samme, når konferencens tema er branding af fremtidens kvalitetsfødevarer.” verner kristiansen, verner kristiansen kommunikation

0 23

sundhedsrobotik og design: Blodtagningsrobotter /design af velfærdsteknologi til fremtidens sygehuse. Hvad vil du sige til, hvis det var en robot og ikke et menneske, der skulle tage din blodprøve?

RO BO T 24

SUNDHEDSROBOTIK OG DESIGN - Hvad vil du sige til, hvis det var en robot og ikke et menneske, der skulle tage din blodprøve? Det spørgsmål blev en gruppe studerende fra Industrielt Design og Interaktive Medier stillet, da de i tæt samarbejde med personalet på Vejle Sygehus og robotnetværket Robocluster fik til opgave at udvikle en blodtagningsrobot. Blodtagningsrobotten er det første af en række samarbejder omkring sundhedsrobotik og design, som DK: i nærmeste fremtid forventer at indlede med Robocluster, Region Syddanmark og aktører inden for den danske sygehussektor.

BRUGERFORSTÅELSE Denne brugerforståelse tilegnede de designstuderende sig takket være nogle af de researchmetoder, som underviser ved Designskolen Kolding Barnabas Wetton har udviklet over en årrække. For eksempel skulle de designstuderende selv lære at tage en blodprøve for herigennem at få erfaring med og indsigt i de følelser, som patienter gennemlever før, under og efter en blodprøve. Hvordan føles det at blive stukket med en nål? At se blod? Osv. Resultatet af de mange brugerundersøgelser kan man se blive omsat i en række spændende designløsninger, som alle har det tilfælles, at de netop lader patientens følelsesmæssige reaktioner spille en fremtrædende rolle i konceptudvikling og formgivning. >

PROBLEMLØSENDE DESIGN TIL FREMTIDEN Der tages årligt ca. 10 millioner blodprøver i det danske sundhedsvæsen, og antallet stiger støt år for år, hvilket medfører flaskehalsproblemer og forringelse af serviceniveauet til gene for både patienter og personale. Disse problemer forventes i fremtiden kun at blive større, idet sygehussektoren som så mange andre sektorer inden for velfærdsområdet har svært ved at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. En blodtagningsrobot kan i høj grad være med til at løse dette akutte velfærdsproblem. Men det er noget af en udfordring at designe en robot til blodprøvetagning. Blodprøvetagning opleves af mange som en utryg situation, og den følelse svækkes bestemt ikke, når man vælger at lade en robot erstatte den tætte menneskelige kontakt. Vi kan nok forestille os robotter hjælpe til ved samlebåndet i bilindustrien eller under NASAs rum-ekspeditioner, men ikke som sygeplejerskens og laborantens afløser. At få patienter og personale til at føle sig trygge ved anvendelsen af robotter i sygehussektoren kræver en nuanceret og indlevet brugerforståelse.

FØLSOMME ROBOTTER Den følsomme blodtagningsrobot kan være designet på en måde, så den giver patienten noget, der kan minde om en intim menneskelig omfavnelse. Patienten kan tage plads i en interaktiv stol, hvor han eller hun placerer sin arm i et blødt og organisk formet armlæn. I stedet for den normale følelse af at mærke en gummislange stramme om armen, suger et vakuum blidt armen fast, så stolens indbyggede robotteknologi nu bliver i stand til at identificere patientens blodårer. Når blodprøven er taget, bliver et prøveglas ført via et transportsystem til ambulatoriet for at blive nærmere analyseret. FORSKNING I ROBOTDESIGN OG VELFÆRDSTEKNOLOGI DK: ønsker at bidrage med viden og designfaglighed inden for robotdesign og velfærdsteknologier. Det gør vi bl.a. gennem vores forskning på området. I efteråret kunne ph.d.-studerende Thomas Markussen således præsentere resultater af sin forskning i blodtagningsrobotter på Design & Emotion konferencen i Hong Kong. Ved hjælp af modeller, hentet fra kognitiv psykologi, belyser Thomas Markussen i sin artikel, hvordan emotionelle designstrategier kan være med til at ændre folks adfærdsvaner og oplevelse af robotter. Dette arbejde er en del af et mere omfattende ph.d.-projekt, som har til formål at undersøge brugeres oplevelser og interaktion med nye IT-baserede produkter. PROTOTYPE PÅ VEJ På Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet under Syddansk Universitet arbejder man videre med en af designløsningerne fra Designskolen Kolding. Her har ph.d.-studerende Thiusius Rajeeth Savarimuthu udviklet hardware og software, så blodtagningsrobotten er i stand til at “se” og identificere blodårerne i patienternes arme. Udover Thiusius Rajeeth Savarimuthu er det ph.d., M.Sc.Eng Anders Stengaard Sørensen, der varetager videreudviklingen af blodtagningsrobotten på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Thiusius Rajeeth Savarimuthu Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU. >

dorthe kusk, afdelingschef for vækstforum, region syddanmark. ”Vi har store forventninger til designlaboratorierne, til modezonen, ja til alt, hvad der sker på skolen. For mig er det klart, at skal vi have udvikling, må uddannelserne, virksomhederne og vi i det offentlige gå sammen, som vi gør i Vækstforum.“

LABO RATO RIE R

LABORATORIER FOR DESIGN OG BÆREDYGTIGHED SAMT FOR SOCIAL INKLUSION Der er i efteråret 2008 planlagt to laboratorier: Laboratorium for design og bæredygtighed samt Laboratorium for social inklusion, der har fokus på sygehus/velfærdsteknologi. I foråret 2008 blev der søgt midler til etableringen af Laboratoriet for design og bæredygtighed, som rulles ud som et udviklings- og pilotprojekt med start 1. januar 2009. Laboratoriet er støttet med midler fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling gennem Vækstforum/Region Syddanmark. > NYE LABORATORIER SKAL OPSAMLE, UDVIKLE OG UDBREDE SKOLENS KOMPETENCER I 2009 introducerer DK: en række laboratorier, hvor studerende, lærere og øvrige ansatte kan slippe kreativiteten løs og afprøve idéer og teknikker i et tværfagligt forum. Med laboratorierne ønsker skolen at opsamle, udvikle og udbrede de mange kompetencer, som i dag først og fremmest kommer de studerende til gode, til det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Målet er at styrke såvel Region Syddanmarks som hele landets konkurrenceevne. Med laboratorierne introduceres en ny platform for samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner og relevante virksomheder, der vil blive inviteret til at deltage i laboratoriearbejdet. Laboratorierne skal være rum, der tillader skolen at arbejde mere visionært, mere modigt og med andre samarbejdspartnere, end der normalt er mulighed for på en uddannelse, hvis primære mål er de studerendes faglige kvalificering. De enkelte laboratorier vil forløbe som projekter over tre-fire år, og de vil blive skabt omkring forskellige aktuelle temaer. Arbejdet i laboratorierne vil bl.a. bestå af designfaglige udviklingsprojekter, samarbejdsprojekter med erhvervslivet samt planlægning af seminarer og konferencer.

I laboratoriet skal der blandt andet arbejdes med bæredygtig mode, herunder hvordan bæredygtige principper kan implementeres i hele produktionsapparatet fra bomuldsmarker til butik. Derfor var DK: sammen med Danish Fashion Institute, Trapholt og tekstilvirksomheden Eurotex Apparel også medarrangør på Sustainable Fashion Seminar, der blev holdt på Trapholt i december. Seminaret handlede om, hvordan man kommer videre fra den almene accept af bæredygtighed som en nødvendighed for fremtidens mode til rent faktisk at implementere den i både design, produktion og markedsføring på en økonomisk rentabel måde. Som pilotprojekt for laboratorie-tankegangen er Laboratoriet for design og bæredygtighed også et udviklingsprojekt, der skal afprøve og udvikle metoder og samarbejdsformer til de efterfølgende laboratorier. UDVIKLINGSCHEF Med etableringen af de nye laboratorier er der oprettet en ny stilling som udviklingschef. Denne skal blandt andet søge midler til laboratorierne og udvikle samarbejdet med virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner. Derudover deltager udviklingschefen i etableringen af øvrige projekter og udvikling af skolens samarbejdsrelationer generelt.

”Vores region er præget af erhverv med lav produktivitet, og skal vi have en større indtjening, skal virksomhederne tænke design ind i deres produkter og processer. Virksomhederne er interesserede, Vækstforum satser på det, og Designskolen Kolding er en god samarbejdspartner. Skolen er meget aktiv i forhold til erhvervslivet, den er god til at skabe begejstring, og under Vækstforums store konference på skolen i oktober viste de os virkelig, hvad de mener, når de taler om oplevelser.” dorthe kusk, afdelingschef for vækstforum region syddanmark

ike rust, censor, royal college of art, london: “All of your students have a strong method and process through which they develop their work. This obviously provides structure and a sense of security within what, especially for the less confident designers can be a very chaotic world. It also enables the more able designers to explore unusual ways of approaching and evaluating their work and insomuch allows them to expand beyond their own expectations. This is the true nature of academia.” TEKSTIL I Tekstilfaget udvikles tekstile materialer, metoder og teknikker. Der arbejdes både med tekstiler til mode og med tekstiler til rumlige sammenhænge. For begge gælder en høj faglig viden om materialer, taktilitet og mulige teknologier i designløsningen. Tekstilfaget arbejder med oplevelsen og sanseligheden i det direkte møde imellem en bruger og en overflade eller et produkt.

PRO DU KT 34

INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN SPÆNDVIDDE GIVER DRIVKRAFTEN Institut for Produktdesign blev etableret i foråret 2008 som en del af skolens nye samlede strategi og ændrede organisation. I det nye institut indgår fagene Mode, Tekstil og Industrielt Design. Fællesnævneren for de tre er at materialisere design i konkrete produkter. Der er stor spædvidde i de tre fags arbejdsmetoder, -teknikker og værdier. Fagene beriger hinanden, og samtidig er der i fagene en spændvidde, der giver den drivkraft, der skal være med til at udvikle Institut for Produktdesign til fremtiden. Et meget væsentligt element for Institut for Produktdesign er, at den studerende får en stærk faglig forankring i sit eget fag. At den studerende præcis ved, hvad faget går ud på, mestrer teknikker og metoder samt får et klart defineret udtryk i forhold til fagets discipliner. Vi drømmer ikke om at ensrette fagene, men om at tydeliggøre dem i forhold til hinanden. MODE Faget Mode handler først og fremmest om at udvikle beklædningsgenstande til vores samtid. Man udvikler, giver form og materialiserer kollektioner og produkter, som indgår i mange forskellige sammenhænge. Mode forholder sig til de signaler, vi sender som mennesker, hvilken identitet vi afspejler, og hvad det er for en samfundsmæssig og kulturel sammenhæng, vi indgår i.

INDUSTRIELT DESIGN Industrielt Design arbejder med at udvikle objekter og produkter til en konkret funktion, service eller oplevelse. I Industrielt Design er der især fokus på udformning af designløsninger, der sammentænker funktion, form og produktionsapparat til en samlet designløsning. Industrielt Design har samtidig brugeren i centrum. SKAL GØRE FORSKEL I SAMFUNDET UDEN FOR SKOLEN Fællesnævneren for instituttets tre fag er, at der på et højt fagligt niveau udvikles produkter eller løsninger, der i form og udtryk kommunikerer. Og de produkter, der materialiseres på Institut for Produktdesign, skal ud og gøre en forskel i samfundet uden for skolen. Det kan både være en forskel på det funktionelle, æstetiske, politiske og identitetsmæssige plan. Bag alle designløsninger ligger et utal af valg, som træffes på baggrund af helt konkret designfaglig viden, som den studerende præsenteres for på skolen. Der ud over træffes der valg på baggrund af den studerendes subjektive kunstneriske udtryk. Det er de mange bevidste faglige og kunstneriske valg, vi først og fremmest udvikler, udfordrer og forfiner på Institut for Produktdesign.

MODE SVÆRT AT FÅ ARMENE NED I ÅR 2008 blev året, hvor studerende fra Designskolen Kolding vandt Den Gyldne Pelsnål, en første- og en andenpris ved Designers Nest, fik masser af ros for deres modeshow i Rådhushallen i København og vandt “Award by Vitra Belgien” ved Interieur 08 Design i Belgien. Fuldstændig overvældende og meget glædeligt for både de talentfulde studerende og deres skole. Det særlige ved faget Mode på Designskolen Kolding er, at vi tager udgangspunkt i individuel og original research, både hvad angår form og materiale. Derved skabes der en ro omkring hver enkelt projekts vej igennem sin tilblivelse. Det er essentielt for at kunne give sine tanker, refleksioner og intuition et rum og udtryk i den konstante slipstrøm af trends, som Mode også er. Vores fornemste opgave er at hjælpe hver enkelt studerende med at finde sin egen stemme og signatur og blive ypperlige i deres individuelle udsagn, samtidig med at de udfordrer stemmens spændvidde. De studerende lærer meget indgående, hvad materialer og form kan, både i forhold til identitet og funktion, og dette udmønter sig bl.a. i en stærk bevidsthed om forskellen på egentlig design og på styling. Igennem årene har vi opbygget et tæt samarbejde med tekstilfaget, som gør, at begge fag er blevet skærpet og befrugtet af hinanden. Helt konkret har det øget opmærksomheden om tekstilernes betydning for Mode. Researchmetoderne, eksperimentet og materialebevidstheden er særlige kompetencer, som giver faget Mode det faglige fundament, hvorfra form, identitet og funktion folder sig ud.

”For et kunst- og designmuseum er det en klar gevinst, at der lig-

ger en designuddannelse i byen. Placeringen og det tætte samarbejde er med til, at vi som museum har fingeren på pulsen. Vi får mulighed for at kende - og ofte vise - de seneste generationers frembringelser inden for design og kunsthåndværk. Desuden agerer vi platform for Designskolens årlige afgangsudstilling til stor gavn for begge parter, ligesom vi er fælles om Biennalen for design og kunsthåndværk. I det hele taget er vores samarbejde præget af det samme mål, nemlig at styrke Koldings designprofil.” britta tøndborg, direktør, kunstmuseet trapholt

“It was a small MA fashion year for you, but however very diverse in style. This remains the greatest overall strength of your course. There is always the element of creative challenge in Kolding, which I believe is important for you to uphold and maintain as your signature. And in this way seek to engage collaboration with industry in a way that encourages them to recognise this creative approach as an opportunity for growth and to expand into new commercial areas rather than merely a challenge.” ike rust, censor, royal college of art, london >

sarah skarum. ”Brugbart? Ikke det fjerneste? Flot? I den grad. Det kan tids nok blive kommercielt, i går var det bare talentfuldt og interessant.” i artikel i Berlingske Tidende efter modeshowet på Københavns Rådhus.

MODESHOW I RÅDHUSHALLEN I KØBENHAVN - Smukke silhuetter, smukke farver, smukke cuts, sagde de ca. 800, der overværede Designskolens modeshow i Rådhushallen i København i forbindelse med årets modemesse. - Det sprænger rammerne for, hvordan vi ellers tænker mode, sagde direktøren for Danish Fashion Institute, Eva Kruse. - Den opvisning burde også vises på Louisiana, det er jo kunst, sagde en af journalisterne. - Showet er anderledes end de andre shows, jeg har set. Det ser fantastisk ud gennem kameraet, sagde en af de ca. 20 fotografer, der var på hårdt arbejde, mens modellerne viste de 22 designeres tøj. Designerne var dels afgængere, dels studerende på 3. og 4. årgang, >

DEN GYLDNE PELSNÅL DESIGNERS NEST I forårets ”Designers Nest” blev Nicolas Nybroe nr. ”Anna Melanders leg med lys og mørke og det fanto, i sensommerens udgave vandt Maria Louise Suhr. tasifulde, næsten spirituelle, kom til udtryk i tre spændende designs, hvoraf én i særdeleshed tog Nicholas Nybroes kollektion var kinesisk inspireret. vejret fra aftenens forsamlede: Puppen. Innovativt Der var skruet godt op for farverne med stor detalje- og yderst fantasifuldt pels-design fra Anna Melander.” Sådan skrev Eurowomen om Anna Melanders design, rigdom, der også sikrede stof til smilebåndet. da hun havde vundet ”Den gyldne Pelsnål.” Maria Louise Suhr vandt for sin afgangskollektion med Også Textil- og Beklædningsindustriens magasin badetøj, sko og tasker. Dommerne gav hende prisen, Textile var begejstret: ”Anna Melander viste tre kreafordi hun dels havde præsteret meget flot skrædder- tioner i henholdsvis mink, swakara og finnracoon. arbejde, dels havde udnyttet samme koncept med Sidstnævnte var en hvid drømmende brud, en tern og striber begavet i hele kollektionen. Sejren var uskyldig, let og eventyragtige kugle.” overbevisende og for første gang enstemmig i den tid, Foruden Anna Melander var også Mette Marie Krarup Bertelsen, der er studerede på 4. år, udvalgt til at konkurrencen har været afviklet. Udover æren fik Maria Louise en check på 50.000 kr., deltage i konkurrencen. som gav hende basis for at realisere drømmen om at Designskolen Koldings studerende har tidligere vist deres talent ved konkurrencen. Sidste år vandt Hans blive selvstændig i House of Design i Kolding. Christian Madsen, der er uddannet på Designskolen Kolding og på Royal College of Art i London, i 2005 FAKTA Designers Nest er en del af den københavnske mode- vandt Fredrik Thrane og i 2003 Anne Ventzel. uge. Formålet er at give danske og nordiske stude- Bag konkurrencen står Dansk Pelsgrossistforening og rende og nyuddannede mulighed for at vise deres Kopenhagen Fur, som hvert år inviterer en håndfuld talent i et professionelt og internationalt mode- og lovende unge designere til at deltage. I år deltog fire. designforum. Deltagerne kommer fra syv skoler. Det er foruden Designskolen Kolding også Danmarks AWARD BY VITRA BELGIEN Designskole i København, TEKO, Herning, samt de- Christel Thue Høgsted, der er studerende på 5. år, signskoler fra Stockholm, Borås, Helsingfors og vandt den internationale designpris ”Award by Vitra Reykjavik. - Fra hver skole deltager fem, der er ud- Belgien” ved Interieur 08 Design Competition i Kortrijk i Belgien for sin utraditionelle dyne, Rokken, med valgt af skolerne. hovedpuder, som kan drejes og foldes ned efter behov, og fire åbninger, der gør den fleksibel og tilpasser sig individuelle sovebehov. Den prestigefyldte designpris fra Vitra er en af flere designpriser, som hvert andet år uddeles ved Interieur Design Competition i Kortrijk i Belgien til talentfulde designere fra hele Europa. I år deltog 286 designere fra 33 lande. Christel Thue Høgsted vandt en uges ophold på Summer Workshop 09, der er organiseret af Vitra Design Museum i samarbejde med Centre Georges Pompidou i Paris.

Maria Louise Suhr vandt Designers Nest med sin afgangskollektion med badetøj, sko og tasker. Nicholas Nybroe blev nummer to i Designers Nest med en farverig kollektion.

Anna Melander blev vinder af Den Gyldne Pelsnål 2008 – og hun ses her omgivet af vinderdesignet

Projekterne udforsker og udfordrer gængse arbejdsTEKSTIL gange, magtforhold, den gode smag, bæredygtighed. TEORIEN GIVER BASIS FOR EN MEGET Uanset hvilken problemstilling, der er i fokus, er det HØJ KVALITET I DEN PRAKTISKE DEL I år havde Tekstil otte dimittender, tre på den gamle mennesket, der er i centrum. Det at få modtageren til og fem på den nye bekendtgørelse. Det var meget at reflektere, opleve og måske erfare på en ny måde spændende for os at få dimittenderne på den nye – i hvert fald insisterer de studerende på stillingtagen. bekendtgørelse bedømt, fordi de har haft meget mere Der var i projekterne en virtuos og eksperimenteteori end tidligere studerende. Censorerne var de rende tilgang til materialer, hvor højteknologiske teksærdeles kompetente Mette Mikkelsen fra Gabriel nikker og materialer mødte super lowtech og alligeog Ike Rust fra Royal College of Art i London. Inden vel fremstod som helheder. eksamen startede, stod Mette Mikkelsen med bunken I flere af projekterne var der samarbejde med industri af teoretiske opgaver på armen og et alvorligt blik i og andre faggrupper, hvor mange bække var blevet øjnene og sagde: “Jeg er meget spændt på, hvordan til den store å, fordi de studerende i kraft af et højt det her har påvirket den praktiske del af projekterne. fagligt niveau har været kompetente sparringspartHvor meget der mangler, når de har brugt al den tid nere med det store overblik. på det skriftlige ...” AFMYSTIFICERER FOR DE STUDERENDE VEJEN FREM Det er ikke alle studerende, der har set lyset, som vi i To dage senere, da eksamen var slut, kunne vi kon- lærergruppen. Derfor er vi nu meget optaget af at få kludere, at virkeligheden var stik modsat Mette den teoretiske del afmystificeret for de studerende, Mikkelsens forventninger. Projekterne er de bedste så den ikke for nogen kommer til at fremstå fremmed, længe, ikke nødvendigvis fordi dette års dimittender tung og uklar i relevans, men at det bliver mere er dygtigere end de foregående års, men fordi den tydeligt, den er et redskab, der sætter dem i stand teoretiske del har sat dem i stand til at reflektere langt til at diskutere med sig selv og deres genstandsfelt. > dybere og mere abstrakt end tidligere, og det har afspejlet sig i den præcision, vi så i projekterne. Det er tydeligt for os, at det her er vejen frem! Projekterne med en teoretisk opgave var langt mere omfattende i volumen end projekterne uden. Det virker, som om de studerende, der har beskrevet opgaven, er langt mere præcise, når de arbejder med den praktiske del. De kender deres undersøgelsesfelt indgående, og deres undersøgelser i materiale og kontekst når tilsyneladende en langt større dybde og præcision.

FIK TEKNISK LANDSFORBUNDS TALENTPRIS FOR EN ANDERLEDES SENGESTUE Sengestuer behøver ikke være triste. Det beviste Kerstin Bro Egelund med sit bachelor-/4. års- projekt, en sengestue, der gav følelsen af at stå i en bøgeskov en forårsdag. Stuen blev indrettet på Kolding Sygehus og vakte begejstring, men praktiske problemer gjorde, at Kerstins gardiner måtte ned igen. Men både patienter, personale og sygehusledelse var glade for stuen, og Kerstin håber engang at få mulighed for at skabe forandringer på en hel afdeling. Teknisk Landsforbund var så begejstret, at de tildelte Kerstin årets talentpris for projektet. Grundideen er at bringe en skovstemning indenfor. Illusionen skabes ved hjælp af det naturlige lysindfald og lamper, der projicerer bøgeblade overalt i stuen. Projektet blev sponseret af Kvadrat samt Martin professionel A/S, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt Oticon Fonden. Før og efter-billederne taler deres tydelige sprog. > CUT-UP! – ET AFGANGSPROJEKT Konceptuelt interiør der forbinder produktet med brugeren gennem en historie. Møblerne er skulpturelle objekter, der spiller på forventningsbruddet mellem genkendelighed og fremmedgørelse. Møblernes indbyggede brugsfunktion træder i baggrunden og er kun potentiel. Det “craftede” udtryk danner modpol til en verden, som i stigende grad er virtuel, men mennesker har stadigvæk brug for håndgribelige produkter, hvor man tydeligt fornemmer hænderne bag. Det var det, Signe Fink Nørgaard viste i sin afgangsopgave CUT-UP, der tog udgangspunkt i det minimalistiske rum, som over en lang årrække har dikteret ”den gode smag” i forhold til boligen.

FAKTA Tekstil uddanner fagligt velfunderede samarbejdspartnere, der er i stand til at indgå i teamwork, der rækker ud over fagets egne grænser - eksempelvis til industrien, arkitekter, modebranchen og andre, som arbejder med aktive og visuelle fortællinger. Derfor skal de studerende være i stand til at afspejle deres samtid og dens kompleksitet. Uden en forståelse for tidens paradokser er det ikke muligt at formidle relevant og aktuelt stof. Det sikres ved at vælge studerende, der er på vej og viser en klar holdning til deres omverden. Og det styrkes ved at komme ind på en afdeling med en bred skare af gæstelærere, der mestrer deres metier. Fagområdet inddrager et etisk aspekt både i forhold til de fortællinger, der bliver skabt, og det store ansvar for ressourcerne, der følger med at designe til industriel produktion. STRIK – ET NYT SATSNINGSOMRÅDE FOR DK: Strik er de trøjer, der er det mest formildende ved vinteren. Strik er skulpturer, det er møbelstoffer, det er et oplagt designområde for alle, der er interesseret i at arbejde med både fladen og formen. Strik er et af DK:’s store satsningsområder i de kommende år. Vores ambition er at nå dertil, at tænker man design og strik, tænker man Kolding. Derfor har vi fået udarbejdet landets første strikkekompendium - og derfor har vi arrangeret udstillingen DK:KNIT. Det er også derfor, vi som gæsteunderviser bl.a. har den engelske strikkeguru Donna Wilson, der var her i vinter og strikkede et akvarium med de studerende. Et akvarium, der blev det helt store tilløbsstykke for alle Koldingegnens børnehaver. Udstillerne på ”DK:KNIT - Strik som kunst, tøj og i boligindretning” er enten studerende eller afgængere fra skolen, og udstillingen taler sit tydelige sprog om skolens tætte kontakt til meget inspirerende strikmiljøer.

Maria Kirk Mikkelsens strikkede og fabulerende puf - Pink and powder, puf and pillow - vakte begejstring på udstillingen. Her er puf og designer Maria Kirk i selskab med fra højre kulturminister Carina Christensen, der åbnede udstillingen, rektor Elsebeth Gerner Nielsen, afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriet, og udstillingens kurator Helene Jensen. Det er Maria i den blå kjole.

Signe Emdal: Face/strikket udsmykningsbane

Dorthe Merete Lykke Jensen har strikket, inspireret af aktiefaldet 21. januar 2008 <

INDUSTRIELT DESIGN SKAL TAGE DERES ANSVAR ALVORLIGT De studerende, vi sender ud i erhvervslivet, er dem, der skal præge udviklingen i fremtiden, så vi vægter højt, at de forstår at tage deres ansvar alvorligt. Derfor lægger vi stor vægt på bæredygtighed i vores undervisning. Det sås tydeligt i årets afgangsprojekter med bl.a. en urne, der nedbrydes og går i ét med naturen, med en bolig i enkle materialer, der kan stilles op lige der, hvor man vil bo lige nu, og et langtidsholdbart procesbord af genbrugsmaterialer, der formidler en bæredygtig arbejdsproces. På Industrielt Design arbejder de studerende med de klassiske dyder som skitsering, markertegning, 3-D programmering og modelbygning. Men de beskæftiger sig i stigende grad også med overordnede koncepter for brugernes fremtid og de immaterielle værdier, produkterne bærer med sig. Derfor er brugerobservation og kortlægning af brugernes handlingsmønstre et kerneområde for faget, der i øvrigt er kendetegnet ved en meget stor vægt på bæredygtighed. KLASSISK STOFSAKS I NYT FORMSPROG Fagområdet sagde efter sommerferien velkommen til Mode og Tekstil i et nyt Institut for Produktdesign og fejrede den nye familie ved at re-designe den klassiske stofsaks i nyt formsprog. De studerende viste stor interesse for at være innovative, både hvad angår materialevalg og funktionalitet. Under arbejdet opøvedes deres evner til at udvikle en form på en given funktion, tænke ergonomi i produktdesign samt forberede produktionsgrundlag for en fiktiv producent. ECO SCOOTER Med disse værktøjer i hus var holdet klar til sit store seks ugers formprojekt, Eco Scooter, der viser, at det kan være attraktivt og moderne at køre på noget så fornuftigt som et miljørigtigt elkøretøj, selvom man er teenager og vild med brølende totaktsosende benzinmotorer. Hvem kan bedre sætte sig ind i de unges smag, end de unge selv? De flotte 1:2,5 modeller udstilles i vinteren 2008/2009 blandt andet på Ærø i samarbejde med Energitjenesten, hvor de skaber blikfang for et fælles budskab: Spar på strømmen og skån miljøet.

Pia Galschiøt`s afgangsprojekt, en nedbrydelig urne, vandt Teknisk Landsforbunds idepris 2008 >

ENERGIRIGTIGE ARMATURER 2008 bød også på et projekt om udvikling af energirigtige armaturer, hvor lyskilderne enten kunne være energi-sparerpærer eller lysdioder. Energisparepærerne med deres E 27 standard fatninger bød på mere traditionelle formgivningsmuligheder, som grundlæggende bygger videre på Edisons traditioner. De, der havde valgt lysdioder, fik derimod prøvet at skabe helt nye armaturdesigns med de muligheder og udfordringer, det giver at bruge indtil flere lyskilder i det samme armatur. En del af armaturerne har allerede været vist i forbindelse med en miljøkonference i Fredericias gamle rådhushal og i otte miljøbevidste Kolding-butikker. Afleveringen af lamperne til butikkerne blev også en opvisning i bæredygtighed: De blev kørt rundt på en trehjulet elscooter. NEDBRYDELIG URNE VANDT TEKNISK LANDSFORBUNDS IDÉPRIS Et af årets afgangsprojekter, en 100 pct. nedbrydelig urne, vandt Teknisk Landsforbunds Idépris 2008. Urnen – med frø, der blomstrer på graven – er skabt af Pia Galschiøt, som har kaldt den ”Beyond.” Prisen uddeles efter en afstemning blandt bladets læsere, og urnen fik godt en tredjedel af stemmerne. I alt var fem produkter nomineret til TL’s idépris 2008. Et af de andre var ”Action Kid”, en kørestol til bevægelseshandicappede børn, skabt af en anden afgænger fra skolen, Anette Steensgård. Beyond blev indstillet til konkurrencen af et dommerpanel med bl.a.følgende ord: Den vender ”tingene på hovedet” og lader fx blomster vokse frem på graven, som vi kan tage med hjem i stuen, hvor vi i dag er vant til at lægge blomster på graven. Urnen er udviklet i et poetisk formsprog. Den er skulpturel og har et appellerende, organisk design, der står i kontrast til de gængse, kolde urner af keramik. >

”TI CYKLER” HÆDRET PÅ SHANGHAI BIENNALEN En gruppe studerende har i sommer i konkurrence med 135 projekter fra skoler over hele verden vundet en fornem tredjeplads ved Shanghai Biennalen 2008. Temaet for konkurrencen var nye livsformer i den globale verden og det stigende behov for at kunne flytte sig - mentalt såvel som fysisk. Med prisen fik vi igen slået fast, at Industrielt Designstuderende fra Designskolen Kolding er blandt verdens bedste, og at vi gør, hvad vi kan, for at blive bedre hele tiden. Skolen fik prisen for cykelprojektet “Ti cykler”, som blev lavet i samarbejde med cykelproducenten Kildemoes i 2006. I voteringen lagde juryen vægt på, at projektet gav et originalt bud på en nyfortolkning af cyklen, ligesom projektet - i henhold til konkurrencens tema - også blev rost for at adressere det stigende behov for transport i verdens storbyer. FAKTA Fagområdet Industrielt Design er i en hastigt accelererende udvikling i overgangen fra det industrielle samfund til et videns- og kommunikationsbaseret samfund. Der bliver produceret flere produkter end nogensinde før og af meget varierende kvalitet. Kravene til produkterne har også ændret sig - de bliver stadig mere intelligente og kommunikerende. Produkternes værdier har bevæget sig fra det rent materielle til, hvad de kan, og hvad vi kan med dem. Industrielt Design lægger vægt på idégenerering og visualisering samt evnen til at samarbejde med virksomheder og andre faggrupper - fra merkonomer og ingeniører til sociologer og antropologer. Fagområdet samarbejder løbende med en lang række virksomheder om undervisning og projektudvikling, herunder bl.a. Bang & Olufsen, Lego, Innovation Lab og Kildemoes.

DESIGNERENS ROLLE Designerens rolle har ligeledes flyttet sig fra at være en solo-præstation til, at designeren er medspiller i et tværfagligt projekt, hvor højt specialiserede mennesker indgår med hver deres kompetencer i løsningen af større komplekse opgaver. Miljø, sociale, politiske og religiøse temaer er blevet spørgsmål, designeren skal forholde sig til.

KOM MU NIKA TION

INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN DESIGNERENS ROLLE: FRA SOLOSPILLER TIL MEDSPILLER I TVÆRFAGLIGE PROJEKTER På Institut for Kommunikationsdesign arbejdes der med tre fagområder, som fortrinsvist kan karakteriseres som immaterielle: Interaktive Medier, Grafisk Design og Illustration. Instituttet tilrettelægger sin undervisning inden for de tre fagområder, så de uddannede designere til fulde behersker fagets metoder og teknikker. For illustratoren handler det om iagttagelse, formidling og tydeliggørelse gennem et personligt billedsprog. For interaktionsdesigneren er computeren et vigtigt redskab. Forståelsen for at tilføre computeren en evne til at reagere på brugerens tilstedeværelse er essentiel. For den grafiske designer er det et studium i visuel kommunikation, koncept og formidling i et samspil af form, funktion, teknik og produktion. UDVIKLING Kommunikationsdesign er et fagområde, der har været gennem en rivende udvikling de seneste 10-15 år. Fra at have været en disciplin, hvor det handlede om at tilføje en funktionel og/eller æstetisk værdi, handler det i stigende grad om at skabe oplevelser. Nye teknologier og kommunikationsplatforme er kommet til. Redskaber og metoder, hentet fra psykologien, antropologien, sociologien og etnografien, bliver sat i spil, når designprocessen går i gang. Problemopfattelsen og problemløsningen har ændret sig. En forudsætning for, at designløsningen er en succes, er, at man inddrager brugeren og tager brugerens behov alvorligt.

UNDERVISNINGEN Undervisningen er projektorienteret med en tæt kontakt til designprofessionen og erhvervslivet, bl.a. igennem erhvervsrelevante studieprojekter og praktik. Med afsæt i den forandring, som fagområdet gennemgår, skal undervisningen sikre, at den studerende når en indsigt og suveræn beherskelse af en specifik faglighed. Samtidigt tilrettelægges undervisningen, så de studerende udvikler deres evner til at arbejde i teams. Det kvalificerer dem til at være professionelle medspillere i tværfaglige løsninger. FAKTA På Institut for Kommunikationsdesign uddanner vi visionære designere, som har mod og kvalifikationer til at spille en strategisk rolle i det 21. århundredes informationssamfund. Designere, som kender til designets betydning og konsekvenser for det private, offentlige og politiske liv. I dialog mellem studerende, undervisere og samarbejdspartnere samt det omgivende samfund udvikles et samspil af sociale, fysiske og intellektuelle kompetencer, som gør den studerende i stand til at overskue og løse komplekse problemstillinger ud fra en humanistisk tilgang. De studerende skal på højeste niveau beherske designprocessen i alle dens facetter. De skal med brugeren som udgangspunkt kunne formulere, analysere, reflektere og formidle designløsninger præcist, funktionelt, teknisk, mundtligt og skriftligt med kunstnerisk nerve og intuition. Og så skal de kunne orientere sig tværfagligt - og besidde evnen til at arbejde i teams, nationalt som internationalt.

INTERAKTIVE MEDIER BRUGERDREVEN UDVIKLING I SAMARBEJDE MED INDUSTRIEN Gennem 2008 har Afdelingen for Interaktive Medier cementeret sit arbejde med brugerdreven udvikling i samarbejde med industrien. Dette arbejde er baseret på et ønske om at give de studerende en klar indsigt i, hvad det vil sige at samarbejde i designteams med forskellige designområder fra såvel DK: som fra andre fag. Det kan være alt fra ingeniører til finanschefer. For uden en reel og klar forståelse for, hvordan slutbrugere reagerer, og uden de nødvendige værktøjer til at oversætte og formidle slutbrugerens talte og uudtalte behov, er designløsninger ikke andet end løse påstande. Derfor har vi lagt stor vægt på at introducere de studerende til arbejdsmetoder, der gør det muligt at fortolke deres observationer og arbejde med disse i grupper. Som bekendt er gruppearbejde en besværlig størrelse, og det har således også krævet undervisning i særlige værktøjer. Interaktionsdesign har sin kernekompetence i kommunikation fra menneske til menneske eller menneske til maskine medieret igennem et design-indgreb. Dette område dækker en bred vifte af projekttyper, fra robotik til musisk formidling. I det sidste år har vi fastholdt vores arbejde med Robocluster og arbejdet med Nokia, Grundfos og GN Resound A/S.

INTERAKTIONER, SERVICES OG NYE MODELLER AF HØREAPPARATER GN Resound A/S er Danmarks førende producent af høreapparater, og virksomheden bad en gruppe studerende komme med forslag til, hvordan man kan overvinde stigmaen omkring tab af hørelse. Præmissen var, om det - igennem kontakt med fx unge, ældre og musikelskere - er muligt at formidle, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan høretab opstår, og hvad man kan gøre ved det. Forstår man de særlige karakteristika i hver gruppe, er det muligt at designe interaktioner, services og nye modeller af høreapparater. Projektet er beskrevet i ”Transitioning Stigma” ISBN 87 90775 15. Med i projektet var også det London-baserede design-konsulentfirma Radarstation og dets direktør, Toke Barter, der er uddannet fra DK: Han startede Radarstation i 2003 med en irsk designer, og firmaets kerneydelse er at hjælpe virksomheder til at forstå kundernes skiftede behov og ønsker og hjælpe dem til at indstille deres ydelser og produkter efter det.

Blandt deres konkrete ideer var et talende høreap- ”Slip en flok designstuderende løs på, hvordan livet parat, der med kunstig intelligens og opkobling til kan blive lettere for hørehæmmede, og du får forinternettet fungerer som erstatning for den men- slag til et talende høreapparat, et bingospil for høreneskelige kontakt, som mange ældre savner, et bin- hæmmede og happenings, der kan åbne for høregospil for hørehæmmede og happenings, der kan tests på en virksomhed. Vi havde ikke forestillet os, åbne for høretests på en virksomhed. Flere projekter vi ville få det, vi fik, men de unges måde at tænke på adresserede høreproblemer og medfølgende ensom- var en øjenåbner, et spark bagi, for os. Jeg blev så hed hos ældre, og de studerende havde selvfølgelig begejstret for de unges metode og ideer, at jeg fik udviklet et infotainment-koncept til plejehjem med hele holdet over til vores hovedsæde i Ballerup, hvor bl.a. et lydbingo-spil, hvor der på spillepladen var en de dels udstillede, dels fortalte os alle sammen om række forskellige billeder svarende til en lyd, der blev deres ideer og det arbejde og den tænkning, der lå afspillet. Spillet vakte stor begejstring, da det som led bag. Vi er parat til at samarbejde igen, det var sjovt i research-fasen blev afprøvet på et lokalt plejehjem. og inspirerende. Det peger fremad. Hvis bare én af Den gruppe, der vandt GN ReSounds pris for bedste dem kommer til at designe høreapparater – om det koncept, havde konsekvent taget fat på de nega- så bliver hos os eller en af vore konkurrenter – har tive associationer ved ordet ”høreapparat” og bl.a. vi nået det, vi ville. ” udviklet en øreprop, udformet som et høreapparat, vice president for concept innovation, der kan udleveres til koncerter m.m. og en hjemme- rené rønning fra gn resound a/s side, hvor hørehæmmede verden over kan udveksle > erfaringer.

ALLE PÅ BESØG PÅ GN RESOUND A/S Alle de studerende på Transitioning Stigma blev i sommer inviteret til GN Resounds hovedkvarter i Ballerup, hvor de udstillede deres projekter, mødte alle ansatte ved et halvdags seminar og fortalte om deres ideer.

”Designskolen Kolding har igangsat en særdeles vigtig udvikling. For en skole, der i den grad uddanner fremtidens videnskapital (for Danmark skal i det 21. århundrede leve af de geniale ideer og de kloge løsninger), er det vigtigt at have meget tætte relationer til såvel forskning som erhvervslivet. Designskolen Kolding bliver et særdeles vigtigt bindeled. Derfor skal visioner og dynamik være skolens kendetegn.” charlotte sahl-madsen ceo, danfoss universe a/s i støtteerklæring

INSTALLATION GIVER OVERBLIK – “SHOW IT” – BOG OM FORVANDLINGEN AF OG MULIGHED FOR AT DYKKE NED GRUNDFOS’ VÆRDIER TIL NOGET SYNLIGT Et projekt i samarbejde mellem Grundfos og Industri- Af årets afgangsprojekter skal nævnes Carl Emil Carlsens eksemplariske opgave i samarbejde med elt Design har undersøgt, hvordan man kan gøre Museet for Samtidskunst i Roskilde. Museet har igangGrundfos’ kerneværdier synlige gennem produkter og serice. Grundfos’s pumper fungerer upåklageligt, sat paraplyprojektet Media Art Platform (MAP), der skal undersøge muligheder for nye digitale platforme, men er ikke synlige som produkt. De studerende tog der kan formidle museets profil og samling. Carl Emil udgangspunkt i Grundfos’ værdier og forvandlede Carlsens installation, Metasyn, gør det muligt at navidem til noget synligt, så Grundfos kan ses som et gere igennem museets anerkendte og meget omfatfirma, der arbejder med miljø og rent vand, og som tende samling af lyd, billede, transmediale værker og tager ansvar. Forvandlingen lå i dels udviklingen af en produkt- film ved at give besøgende et overblik over samlingen række, dels udviklingen af happenings til anvend- samtidig med, at de kan dykke ned i det enkelte værk og se, hvordan det relaterer sig til øvrige emner. Det else verden over. En happening er ”Grundfos Day – making awareness of the global environment. er en oplevelse i sig selv. Edutainment for kids at hospitals around the world,” Metasyn indgår i udstillingen Total Aktion, som åbnede i efteråret 2008. en anden handler om “Green Parasites – a vertigal Garden.” De studerende foreslår, at man beplanter højhuse med grønne planter som et tilbud til dem, ”Interaktive Medier er et mangefarvet, forgrenet felt i konstant bevægelse. Jeg vil designe helhedsopsom ser et bedre miljø som en løsning, der dels glæder øjet, men – mere vigtigt – også løser proble- levelser fra bit til neuron, og derfor behøver jeg en designskole, der uddanner med den brede pensel. mer med byernes overskudsvarme. Konsekvensen af mit brede kompetence-sæt er, at Projektet er beskrevet i ”Show it”, som er udgivet i ingen på forhånd ved, hvad jeg laver som “designer sommer. ISBN 87 90775 14. af Interaktive Medier”. Det er derfor mit eget ansvar at spotte huller og skabe mine jobs.” THE PROCESS WAS FILLED WITH LEARNING, carl emil carlsen i sin præsentation CREATIVITY, HARD WORK AND FUN! på skolens hjemmeside “However, inspiration is increasingly beginning to come from collaboration with external organizations. FAKTA These collaborations frequently bring completely new and unusual ideas with them that may not previ- Interaktionsdesign sætter menneskers erfaring og opously have been considered within the organization. levelse i centrum og fokuserer på samspillet mellem mennesker, objekter og systemer. Interaktionsdesign For organizations to make a difference in a steadily udspringer af de klassiske fagdiscipliner, men kræver growing global market, the innovation of tomorrow en ny, mere radikal form for tværfaglighed, når designmust be developed by bringing innovative thinking valg konfronteres med et komplekst psykologisk, soand projects together in a more holistic way. cialt og teknologisk samspil. The project on which Grundfos and Designskolen Derfor er instituttets daglige studieaktiviteter præget Kolding collaborated achieved impressive results af dialog og teamwork, og der involveres lærerkræfter in precisely this manner and this book is one of the og samarbejdspartnere med mange forskellige faglige fruits of these efforts. Equally important, the process og kulturelle baggrunde. Af samme grund er uddanwas filled with learning, creativity, hard work and fun! nelsen afhængig af intelligente studerende, der vil The talented individuals who have worked so hard arbejde i teams med både brugere og andre fagon this project deserve praise for their efforts and grupper, og som er villige til at bruge deres talent til should be proud of the result.” at eksperimentere med såvel designudtryk som med henning sandager,group senior vice president, designmetode. grundfos – i epilog til bogen “show it” om Instituttet anlægger et globalt perspektiv, idet både samarbejdet. markeds- og produktionsforhold er nødvendige at anskue internationalt, og fordi de digitale kommunikationsformer, som eksempelvis Internet, i deres grundidé er globale fænomener.

OVERLEGEN BEHERSKELSE AF FAGETS VIRKEMIDLER Det andet ben i uddannelsen er den faglige kunnen, håndværket. Uden en overlegen beherskelse af fagets virkemidler er det ikke muligt at skærpe og uddybe et budskab – i værste fald vil budskabet blive tonet af en ubehjælpsom formidling. Faget kan sammenlignes med en musikers. Det at øve sig har en afgørende betydning for at udvikle et personligt billedsprog. Værkstedet er centralt for uddannelsen, her afprøves nye udtryk, metoder og nye medier. For at sikre de studerende en bred faglig ballast af kompetencer som færdiguddannede, får de samme faglige basisviden som studerende fra fagområdet Grafisk Design, nemlig et solidt kendskab til typografi, ILLUSTRATION koncepttænkning og tegning samt til formidlingen BILLEDER PIRRER NYSGERRIGHEDEN – herunder relevante computerprogrammer – via Ordet illustration kommer af det latinske ord illustrare, printede - og digitale medier. som betyder belyse, forklare. Kernekompetencen i De sidste to år af studiet kan den enkelte studerende faget er den visuelle formidling af en fortælling. Via specialisere sig inden for fagområdet. Enkelte vælger billeder belyses historien eller handlingen og får den at arbejde meget bredt med faget, andre fordyber sig ekstra dimension, den toning, som gør, at et budskab i det mere kunstnerisk eksperimenterende udtryk. > får den tilsigtede betydning. Nysgerrigheden pirres, associationer føjer ekstra lag til forståelsen af budskabet. Et visuelt formidlet budskab kan kommunikere komplekse betydninger, som kan opfattes i en brøkdel af et sekund – i modsætning til en beskrivelse i tekst alene.

”Skolen er, via sine tætte forbindelser til det regionale erhvervsliv og andre uddannelsesinstitutioner, med til at skabe fundamentet for den fortsatte økonomiske vækst og med til at tiltrække og fastholde de kreative borgere og medarbejdere, som regionen har et stort behov for, ikke mindst i forhold til fortsat udvikling af yderområderne samt de små og mellemstore virksomheder.” carl holst, regionsrådsformand i støtteerklæring, 6. marts 2008

SKAL KUNNE TILFØJE EKSTRA LAG AF BETYDNING Vi ønsker at skærpe den studerendes kompetencer og bevidsthed om disse forhold via en solid teoretisk og faglig ballast, så den studerende er i stand til præcist at kommunikere og uddybe det ønskede budskab visuelt. Den studerende skal ikke blot med sine billeder/tegninger direkte gentage teksten, men skal under studiet tilegne sig den viden, det visuelle overblik og den tekniske kunnen, der gør, at den studerende formår at tilføje ekstra lag af betydninger til historien eller handlingen. Den intellektuelle billedmæssige inspiration hentes i en solid indsigt i samfundsmæssige og historiske forhold formidlet bl.a. af skolens teoretiske undervisning. Det er et krav, at den enkelte er velorienteret om litteratur, film, kunst, herunder også fagets internationale udvikling. Man forholder sig på illustration bevidst til en afsender og modtager. En illustrations æstetik, stil og indhold tager altid afsæt i disse forhold.

MANGE VÆLGER PRAKTIK INDEN FOR DIGITALE MEDIER Fagområdet lllustration har taget det digitale medie til sig. Dette afspejler sig tydeligt i de studerendes valg af praktikpladser, som i stigende grad er inden for digitale medier, firmaer som beskæftiger sig med produktion af film, tv og animation. For at styrke den studerendes erhvervskompetencer har skolen i efteråret 2008 indgået et samarbejde med ni universiteter og tre kunstskoler, herunder bl.a. Filmskolen og Danmarks Designskole om en dansk computerspilsuddannelse DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning). Uddannelsen, som dels byder på et tværfagligt fællespensum og to spilproduktioner, strækker sig over to semestre. Studiet er engelsksproget og en oplagt mulighed, hvis man som visuel designer vil søge ud i verden. Omsætningen inden for spiluddannelsen ligger på verdensplan højere end filmindustriens.

BØRNEBOG OM KØN, SEKSUALITET OG FORPLANTNING Signe Kjær Pedersens eksamensprojekt på grunduddannelsen var at illustrere billedbogen ”Lad os snakke” af Robie H. Harris og Michael Emberley. Bogen henvender sig til børn mellem fem og otte år. Emnet er køn, seksualitet og forplantning. Formålet er at formidle disse emner til børn uden, at det virker krænkende eller grænseoverskridende. Illustrationerne blev udformet i et samarbejde med psykoterapeut Kamilla Baagø og børnepsykiater Mogens A. Lund. >

SAMFUNDSMÆSSIGE DEBATTER HAR INSPIRERET TIL FORTÆLLINGER De studerende har i årets løb formidlet fortællinger via vidt forskellige medier. Fælles for mange af projekterne er, at de studerende har ladet sig inspirere af samfundsmæssige debatter. Den enkelte studerende har ofte i udviklingen af deres projekt indledt et givtigt samarbejde med fagfolk inden for de forskellige temaer.

BOG TIL FLYGTNINGEBØRN Line Refstrups eksamensprojekt på grunduddannelsen havde fokus på flygtningebørn mellem seks og ni år. Når voksne ankommer til asylcentrene, får de udleveret mange informationspapirer, hvorimod der ikke findes nogen information til børnene. Lines bog er en velkomstbog til børn om Danmark. Om det nye, ukendte land, de er ankommet til, hvor både sproget og skikkene er fremmede. Bogens hensigt er, at man med den som udgangspunkt kan begynde at formidle information til asylbørn i samtaler mellem børn om voksne. Line havde undervejs flere interviews med asylmedarbejdere og sproglærere. FAKTA Illustration er formidling i ordets bredeste betydning. Faget beskæftiger sig med iagttagelse, formidling og tydeliggørelse gennem et personligt billedsprog. De enkelte projekter og faglige discipliner fungerer som selvstændige elementer, der alle forholder sig til kommunikation som det overordnede tema. Illustration indgår ofte i sammenhæng med typografi og grafisk tilrettelægning. Eksperimenter og undersøgelser af visuelle kommunikative udsagn er af afgørende betydning og sætter faget i en både traditionel historisk og moderne kontekstuel reference. Illustratorer virker ofte som freelance designere, som indgår i projektnetværk, der arbejder med fx avistegning, bøger, tv, animation, digitale spil, 3-D illustration, tegneserier, Internet, undervisningsmateriale, illustrationer til elektroniske og trykte medier.

GRAFISK DESIGN UDDANNELSEN Formålet med Grafisk Design er at fortælle en historie, formidle information, skabe sammenhænge, viderebringe værdier, blive bemærket, forstået og husket. Vi er kommunikatører, og vores opgave er at formidle et budskab og klarlægge problematikker ved hjælp af et visuelt udtryk. Uddannelsen udvikler de studerendes evner for såvel de kreative som de analytiske processer og sætter dem i stand til at skabe design som en helhed. Det gælder både de materielle og immaterielle elementer og berøringspunkter mellem bruger og udbyder. Progression i uddannelsen sikrer, at de studerende tilegner sig de kompetencer, der lag for lag sætter dem i stand til at løse større kompleke opgaver. De første år bliver de præsenteret for helt basale redskaber som form, farve, tegning, skrift, typografi og kommunikation. Redskaber, der sætter de studerende i stand til senere i uddannelsen at udforme og planlægge kommunikation til en bred vifte af trykte og digitale medier. ERHVERVSSAMARBEJDE OG PRAKTIK På skolen vægtes virksomhedssamarbejde højt, og praktik er gjort obligatorisk på 7. eller 8. semester. De studerede oplever praktikperioden som meget givende og vender tilbage med en stærk oplevelse af at have lært noget, der kan bruges. Der ud over får de skabt et netværk, som er meget værd, når de efter endt uddannelse skal ud og søge job. Vi får mange henvendelser fra erhvervslivet om sam arbejde, og i den udstrækning, det er pædagogisk muligt, indgår vi samarbejdsaftaler. For JyllandsPosten Distribution løste de studerende på 5. år et stort og omfattende projekt om udarbejdelse af en ny identitet. Köss - et anderledes fastfood koncept - samarbejdede med to studerende fra 4. år, som udarbejdede de visuelle rammer omhandlende logo, papirer, skilte, facade og indretning til virksomheden. Vi er meget glade for samarbejder som disse, da det er en introduktion til den virkelige verden og derfor en meget spændende måde for de studerende at løse opgaver på.

INTERNATIONALT Mange af vores 4. års studerende tager et semester på udenlandske designskoler, og vi modtager en del studerende på instituttet fra udenlandske skoler. Det giver vores studerende mulighed for at måle deres kompetencer i et globalt perspektiv. Vi inviterer desuden designere og designvirksomheder, der er helt fremme i skoene, til at holde workshops for de studerende. I år har vi fx haft skrift workshops med de hollandske designere StudioBoot og studio NODE fra Berlin. AFGANG 2008 I år havde Grafisk Design 12 afgængere. Projekterne spændte bredt, fra udvikling af klassiske identitetsprogrammer til en debatskabende event om etablering af en dansk Guantanamo lejr på Avnø. Flere af projekterne viste, at de studerende vil gøre en forskel med deres design. Det var bl.a. tilfældet med Marianne Sofie Hother Nielsens website til kræftramte unge. Hvert år får ca. 20.000 unge imellem 15–34 år konstateret kræft. Disse er i dag en overset gruppe, der ofte bliver tilbudt samme behandlingstilbud som den massive gruppe af ældre kræftramte. Derfor tilgodeses de unges behov sjældent. Formålet med mødestedet er at tilbyde unge kræftramte en mulighed for at få kontakt til og dele erfaringer med ligestillede. Mødestedet tilbyder de unge et redskab til at bearbejde de psykiske omvæltninger, der følger med en kræftsygdom, så de bliver hjulpet videre i livet efter sygdommen. En vanskelig opgave hvor parametre som æstetik syntes ganske unødvendigt, eftersom det var sagen, der fyldte mest. Konklusionen var dog, at det æstetiske greb gjorde sitet mere brugervenligt. Også Maja Lindbergs indretningsprojekt - en sansestimulerende rumudsmykning til enestuer på en børneafdeling - er et godt eksempel på design, der gør en forskel. Formålet er at humanisere enestuerne, reducere de ydre stressfaktorer og præsentere barnet for en rumoplevelse, hvor sansestimulation bliver et element, der kan øge barnets egne helende kræfter og samtidig gøre opholdet på hospitalet sjovere, mere trygt og hjemligt. >

Udsmykningen taler til børnenes fantasi og giver dem en mulighed for fordybelse i et meget illustrativt og farverigt univers. Børnene kan gå på opdagelse i udsmykningen og igen og igen opdage nye fantasidyr i de forskellige former. Projektet blev modtaget med stor applaus fra censorkollegiet, som var Line Rix fra 1508, Mads Quistgaard fra Pleks og Åse Eg fra Eg&Fjord. Projektet blev løst i tæt dialog med personalet på Rigshospitalet. Hvordan ville vi danskere reagere, hvis vi vidste, at regeringen var igang med at etablere en lejr på Avnø, en art dansk Guantanamo. Fire studerende fra Grafisk Design og Illustration udarbejdede en meget realistisk kampagne, der skulle få os til at tro, at et sådan projekt var sat i værk. Kampagnen handlede om den danske kamp mod terror. Formålet var at få den danske befolkning til at forholde sig til den udvikling i samfundet, som kampen mod terror medfører. De stillede spørgsmålet: Kan det gå så vidt, at vi får et dansk Guantanamo? Et sted, hvor terrormistænkte tilbageholdes? Projektet var endnu et godt eksempel på, hvordan årets afgangstuderende forholdt sig kritisk og reflekterende til deres omverden. Årets afgængere var det første hold, som tog afgang under den nye bekendtgørelse, hvor der er skruet op for den teoretiske del. Det er indiskutabelt, at det øgede fokus på den teoretiske del giver den studerende et langt større reflektionsrum, hvilket tydeligt ses i løsningen i den praktiske del.

Plakat fra Casper Heijkenskjölds soloudstilling på Form/Designcenter i Malmø. >

Kort efter afgang var halvdelen af afgængerne i job og resten er godt på vej - vi følger dem løbende. Grafisk Design på DK: har et godt renomé i branchen, det nyder de studerende godt af, når de skal søge job. DET NÆSTE HOLD Vi har store forventninger til de kommende afgængere, og flere af de studerende har som vanligt allerede markeret sig stærkt. Konkurrencer er vundet, herunder bl.a. design af frimærke til Post Danmark, plakat til Bogforum 2008, logo til Danmarks Lungeforening samt et tværfagligt prisbelønnet projekt om design af et solcelle telt, der kan lave elektricitet, lys og levere varme under ekstreme vejrforhold. Karina Petersens passion for skrift har bragt hendes fantasifulde leg med bogstaver til ære og værdighed i bogen Playful Type fra det anerkendte forlag Die Gestalten Verlag. Casper Heijkenskjölds bachelorprojekt ”Graphic designer vs. Graphic design” er blevet udvalgt til soloudstilling på Form/Designcenter i Malmø. FAKTA Grafisk Design er et studie i visuel kommunikation, hvor der i både klassiske og nye medier skabes koncepter /identiteter for produkter, virksomheder, institutioner eller begivenheder. Indholdsmæssig nytænkning og samarbejdsevne er en forudsætning for at opnå helhedsløsninger, der i et samspil af form, funktion, teknik og produktion søger den optimale udnyttelse af de forskellige mediers kvaliteter og muligheder. En grafisk designer arbejder og samarbejder ofte i teams inden for vidt forskellige professionelle miljøer f.eks. med reklame, magasin- og emballagedesign, udstillings- og skriftdesign, interfacedesign, informationsdesign, firmaidentitet, branddesign til trykte og elektroniske medier, herunder animation og video. Fagets discipliner og grænser er under konstant nyorientering og udvikling.

FOR SKN IN G

design, praktisk såvel som teoretisk. Skolen lægger derfor vægt på, at der opbygges en selvstændig forskning og et forskningsmiljø i direkte tilknytning til skolens forskellige faglige institutter og miljøer. Skolens forskningspersonale er i tråd med denne målsætning en bredt sammensat skare af mennesker, der på forskellig vis kan bidrage til fagets udvikling. Vi huser såvel forskere, der er rundet af den akademiske tradition, som forskere, der har deres baggrund i design- eller arkitekturfaget. Det er skolens mål at forene det bedste fra de to verdener og skabe synergi i mødet mellem akademisk- og praksis-baseret forskning. > FORSKNING SYNERGI I MØDET MELLEM AKADEMISK OG PRAKSIS-BASERET FORSKNING Designskolen Kolding er midt i opbygningen af et spændende forskningsmiljø med solide videnskabelige kompetencer. Målet er, at skolen efter 2010 har mulighed for og ret til at drive forskning, tilbyde forskningsbaseret uddannelse og uddanne egne forskere. Det overordnede mål med forskningen ved DK: er at skabe ny erkendelse inden for designområdet og udvikle analyser, teorier og metoder, som kan samle og systematisere viden og erfaringer. Viden og erfaringer, som bl.a. kan danne grundlag for skolens undervisning, for udvikling af designmæssige fagligheder og dansk design i det hele taget. Det er vigtigt, at designuddannelserne er med til at definere en særlig metode for forskning inden for

UDBYGNINGEN AF SAMARBEJDET MED ERHVERVSLIVET Designskolen Kolding har i løbet af 2008 udbygget det allerede veletablerede samarbejde med erhvervslivet omkring designforskning. Forskningssamarbejdet med erhvervslivet er en hjørnesten i den forskning, der bedrives på skolen. Relationerne med virksomhederne er vigtige, da de skaber en god dynamik og en helt unik platform for videns– og erfaringsdeling mellem skolen og erhvervslivet. Et af de nye tiltag i 2008 er endnu en påbegyndt erhvervs-ph.d. i samarbejde med Middelfart Sparekasse. Projektet skal undersøge, hvordan bankens værdibaserede forretningsstrategi kommer til udtryk igennem hele systemet og i sidste instans i kommunikationen med kunder og den øvrige offentlighed. Projektet er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Et andet nyt projekt omhandler brugen af kunstigt belysning på hospitaler, og hvordan dette påvirker det generelle velvære. Projektet er af seks måneders varighed og vil efterfølgende danne grundlag for ansøgning om en erhvervs-ph.d. MERE FORSKNING ER FREMTIDEN FOR MODEINDUSTRIEN På trods af, at modeindustrien er Danmarks fjerde største industri, er forskningen på feltet forsømt. En af de få, der gør noget for at råde bod på forsømmelsen, er ph.d.studerende Else Skjold fra Designskolen Kolding/CBS, der gennem et ét-årigt forløb som forskningsassistent på Designskolen Kolding har udarbejdet rapporten “Fashion Research at Design Schools”. Rapporten blev præsenteret på et seminar på Designskolen Kolding 19. februar, hvor blandt andre trendkonsulent Ulla Skjødt fra Dansk Textil og Beklædning og leder af “Center för Modevetenskab” på Stockholms Universitet, Peter McNeil, deltog. Der er fokus på, at modeindustrien ikke kan konkurrere på produktionssiden længere, så der må opbygges nye kompetencer og konkurrenceparametre. Det kan forskningen i høj grad være med til. Fx er der megen interesse for bæredygtighed og social ansvarlighed, og det er netop nogle elementer, som forskeren kan være med til at implementere. Det er vigtigt at få industrien med fremover og få lavet noget praksisbaseret forskning med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, fx i form af erhvervs-ph.d.’ere. Samtidig er det vigtigt at få flere forskere med designbaggrund med i modeforskningen, da de har en forståelse for designrelaterede problemstillinger, som den traditionelle akademiker ikke nødvendigvis har.

PUBLICERING: 18. januar Design Research 07 19. februar ”Fashion Research at Design Schools” af Else Skjold.

8. april Marinka Coupier på besøg. Marinka Coupier er leder af School of Art and Technology (Utrecht School of the Arts) og Associate professor i New Media and Digital Culture 4. juni Jørgen Dehs, Arkitektskolen Århus, på ph.d.-besøg

SEMINARER: 19. februar Fashion Research med besøg af Peter McNeil, Professor of Design History ved The University of Technology, Sydney, og Foundation Chair of Fashion Studies ved Stockholm Universitet 5-6. marts ph.d.-seminar med Johan Redström og Martin Wooley. Johan Redström er Design Director and Senior Researcher ved Interactive Institute i Sverige. Martin Wooley er Professor og Director of Research ved Central Saint Martins, London 2. maj ”Memory Design”, Trapholt 27. oktober Brugerdreven innovation og kommunikation af tekstile kvaliteter.

BESØG 8. februar Ger Brinks på besøg. Ger Brinks er Global R&D director ved Colbond i Arnhem og Associate professor of textile materials ved Saxion University for Applied Sciences, Enschede, Holland 13. marts Kulturministeriets forskningsudvalg på besøg

30. september Hiromichi Hara på besøg. Hiromichi Hara er Assistant professor, Chiba University, Japan 23. oktober Besøg af ph.d.-studerende Heekyoung Youg, Indiana University 28. oktober Hilary Dalke på besøg. Hilary Dalke er Professor of Design og leder af Design Research Centre, Design for Environments ved Kingston University, London 17. november Peter-Paul Veerbeek på besøg. Peter-Paul Veerbeek er lektor i filosofi ved Twente Universitet i Holland.

ØVRIGE BEGIVENHEDER OG AKTIVITETER Januar-juni 2008 Vejledningsforsøg. Forskerne indgår i vejledningen af afgængere 2008 Bibliometriske forskningsindikatorer. Forskningsleder Thomas Leerberg indgik i faggruppen for Arkitektur og Design 28. – 30. marts 2008 Cumulus, Kyoto. Deltagelse af forskningsleder og lektor Thomas Leerberg og lektor Vibeke Riisberg

April-juni 2008 Tekstilkonsortiet, besøg i Borås og London ved forskningsleder Thomas Leerberg og lektor Vibeke Riisberg 19-20. august Forsker træf i Center for Design forskning Oktober 2008 Modekonsortiet i Stockholm Samarbejde om forskningsansøgning omkring designledelse med Syddansk Universitetscenter September-december Implementering af forskningsregistreringsdatabasen og webportalen ”Research in Architecture and Design” Samarbejde med DONG om kommende erhvervs-ph.d.’er Samarbejde med Region Syddanmark om velfærdsteknologi Samarbejde med Risø omkring forskningsansøgning i fotonik Produktudvikling med Kvadrat 24. oktober Workshop med Copenhagen Business School – creative encounters vedrørende fremtidige samarbejdsmuligheder.

Se i øvrigt ”Årets Gang” sidst i årsberetningen

April 2008 og fortløbende Forskningsprojektet Brugerdreven innovation og kommunikation af tekstile kvaliteter Forår og sommer 2008 Udvikling af lysuddannelse ved forskningsassistent Lone Stidsen

INTERNATIONALT ARBEJDE VIL FUNGERE MED LOKAL FORANKRING OG INTERNATIONALT FORMAT Designskolen Koldings internationale arbejde udføres i henhold til skolens ønske om at udbyde en designuddannelse i verdensklasse. DK: vil inspirere, udfordre og udvikle dansk design og designerens rolle, relevans og rækkevidde i en global virkelighed. Skolen vil fungere som en progressiv og kreativ videns- og innovationskapacitet med lokal forankring og internationalt format. For at sikre, at skolen forsat udvikler sig og kan måle sig med de bedste, er det et strategisk indsatsområde kontinuerligt at pleje og udvikle internationale kontakter, netværk og samarbejdsrelationer. Derfor arbejdes der med udveksling af studerende, undervisere og samarbejdsprojekter. AFTALER OM INTERNATIONALT SAMARBEJDE GREENSIDE DESIGN CENTRE Skolens internationale koordinator Anette Flinck har i årets løb konsolideret flere samarbejdsaftaler, og bl.a. er der indledt et nyt samarbejde med Greenside Design Centre, Johannesburg, Sydafrika, hvis speciale er Interaktionsdesign og Grafisk Design. Greenside har bedt om ekspertbistand til gennemgang af deres interaktionsuddannelse samt deltagelse som censor ved deres afgangseksamen, og Barnabas Wetton fungerede i december som censor og ekspert til bedømmelse af deres uddannelse. TONGJI UNIVERSITY I september underskrev Barnabas Wetton en samarbejdsaftale med Tongji University, der skal føre hen imod Expo 2010 i Shanghai. Han mødte repræsentanter for Shanghai University og en del studerende, der viste stor interesse i at søge ind på DK: Ligeledes var en del firmaer interesseret i samarbejde, og DK: er nu i forhandling med elcykelproducenten Ezee Bike om et eventuelt afgangsprojekt. BÆREDYGTIG TRANSPORTLØSNING Ved Cumulus konferencen i St. Etienne i Frankrig i november fik institutleder Mathilde Aggebo og Anette Flinck aftalt et undervisningsforløb med Tongji University, der skal afvikles i efteråret 2009. Projektet skal funderes omkring en bæredygtig transportløsning på Expo 2010’s udstillingsareal. Desuden blev der diskuteret udstillingsprojekter med ISIA Roma, der skal lede frem mod Romas værtsskab for Cumulus konferencen i 2015. Skoler i Litauen og Indien forventes at indgå i projektet.

FORHANDLINGER MED BRASILIEN Isabel Froes, gennemgående gæstelærer på Interaktive Medier, har været i Brasilien for at repræsentere skolen og diskutere mulige samarbejdsformer. Hun holdt foredrag på Pontificia Universidade Católica do Rio de Janeiro (PUC) og Escola Superior de Desenho Industrial, ESDI, Rio de Janeiro. Der er forhandlinger i gang med især PUC. CSR PROJEKT I SERBIEN DK: har i mange år sat fokus på bæredygtig udvikling. Dette arbejde skal intensiveres og inkluderes i skolens kommende bæredygtighedslaboratorium. Derfor indledte international koordinator Anette Flinck i forsommeren forhandlinger om at indgå i et Danidastøttet projekt i Nis i Serbien: The Local Economic Development in the Balkans (LEDIB) Programme. DK: er gået ind i forhandlinger om at deltage i programmets tekstilkonsortium i Nis. Her diskuteres muligheder for praktik for tekstilstuderende og for, at skolen kan få produceret mindre værker på tekstilvirksomhederne. Tekstilkonsortiet ønsker at få husdesignere tilknyttet samt hjælp til optimering af deres produktionsapparat. INTERNATIONALE UNDERVISERE En del af skolens undervisning foretages af internationale undervisere, som kommer fra kendte virksomheder og institutioner. Blandt underviserne i 2008 var: Kommunikationsdesign: NODE Berlin Oslo udførte en Typo workshop, Studioboot fra Holland holdt en poster workshop, Radarstation fra London underviste i Interaktive Medier, og Dick Hoogendoorn fra Holland har flere gange holdt workshops, f.eks. i Typo. Produktdesign: I.A. Rust, professor ved Royal College of Art i London, har været censor ved Modes og Tekstils afgang, Silvio Vujicic fra Zagreb underviste på Mode og Tekstil i foråret, Donna Wilson fra England holdt narrativ workshop, Kentroy Yearwood var gennemgående underviser for Mode i foråret, Bente Elmer fra Paris har undervist i konceptudvikling, og endelig har Jamie Allen fra England undervist i Industrielt Design.

UNDERVISERE OG FORSKERE HAR ARBEJDET INTERNATIONALT Produktdesign: Forskningsassistent Else Skjold gennemførte et modeforskningsseminar i februar med deltagelse af bl.a. en repræsentant fra Rhode Island School of Design. Underviser Ulla Ræbild fra Mode har været i London med den daværende institutleder Lone Dalsgaard for at overvære London Fashion Week i februar, hvor tidligere studerende Hans Christian Madsen viste sine kollektioner på MAN-showet. Ulla Ræbild var med Modekonsortiet og forskningsleder Thomas Leerberg i Stockholm i oktober for at deltage i et Fashion Symposium på Stockholms Universitet. Se i øvrigt mere under ”Årets Gang”. FØRSTE BETALINGSSTUDENT Pr. 1. januar 2008 blev der indført studieafgift for studerende uden for EU/EØS landene, og skolen havde sin første betalingsstuderende fra 1. januar. Vedkommende er studerende hele året. Der er kommet endnu en betalingsstuderende pr. 1. september. Fra det akademiske studieår 2007/2008 blev der indført Erasmus stipendier for praktikophold i virksomheder i Europa. I alt modtog 10 studerende Erasmus praktikstipendier, hvoraf de syv begyndte deres ophold i efteråret 2007. Flere af dem fortsatte ind i forårssemestret 2008. Tre begyndte deres ophold i foråret 2008, og i efteråret var 10 studerende i Erasmus´ virksomhedspraktik. TRE STUDERENDE PÅ COCON I KYOTO I forbindelse med Cumulus i Kyoto i Japan afviklede designbutikken COCON en udstilling af arbejder af studerende og nyuddannede designere. Temaet var ‘Happiness’, og der kunne indsendes forslag i følgende tre kategorier: Ecology, Tradition og Safety. Tre studerende fra DK: var kommet gennem nåleøjet: Philip Kongsgaard Døssing fra ID 3. år, Mette Julie Bundgaard-Nielsen, afgang fra Mode 2007, og Dorte Agergaard Jensen, afgang fra Tekstil i 2007. >

INTERNATIONALT ARBEJDE I TAL Skolen modtog i foråret 2008 22 udvekslingsstuderende fra 12 lande: Polen, Slovenien, Italien, Tyskland, Estland, England, Canada, Kina, Østrig, Slovakiet, Frankrig og Tjekkiet. I efteråret havde vi 25 udvekslingsstuderende fra 13 lande: Sverige, Tyskland, Slovakiet, Spanien, Tyskland, Kina, Canada, Frankrig, Polen, Slovenien, Estland, Finland og Tjekkiet. Samlet er der sket en stigning i antallet af indrejsende studerende fra 31 i 2007 til 47 i 2008.

”Jeg søgte til Kolding, fordi jeg søger nye tilgange til design og havde fået skolen anbefalet. Her er meget anderledes end hjemme, først og fremmest er de tekniske faciliteter meget bedre og undervisningen langt mere teoretisk. Her på skolen arbejdes der med korte og intense forløb, der afsluttes med en opgave. Jeg er vant til, at forløbene strækker sig over hele semestre, men jeg kan rigtigt godt lide den intensive arbejdsform. De giver en god sammenhæng.” ewa sendecka, udvekslingsstudent fra krakow, polen

I foråret rejste 13 studerende på udvekslingsophold i Canada, Finland, Danmark, Holland, Spanien, Tyskland og Norge. I året var 18 afsted i henholdsvis Schweiz, Spanien, Tyskland, Australien, Slovakiet, Holland, Slovenien og Polen. Samlet er der en lille stigning på 4 udrejsende studerende i forhold til 2007. Fire forskere var på udlandsophold: Kirsten Nissen og Vibeke Riisberg var i Borås, Trine Brun Petersen og Anne Louise Bang på Central Saint Martins, London.

”Derhjemme er lærerne mere formelle og autoritære, og man skal helst ikke stille for mange spørgsmål og krav til undervisningen. I Kolding er de studerende mere ligestillet med lærerne. De er nærmest vores allierede, og man kan altid søge råd hos dem. Om så skolen lå i Sibirien, ville jeg stadig gå her.” simon korenjak, udvekslingsstudent fra slovenien, på dk: foråret 2008 “ We here at Emily Carr have enjoyed our visiting Designskolen students very much and have found them to be keen, well-prepared and creative, making a valuable contribution to our classrooms. Emily Carr students return from the Designskolen Kolding excited about the positive and beneficial experiences gained during their time there. The Emily Carr University and the Designskolen Kolding are now poised to move into new areas of creative joint programming as a next step in the expansion of this excellent partnership.” teresa hansen, koordinator the emily carr university of art, vancouver, canada

MENTORKORPS Andreas Brøgger Museumsinspektør, Vestsjællands Kunstmuseum Ane Cortzen Kreativ leder, DR Anna Fricke Innovationmaster, Gabriel A/S Anne Mørch-Hansen Redaktionschef, Høst og Søn Anne Jørgensen Chefdesigner, Kvadrat A/S Anne-Marie Skriver Hansen Ph.d.stud. - Medialogi, Aalborg Universitet Platform Art Birgitte Munk Direktør, HUMAN inDOOR ApS Bjarne Tveskov Direktør, Tveskov.com Charlotte Sahl Madsen Direktør, Danfoss Universe Christian Andresen Designchef, Henning Larsen Architects Christian Have Managing Director, Have PR & Kommunikation A/S Christina Norre Modedesigner, Olja Christoffer Ritzau Direktør, Guldsmedebranchens Leverandørforening Claus Nørregaard Grafikchef, Politiken Dorte Zangenberg Kreativ direktør, Partner Winwin Agency Elsa Krogh Chefdesigner, Flüger A/S - Fiona Fie Heise Creative Director, Timeline Flemming Møller Pedersen Designdirektør, Bang & Olufsen Frederik Thrane Modedesigner, Gabba - Yab Yum Clothing Co. Aps Gitte Amalie Hempel Designer, d`Ahrling Gitte Gammelgaard Grafisk Designer, Gitte Gammelgaard design Glenn Vandkrog Senior designer, LEGO System A/S Gudjon F Oddsson Grafisk Designer/partner Oddfischlein Hân Ngoc Pham Industriel designer og smykkeformgiver Hanne Bartholin Illustrator, selvstændig Hans Sandgren Jakobsen Møbeldesigner Hayo Wagenaar Direktør, Interaktionsdesigner Ijsfontein, Amsterdam Helle Kjær Tekstil designer, poy poy Helle Marietta Pedersen Grafisk Designer, Krabat Henrik Holbæk Industriel Designer, Tools Design Henrik Johannesen Direktør, Eurotex Apparel Holger jensen Teknisk designer, Designers remix Inger Mosholt Designer, Gabriel Jan Hjortshøj Direktør, janHjManagement Consulting Jens Friis Administrerende Direktør, Kildemoes Jens Kajus Grafisk Designer, e-Types Jesper Sandholt Industriel designer, Sandholt ID Jonas Hecksher Grafisk Designer, e-Types Julie Kjær Madsen DSA-Net Julie Kjær-Madsen Udviklingschef læring Danfoss Universe Jørgen Bruhn Direktør,Jørgen Bruhn Holding ApS Jørgen Skogmo Interaktionsdesigner, Shiftcontrol I/S Karen Nybo Designer, Egetæpper A/S Kim Christiansen Partner, Managing Director 3XN A/S Kim Meyer Kreativ Direktør, Kontrapunkt Kjetil Aas Modedesigner, Kjetil Aas Kurt Nielsen-Dharmaratne Kontorleder, Rambøll

Lars Gabel Animator, Copenhagen Bombay Lars Rygaard Direktør/partner, Design Business Group Lars Thøgersen Administrerende Direktør, CPH-design Lea Dam Jensen Modedesigner, Bottoms Leif Mikkelsen Direktør, Teama Copenhagen - Talent DK Lena Bøgh Thomsen Designchef, Dansk Transfertryk A/S Lene Lawaets Projektleder, BiZ-ArT Lisbeth Kruse Animations- studiekoordinator, Copenhagen Bombay Louise Campbell Designer, Studio Louise Campbell Louise Stubkjær Modedesigner, Eluise Lykke Bloch Kjær Tekstildesigner, poypoy Martin Kirchgässner Informationsgrafiker, Ekstra Bladet Martina Gobec Interaktionsdesigner, Kontrapunkt Mathilde Botfeldt Designer, InWear Mette Ravn Designer, Egen virksomhed Morten Damgaard Salgsdirektør, Lyreco Mulle Faber Designer, Ticket to heaven Nicolai Seest Direktør, Start up Company Iværksætterforeningen Ole Jensen Keramiker/designer Ole Jensen Ole Strange Fabrikant, produktudvikler Strange Collection Patrik Svensson Founding Partner and Interaction Designer, Shiftcontrol I/S Peter Hulweg Christiansen Direktør, Georg Jensen Damask Peter Petersen Teknologidirektør, B&O Phillip Ytournel Avistegner, Politiken Rasmus Ibfeldt Partner/designer, e-Types Rasmus Koch Grafisk Designer, Rasmus Koch Studio Rasmus Nordqvist International brand manager, BITTE KAI RAND & Co René Christoffer Head of Design,1508 Rikke Martinusen Arkitekt + M Arkitekter A/S Rolf Hay Designer, Virksomhedejer, Hay, BS Studio A/S Ruth Fabricius Designansvarlig, Kurage A/S, Fischer Sofie Schneider Ad’er/Grafisk Designer, Bysted Solvejg Fjord Kreativ leder DR Design, Danmarks Radio Steffen Schmelling Industriel designer, Schmelling Design Stine Sandahl Senior Grafisk Designer, Design Nord Søren Lethin Creative Lead, LEGO System A/S Terry Dunne Konsulent, Terry Dunne Thomas Bentzen Designer MDD & Partner, Studio Louise Campbell Tobias Jacobsen Industriel og møbeldesigner, Tobias Jacobsen Design Toke Barter Interaktionsdesigner, Radarstation, London Toke Blicher Møller Motion Graphic, DesignerFrame Tonny R Danielsen Direktør/partner, Design Business Group Torben Damgård Institutleder, SDU Torben Vestergaard Frandsen Director of Development, Vestergaard Frandsen apS Ulrik Jungersen Guldsmed/designer MD, BiZ-ArT Wickie Meier Kreativ Direktør, Designugen 2009 Åse Eg Grafisk Designer, Eg & Fjord

ANSATTE Institutleder Mathilde Aggebo Udviklingschef Mads Arlien-Søborg Erhvervs ph.d. stipendiat Anne Louise Bang Administrationschef Hanne Skov Bertelsen Projektleder Keld Kjærhus Bertelsen Uddannelsessekretær Lene Bonde Lektor Joy Boutrup Institutleder Poul Allan Lønassistent Anni Almind Patrzalek Lærer/værkstedsassistent Morten Cramer Buch Uddannelsesleder Lone Dalsgaard André Systemadministrator Carsten Hjerrild Pedersen Forskningssekretær Lene Wul Soon Pedersen Lærer Peter De Vroom Værkstedsassistent Palle Gulddahl Pedersen Lærer Ken Denning Ph.d. stipendiat Trine Brun Petersen Regnskabschef Hanne Rosenkrantz Due Lektor Vibeke Riisberg Medhj. Bibliotek Marianne Ernø Lærer Ulla Ræbild Værkstedsassistent Pernille Fisker Medhjælper Hans Schmidt Chefsekretær Anette Flinck Lærer Jannik Seidelin Systemadministrator Henrik Nyhuus Gill Lærer Inger Merete Skotting Lærer Helle Graabæk Studiechef Mads Rasmus Skov Uddannelsessekretær Annette Grønbæk Receptionssekretær Vibeke Specht Fotograf Jens Christian Hansen Projektmedarbejder Werner Sperchneider Værkstedsassistent Max Hansen It - koordinator Ole Stauning It- assistent Rikke Hansen Lærer Lone Stidsen Rengøringsassistent Salachia Hansen Værkstedsassistent Henrik Pagh Sørensen Ph.d. stipendiat Mette Harrestrup Erhvervs ph.d. stipendiat Kirsten Bonde Sørensen Uddannelsessekretær Hanne Jessen Hedegaard Lærer Fleming Bech Thøisen Ph.d. stipendiat Else Gunvor Skjold Henriksen Værkstedsassistent Helle Rude Trolle Uddannelsessekretær Asta Holst IT -assistent Alain Villa Monteiro Lærer Rikke Hvid Sekretær, studieadm. Helle Weihrauch It- assistent Søren Grønning Iversen Lærer Barnabas Simon Wetton Værkstedsassistent Helene Jensen Rengøringsassistent Azadeh Zirak Pedel Marius Ranch Kristensen Kommunikationsmedarbejder Anne Lindskov Larsen Lærer Andrew Nagel Lærer Kent Laursen Ph.d. stipendiat Malene Leerberg Forskningsleder Thomas Leerberg Assistent Jane Lund Madsen Ph.d.stipendiat Thomas Markussen Regnskabsassistent Jette Klitgaard Martinussen Bibliotekar Lis Mollerup Rengøringsassistent Heidi Møller Regnskabsassistent Jytte Susannne Møller Rektor Elsebeth Gerner Nielsen Studievejleder Lene Nordby Nielsen Ph.d.stipendiat Kirsten Nissen

GÆSTELÆRERE Annette Andresen Pernelle Laulund Oana Constantineanu Annemette Lichtenberg Michael Frederiksen Maria Lundén Anne Katrine Gelting Henrik Malmgreen Chris Heape Klaus Matthiesen Else Ploug Isaksen Jes Peter Mogensen Lara Juhl Jakobsen Gudjon Freyr Oddsson Helle Vibeke Jensen Anne Marie Steen Petersen Marianne Vejen Jespersen Mads Quistgaard Anne Mette Jobim Jochimsen Thomas Risell Ole Johannessen Line Rix Birthe Just Jørgen Smidstrup Tina Henriette Kristiansen Ludvig Storm Charlotte Larsen Nina Lee Storm Maria Kirk Mikkelsen Patrik Svensson Jes Peter Mogensen Cato Thau Jensen Line Hangaard Nielsen Karen Vibeke Bagge Gunhild Bønløkke Pedersen Bettina Bakdal Anne Mette Rasmussen Keld Kjærhus Bertelsen Oliver Streich Jeanne Betak Hanne Bartholin Bente Elmer Kenneth Bonde Kaare Eriksen Rasmus Bregnhøj Tommy Møller Fjordside Lillian Brøgger Anna Høeg Gulmann Nadia Josefine El Said Birgitte Levin Hansen Kristina Eriksen Anne Heinsvig Birgitte Fjord Susanne Hesseldal Michael Frederiksen Helle Vibeke Jensen Isabel Christina Concalves Froes Marianne Britt Jørgensen Mette Bork Gadegaard Lykke Kjær Gitte Boel Gammelgaard Malene Kristiansen Lars Henrik Graugaard Kim Laursen Ulla Heegaard Mathias Lerche Pernille Kløvedal Helweg Hans Christian Madsen Dick Hoogendoorn Charlotte Mansted Helle Vibeke Jensen Mette Mikkelsen Camilla Jørgensen Vibeke Mogensen Åse Eg Jørgensen Anne Sofie Olrik Dorte Karrebæk Han Ngoc Pham Birgitte Kath Susanne Rishede Thorbjørn Koenig Rikke Ruhwald Iben Margit Kofod Bo Torstensen Kasper Kruse Kirsten Trojel Fribert Hanne Kvist Henrik Vibskov Mads Ny Larsen Silvio Vujicic Louise Wahlgreen Kentroy Yearwood

ORGANISATION OG LEDELSE BESTYRELSE Designskolen Koldings bestyrelse er valgt blandt medlemmerne i skolens repræsentantskab, der besidder faglig kompetence fra designbranchen og erhvervslivet. EKSTERNE MEDLEMMER Senior Vice President ved LEGO, Mads Nipper, formand Industriel Designer, Jesper Sandholt, næstformand Tekstildesigner, Human inDOOR Birgitte Munk Rep. for Kolding Kommune, kultur- og fritidsdirektør Lars Stentoft Rep. for Region Syddanmark, Bent Bechmann Direktør ved Kirk Scantel A/S, Søren Kjeldsen Andersen INTERNE REPRÆSENTANTER Rektor Elsebeth Gerner Nielsen Administrationschef Hanne Skov Uddannelsesleder Lone Dalsgaard André Forskningsleder og lektor Thomas Leerberg Underviser Ulla Ræbild Institutsekretær Annette Grønbæk Studerende Brian V. Frandsen Studerende Mathilde Plough Andreasen REPRÆSENTANTSKAB Designskolen Koldings repræsentantskab vælger skolens bestyrelse og er kontakt- og debatforum til støtte for skolens udvikling. Repræsentantskabet består af medlemmer udpeget af forskellige faglige sammenslutninger. UDPEGET AF DANSKE DESIGNERE Industriel Designer MDD, Jesper Sandholt, næstformand i bestyrelsen Direktør, Danske Designere, Steinar Amland Industriel Designer MDD, Jørgen Rasmussen Industriel Designer MDD, Anders Geert-Jensen UDPEGET AF DANSKE KUNSTHÅNDVÆRKERE Tekstildesigner Birgitte Munk, medlem af bestyrelsen Tekstilformgiver Birgitte Fløe UDPEGET AF DANSKE ARKITEKTERS LANDSFORBUND Arkitekt MAA Irene Lønne

UDPEGET AF DANSK INDUSTRI Senior Vice President ved LEGO, Mads Nipper, formand for bestyrelsen Direktør Thomas Graversen, Fredericia Furniture Direktør Dorthe Thorning, Fiberline A/S Direktør Søren Kjeldsen Andersen, KIRK Scantel A/S, medlem af bestyrelsen UDPEGET AF HÅNDVÆRKSRÅDET Niels Wibroe, Wibroes Tegnestue UDPEGET AF KOLDING KOMMUNE Kultur- og fritidsdirektør Lars Stentoft, medlem af bestyrelsen UDPEGET AF REGION SYDDANMARK Bent Bechmann, medlem af bestyrelsen UDPEGET UDEN FOR ORGANISATIONERNE Professor Poul Rind, Handelshøjskolen i Århus Direktør Peter Lassen, Montana Møbler A/S Direktør Hans Erik Brønserud, Middelfart Sparekasse FRA DESIGNSKOLEN KOLDING UDEN STEMMERET Rektor Elsebeth Gerner Nielsen Administrationschef Hanne Skov Forskningsleder Thomas Leerberg Underviser Ulla Ræbild Uddannelsesleder Lone Dalsgaard André Sekretær Annette Grønbæk Studerende Brian V. Frandsen Studerende Mathilde Plough Andreasen Designskolen Kolding ledes af rektor, der ansættes af og refererer til skolens bestyrelse. Skolens ledelse varetages af rektor i samarbejde med skolens rektorat, der udover rektor består af administrationschef, uddannelsesleder og forskningsleder. I den daglige ledelse af institutionen bistås rektor af ledelsesgruppen. LEDELSESGRUPPE – Elsebeth Gerner Nielsen, rektor – Hanne Skov, administrationschef – Lone Dalsgaard André, uddannelsesleder – Thomas Leerberg, forskningsleder – Mads Arlien-Søborg, udviklingschef – Poul Allan Bruun, leder af Institut for Kommunikationsdesign – Mathilde Aggebo, leder af Institut for Produktdesign 87

Nøgletal EKSTERNE BEVILLINGER 2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Den Europæiske Regionalfond, DONG Energy og andre: Kr.18.751.998 til udviklingsarbejde om elbiler Erhvervs og Byggestyrelsen. Kr. 899.600 til projekt Brugerdreven innovation og kommunikation af tekstile kvaliteter Erhvervs- og Byggestyrelsen- støtteordning til etablering af oplevelseszoner. Kr. 1.500.000 til Oplevelseszoner, Modezone Erhvervs- og Byggestyrelsen - Den Europæiske Regionalfond. Kr. 3.369.446 til laboratorier Erhvervs- og Byggestyrelsen - Den Europæiske Regionalfond. Kr. 755.200 til Robots at play Sophus Fonden, Veluxfonden, Elsparefonden og Realdania har i alt bevilget 2 mio. til arbejdet med en lysuddannelse. Beløbene er på hhv. 1 mio., 500.000 kr., 250.000 kr. og 250.000 kr. DK: skal bidrage med en egenfinansiering på 125.000 kr., og skolens andel af det samlede projekt er 450.000 kr. Projektet afvikles i samarbejde med Arkitektskolen i Århus og Dansk Center for Lys Eurotex. Kr. 75.000 til Laboratorium for bæredygtighed Kolding Kommunes lokale beskæftigelsesråd. Kr. 43.000 til projektet Parat til arbejdsmarkedet

Center for Designforskning. Kr. 75.000 til publikationen Aktuelle design teoretiske strømninger. For publikationen står Anne-Louise Sommer, Danmarks Designskole i København, og Thomas Leerberg, DK: Danske Forskerskoler i Arkitektur og Design (DKAD). Kr 117.500 til Nordcode seminar 2009 Design Responsibility - Truths and Consequences (Nordcode=Nordic network for research on communicative product design) Center for Designforskning. Kr. 57.500 til Nordcode Seminar 2009 Design Responsibility -Truths and Consequences

SAMFINANSIEREDE PH.D.’ER Kulturministeriet: Samfinansieret ph.d. Sisse Tanderup CBS: Samfinansieret ph.d. Else Skjold

INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Sydslesvisk Forening. Kr. 75.000 til modeshow i Slesvig Materiel Design i Læreruddannelsen. Kr. 22.500 for køb af kursus

Kolding Kommune - fællesfonden til fordel for beskæftigelse i håndværksfagene. Kr. 10.000 ved afgang 2008

Region Syddanmark. Kr. 110.000 for afvikling af vækst-konference

Lysdesignernes ophavsretsforvaltning. Kr. 50.000 til Projekt Nordisk Lyskultur

Samvirke. Kr. 8.000 for blog med Elsebeth Gerner Nielsen

Center for Designforskning. Kr. 96.000 til Projekt Regulering af dagslys

Dansk Design Center. Kr. 25.000 for fødevare konference

Center for Designforskning. Kr. 240.000 til New Narrative Forms Center for Designforskning. Kr.127.200 til projektet Det medierede rum som udtryksfuldt interaktionsfelt, ved Lars Graugaard

Center for Designforskning. Kr. 85.900 til projektet Materialisering af Modeforskning - strategi for praksisbaseret forskning og forskningsbaseret undervisning

ÅRE TS GAN G

Januar 18.: Forskningens dag med præsentation af “Design Research DK: 2007”, en gennemgang af igangværende og tidligere forskningsprojekter Februar 4.: Studerende Emil Holtoug, der sidste år vandt en designkonkurrence, afholdt af Post Danmark, får sit frimærke sat i produktion 4.: Pernelle Laulund (afgang 2005) nomineres til Orla-prisen – en børnebogspris, der uddeles af DR 6.: Niels Grubak Iversen og Marcus Hannibal Madsen fra Industrielt Design bliver udtaget til førende bilmesse i Detroit med bachelorprojekt omkring alternativ el-bil 7.: Innozone-arrangement: Udvikling gennem design 15.: Hans Christian Madsen deltager i Man-showet under London Fashion Week. Han er udtaget som én af tre i alt fra hele Europa 19.: Seminar om modeforskning 18.-25.:Workshop med strikkekunster Donna Wilson. I de følgende uger udstilling af det akvarium, de studerende strikker 28.: Åbent hus og tiltrædelsesreception for Elsebeth Gerner Nielsen 28. til 5. marts: Tekstilstuderende Mia Nygaard Thomsen håndplukkes som et særligt talent og deltager på international tekstilmesse i München

Den 5. holdes der seminar om praksisbaseret designforskning og den 6. et ph.d.-seminar, hvor erhvervsph.d.-studerende Anne Louise Bang får feedback på sit arbejde fra de to professorer. 6.: Mads Crone Köser fra Interaktive Medier, Simon Andersen fra Grafisk og Christian T. Hansen fra Industrielt Design nomineres til Young Creative Circle Award. Konkurrencen holdes af reklamebranchen 7.: Workshop for studerende i samarbejde med bl.a. Trygfonden om sundhed år 2030 10.: Nicholas Nybroe bliver bedst placerede dansker og får andenpladsen i Designers Nest 13.: Besøg af Kulturministeriets forskningsudvalg 13.: Foredrag med Naja Munthe (Munthe plus Simonsen) om iværksætteri 27.: Foredrag ved interaktionsdesigner Kevin Walker om læring gennem digitale medier 28. – 31.: Cumulus, Kyoto. Lektor Vibeke Riisberg deltager med et indlæg om undervisningen i bæredygtigt design på Mode & Tekstil, der er >

Marts 3.-6.: Seminar på Visuel Kommunikation med førende hollandske plakatkunstnere 5. og 6.: Besøg af Professor Martin Woolley fra Central Sct. Martins, London, og Design Director Johan Redstrom fra Interactive Institute, Stocholm.

implementeret gennem de sidste 10 år på DK: Malene Leerberg og Joy Boutrup præsenterer hver en poster om hhv. “Design in the Expanded Field: Rethinking the concept of design after modernism” og “Educational Aspects of Sustainable Design in Textile and Fashion”. 31.: Design, der kan bruges - en menneskeret? I samarbejde med Design for alle.dk

26.: Fernisering på Afgangsudstillingen 2008 på Trapholt. Udstillingen tæller 35 projekter fra 44 studerende. Spændvidden er stor, og projekterne omhandler alt lige fra aktivitetsmaterialer til slagtesvin over alternative gravpladser til ergonomisk korrekte spisebordsstole. 27.: Erhvervsdating. Afgængere møder virksomheder

April 8.: Workshop med spil-forsker Marinka Copier, der er leder af School of Art and Technology på Utrecht School of the Arts 11. – 15.: Workshop i samarbejde med virksomheden GN Resound A/S om stigmatisering af hørehæmmede 12.: Signe Emdal og Susanne Guldager (begge afgang 2007) optages på Charlottenborgs forårsudstilling med kollektion, som de har lavet sammen på skolen. Signe Emdal bliver desuden udtaget til showroom for progressive talenter på modeugen i Berlin med kollektion i strik 16.-21.: Dorte Agergaard Jensen, tekstildesigner og dimittend fra 2007, udvælges til at repræsentere Danmark i stort fremstød for moderne dansk design på Milano Design Week 23.: Inspirationsmøde om kreativitet i uddannelserne. Mødet er arrangeret af Region Syddanmark. 23.: Workshop: Sundhed på teknologisk formel – i samarbejde med Borger 2030 24.-26.: Ph.d.-stipendiat Thomas Markussen taler ved Architectural Inquiries-konferencen på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg

Juli

Maj 2.: Seminar ”The relationship between memory og design” – et samarbejde mellem DK: og Trapholt 19.: Signe Emdal får årets Kunsthåndværkerpris. Hendes arbejder udstilles på Kunstindustrimuseet i København hele sommeren og på Bella Centrets messe Cphome i juni 22-24.: International koordinator Anette Flinck til Cumulus møde i Zürich, Schweiz Juni 4. og 5.: Lysende kæledyr, en skulptur og en affaldsspand til dåser er blandt de lysinstallationer, der udstilles på Akseltorv i Kolding. Fælles for tingene er, at de lyser, at de er selvforsynende med energi – og med til at skabe opmærksomhed om Kolding Kommunes foregangsarbejde på energiområdet

August 8.: Modeshow på Københavns Rådhus som del af modeugen med deltagelse af tekstil- og modestuderende fra 3., 4., og den afgående 5. årgang 9.: Maria Louise Suhr, færdiguddannet fra DK: i år, vinder ”Designers Nest” 24.-30.: DK: udstiller på Århus Festuge September 1.: Studiestart 3.: Kent Laursen modtager Trekantområdets legat for billedkunst, kunsthåndværk og design på 50.000 kr. for et soldrevet vandrensningsanlæg, der især kan komme tørstende og nødstedte i ulandene til hjælp 15.: Institut for Kommunikationsdesign bliver partner i DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning). Fem studerende fra instituttet optages på uddannelsen. 18.: Workshop om brugerdreven innovation med Dong Energy 22.: Klima- og energiminister Connie Hedegaard klipper snoren, da Danmarks første brinttankstation bliver indviet i Ringkøbing. Designeren bag er Jens Rosbjerg, og stationen er en lettere modereret udgave af hans afgangsprojekt 25.: Barnabas Wetton deltager i ShanghaiBiennalen og modtager på en gruppe studerendes vegne en 3. pris for projektet ”Ti cykler” 26. - 12.oktober: Casper Heijkenskjölds bachelorprojekt ”Graphic designer vs. Graphic design” er blevet udvalgt til soloudstilling på Form/ Designcenter i Malmø Oktober 4.: Modeshow under Den Danske Kulturuge i Flensborg 4.: Designstuderende Louise Sigvardt Christensen udstiller bachelorprojekt på Arbejdermuseet i København. Åben til 30. december 6.-9.: Ph.d.-studerende Thomas Markussen deltager i Design & Emotion konference i Hong Kong med foredrag om Roblood-projektet

9.: DK: vært for Region Syddanmarks Vækstforums konference ”Omstilling til højere vækst” 20.-22.: Brobygning – praktik for gymnasieelever 27.-28.: Praktik for folkeskoleelever 28.: Konferencen med Landbrugsrådet, DI fødevarer, Dansk Design Center og Designskolen Kolding om ”Branding i den danske fødevarebranche. – Er vi gode nok? 29.: Årets farverige plakat for afgangsudstillingen udtages til konkurrence på plakatbiennalen BICM i Mexico, der regnes blandt de fem førende plakatbiennaler i verden. Plakaten er designet af institutleder Poul Allan Bruun fra Designskolen Kolding 29.: Studerende til Design: WEEK 09, Dansk Design Centers seminar med fokus på bæredygtighed for de studerende som ‘Kick Off’ til Design WEEK 09. November 5.: Studerende fra Copenhagen Business School på DK: laver Workshop med 5. år Produktdesign om Designprojekters forretningsmæssige potentiale 6.: Modedesigner Anna Melander vinder Den gyldne Pelsnål 17.-21.: Praktik for Højer Designefterskole 20-22.: Cumulus, St. Etienne, Frankrig. Deltagelse af forskningsleder Thomas Leerberg, institutleder Mathilde Aggebo og skolens internationale koordinator Anette Flinck. 24.: Fernisering på strikkeudstillingen DK: KNIT. Udstillingen åbnes af kulturminister Carina Christensen og vises frem til 27. februar 2009 December 1.: Modeseminar om bæredygtig mode på Trapholt. Arrangør: Designskolen Kolding, Danish Fashion Institute, Eurotex Apparel og Trapholt. 6. og 7.: Julebazar, hvor skolens studerende præsenterer og sælger eget design.