Bladsmutten 1 2012

BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG

NR. 1

MARTS 2012

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2

BLADSMUTTEN 1/2012

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

85,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .......................................................................................................................3 Hvorfor fokus på skovens fugle ..................................................................................................5 Skovens skjulte juveler ...............................................................................................................8 Hvor mange fugle er der i de vestsjællandske skove ................................................................16 Vestsjællandske subrariteter VI ................................................................................................20 Stor Skrigeørn over Omø ..........................................................................................................28 Ekskursioner og møder .............................................................................................................30 Nyt fra Agersø ...........................................................................................................................34 Bestyrelsen ................................................................................................................................35

Forsiden: Skovskade tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

Oplag 635 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 1/2012

3

Nyt fra formanden Mens dette skrives, i starten af februar, er frosten endelig kommet til landet. Jeg skal være den sidste til at beklage det lune vejr indtil nu, men lidt vinter må det nu godt blive.

Det nummer af Bladsmutten, du sidder i hånden med, er et resultat af at bestyrelsen i DOF-Vestsjælland har besluttet at sætte fokus på skovene i Vestsjælland. Årsagen til dette er, at vi som forening ved alt for lidt om, hvad skovene rummer af fugle, samtidig med at skovenes betydning for vores natur ikke må undervurderes. Se artiklen inde i bladet med overskriften ' Hvorfor fokus på skovens fugle?', af Lasse Braae for en grundigere uddybning. Se side 5.

Vi begyndte arbejdet med at sætte skovene i fokus i 2011, hvor vi kommunevis gennemgik landkort på landkort, for at finde ud af, hvilke skove der overhovedet fandtes i 'amtet' og hvilke som allerede var oprettet som fuglelokaliteter. Det viste sig at være sværere end som så og det viste sig, at mange, også store skove, slet ikke var oprettet i vores fugledatabase (DOFbasen), dvs. at der slet ikke fandtes registrering af fuglenes optræden i disse skove.

Den 18. januar 2012 indkaldte vi så alle ornitologer i Vestsjælland til deltagelse i et skovmøde i Sorø, hvor vi satte gang

i arbejdet med at få undersøgt skovene.

Ca. 50 medlemmer var mødt frem, og Henrik Wejdling fortalte om skovens fugle og deres forskellige 'værdi', lige fra dem som lå i Æresdivisionen (bl.a. de store vingefang) over 1. og 2. division og ned til Sjællandsserien, samtidig med at han understregede, at vi havde brug for dem alle.

Lasse Braae fortalte derefter om biodiversiteten i skovene og viste spændende udtræk fra DOFbasen.

Mødets deltagere fik derefter lejlighed til kommunevis at snakke om deres skove og om de fugle der kan findes deri. Og endelig fortalte formanden om de muligheder, der er for at bidrage med observationer fra tilfældige ture i skovene/landskabet, men også mere systematiseret i form af punkttællinger og på sigt (forhåbentlig i 2014) med registreringer til en Atlas III undersøgelse, som følger fint op på de tidligere 2 undersøgelser, som foreningen har stået for.

Skovmødet gentages d. 12. marts kl.

19:00 i den nordlige del af 'amtet', nemlig på Holbæk Bibliotek.

Bestyrelsen lovede at følge op bl.a. med ovenstående temanummer, samt med afholdelse af egentlige skovture i de enkelte kommuner, ligesom vi vil bruge hjemmesiden (www.DOFVestsjaelland.dk) til at fortælle nyheder om skovene samt annoncere ture og møder.

Men du har så sandelig også mulighed for selv at være aktivt med; eneste krav

4

BLADSMUTTEN 1/2012

er at du skal notere de fugle du ser og hører og rapportere dem ind til projektet.

Rapporteringen er simpel, du skal blot taste dine observationer ind i DOFbasen. Hvis du ikke har adgang til DOFbasen, kan du få hjælp af vores DOFbase koordinator. (rolf.lehrmann@gmail.com) eller, hvis du ikke har adgang til internettet, kontakt da vores kommuneansvarlige (se oversigten nederst).

Du kan finde en værktøjskasse på DOF-Vestsjællands hjemmeside (www.dof-vestsjaelland.dk), hvor der er et link til Miljøportalen og andre relevante hjemmesider, samt en udførlig forklaring på, hvordan du bruger portalen til at tilrettelægge skovturen.

Du kan vælge at lede efter specielle arter eller undersøge en skov nærmere.

Hvis du vælger det sidste, vil vi gerne have besked, så vi kan opdatere vores skovoversigt, så alle har mulighed for at se, hvad der er dækket.

Hvis du vælger at koncentrere dig om en skov, bestemmer du selv, hvor mange arter du har lyst til at tælle. Vi vil dog meget gerne oplysning om alle de arter, der er til stede i skoven.

Et enkelt hjertesuk, jeg forsøgte at udsende indkaldelse til ovenstående skovmøde via e-mail adresserne på medlemslisterne, men kunne konstatere at rigtig mange kom retur med 'ugyldig e-mail'.

Jeg vil derfor opfordre alle til at få ajourført deres eventuelle e-mailadresse hos foreningen, ved at maile til dof@dof.dk med e-mail adressen, samt navn og adresse og (helst) medlemsnummer (står anført lige over adressen på bagsiden af bladene). Og husk så at kigge i spamfilteret engang imellem, det behøver ikke at være spam alt sammen.

Og så vil jeg lige følge op på sidste nummers oplysning om sygdommen Gul Knop, som især syntes at ramme Grønirisker og Solsorte, synes på retur.

Min have er i hvert fald igen fyldt med disse fugle. Men husk engang imellem at skolde foderbrættet i kogende vand, det burde holde sygdommen væk.

Derudover vil jeg ønske alle en god vinter som optakt til det forår som vi alle ser frem til.

Rolf Lehrmann, 6. februar 2012

DOF-Vestsjællands kommunerepræsentanter: Odsherred: Kalundborg: Holbæk: Slagelse: Sorø: Ringsted:

Lasse Braae Magnus Bang Hansen Ole Hinz Mette Lauritzen Lene Smith Inger Nielsen

2890 1082 5956 5711 3325 2930 2894 5370 5783 3735 5761 1147

BLADSMUTTEN 1/2012

5

Hvorfor fokus på skovens fugle?

Af Lasse Braae Uddrag fra min notesbog Det er juni måned og "mine" Lærkefalke flyver begge skrigende omkring oppe over trækronerne. Der burde være fred og ro lige nu, hvor falkene skal bruge al deres energi på at ruge. De to foregående år har de ynglet med succes, og jeg har nydt dem, hver gang jeg har været i denne del af skoven Det er tydeligt, at der er noget galt i dag. Min værste formodning holder stik. Der bliver skovet tømmer i den bevoksning, hvor de har deres rede. At selve redetræet ikke er fældet, er nok bare et held, for flere af træerne lige ved siden af har den store skovningsmaskine allerede lagt ned. Et par dage senere er jeg igen i området, men der er ikke antydning af Lærkefalke i nærheden. Ærgerligt, at man ikke har ventet med at skove i netop denne bevoksning til det blev efterår, så endnu et kuld lærkefalke kunne være kommet godt på vingerne.

Uddraget fra min notesbog er heldigvis en opdigtet historie, men kunne desværre nok godt have fundet sted, for hvor meget ved vi egentligt om de fugle, der lever og yngler i de vestsjællandske skove. Nogle af skovene er der rimeligt godt styr på, mens andre skove bedømt ud fra data fra DOFbasen er sorte huller. Støt derfor op omkring det projekt vi i DOF-Vestsjælland har taget initiativ til, så den opdigtede oplevelse ikke kommer til at ske i virkeligheden.

Lærkefalk tegnet af Brian Zobbe

Mere viden er nødvendig Skoven og dens fugle er interessante ud fra flere synsvinkler. I vores gennemkultiverede land er skov en af de landskabstyper, der bedst giver os en fornemmelse af egentlig natur og set ud fra en biodiversitetsbetragtning er skoven en af de biotopstyper, der bidrager med rigtig mange arter (se anden artikel).

I vores naturpolitiske arbejde er skovene derfor vigtige. Den direkte inspiration til start af dette skovprojekt udspringer af det naturfaglige arbejde i skovbrugerrådet under Naturstyrelsen, Vestsjælland. For at vi som fagornitologer skal kunne give myndighederne et kompetent med – eller modspil kræves, at vi ved noget konkret om skovens fugle. Det f.eks. vigtigt, at vi rettidigt kan informere skovens folk om relevante og væsentlige ynglefugle og redetræer. De fælder ikke træerne af uvilje mod fuglene, men oftest af mangel på konkret viden.

6

BLADSMUTTEN 1/2012

en skov eller en del af denne. Du kan også vælge at lave en punkttælling i en skov.

Sortspætte tegnet af Brian Zobbe

I dag er vores videndatabase stort set identisk med DOFbasen – i alt fald, når der skal samles oplysninger fra større områder. Forsøg på at fremskaffe faglige oplysninger om skovens fugle har vist, at inden vi startede vores projekt, var der rigtig mange huller i materialet.

Mange af vores skove var faktisk ikke registreret i DOFbasen, og for mange andre skove var de foreliggende datamængder yderst begrænsede.

Formålet med vores skovprojekt er at samle mere viden om fuglene i vores skove. Det er her du kan hjælpe. Tag ud og skoven og nyd fuglene og indtast dine observationer i DOFbasen. Du kan bidrage på flere niveauer, enten ved blot at lægge en del af dine fugleture i skovene, eller ved mere eller mindre målrettet optællingsarbejde. Du kan vælge at eftersøge nogle af de fåtallige arter omtalt andet sted i dette blad, eller foretage en mere detaljeret optælling af

Skoven som levested for fugle Skoven er klimaksbiotopen i Danmark, d.v.s. hvis vi overlod naturen at passe sig selv, så ville størsteparten af landet blive dækket af skov. Langt tilbage i historien var en meget stor del af Danmark dækket af skov og skovens fuglefauna var antagelig betydelig rigere end i dag. Med agerbrugets indtog begyndte tilbagegangen af skovenes arealer, og det endte med, at Danmark blev et yderst skovfattigt land. Vendepunktet kom, da man manglede træ til at genopbygge flåden og siden er der kommet mere og mere skov. Ifølge den seneste skovtælling fra 2008 er 12,5 % af Danmarks areal dækket af skov. Det er især i de seneste årtier, har der været vækst i skovarealerne takket være skovrejsningsprojekter.

Skovens historie i Danmark er vigtig for at kunne forstå sammensætningen af den fuglefauna vi har i skovene i dag. Mange arter er (gen)indvandret siden slutningen af 1800-tallet. Nogle har bredt sig til hele landet, andre mangler stadig på mange øer, f.eks.

Sjælland (Grønspætte, Topmejse). Udviklingen i skovarealet må formodes at være årsagen til, at mange af de rigtigt spændende arter, som findes i landene omkring os (stadig?) mangler i Danmark. Indvandringen af nye arter i skovene er antagelig (forhåbentlig!) ikke slut, men de arter, der mangler er dem, der kun spredes yderst langsomt.

BLADSMUTTEN 1/2012

Skoven som levested for fugle er nok den mest komplekse biotop vi har.

Skoven har flere lag, nogle arter lever kun helt oppe i trækronerne, andre forekommer længere nede på træerne, medens andre er knyttet til undervegetationen – krat og buske – eller selve skovbunden, forskellige lysninger i skovene af er også vigtige biotoper for flere arter. Mange fuglearter er knyttet til specielle træarter eller træartstyper, vi taler således om nåle-, løv- og blandskovs fuglefauna. Andre arter, der oftest fouragerer i andre landskabstyper, er afhængige af velegnede redetræer i skoven, samt større områder med fred og ro.

Skoven kulturlandskab eller natur Skoven er ligesom agerlandet en del af kulturlandskabet. Den store fremgang i skovarealerne skyldes tilplantning.

Mange skove hedder ligefrem plantager. Man tilplantede store arealer med samme træart, og træerne står mange steder stadig i snorlige rækker.

Igennem de seneste årtier er der sket radikale ændringer i skovdriften. Målet er en langt mere naturvenlig skovdrift.

Nogle steder har man helt givet skoven fred og udlagt områder af skoven eller hele skove til urørt skov, og vi har fået områder, der nærmer sig egentlig naturskov. Tidligere tiders renafdrift er i dag en sjældenhed, og dagens plukhugst giver en meget mere varieret skov. Foryngelsen af skoven sker mange steder ved naturlig opvækst. Mange steder udfases nåletræerne og i stedet plantes naturligt hjemmehørende løvtræer. I dag efterlades også meget mere

7

træ på skovbunden til naturligt henfald.

Endelig har man også mange steder ændret holdning til skovens hydrologi, og der er i dag ved at komme mange flere små pletter med sumpskov.

Alt i alt fører disse forstmæssige ændringer til en mere varieret skov, der giver bedre livsbetingelser for det øvrige liv i skoven.

Både atlasprojekterne og punktoptællingsprojektet har vist, at der selv indenfor meget korte tidsperioder kan ske store ændringer af fuglefaunaen. – og dette gælder givetvis også for skovens fugle. Her kan det dog populært sagt være svært at se skoven for bare træer.

Mange af skovens fugle er trækfugle, der er udsat for mange negative påvirkninger under trækket – nedgangen i bestandene hos mange afrikatrækkere er velkendt, men de naturmæssige yderst positive tiltag i skovene kan forhåbentlig til en vis grad modvirke dette. Vi ved det pt. ikke. Trives fuglene meget bedre i de skove, hvor der er flest naturvenlige tiltag? Hvilke tiltag gavner hvilke arter? Især de mere sjældne arter skal vi have kendskab til, så der kan tages de hensyn, der kræves.

Vejen frem er mere detaljeret viden om vores skove Vi har lavet en oversigt over skovene i Vestsjælland, der kan ses på vores hjemmeside. Her kan du se forskellige oplysninger om de enkelte skove. Hvis din skov mangler, må du endelig sige til.

8

Med din hjælp håber vi at kunne lave en oversigt, der viser, hvilke arter, der forekommer i de forskellige skove, i nogle tilfælde vil vi måske endog kunne sætte tal på de enkelte arter.

Projektet skal ses som en løbende proces. Der er rigtig mange skove og endnu flere fugle, der venter på at blive fundet derude, så vi får ikke dækket det hele og talt alle fugle inden for de nærmeste år, men vi får samlet en bedre viden, og vi håber at kunne synliggøre fuglefaunaen i de enkelte skove på en helt anden måde end i dag. Bearbejdningen og publiceringen af resulta-

BLADSMUTTEN 1/2012

ter bliver foretaget på en måde, så alle der har lyst kan være med.

DOFbasen er en rigdom af oplysninger, men med en lidt mere målrettet indsats, kan anvendelsesmuligheder af materialet forøges betragteligt. Med en bearbejdning vil materialet kunne bruges bedre i det fredningsmæssige arbejde, både m.h.t. enkelt arter og skovenes generelle drift og pleje. Og endelig kan vi få en bedre viden om fuglene i vores skove, mulighederne er talrige.

Grib din kikkert og gå ud i skoven her i foråret og nyd det rige fugleliv.

Skovens skjulte juveler - om at sætte pris på de sjældne fuglearter, som holder biodiversiteten oppe i skovene Af Henrik Wejdling Intet er vel skønnere end at genhøre Sangdroslens fejende sang en martsaften, eller at lytte til Bogfinkens evigt gentagne ’Det, det, det, det ka’ jeg sig’ li’ så tit, det ska’ være’, når forårsturen går til den lysegrønne skov. Og begge arter skal vi blive ved med at nyde og glædes ved.

Men når det i de kommende år kommer til at handle mere og mere om en målrettet indsats for at sikre biodiversiteten

– artsmangfoldigheden – så er det ikke nok blot at glædes ved de almindelige arter, som trives så udmærket i de fleste skove. Nej, så må vi til at interessere os mere for dem, der er sjældne og truede – dem, der måske står lige for at forsvinde fra vores lokale skov eller måske helt fra regionen eller landet, og som – hvis de gør det – straks vil sænke biodiversiteten yderligere.

BLADSMUTTEN 1/2012

9

Hvem er de sjældne og truede – og hvor findes de?

Vi må vide, hvor de er – de sjældne og truede -, hvorfor de er der, og hvordan vi kan få dem til at holde ud og meget gerne gå frem i antal, så de kan befolke de dele af skoven og andre skove, hvor de er forsvundet fra.

Den øvelse blev DOF sat på tilbage i 2005, hvor jeg som DOFs repræsentant i Skovrådet blev bedt om at udpege, hvad der var de vigtigste skovfugle, som staten eventuelt skulle bruge penge på at sikre levesteder for.

Vi skal med andre ord finde ud af, hvor de sjældne og truede arter findes, så vi kan lære os mere om deres levesteder, og sikre, at der kommer flere af den slags levesteder i vores skove.

Skovlovens § 25 åbner således op for, at miljøministeren kan registrere, hvad der betegnes som naturmæssigt særligt værdifulde skove (også uden for Natura 2000-områder), og staten gik dengang svanger med planer om en tilskudsordning til ejere af sådanne skove, som så ville kunne få tilskud til at bevare og forbedre de naturmæssigt særligt værdifulde skovparceller.

Men allerførst bliver vi nødt til at finde ud af, hvilke arter, vi i det hele taget taler om. Hvad er det for fuglearter, der hører til i skoven, og som på nationalt – og måske også internationalt – plan er sjældne og truede?

Under den øvelse må vi – uanset hvor meget vi holder af Droslen og Bogfinken - vænne os til tanken om, at nogle af skovens fuglearter simpelthen er ’mere værd’ end andre. At Pirolen f.eks. er mere dyrebar end Sangdroslen og at den Lille Flagspætte spiller i en helt anden division end den store. Ja, at vi faktisk kan give de forskellige arter point, alt efter hvor betydningsfulde de er for biodiversiteten.

Staten forudså, at der ville kunne komme mange ansøgninger til en sådan tilskudsordning, og fandt det derfor vigtigt at få prioriteret i ansøgningerne, så det var de vigtigste, der fik tilskud.

Forskellige videnskabelige institutioner - herunder DOF - blev spurgt til råds om, hvad det var for arter – og dermed levesteder - der var de vigtigste at tage vare på, og så måtte vi pludselig til at prioritere.

Lille Flagspætte tegnet af Brian Zobbe

10

BLADSMUTTEN 1/2012

Pointsystem udviklet for skovarterne Inspireret af et pointsystem, som bl.a. var udviklet for svampe, udviklede jeg i samarbejde med DOF’s naturvidenskabelige afdeling et pointsystem, som først og fremmest lokaliserede, hvad der var de egentlige skovarter, dernæst hvilke af disse arter, der var opført på lister over sjældne og truede fuglearter – nationalt såvel som internationalt. På opslagene for de enkelte arter på www.dof.dk (’Danmarks Fugle’), kan man se alle listninger for de enkelte arter i skærmbilledets højre side.

De internationale lister, vi arbejdede med, var bl.a. skovarterne på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. Dem har Danmark en særlig forpligtelse til at tage vare på.

Derudover benyttede vi BirdLife Europes ranglistning af, hvor truede de europæiske fuglearter er, eller retter, hvor vigtige de er at bekymre sig om. Alle arter har fået tildelt en såkaldt ’SPEC’karakter (Species of European Concern), og disse karakterer kunne vi bruge til at rangordne skovarterne med.

SPEC-systemet er bl.a. bygget op over

IUCN’s verdens-rødliste og europæiske rødlister – altså lister over fuglearter, der må anses for truede på globalt eller europæisk plan (se forklaringen på de forskellige SPEC-karakterer i Tabel 1 til slut i artiklen).

Derudover har vi jo også en national rødliste, ligesom DOF’s DATSYprojekt dengang også havde en række skovarter på sin liste over sjældne og truede ynglefugle.

Endelig besluttede vi os for, at store hulrugere som Natugle, Hvinand, Stor Skallesluger og Huldue er vigtige indikatorer for gammel skov med store huller, ligesom vi fandt, at en skovart som Duehøg, der falder uden for klassificeringen grundet mangelfuld/fejlagtig rødlistning, burde tillægges betydning, da den ikke siges at have gunstig bevaringsstatus i DK, ligesom arter som Skarv og Fiskehejre har en stor indikativ værdi som arter, der forekommer i uforstyrret skov.

Ud af alt det kom der et pointsystem, der så ud som følger:

Sådan ’værdisættes’ de danske skovarter: 10 point tildeles: • bilag 1-arter hvor den danske ynglebestand er på 1-50 par • SPEC 1-arter • SPEC 2/3-arter hvor den danske ynglebestand er 1-50 par • RE (forsvundet – regionally extinct) og CR (kritisk truet - critically endangered) på rødlisten Resultat: Sort Stork, Rød Glente, Havørn, Kongeørn, Fiskeørn, Lærkefalk, Trane, Perleugle, Vendehals, Pirol, Lille Fluesnapper

BLADSMUTTEN 1/2012

11

5 point tildeles: • bilag 1-arter hvor den danske ynglebestand er på 50-500 par • SPEC 2/3-arter hvor den danske ynglebestand er 50-500 par • EN (moderat truet - endangered) på rødlisten Resultat: Sortspætte 3 point tildeles: • bilag 1-arter hvor den danske ynglebestand er på 500-5000 par • SPEC 2/3-arter hvor den danske ynglebestand er 500-5000 par • VU (sårbar - vulnerable) på rødlisten Resultat: Hvepsevåge, Svaleklire, Natravn, Grønspætte, Hedelærke, Rødrygget Tornskade 2 point tildeles: • bilag 1-arter hvor den danske ynglebestand er på >5000 par • NT (næsten truet - near threatened) på rødlisten • skovfuglearter der indikerer særlig værdifuld skov (store hulrugere og forstyrrelsesfølsomme arter), og hvor den danske ynglebestand er 1-500 par Resultat: Hvinand, Stor Skallesluger, Lille Flagspætte 1 point tildeles: • SPEC 2/3-arter hvor den danske ynglebestand er >5000 par • øvrige skovfuglearter der indikerer særlig værdifuld skov (store hulrugere og forstyrrelsesfølsomme arter), og hvor den danske ynglebestand er >500 par Resultat: Fiskehejre, Skarv, Duehøg, Skovsneppe, Natugle, Huldue, Rødstjert, Skovsanger, Sumpmejse.

Vestsjællandske arter af interesse I Tabel I nedenfor er oplistet de af arterne, der er relevante for Vestsjælland, og hvis forekomst, vi nu må arbejde intenst på at få bedre kendskab til. I lokalafdelingens naturpolitiske udvalg overvejes det p.t., om der er yderligere arter, der burde tilføjes listen, fordi de i Vestsjælland er truede. Det kunne f.eks. være Ravn, ligesom f.eks. Broget Fluesnapper synes at være meget ustabil som ynglefugl.

Især de arter, der har mange point i tabellens højre kolonne, er det særligt

vigtigt at få lokaliseret og optalt, men tæl selvfølgelig gerne alle arter med, når du er i skoven. Det her er blot dem, det ville være særligt værdifuldt at få mere viden om.

Husk altid at indtaste eventuelle observationer på DOF-basen. For de særligt sjældne arters vedkommende vil yngleoplysninger ikke blive tilgængelige for andre brugere af DOF-basen, så man kan med sindsro rapportere disse oplysninger.

12

BLADSMUTTEN 1/2012

Tabel 1: Systematisk liste over sjældne og truede skovarter i Vestsjælland, som især bør eftersøges Ikke alle arter er i dag registrerede som ynglefugle i Vestsjælland, men måske er de oversete – eller på vej. Det gælder således Hvinand (efter at Bregentvedparken er ’afstået’ til Storstrøm (!)), Stor Skallesluger, Fiskeørn, Trane, Vendehals (?) og Pirol.

Ordforklaring til kolonnen med klassificering: Bilag I: Arten omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I SPEC: ’Species of European Conservation Concern’. Opdeles i tre kategorier, SPEC 1, 2 og 3: 1 = Arter der er globalt udryddelsestruede eller ville være det, hvis der ikke opretholdtes en given forvaltning. Dvs. arter som er optaget på den globale rødliste.

2 = Arter hvis globale bestand er koncentreret i Europa og som i Europa har en dårlig bevarings status, dvs. er optaget på regionale rødlister.

3 = Arter hvis globale bestand ikke er koncentreret i Europa, men som har en dårlig bevaringsstatus i Europa, dvs. er optaget på regionale rødlister.

Rødliste (dansk): RE = Forsvundet (regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets grænser, er dødt eller forsvundet fra landet.

CR = Kritisk truet (critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid, som følge af at minimum ét af kriterierne for kritisk truet (CR) er opfyldt.

EN = Moderat truet (endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.

VU = Sårbar (vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.

NT = Næsten truet (near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.

Tabel 1 Art (og (skønnet) bestandsstørrelse (par) i DK (baseret på BiE 2004/DATSY)) Skarv (36.000-41.000)

Klassificering Typiske krav til ynglested (listning: EU, (Baseret bl.a. på Grell, 1998) BiE, DK-rødListe, DATSY)

Point

-

1

Uforstyrret skov m. gode indflyvningsmuligheder.

BLADSMUTTEN 1/2012

Fiskehejre (6.000-7.000)

Hvinand (63-76)

Stor Skallesluger

(30-36)

Hvepsevåge (650)

Rød Glente (17-22)

Havørn (13)* * 2011 38 par Duehøg (600)

Fiskeørn (1-3)

Lærkefalk (1-11)

Trane (16-28)

Skovsneppe (2.000-3.500)

Svaleklire (16-22)

DATSY NT (DK-rød) DATSY Bilag I Bilag I SPEC 2 DATSY Bilag I SPEC 1 DATSY Bilag I SPEC 3 RE (DK-rød) DATSY Bilag I DATSY Bilag I SPEC 2 DATSY SPEC 3 VU (DK-rød) DATSY

13

- do -

1

Spontan (ej kasse): Yngler i gamle sortspættereder v. åbent vand (hulruger)

2

Yngler i meget gamle, døende løvtræer (ege, elme, popler, pile og andre hule træer) v. åbent vand (hulruger).

2

Ældre løvskov, gerne åben og lys. Helst > 100 ha.

Adgang til enge/moser. Rede altid i gl. bøgeskov.

3

Mosaiklandskab m. skove m. store, gamle træer m. døde grene og gode indflyvningsforhold. Jager udelukkende i åbent land.

10

Store, uforstyrrede skovområder m. store, gl. træer m. døde grene og gode indflyvningsforhold.

10

Uforstyrrede skovpartier m. gode bestande af duer m.v. Helst skove > 100 ha.

Uden f. yngletid næsten udelukkende inde i skoven.

1

Som Havørn

10

Ældre, lysåben nåle- eller løvskov i kombination med åbne, udyrkede arealer, græssede enge og insektrige vådområder.

Indikerer god forekomst af guldsmede.

Såvel åbne og uforstyrrede, næringsfattige moser som i mere tilgroede, næringsrige moser.

I de senere år også mindre skovmoser.

10

Større skove med fugtige lavninger, tilgroede moser eller partier med skovsump.

Foretrækker løvskovsbevoksninger.

1

Åbne skovmoser i nåle- og blandskov, der gerne må have fugtige og bløde mudderflader.

3

10

14

Huldue (800-1.000)

Natugle (3.000-4.000)

Natravn (500-600)

Vendehals (25-50)

Sortspætte (200-300)

Lille Flagspætte

(33-55)

Hedelærke (300)

Rødstjert (40.000-60.000)

Skovsanger (5.000-15.000)

Sumpmejse (10.000-20.000)

Pirol (13-19)

Rødrygget Tornskade (1.500-3.000)

BLADSMUTTEN 1/2012

Bilag I SPEC 2 SPEC 3 EN (DK-rød) Bilag I NT (DK-rød) Bilag I SPEC 2 SPEC 2 SPEC 2 SPEC 3 CR (DK-rød) Bilag I SPEC 3 -

Spontan: Gl. døende træer (hulruger)

1

- do -

1

Fyrreskov på tør og sandet bund er foretrukne ynglebiotop. Lysåbne, gerne m. enkelte, enlige træer (sangposter).

3

Afhængig af naturlige huller i træer nær områder med lavt og sparsomt græsdække. Rigelig forekomst af myrer. Ej i lukket skov.

10

Blandskov, især bevoksninger af ældre bøgeskov, der støder op til store nåleskovsarealer, da reden udhugges i stor, gl. bøg og føden søges mest i nål.

5

Løvskov, der ikke er omfattet af alm. forstlig drift og 2 med rigelig forekomst af døde og døende træer. Redehul i død træstamme eller stød. Gerne i elle- eller anden upåvirket sumpskov. Kræver min. 1 km2 optimal skov/par.

Præference for nåleskov m. store, lysåbne parti3 er/klitheder. Ej i lukket skov. I Vestjylland ofte på østvendte side af plantager.

Gl. løvskov m. dødt ved (hulruger). Gerne græsningsskov, lystskove o.a. skove m. mange, gl. træer.

1

Foretrækker højskov af bøg eller eg m sparsom underskov, men kan også træffes ynglende i blandskov og lysåbne hassel- eller birkeskove.

1

Udpræget løvskovsmejse med særlig forkærlighed for gl. løvskov m rig og varieret underskov. Foretrækker fugtige dele (ellesump, sumpskov af birk og pil). (hulruger). Ældre, højstammet løvskov m veludviklet underskov. Forkærlighed for kystskove – især hvis bævreasp eller anden poppel.

1

Lysåbne partier m. overdrevspræg/rigt udbud af store biller – gerne i store skovlysninger.

3

10

BLADSMUTTEN 1/2012

15

Referencer: BiE-II (2004): BirdLife International (2004): Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 12).

Grell, M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag Tucker, G.M. and M.F. Heath (1994): Birds in Europe: their conservation status.

Cambridge, UK: BirdLife International (BirdLife Conservation Series no. 3).

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

16

BLADSMUTTEN 1/2012

Hvor mange fugle er der i de vestsjællandske skove?

Af Lasse Braae Skovene kan ud fra et fuglesynspunkt kvalitetsvurderes på mange forskellige måder. En indgangsvinkel er de særlig interessante arter (se Henrik Wejdling’s artikel), der jo må siges at være en ren kvalitativ betragtning. Hvis vi også skal have det kvantitative aspekt med, er der to niveauer. Vi kan se på, hvor mange arter der findes (yngler) i den enkelte skov, eller vi kan forsøge at vurdere, hvor mange fugle, der i det hele taget er (yngler) i skoven.

Antallet af arter i den enkelte skov afhænger af flere forhold. Den mest simple parameter er skovens størrelse. Jo større skoven er, desto flere arter findes der i skoven. Årsagerne hertil er flere. I selv de mindste skove burde alle de mest almindelige arter findes. Andre arter forekommer mere spredt, og jo større skoven er, jo større er chancen for at den pågældende art er til stede.

Endelig er der arter, der simpelthen kræver skove af en vis størrelse. Disse arter forekommer normalt ikke i de helt små skove.

Antallet af arter afhænger endvidere af, hvilken type skov det er. Hvis vi sammenligner to skove af samme størrelse, så vil der være flere arter i en løvskov end i en nåleskov. Hvis vi sammenligner to bøgeskove, vil der være flere arter i en skov, hvor træerne er 200 år gamle end i en skov med kun 30 år gamle træer. Hvis det er en varieret bladskov gælder, at jo mere varieret

skoven er, jo flere fuglearter er der mulighed for.

Vi håber, at resultaterne af vores projekt vil resultere i nogle kvantitative vurderinger. Registrering af antallet af arter giver mening, hvis mange også rapporter alle de almindelige arter, der registreres i skoven. Dette kræver en lidt større indsats end at blot gå efter de mere interessante i alt fald, når der skal noteres i notesbogen og indtastes i DOFbasen. Jo flere arter, der bliver talt jo bedre, men husk at springet fra 0 til 1 er det største (ikke tilstede/tilstede).

Hvis du synes, at de mange 1-taller kommer til at se lidt mærkeligt ud ved rapporteringen kan du bare skrive en generel kommentar til turen ’de almindeligste arter er ikke optalt’.

Hvis man vil lave en egentlig kvantitativ opgørelse af, hvad der findes af ynglefugle i en skov kræver det en stor og målrettet indsats. Dette ligger udenfor rammerne af dette projekt, men jeg vil alligevel omtale det lidt her, dels hvis der skulle være nogle særligt interesserede, der virkelig vil fordybe sig i skoven fugleliv, dels for at nævne nogle resultater fra tidligere optællinger.

Den metode der er blevet brugt til disse optællinger hedder kortlægningsmetoden (mapping method). Der er ligefrem skrevet afhandlinger om denne optællingsperiode (Anders Enemar og Anders Holm Joensen). Metoden kræver

BLADSMUTTEN 1/2012

17

mindst 10 besøg i skoven i løbet af ynglesæsonen. Ved hvert besøg indtegnes alle fugleregistreringer på et skovkort. Når alle optællinger er gennemført samles alle registreringer for hver enkelt art på artskort (den samme type skovkort). På artskortene kan man så se samlinger af registreringer, der så er territorierne for de enkelte fugle.

Et er teori og noget andet er praksis. At gennemføre en kortlægningsoptælling kræver en del øvelse. Det er meget vigtigt at fuglene placeres det rigtige sted på kortet og det er ikke altid noget let sag. Der er to usikkerhedsmomenter, du skal hele tiden have styr på, hvor i skoven du er, og hvor langt væk er det nu skovsangeren, der sidder og synger inde til højre, er.

Kortlægningsmetoden havde sin glansperiode helt tilbage i 1960’erne og først i 1970’erne, hvor resultaterne blev brugt til overvågning af bestandene. Da metoden er meget tidskrævende skiftede de fleste lande i 70’erne over til at bruge de mere simple punktoptællinger til overvågning – det danske projekt burde være kendt af de fleste.

Hvis man vil bruge metoden til at finde ud af, hvor i skoven de enkelte arter forekommer, behøver man jo ikke at optælle alle arter, men kan nøjes med nogle enkelte af de mere interessante arter. Her foreslås de mere almindelige arter fra HW’s artikel. (Se side 8-15).

Kortlægningsoptællinger er som sagt et meget stort arbejde, men resultaterne er rigtig spændende. De siger ikke kun noget om, hvor mange fugle der er i skoven, men også hvor de enkelte arter findes. Der gives herved mulighed for at finde ud af, hvilke forhold der påvirker de enkelte arter.

At skoven er en af de mest artsrige biotoper her i landet er dokumenteret med kortlægningsoptællinger. En oversigt over resultater fra danske optællinger er givet i et lidet kendt værk om overvågning, der bortset fra en rosende omtale i Jubilæums tidsskrift vist har haft en meget anonym tilværelse.

Nedenfor gengives i tabelform nogle oplysninger fra dette værk. (se.s.18)

Ravne tegnet af Brian Zobbe

18

BLADSMUTTEN 1/2012

Tabel over kortlægningsoptællinger fra danske skove Lokalitet Skindbjerg NJ Wittemberg NJ Hestehave ØJ Bygholm ØJ Hjøllund ØJ Henne VJ Rishøj VJ Volstrup VJ Als SJ Als SJ Als SJ Als SJ Hesselmark SJ Farum S Rørvig S Kongelunden S Kokkedal S Lekkende S Brødemose S Ravneshave S Ballestrand S Sydstevns S Gammelmosen S

areal i ha 11,3 9,5 38 12 32 26,5 20 19,5 33 17 30 19 9 8,4 55 170 33 8 27,5 12 35 18,3 27

skovtype

par/kv,km

optællingsår antal arter

blandskov blandskov blandskov løvskov gl. nåleskov nåleskov nåleskov gl. løvskov gl. løvskov bøg 140 år bøg 75 år bøg 30 år gl. løvskov løvskov blandskov blandskov blandskov blandskov blandskov løvskov løvskov bøgeskov birkeskov

805 – 823 347 – 484 405 – 534 500 197 – 313 298 – 309 90 313 – 400 1040 – 1641 700 – 1082 452 – 656 666 – 794 600 – 1200 963 – 1138 549 – 1220 1148 – 1464 678 – 927 548 – 762 425 – 665 642 598 410 – 530 455 – 611

1974 – 1975 1970 – 1974 1971 – 1972 1970 1967 – 1971 1959 1971 1971 – 1972 1962 – 1963 1962 – 1963 1962 – 63 1963 1971 – 1972 1971 – 1972 1972 – 1973 1964 1973 – 1976 1964 – 1972 1969 – 1970 1975 1975 1978 1962 – 1964

22 - 24 15 - 25 23 - 27 12 16 – 19 14 7 13 30 - 37 23 - 29 24 - 27 21 - 24 14 - 19 21 - 23 26 - 35 43 32 – 39 17 - 24 26 – 30 26 23 20 33

Opgørelser fra andre biotopstyper kan sammensattes som følger: Agerland: 34 – 260 par pr. kvadratkilometer.

Eng 98 – 255 par pr. kvadratkilometer.

Mose 281 – 1687 par pr. kvadratkilometer med 11 – 36 arter.

Bymæssig bebyggelse: 916 – 1898 par pr. kvadratkilometer med 15 – 26 arter.

Som det ses, har alle disse optællinger adskillige år på bagen. Jeg er ikke bekendt med, at der er foretaget lignende optællinger her i landet de sidste mange år. Gentagelse af disse gamle optællinger vil antagelig kunne vise store forskelle for mange arter. I optællingen fra Rørvig (et gammelt sommerhusområde) var et mylder af løvsangere, de er antagelig skiftet ud med en masse gransangere i dag. Ideen med at gentage denne tælling er hermed givet videre.

BLADSMUTTEN 1/2012

19

Lidt eksempler på vor nuværende viden Her er så nogle eksempler på, hvad man kan finde af oplysninger om vores skovarter i DOFbasen.

Hvepsevåge Der er søgt på observationer af rastende fugle mellem 16/6-2011 og 15/7-2011

Skovsneppe Der er søgt på observationer mellem 1/5-2011 og 31/72011

Huldue Der er søgt på observationer mellem 1/4-2011 og 31/52011

20

BLADSMUTTEN 1/2012

Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove. Ingen af dem har nogensinde været på SU-listen og oplysninger om førsteforekomster fortaber sig derfor mere eller mindre i forhistorisk tid – i alt fald ud fra en ornitologisk betragtning.

Lærkefalk Salomonsen (1963) angiver arten som fåtallig yngletrækfugl og fåtallig trækgæst. Var tidligere almindelig, men aftog fra 1880’erne til kun 10 – 20 par først i 1960’erne.

I atlasundersøgelserne blev ligeledes registreret yderst få par. I den første blev der registreret 3 sikre og 5 sandsynlige ynglepar (Dybbro 1976), mens der i den 4-årige unLærkefalk tegnet af Jon Fjeldså dersøgelsesperiode 1993 – 96 rapporteredes 3 sikre og 1 sandsynligt ynglepar (Grell 1998) – ingen af disse var fra Vestsjælland – men arten blev dog fundet i Nordøstsjælland.

Eneste konkrete ældre yngleoplysninger fra Vestsjælland jeg har kendskab til, er formodninger om nogenlunde fast forekomst langs Odsherreds nordkyst tilbage i 1950’erne.

I den seneste oversigt (Olsen 1992) er ynglebestanden angivet til 10 par. Endvidere oplyses, at Lærkefalken er en fåtalligt trækgæst (med. april/med. juni og pri. aug/med. okt) og meget sjælden sommergæst (ult. juni – juli). Forårstrækket i Østdanmark kulminerer pri. – med. maj og der ses 80 – 300 fugle pr. sæson. Flest optræder i forbindelse med varmefrembrud og østenvinde, hvor dagscifre på 15 – 25 er registreret i Nordsjælland og Skagen. Dagsmaks. angives til 38 9/5 1970 Skagen. Efterårstrækket er størst i Østdanmark med 50 – 100 på Sjælland pr. sæson. Ved Stigsnæs 25 – 35 pr. sæson.

BLADSMUTTEN 1/2012

21

I DOFbasen er der 1706 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er 55 fra juni og blot 18 fra juli. I et par tilfælde drejer det sig om observationer, der muligvis kan relateres til ynglefugle. Her skal siges, at ynglefund af Lærkefalk ofte bliver hemmeligholdt – så man skal aldrig sige aldrig, men egne erfaringer fra ynglepladser i Sverige er, at hvis arten er til stede, så vil man relativt let kunne konstatere, at den er der – så en yngleforekomst på en velbesøgt lokalitet i Vestsjælland vil antagelig relativt hurtigt blive kendt af en større kreds aktive feltornitologer. Med mindre velbesøgte lokaliteter er det en helt anden snak – her kan ynglefund meget lettere hemmeligholdes af enkelte få personer.

I modsætning til de to andre arter i denne redegørelse ses relativt mange Lærkefalke på træk, så her følger lidt oplysninger vedrørende tilgængelige trækdata for arten.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

Fra Vestsjælland er der 19 registreringer med mindst 10 individer (heraf flere er fra samme dag på en lokalitet). De bedste trækdage skulle være: 8/5 2006 23, 9/5 2002 22, 6/5 2006 22, 7/5 2000 20, 8/5 2011 20, 5/5 2006 19, 9/5 2001 13, 7/5 2006 13, 30/4 2004 12 og 22/4 2008 11 alle fra Rørvig og som den eneste fra efteråret 16/9 2006 11 Klarskov.

Ifølge oplysninger fra Rørvig Fuglestation er de bedste trækdage: 7/5 2006 36, 7/5 2000 30, 6/5 2006 26, 9/5 2002 24, 8/5 2006 23, 9/5 1975 21, 5/5 2006 21, 7/5 1985 20, 8/5 2011 20, 9/5 1993 18, 29/4 2000 17, 8/5 1985 15, 10/5 2002 15 og 9/5 2006 15. Ud fra dette ses, at gode vejrbetingelser i perioden 5/5 – 10/5 skulle give de største chancer for store tal – disse kan dog også undtagelsesvis opleves allerede sidst i april – et fænomen, der antagelig vil blive mere almindeligt i de kommende år.

Ved Rørvig har forårssæson-totalerne varieret mellem 4 (1973) og 161 (2006) fugle.

Bedre viden og mere stabil indsats fra de lokale ornitologer har medført, at set over hele perioden 1973 – 2011 er arten registreret i stigende antal. Hvis analyseperioden begrænses til de seneste årtier fås et mere stabilt billede.

Plettet Sæl tegnet af Brian Zobbe

22

BLADSMUTTEN 1/2012 Lærkefalk forårstotaler 1990- 2011 Rørvig Lærkefalk foårtotaler 1990 - 2011 Rørvig 180

f(x) = 0,6871823828x + 49,6883116883 R² = 0,0139862203

160 140 120 100 80 60 40 20 0

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Det ses, at enkelte supergode år har stor betydning for hældningen af tendenslinien.

I de senere år er der sket en markant forskydning af forårstrækkets tidspunkt. Andelen af trækkende fugle i april ved Rørvig ses af figuren nedenfor.

LærkefalkRørvig Rørvig- –andel andelapril aprilfugle fugle Lærkefalk 60 50 40 30

f(x) = 2,6725x + 4,58 R² = 0,4409717873

20 10 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Der kan næppe siges, at der er tale om en glidende overgang. Fra 2004 og frem er det pludselig mere end 1/3 af fuglene, der bliver set i april. Eneste undtagelser er katastrofeåret 2010 og rekordåret 2006. Det meget store træk dette skyldtes åbenbart ikke blot ideal vejr, men også at hovedtrækket var forsinket i forhold til det, der kunne forventes ifølge ovenstående figur.

Hvis du skal finde en ynglende Lærkefalk, skal du nok ikke ind i skovens mest tætte dele. Gode fourageringsområder har antagelig også stor betydning. Store lysninger eller skovkanter ud mod søer eller moser kunne være et godt bud på en egnet ynglebiotop.

BLADSMUTTEN 1/2012

23

Natravn Salomonsen (1963) angiver: ”Ret spredt yngletrækfugl, hyppigst i Midt- og Vestjylland, fåtallig Nordsjælland og Bornholm, ret fåtallig trækgæst”.

Tilbage først i 60’erne skulle arten have ynglet langs nordkysten af Odsherred.

Derudover foreligger der stort set ingen ældre oplysninger om yngleforekomster fra Vestsjælland.

I atlasundersøgelserne blev det til i alt 9 prikker i Vestsjælland: 2 fra Rørvigområdet, 1 ved Reersø, 2 omkring Ringsted og 4 fra området mellem Sorø og Skælskør. Der var ikke nogen kvadrater, hvor arten blev fundet i begge undersøgelsesperioder – og ingen sikre ynglefund. Eneste faste lokalitet på Sjælland med registreringer i begge perioder var Tisvilde Hegn.

I den seneste oversigt (Olsen 1992) benævnes arten stadig som fåtallig både som ynglefugl og som trækgæst.

Registreringerne i DOFbasen viser helt klart, at Natravnen er en sjældent observeret art i Vestsjælland – i alt er der blot 52 registreringer fra perioden 1993 - 2011. En del registreringer gælder de samme fugle, så reelt er kun bogført 40 individer. Årlig fordeling af Natravne registreret i DOFbasen pr. kommune (1993-2011) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I alt

Odsherred

1

1

2

2

2

1

1

Kalundborg

1

1

3

1

3

1

1

1

1

1

Holbæk Slagelse

4

5 1

2

1

3

1 1

Sorø

22

3

1

2

3

7

4

4

40

Ringsted Vestsjælland

3

1

2

2

2

2

1

4

2

Natravn tegnet af Brian Zobbe

2

4

5

2

24

BLADSMUTTEN 1/2012

DOFbasen anses som dækkende fra 2006 – og i sidste 6 år er der glædelig nok større geografisk spredning på fuglene, dog ingen observationer fra Ringsted kommune. To fund drejer sig om dødfundne fugle. Årstidsmæssig fordeling af fugle registreret i DOFbasen pr. kommune: M A

J

J

U

N

J

U

L

A U

G

S

E

P

pri med ult pri med ult pri med ult pri med ult pri med ult Odsherred

1

3

5

Kalundborg Holbæk

2

2

1

1

1 1

1

3

1

1

2

1

3

1 1

2

7

5

1 1

1

2

2

22 5

1

Slagelse Sorø

3

I alt

1

3

3 8

Ringsted Vestsjælland

2

3

3

3

4

1

4

2

3

41

En fugl fra Sorø er registreret i to perioder.

Mest bemærkelsesværdigt er to sikre ynglefund: 2003 i Gørlev Kommune og 2011 i Lårup Skov. Begge steder er der set 3 fugle Natravnen er derudover registeret i yngletiden (ult maj – ult jul) på følgende lokaliteter: Odsherred: Korshage, Dybesø, Nørrevang, Nakke Skov, Hovvig og kysten ved Nykøbing Lyng.

Kalundborg: Røsnæsspidsen.

Holbæk: Orø og Mårsø enge.

Slagelse: Klarskov Skov.

Sorø: Bromme Mose.

Materialet kan ikke umiddelbart vise noget om langsigtede ændringer i artens forekomst, men det formodes, at den tidligere var mere almindelig. Natravnen er meget svær at registrere med mindre man hører den synge, så det er antagelig kun promiller af de fugle, der passerer landet på træk, der opdages.

BLADSMUTTEN 1/2012

25

Natlytning i de Vestsjællandske skove i de kommende år kan forhåbentlig indbringe nogle flere observationer fremover. Fundenes fordeling viser, at det næste ynglefund kan stort set være hvor som helst. Vælg en skov med passende biotoper og dyrk natlytning i maj – juni, med lidt held bliver det dig der finder den næste – og der skulle jo også være gode muligheder for sidegevinster i form af Skovsneppe, Hedelærke, Locustellaer og måske en Sydlig Nattergal.

Pirol Salomonsen betegner Pirolen som fåtallig yngletrækfugl i de sydlige dele af landet, herunder Sydsjællland mod nord til Skælskør – Stevns og sporadisk og næppe regelmæssig på det øvrige Sjælland. Arten indvandrede til Sønderjylland ca. 1850 og Lolland i 1870.

Herfra bredte den sig til Langeland 1888, Falster 1894, Sydsjælland 1896, Sydfyn 1899 og til Nordsjælland og Nordfyn 1905 – 1920.

Hvor Vestsjælland er i dette billede står desPirol tegnet af Jon Fjeldså værre ikke klar, men det er antagelig ikke helt ved siden af at gætte på, at teoretisk bør det første vestsjællandske fund have omkring 100 år på bagen. Første fundet kan muligvis findes som en notits i en af de første årgange af DOFT. Jeg har ikke gjort noget forsøg på at finde mere konkrete oplysninger.

Atlasundersøgelserne bekræfter, at Pirolen er en sjælden ynglefugl i Vestsjælland, der er i tilbagegang. Pirolen blev kun fundet i 4 kvadrater ved begge undersøgelser. Tre omkring Saltbækvig og én på Korshage. Saltbækvig er også det eneste område, der kan fremvise et sikkert ynglefund. I den første undersøgelse lå tyngdepunktet ved sydkysten med 7 kvadrater fra Agersø og østpå. Derudover 13 spredte kvadrater, de 4 ved Saltbækvig, 2 ved Korsør, 4 fra Odsherreds kystskove og 3 fra kystegne i Kalundborg kommune. I den anden undersøgelse var arten stor set forsvundet fra alle disse kvadrater. Tyngdepunktet lå nu omkring Saltbækvig med 6 kvadrater. Herudover kun registeret i 5 kvadrater: Korshage, Kalundborg, Omø samt 2 steder mod SØ helt ude ved amtsgrænsen.

Olsen (1992) angiver fåtallig yngletrækfugl med 50 – 100 par sidst i 1980’erne og sjælden trækgæst om foråret og meget sjælden trækgæst om efteråret..

26

BLADSMUTTEN 1/2012

Med kun 88 registreringer fra Vestsjælland i DOFbasen hører Pirolen også hjemme blandt de sjældne arter. På kortet ses, at antallet af lokaliteter er klart mindre end antallet af fugle.

Geografisk er fundene begrænset til tre områder. Tyngdepunkterne fra de to Atlasundersøgelser (helt i syd og omkring Saltbækvig) samt trækfugle helt oppe i nord. Årlig fordeling af Piroler registreret i DOFbasen pr. kommune: Før 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I alt 80

Odsherred

2

Kalundborg

1

4

2

2

6

4

1

6

4

1

2

2

3

2

3

3

1

4

2

1

3

2

2

1

1

4 45 2 26

Holbæk Slagelse

0 1

2

2

5

Sorø

0

Ringsted

0

Vestsjælland

3

7

8

3

8

2

4

1

2

2

3

4

3

5

2

5

5

3

6 72

Tabellen bekræfter den geografiske fordeling og formodningen om, at tilbagegangen er forsat. Sidste yngleforekomster ligger tilbage i 90’erne.

BLADSMUTTEN 1/2012

27

Observationers fordeling pr. 1/3 måned pr. kommune: primo, medio og ultimo M

a

Odsherred

3

Kalundborg

4

Slagelse Vestsjælland

j 12

J

13

n

J

u

19

10

4

7

1

1

1

2

1

18

3

1 7

u

23

l

A

u

g

1

1

I alt 45

2

11

6

1

1

36 5

11

6

1

1

86

Tidligste forekomst er 6/5-2002 1 Søndervang, Rørvig.

I forbindelse med yngel er observationer ult. juni – juli særlig interessante. Det forekommer derfor besynderligt, at de eneste juliobservationer efter midt 90’erne er fra henholdsvis Korsør by og Kalundborg by – næppe de mest potentielle ynglepladser.

De eneste efterårsiagttagelser er 4/8-1996 1 Brændemose, Løgtved Huse og 18/81996 2 Alleshave enge.

Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse.

Grell, Michael Borch 1998: Fuglenes Danmark.

Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt.

Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle.

Fugleåret 2006 (med 2005) – 2009.

Rapportgruppens årsrapport i DOFT: 1991 – 2004

Tegning: Brian Zobbe

28

BLADSMUTTEN 1/2012

Stor Skrigeørn over Omø Af Flemming Byskov 1. oktober 2011 tilbragte min kone og jeg på Omø. Efter en flot morgen med ringmærkning og godt gang i et Falsterboagtigt rovfugletræk med høj blå himmel og let vind oplevede vi mange sydtrækkende rovfugle. Ved ettiden så vi en Stor Skrigeørn, ældre fugl, trække syd lavt over kirken. Et absolut særsyn for Omø. Vi fik snart af andre ornitologer på øen en orientering via Birdcall om, at en Stor Skrigeørn med sender havde forladt Stigsnæs ca. en halv time forinden. Glade var vi. Der trak den dag ca. 700 Musvåger, ca. 700 Spurvehøge mindst 11 Røde Glenter mm. Alt i alt en flot dag. En lokal ornitolog så ørnen kort efter vores iagttagelse, flyve meget lavt på tværs af øen, siden kom meldinger om at fuglen trak tilbage mod Stigsnæs. Ørne vil helst ikke over vand, i særdeleshed ikke Stor Skrigeørn, der trækker solo og helst kortere strækninger.

Næste dag den 2. oktober kl.ca. 16 så vi igen fuglen vest for Borreby Mose lavt trækkende syd - altså et nyt trækforsøg. Alt passer efter den viden vi har fra bøgerne og egne erfaringer gennem mange år. Samme aften Googler vi: Stor Skrigeørn Tønn.

Vupti er vi på NETFUGL med en lang streng af kloge kommentarer til fuglens færden siden 2008. Henvisning til Birdmap fører os til et yderst detaljeret billede af fuglens færden de sidste 4 år via satellit positioner. FAKTISK kan man se de træer den sidder i og de marker den fouragerer på undervejs fra Baltikum til vinteropholdet i Spanien. I Honto Wetlands overvintrer den nu på 4. år i selskab med tre andre Store Skrigeørne i et vådområde som beskrevet i bøgerne; alt passer. Tønn er vest trækker, en anden Stor Skrigeørn er på vinterophold på 3. år (som ssø trækker) til det vestlige Tyrkiet. Fantastisk er det, at man kan følge fuglenes træk så tæt, dag for dag. Spændende bliver det at følge forårs trækket. Tønn har de tidligere forår bevæget sig tilbage til yngleområdet og her strejfet en del rundt i Finland, Sverige og Norge i sommertiden. Man må formode, at fuglen ikke har etableret sig med mage og rede endnu. Det bliver meget spændende at se forårstrækket for Tønn og om den er moden til at yngle for første gang og hvor det sker. Er vi heldige kan vi jo starte bilen og køre til Estland og stille teleskopet ind på redetræet- og selvfølgelig i respektfuld afstand. Her kan vi så måske få en fin oplevelse af den Store Skrigeørn Tønn med mage og unger.

Hvordan fungerer alt dette så? Helt enkelt. Man lokaliserer reden, ringmærker en stor unge og monterer en rygsæk med solfanger og antenne på fuglens ryg. Man navngiver fuglen og tilpasser teknikken, så fungerer det hele og det er kun et spørgsmål om penge til satellitsending. Skrigeørne er svæveflyvere midt på dagen, her oplades batteriet af solen og sendehyppigheden afgør økonomien. På Birdmap kan man følge Traner, Fiskeørne, Sorte Storke og Små Skrigeørne. Se detaljer under trækket og på vinterkvarteret mm. Der ligger fotos af de enkelte individer med sender og solfanger.

BLADSMUTTEN 1/2012

29

30

BLADSMUTTEN 1/2012

Ekskursioner og møder Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. marts. Mødested: P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Foredrag om Malta og fuglene. Onsdag den 7. marts. Sted: Holbæk Bibliotek.

Tid: kl. 19.00-21.30 Malta er et kendt og yndet turistmål, hvor også mange danskere nyder ferien, men det er ikke nogen ferie for rovfugle, storke og mange andre fugle, som passerer det lille ørige i Middelhavet på deres træk mellem Europa og Afrika. Malta er en af de sorte pletter på landkortet over illegal jagt på fugle, men nu har organisationer som BirdLife Malta i nogle år organisere internationale lejre for fuglebeskyttelsesfolk, som kæmper for at sikre fuglene fri passage. En af lederne i de halvårlige lejre er den danske journalist og ornitolog Ole Friis Larsen, som også er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening. Han fortæller om fugletrækket og kampen mod illegal jagt på fugle på Malta og andre steder i Europa.

Borreby Mose. Søndag den 11. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. De første forårsbebudere er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter Stor Kobbersneppe, Klyde, Præstekrave, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

En aften i Skovens tegn for alle ornitologer i Vestsjælland. Mandag den 12. marts.

DOF-Vestsjælland inviterer alle ornitologer til en aften i skovenes tegn. Mødet er en gentagelse af mødet i Sorø den 18. januar. Mødet finder sted på Holbæk Bibliotek, Nygade 9-13, Holbæk. kl. 19.00 – 22.00. På mødet vil vi kigge på skovene i Vestsjælland, og emnerne vil koncentrere sig om skovregistrering, herunder kvalitetsbedømmelse af skovene med brug af scorekort og vejledning i registrering af højbonitetsskov (i fugleperspektiv), og iværksættelse af registrering af fuglelivet i skovene (med indtastning via DOF-basen).

Oplægsholder er DOFs medlem af Skovrådet, Henrik Wejdling som sammen med Lasse Braae og Rolf Lehrmann fra lokalbestyrelsen levende vil fortælle om skovene og de fugle man finder deri, eller i nogle tilfælde ikke længere finder deri, men måske kan få igen.

Der vil blive lejlighed for at udveksle erfaringer med registrering i skovene, og der vil være mulighed for at man kan sætte sig sammen kommunevis og udveksle oplevelser.

BLADSMUTTEN 1/2012

31

Yderligere oplysninger om skovmødet vil blive bragt på DOF-Vestsjællands hjemmeside, dvs. www.DOF-Vestsjaelland.dk og på Facebook (søg efter DOFVestsjælland). Vi håber at se så mange som muligt til denne begivenhed.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. april. Mødested: P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Borreby Mose. Søndag den 8. april. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til de første fuglestemmer ved godset. Herfra går vi til den nærliggende mose, hvor vi kigger efter Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Klyde, Brushane, Dobbelt Bekkasin, Atlingand, Knarand, Skægmejse m.fl.- Husk varme drikke.

Broby Vesterskov og Suserup Skov. Tirsdag den 24. april.

Mødested: P-pladsen ved Suserupgaard (indkørsel over for Sorø Golfklub).

Suserupvej 14. Tid: kl. 19-21 Turledere: Henrik Baark og Kirsten Laursen Telf. nr. 57 82 02 30/61 30 20 53 Som opfølgning på DOF Vestsjællands fokus på de vestsjællandske skove - drager vi ud for at tælle og registrere fuglene i Broby Vesterskov og Suserup Skov. Begge skove er beliggende nord for Tystrup Sø og grænser op til Tamosen og Susåen, inden åen løber ud i Tystrup Sø. Vi kører først til Broby Vesterskov, hvor vi ser efter de forskellige biotoper i skoven og tæller fuglene her. Undervejs nyder vi den medbragte kaffe/the ved Munkedamshuset, hvor der findes et langbord med bænke under de smukke gamle bøgetræer. Ved turens afslutning vender vi tilbage til Suserupgaard, hvor vi går en lille tur ind i den smukke gamle Suserup Skov. Denne skov er en urørt naturskov, hvor de væltede træer får lov at blive liggende til gavn for fugle/dyr og planter. Anemonerne står i fuldt flor og pryder skovbunden.

Fugletur til Bromme Plantage ved Sorø. Onsdag den 2. maj. Mødested: P-pladsen ved Bromme Lillesø. Tid: kl. 19:00 – 21:00. Turleder: Lene Smith. Vi går en tur i plantagen og ser om der er noget tilbage af de højryggede agre og om Sortspætten stadig kan findes i skoven. Derudover ser og lytter vi efter skovens fugle.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 6. maj. Mødested: P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Sandflugtsplantagen. Rørvig. Søndag 13. maj. Mødested: Østenden af den store Pplads ved Telegrafvej. Tid: kl. 06:00 – ca. 09:00. Turleder: Lasse Braae.

Turen afholdes i forbindelse med vores skovprojekt.

32

BLADSMUTTEN 1/2012

Vi vil v. h. a. skovkort planlægge en tur i forsøg på at finde nogle af de mere spændende arter. Mulighed for Sortspætte, Misteldrossel og Rødrygget Tornskade.

Borreby Mose. Søndag den 13. maj. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

9:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Herefter går vi til den nærliggende mose, hvor der nu er et særdeles rigt fugleliv i rørskoven og på engene. Det kan her ses under særdeles optimale forhold. Vi forventer bl.a. Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde, Vibeunger, mange gæslinger, Knarand, Atlingand, måske Temmincksryle, Skægmejse. – Husk kaffe/te.

Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Tirsdag den 15. maj. Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand. Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvskoven, rørskoven og strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære de fugle, du har derhjemme i haven at kende på stemmen, vil du med udbytte kunne deltage i disse ture.

Fuglenes Dag i Pinsen. Søndag den 27. maj. Se næste nummer af Bladsmutten.

Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Tirsdag den 29. maj. Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand. Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvskoven, rørskoven og strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære de fugle, du har derhjemme i haven at kende på stemmen, vil du med udbytte kunne deltage i disse ture.

Seniortur til Sejerø – Tejsternes Ø. Torsdag den 31. maj. Turledere: Henrik Baark og Kirsten Laursen tlf. nr. 57 82 02 30. Mødested: Havnsø Havn kl. 09.25 Der kan parkeres på havnen i Havnsø.

Sejerø ligger naturskønt midt i Sejerøbugten. Sejlturen fra Havnsø tager kun 1 time.

Vi kører i bus ud til klinterne ved Mastrup, hvor Tejsten, den smukke alkefugl med de røde fødder, yngler i kolonier. Vi spiser den medbragte mad i det grønne og tager bussen retur til byen, hvor vi besøger den lokale kirke med de smukke kalkmalerier fra 1200-tallet. Så går vi omkring gadekæret og ned til havnen, hvor vi skal besøge Birgit Kahrè, der driver Galleri Tejsten. Galleriet har fuglemalere som John Olsen, Jens Gregersen, Jon Fjeldså, Jens Bohr og Brian Zobbe som udstillere. Turen kræver god fysisk kondition på grund af det ujævne terræn ved klinterne og afstandene i terrænet. Pris for færgebillet og bussen rundt på Sejerø er 275 kr. Tilmelding kan ske hos Henrik og Kirsten. tlf. nr. 57 82 02 30. Der er begrænset deltagerantal - så Først til mølle-princippet gælder her. Bindende tilmelding senest den 15. maj.

Vi sejler retur til fastlandet og er i Havnsø ca. kl. 19.

BLADSMUTTEN 1/2012

33

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 3. juni. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Ulkerup Skov. Søndag 3. juni. Mødested: P-pladsen Ulkerupvej ved Skovriddergården. Tid: kl. 21.00 – ca. 23.00. Leder: Lasse Braae. Turen afholdes i forbindelse med vores skovprojekt. Vi vil lede efter småbiotoper med lidt andet indslag i fuglefaunaen, og måske kan vi få set eller hørt en ugle, skovsneppe eller anden nataktiv art.

Fuglepigetur til Sejerø – Tejsternes Ø. Onsdag den 27. juni. Turleder: Kirsten Laursen. Mødested: Havnsø Havn kl. 9.25. Der kan parkeres på havnen i Havnsø.

Der kan evt. laves fælleskørsel fra Sorø og Jyderup. Pris for færgebillet og bussen på Sejerø er 275 kr. Tilmelding kan ske hos Kirsten. Tlf. nr. 57 82 02 30. Vi sejler retur til fastlandet og er i Havnsø ca. kl. 19. (se mere i næste nummer af Bladsmutten)

Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen Tlf.: tlf. 40 31 12 62 Tegning: Brian Zobbe

Flasken og Vejlen ved Reersø. Lørdag den 17. marts Vi mødes ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 10:00 og kører mod Reersø. Her ser vi på, hvad der rører sig af fugleliv i Flasken og Vejlen ved Fårehuset. Der skulle være gode chancer for en hel del forskellige ande- og vadefugle.

Klosterskoven. Søndag den 15. april. Vi mødes på parkeringspladsen ved Klosterskoven på Lerchenfeldtvej kl. 9:00. Herfra går vi en tur og hører på fuglesang.

Tissø. Onsdag den 9. maj. Vi mødes på parkeringspladsen ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 18.30 og kører til sydenden af Tissø. Fra parkeringspladsen her vil vi se på det rige fugleliv på engen og ikke mindst på de tre øer, hvor både Klyderne og Fjordog Dværgternerne skulle være ankommet, og der allerede skulle være nogle fugleunger, fx af Grågæs. Magnus Bang Hansen har lovet at være guide her. Hvis der er tid og lyst, kører vi derefter til Klinteskoven og går en tur – bl.a. for at lytte efter Nattergalen.

Røsnæs. Torsdag den 7. juni. Vi mødes på parkeringspladsen ved Fyrskoven kl.

19.00 og går en tur i skoven og på stranden for at lytte til fuglesangen. Vi skulle gerne både høre og se Karmindompappen.

34

BLADSMUTTEN 1/2012

Ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95 Medbring kaffe/te til eget brug.

Tegning Leif Tureby

Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag i april, maj og juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19:00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95.

Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Der behøves ingen forkundskaber. Alle er velkommen.

Nyt fra Agersø Af Jane Dam 9. december. I vores have i Agersø By havde vi den fornøjelse at opleve en Vindrossel i de udlagte æbler. 17. december. Jeg observerede et par hundrede Canadagæs og en lille flok Grågæs tæt på øens østlige kyst nordefter. 18. december. Ved et lille vandhul på en nypløjet mark ved sommerhusudstykningen nord/vest ude befandt sig en Hvid Stork. Den virkede meget tillidsfuld og rolig. Måske den har været sulten.

Den var ringmærket med en metalring på højre ben og et kulørt ”plastic” mærke på venstre ben. Den øverste tredjedel var lysende orange (appelsinfarvet), de sidste to tredjedel syntes derefter hvidlig og lyseblålig.

Tegning: Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 1/2012

35

Bestyrelsen: Rolf Lehrmann, Formand Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 Rolf.lehrmann@gmail.com

Jens Boesen Hjorthøj 15 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 10 30 jens@boesen.org

Lene Smith, Næstformand Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35 lene@lsmith.dk

Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net

Jette Reeh, Kasserer Enghavevej 17 4593 Eskebjerg Tlf. 40 55 87 65 jette.reeh@gmail.com

Peter Ellegaard Larsen, 1. suppleant Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 pel@rfst.dk

Henrik Wejdling, Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56 henrik@wejdling.dk

Jan Kiel, 2. suppleant Gammeltorv 5 4230 Skælskør Tlf. 57 84 99 97 jaki@sceu.dk

Kirsten Laursen, Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 5782 02 30 mosterlaura@mail.dk

Jørgen Madsen, 3. suppleant Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 57 61 46 99 jzeebergmadsen@gmail.com

Henrik Baark, Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 henrik.gerner@mail.dk

Ole Hinz, 4. suppleant Søbæksparken 7 4450 Jyderup Tlf. 20 22 20 77 forandringsledelse@olehinz.dk

Lasse Braae Sophievej 10 4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com

Poul Erik Bøgelund Weinreich, Revisor Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 5761 52 88 pebw@dbmail.dk

Tegning: Brian Zobbe

Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø 36

BLADSMUTTEN 1/2012

www.dof-vestsjaelland.dk Foredrag om Malta og Fuglene På Biblioteket i Holbæk Onsdag den 7. marts kl. 19:00 Se side 30 Skov-møde i Holbæk mandag den 12. marts En aften i skovens tegn Se side 30