1 minute read

FILM, TAPAS & COCKTAILS

Next Article
KALENDER

KALENDER

Spis, drik og se film! Cinematekets fast tilbagevendende event begynder med en drink, et let måltid og dessert, inden en æstetisk lækkerbisken af en film sættes på. Der er menu og cocktails i SULT fra kl.17.00 fulgt af film kl.18.00. LS+SES

OKTOBER:

Advertisement

‘ØJNENES HEMMELIGHED’

EVENT ’Øjnenes hemmelighed’ var den indlysende Oscar-vinder for bedste udenlandske film i 2009: Den perfekte kombination af kriminalthriller og bittersød, moden kærlighedsfortælling med ekkoer af en smertelig national fortid – og vekslende sømløst mellem nutid og flashbacks. Benjamin (Ricardo Darín) faldt som ung advokat for underskønne Irene (Soledad Villamil), men en uløst mordsag kom imellem dem. Som nybagt pensionist tager han sagen op igen.

Filmen udspiller sig i 1970’ernes Argentina og er mørk, melankolsk og stemningsfuld. Skuespillet er et studie i antydningens kunst, hvor det meste siges med blikket – heraf filmens titel. Selv om den langt fra er en traditionel krimi, får man den ønskede opklaring til sidst – og noget at tænke over.

Pris inkl. servering: 215 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 13. oktober. Købte billetter refunderes ikke herefter.

NOVEMBER:

‘RACHEL GETTING MARRIED’

EVENT Anne Hathaway viser tænder i sin Oscar-nominerede præstation som den alkohol-afvænnede Kym. Hun vender i filmens start tilbage til sin glansbilledperfekte familie for at deltage i storesøsterens idyllisk iscenesatte bryllup, der hermed trues af kaos. Kym er grænseløst irriteret over søsterens overfladiske livsstil, mens resten af familien ser Kym som en selvcentreret troublemaker med ulideligt kvikke one-liners. De rå, urolige billeder komplementerer på fremragende vis handlingens på en gang intime og distancerede familieskildring. Og med vanlig sans for anvendelse af lydsiden som et aktivt fortælleelement integrerer Jonathan Demme en kulørt palet af genreblandende musik i filmen. ’Rachel Getting Married’ er skrællet for klichéer og fremstår som en rørende og ægte sanset fortælling om tilgivelsens helende kraft.

Pris inkl. servering: 215 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 27. oktober. Købte billetter refunderes ikke herefter.

COCKTAIL: Sangria LILLE ANRETNING: Sopa de verdura con quinoa, vitel toné, chorizos al vino tinto DESSERT: Dulce de leche mousse COCKTAIL: Indian Winter cocktail LILLE ANRETNING: Samosas med mynte og tamarindchutney, tandoori chicken med koriander-yoghurtdip, naanbrød med baingan bharta (aubergine) DESSERT: Kokos ladoo

This article is from: