DS-bladet nr. 14

17. oktober | 2012 I 103. årgang

bladet

13

Fokus på kvalitetsog CE-mærkning 20-23

Hils på Baxter – en robot med et menneskeligt ansigt Indgreb på vej mod solceller

6

Hæder til Thy Windpower

24-25 36

INDHOLD

3

Leder: Der SKAL være praktikpladser nok – vi kan og vil ikke nøjes med mindre…

4 Til kamp for håndværkerfradraget – nu også på Facebook 5 Hver fjerde husstand benytter håndværkerfradraget 6 Solcellefolket holder vejret 7 Appel til ministeren om ikke at aflive en succes 8 Staten tøver med sociale klausuler 10 Krav om mere støtte til små eksportører 12 Ny lov om produktansvar på vej 13 Q-kontrol tilbyder hjælp 13 DS Efteruddannelse 14 Kort nyt 16 Kvalitetsstyring er en investering i fremtiden 20 CE-mærkning er et enten eller 24 Baxter er den nye dreng i klassen 26 Norge – et godt sted at begynde 27 Midtjyske kommuner i top

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

på vandværkerne 29 Kvalitetskrav og garantier skal være reelle 30 Barometret 31 Business & branche 34 Foreningsnyt 35 Navne 37 Leverandørregisteret

Miljø- og Energipris til Thy Windpower – læs mere på side 36

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 13 2012

28 Eksperter: Tillad afkalkning

Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213

Forsidefoto:

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 14 2012 Udgivelse den 7. november 2012.

Deadline den 22. oktober 2012.

Nr. 15 2012 Udgivelse den 5. december 2012.

Deadline den 19. november 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Der SKAL være praktikpladser nok – vi kan og vil ikke nøjes med mindre…

Igennem årtier har erhvervsuddannelserne været skæmmet af en helt afgørende svaghed – manglen på praktikpladser. Langt de fleste unge får faktisk en praktikplads, men et ikke uvæsentligt antal må undvære denne vigtige del af uddannelsen, fordi der ikke er pladser nok til alle.

Skiftende regeringer har forsøgt at råde bod på manglen på praktikpladser. For eksempel har virksomheder i de senere år kunnet få op til 70.000 kr. i såkaldt virksomhedspræmie for at tage en lærling i praktik. Denne præmie har ikke løst praktikpladsproblemet – 70.000 kr. over et helt uddannelsesforløb dækker naturligvis ikke virksomhedernes udgifter til at have en lærling, men det er et kærkomment tilskud, og præmien har helt sikkert været med til at øge antallet af praktikpladser.

Det skal åbenbart være slut nu. Den nuværende regering har med et hurtigt pennestrøg fjernet virksomhedspræmien i sit forslag til næste års finanslov, hvilket er helt uforståeligt. Den ordning skal bevares – at fjerne den nu, hvor krisen stadig kradser ude i virksomhederne, er decideret tåbeligt, da udsigterne til at skaffe flere praktikpladser dermed bliver langt ringere.

Der SKAL være praktikpladser nok til alle. Det er naturligvis ikke kun regeringens opgave – alle parter skal spille positivt og aktivt med. DS Håndværk & Industri gik derfor allerede i 2010 sammen med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F om at ansætte en medarbejder til at opsøge DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder for at motivere dem til at tage flere lærlinge.

Vores initiativ må siges at være lykkedes, mange virksomheder har strakt sig endog meget langt for at få plads til endnu en ung praktikelev. Vi har med dette initiativ udvist medansvar og vilje til at deltage i løsningen af problemet med de manglende praktikpladser.

DS Håndværk & Industris medlemmer – de små og mellemstore virksomheder – har i særlig grad tradition for at tage mange lærlinge. Hvis de store virksomheder og det offentlige udviste samme adfærd, var problemet med de manglende praktikpladser måske allerede løst. Men det kan have lange udsigter – og netop derfor er det vigtigt at støtte op og motivere mest muligt for at sikre, at antallet af praktikpladser ikke falder yderligere.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Regeringen skal bevare virksomhedspræmien. Den kunne i øvrigt motivere virksomhederne yderligere ved herudover at indføre differentieret AER-bidrag afhængigt af, om en virksomhed tager sin rimelige andel af unge i praktik. Sværere behøver det faktisk ikke at være.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 13 2012 | 3

NYHED

Til kamp for håndværkerfradraget – nu også på Facebook Kamp til stregen for at imødegå regeringens forslag om at afskaffe boligjobordningen, som håndværkerfradraget er en del af.

Af Jens Holme

Mens mange virksomheder nervøst afventer, om det lykkes regeringen at komme igennem med sit forslag til næste års finanslov, som bl.a. indeholder en afskaffelse af håndværkerfradraget, har håndværkerforeningen i Horsens taget utraditionelle midler i brug for at skabe opmærksomhed omkring de positive effekter af Håndværkerfradraget.

Midt i september oprettede håndværkerforeningen facebookgruppen »Bevar håndværkerfradraget« og angav følgende begrundelse:

4 | DS-bladet nr. 13 2012

»Over en kvart million danskere har gjort brug af håndværkerfradraget i 2011.

Samlet er der indberettet fradrag for 2,7 milliarder kroner i forbindelse med håndværkerfradragsordningen sidste år. Hvilket efter vore beregninger svarer til lige under 5000 fuldtidsstillinger i de mindre håndværksvirksomheder. På baggrund heraf er vores vurdering, at 2000 – 4000 af disse jobs er nye.

Disse jobs forsvinder med ét slag, hvis finansloven gennemføres i den nuværende form. Dermed forsvinder også de små håndværksvirksomheders muligheder for at tilbyde unge lære- og praktikpladser i samme grad som tidligere. Håndværkerfradraget har desuden understøttet de små håndværksvirksomheders muligheder for at tilbyde lære og praktikpladser i 2011 og 2012.« Tømrermester Jesper Møller, formand for Horsens Håndværker og Industriforening, tilføjer: »Mange af vores medlemmer mærker virkningen af, at forbrugerne kender til håndværkerfradraget. Det skaber jobs og sætter opgaver i gang. Det vil derfor være et stort tilbageslag hvis ordningen stopper ved årets udgang.

Vi er desværre endnu ikke fri af krisen, og derfor er det meget farligt at fjerne en bestående ordning, der har vist, at den virker. Uanset om den erstattes med en anden ordning, vi ikke ved om virker, og som forbrugeren først skal til at sætte sig ind i – herved vil jobs gå tabt – hvilket jo er stik modsat af, hvad alle ønsker.

Derfor har Horsens Håndværker-og Industriforening sendt en opfordring til at bevare Håndværkerfradraget til

samtlige folketingsmedlemmer i Østjyllands storkreds.« Bred modstand Facebookgruppen havde ved udgangen af september 221 tilhængere. Og imens gruppen vokser, er DS Håndværk & Industri og de øvrige organisationer i Håndværksrådet gået til modstand imod regeringens planer under parolen »Bevar håndværkerfradrag, jobs, praktikpladser og skatteindtægter«. I stedet for at afskaffe fradraget mener organisationerne, at fradraget bør hæves fra de nuværende 15.000 kr. til 50.000 kr.

Ifølge Håndværksrådet har håndværkerfradraget betydet ekstra ordrer for mere end hver fjerde byggevirksomhed, og fradraget har reddet over 4000 faglærte jobs fra at gå tabt. Dertil kommer, at de ekstra opgaver har givet mange virksomheder mulighed for at oprette praktikpladser. »Over en kvart million danskere benyttede sig af fradragsmuligheden sidste år, og i år ventes tallet at blive langt højere. Farvel til håndværkerfradraget betyder tyndere ordrebøger, færre praktikpladser, højere ledighed og dalende skatteindtægter,« advarer Håndværksrådet. »Fradraget gør sort arbejde til hvidt og gør konkurrencen i bygge- og anlægsbranchen mere fair.

BoligJobplanen – som håndværkerfradraget er en del af – medfører skatteindtægter fra håndværkeres lønninger, der opvejer statens tab på fradraget. Danmarks skattesystem har et hav af fradragsmuligheder. Der er også plads til håndværkerfradraget!« Håndværksrådet har opfordret alle 57 håndværker- og industriforeninger i medlemskredsen til at kæmpe for at bevare BoligJob-ordningen – som indeholder Håndværkerfradraget. Håndværksrådet opfordrer bl.a. den enkelte forening til at kontakte politikerne i de enkelte valgkredse.

Hver fjerde husstand benytter håndværkerfradraget Organisationer peger mod Sverige, hvor et tilsvarende fradrag er på 50.000 kr. om året.

fradraget til sig,« siger Torben Liborius, afdelingschef i Dansk Byggeri til Licitationen, byggeriets dagblad.

Godt en fjerdedel af de danske husstande har allerede benyttet håndværkerfradraget i år eller forventer at gøre det.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som YouGov har foretaget for Dansk Byggeri. 10 procent af de 1000 adspurgte forventer at bruge det totale skattefradrag, mens 16 procent regner med at bruge en del af håndværkerfradraget. Det betyder samlet set, at 26 procent af de adspurgte husstande vil anvende BoligJob-ordningen, som fradragsmuligheden formelt hedder.

Dansk Byggeri er ikke overrasket over, at så mange husstande vil benytte ordningen. »I alt 310.000 personer har indberettet fradrag i 2011, hvor ordningen kunne benyttes i syv måneder, og med erfaringer fra Sverige om, at der allerede andet år er stort kendskabet til en sådan ny ordning, så er vi grundlæggende ikke overraskede over, at danskerne har taget håndværker-

Mange ekstra job Håndværkerfradraget blev indført af VKregeringen og trådte i kraft 1. juni sidste år.

Personer over 18 år kan årligt trække op til 15.000 kroner fra i skat for dokumenterede udgifter til løn i forbindelse med vedligeholdelse af egen bolig og i øvrigt også andre private serviceopgaver. 310.000 personer har indberettet fradrag for 2011 på godt tre mia. kroner. Den effektive værdi heraf er omkring en mia. kroner. Omkring 90 procent af de benyttede fradrag går til boligvedligeholdelse, oplyser Dansk Byggeri.

Den ny regering bebudede ved sin tiltræden, at håndværkerfradraget skulle erstattes af en tilskudsordning målrettet energiforbedringer i boligerne. Det lykkedes dog ikke at få ordningen på plads så hurtigt som ønsket, og regeringen valgte derfor at lade håndværkerfradraget gælde også i 2012. I finanslovsforslaget for 2013 har regeringen imidlertid droppet såvel sin

tilskudsordning som håndværkerfradraget.

Det har kaldt en lang række organisationer på barrikaderne. Såvel brancheorganisationer som fagforbund protesterer mod regeringens hensigter. Ifølge organisationerne skal håndværkerfradraget ikke fjernes, men tværtimod udbygges.

Kig til Sverige DS Håndværk & Industri og Dansk Byggeri er inspireret af den svenske ROT-ordning. Her kan skatteborgerne få tilskud på op til halvdelen af lønomkostningerne ved en boligforbedring, dog højst 50.000 kroner pr. person over 18 år i en husstand.

YouGov-undersøgelsen bekræfter behovet for en ROT-model. 29 procent af de adspurgte husejere svarer, at de har projekter, som kun gennemføres, hvis tilskuddet er i samme størrelsesorden som i Sverige.

Ifølge Dansk Byggeris beregninger vil en dansk ROT-ordning være 68 procent selvfinansierende. Andelen af nyt arbejde vil være omkring 35 procent. Fem mia. kroner på statens finanser til en boligtilskudsordning vil samlet inklusiv private investeringer blive til godt 15 mia. kroner.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 13 2012 | 5

NYHED

Af Jens Holme

Solcellefolket holder vejret

Klima- og energiministeren varsler indgreb, der i et eller andet omfang gør det mindre gunstigt at få installeret solceller.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fastslår, at det er »helt åbenlyst«, at de nuværende regler for private solcelleanlæg er for gunstige.

De seneste måneder har salget af solcelleanlæg til private boligejere nået nye højder. I juni var forventningen, at der ved årets udgang vil være 25.000 anlæg rundt om på tagene i villakvartererne. I dag lyder meldingen på 30.000 anlæg.

Martin Lidegaard forklarer bl.a. udviklingen med, at prisen på solcellepaneler er raslet ned. Et forhold der vil smitte af på de fremtidige støtteregler, hvis det står til ministeren. »Hensigten er løbende at justere støtten til solceller i takt med, at solceller bliver billigere,« siger Martin Lidegaard om det indgreb, som mange aktører i solcellebranchen anser for at være en realitet inden årsskiftet. »Når jeg taler med kunder, der spørger, hvad de skal gøre, svarer jeg: Uanset hvad I gør, skal I se at få det gjort inden den 31. december,« siger Lars Riise, partner i Deloitte og ekspert i investeringer i solcelleanlæg til Jyllands-Posten.

Tavs minister Foreløbig er ministeren dog tavs om, hvad der er i vente, og hvornår indgrebet kommer. Et tværministerielt ud-

6 | DS-bladet nr. 13 2012

valg med deltagelse af Finansministeriet, Skatteministeriet og Klima- og Energiministeriet arbejder på højtryk for at skrue et udkast til en ny ordning for private solcelleanlæg sammen. Branchen er derimod ikke involveret i overvejelserne. En situation som kritiseres skarpt af Dansk Solcelleforening. »Energiministeren kører sagen fuldstændigt bag lukkede døre. Derfor har vi ingen fornemmelse af, hvor vi står henne. Vi mener bestemt, at et indgreb sagtens kunne være kørt i en bedre dialog med branchen,« siger Signe Antvorskov Krag, formand for Dansk Solcelleforening.

Men Martin Lidegaard lover, at målet med de kommende rammebetingelser er at skabe en langsigtet støtteordning, der rækker frem til 2020. Ved en tidligere lejlighed har ministeren bebudet, at det skal være mere attraktivt at investere i store anlæg til virksomheder og offentlige institutioner frem for små anlæg til private hjem.

Venstres klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt slår fast, at man er klar til at se på et indgreb. Betingelsen er blot, at et indgreb ikke vil ramme eksisterende ejere af et solcelleanlæg.

Med de nuværende betingelser og med den nuværende hastighed i etableringen af nye solcelleanlæg antager Dansk Energi, at statskassen vil gå glip af ca. 200 mio. kr. årligt i form af manglende moms- og afgiftsindtægter i de kommende mange år som følge af den såkaldte nettomålerordning.

NYHED

Appel til ministeren om ikke at aflive en succes Der kan være behov for justeringer i lovgivningen omkring solceller, men rør ikke ved nettoafregningsordningen, hedder det i en henvendelse fra DS Håndværk & Industri og fem andre organisationer.

I et forsøg på at undgå, at miljø- og energiminister Martin Lidegaard gør vold på den nuværende støtteordning til solcelleanlæg er seks organisationer gået sammen om en appel til ministeren. »Nettoafregningsordningen er motoren i den private udbygning af solcellekapaciteten. Uden denne ordning vil markedet for private investeringer i decentral VE-teknologi gå i stå,« fastslår de seks organisationer og appellerer til miljø- og energiministeren om at holde fast i ordningen.

Succeshistorien om privates investeringer i solceller vidner om en stor folkelig interesse i at bidrage til at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer, fremhæves det i henvendelsen fra de seks organisatio-

ner: Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd, TEKNIQ, Håndværksrådet, VE-Byg samt DS Håndværk & Industri.

Henvendelsen er en opfodring til ministeren om ikke at rive tæppet væk under det solcellemarked, som Danmark langt om længe har fået taget hul på. Det betones, at de nuværende rammebetingelser med nettoafregningsordningen som omdrejningspunkt har været det incitament, der har fået borgerne til at investere store beløb i at gøre deres boliger mere bæredygtige.

Stærkt incitament I henvendelsen til ministeren skriver de seks organisationer videre: »Nettomålerordningen har i sig selv vist sig som et meget stærkt incitament hos forbrugerne, som nu igen aflæser deres målere og følger med i forbrugets udvikling. I kombination med andre teknologier som f.eks. varmepumper og solvarme leverer solcellerne ydermere et godt og billigt alternativ til oliefyret udenfor de kollektive forsyningsområder. Af de grunde er det vigtigt, at forbrugernes incitamenter til at investere i VE-teknologi til deres boliger ikke undergraves eller helt fjernes.«

»Vi er opmærksomme på, at rammerne i dag kan have behov for justering. Vi finder det rimeligt, at energiselskaberne fremover udnytter deres mulighed for at få betaling for at stille el-nettet til rådighed, så deres kunder ikke skal betale for solcelleejernes belastning af nettet. Ligeledes kan der være behov for at se på en skattemæssig ligestilling af bygningsintegrerede og påmonterede solcelleanlæg.

Men det er vigtigt, at eventuelle justeringer af rammerne for privates investeringer i solceller og andre VE-teknologier sker på en måde, så forbrugere kan have tillid til, at det økonomiske grundlag for deres investering i dag ikke er væk i morgen, og at virksomheder kan opbygge kapacitet og kompetencer uden risiko for, at væsentlige ændringer i rammebetingelserne undergraver deres investeringer.« Med henvendelsen til ministeren håber de seks organisationer på at få hul på en dialog med henblik på at bevare en justeret nettoafregning og dermed fastholde rammer og tryghed for et marked, der netop bidrager meget positivt til at trække Danmark i den retning, som regeringen selv har været med til at udstikke.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 13 2012 | 7

PRATIKPLADSER

Staten tøv Derimod går et stort flertal blandt kommunalpolitikerne ind for at stille krav til leverandører om ansættelse af elever og lærlinge. DS Håndværk & Industri er skeptisk.

Der er langt fra ønsker til virkelighed. I grundlaget for S-R-SF-regeringen står der, at »regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved indførelse af sociale klausuler«.

Før folketingsvalget stillede Ole Sohn (SF) og Christine Antorini (S), som nu er ministre, et lovforslag, om »at udarbejde en model, der sikrer, at staten kan stille krav til statens leverandører og vindere af statslige udbud om at have et vist antal elever og lærlinge for at kunne indgå kontrakt med staten«.

Men virkeligheden er, at 300 ud af 316 udbud fra ministerier, styrelser og direktorater i år ikke stiller sociale krav til virksomheder, der vinder opgaver for det offentlige. Det viser Ugebrevet A4´s gennemgang af samtlige opgaver for det offentlige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens database fra februar til september i år. Selv ikke kæmpe millionkontrakter udløser sociale krav til virksomhederne.

Mangler kendskab Vejdirektoratet har i år haft udbud for mindst 1,3 milliarder kroner. Hverken ved udbud af vedligeholdelsen af broen til Møn, Svendborgsundbroen, 380 meter stålbro over Vilsund, syv broer ved Skanderborg, udbygning af Køge Bugt Motorvejen og motorvejsetapen ved Funder, Slagelse Omfartsvej og en hel stribe andre projekter er der stillet sociale klausuler. Faktisk har landets største offentlige bygherre slet ingen erfaringer med sociale klausuler.

8 | DS-bladet nr. 13 2012

ver med sociale klausuler »Det er et nyt område. Vi er interesseret i, hvordan det vil gå, og hvilke konsekvenser det vil have på udbuddene,« fortæller Martin Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet.

Heller ikke Bygningsstyrelsen stiller krav om at ansætte ledige, lærlinge eller udsatte grupper, når byggeri sendes i udbud. Der er således ingen garanti for praktikpladser, når Panum-komplekset i København skal udbygges med 40.000 kvadratmeter, laboratorier på Syddansk Universitet i Odense skal renoveres, eller universitetets afdeling i Kolding skal have bygget et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fakultet for omkring 220 millioner kroner. »På byggeprojekter har vi indtil videre ikke brugt sociale klausuler. Det er juridisk svært. Man kan nemt blive mødt med indsigelser for at overtræde EU-lovgivningen.

Desto flere belastninger man giver en tilbudsgiver, desto dyrere bliver opgaven også.

Det er ikke et hemmeligt princip,« siger Mikael Kenno Fogde, fuldmægtig i Bygningsstyrelsen, som står for byggerier for blandt andre ministerier, universiteter og politi.

Et slag i luften Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted mener, at regeringen svigter sine løfter. »Det virker som om, at alt, hvad man har sagt om sociale klausuler, er et tomt slag i luften. Hvis de virkelig mente, at sociale klausuler skulle bruges, så burde det have været på plads nu,« siger Bent Bøgsted.

Han mener, at EU-regler forhindrer, at Danmark tager hensyn til ledige og lærlinge ved udbud.

Socialdemokraterne forsikrer, at regeringen ikke har glemt de sociale klausuler.

Det kræver bare grundigt forarbejde at få en model på plads, der blandt andet kan sikre flere praktikpladser. »Det er ærgerligt, at Vejdirektoratet ikke bruger sociale klausuler. Men de gode intentioner er til stede. Regeringen er på trapperne med initiativer om klausuler.

Et år i regering er ikke lang tid,« mener Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører (S).

Venstre begræder derimod ikke, at det trækker ud med at indføre sociale klausuler i staten. Tanken er ikke groet i den liberale have. »Man kan ikke klandre ministerier og styrelser for ikke at bruge sociale klausuler, så længe der mangler en politisk afklaring.

Vi er ikke tilhængere af kvoter. Det kan være konkurrenceforvridende for den lille håndværksmester, hvis der i kontrakten står, at han skal tage en elev, men ikke har mulighed for det,« siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

Siden 1. september 2010 har Københavns Kommune stillet krav om ansættelse af praktikanter i forbindelse med større udbud af opgaver. Det har indtil videre udløst 120 nye fuldtids praktikpladser, oplyser kommunen.

Selv om overborgmester Frank Jensen (S) er meget glad for sociale klausuler, er han dog imod et lovkrav om det fra Folketinget. »Man skal ikke fra centralt hold gå ind og stille krav om sociale klausuler i kommunerne. Hvis klausulerne skal gennemføres, kræver det en helhjertet indsats, og den får man ikke ved at presse kommunerne med lovkrav. Der skal dialog og opfodringer til i stedet,« mener Frank Jensen.

Socialdemokrater tvivler Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, er usikker på, om regeringen skal lovgive om sociale klausuler. Den melding strider ellers mod lovforslaget fra SF og Socialdemokraterne før folketingsvalget. »Jeg er usikker på, om man skal lovgive om sociale klausuler. Om 10 år er det ikke sikkert, at manglen på lærepladser er et problem, og så skal man lave loven om. Lovforslaget blev i sin tid stillet for at få en debat og vise, at den borgerlige regering gik imod det. Vi skal fortsætte debatten om sociale klausuler og opfordre alle til at bruge dem,« siger Leif Lahn Jensen.

DS imod DS Håndværk & Industri går som udgangspunkt ikke ind for sociale klausuler, der indeholder krav om at oprette praktikpladser. »Tilvejebringelse af flere praktikpladser bør efter DS Håndværk & Industris opfattelse ske gennem motivation og ikke tvang.

Der findes fx virksomheder, som er så fagligt specialiserede, at de ikke har mulighed for at uddanne lærlinge. Der kan også være virksomheder, som føler sig så pressede af en social klausul til at tage en ekstra lærling, som der ikke reelt er uddannelsesmuligheder til,« siger formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Christian Bille Larsen og tilføjer: »Her må vi se på situationen fra både lærlingens og virksomhedens side - lærlingen har krav på en ordentlig uddannelse, og virksomheden har et uddannelsesansvar.

Der kan også være mindre virksomheder, som ved krav om ansættelse af lærlinge afskæres for at arbejde for det offentlige.

Det er nødvendigt, at flere virksomheder påtager sig et uddannelsesansvar, men det skal ske med motivation og ikke med tvang og klausuler. Vi og vores medlemsvirksomheder ser det som en af vores hovedopgaver at medvirke til løsning af denne udfordring – også i endnu højere grad, end vi allerede gør i dag,« fastslår Christian Bille Larsen.

Kommunalpolitikere vil have lov Hvis det derimod står til flertallet af landets lokalpolitikere, skal kommunerne i langt højere grad anvende såkaldte sociale klausuler. Blandt de mange tilhængere af sociale klausuler er Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen. »Sociale klausuler er et rigtigt godt redskab, som jeg gerne vil opfordre andre kommuner, staten og regionerne til at bruge i højere grad. Det er en god måde at give flere unge mulighed for at gøre deres uddannelse færdig og skaffe langtidsledige i arbejde,« siger Frank Jensen.

DS-bladet nr. 13 2012 | 9

NYHED

Krav om mere støtte til små eksportører Mindre virksomheder rammes af, at eksportfremmearbejdet udsultes i regeringens finanslovsudspil, frygter Håndværksrådet.

»Dansk eksport har holdt hånden under dansk økonomi i en årrække, men som følge af lavere vækst i verdensøkonomien må det forventes, at eksportvirksomhederne kommer under yderligere pres. Godt nok har regeringen lanceret vækstmarkedsstrategi og særligt BRIK- fokus, men hvis eks-

porten også i fremtiden skal være trækmotor, så er regeringen simpelthen nødt til at dedikere flere eksportfremmemidler målrettet de mindre eksportører.« Det fastslår Håndværksrådets cheføkonom, Jacob Thiel, i en kommentar til regeringens finanslovsforslag. Regeringen vil skære udgiften til særlige eksportfremmetilskud ned fra 58,8 mio. kr. i 2012 til 47,8 mio. kr. i 2013. Herunder vil indsatsen for små og mellemstore virksomheder og innovative vækstvirksomheder og iværksættere også falde.

Differentieret støtte »Det er klart utilfredsstillende i en tid,

Kilde: Håndværksrådets medlemsundersøgelse, 3. kvartal 2012.

10 | DS-bladet nr. 13 2012

hvor der virkelig er brug for at sætte ekstra turbo på eksportfremmeindsatsen for små og mellemstore virksomheder. Hvis vi skal sikre mest valuta for de kollektive eksportfremmemidler, bør fordelingen bygge på en differentieret model, så pengene bliver brugt der, hvor de faktisk gør en forskel,« siger Jacob Thiel.

Ved indførelse af differentierede tilskud kunne man eksempelvis operere med en tilskudsprocent på 75 for små virksomheder, 50 for mellemstore virksomheder og 25 til store virksomheder, mener Håndværksrådets cheføkonom.

Selv om Danmarks nabolande er klart de væsentligste aftagerlande for danske varer og tjenester, så sælger mindre eksportører også til kunder i andre verdensdele.

Det viser måling foretaget af Håndværksrådet blandt medlemmer, som eksporterer i større eller mindre grad. Selv virksomheder med få ansatte har angivet, at de handler med eksempelvis BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. »Det bør derfor være en fælles ambition for virksomheder, politikere og Eksportrådet at realisere det store potentiale, der er for eksport fra danske SMV’er til både nærmarkeder og fjerne vækstmarkeder,« siger cheføkonom Jacob Thiel. »Eksportrådet bør målrette større dele af deres arbejde mod eksporterende SMV’er for at sikre, at også de små og mellemstore virksomheder får den nødvendige eksportassistance ved salg til fjernmarkeder.«

Solar FASTBOX

10 kg +10 km +under 1 time – og det for kun kr. 99,-* i Brøndby, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg Med Solar Fastbox kommer vi til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave.

Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer. Som fagmand skal du gøre det, du er bedst til – installationsarbejde. Så mens du afmonterer, leverer Solar de materialer, du mangler.

Vi kan selvfølgelig også levere større pakker og længdegods på større afstande.

Ring blot til nærmeste Solar Servicecenter på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge. www.solar.dk

* Solar Fastbox: Max 10 kg. Max 10 km fra Solar Servicecenter med Drive Out og varerne skal kunne være i Fastboxen med målene 45x27x30 cm.

27 CM

SCOR KASSEN 45 CM

30

CM

NYHED

Ny lov om produktansvar på vej Et lovforslag, der har til formål at samle EU-reglerne om produktsikkerhed i en selvstændig lov, er på vej fra Arbejdstilsynet til behandling i Folketinget.

Lovforslaget indebærer, at reglerne om indretning og markedsovervågning af maskiner, elevatorer, tekniske hjælpemidler m.v. flyttes ud af arbejdsmiljøloven og over i den nye lov, som skal være vedtaget og træde i kraft den 1. juli 2013.

Den nye lov har udgangspunkt i EU’s direktiver om produkters frie bevægelighed og beskyttelse af mennesker, husdyr og miljø. Den samler kravene til konstruktion, fremstilling, udformning, udstyr, mærkning og brugsanvisning på produkter og præciserer det ansvar, man har som fabrikant, importør og distributør.

Kontrolmyndigheden er primært Arbejdstilsynet, som får beføjelser til uden retskendelse at få adgang til arbejdspladser samt fabrikations-, salgs-, lager og øvrige erhvervsmæssige faciliteter og udtage prøveeksemplarer uden betaling. Den hjemmel forventes kun at blive anvendt få gange, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Bødestraf Hvis produktet viser sig at være fejlbehæftet, skal fabrikanten, importøren, di-

stributøren m.fl. bære kontrolmyndighedens omkostninger, ligesom der kan blive tale om bødestraffe på op til 75.000 kr.

Produktulykker med alvorlig personskade eller død anses for en skærpende omstændighed.

Ifølge lovforslaget kan Arbejdstilsynet uddelegere godkendelses- og kontrolopgaver til private eller offentlige virksomheder. Retningslinjer for uretmæssig CEmærkning af produkter indgår i loven foruden krav til systemer for konstant kvalitetssikring samt lister over, hvem produktet er solgt til.

Lovforslaget vurderes at have ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det vil tværtimod blive klarere for den enkelte virksomhed, herunder også for små og nystartede virksomheder, hvilke rettigheder og pligter, der gælder, fastslår Arbejdstilsynet i sine bemærkninger til lovforslaget.

Når Folketinget i løbet af de kommende måneder har vedtaget den nye lov, vil den blive fulgt op af en række bekendtgørelse, som udmønter loven.

Reglerne om beskyttelse af medarbejdere og krav til indretning af arbejdspladser m.v. vil fortsat hører under arbejdsmiljøloven.

Målerer fra Automatikcentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

EW 447 Elektronisk måler Til køle & varmeanlæg

EW 773 Elektronisk impulsmåler Til køle & varmeanlæg

EW 743 Elektronisk vandmåler Til brugsvand

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

12 | DS-bladet nr. 13 2012

UDDANNELSE

Kogebog om samarbejde mellem skole og erhvervsliv Opskrifter og egnsretter i katalog fra Håndværksrådet over ideer til at gøre de unge og deres forældre opmærksomme på uddannelsesmulighederne i små og mellemstore virksomheder.

Det er en velkendt sandhed, at der bliver kamp om de bedste hoveder og hænder i fremtiden. De små og mellemstore virksomheder i Håndværksrådet har derfor brug for at gøre folkeskolens elever, forældre og lærere opmærksomme på de interessante uddannelsesmuligheder, de tilbyder.

Hvis behovet for dygtige medarbejdere skal dækkes, skal virksomhederne have fat i de unge inden de vælger uddannelse. Det forudsætter en tættere kontakt mellem skoler og virksomheder. I 2011 gennemførte Håndværksrådet en kampagne i

samarbejde med centrene for uddannelsesvejledere i Roskilde og Køge Bugt.

Resultatet af den såkaldte Håndværkerkampagne er nu til rådighed for alle i form af en kogebog.

Kogebogsformatet er valgt, fordi det gør det muligt i relativt kort form at beskrive, hvordan og med hvilke virkemidler folkeskole og erhvervsliv kan komme tættere på hinanden.

Kogebogen indeholder egnsretter, der bør bruges i lokalt.

Opskrifterne fokuserer på netværk og relationer, som giver mest mening i lokale sammenhænge.

Kogebogen henvender sig til lokalt forankrede institutioner og foreninger som fx UU-centre, folke- og erhvervsskoler, håndværker- og industriforeninger og erhvervsnetværk. Alle kan i princippet gå i gang. Det afgørende er lokal opbakning, ressourcer til koordinering og et ønske om at bringe folkeskole og erhvervsliv tættere på hinanden.

DS Efterudannelse 20-11-2012 Installation af regnvandsanlæg Sted: Jørlunde · Tilmelding: 19-10-2012

27-11-2012 Fra stress til trivsel Sted: Odense · Tilmelding: 26-10-2012

27-11-2012 Autodesk Inventor, RØR konstruktioner Sted: Aalborg · Tilmelding: 26-10-2012

04-12-2012 Fra stress til trivsel Sted: Silkeborg · Tilmelding: 2-11-2012

DJURS SOLVARME Vælg solvarmeanlæg fra Djurs Solvarme, fordi høj ydelse og stabil drift betyder mest for dine kunder.

• Komplette solvarmepakker • Solfangere – solvarmeunits – styringer • Varmluftssolfangere til affugtning • Diverse løsdele: glykol – sunstrips – etc.

På www.djurssolvarme.dk kan hentes brochurer, teknisk materiale og kundepriser.

15-01-2013 Lean med succes Sted: Odense · Tilmelding: 14-12-2012 For tilmelding, deltagerbetingelser samt beskrivelse af de enkelte kurser henvises til www.DSEU.dk

DJURS SOLVARME Hannebjergvej 24 · 8960 Randers SØ · Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk · per@djurssolvarme.dk

DS-bladet nr. 13 2012 | 13

KORT NYT

Dagsbeviser til privat kørsel i gulpladebil

Skifergas kan ændre grøn fremtid

En ny gas-revolution - den såkaldte skifergas - er ved at vende op og ned på verdens energiforsyning. I Danmark er det franske energiselskab Total lige nu på nippet til at begynde prøveboringer efter skifergas på en mark Sandsynligvis inden årsskiftet bliver det muligt at uden for Dybvad i Frederikshavn Kommune. Mens denne boring foreløkøbe dagslicenser til gulpladebiler. Konkret betyder big vil være enestående i Danmark er lignende boringer i flere andre landet, at man årligt kan få lov at købe op til 20 dagsde mere udbredte – ikke mindst i USA. beviser til de dage, hvor en gulpladebil bliver benytFaktisk udvinder USA så meget olie fra skiferlag i blandt andet North tet til privatkørsel. Det vil koste 225 kr. for et døgn.

Dakota, at flere eksperter forudser, at USA kan være selvforsynende med »Tidligere har lovgivningen været uigennemsigfossile brændsler i 2025. Også i Kina og Mellemøsten er der meget store tig, og mange er kommet i klemme ved blot en enpotentielle reserver af skifergas, og det samme gælder Europa, hvor forekelt gang at have benyttet en momsfritaget gulpladekomsterne især ser lovende ud i Polen og Frankrig. bil til privatkørsel. Det er stærkt beklageligt, at det Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser, ifølge Berlingske har taget så lang tid at udmønte de regler, der har ligBusiness, at over en fjerdedel af verdens energibehov bliver dækket af get klar årevis,« siger erhvervspolitisk KORT NYT gas i 2035. Selvom det kun er en stigning på 25 procent i forhold til i dag, konsulent i Håndværksrådet, Lars Tjek din håndværker er det en fordobling i reelle tal, fordi verdens energibehov samtidig vokMagnus Christensen.

Sikkerhedsstyrelsen hargrund sammen med DS Håndværk & iIndustri de øvrige og på sigt ser på af velstandsudviklingen Asien, og Latinamerika Det har taget den danske stat organisationer i branchen lavet en hjemmeside, hvor private forbrugere kan se, hvad de Afrika. tre og et halvt år at få accepteselv må lave inden for el, gas, vvs og kloak, og hvad de skal have lavet af en autoriseret Med denne nye fossile energiform ser billedet af en verden, hvor der ret i EU, at de nye danske reghåndværker. vil blive mangel på fossile brændsler til en overkommelig pris, nu helt anler ikke er i strid med unionens Visningen foregår interaktivt. Brugeren kan føre musen hen over husets forskellige derledes momsdirektiv. Arbejdet med installationer og få beskedud. om, hvad man som privatperson må og ikke må pille ved.

For Danmarks vedkommende, tror videnchef i den grønne tænketank en forenkling af de nuPå siden kan man desuden tjekke, om en at håndværker er kan autoriseret. kan Concito, Torben Chrinz, skifergassen blive enMan bro til atogså opnå fuld værende regler beanmelde overtrædelser - anonyme anmeldelser kan fortsat ske gennem DS Håndværk & uafhængighed at fossile brændsler: gyndte helt tilbage Industri. »Gas udleder halvt så meget CO2 som kul. Derfor kan der være god i 2007.

Siden er helt ny og stadig under udvikling. klimamæssig mening i at udvinde skifergas i Danmark i en overgangsperiode,« siger han til Berlingske Business.

Tjek din håndværker

Sikkerhedsstyrelsen har sammen med DS Håndværk & Industri og de øvrige organisationer i branchen lavet en hjemmeside, hvor private forbrugere kan se, hvad de selv må lave inden for el, gas, vvs og kloak, og hvad de skal have lavet af en autoriseret håndværker.

Visningen foregår interaktivt. Brugeren kan føre musen hen over husets forskellige installationer og få besked om, hvad man som privatperson må og ikke må pille ved.

På siden kan man desuden tjekke, om en håndværker er autoriseret. Man kan også anmelde overtrædelser – anonyme anmeldelser kan fortsat ske gennem DS Håndværk & Industri.

Siden er helt ny og stadig under udvikling.

14 | DS-bladet nr. 13 2012

Alt arbejde på vandforsyningen og hovedhane skal udføres af en autoriseret VVSinstallatør

Siemens vil presse underleverandører

Det er ikke noget nyt, at vindmølleproducenterne jagter omkostningsbesparelser, men inden for havvindmøller, der på mange måder stadig er en gryende industri, har presset været mindre. Det vil Siemens Wind Power nu ændre på. »Vi skal bringe omkostningerne ned på havvindmøller. Vi har på de sidste to tiår nedsat omkostningerne med 40 procent. Vi skal på under et tiår fremadrettet reducere omkostningerne endnu mere,« siger Michael Hannibal, offshore-chef hos Siemens Wind Power, til Børsen.

Dermed øger han presset på koncernens danske underleverandører. Michael Hannibal vurderer, at nogle af dem sagtens vil kunne forblive underleverandør til Siemens, fordi de har investeret tilstrækkeligt i deres danske produktion, mens Siemens i andre tilfælde er nødt til at søge underleverandører andre steder i verden.

Kravene fra Siemens skyldes ikke blot, at den tyske vindmølleproducent vil øge sin egen bundlinje. Storkunden Dong, der de kommende år skal have leveret hundreder af havvindmøller fra Siemens, har nemlig også øget presset.

Administrerende direktør i Dong Energy, Henrik Poulsen, konstaterer, at omkostningerne skal ned, blandt andet fordi Dong som statsligt selskab har en forpligtelse til at effektivisere de energiformer, man investerer i.

Vindkraft på fremmarch Forbruget af vedvarende energi steg i 2011 med 2,5 procent til 174 PJ blandt andet som følge af en stor stigning i produktionen af vindkraft. Opgjort efter EU’s beregningsmåde dækkede vedvarende energi 23,6 procent af energiforbruget i 2011 mod 22,1 procent i 2010.

Samtidig udgjorde produktionen af el baseret på vedvarende energi 40,7 procent af den indenlandske elforsyning i 2011, hvoraf vindkraft bidrog med 28,1 procent, fremgår det af statistikken.

Energiaftalen fra februar 2008 indeholdt en målsætning om, at vedvarende energi skulle dække mindst 20 procent af bruttoenergiforbruget i 2011. Denne målsætning blev opfyldt, da andelen af vedvarende energi blev 21,8 procent i 2011.

Faldende energiforbrug Det faktiske energiforbrug faldt 6,4 procent til 792 PJ i 2011 og er dermed næsten på niveau med forbruget i 1990. Det store fald skyldes lunere vejr i 2011 end i 2010 og et større bidrag fra vindkraft. Samtidig var Danmark nettoimportør af el i 2011 og brugte dermed mindre brændsel på kraftværkerne.

Energistyrelsen opgør også et korrigeret energiforbrug, hvor der korrigeres for klimaudsving og udenrigshandlen med elektricitet. Det korrigerede energiforbrug, der giver et billede af de underliggende tendenser i udviklingen, faldt 0,9 procent i 2011 til 807 PJ. Faldet skyldes primært mindre konverteringstab, når vindkraft udgør en større andel af elforsyningen.

I energiaftalen fra 2008 var det målet, at det korrigerede bruttoenergiforbrug skulle falde to procent fra 2006 til 2011. Bruttoenergiforbruget er reduceret med 6,6 procent i perioden, og målsætningen er således opfyldt med stor margin.

Pas på stramning af regler om arbejdsudleje

Hold øje med den stramning af reglerne om arbejdsudleje, der er vedtaget som en del af skattereformpakken, advarer juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri.

Folketinget har nemlig vedtaget, at der fremover langt oftere vil være tale om arbejdsudleje og ikke entreprise/underentreprise, når man beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.

Med begrebet arbejdsudleje følger et stort økonomisk ansvar for indeholdelse og hæftelse for dansk skat på lønnen til udenlandske medarbejdere. Det er derfor vigtigt hurtigt at afdække evt. udfordringer i forhold til eksisterende aftaler, hvor der indgår udenlandsk arbejdskraft.

Reglerne er allerede trådt i kraft, og derfor skal der allerede nu tages højde for de nye regler i forhold til tilbudsberegninger, priskalkulationer m.v.

Entreprisekontrakter er skattemæssigt kendetegnet ved, at en dansk virksomhed, der har indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed, ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt de udenlandske medarbejdere i den udenlandske virksomhed betaler skat i Danmark eller i hjemlandet m.v.

Er der derimod tale om arbejdsudleje, får den danske virksomhed ansvar for at indeholde og betale arbejdsudlejeskat på lønnen til de udenlandske medarbejdere med 30 procent + arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis lønnen til de udenlandske medarbejdere ikke kan udskilles af den samlede entreprisesum, skal den danske arbejdsgiver betale 30 procent plus arbejdsmarkedsbidrag af hele entreprisesummen til SKAT. I forhold til arbejdsudleje er det den danske virksomhed, der skal finde ud af, om og hvordan den kan få pengene tilbage fra den udenlandske virksomhed og dennes medarbejdere, og det har i praksis i flere tilfælde vist sig at være svært.

SKAT har igennem de senere år ført en række sager, hvor danske virksomheder, der troede at de havde en entreprisekontrakt med et udenlandsk firma, er blevet omklassificeret til arbejdsudleje.

Det er lige meget, om parterne selv har kaldt det en entrepriseaftale – SKAT kan på baggrund af en konkret vurdering vælge at omdøbe en entreprise til arbejdsudleje.

DS-bladet nr. 13 2012 | 15

CERTIFICERING

Af Jens Holme

Kvalitetsstyring er en investering i fremtiden

Holdet bag Ringkøbing Maskinværksteds certificering: Projektleder Peter Fly, direktør og ejer Carsten Lauridsen, ekstern konsulent Laila Junge og svejsespecialist Bo Stampe.

Ringkøbing Maskinværksted ser offshore-industrien i Norge som et nyt marked. Derfor er virksomheden gået i gang med et kvalitetsstyringsprojekt.

16 | DS-bladet nr. 13 2012

Det går fint på Ringkøbing Maskinværksted. Det er lykkedes efter et enkelt magert år at komme op i fuldt gear igen efter finanskrisen. De i alt ca. 60 medarbejdere i henholdsvis aluminiumsafdelingen, bearbejdningsafdelingen, konstruktionsafdelingen og smedeafdelingen har nok at bestille.

De sidste par år har ifølge ejer og direktør Carsten Lauridsen været rigtig gode, men det får ham ikke til at hvile på laurbærrene. »Vi har stadig brug for at konsolidere os, og derfor er vi gået i gang med at afsøge nye markeder.

Vi har gode kunder i vindbranchen, og vi har fået foden indenfor i offshore-industrien. Vi går helt klart efter Norge. Vi har fået de første kunder deroppe, og dem vil vi gerne have flere af,« understreger Carsten Lauridsen og tilføjer:

»Men dem kommer du ikke til at samarbejde med, hvis du ikke har certificeringerne i orden. Du skal kunne dokumentere at både arbejdsprocesser og materialer er i orden.« Certificering Det er baggrunden for, at Ringkøbing Maskinværksted for et års tid siden tog fat på at blive certificeret efter ISO 9001-standarden og svejsecertificeret i henhold til ISO 3834-2. »Hvis vi herhjemme skal distancere os fra lavtlønslandene i Østeuropa, så må vi gøre det ved hjælp af god kvalitet. Og den kvalitet skal vi naturligvis være i stand til at dokumentere,« angiver Carsten Lauridsen som yderligere en grund til at tage fat på det ret omfattende arbejde med certifi-

Carsten Lauridsen: Certificering er en investering i fremtiden, men vi skal ikke så højt op, at ingen vil betale for det.

ceringerne Projektleder Peter Fly fra virksomhedens konstruktionsafdeling er ildsjælen i projektet og Bo Stampe udgør som uddannet svejsespecialist hos Force Technology den faglige tyngde på svejsesiden. Som ekstern partner i projektet har Carsten Lauridsen knyttet Laila Junge fra firmaet AdVisio til Ringkøbing Maskinværksted som konsulent. »Min rolle er at hjælpe med at omsætte standardens krav således, at der ikke bliver indført nye unødvendige processer, som ikke skaber merværdi i produktet, og som kunden i sidste ende ikke vil betale for. Jeg har fungeret som konsulent og sparringspartner i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetshåndbogen og som ressourceperson. I forbindelse med implementeringen, som vi så småt er gået i gang med, er det min opgave at holde øje med, at kvalitetsforhold, der ikke kan leve op til standarden, bliver ændret,« siger Laila Junge om sin rolle som ekstern konsulent.

Ringkøbing Maskinværksted har valgt at integrere ISO 9001 og 3824-2 således, at virksomheden kommer til at køre med et enstrenget kvalitetsstyringssystem.

Hvordan tog I fat?

Carsten Lauridsen: »Vi tog udgangspunkt i de arbejdsgange, vi kører efter i dag og beskrev dem.

Det viste sig så, at der var nogle arbejdsgange, der skulle ændres for at leve op til standarden, eller fordi de ikke fungerer optimalt i dag. De er så beskrevet på ny i kvalitetshåndbogen.« Den største udfordring Den helt store hurdle hidtil har ifølge de involverede været en nødvendig tilpasning af it-systemet. »Fra starten besluttede vi, at vi ville have al vores dokumentation kørende på en digital platform og så simpelt som muligt. Det viste sig at være nemmere sagt end gjort. Vi har brugt rigtig mange ressourcer – tid og

penge - på at få tilpasset vores regnskabssystem til at klare opgaven,« fastslår Carsten Lauridsen. »Vi havde det problem, at regnskabssystemet C5 som udgangspunkt ikke er skabt til de ting. Derfor har det været en udfordring rent softwaremæssigt at få lukket den paraply,« påpeger Peter Fly. Det vil sige, at I næsten har udviklet jeres egen software?

Carsten Lauridsen: »Ja, det har vi, og det er fordi, at det vi producerer, er så specielt og varieret. Vi har en bred vifte af kunder.

Lige fra fru Jensen, der får lavet en mindre ting til hjemmet, og til store kunder, som stiller omfattende krav til dokumentationen.

Udfordringen var at få lavet et styresystem, der kunne håndtere alle, og som folder sig ud dynamisk alt efter kundernes behov og opgavernes karakter.« Peter Fly: »Hvis vi bare havde taget et standardsystem, ville det have været den helt sikre vej til ikke at komme i mål. Måske vil et standardsystem eller en fysisk dokumentationsform være nok for virksomheder med nogenlunde ensartet serieproduktion, men hos os skal vi tage højde for, at vi både arbejder med serieproduktion i aluminiumsafdelingen og store prototyper i stålafdelingen.« Carsten Lauridsen mener imidlertid, at arbejdet har været tiden og besværet værd. »Nu har vi et system, der kan håndtere alle fremtidige opgaver,« siger han.

Medarbejderne forstår Hvad er medarbejdernes holdning til kvalitetsprojektet?

Carsten Lauridsen: »Vi har informeret dem løbende og gør alt, hvad vi kan for at indføre nogle systemer, der er så brugervenlige som muligt. Der er ikke ret mange smede eller maskinarbejdere, der synes, det er sjovt at få presset noget ned over hovedet.

Men vi har forsøgt at forklare, at dokumentationskravene og uddannelseskravene ikke

Carsten Lauridsen overtog Ringkøbing Maskinværksted i 2003 og begyndte stort set fra bunden.

I starten leverede han specialmaskiner til vinduesindustrien og udførte almindeligt smedearbejde, bl.a. stålkonstruktioner. I 2005 fik Ringkøbing Maskinværksted foden inden for i vindbranchen.

Det medførte behov for mere plads, og i 2007 kunne Carsten Lauridsen indvie en helt ny fabrik, som imidlertid allerede året efter var for lille og måtte udvides.

Virksomheden er delt op i en aluminiumsafdeling, der bl.a. producerer facadebeklædning i tyndpladealuminium. En bearbejdningsafdeling, der producerer beslag og varetager maskinbygning. Desuden har Ringkøbing Maskinværksted en konstruktionsafdeling, hvor syv medarbejdere har opgaver med konstruktions- og udviklingsarbejde.

DS-bladet nr. 13 2012 | 17

har noget med mistillid at gøre. Vi skal blot kunne bevise, at det arbejde vi udfører, er i orden.

Det synes jeg, de har taget pænt imod.

Også når jeg forklarer, hvad baggrunden er. Vi kan ikke konkurrere på prisen med Østeuropa. Vi er nødt til at tilbyde kunderne noget andet, hvis vi skal bevare arbejdspladserne.« »Vi har samtidig lagt vægt på, at medarbejderne hele vejen igennem har kunnet komme med indspil og forbedringsforslag, så de føler, de er med i processen, at det også er deres projekt,« tilføjer Laila Junge og fortsætter: »Det er altafgørende, at feedback-systemet er bygget, så det smidigt og effektivt kan behandle forbedringsforslag, så medarbejderne ikke oplever, at standardisering er en blokering for efterfølgende effektivisering.« Bo Stampe: »Det koster mange penge at lave svejseprocedurerne. Vi har valgt at få fremstillet alle vores procedurer, så vi i dag kun bruger en trådtype. Hidtil har medarbejderne været vant til at kunne vælge frit.

Det kan de så ikke mere, og det kan godt være lidt irriterende. Men med tiden vil vi få nogle flere muligheder.« Bedre samarbejde Såvel Bo Stampe som Peter Fly fremhæver det tætte samarbejde mellem konstruktionsafdeling og svejsekoordinator som en klar gevinst i forbindelse med kvalitetsprojektet. »Det nytter ikke noget, at vi sidder i konstruktionsafdelingen og lægger svejsestandarder på vores tegninger ud fra gamle tommelfingerregler. Derfor har vi i dag Bo Stampe med ind over så tidligt som muligt.

Og sammen kan vi være bedre rådgivere for vore kunder og foreslå løsninger, der svejsemæssigt er bedre og billigere end det, de oprindelig havde forestillet sig,« siger Peter Fly.

Afprøvning af svejsninger, som der sker her ved hjælp af hvid maling, indgår som en væsentlig del af kravene til at opnå certifikat.

18 | DS-bladet nr. 13 2012

Ledelsens opbakning Om erfaringerne i øvrigt fremhæver Peter Fly og Laila Junge den øverste chefs store engagement i projektet. »Certificering er en ledelsesbeslutning, og hvis ledelsen ikke bakker op om det og ikke selv lader sig involvere, kan man lige så godt opgive det på forhånd,« påpeger Peter Fly.

»Det kræver noget af alle. Certificeringen opnås på ingen måde af sig selv, uden hårdt arbejde. Som chef skal man finde ressourcerne i en travl hverdag, blandt folk der i forvejen har travlt. Det er ikke nok at hyre en konsulent og lade hende klare opgaven.

Hun er helt afhængig af at blive forsynet med de rigtige informationer, og at der bliver truffet de nødvendige beslutninger undervejs. Det har været en af de væsentligste udfordringer at finde den nødvendige tid,« siger direktør Carsten Lauridsen. »Vi skal også ud og have fat i nogle af vore underleverandører, som ikke har alt for godt styr på deres certifikater. Det er vi nødt til at få i orden, når vi skal kunne dokumentere, at vi har styr på materialerne hele vejen igennem.« Godkendt til jul Ringkøbing Maskinværksted regner med at blive endeligt godkendt og opnå certificering den 20. december. »Så er vi jo sådan set i mål. Det er en milepæl, men bestemt ikke slutningen. Det videre perspektiv er, at vi skal ud og finde de kunder, som gerne vil betale for en rigtig god kvalitet. Vi har nogle af dem i forvejen, men vi skal have fundet nogle flere. Jeg er temmelig sikker på, at vi på et tidspunkt vil gå efter ISO 29001 – en overbygning på 9001. Vi er klar til 1090, CE-mærkning af byggestål. Vi går ikke igennem certificeringen nu, men vores styresystem er klar til det,« siger direktøren for Ringkøbing Maskinværksted og fortsætter: »Vi nøjes med at vælge de certifikater, vi har mest behov for, fordi det koster temmelig mange penge at blive certificeret i de forskellige standarder. Vi har besluttet at vente med 1090, fordi der er halvandet år til, at certificeringen bliver obligatorisk.« Hvad har det kostet hidtil? »Vi er langt over en million. Det er helt sikkert. Jeg ser det som en investering i fremtiden, men vi skal ikke bare give penge ud til noget, der ikke er nødvendigt. Vi må hele tiden spørge os selv, om der er grobund for, at investeringen tjener sig hjem.

Man skal gøre meget op med sig selv, hvor langt man vil gå. Hvor mange certificeringer skal vi have? hvor højt et niveau skal vi op på? Vi skal gøre det nødvendige, men ikke gå så højt op, at ingen vil betale for det,« fastslår Carsten Lauridsen.

stål & metal

teknik

www.lemu.dk

Mere vedvarende energi.

Mere arbejde til din forretning Reduktion af vores energiforbrug kommer til at fylde meget mere i den tekniske installationsbranches ordrebøger fremover. Vi hjælper dig til at få din del af opgaverne gennem et konkurrencedygtigt produktprogram,

markedsføringskonceptet ”Ny Energi” og teknisk support, der rækker fra rådgivning om hverdagens produktvalg til integrerede og intelligente løsninger til boliger, større kontor/institutionsbyggeri samt industri.

DS-bladet nr. 13 2012 | 19

CERTIFICERING

Af Jens Holme

CE-mærkning er et enten eller

Fra venstre: Ivan Pedersen, Lene Daugaard Thomsen og Thomas Klausen står bag TK Stål & Montages certificering til CE-mærkning.

TK Stål & Montage i Stoholm valgte at fortsætte med bygningsstål og har kastet sig over opgaven med at blive certificeret til CE-mærkning.

20 | DS-bladet nr. 13 2012

Der er ikke noget storladent og nyt over TK Stål & Montage ApS lidt uden for Stoholm mellem Viborg og Skive. Virksomheden har hovedkvarter i ydmyge omgivelser på en nedlagt landbrugsejendom.

Det er der ifølge virksomhedens ejer og direktør Thomas Klausen en god forklaring på: »Vi startede i marts 2008 og kom næsten ikke i gang før finanskrisen rullede ind over os. Så det har været op ad bakke. Men vi har sandet, hvad en klog mand engang sagde til mig: op ad bakke – det er også fremad, og når man når bakketoppen, så bliver det hele meget nemmere. De to første år gav bragende underskud, men nu går det faktisk ganske godt.«

TK Stål & Montage holder til i landlige omgivelser, men må flytte til større lokaler for at opfylde kravene til CE-mærkning.

Trimmet »Det er da kamp til stregen. Vi har været inde og analysere alle vores udgifter, og vi har trimmet det hele fuldstændig – helt ind til benet. Det som med et fint ord hedder at være innovative på højt plan.

Og så fik vi lige to børn midt i det hele for at gøre det så besværligt som muligt,« tilføjer Lene Daugaard Thomsen.

Som i mange andre små virksomheder er det fruen, der passer kontoret. Forskellen her er, at Lene Daugaard Thomsen også er uddannet smed, været sælger inden for stål og snart svejsekoordinator i forbindelse med certifikatet til CE-mærkning af bygningsstål, som virksomheden har taget de indledende skridt til at opnå.

Thomas Klausen hersker i virkeligheden over to forskellige virksomheder: TK Stål & Montage, som ifølge indehaveren beskæftiger sig med alt inden for smedearbejde. Det meste er bygningsstål – trapper, gelændere og forskellige specialopgaver.

Den anden del af butikken hedder Air Cooling og beskæftiger sig med salg og montering af befugtningsanlæg/højtrykskøling til bl.a. landbrugssektoren med flere. Tilsammen har de to halvdele af virksomheden syv medarbejdere. Målet er ifølge Thomas Klausen 12 medarbejdere inden årets udgang.

TK Stål & Montage har for kort tid siden ansat sin første sælger og svejsespecialist i skikkelse af Ivan Pedersen – ikke ham sangeren betoner han selv – men en sjælden faglig kombination, der skal hjælpe TK Stål & Montage med på én gang at øge salget og få certifikatet til CE-mærkning i hus. »Ivan er lidt af et sats og et forsøg på at gøre forretningen større. Vi havde overvejelsen, om vi skulle vælge konstruktionsstålet fra eller gå virkelig til vaflerne med øget salg og dokumentation for kvalitet. Med den nuværende størrelse har virksomheden ikke mange overlevelsesmuligheder,« fastslår Thomas Klausen.

Hvornår tog i fat på CE-mærkning? »Vi havde gået og lurepasset og ikke rigtig vidst, hvad vi skulle. Så fik vi besøg af Jens Krogsgaard fra DS Håndværk & Industri. Han forklarede os, hvad det hele gik ud på, og hvad der skulle til for at blive certificeret. Det blev begyndelsen på det videre arbejde.« Nye lokaler For et halvt år siden meldte Lene Daugaard Thomsen sig ind på svejsekoordinatoruddannelsen på Metal College i Aalborg og er færdig til marts næste år. Samtidig blev Ivan Pedersen tilknyttet virksomheden som svejseekspert, og han er i gang med at udarbejde en kvalitetshåndbog.

Lene Daugaard Thomsen: »Vi valgte at sidde foran i bussen i stedet for at vente og se, og nu kan vi mærke, at kravene fra kunderne er ved at komme.«

Hvornår regner I med at blive certificeret?

Thomas Klausen: »Det sker nok næste år – omkring sommerferien. Men det afhænger af, hvornår vi kan flytte ind i andre lokaler.

Vi er nødsaget til at have noget større, før vi kan blive certificeret.

Vi har brug for mere plads for bl.a. at håndtere vore materialer rent logistisk.« Svejsekoordinator Lene Daugaard Thomsen befinder sig midt i uddannelsesforløbet til svejsekoordinator. »Det går stærkt, og der er meget at sætte sig ind i, men jeg tror, det bliver nemmere at forstå, når vi for alvor skal bruge det i hverdagen. Under alle omstændigheder er jeg glad for at have Ivan i baghånden herhjemme.«

Lad os slå fast at overblikket er vigtigt!

Avidenz kan give dig det nødvendige overblik inden det risikobaserede tilsyn fra Arbejdstilsynet: • Arbejdsmiljøgennemgang af hele virksomheden • Afdækning af opgaver med løsnings­ forslag • Medvirken til løsningen ­ helt eller delvist • Sikre den løbende fokus på opgaverne • Målrettet rådgivning til din virksomhed • Sikre dit overblik over dit arbejdsmiljø

Tlf.: 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

DS-bladet nr. 13 2012 | 21

Lene Daugaard Thomsen, uddannet smed, passer kontoret og snart den nye svejsekoordinator hos TK Stål & Montage.

For Thomas Klausen, direktør for og ejer af TK Stål & Montage var det et enten eller. Han havde valget mellem at vælge bygningsstålet fra eller at satse på gøre virksomheden større. Han valgte det sidste.

Hvad siger medarbejderne? »De siger foreløbig ikke så meget, fordi vi jo ikke er begyndt implementeringen endnu. På en eller anden måde er det jo også en fordel for dem. De bliver jo videreuddannet ved det. Men det er værd at bemærke, at vi har god tid og behøver ikke at stresse noget igennem.

Jeg er i hvert fald sikker på, det bliver nemmere end i en virksomhed med 50 eller 100 medarbejdere. Vi kan bygge det op i takt med at virksomheden vokser,« siger Lene Daugaard Thomsen.

Det kræver vel også, at I stiller nogle krav til jeres leverandører? »Helt sikkert. De er faktisk godt med.

Men det virker helt urimeligt, at stålproducenterne kræver ekstra betaling for at udlevere materialecertifikater på de varer, man køber. Det er en skjult prisforhøjelse,« siger Ivan Pedersen. »Næste skridt er, at vi skal have styr på dokumentationen. Vi er ved at få lavet et program, der kan håndtere det meste, vi har brug for,« fastslår Thomas Klausen.

I klarer jer uden ekstern bistand?

Lene Daugaard Thomsen: »Vi har indtil videre valgt at klare os uden konsulentbistand på grund af de forudsætninger, Ivan har, og den uddannelse, jeg er i gang med.

Men det udelukker selvfølgelig ikke, at vi på et tidspunkt trækker nogen ind til at løse en eller anden opgave.

Som de også siger på skolen »keep it simple« – lad nu være med at gøre det mere besværligt end det egentlig er. Som udgangspunkt skal vi blot have beskrevet den

måde, vi gør tingene på i dag og dokumentere det.« Fokus på mulighederne Thomas Klausen: »Jeg tror, vi skal holde fast i at se mulighederne i stedet for at fokusere på besværlighederne. CE-mærkning ender med at blive et godt salgsargument og en vej til at øge produktionen.« Er det dyrt? »Ja, det ender det nok med. Hvis vi skal gøre løntimerne op, ender regningen med at blive betydelig. Men også de svejseprøver, der skal aflægges, er dyre. Det koster 20.000 pr. prøve, og dem skal vi have fem af,« påpeger Thomas Klausen og suppleres af fru Lene: »Du skal jo også vælge din placering i forskellige udførelsesklasser, og jo højere du vælger, desto mere kræver det. Hvis vi vælger hele paletten så skal vi jo aflægge mange svejseprøver. Derfor skal vi finde ud af, på hvilket niveau vi lægger os.« Har I truffet en beslutning? »Ja, det bliver EXC3. Den passer til de opgaver, vi påtager os i dag, og de opgaver vi ser på vej ind.« Kan investeringen betale sig? »Det er det man kalder et godt spørgsmål. Fra juli 2014 er det et lovkrav, og vi mener, det kan betale sig at være i god tid.

Men på sigt kommer svaret på dit spørgsmål i høj grad an på, om myndigheder og kunder stiller krav til, at bygningsstål er CE-mærket, og om det får konsekvenser for dem, der ignorerer de nye krav. Der er altid nogen, der vil forsøge at krybe uden om.« siger Thomas Klausen.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

22 | DS-bladet nr. 13 2012

CE mærkning af komponenter i stål og aluminium Alle virksomheder skal inden 1. juli 2014 certificeres for at kunne deklarere bærende komponenter af stål og aluminium, der på en eller anden måde indgår i byggeriet med deres CE-mærke – uanset om de er producent eller leverandør.

For at opfylde kravene til CE-mærkning skal virksomhederne: 1. Fastlægge, dokumentere og vedligeholde et kvalitetssystem, officielt kaldet FPC – Factory Production Control for at sikre, at de markedsførte produkter stemmer overens med de deklarerede ydeevneegenskaber. FPCsystemet skal omfatte skriftlige procedurer, regelmæssige inspektioner og prøvninger og/eller vurderinger samt anvendelse af resultaterne til styring af materialer, udstyr, produktionsprocessen og den fremstillede komponent.

Systemet kan være med udgangspunkt i et DS/EN ISO 3834-system eller det kan tage udgangspunkt i et ISO 9001-system, det skal dog være specifikt tilpasset kravene i DS/EN 1090-1.

2. Foretage indledende prøvning – Hvis virksomheden udelukkende står for fremstillingen stål- og aluminiumkomponenter, skal der udføres prøvning af produktet for at verificere, at produktet lever op til forudsætningerne i dimensioneringsgrundlaget.

Hvis virksomheden også designer og dimensionerer komponenter skal der yderligere udarbejdes en procedure for projekteringsfasen og dimensioneringen skal deklareres.

3. Sikre løbende prøvning Virksomheden skal løbende overvåge både projekteringen og fremstillingen gennem stikprøvekontrol, som dokumenteres med sporbarhed af personale, udstyr og medgåede materialer.

4. CE-mærke produkter Virksomheden skal certificeres i henhold til EN 1090-1 så den har lov til at CE-mærke sine produkter. Det overvåges af et bemyndiget organ. Overvågningen sker som audit gennemført af det bemyndigede organ.

Hvad er Factory Production Control?

FPC-systemet skal omfatte skriftlige procedurer, regelmæssige inspektioner og prøvninger og/eller vurderinger samt anvendelse af resultaterne til styring af materialer der indgår i komponenten, udstyr, produktionsprocessen og den fremstillede komponent.

FPC-systemet udarbejdes efter principperne i kvalitetsstandarderne i DS/EN ISO 3834-serien, Kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer og DS/EN 14731, Svejsekoordination og skal indeholde relevante procedurer samt henvisninger til relevante normer og standarder. FPCsystemet skal som minimum forholde sig til følgende punkter: • Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for svejseværkstedet • Krav til personale, produktionskapabilitet og produktionsudstyr • Kontraktgennemgang og teknisk evaluering • Krav ved brug af eventuelle underleverandører • Krav til inspektion og prøvning • Produktionsplanlægning, herunder behov for procedurer og kvalificering • Materialeindkøb, håndtering og dokumentation

• K rav ved afvigelser og korrigerende handlinger • K rav til kalibrering • K rav til identifikation og sporbarhed • Rapportering og dokumentation Kvalitetsstyring DS/EN ISO 3834, Kvalitetsstyring af svejseværkstedet, har tre niveauer, og virksomheden skal indføre den, der svarer til den udførelsesklasse, virksomheden har besluttet sig for at udbyde 1. DS/EN ISO 3834-4 Elementære kvalitetskrav skal følges ved EXC1 2. DS/EN ISO 3834-3 Standard kvalitetskrav skal følges ved EXC2 3. DS/EN ISO 3834-2 Fuldstændige kvalitetskrav skal følges ved EXC3 og EXC4 Alle 3 standarder består af 18 punkter, men hvor der i 3834-4 ikke kræves meget arkivering og kontrol, vil dette selvfølgelig være udpræget i 3834-2. Områder, der skal styres, er blandt andet kontraktgennemgang, personale, underleverancer, svejseværkstedet, vedligehold af udstyr og inspektion.

Udførelsesklasser Virksomheden kan alt efter behov kvalificere sig til at udføre opgaver i fire udførelsesklasser fra EXC1 til EXC4, hvor EXC1 er den mindst krævende.

Generelt stilles der ikke mange krav til klassen EXC1, men de øvrige indeholder varierede krav til bl.a. sporbarhed, mærkning, tykkelsestolerancer, overflade, termisk skæring, diverse bearbejdninger og svejsning.

Konsulent Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri er parat med vejledning og gode råd til virksomheder, der vil i gang med certificering og CE-mærkning.

DS-bladet nr. 13 2012 | 23

EKSPORT

Baxter er den nye dreng i klassen Rethink Robotics har udviklet den næste generations robot, som ikke alene er nem at programmere, men som vigtigst af alt er langt billigere end andre robotter på markedet. Baxter er en to-arms robot og koster kun 22.000 dollars.

Den amerikanske robotguru Rodney Brooks, Rethink Robotics i Boston, har stået i spidsen for udviklingen af Baxter, der af Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi kaldes en banebrydende og revolutionerende robot.

Noget af det mest banebrydende ved Rethink Robotics’ nye robot er prisen.

Med en pris på kun 22.000 dollars – ca.

125.000 kr. – vil mange små og mellemstore virksomheder have råd til at investere i automation, hvilket kan gøre underværker for dansk industri og bibeholdelsen af arbejdspladser i Danmark.

Henrik I. Christensen, Robotprofessor ved Georgia Institute of Technology i Atlanta siger, »at der er rigtig mange opgaver, som ikke kræver den hurtighed og præcision, som mange eksisterende industrirobotter besidder - og disse opgaver tigger nærmest om at blive automatiseret«.

Som varmt brød I en artikel i magasinet IEEE Spectrum understreger Brooks, at med denne robot kan effektiviteten i små og mellemstore virksomheder højnes så meget, at det rent faktisk kan betale sig at producere i lan-

24 | DS-bladet nr. 13 2012

de tilhørende den industrielle verden - i stedet for at producere i lavtlønslande. I USA alene er der cirka 300.000 små og mellemstore virksomheder, og Brooks er derfor overbevist om, at robotten vil sælge som varmt brød.

Robotten selv er da også i vid udstrækning produceret i USA, og bærer i nakken med stolthed: »Made in USA«.

Endnu et banebrydende aspekt ved Rodney Brooks’ påståede vidunderbarn er den sikkerhed, som er tilknyttet robotten. Normalt er industrirobotter placeret bag en afskærmning for at beskytte menneskene omkring den mod robottens stærke kræfter. Dette er dog ikke tilfældet med Baxter. Denne to-arms robot vejer kun 75 kg., hvilket betyder at Baxter ikke behøver afskærmning i USA, men kan stå og arbejde direkte ved siden af dens kommende kollegaer: Enhver produktionsvirksomheds ansatte.

At robotten kommer til at arbejde side om side med en given virksomhedsansat knytter sig til tredje banebrydende aspekt ved denne robot. Den skal nemlig ikke igennem en lang programmeringsfase før den har lært hvad den skal. Det er den menneskelige arbejder, der oplærer og konfigurerer robotten ved hjælp af sensorer og vision-teknologi. Det skal yderligere nævnes, at personen, som træner robotten, ikke behøver at have stor viden om robotprogrammering. For at lære Baxter dens arbejdsopgave tager man blot fat i dens arm og viser den, hvordan den skal udføre sit arbejde.

Den ligger derfor ikke fjernt fra de initiativer, der arbejdes på i Danmark og i Europa - herunder DTI Robot Co-Worker som Teknologisk Institut, Robotteknologi arbejder på via projekterne SMERobotics, PRACE m.fl. Forskellen er her snarere robottens anvendelsesmuligheder.

For i videoen om Baxter er scenariet re-

lativt simpelt; en pick’n’place operation.

Skal man i stedet have robotten til at svejse eller lave mere avanceret skrue-montage, så er der mange flere variabler og parametre i spil, end Baxter nok kan løse her og nu.

Velkommen Formanden for Dansk Robot Netværk (DIRA), Steffen Enemark, byder den nye dreng i klassen velkommen: »DIRA har til formål at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem anvendelse af robotteknologi og automatisering. Baxter er seneste bud på en robot, som er i stand til at arbejde stand alone eller som co-worker. Vi vil i fremtiden se flere af disse robotter fra flere leverandører og det er vigtigt, vi tager dem til os for at styrke Danmarks konkurrenceevne og herigennem sikre et innovativt produktions- og udviklingsmiljø.« Det er dog ikke alle, som er lige begejstrede for det nye vidunderbarn. Automationskonsulent og robotprogrammør hos Teknologisk Institut, Robotteknologi, Bo Genefke, ønsker, at branchen byder den nye robot velkommen med en vis portion skepsis: »Baxter er en udmærket robot til at løse simple opgaver, som hverken kræver styrke, præcision eller hastighed. Men skal du udføre mere komplicerede opgaver, bør du investere i en robot, som kan lidt mere. Der er en grund til, at prisen er så lav i forhold til andre robotter på markedet og jeg håber derfor, at folk vil forholde sig kritisk til robotten før de eventuelt vælger at investere i den.« Denne advarsel er ikke kun knyttet til Baxter, men henvender sig til alle, som overvejer at investere i en robot: »Når der skal investeres i en robot er det meget vigtigt, at beslutningstageren samler viden om hvor kompleks en ar-

Transportsnegle

bejdsopgave robotten skal løse. Robotter, der skal løse værdiskabende processer skal typisk leve op til flere krav end Baxter er i stand til i dag, hvilket skal med i enhver beslutningstagers overvejelser«, fastslår Bo Genefke.

Det kan være svært at vide om en robot som Baxter kan dække din virksomheds behov, men dette er der råd for. Tekno-

logisk Institut, Robotteknologi tilbyder et såkaldt Automationstjek, som er et tilbud om gennemgang af en virksomhed med henblik på at øge produktiviteten og indtjeningen.

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder mange AMU-Kurser i efteruddannelse inden for industrien.

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

skarp på efteruddannelse

CNC – Programmering, CNC - Bearbejdning, CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning, Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling og MasterCam. Vi er Solid Works certificeret.

3882

For mere information på www.kts.dk/kurser eller kontakt vores administration på 3586 3286 tuborgvej@kts.dk

DS-bladet nr. 13 2012 | 25

Af Lise Daldorph, konsulent DS Håndværk & Industri

Norge – et godt sted at begynde Der er gang i Norge i disse år.

Befolkningstallet stiger, byerne vokser og økonomien er i top. Desuden er Norge attraktiv på grund af styrkelsen af den norske krone overfor den danske.

Særligt bygge- og anlægssektoren kører i et højt gear. Det forventes, at der skal bygges 38.000 nye boliger om året frem til 2020. Der er fokus på energirigtige løsninger til nybyggeri og på renovering og energieffektivisering af eksisterende bygninger. Der er desuden langt op til store investeringer i bl.a. nye veje og vandkraft.

Norge er ikke selv i stand til at dække behovet for arbejdskraft og kompetencer.

Derfor er man nødt til at se til udlandet. Og her har Danmark en særlig god position.

Den geografiske placering, samt de tætte sproglige og kulturelle bånd mellem landene giver Danmark en klar fordel. De typer virksomheder, der særligt er mangel på i Norge, er håndværksvirksomheder, entreprenører, materialeleverandører, samt rådgivere og arkitekter.

Så Norge er bestemt et godt sted at begynde, hvis man som lille virksomhed vil i 26 | DS-bladet nr. 13 2012

gang med internationale aktiviteter og har de kompetencer der skal til, for at servicere det norske marked.

Hvis du overvejer muligheden, kan du få et Eksporttjek gennem DS Håndværk & Industri, for at se, om din virksomhed besidder de kompetencer og ressourcer, der skal til for at få succes. Foruden at have de rigtige produkter er det nemlig også vigtigt, at virksomheden internt kan håndtere de øgede krav i forbindelse med eksportarbejdet. Kontakt undertegnede, hvis du vil høre mere om eksporttjek.

En messe værd På messen Bygg Reis Deg er der mulighed for at lære det norske marked bedre at kende, og vise nordmændene hvad danske virksomheder kan. Bygg Reis Deg arrangeres hvert andet år, og messen er den absolut største af sin slags i Norge. Ved Bygg Reis Deg 2011 præsenterede 471 udstillere fra 15 forskellige lande deres produkter og løsninger for 50.000 besøgende i løbet messens fem dage.

Den danske ambassade i Oslo har til den kommende messe i oktober 2013 reserveret 200 kvadratmeter til en dansk fællesstand. Der er plads til 20 individuelle stande på hver ni m2 og en delvis åben mødelounge.

Målsætningen med en dansk fællesstand på Bygg Reis Deg 2013 er at fastholde og ikke mindst udbygge norske aktørers kendskab til og fortrolighed med danske leverandører og synliggøre og markedsføre danske kompetencer inden for udvalgte områder.

Fællesstandens sammensætning giver mulighed for synergi imellem de deltagende virksomheder. Op til udstillingen foretages en målrettet markedsføring af de danske udstillere og deres produkter gennem et fælles præsentationsmateriale, annoncer i relevante fagblade samt en virksomhedsspecifik søgning efter relevante norske kundeemner.

Den primære målgruppe for den danske fællestand og dets deltagende virksomheder er norske byggemarkedskæder, entreprenører, forbrugere og fagfolk, der indkøber eller anbefaler byggematerialer og tjenester. Sekundære målgrupper er offentlige organisationer, den norske fagpresse, mulige samarbejdspartnere og aktører der interesserer sig for byggematerialer og løsninger i almindelighed og energieffektivisering i særdeleshed.

Du kan læse mere om messen, og hvem der udstiller på følgende web-adresse: byggreisdeg.no/

Af Jens Holme

NYHED

Midtjyske kommuner i top Herning er mest erhvervsvenlig, Holstebro er bedst for byggeriet og hovedstadskommunerne ligger i bunden.

Hedensted, Favrskov og Kalundborg kommer ind på de næste pladser i DIs undersøgelse. Bund fem udgøres fra neden af Svendborg, Helsingør, Fakse, Dragør og Vordingborg. Tendensen er at Fyn og hovedstadsområdet scorer lavest.

Ranglister og hitlister er populært stof, fordi de giver overblik og er nemme at forstå. Inden for den sidste måned har Dansk Industri og Dansk Byggeri udgivet hver sin rangliste over kommunernes erhvervsvenlighed.

Begge lister afslører, at virksomhederne i Vestdanmark er de mest tilfredse med deres kommuner, hvorimod kommunerne i hovedstadsområdet og til dels på Fyn halter bagefter.

Ifølge Dansk Industris opgørelse er Herning Danmarks bedste erhvervskommune, målt på virksomhedernes tilfredshed med den kommunale service.

I DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2012, har mere end 5100 virksomheder givet deres vurdering af kommunernes indsats over for blandt andet vejnettet, de lokale skatter og afgifter og den kommunale sagsbehandling.

Herning får førstepladsen i 2012 på grund af blandt andet et godt image hos erhvervslivet, som især er opnået gennem en god dialog med virksomhederne. To år i træk har Herning indtaget 2. pladsen i Lokalt Erhvervsklima. I 2010 og 2011 løb Ikast-Brande med æren, men må altså i år give den videre til nabokommunen – men opnår selv andenpladsen.

Holstebro i top En tilsvarende undersøgelse fra Dansk Byggeri har geografisk den samme tendens med de midt- og vestjyske kommuner som de mest erhvervsvenlige. Dansk Byggeris undersøgelse placerer Holstebro på førstepladsen foran Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner. På de nederste pladser i Dansk Byggeris undersøgelse kommer fra neden Fredericia, Albertslund og Rødovre kommuner.

Hovedstadskommunerne er i det hele taget repræsenteret massivt på de nederste pladser i undersøgelsen, hvorimod top-ti udelukkende er jyske kommuner.

Dansk Byggeri har spurgt medlemsvirksomhederne om deres vurdering ud fra 23 parametre. Lige fra byggesagsbehandling til skat og affaldshåndtering.

Forskel på mentaliteten »Det er min oplevelse, at der er en helt grundlæggende forskel på mentaliteten og synet på erhvervslivet i kommunerne i det midtvestjyske sammenlignet med de fleste andre kommuner. I de midtjyske kommuner er der ingen skepsis over for de erhvervsdrivende.

Det er en mærkesag for dem at yde de lokale virksomheder den bedste service, og her er man stolt af sine virksomheder,« siger administrerende direktør Karsten Dybvad, DI. Mange andre kommuner kan lære en hel del af Herning og IkastBrande. Herning har for eksempel forbedret indsatsen for at skaffe virksomhederne de kvalificerede medarbejdere, der er brug for.

Og hele 84 procent af virksomhederne i Herning siger, at de vil anbefale andre virksomheder at slå sig ned i kommunen.

På landsplan er det dog kun godt halvdelen af virksomhederne, der er tilfredse med det lokale erhvervsklima ifølge DI’s undersøgelse. »Havde en virksomhed fået lavet en tilfredshedsundersøgelse med kun 50 procent tilfredse kunder, så ville ledelsen have et alvorligt problem. Så jeg er ikke imponeret af denne del af undersøgelsens udfald,« siger Karsten Dybvad.

Næsten hver femte virksomhed i DI-undersøgelsen fortæller, at de ikke er tilfredse med den service, kommunerne tilbyder virksomhederne. Og en tredjedel af virksomhederne mener ikke, at deres kommune har gjort noget for at øge servicen over for virksomhederne det seneste år.

MAFA systemløsninger - et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpilleopbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, flerfamiliehuse, boligblokke og andre større opbevaringsbehov.

Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

www.mafa.se

DS-bladet nr. 13 2012 | 27

VANDKVALITET

Eksperter: Tillad afkalkning på vandværkerne Fjernvarmeværker, industrien, hoteller og storkøkkener har igennem årtier blødgjort eget brugsvand. Eksperter opfordrer til også at tillade central afkalkning af drikkevandet, fordi der derved kan hentes betydelige besparelser og miljøgevinster.

Samfundet kan tage ved lære af, hvordan virksomheder blødgør deres brugsvand for at reducere kalkindholdet. Det mener flere eksperter. »Fordelene er åbenlyse ved at tillade central blødgøring af vandet, inden det sendes ud til forbrugerne. Først og fremmest vil det muliggøre kolossale besparelser på energi til opvarmning, fordi der med mindre kalk i vandet opnås en højere virkningsgrad i eksempelvis varmerør og vaskemaskiner. Samtidig vil hvidevarernes levetid blive forlænget, og der vil kunne spares over 4.000 ton vaskemiddel om året samt store mængder rengøringsmidler, kemikalier og arbejdstimer grundet færre kalkaflejringer på fliser og i toiletter,« vurderer civilingeniør, ph.d.

Henrik Aktor, der er konsulent i vandspørgsmål.

GC Rieber Salt, der er blandt Nordens største saltleverandører, har i mange år leveret blødgøringssalt til professionelle aftagere. »Fjernvarmeværker, industrien, hoteller og storkøkkener er meget bevidste om gevinsterne ved at afkalke brugsvand, og vores kunder undrer sig over, at der ikke blødgøres på vandværkerne,« siger konsulent Kim Konradsen.

Tilbagebetaling Vand kan blødgøres med en såkaldt ionbytter, der ikke efterlader skadelige stoffer, men udelukkende ved hjælp af salt fjerner kalk og magnesium. En anden mulighed er at benytte kalkfældningsmetoden, hvorved alene kalken fjernes. I dag kræver central blødgøring af vand tilladelse fra kommunen, og ifølge adjunkt, ph.d. Martin Rygaard fra Institut for Vand- og Miljøteknologi på DTU er grundene hertil først og fremmest principielle. »Det er en udbredt tanke, at grundvandet blot må iltes og filtreres, før det bliver sendt ud til befolkningen. Nu ser det dog ud til, at politikeres og myndigheders traditionelle skepsis over for udvidet vandbehandling er ved at bløde op,« siger han.

En rapport fra Naturstyrelsen konkluderer, at der ved blødgø-

28 | DS-bladet nr. 13 2012

ring kan opnås betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Dét er også oplevelsen hos Københavns Energi, som netop har afsluttet langvarige forsøg på området. »Der er stor forskel på vandets hårdhed i Danmark, men central blødgøring vil kunne give god mening i vores forsyningsområde. For hver krone, der investeres heri, forventes forbrugerne at kunne hente to til tre gange så store besparelser. Dog skal det også tages i betragtning, at blødere vand kan medføre flere huller i tænderne. Tilladelse til blødgøring vil desuden kræve en kompleks høringsproces i de omegnskommuner, hvorfra Københavns drikkevand hentes,« fortæller projektchef Jesper Elkjær.

Udbredt i udlandet og erhvervslivet Vandblødgøring er meget brugt i vore nabolande. »Eksempelvis blødgør man drikkevandet i Holland, Sydsverige og Tyskland, og meget af det danske vand ville i ubehandlet form ikke blive accepteret dér grundet det høje kalkindhold,« vurderer Martin Rygaard fra DTU. Herhjemme er blødgøring af vand alene udbredt blandt professionelle brugere. »Hoteller kan med mindre kalk i vandet spare masser af mandetimer på rengøring af bl.a. fliser. Det samme kan storkøkkener, hvor blødgøringssalt endvidere anvendes i opvaskemaskiner. På fjernvarmeværker og i produktionsvirksomheder kan saltet forebygge kalkaflejringer i varmerør og dermed sikre højere virkningsgrad samt et lavere ressourceforbrug. Desuden benyttes det til at sikre problemfrit procesvand i industrien,« siger Kim Konradsen fra GC Rieber Salt. Virksomheden leverer også blødgøringssalt til landets vaskehaller. »Grundet det høje kalkindhold i vandet vælger mange at få installeret blødgøringsløsninger, som mindsker kalkpletterne på de nyvaskede biler,« fortæller Finn Normann fra WashTec, der leverer bilvaskeanlæg og vaskemidler til bl.a. servicestationer og autoforhandlere.

KOMMENTAR

Af André Menzel EWS GmbH

Kvalitetskrav og garantier skal være reelle De eksisterende kvalitetsnormer og uddannelseskrav i forbindelse med produktion og montering af solcelleanlæg giver ikke tilstrækkelig sikkerhed.

Vedvarende energier er en fast bestanddel af fremtidens energiforsyning. Derfor skal der ikke kunne rejses tvivl om solcelleanlægs kvalitet og sikkerhed. Markedet er i en rivende udvikling, og det er vigtigt at fremtidssikre væksten ved at fokusere på kvalitet og holdbarhed.

Standarden for solcellekomponenters produktkvalitet er lige så mangfoldig som antallet af produkter på markedet. På internationalt plan er der etableret et normsæt, som producenter skal opfylde og dokumentere.

For solcellemoduler og invertere gælder bl.a. konformitetserklæringer iht. ISO/ IEC 17050-1:2005-01, test for vind- og snelast, DIN EN 1991-1-3/4 (Eurocode) og returstrømsikring for invertere (VDE 4105).

Udover disse forpligtende standarder eksisterer en række frivillige certificeringer og kvalitetsmærkninger, som overopfylder standardkravene.

Producenter forsøger at få disse frivillige kvalitetsparametre godkendt og certificeret fra officiel side, for at komponenter kan anvendes på stalde og i kystnære områder med lang holdbarhed og optimal ydelse. Eksempler herpå er bl.a. test for salttåge og ammoniakmodstandsdygtighed.

Forskellen på produkterne kan findes i det, der er skrevet med småt. Eksempelvis fremgår forskelle i temperaturkoefficienten kun af et produkts datablad, selvom dette kan have afgørende indflydelse på energiudbyttet på visse placeringer.

En positivliste, som den findes for invertere, fortæller intet om produktets kvalitet.

Af positivlisten fremgår de invertere, der opfylder de lovmæssige, tekniske krav til nettilslutning, og som dermed accepteres

af elselskaberne. Der tages ikke højde for produkters individuelle kvalitet, brugervenlighed og garantibestemmelser.

En tilsvarende liste for solcellepaneler ville derfor ikke føre nogen steder hen, hvorfor det er vigtigt, at man, udover at holde sig til officielle certifikater, lægger vægt på: • at der er tale om etablerede producenter med mange års erfaring i produktudvikling og produktion, • at producenten har stor indflydelse på hele værdikæden, fra råstofferne til det færdige produkt, • at virksomheden er økonomisk stabil (kendt mærke, længe på markedet), • at der er etableret en procedure i forbindelse med behandling af reklamationer, • at værnetinget ligger i Europa.

Produkters kvalitets sikres i høj grad af de garantiydelser, producenten giver. Alverdens certifikater, mærker og priser nytter intet, hvis producenten ikke er tilgængelig i forbindelse med afvikling af reklamationsog garantisager, eller hvis de frivillige garantibestemmelser er så udvandede, at der reelt ikke er tale om en garanti. Eksempelvis fremgår det sjældent, hvem der sørger for afmontering, transport og genmontering, og om der ydes faste beløb til servicearbejdet i henhold til den lovpligtige periode fra salgsdato.

Ligeledes er det ofte svært at gennemskue, hvilken ydelse producenter garanterer i hvilken periode. Her kan norske REC fremhæves som et positivt eksempel med deres lineære ydelsesgaranti. Kort fortalt går den ud på, at producenten garanterer en ydelse tæt på 100 pct. fra dag et og lineært nedadgående over de næste tyve år.

Satser man på kendte mærker, har man den sikkerhed, at producenterne oftest er proaktive. Skulle uheldet være ude, er chancen for at afvikle en reklamationssag uden slinger i valsen større, når der står en etableret virksomhed med en lokal filial bag produktet.

Solcellemodulers kvalitetsforskelle er svær at bedømme for en usagkyndig. Der er overhængende risiko for, at vi om nogle år vil se en del anlæg, hvor produktionen ikke svarer til løfterne eller helt er holdt op med at fungere.

Sparer man på prisen, sparer man på kvaliteten, og det kan have ubehagelige konsekvenser, hvad enten det drejer sig om solcelleanlæggenes komponenter eller de fagfolk, der skal udføre monterings- og installationsarbejdet.

For at sikre forbrugere har man etableret KSO-ordningen, som frem til nytår er frivillig og derefter bliver lovpligtig. Ordningen indebærer imidlertid kun deltagelse i et to-dages kursus med afsluttende eksamen.

Men det er absolut ikke tilstrækkeligt.

KSO-ordningen er en misvisende sikkerhed på samme måde som en evt. positivliste for komponenter.

Et vedvarende højt kvalitetsniveau for installations-, monterings- og servicearbejde for solcelleanlæg forudsætter, at området integreres i de relevante faguddannelser, og montørerne løbende deltager i den efter- og videreuddannelse, der tilbydes af skoler, producenter og grossister.

EWS står for Energie aus Wind und Sonne, har hovedsæde i Handewitt og er en Tysklands føren­ de virksomheder inden for til alternativ energi.

André Menzel er marketingschef for virksomhedens danske afdeling.

DS-bladet nr. 13 2012 | 29

BAROMETRET Eksportvirksomhederne overrasker positivt Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

derne forventer flere ordrer i de kommende måneder sammenlignet med nu. Generelt er de mindre virksomheder bedre rustet til fremtiden i forhold til bare et par år siden. Det skyldes ikke mindst, at virksomhederne i dag allerede har trimmet organisationen en del for at kunne klare sig i konkurrencen.

Samtidig viser Håndværksrådets seneste undersøgelse, at ca. hver syvende (14 pct.) SMV inden for industriområdet forudser at have lidt flere medarbejdere i staben om nogle måneder.

Tilliden til dansk økonomi er meget lav blandt ejerne af små og mellemstore virksomheder. Og det er med til at holde Håndværksrådets konjunkturbarometer nede. De seneste økonomiske nøgletal i Danmark bekræfter da også billedet af en økonomi, som er langt fra at være oppe i fulde omdrejninger.

Trods de svære økonomiske rammebetingelser ser mange små og mellemstore virksomheder også lyspunkter. Forventningerne til årsresultatet er intakt og en overvejende del af virksomhe-

3.

1.

Forbrugertilliden igen under nulpunktet

Håndværksrådet konjunkturbarometer bevæger sig sidelæns

20

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50%

15 10 5 0

2012.3

2012.2

2012.1

2011.4

2011.3

2011.2

2011.1

2010.4

2010.3

2010.2

2010.1

2009.4

2009.3

2009.2

2009.1

2008.4

2008.3

2008.2

2008.1

01/2012

2007.4

2012M01

01/2011

2007.3

2011M01

2010M01

2009M01

2008M01

2007M01

Dårligere

2006M01

Bedre

2005M01

-5 -10 -15

Samlet

-20

2.

Forbrugertillidsindikatoren

4.

Tysk erhvervstillid i stort dyk

Industritilliden er fortsat et stykke fra toppen 20

120 115

10

110 105

0

jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

jan-06

jan-05

-10

100 95 90

-20

85

-30

80 01/2010

01/2009

01/2008

30 | DS-bladet nr. 13 2012

01/2007

Sammensat konjunkturindikator, industri

01/2006

01/2005

-40

The Ifo Business Climate for Germany

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Brimas etablerer søsterselskab Den østjyske smede- og maskinfabrik Brimas A/S har stiftet søsterselskabet Briparts og tilbyder nu global sourcing, hovedsageligt fra Østen.

Briparts, der har adresse hos Brimas på Satellitvej 10 i Horsens, er en sourcing virksomhed, der tilbyder produktion af produkter i forskellige typer af plast, støbning, smedegods, spåntagning samt pladeemner fremstillet i rustfri stål og jern. At der er tale om en global sourcing vrksomhed betyder, Briparts ikke har egen produktion, men lægger produktion ud hos underleverandører overalt i verden.

Administrerende direktør for Brimas, Thomas Iversen, fortæller til hjemmesiden Metal Supply: »Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er tale om at flytte arbejdspladser ud af landet med etableringen af Briparts. Briparts er et supplement til Brimas, som i dag tilbyder kundespecifikke emner i rustfrit stål, aluminium og jern. Hos Brimas har vi et velfungerende produktionskoncept til fremstilling af specialopgaver med en god produktivitet.

Brimas oplever fortsat stor omsætningsfremgang på virksomhedens nuværende forretningsområder og kernekompetencerne »kvalitet til aftalt tid og pris«, men har igennem de sidste år oplevet flere og flere forespørgsler på rentabel serieproduktion. Det har vi hos Brimas haft svært ved at kunne tilbyde til en konkurrencedygtig pris, både fordi vores produktions-setup og -layout ikke er baseret på serieproduktion, men også fordi vore lønomkostninger i Danmark er meget høje sammenlignet med priserne i fx Vietnam, Indien og Kina.

Med det nye selskab har vi nu muligheden for både at udvide forretningsområdet samt at tilbyde nye og eksisterende kunder muligheden for lave produktionsomkostninger, såfremt emnerne egner sig til produktion i de førnævnte low cost countries.«

Man on the spot For at sikre at sourcing-arbejdet bliver en succes for kunden, arbejder Briparts ud fra et koncept, som de kalder »a man on the spot«. Konceptet går ud på, at der er udstationeret en dansker i de respektive lande og områder til at varetage kommunikationen, sikre optimal produktivitet, kvalitet og levering til tiden.

Derudover vil Briparts også få et indgående samarbejde med Brimas. »Ofte startes et nyt produkt op hos Brimas, og når produktet så er færdigudviklet afsøger vi muligheden for at producere emnet i Østen i samarbejde med kunden. Herudover sourcer Briparts relevante halvfabrikata for Brimas, ligesom Brimas udarbejder tekniske specifikationer til leverandørerne i Østen,« siger Thomas Iversen.

Der er p.t. ansat tre projektledere i Briparts, og det er alle personer med mere end otte års erfaring i sourcing fra og handel med lande i Østen. Kunderne spænder bredt, lige fra levnedsmiddelindustri, agro, transportsystemer til pumper, bygningsog møbelindustri. I øjeblikket beskæftiger Briparts 100-200 personer i Østen.

Thomas Iversen, direktør for Brimas: »Det er ikke tale om, at vi flytter arbejdspladser ud af landet. Briparts er et supplement til Brimas.«

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 13 2012 | 31

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Maskinfabrik ekspanderer

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik har netop indkøbt sin anden Panasonic Svejserobot. Brian Basse (tv.) diskuterer her indretningen med to af sine medarbejdere.

Ålsrode Smede og Maskinfabrik i Grenå er om få uger klar til at udvide produktionsarealet med 800 kvadratmeter rustfriværksted og montagehal. »Vi har rigtig travlt. Sidste år havde vi et af vores bedste år nogensinde, og jeg tror, vi slår det i år. Og det er over hele linjen vi har travlt – med skæring, svejsning og montage,« fortæller medejer Brian Basse. »Vi leverer en del til fødevareindustrien, og det at rustfri får en hal sammen med montage gør, at vores produktion er »ren«. Vi har netop haft besøg af fødevarekontrollen og har fået fornyet vores godkendelse uden anmærkninger.« Ved flytningen af rustfri og montage får virksomheden plads til en ny skæremaskine. Det er en Promatec Kombi KB 440. Den er udstyret med 3D plasmaskæring, flammeskæring og boreaggregat med værktøjsveksler. Den kan bore og skære op til M36 og betegnes som en unik løsning til boring og skæring i kraftige pladeemner.

Promatec’en skal erstatte en 15 år gammel plasmaskære-maskine, som »kun« kan skære emner på 2,5 gange 4 m. Selv om Ålsrode Smede og Maskinfabrik også

har tre vandskærere, der kan klare emner op til 4,2 x 6,7 m, bliver der med investeringen mulighed for at tage større emner ind i produktionen. »Vi kan se, at de opgaver vi laver bliver større og større. Selv om den maskine, vi købte for 15 år siden, var rigtig stor dengang, så er tiden efterhånden ved at løbe fra den,« konstaterer Brian Basse.

Med den nye rustfri-afdeling bliver der plads til Ålsrode Smede & Maskinfabriks anden Panasonic svejserobot, som netop er indkøbt. Virksomhedens første robot blev anskaffet sidste år for at effektivisere de dele af produktionen, hvor der indgår mange gentagne svejsninger. Den blev fra starten fuldt belagt af en underleverance til vindmølleindustrien.

Som det næste arbejder Ålsrode Smede & Maskinfabrik på en udvidelse af virksomhedens spåntagende afdeling.

Udover de aktuelle udvidelser er Ålsrode Smede og Maskinfabrik også ved at blive certificeret efter ISO 9001. Det er en proces, Brian Basse forventer vil være tilendebragt i begyndelsen af 2013.

Schultz Seating på opkøb Schultz Seating, der har aktiviteter i Danmark, Polen og Kina, styrker sin position som underleverandør til den internationale møbelindustri.

Virksomheden har netop overtaget aktiemajoriteten i tyske Confer Gmbh, der har hovedsæde i Bielefeld. Den tyske virksomhed har en stærk udviklingsafdeling og salgsplatform i Tyskland.

De to virksomheder oplyser i en fælles meddelelse, at aftalen forener

32 | DS-bladet nr. 13 2012

Schultz Seatings styrker inden for produktion med Confer Bielefelds ekspertise i udvikling af nye produkter. Med det nye Confer Schultz Seating GmbH star man rustet til at imødekomme møbelindustriens stigende krav om innovative løsninger.

Schultz Seating blev etableret i 1965 og er i dag en førende udbyder af alle former for stålkonstruktioner til polstermøbelindustrien. Virksomheden har udviklet sine egne patenterede løsnin-

ger for mekanismer, der sikrer, at stole og sofaer kan dreje, vippe, glide og ikke mindst kan blive »liggestole« med fodklap.

På fabrikken i Galten har Schultz Seating et moderne produktionsanlæg, og koncernen har i alt ca. 70 medarbejdere.

Schultz Seating er medlem af DS Håndværk & Industri.

Bovlund har fremgang med nye ejere Sidste år skiftede den sønderjyske virksomhed ejer, og siden har den været i kraftig fremgang og er klar til eksport.

Den 1. januar 2011 overtog Christian Funk Pedersen og Bent Jensen Plovfabrikken Bovlund. Det første halvandet år under det nye navn, Bovlund ApS, har budt på kraftig fremgang, nye produkter, overskud og otte nye medarbejdere. »Vi havde arbejdet i virksomheden i henholdsvis 15 og 16 år, og der var tale om virksomhed, som var gået lidt i stå. Da vi overtog produktionen, var vi kun os to og en medarbejder mere,« fortæller medejer Bent Jensen.

En drømmestart Siden da har de to ejere haft fart på. I dag er virksomheden oppe på 11 mand. Og Bovlund ApS er kommet ud af sit første regnskabsår med et overskud før skat på 1,0 mio. kr. »Det er en drømmestart for os at gå fra tre til ti medarbejdere på så kort tid. Vi har næsten ikke kunnet følge med, og det har væltet ind med ordrer – vores budgetter

sprænges fuldstændig,« konstaterer Bent Jensen. »Vi har valgt at drive virksomheden ud fra den filosofi, at alt kan lade sig gøre, og intet er umuligt – sådan har det ikke været før. Det betyder, at vi prøver at få tingene så hurtigt ud af døren som muligt og hjælpe kunderne med at løse deres problemer, og det har altså givet bonus.« Tyskland venter Den gode start betyder, at Bent Jensen og Christian Pedersen nu for alvor kan begynde at kigge fremad og planlægge, hvordan virksomheden skal vokse. »Vores hovedprodukt er trækbomme til traktorer, som vi sælger ca. 500-600 stykker om året. I Tyskland har de også problemer med at få nogle, der er stærke nok, og derfor arbejder vi på at få en TÜV-godkendelse, så vi kan sælge til det tyske marked,« siger Bent Jensen. »På længere sigt vil vi også gerne eksportere til andre markeder. Der kommer allerede lidt fra Sverige og Norge, men der skal også godkendelser til,« fortsætter han.

Maskinpark skal fornyes Udover trækbommene har Bovlund også

Christian Funk Pedersen og Bent Jensen overtog produktion hos Plovfabrikken Bovlund den 1. januar 2011 og har haft fuld fart på siden.

stadig en produktion af plove samt dele og reservedele hertil, og den sønderjyske virksomhed producerer blandt andet maskiner til juletræsproduktion. »Derudover er vi en af de få virksomheder i Danmark, der kan hærde, og det håber vi også er noget, som kan sælges i flere lande,« fortæller Bent Jensen.

Overskuddet hos Bovlund skal dog ikke kun investeres i markedsudvidelser. Også virksomhedens maskinpark skal fornyes i de kommende år.

Søberg ud af smedevirksomhed Henry Bjerg overtager det fulde ejerskab af Søberg Industri A/S i Haderslev.

Henrik Bjerg, tidligere ejer af af Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS i Haderslev har nu købt dele af sin tidligere virksomhed tilbage igen.

I november sidste år overtog VVS Søberg Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS, og smededelen blev skilt ud i et selvstændigt selskab, Søberg Industri A/S, med Henry Bjerg som direktør og aktionær. »Vi har imidlertid ikke formået at opnå de forventede synergieffekter mellem VVS Søberg A/S og Søberg Industri A/S,« siger Kjeld Søberg. »Derfor har det været helt naturligt for os

at sælge vores aktiepost på 51 procent til Henry Bjerg, som dermed er eneaktionær med virkning fra 13. september 2012.« Aktieoverdragelsen betyder at Søberg Industri A/S vil få nyt navn. Samtidig skal der indsættes en ny bestyrelse, da formand Finn Wohlert og bestyrelsesmedlemmerne Kent Nielsen og Kjeld Søberg udtræder af bestyrelsen.

DS-bladet nr. 13 2012 | 33

FORENINGSNYT

Af Jens Holme

Fire nye medarbejdere i DS Håndværk & Industri

Fire nye medarbejdere i DS Håndværk & Industri: Fra venstre Henrik Torben Pedersen, Jacob Kirkegaard, Anders Nygaard og Jesper Fuglsang.

Den 1. oktober var den store ankomstdag i DS Håndværk & Industris sekretariat i Odense. Tre nye begyndte på dagen og én var tiltrådt 14 dage før. Det er så vidt vides aldrig sket før, at så mange nye medarbejdere er begyndt samtidig.

Anders Nygaard begyndte midt i september som ny chefkonsulent. En stilling, der har stået ledig siden sommeren 2011, da Jani Lykke Methmann blev udnævnt til først konstitueret og siden til permanent direktør for DS Håndværk & Industri.

Den 41-årige Anders Nygaard kommer fra en karriere i pengeverdenen. Anders Nygaard er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som aktiechef hos Forstædernes Bank, og inden da var han projektleder/

analytiker hos NasdaqOMX. Anders Nygaard bor i Korsør med sin kone og to børn. Det er dog planen, at familien flytter tættere på fars arbejdsplads.

Ny advokat og konsulent Jacob Kirkegaard, 36 år, er ny medarbejder i DS’ juridiske afdeling. Han afløser Bjørn Baltzer Carlsen, der den 1. august forlod DS Håndværk & Industri for at blive juridisk chef i Kristelig Arbejdsgiverforening.

Jacob Kierkegaard blev færdiguddannet som advokat i sommer og kommer fra en stilling hos Kielberg Advokater. Han har ansættelsesret, entreprise og erhvervsjura som specialer.

Den nye jurdiske medarbejder i DS

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Tarup Smedie & VVS ApS, Søren Rasmussen, Smedebakken 15, 5792 Årslev.

Lokalafdeling Midtjylland Installationspartner ApS, Bjarne Jacobsen, Gråsig 8, 8643 Ans By.

VVS og Boligservice ApS, Jacob Amstrup, Bjergmarken 61, 5260 Odense S.

Lokalafdeling Vestsjælland Slagelse Rørsmedeforretning ApS, Kim Jensen, Lerchenborgvej 27, 4400 Kalundborg.

Søgaard Industri A/S, Jim Søgaard, Kingstrupvej 46, 5592 Ejby.

34 | DS-bladet nr. 13 2012

Håndværk & Industri bor i Odense og er far til en datter på et år.

Henrik Torben Pedersen er i god tid tiltrådt som afløser for Ove Folmer Jensen, der går på pension ved årsskiftet. Den nye miljø- og energikonsulent er uddannet maskiningeniør. I knap 20 år har han været ansat i anlægs- og vedligeholdelsesafdelingen på Lindø Værftet som projekt- og driftsingeniør. Her har på en række områder beskæftiget sig med miljøspørgsmål Henrik Torben Pedersen er 48 år, bor med sin kone Birgit lidt uden for Odense og har to drenge på 17 og 20 år.

En sælger og én der mangler Fjerde nye medarbejder i DS Håndværk & Industri er Jesper Fuglsang. Han er 39 år og har tre børn. Familien bor i Aabenraa, men har planer om at flytte til Fyn inden for en overskuelig fremtid.

Hans job bliver at være på landevejen det meste af tiden for at skaffe organisationen nye medlemmer. Jesper Fuglsang kommer fra en stilling som udviklingskonsulent ved Videncenter for Landbrug i Aarhus. Det seneste år har han været centrets markedschef for deltidslandmænd.

DS Håndværk & Industri er på jagt efter endnu en medarbejder til en stilling som el-konsulent. Stillingen er ny og oprettes i konsekvens af generalforsamlingens beslutning tidligere på året om, at el-virksomheder kan optages som medlemmer i arbejdsgiver- og brancheforeningen.

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle Give VVS ApS, Henrik Fredslund Ebbesen, Vejlevej 193, 7323 Give.

Lokalafdeling Randers Omegn John Sloth VVS og Blik ApS, John Sloth, Rønnebærvej 26, 8920 Randers NV. Lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn DV Lasercut ApS, Drosselvej 2-4, Balling, 7860 Spøttrup.

NAVNE

Mikkel fik både pris og legat Mikkel Alexander Rasmussen fra HSM Industri i Grenaa fik håndtryk af ministeren og penge med hjem til fortsat uddannelse, da han modtog Metalindustriens Lærlingepris 2012.

Det var en glad og stolt klejnsmed Mikkel Alexander Rasmussen fra Hammelev ved Grenaa, der modtog Metal Industriens Lærlingepris 2012. Prisen blev uddelt af børne- og undervisningsminister Christine Antorini den 28. september i Dansk Design Center i København.

Mikkel Alexander Rasmussen blev i sommer færdiguddannet hos HSM Industri i Grenaa. I virksomhedens indstilling af Mikkel Rasmussen står der bl.a. »at han udviser stor interesse for smedefaget og har et godt håndelag. På værkstedet og på montagepladser er han rigtig dygtig til smedearbejdet, og han har taget et stort ansvar for sine arbejdsopgaver. Mikkel passer altid mødetider og aftaler og er meget vellidt blandt sine kolleger«.

Metalindustriens Lærlingepris, ML-prisen, er stiftet af DS Håndværk & Industri sammen med Dansk Metal og Dansk Industri. Prisen uddeles hvert år af Metalindustriens Uddannelsesudvalg til de 25 bedste lærlinge i Danmark. Alle prisvindere har fået karakteren 12 i deres svendeprøve. Lærlingene er indstillet af både skole og virksomhed på baggrund af deres enestående faglighed, evne til at planlægge, samarbejde og kommunikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer. »Det er unge håndværkere som jer, der skal bære udviklingen af Danmark i fremtiden. I viser, at der også i fremtiden er brug for industrien her til lands – og at den

industri er båret af engagerede og dygtige håndværkere, hvor fagligheden og de sociale kompetencer er i top,« sagde børneog undervisningsministeren til de 25 lærlinge.

ML-Prisen er udformet af Daniel Høeg Bossen, der har kaldt sin bronzestatuette »Modnet«. Statuetten består af to »frøskaller«, der hviler på hinanden.

Sammen med ML-prisen fik Mikkel Alexander Rasmussen et legat på 4.000 kr. fra Henry og Mary Skovs Fond. Legatet uddeles til nuværende og kommende ingeniørstuderende. Dermed er Mikkels fortsatte livsbane mere end antydet.

Også skibsmontør Kasper Kanstrup Løgstad, Hanstholm Skibssmedie ApS, var blandt årets modtagere af ML-prisen.

Uddanner lærlinge Det er især de små og mellemstore virksomheder, som påtager sig opgaven med

og ansvaret for uddannelse af lærlinge.

Under 10 procent af samtlige virksomheder i Danmark uddanner lærlinge, mens hele 40 procent af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri uddanner lærlinge. »Uddelingen af ML-prisen til Mikkel Alexander Rasmussen fra HSM Industri viser, at de mindre virksomheder uddanner rigtig dygtige unge mennesker, som vi kan være meget stolte af. Jeg er utroligt stolt over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark,« siger formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen.

Mikkel Alexander Rasmussen fik overrakt Metalindustriens Lærlingepris af børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

DS-bladet nr. 13 2012 | 35

NAVNE

Miljø- og Energipris til Thy Windpower Direktør Leif Pinholt med diplom flankeret af miljø- og klimaminister Martin Lidegaard og direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri. Flemming og Bent Grønkjær står for den tekniske produktion af THY Møllen.

Og Danmarks Tekniske Universitet fik en halv million til udvikling af plastsolceller.

Direktør Leif Pinholdt og brødrene Bent og Flemming Grønkjær fra Grønkjærs Maskinfabrik i Hurup var de glade modtagere, da DS Miljø og Energipris blev tildelt Thy Windpower på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 3. oktober.

Prisen havde form af et diplom og en statuette, som blev overrakt af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og direktøren for DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann.

Thy Windpower, som blev omtalt i forrige nummer af DS-bladet, blev stiftet i

foråret 2010 af Leif Pinholt sammen med brødrene Grønkjær, som står for produktionen af THY Møllerne. Den første husstandsvindmølle blev opstillet i oktober samme år.

Siden er det gået rigtig stærkt. Der er på nuværende tidspunkt ca. 200 husstandsvindmøller i Danmark. Thy Windpower har leveret de 66, og virksomhedens produktion er nu oppe på 2-3 møller om ugen.

30 kommende Thy-mølle-ejere har allerede fået en byggetilladelse, og i omegnen af 100 sager om vindmøller fra Thy Windpower er under behandling rundt om i landets kommuner.

Fremtidens solcelleteknologi Ved den energipolitiske åbningsdebat fik professor Frederik C. Krebs, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet, overrakt en check på 500.000 kr. fra Tønder Energiog Miljøfond.

Fonden har til formål at bidrage til bevarelse og forbedringer af den danske natur og naturmiljø og arbejde for en mere effektiv og mindre skadevirkende udnyttelse af naturens råstoffer.

Professor Frederik C. Krebs i snak med miljø- og klimaminister Martin Lidegaard om fremtidens solceller.

36 | DS-bladet nr. 13 2012

Professoren stikker ikke den halve million i egen lomme. Prisen anvendes til at drive forskning og udvikling af fremtidens solcelleteknologi. På programmet står udviklingen af næste generation af trykkemaskiner til rulle-til-rulle fremstilling af plastsolceller – solceller i baner af flere hundrede meter.

Helt specifikt bruges prisen til at udvikle og fremstille den centrale del af en sådan trykkemaskine i samarbejde med virksomheden Grafisk Maskinfabrik A/S. Maskinen udvikles for at opskalere eksisterende trykketekniker med henblik på industritilpasning og senere kommercialisering af både procesudstyr og de materialer, plastsolceller fremstilles af.

Solen er i særklasse vores største energiressource, men vi udnytter kun en mikroskopisk del af den energi, solen stråler ned på os. Godt nok er der gang i solcelleinstallationerne på folks tage i Danmark, og godt nok sparer hver installation næsten en hel families forbrug af fossile brændsler til strøm, men der skal meget mere til.

Den maskine, DTU nu udvikler, er et skridt på vejen mod solkraftværker baseret på plastsolceller. Forskningen har vist, at det kan være en fantastisk god idé.

Fremstillingen af plastsolceller kan fx ske i fabrikker, der drives af solceller (til trykkemaskinerne) og solvarme (til tørringsprocesserne).

Plastsolceller, fremstillet på en sådan fabrik, vil i løbet af blot ét døgn kunne producere samme mængde energi, som bliver brugt i form af fossile brændsler til at fremstille de materialer, der indgår i solcellen. En energitilbagebetalingstid på et døgn!

Den maskine, der udvikles nu, er et skridt mod en sådan fremtid med billige og energiøkonomiske solceller af plast. Projektet med at udvikle plastsolceller til nettilslutning er også støttet af Energinet.dk.

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 13 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

38 | DS-bladet nr. 13 2012

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Brede

Logo

0,75x

Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

/2 Brede

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Logo P200

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustLogo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Transportanlæg

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter CELSIUS · Kopelevatorkomponenter 360 · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi INDUSTRIVARME

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Vandskæring

Rørbæringer

Logoversioner

8-69

inPro Regular

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

1

Chopperpumper, Beluftere,

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

inPro Medium

Tegne- & projektarbejde

Stålkonstruktioner

samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

45-149

Solvarme

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 13 2012 | 39

DS-bladet i 2013 Næste år udkommer DS-bladet 12 gange.

Udgivelsesdato

Deadline

Tema

Nr. 1

16. januar

2. januar

Automatisering

Nr. 2

13. februar

28. januar

Køl og ventilation

Nr. 3

13. marts

25. februar

Eksport og outsourcing

Nr. 4

10. april

18. marts

VVS’13

Nr. 5

15. maj

29. april

Uddannelse

Nr. 6

5. juni

21. maj

Nr. 7

26. juni

10. juni

Nr. 8

7. august

22. juli

Finansiering

Nr. 9

11. september

26. august

Energi & miljø

Nr. 10

9. oktober

23. september

Spåntagning

Nr. 11

13. november

28. oktober

VVS

Nr. 12

11. december

25. november

5. september | 2012

bladet Lene og Søren vend te negativ til positiv iv 1. august | 2012 I

103. årgang

10

I 103. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

11

16-19

bladet

26. september | 2012 I 103. årgang

bladet

12

Solceller over det hele Grøn Kaution genvej til

– Den maritime smed Afrika venter på knowhow om kloak og vvs

en bla

18-20

Historisk få vil have en faglig uddannelse

22-23

Gennembrud for flere

vide Stor 10-t12tema omnpiloter energi og miljø

12-14

4

14-35

4-6

Finanslovsforslag giver skrammer

6

Det endelige opgør med mangel på praktikpladser

bladet

www.ds-bladet.dk

12

ISSN 1602-7213

Jacob Peter på vej ling til den store overha ndet vandhandel

Ny energiteknologi på vej til forbrugerne

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Rool fra lokal til global

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Per sørgede for energibesparelser? fodtøjet til OL-hes tene