UD - oplev de nye designere by Designskolen Kolding

OPLEV DE NYE DESIGNERE

KLIMA

Den rørende skønhed i en overkørt tandbørste s. 6

MENNESKE

Lokumsrevolutionen – fremtidens WC skal hjælpe børn og voksne af med smertefulde toiletproblemer s. 12

RUM

Foldeskærmen der forener klassisk, traditionelt håndværk med det moderne menneskes behov s. 24

Annoncetillæg

Udgivet af Designskolen Kolding Ansvarshavende redaktør: Charlotte Melin

United Diversity

Journalist: Nana Balle, Kontekst Kommunikation Redaktion: Marianne Baggesen Hilger, Katrine Worsøe, Anni Nørskov Mørch Grafisk design: Helene Dalgaard, www.helenedalgaard.dk Fotoredaktør: Katrine Worsøe Fundraiser: Thomas Møller Carlsen

Tak til: Augustinus Fonden, Den Faberske Fond, Tage Vanggaard og Hustrus Fond, Krogager Fonden, Kolding Kommune, Museet på Koldinghus Det er et stærkt hold af unikke talenter, der giver bolden op for design til krop, leg, rum, mennesker, klima og fremtid på udstillingen ’United Diversity’. Oplev Designskolen Koldings nyuddannede designeres afgangsprojekter på Museet på Koldinghus til og med 29. september 2019.

Foto: Palle Skov

UD OVER RAMPEN! DESIGNERNE TEGNER FREMTIDEN tydeligt frem. Samtidig er løsningerne og udstillingen en eksempelsamling på, hvordan design og designere kan hjælpe med at adressere de udfordringer, ikke bare Danmark, men verden står over for. Hjælpe med at inspirere til en fremtid, som er værd at håbe på.

Dansk design har i snart 100 år været en del af velfærdssamfundets historie. I 1933 sidder Stauning for bordenden ved indgåelsen af en af Danmarkshistoriens største politiske aftaler, Kanslergadeforliget. Et forlig, som skabte grundlaget for det moderne Danmark. Fra højre til venstre i det politiske spekter blev man enige om, at man ville et Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt.

Vor tid slås selvfølgelig med helt andre problemer, end man gjorde i det forrige århundrede. Problemer, som design er skræddersyet til at hjælpe med at løse. På Designskolen Kolding har vi valgt at arbejde med tre:

I dette avistillæg kan du møde alle de kandidater, der i år springer ud fra Designskolen Kolding. Og UD hedder deres afgangsudstilling, som du kan opleve på Museet på Koldinghus: United Diversity – for dermed at understrege, at på tværs af mangfoldigheden i kandidaternes designløsninger, så træder det fælles danske design-DNA

De kreative erhverv, herunder design, omsætter allerede for 248 milliarder kroner, og eksporten er stærkt stigende. Lad os gøre det bidrag større ved at integrere design maksimalt i udviklingen af fremtidens samfund. Lad os gøre Danmark til et udstillingsvindue for, hvorledes design kan bruges til at skabe humane, bæredygtige og smukke løsninger. Jeg håber, at den nye statsminister vil lade sig inspirere af Thorvald Stauning. Ikke bare ved at indrette sig med godt dansk design, men ved at tænke design og designere med i alle de løsninger, der skal bringe det danske velfærdssamfund fremad.

Dermed har vi konturerne af det, der siden har kendetegnet vores lands design, nemlig godt håndværk, enkle materialer, funktionalitet og nok så vigtigt: Dansk design er demokratisk. For alle. Og er således med til at give vores samfund en æstetisk og humanistisk fællesnævner.

I Design for People bruger vi design som løftestang til at forny velfærden, blandt andet med velfærdsteknologi. Hvis man f.eks. kan designe et hjælpemiddel, så det opleves som en smuk forlængelse af kroppen, som en accessory, giver det brugeren en positiv oplevelse, frem for måske at se sig selv som en patient eller klient. Tomasso Mazzonis gribehandske til rygmarvslammede er et glimrende eksempel på, hvordan man med design kan forene funktion med æstetik.

Jo bedre Danmark bliver til at udnytte potentialet i dansk design, jo mere kan vi også bidrage til udviklingen i verden. For det er ikke kun danskerne, som bliver ældre. Eller har problemer med for meget affald.

United Diversity

En vision, som en række danske designere efterfølgende besluttede sig for at gøre til materiel virkelighed. Det skete blandt andet i form af Børge Mogensens arbejde for FDB, som ud over dagligvarer til alle danskere, nu også hjalp dem med at få noget ordentligt at sidde på og ved. Oven i købet til en pris, der var til at betale. Samtidig blev det almindeligt at indrette offentlige venteværelser og klasseværelser med dansk design, hvilket gjorde design tilgængeligt for alle.

For det første de kolossale udfordringer om klima og miljø. Designere har mulighed for at formgive produkter og systemer, så der tages maksimalt hensyn til planeten. Godt design handler om at designe med udgangspunkt i princippet vugge til vugge – til fordel for cirkulær økonomi. Det drejer sig om at undgå spild; undgå at nogen begynder at tænke på et materiale som affald – sådan som blandt andet designer Maria Viftrup slår til lyd for. Vi kalder satsningen på dette område for Design for Planet.

arbejde med Lego Group og Lego Foundation, sætter leg på dagsordenen. Vi ved nemlig, at mennesker, som leger, bliver mere kreative, herunder at det er meget nemmere at lære, når lysten og legen driver værket. Designskolen Kolding er stolte over i år at kunne præsentere det første hold kandidater med speciale i leg, bl.a. Daniel Salazar, der ønsker at gøre hospitalsindlæggelse for børn lidt sjovere med et armbånd, der kan omsætte kroppens impulser til musik og visualiseringer.

Da Thorvald Stauning blev genvalgt som statsminister i 1929, fik designeren Kaare Klint til opgave at indrette hans kontor. Opgaven løste han ved at designe en række enkle og funktionelle – ja moderne – møbler, hvoraf nogle stadig er i produktion hos Carl Hansen på Fyn.

Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding

Endelig og for det tredje har vi valgt at arbejde med den udfordring, at verden mangler kreativitet. Der er brug for alle menneskers hittepåsomhed. Derfor er det ærgerligt, at alt for mange mennesker aldrig får mulighed for at udfolde deres kreativitet. Design for Play, der er skabt i sam3

TÆPPER PÅ CIRKULÆR REJSE

SØLV DER HOLDER VAND

United Diversity

Gamle cykelslanger. Jeans slidt i laser. Overskudsgarn fra den danske tæppeindustri og recirkuleret nylon af fiskenet. Gabriella Constantinou tilsætter et enkelt nyt materiale, hamp, og giver resterne nyt liv i form af håndvævede bæredygtige gulvtæpper. Kollektionen hedder Taxidia, som er græsk for ’rejse’, og er netop inspireret af en række personers bedste øjeblik fra en rejse. Tæppernes rejse i den cirkulære økonomi fortsætter, når de brugte tæpper returneres, demonteres og indgår i vævningen af nye tæpper.

Accessory designer Sara M. Dalsager formidler gennem sin smykkekollektion i sølv en organisk og positiv fortælling om vands værdi, som også sætter fokus på nødvendigheden af bæredygtige materialevalg og produktionsforhold i smykkeindustrien – ved fx at adressere forureningsproblemer forbundet med forgyldning. Udover deres æstetiske kvaliteter tjener smykkerne som fundraiser og awareness items, der skal understøtte kampen for rent drikkevand til især børn.

INVITERER NATUREN INDENFOR Stigende urbanisering har medført tætbebyggede byer, hvor indbyggerne bruger mere tid indendørs. Det giver sensoriske afsavn, som vi mennesker slet ikke trives med, fordi vores evolutionære udvikling knytter os til naturen. Industriel designer Joonas Riisalu inviterer naturen indenfor med sin naturlige vinduesskærm, der både skærmer og inviterer lysets naturlige bevægelser med ind. Fra en selvvandende potte kravler planter op ad et stativ, der også reflekterer sollyset, så man inde fra stuen eller kontoret kan følge både plantevækst og den naturlige døgnrytme.

Klima

KLIMAVENLIG KLASSIKER Da Kåre Klint og Børge Mogensen i sin tid designede stole for FDB, blev det muligt også for jævne folk at indrette hjemmet smagfuldt. Hemmeligheden bag var billige produktionsformer. Morten Hedeby Elsborg er i sit afgangsprojekt gået de gamle mestre i bedene og har designet en lænestol med et tvist af bæredygtighed. Laserskåret birkekrydsfiner foret med bøg, eg eller lærk, fladpakket under transport som samlselv-sæt har resulteret i et klimavenligt og billigt bud på en nymodens klassiker.

IDENTITETEN I INGENMANDSLAND

United Diversity

Hver eneste dag producerer vi masser af energi i fitness-centrene. Industriel designer Michael M. Nissen har som sit mål at høste denne energi, fordi den som alternative til fossile brændstoffer kan udnyttes som en ren og bæredygtig energikilde. NG Bike er et nyt design af en indendørs fitnesscykel, der fokuserer på som det første at forbedre eksisterende opladningsudstyr på indendørscykler, og som det andet at udbrede et nyt energiproducerende system, der opsamler menneskeskabt kinetisk energi og dermed bidrager til en bæredygtig fremtid.

FITNESS FOR EN GRØNNERE FREMTID

Fremtiden. Klimaforandringerne har ophævet nationalstaterne, og alle er på vandring mod menneskehedens nye land, Antarktis. Mennesket står nøgent – uden den geografisk bundne kulturelle identitet i rygsækken. Tamara Shin Tawkatova tilbyder med No Man’s Land et visuelt udtryk for det nye land i form af flag og pas. Hun designer en struktur, hvor den enkelte skaber sin nye individuelle identitet, baseret på de værdier, man vil bidrage med i den nye verden. Fremtiden er fælles, og fra nu af er ingen ’de andre’.

DEN RØRENDE SKØNHED I EN OVERKØRT TANDBØRSTE Prisvindende designer, Maria Viftrup, får os til at elske det brugte kaffefilter og den slatne gummihandske, når hun inviterer til sanselige og sociale workshops med fokus på sortering af affald.

Egentlig er det jo vildt provokerende, det hun laver. Tager vores affald, efterladenskaberne fra vores materialistiske samfund, alt det, der er tilovers. Så engagerer hun os i at lære skraldet at kende og se på det med nye øjne. Og pludselig genopstår affaldet som en mangefarvet Fugl Fønix, som et kunstværk i hundredevis af farver. 208, for at være helt nøjagtig. Maria Viftrup er designer. Men også kunstner og formidler. Hendes mission er at vænne vores øjne til at se skønhed og muligheder i affaldsressourcer.

United Diversity

Et arkiv af affald og farver På en væg på Museet på Koldinghus hænger 208 reagensglas med hvert deres indhold, tekstur og farve. Indholdet er affald, som Maria Viftrup har indsamlet, granuleret, blendet eller hakket i små stykker i en kaffemølle, og det fremstår i alle regnbuens farver og lidt til, for nogle er krystalhvide med småbitte røde prikker, andre støvet grå, nogle turkisblå og glinsende og andre mere nedtonede i brune nuancer. Det er svært at gætte, at man lige nu står og ser på en blendet butterfly af plastic, en pulveriseret avocadosten, sandet fra gammelt sandpapir, en knust hestehov, en cykelrefleks eller totter af designerens mors hår. Materialer, som det umiddelbart er svært at se værdien i, men det kan vi lære, mener hun.

Foto: Tina Rosing

Det skønneste skraldefund Maria Viftrup er besat af affald. Når hun går på gaden, scanner hun konstant sine omgivelser for nye fund. Øjnene løber langs husmurene og inde i krogene, for hvad nu hvis der var noget spændende et sted. ”Se lige, hvor smuk denne her er,” siger hun og fremviser et cirka ti centimeter langt net i orange plastic. De milimetertykke plastictråde danner et symmetrisk net, som kan hives ud i forskellige former. Måske har det været brugt til at beskytte et rør eller noget lignende engang. Hendes bedste fund er hovedet af en overkørt tandbør-

ste. ”Den var simpelthen så smuk, at jeg blev helt rørt,” fortæller hun. Pludselig begynder det at give mening med det smukke i affaldet. Og det er det, hun kan. At få folk til at få øjnene op for ressourcerne i det, vi smider ud. Samtaler om verden ved transportbåndet På kunstmuseet ARoS har hun designet og gennemført en række workshops, hvor hun engagerer deltagerne i at sortere affald. På forhånd har hun møjsommeligt vasket alt skraldet, der herefter hældes på et transportbånd hun er nok en af få 25-årige kvinder i verden, der brændende har ønsket sig et 4½ meter langt transportbånd - og skraldet bliver så sorteret af deltagerne efter farve, form, materiale eller størrelse. Hun engagerer deltagerne i at omdanne det sorterede affald til mønstre og skulpturer. Man bliver bedt om at finde det stykke affald, man bedst kan lide, og om at tegne det. På den måde får man involveret alle sanser i at opleve det potentiale og den skønhed, det kan give. Den konkrete oplevelse med affaldet skaber nysgerrige og åbne samtaler om ressourcer, materialer, affald og verdens udvikling - samtaler Maria Viftrup brænder for at skabe. ”Nysgerrighed er en vigtig drivkraft i en bæredygtig udvikling, og er meget sjovere end løftede pegefingre og dårlig samvittighed. Når vi er nysgerrige, begynder vi at stille spørgsmål, og når man selv stiller spørgsmål og opsøger viden, så føler man sig meget mere engageret i at handle. Så kan alle være med, og bæredygtighed skal jo ikke bare være noget for eliten,” forklarer hun. Fra natur til belastning eller omvendt Affald forårsager store problemer i verden. De globale affaldsbjerge vokser. Ikke kun på lossepladser, men i gaderne og i naturen. Maria Viftrup er optaget af kompleksiteten i disse udfordringer, men insisterer stadig på en nysgerrig og fantasifuld vinkel på problemerne:

Klima

Hun pirker til vores nysgerrighed Maria Viftrups legende og inddragende tilgang til materialer og samtaler indbragte hende i maj 2019 titlen som Young Talent ved prisuddelingen Danish Design Award. Hun har netop været en del af udstillingen ’Is This Colour’ i Rundetaarn. Hendes afgangsprojekt fra Designskolen Kolding er en række workshops og processer, der involverer deltagerne i sortering af affald og skaber dialog om vores forhold til ressourcer.

Foto: Tina Rosing

United Diversity

”Hvad hvis affald var smukt? Ville det så egentlig stadig være affald? Det afhænger jo af øjnene, der ser. Måske graver fremtidens arkæologer engang et overkørt tandbørstehoved op af jordlagene, bliver helt lykkelige for fundet af dette fortidsmateriale og sætter det på et stort museum med et lille skilt om, hvor spændende, det er. Måske vil fremtiden værdsætte ressourcerne mere, end vi gør. Men vi kunne jo også bare øve os i at gøre det nu…” Det er ikke kun håndteringen af klodens store affaldsmængder, der er udfordringen. Hvert eneste lille stykke affald fortæller hver især historien om, at man engang gik ud i naturen, tog endnu en bid af ressourcerne, satte gang i en kompliceret forarbejdningsproces og endte med et produkt, som nu har udtjent sit formål, og herefter kun er til gene. Og det er jo helt galt, mener Maria Viftrup. ”Jeg drømmer om, at vi kan øge respekten for materialet. Alt, hvad vi rører ved, er jo naturressourcer, der er transformeret gennem nogle hårde og videnstunge processer. Det må vi værdsætte og respektere. Vi må blive ved med at se det værdifulde i de ressourcer, lige meget hvor de er i processen. Vi må forstå, at materialer er noget, vi har til låns fra naturen.”

Klima

DRIKKE-RITUALET ER MÅSKE VORES NYE HJEM 10

United Diversity

Det moderne menneske rejser ubesværet mellem lokationer og kulturer for at arbejde, studere og netværke i en globaliseret verden. Måske lidt for ubesværet – for ved vi egentlig, hvor ’hjem’ er? Med sit drikkesæt af keramik tvinger Nikoletta Afentouli os til at samles om et ritual. Koppens runde bund gør det umuligt at søge væk og stille den uden for konteksten. I stedet samles de drikkende om bakken, der hermed bliver den nye base for samværet – billedet på et ’hjem’, om end bare for en stund.

EN KØRESTOL MED VÆRDIGHED

KAFFEBRYGGER DER FÅR FOLK TIL AT MØDES

En kommunal kørestol i koldt metal og gråt vandafvisende betræk. Praktisk ja, men alt andet end personligt. I tilgift signalerer den sygdom. Ved brug af nye, lækre og taktile materialer som træ og tekstil har Dina Haabendal P. arbejdet på at tilføre kørestolen mere individualitet. Gode materialer stimulerer sanserne, afmonterer indtrykket af sygdom og bidrager til, at personer med nedsat funktionsevne får større værdighed og mere livsglæde.

I dag er socialt samvær noget, der i stigende grad foregår via teknologi og på de sociale medier. En kendsgerning Ege Buyuksemerci ønsker at rykke ved. Med inspiration i kritisk og futuristisk design har den industrielle designer skabt en social kaffemaskine til det offentlige rum, der udfordrer menneskers interaktion med hinanden og får dem til at reflektere over deres måder at kommunikere på. Maskinen virker først, når man er to om at brygge kaffen, hvorefter den bliver serveret med et udvalgt samtaleemne.

SMYKKER MED EN BAGSIDE Samfundet har brug for at forstå konsekvenserne af seksuelle overgreb bedre, fordi ofre oplever at blive splittede mellem en tilsyneladende velfungerende hverdag og de undertrykte konsekvenser af traumet. Accessory designer Eimile Zalubaite har fået indsigt i ofres erfaringer gennem interviews og derefter visualiseret deres følelser i smykker: Et armbånd, en broche og et vedhæng, der alle har to sider. Bæreren kan selv bestemme, om vedkommende vil vende den smukke side ud eller vise den side, der udtrykker svære følelser som skyld, skam eller væmmelse.

Menneske

KUNSTEN GØR STÆRK I ÅNDEN Med sin kunstudstilling viser Joan Glintborg Vissing, hvordan en gruppe borgere får en ny identitet som kreative skabere i stedet for den oplagte etiket: udviklingshæmmet.

diagnose.” Det forklarer Joan Glintborg Vissing, som har arbejdet med begrebet i sit afgangsprojekt i kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding. Den mest kendte danske eksponent for kunstformen er Louis Marcussen, bedre kendt under navnet Ovartaci, som i løbet af sit liv lavede mere end 1000 værker og i dag regnes for en ganske særlig skikkelse inden for dansk kunst. Helt så produktive har ingen på Kunstskolen Snurretoppen endnu været. Men det gør ikke Snurretoppen, som er en kunstskole for voksne udviklingshæmmede, mindre relevant for brugerne – og for samfundet for den sags skyld. For skolen er med til at give brugerne en ny, primær identitet som kunstnere i stedet for blot udviklingshæmmede. ”Kunsten er et fælles interessområde for skolens brugere, og den sætter forkus på dét, de kan, i stedet for dét, de ikke kan,” fortæller Joan Glintborg Vissing. ”Her bliver de mødt på lige fod med andre kunstnere og får ros og anerkendelse, og det er med til at opbygge deres selvtillid og uafhængighed.”

Kunst af dem på kanten ”Outsider Art er kunst, der er skabt af kunstnere uden for det etablerede kunstsystem og uden kunstnerisk uddannelse, og typisk også på kanten af det etablerede, ’normale’ samfund, for kunstnere har ofte en mental

Politisk budskab Joan Glintborg Vissing har også en politisk agenda med sit projekt: ”Jeg vil rigtig gerne have, at de politikere, der kommer på Kulturmødet, ser denne udstilling, og forstår, hvad kunsten gør ved mennesker. Helt kynisk er der god velfærdsøkonomi i steder som Snurretoppen, der har eksisteret i 15 år, for brugerne får simpelthen bedre livskvalitet af deres arbejde på skolen. Vi har cirka 10 skoler af den slags i Danmark, det svarer til omtrent 150 pladser – til landets 50.000 udviklingshæmmede. Alle kunne have glæde af flere. Det vil jeg gerne skabe noget opmærksomhed omkring. Og det er jo dét, godt design kan - være med til at forandre verden.”

United Diversity

Kunstværket er uden titel. Men man skal ikke se længe på lærredet, før øjet finder en række organiske former. Nogle ligner gopler i bevægelse, andre giver associationer til vindblæste blade. Ro og uro på samme tid. ’Hans’ værker udstråler en meditativ ro eller indre abstrakt natur,’ står der på et website om kunstneren Hans J. Henriksen, som udover en del aktiviteter i Danmark har udstillet i både Paris og Amsterdam. Egentligt et ret habilt CV for en kunstner. Dykker man lidt mere ned i CV’ets detaljer, støder man imidlertid på noget, der er ganske særligt for denne kunstner, for flere af udstillingerne er nemlig inden for det, der hedder ’Outsider Art.´

Foto: Palle Skov

Åbne værker Kunsten er imidlertid relevant for andre end kunstnerne, og det er udgangspunktet for Joan Glintborg Vissings projekt. Til Kulturmødet på Mors har hun kurateret og skabt en interaktiv udstilling af en række af værkerne fra Snurretoppen, herunder Hans J. Henriksens, som udover at være udviklingshæmmet også er blind. ”Udstillingen er opbygget som en klassisk kunstudstilling med indrammede værker ophængt på hvide vægge. Det interaktive består i, at man kan lukke op for værkerne og få et nærmere indblik i mennesket bag. Jeg vil gerne give folk mulighed for at komme nærmere kunstnerne, for der er en udbredt berøringsangst blandt os i forhold til udviklingshæmmede – vi holder os tilbage i misforstået venlighed og hensyn. Derfor ønsker jeg, at folk ser disse mennesker som kunstnere – fremfor som udviklingshæmmede.”

LOKUMSREVOLUTIONEN

Er man useriøs, hvis man betegner et designprojekt som en skidegod idé? Eller hvis man hævder, at det er noget værre lort, hvis projektet ikke lykkes? De kvikke kommentarer og onkel-vitserne står næsten i kø, når det handler om Ditte Marie Fog Ibsen og Julia Sand Skovsteds designprojekt, der handler om at genopfinde toilettet. Fremover skal vi sidde på en helt ny måde – med knæene over hoftehøjde og strittende haleben – når naturen kalder. Smertefulde børneliv Der er helt sikkert blevet grinet igennem adskillige gange i løbet af projektet, som er døbt ’Poosition’ - en kombination af det engelske ord for bæ – poo - og position. Men baggrunden for projektet er nu ikke til at grine af. Faktisk er det ret seriøst. Det handler nemlig om, at der hvert år henvises op mod 13.000 børn til sygehusenes børneafdelinger med alvorlige afføringsproblemer og mavesmerter. Børnene undersøges for ting som tumorer og tarmsygdomme, men kun fem procent viser sig at lide af en somatisk sygdom. De øvrige 95 procent lider ´kun´ af forstoppelse, så her handler det mest om dårlige toiletvaner.

”Man kan næsten lige forestille sig det,” forklarer designduoen. ”Man sidder lige midt i en supergod leg med sine venner, og skulle egentlig på toilettet, men man skal liiige… Eller – endnu værre – man skal på toilettet omme i skolen, men toiletterne er simpelthen så klamme og kolde, og man skal måske forbi nogle af de store nede i gården. Og så er det i begge tilfælde meget nemmere at lade være.” Og så er det, det går galt. For undertrykker man behovet for at komme af med sin afføring, så ødelægger man, måske permanent, de naturlige reflekser, og så er vejen åbnet for forstoppelse, diarré og ondt i maven. 244 år i den forkerte stilling Ditte Marie Fogh Ibsen og Julia Sand Skovsted har sat sig for at hjælpe alle – voksne og børn – med at få bedre toiletvaner. Løsningen har to dimensioner: en sjov børnebog, der skal gøre det nemmere at få talt om gode toiletvaner. Og så noget, der nærmest kan betegnes som en revolution, nemlig et toilet, der rent faktisk hjælper os med at komme af med sagerne. Toilettet har nemlig ikke ændret form siden dets opfindelse for 244 år siden, men det baner en relativt ny anatomisk opdagelse nu vejen for.

United Diversity

244 år efter opfindelsen af det moderne toilet kommer designerne Ditte Marie Fog Ibsen og Julia Sand Skovsted med et nyt bud på ’porcelænstronen’. Fremtidens WC skal hjælpe tusindevis af børn og voksne af med smertefulde toiletproblemer.

”Omkring 1990 opdagede man den puborektale muskel, som går fra kønsbenet om til halebenet. Den fungerer som en slags elastik, der holder på den nederste del af tarmen. Hvis man stritter med numsen, så strækker man

musklen, og så er der fri afgang for pøllen. Men det toilet, vi kender i dag, gør det stik modsatte. Her sidder man jo som på en stol, og så er der lukket for det hele. Med vores nye toilet løfter vi knæene op over hoftehøjde og gør det nemt at stritte med halebenet, så musklen bliver strukket ud,” forklarer de. Udover den gode funktionalitet har Ditte Marie Fogh Ibsen og Julia Sand Skovsted selvsagt også tænkt æstetikken ind i designet. Folk skal få lyst til at investere i det nye, anderledes toilet som et fedt designelement i badeværelset. ”Når man designer med ergonomi i fokus, kan det nemt komme til at ligne et hjælpemiddel, men vi arbejder jo bare med en tilstand, som de fleste kommer til at slås med på et eller andet tidspunkt i livet,” siger de. Bog mod bukseskid Toilettet tackler dermed de fysiske barrierer for den gode pølle-tur for børn og voksne. Men hvad med det sociale og psykologiske aspekt? Designerne har arbejdet tæt sammen med overlæge Anne-Mette Walsted på Børneafdelingen på Kolding Sygehus for at forstå de udfordringer, der giver så mange børn problemer. For eksempel at fortrængningen af toilettrangen kan resultere i en ydmygende gang afføring i bukserne foran alle vennerne. ”Vi fandt ud af, at det er supervigtigt at kunne snakke om toiletvanerne. Og at det kan være rigtig svært, fordi vores afføring er et stort tabu. Derfor har vi lavet bogen ’Leo og Lorten,’ som man kan bruge i klassen eller derhjemme til snakken om de gode vaner. Det er vigtigt at børnene er trygge ved deres egne kroppe og funktioner, og at de forstår, hvad der går galt, når man får det skidt. Børn med forstoppelse oplever, at det gør rigtig ondt i numsen at komme af med den hårde afføring, men bogen forklarer dem, hvorfor det sker.” Skyl bekæmper skovhugst Næste skridt for de to nyuddannede kandidater fra Designskolen Kolding er at prøve at indtænke en skyllefunktion i toilettet. Bæredygtigheden banker nemlig også på i forhold til vores toiletliv. ”Vi er lidt rystede over, at 15 procent af verdens afskovning går til toiletpapir. Det er 27.000 træer om dagen – lige i lokummet. Men i Danmark er vi rigtig gode til at genanvende vores vand og for eksempel anvende regnvand i vores systemer. Så derfor skal vi selvfølgelig finde en måde at skylle numsen på i stedet for at bruge resourcekrævende papir efter toiletbesøg. Og det er nok kendetegnende for vores design. Det, der driver os, er at skabe løsninger, som mennesker virkelig har brug for. Vi kommer ikke til at designe endnu en hvid tallerken.”

Menneske

Foto: Palle Skov

Knæene op over hoftehøjde. Og et lille strit med halebenet. Sådan positionerer man sig bedst, når kroppen skal af med sine restprodukter. Det tager designgruppen Pinkorange, bestående af Ditte Marie Fog Ibsen og Julia Sand Skovsted, højde for i deres bud på det nye toilet. De to kvinder er co-founders af Fivemoreminutes og den nystartede designvirksomhed Pinkorange, der udvikler innovativt produktdesign og identitet, og desuden tænker bæredygtighed ind i strategiske designløsninger for virksomheder.

United Diversity 13

(AFFALDS)RESTER PÅ MENUEN Fast food-industrien påvirker ikke kun vores madkultur, men hele vores livsstil. I hvert fald ifølge Shuang Zhang. Hun ønsker at vende fast living til slow living – og har med humor og affald fra emballageindustrien kombineret det funktionelle med det kunstneriske og designet en serie keramisk bordservice, der med sit transparente og ærlige udtryk skal minde os om at spise og føle med omtanke. Måske tale lidt langsommere og reflektere over, hvordan vi gerne vil leve vores liv.

EN BÆNK DER VARMER

DESIGNDET-SELV – SAMMEN

United Diversity

Social interaktion blandt børn og unge foregår i stigende grad på de sociale medier. En kendsgerning, som Sunna Ósk Þorvaldsdóttir er bekymret for på sigt vil medføre et tab i sociale færdigheder. Som industriel designer og landskabsarkitekt har hun derfor skabt et anderledes samtalemøbel i form af en udendørs bænk til offentlige steder. Bænken udfordrer grænserne – både mellem funktioner og mellem mennesker – når den inviterer til dialog om, hvorvidt den skal bruges som bord eller siddemøbel.

Brug-og-smid-væk skal afløses af design-selv. Det mener tekstildesigner Maria Elisabetta Borriello, der vil inspirere almindelige forbrugere til at blive skabere og samtidig holde gamle kunsthåndværkstraditioner i live. Som designer fungerer hun som facilitator ved at afholde workshops og tilbyde en ’værktøjskasse’ med materialer og idéer til, hvordan man sammen kan omskabe materialer, der er smidt ud, til smukke nye ting. Idéen er, at tidskrævende kunsthåndværk aktiverer os som mere end blot forbrugere og lærer os, at kvalitet tager tid.

Menneske

SKANDINAVISK VELFÆRDSGREJ MED ITALIENSK COOLNESS Tommaso Mazzonis gribehandske til rygmarvslammede prioriterer fokus på både funktion og æstetik. For forfængelighed og behovet for individuel stil forsvinder ikke sammen med førligheden.

Italiensk design er ikonisk. Den knaldrøde sportsvogn, den ultralette stol og de knivskarpe solbriller. Designklassikerne fra Italien er skabt for at gøre tilværelsen lidt lækrere og demonstrere, at ’la vita é bella’, livet er skønt. Til gengæld er bidraget til design i sundhedssektoren og velfærdsteknologien begrænset, for her er æstetikken og brugervenligheden sjældent i højsædet. Italienske Tommaso Mazzoni, nyuddannet industriel designer fra Designskolen Kolding, har taget udfordringen op og kommer med sit bud på et hjælpemiddel, der ikke stigmatiserer brugeren eller havner på bagerste hylde.

Hackere af eget liv Vejen til at forstå brugernes behov er gået gennem en mængde workshops. ”Det har været superudfordrende, men også lærerigt. Og man bliver meget ydmyg som designer. En typisk fejl er, at man undervurderer, hvor meget en skadet person egentlig kan. Men de er jo hackers i den vilde stil – de har gennem hele deres liv som handicappede genopfundet brugen af genstande, som for eksempel køkkenredskaber, for at få dem til at fungere i deres kontekst. Det har været ret overvældende at lære fra nogen, som har skabt sig en ny identitet på den ulykke, som ramte dem engang,” siger designeren.

United Diversity

Udfordringen har været at tænke ud over hjælpemiddelfunktionen og gøre handsken til en individuel æstetisk oplevelse, samtidig med at den fungerer bedst muligt. Derfor har fokus været på valget af det rigtige materiale og på en flot pasform, hvor handsken også er nem selv at tage af og på. Handsken er desuden temperaturfølsom og har indvævede mønstre, der skifter farve ved varme. Dette er ikke kun af dekorative årsager – mange lammede har mistet følesansen i hænderne og kan derfor brænde sig alvorligt, da de ikke fornemmer høje temperaturer.

Stil forsvinder ikke med førlighed Proteser, hjælpemidler og anden teknologi til handicappede er ikke nogen ny disciplin. Men i Tommaso Mazzonis optik er mange af hjælpemidlerne langt fra at opfylde deres mission. ”De fleste af de hjælpemidler, vi møder, er udelukkende designet med funktionalitet for øje. Men æstetikken følger slet ikke med,” fortæller han. ”Velfærdsteknologi har næsten altid et meget hospitalsagtigt eller ingeniør-lignende udseende, og det tager på ingen måde hensyn til brugerens stil eller individualitet. Og hvorfor er det, at de, som udvikler velfærdsteknologi, tror, at stil og præferencer går fløjten, når man bliver udsat for en ulykke?”, spørger han. Resultatet er nedslående: flere hjælpemidler, som for eksempel en udgave af gribehandsken, er allerede på markedet, men fravælges ofte på grund af det triste, stigmatiserende udseende og den manglende brugervenlighed.

Fra hjælpemiddel til smukt tilbehør Sammen med virksomheden Tendo har han arbejdet på at forbedre brugervenligheden og pasformen i det, man kalder et blødt exoskelet – i dette tilfælde i form af en handske til personer, der for eksempel på grund af en ulykke har mistet følelsen i og evnen til at bruge arme og hænder. Men en kombination af sensorer, en lille motor og et fint netværk af kunstige sener, der er indbygget i handsken, kan gøre det muligt at sende impulser videre fra armen til handsken, så bæreren nu kan gribe små ting, og dermed efterligne fuktionen i en førlig menneskehånd. Et lille greb set udefra, men en revolution for den lammede person.

Målet er en elegant, men også livsforbedrende handske, der fremstår mere som en lækker accessory end som et hjælpemiddel til mennesker med nedsat førlighed.

Foto: Palle Skov

NÅR AKTIVISME KOMMER PÅ BANEN Nanna Amalie Dahl har designet et stærkt online community for et europæisk træner-netværk i forbindelse med Global Goals World Cup – en international fodbold-event som kombinerer aktivisme og leg. Med baggrund i arrangørens metoder og kultur har hun eksperimenteret og designet sig frem til et ’tool kit’ for sportsaktivister og har samtidig genereret værdifuld viden om, hvad det er for greb – visuelle og kommunikative – som skaber positive online relationer.

GAMER-TRENDY

SEKSUALUNDERVISNING SKAL GIVE GEJST

United Diversity

Gaming er efterhånden så udbredt, at det er blevet mainstream. En realitet, Martin Dalstrup mener bør være inkorporeret mere i vores modebevidsthed. Mange gamere benytter headsets, hvis nuværende design er stort og klodset, hvilket medfører, at man ikke bruger dem i offentlige rum. Derfor har den industrielle designer skabt et justerbart headset, der tilgodeser både funktion og æstetik. Hermed kan headsettet både benyttes til gaming og som almindelige høretelefoner og nedsætte behovet for flere produkter.

Seksualundervisning – alene ordet kan få de fleste til at miste gejsten. Undersøgelser viser, at skolernes undervisningsmateriale er gammeldags, og lærerne dårligt rustede til at undervise i et, for børnene, ømtåleligt og ofte pinligt emne. Et brætspil skabt af Lilla Boglárka Török skal understøtte skolernes seksualundervisning gennem leg og interaktion. Den industrielle designer håber, at spillet kan være med til at løsne op for det pinlige og give eleverne en dybere forståelse for sex og samliv – og på sigt ruste dem til at træffe fornuftige beslutninger.

KUNST SKAL MÆRKES

Leg

Rør ved kunsten. Så er der en større chance for, at den også rører dig. Frister de saftige druer på guldaldermaleriet? Eller får du lyst til at ruske den provokerende installation i udstillingen? Alba Armengol Gay tager udgangspunkt i, at vores engagement i kunsten stiger, hvis flere sanser end bare synet tages i brug. For at skåne de originale værker, præsenterer hun en række værktøjer, der gør det muligt at få en taktil dimension med i kunstoplevelsen.

ET SPIL OM FØLELSER Stress. Depression. Angst. Ensomhed. Mange unge føler sig presset i en verden, som synes ude af balance. Som nyslået kandidat i Design for Play tager Chae-Eun Ahn legen i brug til at skabe en dialog om svære følelser; et spil bestående af 40 keramiske figurer, der hver især udtrykker genkendelige sindsstemninger. I løbet af spillets forskellige scenarier får de unge mulighed for at reflektere over og tale mere åbent om fundamentale værdier i livet.

United Diversity

GØR LÆRING TIL EN LEG Det skal være sjovt for børn at lære. Koste hvad det vil – eller måske netop ikke. Cinzia Damonte og Beate Neimane har gennem et samarbejde med Lego Foundation og mindre bemidlede skoler i Sydafrika designet et billigt og bæredygtigt alternativ til Lego Foundation Six Bricks skabt af lettilgængelige genbrugsmaterialer. Læringsværktøjet skal komme børn fra lavindkomstfamilier til gode og har fokus på udvikling af deres fysiske, emotionelle, sociale, kognitive og kreative kompetencer.

PÅ DRONERÆS OVER MINIBYEN Ann-Kathrin Scholtyssek lader kommende droneflyvere slippe legebarnet løs, når de skal lære at navigere fremtidens flyvende objekter.

SWOOOOMMMM….Dronerne er kommet for at blive. Vi kender de snurrende, ubemandede flyvende robotter, tegnet mod en dystopisk sort himmel fra det store lærred. Men fremtiden er godt i gang, og dronerne løser allerede opgaver i dag. Med kameraer og sensorer flyver de over marker og sender data videre, der gør det muligt at gøde planterne præcis, hvor der er brug for det. Politiet kan overvåge trafikken, skovfolk kan følge bestanden af vildt, og tagteknikeren kan undersøge en tagkonstruktion helt tæt på med et lille kamera uden at balancere rundt på høje stiger. Allerede nu letter droner på Island med fast food - og hvem ved, måske bliver alle fremtidens dagligvarer leveret til dørtrinnet med drone. Dronerne giver os mulighed for at se verden på helt nye måder. Små droner – stor ballade Ann-Kathrin Scholtyssek hører til dem, der helst vil se dronen nedefra og med sin egen remote control i hænderne. Udover en uddannelse som ingeniør med speciale i interaktionsdesign, en passion for triatlon og nu en kandidatgrad i Design for Play fra Designskolen Kolding, kan hun nemlig flyve drone. Godt nok kun de små af slagsen og uden for bebyggede områder, og det kræver kun et dronetegn. Men til de store basser, der kan være på størrelse med et spisebord og drives af en dieselmotor, skal man have et decideret dronebevis, som er dronernes

United Diversity

Foto: Palle Skov

’kørekort’. Ann-Kathrin Scholtyssek mangler stadig flyvetimer nok til at beviset er i hus, men har taget den teoretiske del på det obligatoriske kursus, der varer tre-fire dage, alt efter hvilken drone, man vil flyve. Men lige så sjovt eller spændende det er at flyve drone, lige så kedelig er formen på det kursus, man skal tage for at kvalificere sig til et dronebevis, opdagede Ann-Kathrin Scholtyssek. ”Det var tre dage med klassisk røv-til-sæde-undervisning, og en masse power points. Heldigvis fra gode og entusiastiske underviserere, men ikke særligt engagerende. Og slet ikke noget, der stimulerede sanserne,” fortæller hun. Det vakte interessen hos den nu nybagte kandidat i Design for Play, som derfor designede en alternativ undervisning til kommende droneførere. Skal vi lege en læring? ”For at sikkerheden er i top, skal man særligt have styr på, hvordan man flyver ind over beboede områder - hvordan er det med afstandene, og hvor langt rækker en sikkerhedszone. Det kan nemlig godt være svært at vurdere. Derfor har jeg bygget en miniby, som man kan flyve ind over med en lille dronemodel på en pind, og installeret en vindmaskine for at simulere blæsevejr af forskellig styrke. Samtidig med at man ’flyver’ rundt i modellen, trækker man forskellige spillekort med instrukser, øvelser eller spørgsmål. For eksempel om det er ok at flyve hen over en have og filme en flok piger. Hvilket de fleste nok godt kan regne svaret ud på,” griner hun. Men hvordan har voksne mennesker det med at gå i ’lege-mode’? Og hvad er det, at legen kan? ”Jeg arbejder ud fra nogle principper om det, der hedder ’guided play’. Det handler om, at man lærer og oplever meget mere, hvis man selv får lov til at undersøge ting – og det gælder både børn og voksne. Forestil dig, at du får en instruks om at gøre et eller andet. Fint nok. Men så har du kun den ene mulighed, og det indskrænker din læring. Hvis du får lov til at lege, mens du undersøger, så lærer du meget mere om mulighederne og forstår konteksten,” forklarer Ann-Kathrin Scholtyssek. ”De fleste elsker faktisk at lege. Men for at være sikker, så testede jeg på min målgruppe, om de var klar på at prøve noget nyt. De var vilde med at være socialt og fysisk aktive i forbindelse med læringen. Så vejen står åben for en meget bedre læring. Og i sidste ende nogle supersikre droneførere.”

Leg

ET TRYGT RUM TIL FLYGTNINGEFAMILIER

LEG MED MANÉR

Mange flygtninge har ofte voldsomme oplevelser med i bagagen, og de kan være svært traumatiserede, når de ankommer til et nyt land for at få asyl. Som en del af et fem-årigt integrationsprojekt i Kolding Kommune har Manos Kasapakis udviklet et kit, der skal inspirere flygtningefamilier til legende oplevelser i hjemmet med det formål at styrke deres sammenhold. Legekittet består af forskellige træfigurer, der inviterer til interaktion og skaber et trygt rum, hvor familien kan få mulighed for at udtrykke følelser, der kan være svære at sætte ord på.

Med en underfundigt undergravende tilgang til bordmanerer og regler som “leg ikke med maden” og “hold samtalen let ved bordet” inviterer designerne María Vitaller og Keila Zarí Pérez til netop dette: legende samtale over måltidet om politisk ladede emner som bæredygtighed, klimaforandringer, sundhed, uddannelse og feminisme. Deres mål er at fremme den demokratiske dialog – blandt andet ved hjælp af rekvisitter til måltider, som skal aktivere holdningsdannelse.

SOCIAL DYNAMIK I LEGO I Bryce Duyvewaardts optik udspiller børns leg sig ofte i krydsfeltet mellem det konkurrenceprægede, det samarbejdende og det udtryksfulde. Sammen med LEGO Group har han designet tre arenaer, der hver især understøtter en af dimensionerne, her med særligt fokus på den sociale dynamik mellem 6-8 årige piger. Hockeybanen lægger op til en drabelig duel mellem de kæmpende piger på isen – en underfortalt historie i populærkulturen. Pinball-maskinen kræver udholdenhed og holdånd for at forblive i gang. Og i den sidste arena byder minidukkerne op til dans.

United Diversity

HÅR UDEN GRÆNSER Vores hår udtrykker, hvem vi er. Om det er kort, langt, tykt, fint, rødt eller brunt - så er vores hår en del af vores identitet. På Koldingegnens Idrætsefterskole er der opstået en ny trend: de unge teenagere klipper, barberer og leger med hinandens hår i en slags vovehalsagtig leg. Mairi-Claire MacDonald skubber til grænserne for, hvordan man kan videreføre og inkorporere denne leg i tekstildesign ved at facilitere frie legescenarier med designede, taktile objekter. Det skaber mulighed for at udfolde de måder, hvorpå vi kan undersøge leg som led i at understøtte udviklingen af designløsninger.

MENNESKE OPLEV DIN LEGENDE KROP Daniel Salazars armbånd opfanger kroppens impulser og omsætter dem til musik og visualiseringer. På den måde kan for eksempel syge børn få et mere fortroligt forhold til deres egen krop – gennem leg.

United Diversity

Emma ligger på hospitalet. Det er ikke vildt fedt, når man er fire år og hellere ville være i børnehave med vennerne. Og selvom lægerne og sygeplejerskerne er supersøde, så kan alle instrumenterne, skærmene og de bippende maskiner godt være lidt skræmmende. For hvad er det, de måler? Og hvad er det egentlig, der sker inde i min krop? Legen lindrer på hospitalet På trods af alle gode intentioner i sundhedsvæsenet bliver det nemt en utryg oplevelse for børn at være indlagt. Både børn og voksne konfronteres på hospitalet med dele og funktioner i deres krop, som de er uvante med, og mange oplever sig selv som et fremmed objekt i det medicinske miljø. Men sådan behøver det ikke at være, mener Daniel Salazar, som er nyuddannet kandidat i Design for Play fra Designskolen Kolding. Han har designet en række legende, digitale oplevelser, der skal hjælpe os alle, om end primært børn, til at få en bedre kontakt til vores egen krop. Fascinerende kompleksitet fremfor ulækker krop ”De fleste af os bryder os ikke rigtig om at tænke over, hvad der er inden i vores kroppe, og da slet ikke i en sygdomssituation, hvor vi forbinder vores kroppe med noget uperfekt, smertefuldt, ja ligefrem ulækkert. Men jeg vil gerne skabe en legende oplevelse, der minder os om den fascinerende kompleksitet, vi rummer.”

Fra hjerteslag til hiphop Helt konkret vil Daniel Salazar have os til at opleve kroppen i billeder og lyd. Derfor har han designet et armbånd, der måler kroppens funktioner, som puls eller blodtryk, hvis data overføres til en app. Her ’oversætter’ app’en så pulsslaget til musik og til en visuel oplevelse på skærmen Og pludselig er det abstrakte hjerteslag fra en muskel, vi aldrig har set, omdannet til noget sjovt, legende og nydelsesfuldt som musik. Samtidig kan læger og sygeplejersker følge med i kroppens tilstand gennem de samme målinger. Involvering giver mening – også i fremtiden Daniel Salazar har samarbejdet med børneafdelingene på hospitalerne i Viborg, Odense og Vejle. Og derudover har han testet sin idé på familiemedlemmer i hjemlandet Colombia. ”Jeg håber på at kunne udfordre den nuværende tankegang i sundhedssystemet, hvor et barn bare er en passiv patient. Når vi inddrager legen, kan vi involvere børnene i behandlingen på en helt anden måde ved at lade dem udforske sig selv og forstå deres kroppe. Lige umiddelbart gør det selvfølgelig den aktuelle behandling sjovere og nemmere, men også på sigt er det med til at forme mennesker, der har et mere positivt forhold til deres krop!”

Fremtid

HVEM (ER)KENDER SANDHEDEN?

United Diversity

Ved hjælp af virtual reality skaber Lorenzo Bigatti et rum, som gør os i stand til kropsligt at opleve den rejse, vores digitale data er på og dermed opnå en øget bevidsthed om, hvilken fremtid, vi ønsker. For hvordan skal vi forholde os til, at vores data, tanker og handlinger i stigende grad bliver overvåget og evalueret af både virksomheder og regeringer? Projektet udfordrer vores virkelighedsbegreb og opfordrer os til at reflektere over de digitale fodaftryk, vi efterlader.

Snart bliver det måske muligt at rejse til Mars. En rejse, der bliver uendelig lang og sandsynligvis også uendelig kedelig. Fortvivl ikke, siger Iga Izabella Górniak. Hun har, med afsæt i det futuristiske Mars-scenarie, skabt et magasin, der hylder kedsomheden og tilskynder de rejsende til at favne det kedelige og i stedet begive sig ud på en legende ekspedition i sindet. Play-designeren forudser, at kedsomheden vil befordre mere fantasi og mere kreativitet hos den enkelte.

SE FREMTIDEN I ØJNENE

EN HYLDEST TIL KEDSOMHED

Ytringsfrihed, fake news, medievirkelighed. De rigtige medier taler altid sandt. Eller gør de? Kommunikation og nyheder er begivenhedernes brændstof. Men afspejler de i højere grad den herskende ideologis fortælling end den egentlige virkelighed? Alvaro Alcaide anskueliggør med en avis og en kollektion af plakater kontrasten mellem politikernes udsagn og konsekvensen af deres gerninger og tvinger os til at reagere. Med denne kritiske tilgang forstår vi, hvornår det frie ord ikke længere er frit.

DER ER ALGORITMER I DIN GARDEROBE

United Diversity

I år 2035 vil folk bære tøj, der udtrykker deres egen personlighed. Komplicerede algoritmer opsamler data fra brugerens digitale adfærd og inspirerer designeren til at kreere tøjet – hjulpet af kropsscannere, syrobotter og 3D-software. Teknologien reducerer prisen for en garderobe, der afspejler brugerens liv og præferencer. Tzlil Ross præsenterer en kollektion, designet til London-bloggeren Julia Lundin, baseret på hendes liv på de sociale medier, og en video, der beskriver processen set fra hendes perspektiv.

Fremtid

PÅ UDFLUGT I FREMTIDEN Fremtiden står usikkert for os alle sammen. Men organisationer og virksomheder, der ønsker at stå robuste og rustede til fremtiden, har brug for at kunne se ind i den. Neža Landeker, Rebecca Houmøller og Esben Rahbek har udviklet et koncept for, hvordan vi gennem leg, film, lyd, kulisser og oplevelser simulerer og forstår den tid, der måske ligger foran os. Ved fysisk at være til stede i fremtiden forstår virksomheden eller organisationen pludselig den virkelighed, de kommer til at agere i.

BUTIKSDØD BLIVER TIL BORGERLIV Joachim Madsen tager livtag med den butiksdød og de livløse facader, der opstår i kølvandet af den boomende internethandel. I stedet for at lade de lukkede butikker stå som triste symboler på afvikling, skaber han for en stund rammerne for socialt liv, når stedet på et øjeblik udstyres med hans koncept for en ny, indbydende facade, et nyt interiør og en lækker belysning. Herefter er der åbent for madklub, gyser-biograf, brætspilscafé, toastkonkurrencer eller morgenyoga. Når en ny lejer står klar, rykker den mobile indretning videre til den næste lukkede butik.

United Diversity

PORNOGRAFI MED KUNSTIG INTELLIGENS Pornografi har sat og sætter stadig sit præg på vores samfund – både politisk og socialt. Men hvordan vil en pornografisk fremtid se ud, og hvem bestemmer, om indhold af pornografisk karakter på sociale medier er uanstændigt eller ulovligt? Med udgangspunkt i designfiktion forestiller Elettra Renzi sig, at fremtidens kunstige intelligens potentielt har sin egen pornografi. Kommunikationsdesigneren ønsker at sætte spørgsmålstegn ved friheden til at udtrykke sig og sætte fokus på, hvordan algoritmer og teknologi kontrollerer dele af vores liv.

FOLDESKÆRMEN TIL EN FRAGMENTERET NUTID Po Chung Chen er inspireret af danske designklassikere som Y-stolen i sit bud på et møbel til den moderne designscene. Foldeskærmen ’50%’ er designet til et singleliv i nutidens metropoler, men med reference til traditionelt håndværk.

Med sin blanding af buddhistiske templer, klassisk østasiatisk arkitektur, knejsende skyskrabere og en buldrende industrihavn er Kaoshiung, den andenstørste by i Taiwan, en art prototype på en asiatisk metropol. Her trives tradition og modernitet side om side – eller skulle man hellere sige skulder ved skulder, for som i så mange af verdens andre voksende byer er befolkningstætheden høj.

United Diversity

Singleliv på få kvadratmeter Her bor folk cirka tre gange så tæt som i København, og i det konkurrenceprægede samfund med arbejdsuger på omkring 60-70 timer har de færreste tid til at finde sig en partner, så over halvdelen af indbyggerne er single. Kvadratmeterpriserne er tårnhøje og måltiderne indtages alligevel ude i byen, så derfor er den gennemsnitlige bolig i Kaoshiung på 14 kvadratmeter. Det er den virkelighed, Po Chung Chen kommer fra, og den virkelighed, han designer til. Men designet er lige så relevant i verdens andre metropoler, hvor singleliv og små boliger er fremherskende tendenser. Fortid og nutid i træ Po Chung Chen har netop afsluttet sin uddannelse som industriel designer på Designskolen Kolding med designet af en foldeskærm, der matcher det moderne menneskes behov. Skærmen er udelukkende fremstillet af naturmaterialerne ahorn og valnød og forener traditionelt taiwanesisk kunsthåndværk med inspiration fra danske designklassikere. Designet er minimalistisk, let og luftigt, og valget af naturmaterialer gælder også alle samlinger i møblet. Teknikken er imidlertid baseret på traditionelt håndværk, hvor netop træsamlinger leverer den fleksibilitet, der skal til i en jordskælvshærget region. ”Jeg gik rundt i gaderne i Taiwan og så på udbuddet af møbler. Enten var det design a la IKEA, hvor håndværket er næsten forsvundet på bekostning af masseproduktionen. Eller også var det klassisk taiwanesisk håndværk, der var konstrueret med stor håndværksmæssig ekspertise – men bare tungt og utidssvarende. Det inspirerede mig til at skabe et møbel, der repræsenterer både vores identitet, kultur og liv, men i et nutitdigt udtryk,” fortæller han.

Garderobe og livsstilmarkør Foldeskærmens oplagte funktion er som en fleksibel rumopdeler i et mikroskopisk hjem. Men den er så meget mere end det. Stativet fungerer nemlig også som en slags garderobe, hvor ejeren kan udvælge netop de sæt tøj, der p.t. er i brug. Dermed bliver skærmen til en slags personligt lærred, hvor ejeren kan udtrykke sin identitet og stil, og hvor skærmen transformeres til hjemmets vigtigste og helt unikke udsmykningsgenstand. ”Tøj er jo det, vi dekorerer os selv med, og hvor vi udtrykker vores stil. Men hvorfor skal vi bare smide det i skabet, når vi er hjemme? Når du hænger dit tøj på min skærm, kan du tegne lige præcis det billede af dig selv, som du vil. Er du en cool business-type med jakkesæt? Er dit tøj grafisk og stramt? Vildt og farverigt? Eller funky streetwear? Eller har du brug for en mannequin til at teste hvilket tøj, der passer godt sammen?”, spørger Po Chung Chen. De komplementerende halvdele Navnet på designprojektet er ’50%’, forstået som den ene halvdel. Po Chung Chen forklarer: ”Begrebet 50% fanger rigtig mange af dimensionerne i mit projekt. Over halvdelen af os er single – og de fleste af os leder efter vores fremtidige anden halvdel. Du køber skærmen – men den er kun halvt færdig, for du gør den komplet med din tilføjelse af dit eget tøj. Skærmen symboliserer halv modernitet, halv traditionalitet. Og så er den i øvrigt også en lidt ironisk kommentar til, at vi tit kun reelt bruger halvdelen af det tøj, vi ejer,” siger han. Endelig samler skærmen også det taiwanesiske og det danske i ét møbel: ”En af prototyperne til den klassiske Y-stol er min absolutte yndlingsstol, og faktisk har jeg fundet flere ligheder mellem den og formen på nogle klassiske taiwanesiske stole, som bare ikke havde den samme lethed. Jeg har spurgt mig selv, hvad der gør, at et møbel bliver en klassiker, og min uddannelse på Designskolen Kolding har tvunget mig til at tænke ud over produktion og effektivitet, og se på, hvad virkelig godt design er. Med 50% håber jeg, at jeg kan byde ind på en moderne klassiker i Taiwan.”

Rum

United Diversity

I Po Chung Chens foldeskærm forenes klassisk, traditionelt taiwanesisk kunsthåndværk med det moderne menneskes behov. Foldeskærmen fungerer både som rumopdeler, tøjstativ og kunstværk, idet ejeren selv vælger, hvilke klæder der skal vises frem på møblet. Tøjvalget bliver en del af kunstværket og et udtryk for ejerens personlige identitet.

LYSETS SAMSPIL Intet sætter en stemning som lys. Solen. En lampe. Ild. Genskinnet i en rude eller fra en blank flade. Men hvilket lys skaber hvilken stemning, og hvilken funktion har lyset? Med sit lysdesign viser Jorge Durán B., hvordan lys i sin rene eller manipulerede form kan forandre både rummet og følelsen i rummet. Han leger med flere dimensioner for at opfylde rummets og brugerens behov, for eksempel et blødt, diffust lys eller det legende lys, der aktiverer.

STOF TIL EFTERTANKE I VENTETIDEN

United Diversity

Ventetid kan føles ulideligt lang. Det gælder både, når forventningens glæde spirer inden en rejse – eller i de nervøse stunder i hospitalets venteværelse. Luisa Allegri har designet en kollektion af tekstiler specielt til områder, hvor mennesker venter. Hun fokuserer på de behov, de ventende har for privatliv, muligheden for en stille samtale eller bare en dæmpning af den ydre støj. Æstetikken og samspillet med lyset er prioriteret i designet af møbelstof, lofter, gardiner og rumdelere.

DANSK-JAPANSK REOL Kerneværdierne i dansk og japansk design har siden midten af forrige århundrede inspireret hinanden – og de holder stadig, hvis man spørger industriel designer Rabia Özdemir Yilmaz. Med afsæt i vores boligindretningsbehov anno 2019 har hun skabt en reol, som hviler på både dansk og japansk designtradition. Reolen tilbyder med sit smukke snedkerhåndværk brugeren mulighed for individuel tilpasning, så den både kan fungere som praktisk opbevaring og udstilling af de ting, man gerne vil vise frem.

KØKKENUDSTYR TIL SMÅ HJEM

Rum

Industriel designer Madison Scheper brænder for at skabe gode brugeroplevelser og produkter, som giver værdi i brugernes dagligdag. Det udgangspunkt har inspireret hende til at designe en serie køkkenudstyr, som er multifunktionelt, kompakt, stabelbart og let at pakke væk i en travl hverdag. Udstyret understøtter en moderne urban livsstil, hvor man bor småt, men ikke ønsker at gå på kompromis med en god madlavningsoplevelse.

VELKOMMEN I DIT LIV Kan man bygge en velkomst? En varm, imødekommende portal i indgangen til boligen, der markerer overgangen mellem ude og hjemme? Reolsystemet i træ og tekstil fra de industrielle designere, Amir Reza og Francesco Brunetti, byder dig velkommen, når du kommer hjem, og giver dig et sted, hvor du kan lægge nøgler, handsker, pung og hvad du ellers bruger i livet uden for døren. Modulerne og det frie tekstilvalg afspejler ejerens individuelle smag og behov.

United Diversity

SANSELIGHED I EN DIGITAL ÆRA I den teknologiske alders kontormiljøer er livet og forbindelsen til virkeligheden fordampet ud i skyen. Tristheden har kronede dage og efterlader et arbejdende menneske i en tilstand af apati og mathed. Med tekstilkollektionen EVOKE ønsker tekstildesigner Jovana Durovic at finde de følelser og minder frem, der ellers efterlades uden for arbejdslivet. Bevægelserne i stoffet og lysets spil i gardinerne vækker velværet til live og lader folk opleve engagerende øjeblikke i deres daglige omgivelser.

SKOEN DER KAN SPLITTES AD United Diversity 28

Foto: Palle Skov

Linda Egtved Olesen drives af at gøre en positiv forskel med sit design. Derfor tog hun kampen op mod klodens enorme ressourceforbrug på sko med sin bæredygtige sko – i samlesæt. 23 milliarder par. Altså 64.000.000.000 enkelte sko. Så mange stykker fodtøj bliver der produceret hvert år på verdensplan. Sandaler, dansesko, sneakers, støvler. Konstrueret af et væld af materialer. Tilsvarende bliver der kasseret omkring 300 millioner par sko. Men ingen steder i verden findes der et system for, hvad man gør med de brugte sko. Det provokerede Linda Egtved Olesen, nyuddannet kandidat i tekstildesign fra Designskolen Kolding, og inspirerede hende til et bud på et bæredygtigt skodesign til det 21. århundrede: skoen i samlesæt. På jagt efter det grønne valg ”Jeg tror, det begyndte, da jeg selv var på jagt efter en sko, som jeg vidste, var bæredygtigt produceret. Det eneste, jeg kunne finde, var veganske sko, altså sko, som ikke indeholder for eksempel læder. Og de har ikke nødvendigvis en særligt bæredygtig profil,” fortæller den indfødte koldingenser, der inden sin kandidatoverbygning er uddannet skodesigner fra London College of Fashion. ”Omvendt er det heller ikke sådan, at læder eller plastik er det forkerte valg til en sko. Men i forhold til hvad der sker, når skoen bliver smidt ud, så er det altafgørende, om man kan skille skoens dele fra hinanden, inden de skal genbruges – eller om de er smeltet så hårdt sammen, at det ikke er muligt. Først når skoen kan deles op, kan vi være sikre på, at enkeltdelene kan recirkuleres på en eller anden måde.” Overdel efter humør Den indsigt inspirerede Linda Egtved Olesen til at indgå et samarbejde med ECCO om en prototype på en sko,

der kommer i flere dele. ”Man kan skifte mellem flere såler, men grundlæggende er skoens sål basiselementet, og den er lavet af plastik – men på den gode måde,” forklarer hun. ”Det er en let sål med masser af luft i, og den plejer man at få ind i sålen gennem en masse kemi. Men jeg har valgt termoplast, som reagerer på varme, og det gør den nem at genbruge.” Og nu kommer det smarte: for oven på sålen kan man montere lige præcis den overdel, og det fór, man har brug for den dag. Og dermed både have en læder-sneaker, en urban trekker, som er en vandrestøvle designet til smart brug i byen, eller måske en festsko baseret på samme sål. Det er i hvert fald Linda Egtved Olesens bud på overdelene, som kommer i forskellige materialer og farver. De mange aspekter i sko Skoprojektet forener to af de store passioner i Lindas verden, nemlig sko og bæredygtighed. ”Jeg er virkelig forelsket i at lave sko. Det er en kæmpe udfordring, for man skal tænke holdbarhed, støtte, materialer, styrke, håndværk og lækkert design sammen i én enhed. Derudover har jeg altid prøvet at tænke bæredygtigheden ind i, hvad jeg har lavet. Om det så er at være vegetar, tage bussen eller bare gøre det til en del af mine projekter. Derfor har det også været så fedt at samarbejde med ECCO, der har det samme fokus. Og tænk, at jeg kan kombinere det fokus med at lave sko…”

Krop

United Diversity

KOLLEKTION MED BÆREDYGTIGE RØDDER

I GULDSMEDENS FODSPOR

Pamela Soto har fundet inspiration i både sit hjemland Peru og filmisk fortællestil i sin kollektion til kvinder. Resultatet er en kollektion, der set i sammenhæng udtrykker følelsen af at blive genforenet med sine rødder, i sin kultur og i naturen. I designet af kollektionen er hun selv blevet genforenet med sine rødder, idet hun har samarbejdet med lokale peruvianske kunsthåndværkere om bæredygtige indfarvningsteknikker, traditionel strik og broderi.

United Diversity

Den solide danske sko fra ECCO kendt for komfort og læder af højeste kvalitet appellerer knap så meget til de unge som højtprofilerede udenlandske brands. Den holdning vil Cecilie Bak Lindhardt Fabricius flytte på med tre spritnye bud på fodtøj til teenagere, der især lader sig påvirke af de sociale medier. For at sko og branding går hånd i hånd har hun i tæt samspil med sneakernørden, Youtuberen og den unge influencer Mathias Ong skabt kollektionen Dragonfly.

EN AMULET FOR SIKKERHED Kan sikkerhed indlejres i tilbehør til mode? Med sin kollektion af elegante, reflekterende accessories i form af bælte, smykke og taske bringer Ela Piętak beskyttelse og sikkerhed tilbage i garderoben i en ny funklende udgave. Inspireret af diamanters refleksion og historiske smykker har hun designet en moderne version af sikkerhedsrefleksen. Den beskyttelse, som før var betroet en amulet, er nu konkretiseret i reflekser, som med deres æstetiske udtryk skal inspirere flere til at bruge dem.

NÅR HANBLOMSTERNE SPRINGER UD Det feminine møder det maskuline i modedesigner Ninon Charlotte Louise Lê Vans blomstrede herretøjskollektion til den uhøjtidelige mand på omkring de 18-25. Med sin legende og humoristiske tilgang nedbryder hun med sine syv silhouetter klicheen om, at blomster er forbeholdt kvinder – vel at mærke uden at kompromittere det maskuline udtryk, som er intakt i form af referencer til traditionelt arbejdstøj karakteriseret ved mange lommer.

KVINDELIG SEKSUALITET I IKKE-KROPSNÆR BEKLÆDNING Supersexet tøj er naturligvis stramt og eksponerer den kvindelige krop til mindste detalje. Eller er der et alternativ? Michelle Brandstrup gør op med objektiviceringen af kvindekroppen og viser os, hvordan tøj kan være løstsiddende og stadig hylde den kvindelige seksualitet. Den japanske designtradition har inspireret hende til alternative måder at arbejde med krop og seksualitet, og hun inddrager elementer som bevægelse, transparens og lag-på-lag-teknikker både i print og form for at skabe nysgerrighed hos beskueren om den krop, der er under tøjet.

Krop

GAMMELT LÆDER FÅR NYT LIV

United Diversity

Danica Mlynarikova gør det muligt for os at vise vores stakkels fødder den kærlighed, de fortjener. Som et alternativ til den daglige indespærring i snævert og ubekvemt fodtøj, sætter hun fødderne fri i et møde med naturtilstanden. Et fodmiljø, hvor fodsålerne kommer i kontakt med et væld af materialer, strukturer og overflader, vækkes føddernes erindringer om det naturlige liv. Og barfods-skoen i kork kommer i enkeltdele, så dagens sko præcist kan tilpasses ejerens og fodens behov og ønsker.

GAVEN TIL DEN FRIE FOD

GARDEROBEN RÆKKER UD

Skind og læder signalerer luksus – men fremstillingen af materialet tærer på miljøet. Så meget desto mere absurd er det at kassere en jakke eller taske af læder, når stilen går af mode. Eva-Karlotta Tatar udfordrer modeindustrien til at indtænke cirkulær økonomi, når hun genbruger læder og overskudsmateriale fra skoindustrien, som hun gør i sin kollektion af tasker. Et minimalistisk design, hvor inderforet er et overskudsmateriale, gør det nemmere at skille tasken i enkeltdele, når den ikke længere matcher ejerens behov. Delene kan herefter indgå i et nyt produkt.

Med øje for både funktion, farver og femininitet trækker Tabita Nyvang Hartmeyer på referencer i outdoor-beklædning i sin nye kollektion for kvinder. Koralrevets nuancer har inspireret til styles, der er skabt af et miks af blandt andet nylon og print, med effekter i tekstilet. Justerbare detaljer øger antallet af mulige kombinationer og sikrer i tilgift en lang levetid – fx en sko, der kan ændres til en støvle. Her er der plads til udfoldelser for både bruger og designer. 31

SOMMER PÅ SLOTTET UDSTILLINGER

FERIEAKTIVITETER

FOTOGRAF CHRISTINA HAUSCHILDT

PRINSESSE AF TIDEN H.K.H. PRINSESSE BENEDIKTE OG 75 ÅRS DANMARKSHISTORIE 28. APRIL - 3. NOVEMBER 2019 ✶✶✶✶✶✶

JYDSKE VESTKYSTEN

✶✶✶✶✶

BERLINGSKE TIDENDE

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

UNITED DIVERSITY

ALLE DAGE 10-17

DESIGNSKOLEN KOLDINGS AFGANGSUDSTILLING 2019

I De Kongeliges Fodspor Den Kongelige Keglebane Det Kongelige Udklædningsværksted

28. JUNI - 29. SEPTEMBER 2019

OPRINDELSEN

SKITSERNE TIL KOLDINGHUS-GOBELINER 6. JULI – 1. SEPTEMBER 2019

25. JUNI - 25. AUGUST 2019

Alle tirsdage, torsdage og søndage fra 11.00-16.00 Den Kongelige Fægteskole Det Kongelige Rustkammer og Vifte-workshop Rundvisninger med skiftende temaer alle torsdage, lørdage og søndage kl. 14.00 efter betalt entré til museet.

WWW.KOLDINGHUS.DK

Museet på Koldinghus er under protektion af H.K.H. Prinsesse Benedikte