Grundlag For Innovationsprojekter gennem crowdfunding og sourcing af kompetencer
Mikrofinansiering af tidlige projekter CrowdsWhoCare er i høj grad startet ud som et eksperiment! Et eksperiment, der skulle teste om det kan lade sig gøre at få projekter i sundhedssektoren til at starte innovationsprocessen ved behovsafdækning, analyse af værdiskabelse og eksperimentering med flere løsningsmodeller inden fastlåsning af fokus på ét løsningsforslag. Eksperimentet havde også den målsætning at teste om projekter, som lå uden for de politiske dagsordener og dermed fokus for de traditionelle fondsvirkemidler, kunne rejse midler fra ‘Crowden’ (mange interessenter) ved netop at fokusere på at formidle, hvad behovet er, modsat som standard at formidle hvad det er for en løsning man vil skabe. Ideen til CWC er skabt i INNO-X og støttet med midler fra Region Midtjylland og udviklet sammen med MTIC.
Om CrowdsWhoCare Crowdswhocare.com er den første online crowdfunding- og crowdsourcing platform, der fokuserer på behovsdrevne innovationsprojekter i sundheds- og plejesektoren. Platformen er en markedsplads, hvor man kan støtte et tidligt innovationsprojekt med enten kompetencer eller finansielle midler. Formålet med platformen er matchmaking mellem de, der ønsker at finde midler og samarbejdspartnere til tidlige innovationsprojekter, og de, der kan se værdien i projektets potentiale og forventede resultater.
Om CrowdsWhoCare Crowdswhocare.com adskiller sig væsentligt fra andre crowdsourcing- og crowdfundingplatforme ved udelukkende at indeholde sundhedsfaglige innovationsprojekter samt giver muligheden for både at ”fundraise” midler og kompetencer. Crowdswhocare.com støtter desuden innovationsteamet med metodik, netværk og indsigt. Denne kombination er unik. Crowdswhocare.com henvender sig derfor til diverse aktører som sundhedsprofessionelle, iværksættere, kommuner, hospitaler, private virksomheder, privatpersoner, foreninger og fonde, som ønsker at bidrage til innovationsprojekter i den danske sundheds- og plejesektor – eller som selv vil undersøge identificerede behov nærmere. Alle kan bruge platformen. Fra Crowdswhocare.com stilles der ingen krav til, hvem der kan uploade projekter – dog screenes alle projekter inden de lægges online. Emner for projekter på platformen kan være: sygdomme, behandling, rehabilitering, støtte af arbejdsprocesser, forebyggelse, værktøjer til arbejdsprocesser, kvalitetssikring og inddragelse af pårørende.
Virker det? CrowdsWhoCare blev lanceret 1. september 2015.
3 ud af 7 projekter finansieret Projektet Webcath er initieret af Bente Toft Jensen, seniorforsker v Urologisk Afd. AUH. Har pü CrowdsWhoCare.com rejst timer fra følgende kompetencer: Multimediedesigner Statistiker Software virksomhed Facilitator til workshop Antropolog Kommunikationskonsulent Sociale medier kommunikationskonsulent
3 ud af 7 projekter finansieret Projektet Min Medicin er initieret af læge Tine Vesterby, Børne -Unge psykiatri, Herning-Viborg Har på CrowdsWhoCare.com rejst midler og timer fra følgende kompetencer: 100.000 kr til ansættelse af antropolog Software virksomhed
3 ud af 7 projekter finansieret Projektet Smerteagenten er initieret af sundhedsantropolog og forsker, Mette Terp Høybye, Hospitalsenhed Midt. Har pü CrowdsWhoCare.com rejst midler og timer fra følgende kompetencer: Smertepatienter Statistiker og data-visualizer Facilitator til workshop Designer Sundheds-antropologer 30.000 DKK
Hvad har vi lĂŚrt?
“CrowdsWhoCare har i første pilot test demonstreret at der er nogle elementer, som taler godt til ‘crowden’ og som har potentiale til at muliggøre at flere projekter kan starte ud med at blive opkvalificeret ved at ligge ud med behovsafdækning og konceptudvikling i fokus. Men vi har også fået bekræftet vanskelighederne i at få de øvrige regioner og hospitaler med til at synliggøre platformen og bidrage til den med egne projekter”.
Om projekterne har vi erfaret at: Vi har lært at vel-afgrænsede projekter, der er tæt på det som rør sig hos patienterne tiltrækker interesse og opmærksomhed. WebCath projektet har vist at projekter, der går tæt på intims-sfæren og tabubelagte emner, kan opfange ganske megen interesse hos borgerne. Projektet “Unge HIV ambassadører” viste at det er vanskeligt at skabe opbakning til projekter, der kun ønsker at samle penge ind. Der ér folk, som er interesseret i at hjælpe og bidrage med deres kvalifikationer, - og ikke nødvendigvis med rent kommercielt sigte for øje. Disse fagfolk ønsker at være fødselshjælpere på et højt kvalificeret niveau, med en tro på at dette skaber flere opgaver til dem på sigt. For virksomhederne og de eksterne konsulenter bliver deres bidrag en form for markedsføring af dem selv, men uden krav om at de også skal være med i næste og større udgave af projektet når behovet er præciseret og konceptløsning er udviklet. CrowdsWhoCare skaber en forbindelsesvej mellem virksomheder og personer med kvalifikationer som projektejere i sundheds -og plejesektoren savner til behovsafdækning og konceptudvikling. Det er blevet demonstreret at Crowden forstår og får lyst til at bidrage til projekter selvom der ikke er blevet kommunikere hvad den endelige løsning skal være.
Om platformen har vi erfaret at: Det er vanskeligt at få kommunikationsafdelingerne hos kommuner og hospitaler til at ville sende information ud om platformen selvom budskabet til medarbejderne er at hér er der hjælpe at hente til deres kommende projekter. Vi har lært at det er svært at rekruttere nye projekter ind hvis man ikke er i direkte dialog med potentielle projektejere. Dette skyldes nok til dels at konceptet ligger lidt langt fra projektejernes begrebsverden og at folk ofte tror at projekterne skal være mere ‘færdige’ end er tilfældet. Vanskelighederne med at rekruttere projekter bunder også i - og understreger behovet for - at platformen mangler forankring ude i de øvrige regioner og aktører på innovationsområde. Interessen for crowdsourcing har vist sig langt større en crowdfunding. Det er således ikke lykkes at rejse ret mange likvide midler. Markedsføring via sociale medier virker til at skabe opmærksomhed, men skal understøttes på hjemmesiden af faglige blogindlæg og artikler fra projektejerne for at indfange og fastholde interesserede og konvertere disse til bidragsydere. Vi har siden lanceringen 1. september mødt udbredt anerkendelse og bekræftelse hos andre aktører på sundhedsinnovationsområdet samt hos beslutningstagere i feltet, at CrowdsWhoCare er et spændende og innovativt tiltag som understøtter præcist det som mange ofte efterspørger; - nemlig at innovationsprojekter skal tage bedre udgangspunkt i behov som mere bredt gældende, en større eksperimentering med forskellige løsningskoncepter og langt højere grad af involvering af andre kvalifikationer end dem, hvor projektet udspringer fra. Vi vurderer på baggrund af vores erfaringer at en platform som crowdswhocare skal have en lokal forankring og engagement ude i hver enkelt region og kommuner for at kunne skabe det nødvendige ejerskab, der kan sikre nye projekter til platformen og kobling af projekter landsdelene imellem.
Vi søger nu et ‘Joint Venture’ med de øvrige regioner og andre aktører i Sundheds-og Velfærds feltet •
INNO-X Healthcare driver for nuværende CrowdsWhoCare videre til ultimo maj 2016
•
Hvis platformen herefter skal leve videre (uændret eller i tilpasset format) for at realisere den værdiskabelse den kan give til sundhedsektoren, skal det være i et fælles ophæng og med fælles finansiering på tværs af mindst tre regioner og centrale aktører i disse regioner.
•
INNO-X er derfor igang med at afdække interessen i de øvrige regioner for at gå sammen om CrowdsWhoCare. Hos INNOX er vi ikke fastlåste omkring platformens nuværende koncept, som vi finder kan tilpasses de spændende tanker og interessante behov aktørerne i de øvrige regioner måtte angive.
Interesseret - hvad så? INNO-X anmoder om at aktører som er interesserede i at gå i dialog omkring den videre eksistens af CrowdsWhoCare giver en tilbagemelding herpå til Sys Zoffmann Glud, sys@innox.dk senest16. maj. INNO-X vil herefter stå for at samle alle interessede til et større møde i juni med henblik på i et samlet forum at lytte til alle aktørers p e r s p e k t i v e r o g d i s k u t e re h v o rd a n e t s a m a r b e j d e o m CrowdsWhoCare kan organiseres. Alle er yderst velkomne til forinden at afprøve crowdswhocare.com ved at få et projekt på platformen. Kontakt da Dorthe Stricker, cm@crowdswhocare.com