1 minute read
Ram træværket 2
Øvelse
Alle spillere står ved midten Spillerne parres to og to med en bold pr. par. Når træneren giver startsignal, skal spillerne uden at overtræde håndboldregler (skridt, overtrådt etc.) via afleveringer bringe sig til det ene mål og forsøge at ramme træværket (stolpe eller overligger).
Når parret har skudt på mål, henter parret sin bold og bringer sig via afleveringer mod et nyt mål, hvor parret igen skal forsøge at ramme træværket.
Parret tjener ét point for hver gang, parret rammer træværket. Øvelsen kører i et tidsinterval (et minut eller to minutter). Når tiden er gået, findes det par, der har tjent flest point.
Hvis man er mange spillere, kan man eventuelt sætte minimål op i siderne..
Øvelsesopsætning:
To håndboldmål
Eventuelt 1-2 minimål
1 bold pr par
Formål: Med denne øvelse trænes spillernes afleveringsteknik ved en masse gentagelser af afleveringer Ligeledes trænes spillernes skudpræcision, da de skal ramme træværket for at tjene et point. Desuden trænes spillernes perceptionsevne, da de skal opfatte, hvor de øvrige spillere i hallen befinder sig – således sammenstød undgås
Fokuspunkt:
Øvelsens fokuspunkter omfatter udførelsen af afleveringer, iagttagelse af hvad der sker omkring én (perceptionsevnen) samt udførelsen af præcisionsskud.
Differentiering:
De dygtigste par kan eventuelt få et pointantal, som de inden for den givne tid, skal have lavet.