Studieordning Industrielt Design Bacheloruddannelse
Udbydes af Designskolen Kolding 2010-2011
Indholdsfortegnelse
Page 1/15
1. Bacheloruddannelsens mål og indhold 1.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål 1.2 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen som designer 1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte 1.4 Erhvervsrelevante kompetencer
2. Adgangskrav 3. Tilrettelæggelse og opbygning 3.1 Progression 3.2 Undervisningsformer 3.3 Litteraturlister til undervisningen 3.4 Forløbsmodel 3.5 Eksamensmodel 3.6 Fagbeskrivelser
4. Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet 4.2. Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke bestået 4.2.3 Undervisningsdeltagelse 4.2.4 Semesterbedømmelse 4.2.5 Skriftlige prøver 4.2.6 Eksamenssprog 4.2.7 Eksamenstilmelding 4.2.8 Eksamensframelding 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet 4.3 Bedømmelsesforsøg 4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse 4.4 Særlige prøvevilkår 4.5 Pensumopgivelser
5. Overflytning af studieretning 6. Ophavsret 7. Dispensation 8. Merit 8.1 Ansøgning om merit
Page 2/15
Orlov 9.1 Ansøgning om orlov
9. Praktik 10. Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler 11.2 Videnskabelig redelighed 11.3 Behandling af overtrædelser 11.4 Sanktioner 11.4.1 Bortvisning fra eksamen 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding 11.5 Procedure
12. Klager 12.1 Klager over bedømmelser 12.2 Klager over Designskolens afgørelser
13. Ikrafttrædelse og overgangsordning Bilag: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Klager
Page 3/15
Bacheloruddannelsens mål og indhold 1.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål
”Formålet med designuddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer, herunder kunsthåndværker. Designuddannelsen udvikler på et kunstnerisk grundlag den studerendes evne for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver.” Bekendtgørelsen § 1, stk. 1 og 2
Page 4/15
1.2 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen som industriel designer Bacheloruddannelsen som industriel designer ligger på Institut for Produktdesign. Uddannelsen er et treårigt, afrundet fuldtidsstudium, svarende til 180 ECTS eller tre årsværk. Efter tre års studier opnår den studerende en erhvervskompetence som designer på bachelorniveau og en faglig kompetence, der bl.a. giver ret til at søge ind på Designskolen Koldings toårige kandidatuddannelse samt kandidatuddannelsen i Designledelse (SDU). Uddannelsen giver den studerende designfaglige indsigter, færdigheder og kompetencer i et kunstnerisk, forskningsbaseret og eksperimenterende miljø, som gør det muligt at arbejde med designfaget i både faglige og tværfaglige, nationale og internationale sammenhænge.
1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte ”Grunduddannelsen skal give den studerende grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode og opøve den studerendes færdigheder i at omsætte givne forudsætninger og krav – æstetiske, funktionelle, produktionstekniske og økonomiske – til innovative designløsninger.” (Bek. § 11 stk. 2) Ifølge ”Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)” skal den studerende inden for områderne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer efter endt bacheloruddannelse: Viden og forståelse have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori Færdigheder kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer fra fagområdet samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Rammebeskrivelsen udmønter sig i konkrete mål for læringsudbytte. Målene for læringsudbytte på industrielt design fremgår af bilag 1.
Page 5/15
1.4 Erhvervsrelevante kompetencer En afsluttet bacheloruddannelse giver mulighed for beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor. Typiske job for en designfaglig kompetenceprofil alt afhængig af den særligt faglige profil kan være:
Industriel designer Socialdesigner
Museumsformidler Underviser Kulturmedarbejder Projektleder/projektmedarbejder Event-koordinator/oplevelsesdesigner Kommunikationsmedarbejder Indkøber Magasinmedarbejder Udstillingsdesigner Kurator Konsulent
2.0 Adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen og består skolens optagelsesprøve. Optagelsesprøven har til formål at anskueliggøre ansøgerens talent og udviklingspotentiale som designer. Ansøgers motivation og studieegnethed indgår også i bedømmelsen. Designskolen Kolding kan lade ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, deltage i optagelsesprøven, hvis ansøger ved en konkret vurdering viser sig at besidde særligt talent og potentiale. For at komme i betragtning til en studieplads er der ud over adgangskravene yderligere en række adgangskrav og optagelsesregler, som fremgår af bilag 2.
Page 6/15
3.0 Tilrettelæggelse og opbygning Uddannelsen er tilrettelagt så både faglig sammenhæng og progression sikres gennem de tre studieår. Uddannelsen omfatter:
redskabsdiscipliner og materialeforståelse metodiske og teoretiske discipliner projektorienterede discipliner
Uddannelsens faglige indhold deler sig i henholdsvis fagspecifikke og tværgående discipliner. Fagspecifikke discipliner fokuserer på indføring i områder, som konstituerer den pågældende studieretning som fag, mens tværgående discipliner retter sig mod alle designfagets retninger.
3.1 Progression Den faglige og teoretiske progression understøttes ved, at den studerende til hver semesterbedømmelse får en individuel, fremadrettet faglig og pædagogisk vejledning. Fordelingen mellem tværgående og fagspecifikke discipliner gennem de tre studieår sikrer ligeledes progression i uddannelsen. 3.2 Undervisningsformer Undervisningen tager mange former og omfatter bl.a.:
holdundervisning projektarbejde med individuel vejledning gruppearbejde med vejledning studietur/ekskursion selvstudie eksamensopgaver præsentation med kritik
Der afholdes endvidere seminarer og individuelle forsøgs- og udviklingsstudier. 3.3 Litteraturlister til undervisningen Litteraturlister udarbejdes primært af institutleder og studiekoordinatorer. Listerne godkendes af uddannelsesleder, inden undervisningen begynder. Med til litteraturlister hører fagbeskrivelserne.
3.4 Forløbsmodel se førstkommende side 3.5 Eksamensmodel se nr. 2 kommende side 3.6 Fagbeskrivelser Fagbeskrivelserne med tilhørende mål for læringsudbytte forefindes på bilag 3.
Industrielt Design – forløbsmodel for bacheloruddannelsen 2010/2011 Undervisningsfag Titel
Undervisningens placering i semester (uger) Ansvar
Nummer
1.sem
Generelle Teknikker & Redskaber 1
FAK
55509
11
Designteori & Metode 1 og 2
FAK
55502
X
ID Teknikker & Redskaber 1
PRO
66611
3
Generelle Teknikker & Redskaber 2
FAK
55501
ID Teknikker & Redskaber 2
PRO
Design Projekt 1
2.sem
3.sem
4.sem
Eksamen 5.sem
6.sem
ECTS
semester 1
20
2
7
1
6
3
2
5
66612
6
2
8
FAK
55508
6
2
8
ID Materialelære 1
PRO
66603
4
2
6
Designteori & Metode 3
FAK
55504
2
8
4
12
Designteori & Metode 4
FAK
55505
X
X
4
5
ID Teknikker & Redskaber 3
PRO
66604
3
3
7
ID Design Projekt 2
PRO
66610
7
3
11
Generelle Teknikker & Redskaber 3
FAK
55510
3
4
6
ID Materialelære 2
PRO
66613
3
4
6
ID Design Projekt 3
PRO
66615
9
4
13
ID Design Projekt 4
PRO
66614
11
5
22
ID Teknikker & Redskaber 4
PRO
66607
2
5
6
Designteori & Metode 5 og 6
FAK
55506
X
X+1
6
5
ID Design Projekt 5
PRO
66616
6
6
7
Bachelorprojekt
FAK
99991
13
6
20
X = spredte forelæsninger / workshops placeret i semesteret
X
Industrielt Design – eksamensoversigt for bacheloruddannelsen 2010/2011 Nummer
Prøveform
Censur
Semesterprøvens varighed
Generelle Teknikker & Redskaber 1
55509
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
Designteori & Metode 1 og 2
55502
Skriftlig Opgave
Ekstern
ID Teknikker & Redskaber 1
66611
Mundtlig
Intern
Generelle Teknikker & Redskaber 2
55501
Mundtlig
ID Teknikker & Redskaber 2
66612
Design Projekt 1
Titel
Vurdering
ECTS
7-trinsskala
20
7-trinsskala
7
20 + 10 min.
7-trinsskala
6
Intern
20 + 10 min.
7-trinsskala
5
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
7-trinsskala
8
55508
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
7-trinsskala
8
ID Materialelære 1
66603
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
BE/IB
6
Designteori & Metode 3
55504
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
BE/IB
12
Designteori & Metode 4
55505
Skriftlig Opgave
Ekstern
7-trinsskala
5
ID Teknikker & Redskaber 3
66604
Mundtlig
Ekstern
20 + 10 min.
BE/IB
7
ID Design Projekt 2
66610
Mundtlig
Ekstern
20 + 10 min.
7-trinsskala
11
Generelle Teknikker & Redskaber 3
55510
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
BE/IB
6
ID Materialelære 2
66613
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
BE/IB
6
ID Design Projekt 3
66615
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
7-trinsskala
13
ID Design Projekt 4
66614
Mundtlig
Intern
20 + 10 min..
7-trinsskala
22
ID Teknikker & Redskaber 4
66607
Mundtlig
Intern
20 + 10 min.
7-trinsskala
6
Designteori & Metode 5 og 6
55506
Mundtlig
Ekstern
20 + 10 min.
BE/IB
5
ID Design Projekt 5
66616
Mundtlig
Ekstern
30 + 10 min..
7-trinsskala
7
Bachelorprojekt
99991
Mundtlig + Skriftlig Opgave
Ekstern
30 + 10 min..
7-trinsskala
16+4
Præsentation og spørgsmål
Industrielt Design – indholdsoversigt for bacheloruddannelsen 2010/2011 Titel
Nummer
Kurser
Semester
ECTS
1
20
1+2
7
Generelle Teknikker & Redskaber 1
55509
Komposition, Rumlig Skitsering / Modeltegning, Lys / Farve / Perceptionsteori, Tegning
Designteori & Metode 1 og 2
55502
Designhistorie, Analyse, Designmetode
ID Teknikker & Redskaber 1
66611
Idégenerering, Form & Sprog, Rhino
1
6
Generelle Teknikker & Redskaber 2
55501
Formudvikling, Tegning
2
5
ID Teknikker & Redskaber 2
66612
Mode & Støbeteknik, Marker, Photoshop / Emballage, Interface
2
8
Design Projekt 1
55508
Studietur & Projekt
2
8
ID Materialelære 1
66603
Materialelære fælles for Produkt, Materialelære 2. forløb
2
6
Designteori & Metode 3
55504
Personlig Designkompetence, Designmetode / Research / Projekt
3+4
12
Designteori & Metode 4
55505
Videnskabsteori, Æstetik
3+4
5
ID Teknikker & Redskaber 3
66604
Form / Funktion / Ergonomi, Solid Works, Tegning
3
7
ID Design Projekt 2
66610
Formudvikling
3
11
Generelle Teknikker & Redskaber 3
55510
Lys, Farve, Komposition, Tegning
3
6
ID Materialelære 2
66613
Materialelære og Bæredygtighed
4
6
ID Design Projekt 3
66615
Studietur, Interface, Robotik, Tegning
4
13
ID Design Projekt 4
66614
Servicedesign, Virksomhedssamarbejde
5
22
ID Teknikker & Redskaber 4
66607
Designstrategi & Business, Tegning
5
6
Designteori & Metode 5 og 6
55506
Designmetode, Personlig Designkompetence, Design som Kommunikation
5+6
5
ID Design Projekt 5
66616
Lys / Armatur, Portfolio
6
7
Bachelorprojekt
99991
Eksamensprojekt skriftlig del, Eksamensprojekt resumé, Eksamensprojekt praktisk del
6
16+4
Page 7/15
4.0 Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet ECTS (European Credit Transfer System) er det europæiske meritoverførselssystem. ECTS-point er en talmæssig værdi, der tildeles en disciplin for at angive den studerendes påkrævede arbejdsindsats. Det kan fx være forberedelse, undervisningsdeltagelse, skriftlige opgaver mv. Et studieår opdeles i alt i 60 ECTS-point, hvilket svarer til arbejdsbelastningen for en fuldtidsstuderende i et studieår eller i to semestre. 4.2 Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur Prøver kan bedømmes ved enten ekstern eller intern censur. Ved ekstern censur bedømmes prøven af eksaminator(er) og af en eller flere eksterne censorer. Ved prøve med intern censur varetager underviseren/eksaminator og en eller flere interne censorer bedømmelsen. Angivelsen ”ingen censur” betyder, at det alene er underviseren, der bedømmer prøven. 1/3 af uddannelsens væsentligste områder bedømmes ved ekstern censur med censorer beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere undervisere/eksaminatorer udpeget af Designskolen Kolding. (Se bilag 4 for Bedømmelsesregler) 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke-bestået Når en prøve bedømmes, kan der enten gives karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. Såfremt bedømmelsen ”bestået” eller karakteren 02 eller derover opnås, er prøven bestået. Beståede prøver kan ikke tages om. Bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået” kan maximalt anvendes ved prøver, der i alt dækker op til 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Undtaget herfra er meritoverførte prøver, der udelukkende bedømmes ”bestået”. Alle prøver bedømmes absolut og ikke-relativt. Målet for uddannelsen og den enkelte disciplin udgør grundlaget for den faglige bedømmelse. 4.2.3 Undervisningsdeltagelse Prøver, hvor eksamensformen er undervisningsdeltagelse, betinges af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Underviseren fastsætter og definerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder om evt. opgaver skal udarbejdes i disciplinen. Med tilfredsstillende menes, at den studerendes indsats i undervisningen bedømmes bestået, og at den studerende har deltaget i mindst 75 % af undervisningen. 4.2.4 Semesterbedømmelse Semesterbedømmelsen efter hvert semester er central for bacheloruddannelsen. Ved bedømmelsen fremviser den studerende semestrets arbejder og opgaver, som efterfølges af faglig kritik og vejledning i et fremadrettet perspektiv. Ved gruppearbejder bedømmes den studerendes arbejde individuelt, både mundtligt og skriftligt. Den studerendes ansvarsområde i gruppearbejdet skal desuden angives.
Page 8/15
Har den studerende ikke-beståede opgaver eller projekter fra tidligere semestre, bedømmes de til den næstkommende semesterbedømmelse. I så fald tillægges ekstra tid til den studerendes fremlæggelse. Det er op til institutlederen at afgøre, hvor meget ekstra tid der skal tillægges den ordinære bedømmelsestid. Bedømmelsen ledsages af en skriftlig semesterudtalelse, jf. § 18 stk. 2 i bekendtgørelsen for designskolerne. Hvis der er ikke-beståede fagelementer ved bedømmelsen, skal der indgås en aftale om, hvordan de pågældende fagelementer indhentes. Endvidere bedømmes den studerendes studieaktivitet enten ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” ved semesterbedømmelsen. Semesterbedømmelsen gennemføres efter følgende tidsplan: 1.– 5. semester Varighed inkl. votering 50 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 20 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelse 6. semester Varighed inkl. votering 60 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 30 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelsen Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til semesterbedømmelsen. 4.2.5 Skriftlige prøver Skriftlige opgaver til ekstern censur skal afleveres til uddannelsessekretariatet i tre eksemplarer. Opgaver med ingen eller intern censur i to eksemplarer. Tekniske problemer i forbindelse med aflevering af en opgave kan ikke ændre en afleveringsfrist. Omfanget af de skriftlige opgaver fremgår af fagbeskrivelserne. Det er tilladt at skrive ti procent mere eller mindre end det fastsatte antal. 1 normalside svarer til 2200 anslag/tegn inkl. mellemrum. Noter, indholdsfortegnelse og litteraturliste er en del af opgavens omfang, men ikke illustrationer, forside eller medfølgende bilagsmateriale. Hvor mange anslag/normalsider opgavebesvarelsen andrager, skal oplyses på opgavens forside. Formidlings- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. 4.2.6 Eksamenssprog Prøver, skriftlige opgaver og semesterbedømmelser aflægges som hovedregel på dansk. Udvekslingsstuderende og studerende med et andet modersmål end dansk kan lade sig eksaminere på engelsk. Den studerende skal underrette uddannelsessekretariatet, såfremt bedømmelsen skal foregå på engelsk. Bachelorprojektets skriftlige del skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside.
Page 9/15
4.2.7. Eksamenstilmelding Som studerende er man automatisk tilmeldt alle prøver og bedømmelser, som knytter sig til det semester, man går på, samt til eventuelle prøver, man ikke har bestået på forrige semestre. 4.2.8 Eksamensframelding Afmelding fra en bedømmelse skal ske mindst to uger før, bedømmelsen/afleveringsfristen finder sted. Ved senere afmelding bedømmes den pågældende prøve som ”ikke-bestået” og regnes for et brugt eksamensforsøg. Har den studerende frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til bedømmelsen/eksamen, kan studieaktiviteten for det pågældende semester ikke godkendes. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende fx sygdom eller en voldsom uforudset hændelse indtrådt umiddelbar før eller under eksamen, vil der være mulighed for dispensation, således at den studerende ikke forbruger et eksamensforsøg. I tilfælde af sygdom skal den studerende indsende en lægeerklæring. Den studerende betaler udgiften til lægeerklæringen. 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet Ved afslutningen af hvert semester bedømmes den studerendes studieaktivitet ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” på baggrund af den arbejdsindsats, som den studerende har leveret til de semestret tilhørende fagelementer. En forudsætning for, at studieaktiviteten kan godkendes, er, at den studerende ikke har frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til eksamen/bedømmelsen. Ligeledes er det en forudsætning, at den studerende har deltaget i semesterevalueringen. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, såfremt studieaktiviteten bedømmes ”ikkegodkendt” to semestre i træk eller tre semestre i alt. Studerende, der er frameldt eksamen pga. sygdom, får ikke bedømt deres studieaktivitet, før til den næstfølgende semesterbedømmelse. Studerende, der er på udveksling eller lign., kan ansøge om udsættelse til bedømmelse af studieaktiviteten til den næstfølgende semesterbedømmelse.
4.3 Bedømmelsesforsøg En studerende kan højest tre gange lade sig bedømme til den samme prøve. Bedømmes der tre gange ”ikke-bestået” i samme disciplin, kan den studerende ikke fortsætte sin uddannelse. Hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, kan studienævnet dispensere herfor, så et fjerde eksamensforsøg er mulig. Studienævnet kan i helt særlige tilfælde tillade flere eksamensforsøg, fx hvis den studerende alene mangler at bestå én enkelt prøve for at have gennemført hele uddannelsen.
Page 10/15
Får en studerende ikke godkendt sin studieaktivitet i to på hinanden følgende semestre eller tre semestre i alt, kan uddannelsen ikke fortsættes. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold gør sig gældende. Ved 2. og 3. eksamensforsøg ved interne prøver kan den studerende forlange en af Kulturministeriet beskikket censor. 4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse Syge- og rebedømmelse finder normalt sted i forbindelse med det næstkommende semesters bedømmelser. Undtaget herfra er rebedømmelse af skriftlige opgaver. Rebedømmelse af skriftlige opgaver finder sted hvert semester, hhv. tirsdag efter efterårsferien og tirsdag efter vinterferien. Syge- og rebedømmelse kan have en anden prøve- og bedømmelsesform end den ordinære bedømmelse. Der kan søges dispensation i studieadministrationen, hvis der er tale om bedømmelse af bachelorprojektet.
4.4 Særlige prøvevilkår I forbindelse med prøver og bedømmelser tilbydes særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke sker en sænkning af det faglige niveau. Studievejledningen kan være behjælpelig med ansøgning til studienævnet samt med råd og ansøgning om støtte til særlige foranstaltninger (SPS – Special Pædagogisk Støtte). Eksamensbeviset indeholder ikke oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelse.
4.5 Pensumopgivelser Den studerende må ikke opgive det samme pensum til beståelse af flere discipliner. Bacheloreksamenen er ikke omfattet af denne regel. Såfremt der indgår selvvalgte opgivelser ved en prøve, skal den studerende inden for en af underviseren fastsat frist have underviserens godkendelse af opgivelserne.
5.0 Overflytning af studieretning Der kan ansøges om overflytning af studieretning. En overflytning fra en studieretning til en anden forudsætter, at der er plads på holdet på den pågældende årgang. Hvis en studerende ønsker overflytning, skal den studerende
hente en ansøgningsblanket på intranettet kontakte sin nuværende institutleder
Page 11/15
aflevere arbejder samt en skriftlig ansøgning på den ønskede studieretnings institut, hvori formålet med overflytningen begrundes
Institutlederen på det ønskede institut vurderer den studerendes arbejder og ansøgning og indstiller herefter til studieadministrationen, om overflytningen anbefales. Overflytning af studieretning vil for den studerende ofte være forbundet med en ekstraordinær indsats, da der vil være behov for at følge ekstra fagelementer. Den eventuelle ekstraordinære arbejdsindsats aftales og koordineres med institutlederen.
6.0 Ophavsret Ifølge designuddannelsernes bekendtgørelse har Designskolen Kolding: ”med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2. Stk. 2 Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for Designskolen Kolding, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem skolen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang skolen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.” (Bek. § 32, stk. 1 og stk. 2) Den studerende kan ansøge sit instituts studieudvalg om at blive undtaget fra denne regel. Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på Danske Designeres hjemmeside: www.danishdesigners.com.
7.0 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Designskolen Kolding. Dispensationsansøgninger fra regler af faglig og principiel karakter afleveres i studieadministrationen mindst syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Øvrige dispensationsansøgninger behandles i studieadministrationen.
8.0 Merit Har en studerende tidligere gennemført en uddannelse, dele af en uddannelse eller et enkelt fag, som kan erstatte dele af uddannelsen på Designskolen Kolding, kan der ansøges studienævnet om merit. Bacheloruddannelsens afsluttende eksamensprojekt kan ikke meritoverføres.
Page 12/15
8.1 Ansøgning om merit Ansøgningsskemaer til ansøgning om merit kan hentes på intranettet. Den udfyldte ansøgning skal underskrives af institutlederen med dennes anbefaling af, om der bør tildeles merit. Udførlig dokumentation for det/de beståede fags indhold og niveau skal vedlægges ansøgningen. Ansøgningen afleveres i studieadministrationen senest syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Afgørelser med afslag eller delvist afslag skal begrundes og ledsages af en klagevejledning. Det er muligt at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser, der ikke fuldt ud imødekommer ansøgeren.
9.0 Orlov Efter 1. studieår (60 beståede ECTS-point) kan Designskolen Kolding efter anmodning fra den studerende, bevilge orlov svarende til ét fuldt studieår. Afhængig af tidspunktet for orlov genoptages studierne ved semesterstart i september eller januar. Der kan kun bevilges orlov på 1. studieår, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. Studerende på orlov er stadig indskrevet på Designskolen Kolding og må derfor ikke optages på en anden uddannelse i orlovsperioden. Efter endt orlov har man som studerende ikke krav på at kunne vende tilbage til samme studieordning, som var gældende inden orlovsperioden. 9.1 Ansøgning om orlov Ansøgningsskemaer til ansøgning om orlov kan hentes på intranettet. Orlov bevilges af studieadministrationen.
10.0 Praktik Det er kun muligt at komme i praktik i en virksomhed eller institution på kandidatuddannelsens 1. år.
11.0 Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler Den studerende skal under sine studier på Designskolen Kolding optræde hensynsfuldt og ordentligt, således at hverken andre eller det omgivende samfund voldes gene eller skade. Den studerende må heller ikke volde skade på andres, det omgivende samfunds eller Designskolen Koldings effekter. Den studerende skal overholde de anvisninger og påbud, der fremgår af såvel interne regler som på skilte og opslag. Den studerende skal i øvrigt efterkomme de regler, der fastsættes af Designskolen Kolding.
Page 13/15
11.2 Videnskabelig redelighed Den studerende skal under studiet og eksaminerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksaminer og bedømmelser. Videnskabelig uredelighed finder sted, når der ved plagiering, fortielse, snyd, forfalskning eller på anden måde vildledes om den pågældende studerendes egen indsats eller resultater. Manglende kildeangivelse i skriftlige arbejder er fx at betragte som fortielser. Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på hjemmesiden: www.stopplagiat.nu. 11.3 Behandling af overtrædelser Sager om overtrædelse af ordensregler eller eksamensregler samt principperne for videnskabelig redelighed behandles af uddannelseslederen. Uddannelseslederen kan indberette sagen for rektor. I tilfælde af formodning om eksamenssnyd foretager uddannelseslederen en foreløbig undersøgelse af sagen og indberetter forholdet til rektor, hvis formodningen om snyd bestyrkes. Andre grove tilfælde af videnskabelig uredelighed indberettes ligeledes til rektor.
11.4 Sanktioner Skolen har følgende sanktionsmuligheder i sager om overtrædelser:
tildeling af advarsel bortvisning fra eksamen bortvisning fra Designskolen Kolding for en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset periode
Uddannelsesleder og rektor kan afslutte en sag med tildeling af en mundtlig eller skriftlig advarsel. Uddannelsesleder og rektor kan i grove tilfælde indgive politianmeldelse. Indgives der politianmeldelse i en sag, skal rektor orienteres herom. Rektor kan bortvise den studerende. I sager, hvor uddannelseslederen finder, at den studerende skal bortvises, indstilles dette til rektor.
11.4.1 Bortvisning fra eksamen Bortvisning fra eksamen kan finde sted, hvis den studerende har snydt eller hjulpet en anden studerende med at snyde, eller hvis den studerende på anden måde har overtrådt eksamens- og bedømmelsesreglerne (jf. bilag 4) Bortvisning fra eksamen indebærer, at den studerende bruger et eksamensforsøg og ikke bedømmes i den pågældende disciplin eller får en allerede tildelt karakter i disciplinen annulleret 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding Bortvisning fra Designskolen Kolding kan finde sted, hvor den studerende enten på grov eller gentagen vis overtræder skolens regler, og hvor rektor vurderer, at en bortvisning fra Designskolen
Page 14/15
Kolding er en nødvendig sanktion for at sikre skolens uforstyrrede funktion eller for at sikre tilliden til eksaminerne. 11.5 Procedure Uddannelseslederen har ansvaret for, at bestemmelserne i forvaltningsloven efterkommes, herunder at den studerende får lejlighed til at udtale sig i sagen, før der træffes afgørelse. Uddannelseslederen kan indkalde den studerende til et møde til belysning af sagen. Den studerende har lov til at tage en bisidder med. En underordnet leders afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan, i sager om retslige forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen sendes til Designskolen Kolding, som afgiver en skriftlig udtalelse, der sendes til klageren. Klageren kan kommentere udtalelsen inden for syv dage. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
12.0 Klager 12.1 Klager over bedømmelser Klager over bedømmelser, herunder studieaktivitetserklæring, skal stiles til uddannelseslederen. Klager skal begrundes skriftligt og være Designskolen Kolding i hænde senest to uger efter bedømmelsen har fundet sted. Hvis der foreligger særlige forhold, kan Designskolen Kolding dispensere fra denne tidsfrist. Behandling af klager er beskrevet på bilag 5. En klage kan aldrig resultere i en lavere bedømmelse end den først givne.
12.2 Klager over Designskolen Koldings afgørelser Klager over afgørelser foretaget af Designskolen Kolding kan ankes. Klageren indgiver anken til skolen senest to uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet. Skolen kan dispensere fra denne frist, hvis særlige forhold taler herfor. Procedure for ankesager er beskrevet på bilag 5.
Page 15/15
13.0 Ikrafttrædelse og overgangsordning Studieordningen udarbejdes med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding fra Kulturministeriet, bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003. Imidlertid afventes en ny bekendtgørelse om bacheloruddannelse i design fra Kulturministeriet. Studieordningen er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 19. november 2009. En justeret studieordning er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 30. september 2010. Studieordningen er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 20. november 2009. En justeret studieordning er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 30. september 2010. Studieordningen gælder for alle nuværende studerende på Designskolen Kolding.
BILAG: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Behandling af klager og ankesager
Læringsudbytte Industrielt Design – Bacheloruddannelse
Page 1/4
I nedenstående tabel er Designskolen Kolding mål for læringsudbytte for Industrielt Design på bachelorniveau sat i forhold til gældende rammebeskrivelse for bachelorgraden fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark. Viden og forståelse Vidensfeltet
”Skal have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet”
har viden om såvel international som national designhistorie
har grundlæggende viden om produktdesigns historiske kontekst
har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde
har viden om designantropologi
har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation
har viden om perception
har viden om produktdesigns materialeområder
har overordnet kendskab til plast og tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber
har viden om forskellige teorier om bæredygtighed
har viden om lystekniske grundbegreber
Forståelses- og re-
”Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig
fleksionsniveauet
teori ”
har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie
har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis
har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design
kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner
har forståelse for forskellige æstetikopfattelser
har erfaring med at læse designteori
kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis
har forståelse for brugerorienteret design
kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat
kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt
har forståelse for farvesystemer
har forståelse for kompositionsprincipper
har forståelse for tegneteknikker
har formforståelse
har forståelse for fænomenet lyspåvirkning af farve, materiale, flade og form
har erfaring med at researche på viden om materialer og produkter
har forståelse for udvalgte materialer til industriel produktion
forstår materialets og produktionsformens indflydelse på et designprodukt
Bilag 1 - Læringsudbytte Industrielt Design Bacheloruddannelse
Page 2/4
Forståelses- og reflek-
har forståelse for ergonomi
sionsniveauet - fortsat
har forståelse for servicedesign
har forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder
har forståelse for serieopbygning inden for en produktgruppe
har forståelse for industrielle produktionsmetoder inden for industrielt design
kan aflæse en virksomheds værdigrundlag, målgruppe, designstrategi og produktportefølge
kan skrive en faglig refleksion
kan identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe
kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst
Færdigheder Typen af færdigheder
”Skal kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet”
kan anvende og analysere komposition
kan tegne og skitsere rum
kan udvikle form
kan opbygge og analysere en farveskala
kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt
kan anvende et personligt farvesprog
har rutine i at skitsere og tegne
kan skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D
kan anvende håndskitser som grundlag for 3D konstruktion
kan anvende Marker tegning
kan fremstille en teknisk tegning i Solid Works
kan anvende designfagets researchmetoder
kan arbejde med en ”persona”
kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale
kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse
kan generere idéer
kan anvende sin viden om materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning
kan foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale
kan eksperimentere med lys, form og rum
kan oversætte sproglige begreber til form
kan omsætte en idé til et 3D objekt
kan anvende materialer og maskiner på et modelværksted
kan fremstille en nøjagtig model efter en tegning
kan anvende IT som redskab til udvikling af et design
Bilag 1 - Læringsudbytte Industrielt Design Bacheloruddannelse
Page 3/4
Typen af færdigheder -
kan anvende 3D programmet Rhino
fortsat
kan anvende industrielt designs teknikker og redskaber til fremstilling af en model
kan eksemplificere et designkoncept med modeller af høj æstetisk kvalitet
kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt
kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling
kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder
Færdigheder Vurdering og beslut-
”Skal kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt
ning
begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller”
kan analysere et designobjekt
kan analysere fremstillingen af et produkt
kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design
kan vurdere betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning
kan på grundlæggende niveau vurdere forskellige produktionsmetoders konsekvenser for miljø og marked
Formidling
kan identificere et problem og anvise bæredygtige, designfaglige løsningsmuligheder
kan realisere en idé
kan vurdere sammenhængen mellem kvaliteten af en model og det færdige produkt
kan reflektere over et designprojekts proces og metode
kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder
”Skal kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister”
har et personligt visuelt sprog
kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter
behersker sproglige designbegreber inden for form og formgivning af industrielt design
kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces
kan anvende IT som redskab til præsentation af et design
kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept
kan formidle et designkoncept til produktion
kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister
Bilag 1 - Læringsudbytte Industrielt Design Bacheloruddannelse
Page 4/4
Kompetencer Handlings-rummet
”Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge”
Samarbejde og
kan arbejde med fremtidsscenarier inden for designstrategi
kan bedrive en kreativ designproces
kan gennemføre en designproces inden for en tidsramme
kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion
kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation
kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau
kan skabe sammenhæng mellem form og funktion
kan udvikle 3D form til en given funktion
kan identificere potentielle aftagere til et designkoncept
kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed
kan placere et designkoncept af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst
”Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang”
ansvar
Læring
har forståelse for egne sociale kompetencer
har forståelse for gruppedynamik
kan samarbejde med andre faggrupper
kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål
kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen
kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke-specialister
”Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer”
har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner
kan arbejde selvstændigt og udfordre sig selv
kan sætte sig et fagligt mål
kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse
kan lave og overholde en tidsplan
kan reflektere over egen proces
Bilag 1 - Læringsudbytte Industrielt Design Bacheloruddannelse
Bilag #2 Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen
Page 1/4
Optagelsestrin
Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen på Designskolen Kolding består af flere trin. For at komme i betragtning til en studieplads skal ansøgerne opfylde følgende adgangskrav:
Have en adgangsgivende eksamen eller have dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen
Kriterier
Bestå hjemmeopgaven og indsende en portfolio
Bestå adgangsprøven med et tilstrækkeligt resultat
I både hjemmeopgaven og adgangsprøven vurderes og bedømmes ansøgerens:
talent og udviklingspotentiale
evne til at undersøge og registrere
evne til at frembringe og udvikle idéer
evne til at behandle og udvikle form, funktion, materiale eller medie
evne til at formidle og kommunikere
motivation
studieegnethed
Ansøgere med en adgangsgivende eksamen skal søge om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Ansøgningsfristen er 15. marts det år, der søges om optagelse.
Ad A) Adgangsgivende eksamen
Følgende eksaminer er adgangsgivende:
eller dispensation fra adgangsgivende eksamen
Studentereksamen
Højere forberedelseseksamen (hf)
Højere handelseksamen (hhx)
Højere teknisk eksamen (htx)
Særligt forløb for fremmedsprogede (GIF)
Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International (OIB).
Udenlandsk eksamen som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande eller EØSlande.
Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen
Page 2/4
Der er ikke krav til kvotienten på den adgangsgivende eksamen – den skal blot være bestået. Såfremt ansøgeren har eksaminer fra lande uden for EU og EØS, skal Designskolen Kolding vurdere, om de pågældende eksaminer kan ligestilles med en adgangsgivende eksamen. Du kan læse mere om anerkendelse af udenlandske eksaminer på www.iu.dk. Ansøgere uden adgangsgivende eksamen kan søge om dispensation.
Dispensation fra kravet om
En dispensationsansøgning skal indeholde:
adgangsgivende eksamen
Dokumentation af egen produktion og/eller studier af særlig kvalitet. Dokumentationen kan være i form af originale designprojekter eller fotos af disse.
En besvarelse af en opgave der belyser ansøgerens teoretiske potentiale.
Nærmere information om dispensationsansøgningen vil fremgå af det pågældende års optagelsesfolder.
Hvis ansøger opfylder de formelle adgangskrav, er næste trin i optagelsesforløbet udarbejdelsen af en hjemmeopgave. I besvarelsen af opgaven har ansøger mulighed for at demonstrere sin kunstneriske og designfaglige kunnen.
Hjemmeopgaven
Opgaven hentes på Designskolen Koldings hjemmeside fra en nærmere fastsat dato, som vil fremgå af et brev sendt til alle ansøgere, som har adgangsgrundlaget i orden. Ansøger har omkring to uger til at besvare opgaven, der efterfølgende bedømmes af et designfagligt panel. Med hjemmeopgaven indsendes en portfolio. Alle ansøgere udstyres med et deltagernummer for at sikre upartisk og anonym bedømmelse af opgaven. Bestås hjemmeopgaven, kommer ansøger videre til adgangsprøven.
Adgangsprøven
Adgangsprøven består af en samtale af ca. 15 minutters varighed, som tager udgangspunkt i besvarelsen af hjemmeopgaven. Alle ansøgere vil blive orienteret om udfaldet af adgangsprøven pr. brev. De endelige studiepladser tildeles de bedst kvalificerede ansøgere blandt alle, der har bestået adgangsprøven. En bestået adgangsprøve er altså ikke ensbetydende med en studieplads.
Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen
Page 3/4
Sprogkrav, kandidatreglen, 3.-
Sprogkrav (for udenlandske ansøgere)
gangsreglen, særlige hensyn og
Undervisningen på Designskolen Kolding foregår på dansk og ansøgere skal beherske
studieafgift
dansk både skriftligt og mundtligt for at kunne gennemføre uddannelsen. Udenlandske ansøgere, der ikke har dansk i den adgangsgivende eksamen, skal bestå en prøve i dansk. Nordiske ansøgere, der behersker dansk, svensk eller norsk er undtaget fra denne bestemmelse. Designskolen Kolding kræver, at ”Studieprøve i dansk som fremmedsprog for voksne udlændinge” (også kaldet ”Studieprøven”) skal bestås i alle fire discipliner med minimumkarakteren 2. Den tidligere ”Danskprøve 2” godkendes også med karakteren ”bestået”. Udenlandske ansøgerne skal sammen med KOT-ansøgningen vedlægge dokumentation for, at én af ovennævnte prøver er bestået. Sprogprøven skal i udgangspunktet være bestået på det tidspunktet, der ansøges om optagelse. Hvis ansøger er tilmeldt sprogprøven efter ansøgningsfristen, skal bekræftelse på tilmelding medsendes ansøgningen. Dokumentation for bestået prøve skal eftersendes, så den er skolen i hænde primo juli. Designskolen Kolding dispenserer kun fra sprogkravet i helt særlige tilfælde.
Kandidatreglen og 3.-gangsreglen
Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden afsluttende eksamen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra disse regler.
Dispensation fra sprogkrav,
Ansøgning om dispensation fra sprogkravet, kandidatreglen eller 3.-gangsreglen, skal
kandidatreglen og 3.-gangsreglen
indeholde en tydelig angivelse af, hvad der søges dispensation fra samt en begrundelse for ansøgningen. Den relevante dokumentation skal vedlægges KOT-ansøgningen. Det er en fordel for både ansøgeren og skolen, hvis ansøgninger om dispensation, der omhandler sprogkrav, kandidatregel og 3.-gangsregel er færdigbehandlet før ansøgningsfristen. Det anbefales derfor, at der søges dispensation hurtigst muligt. Ved visse former for handicap kan skolen tage særlige hensyn. Hvis ansøgeren søger om, udvisning af særlige hensyn, skal ansøgningen vedlægges den nødvendige dokumentation.
Særlige hensyn
Ansøgning om udvisning af særlige hensyn skal være skolen i hænde senest den 15. marts det år, der søges.
Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen
Page 4/4
Studieafgift
Studerende som er statsborger i ikke-EU/EØS-lande skal fra den 1. januar 2008 betale en studieafgift. Kontakt skolen vedr. beløbets størrelse. Undtaget fra denne studieafgift er studerende med permanent opholdstilladelse i Danmark eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og studerende med dobbelt statsborgerskab i både et EU/EØS-land og et ikke-EU/EØS-land. Alle optagne ansøgere må påregne udgifter til materialer.
Standby-plads
Designskolen Kolding har fastsat et mindre antal standby-pladser (ventelistepladser), der søges via KOT-ansøgningsskemaet. Man kan ikke udelukkende søge en standby-plads. Hvis ansøgeren får en standby-plads, men ikke har fået tilbudt en studieplads inden en nærmere fastsat dato, ændres standby-pladsen automatisk til et tilsagn om studieplads det efterfølgende studieår til den uddannelse og studieretning, der er søgt, forudsat at der søges optagelse igen året efter.
Klageadgang
Hvis ansøgeren ønsker at klage over Designskolen Koldings afgørelse vedr. ansøgning om optagelse på bacheloruddannelsen, kan der indgives en klage til skolen. Klagen skal være velbegrundet og stiles til rektor. Klagen behandles af skolen, og klageren modtager en skriftlig afgørelse. Designskolen Koldings afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes til Kulturministeriet. Afgørelser, hvor der er foretaget en faglig vurdering, kan ikke ankes til højere instanser. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer.
Klagefrist
Fristen for at klage er to uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren.
Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen
Fagbeskrivelser Industrielt Design Bacheloruddannelse
Udbydes af Designskolen Kolding 2010-2011
Industrielt Design Fagbeskrivelser
Page 1/1
Fagnummer - Fagtitel 66611 - ID Teknikker & Redskaber 1 55509 - Generelle Teknikker & Redskaber 1
side 2 6
55502 - Designteori & Metode 1 og 2
11
55501 – Generelle Teknikker & Redskaber 2
15
66612 - ID Teknikker & Redskaber 2
18
55508 - Design Projekt 1
23
66603 – ID Materialelære 1
25
55504 – Designteori & Metode 3
28
55505 – Design Teori & Metode 4
31
66604 – ID Teknikker & Redskaber 3
34
66617 – ID Design Projekt 2
38
55510 – Generelle Teknikker & Redskaber 3
40
66613 – ID Materialelære 2
45
66615 – ID Design Projekt 3
47
66614 – ID Design Projekt 4
52
66607 – ID Teknikker & Redskaber 4
55
55506 – Designteori & Metode 5 og 6
58
66616 - ID Design Projekt 5
62
99997 – Bachelorprojekt
65
ID Teknikker & Redskaber 1 Fagbeskrivelse
Page 1/4
Målgruppe
Bacheloruddannelse Industrielt Design 1 semester
Fagansvarlige
Kent Laursen og Michael Frederiksen
Fagnummer og titel
66611 - ID Teknikker & Redskaber 1
Engelsk fagtitel
Industrial Design Techniques & Tools 1
ECTS
6 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ingen
Fagelementer
Idégenerering Form & Sprog Rhino
Evaluering
Ved semesterets afslutning afholdes mundtlig eksamen hvor skitsebøger, arbejdsprocesser samt færdige resultater præsenteres. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
2
Page 2/4
Idégenerering
Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til fagområdets grundlæggende metoder og begreber.
Læringsudbytte
Indhold
Til eksamen forventes den studerende:
at have grundlæggende færdigheder i at udvikle idéer til en given kontekst
at kunne omsætte en idé til 3D objekt
at kunne analysere idéer og kende til scenario som redskab i en analyseproces
præsentere en idé
Introduktion til - og øvelser i, at udvikle idéer
Introduktion til research, analyse og scenario
Præsentation for hold og undervisere
Undervisningsform
Holdundervisning med individuelle øvelser og øvelser i grupper med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Munö Rune, Design for product Understanding: The Aesthetics of Design from a Semiotic Approach, Liber AB, Stockholm, 1997 ( side 76 -134) Clay Robert, Beautiful Thing: An Introduction to Design, Berg, UK/ USA, 2009 (Side 88 -133)
Supplerende Litteratur
Akner-Koler, Cheryl Three dimensional visual analysis. Konstfack Stockholm l994 Powell Dick, Presentation Techniques, Little/Brown, 1990
3
Page 3/4
Form & Sprog
Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til fagområdets grundlæggende metoder og begreber.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne diskutere og præsentere form via et verbalt sprog
at beherske grundlæggende sproglige begreber til at kunne formidle og diskutere form og formgivning
Indhold
at have forståelse for oversættelsen mellem sproglige begreber og form
at kunne analyser egne formøvelser og allerede eksisterende objekter
Introduktion til sproglige begreber inden for form
Analyse af allerede eksisterende objekter ved hjælp af introducerede sproglige begreber
Øvelser i udvikling af objekter ud fra sproglige begreber og i at sprogliggøre objekter
Analyse af øvelser
Undervisningsform
Holdundervisning med individuelle øvelser og øvelser i grupper med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Munö Rune, Design for product Understanding: The Aesthetics of Design from a Semiotic Approach, Liber AB, Stockholm, 1997 ( side 76 -134) Clay Robert, Beautiful Thing: An Introduction to Design, Berg, UK/ USA, 2009 (Side 88 -133)
Supplerende Litteratur
Akner-Koler, Cheryl Three dimensional visual analysis. Konstfack Stockholm l994 Powell Dick, Presentation Techniques, Little/Brown, 1990
4
Page 4/4
Rhino
Faget giver den studerende redskaber til at arbejde eksperimenterende med Industrielt Design på et grundlæggende niveau.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for brugen af computer og de mest brugte 3D programmer som redskab i udviklingen og præsentationen af Industrielle Designs
Indhold
at have grundlæggende forståelse for 3D programmet Rhino
at kunne anvende programmets grundlæggende funktioner
Overordnet introduktion til de mest anvendte 3D programmer inden for ID
Gennemgang af 3D programmet Rhinos grundlæggende funktioner
Øvelser i brug af Rhino
Analyse af øvelser
Introduktion i selvlæring i programmet
Introduktion til forskellige designeres brug af 3D computergrafik som præsentations og designproces redskab
Undervisningsform
Holdundervisning med individuelle øvelser og øvelser i grupper med vejledning
Litteratur
5
Generelle Teknikker & Redskaber 1 Fagbeskrivelse
Page 1/5
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 1.semester
Fagansvarlige
Peter de Vroom, Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Joy Boutrup
Fagnummer og titel
55509 - Generelle Teknikker & Redskaber 1
Engelsk fagtitel
General Techniques and Tools 1
ECTS
20 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ingen
Fagelementer
Komposition Rumlig Skitsering / Modeltegning Lys / Farve / Perceptionsteori Tegning
Evaluering
Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen. Ved semesterets afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen
Undervisningssprog
Dansk
6
Page 2/5
Komposition
Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne arbejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for komposition at have forståelse for geometriske og organiske formers placering og indbyrdes størrelsesforhold
at have grundlæggende færdigheder i at opbygge geometriske og organiske kompositioner, med forståelse for vægt, balance og lys og mørke
Indhold
Kompositionsregler Geometrisk formsprog, cirkel, firkant, trekant og streg og organiske formsprog efter iagttagelse
Undervisningsform
Skraveringsteknikker hvor der arbejdes med dybde, vægt balance, lys og mørke
Undersøgelse af anvendt komposition
Holdundervisning Fælles gennemgange
Obligatorisk Litteratur
Vilhelm Bjerke Petersen: Symboler, Silkeborg Kunstmuseum, 1974 Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog, s. 59-64 Peter de Vroom, Tværgående Undervisning Kompendium, Designskolen Kolding s. 46-49
Supplerende Litteratur
Rasmussen Steen Eiler: Om at opleve arkitektur kapitel 7 og 8
7
Page 3/5
Rumlig Skitsering /
Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne ar-
Modeltegning
bejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.
Læringsudbytte
at kunne tegne og skitsere rumlige forhold
at have grundlæggende forståelse for konstruktion af kube, kegle, cylinder, pyramide og kugle
Indhold
Undervisningsform
at have forståelse for stregæstetik
at kunne anvende stregen som skitseringsgreb
at kunne skitsere et objekts metamorfose
at have forståelse for kroppen som form
forståelse for kroppens proportioner
Primære grundformer: kube, kegle, cylinder, pyramide og kugle
Rumlige forhold og konstruktioner på flader
Stregæstetik
Objekters metamorfose
Modeltegning
Holdundervisning Fælles gennemgange
Obligatorisk Litteratur
Peter de Vroom, Tværgående Undervisning Kompendium, Designskolen Kolding s. 108-128 Dick Powell, Presentation Techniques, s. 26-61
Supplerende Litteratur
8
Page 4/5
Lys / Farve
Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne arbejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for at kunne beskrive og analysere lys
at have forståelse for lyset påvirkning af flader, farver og materialer
at have forståelse for farvet lys og dets refleksioners påvirkning af et farvemiljø
at have forståelse for en farves lysværdi, intensitet og udstrækning
at kunne iagttage, registrere og analysere farve
at have forståelse for forskellige farvesystemer
at kunne opbygge og analysere en farveskala
at kunne opbygge og analysere en komposition med farver
at have viden om perception
at have forståelse for og kunne anvende et personligt farvesprog
Holdundervisning Fælles gennemgange
Obligatorisk Litteratur
Johannes Itten: Farvekunstens Elementer, Borgen 1977,1991 Svend Limkilde: Om farver og farvesammenstillinger, Farvegruppen, 1981
Supplerende Litteratur
Madsen Merete: artikler på www.lysnet.com Perception of color and what makes light og Light-zone: as concept and tool
9
Page 5/5
Tegning
Tegning opstartes her og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.
Læringsudbytte
Indhold
Til eksamen forventes den studerende:
at have en begyndende rutine i at skitsere og tegne
Tegne- og skitseringsøvelser
Løsning af en stillet tegneopgave
10
Designteori & Metode 1 + 2 Fagbeskrivelse
Page 1/4
Målgruppe
Bacheloruddannelse - Tværgående 1.år
Fagansvarlige
Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis, Trine Bruun Petersen
Fagnummer og titel
55502 - Designteori & Metode 1 og 2
Engelsk fagtitel
Design Theory and Method 1 + 2
ECTS
7 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ingen
Fagelementer
Designhistorie Analyse Designmetode
Evaluering
Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen Skriftlig eksamen – i form af en designhistorisk opgave. Ekstern censur, bedømmes efter 7trinsskalaen
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
11
Page 2/4
Designhistorie
Med udgangspunkt i forelæsninger om fortidens design og designfagets historiske udvikling får den studerende et mere reflekteret forhold til nutidens design og til egen designpraksis. Igennem en visuel og formalanalyse af et eksisterende designprodukt får den studerende en konkret introduktion til forskellige designparametre, som den studerende kommer i berøring med i design faget. Den studerende får lejlighed til at beskrive og reflektere over et designhistorisk fænomen inden for et selvvalgt område igennem en skriftlig designhistorisk opgave.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
At have viden om såvel international som national designhistorie At have viden om den internationale historiske udvikling af væsentlige stilretninger og designpraksisser
At have forståelse for hvordan omgivende faktorer i form af bl.a. politik, økonomi samt kulturel og teknologisk udvikling har påvirket designfagets praksis
Indhold
Undervisningsform
At have forståelse for en fagspecifik designhistorie og kontekst
At have viden om at researche i historisk materiale
At kunne analysere og konkludere på et afgrænset researchmateriale
At kunne underbygge en opgave med relevant litteratur og billedmateriale
Overordnet gennemgang af den nationale og internationale designhistorie
Væsentlige stilretninger og designpraksisser
Konteksters indflydelse på designhistorien
Fagspecifikke eksempler i designhistorien
En designhistorisk skriftlig opgave
Forelæsning Holdundervisning Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Ida Engholm og Anders Michelsen: Designmaskinen, Gyldendal, 1999
Supplerende Litteratur
Adrian Forty: Objects of Desire: Design and Society Since 1750 David Raizman: History of Modern Design, 2003 Sylvan Barnet: A Short Guide to Writing about Art, Longman, 1999 Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006 Skrivekompendiet på skolens intranet www.dskd.dk/index.php?id=1472&xid=309 www.stopplagiat.nu
12
Page 3/4
Analyse
Den studerende tilegner sig et analytisk redskab og en bevidsthed, som kan bruges i designprojekter, i skriftlige projekter samt i praksis som designere.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
At have forståelse for metoder til at analysere et designobjekt
At have forståelse for skriftlig analyse
At kunne analysere et objekt og aflæse de bagvedliggende designstrategier samt stilmæssige greb
At have erfaring i at visualisere og i at italesætte en analyse og en refleksion igennem visuelle og skriftlige medier
Indhold
Undervisningsform
Visuelle Analyseøvelser
Produkt research
Introduktion til sammenlignende analyse af designobjekter
Semiotik i forhold til designobjekter
Formalanalyse
En skriftlig analyseopgave
Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
Anne Katrine Gøtzsche Gelting: Elektroniske møbler og digitale amuletter, 2004 John Heskett: Toothpicks and Logos: Design in Everyday Life Bryan Lawson: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Thea Mikkelsen: Kreativitetens Psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009 Ole Striim: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003 Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog, Gad 1989 Milliam Lidwell, Kristina Holden & Jill Butler: Universal principles of Design, Rockport, 2003
13
Page 4/4
Designmetode
Fagelementet designmetode er konstituerende for hele uddannelsen. Det introduceres og løber parallelt på alle studieår. Den studerende introduceres til begreber, der beskriver designprocesser og metoder, og bliver derved mere bevidst om egen arbejdsproces og metode.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
At beherske nogle grundlæggende måder at beskrive sin egen arbejdsproces på
At kunne reflektere over sin egen designproces og metoder
Designmetode og designproces
Beskrivende øvelser om designmetoder og processer
Forelæsning Holdundervisning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
Bryan Lawson: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Thea Mikkelsen: Kreativitetens Psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009 Ole Striim: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003
14
Generelle Teknikker & Redskaber 2 Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. semester
Fagansvarlige
Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Maria Kirk Mikkelsen
Fagnummer og titel
55501 - Generelle Teknikker & Redskaber 2
Engelsk fagtitel
General Techniques and Tools 2
ECTS
5 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Generelle Teknikker & Redskaber 1 Fagspecifikke Redskaber & Teknikker 1 og 2
Fagelementer
Formudvikling Tegning
Evaluering
Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen. Ved semesterets afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
15
Page 2/3
Formudvikling
Form og udvikling af form er en grunddisciplin i designfaget. At kunne udvikle form og beskrive processen er således nødvendig for at kunne arbejde frit og professionelt med design.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne fabulere visuelt over form og udvikling af form
at kunne analysere form og udviklings af form
at kunne aflæse og forholde sig visuelt til et givent rum
at kunne udvikle form metodisk og med progression
at kunne anvende og transformere form til et fagspecifikt design/udtryk
Form og udvikling af form i en stedspecifik kontekst
Øvelser i formudvikling
Formudvikling i forhold til eget fagområde
Holdundervisning Projektarbejde i med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Ørskov Willy: Aflæsning af Objekter side 75-103 Klanten, Ehmann og Hübner: Tangible – High touch Visuals, Die Gesalten Verlag, Berlin
Supplerende Litteratur
Godtfredsen Lise Billedets formsprog side 59-64
16
Page 3/3
Tegning
Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at have en vis rutine i at skitsere og tegne
Tegne- og skitseringsøvelser
Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver
Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
17
ID Teknikker & Redskaber 2 Fagbeskrivelse
Page 1/5
Målgruppe
Bacheloruddannelse Industrielt Design 2. semester
Fagansvarlige
Anne Kathrine Gelting, Michael Frederiksen, Kent Laursen
Fagnummer og titel
66612 - ID Teknikker & Redskaber 2
Engelsk fagtitel
Industrial Design Techniques & Tools 2
ECTS
8 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker & Redskaber 1 Grundlæggende færdigheder i Photoshop
Fagelementer
Model & Støbeteknik Marker Photoshop / Emballage Interface
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, Bedømmes efter 7 – trins skalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk
18
Page 2/5
Model & Støbeteknik
Fagelementet sætter fokus på de grundlæggende teknikker og redskaber, som bruges til at udvikle form og model inden for industrielt design.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at kende maskiner og materialer på ID værkstedet
at kende ID værkstedernes sikkerheds regler og førstehjælpsudstyr
at kende udvalgte metoder, materialer og redskaber til modelproduktion
at kunne fremstille en nøjagtig model efter en tegning
at kunne omsætte en idé til 3D objekt
at have grundlæggende færdigheder i at udvikle 3D form
at kunne fremstille en gummi model i høj kvalitet
at kende de grundlæggende designbegreber inden for ID og kunne anvende dem
Gennemgang af ID værkstedet
Gennemgang af sikkerhedsregler og førstehjælpsudstyr på ID værkstedet
Gennemgang udvalgte teknikker til modelfremstilling og øvelser i disse
Præcisionsbegreber
Introduktion til - og øvelser i, at udvikle 3D form
Udførelse af et objekt ved hjælp af støbeteknik
Præsentation for hold og undervisere
Gennemgang udvalgte teknikker til modelfremstilling og øvelser i disse
Præcisionsbegreber
Introduktion til - og øvelser i, at udvikle 3D form
Udførelse af et objekt ved hjælp af støbeteknik
Præsentation for hold og undervisere
Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
19
Page 3/5
Marker
Fagelementet sætter fokus på de grundlæggende teknikker og redskaber, som bruges til at udvikle og visualisere form og objekter inden for industrielt design.
Læringsudbytte
Indhold
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne anvende Marker tegning på et grundlæggende niveau
at have forståelse for skitsering / tegning i udvikling af 3D form
at have forståelse for skitsering som kommunikation i en designproces
Teori og øvelser i Marker tegning og skitsering af 3D form
Øvelser i udvikling af 3D form med Marker
Eksempler på forskellige designeres brug af skitsering og Marker tegninger i designprocessen.
Undervisningsform
Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Sakaizuni Ryo: Marker Drawing: Practical Presentation Technique, 1991
Supplerende Litteratur
20
Page 4/5
Photoshop / Emballage
Fagelementet sætter fokus på de grundlæggende teknikker og redskaber, som bruges til at udvikle emballage inden for industrielt design.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for at arbejde med emballage
at kunne formidle et produkts funktion på en flade/ form
at have viden om samspillet imellem grafisk udtryk og form
at have grundlæggende viden om mulighederne i billedbehandlingsprogrammet Photoshop
Indhold
Gennemgang af principper for udvikling af emballage
Intro til anvendelse af programmet Photoshop som designredskab inkl. brug af digitalt foto
Undervisningsform
Opgaveløsning / emballage
Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
21
Page 5/5
Interface
Teknologien udvikler sig hastigt og interfaces bliver en større og større del af et produktdesign. En industriel designer må have viden om opbygning af en brugergrænseflade og forholdet er imellem form og interface.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om hvad interface er og hvilken betydning et interface har i forhold til produktdesign
Indhold
Undervisningsform
at have grundlæggende erfaring med at udvikle brugergrænseflader
Introduktion til hvad interfaces er og grundlæggende principper for brugergrænseflader
Samspillet imellem et interface og 3D form
Øvelser i at udvikle interfaces
Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
22
Design Projekt 1 Fagbeskrivelse
Page 1/2
Målgruppe
Bacheloruddannelsen – Tværgående 2. semester
Fagansvarlige
Morten Cramer Buch, Maria Kirk Mikkelsen, Thea Berg Mikkelsen
Fagnummer og titel
55508 – Design Projekt 1
Engelsk fagtitel
Design Project 1
ECTS
8 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Kommunikation, ID eller M&T Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker 1
Fagelementer
Studietur & Projekt
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
23
Page 2/2
Studietur & Projekt
Design opstår i processer. At kunne gennemføre en designproces er således afgørende for en designers virke. Faget giver den studerende erfaring i at anvende teknikker og metoder til udvikling af design, samt at bruge disse i et eget designprojekt Viden om den kreative og individuelle designproces giver den studerende et mere reflekteret forhold til sin egen kreativitet i design processen. Gennem viden om kreativitetsteori gives den studerende redskaber til bedre at forstå og bruge sin kreativitet konstruktivt.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne indsamle og bearbejde et inspirations materiale
at kunne identificere en relevant designfaglig problemstilling
at kunne skrive en enkel projektbeskrivelse
at have forståelse for at generere, skitsere og analysere idéer
at kunne udarbejde et designoplæg som formidler idé/ koncept
at have forståelse for at realisere en idé / koncept
at kunne anvende udvalgte fagspecifikke teknikker og redskaber i forhold til et eget designudtryk
Indhold
Undervisningsform
at have forståelse for at reflektere over et en designproces og et designprojekt
at have viden om den kreative designproces forskellige delelementer
at have forståelse og indsigt i egen kreative barrierer og potentialer
at have forståelse for at præsentere et projekt
Idégenerering
Udvikling af idé og koncept
Skitsering på papir og i materiale
Anvendelse af udvalgte designfaglige teknikker og redskaber
Projektbeskrivelse
Skriftlig, faglig refleksion
Mundtlig og visuel præsentation
Kreativitetsteori
Studietur Forelæsning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
Baxter Mike : Product Design: Practical Methods for the Systematic Development of New Products, 1995 Lawson Bryan: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Mikkelsen Thea: Kreativitetens psykologi, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009 Striim Ole: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003
24
ID Materialelære 1 Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen Industrielt Design 2. semester
Fagansvarlige
Kent Laursen, Joy Boutrup
Fagnummer og titel
66603 – ID Materialelære 1
Engelsk fagtitel
Industrial Design Material Science I
ECTS
6 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker & Redskaber 1
Fagelementer
Materialelære, fælles for Produktdesign Materialeforløb 2. forløb
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes Bestået/ Ikke Bestået. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerende i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
25
Page 2/3
Materialeforløb, fælles for
Materialet er et grundelement i produktdesign. Det er således afgørende at have en bred vi-
Produktdesign
den om produktdesigns materialeområde.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om produktdesigns materialeområder
at have overordnet kendskab til tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber
at have overordnet kendskab til plastmaterialers bestanddele, opbygninger og egenskaber
at have viden om udvalgte industrielle produktionsmetoder inden for produktdesign at forstå betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning
Indhold
Overordnet introduktion til hele produktdesigns materialeområde
Introduktion til tekstile fibre, konstruktioner samt deres egenskaber
Introduktion til at producere plast og de forskellige typer af plasts egenskaber samt anvendelser
Undervisningsform
Introduktion til udvalgte produktionsmetoder
Opbygning af et personligt materialekartotek
Øvelser i teknisk tegning
Eksempler på designere som arbejder frit med produktdesigns materialeområde
Holdundervisning Forelæsning Gruppearbejde med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Jensen B. / Johansen J. / Karbeck K. / Kjærsgaard P./ Nielsen C. R. / Rasmussen A. B. / Rasmussen T. B., Plast teknologi, Erhvervsskolernes forlag, 2005
Supplerende Litteratur
Lefteri Chris, Making it: Manufacturing Techniques for Product Design, 2007 Lenau Torben The designers guide to manufacturing, lektor ved DTU http://designinsite.dk/
26
Page 3/3
Materialeforløb, 2. forløb
Som industriel designer er man afhængig af sin særlige viden om de materialeområder og produktionsbetingelser, der gælder for ID fagområdet.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for udvalgte materialer til industriel produktion
at have forståelse for udvalgte industrielle produktionsmetoder
at kunne analysere fremstillingen af et produkt
at kunne udføre en teknisk tegning
at forstå betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning
Indhold
Undervisningsform
at kunne indsamle og anvende materialeprøver til at gøre materialevalg i nye produkter
Introduktion til udvalgte materialer til industriel produktion
Demonstration af udvalgte produktionsmetoder
Øvelser i analyse af allerede fremstillede produkter
Øvelser i teknisk tegning
Opbygning af et personligt materialekartotek
Analyse af konsekvens ved materialevalg, produktionsvalg: økonomi og miljø
Anvisninger på produkter med forskellig materialeanvendelse
Holdundervisning Forelæsning Gruppearbejde med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Jensen B. / Johansen J. / Karbeck K. / Kjærsgaard P./ Nielsen C. R. / Rasmussen A. B. / Rasmussen T. B., Plast teknologi, Erhvervsskolernes forlag, 2005
Supplerende Litteratur
Lefteri Chris, Making it: Manufacturing Techniques for Product Design, 2007 Lenau Torben The designers guide to manufacturing, lektor ved DTU http://designinsite.dk/
27
Designteori & Metode 3 Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. år
Fagansvarlige
Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis, Wickie Meier
Fagnummer og titel
55504 - Designteori & Metode 3
Engelsk fagtitel
Design Theory and Method 3
ECTS
12 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Designteori & Metode 1 og 2 Designprojekt 1 og 2
Fagelementer
Personlig Designkompetence Designmetode, Research, Projekt
Evaluering
Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, Bestået – Ikke Bestået
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
28
Page 2/3
Personlig Designkompetence
At kende og erkende egne faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier er en grundlæggende præmis for at have en identitet som designer.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at være bevidst om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner
at være bevidst om egne sociale kompetencer og roller i en gruppe samt forståelse for gruppedynamik
Indhold
Undervisningsform
Kortlægning af det personlige kompetencefelt og værdier
Visions- og målarbejde, handlings- og forvaltningsplan
Afdækning af forskellige slags relationer og mentale mønstre
Teams og udvikling, værdier som deles og bearbejdes i relationer med andre
Præsentation af best practice
Holdundervisning Gruppearbejde Forelæsning Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Peter M. Senge: The Fifth Dicipline, Doubleday/Currency, 1990, s. 57 - 216
Supplerende Litteratur
Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004 Cass Sunstein, Richard Thaler: Nudge; Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, Yale University Press, 2008
29
Page 3/3
Designmetode
Det er vigtigt at reflektere over tilgange til designprocessen dels på det kreative, personlige niveau og dels på det mere problemorienterede og analytiske niveau. Forståelse for brugeren er afgørende i en problemorienteret designproces.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne reflektere over og beskrive sin arbejdsproces og metode
at have viden om designfagets researchmetoder
at kunne anvende udvalgte researchmetoder
at kunne foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale
at kunne anvende visualisering som et registrerende, eksperimenterende og analytisk redskab i en designproces
at kunne identificere og bearbejde en problemstilling i en konkret kontekst at kunne reflektere over egen arbejdsmetode og anvendelse af metodiske redskaber i designprocessen
Indhold
Undervisningsform
at kunne skrive en problemorienteret projektbeskrivelse
at have forståelse for en brugerorienteret designproces
Grundlæggende begreber der beskriver designproces og metode
Visualisering af arbejdsproces
Introduktion til udvalgte researchmetoder
Teknikker til visuel bearbejdning af research
Feltstudier og logbog
Skitse og modelteknikker
Projektbeskrivelse
Præsentation af designeres individuelle metoder
Faseinddelt designproces med delkonklusioner
Holdundervisning Gruppearbejde Forelæsning Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Elizabeth B. Sanders & Stappers Pieter Jan: Co-creation and the new landscapes of Design, 2008, download 26.10.2009: www.maketools.com
Supplerende Litteratur
Laurel Brenda: Design Research: Methods and Perspectives M. Kuniavsky: Observing the User Experience, (Morgan Kaufmann Series in Interactive Technologies) Jennifer Visocky O'Grady / Kenneth Visocky O'Grady: A Designer's Research Manual: Succeed in Design by Knowing Your Clients and What They Really Need, Design Field Guides Tuuli Mattelmäki: Design Probes, PhD Thesis, UIAH, Helsinki, 2006
30
Designteori & Metode 4 Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. år
Fagansvarlige
Anne Kathrine Gelting, Trine Bruun Petersen
Fagnummer og titel
55505 - Designteori & Metode 4
Engelsk fagtitel
Design Theory and Method 4
ECTS
5 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Designteori & Metode 1 og 2 Designprojekt 1 og 2
Fagelementer
Videnskabsteori Æstetik
Evaluering
Skriftlig eksamen – i form af en skriftlig opgave. Opgaven bedømmes med ekstern censur, efter 7-trinsskalaen.
Undervisningssprog
Dansk
31
Page 2/3
Videnskabsteori
Hvad er viden og hvordan sikrer man, at det man tror man ved nu også er rigtigt? Under hvilke omstændigheder kan viden klassificeres som videnskab? Og er der forskel på, hvad de forskellige videnskabsteorier anerkender som gyldig viden? Kurset sigter på at give deltagerne en basal forståelse for, hvad videnskab og videnskabsteori er og hvilken betydning videnskabsteoretiske positioner har for designfaget. Forskellige optikker hvormed man betragter omverdenen, påvirker arbejdet med design. Derfor er det væsentligt at kunne reflektere over og kunne kommunikere med andre faggrupper om et fag. At vide, hvilke metoder og vidensformer designløsninger baseres på. At kunne forholde sig kritisk til andre faggruppers metoder og vidensformer.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om de mange forskellige erkendelses- og vidensformer der findes og som påvirker designerens arbejde
Indhold
Undervisningsform
at have forståelse for, at forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design
Præsentation af forskellige erkendelses- og vidensformer
Sammenhænge mellem verdensopfattelser og design
Forelæsning kombineret med mindre holdøvelser Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Cross Nigel, Designerly Ways of Knowing, Design Studies, Vol 3, No 4, October 1982. (Side 221 -227) Thurén Torsten, Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, 2. Udgave, 2008. (Side 7 -116)
Supplerende Litteratur
A.F. Chalmers: Hvad er videnskab?, Gyldendal, (1976) , 1995; Finn Collin og Simo Køppe: Humanistisk videnskabsteori, DR Multimedie, 2003.
32
Page 3/3
Æstetik
Æstetik er et kernebegreb for designeren. Det bruges inden for alle designfagets discipliner til at vurdere oplevelsen og kvaliteten af design. Ofte i vidt forskellige, værdiladede og historisk betingede betydninger. Æstetik kan således både referere til noget sanseligt/materielt, formmæssige egenskaber, det modsatte af funktionalitet, en bestemt situation eller oplevelse, m.m. Igennem studiet vil den studerende opnå en forståelse for forskellige tilgange til at arbejde med det æstetiske.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om og forståelse for forskellige æstetikopfattelser
at have kendskab til centrale temaer inden for æstetikdiskussionen
at kunne identificere de både materielle og immaterielle fremtrædelsesformer, hvorigennem det æstetiske kan optræde i design
at kunne beskrive formale og oplevelsesmæssige betingelser for æstetisk erfaringsdannelse
Indhold
at kunne vurdere æstetiske kvaliteter i design
at kunne reflektere over æstetiske problemstillinger
at kunne argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter
Forskellige teoretiske og filosofiske æstetikdefinitioner
Analytiske begreber og metoder til beskrivelsen af forskellige æstetiske aspekter inden for design, f.eks. filosofisk æstetisk metode som model for æstetisk vurdering af designobjekter
Eksemplificering af disse begrebers og metoders anvendelse
En belysning af, hvorvidt æstetik i design kan siges at adskille sig fra og harmonere med æstetikbegrebets anvendelse inden for fx kunst, arkitektur, litteratur og filosofi
Undervisningsform
En skriftlig opgave
Forelæsning kombineret med mindre holdøvelser Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Thyssen, Ole (ed.): (2005) Æstetisk erfaring: tradition, teori, aktualitet. Samfundslitteratur. (Uddrag)
Supplerende Litteratur
Dehs, Jørgen: (1998) Æstetiske teorier: en antologi. Odense Universitetsforlag. (Uddrag) Kjørup, Søren: (2004) Kunstens filosofi: en indføring i æstetik. Roskilde Universitetsforlag. (Uddrag) Henrik Dahl: "Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil", Akademisk forlag, Viborg, 1999 Susan Sontag: Noter om Camp og Christa Lykke Christensen: ”Tingenes tidsalder. Kitsch, camp og fetichisme. Begge tekster findes i Christa Lykke Christensen og Carsten Thau: Omgang med tingene. Ti essays om tingenes tilstand", Aarhus Universitetsforlag, Århus, 1993.
33
ID Teknikker & Redskaber 3 Fagbeskrivelse
Page 1/4
Målgruppe
Bacheloruddannelsen Industrielt Design 3. semester
Fagansvarlige
Kent Laursen, Mathilde Aggebo
Fagnummer og titel
66604 – ID Teknikker & Redskaber 3
Engelsk fagtitel
Industrial Design Techniques & Tools 3
ECTS
7 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Materialelære 1 ID Teknikker & Redskaber 1 og 2 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2
Fagelementer
Form, Funktion, Ergonomi Solid Works Tegning
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerende studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
34
Page 2/4
Form, Funktion, Ergonomi
For at kunne frembringe et brugervenligt produkt, må designeren formgive over en fastlagt funktion samt gøre ergonomiske forsøg og overvejelser.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
have forståelse for sammenhæng imellem form og funktion
have forståelse for udvikling af form til en given funktion
have erfaring med at arbejde med ergonomiske principper i en designproces
have viden om produktionsbetingelser
kunne anvende ID redskaber og teknikker til fremstilling af model
kunne overholde en tidsplan
have viden om hvilken betydning fremstilling af model har, for udviklingen og kvaliteten af et færdigt produkt
Indhold
Undervisningsform
Udvidet teori om modelfremstilling
Analyse af en given funktion
Introduktion til ergonomiske principper og øvelser
Udvikling af form
Analyse af formøvelser
Arbejdstegninger
Fremstilling af model i metal og lette materialer
Udfærdige og arbejde efter en tidsplan
Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Dul Jan / Weerdmeester B. A., Ergonomics for Beginners: A Quick Reference Guide, 2nd. Edition, 2008.
Supplerende Litteratur
Lange W. / Windel A., Kleine ergonomische datensammlung, Bundesanstalt fûr arbeitsschutz und arbeidsmedizin, Kôln, 12 udg., 2008. Pagold Susanne, Function Rules: A Swedish Approach to the Glamour of Design, 2006
35
Page 3/4
Solid Works
Modeltekniske færdigheder og redskaber er væsentlige værktøjer for at kunne udvikle et produkt.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende at:
kende betydningen af at bruge computergrafik og 3D programmet Solid Works som redskab i udviklingen og kommunikation af 3D objekter
Indhold
Undervisningsform
kunne anvende et Solid Works grundlæggende funktioner
kunne anvende håndskitser som grundlag for 3D konstruktion
kunne generere 3D filer som fyldestgørende definere et objekt til produktion
kunne fremstille en teknisk tegning i Solid Works
Introduktion til et 3D programmet Solid Works - fordele og begrænsninger
Øvelser i konstruktion af objekter
Øvelser i fremstilling af produktionsgrundlag
Introduktion til anvendelse af håndskitser som grundlag for konstruktion af 3D fil/objekt
Demonstration i selvlæring af programmet
Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
36
Page 4/4
Tegning
Tegning fortsætter og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende at:
at have rutine i at skitsere og tegne
at have et begyndende visuelt sprog
Tegne- og skitseringsøvelser
Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver
Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
37
ID Design Projekt 2 Fagbeskrivelse
Page 1/2
Målgruppe
Bacheloruddannelse Industrielt Design 3. semester
Fagansvarlige
Andrew Nagel, Kent Laursen, Anne Kathrine Gelting
Fagnummer og titel
66617 - ID Design Projekt 2
Engelsk fagtitel
Industrial Design Project 2
ECTS
11 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Materialelære 1 og 2 ID Designprojekt 1 ID Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & redskaber 1 og 2
Fagelementer
Formudvikling
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
38
Page 2/2
Formudvikling
Kompleksiteten i et designprojekt demonstreres; formgivning af et produkt med en fastlagt funktion, hensynet til brugeren, en tidsramme og en relation til en specifik virksomhed.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende at:
kunne gennemføre en designproces inden for en tidsramme
kunne arbejde selvstændigt med sine færdigheder et 3D program
kunne udvikle et designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion
kunne relatere et designkoncept til en specifik virksomhed
kunne anvende industrielt designs faglige redskaber og teknikker til at udvikle en model af høj æstetisk kvalitet
Indhold
kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette
Introduktion til virksomhed og generelle krav til form, funktion og æstetik
Introduktion til forskellige researchmetoder
Formudvikling
Analyse
Designkoncept målrettet given funktion og virksomhed
Anvendelse af industrielt design faglige redskaber og teknikker i udvikling af model i høj kvalitet
Undervisningsform
Arbejdstegning
Projektbeskrivelse og faglig refleksion
Præsentation for hold, undervisere og ekstern interessent
Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik
Obligatorisk Litteratur
Norman Donald A., The Design of Everyday Things, The MIT press, London/England, 1998. (Side 1-33 og 54 -104) Norman Donald A., Emotional design. Why we Love (or Hate) Everyday Things, Basic Books, 2005. (Side 3 – 99)
Supplerende Litteratur
39
Generelle Teknikker & Redskaber 3 Fagbeskrivelse
Page 1/5
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 3.semester
Fagansvarlige
Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Ken Denning
Fagnummer og titel
55510 - Generelle Teknikker & Redskaber 3
Engelsk fagtitel
General Techniques and Tools 3
ECTS
6 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Fagspecifikke Teknikker & Redskaber 1 og 2
Fagelementer
Lys Farve Komposition Tegning
Evaluering
Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen. Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået
Undervisningssprog
Dansk
40
Page 2/5
Lys
Det konstituerende element lys repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for lys, og lysets påvirkning af flader, farver og materialer i faglig kontekst
Indhold
at have forståelse for lysets virkemidler i kommunikation eller rum
Øvelser med lys i en faglig kontekst, hvor der arbejdes med belysning af strukturer og stofligheder på flader og i rum
Undervisningsform
Eksperimenter med lysets kommunikative og rumlige virkemidler
Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning
Obligatorisk Litteratur
Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (Lyset) s. 111-142
Supplerende Litteratur
41
Page 3/5
Farve
Det konstituerende element farve repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne anvende og analysere farven i kommunikativ eller produktorienteret sammenhæng
Indhold
Undervisningsform
at kunne anvende og formidle farvebegreber
Øvelser med farve i en faglig kontekst
Farvebegreber
Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning
Obligatorisk Litteratur
Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (farvediagrammer og farvens samspil) s. 200-219
Supplerende Litteratur
42
Page 4/5
Komposition
Det konstituerende element komposition repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne anvende og analysere kompositoriske grundprincipper i en kommunikativ eller produktorienteret sammenhæng
Indhold
Undervisningsform
at kunne anvende og formidle kompositoriske begreber
Kompositionsøvelser i en faglig kontekst
Kompositoriske begreber
Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning
Obligatorisk Litteratur
Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (bevægelse) s.144-154
Supplerende Litteratur
43
Page 5/5
Tegning
Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at have rutine i at skitsere og tegne
Tegne- og skitseringsøvelser
Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver
Selvstudie
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
44
ID Materialelære 2 Fagbeskrivelse
Page 1/2
Målgruppe
Bacheloruddannelsen Industrielt Design 4. semester
Fagansvarlige
Joy Boutrup, Han Pnam, Annette Andresen
Fagnummer og titel
66613 – ID Materialelære 2
Engelsk fagtitel
Industrial Design Material Science 2
ECTS
6 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Materialelære 1 og 2 ID Designprojekt 1 ID Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & redskaber 1 og 2
Fagelementer
Materialelære og Bæredygtighed
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes bestået/ ikke bestået. Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
45
Page 2/2
Materialelære og
Materialer og viden om materialer er konstituerende for at være industriel designer. Faget gi-
Bæredygtighed
ver den studerende viden om bæredygtighedsteorier og konsekvenserne ved at producere produkter. Faget giver den studerende redskaber til at kunne implementere en bæredygtigheds optik i et tværfagligt designprojekt.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne anvende sin viden om udvalgte materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning
at have viden om forskellige bæredygtighedsteorier
at have forståelse for miljøpåvirkning ved produktfremstilling og have forståelse for materialets produktionskrav
at kunne identificere et bæredygtigt problem og anvise løsningsmuligheder ud fra en designfaglig optik
Indhold
Undervisningsform
at kunne sætte sin fagspecifikke viden i spil overfor andre fag
at have erfaring med at researche på viden om materialer og produkter
at kunne fremstille præsentationsmateriale
Materialelære
Bæredygtighedsteorier
Miljøkonsekvenser og produktkrav ved produktfremstilling
Fremtidige scenarier i miljø
Identificering af relevant designfagligt problem
Research og konceptudvikling
Præsentation af koncept for hold og undervisere
Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik
Obligatorisk Litteratur
McDonough William / Braungart Michael, Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things, Vintage, 2003.
Supplerende Litteratur
Jensen B. / Johansen J. / Karbeck K. / Kjærsgaard P./ Nielsen C. R. / Rasmussen A. B. / Rasmussen T. B., Plast teknologi, Erhvervsskolernes forlag, 2005 Pedersen Boris, Materialelære for metalindustrien, Erhvervsskolernes Forlag, 1990
46
ID Design Projekt 3 Fagbeskrivelse
Page 1/5
Målgruppe
Bacheloruddannelse Industrielt Design 4. semester
Fagansvarlige
Anne Kathrine Gelting og Hân Pam
Fagnummer og titel
66615 – ID Design Projekt 3
Engelsk fagtitel
Industrial Design Project 3
ECTS
13 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Materialelære 1 og 2 ID Designprojekt 1 og 2 ID Teknikker & Redskaber 1 - 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 – 3 Designteori og metode 1 - 4
Fagelementer
Studietur Interface Robotik Tegning
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
47
Page 2/5
Studietur
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om udvalgte produktionsvirksomheder og deres produktionsfaciliteter at have forståelse for betingelserne for samarbejdet imellem designer og produktionsvirksomhed
Indhold
Undervisningsform
Forberedelse af virksomhedsbesøg
Virksomhedsbesøg på udvalgte virksomheder
Holdundervisning og studietur
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
48
Page 3/5
Interface
Teknologien udvikler sig hastigt og et produkts interface bliver en stører og stører del af et produkt. Derfor skal en industriel designer have viden om, hvordan man opbygger en brugergrænseflade, og hvad forholdet er imellem form og interface.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om interface
at have viden om et interface betydning for produktdesign
at have grundlæggende erfaring med at udvikle brugergrænseflader
Introduktion til interfaces og grundlæggende principper for interfaces
Samspillet imellem et interface og 3D form
Øvelser i at udvikle interfaces
Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
49
Page 4/5
Robotik
For at forstå kompleksiteten i designprojekter skal den studerende i dette fag have viden om robotter og opøve færdigheder i at udvikle en robot som kan interagere aktivt med brugeren.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder
at kunne identificere et relevant problem hvor form og interaktion er nødvendige for at opfylde funktionskrav
Indhold
Undervisningsform
at kunne udvikle et designkoncept indeholdende en interaktion
at kunne fremstille og anvende en tidsplan
at kunne realisere en delvist fungerende prototype af høj æstetisk kvalitet
at kunne samarbejde med andre faggrupper og sætte sin faglige viden i spil
at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette
Introduktion til robotter med eksempler anvendelsesområder
Introduktion til robotik og sensorer
Projektbeskrivelse og faglig refleksion
Research og identificering af relevant problem
Formudvikling og analyse af målgruppe
Engineering
Udvikling af en delvist fungerende prototype af høj æstetisk kvalitet
Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører
Holdundervisning Projektarbejde med vejledning Gruppearbejde med vejledning Forelæsning Præsentation med kritik
Obligatorisk Litteratur
Jordan Patrick W., Designing Pleasurable Products. An Introduction, The New Human Factors, Taylor and Francis, London/New York, 2000. (Side 11 -57)
Supplerende Litteratur
Banzi Massimo, Getting Started with Arduino, Make Books, 2. Ed., 2009. Ferrari Mario, Building Robots With Lego Mindstorms, Syngress Publishing, 2002 Igoe Tom, Making Things Talk: Practical Methods for Connecting Physical Objects, Make Books, 2007
50
Page 5/5
Tegning
Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.
Læringsudbytte
Indhold
Til eksamen forventes den studerende:
at have rutine i at skitsere og tegne
at have et begyndende personligt visuelt sprog
Tegne- og skitseringsøvelser
Vælg at løse en af de efterfølgende opgaver
51
ID Designprojekt 4 Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen Industrielt Design 5. semester
Fagansvarlige
Anne Kathrine Gelting, Michael Frederiksen, Kent Laursen, Barnabas Wetton
Fagnummer og titel
66614 – ID Design Projekt 4
Engelsk fagtitel
Industrial Design Project 4
ECTS
22 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Materialelære 1 og 2 ID Designprojekt 1 - 3 ID Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 - 3
Fagelementer
Servicedesign Virksomhedssamarbejde
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurset til studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
52
Page 2/3
Servicedesign
Der sættes fokus på fremtidens designbehov og begrebet service design. Der skal arbejdes med et designprojekt, hvis fokus er at anvende opøvede designfærdigheder i udvikling af designobjekt i forhold til en service.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for Service Design
at kunne lave research på en given case
at kunne identificere et service behov eller problem samt en målgruppe
at kunne udvikle et innovativt, materielt / immaterielt designkoncept, som opfylder et behov
Indhold
Undervisningsform
at kunne overholde en tidsplan
at kunne anvende designmetoder
at kunne perspektivere et designprojekt nationalt og internationalt
at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette
Introduktion til hvad Service Design er og eksempler på hvor det anvendes
Introduktion til en Case stillet af en ekstern interessent
Research og identificering af målgruppe
Analyse af målgruppe
Udvikling af designkoncept
Samarbejde med andre faggrupper
Projektbeskrivelse og faglig refleksion
Præsentation for hold, undervisere og ekstern interessent
Holdundervisning Projektarbejde i grupper med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Gelting Anne Katrine G. Servicedesign forbedrer oplevelsen DCDR; Mind Design #5, 2008. Download fra: http://www.dcdr.dk/dk/Menu/Aktuelt/Netmagasin/Oversigt+alle+numre Fischer Margit / Kerrn-Jespersen Pauline / Gråbæk David / Mulvad Jannik Slip brugerne løs på biblioteket: Kogebog til brugerinddragelse Hovedbiblioteket, Århus 2009. Download: http://www.aakb.dk/sw135335.asp
Supplerende Litteratur
Se artikler og beskrivelser af bruger drevet innovation og service design på: http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk British Design Council, Service Design, download september 2009: http://www.design-council.org/en/About-Design/Design-Disciplines
53
Page 3/3
Virksomhedssamarbejde
I Virksomhedssamarbejdet får den studerende erfaring med at aflæse en virksomheds værdigrundlag, kundegruppe og produktionsfaciliteter og indarbejde disse i nye bud på produkter eller løsninger, der viser nye veje for virksomheden.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne aflæse en virksomheds værdigrundlag og målgruppe
at kunne analysere en virksomheds produktionsfaciliteter
at kunne arbejde med en ’persona’
at kunne arbejde med fremtidsscenarier
at kunne udvikle et innovativt designkoncept ud fra givne faktorer
at have forståelse for kollektionsbegreber og serieopbygning inden for en produktgruppe
at kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt
Introduktion til en virksomhed
Analyse af målgruppe og definition af en ’persona’
Introduktion til fremtidsscenarier
Introduktion til kollektionsbegreber og serieopbygning
Udvikling af designkoncept
Realisering af koncept
Projektbeskrivelse og faglig refleksion
Præsentation for hold, undervisere og eksterne samarbejdspartnere
Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Projektarbejde i grupper med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
54
ID Teknikker & Redskaber 4 Fagbeskrivelse
Page 1/5
Målgruppe
Bacheloruddannelsen Industrielt Design 5. semester
Fagansvarlige
Silje Kamille Friis
Fagnummer og titel
66607 - ID Teknikker & Redskaber 4
Engelsk fagtitel
Industrial Design Techniques and Tools 4
ECTS
6 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Designteori & Metode 1 - 4. Generelle Teknikker & redskaber 1 - 3
Fagelementer
Designstrategi & Business Tegning
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
55
Page 2/5
Designstrategi & Business
Målet med fagelementet er at give den studerende indsigt i designstrategi og strategisk design, herunder forskellige måder, hvorpå designere kan indgå i virksomheder og organisationers arbejde med at identificere og skabe nye udviklingsmuligheder for virksomheder og organisationer. De studerende vil afprøve Min Basadurs proces og procesværktøjer for kompleks problemløsning og få indblik i egne præferencer i forhold til kreativt arbejde. De vil desuden blive introduceret til metoder indenfor strategisk designresearch, f.eks. Doblin’s ’10 Types of Innovation’. Fagelementet vægter team arbejde og ’learning by doing’ med mindre oplæg og præsentationer ind i mellem.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have viden om og kunne diskutere begreberne ’design’, ’design strategi’ og ’strategisk design’
at have indsigt i Doblin’s metode til at afdække en virksomheds og et markeds designstrategi: Hvordan hænger en virksomheds overordnede strategi sammen med aktiviteter i hele organisationen, herunder i produktudviklingen?
at have viden om strategiske designprocesser og –metoder, herunder forskellige typer af research, der kan være relevant. F.eks. undersøgelse af virksomhedens kompetencer, værdier, og positionering, bruger- og markedsundersøgelser samt afdækning af trends og fremtidsscenarier
at kunne afdække, identificere og udvælge udfordringer på forskellige niveauer vha. Min Basadur’s innovationsproces systematisk
at kunne udvikle et produktkoncept, som inddrager viden om en udvalgt virksomheds strategi, markedsposition, brugere, og strømninger i samfundet
at kunne diskutere begrebet ’diversitet’ i forhold til strategisk design og innovation
at have viden om innovationspræferencer og have indsigt i forskellige præferencers styrker i forhold til en designproces
at have viden om begreberne ’divergere’ og ’konvergere’ i forhold til en innovationsproces og kunne bringe dem i spil i eget arbejde
Indhold
Begrebsafklaring og diskussion: ’design’, ’designstrategi’, ’strategi’ og ’strategisk design’ og designerens roller i forhold til forskellige måder at arbejde med strategisk design
Design som forretningsmodel og eksempler på virksomheder, som bruger design strategisk
Introduktion til og arbejde med Doblin’s strategiske værktøj: ’10 Types of Innovation’ Erfaring med strategisk problemløsning i teams bl.a. vha. Min Basadurs innovationssystem: Indhold, proces, procesfærdigheder, værktøjer og præferencer
Udvikling af designløsninger baseret på viden om en udvalgt virksomheds kompetencer, værdier, og positionering, bruger- og markedsundersøgelser samt afdækning af trends og fremtidsscenarier
Afprøvning af innovationspræference-værktøj og refleksion over egne og andres styrker og udfordringer i forbindelse med innovationsarbejde
Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører
56
Page 3/5
Undervisningsform
Holdundervisning Projektarbejde i grupper med vejledning Selvstudie med mulighed for vejledning
Obligatorisk Litteratur
Friis S. A. Kamille: Conscious Design Practice as a Strategic Tool, Phd afhandling, DPU/E-Types, 2007 Kathryn Best: Design Management: Managing Design Strategy, Process and Implementa- tion, Lausanne: AVA, 2006
Supplerende Litteratur
Rosted Jørgen / Lau Tobias / Høgenhaven Casper / Johansen Pernille, Concept Design, Erhvervs og Byggestyrelsen, 2007. Kan også downloades på: http://www.foranet.dk (Se under publikationer, rapporter fra 2007)
57
Page 4/5
Tegning
Tegning fortsætter og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
Indhold
Undervisningsform
at have rutine i at skitsere og tegne
at have et personligt visuelt sprog
Tegne- og skitseringsøvelser
Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver
Selvstudie
58
Page 5/5
Fagelement
Baggrund for fagelementet
LĂŚringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
Indhold
Undervisningsform
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
59
Designteori & Metode 5 + 6 Fagbeskrivelse
Page 1/4
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 3. år
Fagansvarlige
Silje Kamille Friis, Anne Kathrine Gelting, Wickie Meier
Fagnummer og titel
55506 - Designteori & Metode 5 og 6
Engelsk fagtitel
Design Theory & Method 5 + 6
ECTS
5 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse
11. november 2009
Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Designteori & Metode 1 – 4 Design Projekt 1 - 3
Fagelementer
Designmetode Personlig designkompetence Design som kommunikation
Evaluering
Underviser giver en evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen. Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater præsenteres. Ekstern censur, bedømmes Bestået – Ikke Bestået.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
60
Page 2/4
Designmetode
Design teorier giver designeren sprog og begreber, som gør det muligt at begribe og reflektere over et fagområde og en designproces. Den studerende introduceres til udvalgte tekster og skal derefter uddrage udsagn og pointer, der er relevante i et projektarbejde.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at kunne anvende designteori til at fremme forståelsen af egen praksis
at kunne anvende en projektbeskrivelse
at have bevidsthed om det skriftlige element som studie redskab
studier af designpraksis
perspektivering af egen praksis
tekstforståelse
refleksion over teori og praksis
Forelæsning Holdundervisning Gruppe arbejde
Obligatorisk Litteratur
Bang Anne Louise og Nissen Kirsten, Facilitating Teamwork in the Design process: Repertory Grid as an Approach to Exploratory Inquiry, Conference Paper Nordes: Engaging Artifacts, Oslo, 2009. Download: www.nordes.org Brandt, Eva, Et. al., Formatting Design Dialogues – Games and Participation. I International Journal of CoDesign in Design and the Arts, 2008, Vol. 4, Nr. 1, 01.01.2008.. (Side 51-64) Sander E. B.-N.: Generative Tools for CoDesigning. Download 09.2009: www.maketools.com Braungart Michael/ McDonough William: Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald, Vintage Books, 2009. (Side 157 – 186) Buchanan Richard: Wicked problems in Design Thinking. I Margolin Victor / Buchanan Richard (ed.), The Idea of Design, MIT Press, 3. Udgave, 1998 (Side 3 – 20) Dunne Tony / Raby Fiona: En række mindre tekster og interviews, download 09.2009: http://www.dunneandraby.co.uk Norman, D. A.: Emotional Design: Why We Love (or Hate) Everyday Things. New York: Basic Books. Copyright © 2002, Draft manuscript download 09.2009: http://jnd.org Kapitel 1, (side 1- 12) Thackara John: In the Bubble: Designing in a Complex World, 2005, uddrag. Download 09.2009: http://www.thackara.com/inthebubble/toc.html 14 sider
Supplerende Litteratur
61
Page 3/4
Personlig Designkompetence
Faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier sættes i spil i forhold til omverdenen.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at kende sine personlige kompetencer
at kende sine kompetencer og rolle i en gruppe
at kunne sætte sine kompetencer i relation til omverdenen
at have forståelse for at ændringer og trends i omverdenen kan skabe nye muligheder
at kunne identificere, skabe og agere i faglige netværk
Kortlægning af personlige værdier og kompetencefelt
Afdækning af relationer og teamarbejde
Omverdensforståelse, trends i design og udvikling
Kortlægning af netværk
Networking
Etablering af handlings- og forvaltningsplan i relation til erhvervede indsigter
Holdundervisning Gruppe arbejde Workshop
Obligatorisk Litteratur
Bang Anne Louise / Nissen Kirsten: Facilitating Teamwork in the Design process: Repertory Grid as an Approach to Exploratory Inquiry, Conference Paper Nordes: Engaging Artifacts, Oslo, 2009 Download: www.nordes.org
Supplerende Litteratur
Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004
62
Page 4/4
Design som kommunikation
Design teorier giver designeren sprog og begreber, som gør det muligt at begribe og reflektere over et fagområde og en designproces. Den studerende introduceres til udvalgte tekster og skal derefter uddrage udsagn og pointer, der er relevante i et projektarbejde.
Læringsudbytte
Indhold
Undervisningsform
Til eksamen forventes den studerende:
at have erfaring med at læse designteori
at kunne reflektere over sin egen designproces og metoder ved hjælp af teori
Eksempler på fagteori
Teoretiske aspekter på designproces og metoder
Forelæsning Øvelser i grupper
Obligatorisk Litteratur
Crilly, N., Good, D., Matravers, D., & Clarkson, P. J.:(2008). Design as communication: exploring the validity and utility of relating intention to interpretation. Design Studies, 29(5), 425-457 Krippendorf, K.: (1996). On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that Design Is Making Sense (of Things”, In V. Margolin & R. Buchanan (Eds), The Idea of Design, pp.156-184. Vihma, S.: (1995). Semiotics of design products. Chap. 4 in Products as representations: A semiotic and aesthetic study of design products, University of Art and Design, pp. 44-90
Supplerende Litteratur
Kathryn Best: Design Management: Managing Design Strategy, Process and Implementation, Lausanne: AVA, 2006 Henriette Weber: Hvorfor alle virksomheder skal være rockbands
63
ID Design Projekt 5 Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Industriel Design 6. semester
Fagansvarlige
Vibeke Riisberg, Kent Laursen
Fagnummer og titel
66616 – ID Design Projekt 5
Engelsk fagtitel
Industrial Design Project 5
ECTS
7 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
ID Teknikker & Redskaber 1 – 4 Generelle Teknikker & Redskaber 1 – 3 Designteori & Metode 1 – 4 ID Materialelære 1 og 2
Fagelementer
Lys / Armatur Portfolio
Evaluering
Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerende i studiejournalen.
Undervisningssprog
Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
64
Page 2/3
Lys / Armatur
Designprojekt med Lys som tema skal give den studerende viden om lys og lyskilder - og sammenhængen imellem et armatur, rum og menneske, som afsæt til at designe et armatur til en given kontekst.
Læringsudbytte
Til eksamen forventes den studerende:
at have forståelse for fænomenet lys og lysets påvirkning af mennesket
at have forståelse for lysets indflydelse på rum og oplevelsen af rum
at have viden om lystekniske grundbegreber
at forstå en lyskildes betydning for konstruktion og formgivning af armatur
at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette
at kunne analysere og definere lyssætning i rum og uderum
at kunne eksperimentere med lys, form og rum
at kunne analysere eksperimenter med lys
at kunne producere et armatur af høj æstetisk, kunstnerisk og teknisk kvalitet
at kunne sætte et designkoncept af høj æstetisk kunstnerisk og teknisk kvalitet i en international kontekst
Indhold
Undervisningsform
Introduktion til begrebet lys
Introduktion til hvilken betydning lys har på mennesker
Introduktion til forskellige lyskilder og deres egenskaber
Introduktion til lysets betydning for oplevelsen af et rum
Eksperimenter med lys og lyskilder
Analyse af eksperimenter og eksisterende armaturer
Gennemgang af loddeteknik og miniatureøvelser med udvalgte lyskilder
Udvikling af koncept for armatur
Produktion af armatur i høj æstetisk og kunstnerisk kvalitet som er klar til at udstille
Udstilling
Projektbeskrivelse og faglig refleksion
Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Præsentation med kritik
Obligatorisk Litteratur
Jørstian Tina / Munk Nielsen Poul Erik Red. Tænd: PH lampens historie, Gyldendal 2007 Pavitt Jane , Brilliant: Lights and Lighting, V&A Museum, 2004 Udbye Knud / Kilen Marie Louise, Godt lys på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøfondet 1982 Webb Michael / Bartolucci Marisa / Cabra Raul, Ingo Maurer, Chronicle Books, 2003
Supplerende Litteratur
Elsparefonden, Lysdioder til belysning 2008 – Status for fremtidens lyskilde. Downloades fra: http://www.elsparefonden.dk/publikationer/brochurer/lysdioder-til-belysning-2008 Philips lyskildeguide, kan downloades på: http://www.lighting.philips.com (naviger til det danske site) Videns samling ved: http://www.centerforlys.dk (Tidligere Lysteknisk selskab)
65
Page 3/3
Portfolio
Portfolio forløbet skal give den studerende viden om hvilken betydning et portfolio har for en designer og kunne udvikle et individuelt portfolio målrettet praktikansøgning.
Læringsudbytte
at have viden om hvilken betydning et portfolio har for en designer at kunne systematisere egne designprojekter således at det kan anvendes til et portfolio, målrettet at søge praktik
Indhold
Undervisningsform
Præsentation af hvad et portfolio er og hvilken betydning det har for en designer
Eksempler på forskellige designfags portfolier
Udvikling af eget portfolio
Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning
Obligatorisk Litteratur
Supplerende Litteratur
66
Bachelorprojekt Fagbeskrivelse
Page 1/3
Målgruppe
Bacheloruddannelsen - Tværgående 6. semester
Fagansvarlige
Silje Kamille Friis, Anne Katrine Gelting, Rikke Hansen, Mathilde Aggebo
Fagnummer og titel
99997 - Bachelorprojekt
Engelsk fagtitel
Bachelor Project
ECTS
20 ECTS Point Eksamensopgaven består af 2 delkarakterer: En skriftlig del = 4 ECTS Point + en praktisk del = 16 ECTS Point
Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår
2010/2011
Faglige forudsætninger
Gennemført BA i Design til og med 5. Semester.
Fagelementer
Eksamensprojekt – skriftlig del Eksamensprojekt – engelsk resumé Eksamensprojekt – praktisk del
Evaluering Teoretisk Del
Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den teoretiske opgave vægter 20 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.
Praktisk Del
Mundtlig eksamen med ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den praktiske opgave vægter 80 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.
Formelle krav
Den skriftlige del af eksamensprojektet skal struktureres og disponeres efter akademisk standart. Opgaven skal indeholde 10 skrevne normalsider +/ - 10 %. En normalside defineres som 2200 anslag; tegn og mellemrum, per side. Det vil sige minimum 19.800 / maksimum 24.200 anslag. Opgave skal derudover illustreres – illustrationerne tæller ikke med i normalsiderne. Indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller med. Den skriftlige del af grunduddannelsens afsluttende eksamensprojekt skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside. Det engelske resumé tæller ikke med i normalsiderne.
Undervisningssprog
Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk Opgaven kan afleveres på dansk eller engelsk.
67
Page 2/3
Eksamensprojekt – skriftlig del
Grunduddannelsens eksamensprojekt skal dokumentere, at den studerende ved at anvende designteori, metoder og færdigheder kan løse grundlæggende designfaglige problemstillinger på et professionelt niveau. I grunduddannelsens eksamensprojekt kan den studerende sætte hele sin designfaglighed i spil. Viden, grundlæggende designfaglige færdigheder og kompetencer opnået gennem grunduddannelsen anvendes i udarbejdelsen af et selvformuleret afgrænset designfagligt projekt. Eksamensprojektet er den studerendes ramme for at demonstrere sit faglige potentiale i et designprojekt.
Læringsudbytte
Eksamensprojektets skriftlige del skal demonstrere at den studerende på et grundlæggende niveau:
kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af et designprojekt
kan vurdere og vælge imellem fagets teorier og metoder
kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling
kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt
kan gøre grundlæggende metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave
Indhold
kan anvende og perspektivere en teori i forhold til praksis
kan reflektere over et designprojekts proces og metode
kan formidle og diskutere et designprojekt til/med fagfæller og ikke specialister
Identificering af teoretisk vinkel Research Analyse Disposition for den teoretiske del Kobling af teori og praksis Refleksion Engelsk resumé
Undervisningsform
Selvstændigt projektarbejde med individuel teoretisk vejledning
Obligatorisk Litteratur
Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse
Supplerende Litteratur
Akademisk Skrivecenter ved Københavns Universitet http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/ Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006. www.stopplagiat.nu
68
Page 3/3
Eksamensprojekt – praktisk del
Grunduddannelsens eksamensprojekt skal dokumentere, at den studerende ved at anvende designteori, metoder og færdigheder kan løse grundlæggende designfaglige problemstillinger på et professionelt niveau. I grunduddannelsens eksamensprojekt kan den studerende sætte hele sin designfaglighed i spil. Viden, grundlæggende designfaglige færdigheder og kompetencer opnået gennem grunduddannelsen anvendes i udarbejdelsen af et selvformuleret afgrænset designfagligt projekt. Eksamensprojektet er den studerendes ramme for at demonstrere sit faglige potentiale i et designprojekt.
Læringsudbytte
Eksamensprojektets praktiske del skal demonstrere at den studerende på et grundlæggende niveau:
kan identificere og motivere en designfaglig udfordring
kan sætte sig et fagligt mål
kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af et designprojekt
kan vurdere og vælge imellem fagets teknikker og metoder
kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder
kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt
kan planlægge og gennemfører designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation
kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau
Indhold
kan perspektivere et designprojekt i forhold til en kontekst
kan reflektere over et designprojekts proces og metode
kan formidle og diskutere et designprojekt til/med fagfæller og ikke specialister
Identificering af relevant projekt Fagligt mål Research Analyse Projektbeskrivelse Designmetode Konceptudvikling Kobling af teori og praksis Realisering af designløsning Præsentation
Undervisningsform
Selvstændigt projektarbejde med individuel designvejledning
Obligatorisk Litteratur
Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse
69
Bilag # 4 Bedømmelsesregler
Page 1/4
Lovgrundlag
Ifølge Bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003 om Designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterbekendtgørelse), anvendes følgende begreber og struktur ved bedømmelse af de studerende:
Bedømmelse
Bedømmelse anvendes som fællesbetegnelse for de pædagogiske aktiviteter, der afslutter et semesters uddannelse/undervisning. Ved bedømmelsen skal den studerende dokumentere sin viden og sine færdigheder. Efter hvert semester bedømmes (semesterbedømmelse) den studerendes faglige indsats, niveau og studieaktivitet. Desuden skal bedømmelsen indeholde en faglig vejledning med konkrete fremadrettede råd til den studerendes indsats i det kommende semester. Semesterbedømmelser afgives skriftligt. 1/3 af uddannelsens væsentligste områder skal bedømmes ved censur beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere lærere udpeget af Designskolen Kolding.
Bedømmelsesprocedure
En bedømmelse indledes med, at eksaminator klargør de formelle præmisser for bedømmelsen. Den studerende opfordres til at introducere sin fremlæggelsesmetode og fremlægger derefter sit projekt/sine projekter og begrunder sine projektovervejelser og – løsningsforslag. Den/de udpegede undervisere og den/de beskikkede censor(-er) gennemfører på baggrund af den studerendes præstation en samtale med den studerende om projektet og de anførte begrundelser. Efter bedømmelsen voterer lærer og censor. Voteringen er lukket. Ved uenighed har censor bedømmelsesretten. Bedømmelsens resultat annonceres for den studerende tillige med en kort mundtlig redegørelse for resultatet. Bedømmelsen er offentlig. Bedømmelsesbevis kan afhentes på instituttets administration fra kl. 12 to dage efter bedømmelsens gennemførelse. OBS: Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til bedømmelsen.
Bilag 4 – Bedømmelsesregler
Page 2/4
ECTS-point
ECTS (European Credit Transfer System) – det europæiske system for meritoverførsel for uddannelser. ECTS-point er en kvantitativ enhed (en talmæssig pointangivelse) for en given arbejdsbelastning (studiebelastning). Et semester sættes til 30 ECTS-point, og hvert uddannelseselement fastsættes til et antal ECTS-point.
Karaktergivning
Der er fra skoleåret 2007-2008 indført en ny karakterskala med 7 numeriske karakterer, hvor ECTS-skalaen bestod af bogstavkarakterer. Den nye 7-trinsskala er direkte oversættelig med ECTS-skalaen og bruges absolut. Dvs. karakterer tildeles i forhold til en ”standard” studerendes niveau og ikke efter et holds aktuelle niveau. 7-trinsskalaen indeholder nedenstående 7 trin: 7-trinsskalaen
ECTS-skalaen
12
A
10
B
7
C
4
D
02
E
00
FX
-3
F
Definition Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler Gives for den jævne præstation, der demonstrer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af fagets mål Gives for den helt uacceptable præstation
Alle betydelige uddannelseselementer karakterbedømmes (herunder førsteårsbedømmelsen, bacheloruddannelsens eksamensprojekt og kandidatuddannelsens afgangsprojekt). Et betydeligt uddannelseselement kan maksimalt udgøre 30 ECTS-point. Karakterbedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. Dog kan bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes ved bedømmelser, der i alt dækker op til 1/3 del af uddannelsens ECTSpoint.
Bilag 4 – Bedømmelsesregler
Page 3/4
Uddannelsesbevis
Uddannelsesbevis for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen udstedes af Designskolen Kolding og indeholder de opnåede karakterer samt de enkelte beståede uddannelseselementer angivet i ECTS-point.
Diploma Supplement
Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til den studerendes uddannelsesbeviser. Tillæggene giver supplerende oplysninger om uddannelsessted, om uddannelsens indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.
Studieaktivitet
En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen såfremt der tre gange er bedømt ikke-bestået ved samme bedømmelse eller den studerendes studieaktivitet bedømmes ikke-godkendt to semestre i træk eller tre semestre i alt.
Tidsfrist for 1. års pensum
1. studieårs bedømmelser skal være bestået inden udgangen af 2. studieår (4. semester). Taler særlige forhold derfor, kan der dispenseres herfor.
Rebedømmelse
Rebedømmelse finder normalt sted ved det efterfølgende semesters bedømmelse.
Dispensation
Dispensation for optagelse på kandidatuddannelsen på trods af manglende beståede elementer fra bacheloruddannelsen skal søges i studienævnet – ansøgningen sker gennem studieadministrationen.
Særlige forhold
For studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller for studerende med andet modersmål end dansk kan studieadministrationen ved Designskolen Kolding være behjælpelig med råd og støtte til særlige foranstaltninger. Det forudsættes dog, at hjælpen ikke forringer bedømmelsesniveauet.
Tilmelding / Framelding
Designskolen tilmelder den studerende til de bedømmelser, der er fastlagt i studieplanen. Den enkelte studerende kan framelde sig en bedømmelse ved skriftlig henvendelse til uddannelsessekretærerne.
Eksaminator / Censor
Bedømmelsen efter 3. semester foretages af en lærer udpeget af Designskolen Kolding og en censor beskikket af Kulturministeriet. Bacheloruddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Ved dette medvirker en lærer fra Designskolen Kolding og en af Kulturministeriet beskikket censor.
Bilag 4 – Bedømmelsesregler
Page 4/4
Bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen bedømmes efter hvert semester med nedenstående tidsplan:
1. – 5. semester
20 minutter til den studerendes fremlæggelse
10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator
15 minutter til votering
5 minutter til annoncering af bedømmelsen
30 minutter til den studerendes fremlæggelse
10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator
15 minutter til votering
5 minutter til annoncering af bedømmelsen
6. semester
Kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen bedømmes efter hvert semester iht. nedenstående tidsplan:
7. – 9. semester
20 minutter til den studerendes fremlæggelse
10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator
15 minutter til votering
5 minutter til annoncering af bedømmelsen
30 minutter til den studerendes fremlæggelse
15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator
10 minutter til votering
5 minutter til annoncering af bedømmelsen
10. semester
Studieadministrationen, LDA september 2010
Bilag 4 – Bedømmelsesregler
Bilag #5 Klager over bedømmelser
Page 1/2
Klager over bedømmelser behandles i henhold til Bekendtgørelsen nr. 617 af 27. juni 2003 om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding. Klager kan vedrøre:
bedømmelsesgrundlaget (den stillede opgave) godkendelsen af valget af eksamensprojekt (bacheloruddannelsen) eller afgangsprojekt (kandidatuddannelsen)
bedømmelsesforløbet
bedømmelsen
Klager skal begrundes skriftligt og være indgivet skolen senest to uger efter, at resultatet er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Klagen forelægges de oprindelige bedømmere, der enten kan afvise klagen eller foretage en ny bedømmelse. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige. Ved uenighed foretages en ny bedømmelse. Senest to uger efter at en klage er indgivet, skal bedømmerne have færdigbehandlet den og meddelt Designskolen Kolding afgørelsen. Hvis der på baggrund af en klage foretages en ny bedømmelse, skal der gennemføres nye bedømmelser for alle de studerende, hvis bedømmelserne lider af samme mangel. Designskolen Kolding kan evt. udpege nye bedømmere til rebedømmelsen. En klage kan ikke resultere i en dårligere bedømmelse end den oprindelige.
Anke
Bedømmernes afgørelse om afvisning eller rebedømmelse kan indbringes for et ankenævn. Anken skal være begrundet skriftligt og indgives til Designskolen Kolding senest to uger efter, at klageren er blevet meddelt bedømmernes afgørelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Ankenævn nedsættes efter behov og hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Nævnet består af to censorer beskikket af Kulturministeriet, hvoraf den ene udpeges som formand, samt en underviser og en studerende fra den pågældende studieenhed. Disse udpeges af Designskolen Kolding. Hvis der ikke opnås enighed i ankenævnet, foretages en afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bilag 5 – Klager over bedømmelser
Page 2/2
Ankenævnet kan afvise anken eller beslutte, at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere. Ved ny bedømmelse udpeger ankenævnet de nye bedømmere, hvoraf mindst en skal være beskikket af Kulturministeriet. Hvis ankenævnet beslutter, at der skal foretages en ny bedømmelse, har dette virkning for alle studerende, der har fået bedømt samme opgave med samme mangel. Ankenævnets afgørelse skal meddeles Designskolen Kolding senest to måneder efter ankens indgivelse. En anke kan ikke medføre en dårligere bedømmelse en den oprindelige. Studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling.
Klage over bedømmelse af
En klage over bedømmelse af studieaktivitet skal begrundes skriftligt og indgives til Design-
studieaktivitet
skolen Kolding senest to uger efter, at aktivitetserklæringen er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Klagen forelægges den relevante studieenhed, hvis undervisere kan ændre aktivitetserklæringen eller afvise klagen. Klagen skal være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Designskolen Kolding senest to uger efter indgivelsen. Afgørelsen meddeles klageren hurtigst muligt. Ved uenighed blandt underviserne træffes afgørelsen af et internt klagenævn, der består af rektor eller en stedfortræder, institutlederen for den pågældende studieenhed samt en studenterrepræsentant inden for studieenheden. Hvis der ikke kan opnår enighed i klagenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Klagenævnets afgørelse er endelig.
Klager over Designskolen Koldings
Ved retlige spørgsmål vedrørende studerendes forhold kan Designskolen Koldings afgørel-
afgørelser
ser indbringes for Kulturministeriet. Klagen skal indgives til Designskolen Kolding, der afgiver en udtalelse. Klageren skal herefter have mindst en uge til at kommentere på udtalelsen. Både udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer sendes til Kulturministeriet.
Bilag 5 – Klager over bedømmelser