4 minute read
HIROKAZU KORE-EDA
LIV, DØD OG ERINDRING
Nobody Knows
TORS 03/02 21:15 + SØN 27/02 19:45 + SØN 06/03 18:45
Nobody Knows
Dare mo shiranai / Hirokazu Kore-eda, 2004 / da. tekst / 141 min. (156 min. inkl. introduktion)
En ung mor flytter ind i en fin Tokyo-lejlighed med sin 12-årige søn Akira (sensationen Yûya Yagira, der vandt prisen for bedste mandlige skuespiller i Cannes). Men tre mindre børn skal holdes skjult for udlejeren og overlades i perioder i Akiras varetægt. Lejligheden bliver et sanseligt drømmeland fri for voksne. EVENT Den 6. marts talk om Japans sociale tabuer ved Japan-ekspert og lektor Gunhild Borggreen.
Hvilken rolle spiller minderne for den måde, vi lever vores liv på? Hvornår er fortiden en fodlænke, hvornår en livline?
Hirokazu Kore-eda vandt i 2018 filmkunstens laurbær, De gyldne palmer, for ’Shoplifters’, og han har i 30 år sat sit solide aftryk på japansk film. Cinemateket håber på at få besøg af instruktøren i løbet af 2022, og vi begynder nedtællingen med hans tidlige film, som også er dem med mest filosofisk tyngde. Her undersøger han, hvor meget vi som mennesker er knyttet til det, der var engang – på godt og ondt. Kore-eda bruger ofte dokumentarismen som indgang til sine spillefilmshistorier. Et portræt af en embedsmand, der begik selvmord, ledte til debuten ’Maborosi’. En skildring af en mand med defekt korttidshukommelse inspirerede til ’Mellem liv og død’, en metafysisk komedie om død og film. Dokumentarværkerne fungerer som nøgler til den på én gang poetisk-realistiske og samfundskritiske stemme, der er Kore-edas særkende.
I mange af sine film zoomer instruktøren ind på efterladte, der skal forholde sig til død og afsavn: En forældreløs søskendeflok, en ung enke, de efterladte til et rituelt masseselvmord. Men i alle filmene er døden i sig selv afdramatiseret. Det er film, der først og fremmest brænder sig fast, fordi de – i lighed med Tarkovskys og Resnais' værker – skildrer tilstande.
Kore-eda har et sjældent skarpt blik for, hvordan vemod og afmagt tager sig ud, når disse følelser ikke bruges melodramatisk. Nemlig som genkendelige, nærværende følelser, vi alt for sjældent holder op i lyset. RB
Distance
FRE 04/02 19:15 + ONS 16/03 20:00
However …
Shikashi ... Fukushi kirisute no jidai ni / Hirokazu Kore-eda, 1991 / eng. tekst / 47 min.
En topbureaukrat med ansvar for velfærds- og miljøpolitik og en fattig, sygdomsramt barpige begår begge selvmord. Hvad er årsagerne og de mulige forbindelseslinjer? Det er en uvant kommenterende og socialpolitisk engageret Kore-eda, vi oplever i denne tv-dokumentar, men 'However …' folder sig ud som en film med mange lag, overraskende indsigter – og budskaber, vi bl.a. genser i ‘Shoplifters’. Vises gratis.
Maborosi
TIRS 08/02 19:00 + TIRS 01/03 21:30
Maborosi
Maboroshi no hikari / Hirokazu Kore-eda, 1995 / eng. tekst / 110 min. (170 min. inkl. intro/Q&A)
Yumiko forsøger komme videre med sit liv, efter at hendes mand har taget sit liv uden varsel, men minderne rejser med hende, også da hun flere år senere gifter sig igen. At gøre fravær nærværende er ikke en nem opgave, men i billed og lyd gør ‘Maborosi’ melankolien både smerteligt smuk, sanselig og vedrørende. EVENT Sindet og Filmen-aften om sorg med filosof Allan Køster den 8. februar (se side 53). Billetpris: 100/70 kr.
MAN 28/02 18:30 + TORS 10/03 17:00
Without Memory
Kioku ga ushinawareta yoki / Hirokazu Kore-eda, 1996 / eng. tekst / 84 min. "Ved at lave denne film gik det op for mig, hvor livsvigtige minder er. Uden erindring har vi ingen identitet," har Kore-eda udtalt. I 1992 blev Hiroshi Sekine fejlopereret og fik en sjælden hjerneskade: Han mistede evnen til at skabe nye erindringer. Kore-edas rørende dokumentar om ham udvikler sig uventet, da tv-holdet får en idé. Fri entré 10. marts. EVENT 28. februar temaaften – se side 7.
Without Memory
LØR 05/02 20:15 + MAN 28/02 18:30 + ONS 09/03 19:00
Mellem liv og død
After Life / Wandafuru raifu / Hirokazu Kore-eda, 1998 / da. tekst / 118 min.
"Du døde i går. Vi beklager." Sådan informeres en gruppe mennesker, der skal sige farvel til livet, men forinden hver især at udvælge ét mindeværdigt øjeblik og få det omsat til film! Ikke nemt, når de kun har en uge, og det er småt med rekvisitter. En underspillet, rørende, bittersød og helt uomgængelig hyldest til øjeblikket, livet i almindelighed – og filmkunsten. EVENT Se temaaften den 28. februar på næste side.
Distance
TIRS 01/03 16:30 + ONS 16/03 21:00
Distance
Hirokazu Kore-eda, 2001 / eng. tekst / 132 min.
En gruppe mennesker på hyttetur ved en sø kender hinanden dårligt og er alligevel forbundne: Alle har ægtefæller eller familiemedlemmer, der er omkommet i et sekterisk masseselvmord. Nu prøver de sammen at mindes og forstå, og Kore-eda håndterer det prækære emne gennem små tilbageblik og tålmodig observation. Kore-eda fik ideen til filmen, da en sekt i 1995 spredte sarin-gas, der dræbte 12 og sårede hundreder i Tokyos metro.
Mellem liv og død
MAN 28/02 18:30 film og Erindring / japansk aften
To film, oplæg og middag / eng.+da. tekst / i alt 292 min.
EVENT Oversætter Mette Holm introducerer Koreedas tankevækkende ‘tvillinge-film’ om erindringens tveæggede sværd: Dokumentaren ‘Without Memory’ og hovedværket ‘Mellem liv og død’ (læs mere om filmene på side 6). Ud over filmene og deres forunderlige gensidige befrugtning byder aftenen på en lækker japansk to-retters middag i Restaurant SULT. Samlet billetpris: 270/240 kr.