Program U11 træning uge 18, #1
Øvelse 1: Bliv hale (10 min)
Øvelse 2: Siddende kast (10 min)
Øvelserne 3, 5 og 6 kan køres på tre
forskellige stationer, hvis der er mange spillere (I alt 30 min):
Øvelse 3: Drible fra forsvarer (10 min)
Øvelse 4: Duel med bande (10 min)
Øvelse 5: Backaflevering (10 min)
Øvelse 6: Signalvurdering (15 min)
Træningsprogram U11 uge 18, #1
Øvelse #1 (10 min)
Bliv hale
Øvelse
På et afgrænset område har 10-14 spillere en bold hver Hvis man er flere spillere, deles antallet i to grupper. Øvelsen indeholder tre elementer For det første skal man drible rundt mellem hinanden i løb.
For det andet skal man forsøge at ”blive hale” på en af de andre spillere i gruppen. Man bliver hale ved at følge efter en af de andre spillere og drible bagved vedkommende.
For det tredje skal man forsøge at undgå, at man selv får en hale.
Øvelsesopsætning:
10-14 spillere i hver gruppe
1 bold pr spiller i gruppen
Eventuelt 4 kegler til afgrænsning af område
Formål: Med denne øvelse trænes spillernes boldfortrolighed ved en masse gentagelser af driblinger. Ligeledes trænes spillernes perceptionsevne, dvs. deres evne til at opfatte, hvad der sker omkring dem, samtidig med at de skal koncentrere sig om at drible
Fokuspunkt: Øvelsens fokuspunkter omfatter udførelsen af sikre og kontrollerede driblinger, iagttagelse af hvad der sker omkring én (jf princippet i at ”blive hale”) samt udførelsen af retningsbestemte driblinger.
Differentiering: De dygtigste spillere med størst boldfortrolighed kan udfordres ved, at disse udelukkende dribler med den ”forkerte hånd”
Træningsprogram U11 uge 18, #1
Øvelse #2 (10 min)
siddende kast
Øvelse
To spillere sidder med front mod hinanden og som udgangspunkt med en afstand på tre til fire meter mellem sig Opgaven er nu at aflevere til hinanden, mens der siddes ned på bagdelen.
Armen skal være højt løftet i forbindelse med aflevering, og afstanden kan øges eller gøres mindre afhængigt af spillernes niveau.
Øvelsesopsætning: To spillere
En bold
Formål:
Spillerne tvinges til at aflevere med en højere løftet arm og med rotation i overkroppen, da de ikke har så nemt ved at aktivere overkroppen fra siddende position.
Fokuspunkt:
Afleveringen må ikke være med for stor bue, hvor den er blevet afleveret som i et kuglestød. Det skal være en reel aflevering, hvor skulderen er bevægelig, og armen dermed er fri fra kroppen.
Differentiering: Hvis øvelsen skal udvides yderligere, kan spillerne dreje sig, så de har udgangspunkt siddende med siden mod hinanden og skudarme overfor hinanden På denne måde skal der fra siddende position aktiveres kraft, så en aflevering til siden kan udføres efter de samme principper.
Træningsprogram U11 uge 18, #1
Øvelse #3 (10 min)
drible fra forsvarer
Øvelse
En angriber med bold skal fra et punkt nær eget mål drible med stor fart til modsatte mål for at score. En forsvarer starter x antal meter efter angriberen og skal forsøge at indhente og fradrible angriberen bolden.
Spilleren med bold kan udover at drible med høj fart med fordel drible ind foran den forsvarer, der jagter, og dermed afskære forsvarer fra at kunne overhale.
Øvelsesopsætning:
10-14 spillere i par 1 bold pr par 2 målvogtere
Formål:
At udfordre boldholder til at drible under pres fra en forsvarer, der jagter bold- holder. Sekundært er der en udfordring med at orientere sig bagud, mens der dribles, så man ved at skære ind foran forsvarer kan hindre, at forsvareren kommer foran
Fokuspunkt:
Drible i lavt leje (under hoftehøjde). Spillerne dribler med bolden en smule ud til siden, så bolden holdes fri af fødderne
Differentiering:
Hvis der er stor forskel på spillernes niveau, kan der i stedet for at være opsat en fast afstand ved spillernes start ændres, så træner står og holder i forsvarer og slipper, når forsvarer må sætte efter boldholder Herved kan ud- fordringens sværhedsgrad justeres for forskellige boldholdere der skal drible.
Træningsprogram U11 uge 18, #1
Øvelse #4 (10 min)
Duel med bande
Øvelse
Ved midterlinjen er spillerne sammen parvis. Den ene er angrebsspiller og har en bold i hånden, mens den anden er forsvarsspiller. Angrebsspilleren og
forsvarsspilleren står med front mod hinanden med ca. 3 meters afstand, og hvor forsvarsspilleren er placeret med ryggen mod målet. På tremeterlinjen står en bandespiller (som for de uøvede håndboldspillere med fordel kan være træneren).
Angrebsspilleren afleverer nu til bandespilleren og skal med løb uden bold med finter overløbe forsvarsspilleren og derefter modtage bolden retur fra tilspilleren og score mål.
Øvelsesopsætning:
En tilspiller (eventuelt træneren)
En bold pr par
To kegler til markering af startpositioner
Formål: Øvelsens formål er lære spillerne at bruge en medspiller (i dette tilfælde bandespilleren) til at overspille en modstander Spillerne lærer at løbe uden bold og bringe sig i en position, hvor man er spilbar
Fokuspunkt: Øvelsens fokuspunkter er spillernes bevægelse uden bold, deres brug af bandespilleren i et forsøg på at overspille modstanderen samt spillerens vilje/ stræben efter at score mål og tjene ét point. Desuden fokus på spillerens evne til temposkift.
Differentiering:
For de dygtigste spillere kan man lade en spiller være bandespiller i øvelsen og dermed stå med vurderingen af, hvornår angrebsspilleren skal have bolden.
Træningsprogram U11 uge 18, #1
Øvelse #5 (10 min)
backaflevering
Træningsprogram U11 uge 16, #1
Øvelsesopsætning:
4-6 angribere
1 tilspiller
Simpel afleveringsøvelse.
4-6 spillere er på en række placeret på venstre back. En tilspiller er placeret på playmakerposition. En spiller fra back starter sit løb mod mål og får en aflevering fra midten.
Der laves en presbevægelse mod mål med markering af skud. Spiller afleverer herefter bolden tilbage til playmaker og trækker ud mod sidelinjen og derefter bag i rækken på back. Næste spiller i rækken angriber nu og gentager øvelsen.
1 bold + bolddepot
Formål:
At sætte i gang med løb mod mål, før bolden skal modtages fra medspiller Herudover at lave tryk mod mål, der fastholdes så længe som muligt, før bolden afleveres til siden. Træning i at bevæge sig mod mål, men aflevere til siden
Fokuspunkt:
Spillerne ser mod målet ved skudtrussel. Back skal være i balance og med troværdig markering af egen chance for skud, før der afleveres til playmaker.
Differentiering:
Øvelsen kan gøres lidt nemmere ved at give angriber mulighed for at bevæge sig lidt ind imod den playmaker, der skal afleveres til Det må dog ikke ødelægge øvelsens hovedformål med at bevæge sig frem og aflevere til siden.
Øvelse
Træningsprogram U11 uge 18, #1
Øvelse #6 (15 min)
signalvurdering
Øvelse
Spillerne står på venstre back med en bold hver. Ligeledes skal to til tre spillere stå på venstre fløj og det samme antal på højre back.
Spillerne får et tilspil fra playmakeren, hvorefter de skal løbe direkte mod mål og lægge an til hopskud. Når skytten på venstre back har modtaget bolden og gør klar til skud, giver træneren signal til, hvad skytten skal gøre i form af et tal. Udspil til venstre fløj kan f.eks. være tallet 1, skud på mål tallet 2 og en back-back bold til højre back kunne være tallet 3.
Hvis venstre fløj eller højre back får bolden, skal de afvikle skud på mål.
Øvelsesopsætning:
9-10 spillere
Èn bold pr spiller
Formål:
Spillerne skal hurtigt forholde sig til en ny situation og agere derefter
Sidegevinsten ved øvelsen er, at det er glimrende træning for målvogteren at skulle sideforskyde og finde udgangsposition med korrekt aflæsning af skudvinkel for skytter
Fokuspunkt:
Spillerne skal have fart mod mål og være klar til selv at kunne skyde på mål Ved signal om at spille bolden videre, skal de kunne omstille sig og aflevere med sikkerhed og præcision
Differentiering:
Øvelsen kan gøres svære ved at signalet kommer tættere på hoppet, så spil- leren har mindre tid til at opfatte og udføre skuddet eller spille bolden videre.
Træningsprogram U11 uge 17, #1
Træningsprogram U11 uge 18, #1