Industri & Teknik nr. 5

INDUSTRI & TEKNIK

Nr. 5 · 22. maj 2019 110. årgang

BONUS FOR AT MØDE – DET VIRKER! Mødebonus giver lavt fravær. Det er erfaringen fra industrien. Læs i dette magasin om tre virksomheders modeller og erfaringer.

Og hør en sociologs advarsel imod at blande lønkroner og sygdom sammen.

LÆS OGSÅ: Magasinet Arbejdsgiverne bliver til Industri & Teknik

Robotten erstatter en lagermand i produktionen

TEKNIQ Arbejdsgiverne laver offensive tiltag for industrien

MØDEBONUS

maj

16

TAG MED ROBOTTEN PÅ ARBEJDE

Kr.

MØDEBONUS UDBETALES TIL SOMMERFERIEN

14

FABRIKSCHEFEN HAR ADOPTERET 5. A 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

4

Kontant belønning holder fraværet i bund

7

Skal dine medarbejdere gå syge på arbejde?

8 De korte nyheder 10 Økonomisk gulerod til digitalisering 12 Send 5. klasserne ud at opleve industrien som arbejdsplads 14 Fabrikschefen har adopteret 5. A 16 Robotten kører som lagermand 18 SKILLS, stress, sved og svejsninger 20 DM i Skills tiltrækker fremtidens faglærte 21 INDUSTRIXPERTEN: Samtalen med den vanskelige medarbejder 22 Mange gymnasieelever har overvejet erhvervsuddannelse 24 A-kasser skal arbejde med ny-ledige 25 INDUSTRIKONSULENTEN: Innovation kræver talent 26 Topmøde proppet med inspiration og netværk 28 Industri-robotterne – dem taler du bare med 30 Handling med fokus på industri og teknik 32 Velkomstdag for TEKNIQ Arbejdsgiverne 33 JURA: Bortvisning af en tillidsrepræsentant 34 Skibsmontørens globale karriere 35 Navnenyt 36 Leverandører & partnere 37 Kursustilbud 2019 39 130 hentede inspiration i Hannover

2+2=5 Kære Industrivirksomheder!

I TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder vi os til fortsat at betjene jer.

Med udgangspunkt i de solide basisydelser, I kender fra Arbejdsgiverne, lægger vi fra land: Juridisk rådgivning, en stærk og konkurrencedygtig overenskomst, markant uddannelsespolitisk indflydelse blandt andet via Metalindustriens Uddannelser samt relevante faglige netværk. Det niveau, I allerede kender, fortsætter og forstærkes i den nye organisation.

Det betyder, at I hos os har super kompetente medarbejdere, der VIL være de bedste i Danmark på de områder, der er relevante – og afgørende – for lige præcis jer. Det handler om overenskomster, at sikre branchen kan få den nødvendige arbejdskraft nu og i fremtiden, og det handler om klar og præcis information om nye love og regler.

Men vi vil mere end det

Men vi vil mere end det

Vi vil sikre, at i som industrivirksomheder får de gevinster, der har været hovedformålet med fusionen mellem Arbejdsgiverne og Tekniq: At 2 og 2 skal give 5.

Vi vil fremover i højere grad end de ”gamle” organisationer markere os politisk og mediemæssigt for at kunne påvirke de rammer, I som virksomheder arbejder under. Rammer der konstant – uanset regeringens farve – er udfordret af politikere, der mener at vide, hvad der er det bedste for virksomhederne og måske – en gang i mellem – er for langt væk fra den virkelighed, I og vi repræsenterer. Det er vores opgave at holde de ansvarlige i ørerne og sikre vores branchers vilkår.

Det betyder i virkeligheden, at vi skal være dygtige til at pakketere det, hver af de gamle organisationer gjorde – som var godt – og kun var en del af den ene organisation – nu tilbydes til ALLE medlemsvirksomheder uanset, hvilken ”gammel” organisation man kom fra.

Den helt store forskel er volumen. Vi har simpelthen flere hænder – og hoveder – til at hjælpe jer.

Vi synes i al beskedenhed, vi har gjort det meget godt indtil nu, men er alligevel helt overbeviste om, at det bliver et nøk bedre i den nye organisation.

Velkommen til jeres nye magasin: Industri & Teknik.

Adm. direktør Niels Jørgen Hansen og direktør Mads Graves

MAGASINET INDUSTRI & TEKNIK ISSN 2596-6367

UDGIVER TEKNIQ Arbejdsgiverne Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf. 4343 6000

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 2160 6929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 490,00 ex. moms.

Forside tegning, Niels Poulsen

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.arbejdsgiverne.dk Følg TEKNIQ Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

KONTANT BELØNNING HOLDER FRAVÆRET I BUND Mødebonus, sygebonus, mødetillæg. Der er mange navne for industriens belønninger for et lavt fravær. 5.000 kr ekstra i lønposen til jul og sommerferie banker fraværet helt i bund!

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

SteelXperts i Holstebro indførte i 2013 efter et længere forarbejde en mødebonus for de mere end 50 medarbejdere i virksomheden, der er eksperter i rustfrit stål. Det halverede øjeblikkelig fraværet.

Det er nu nede på 2,1 procent.

Fraværet er på 2,1 pct. hos SteelXperts og Torben Smidstrup, hvor det koster 23 kr. i timen at være fraværende.

4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

- Vi havde meget at lave i 2013, men manglede ofte folk i produktionen. Det skyldtes flere ting. Der var et relativt højt sygefravær. Dertil kom, at en smede­ svend ofte valgte at betale en hel fridag selv, hvis de lige skulle til tandlæge en dag. Så stod vi der og manglede arbejdskraft til vore ordrer. Det fik vi stoppet, siger indehaver Torben Smidstrup.

SteelXperts har vendt mødebonus-ordningen lidt om i forhold til andre virksomheder. Hvis man på Holstebro-virksomheden en dag IKKE har fuld tid som aftalt, så får svenden 23 kroner mindre i timen hele den dag.

- Det giver effekt. Mine medarbejdere er blevet meget bedre til at aftale med mig at bruge afspadsering på mindre fravær.

Og det var det, jeg ønskede. Samtidig er sygefraværet faldet betydeligt.

- Fredagssyge kender vi slet ikke til her i huset mere. Jeg har virkelig dygtige folk i dag. Ingen lader deres kolleger i stikken uden grund. Når mine folk er fraværende, så er de uden diskussion syge nu. Ordningen bliver ALDRIG fjernet.

Fravær er ikke længere til diskussion her i huset. Der er forståelse for ordningen, som i dag er en del af kulturen her i SteelXperts, siger Torben Smidstrup, SteelXperts.

Men SteelXperts har betalt for ordningen.

Den har ikke været gratis. Virksomheden har erstattet en gammel lokalaftale med en ny med en række ændringer, som ledelsen ønskede at få igennem. Det har

MØDEBONUS

TILLIDSMANDEN: MØDEBONUS GØR EN FORSKEL

< Mødetillæg virker – men kan ikke stå alene er erfaringen fra J-Coating i Aalestrup.

Tillidsmand Berndt Thinggaard hos Steel­ Xperts er godt tilfreds med den møde­ bonus, som i dag belønner medarbejdere med begrænset fravær.

>

Over seks sygedage om året – så får man ikke sygebonus til sommer og jul hos Peter Lambæk.

- Jeg synes, at det er en superfin ordning. Mødebonus har en effekt. Det betyder, at vi ikke har så meget sygefravær. Men 23 kroner er et stort beløb at miste pr. time, så det beløb skal vi ikke gøre større, siger Berndt Thinggaard.

kostet omkring fem kroner ekstra i timen, da den blev indført.

25 år med sygebonus På Lem Beslagfabrik har man 25 års erfaringer med en ordning, der kaldes en sygebonus.

- Her i virksomheden har vi en bonus, der alene handler om sygefravær. Årsagen var faktisk især en enkelt medarbejder, der for 25 år siden ikke kunne finde ud af at møde. Men i dag vil ingen af folkene af med ordningen om sygebonus. Den giver op til 10.000 kr. om året, som udbetales med halvdelen til jul og halvdelen til sommerferien, siger direktør Peter Lambæk.

For de 25 medarbejdere på Lem Beslagfabrik er ordningen skruet sammen, så en medarbejder ikke må have over tre procent fravær.

Men skulle man blive ramt af influenza, så kan det indhentes de kommende kvartaler. Op til seks årlige sygedage vil ikke koste den årlige bonus.

- Vores fravær ligger imellem en og to procent. Ingen vil risikere

at miste udbetalingen til sommerferien eller til jul. Prisen for mig er 4,50 kroner i timen. Den er godt givet ud, siger Peter Lambæk.

Med det lave fravær ønsker han ikke at ændre niveauet for sygebonus.

- Hvis beløbet bliver for stort, så er jeg lidt bange for det sociale aspekt i ordningen. Der mener jeg, at man skal passe på, siger direktøren.

Ærgerligt, men nødvendigt!

Peter Frederiksen, direktør i J-Coating, indførte et mødetillæg for de timelønnede for tre år siden på sin virksomhed. Det skete et år efter, at han havde købt sig ind som medindehaver af virksomheden. J-Coating i Aalestrup laver pulverlakeringer og kører nu nathold.

- Jeg synes, at det er ærgerligt og lidt kedeligt, at det er nødvendigt at skulle have et tillæg for

Tillidsmanden oplever ikke, at kollegerne møder sløje eller syge op for at undgå at blive trukket i lønnen.

- Jeg bliver selv trukket netop i dag, hvor jeg er hjemme med et sygt barn. Tidligere kostede det mødebonus i en hel 14 dags periode, hvis man bare var væk en dag. Dengang kunne jeg godt opleve, at nogle mødte op, som burde være blevet hjemme.

Det er ikke godt, hvis man eksempelvis har influenza og smitter andre. Det sker ikke mere. Vi har en rimelig ordning nu, der også giver effekt, siger Berndt Thinggaard fra SteelXperts med 50 medarbejdere.

AQUAGAIN: NEJ TAK TIL MØDEBONUS - Her i firmaet har vi hverken mødebonus, akkorder eller andre ekstra løndele, som nogle virksomheder opfinder. Medarbejderne får en god løn efter erfaringer og kvalifikationer - og leverer varen i form af en god indsats. Mere sofistikeret er det ikke her hos os.

Jeg har aldrig dyrket forskellige former for individuel belønning. Min erfaring er, at selv en 25-øre giver brødnid i stedet for en god effekt, siger Aslak Skjøth fra virksomheden Aquagain i Brørup, der beskæftiger 55 medarbejdere.

Virksomhedsejeren vil hellere give medarbejderne noget ekstra – eksempelvis fleksibilitet på mødetiderne.

- De ansatte kan som regel selv vælge at møde imellem 5.30 og 7.30, hvis de skal have noget til at passe på eksempelvis hjemmefronten med børn. Hvis vi er fleksible som virksomhed, så er medarbejderne jo også, hvis det hele brænder på her i virksomheden, siger Aslak Skjøth.

fortsættes... > #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

> at møde. Men det er særdeles dyrt, hvis jeg pludselig står og mangler to eller tre mand på et produktionshold. Det rammer hele virksomhedens kredsløb – og i sidste ende dækningsbidraget. Derfor er det et nødvendigt tillæg.

Hos J-Coating kaldes bonus-ordningen for et mødetillæg – altså et tillæg til lønnen, som bortfalder ved fravær.

Involvér fagforeningen - Det gjorde en stor forskel i starten, da vi indførte et mødetillæg. Men i længden kan det økonomiske ikke stå alene. Det kræver eksempelvis opfølgende samtaler med folk, der løbende har for meget fravær. Jeg vil gerne have, at folkene er bevidste om, at det er ukollegialt at blive væk. Det rammer både virksomheden og kollegerne, siger Peter Frederiksen.

Direktøren valgte at tage fagforeningen 3F med ind i processen på et tidligt tidspunkt af overvejelserne om et mødetillæg. Fagforeningen blev inviteret på kaffe og en forhandling om at indføre et mødetillæg. Og da medarbejderne skulle præsenteres for ordningen, var fagforeningen inviteret til at lytte med.

Medarbejdere og fagforening fik efterfølgende lov til at snakke videre om ordningen, imens Peter Frederiksen forlod lokalet. Efterfølgende blev det besluttet, at medarbejdere efter 90 dage uden fravær optjener en ”gratis” sygemelding – altså uden konsekvenser for mødetillægget.

- Det er min anbefaling til andre virksomheder at gå i dialog med fagforeningen, hvis man vil indføre et mødetillæg. Åben dialog gør, at man får en hurtigere og bedre løsning, siger Peter Frederiksen.

J-Coating kører med flere skift – sygefraværet er nu nedbragt.

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

Gå i dialog med fagforeningen. Det giver hurtigere og bedre løsninger, siger direktør Peter Frederiksen.

MØDEBONUS

SKAL DINE MEDARBEJDERE GÅ SYGE PÅ ARBEJDE? Sociologen: Mødebonus virker på fravær, men effekten kan være ne­ gativ både på den korte og den lange bane. Claus D. Hansen foreslår andre veje til at sikre fremmøde.

TEKST: JAN KRISTENSEN

På Aalborg Universitet har Claus D. Hansen lavet sin PhD-afhandling om fravær på danske arbejdspladser. Sociologen er slet ikke i tvivl om, at virksomheder med forskellige former for mødebonus har et mindre fravær.

Men forskeren sår gerne tvivl om, hvorvidt det på den lange bane er den rette måde at sikre de ansattes fremmøde.

- Hvis en virksomhed sætter fokus på fravær, så viser erfaringerne, at det alene kan påvirke fraværet. Ansatte bliver opmærksomme på, hvad konsekvenser er af fravær for produktionen og måske for de kolleger, der skal påtage sig flere opgaver eller måske ekstra vagter.

- Men vi ved tilbage fra tiden med karensdage ved første sygedag, at økonomi er det stærkeste incitament. Mødebonus eksempelvis i en produktionsvirksomhed har stor effekt. Det kan være, fordi folk er mere tiltrukket af muligheden for den gode løn end selve jobbet og dets indhold, som eksempelvis en pædagog kan være, siger Claus D. Hansen.

Vurderer du, at ansatte i virksomheder med mødebonus går på arbejde i situationer, hvor der burde blive hjemme?

- Ja – jeg tror, at udsigten til ekstra løn er så stærk en faktor, at mange vil vælge at gå på arbejde, selvom de burde være blevet hjemme af hensyn til deres eget helbred og af hensyn til deres kolleger.

Det er meget uhensigtsmæssigt.

- En medarbejder kan jo lægge en hel afdeling ned med Roskildesyge eller influenza i løbet af få dage. Men det kan også gå ud over den enkeltes helbred at møde, hvis man ikke er rask. Det kan ende i en længere sygemelding eller få konsekvenser for helbredet på længere sigt.

Jeg tror, at ekstra løn er så stærk en faktor, at nogle går på arbejde, som burde være blevet hjemme, siger sociologen.

Er ansatte mere motiverede af økonomi end deres eget helbred?

Jeg er ikke i tvivl om, at økonomi kan få medarbejdere til at gå syge på arbejde.

Mange kalkulerer måske med at få en mødebonus udbetalt, og så er der ikke andet at gøre end at møde op. Det er uhensigtsmæssigt både for den enkelte og for samfundet. Vore undersøgelser viser, at det øger risikoen for langtidssygemeldinger.

- Kan du ikke forstå, at virksomheder vælger at indføre en mødebonus, når sygdom påvirker produktionen og belaster medarbejdere, der sjældent er syge?

Man får vel løn som medarbejder for at møde, når man ikke er syg….. Jeg forstår udmærket, at fravær skaber problemer.

Men tænk på, om din virksomhed skal

være en arbejdsplads, hvor man går syg på job. Jeg ville som virksomhedsleder passe på med at præmiere godt helbred.

En mødebonus kan gøre kort fravær suspekt, og i sidste ende kan det give bagslag, siger sociolog Claus D. Hansen.

GODE RÅD FRA SOCIOLOGEN 1 Fokusér på fravær i gode tider. Ikke i en krisesituation.

2 Spørg ind til fravær. Årsagen til fravær.

3 Kig på dit arbejdsmiljø. Ligger årsagen til fravær her?

4 Læg vægt på omsorg: ”Hos os går vi ikke syge på arbejde”. #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

DE KORTE NYHEDER

ROBOTJOB I 2025 STATEN OVERVÅGER DIN DATA Center for Cybersikkerhed har fået en række beføjelser, som gør, at efterretningstjenesten kan overvåge dine medarbejderes data – enkelte gange med tvang. Det er muligt efter en ny lov blev vedtaget den 2. maj, og formålet er at bekæmpe cyberkriminalitet. Loven giver også Center for Cybersikkerhed mulighed for at sende falske emails til de ansatte for at teste, om de kan lokkes til at klikke på links eller udlevere oplysninger; dog kun med ledelsens godkendelse.

INDUSTRIENS GRØNNE UDVIKLING STOPPET Indtil 2014 faldt både energiintensiteten og den relative CO2-udledning i industri, men derefter er udviklingen gået i stå, fastslår en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd. En forklaring er den økonomiske vækst, hvorved flere ressourcer og energi per produceret enhed bliver brugt, samt de lave energipriser. Ifølge FN’s verdensmål, som regeringen har underskrevet, skal industrien opgraderes inden for bæredygtighed.

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

Den danske robotindustri er blandt verdens absolut førende. Robotindustrien beskæftiger i dag 8.500 personer og omsætter for 18 mia. kr. Allerede i 2025 kan omsætningen stige til 52 mia. kr. om året og beskæftigelsen til 25.000 personer. Det viser en ny analyse, der, som den første nogensinde, kortlægger robot- og automationsindustriens samlede bidrag til dansk økonomi.

- Potentialet i robotindustrien har aldrig været større, men skal vi indfri det, kommer det ikke af sig selv. Dansk robotteknologi er verdensførende, fordi vi har turdet satse med forskning og innovation – og så skal der uddannes flere fra vores tekniske uddannelser, siger Thomas Visti, adm.dir. i MIR, en af Danmarks største robotvirksomheder.

FLERE VIL VENTE LIDT MED PENSIONEN Flere forventer at udskyde livet som folkepensionist, jo tættere de kommer på pensionsalderen. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der baserer sig på svar fra omkring 11.500 personer over 50 år.

Kigger man på gruppen mellem 50 og 59 år med tungt eller hurtigt arbejde, så forventer otte procent at arbejde efter pensionen, mens det for dem mellem 60 og 64 år med tilsvarende arbejde er 15 procent. Det vil sige, at der næsten

er tale om en fordobling. - Det er godt, at flere seniorer gerne vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet i takt med, at folkepensionsalderen nærmer sig.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver vi ældre og har det heldigvis også bedre oppe i årene. Derfor er der behov for at flere, der kan, arbejder efter pensionen, hvis vi skal have råd til et stærkt velfærdssamfund, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

FAIR KONKURRENCE PÅ TV-SKÆRMEN

FÅ STORE BESPARELSER PÅ ENERGIFORBRUGET

Erhvervsministeren Rasmus Jarlov (K) skal aktivt forsvare fair og lige konkurrence i forhold til kinesiske virksomheder, der med staten i ryggen underbyder danske virksomheder. Det var det klare budskab fra Udviklingschef i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen, da han

tonede frem på TV2 News den 9. april: - Det eneste vi kan sige er, at der er tusindvis af danske arbejdspladser på spil her, når vi oplever kinesiske virksomheder blive støttet ind på det europæiske marked og ind på det danske marked, sagde han blandt andet.

Som fremstillings- eller produktionsvirksomhed kan man opnå store besparelser på energiforbruget ved at energieffektivisere – og det kan mærkes på bundlinjen.

Energieffektivisering har desuden en række afledte fordele som øget sikkerhed, øget medarbejdertilfredshed, forbedret indeklima og meget mere. Du kan finde gode eksempler og nye vejledninger på Energistyrelsens temasider på hjemmesiden: www.sparenergi.dk/erhverv/industriog-produktion

VÆRKTØJERS HOLDBARHED VIGTIG FOR MODERNE MASKINER

FØDEVARE- OG MEDICO-­ BELÆGNINGER USA-GODKENDT

Det er oplagt at effektivisere din spåntagende virksomhed på værktøjet, fortæller Lemvigh-­ Müller. Når bearbejdningsmaskinerne bliver hurtigere og kraftigere, skal de skærende værktøjers egenskaber ditto være bedre. Eksempelvis er der mulighed for at optimere på faktorer som værktøjslegering, hærdning og belægning – og dermed muligt at finde det værktøj, der passer helt perfekt til opgaven.

Hvis du arbejder med fremstilling af medicinsk udstyr eller udstyr til forarbejdning af fødevarer, er der godt nyt. Tribologicenteret ved Teknologisk Institut har nemlig fået FDA-godkendt deres belægninger CrN-SD, CrN-SS, CrN-HP og DLC-TR til gentagen eller vedvarende kontakt med fødevarer og medicinske produkter – eller ved fremstilling af emballage, sprøjtestøbning eller andre formgivningsprocesser. FDA er det amerikanske U.S. Food and Drug Administration, som er er ansvarlig for godkendelse af fødevare- og medicokontaktmaterialer. #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

ØKONOMISK GULEROD TIL DIGITALISERING Hvis du ikke allerede rider på den digitale bølge, så får din virksomhed nu endnu en grund til at være med – 100.000 kroner rettere sagt.

Der skal sættes turbo på den digitale omstilling af små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det er formålet med initiativet SMV:Digital, som Erhvervsstyrelsen står bag – og som nu giver din virksomhed muligheden for at få et pengemæssigt skub i den digitale retning.

I alt er der sat 45 mio. kroner af i 2019, efter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for nyligt har valgt at tilføre yderligere 25 mio. kroner til programmet.

Det glæder formand for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, som er direktør i BM Silo: - Tilskudspuljen skal bidrage til, at flere små og mellemstore virksomheder løfter blikket fra den næste faktura og i stedet prioriterer at afsætte tid til at fokusere på udviklingen af sin virksomhed.

Der er store gevinster ved at tage nye digitale teknologier i brug.

Det ved jeg fra min egen virksomhed, siger formanden, der fortalte om digitalisering på Industritopmødet i april.

Skynd dig 100.000 kroner. Så mange penge kan små og mellemstore virksomheder få fingrene i som et tilskud til rådgivning om digital omstilling eller rådgivning om udvikling af e-handel. Dog stilles der krav om egen medfinansiering på 50 % i form af kontant betaling eller afholdte timer.

Du skal dog skynde dig at ansøge om dem, da puljen udmøntes efter først-til-mølle-princippet og lukker igen den 10. juni, medmindre puljen er opbrugt forinden.

Til gengæld lanceres der en ny tilskudspulje efter sommer.

Læs mere om ansøgningsprocessen på smvdigital.dk

TEKST: AMALIE KLITGAARD

5 VEJE TIL DIGITALISERING FOR DIN SMV Vi har samlet konkrete råd til, hvordan din virksomhed bliver mere digital herunder. Rådene er et uddrag fra rapporten ”Digital optimering”, som du kan finde på Teknologisk Instituts hjemmeside.

1 Ordrehåndtering og faktureringsprocessen kan

2

3

4

5

indeholde meget spildtid, hvis man taster data ind i manuelt og sender PDF-filer per mail. Dette kan automatiseres og digitaliseres.

Opsamling af kvalitetsdata og deling med kunden kan ændres fra at køre manuelt gennem Excel og e-mail til at være digitalt tilgængeligt via en kundeportal. Fx kan kvalitetsdata lagres i ”skyen” og hentes direkte af kunden via et rapporteringssystem.

Tid og opgavehåndtering kan noteres for at måle effektiviteten i virksomheden – og dermed optimere produktivitet, kvalitet og leveringsevne. Det kan relativt let digitaliseres ved at anvende simple digitale hjælpeværktøjer.

B ig Data eller IOT kan bruges hos de maskintunge mellemstore virksomheder til at optimere processer ud fra data. Ved at opsamle alle data og evt. tilføjer flere vigtige data, kan man forbedre kommunikation og samarbejde mellem maskiner og mennesker.

D igitaliseringstjek og strategi er vigtig. Digitaliseringstjek er analyse af nuværende digitale niveau, beskrivelse af fremtidige niveau, GAP-analyse og implementeringsplan, hvorefter mål og målsætninger for den digitale rejse kan fastlægges.

Formand for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, har selv digitaliseret sin virksomhed BM Silo med forskellige støtteordninger.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

INVITATION

KOM MED NÅR PENSION FOR SELVSTÆNDIGE HOLDER SEMINAR OM ”PENSION & FORMUE” Sparer du nok op, og på den rigtige måde?

Er du godt nok stillet, hvis du mister erhvervsevnen længe inden pensionsalderen?

Ved du, hvordan du bedst muligt får din opsparing og pension udbetalt?

Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, har du sikkert allerede en god rådgiver

ER DU I TVIVL?

…så kom med, når Pension for Selvstændige inviterer til seminar målrettet selvstændige

SEMINAR OM ”PENSION & FORMUE” 2019 Thisted, Viborg, Ulfborg, Esbjerg, Rønnede, Vordingborg, Sakskøbing, Maribo, Nakskov, Rudkøbing, Svendborg, Toftlund, Samsø, Skagen, Frederikshavn, Skørping, Randers, Grenå, Silkeborg, Christiansfeld, Tørring, Als, Middelfart, Odense, Ringsted, Jyderup, Frederikssund, Holbæk, Helsinge, Helsingør, Fredensborg, Bornholm.

Se den fulde liste over seminarer med tid, sted og program på pfs.dk/arrangementer

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · T 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

5.klasserne skal ud og se, røre og spørge i industrien for at få øjnene op for nye muligheder.

SEND 5. KLASSERNE UD AT OPLEVE INDUSTRIEN SOM ARBEJDSPLADS Børn skal allerede i 12-års alderen ind ad en virksomhedsdør og opleve industriens job. I Trekantområdet har over 50 virksomheder adopteret en 5. klasse. En investering i fremtidens arbejdskraft.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Vil du gerne vide, hvordan Anton eller Anna i 5. klasse tænker om at arbejde i industrien?

Vil du gerne give Antons og Annas lærere mere viden og kendskab til job og muligheder i en produktion?

der et adoptions-koncept, som over 50 virksomheder nu er engageret i. Målet er at få tætte relationer fra 5. klasse, som skal fastholdes helt frem til og med 9. klasse med årlige besøg, samarbejder og projekter.

Og vil du gerne sikre, at de to skoleelevers uddannelsesvejledere med egne øjne har oplevet de arbejdspladser og arbejdsmiljøer i industrien, som de skal vejlede børnene om?

Danmarks produktionscentrum

Sidder du og nikker, så kunne din virksomhed overveje at adoptere en 5. klasse og indgå i et givende, krævende, men vigtigt samarbejde, der vil være med til at sikre arbejdskraften til industrien i fremtiden. I Trekantområdet kører 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

- Trekantområdet og vore syv kommuner er Danmarks produktionscentrum. Her er der flere industriarbejdspladser, end der er tilsammen i Odense, Århus og København. Adoptionerne er en investering i, at vore mere end 550 produktionsvirksomheder også i fremtiden vil kunne tiltrække dygtige unge som arbejdskraft.

- Og kan vi under et besøg få en dreng i 5. klasse til at tænkte, at han vil være lige

som ham manden, som han netop har set stå og styre og programmere en maskine eller en robot på virksomheden, så har vi nået vores mål.

Det siger Peter Engel-Andreasen, der er projektleder på ”Industrien som Karrierevej,” som et treårigt projekt hedder i regi af organisationen ”Trekantområdet Danmark.” Denne drives af kommunerne Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Bro fra skole til industri Målet med adoptionskonceptet er at bygge videre på tankerne fra ”Den åbne skole,” hvor folkeskolen skal være langt mere åben i forhold til det omliggende samfund herunder erhvervslivet.

- Den grundlæggende ide er at bygge en bro direkte imellem folkeskolen og vores industrivirksomheder. Når børn i en tidlig alder oplever virksomhederne og produktionen som spændende, så skaber vi en oplevelse af en attraktiv karrierevej, siger Martin Broberg fra Trekantområdet.

I projektet er der udarbejdet enkle, tilgængelige materialer, der skal gøre det nemt for en virksomhed at adoptere en klasse og sikre udbytte for både virksomhed og skolebørn. I materialet er der drejebøger med forslag til indhold og afvikling af de to årlige besøg, som der lægges op til. Der er også forslag til, hvordan virksomheden kan sætte børnene på mindre opgaver – og måske bruge børnenes løsningsforslag.

Aalborg-området 2011: 23,9% 2019: 25,0%

Tallene viser andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse

Trekant-området 2011: 23,9% 2019: 21,6%

Odense-området 2011: 24,5% 2019: 20,7%

Så et industri-frø Virksomhedsbesøgene planlægges i et samarbejde imellem virksomhed og lærer.

- I femte klasse kan børnene læse og regne og lave en video til Youtube. Pigerne vil gerne med ud på virksomheder.

Lærerne har tid. Der er ikke eksamener.

Og børnene har et åbent sind. Det er det rigtige tidspunkt at starte en adoption, der kan efterlade indtryk og så nogle frø om uddannelse og arbejde, siger Peter Engel-Andreasen.

De fleste virksomheder adopterer en enkelt skoleklasse. Nogle virksomheder er gået hele vejen og har adopteret flere – eksempelvis Certex i Haderslev. Virksomheden med 130 ansatte producerer løftegrej i den tunge ende til industrien.

- Vi er med, fordi har meget fokus på at rekruttere de rette medarbejdere. Som industrivirksomhed er vi heller ikke særlig kendte i lokalområdet. Via dette samarbejde gør vi os mere synlige over for fremtidens arbejdskraft, siger den adm. direktør Majbritt Petersen.

Små og store virksomheder med Bag hele materialet og konceptet i ”Industrien som Karrierevej” ligger en grundtanke om at skabe et samarbejde på virksomhedernes præmisser, hvor tidsforbruget ikke bliver for stort.

- Alle størrelser virksomheder deltager.

Vi har eksempelvis en el-virksomhed med fem ansatte, der har adopteret en

Hovedstadsområdet 2011: 16,5% 2019: 14,6%

Århus-området 2011: 20,3% 2019: 20,2%

klasse med 25 elever. Det kører fremragende. Man kan jo også dele klassen op og lade en gruppe på fem komme på besøg. I den anden ende af skalaen har vi Arla med som international koncern, hvor der er flere afdelinger at besøge og lære at kende. Størrelsen af en virksomhed er ikke afgørende for succes i en adoption, siger Peter Engel-Andreasen.

Ved udarbejdelsen af adoptionskonceptet var tanken, at klassen skulle fastholde samarbejdet i fem år med to årlige besøg frem til og med 9. klasse. Erfaringerne har dog vist, at et flertal af virksomhederne har ønsket at pause besøgene efter første år.

Samarbejdet fortsætter - Men samarbejdet er ikke slut. Jeg tror, at flere vil genoptage besøgene senere. For virksomhederne er det jo også givende at høre børnenes reaktioner, når de for første gang oplever en industrivirksomhed. For nogle elever er det jo nærmest en åbenbaring, siger Martin Broberg fra Trekantområdet.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har været medlem af styregruppen i projektet, der nu evalueres inden afslutning ved årsskiftet.

Herefter er det planen, at kommunerne, skoler og virksomheder selv skal køre

samarbejdet videre og fælles sikre arbejdskraften til de 550 produktionsvirksomheder i området.

Martin Broberg

Projektleder Peter Engel-Andreasen

INDUSTRIEN SOM KARRIEREVEJ Web: Industriensomkarrierevej.dk Projektleder: Peter EngelAndreasen Indsatsområder: Virksomheders adoption af 5. klasser Samarbejde mellem lokal industri og 10. klasse-centre Undervisningsforløb 7.-9.klasse Trekantområdet: Kommunerne Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

INDUSTRIEN SOM KARRIEREVEJ

FABRIKSCHEFEN HAR ADOPTERET 5. A Industrivirksomheden Sealing System vil arbejde sammen med 5. A fra Lynghedeskolen i Grindsted i fem år – målet er at åbne børnenes øjne for job-mulighederne i industrien.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Kan I huske, da I besøgte vores virksomhed Sealing Systems i efteråret og så fabrikken og vore maskiner? Siden da er der sket en masse spændende. Vi har ansat en række nye – og snart er vi over 100 beskæftigede. Nu skal I høre om nogle af de spændende ting med robotter, som vi har gang i.

Fabrikschef Henrik Skytte Raahede har helt naturligt ro i klasselokalet, da han begynder at fortælle de 25 elever om de nyeste robotprojekter i den voksende jyske virksomhed. Robotter, der både kan pakke smørpakker til supermarkeder i hele verden – og robotter, der kan pakke rugbrød fra Kohberg i papkasser til det svenske marked.

Robot-laboratorium Samtlige 5. klasser i Billund kommune er blevet adopteret af en lokal virksomhed – og vil følge virksomheden frem til og med 9.klasse med besøg og opgaveløsninger. I dag er fabrikschefen fra Sealing System taget på besøg på børnenes hjemmebane på Lynghedeskolen. I dag skal de arbejde i skolens Lego-laboratorium LEIS. Her skal de via modeller på PC’en opbygge forskellige typer maskiner.

Henrik Skytte Raahede har sat sig ved Mathilde og Nikola, der hurtigt er kommet i gang med at bygge med de avancerede Lego-elementer.

- Hvor langt er I kommet – og hvad bygger i egentlig, lyder det interesseret fra Henrik, der hurtig er i øjenhøjde med

Carl Emil og Jakob arbejder på vinge­systemet til vindmøllen bygget i Lego-laboratoriet LEIS. 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

ungerne i 5. klasse. Selvom han er vant til at færdes på et fabriksgulv, så er fabrikschefen i stand til at leve sig ind i skoleverdenen på Lynghedeskolen.

- Vi investerer tid og energi i dette samarbejde, fordi industrien har brug for en fødekæde af dygtige unge mennesker. Vi skal bruge faglærte som smede, elektrikere, automationsmekanikere og dertil programmører til vore robotter. Derfor skal vi have flere børn til at forstå, hvor interessante job der er i en virksomhed som vores, selvom man ikke tager en gymnasieuddannelse, siger Henrik Skytte Raahede.

Indsigt i industrien Klasselæreren i 5. A er helt på linje med fabriksdirektøren.

- Målet er at få flere til at tænke på, at der

er andre spændende uddannelsesveje end at gå over gaden herfra til vores lokale gymnasium. Med et samarbejde med en virksomhed tror jeg på, at vi får lagt en god bund for et andet valg af uddannelse. Børnene ser nye muligheder ude på virksomheden, siger Ditte Christensen.

Sealing System investerer en del tid i adoptionen af 5. A. Ved det første besøg var der både opgaver, en tipskupon og frokost til børnene.

- Det viste sig, at de lærte en masse om vores virksomhed under besøget. Vi sluttede af med, at de fik en tipskupon og skulle svare på 13 spørgsmål i grupper.

De fleste havde 11 rigtige og havde altså forstået rigtig meget omkring Sealing System.

FAKTABOKS

Fabrikschefen Henrik Skytte Raahede, Sealing System, arbejder på en konstruktion sammen med Mathilde og Nikola under besøget på Lynghedeskolen.

Lego-klodser gør det muligt at bygge og konstruere maskiner i laboratoriet LEIS på Lynghedeskolen.

- Jeg vil faktisk blive overrasket, hvis vi ikke ender med at få unge fra denne klasse i lære eller i ansættelse efter forløbet, siger Henrik Skytte Raahede.

Til efteråret er der igen besøg ude på virksomheden i Grindsted. Her skal der løses en række små opgaver fra fag som engelsk, matematik og natur & teknik for at vise, at skolens undervisning er relevant senere i livet, når man skal arbejde.

Mest spændende bliver det nok for 5-klasserne, at de får lov at instruere en kollaborativ robot. Den kan programmeres ved, at en person blot gør bevægelsen med robotarmen. Den vil eleverne

også få mulighed for at prøve kræfter med.

- Dette samarbejde er også en måde at åbne virksomheden ud imod lokalsamfundet. Børnene kommer glade hjem og fortæller om os. Vi planlægger at invitere forældrene fra klassen på besøg hos os.

Og denne klasse får øjnene op for industrien. Jeg synes, der er meget at hente i sådan et projekt, siger Henrik Skytte Raahede.

Det oplever klasselæreren også.

- Henrik deltog i et forældremøde, inden vi fik i gang. Forældrene var begejstrede – og flere spurgte straks, om de ikke også måtte komme med på besøg. Der er ingen tvivl om, at forældrene også ser

LEGO® Education Innovation Studio (LEIS) er et naturvidenskabeligt læringscenter, der kan fungere som et selvstændigt læringslaboratorium. Læringscentret kan bruges på alle grundskolens klassetrin og på tværs af fag. Lego har sponseret LEIS til samlige skoler i Billund kommune.

ideen i at vores klasse arbejder sammen med en virksomhed igennem flere år, siger Ditte Christensen, der sammen med kollegaen Birger Sørensen dirigerede klassen igennem to lektioner i Legolaboratoriet denne dag.

Efter en time begyndte små grupper af elever at teste deres maskiner af. Ude på klassegangen kørte robotter med vindmøller på taget, flyvemaskiner med solceller og andre spændende produktioner. Fantasien fik frit spil – i en verden, som industrien kun kan være interesseret i at engagere kommende generationer i.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

ROBOTTEN KØRER SOM FABRIKKENS LAGERMAND Treco købte en robot i stedet for at ansætte en ekstra lagermand.

Den kører trofast sine ruter ude blandt medarbejderne med paller og elementer. Robotten er blevet en kollega i produktionen – nye opgaver venter.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Vi er rigtig glade for robotten. Den kører rigtig mange ture for os hver dag til og fra lageret. Vi har vænnet os til, at den gør en del af arbejdet for os.

til intern transport af post, siger Nicolai Bøjlund Andersen, der har haft ansvaret for at indrette den helt nye fabriksproduktion på Treco.

Lagermand Klaus Blok har lige hentet en kasse dele på lageret, der skal bruges i produktionen. Nu bakker robotten ud fra sin oplader med små advarende bip. På toppen af den 25 cm lave robot står trækassen sikkert, imens robotten sætter fart på og med stærk neongrøn forlygte kører afsted imod målet i nabobygningen.

Ingen sammenstød

Rulleporten åbner sig villigt, og robotten passerer uden problemer en medarbejder på vej ud. Medarbejderen går forbi robotten uden at tænke nærmere over det.

Robotten er blevet en del af hverdagen på Trecos nyindrettede fabrik i Aalestrup i Nordjylland.

- Vi har en særdeles effektiv produktion her i fabrikken. Vore to lagermænd kunne ikke længere følge med til at servicere alle tre skift i produktionen. Men løsningen blev i stedet en robot, da jeg på en messe så en robot, som blev brugt

Og det er transportrobotten blevet. I starten gik alle medarbejdere og kiggede efter, hvordan robotten navigerede og gjorde sit arbejde. I dag er robotten bare en almindelig lagermedarbejder, der gør sit arbejde.

Et tryk og Nicolaj Bøjlund Andersen har tilkaldt robotten.

Robotten bakker ud og kører afsted fra lageret.

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

Robotten er udviklet af virksomheden Robotize, som Trecos moderfabrik er underleverandør til. Virksomheden stillede i første omgang en robot til rådighed, for de var overbeviste om, at den hurtigt ville blive en uundværlig del af produktionen og hverdagen i Treco.

Robotten har indbygget et sikkerhedssystem, der sikrer, at ingen bliver påkørt.

Lasersynet er på 360 grader. Det gør også, at robotten kan køre uden om en forhindring og finde en anden vej frem til sit mål på fabrikken. I alt er der syv sta-

FAKTA: Leverandør: Robotize fra Lyngby – og kaldes GoPal. To sikkerhedslaser – 360 graders syn.

Løft: Op til 425 kg Syv stationer forbundet med WiFi. Oplader på hjemmestationen Kører på 6.000 kv.m hos Treco.

tioner rundt på Treco, hvorfra robotten henter og bringer materialer og paller.

Fra stationerne kan medarbejderne tilkalde robotten – og fra lageret kan lagermedarbejderne også sende robotten ud at køre.

Lagermanden som robotboss - Vi valgte fra starten at lade lagerfolkene tage ansvaret for robotten. De kender hverdagen og ser mulighederne. Vi er

Robotten åbner porte og kører forbi kollegerne på Treco. Ingen ansatte tænker over den rullende kollega.

med de første erfaringer nu i gang med at udvide arbejdsområdet for robotten, så den kan arbejde hele døgnet. På sigt ser jeg muligheder for, at den eksempelvis også kan køre elementer til behandling i nabovirksomheden. Der er mange muligheder, vi skal prøve af, siger Nicolaj Bøjlund Andersen.

Robottens arbejde registreres i form af data på eksempelvis antal ture, køredistance, køretid, stop etc. Målet er at fordoble robottens daglige effektive arbejdstid. De første erfaringer har vist, at robotten har kørt over 30 daglige ture.

Otte paller afhentes og skal retur til lageret.

- Vores eneste problem er, at robotten bliver lidt følsom og forvirret, hvis den har mødt for mange forhindringer undervejs på en tur. Så skal den lige hjem i ladestationen og ”hvile sig lidt.” Så er den klar til at arbejde igen, siger lagermand Klaus Blok med et smil.

Robot og svejserobot skal samarbejde Andre erfaringer hos Treco er, at støv bliver et problem for sensorerne. Ujævnt gulv sætter også robotten i stå.

Et af de nye projekter er at sætte robotten ind, så den følger takten på robotsvej-

serne i produktionen ved både at kunne levere materialer og afhente færdige elementer ved samme station. Samtidig etableres der buffer-bånd, så robotten ikke er afhængig af, at der er folk på arbejde på lageret, når den leverer.

- Der er mange muligheder for produktionsvirksomheder med denne type robot, der fylder meget mindre end en gaffeltruck. Det er også sikrere. Hos Treco vil vil også kunne bruge den på vores anden fabrik. Det er jo alt for dyrt, at lade en faglært svejser køre rundt med elementer, siger Nicolaj Bøjlund Andersen.

På lageret kan kollegaen af kød og blod læsse pallerne af med en truck.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

SKILLS, STRESS, SVED OG SVEJSNINGER Spændingen gnistrer vildt de sidste par timer før Danmarksmester­ skaberne i Skills afgøres. Følg med her, hvor klejnsmedelærlingen Rasmus Salling kæmpede for at løbe med sejren.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

08:00 Duften af metalspåner river i næsen, når man som jeg - en uvant bladsmører og akademiker - træder ind hal 4. Startskuddet har netop lydt til den tredje og sidste dag under DM i Skills. Trods det kæmpestore rum og mængden af industrifag er her tavst. Jeg ser mod loftet, hvor der svæver flere store, gule skilte. ”Personvognmekaniker”, ”Automatikteknikere” og BINGO – ”Klejnsmedene”.

08:04 Ved standen udstøder en hvirvelvind: ”Vi har jo kun to timer!” og spæner videre, frem og tilbage inden for det kvadrat, som har været klejnsmedenes de sidste 18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

tre konkurrencedage. Hvirvelvinden hedder Rasmus Salling, og han er ved at korrigere det sidste på sit produkt: En øko-multivator af stål, som alle seks deltagende klejnsmedelærlinge har skullet lavet.

08:10 På 10 minutter har Rasmus penduleret frem og tilbage mellem øko-multivatoren og værktøjsskuret fire gange. Hver gang må han slalome sig inde og ud mellem sine konkurrenter, som han står sammen med på under 20 kvadratmeter.

08:19 Rasmus Sallings vilde øjne har endelig fundet ro og fokuserer nu på at slibe fjedrene på hjulene og boltene flotte.

En mand med klar autoritet, faglæreren Mikael Kleiter fra EUC Sjælland, knejser over de arbejdende lærlinge og udbryder: ”Her står Danmarks bedste lærlinge.

Alle seks. Jeg har rost dem her igen til morgen.”

09:39 De i alt seks klejnsmedelærlinge, som har konkurreret, tripper nervøst rundt i deres sikkerhedssko, mens øko-multivatorene bliver stillet op ved siden af hinanden. Flere af dem finder tryghed i deres mobiltelefoner – andre hos deres familier. Rasmus Salling virker bemærkelsesværdigt afklaret og rolig: ”Jeg kan ikke gøre mere. Mine rør er nok de pæneste, fordi jeg til daglig laver TIG-svejsning, men min flammeskæring er til gengæld ikke så god.”

08:31

08:43

09:56

Den skarpe forårssol, arbejdende maskiner og et stigende antal gæster får temperaturen til at stige voldsomt i hal 4, som var det et forstørret drivhus. Det ser ikke ud til at gå Rasmus Salling på. Med et smil på læben vurderer han nøgternt hver detalje på sin øko-multivator. For at vinde skal han leve op til flere kriterier, som at have været bedst til at følge de tekniske tegninger, have lavet de bedste svejsninger og overholdt alle mål på tegningerne. Han kniber øjnene sammen og rykker lidt på skruerne. Måler længder.

Sammenligner og vurderer.

Flere tilskuere stopper op på den anden side af en plastikvæg og iagttager klejnsmedenes arbejde. En lyshåret, lyserødt klædt kvinde. Derefter et par ældre herre. Og en ung mand, der med store øjne siger: ”Det er nogle svære tegninger, tror jeg. Men det ser også spændende ud,” hvortil hans mor opfordrer: ”Prøv at gå hen og kig! Måske det er noget for dig.”

Flere og flere tilskuere stiller sig ved klejnsmedenes stand, og mobiltelefonernes kameraer knipser løs. Rasmus Salling er forsvundet – og det samme er mange af de andre lærlinge.

08:56

10:15

Målestokken og slibeudstyret ligger nu efterladt på gulvet. Rasmus Salling står op. En hel time før afleveringstidspunknet kan han erklære sig færdig. Han har dog en god forklaring: ”Ved en fejl blev tegningerne vist på nogle skærme onsdag aften, så vi havde tid til at forberede det. Egentlig skulle vi først have set dem torsdag morgen.”

Pludselig dukker Rasmus Salling op igen. Han var ude at lede efter sine forældre uden held, men nu støder han heldigvis ind i en af de andre lærlinge. ”Kan du holde det her ud? Jeg kan ikke,” hvortil klejnsmedekonkurrenten Mike Larsen siger: ”Næh. Vil du med hen og kigge på frisørerne?”. ”Helt sikkert,” svarer Rasmus Salling, hvorefter de sammen slentrer ud for at brænde de sidste timer af inden afslutningsceremonien.

08:40 En af de andre lærlinge kommer hen til Rasmus Salling og spørger efter, hvor målestokken ligger. Det er ikke første gang, at nogen henvender sig. Faktisk sker det mange gange. Det har Rasmus Salling intet imod; nærmest tværtimod: ”Nogle af de andre vil ikke sige noget som helst, og nogle har stillet svejseren helt underligt for at drille. Det er ikke fair. Jeg vil ikke vinde sådan, men på ærlig og venlig vis.”

09:18 Øko-multivatoren afleveres til faglæreren Mikael Kleiter, som sætter en seddel på. ”3” står der. Nu er der ikke mere at gøre end at vente.

10:00 Konkurrencen er officielt slut og om lidt kommer skuemestrene.

11:00 I klejnsmede-faget vinder Anton Schnoor Riber, som er i lære hos Qubiqa og går på Rybners Tekniske Skole, begge i Esbjerg.

BLÅ BOG: Rasmus Salling 21 år og bor i Bjerringbro Smedelærling ved KSN Industri A/S i Bjerringbro Går på College 360 i Silkeborg #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

DM I SKILLS TILTRÆKKER FREMTIDENS FAGLÆRTE Danmarksmesterskaberne er vigtige for at få vendt fokus hos de unge og deres forældres mod erhvervsuddannelserne, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det lykkedes helt klart i år.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

Der er sket meget siden DM i Skills fandt sted for første gang for otte år siden. I år havde hele 51.000 gæster fundet vej til Næstved Arena, hvor de kunne blive inspireret af cirka 60 faglige stande. Heriblandt var industriens fag repræsenteret.

Klejnsmedene kunne gæsterne opleve kæmpe for at løbe af med sejren, mens industriteknikerfaget kun var halvt tilstede. Godt nok var der en stand med mini-eksempler på maskiner og fagpersoner til at rådgive de unge, men selve industriteknikerkonkurrencen blev holdt hos Mazak i Ringsted. De fysiske forhold omkring Arena Næstved var ikke egnet til store, følsomme CNC-maskiner.

Uanset hvad er DM i Skills med til at promovere industriens fag – både over for de unge og over for forældre, siger chef for konsulentgruppen i TEKNIQ Arbejdsgiverne Lise Daldorph: - Finaledeltagerne er de perfekte ambassadører for industriens uddannelser. De understreger, hvor spændende, udfordrende og fyldt med karrieremuligheder klejnsmede- og industriteknikerfagene er, siger hun.

De tre dages Danmarksmesterskaber bød ikke kun på muligheden for at opleve lærlingene i fuld sving med en svejser eller programmering (industriteknikeruddannelsen blev livetransmitteret til Næstved). Der var andre måder at lære de forskellige fag bedre at kende.

Eksempelvis kunne gæsterne teste deres håndelag i et prøv-, mærk- og føl-område; der blev afholdt ”Efterskole Skills Stafet” med praktiske øvelser for alle 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

OM DM I SKILLS Det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

DM i Skills fandt sted 4.-6. april 2019 i Arena Næstved, hvor mere end 300 unge fordelt på 43 erhvervsuddannelser deltog.

Der har været mere end 51.000 besøgende.

DM i Skills 2020 finder sted til januar i Bella Center i København.

landets efterskoler – og så kunne man se de finaledeltagende lærlinge konkurrere i deres fag.

- Forhåbentligt får det flere til at søge mod erhvervsuddannelserne. For det er der brug for, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: - Hvis vi skal holde gang i det økonomiske opsving, har vi brug for mange flere dygtige faglærte. Det er et budskab, vi ikke kan gentage for mange gange.

XPERTEN

INDUSTRI

DITTE HASLUND Ledelseskonsulent Haslund & Alsted E dh@haslundalsted.dk

SAMTALEN MED DEN VANSKELIGE MEDARBEJDER Finn er en dygtig medarbejder i produktionen. Som Finns leder sætter du pris på hans høje faglighed, og du har vænnet dig til hans specielle facon. Men det gælder ikke for hans kollegaer. Især de unge medar­ bejdere klager, fordi de føler sig kritiseret af ham og synes, han spre­ der en dårlig stemning. For nylig har en ung, kvindelig medarbejder sagt op med den begrundelse, at Finn giver hende ondt i maven og angst for at gå på arbejde.

Lederen i denne case skulle nok på et tidligt tidspunkt have taget en samtale med Finn, men det har han ikke fået gjort. Hvorfor mon? Min erfaring er, at mange ledere har svært ved at tale med folk om deres personlige adfærd, netop fordi den er - personlig. Havde sagen drejet sig om fejl eller mangler i Finns arbejde, ville lederen sandsynligvis have taget dette op. Men når det drejer sig om den personlige adfærd, så er omkostningerne ved ikke at tale om det mere skjulte.

hvor medarbejderne bruger alt for meget tid på at tale om Finn og ikke med ham, hvilket koster i både effektivitet og samarbejde.

Hvis en eller flere medarbejdere ender med at sige op på grund af Finn, er det jo en synlig omkostning. Men forud for dette er der ofte en længere periode,

Det er derfor vigtigt, at lederen tager fat i Finn, så snart klagerne kommer.

Som regel skal der noget til, før medarbejderne ’sladrer’ om en kollega til

Medarbejderne kan desuden føle sig svigtet af lederen og opfatte denne som enten konfliktsky eller som værende i lommen på Finn. Det underminerer selvsagt tilliden til lederen, og dermed svækkes lederens indflydelse.

Dette kan være en virkelig tung omkostning ved at undlade opfølgning.

ledelsen, så når det sker, kan man godt gå ud fra, at problemet er presserende, og at medarbejderne ikke umiddelbart selv kan løse det.

At lederen taler med Finn er ikke ensbetydende med, at han giver de øvrige medarbejdere ’ret’ i deres kritik. Lederen skal ikke lede en retssag, men skal undersøge kritikken ved at tale med begge parter med henblik på, at de opnår en bedre indbyrdes forståelse.

Måske er Finn slet ikke så kritisk, som han lyder. Måske har han bare brug for at lære, hvordan han virker på andre?

Den bedste måde at lære dette på er at få det at vide, lige når det sker eller umiddelbart efter. Lederen kan begynde med åbent og respektfuldt at spørge til Finns egen oplevelse af situationen og derefter fortælle Finn, hvordan andre oplever ham. Herved skabes rammerne for dialog – og et bedre arbejdsmiljø.

Tak til alle udstillere og besøgende på VVS’19

- PÅ GENSYN I 2021!

21.-23. april

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

I Mathias Guldbergs optik er erhvervsuddannelsen lig med hårdt arbejde på den gode måde, en anderledes livsstil og flere muligheder.

MANGE GYMNASIEELEVER HAR OVERVEJET EN ERHVERVSUDDANNELSE Hver fjerde 9-klasses elev har overvejet en erhvervsuddannelse, men alligevel valgt gymnasiet, viser en undersøgelse. Mød to unge og hør deres overvejelser for at vælge fra.

Erhvervsuddannelse for specifik

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

Manglen på faglært arbejdskraft i fremtiden har, især det seneste år, fået danske politikere til at rette deres søgelys mod erhvervsuddannelserne. Flere unge skal vælge den vej, og tiltagende for at sikre, at det sker, er mange.

Den øgede opmærksomhed på erhvervsuddannelserne har virket på kendskabet til erhvervsuddannelserne. I hvert fald viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at hver fjerde ung i 9. klasse, der har valgt en gymnasial uddannelse, har overvejet at tage en erhvervsuddannelse.

Men samme undersøgelse viser, at kun seks procent af deltagerne i undersøgelsen faktisk vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Søskende på erhvervsskoler En af de unge, som var lige ved at vælge en erhvervsuddannelse, er 18-årige 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

har man et bredere udvalg af karriereveje, fordi man får fagene på højniveau, tror jeg.

Simone Rugsted Jørgensen fra Farris tæt på Vojens. Alle hendes søskende har gået på en erhvervsuddannelse, og derfor faldt det hende naturligt, at hun skulle samme vej.

I sidste øjeblik fortrød hun dog at uddanne sig til frisør og valgte en samfundengelsk-linje på Kolding Gymnasium: - Jeg overvejer stadig at blive frisør engang, men jeg følte mig ikke tilpas i miljøet på erhvervsskolen. Det føltes alt for voksent, fordi man skulle vælge en fast retning og være målrettet i forhold til arbejde, siger Simone Rugsted Jørgensen.

I dag drømmer hun om at blive psykolog, men kunne godt overveje at blive frisør i fremtiden. Lige nu er det gymnasiet, som ifølge hende åbner flest døre: - Man kan selvfølgelig godt komme langt, hvis man har en erhvervsuddannelse. Som at blive leder i en virksomhed. Men med en gymnasial uddannelse

Oplevelsen af at man ikke er klar til at vælge en helt faglig retning er Simone Rugsted Jørgensens ikke ene om.

Det forklarer Mathilde Jensen, konsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, ud fra undersøgelsen: - Det er svært for de unge i 9. klasse at skulle forudse, hvad de gerne vil arbejde med i deres fremtid. Derfor føler mange unge sig ikke klar til at lægge sig fast på en specifik erhvervsuddannelse. I stedet oplever de unge, at de med valget af en gymnasial uddannelse holder deres muligheder åbne - både i forhold til videreuddannelse og fremtidigt erhverv.

Andre begrundelser for fravalg af erhvervsuddannelse i undersøgelsen hos de unge, som havde overvejet at tage den uddannelse, var, at de hellere ville have en gymnasial uddannelse – eller de ikke troede, de ville passe ind på en erhvervsuddannelse.

For at ændre tankesættet hos de unge om ikke at føle sig klar til en faglig retning og derfor fravælge en erhvervsuddannelse, kan der kigges på fleksibiliteten i uddannelsessystemet samt information om videreuddannelse, mener Mathilde Jensen: - Uddannelsessystemet opleves som komplekst, og de unge er bekymrede for at låse sig fast med en specifik erhvervsuddannelse. Det er svært at holde mulighederne åbne i forhold til en erhvervsuddannelse. Her kan EUX være en god mellemvej for dem, der vil specialisere sig, men stadig have en bred uddannelse.

Alligevel endte han med at læse på Horsens HF & VUC for at blive folkeskolelærer.

- Det var rigtig godt at være i praktik.

Men det at bruge hænderne på den måde, passede mig ikke. Jeg kom til at

ødelægge ting ved et uheld. Hvis jeg bliver bedre til at bruge hænderne, kunne jeg dog godt give det et forsøg.

Erhvervsuddannelser er et hurtigt, endeligt valgt, meget voksent og meget fagligt på et specifikt område, mener Simone Rugsted Jørgensen.

Alle har et ansvar Undersøgelsen er tankevækkende, siger underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tina Voldby: - Gymnasiet opfattes på trods af flere indsatser som det sikre valg. Det er ærgerligt, men heller ikke så underligt i betragtning af, at de i årevis er blevet tudet ørerne fulde med, at har man muligheden, ja så skal man vælge gymnasiet.

For at sikre attraktive erhvervsuddannelser, nok praktikpladser, og at de fører til job i brancher med spændende karrieremuligheder muligheder for videreuddannelse og dygtiggørelse er ikke kun politikernes, folkeskolens og forældrenes ansvar. Brancher og organisationer har også et stort ansvar. Hvis alle lever op til det, kan det lykkes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, mener Tina Voldby.

Det var lige ved at lykkes at få nu 20-årige Mathias Guldberg, som er født døv, til at vælge en erhvervsuddannelse. Efter at have været i praktik i en uge hos sin storebror, som er teknisk isolatør, overvejede han tage en erhvervsuddannelse. Det er en god karrierevej, mener han: - Der er fremtidsmuligheder for døve inden for erhvervsuddannelse, fordi der er mangel på fagligt arbejdskraft i Danmark, tænker jeg. Og så har døve mange andre kompetencer, som at være kreative og hurtigt finde nye løsninger. #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

A-KASSER SKAL ARBEJDE MED NY-LEDIGE Stort tværgående projekt skal vise om ni A-kasser er bedre til at skaf­ fe nyledige i arbejde end de kommunale jobcentre.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Det er os, der har indsigten i vore medlemmers kvalifikationer og erfaringer!

Samtidig kender vi brancherne og deres behov for kvalifikationer langt bedre end de kommunale jobcentre.

Sådan har påstanden lydt fra A-kasserne i mange år. Nu får ni af dem chancen for at dokumentere deres evner til at få opsagte og nyledige medlemmer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet i et stort 4-årigt forsøg omkring kontaktforløbet.

Bag forsøget står et bredt flertal på Christiansborg.

En af disse A-kasser er fra Dansk Metal.

- Vi har den unikke fordel i forhold til de kommunale jobcentre, at vi kender vore medlemmer, branchen, uddannelserne og efteruddannelserne. Samtidig ved vi via vore 4.000 tillidsfolk, hvor der er brug for arbejdskraft. Derfor kan vi spille en stærk rolle i arbejdet med at skaffe vore medlemmer en ny plads på arbejdsmarkedet.

i forsøget. Det har ikke været en nem opgave. Ansøgerfeltet har været stærkt, og det vidner om, at landets A-kasser har mod på at løfte opgaven med at få ledige i job. De udvalgte A-kasser får nu en historisk chance for at vise, hvad de kan. Jeg er ikke i tvivl om, at de besidder et godt kendskab til deres medlemmer, men om det er tilstrækkeligt til at løfte indsatsen og matche ledige og virksomheder, skal forsøget vise.

Forsøget starter op 1. januar 2020 og udspringer af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, som et bredt flertal i Folketinget indgik i august 2018.

Kampagne fra Metal Dansk Metal har erfaringer med samarbejdet med virksomheder – både når der er nedskæringer og afskedigelser – og når der er er vækst og behov for flere mand. Frem imod årsskiftet vil fagfor-

FAKTA: • 3FA • Dansk Metal A-kasse • FOAs A-kasse • Magistrenes A-kasse • FTFa • HK Danmarks A-kasse • Socialpædagogernes A-kasse • BUPL-A • Min A-kasse

eningen køre en stor kampagne over for erhvervslivet for at øge samarbejdet i det nye projekt.

- Det er en del af vores DNA at give vores medlemmer så meget jobtryghed som muligt. En del af trygheden er, at vi kan hjælpe dem videre til et nyt job allerede i en opsigelsesperiode. Det lykkes vi faktisk allerede med i dag. Over 60 procent når ikke at blive ledige, før vi har hjulpet dem ind i et nyt job. Vi går derfor ind i det nye set-up med gode erfaringer, siger Torben Poulsen fra Dansk Metal.

Det siger hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen. Fagforeningen har været en af spydspidserne i projektet med at skaffe politisk opbakning til at flytte opgaven med de nyledige til A-kasserne. Dansk Metal arbejder allerede i dag systematisk med at sikre medlemmernes beskæftigelse.

Politisk opbakning Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen: - Jeg er utrolig glad for, at vi i aftalekredsen har taget ansvar og er blevet enige om, hvilke A-kasser der skal deltage 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

Ni danske A-kasser får en ny rolle i et forsøg, hvor de skal matche deres ledige medlemmer med lokale virksomheder – en af A-kasserne er Dansk Metal. Arkivfoto: Jema Lift

INDUSTRIKONSULENTEN

LISE DALDORPH Chef for konsulentgruppen E LDA@arbejdsgiverne.dk

INNOVATION KRÆVER TALENT I Danmark er vi gode til at eksportere. Vi er et af de lande med højest innovationsgrad – det ses indenfor flere områder som eksem­ pelvis maskinindustri. Lande med høj innovationsgrad laver typiske mange kvalitetsprodukter - såkaldte Up-Market produkter, som igen er en af årsagerne til, at vi er gode til eksport. Disse produkter adskiller sig væsentligt fra andre konkurrenters, hvilket gør dem attraktive, og derfor får virksomhederne typisk også væsentlig højere pris for produkterne.

I Danmark udgør disse kvalitetsprodukter en større andel af den danske eksport end i de lande, som vi ellers sammenligner os med. Når talen falder på eksport, er vi hurtige til at anerkende vores store virksomheder, og det skal vi også fortsat være. Men vi skal stadig også huske, at vores SMV’ere spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng både som underleverandører til de store virksomheder, men også som selvstændige eksportører.

Denne eliteplacering kommer ikke af sig selv. Der arbejdes konstant med at sikre kvaliteten af eksisterende produkter, foruden at der udvikles, hvor der er muligheder. Når man kigger ind i vores medlemmers virksomheder, som er særdeles repræsentative i forhold til både eksport- og innovationsevne, så får man et nærmere syn for, hvad der hører med til at levere kvalitetspro-

INDUSTRI & TEKNIK

TEKNIQ Arbejdsgivernes MAGASIN FOR VVS-INSTALLATØRER # 5 | 2019

ELECTRA Læs også: IOT-VÆKSTEN BRINGER MULIGHEDER OG TRUSLER Side 38

TEKNIQ Arbejdsgivernes MAGASIN FOR ELINSTALLATØRER #4 | 2019

Københavns Kommune stiller krav:

BONUS FOR AT MØDE – DET VIRKER!

Side 24

Mødebonus LANGSTRAKT giver lavt fravær. Det er erfaringen fra industrien.

SAG OMLæs i dette magasin om tre virksomheders modeller og erfaringer.

OgARBEJDSULYKKE hør en sociologs advarsel imod at blande lønkroner Side og30 sygdom sammen

Er du klar til grøn kørsel?

Nr. 5 · 22. maj 2019 110. årgang

Læs også: UGGERLY VINDER

Optakt:

Nyheder og netværk på VVS’19 Side 14

30

KRAV OM GRØNNE SERVICEVOGNE I KØBENHAVN

34

KUNDEFORHOLDET ENDTE SOM ET MARERIDT

44 10 14 DET SMARTE HJEM SKAL BLIVE KLOGERE

TEKNIQ FUSIONERER MED ARBEJDSGIVERNE

LÆS OGSÅ: Magasinet Arbejdsgiverne bliver til Industri & Teknik

IOT-VÆKSTEN BRINGER MULIGHEDER OG TRUSLER

19

DET SMARTE HJEM SKAL BLIVE KLOGERE

Robotten erstatter en lagermand i produktionen

TEKNIQ Arbejdsgiverne laver offensive tiltag for industrien

dukter. Det er nemlig ikke kun selve produktkvaliteten, der afgør, om det er up-market produkter. Også parametre som kundetilpasning, vejledning om produkter og design spiller en rolle, ligesom fleksibilitet og hastighed på levering er med til at gøre danske produkter attraktive i hele verden.

kraft – igen. For som jeg ser det, så er det den grundlæggende forståelse for materialer, produktionsmetoder samt hvordan kunden bruger produktet, der er afgørende for innovation. Og den ekspertise kan vi kun få fra talentfulde ansatte, der kender til og har erfaring med dette.

Et konstant fokus på at kunne bevare placeringen i den liga, er hverdagen for danske industrivirksomheder, og her vover jeg at sige stor som lille. Så hvis vi skal hjælpe den danske industri, så den kan fortsætte denne placering, hvilke rammer har virksomhederne så brug for? Trods automatisering, digitalisering, kunstig intelligens, som spås stadig større indtog i industri og produktion, og som betragtes som vejen frem til vækst og konkurrence, kommer vi ikke udenom igen at tale om manglen på kvalificeret arbejds-

Derfor er det en fornøjelse at læse denne første udgave af Industri & Teknik.

I Billund kommune er alle 5. klasser adopteret af en industrivirksomhed.

I fem år kommer klassen jævnligt på besøg på virksomheden og får øjnene op for jobmuligheder og uddannelser i industrien.

Det er forbilledligt. Det er vejen frem.

Samtlige danske kommuner burde adoptere denne ordning – og sikre os en innovativ arbejdskraft, der sikrer dansk eksport i fremtiden.

VIL DU LÆSE ET EKSTRA MAGASIN? TEKNIQ Arbejdsgiverne udgiver nu tre magasiner målrettet hver sin gruppe.

• Industri & Teknik til industrien.

• Dansk VVS til vvs-virksomhederne.

• Electra til el-installatørerne.

Ønsker du som industrimedlem at læse et af de to andre fagmagasiner, Så send en mail med navn, virksomhed og adresse til: jni@tekniq.dk Det er gratis.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

INDUSTRITOPMØDE PROPPET MED INSPIRATION OG NETVÆRK Industritopmøde 2019 i Odense præsenterede robot-eksperter på internationalt niveau og cases på medarbejder-drevet innovation for de fremmødte virksomheder.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Der stod roboteksperter på internationalt niveau og lærerige cases fra de mellemstore og de største i dansk erhvervsliv på dagsordenen på Industritopmødet i Odense. Det foregik hos TEKNIQ Arbejdsgiverne på Magnoliavej i Odense.

Her fortalte medstifter af robotvirksomheden MIR Niels Jul Jacobsen og direktør fra Mærk McKinney Møller Instituttet, Kasper Hallenborg om de industrirobotter, som snart vil kunne instrueres med tale af almindelige medarbejdere. Og formanden for SMV Boardet, Dorte Martinsen, fortalte om, hvordan hun har automatiseret hele sin virksomhed hånd i hånd med de blå mænd på fabriksgulvet.

Inspireret formand Deltagerne var mættede af indtryk efter en hel dag proppet med faglighed.

- Som bestyrelsesformand i en virksomhed i branchen må jeg sige, at det har været hele turen værd fra Stevns til Odense og hjem igen. Jeg har både fået hævet min faglige viden på robotter og automation – og så har jeg fået flere samtaler med folk, som kunne blive en del af mit netværk. En god dag.

Sådan konkluderede bestyrelsesformand Peter Larsen fra Solvang Maskinfabrik, der for første gang deltog i et Industritopmøde. Peter Larsen understregede efter mødet, at det især var givtigt, at indholdet på topmødet var direkte brug-

bart – eksempelvis til strategiarbejde som bestyrelsesformand.

En god investering En direktør blandt publikum var Martin Arberg fra Linatech.

- Vi har jo nok at se til ude i virksomhederne, men for mig er det en prioritering at tage en dag ud for at møde virkelige eksperter på robotter i industrien, høre interessante cases fra andre virksomheder og endelig få nye mennesker i netværket, siger Martin Arberg.

Den jyske direktør peger også på, at man får en række nye ideer undervejs, når man oplever et program som på Industritopmødet.

- På den måde tager vi nok alle forskellige ting med hjem til virksomheden fra sådan en dag. Det er det gode ved at deltage, siger Martin Arberg.

Der var fagligt udbytte at hente for både bestyrelsesformænd og direktører på industritopmødet – her Martin Arberg, Linatech (t.v.), og Peter Larsen, Solvang Maskinfabrik (t.h.).

26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

PAPIRKATALOG I EN DIGITAL VERDEN - Man skal være agil, men ikke forandre for meget for hurtigt.

Det gjorde jeg også undervejs i omstillingen af Thürmer. Det sagde Erick Thürmer fra den 120 år gamle Thürmer Tools, da han fortalte om disruption på Industritopmødet. At forandringen var gået for vidt, fandt Thürmers direktør og ejer ud af, da han i 2017 besøgte over 300 kunder. Kundernes største ønske var at få papirkataloget tilbage! Samt kloge telefondamer, der ved alt om gevind og produkter! Og det har de fået. Samtidig kunne direktøren fortælle om en fordobling af omsætningen i virksomhedens kerneforretning fra 2018 til 2019. Der var et smil på læben, da Thürmer fortalte denne historie til publikum.

Erick Thürmer er kendt for at disrupte hele sin virksomhed og sidder også med i erhvervsministeriets Disruption Task Force.

GOD MORGEN TIL ALLE – HVER MORGEN Et ”god morgen” hører med til starten på alle dage for direktør Dorte Martinsen fra BM Silo, der også er formand for SMV: Boardet. Hun går turen rundt og hilser på samtlige medarbejdere hver morgen for at opfange signaler, problemer eller gode nyheder fra den enkelte medarbejders liv på virksomheden i Vestjylland. Denne morgenrutine er et vigtigt element i den medarbejder-drevne innovation, som Dorte Martinsen levende fortalte deltagerne om på Industritopmødet. Her ses hun sammen med Lise Daldorph fra TEKNIQ Arbejdsgiverne i en pause i topmødet.

FÆLLES SUCCES PÅ ROBOTTER Niels Jul Jacobsen fra Mobile Industrial Roberts og næstformand Fleming Frederiksen fik sig en snak på Industritopmødet. De to er forretningsforbindelser.

Svend Frederiksens Maskinfabrik på Midtfyn leverer dele til MIR-robotterne, der sælges i rekordstort antal eksemplarer i 2018. Robotbølgen giver travlhed på den fynske virksomhed, der netop er kommet med rekordregnskab med et overskud på 4,3 mio. kr ifølge Fyens Stiftstidende.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

Fjern et E!

INDUSTRI-ROBOTTERNE – DEM TALER DU BARE MED Kollaborative robotter er på vej ind i de mindre virksomheder. Og inden for få år vil du bare kunne fortælle din industri-robot, hvad den skal lave. Det forudsagde eksperter på Industritopmødet i Odense TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Det næste skridt i robotteknologien er på vej. Her skal vi udvikle robotterne til et niveau, hvor det er en menig medarbejder, der instruerer og viser robotten, hvordan en opgave skal løses. Det er ikke en programmering – det er et menneske, der instruerer en robot eksempelvis med en speciel handske, hvis bevægelser kan aflæses af robotten!

Der blev lyttet intenst og interesseret af de fremmødte direktører, ejere og bestyrelsesformænd, da to af Danmarks fremmeste eksperter inden for robotter fortalte om de nyeste fremskridt på årets Industritopmøde i Odense.

Forudsigelsen om robotterne, som man bare kan instruere til at lave et stykke arbejde, kom fra direktør Kasper Hallenborg fra Maerks Kc-Kinney Møller Instituttet i Odense. Instituttet under Syddansk Universitet spiller en stor rolle i den udvikling, der har skabt 129 virksomheder og 4.000 job i den odenseanske robotklynge.

- Det er et kernefokus i al vores arbejde, forskning og udvikling inden for robotområdet, at vi skal gøre robotterne så tilgængelige som muligt for industrien.

Målet er i sidste ende at kunne give robotten en opgave – og så få den til at løse udfordringen. Og vi er et hjemsted her

i Odense for den internationale industri for kollaborative robotter.

- I de små og mellemstore virksomheder er opgaverne ofte delvist komplekse og ikke gentagede på en række manuelle arbejdsstationer. Det er ikke det nemmeste at sætte en robot ind i det arbejde i dag. Men det kommer. Vi vil nå dertil, hvor robotten bare skal instrueres, sagde Kasper Hallenborg.

De dyre procenter Instituttets erfaring er, at kollaborative robotter kan tage op til 80 procent af en række opgaver for 20 procent af projektmidlerne. De sidste 20 procent af arbejde koster de næste 80 procent. For at bryde den udvikling har instituttet fået bevilget 140 millioner kroner til at indrette en produktion på instituttet på 800 kvadratmeter – et industri-laboratorium som skal give helt nye erfaringer til udvikling af automation.

- Her vil vi fokusere på hele processen – fra ”end to end.” Vi skal have de sidste 20 procent med, påpeger institut-direktøren.

SMV’erne vil få stor gavn af fremtidens robotter, der bare skal instrueres, forudser Kasper Hallenborg, leder af Maersk Mc-Kinney Instituttet.

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

INDUSTRITOPMØDE

Robotstøvsugerne har banet vejen for befolkningens forståelse og accept af robotter på job, mener Niels Jul Jakobsen fra MIR.

“

MED KUNSTIG INTELLIGENS VIL ROBOTTEN KUNNE LÆRE AF SINE EGNE FEJL.

rer ansatte for kedeligt og ofte gentaget arbejde, siger MIR-chefen.

Jakobsen kommer selv fra universitetsverdenen og har arbejdet med de første svejserobotter på Lindø-værftet. Forskning med nye algoritmer for bevægelsesplanlægning har være med til at give de mobile industrirobotter et gennembrud.

Robotstøvsugerne banede vejen

På nuværende tidspunkt er der solgt 2.500 MIR-robotter på verdensplan, der arbejder med logistik i virksomhederne.

Alene i år forventer virksomheden at sælge 2.600 robotter.

- I dag lader vi robotten selv køre rundt og lave et kort over virksomheden, som den kan navigere efter. Det tager bare ti minutter. Bagefter tager det op til en måned at træne medarbejdere op og tilpasse produktion og robotter til hinanden. Robotten skal også tilpasses virksomhedens IT, siger Niels Jul Jacobsen.

Niels Jul Jacobsen talte om MIR-robotterne, der i mange virksomheder har overtaget op til 80 procent af al palle-håndtering og logistik - Stor tak til robotstøvsugerne. De er i dag i så mange hjem, at det har været en kæmpe hjælp til at indføre andre typer robotter på virksomhederne uden bekymring hos medarbejderne. I dag kigger en medarbejder næppe op, når en robot kører forbi med Euro-paller på. I stedet glæder de fleste sig over, at robotten spa-

Eksperten forudser, at kunstig intelligens i de kommende år vil flytte grænser for, hvad automation kan benyttes til i dansk industri. Udviklingen går i den retning, at robotten bliver en medhjælper for medarbejderne.

- Du vil indenfor nærmeste fremtid komme til at tale til din robot, når den skal instrueres. I dag skal man åbne en app på mobilen for at få vores robotter til at lave en opgave på en anden måde. Men

Publikum til Topmødet fik også lejlighed for at møde en anden af dansk robotindustris største eksperter – Niels Jul Jacobsen, CSO og medstifter af MIR – Mobile Industrial Robots. Dette Odense-firma er som bekendt for nylig solgt for over to milliarder kroner.

hvorfor det? Man skal da kunne give den en besked – eller måske bare vifte den væk, forudser MIR-chefen.

Robotten skal lære af egne fejl Med stemmestyring skaber man produkter, som mindre og mindre virksomheder i dansk erhvervsliv kan få gavn af i fremtiden.

- Med kunstig intelligens vil robotten lære af sine egne fejl. Vi træner dem i opgaven på forhånd i firmaet inden levering – og ude i virksomheden tilpasser de sig omgivelserne og lærer undervejs.

Det er en fremtid, der ikke er særlig langt væk, lyder forudsigelsen fra Niels Jul Jakobsen.

Både ledere, ejere og bestyrelsesformænd deltog i industritopmødet i Odense. #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

HANDLING MED FOKUS PÅ INDUSTRI OG TEKNIK Digitalisering i et praktisk perspektiv, branding af uddannelserne og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er nogle af de konkrete fokusområder, som er beskrevet i TEKNIQ Arbejdsgivernes handlingsplan for resten af 2019.

TEKST: ANNE BIRKELUND

To plus to er lig med fem, står der i dette blads leder.

Det skyldes ikke manglende regnekundskaber hos lederskribenterne, men at værdien af den rådgivning og de ydelser, som medlemmerne hidtil har fået, faktisk bliver større i en samlet organisation.

Det gælder rådgivning om ansættelsesforhold, vejledning om love og nye regler, netværk, kurser og kompetenceudvikling. Og det gælder den politiske interessevaretagelse og arbejdet for at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Jo flere kompetencer desto skarpere indsats.

Samtidig vil der blive igangsat en række konkrete projekter, der beskrevet i den handlingsplan for andet halvår, som den nye bestyrelse har vedtaget den 2. maj. Flere af dem er særligt rettet mod industrivirksomhederne.

INDUSTRI & PRODUKTION

Der vil blandt andet være en oplysningsindsats om brugen af udenlandsk arbejdskraft i industrien.

• Etablering af Industripanel • Anvendelse af udenlandsk arbejdskraft • Digitaliseringsudfordringer i et praktisk perspektiv • Energieffektivisering i industrivirksomheder • Branding­ kampagne • Internationale temaer

Desuden vil der blive sat fokus virksomhedernes udfordringer med digitalisering og på, hvordan industrivirksomhederne kan arbejde mere målrettet med energiledelse.

Der vil også blive gennemført en brandingkampagne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft og tiltrække flere unge til industritekniker- og klejnsmedeuddannelserne.

Derudover vil TEKNIQ Arbejdsgiverne etablere et industripanel, der skal sikre, at organisationen arbejder fokuseret med initiativer, som støtter op om industriens behov. Det kan for eksempel handle om behovet for arbejdskraft og udvikling af nye forretningsmuligheder. Panelet kommer til at bestå af fire-fem virksomheder, der tilsammen repræsenterer de forskellige industrivirksomheder.

Fra folkeskole til erhvervsuddannelse Der vil også blive igangsat en lang række aktiviteter, der sigter mere bredt i forhold til medlemsvirksomhederne.

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNES HANDLINGSPLAN ANDET HALVÅR 2019

Inden for uddannelsesområdet vil der blive sat fokus på, hvordan overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne kan styrkes. Desuden vil samarbejdet med erhvervsakademierne, maskinmesterskolerne og andre uddannelsesinstitutioner blive intensiveret. Det sker blandt andet, fordi virksomhederne har et stigende behov for medarbejdere med nye kompetenceprofiler og videregående uddannelser.

Hvert år udarbejder TEKNIQ Arbejdsgiverne en handlingsplan, der beskriver de kon­krete fokusområder og nye initiativer for det kommende år. I forbindelse med fusionen er der udarbejdet en ny plan for resten af 2019. Du kan læse den samlede handlingsplan på www.tekniq.dk og www.arbejdsgiverne.dk – søg på ”handlingsplan 2019”.

I de kommende år vil der også komme mere fokus på cirkulær økonomi – både inden for industri og byggeri. TEKNIQ Arbejdsgiverne vil derfor udarbejde en analyse af den cirkulære økonomis betydning for installationsbranchen og industrien. Desuden deltager organisationen i udarbejdelsen af en ny frivillig bæredygtighedsklasse.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

HANDLINGSPLAN

OK20 og teknikkens betydning I 2019 bliver der også taget hul på det kommende års overenskomstforhandlinger – OK20. Bestyrelsen og overenskomstudvalgene skal have afklaret, hvad der er de vigtigste spørgsmål.

Generelt er målet dog fortsat at skabe nogle mere rummelige overenskomster, der giver mulighed for forskellighed og for, at de enkelte virksomheder kan udvikle sig.

Derudover vil der blive gennemført en række aktiviteter, der sætter fokus på teknikkens betydning og særligt installatørens rolle i forbindelse med udbud og byggeprocesser. Desuden vil der være en brandingindsats for nogle af

de øvrige uddannelser, ligesom der vil være en stribe aktiviteter omkring e-læring, lederuddannelse, digitalisering af byggeriet, cybersikkerhed, elektrificering, internet of things, arbejdsmiljø og øget synlighed.

Og endelig vil der være en række nye initiativer, som skal understøtte bestyrelsesarbejdet i TEKNIQ Arbejdsgivernes lokale kredse og afdelinger. Der vil blive etableret fem nye regionale råd, og samtidig vil der være flere fokuserede aktiviteter for særlige medlemssegmenter indenfor eksempelvis automation, fjernvarme og blik.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNES NYE NAVNETRÆK Det skal være enkelt og skarpt, og det skal vise, at Arbejdsgiverne og TEKNIQ er blevet til én samlet organisation.

Det var opdraget til det nye logo eller navnetræk, som det også kaldes. Og sådan blev det.

Skriften er designet til formålet, og Q’et er forlænget for at vise sammenhæng mellem det tidligere TEKNIQ og Arbejdsgiverne. Farven er en dyb blå, en såkaldt Pantone 294, der både kan signalere troværdighed, orden og teknologi.

Arbejdet med at udskifte de ”gamle” logoer med det nye navnetræk er i fuld gang, ligesom der arbejdes på at samle de to eksisterende websites til ét og sammenlægge profilerne på de sociale medier, så TEKNIQ Arbejdsgiverne fremstår som én samlet organisation på alle fronter.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

TEKST: LASSE ANDERSEN FOTO: JOACHIM RODE

Fusionen mellem TEKNIQ og Arbejdsgiverne blev 2. maj fejret med en festlig velkomstdag på ”The Plant” i København, hvor deltagerne fik inspiration fra en lang række prominente talere.

Et festligt jazz-orkester sørgede for, at TEKNIQ Arbejdsgivernes velkomstdag blev skudt i gang med både fanfarer og trommehvirvler. Dagen, der blev afholdt på ”The Plant” i København, var dels en fejring af fusionen mellem de to organisationer og dels en dag, hvor der via en række inspirerende oplæg blev sat fokus på de nye muligheder og udfordringer, som virksomhederne står overfor i 2019.

bælt mellem Glostrup og Odense. Hver en sten er blevet vendt, og alle emner er blevet diskuteret - lige fra struktur og overenskomster til, hvordan vi sikrer, at medlemmerne får endnu mere værdi for medlemskontingentet. Indimellem er bølgerne gået højt, men vi har hele tiden haft en god dialog og en ordentlig tone.

Og det lover rigtigt godt for fremtiden, sagde Henrik Fugmann.

Den nyudnævnte formand for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Henrik Fugmann, konstaterede, at han efter en vellykket fusion havde glædet sig til at byde velkommen til dagen, fordi det er TEKNIQ Arbejdsgivernes første store arrangement som samlet organisation.

– Vi begyndte dagen med musikken.

Men for os, der er samlet her, begynder det oftest med teknikken. Det er også kendetegnet for TEKNIQ Arbejdsgiverne, lød det fra den rimende formand.

En række prominente talere var på velkomstdagen på scenen for at give de fremmødte medlemmer inspiration til, hvordan man driver en succesfuld forretning i en tid, hvor teknologien og kundernes vaner udvikler sig med ekspresfart.

Han betonede i sin velkomsttale, at det har været en lang men god rejse, at få fusionen i hus.

– Vi tog for alvor hul på drøftelserne i efteråret 2018, og der har siden været mange ture frem og tilbage over Store32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

DIREKTØR HANS HENRIK BECK: - I skal ikke gå og sige, at folk hele tiden vil have lavere priser. Når virksomheden Danone, som producerer Evian-flaskevand, kan tage 20 kroner for en halv liter, så passer det udsagn ikke, lød det fra Hans Henrik Beck, der er adm. direktør i Qvartz.

AMBASSADØR CLAUS GRUBE - Den lette del af Brexit-aftalen er den, der er forhandlet på plads nu.

Den næste del er den svære, sagde Claus Grube, forhenværende dansk ambassadør i London.

FORMAND CONNIE HEDEGAARD – I fremtiden bliver det helt afgørende for virksomheder at have en strategi for bæredygtighed, for i disse år sker der nogle store ”drej” i forhold til, hvordan forbrugerne jeres kunder – ændrer holdninger til klimaspørgsmål, lød det fra Connie Hedegaard, formand for Concito og forhenværende minister og EU-kommisær.

PROFESSOR VINCENT HENDRICKS Filosofiprofessoren Vincent Hendricks gav de fremmødte en opsang om de nye ledelsesmæssige dyder i en tid, hvor vi bliver overdænget med informationer døgnet rundt.

- Det nye sort er ikke længere mikrochips og olie. Der er kommet et nyt Over 200 deltog i velkomsten – herover den nye næstformand Fleming Frederiksen og direktør Mads Graves

aktiv på markedet, nemlig opmærksomhed. Det er vor tid vigtigste - og knappeste – ressource, sagde han.

KLOGE ORD FRA VELKOMSTDAGEN

VELKOMSTDAG FOR TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE

Cecilie Beck guidede deltagerne igennem dagens program på velkomstdagen – her med adm. direktør Niels Jørgen Hansen på scenen.

JURA FREDERIK SAUERBERG fsa@arbejdsgiverne.dk

BORTVISNING AF EN TILLIDSREPRÆSENTANT Et medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne er netop blevet frifundet i en faglig voldgift. Sagen blev anlagt af Dansk Metal, da virksomheden bortviste tillidsrepræsentanten for at stemple ind via en kollega uden selv at være på virksomheden.

Sagen startede, da tillidsrepræsentanten fik en kollega til at stemple sig ind uden at være mødt. Dette blev opdaget tilfældigt af kvalitetschefen, da denne mødte tillidsrepræsentanten i døren til virksomheden.

Tillidsrepræsentanten fik en række dage til at berigtige sin indstempling sammen med kollegaen. Da de to timelønnede ikke gjorde opmærksom på den for tidlige indstempling af egen drift, kunne virksomheden ikke se det på anden måde, end at de to medarbejdere forsøgte at tilegne sig løn uden at arbejde. Herefter blev begge bortvist. Det overenskomstmæssige fagretslige system blev efterlevet og sagen blev rejst af lønmodtagersiden for tillidsrepræsentanten.

Sagen blev behandlet ved faglig voldgift den 28. marts 2019. Under sagen blev parternes synspunkter gjort gældende, hvorefter sagen blev optaget til kendelse.

Den 11. april 2019 blev der afsagt kendelse i sagen. Virksomheden blev frifundet. I kendelsen hedder det:

”Med dette bevisresultat bliver den retlige vurdering, at xxx har begået et alvorligt tillidsbrud over for virksomheden. Dette tillidsbrud involverede tilmed en kollega. Under disse omstændigheder finder jeg, at virksomhedens bortvisning af xxx var beret­tiget, også i medfør af bestemmelsen overenskomstens § 6, stk. 1.

Herefter frifinder jeg ind­ klagede.”

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

Afgørelsen er i fin tråd med gældende retspraksis, hvor en tillidsrepræsentant skal være ligeså loyal som alle sine kolleger. Ligeledes er han ikke beskyttet mod bortvisning/opsigelse, såfremt han væsentligt misligholder sin kontrakt.

Afgørelsen kan læses i sin helhed på Arbejdsrettens hjemmeside, i nærmeste fremtid.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

SKIBSMONTØRENS GLOBALE KARRIERE

INDUSTRIPORTRÆTTET

Hver måned portrætterer vi et interessant menneske fra industrien.

Har du en ide eller et forslag, så send gerne en mail til jak@arbejdsgiverne.dk

Et mere alsidigt job end skibsmontør er svært at finde, mener Christian Rasmussen, som efter 10 år på verdenshavene har kastet sit anker i sin barndomshavn i Thyborøn.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Brasilien, Elfenbenskysten, Canada.

Listen over lande, som den 34-årige skibsmontør Christian Rasmussen har arbejdet i, er alenlang og dækker alle verdens kontinenter.

Rejserne til den anden side af jordkloden lå ikke til højrebenet, men livet på søen gjorde. Faren var thybo-fisker, havet var hans vugge, og som teenager var legetøjet en lille jolle.

- Som knægt ville jeg gerne lære at lave hydraulik til min jolle. Så fandt jeg ud af, at skibsmontører kunne det. Så skulle jeg da være det.

Noget på opleveren

Godt i de unge år I dag har Christian Rasmussen vinket farvel til rejsemontør-jobbet og fundet sig tilrette i sit vestjyske smørhul. Familie og bolig er i Lemvig; arbejdet ved den gamle læreplads Kynde & Toft ApS i Thyborøn.

- Rejse-skibsmontør-jobbet er fedt som ung, men et problem i forhold til at stifte familie. Jeg er gået glip af mange fødselsdage, fordi jeg sad på en båd i Afrika.

Tre måneder i udlandet med 12 timers arbejde hver dag passer ikke med et familieliv. Det gør basen i Thyborøn med nybygninger af fiskerbåde, installationer, assistance til fiskere og fejlfindinger i deres anlæg.

Det gør hverdagen lidt alsidig, fordi fiskerne døgnet rundt kan ringe til Christian Rasmussen. Han savner dog rejserne, hvor nye oplevelser venter bag den næste pynt. Hvor han kunne arbejde intenst og holde intenst fri.

- Fast mandag til fredag-arbejde er lidt kedeligt. Faktisk også lidt stressende kun at have weekenden fri. Jeg elsker mit arbejde her, og det passer med familien.

Som skibsmontør er der mange karrieremuligheder, så måske kunne det ændre sig engang.

Skibsmontørfaget spænder over alt fra hydraulik til smedearbejde og motorreparationer; ens er at man skal bruge hænderne, og så er det alsidigt. Derfor er det lige noget for Christian Rasmussen: - Du kan ikke kigge i en bog, men skal gøre det hele selv. Det er fedt, griner han: - Og så er jeg nok lidt af en vildbasse, så det matcher også.

En gang blev det dog for vildt, da han blev sendt til Libyen af Mærsk i 2007-08 – lige efter Muhammed-krisen. Han skulle have fløjet over grænsen til hovedstaden Tripoli, da bilkørsel var farligt. Men da en agent havde kvajet sig med hotel-bookingerne, kørte de alligevel cirka 5 timer om natten til Tripoli.

Da de nåede frem, blev ubehaget ikke mindre, fortæller skibsmontøren.

- Folk nedstirrede os på gaden. Det var et ubehageligt sted lige efter krisen.

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

Mærsk-skibet er ved at lette anker i Gran Canarias hovedstad Las Palmas’ havn i november 2012.

NAVNENYT FRA INDUSTRIEN

STÅL MAMMA HOLDT ÅBENT HUS

FEJEDRENGEN SÆLGER BOLCO VIDERE Viktor Kyed startede som fejedreng i 1969 i virksomheden Bolco, men allerede i 1975 og senere i 1983 overtog han dele af virksomheden, der er specialister i kraner, hejs og andet hydraulik. I året for sit 50 års jubilæum bliver virksomheden nu overdraget til en anden ansat – Bo Højgaard, der også er udlært

Hanne Nylev titulerede sig selv ”stålmamma,” da hun via Facebook i april inviterede til åbent hus og reception på virksomheden N.H. Stål på Fyn i anledning af sin 60 års fødselsdag. Hanne Nylev er et særdeles kendt ansigt fra det tidligere Arbejdsgiverne. Hanne Nylev har sammen med Mogens Nylev drevet virksomheden siden starten i 1987 – og virksomheden har typisk haft to til tre lærlinge i virksomheden. Ved 30 års jubilæet i 2017 blev der indviet ny lagerhal og omlagt p-plads ved virksomheden.

i virksomheden. I april 2015 blev Bo Højgaard i første omgang medejer af Bolco Aps, og nu har han overtaget resten af anparterne. Det blev fejret midt i maj med åbent hus og demonstrationer fra en række leverandører.

INDUSTRIMAND I FORMANDSSTOLEN Peter Lund Sørensen bliver ny formand i lokalafdeling Nord og Vest for Vejle efter Jan Michaelsen, der har forladt bestyrelsen. Peter Lund Sørensen driver PL Kleinsmedie, der har eksisteret siden 2006. Virksomheden leverer løsninger inden for stålkonstruktioner med speciale inden for bygningsstål, samt levering af specialudstyr til entreprenører.

HSM INDUSTRI UDVIDER EJERKREDSEN - Vi har hentet nye kræfter ind i ejerkredsen i form af 29-årige Nick Palk. Nick har HSM Industris DNA helt inde under huden, og jeg er sikker på, hans profil sammen med mine børns vil være en super kombination til at tegne firmaets image i fremtiden, siger hovedaktionær Esben Møller fra HSM Industri med 190 medarbejdere. På billedet ses fra venstre Esben Møller, Nick Palk, Mark R. Møller, Janni R. Møller og Stefan R. Møller.

Esben Møllers tre børn er også medejere og arbejder alle til daglig på fabrikken, henholdsvis på lønkontoret, økonomiafdelingen og i produktionen. #5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

& PARTNERE

Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Kvalitetsstyring

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Web: Deloitte.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

KURSER

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

KURSUSTILBUD 2019

AL EFTERUDDANNELSE

KURSER FOR 1. HALVÅR – ALEU

KURSER FOR 2. HALVÅR – ALEU

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Glæd dig til følgende kurser i 2. halvår.

Datoer og tilmeldinger annonceres i kommende magasiner:

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

>>> Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner

Kurset indeholder 15 timers teoretisk undervisning + afsluttende teoretisk prøve. Herudover skal du deltage i 7½ times praktisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Tid og Sted:

4.- 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

• Netværkskursus ”tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater”, Odense • Risikovurdering og CE-mærkning under maskindirektivet • Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater, Tåstrup • Tilsyn/eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel • Pas på din krop – og sikker adfærd • Sagkyndig – eftersyn af tekniske hjælpemidler • Innovation i produktionen • Styrk din kommunikation med kolleger og kunder • Tavlestyring • TWI – sidemandsoplæring.

Risikovurdering og CE-mærkning under maskindirektivet Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse efter gældende standarder. Kurset er en del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

Tid og Sted:

12. juni, 2019, Odense

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

PRODUKTIONSNETVÆRKET

På dette netværksmøde drøfter vi, hvordan man kan styre sin produktion, hvilke systemer skal der til, og hvad kræver det at have kontrol over produktionen. Hvad er jeres erfaringer med at skabe et bedre overblik? Hvordan planlægger I den kørende produktion, hvordan trækker I data ud, og hvad bruger i dem til?

Dagens vært, Johnny Brønd fra Door System A/S, fortæller, hvad de gør for at styre deres produktion.

Niels Korsager fra Gain & Co giver eksempler på, hvordan digitalisering hjælper virksomheder til at optimere deres produktion – han giver også en kort introduktion til en produktivitetsanalyse.

På workshoppen udveksler vi erfaringer og udreder nogle grundprincipper for succesfuld optimering af flow og strømlining af produktionen.

•

• •

• • •

12:00 Velkommen og frokost (introduktion) v. Edward Lorentzen, industrikonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, og bordet rundt med kort præsentation 12:30 Tur rundt i produktionen v. Johnny Brønd 14:00 Case: Sådan styrer jeg vores produktion Johnny Brønd viser, hvilke IT-værktøjer han bruger, og hvordan han styrer emnerne i produktionen 14:30 Workshop: Dialog og diskussion Hvad så vi i produktionen? Vi udfordrer Johnny på det, vi har set 15:15 Hvordan kan digitalisering hjælpe virksomheder til at optimere deres produktion? v. Niels Korsager fra Gain & Co 16.00 Afrunding og opsummering v. Edward Lorentzen, industrikonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne

PRAKTISK INFO: Torsdag den 20. juni 2019 fra kl. 12.00-16.00 Mødet finder sted hos Door System A/S, Agerskovvej 16, 8362 Hørning Vært er: Johnny Brønd Tilmelding på mail til Edward Lorentzen på elo@arbejdsgiverne.dk eller via telefon 2149 2048 senest fredag den 14. juni.

Datoer for de næste netværksmøder i 2019: Torsdag den 5. september hos Lem Beslagfabrik A/S Tirsdag den 3. december hos Dal-Bo A/S

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2019

130 HENTEDE INSPIRATION I HANNOVER AL Efteruddannelse sendte tre busser med ledere og medarbej­ dere fra industrien på studietur til Hannover og fremtidens industri-produktion TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: EDWARD LORENTZEN

Der var opsamling natten igennem i Danmark, da 130 industrifolk i tre busser begav sig imod Hannover og en af verdens største industrimesser i starten af april. Nattens tur igennem Tyskland gav til gengæld deltagerne to fulde dage til at gå på opdagelse på verdens førende messe for industriel teknologi.

- Med mere end 6.500 udstillere i 27 haller er der nok at bruge tiden på i to dage i Hannover. Målet med turen er at skabe faglig indsigt, inspiration til forretningsudvikling og netværk for de medarbejdere, ledere og ejere, der deltager, siger direktør Mads Graves fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der var med på turen.

Industri-robotter findes med stor styrke og nye muligheder. Her er det en Audi Q3, der bliver svunget rundt på messen.

givernes og lønmodtagernes fælles fond for uddannelsestilbud til deres medlemmer. Turen var et gratis tilbud.

ning fik vi til gengæld ikke set noget til på denne tur, siger Jesper Særkjær.

Erfaringerne fra årets studietur vil blive brugt ved planlægningen af de kommende års messebesøg.

Inden de 130 deltagere blev sluppet løs på egen hånd i de mange haller, var der velkomst ved Fleming Frederiksen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne samt Kjeld Bækkelund fra Dansk Metal. Bag turen står AL Efteruddannelse, der er arbejds-

En af deltagerne var Jesper Særkjær fra Scan Trapper - Alene turen i bussen har værdi. Der var kunder hos Scan Trapper med, som jeg fik snakket med. Dertil kommer konsulenter og kolleger fra branchen, som der blev tid til at netværke med.

- Selve messen havde jeg nok forventet var mere maskine-orienteret end robot, IT og logistik i produktionen. Men det gav et indblik i industriteknik, som vi vil skulle se på de kommende år. 3D rørvals-

Augmented reality bliver et værktøj i industrien, viste flere udstillere. Peter Lund Sørensen fra PL Klejnsmedie og Torben Madsen fra Scan Trapper A/S ser på, imens Jesper Særkjær tester teknologien.

Jesper Særkjær tjekker infotavlen hos firmaet Nabtesco, der fremstiller gearkasser til robotter

- Turen til Hannover er et godt eksempel på den type aktiviteter, vi ønsker at tilbyde vore industrimedlemmer. Vi har dog lært af turen, at vi skal tilbyde at guide og målrette deltagernes besøg mere end denne gang. Det hele er så stort i Hannover, at man risikerer at miste overblik – og derved udbytte, siger Mads Graves.

#5 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

Magasinpost SMP ID-nr 42386

• Du finder 1.400 varenumre inden for rør og fittings, afløb, gulvvarme, radiatorer, ventiler, ventilation, sanitet og tilbehør • Mere tid – alt til vvs, el og industri samlet ét sted • Sikkerhed – faste varenumre i høj kvalitet • Gennemskuelige priser – en god handel • Automatisk pristjek på lemu.dk, så du får den bedste pris Se mere på lemu.dk/Formel1000

ISSN 1602-7213

Lemvigh-Müller giver dig flere fordele – hver dag Formel1000 er dit overskuelige univers, når du skal købe materiel til vvs, el eller industri.

Det samler de produkter, du bruger mest i løbet af din arbejdsdag – og det giver dig en række fordele:

Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

DET DU BRUGER MEST

AFSENDER: Magasinet

FORMEL 1000

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

NYT STÆRKT PRISPROGRAM TIL VVS’ERE