Bladsmutten 2 2010

BLADSMUTTEN 38 ÅRGANG

NR. 2

JUNI 2010

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2

BLADSMUTTEN 2/2010

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Ny kasserer i DOF-Vestsjælland ............................................................................................ 2 Vand- og naturplaner – sådan gør vi i Vestsjælland ................................................................ 3 Vejledning i brug af Miljøportalen til sager om § 3 beskyttet natur......................................... 7 Fugleøerne i Tissø i fin form ................................................................................................ 11 Fugle i vinterlandskabet ....................................................................................................... 12 Hvinand ............................................................................................................................... 14 Hvinandekasserne på plads ved Tystrup Sø ......................................................................... 15 Tamosen i forårssol .............................................................................................................. 16 Hulduens hemmeligheder ..................................................................................................... 18 Nyt fra Felten ....................................................................................................................... 24 Ekskursioner ........................................................................................................................ 28 Efterlysning af Sortspætter ................................................................................................... 30 Bestyrelsen .......................................................................................................................... 31 Forsiden: Nattergal tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 640 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE  DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 2/2010

3

Ny kasserer i DOF-Vestsjællands bestyrelse

Allan Lauritzen Foto: Henrik Baark

Jeg hedder Allan, er 37 år og er ny i DOFVestsjællands bestyrelse. Jeg har set på fugle siden 2001 og er specielt interesseret i vadere.

Basen i Korsør nær Lejodde og Borreby passer mig derfor vældigt godt. Jeg har passet hvervet som Dofbase-koordinator i et års tid nu og også haft en finger med i spillet på lokalafdelingens hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk, og nu har jeg så fået fornøjelsen at få lov at deltage i DOF-Vestsjællands bestyrelse sammen med min kone Mette Lauritzen, som også sidder i bestyrelsen.

Tak for støttebidrag Tak til de mange abonnenter som de sidste måneder har bidraget med støttebidrag til Bladsmutten på i alt 970,- kroner.

Støttebidrag betyder meget, da Bladsmutten er lokalafdelingens største udgiftspost.

Mange tak!

4

BLADSMUTTEN 2/2010

Vand- og naturplanerne – sådan gør vi i Vestsjælland Af Henrik Wejdling I Vestsjælland og på grænsen til Storstrøm har vi 9 internationalt betydende fugleområder, der alle er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder. For dem skal staten udarbejde naturplaner, som kommunerne skal føre ud i livet gennem handleplaner. I efteråret forventes der at blive sendt udkast til disse naturplaner i høring, tillige med nogle vandplaner, der skal sikre god vandkvalitet i såvel søer som havet. DOF-Vestsjælland har en plan for, hvordan vi skal få brygget nogle høringssvar sammen.

På DOF-Vestsjællands generalforsamling 31.01.10 indskærpedes det fra medlemsside, at man gerne så et højt engagement fra lokalafdelingens side i kommenteringen af de statslige Vandog naturplaner, når de på et tidspunkt i 2010 kommer i offentlig høring.

Efter en ’intern’ høring i kommuner og blandt andre myndigheder i det tidlige forår 2010, forventes den offentlige høring nu at ville løbe af stabelen fra august/september og året ud.

I f.m. den interne høring blev også de foreløbige udkast til planer gjort tilgængelige på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, og DOF-Vestsjælland linkede i den forbindelse fra sin hjemmeside til såvel udkastene til naturplaner som til de oprindelige basisanalyser og lokalafdelingens kommentarer hertil. Find oversigten med links på www.dof-vestsjaelland.dk under ’Aktiviteter’/’Natura 2000’.

Det er uklart, hvor store ændringer der vil ske i de endelige planer, men for at undgå unødigt arbejde med de foreløbige planer, afventer vi de endelige

planer, førend der sættes aktiviteter i værk.

Af ressourcemæssige grunde så koncentrerer vi os ligesom i idé-fasen om Naturplanerne, idet vi derudover kun inddrager Vandplanerne i det omfang, vi kan overskue det.

Til støtte for lokalafdelingernes arbejde med naturplanerne gennemfører Fuglenes Hus en række éndagsseminarer rundt i landet. For DOF-Storstrøm og DOF-Vestsjælland gennemføres et fælles seminar på Avnø Naturcenter den 6. november. Hertil indbydes alle aktive caretakere for Natura-2000-områder samt relevante kommunekontaktpersoner og de af lokalafdelingernes bestyrelsesmedlemmer, der arbejder med naturbeskyttelse.

På bestyrelsesmødet i lokalafdelingen 15.04.10 fremkom forslag om, at lokalafdelingen skulle prøve at invitere lokale medlemmer af DOF – også ud over de aktuelle caretakere - til at gå aktivt ind i arbejdet omkring Naturplanerne, herunder at indlede et sådant arbejde med afholdelse af ekskursioner i de berørte områder i samarbejde med

BLADSMUTTEN 2/2010

5

Sti på Nekselø tegnet af Peter Løn Sørensen

de allerede eksisterende, aktive caretakere.

Eftersom timingen efterlader et vindue mellem september og november til afholdelse af sådanne indledende ture/møder, arbejder lokalbestyrelsen p.t. med et ekskursions- og mødeprogram, hvor hver tur afsluttes med et møde på en passende lokalitet (skole, kro…), hvor Naturplanen for det/de netop besøgte områder kort præsenteres (med hovedvægten på fuglene), og hvor medlemmerne opfordres til at drøfte brikker til DOF-Vestsjællands høringssvar.

Det er kendetegnende for de udkast til Naturplaner, vi hidtil har set, at de generelt anfører mangel på data f.s.v.a. fugleforekomster. Der vil derfor blive et meget stort behov for at sammenstykke data for de enkelte lokaliteter.

Derfor vil vi efter bedste evne indsamle data via caretakere og de folk, der måtte dukke op til ture og møder, og så på

denne baggrund skaffe overblik over i det mindste forekomsterne af udpegningsarterne.

Ud over aktuelle (fra de seneste år) yngle- og rastdata er mere historiske data også af stor interesse, da de indikerer mulige levesteder. ’Levestedskriteriet’ synes at blive meget centralt i den efterfølgende håndtering af medlemslandenes overholdelse af Natura2000-direktiverne. Et land vil således ikke kunne klandres for, at der ikke eksisterer gunstig bevaringsstatus for en given art, dersom der de facto ikke (længere) findes levesteder for den pågældende art (med mindre de manglende levesteder er et resultat af manglende håndhævelse).

Efter ekskursions- og møderunden og efter seminaret i november, udarbejder lokalafdelingens naturpolitiske udvalg udkast til høringssvar for samtlige områder, der så cirkuleres i bestyrelsen, blandt caretakere og folk i øvrigt, der

6

BLADSMUTTEN 2/2010

har givet sig til kende i processen (ligesom tilfældet var det i første runde). Alt afhængig af den endelige deadline (sandsynligvis 01.01.11 – eller Lille juleaften som sidste gang) gives disse aktører en frist så betids (minimum 1 uge før høringsfristens udløb), at høringssvarene kan gennemarbejdes og afleveres rettidigt.

Bestyrelsen arbejder p.t. efter følgende tidsplan, men ændringer kan forekomme (følg med på hjemmesiden) idet tallene i parentes refererer til de officielle områdenumre på de respektive Natura-2000-områder:

18.09.10: Ekskursion og møde, Korshage og Hov Vig (153 + 164) 19.09.10: Ekskursion og møde, Sejerø Bugt (f.eks. Alleshave og Sanddobberne) (154) 02.10.10: Ekskursion og møde, Bregentved, Porsemose og Tystrup-Bavelse) (161 + 163) 03.10.10: Ekskursion og møde, Åmose, Tissø, Flasken (156 + 157) 09.10.10: Ekskursion og møde, Borreby/Glænø m.v. (162) 17.10.10: Ekskursion og møde, Lejsø (165) (gennemføres som optakt til vågeovervågningen) 06.11.10: Fælles-seminar for Storstrøm & Vestsjælland, Avnø 07.11.10-04.12.10: Udkast til høringssvar udarbejdes og sendes i intern høring t.o.m.

15.12.10 16.12.10-22.12.10: Høringssvar færdiggøres på basis af intern høring.

Lokalbestyrelsen overvejer p.t. en eventuel kommentering af også Vandplanerne, og såfremt der blandt medlemmerne findes folk med særligt kendskab til vandmiljøforhold, ville bestyrelsen være meget glade for en hjælpende hånd her.

Glænø Østerfed tegnet af Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 2/2010

7

Vejledning i brug af Miljøportalen til sager om § 3 beskyttet natur Af Niels Riis, Næstformand i DOF

I forbindelse med ophøret af brakordningerne er der i 2008-2009 opdyrket ca.

122.000 ha brakjord. Der er fra flere sider fremført mistanke om, at der i den forbindelse også er forsvundet naturområder, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Naturpolitisk Udvalg vil med dette notat gøre lokalafdelinger, kommunerepræsentanter og caretakere opmærksomme på reglerne om § 3 beskyttet natur og om, hvordan I kan kontrollere og dokumentere, om en naturlokalitet sandsynligvis er beskyttet, og hvad I derefter bør gøre.

Hvad siger naturbeskyttelseslovens § 3 ?

Naturbeskyttelsesloven bestemmer i sin § 3, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af      

naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, vandløb, der af miljøministeren er udpeget som beskyttede, heder større end 2500 m2 strandenge og strandsumpe større end 2500 m2, ferske enge og biologiske overdrev større end 2.500 m2, moser og lignende større end 2500 m2 eller som ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, som er beskyttet.

Hvis flere af de nævnte naturtyper udgør et sammenhængende areal, som er større end 2500 m2, er de også beskyttet. Her regnes arealet af vandløb dog ikke med.

Naturtyperne afgrænses ud fra en vurdering af de plantearter, som vokser på lokaliteten. I en sø vil det således være vandfladen midt på sommeren og ikke forårsoversvømmelsen, som tæller. Et område kan "vokse" sig ind i § 3 beskyttelse, f. eks. når der er kommet et naturligt plante- og dyreliv i en sø, eller et stykke engjord ikke har været dyrket i 10-15 år. § 3 beskytter f. eks. naturområderne mod væsentlige vandstandsændringer, dræning, opdyrkning, tilplantning, bebyggelse, afgravning og tilfyldning. Beskyttelsen af vandløb gælder ikke for normal vandløbsvedligeholdelse. De øvrige områder må slås eller afgræsses og desværre også gødes og sprøjtes i hidtidigt omfang. Brakarealer må også opdyrkes i et år efter, at ordningen er ophørt.

8

BLADSMUTTEN 2/2010

Kommunalbestyrelsen eller i praksis kommunens embedsmænd er tilsynsmyndighed og har pligt til at reagere, hvis de bliver opmærksomme på et ulovligt forhold af væsentlig betydning, f. eks. efter en klage. Tilsynsmyndigheden har ret til at besigtige en lokalitet. Hvis der konstateres ulovlige forhold, bør der udstedes påbud om at bringe dette til ophør eller at genskabe en tidligere tilstand.

Hvis man ønsker at ændre tilstanden af et § 3 beskyttet område, kræver det en dispensation, som kan gives af kommunen efter ansøgning, og som kan påklages til Naturklagenævnet. Kommunen skal også løbende registrere og opdatere kort over de § 3 beskyttede områder i kommunen.

Hvad kan du gøre ? - Brug Miljøportalen Staten og kommunerne driver sammen Danmarks Miljøportal, hvor der nu ligger kort over alle de § 3 beskyttede områder, som er registreret og en masse andre spændende kort. Der var en glimrende omtale af Miljøportalen i Fugle og Natur nr. 3/09, som her bliver uddybet. Gå ind på netsiden: http://kort.arealinfo.dk/ Her finder du et Danmarkskort. Zoom ind på kortet ved at vælge på knappen i værktøjslinien over kortet, klik på kortet og træk med venstre museknap nede den firkant ud, som du vil se på. En lille firkant giver stor forstørrelse. Ved at vælge knappen kan du klikke og trække rundt i kortet.

Hvis du klikker på knappen , kan du se bredden i meter af dit aktuelle kortvindue, og du kan selv skrive en ønsket bredde i det lille vindue, som popper op. Fjern vinduet med klik på lukkekrydset.

Til venstre for kortet er der en liste med en række valgmuligheder. Klik på firkanten ud for "Naturbeskyttelse", så dukker der tre mere op med Beskyttede vandløb, Beskyttede naturtyper og Fredskov. Og wupti - nu er alle de registrerede naturområder fremhævet med farver i dit kortvindue. Det kan se sådan her ud:

Stor Præstekrave tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 2/2010

9

Eksempel på skærmbillede

Alle de farvelagte områder er registreret som beskyttet natur. I øverste venstre hjørne af kortet er der en signaturforklaring. Hvis du vælger knappen og klikker på et af de farvelagte områder, kommer der efter et øjeblik et vindue med oplysning om, hvad området er beskyttet som.

Hvis vi i stedet havde valgt at klikke på ud for Natura 2000, så havde vi fået vist de EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar områder, som måtte være i det aktuelle vindue, og vi kan vælge at slå de enkelte temaer fra eller til med klik i firkanterne.

Nu vil vi se på, om et forsvundet naturområde er registreret som beskyttet ?

Klik på knappen med titlen Baggrundskort ude til venstre. Nu kommer der 12 valgmuligheder. Hvis du vælger Ortofoto 2008 får du et luftfoto, som er optaget i majjuni 2008 som baggrund i dit kortvindue. Du kan også vælge ortofotos, som er fotograferet i 1995, 1999, 2002, 2004 eller 2006. Herved kan du se, om området er registreret som beskyttet, og du kan ud fra ortofotos se, hvornår cirka området for eksempel er blevet opdyrket eller afvandet.

Hvis dit vindue er ca. 1000-3000 meter bredt, kan du også vælge at se, hvordan området var ifølge de gamle målebordsblade - enten de høje fra ca. 1842-1899 med koter i fod - eller de lave fra 1900-1940 med koter i meter. Knapperne er synlige, når kortet er i en bredde, som passer til din skærm.

10

BLADSMUTTEN 2/2010

Hvis du er i tvivl om et områdes størrelse, findes der et måleredskab under Værktøjer i bjælken over kortet, hvor du klikker og vælger Mål. Herefter kan du tegne på kortet ved at klikke et antal punkter med musen rundt om et område. Der dukker et lille vindue "Mål afstand og areal" op, hvor du klikker på kanppen "Luk areal", hvorefter længden af linierne og arealet står i det lille vindue.

Hvis du zoomer ind til en vinduesbredde på under ca. 1500 meter kan du også få vist matrikelgrænser. Det gør du ved at vælge knappen med Adm. grænser ude til venstre.

Her kan du også se kommunegrænser og husnumre. Vil du også have oplyst matrikelnummer, ejerlav og sogn, må du først vælge knappen og dernæst klikke et sted i kortet, så går det et øjeblik, hvorefter du får en liste med alle oplysningerne for det pågældende sted i kortet.

Hvad nu hvis ?

Registreringen i Miljøportalen er desværre ikke ensbetydende med, at en lokalitet er beskyttet. Registreringen er kun vejledende. De fleste registreringer er foretaget ud fra ældre luftfotos tilbage i 1990erne, uden at der blev foretaget botaniske undersøgelser på lokaliteten. Det er en konkret vurdering af området, som det er i dag eller ud fra luftfotos og andre oplysninger, at man afgør, om et område er beskyttet. Og det kan vise sig, at det kun er en del af et registreret område, som er beskyttet.

Det betyder omvendt også, at der er naturområder, som er beskyttet ved deres faktiske tilstand, selv om de ikke er registreret på Miljøportalen.

Der er en undtagelse for de tidligere brakarealer, som fik arealstøtte, og som lodsejerne måtte dyrke op inden den 15, januar 2009. Der blev samtidig givet mulighed for i stedet at anmelde 15 års genopdyrkningsret på de brakarealer, som man ikke nåede at få dyrket op. Disse rettigheder kan desværre ikke ses på Miljøportalen. En undersøgelse på Miljøportalen vil dog altid være en god begyndelse for at kunne dokumentere en evt. klage til kommunen over et ødelagt naturområde.

Hvis du mener, at tilstanden i et beskyttet naturområde er ændret negativt, bør du snarest anmelde det til kommunen, der så må udrede, om det er en godkendt brakoppløjning eller en overtrædelse.

Der er ingen krav til, hvordan man skal anmelde, men det bør være skriftligt i et brev eller en e-mail med tydelig angivelse af, hvem du er, hvor stedet ligger, gerne med matrikelnummer, hvorfor du mener området er beskyttet natur, hvad du mener der er sket, og hvornår du mener det er sket? Her kan oplysninger fra Miljøportalen være en stor hjælp. Hvis du kan ledsage anmeldelsen med fotos eller ældre notater om planter, dyr eller fugle, er det helt perfekt. Bed endelig om at få en kvittering for modtagelsen og om at få en meddelelse om sagens udfald.

BLADSMUTTEN 2/2010

11

Fugleøerne i Tissø i fin form Af Magnus Bang Hansen, Kalundborg

Dværgterne tegnet af Brian Zobbe

I sommeren 2009 blev de tre kunstige fugleøer i sydenden af Tissø oversvømmet og alle fugleæg og fugleunger druknede. Det var en gentagelse af forløbet i sommeren 2007.

Nu måtte fuglenes fagforening træde i karakter – og det skete også.

Jeg havde allerede i Kalundborg Kommunes Grønne Råd i 2007 advaret om, at de kunstige øerne var slidt ned under forsvarlig højde på mindst 1,5 meter over normal dansk vandstand.

Sådan var øerne nemlig konstrueret i halvfemserne, da Kalundborg kommune fik sin enorme vandindvindingstilladelse til gavn for byens voksende industri.

Vestsjællands Amt gav tilladelsen og byggede øerne.

I 2007 var amtet nedlagt og Kalundborg overtog amtets forpligtelser overfor naturen i Tissø.

Men kommunen mente ikke der var råd til øbyggeri netop i 2007 og heller ikke i 2008.

Da det så gik galt i 2009 måtte jeg i avisen beskrive de sørgelige facts – og det gjorde så ondt, at pengene blev fundet.

Efter lidt højrøstet bølgegang gik vi sammen med politikere og embedsmænd i gang med planer, der hurtigt blev til et projekt.

Gravemaskinerne gik først på efteråret i gang og snart stod der tre flotte øer der, hvor de gamle havde stået, og i højde 1,60 meter over normal dansk vandstand.

Nu var der lidt overhøjde at give af, men kun lidt, for sådanne øer skal hvert år oversvømmes sidst på vinteren for at hindre opvækst af plantegrønt, ellers vil Dværgterne, Fjordterne og Klyde ikke lægge deres æg på det rene sand. Øerne stod vinteren igennem omgivet af is.

Isen forsvandt så, og pludselig var øerne forsvundet for nysgerrige blikke.

Urolige fuglevenner henvendte sig bekymret for om dette var endnu en offentlig fejlinvestering.

Men det er det ikke.

Fugleøerne dukker op før 1. Maj på Fuglenes Fagforenings Kampdag !

Dværgternen er så kommet tilbage fra de varme lande og starter med at lægge æg midt i maj.

12

BLADSMUTTEN 2/2010

Fugle i vinterlandskabet Af Jane Dam, Agersø Siden den 1. januar har vi med særlig interesse fodret 1 enkelt Sjagger i vor have.

Vi har anbragt en jernstang i græsplænen og derpå spidder vi 7-8 æbler. Der er ikke meget galt i at sige, at så godt som hele dagen sidder Sjaggeren ved foden af æblespiddet og forsyner sig.

Dag efter dag. Og den accepterer ikke, at andre vil have del i måltidet, så farer den efter Solsorten med vibrerende næsten lodret stående hale og hængende vinger, og ser meget farlig ud. For det meste har den det for sig selv, men der er rift om føden, og et par små flokke Stære og Mågerne har nu og da søgt ned til æblerne. Også mindre flokke af Sjaggere søger ned til de i sneen udbredte æbler, men forlader igen haven, når der er ryddet - men stamgæsten bliver og er her endnu 22. februar. Vi har hidtil kunnet klare efterspørgslen, men nu tynder det ud i æblerne.

En enkelt Vindrossel forsøgte at komme til men opgav efter en halv dags tid.

En køn fugl med rødbrune kropsider og vingeundersider og hvidlig øjenstribe, den mindste af de almindelige drosselarter. Ses ofte sammen med sjaggere.

Også en hare søger ved aftenstide til æblespyddet for at se efter levninger.

Omkring foderbræddet ser vi i år jævnligt Kvækerfinker i et antal på 5-10, som vi her i landet mest kender som træk-og vintergæst, hvorimod det er en almindelig ynglefugl i Norge og Sverige

Stære tegnet af Brian Zobbe

Gæssene er her efterhånden året rundt, og der er mange af dem. Den 4. januar både Bramgæs og Grågæs ved Enghaven i store antal.

Den 16. februar så jeg Havørnen over byen jage en flok gæs. P.g.a. tilfrosne søer er vore Havørne trukket ud til kysterne. Ørnetællingen i år lød på 191 Havørne og 7 Kongeørne.

Min vinterfugletællingsdag fandt sted den 8. januar og temperaturen havde været nede på - 9 C om natten, så det var bidende koldt, da jeg startede kl.

08.30 om morgenen. Endnu var sund

BLADSMUTTEN 2/2010

13

og bælt ikke isdækket. I strandkanten ved Urteholm talte jeg 40 Store Regnspover, Europas største vadefugl. Ofte bliver man opmærksom på dens tilstedeværelse via dens smukke melodiske fløjt.

P.g.a. de sidste års milde vintre, har jeg siden 2004 kunnet føre den på mit vinterskema og kunnet notere mig dens tilstedeværelse også i vinterhalvåret.

Jeg håber, at de i år er nået videre til lunere overvintringspladser i Vest- og Sydeuropa.

Denne dag også 2 Strandskader og et Skeandepar, som åbenbart også var blevet overrasket af vintervejret og ikke var kommet af sted.

Som nævnt har jeg set rigtig mange Sjaggere i år, store flokke på fastlandet, men Silkehalen, en anden typisk vintergæst, har jeg ikke set i år.

Det er rart at bemærke, at rigtig mange mennesker interesserer sig for fuglenes ve og vel i denne lange og uvante vinter, hvor sne og hård frost gør det vanskeligt for fuglene at finde føden.

Bramgås tegnet af Brian Zobbe

14

BLADSMUTTEN 2/2010

Hvinand Fra DOF´s hjemmeside www.dof.dk

Hvinand tegnet af Brian Zobbe

Beskrivelse Hvinanden er i vinterhalvåret en almindelig gæst i mange danske farvande. Især hannen er meget karakteristisk med sin hvid-sorte fjerdragt, den iøjnefaldende hvide plet i det grøn-sorte hoved og de gule øjne. Hunnen er mindre iøjnefaldende, men kendes på den for arten karakteristiske, trekantede hovedform. Hovedet er brunt, og kropssiderne grå. De små hvide vingefelter ses tydeligst i flugten. Hvinanden har fået navn efter den hvinende lyd, som hannens vinger frembringer under flugten.

Levested Hvinanden er udbredt i et bredt cirkumpolart bælte, som dog ikke omfatter Grønland og Island samt området omkring Beringstrædet. I Europa yngler arten primært i Nordeuropa samt Rusland. Syd herfor yngler arten sporadisk ned til Tjekkiet.

I Danmark er yngleudbredelsen for størstedelens vedkommende begrænset til Gribskov-Esrum Sø-området. Kun en meget lille del af bestanden findes uden for Nordsjælland og området nord for København. Arten yngler i søer omgivet af løvskov.

Hvinanden er en meget almindelig træk- og vintergæst i de danske farvande. Vinterbestanden er typisk på 50 til 60.000 fugle, hvilket svarer til ca. 20 % af den nordvesteuropæiske vinterbestand. Visse år kan der være op mod 100.000 fugle i de danske farvande, særligt i kolde vintre. Tidligere fældede store flokke af hvinænder i Limfjorden, men dette er desværre en saga blot.

Føde Hvinanden lever af muslinger, snegle, orme, insekter, småfisk og krebsdyr.

BLADSMUTTEN 2/2010

15

Hvinandekasserne på plads ved Tystrup Sø Af Kirsten Laursen, Sorø Projektet med hvinandekasserne ved Tystrup Sø har været længe undervejs.

Hver gang jeg har mødt Johannes Bang fra Hillerød, har han opfordret lokalafdelingen i Vestsjælland til at få sat hvinandekasser op ved Tystrup Sø.

Tystrup Sø er en oplagt lokalitet, for der er et væld af løvtræer at vælge imellem, så vi skulle bare lige tage os sammen i DOF Vestsjælland til at få sat opsætning af kasserne i gang. Da skovdistriktet havde givet tilladelsen, og bestyrelsen i DOF Vestsjælland havde bevilget penge til indkøb af 2 kasser fra Naturbutikken, var der ingen vej uden om. De gamle kasser ved søen var fjernet af skovløberen fra skovdistriktet Finn Qvist, der bor på Suserupgaard.

Det blev således også ham, der satte de nye kasser op. Opsætningen foregik i slutningen af marts måned.

Den ene kasse hænger næsten i det samme område som den ”gamle” kasse var (for enden af stien der går direkte fra Suserupgaard til søen). Her havde en Natugle tidligere taget ophold i kassen, hvilket blev opdaget i forbindelse med et Caretakermøde på Kongskilde Friluftsgaard for et par år siden. Men nu hænger den nye kasse i et træ, der står ganske tæt på søen. Det giver mulighed for, at ungerne kan hoppe direkte ned i vandet fra redehullet, når tiden er for det.

Finn Qvist har beskåret træet og fjernet nogle grene, så Hvinanden forhåbentlig vil opdage kassen ude fra søen.

Hvinandekasse ved Tystrup Sø Foto: Henrik Baark

Den anden kasse hænger øst her for (mellem bænkene hvor der er udsigt til Tystrup Kirke og udmundingen af Susåen ved Fiskerhuset.) også i et højt træ, der står med rødderne i vandkanten.

Der lægges altid flis i bunden af hvinandekasserne, så æggene ikke kommer til at rulle rundt i kassen.

Projektet med hvinandekasserne er udviklet af Johannes Bang, der bor i nærheden af Hillerød.

Han har sat adskillige kasser op ved Esrum Sø i Nordsjælland med stor succes.

Yderligere oplysninger om hvinandeprojektet kan indhentes på DOF´s hjemmeside. www.dof.dk Vi følger spændt udviklingen ved Tystrup Sø.

16

BLADSMUTTEN 2/2010

Tamosen i Forårssol Af Kai Boye Hansen

Turens deltagere. Forfatteren står til højre for den røde pæl. Foto: Henrik Baark

Medio april, den fjortende, var der inviteret på senior tur til Tamosen, der udgør en lille del af det fredede område ved Suserupgaard. Området ejes, passes og plejes af Skov og Naturstyrelsen. Stedet er ikke blot for fugleelskere, skønt disse er nok i overtal, men nydes af alle der kan lide dansk natur, når den er skønnest. Vi samledes kl. elleve, hvor solen havde fået magt, man skulle lede meget for at finde en sky. Der var også sol i de flestes øjne, gensynsglæde med hinanden, glæden ved at sne og kulde havde sluppet sit jerngreb. Det er bristningens tid, eller som Bjørnstjerne Bjørnsen udtrykte det i 1870: Jeg vælger mig april! fordi den stormer, fejer fordi den smiler, smelter, fordi den, evner ejer, fordi den kræfter vælter, i den bli`r somren til

BLADSMUTTEN 2/2010

17

Kirsten Laursen og Henrik Baark havde valgt tid og sted. Og disse var gode kyndige ledere af turen. Deres evner vistes allerede, da vi mødtes på Parkeringspladsen, hvor et par Fiskeørne kom forbi, den ene med en brasen i fangerne, det kan man da kalde gode evner. Og mens oplevelsen skulle fordøjes, kom der en Musvåge på arenaen, og så var der to, så tre og så fire. Disse fire holdt opvisning for os, der var amoriner i luften. Men vi skulle jo også se mere, vi var en flok på tolv, som apostlene i hine tider.

Så vi brugte apostlenes heste. Vi travede ad skovstien ned på Tystrup Sø. Vi så et tæppe af anemoner, vi så lærkespore og meget andet, der så livsbekræftende kæmpede sig op af mulde. Den lille Gransanger underholdt os livligt, en Flagspætte i det fjerne, mens Spætmejsens stemme lød skarpt.

Når man træder ud af skoven, overvældes man af lyset og den helt blå himmel, er det nu også rigtigt, er det forår, selv om man dagen før skrabede is af forruden? – Jo, det er forår jublede Lærken højt til vejrs, henne i hegnet bekræftede Gulspurv og Grønirisk det. Den lille flok Halemejser med lidt forskellige farvetegninger på hovedet sagde ikke så meget, men vippede anerkende med de langer haler, Musvit og Blåmejser meldte sig også i koret.

Vi fulgte stien langs med søen ned til Susåens udløb, undervejs så vi ænder, lappedykker, skallesluger og meget andet, men vi skulle også se et par fuglekasser der var hængt op. Det var kasser i XL størrelse nemlig til Hvinænder, nu må vi håbe på, at disse Hvinænder er mere taknemmelige end Isfuglene, der i fjor overlod isfuglekassen til et Musvit par. Hvinænderne får om ikke havudsigt, så dog sø udsigt, således at kommende unger kan hoppe på hovedet i vandet. Fuglene giver os så megen glæde, så der må gøres gengæld!

Nede i fugleskjulet så vi masser af ænder og gæs. Der var Knarand, Krikand, sågar den lille Atlingand og meget andet, jo det blev da til 37 arter i alt, så vi syntes selv, at vi havde fortjent vores medbragte mad og kaffe, vi krøb lidt i læ for østenvinden, Lærken sang, så vi havde det omtrent som de rige ”der hver dag er på restaurant”! – Vi møder gerne frem igen, for at blive rige i vort sind!

18

BLADSMUTTEN 2/2010

Hulduens hemmeligheder v/Henrik Wejdling Hvad har Skarv, Fiskehejre, Grågås, Rørhøg, Svartbag, Huldue, Gransanger, Ravn og Stillits tilfælles? De udgør den lille eksklusive gruppe af danske ynglefugle, der er tiltaget med mere end 4% om året over de 39 år, DOF har lavet punkttællinger. Hulduen er nu så almindelig, at den er begyndt at forekomme på forfatterens foderbræt, hvor den har afsløret flere hemmeligheder.

Hulduen i forfatterens have. Foto. Henrik Wejdling

Så længe jeg kan huske tilbage (og det er mere end 40 år) måtte man her på min hjemegn drage til Suserup Skov nord for Tystrup Sø, dersom man ville opleve den undseelige Huldues sælsomme kurren. Hulruger som den er, og som ikke mindst dens navn antyder, behøver den gamle, hule træer (eller fuglekasser af en anseelig størrelse) for at kunne yngle. Og gamle hule træer er der masser af i Suserup Skov, der har henligget som naturskov i generationer, og hvor træerne får lov at blive stående til de dør for med forstmandens ord at

’begynde at falde sammen’ – og til sidst at segne om. Set i fugleperspektiv – og her ikke mindst i Hulduens - er det som bekendt især fra den dag, træerne begynder at gå ud, at de bliver særligt interessante.

Hulduen har spredt sig de sidste 25 år

Med tiden bredte Hulduen sig imidlertid fra Suserup Skov op langs Susåen på dens dovne løb ud mod Tystrup Sø.

Galleriskoven på begge sider består af gamle træer, der får lov at blive stående – og her har den lille due åbenbart kun-

BLADSMUTTEN 2/2010 net finde husly. Senere oplevede vi den også i Gunderslevholms Dyrehave ned mod Tystrups Søs sydlige bassin. Også Dyrehaven rummer en del gamle overstandere – især randtræerne mod søen.

Og så for en halv snes år siden begyndte Hulduen at yngle også i de ældgamle ege omkring Raunstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat ved Herlufmagle, som i fugleflugt kun ligger en lille halv snes kilometer fra Dyrehaven. Og ikke nok med det – bestanden (der bestod af ét par) bredte sig efter nogle år op til den gamle, forfaldne lindepark, som ligger umiddelbart nord for Raunstrup Sø. Den anlagdes formentlig i 1780’erne, og træerne har nu for længst nået skelsår med masser af råd og store huller hist og her, som sammen med et par lige så gamle, majestætiske asketræer nu giver husly til et eller to par Hulduer hver sommer.

Som den lykkelige nabo til disse gamle træer har jeg de sidste par vintre haft fornøjelsen af Hulduen også som foderbrætsart. Nok mestendels i takt med, at menuen blev udvidet med hampefrø.

Dem holder såvel Hulduen som Ringduen tydeligvis meget af, og i hvert fald Hulduen tager slet ikke de solsikkefrø, som ellers hidtil har været eneste frøsort på menukortet.

Nu også overvintrende – i milde vintre

Forrige vinter har jeg på fornemmelsen, at alle familier med unger fra måske indtil flere kuld fra såvel Rauntrup Sø som lindeparken rottede sig sammen i en lille vinterflok, tællende en halv snes fugle, som ofte sås i stubmarken vest for lineparken. Undertiden i sel-

19 skab med Ringduer – men ofte også i en ren Huldueflok. Det var langt fra dem alle, der kom på foderbrættet.

Normalt kun 1-2 sammen. Men der er ingen tvivl om, at hele flokken overvintrede denne meget milde vinter.

I den forgangne vinter, der som bekendt var gevaldig lang og kold, for svandt Hulduerne i løbet af december, men i slutningen af februar dukkede den første pludselig op igen ved foderbrættet, og i løbet af marts fik den ledsagelse af en mage, hvilket resulterede i, at der igen i dette forår har været kurret lystigt i de gamle linde og fløjet den spøjse, Tamduelignende territorie-flugt med vingerne hævet i V-form, som er så karakteristisk for den lille fætter. For tiden kommer kun én fugl på brættet, hvilket jeg vælger at tolke sådan, at den anden ruger – og jeg fortsætter troeligen med at købe det ellers noget kostbare hampefrø for at kunne nyde min nye ven i de tidlige morgentimer inden vi hver i sær har sager at tage os til – for mit vedkommende 80 km borte.

Klart mere almindelig – men uklart hvorfor Skal man tro statistikkerne, så er det ikke kun mig, der er blevet beriget med Hulduen som matrikelart. DOFs punktællingsprogram, der nu har kørt i 39 år, afslører, at Hulduen i snit er gået frem med 4,15 % om året i de 25 år, hvor den har optrådt talrigt nok i punkttællingsmaterialet til at indgå med et beregnet indeks. Dog er tilvæksten klinget noget af over tid. Således er gennemsnittet over det sidste 10-år kun vokset med 1,44 % om året. Det var

20 således med udgangen af 1980’erne, at den store fremgang kom og så tilsyneladende igen i slutningen af 90’erne – netop hvor den indvandrede som ynglefugl ved Raunstrup Sø. Fremgangen bringer som nævnt indledningsvist Hulduen i et eksklusivt selskab af arter, der har kunnet notere sig fremgange på mere end 4 % i punkttællingsprogrammets levetid (se også tabel 1).

De lærde er noget uenige om, hvorfor arten er i fremgang. Det er jo ikke just hule træer, der kendetegner det moderne skovbrug, og det er svært at forestille sig, at der er blevet særligt mange flere af dem i de senere år. Sortspættens indvandring – og dens entreprenante tilvejebringelse af udmærkede boliger for Hulduen - har været brugt som en del af forklaringen, men den holder ikke på det meste af Sjælland, hvor Sortspætten som bekendt aldrig rigtig har fået rigtig fat som ynglefugl.

En anden forklaring kan ligge i, at Hulduen simpelthen har været overset ved tidligere undersøgelser. Og det lyder meget plausibelt, eftersom den lever meget skjult, kurrer ufatteligt sagte og let forveksles med Ringduen, hvis man ikke lige ser ordentligt efter.

Ingen tvivl om fremgang ved Raunstrup Sø Men at den rent faktisk er gået frem, bevidnes jo af, at den i hvert fald ved Tystrup-Bavelse og Raunstrup Sø har udvidet sit yngleområde på disse rimeligt velovervågede lokaliteter. Undertegnede har således altid været meget opmærksom på arten, og jeg er i hvert fald ikke blevet bedre til at høre med

BLADSMUTTEN 2/2010 tiden – så for mig er der ingen tvivl om, at der må være blevet flere!

Det forbliver en af Hulduens mange små hemmeligheder, hvorfor den går frem. En anden er dens overvintring.

Det meste litteratur angiver Hulduen som trækfugl, men i de senere år er den regelmæssigt set som overvintrende det vidner også DOF-Basen om. Dansk Trækfugleatlas kan fortælle, at der er ringmærket i alt 331 Hulduer i Danmark, og at 19 af dem er genmeldt. De fleste efterårsgenmeldinger er fra det sydvestlige Frankrig, men der findes ingen vinter-genmeldinger, så det er uklart, om Hulduen fortsætter til den Iberiske Halvø, hvor der vides at overvintre en del Hulduer – men også danske?

Under alle omstændigheder synes trækfuglene at komme meget, meget tidligt tilbage – således fra midten af januar til midten af marts (præcis, som ’min’ Huldue gjorde det i år).

Hemmelige røde fødder Og så gemmer Hulduen på endnu en hemmelighed, som i hvert fald de fleste fugle-kunstnere ikke har været opmærksom på: Til forskel fra Ringduen, så har Hulduen meget røde fødder! Så godt som alle felthåndbøger gengiver alle duer med den samme ben- og fodfarve, nemlig sådan lidt bleggullige (hvis man da overhovedet kan se fødderne på fuglene, som ofte meget belejligt sidder og puster sig op). Men mine foderbrætsstudier viser klart, at det ikke er tilfældet! Fejlen i håndbøgerne skyldes sikkert dels, at fodfarven jo ikke

BLADSMUTTEN 2/2010

21

just er det mest centrale kendetegn, hvorfor kunstnerne næppe går så meget op i den (fødderne er efter sigende noget af det sidste, kunstnerne går til), dels at kunstnerne – hvis de endelig ønsker at gengive farven rigtigt – primært er henvist til at studere skindlagte eksemplarer – og de mister hurtigt kulørerne på fødderne.

Slående lighed med changerende salt kød!

Samme foderbrætsstudier afslører endnu en hemmelighed, nemlig en slående lighed mellem det changerende felt på Hulduens hals og så det afskårne saltkød, som i hvert fald min bedstemorgeneration var dedikeret til. Jeg husker tydeligt hvordan jeg som barn undrede mig over, hvordan nogen kunne finde på at spise kød, der changerede nærmest som oliepletter på en vandpyt.

Men smukt er det, når det ses på en yndefuld Hulduehals i græsset under mit foderbræt!

Kig efter det salte kød og lyt sommeren over efter Hulduens sælsomme kurren, hvis du nærmer dig gammel løvskov.

Hulduen yngler som de øvrige duer hele sommeren og frem til oktober, så chancen er der også efter at det øvrige kor er forstummet. Hulduens kurren minder en del om Tamduens. Og skulle du se den i flugt, så bemærk for det første selvfølgelig de manglende hvide halvmånetegninger på vingerne og halsen, som kendetegner Ringduen, men også det meget hurtigere vingeslag og den generelt hurtigere flugt, som sam-

Hulduer tegnet af Jon Fjeldså

men med det rundere hoved, mørke, store øje, den ringere størrelse og kortere, ikke så kontrastrige hale gør Hulduen relativt nem at kende – hvis bare man er opmærksom!

Mens vi her i Østdanmark finder vi Hulduen knyttet snævert til gammel løvskov, så ruger den i Vestjylland nu også i gamle tysker-bunkers og kaninhuller!

Storforbruger af gammel løvskov – nr. 3 på løvskovs-top-10 Løvskov er og bliver dog den foretrukne lokalitet, og studier af punkttællingsmaterialet har bragt Hulduen ind på en tredjeplads på top 10 over de mest løvskovsbundne ynglefugle. Som noget nyt i den netop offentliggjorte rapport over punkttællingsresultaterne for 2009 (og tidligere) er beregnet et såkaldt relativt habitat-udnyttelsesindeks (RHU), som viser hvilke arter, der i særlig grad er knyttet til de forskellige biotopstyper. For løvskovens vedkommende ligger Hulduen som nævnt på en tredjeplads, lige i hælene på Spætmejse og Træløber, mens de

22 øvrige arter på løvskovs-top-10’en – i nævnte rækkefølge efter Hulduen – er Skovsanger, Stor Flagspætte, Natugle,

BLADSMUTTEN 2/2010 Kærnebider, Sumpmejse, Rødhals og Broget Fluesnapper.

Du kan finde den nye punkttællingsrapport og dens tre bilag på DOFs hjemmeside, www.dof.dk (klik på: Projekter/’Punkttællingsprojektet’/’Resultater og nyheder’ og scroll til bunden, hvor den dugfriske rapport kan klikkes frem).

Ligeledes på www.dof.dk kan du klikke dig frem til Hulduens stemme (klik på ’Danmarks Fugle’ og find Hulduen. Stemmen fås ved at klikke på linket ude i højre margin).

Kilder: Heldberg, H. & A. Eskildsen (2010): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975 - 2009. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. (Kan downloades fra www.dof.dk ) Meltofte, H. & J. Fjeldså, Red (2002): Fuglene i Danmark. Gyldendal, udgivet i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening Diverse felthåndbøger.

Huldue under forfatterens foderbræt under skarp observation af en Allike, Hulduens største konkurrent til skovens sparsomme hule træer (Foto: Henrik Wejdling)

BLADSMUTTEN 2/2010

23

Tabel 1: Hulduen hører med blandt de 9 danske ynglefuglearter, der er gået frem med mere end 4 % i gennemsnit om året i de 39 år, DOFs punkttællingsprogram har kørt. Nedenfor er oplistet udviklingstendenserne hos disse 9 arter, dels i den lange periode, dels inden for de seneste 10 år. Bemærk, at udviklingen inden for de sidste 10 år godt kan være negativ - se f.eks. Stillits.

(Kilde: Heldberg & Eskildsen, 2010) Art

Gennemsnitlig årlig Gennemsnitlig årlig ændring de seneste 39 ændring de seneste 10 år år (%) (%) Skarv +10,37 -2,65 Fiskehejre +4,01 -1,48 Grågås +6,34 +7,74 Rørhøg +4,99 -0,11 Svartbag +5,11 -0,27 1) Huldue +4,15 +1,44 Gransanger +5,19 +4,02 Ravn +9,49 +4,43 Stillits +7,54 -4,68 1) Hulduen er først indgået i indeksberegningen i de seneste 25 år

Du kan endnu nå en punkttælling Som du kan læse er nogle af oplysningerne i artiklen fra DOF´s Punkttællingsprojekt.

Læserne kan også bidrage med oplysninger til projektet.

En punkttællingsrute foretages én gang i perioden 1. maj – 15. juni, hvor man tæller fugle på mellem 10 og 20 punkter i 5 minutter. Ved at lave tællingen gennem flere år, får man et billede af eventuelle ændringer i artssammensætning og antal.

Alle med et almindeligt kendskab til fugle opfordres til at lave en punkttællingsrute.

En tælling med 10 punkter tager ca. 2½ time.

Henvendelse kan til: Henning Heldbjerg, e-mail: henning.heldbjerg@dof.dk tlf.: 33 28 38 00, Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V eller: Jette Reeh, e-mail: jette.reeh@gmail.com tlf.: 4055 8765 Enghavevej 17, 4593 Eskebjerg .

Se mere på www.dof.dk under projekter

24

BLADSMUTTEN 2/2010

Nyt fra Felten Af Henrik Baark Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø e-mail: henrik.gerner@mail.dk Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes.

11. februar. Endelig har vi en hård vinter i DK igen, og vi har fået muligheder for naturoplevelser, som vi ikke har haft i rigtigt mange år! Den hårde vinter giver også mulighed for noget andet, nemlig at samle data på nogle fuglearter, som vi normalt har svært ved. Den hårde vinter har nemlig muliggjort at ringmærke store mængder vandfugle i både DK og i vores nabolande. Det er selvfølgelig meget godt, men ikke til stor nytte, hvis vi aldrig hører noget til fuglene igen, og derfor er det utrolig vigtigt, at folk er opmærksomme på, om der står ringmærkede fugle, når de er ude at kigge på fugle og samtidig holder øje med, om der skulle være levende eller døde fugle med ring på.

Vi er utroligt glade for hver eneste melding om en mærket fugl, og de er alle utroligt vigtige for at finde ud af nyt om fuglene og deres trækruter eller levevis. Alle genfund af ringmærkede fugle skal rapporteres til Zoologisk Museum på: http://www.zmuc.dk/ring/genmeldingsf orm.asp Der er rigtig mange ringmærkede fugle derude, så det er bare med at komme i gang. Sidste weekend var jeg selv på Vestsjælland og tjekkede blandt andet svanerne i Holbæk. Her gik der 3

Knopsvaner mærket i Roskilde fjord, 1 mærket i Køge i 1996, 1 mærket i Esrum sø og 4 mærket i København og endelig 1 mærket i Göteborg, Sverige i 1994. Derudover mærkede jeg selv 16 nye svaner, så med andre ord er der altså masser af svaner, som man kan aflæse i Holbæk nu.

I Kalundborg havn stod en Hættemåge med ringmærket i Sverige, men den fik jeg desværre ikke aflæst fuldstændigt, så her er altså en mulighed for andre ;) Generelt kan fuglene aflæses alle steder, men store forsamlinger findes nok især i havnebyer og nu er Falck jo begyndt at fodre. Så de steder hvor der fodres, er nok gode steder at forsøge at få aflæst ringmærkede fugle. Held og lykke! Jesper Brinkmann 19. februar. Vinter OL i haven. På TV'et viste de ved frokosttid vinter-OL og ude i haven "Snow-boardede" 3 Husskader i sneen. Sneen havde tilsyneladende lige den rigtige fugtighed til, at Husskaderne kunne bade i den. I en snedybde på ca. 20 cm stod skaderne på hovedet mens de opførte, hvad der bedst kan beskrives som en Breakdance, hvor de roterede rundt om egen længdeakse mens ders fjer stod ud til alle sider. Seancen varede en 10 min. tid. Knud-Erik Andersen, Holbæk.

BLADSMUTTEN 2/2010 21. februar. En ”kongelig” Vandstær i Sorø. Endelig fik vi set Vandstæren ved det åbne vand under Kongebroen mellem Sorø Sø og Pedersborg Sø. Har gentagne gange kigget efter den uden held. Vandstæren stod og hvilede sig på en betonkant under Kongebroen, men forsvandt pludseligt ind under broen mod Sorø Sø. Havde ellers selskab af 2 Vandrikser og omkring 30 Gråænder i det åbne vand i det smukke solskinsvejr ved 15.30 tiden denne frostklare søndag sidst i februar. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø.

1. marts. Hvid som sne. Ud for den gamle lystbådehavn i Holbæk så jeg i dag 9 Strandskader, hvoraf den ene var en "vinter-strandskade" hvid som sne. Det er første gang jeg har set en næsten helt hvid Strandskade med rødt næb. Vingeoversiderne var lidt lysegrå, for vingebåndene var tydelige.

Knud-Erik Andersen, Holbæk.

10. marts. Onsdag eftermiddag kl.

16:20 hørte vi den første Solsort synge på Galgebakken i Sorø. Den sang kun kort tid og fløj derefter videre.

Kirsten Laursen & Henrik Baark, Sorø.

6. marts. Fuglepigerne til Røsnæs.

Turlrder: Merete Crone. Vejret - lyset -

25 var fantastisk - høj him-mel og strålende sol, omend der blæste en lidt kold nordenvind og temperaturen lå lige omkring frysepunktet.

Vi mødtes på den yderste parkeringsplads og gik straks ned på stranden hvor vi gik i læ og med solen i ryggen ud til spidsen af Røsnæs. Derude kan man gå helt hen til kanten, hvor man har et meget flot overblik. Bølgerne gik lidt højt, så det var undertiden lidt af en udfordring at få øje på samme fugl, men som regel lykkedes det vist.

Som tredje og sidste punkt kørte vi til Røsnæs Havn (Nyby), hvor man tit kan komme ganske tæt på fuglene. Det lykkedes også denne gang, hvor bl.a. en Lille Lappedykker og en flok af Stor Skallesluger lå, så man rigtig kunne iagttage dem. I det hele taget bød turen på mange skalleslugere, både stor og toppet. Ederfugle var der også mange af..Vi så og/eller hørte: Blishøne, Bogfinke, Blåmejse, Canadagås, Ederfugl, Fjeldvåge, Gravand, Gråand, Gråkrage, Gulspurv, Husskade, Hvinand, Hættemåge,Knopsvane, Lille Lappedykker, Musvit, Musvåge, Ringdue, Rødhals, Sanglærke, Skarv, Skovskade, Solsort, Sortand, Stor

Fuglepiger på tur. Foto: Majbrit Madsen

26 Regnspove, Stor Skallesluger, Stormmåge, Svartbag, Sædgås/Grågås, Sølvmåge, Toppet Skallesluger, Troldand, Tårnfalk 28. marts. I dag sang Gransangen sin første strofe på Galgebakken her i Sorø..Nøjagtig kl. 10.40 ifølge ny sommertid.

Den er åbenbart registreret på Røsnæs den 24. marts med ankomst til Sjælland fra sin lange rejse fra Afrika.

En dejlig lyd: TJIF-TJAF: Venlig hilsen Kirsten Laursen, Sorø 31. marts. Den tidligste Munk jeg nogensinde har haft. Sad omkring 10 min. i en syrenbusk i vores have ved Galgebakken. Nu er den også blevet fotograferet.

Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 3. april. Hermed en lille rapport fra Røsnæs i lørdags. Ved Vindekilde, 1 stk. Ringdrossel! Ved nordklinten 2 Teist, adskillige Sortænder (tror vi). og Toppet Skallesluger.

Hans Henrik Larsen, Holbæk.

5. april. Den 5.april så vi for tredje gang en Lille Flagspætte, lige udenfor vores vinduer i Frendvedskoven. Den har vi aldrig set før. Vi kunne kende den, på den røde kardinalhue. Vi havde ca. en halv time til at iagttage den.

Samme dag kom den Hvide Vipstjert som altid til tiden.

Lis Gerner, Ruds Vedby 6. april. En dansk-født Hvid Stork ved navn Nina holder for tiden til ved Gerlev. Læs mere på TV2-Øst og på storkene.dk 12. april. Borreby Mose ved middagstid: 2 Rørhøg (han), 28 Klyder, 3 Stor Kobbersneppe, mange Pibe-og Skeænder. Leif Tureby, Haslev.

BLADSMUTTEN 2/2010 13. april. Efter snart 13 år her i Rønnekilde, havde vi i går for første gang besøg af en Husrødstjert.

Karen Margrethe Nielsen.

27. april. Var et smut forbi Tissø i dag.

Der gik to gæs med hver 4 unger som så ret nye ud, søde og nuttede er de jo.

Ud over dette dejlige forårstegn, så jeg også 31 Gule Vipstjerter, raste på marken ved dyssen. Langs bredden af Tissø gik Brushaner i mange farver, der har været omkring 12. Fugle øerne er ved at dukke op af vandet. Heidi Rom Petersen.

29. april. I dag er "vores" Husrødstjert ( Phoenicurus ochruros) på plads i gården i Ahlgade 4, 4300 Holbæk.

John Ellebæk.

April. Jeg har sidst i april set han og hun Hvinand, hun eller ung Blå Kærhøg og min mand Rørhøg her omkring Brunemosevej. Karen Thygesen.

1. maj. I dag så jeg de første 4 vibeunger ved oversvømmelsen, Rørvangsvej ved Holbæk. Et par stolte gåseforældre fremviste hele 10 gæslinger på lokaliteten, der også havde besøg af 1 Mudderklire og 1 Lille Præstekrave.

Knud-Erik Andersen, Holbæk.

4. maj. Da jeg i dag ankom til min sædvanlige observationsrunde på Rørvangsvej var en fotograf i gang med at tage billeder ved den lille sø ved vejens sydlige ende. Uheldigvis havde han placeret sig få meter fra en Gråstrubet Lappedykkers rede, der i dag for første gang i mange dage derfor ikke lå på reden. Heldigvis vendte Lappedykkeren tilbage til reden efter at fotografen var kørt i sin sorte Citroën C1 (jeg har registreringsnummeret). En fuglefoto-

BLADSMUTTEN 2/2010

27

Gøg tegnet af Jon Fjeldså

graf bør være opmærksom på fuglelivet!

Derfor kære fotograf - undgå at genere ynglefuglene ved Rørvangsvej. Jeg hylder princippet at 2-4 Gråstrubet Lappedykkerunger i søen er bedre end ét billede af en Atlingand i dit kamera.

Knud-Erik Andersen, Holbæk.

5. maj. ”Den Danske Oksehakker”.

Sidst på eftermiddagen så jeg 4 Alliker siddende på ryggen af en kvie (Hereford), der lå ned. Fuglene var travlt beskæftiget med at plukke hår ud af pelsen på kvien, der tilsyneladende fandt det helt i orden.

9. maj. Den allerførste Gøg hørte vi på en cykeltur til Flommen i Sorø kl 16.15. Kun et kort Kuk-Kuk....ellers tavs.

Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 10. maj. Nattergalen sang natten mellem den 10. og 11. maj i Skuerup i nærheden af Sandlykkegården mellem

Stenlille og Lårup. Oplysningerne har jeg fra en god kollega.

Kirsten Laursen, Sorø 11. maj. I dag kunne de Gråstrubede Lappedykkere i søen ved Rørvangsvej fremvise afkommet. Mindst 3 pull kunne iagttages på redekanten, hvor den ene forældrefugl fortsat opholdt sig med ungerne. Det er det tidligste, jeg nogensinde har registret unger af Gråstrubet Lappedykker ved Rørvangsvej.

Måske skyldes det at reden i år er højt bygget, så den ikke er blevet overskyldet ved blæst eller højere vandstand. De andre år har reden skulle etableres flere gange og flere kuld æg lægges.

Knud-Erik Andersen, Holbæk 13. maj. Nattergalen hørtes synge midt på dagen i Haverup ved Sorø.

Henrik Baark, Sorø

28

BLADSMUTTEN 2/2010

Ekskursioner Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Borreby Mose. Søndag den 6. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid: kl.

9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641/4033 6641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te.

Borreby Mose. Søndag den 8. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved Borreby Gods og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter og kigger efter Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle.

Borreby Mose. Søndag den 5. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen!

Vibeunge tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 2/2010

29

Alleshave og Eskebjerg Vesterlyng. Søndag den 20. juni – Mødetid: kl. 9.30 Mødested: Alleshave kirke. Alleshavevej 54 B, Eskebjerg. Turleder: Jette Reeh (jette.reeh@gmail.com), tlf. 40 55 87 65 og/eller Merete Crone (Merete.Crone@skolekom.dk) Vi kører først den korte tur til Alleshavebugten, som plejer at give gode fugleoplevelser. Herfra kører vi til Alleshave bådlaug og parkerer bilerne. Vi går bl.a. langs stranden og ser, hvad der gemmer sig i strandkanten. Hele turen er på 5-6 km. Vi holder en spisepause undervejs, så medbring lidt at spise og drikke. Klæd dig på efter vejret, og husk kikkert og gode vandresko/støvler. Turen slutter ca. kl.14. Se evt. mere på www.fuglepigerne/dk - turen går til.

Odsherred – Tirsdag den 6. juli. Mødested: P-pladsen ved campingpladsen på Sanddobberne. Tid: kl. 10.00 Turleder: Kirsten Laursen, tlf. 57 82 02 30.

Vi mødes ved Sanddobberne og ser på fuglelivet på de lave sandflader i Sejerøbugten.

Herfra kører vi videre til det idylliske landskab ved Malergården i Plejerup, hvor der i dag er indrettet et kunstmuseum for den berømte kunstnerfamilie Swane. Her spiser vi vores medbragte madpakke i den smukke gamle have og lytter til fuglesangen. Efter frokosten går vi ned langs Lammefjorden for at se på fuglelivet her.

Der skal betales entrè til Malergården. Turen slutter ca. kl. 16.00. Tilmelding og yderligere information hos Kirsten Laursen. E-mail: mosterlaura@mail.dk eller på telf. nr. 57 82 02 30 Nekselø - Lørdag den 28. august - kl. 10.15-16.00 (afgang fra Nekselø). Mødested: Havnsø havn ved Nekseløfærgen. Se mere på www.fuglepigerne/dk - turen går til.

(Under planlægning.)

Vibe tegnet af Leif Tureby

30

BLADSMUTTEN

2/2010

Efterlysning af Sortspætter Af Peter Ellegaard Sortspætterne har stort set været forsvundet fra Rørvighalvøen de seneste par år. Kun enkelte strejfende fugle er set, og sikre ynglefund er begrænset til mellem 0 og 2 par.

I år ser det ud til, at der er lidt flere i området - om end stadig ikke som for 5 – 10 år siden, hvor der nok var en bestand på 5 – 10 par.

Hvorfor de stort set har været forsvundet, vides ikke, men lignende er sket i andre områder af Danmark. Områder, hvor de ligeledes ellers har været etableret i en årrække.

Vi i Rørvig Fuglestation prøver at få registreret alle forekomster og ynglefund. Iagttagelser modtages derfor med tak på mail sortspaette@rfst.dk.

Senere på foråret vil der under fokusarter på vor hjemmeside www.rfst.dk komme en opsummering af forårets fund.

Sortspætte Foto: Dennis Olsen

BLADSMUTTEN 2/2010

31

Bestyrelsen: Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille Tlf. 39 29 67 57

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

Allan Lauritzen Kasserer Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 86 01 83

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56

allan@edderkoppe.net

henrik@wejdling.dk

Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30

mosterlaura@mail.dk

henrik.gerner@mail.dk

Lene Smith Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Lene@lsmith.dk

pel@aarsleff.com

Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør

Lasse Braae

Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net

Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com

Sophievej 10

4581 Rørvig

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Lasse Braae: Holbæk: Peter Steen Henriksen Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Lene Smith: Slagelse: Mette Lauritzen:

tlf. 5761 1147 tlf. 2890 1082 tlf. 2498 0394 tlf. 5956 5711 tlf. 5783 3735 tlf. 2891 5370

e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: lassebraae@hotmail.com e- mail: psh@post.tele.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: lene@lsmith.dk e-mail: mette@edderkoppe.net

32 Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø

BLADSMUTTEN

www.dof-vestsjaelland.dk Vejledning i brug af Miljøportalen til sager om § 3 beskyttet natur Se side 7

Tá på tur med Fuglepigerne Se side 29

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder.

Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger.

2/2010