Projektejerhåndbog by Dorthe Stricker

Handbook

PROJEKTEJERHÅNDBOG

Inden du starter dit innovationsprojekt på CrowdsWhoCare, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Vi har samlet en række gode råd til projektejeren, som skal starte et innovationsprojekt op. Start et projekt Projektbeskrivelse Incitamenterne Finansiering Video Promovering Opdateringer Beskatning, IP og jura Sådan uploades projektet på platformen Sådan støtter vi dig Proces/CrowdsWhoCare-modellen

CrowdsWhoCare-modellen illustrer hele processen fra de indledende overvejelser, i forbindelse med din ansøgning, til dit innovationsprojektet afsluttes. En proces som du som projektejer skal igennem, når du vælger at søge om at få et innovationsprojekt på platformen.

1. START ET PROJEKT

Få gode råd til, hvordan du kommer godt fra start med dit innovationsprojekt på CrowdsWhoCare.

CrowdsWhoCare er en unik mulighed til dig, som mangler støtte til projekter, der befinder sig tidligt i innovationsprocessen inden for sundheds- og plejesektoren. Platformen skaber relationer mellem personer, der ligger inde med et godt innovationsprojekt, og personer som ønsker at støtte sådanne projekter med enten finansielle midler eller kompetencer, fordi de drager nytte af projektresultatet.

KOM GODT I GANG Sidder du med et godt innovationsprojekt, eller har du blot konstateret et behov eller problemstilling i din hverdag, men er i tvivl om, hvorvidt dit projekt er egnet til at komme på CrowdsWhoCare? Dit projekt skal være relevant for sundheds -og plejesektoren. Det betyder, at emnet for dit projekt højst sandsynligt sandsynligvis vil relatere sig til:

Sygdomme Behandling Mestring Rehabilitering Støtte af arbejdsprocesser, fx værktøjer Kommunikation og videndeling Kvalitetssikring Forebyggelse Inddragelse af pårørende

KARAKTEREN AF PROJEKTERNE: Dit projekt skal kunne kategoriseres som et behovsdrevet innovationsprojekt. Det betyder, at det skal være så tidligt i processen, at der endnu ikke er defineret en færdig løsning, men at der i stedet er fokus på behovet og validering heraf. De aktiviteter, du gerne vil gennemføre for penge og ressourcer, skal kunne gennemføres på maksimalt 6-9 måneder og gerne for max 200.000 kr. Man skal som minimum være to personer på projektet på ansøgningstidspunktet. Gennem crowdsourcing kan du vælge at søge om yderligere partnere til projektet, så du opnår et ideelt team på 3-6 medlemmer. 1. Start Et Projekt

ANSØGNINGSSKEMA Hvis du gerne vil have dit projekt på CrowdsWhoCare, skal du starte med at udfylde og indsende vores ansøgningsskema. Alle kan ansøge om at få et projekt op på CrowdsWhoCare, så længe dit innovationsprojekt er relevant for sundheds- og plejesektoren, og der er fokus på den behovsdrevne tilgang til innovation. Hvis din ansøgning ikke godkendes, får du svar herom per mail. Godkender vi din ansøgning, tager vi kontakt til dig enten per mail eller telefon, og du vil blive indkaldt til et kick-off møde, hvor vi gennemgår alle praktiske detaljer, fagligt indhold, værktøjer og next steps, inden projektet kan uploades på CrowdsWhoCare.

26.0 Start et projekt

2. PROJEKTBESKRIVELSE

Mangler du hjælp til din projektbeskrivelse og beskrivelse af problemstillingen?

Du skal oprette en brugerkonto på CrowdsWhoCare for at kunne uploade en projektbeskrivelse online. Dette kan først ske, når CrowdsWhoCare har godkendt din projektansøgning, og du har deltaget i vores kick-off møde. Når du har lavet en brugerprofil, skal du uploade din endelige projektbeskrivelse online. Inden du uploader projektbeskrivelse, skal du have følgende klar: Projektoverskrift Video Problemstillingen Behovet Projektetaktiviteter Værdiskabelsen Potentialet Projektteamet Incitamenter

Det er vigtigt, du bruger god tid på din projektbeskrivelse, da det er denne og den tilhørende video, som skal fænge backerne. Elementerne på din CrowdsWhoCare-projektside er følgende: - Projektoverskrift - Video - Problemstillingen - Behov - Projektaktiviteter - Værdiskabelsen - Potentialet - Projektteamet - Incitamenter - Finansieringsmål - Start- og slutdato - Konto - Projektkategori

2. Projektbeskrivelse

PROJEKTOVERSKRIFT Forsøg at skrive overskriften på dit projekt så kort, fængende og informerende som muligt. En fængende og pirrende overskrift indbyder dine backere til at læse resten af din projektbeskrivelse. Forsøg at bruge et sprog, som tiltaler potentielle backere. VIDEO Det er et krav, at du uploader en video sammen med din projektbeskrivelse. Erfaringer fra udenlandske crowdfunding-sider viser, at en video kan skabe helt op til 115 % flere midler, sammenlignet med projekter, som ikke har en tilhørende video. Få flere tips til din video i afsnittet som udelukkende omhandler video. PROBLEMSTILLING Skriv udførligt og præcist, og beskriv din problemstilling med klassiske eksempler fra hverdagen. Fremhæv, om du selv tidligere har arbejdet med at løse problemstillingen, eller om du kender til eksisterende løsninger, som ikke har formået at løse behovet? BEHOV Beskriv det eller de behov, som problemstillingen skaber, og hvilken målbar effekt man vil kunne opnå, hvis behovet opfyldes. Hvem skaber du værdi for, hvis problemstillingen fjernes? Fremhæv, hvem der præcis berøres af problemstilling – er det personalet, borgere eller patienterne, som har et behov? Er der andre på enten nationalt eller internationalt plan, som berøres af samme problemstilling? PROJEKTAKTIVITETER Projektbeskrivelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, du forventer at gennemføre i løbet af den periode, som projektet forventes at tage. VÆRDISKABELSE At kommunikere værdiskabelsen er vigtigt, da du ofte vil opleve, at backere vælger at støtte dit projekt med tanken om at opnå fordele, som deres virksomhed/organisation kan få glæde af. PROJEKTTEAMET Beskrivelse af projektteamet. Hvert teammedlem beskrives ud fra uddannelse, ansættelsessted, nærmeste leder, fagområder og spidskompetencer. 2. Projektbeskrivelse

INCITAMENTER CrowdsWhoCare har listet de obligatoriske incitamenter, som enhver projektejer på platformen skal tilbyde sine backere. Læs mere om incitamenter under afsnit 3. Herudover er det nødvendigt, at du selv overvejer, hvilke andre incitamenter I kan tilbyde jeres backere. I skal som minimum kunne tilbyde projektets backere de tre former for incitamentkategorier – lav, middel og høj, afhængig af hvor stort et beløb eller hvor mange kompetencer dit projekt støttes med. FINANSIERINGSMÅL Du skal udarbejde et budgetoverslag til eget brug, for at I kan beskrive, hvor meget kapital I ønsker at rejse på platformen under kampagnen. Hvis du samtidig eller i stedet for ønsker at crowdsource, skal du overveje og beslutte dig for hvilke faglige, tekniske eller kommercielle kompetencer I ikke selv rummer i jeres nuværende team, og som er nødvendige for projektets realisering. Du skal vælge hvilken profession og forventet timeantal, du behøver. START OG SLUTDATO Du skal angive en opstartsdato for lancering af din kampagne på platformen. Kampagnen slutter automatisk efter 60 dage. KONTO Du skal som projektejer oprette en konto, der kan betegnes som en forskningskonto, hvis dette ikke er muligt, skal der oprettes en konto gennem Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet via CrowdsWhoCare. KATEGORI Inden upload skal du tage stilling til i hvilke(n) kategori(er), dit projekt tilhører, og dit projekt kan godt tilhøre flere kategorier. KATEGORIER: Produkter IT Processer Kommunikation Organisation Serviceydelser

2. Projektbeskrivelse

KONTO Alle projekter på crowdswhocare skal administreres af en juridiske enhed, der står bag projektet, og ifølge denne enheds fastlagte regnskabspraksis for administration af projekter. Der kan kun være én administrativ bevillingsmodtager af midlerne. Denne enhed kan efter behov fakturere midler ud til relevante projektdeltagere uden for organisationen. Som projektejer skal du derfor sørge for at projektet bliver forankret administrativt korrekt i din egen organisation. Inden dit projekt kan blive endelig uploadet på CrowdsWhoCare skal du sørge for at få anvist en projektkonto og kontonummer, som midlerne kan udbetales til. En del ansatte ved hospitalerne i Region Midtjylland vil kunne få deres projekter forankret og administreret ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Kontakt CrowdsWhoCare for mere information herom.

2. Projektbeskrivelse

3. INCITAMENTERNE

Ethvert projekt skal synliggøre hvilke incitamenter, I kan tilbyde backerne. Vi giver dig her de obligatoriske incitamenter og forslag til flere. Incitamenterne er lige så vigtige at arbejde med som fx din projektbeskrivelse for at opnå de tilsigtede midler og/eller kompetencer. Der vil sikkert være mange, som også finder dit innovationsprojekt nødvendigt, og som derfor ønsker at støtte dit projekt med enten finansielle midler og/eller kompetencer, men som tænker: ”Hvad får jeg selv ud af min støtte?”. Incitamenterne varierer efter, hvor stort et beløb backerne støtter med, eller hvor mange kompetencer de støtter med. Som projektejer skal du være i stand til at tilbyde dine backere min. tre incitamenter (lav, middel og høj). Det er også en god idé at overveje, hvilke øvrige incitamenter du potentielt kan tilbyde som ’tak for hjælpen’ til dine backere. Nedenfor har CrowdsWhoCare listet de obligatoriske incitamenter, som du som projektmager skal være i stand til at tilbyde dine backere: HØJ - Præsentation af innovationsprojektet for backers under eller lige efter projektets afslutning - Elektronisk rapport indeholdende backernes navn samt evt. logo - Backerens navn og evt. logo vises på projektets side på CrowdsWhoCare MIDDEL - Elektronisk rapport indeholdende backernes navn samt evt. logo - Backerens navn og evt. logo vises på projektets side på CrowdsWhoCare LAV - Konklusion på rapporten - Backerens navn og evt. logo vises på projektets side på CrowdsWhoCare

Når projektet er afsluttet, forventes projektejerne at udarbejde en skriftlig rapport i form af en PDF, som ligesom andre øvrige rewards skal sendes til backerne senest 1 måned efter projektets afslutning per mail. Omfanget vurderes at være mellem 5-15 sider, og rapporten bør beskrive projektforløbet, opnåede erfaringer, det opnåede resultat, og hvad skal der ske med projektet fremadrettet.

3. Incitamenterne

Du kan også overveje om dit projekt kunne tilbyde nogle rewards, som på forskellig vis lader dine backers komme tættere på projektet. Det kan potentielt tilføre projektet nyt netværk og ny viden. Her er nogle forslag til andre typer af rewards du kunne overveje at ligge ind i pakkerne Guld-Sølv-Bronze:

X antal virksomhedsbesøg til salg, hvor I giver udvidet information om læringen og processen omkring projektet.

X antal deltagelse i feltobservationer i X antal dage (først-til-mølle princip – f.t.m.p).

Indsigt i fund fra feltobservationerne (seminar med X antal pladser - ftmp).

Deltagelse i brugerworkshops (X antal pladser – ftmp).

Indsigt i læring fra brugerworkshops (seminar med X antal pladser - ftmp).

Deltagelse i workshop for at udvikle koncepter (X antal pladser - ftmp).

Indsigt i interessentanalyse før endelige rapport foreligger.

Indsigt i resultat af kunde/borger/patient stratificering.

Der findes naturligvis også en række forskellige incitamenter, som du som projektejer ikke bør tilbyde dine backere. Vi har listet en række af de incitamenter, du bør undgå: - Alkohol - Pengegaver - Tobak eller andre former for nydelsesmiddel - Materialer/produkter som på nogen måde virker stødende Det er projektejerens ansvar at sikre sig, at alle backere modtager deres rewards senest 1 måned efter projektafslutning og projektafslutning. Reward-strukturen kan se forskellig ud fra team til team.

3. Incitamenterne

4. FINANSIERING

For at dit projekt kan gennemføres, skal det finansieres økonomisk og/eller med kompetencer.

Når du opretter et projekt på CrowdsWhoCare, har du mulighed for at søge efter finansielle midler og/eller kompetencer. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du gør dig grundige overvejelser om, hvilke midler du har brug for, for at kunne gennemføre projektet. Der er mulighed for at søge backere om støtte i form af:

finansielle midler

kompetencer

Det er vigtigt at gøre sig nogle grundige overvejelser omkring, hvordan I bedst opnår succes, i for hold til hvorvidt, og hvor meget, I vælger at crowdfunde eller crowdsource. Dette er altid en vurderingssag i det enkelte innovationsteam. Dit finansieringsmål bør dog altid være det minimumsbeløb, du behøver for at kunne realisere dit projekt, idet du altid kan få udbetalt mere end dit finansieringsmål, hvis der rejses flere midler, end målet angiver. Hvis du tilbyder dine backere incitamenter, som koster noget at producere eller levere, så husk at tage højde herfor i dit samlede finnansieringsmål. CrowdsWhoCare benytter sig af ’alt-eller-intet’-princippet. Det vil sige, at opnår projektet ikke det fulde beløb eller de tilsigtede kompetencer, bliver pengene tilbagebetalt og de tildelte timer annulleres. CrowdsWhoCare er en non-profit crowdfunding-platform, og vi tjener derfor ingen penge på projekterne, som formidles via platformen. Det koster ikke noget for projektejerne at oprette et projekt. Der vil dog blive trukket et gebyr, hvis man når sit finasieringsmål. Gebyret er på 3%, og går til at dække driftsudgifter for projekthåndtering på CrowdsWhoCare samt udgifter til leverandøren af betalingservicen. Pengene udbetales af CrowdsWhoCare’s betalingsserviceleverandør på projektejerens konto 14 dage efter endt kampagneperiode.

4. Finansiering

5. VIDEO

Få tips til at sammensætte den rigtige film til at fænge backere til dit CrowdsWhoCare-projekt.

VIDEO For at uploade dit projekt på CrowdsWhoCare, skal du lave en pitch-film. Andre udenlandske crowdfunding-sider påviser, at en video kan skabe helt op til 115 % flere midler, end projekter uden tilhørende video.Når du skal udvikle din pitch-film, er det relevant at gennemgå en ideudviklingsproces med henblik på indholdet i din video, og derfor kan vi anbefale brugen af et idéudviklingsværktøj. FORBEREDELSE & IDEUDVIKLINGSVÆRKTØJ Du kan vælge at bygge jeres film op omkring NABC-modellen, som er en overskuelig og fokuseret metode til idéudvikling. Gå gerne modellen igennem med dit team, og beskriv punkt for punkt, hvordan jeres projekt forholder sig til N, A, B og C. NABC N – Need A – Approach B – Benefit

(N betyder behov. Hvilket behov adresserer i?) Approach (A betyder tilgang. Hvad er jeres specielle tilgang, og hvilken værdi skaber den?) Benefit (B betyder fordele. Hvad er de innovative elementer i idéen; hvad gør idéen unik og evt. bedre?) C – Competition Competition (C betyder konkurrence. Hvilken konkurrence findes der på området, fx lignende projekter; hvilken faglig kontekst eksisterer projektet i?)

FILMSTRUKTUR TIL CROWDSWHOCARE Når du har gennemgået NABC-modellen, er du klar til at opbygge din films indhold og struktur: 1 – HVAD? (N) • Hvad er problemet? • Hvad er der behov for? 2 – HVORDAN? (A) • Hvordan vil vi gribe det an?

5. Video

3 – HVEM? (B) (C) • Hvem gavner projektet? • Hvad er gevinsten for: - patient/borger - personale - samfundsøkonomien • Eksisterer det noget lignende? 4 – HVEM ER VI? • Præsentation af teamet 5 – HVAD HAR VI BRUG FOR? • Crowdfunding/crowdsourcing NB: Husk at bruge at bruge talesprog i stedet for skriftsprog – filmen skal høres, ikke læses.

PRÆMIS For at opnå en mere klar formidling af projektet, er det en rigtig god idé at formulere projektets præmis. En præmis er projektet kogt ned til én sætning, og kan fx også bruges som projektoverskrift på www.crowdswhocare.com. Hvis du kan forklare essensen af jeres projekt i én sætning, er det lettere for dig at lave en god og fokuseret film på 2-3 minutter.

Eks: Discovering DNA – ”I’m researching how human cells reproduce”

STORYBOARD Det kan være en rigtig god idé at lave et storyboard over jeres film. Et storyboard er jeres film, som den ville se ud som tegneserie. På storyboardet får du overblik over hele filmens forløb - evt. også beskæringer, kameravinkler og overgange. For at få et godt overblik, kan I printe teksten til jeres pitch ud, og sætte ord og billeder sammen. Eventuelle huller/mangler vil afsløre sig her i stedet for under optagelsen, eller, endnu værre, når optagelserne er færdige, og det ikke kan gøres det om. Den tid, man bruger på forberedelsen af selve optagelsen, er derfor givet rigtig godt ud.

5. Video

Filmproduktion Det er vigtigt at pointere, at du sagtens kan producere din film på din smartphone. Det ikke nødvendigt med et avanceret videokamera for at få en billedkvalitet, der er tilstrækkelig. De fleste smartphones kan optage video i en kvalitet, der er fin til dette formål. Selvfølgelig har et rigtigt videokamera en række fordele – primært flere manuelle indstillinger, samt muligheden for at sætte kameraet på stativ. Men hvis I ikke har adgang til et videokamera, kan I godt bruge en smartphone. Dog skal I være meget omhyggelige med ikke at ryste på hånden – køb evt. et stativ/stabl telefonen op, eller find noget at støtte hånden på. Undersøg omhyggeligt hvilke muligheder for indstillinger dit kamera har – en smartphone kan langt mere, end du lige tror. Det kan virkelig betale sig at gå nedenstående liste over kamerafunktioner igennem, og bruge så mange som muligt. Mange af funktionerne er ikke svære at benytte – også selvom man ikke har stor erfaring. Nice-to-know not need-to-know Resten af filmguiden er for dig, som gerne vil gå i detaljen og læse mere omkring kameraets muligheder og optagelse af film. Kamerafunktioner & optagelse Billedstabilisator/steady shot Medmindre du bruger stativ, er det vigtigt at billedstabilisator/steady shot er slået til, da det begrænser kameraets rysten. Lyd - indbygget mikrofon Når du optager med kameraets indbyggede mikrofon, er der et par forhold, du er nødt til at være opmærksom på for at opnå en brugbar lyd. Hvis kameraet er på afstand af motivet, høres baggrundsstøj lige så højt, som den lyd du gerne vil optage. Det betyder, at der er risiko for, at optagelserne kommer til at lyde som en reportage fra en orkan, hvor det, man gerne skulle høre, drukner i støj. Hvis man sætter optagelser fra forskellige lokationer sammen, kommer de let til at lyde forskelligt, hvilket også kan være meget forstyrrende. TIPS: - Gå tæt på motivet/lydkilden – det minimerer uønsket støj. - Optag kun indendørs, et sted hvor du har mulighed for at kontrollere lyden. - Hold jer til én lokation. - Test lyden, inden I går i gang med optagelserne. Juster, hvis nødvendigt. Lyd - Ekstern mikrofon Har du mulighed for at optage med en ekstern mikrofon, så gør det endelig, fordi dette giver en langt bedre lydkvalitet. Mikrofonen skal så tæt på motiv/lydkilde som overhovedet muligt uden at vi ser den. Også her er det vigtigt, at du tester lyden før optagelse (12 dB er standard).

5. Video

Autofokus Hvis der ikke er meget bevægelse i billedet, vil autofokus være tilstrækkeligt. Men hvis du fx har en person eller en genstand, der bevæger sig gennem billedet, vil autofokus fokusere på dette, hvilket vil få autofokus til at køre frem og tilbage og lave ’søsygebilleder’. Dette kan man undgå ved først at lave sin beskæring, bruge autofokus til at stille skarpt på det der skal stå skarpt, og derefter slå autofokus fra. Så holdes fokus på det rigtige. Hvidbalance Øjet opfatter altid hvidt som hvidt, uafhængigt af lysforholdene, men når du filmer noget hvidt, er det ikke sikkert, det kommer til at fremstå som hvidt. Hvidbalancen sørger for, at farverne kommer til at fremstå korrekt. Hvidbalancen kan indstilles på 3 forskellige måder:

Auto (ofte kaldet AWB – automatic white balance)

Faste indstillinger (fx stearinlys, glødepære, dagslys, skyet, neon)

Manuel (Hold et hvidt stykke papir op, hvor motivet befinder sig, zoom ind så papiret fylder det hele, tryk på hvidbalanceknappen, hold den inde mens den blinker – og vupti! Alle optagelser har nu den rigtige farve).

Hvis du kun optager på én lokation, vil det være tilstrækkeligt at sikre dig, at AWB er slået til. Sætter du derimod optagelser fra forskellige steder med forskellige lysforhold sammen, er det essentielt at indstille hvidbalancen. Det kan godt lade sig gøre at rette det bagefter med colourgrading, hvis man har software til post-produktion, men det er langt nemmere at gøre det, når du optager filmen. Iris Bruges til indstilling af lyset. I de fleste tilfælde fungerer autoiris fint. Ved specielle lysforhold som fx solnedgange eller modlys, skal iris dog indstilles manuelt. Zoom Som hovedregel skal man ikke zoome, mens kameraet kører. Zoom får pitch-filmen til at fremstå som en dårlig hjemmevideo. Brug zoomen til at ændre indstilling - altså, zoom ind til den indstilling/beskæring du vil have, tænd og film, stop kameraet, zoom ind til den næste indstilling/beskæring, osv. Den eneste acceptable måde at zoome på er at zoome meget langsomt med kameraet på stativ. Men overvej, om det er nødvendigt at zoome. Beskæringer De mest anvendte beskæringer er følgende: Nær: Hoved inkl. skulder Halvnær: Hoved bryst/talje Halvtotal: Hoved lår/knæ Total: Helfigur

5. Video

Eftersom filmen skal ses på små skærme, vil nær, halvnær og til dels også halvtotal (fx ved flere personer i billedet) være de mest velegnede. Hvis du vil skabe overblik i en scene, kan man starte med en total, der fungerer som etableringsskud, hvor man ser alt det, der er nødvendigt at vide – fx omgivelser eller personers position i forhold til hinanden. Derefter kan du lave en indstilling, hvor du går tættere på. Så ses de detaljer, som forsvinder i en total. Komposition • Undgå at skære personer i de naturlige led (hals, skulder, talje, osv.). Skær i stedet imellem dem. -Fx i stedet for at halshugge, virker det bedre at tage det øverste af skuldrene med (nær), eller i stedet for at skære ved skulderen, så tag noget af brystet med (halvnær). • Lad være med at placere motivet midt i billedet. Kamerabevægelser Der findes mange avancerede kamerabevægelser, men de vigtigste og mest nyttige for dig at have kendskab til er følgende: Panorering - Kameraet bevæger sig ikke ud af stedet, men roterer horisontalt på stativet. - Svarer til at dreje hovedet. Tilt

- Kameraet bevæger sig ikke ud af stedet, men roterer vertikalt på stativet. - Svarer til at kigge op og ned.

(Zoom) - Ikke en rigtig kamerabevægelse, men hvis brugt meget langsomt, kan den godt fungere som sådan. Naturligt lys Find en lokation med et godt lysindfald. Hvis lyset er meget kraftigt, kan du evt. filtrere det gennem et tyndt stykke stof. Generelt er det dog oftere et problem at få lys nok. Hvis dagslyset ikke er nok, kan du eksperimentere med at benytte de lamper, der er til rådighed. Man kan også hænge stof for lamperne for at gøre lyset blødere. En lille ting, der kan gøre en ret stor forskel uanset om du arbejder med naturligt lys eller lyssætning, er at bruge en reflektorskærm (en billig flamingoplade fra det lokale byggemarked fungerer glimrende). I stedet for at lyset rammer direkte på motivet/personerne, skal lyset ramme reflektorskærmen, som du så holder i en vinkel, der reflekterer lyset hen på motivet. På den måde kan man få lys på fx ansigtet og udligne skygger.

5. Video

LyssĂŚtning Har du adgang til rigtige filmlamper, har du mulighed for at lave en professionel 3-punkts belysning. NĂĽr en 3-punkts belysning fungerer, lĂŚgger man ikke mĂŚrke til den. Den oplyser diskret motivet, og udligner skygger.

5. Video

REDIGERING (UDEN SOFTWARE) For at få jeres pitch-film til at fremstå stram og velfortalt, er det vigtigt, at den filmiske formidling også er stram og fokuseret. Alt hvad der kan skæres væk, skal skæres væk. Derfor skal filmen redigeres. Det kan godt lade sig gøre at redigere filmen uden at bruge redigeringssoftware. ’Long take’ Et ’long take’ er en sekvens uden klip. For at få et ’long take’ til at fungere som en fokuseret og velfortalt film skal optagelsen planlægges og øves nøje. Lav et storyboard, så I ved nøjagtig, hvordan I løser billedsiden. Man kan ”klippe” mellem scener ved at panorere kameraet over til næste opstilling. Hvis I har brug for tid eller for uset at kunne stille op til en ny scene, kan man ”pause” filmen ved at zoome/panorere/tilte, så kameraet fokuserer på noget statisk, før det så zoomer ud/panorerer/tilter over til næste scene. ’Klip i kamera’ Man kan ”klippe” sin film uden et redigeringsprogram, ved at bruge teknikken ’klip i kamera’. Princippet er, at man optager en indstilling, stopper kameraet på det præcis rigtige tidspunkt, stiller op til næste indstilling, starter kameraet på det præcis rigtige tidspunkt, osv. Derved kan man skære det overflødige væk, og klippe sin film i kameraet. For at det kan lykkes, er det nødvendig at planlægge og øve nøje, samt være meget præcis under optagelserne. TIP: Klip aldrig til tomme billeder (personen/personerne skal være i billedet). REDIGERING (MED SOFTWARE) Et redigeringsprogram giver mulighed for at redigere både billede og lyd, samt tilføje effekter. Der findes masser af glimrende programmer. Har du ikke allerede adgang til et program, findes der en række open source-programmer, der kan downloades gratis. De fleste betalingsprogrammer tilbyder også gratis 30 dages prøveperiode. -Simpelt: Windows Movie Maker (brugervenligt, kun ét lydspor men forringer billedkvaliteten). Det er gratis. -Avanceret: Lightworks (kan bruges professionelt, men er svært at lære). Det er gratis. Adobe Premiere Pro (kan bruges professionelt, klarer både redigering af billeder, flere lydspor, samt colourgrading. Det er dyrt og er del af Adobe Creative Cloud. 30 dages prøveperiode muligt. Der findes mange andre programmer – fx Kate’s Video Toolkit, WeVideo eller Ezvid Free Video Editing Software. Hvis du ikke allerede kender dit valgte program godt, findes der hjælp inde i programmerne, samt masser af tutorials på Youtube.

5. Video

Overgange mellem billeder: • Fade-in: Starter i sort, bliver gradvist til billede. • Fade-out: Billedet bliver gradvist sort. • Wipe: Billedet skubbes ud af rammen af det efterfølgende billede. • Klip: Billedet erstattes af det næste billede uden overgang. Principper for klipning Til din pitch-film kan du bruge ’usynlig klipning’ – altså en klippemetode, der ikke tiltrækker sig opmærksomhed. Når du vil ’skjule’ et klip, kan du fx klippe på: • Bevægelse • Blikretning (1: vi ser en der kigger, 2: vi ser det personen kigger på) • Match cut (der er et grafisk match mellem to billeder i fx form, farve, eller andet.). • Klipning bruges også til at sætte rytme og tempo i filmen – korte klip = højt tempo, lange klip = langsomt tempo. Klipning bruges også til at sætte rytme og tempo i filmen - fx korte klip er lig højt tempo og lange klip er lig langsomt tempo. Man bruger også klipningen til at etablere rum. Hvis man vil gøre det overskueligt, hvor personer er i forhold til omgivelser og/eller hinanden, starter man med et etableringsskud (på afstand, hvor vi ser alt det, vi har brug for at vide), hvorefter du så klipper tættere på. Lydmix Hvis dit redigeringsprogram opererer med flere lydspor, har du mulighed for at lave et lydmix, hvor de forskellige lydelementer reguleres i forhold til hinanden. Du kan også tilføje lydeffekter og underlægningsmusik. Husk ikke at bruge musik, som du/I ikke har rettigheder til. Klippe/klistre Du kan tage lyden fra et klip, og lade det erstatte lyden fra et andet klip, og derved kombinere den bedste optagelse med den bedste lyd. Hvis munden er tydelig i billedet, skal I sikre jer, at billede og lyd er synkroniserede. Colourgrading Farverne i filmen kan justeres ved at colourgrade filmen, når den er klippet helt færdigt. Det kan give filmen et visuelt løft, og få den til at fremstå professionel.

5. Video

DO’S & DONT’S Do’s • Hold filmen simpel - sæt jeres ambitionsniveau efter jeres evner for filmproduktion, samt den tid I har til rådighed • Begræns antallet af lokationer til filmen – helst kun én (det er svært at få optagelser fra flere lokationer til at hænge sammen teknisk). • Gå så tæt på motivet, at det også kan ses på små skærme fx en telefon. • Rekvisitter kan bruges til at illudere forskellige situationer og lokationer. • En demonstration kan gøre filmen mere levende, forudsat at det giver mening for dit projekt. • Film er altid her og nu – brug ikke tidsangivelser som fx ’i dag’, eller referencer til at de enkelte klip evt. er optaget på forskellige tidspunkter. • Lad dit/jeres engagement skinne igennem – engagement smitter. • Se pitch-film fra forskellige crowdfunding-platforme til inspiration. • Øv jer, inden I optager – både jeres pitch og teknikken.

Dont’s • Undgå forkortelser og fagsprog. • Undgå at drukne modtageren i detaljer.

5. Video

6. PROMOVERING

Tips og tricks til at promovere dit projekt så det opnår støtte.

Når dit projekt er lagt på platformen, bør du sørge for at promovere det, så projektet når ud til så stor en modtagerskare som muligt. Al erfaring fra andre crowdfunding-sider viser, at teamets egen indsats i forhold til promovering er afgørende for succes. Ligeledes viser statistik fra andre crowdfunding-sider, at kampagneperioden max. Skal strække sig over 60 dage, idet momentum ellers forsvinder fra kampagneindsatsen, og derfor kan man ikke forlænge sin kampagneperiode på CrowdWhoCare. Vi giver dig her nogle tips til, hvordan du kan promovere dit crowdfunding-projekt. Omtal dit projekt – send e-mails til familie, venner, kollegaer, erfa-grupper mv. og del projektet på de sociale medier. Det kan ofte være en god idé at inddele dine kontakter i forskellige kategorier, så du på den måde bedre kan målrette din kommunikation, når du sender mails rundt. Husk at linke til dit projekt i din e-mail. Personlig opfølgning – efter du har sendt dine mails ud og promoveret dit projekt på de sociale medier, er det en god idé at lave en personlig opfølgning til de personer, som har vist interesse på de sociale medier, eller som, du ved, har en relevans i forhold til projektet. Gør dig umage med at omtale dit projekt på en personlig måde, så du fænger dit publikum og backerne. Vær opmærksom – dvs. hurtig respons på beskeder og kommentarer. Eftersom finansieringen foretages på din projektside på CrowdsWhoCare, så husk at linke hertil uanset hvilke andre medier du anvender i din promovering.

6. Promovering

7. OPDATERINGER

Løbende opdateringer er nødvendige for at bevare dine backeres nysgerrighed. Få tips til, hvad du kan gøre.

Løbende relevante opdateringer på din CrowdsWhoCare-side er vigtige – disse udgør din kommunikation med backerne, og en måde hvorpå du kan signalere momentum og progression i projektet. Men hvornår skal du lave opdateringer? Så snart du uploader dit projekt, er det vigtigt, at du holder dine backere opdaterede omkring nyeste udviklinger omkring området og eventuelle tiltag og undersøgelser, der foretages, som relaterer sig til emnet. Det motiverer dine backere til at dele dit projekt, og på den måde kan du potentielt få projektet kommunikeret ud til en endnu bredere målgruppe, og chancen for et fuldfinansieret projekt forbedres.

Der er endvidere mulighed for, at interesserede kan stille spørgsmål og føre en faglig dialog online på din projektside i dialogboksen. Erfaringer fra andre crowdfunding-sider, viser at projektejere som foretager updates en gang om ugen er, mere tilbøjelige (200 %) til at rejse midler, end dem som opdaterer mindre. Din projektside forbliver online og aktiv efter endt kampagne, så du stadig kan benytte dialogboksen efter behov, men selve ”indsamlingen” lukkes ned, efter tidsfristen udløber. Dette kan forbedre mulighederne for efterfølgende finansiering, bedre forretnings-muligheder og implementering af en udviklet løsning. De personer, som har en interesse i at følge projektet, tilmelder sig også opdateringer på dit projekt, så de fremadrettet modtager opdateringer, når der forekommer en aktivitet, kommentar eller opdatering i forbindelse med projektet.

7. Opdateringer

8. BESKATNING, IP OG JURA

Generel vejledning omkring beskatning, IP og jura i forbindelse med dit innovationsprojekt på CrowdsWhoCare.

BESKATNING OG MOMS Offentligt ansatte: CrowdsWhoCare er en reward-baseret platform, fordi du og dit team tilbyder jeres backers nogle rewards som giver dem en viden og en indsigt, som ikke bliver offentlig tilgængeligt (eller med betydelig forsinkelse bliver offentlig tilgængeligt). Dette betyder at der lægges moms på de bidrag, som backerne støtter. For forskere og klinisk personale betyder dette at rejste projektmidler får karakter af rekvireret forskning og opgaveløsning (uanset hvor pengene kommer fra). Den enhed som skal administrere midler skal derfor være opmærksomme på at lave momsregnskab på projektet. Privatperson: Hvis man er privatperson og modtager projektmidler rejst på crowdswhocare på privat vis skal man være opmærksom på at midlerne bliver beskattet som almindelig person-indkomst. Erhvervsdrivende: Hvis man repræsenterer en virksomhed (A/s, ApS eller IVS) og får projektmidlerne udbetalt hertil vil dette selskab være skattepligtigt efter selskabsskattelovgivningens almindelige regler. Det er virksomhedens eget ansvar at afklare hvorvidt de crowdfundede midler kan betragtes som forsknings- og udviklingsmidler. Det kan være af væsentlig regnskabs -og skattemæssig betydning at I opretter en projektkonto i kategorien forskning og udvikling. Rådfør jer med en revisor, hvis I ikke i forvejen bedriver forskning og udvikling. Skulle der være momsfrie foreninger, fonde eller NGO’er som ønsker at donere penge til dit projekt kan dette ske uden om CrowdsWhoCare. Normalt beskattes donationer, men ikke når det går til offentlig forskning og udvikling som er tilfældet her. Det vil være nødvendigt og relevant at holde donerede og reward-baseret midler adskilt i regnskabet for projektet, således at der ikke bliver udført momspligtige aktiviteter for midler, der er doneret. ADMINISTRATION AF PROJEKTMIDLER Alle projekter vil blive administreret af den juridiske enhed bag projektet efter dennes fastlagte regnskabspraksis for administration af projekter. Der kan kun være én administrativ bevillingsmodtager af midlerne. Denne enhed kan efter behov fakturere midler ud til relevante projektdeltagere uden for organisationen. Som projektejer skal du derfor sørge for at projektet bliver forankret administrativt kor8. Beskatning, IP og jura

rekt i din egen organisation. Inden dit projekt kan blive endelig uploadet på CrowdsWhoCare skal du sørge for at få anvist en projektkonto og kontonummer, som midlerne kan udbetales til. IMMATERIELLER RETTIGHEDER Projektets økonomiske bidragsydere tilkøber kun retten til de oplyste rewards. De kan således ikke købe retten til opfindelser som du og dit team gør undervejs i projektet. Kun projekts direkte deltagere kan gøre krav på opfindelser gjort under udførelsen af projektet. Projektdeltagernes ansættelsesmæssige forhold afgør, hvilken kreds der har rettighederne til opfindelserne og dette skal reguleres i den indgåede samarbejdsaftale. AFTALE MELLEM PROJEKTEJER OG BIDRAGSYDER Når dit projekt har opnået fuld støtte forpligtiger du og dit team jer til at levere det lovede stykke arbejde og sikre at jeres bidragsydere for de rewards som de har købt ind på. Hvis dit projekt er lykkes med at rejse ressourcer i form af arbejdstimer fra en fagperson, vil det være nødvendigt at lave en skriftlig samarbejdsaftale. CWC stiller en generel samarbejdsaftale til rådighed som er udarbejdet af advokatfirma og godkendt af juristerne ved teknologioverførselsenheden på Aarhus Universitet. Denne aftale kan fungere som et udgangspunkt for en, efter relevans tilpasset aftale.

8. Beskatning, IP og jura

9. HVORDAN STØTTER VI DIG?

Se hvilken støtte og sparring du får i forbindelse med dit innovationsprojekt på CrowdsWhoCare.

Har du brug for ekstra støtte i forbindelse med lanceringen af dit tidlige sundhedsfaglige projekt, står vi naturligvis gerne til rådighed med vejledning og kompetent rådgivning. 1. Vi tilbyder følgende hjælp og sparring til projektejerne, når dit projekt godkendes til online upload: Online uddannelsesmateriale og værktøjer til behovsdrevet innovation og forretningsgørelse. Kick-off møde med det rette miks af fagligt og praktisk indhold, så du klædes på til dit projekt. Henvisning til advokat, samt filmproduktionsselskab efter behov.

2. Hvis du når dit finansieringsmål, tilbyder vi dig følgende services: Sparring og faglig support fra initiativtagerne bag CrowdsWhoCare.

9. Hvordan støtter vi dig?