Magasinet Arbejdsgiverne nr. 4

MAGASINET Nr. 4 · 10. april 2019 110. årgang

91% INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

SAGDE JA TIL FUSION

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

IN

INSTALLATIONSBRANCHEN S

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

TA L

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en realitet. Begge organisationer stemte ja til en fusion med stort flertal. Danmarks 4. største Arbejdsgiverorganisation er dermed en realitet. Niels Jørgen Hansen og Mads Graves er udpeget til direktion. Henrik Fugmann, Fleming Frederiksen og Søren Schmidt udgør formandskabet.

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

LA TI

ON

INSTALLATIONSBRANCHEN S

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

BR

INSTALLATIONSBRANCHEN

AN

CH

EN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

LÆS OGSÅ: INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

Champagnekøleren blev brugt flittigt på den ekstra­ ordinære generalforsam­ ling .

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

Slut med fejedrenge.

Trainee på fuld tid kan give dig gode lærlinge.

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

Arbejdsgivernes værdier lever – også efter en fusion.

Læs Fleming Frederiksens sidste formandsleder.

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

LL TA NS

I

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ON

I AT

INSTALLATIONSBRANCHEN

HEN SBRANC LLATION INSTALLATIONSBRANCHEN INSTA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

ALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRANCHEN

INSTALLATIONSBRA

april 4

TRAINEE

TEKNIQ Arbejdsgiverne bliver Danmarks 4. største 6 Fornuften sejrede over følelserne - stort flertal for fusion 8 De korte nyheder 10 Arbejdsgiverne i medierne

24

KENDER DU ALLE DINE MEDARBEJDERES TYPER?

TALENTER TIL SKILLS

26

TRE ÅRS KAMP FOR EN FAKTURA PÅ 600.000 KR. 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

12 Fejedrengen er uddød ta’ en trainee i stedet 14 Anton og Jeppe prøvede smedefaget af som trainee 16 EKSPERT: Tag en trainee!

17 Stål-certificering gjorde smede­virksomhed til industri-underleverandør 18 Smedearbejde smadret under transport – ingen forsikring dækkede skaden 19 EKSPERT: Er dine varer dækket under trans­ port?

20 Fem lærlinge, der skiller sig ud 24 Luk virksomheden en dag – og lær dine medarbejdere bedre at kende 28 Når kundeforholdet bliver til et mareridt 30 Varebiler skal omregistreres - ellers kom­ mer bøderne 30 Bøvl og bureaukrati rammer de forkerte firmaer 32 FORENINGSNYT: Den gamle beslagsmede­ formand vipper sig selv af sadlen 33 FORENINGSNYT: – mens Kjetil er klar med nye tiltag og til gamle kæpheste 35 Kursustilbud 2019 36 Et godt messe-besøg kræver forberedelse af mester og svend 38 JURA: Når dårlig opførsel bliver til en kræn­ kelse 39 Navnenyt 40 Leverandører & partnere 42 Velkommen hos Arbejdsgiverne 43 Ærlig talt!!

Tillykke til fædrene med otte ugers barsel

VORE VÆRDIER LEVER I TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE Fusionen er en realitet. Arbejdsgiverne og TEKNIQ har med overbevisende stemmetal stemt ja til fusionsgrundlaget. Det er sket på en ekstraordinær generalforsamling hos os i Arbejdsgiverne og via en urafstemning hos TEKNIQ. Nu starter opbygningen af en stærk fælles organisation og forening for industri og installatører i Danmark.

I denne fase er det vigtigt, at det ikke bliver ”dem og os.” I stedet skal vi hurtigt blive en enhed, hvor alle siger ”vi” om TEKNIQ Arbejdsgiverne ved enhver lejlighed og til alle vore mange samarbejdspartnere.

Det betyder ikke, at kulturen og værdierne fra de to organisationerne bare er sendt til skrot og smeltning.

De gode og sunde værdier oparbejdet igennem mange år i Arbejdsgiverne lever helt naturligt videre i først overgangsbestyrelsen og senere i den fremtidige bestyrelse. Det bedste fra to verdener skaber den stærkeste nye organisation – og giver medlemmerne maksimalt udbytte for kontingentet.

Tak til de delegerede for det overbevisende ja. Det er en tillid, som jeg og vi vil gøre det yderste for at forvalte, når vi sammen bygger en ny bestyrelse og en ny organisation med lokationer i Odense og Glostrup.

Sammen bliver TEKNIQ Arbejdsgiverne i fremtiden større, stærkere og med flere kompetencer og mere politisk gennemslagskraft – og billigere kontingent for de fleste. Samt flere inspirerende tilbud til medlemmerne.

Allerede nu kan vi indbyde til stor

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 490,00 ex. moms.

Forside grafik, Rikke Marie Nielsen

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

“

VI SKAL HURTIGT BLIVE EN ENHED, HVOR ALLE SIGER ”VI” OM TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE VED ENHVER LEJLIGHED FLEMING FREDERIKSEN

temadag 2. maj på ”The Plant” i København, hvor vi sætter fokus på nye krav til vores tekniske færdigheder og måden at agere og drive virksomheder på i det 21. århundrede.

Blandt talerne er tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard og Qvartz-direktør Henrik Bech. Kom og bliv inspireret – og mød dine nye forenings-kolleger i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Fleming Frederiksen Næstformand i TEKNIQ Arbejdsgiverne

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE BLIVER DANMARKS 4. STØRSTE Medlemmerne i både TEKNIQ og Arbejdsgiverne har sagt ja til at slå de to organisationer sammen. Den nye fælles organisation hedder TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation. Det bliver landets fjerdestørste arbejdsgiverforening.

TEKST: JAN KRISTENSEN

TEKNIQ og Arbejdsgiverne er blevet til én organisation med sekretariater i Glostrup og Odense.

gøre det bedre, end de to organisationer kan hver for sig,” siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne.

”Vi har arbejdet på fusionen siden efteråret, og det glæder mig, at medlemmerne bakker op om vores vision om at skabe en samlet og mere slagkraftig organisation,” siger Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ.

De to tidligere formænd indgår i et nyt formandskab med Henrik Fugmann fra Fugmann A/S som formand, Fleming Frederiksen ejer af Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S som næstformand og ejer af De Blå Mænd, Søren Schmidt som næstformand. Formandskabet repræsenterer samtidig de tre store områder i den nye organisation: El, industri og vvs.

Også hos Arbejdsgiverne er der glæde over medlemmernes ja til fusionen.

Udvidet formandskab ”Vi tror på, at den fælles organisation kan skabe endnu mere værdi for medlemmerne ved styrket interessevaretagelse og medlemsservice. Sammen kan vi 4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

Større indflydelse og bedre service Navnet på den nye fælles organisation er TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation. Sammenlagt repræsenterer

den omkring 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metalområderne med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 61 mia. kr.

Den fælles organisation er dermed landets fjerdestørste arbejdsgiver- og brancheorganisation.

URAFSTEMING Hos TEKNIQ blev afstemningen gennemført via en elektronisk urafstemning.

Ud af de 2.630 stemmeberettigede stemte 1.103, hvilket svarer til 41,9 procent. 937 har stemt ja, mens 166 har stemte nej.

FUSION

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE – INSTALLATION OG INDUSTRI 4.300 VIRKSOMHEDER: 55.000 MEDARBEJDERE SAMLET OMSÆTNING PÅ OMKRING 61 MIA. KR. SEKRETARIATER: Glostrup og Odense

”På den måde vil vi naturligt få en mere markant stemme og større mulighed for at gøre vores holdninger gældende, når det eksempelvis gælder den politiske debat og indsatsen for at styrke forholdene for erhvervslivet,” siger Fleming Frederiksen.

DIREKTION:

Rivende udvikling Fælles for organisationens virksomheder er, at de udvikler og udfører tekniske løsninger. Det vil blandt andet sige installationer i bygninger og fremstilling af tekniske produkter, der bruges i byggeriet og industrien. ”Vi befinder os i den tekniske branche, som er i en rivende udvikling. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne får optimale muligheder for fortsat at være i front og blandt andet har adgang til en tilstrækkelig arbejdsstyrke med de nødvendige kompetencer. Det kan vi med den fælles organisation i endnu højere grad være med til at tydeliggøre,” siger Henrik Fugmann.

Direktion udpeget Direktionen i TEKNIQ Arbejdsgiverne vil bestå af de to tidligere direktører Niels Jørgen Hansen (adm.) og Mads Graves Larsen. Det besluttede fusionsbestyrelsen i TEKNIQ Arbejdsgiverne under deres første bestyrelsesmøde den 1. april i Odense.

Niels Jørgen Hansen (adm) og Mads Graves Larsen

FORMANDSKAB:

Formand: Henrik Fugmann (el)

Næstformand: Fleming Frederiksen (industri)

Næstformand: Søren Schmidt (vvs)

Fusionsbestyrelse: Begge bestyrelser udgør fusionsbestyrelsen.

Ny bestyrelse: Vil bestå af 21 medlemmer – heraf syv fra Arbejdsgiverne Generalforsamling: Afløses af årsdag med faglige oplæg Faste udvalg: Afløses af ad hoc-udvalg efter behov Regionale råd: Fem regioner dækker landet Lokalforeninger: 48 – alle fortsætter uændret Medlemspligt: Men frit valg blandt alle lokalforeninger Erhvervsskoler: 140 pladser

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

FORNUFTEN SEJREDE OVER FØLELSERNE - STORT FLERTAL FOR FUSION Med stemmetallene 81 for og otte imod blev det et overbevisende ja til en fusion med TEKNIQ på Arbejdsgivernes ekstraordinære generalforsamling. Debatten før afstemningen var domineret af ja-sigerne.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Tror I på en fremtid sammen med TEKNIQ i en ny fælles organisation?

Det er kun jer, der kan tage den beslutning. Og jeg håber og tror på, at I tager den rette beslutning både for jer og for vores medlemsvirksomheders fremtidige bedste. Hvad stemmer Formanden? Han stemmer ”for” en fusion med TEKNIQ. Med den klare besked fra formand Fleming Frederiksen blev de delegerede sat i gang med stemmeafgivningen, da den ekstraordinære generalforsamling om fusion eller ikke-fusion med TEKNIQ blev afviklet på Hotel Scandic i Odense den 26. marts.

Ja fra tidligere formænd Afstemningen blev sat i gang efter to timers gennemgang af fusionsgrundlaget indhold samt opklarende spørgsmål og debat. Men kritikerne fyldte meget lidt i debatten. Her stod to tidligere formænd til gengæld stærkt med helt usentimentale holdninger til fusionen.

- Jeg er nok den her i lokalet, der har kendt foreningen længst tid. Min opfordring er, at I skal lade følelserne blive hjemme. Tag en beslutning med fornuften. Det tjener foreningen bedst, lød Poul Ulsøes opfordring til et ja til fusion.

Tæt ved ham sad et andet tidligere æresmedlem og tidligere formand - Jim Stjerne.

- Ulsøe kom før mig. Jeg er helt enig.

Brug fornuften.

Udmelding Jens Palmelund, næstformand i Nord & Vest for Vejle, ville meget kontant gerne 6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

vide, hvor hurtigt man kunne være ude af den nye organisation, hvis han lagde en udmeldelse efter afstemningen.

1

Svaret kom fra chefjurist Bjørn Baltzer Carlsen.

- Vi går fra to til en årlig dato for udmeldelser. Udmeldelsen kan derfor tidligst være fra 1. juli 2020 i den nye organisation, hvor man kan udmelde sig med et halvt års varsel fra en 1. juli, forklarede den juridiske chef.

17 debatindlæg Der var 17 indlæg undervejs, men debatten blev aldrig nogen udfordring for chefjurist Peter Andersen fra SMVDanmark, der igennem mange år har været fast dirigent ved Arbejdsgivernes generalforsamlinger. Kritikerne greb ikke mikrofonen for alvor.

Mange ja-sigere i debatten understregede til gengæld, at der var elementer både for og imod.

- Jeg kan godt se både fordele og ulemper ved den her fusion. Men giv nu lige det her nye samarbejde et år til at bevise, at det er den rigtige løsning for Arbejdsgiverne og for os som medlemmer. Og gå så ind i kampen og gør noget ved, hvis der er noget, I er utilfredse med, lød opfordringen fra Jesper Særkjær, formand i Midt-Vest.

Festligt punktum Stemmetællerne hentede sedlerne ind i blankpolerede champagne-kølere, og da dirigent Peter Andersen kl 12.29 gik på talerstolen og offentliggjorde resultatet 81 for og otte imod, klappede salen.

- Man fornemmer et historisk sus, sagde formand Fleming Frederiksen – og takkede for resultatet.

81 JA 8 NEJ

FUSION

2

3

4

5

1: Jim Stjerne samler stemmesedler ind i en champagne-køler inden optællingen.

6

2: Tidligere formand Poul Ulsø anbefalede alle at følge fornuften og glemme følelserne.

3: Direktør Ane Buch fra SMVDanmark var gæst til generalforsamlingen og var i godt humør – trods udsigten til at miste sin største medlemsorganisation.

4: Æresmedlem Jim Stjerne stod i spidsen for stemmetællerne.

5: Dirigent Peter Andersen havde en forholdsvis rolig opgave. Der var meget få kritikere ved mikrofonen.

6: Fleming Frederiksen gennemgik endnu engang fusionsgrundlaget, inden der blev åbnet for debatten. #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

DE KORTE NYHEDER DANSKERNE ER VILDE MED VARMEPUMPER

10 MILLIONER KR. TIL BREXIT-HJÆLP Markedsusikkerheden, der følger af Brexit, kan være svær at håndtere for små og mellemstore virksomheder.

Derfor har Danmarks Erhvervsfrem­ mebestyrelse afsat 10 millioner kr. til at hjælpe SMV’er med at håndtere Brexit – midlerne gives til initiativer, der tilbyder rådgivning og sparring.

Storbritannien er Danmarks fjerde største eksportmarked, og godt 2.500 danske SMV’er eksporterer til landet.

Samtidig har mange danske virksom­ heder en del af deres forsyningskæde i Storbritannien eller medarbejdere på midlertidige ophold i landet.

I den anden halvdel af 2018 blev der solgt mere end 22.854 luft til luft-varmepumper mod 17.422 i samme periode i 2017, viser nye tal fra Energistyrelsen. Tallene kan være behæftet med en smule usikkerhed, da flere markedsaktører er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen i andet halvår af 2018. Alligevel viser dette en klar tendens - varmepumperne er blevet en mere fast del af opvarmningen i de danske hjem og ikke mindst sommerhuse.

Seks ud af ti danskere har benyttet sig af håndværkerfradraget i 2017. Det svarer til 230.000 husejere, viser en un­ dersøgelse, som YouGov har lavet for Dansk Byggeri. Hele 93 procent kender til det populære fradrag, der gør det muligt at fratrække op til 12.000 kr i

arbejdsløn ved grønne investeringer.

Energiselskabernes tilskud er mere komplicerede. Disse har 13 procent af danskerne benyttet sig af, viser opgørelsen. I 2019 er fradraget i øvrigt steget til 12.200 kr.

DE KVINDELIGE LÆRLINGE SPISER SUNDEST Kvindelige erhvervsskoleelever spiser mere sundt, ved mere om sund kost og er mere motiverede til at spise sundt sammenlignet med mandlige medstu­ derende. Det er konklusionen på en stor undersøgelse, som forskere ved MAPP Centret på Aarhus Universitet

har gennemført for Fødevarestyrelsen.

Baggrunden for undersøgelsen er, at tidligere studier har vist, at elever på erhvervsuddannelser spiser mindre sundt end jævnaldrende unge på gym­ nasiet, og at denne ulighed i sundhed fortsætter ind i voksenalderen.

KUNSTIG INTELLIGENS PÅ POLITIKERSKEMAET Regeringen har lavet en national strategi for kunstig intelligens, så Danmark kan gå forrest med ansvar­ lig udvikling og anvendelse. Kunstig intelligens kan eksempelvis bruges i forbindelse med Big data – altså, hvor man genkender mønstre i enorme mængder data, som billeder, tekst eller tal. Strategien følger fire sigtelin­ jer:

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

1. Danmark skal have et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens med mennesket i centrum 2. Danske forskere skal forske i og udvikle kunstig intelligens 3. Danske virksomheder skal opnå vækst ved at udvikle og anvende kunstig intelligens 4. Den offentlige sektor skal anven­ de kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse

HVORDAN GÅR DET MED ARBEJDSMILJØET? Elektrikere er gode kollegaer, viser en ny under­ søgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Samme undersøgelse viser også, at VVS’ere og elektrikere er mindst følelsesmæs­ sigt berørt af deres arbejde. Til gengæld ligger de i top, når det gælder fysisk bela­ stende arbejde. Og smedene? De er i den jobgruppe, som bliver udsat mest for dampe og gasser.

VINDMØLLESTØJ GIVER FÅ GENER Et flerårigt dansk forskningsprojekt om mulige sammenhænge mellem støj fra vindmøller og helbredseffekter er nu afsluttet. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Kræftens Bekæm­ pelse og er finansieret af Sundheds- og Ældre­ ministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og er lavet ud fra registerdata, hvor forskerne har beregnet den indendørs og udendørs støj i en række boliger, der ligger i forskellig afstand til en vindmølle. Forskerne har så sammenholdt den beregnede støj i boligen med data om for­ skellige helbredsudfald blandt beboerne.

På den måde har forskerne under­ søgt om personer, der er udsat for støj fra vindmøller, har højere risiko for henholdsvis blodprop i hjertet, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depression, søvnfor­ styrrelser og nega­ tive fødselsudfald i graviditeten.

Undersøgelsen kan ses på www.sum.dk

GENOPLEV DE FIRE LÆRLINGES EVENTYR I NEPAL De fire lærlinge fra Arbejdsgiver­ nes medlemsvirksomheder, der har været i praktik i Nepal, befin­ der sig snart igen på dansk jord.

Selvom deres eventyr slutter, kan du stadig få et indblik i vvs- og

smede-lærlingenes faglige og kulturelle oplevelser på Face­ book og Instagram ved at at søge på ”SolidaritetNepal”. Fotoet er taget af Renaud Philippe.

FÆRRE DANSKERE MED ERHVERVS­ UDDANNELSER Fra 2006 til 2018 er andelen af danskere, der er i den arbejds­ dygtige alder, og som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, faldet.

Det sker især, fordi der er færre unge, som tager en erhvervsud­ dannelse.

… MEN FLERE UNGE SØGER MOD ERHVERVSUDDANNELSER I 2019 Nye tal fra Undervisningsministe­ riet viser, at hver femte elev i 9. og 10. klasse har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2019 – det er en stigning på 0,7 procent­ point siden sidste år. Sand­ synligvis kunne tallet dog have været endnu højere. Ifølge en

ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), har cirka hver fjerde ung, der søgte ind på gymnasiet efter 9. klasse i 2018, haft en erhvervsuddannel­ se i tankerne – men i sidste ende valgte de alligevel gymnasiet.

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

i installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION

“

Selv om man ikke kan gennem­ tvinge en urintest mod medarbejde­ rens vilje, må man gerne fastholde, at medarbejderen skal medvirke straks, da formålet med testen ellers ofte forspildes.

“

Vi er nødt til at italesætte erhvervs­ uddannelserne på en anden måde, end vi gør i dag. Her kan vi som for­ ældre, folkeskoler og UU-vejledere gøre meget.

Lise Daldorph, chef for konsulentgruppen 27.02.2019

Bjørn Baltzer Carlsen, chef for juridisk afdeling 23.02.2019

installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION

“

At lade hele årgange på det erhvervsfaglige område gå på pension, om man er nedslidt eller ej, ville være et kæmpe videnstab for vores virksomheder og stoppe vækstmulig­ hederne.

Fleming Frederiksen, formand 01.03.2019

“

Den obligatoriske berøring med virksom­ heder i folkeskolen er i mange kommuner forsvundet.

Arbejdsgiverne 01.03.2019

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

“

En fristillet medarbej­ der har pligt til så vidt muligt at begrænse virksomhedens tab ved at anvende sin arbejds­ kraft - herunder ved at melde sig til Jobcenteret som ledig og påtage sig nyt arbejde.

Katrine Bruun, jurist 23.03.2019

INVITATION

KOM MED NÅR PENSION FOR SELVSTÆNDIGE HOLDER SEMINAR OM ”PENSION & FORMUE” Sparer du nok op, og på den rigtige måde?

Er du godt nok stillet, hvis du mister erhvervsevnen længe inden pensionsalderen?

Ved du, hvordan du bedst muligt får din opsparing og pension udbetalt?

Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, har du sikkert allerede en god rådgiver

ER DU I TVIVL?

…så kom med, når Pension for Selvstændige inviterer til seminar målrettet selvstændige

SEMINAR OM ”PENSION & FORMUE” 2019 Thisted, Viborg, Ulfborg, Esbjerg, Rønnede, Vordingborg, Sakskøbing, Maribo, Nakskov, Rudkøbing, Svendborg, Toftlund, Samsø, Skagen, Frederikshavn, Skørping, Randers, Grenå, Silkeborg, Christiansfeld, Tørring, Als, Middelfart, Odense, Ringsted, Jyderup, Frederikssund, Holbæk, Helsinge, Helsingør, Fredensborg, Bornholm.

Se den fulde liste over seminarer med tid, sted og program på pfs.dk/arrangementer

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · T 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

FEJEDRENGEN ER UDDØD TA’ EN TRAINEE I STEDET Det er slut med fejedrengene. De er nu afløst af trainees. Men ganske få virksomhed benytter systematisk mulighederne for at indgå trainee-­aftaler. ”Ærgerligt,” siger både en virksomhedsejer, fagforening og de unge selv.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Få knægte roder i dag med knallerter.

De sidder på værelset og gamer i stedet for at have værktøj i hånden og få fornemmelse for håndværk. Et fritidsjob på et værksted er heller ikke til at opdrive, Arbejdsmiljøreglerne og de lange skoledage har taget livet af arbejds­ drengen, der i gamle dage gik til hånde på værkstedet – og senere blev lærling.

- Vi har hele tiden syv til otte lærlinge her i virksomheden, så de udgør ti procent af styrken. Langt de fleste af vore lærlinge kommer ind via en trainee-ordningen over fem måneder. Det er vel en slags prøvetid for både den unge og for os.

Og vi lover dem en fuld lærekontrakt, hvis det fungerer for både dem og os, siger Jens Jørgen Jeppesen, medejer i VJ Rørteknik med 84 ansatte.

Men virksomhederne gør en stor fejl ved ikke at benytte sig af den trainee-ordning, som har afløst arbejdsdrengen. Det er erfaringen hos VJ Rørteknik i Esbjerg, der systematisk rekrutterer lærlinge via trainee-ordningen.

De unge i traineeforløb kommer typisk fra 10. klasse efter sommerferien og glider så over i et lærlingeforløb efter årsskiftet.

- Det er en rigtig god ide at lave en trainee-aftale. Så kan man prøve at være på

værkstedet og bore, svejse, slibe og andre ting, inden man skal på skole. Man finder ud af, om det er et arbejde, der passer til dig, siger lærling Jeppe Egegaard Nielsen, der netop er gået over på lærlingekontrakt som rustfri klejnsmed på VJ Rørteknik ved årsskiftet.

Jo flere aftaler jo bedre!

I uddannelsesafdelingen hos Arbejdsgiverne opfordres virksomhederne til at benytte trainee-aftalerne langt mere.

Igennem ti år er der etableret 200-250 aftaler.

- Det er en ordning med mange fordele for både de unge mennesker og arbejdsgiverne, som VJ Rørteknik har oplevet. Vi

TRAINEE • Trainee-aftaler kan indgås

Arbejdsgiverne og Dansk Metal støtter trainee-aftalen. Vi ærgrer os over, at der ikke laves flere aftaler, siger Kasper Palm, Dansk Metal (arkivfoto) 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

med unge, der ikke er omfat­ tet af undervisningspligt – det vil sige efter 9. klasse.

• Aftalen skal godkendes af Ar­ bejdsgiverne og Dansk Metal.

(Timeløn ca. 60 kr.)

• Efter det fyldte 18. år skal der udbetales løn som arbejds­ mand.

• Med en trainee-aftale kan den unge indgå i en række produktioner. Disse er defi­ nerede i en dispensation fra Arbejdstilsynet.

TRAINEE

vil meget gerne have flere virksomheder til at få øjnene op for mulighederne. Vi så gerne, at langt flere kom i trainee-forløb.

Med sådan en aftale kan den unge også lave en lang række arbejdsopgaver, siger uddannelseschef Finn Kyed.

Trainee-ordningen er lavet i et sam­ arbejde imellem Dansk Metal og Arbejdsgiverne. I fagforeningen ærgrer forbundssekretær Kasper Palm sig også over, at ordningen ikke er mere udbredt i dag.

- En trainee er jo langt mere end en udvidet fejedreng. Det er en fantastisk mulighed for at møde et fag og prøve at lave forskellige ting på et værksted.

Derfor er vi også i Dansk Metal ærgerlige over, at der ikke laves flere trainee-aftaler, som kan føre til læreplads bagefter. Jo flere aftaler - jo bedre. Mange unge føler sig bedre tilpas som lærlinge, hvis de har

“

TRAINEE ER EN FANTASTISK MULIGHED FOR AT MØDE ET FAG. været trainee først, siger forbundssekretær Kasper Palm, Dansk Metal.

Færdige pakker En mulighed for at skabe flere trainee-aftaler kunne være et tilbud med mere færdige pakker til de unge, der kunne være interesserede.

- Jeg tror, at vi skal ud og gøre mere opmærksom på mulighederne i at blive trainee. Vi ved jo, at virksomhederne skal gøre noget aktivt for at komme i kontakt med de unge, hvis de vil have lærlinge. Måske skulle vi også sammen med

Arbejdsgiverne gøre mere for at udbrede kendskabet til ordningen. Det kunne være en ”pakke” på et sølvfad, hvor trainee-aftalen indgår på vejen til en læreplads. Den mulighed skal så præsenteres for både skoler og de unge for at få en effekt, siger Kasper Palm, Dansk Metal.

Brug trainee-mulighederne - Det undrer mig helt vildt, at der ikke er flere af mine kolleger, der ser mulighederne i en trainee-ordning. Jeg forstår det simpelthen ikke. Vores virksomhed har som regel en til to unge på trainee-ordningen ad gangen her i virksomheden.

Det giver gode lærlinge. Vi betaler løn til lærlingene når de kommer på grundforløb, det betyder, at det er lige meget, om du er over eller under 18, siger Jens Jørgen Jeppesen fra VJ Rørteknik. Normalt ville dem under 18 ikke få noget, og dem over 18 ville få SU.

Jens Jørgen Jeppesen fra VJ Rørteknik tager systematisk unge mennesker ind som trainees på fuld tid efter 9. eller 10 klasse. #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

ANTON OG JEPPE PRØVEDE SMEDEFAGET AF SOM TRAINEE Anton og Jeppe tog fem måneder som trainees og fik smagt på smede-faget inden lærlingekontrakten. VJ Rørteknik i Esbjerg bruger systematisk trainee-aftaler til at skaffe de rette lærlinge.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Jens Jørgen Jeppesen havde travlt under sin datters afskedsfest efter 9. klasse.

Medejeren af VJ Rørteknik brugte den festlige anledning til at spørge fædrene, hvad deres søn egentlig skulle efter skolen? Hos Jeppe Egegaard Nielsens far var der bid: Min søn vil gerne være håndværker, men ved ikke rigtig hvilken type…

- Først var jeg en uge i almindelig praktik i 10. klasse – og så lavede vi en traineeordning bagefter. Jeg kunne bare mærke, at det var helt rigtige at arbejde med rustfrit. Man kommer jo rundt og prøver mange ting af som trainee, inden man indgår en læreaftale, siger Jeppe Egegaard Nielsen, da vi møder ham og hans kollega på skoleforløb 2 på Hansenberg i Kolding.

Det udløste straks et tilbud til den unge mand fra virksomheden i Esbjerg, der leverer til en lang række virksomheden inden for fødevarer.

Kollegaen hedder Anton Hagelskjær og er 18 år lige som Jeppe.

- Jeg synes, at det har været dejligt at være trainee. Det er fem måneders

Slip for besvær med arbejdsmiljøet Virksomhedens arbejdsmiljø kræver en del tid, og der er mange regler og love at sætte sig ind i – uanset om virksomheden er lille eller stor.

Lad Avidenz holde styr på jeres arbejdsmiljø: • Slip for besværet • Spar tid og penge • Hav styr på det hele over for arbejdstilsynet og kunder

Vores

online system samler hele dit arbejdsmiljø ét sted

Ring til os, og få en uforpligtende snak.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

arbejde, hvor man kan prøve nogle ting på værkstedet og ude som montør. Hvis det alligevel ikke havde været det rigtige fag, så var man jo ikke bundet af en lang lærekontrakt. Men det er det helt rigtige for mig at være her, siger Anton.

Fra trainee til lærling Han kom i kontakt med VJ Rørteknik, fordi hans far har eget firma og er sort smed. Faderen kendte folkene bag VJ Rørteknik, så det var bare et opkald med en forespørgsel om muligheden for en uges praktik i 10. klasse. Nu er lærekontrakten i hus.

TRAINEE

Jeppe Egegaard Nielsen og Anton Hagelskjær startede som trainees, men er nu lærlinge hos VJ Rørteknik.

- Vi giver de unge trainees kurser i sikkerhed og varmt arbejde med det samme, så kan de både bukke, svejse og bore, når de er på værkstedet. De får fornemmelsen af håndværket, inden de skal tage stilling. Og de prøver at arbejde på et værksted, hvor man arbejder sammen med de andre svende. Senest har jeg taget en ung mand ind, der er blevet skoletræt på gymnasiet. Her går vi også efter en læreaftale, siger Jens Jørgen Jeppesen.

Udstationeret som trainee Allerede under trainee-opholdet var Jeppe Egegaard Nielsen så heldig at få lov at komme med på en større montageopgave på en virksomhed i Thyborøn.

- Jeg var en del af et team i tre uger, hvor vi skulle trække rør og installere pumper.

Vi havde lange arbejdsdage, men en kort arbejdsuge. Det var bare spændende, og jeg vil gerne ud at rejse med mit fag senere, hvis det er muligt, siger lærlingen.

Og det bliver muligt. Hos VJ Rørteknik får alle lærlingene undervejs tilbud at komme med til udlandet – typisk Norge, hvor VJ Rørteknik har mange kunder.

Men virksomheden har også et team i Rusland med en opgave her i foråret, så der venter flere muligheder.

“

MAN KOMMER RUNDT OG PRØVER MANGE TING AF SOM TRAINEE, INDEN MAN INDGÅR EN LÆREAFTALE.

Savner rigtigt arbejde Under skoleopholdet på Hansenberg går de to unge lærlinge og savner hverdagen på virksomheden lidt.

- Man mangler ligesom at lave noget rigtigt arbejde. Det er lidt kedeligt at gå på skole – og vi skal være her helt til sommer, sukker Anton Hagelskjær.

Hans kollega har dog netop været på arbejde i weekenden. Der var tryk på i virksomheden og brug for et sæt ekstra hænder. Og så var der også lidt ekstra til bankkontoen efter en weekends arbejde.

Prøv faget af Under arbejdet som trainees oplevede de to unge mænd også, hvordan arbejdet bliver fordelt på en virksomhed. Svendene tager det komplicerede arbejde.

Lærlingene tager det næste niveau. Og trainees får lov at lave det, som lærlingene ikke rigtig gider.

- Samlet set kan jeg kun anbefale andre unge at gå efter en trainee-aftale. Det er bare en rigtig god ide at få prøvet faget af for alvor i stedet for bare en enkelt uges praktik. Et halvt år giver en meget bedre baggrund at vælge en uddannelse på, siger Jeppe Egegaard Nielsen.

Jens Jørgen Jeppesen tager systematisk trainees ind efter skoleåret er slut - og tilbyder så lærlingeaftale efter nytår. #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

DIN EKSPERT RIKKE TØNNESKOV SØRENSEN Uddannelseskonsulent, AL Efteruddannelse T 4056 7987 E rso@arbejdsgiverne.dk

TAG EN TRAINEE! Trainee – det lyder lidt federe end titler som fejedreng eller arbejdsdreng for en ung mand eller kvinde, der vil sma­ ge lidt på arbejdslivet i industrien.

En trainee-aftale for de unge er en rigtig god mulighed at komme ud og arbejde i en rigtig virksomhed, som unge knægte gjorde det efter skoletid tidligere. De unge får mulighed for at være i virksomheden over en længere periode. De har mulighed for at være med i det daglige arbejde på værkste­ det eller i produktionen. Og de møder ind fra morgenstunden, som man nu gør på en arbejdsplads. De tjener også deres egne penge.

“

TRAINEE ER EN GOD ORDNING FOR BEGGE PARTER.

ge må meget lidt i dag pga Arbejdstilsy­ nets krav og regler. En trainee arbejder under en aftale med Arbejdsgiverne og Dansk Metal, der dispenserer for en række af disse krav fra Arbejdstilsynet.

En trainee er i virksomheden på fuld tid, og imens den unge får en fornem­ melse for faget, så kan virksomheden også få en fornemmelse for, om der er basis for at fortsætte med en uddan­ nelsesaftale. Det er en god ordning for begge parter. En trainee-ordning kan også bruges på deltid, hvis den unge er færdig med 9. klasse og ønsker et fritidsjob på bare nogle få timer om ugen. Det er også en fin måde at få fornemmelsen for faget på.

Men få virksomheder benytter sig i dag systematisk af ordningen, som man i dette magasin kan læse, at VJ Rørteknik i Esbjerg gør – med succes. Trainee-af­ taler er fødekæden til lærlinge-afta­ ler i den hastigt voksende vestjyske virksomhed.

Vi kan kun opfordre andre virksomhe­ der til at kopiere succesen.

I den tid, de er på virksomheden, mod­ nes de og bliver mere afklaret på, om det er et arbejdsliv og en uddannelse for dem eller ej. De slipper derved for at opleve det som et nederlag, hvis det slet ikke er en uddannelsesret­ ning for dem. De bruger heller ikke et uddannelsesforsøg forgæves, fordi trainee-perioden giver afklaring.

For virksomheder er der også mange muligheder i trainee-aftaler. Fejedren­ 16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

Mange unger er forståeligt nok helt i vildrede, når de skal til at vælge ungdomsuddannelse. I en meget ung alder forventer vi af dem, at de skal tage beslutning om, hvad de skal med resten af deres liv. Det er i hvert fald sådan, det opfattes hos de unge. Med en trainee-aftale får de lov at smage på miljøet, før de tager en beslutning.

Det er en god ordning.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

STÅL-CERTIFICERING GJORDE SMEDE­VIRKSOMHED TIL INDUSTRI-UNDERLEVERANDØR Med en certificering i baglommen har svejseværkstedet K.S.M. Kragelund fået flere industrikunder, fortæller kvalitets- og svejsekoordinator Bo Knudsen.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

- Her kan man gravere et chargenummer i, siger Bo Knudsen og peger på en laser-skæremaskine, der lystigt skærer i en stålplade.

Han har vandret svejseværkstedets haller tynde i de godt fem år, han har været kvalitets- og svejsekoordinater på K.S.M. Kragelund. Det er nemlig hans job at sørge for, at stålet kan spores tilbage til oprindelsen.

Egentlig blev han ansat for at lave en virksomheds-certificering, så firmaet kunne producere bygningstål, men nu har virksomheden øget antal industri­ kunder på grund af deres EN 1090- og ISO 3834-certificering. Årsagen til det er, at mange af kunderne bestiller varer efter bygningstål-reglementet, fortæller Bo Knudsen: - Vi har fuld sporbarhed på pladerne, fra de kommer ind i huset, til vi afleverer dem. Og med vores EN 1090-certificering, har vi styr på svejseprocesser og kontrol af svejsearbejdet.

Dokumentation er noget, som er et krav hos deres kunder, der bl.a. kommer fra vindmølleindustrien, men også er et krav ved levering af delkomponenter til skibsværfter, skov- og savværksmaskiner samt transport- og entreprenørbranchen: - Certificeringen giver os helt klart mulighed for at levere til nogle kunder, som vi ikke har kunne gøre før, siger Bo Knudsen.

CE-netværk virker Det har været meget vigtigt for Bo Knudsen at komme ud af den osteklokke, hans arbejde nogle gange kan være. Han arbejder nemlig alene på virksomheden.

K.S.M. KRAGELUND APS Hjemsted: Løsning, Hedensted Speciale: Underleverandør­ arbejde til maskinindustrien, egenproduktion af kranværktøj, smede- og maskinværksted med reparationer Ansatte: 82 Web: ksm-hema.dk

I princippet har K.S.M. Kragelund egenkontrol, hvor operatøren selv sørger for at tjekke, om alt er i orden; det er altså ikke en decideret udgangskontrol.

Derfor består kvalitetsafdelingen kun af Bo Knudsen, som har haft stor glæde af Arbejdsgivernes CE-netværk og dets møder, fordi han her har kunnet sparre med folk, få nye indgangsvinkler eller andre perspektiver:

- Det er svært at gøre op, hvad det har betydet i kroner og ører i virksomheden. Men man hører da nogle ting, som kan give et bedre flow i produktionen.

Om man er en lille smed eller halvstor virksomhed, er det tit de samme problematikker, man har.

Hvis du kunne tænke dig at være med i CE-netværket, så kan du kontakte industrikonsulent i Arbejdsgiverne Svend Bondo på telefon 6317 3361 eller mail sbo@arbejdsgiverne.dk

Se video om CE-netværket på arbejdsgiverne.dk #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

SMEDEARBEJDE SMADRET UNDER TRANSPORT – INGEN FORSIKRING DÆKKEDE SKADEN

Trapper, repos og altan lignede skrot efter at være faldet fra en lastbil – uden forsikringsdækning.

Har du helt styr på forsikring og transport? En oplevelse med en skade til 85.000 kr. på færdige smede-produkter får Jørn Brink til at advare kolleger om dyre faldgruber.

Husk at få undersøgt dine forsikringer, lyder rådet fra Jørn Brink til kollegerne.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Jørn Brink undrede sig, da han en tidlig december-morgen kom på arbejde på sin virksomhed i Tistrup ved Varde. Der lå en bunke vredet jern smidt i sneen på gårdspladsen. Blodtrykket steg voldsomt, da han ved nærmere eftersyn kunne konstatere, at det var trapper, gelændere og repos til en stor ordre, som lå i en skrotbunke.

- Det lignede mere en eller anden kunstners skulptur end færdigt materiale fra vores værksted til et byggeri, siger Brink imens vi kigger på billeder af det beskadigede materiale.

Det var en ordre til 85.000 kroner til et byggeri, som først var blevet afhentet og bragt til galvanisering af galvaniseringsfirma. Da chaufføren kommer retur til værkstedet i Tistrup og lukker siden ned, går det galt. Læsset har forskudt sig under transporten.

Ingen dækning, desværre Det hele vælter ned imod chaufføren, der med nød og næppe undgår at blive 18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

ramt. Men i faldet fra lastbil nede imod asfalten er alt vredet, skrammet og ødelagt.

- Jeg ringede til firmaet, der selvfølgelig ville få deres forsikring i spil og få skaden dækket. Men forsikringsselskabet sagde nej. Galvaniseringsfirmaets forsikring dækkede ikke fremmed gods.

Det skulle vi selv dække. Men vores forsikring er ikke udvidet til at dække gods under transport. Vi stod derfor selv med regningen, siger Jørn Brink hovedrystende.

Efter årtier med virksomhed har han aldrig stået i en sådan situation før med beskadiget gods.

- Jeg vil gerne dele denne erfaring med alle kollegerne. Min opfordring er at få styr på alt omkring gods og forsikring.

Hvem dækker, hvis I får transporteret gods med vognmand fra A til B? Og hvad er situationen, hvis I sætter det på firmaets trailer og selv transporterer godset. Det er komplekst at finde ud af, siger Jørn Brink.

Møde med forsikrings­ selskabet Han har selv sat emnet på dagsordenen til det kommende møde med forsikringsselskabet Willis om dækningen i porteføljen.

- Og jeg har spurgt alle leverandører, hvem der har ansvaret, når der eksempelvis aflæsses varer her foran virksomheden om natten. Jeg vil ikke have flere dårlige overraskelser med forsikringer.

Skaderne fra galvaniserings-transporten nåede at blive udbedret, så der ikke løb dagbøder på sagen. Leverandøren tog del i udgifterne, og på den måde blev den endelige skade mindre end først forventet. Og Brink bebrejder ikke sin samarbejdspartner - Vi er alle blevet klogere af denne sag.

Derfor deler jeg også gerne mine erfaringer, så andre kan udgå at stå i samme situation.

DIN EKSPERT

LARS SKIBSTED BORGHOLM Forsikringsmægler, Willis Towers Watson, Århus

ER DINE VARER DÆKKET UNDER TRANSPORT? Er mine varer dækket under trans­ porten? Det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv.

Når varer og genstande forlader en bygning, så ophører dækningen nem­ lig typisk på de almindelige løsørefor­ sikringer, og det giver anledning til et par meget vigtige risikospørgsmål: • Hvem bærer risikoen under trans­ port af varerne?

• Hvilken type forsikring skal der tegnes for at sikre varerne under transporten?

Mange tror, at når varerne overgives til transport, så er de i transportørens varetægt, og det er hans ansvar, hvis der sker noget. Men ofte opstår der situationer, hvor transportøren enten er fri for ansvar, eller hans erstat­ ningsansvar kan være begrænset ifølge transportlovgivningen, og så kan der ikke opnås fuld erstatning for varerne.

Køber eller sælger bærer risikoen Som regel vil det derfor næsten altid være enten køber eller sælger, der bærer den økonomiske risiko for skade eller tab af varer under trans­ port. Leveringsbetingelserne er ofte afgørende.

Hvem der har risikoen for varerne un­ der transporten (køber eller sælger), er afhængig af de leveringsbetingel­ ser, der er aftalt for handlen.

I Danmark vil man typisk tage ud­ gangspunkt i Købelovens bestem­ melser, hvis der ikke er aftalt andet, hvorimod det typisk vil være Den Internationale Købelov (CISG), der er gældende i forbindelse med internati­ onale handler.

“

DER ER MANGE RISICI FORBUNDET MED AT FÅ TRANSPORTERET FIRMAETS VARER. Ofte ser man også, at de internatio­ nalt anerkendte handels- og leverings­ klausuler Incoterms® bliver anvendt for både nationale og internationale handler. Hvis der i handelsaftalen eller på fakturaen er henvist til Incoterms®, vil de træde i stedet for den ellers gældende lovregulering.

Tegn en transportforsikring Når handlen er indgået og leveringsvil­ kårene er aftalt, så har du et overblik over, hvem der har forsikringsan­ svaret for varerne under transpor­ ten. Uanset om du handler på det danske eller udenlandske marked, risikerer du, at dine varer beskadiges eller forsvinder i forbindelse med en transport. Men du har mulighed for at forsikre dine varer med en trans­

portforsikring, både når du køber fra leverandører, og når du selv leverer til egne kunder.

Transportforsikringen er en tingsfor­ sikring, som dækker dine varer under transport til og fra destinationer overalt i verden. Forsikringen kan tegnes for transporter med bil, tog, skib, fly osv. eller en kombination af disse transportmidler, og den dækker mange former for risici. Men da der kan være tale om meget forskelligar­ tet gods, er det vigtigt, at du tegner den rigtige forsikring.

Andre transportrisici Som udgangspunkt dækker en transportforsikring køb og salg. Men der kan være mange andre typer af transportrisici i en virksomhed, for eksempel gods der sendes til reparati­ on, transport til og fra samt ophold på udstillinger og messer eller medar­ bejdere, der kører rundt med værktøj, vareprøver eller rejsekollektioner i firmabilen.

Der er mange risici forbundet med at få transporteret dine varer, og det er derfor en god ide at kontakte din forsikringsmægler, hvis du ønsker et overblik over risikoen.

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

FEM LÆRLINGE, DER SKILLER SIG UD Lige om lidt finder finalen i DM i Skills sted i Næstved. Her skal fem af lærlingene hos Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder med.

Møde de talentfulde kommende klejnsmede, industriteknikere og elektriker her.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

JANNIK SKYLDAHL JENSEN Grenå Spåntagning ApS 20 år Bor i Grenå I industritekniker-lære på andet år Efter folkeskolen var jeg egentlig lidt træt af at gå i skole. Jeg ville gerne ud og lave noget. Min far er smed, så det prøvede jeg af i praktik. Der blev jeg sikker på, at jeg ikke skulle det. Som smed skal man arbejde udenfor, og det er hårdere. Hvis jeg skal lave noget, indtil jeg skal på pension, skal jeg kunne holde til det. Min far har det fint nok, men jeg vil ikke blive slidt op.

Jeg var også i praktik i industri, og det var fedt. I industriteknikerfaget lærer man programmering, og det er der fremtid i. Jeg arbejder sammen med en robot i Grenå Spåntagning. I stedet for at lave det kedelige arbejde med at lave 100 ens emner, kan jeg lave programmer til robotten, som så fylder emner i en maskine.

Mit yndlingsværktøj er min dejlige drejebænk, som er computerstyret, så jeg laver programmer til den. Når det kører, trykker man bare start hver gang. Men jeg kan godt lide afveksling. fortsættes... > 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

8.-10. maj

Her ser du nyhederne før alle andre, møder branchens skarpeste hjerner og udbygger dit netværk.

Hent din gratis billet på VVS19.dk og se samtidig hvem der udstiller på messen!

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

>

AXEL LUNDORFF Værum Stålindustri A/S 18 år Bor i Thorsø, Østjylland I klejnsmede-lære på andet år Jeg fik et fritidsarbejde som smed inde ved min nabo, hvor jeg opdagede, at det var spænende at arbejde med stål. Vi kendte naboen lidt i forvejen, så jeg kørte op til ham og spurgte, om jeg kunne få et arbejde – og det kunne jeg godt.

Det var første gang, jeg prøvede at svejse. Det var lige mig, og det er hele processen, der er fed; at skabe noget fra bunden af og se det fungere.

Jeg vil meget gerne stå i et smedeværksted, men også videreuddanne mig. Jeg har ikke bestemt mig for, om det skal være som maskinmester eller produktionsteknolog. I det sidste har man muligheden for at få et indblik i, hvordan man kører selve forretning, og derefter ville jeg kunne starte selvstændigt. Det kunne være sådan et springbræt.

RASMUS SALLING KSN Industri A/S 21 år Bor i Bjerringbro I klejnsmed-lære på sit fjerde år Jeg arbejder inden for rustfri, hvor man skal være præcis ned på millimeteren, og hvor der er en høj finish. Det er fedt. Jeg er meget pernitten med det, jeg laver. Nogle gange tager det en anelse længere tid, men det står til gengæld knivskarpt.

Lige nu er jeg på skole, hvor jeg laver en grill til pattegris, og på arbejdet laver jeg industrivaskemaskiner. Begge steder går jeg meget op i, at det skal være i orden. Man bliver lidt afhængig af at lave nogle pæne svejsninger. Næsten lidt høj.

Det er nok også et kick for mig, fordi jeg er ret perfektionistisk.

Jeg har lidt en drøm om at komme til udlandet, men inden for mit eget fag. Jeg har slet ikke overvejet at læse videre i Århus eller Ålborg. Jeg havde lidt tænkt på at arbejde i Australien i et års tid, men det er bare en drengedrøm.

22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

CHARLIE PLÆHN ALO Smeden 20 år Bor i Dragør I klejnsmede-lære på fjerde år Som udvekslingsstudent på highschool i USA havde jeg et valgfag i svejsning. Jeg blev hooked, så jeg prøvede en masse forskellige ting af inden for håndværksfagene. Så herhjemme tilbød jeg min arbejdskraft gratis til mekanikere og tømrere, så jeg kunne prøve lidt af hvert. Jeg må have været 16-17 år gammel. Min klare anbefaling er, at hvis du er i tvivl, skal du bare ud og prøve det af.

I dag har jeg et lille værksted derhjemme, hvor jeg laver alt smedearbejde lige fra traktortrailere til plankeborde med stålben. Men det er især biler og bildele af aluminium, jeg gerne vil lave. Aluminium er et meget let og rent materiale, så svejsningerne bliver utroligt flotte. Det er helt klart min favorit. Især TIG-svejsning er fedt, hvor man dypper materialet med den ene hånd og sidder med håndtaget i den anden hånd. Det giver et bedre finish og er stærkere, men det er også sværere at lave.

Lige nu træner jeg ikke som sådan op til Skills-finalen, men arbejder bare helt normalt. Det er lidt det samme, fordi du på 1-2 dage skal være færdig med en opgave. Jeg skal til træning ugen op til ude på min tekniske skole i Ballerup med en lærer. Men der er egentlig ikke nogen måde træne til Skills, for man står sammen med 16 andre og konkurrerer.

Til de der mesterskaber er der eddermaneme fart på.

EMIL WANG Naturliggas.dk 23 år Bor i Glostrup I energispecialist-lære på sidste år Jeg plejede at være elite-cykelrytter, men fik en skade. Da det skete arbejdede jeg lidt i min fars vvs-firma. Da jeg havde gået der i to år, begyndte jeg at tænke lidt over at uddanne mig inden for feltet. Jeg valgte det på grund af en blanding af at kunne få merit for praktiktid, og fordi det var spændende. Derfor ville jeg gerne have det teoretiske oveni, nu hvor jeg havde det praktiske.

Jeg kan bedst lide at lave gasanlæg, hvor man skal få det hele til at passe. Det er bare hyggeligt, fordi man er et sted.

Du har ikke noget, som du skal nå som sådan. Ikke andet end, at du skal være færdig, når dagen er omme. Dem, der kører service fra ejendom til ejendom, det virker alt for stressende.

Det er lidt bandlyst at sige, men jeg kan godt lide papegøjetangen. Det er smart, fordi man har den ved hånden, når man lige skal pille noget fra hinanden. Men når man spænder noget, så klemmer papegøjetangen rundt om og kværner gevindet. Man burde bruge en svensknøgle, men det er altså langt nemmere. Jeg tror mange gør det, men ingen vil rigtig stå ved det.

Jeg har lige haft svendeprøven de sidste tre dage, så det har jeg kæmpet med. Næste uge skal jeg arbejde i firmaet, og så skal jeg ud på skolen igen, hvor jeg skal lave nogle prøver, der ligner det fra DM i Skills. Det skal nok blive spændende. #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

LUK VIRKSOMHEDEN EN DAG – OG LÆR DINE MEDARBEJDERE BEDRE AT KENDE PAKMA i Korsør har fået bedre samarbejde, bedre tone og forståelse imellem medarbejderne. Midlet var en kursusdag på hotel, hvor alle fra direktør til lærling arbejdede med sin egen personlige profil.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

En dag i januar var underleverandør-virksomheden i PAKMA Korsør lukket og slukket. De avancerede Mazak-fræsere stod helt stille. Telefonerne gik på telefonsvarer. Lærlingen var kaldt hjem fra skolen for at deltage. Alle 12 medarbejdere inklusiv de tre ejere kunne derfor møde ind 500 meter fra virksomheden på det lokale Comwell-hotel – uden arbejdstøj. På programmet stod der hverken Cad/Cam eller certificering.

Kursusdagen handlede om medarbejdere og ledelse som mennesker og som typer – og hvordan man arbejder bedre sammen og mere selvstændigt tænker nye tanker.

- Det havde krævet noget overtalelse af bestyrelsen at gennemføre sådan en kursusdag, der slet ikke handlede om teknik.

Er det pengene værd, lød spørgsmålet.

Og det har da også været et eksperiment for os, siger direktør Leon Hulstrøm.

Tænk nye tanker Kurset hedder ”Tænk nye tanker” og udbydes af Arbejdsgiverne i samspil med virksomheden CorePerformance og Peter Andersen. En af de vigtige øvelser på dagen er en personlig profil, som medarbejderne selv skaber med en række klodser med forskellige persontyper, som de skal prioritere imellem.

- Jeg var nok den, der var mest forskellig fra alle de andre. Vi snakkede på kurset om vore forskellige typer på kurset, og jeg tror, at medarbejderne ser på ejerkredsen på en ny måde. Vi er ikke bare chefer mere – vi er også mennesker med hver vores type og måde at agere på, siger Leon Hulstrøm.

Men langt vigtigere for virksomhedens daglige drift er, at medarbejderne har fået 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

“

HER HOS PAKMA GÅR LEDELSEN OP I, HVEM VI ER SOM MENNESKER – OG HVORDAN VI ARBEJDER GODT SAMMEN en helt anden forståelse for hinanden.

Allerede dagen efter kurset i januar var tonen i produktionen ændret. Forståelsen af hinandens forskelligheder havde en øjeblikkelig virkning på medarbejdernes samarbejde og kommunikation.

- Jeg vidste en del om den enkelte medarbejder i forvejen. Nu ved vi alle meget

PAKMA Direktør: Leon Hulstrøm Hjemsted: Korsør Medarbejdere: 12 Web: Pakma.dk Underleverandør: Food pro­ cessing, offshore, grafisk, agro, pharma & Biotech

mere om hinanden – og hvorfor forskellige mennesker opfatter og kommunikerer på forskellige måder. Medarbejderne har fået indsigt i sig selv – og i deres kollegers profiler. Det giver forståelse, som er vigtig i det daglige arbejde, siger Leon Hulstrøm, der kender til det vigtige teamarbejde fra sejlsporten.

Bedre end gocart og træ-klatring Her har direktøren tidligere sejlet DM i kølbåde. På båden er der ikke plads til solister. Her er vejen til podiet og medal-

VI ER INTERESSANTE SOM MENNESKER Søren Vang Madsen er begejstret. Den 23-årige industritekniker er den seneste ansatte i PAKMA og kommer fra en virksomhed med 200 ansatte – Nilpeter i Slagelse.

- Det var en kæmpe oplevelse med den kursusdag. Hos PAKMA går ledelsen op i, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi arbejder godt sammen. Et godt arbejdsmiljø er afgørende for mig. Så er det jo næsten lige meget, hvad du laver eller tjener, siger Søren Vang Madsen.

Med kursets klodser fik han lavet sin egen profil – og pludselig forstod han, hvorfor det nogle gange havde været svært at kommunikere med Brian ved fræseren ved siden af.

- Jeg er sådan en, der skal vide HVORFOR, det fungerer, sådan som det gør. Jeg spørger hellere en gang ekstra. Brian ved siden af mig er en anden type. Han prøver sig frem og trykker bare. Efter kurset forstår vi hinanden på en bedre måde. Sådan en type kursus gør det 100 procent mere attraktivt at være ansat her, siger den unge industritekniker.

jerne et sammentømret team, der forstår hinanden og arbejder tæt sammen.

- Vi har fået meget mere ud af denne dag, end vi kunne få ved at køre gocart eller kravle i træer på en medarbejderdag. Medarbejderne har fået en ny indsigt, nærmest en mental coaching.

Jeg tror også, at de vil tage mere ejerskab i fremtiden. Og hvis man føler ejerskab, så rykker det for alvor i en produktion. Men vi har på intet tidspunkt talt om økonomi eller bundlinje på denne kursusdag. Det hele har drejet sig om mennesker, siger Leon Hulstrøm.

Firma-helikopter, tak!

Der blev under kurset også tid til at tænke store tanker og drømme på virksomhedens veje og fremtiden. Her var der drømme om verdensmarkedet, nye opfindelser, masser af robotter, firmahelikopter – og mere jordnært nye badefaciliteter.

- Jeg ville også gerne have inspireret medarbejderne til mere kreativitet og selvtillid i produktionen. Det er ikke lykkedes i denne omgang. Det skyldes imidlertid også den daglige produktion, der ofte er ”en fræsning og fire huller.” Ved sådan et produkt er det ikke den store kreativitet, man kan træne. Det må vi arbejde videre på, siger Leon Hulstrøm.

DET HER BURDE ALLE VIRKSOMHEDER GØRE Pia Ekkelund er bogholder på PAKMA og har snart 10 års jubilæum i jobbet med at passe virksomhedens administrative opgaver.

- Jeg blev simpelthen glad, da vi blev inviteret på dette kursus. Det lød som en kanon god ide – og det har det også været. Det har gjort, at vi nu kender hinanden bedre som mennesketyper og kan tage højde for det, når vi arbejder sammen, siger bogholderen.

I dagene efter kurset blev der talt en del om oplevelsen og den enkeltes mennesketype. Her kom det også frem, hvor forskelligt man kan opleve eksempelvis en samtale eller en besked – afhængig af mennesketypen.

- Nogle kan jo opfatte en samtale som mobning, selvom det på ingen måde har været ment på den måde. Nu ved vi, hvilke typer vi er hver især. Jeg er selv den følsomme type, og jeg synes, at det nu er blevet mere OK, at jeg reagerer, som jeg gør i nogle situationer. Det her burde alle virksomheder gøre, lyder opfordringen fra Pia Ekkelund.

De 12 medarbejdere fik alle lavet deres egen personprofil på kurset. Her er det direktør Leon Hulstrøms profil.

fortsættes... > #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

>

PRØV AT TÆNKE NYE TANKER ”Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater” er en kursus-serie, som giver dig nye mentale værktøjer, som du kan bruge til at påvirke dine kollegaers måde at tænke på omkring jeres arbejdsopgaver.

Dermed kan I blive bedre til at realisere mål og arbejde sammen, samt blive mere effektive.

Kursus 1 er et åbent kursus, hvor medarbejdere, ledere og arbejdsgivere kan lære at udfordre vanlig tankegang.

Kursus 2 er et virksomhedstilpasset kursus. Det sidste har PAKMA ApS været på, kaldet ”Teknologisk nysgerrighed, kreativitet og sund fornuft”.

Herefter kan man deltage i en netværksgruppe.

Kontakt: Svend Bondo, industrikonsulent Arbejdsgiverne sbo@arbejdsgiverne.dk, telefon 63173361

3 RÅD FRA KURSUSUNDERVISER PETER ANDER­ SEN FRA COREPERFORMANCE 1 Hjernen er en muskel. Når du træner den, får du hand­ lemuligheder personligt og for firmaet.

2 For at få de bedste forudsætninger for at skabe udvik­

ling og resultater, skal du lære teknikker, som passer bedst til din måde at lære på.

3 Læring og træning af dine tanker og adfærd er afgøren­ de for, at udvikle dig personligt og skabe muligheden for at påvirke din arbejdsplads.

Multiholderen:

Er med tanke på sikkerhed og funktionalitet et utroligt godt og let arbejdsredskab for dig der transporterer jern, rør, stiger med mere. Multiholderen er en patenteret anordning til transport, der holder godset tæt og sikkert på bilen. På vores webshop, for multiholdere: multiholder.dk, kan du se et bredt udvalg af disse, da de fåes til mange bilmærker og modeller. Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os:

HF smede- og Maskinværksted A/S. Væselvej 40 - 7800 Skive 97529219/info@hfsmede.dk

26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

15. MAJ 2019

FORSTÅ REGLERNE OMKRING MASKINER SEMINAR HOS ARBEJDSGIVERNE

Nu har du en enestående chance for at få det forkromede overblik over hvilke direktiver, standarder, love og bekendtgørelser, der skal overholdes i forbindelse med fremstilling, markedsføring, anvendelse og servicering af maskiner, udstyr, produkter m.m.

På dette seminar vil specialist Per Juul fra Funktionssikre Maskiner ApS forklare ”den røde tråd” i lovgivningen omkring maskiner.

Seminaret henvender sig til dig, som markedsfører, servicerer og ikke mindst anvender maskiner, produkter og lign. og gerne vil forstå den ”røde tråd” i lovgivningen.

På seminaret gennemgår vi bl.a.: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Maskindirektivets indførelse som dansk lov Anvendelsesdirektivets indførelse som dansk lov Produktansvarsdirektivets indførelse som dansk lov Udpluk fra nogle af direktivernes vigtigste bestemmelser som eksempler for diskussion De internationale standarders funktion De europæiske standarders funktion og gyldighed Sammenhængen mellem maskindirektivet og de harmoniserede standarder Sammenhængen mellem maskindirektivet og produktansvarsdirektivet Ansvarsfordeling i henhold til direktiverne Maskinfabrikanten som juridisk person Formodningsret Overensstemmelseserklæringer for færdige maskiner Overensstemmelseserklæringer for underleverancer Virksomhedens rolle i ovenstående sammenhænge Styring af maskinleverancer Køb og salgssituationer Reparation af CE-mærkede maskiner Modificering af CE-mærkede maskiner Reparation med uoriginale reservedele Sammenbygning af CE-mærkede maskiner Tilslutning af maskiner: Nye, brugte med eller uden CE-mærker, modificerede, handlede

Seminaret finder sted: Onsdag den 15. maj 2019 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Program: Kl. 09:30

Indskrivning og kaffe/brød

Kl. 10:00

Indlæg ”Forstå reglerne omkring maskiner” v/ Per Juul, Funktionssikre Maskiner ApS

Kl. 12:00

Frokost og netværk

Kl. 12:30

Tak for i dag

Tilmelding og pris

Du tilmelder dig temamødet via dette link: https://www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/ kalender/view/19060 Prisen for deltagelse er kr. 300,- eks. moms (inklusiv forplejning).

Sidste frist for tilmelding er den 10. maj.

Ved udeblivelse eller afbud senere end to dage før vil den fulde pris blive faktureret.

Evt. spørgsmål til konsulent Egon Hansen tlf. 63173365, e-mail: eha@arbejdsgiverne.dk

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

NÅR KUNDEFORHOLDET BLIVER TIL ET MARERIDT Brdr. Fuglsang VVS har brugt tre år og 200.000 kr i advokatomkostninger samt mange, mange timers energi og mailskrivning uden at få 628.000 kr. fra en særdeles utilfreds kunde. Nu er sagen vundet 100 procent i byretten. Men kunden forsøger at anke til landsretten!

Det gode kundeforhold er blevet et mareridt.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

”Fakturaen sender vi, når arbejdet er færdigt - og kunden er tilfreds.”

Det har igennem alle årene været holdningen og filosofien i Brdr. Fuglsang VVS, der i år fejrer 25 års jubilæum. Virksomheden med hovedsæde i Ballerup er ejet af brødrene Thomas og Michael Fuglsang. Men den forretnings-filosofi

Her i 2019 er et skyldigt beløb på 628.000 kr. stadig ikke betalt, selvom sagen netop er vundet i byretten.

- Jeg skrev nederst i tilbuddet i 2015, En tre år lang kamp for at få betalt en faktura på over 600.000 kr. har kostet arbejdstimer, nattesøvn og over 200.000 kr. i advokatudgifter for Thomas Fuglsang.

at betalingen først ville finde sted, når arbejdet var færdigt. Ikke i rater. Det har jeg fortrudt mange gange siden, siger Thomas Fuglsang og ryster lidt på hovedet ad sig selv.

Kunden klagede over 12 forhold, som ifølge skønsmand kan ændres for 115.000 kr. – hvis kunden havde ret i sine klager.

De blev alle afvist i retten.

Stoppede arbejdet Siden arbejdet i patricier-villaen gik i gang for mere end tre år siden, har sagen og kundeforholdet været et konstant element i vvs-firmaets dagligdag, der har krævet mange timer med skriftlige svar og ærgrelser.

- Da vi startede arbejdet i villaen efter nytår 2016, havde vi allerede erfaringer med det ægtepar, der er bygherre. Vi havde lavet flere ting i deres tidligere hus helt uden klager eller diskussioner. Der var ingen tegn på, at det her kunne gå så galt, siger Thomas Fuglsang.

Men murer, elektriker og vvs-folk havde ikke været i gang ret længe i projektet, før forholdet imellem kunderne og Thomas Fuglsang blev lidt anstrengt i 2016. Kunden ville have lys i skufferne i toiletmøblet og varme i spejlet. Det blev der trukket el til. Loftsventilatoren skulle flyttes – også selvom det ville give en dårligere effekt. Krav på krav fortsatte på den måde hele vejen igennem byggeriet, indtil Thomas Fuglsang valgte at sige stop.

- Vi var derhenne, hvor svendene ikke rigtig brød sig om at arbejde i huset, når kunden var til stede. Samtidig var der ingen ende på de forandringer, vi skulle lave. Vi måtte endda lave forandringer om til det oprindelige undervejs, fordi de fortrød. Derfor stoppede vi og krævede nøjagtig arbejdsbeskrivelser i forhold til de skitser, vi havde givet tilbud ud fra.

Det satte projektet i stå, siger Thomas Fuglsang.

FRA TILBUD TIL BYRETTEN November 2015: Tilbud fra Brdr. Fuglsang VVS accepteres – ca. 400.000 kr.

Januar 2016: Projektet udvides med arbejde for ca. 200.000 kr.

Februar 2016: Ændring på ændring kræves af kunden. Laves UB i starten.

April 2016: Brdr. Fulgsang VVS stopper al arbejdet.

Sommer 2016: Arbejdet er genoptaget og gjort færdigt. Kunden klager og klager.

August 2016: Faktura fremsendes på det aftalte beløb.

Sensommer 2016: Kunden klager til Håndværkets Ankenævn.

Juli 2017: Brdr. Fulgsang VVS forsøger at lukke sagen med et forlig med 100.000 kr. i afslag.

August 2017: Kunden bliver stævnet.

Januar 2019: Sagen kommer for retten i Lyngby.

Februar 2019: Dom afsiges.

Marts 2019: Bygherre forsøger at anke.

Endnu ikke afgjort.

fortsættes... > #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

FRA TILBUD TIL BYRETTEN

er nu ændret i virksomheden efter en opgave med en renovering af en patricier-villa på Nordsjælland, der startede ved årsskiftet 2015/2016.

der været afholdt fire forberedende retsmøder og afsagt tre kendelser under forberedelsen.

>

Rimelige udgifter til advokatbistand for sagsøger fastsættes herefter til 100.000 kr. (ekskl. moms). Herudover skal de sagsøgte dække udgifterne til retsafgifter med 15.640 kr. Det er oplyst, at Brdr. Fuglsang VVS A/S er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET: Inge Hansen og Jens Henrik Hansen skal til Brdr. Fuglsang VVS A/S betale 628.543,25 kr. med procesrente fra den 26. august 2016. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Inge Hansen skal til Brdr. Fuglsang VVS A/S betale sagsomkostninger med 115.640 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Betalte selv for murer og tømrer Brdr. Fulgsang VVS’s filosofi om først at kræve penge, når kunden er tilfreds, gjorde det meget svært at få penge ind i kassen til normal tid. Thomas Fuglsang betalte af firmaets kasse murer og tømrer for arbejdet i villaen. Først i august 2016 blev fakturaen sendt til bygherren.

Den ubetalte regning resulterede i en stævning og startede den lange vej over ankenævn og retssystemet, der fik sit foreløbige punktum i byretten i februar 2019 – 3 år efter byggestart. Her blev bygherre dømt til at betale den fulde faktura, renter og sagsomkostninger. Samlet over 700.000 plus renter.

Den afgørelse forsøger kunden nu at anke til landsretten.

Hvad kunne vi have gjort….

- Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort undervejs for at undgå denne sag. Ofte har vi uden problemer arbejdet ud fra kundernes egne håndskitser, som vi har gjort det i denne sag. Men vi har måttet lave så utroligt meget om undervejs – og rettens afgørelse viser jo, at vores arbejde er fuld tilfredsstillende. Vi forsøgte med et forlig med et afslag på omkring 100.000 kr. tilbage i juli 2017 bare for at få sagen lukket. Det blev afvist, siger Thomas Fuglsang og ryster igen på hovedet sammen med ægtefællen Betina Fuglsang, der arbejder på kontoret i virksomheden.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

“

JEG BLIVER GAL VED TANKEN OM, AT EN KUNDE KAN TRUE EN VIRKSOMHED, SELVOM ARBEJDET ER I ORDEN. Sagen har ikke bare fyldt i arbejdsdagen.

Den har fyldt i hele familielivet.

Dukkede op i drømmene - Jeg har tænkt på denne sag om natten og har haft byggereglement og andet faglitteratur liggende ved min seng.

Under mine løbeture er sagen igen og igen dukket op i tankerne. Selv på vore skiferier med venner har sagen været en del af snakken, siger Thomas Fuglsang.

har virksomheden både kunnet bære advokatregninger på 200.000 kr. samt manglende betalinger på over 600.000 kr.

Men netop en økonomisk bemærkning fra den kritiske kunde var hovedet på sømmet for Thomas Fuglsang. Han var kørt ud for at diskutere sagen ansigt til ansigt med kunden. Nu blev betalingen afvist, fordi kunden frygtede, at firmaet alligevel ville gå konkurs – og dermed efterlade et ufærdigt arbejde.

- Vi er så heldige, at sagen ikke kan knække vores virksomheds økonomi.

Mange andre firmaer kunne være lukket af sådan en sag, der trækker ud. Det ville være helt urimeligt. Jeg bliver gal ved tanken om, at en kunde på denne måde kan true en virksomhed, selvom arbejdet er i orden, siger Thomas Fuglsang.

Betalinger i rate Brdr. Fuglsang VVS har med de dyrt købte erfaringer ændret på kundernes vilkår for betaling. I de større projekter er der nu indført a rate-betalinger undervejs.

- Vi installerer fortsat gerne en kedel til 25.000 kr. med betaling efter endt arbejde. Men vi gør ikke fejlen en gang til med de store projekter, lyder det fra den sjællandske vvs-mand.

Ved redaktionens slutning havde landsretten ikke taget stilling til, om kunden får lov at gennemføre en ankesag.

Det har heller ikke været sjovt at skulle møde kunden først ved syns- og skønssagen og senere i retten. Men egentlig uvenner har de ikke været.

- Jeg kunne af nervøsitet ikke spise noget, den dag vi skulle i retten med sagen. Og jeg synes, det var mærkeligt at skulle sidde i venterum sammen med kunderne, inden vi skulle ind i retten. Men egentlig ser vi bare helt, helt forskelligt på arbejdet i denne sag – men heldigvis så dommeren i byretten sagen på samme måde som os, siger Thomas Fuglsang.

Kunne lukke et firma Brdr. Fuglsang VVS har 11 medarbejdere. Økonomien er stærk og sund. Derfor

Tager landsretten ankesagen? Ægteparret Thomas og Betina Fuglsang håber, at sagen stopper med den klare dom fra byretten.

VAREBILER SKAL OMREGISTRERES - ELLERS KOMMER BØDERNE Ny lov om godskørsel skal ramme sorte får i transportbranchen. Men den betyder, at alle firmaer skal gå online og omregistrere deres varebiler imellem 2 og 3,5 ton ton inden 1. juli.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Telefonerne kimede i Arbejdsgivernes juridiske afdeling, da Færdselsstyrelsen i starten af marts sendte besked ud til alle ejere af varebiler om omregistreringer af varebiler.

- Vi fik primært spørgsmål fra vore medlemmer omkring definitionen af firm-

DIGITAL OMREGISTRERING 1. Gå ind på motorregister.skat.dk, hvor du i øverste højre hjørne skal logge ind med NemID. 2. Gå ind under ’Registrering og Rediger tilladelse’.

3. Indtast bilens registrerings­ nummer eller stelnummer.

4. Gå ind under ’Dispensationer og Tilladelser’.

5. Tilføj ’Firmakørsel’.

6. Godkend registreringen og bestil ny registreringsattest.

kørsel. Her har vi kunnet berolige med, at vore virksomheder helt overvejende transporterer gods, der falder ind under denne kategori. De skal derfor blot omregistrere bilen digitalt, og så skal der ligge en kopi af registreringsattesten i bilen, hvis politiet skulle ønske at se den, siger jurist Helle Jensen.

En virksomhed kører firmakørsel, når der transporteres gods, der tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af varebilen. Der er også tale om firmakørsel, når man transporterer gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på køb, salg, fremstilling, bearbejdning eller reparation. Kørslen må kun være en hjælpefunktion til virksomhedens samlede aktiviteter.

Omregistreringen skal ske på motorregister.skat.dk. Flere informationer kan også findes på varebilskrav.dk.

- Det er selvfølgelig irriterende at skulle bruge tid på dette bureaukrati. Men det kan gøres online uden udgifter – og så kan man bare vinke til politiet, når patruljevognen tager andre varebiler ind til kontrol på området efter deadline 1. juli, siger Helle Jensen.

Bødestørrelsen er der endnu ikke sat tal på.

BØVL OG BUREAUKRATI RAMMER DE FORKERTE FIRMAER Oppositionen står bag forslaget, der skal ramme transportbranchens snyd. Resultatet er unødigt bureaukrati for dig og tusinder af andre firmaer med varebiler, der skal spilde tid med omregistrering efter krav fra Færdselsstyrelsen.

285.000 varebiler skal omregistreres i et forsøg på at ramme snyd med godstransport i Danmark. Men reelt drejer problemet sig alene om 11.500 biler, viser transportministeriets egne tal.

Det har fået en række politikere på banen.

Forslaget er vedtaget uden om regeringen af Socialdemokratiet, SF, Alternativet

og Enhedslisten. Til Børsen siger Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre: - Jeg synes, man skulle have ventet med reglerne, til man havde fundet en løsning, som direkte ramte skiven. Det har man ikke med det her, og derfor var vi skeptiske, siger Venstres transportordfører.

Socialdemokratiet er man heller ikke helt stolte af ordningen, der giver arbejde for så mange firmaer.

- Vi havde helst set, at denne byrde havde været undgået for de virksomheder, det ikke er aktuelt for. Men det er den ordning, som Transportministeriet mente var nødvendig for at sikre den kontrol, som vi mener er afgørende, siger Christian Raabjerg Madsen, Socialdemokratiet, i en kommentar til Børsen.

JAK #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

FORENINGSNYT

JAKOB ALGOT Tidligere formand for beslagsmedeudval­ get i Arbejdsgiverne fra 2012 til 2019 Menigt medlem i Rådet for hovpleje og hestebeslag, samt Forum for Hestevelfærd Bor i Algestrup, Sydsjælland Ejer af Algots Beslagsmedie ApS Medlem af Arbejdsgiverne siden 2000 – og er det stadig.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

DEN GAMLE BESLAGSMEDEFORMAND VIPPER SIG SELV AF SADLEN Hvorfor træder du af?

Det er lidt vemodigt at træde af, men jeg er stadig politisk inden for faget, da jeg sidder i nogle underudvalg. Når man er formand, bliver man nogle gange skudt i skoene af medlemsskaren, at man ikke uddelegerer ansvaret mere – men det er ikke altid en uvilje. Det handler lige så meget om, at man ikke bare kan kaste det i hænderne på nogen, som ikke har den politiske viden, man får ved at involvere sig.

Hvad siger du til Kjetils nye tiltag om efteruddannelse?

Førhen har der ligget nogle efteruddannelsestiltag, også før min tid, direkte her i foreningsregi. Men for en årrække siden kom der nogle private aktører til, som var ekstremt hurtige til at producere superfine kurser. Det er mere smidigt for de private end i en forening, hvor man skal lave møder for at få det sat i gang. Jeg tror ikke, at det kun er vores udfordring – det er en generel udfordring. Det kan desværre resultere i, at medlemmerne tænker, at foreningens produkt ikke er godt nok.

Simpelthen, fordi det er rigtig svært at vise dem, hvad de får 32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

ud af det politiske arbejde. Synliggørelsen af arbejdet er faktisk det vanskelige. For det menige medlem kan risikere at tænke: Hvad får vi egentlig for pengene?

Hvad er dine største sejre?

Det bliver en nærved-og-næsten-sejr. Vi havde lavet noget høringssvar og gjort en stor indsats i forhold til en demonstration foran Christiansborg om autorisation af beslagsmedefaget.

Der blev lavet et kæmpe stykke arbejde for at det kunne lade sig gøre. Vi fik en masse synlighed på sociale medier, men vi sejrede ikke.

Har du et godt råd til Kjetil?

Det er rigtigt vigtig at forstå de underlæggende politiske spil.

Prøve at forstå, hvorfor de siger, som de gør på talerstolen.

Hvorfor der lægger noget i Industriens Uddannelser, hvor der er en modstand. Der ligger tit forklaringer på, hvorfor noget kan lade sig gøre og andet ikke kan, i det landspolitiske. Forståelsen for den politiske scene er vigtig, for den kan ses helt ned i bittesmå ting i vores fag.

KJETIL NYGAARD HANSEN Ny formand for beslagsmede­ udvalget i Arbejdsgiverne Næstformand for lokalafdeling Midt & Sydsjælland i Arbejdsgiverne Bor i Haslev, Sydsjælland Ejer af Stor Smeden Medlem af Arbejdsgiverne siden 2008.

– MENS KJETIL ER KLAR MED NYE TILTAG OG TIL GAMLE KÆPHESTE Hvorfor har du sagt ja til at blive formand?

Det var Jakobs egen beslutning at træde tilbage, fordi han har mange ting i sin egen butik – og så skulle en ny jo tage over.

Jeg har altid set frem til at skulle til udvalgsmøde. Det er vildt spændende at debattere. Det er hyggeligt nok at sidde i lokalforeningen med vvs’ere og kloakfolk, men beslagsmedeudvalget er 100 pct. mit område. Det er altid interessant at få lov til at forsøge at sætte sit præg på et eller andet.

Føler du dig rustet til at tage over?

Ja, det gør jeg. Jakob har gjort det nemt for mig, fordi han har lagt nogle store grundsten. Men jeg er da glad for at have hans privatnummer, så han kan hjælpe mig hen ad vejen. Nu er det min opgave at følge op og komme med nye tiltag.

hvor vi vil prøve at lave mere efteruddannelse for beslagsmede, flere studieture og eventuelt bakke op om de aktører, der er.

Vi vil også prøve at lave noget for lærlingene, så de kan blive inddraget.

Hvad så med de gamle kæpheste?

Vi bliver nødt til at gøre nogle forskellige ting. Nu forsøger vi i hvert fald at give noget mere tilbage til medlemmerne. Det betyder ikke, at noget går i glemmebogen og lægges på en hylde. Vi vil fortsat have fokus på autorisation, hvem der må rode med hestene og selvfølgelig vores uddannelse, som der hele tiden skal holdes et vågent øje på, om den er skarp nok.

Hvilke nye tiltag?

Vi vil gerne give noget tilbage til medlemmerne, som flere fordele. Der er også nogle elementære ting, vi skal have kigget på med vores produkt. Om det er godt nok eller kan blive bedre. En af de store nye ting er vores efteruddannelsesudvalg, #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

KORROSION OG KORROSIONSFORMER DATO: 7. maj 2019, kl. 9:30 - ca. 15:00 STED: Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Korrosion – forårsaget af f.eks. dårligt design, forkert materialevalg, utilstrækkelig eller forkert overfladebehandling osv. – har i mange år ført til omfattende skader på bygninger, industrianlæg, skibe, offshorekonstruktioner m.m. Økonomisk løber sådanne skader op i milliarder af kroner, og faktisk udgør skader forårsaget af korrosion årligt ca. 4% af Danmarks bruttonationalprodukt !!

Der kan derfor være mange penge at hente ved at tænke korrekt korrosionsbeskyttelse ind – allerede i forbindelse med design af nye projekter og planlægning af nye jobs – samt ved renoveringsopgaver og forsøg på udbedring af allerede opståede skader.

Der vil undervejs blive vist en stribe praktiske eksempler på, hvordan korrosion og de enkelte korrosionsformer kan udarte sig.

Deltagerne opfordres til at benytte lejligheden til at stille spørgsmål undervejs i forløbet – og også gerne komme med egne eksempler eller problemer, som ønskes diskuteret.

Korrosion kan udmønte sig i mange forskellige slags materialetab og revnedannelser, og følgende emner vil blive berørt: • Hvorfor ruster stål ?

• Grundlæggende korrosionsteori (holdt på et meget praktisk plan).

• Grundlæggende principper for forebyggelse af korrosion.

• Korrosionsformer – herunder (med hovedvægt lagt på de oftest forekommende former): • Fladekorrosion • Lokalkorrosion • Spalte- og tildækningskorrosion • Selektiv korrosion (svejsesømme, afzinkning, grafittering af støbejern, korrosion af metalliske faser) • Spændingskorrosion • Korrosionsudmattelse • Turbulenskorrosion • Kavitationskorrosion • Erosionskorrosion • Galvanisk korrosion • Hvorfor ruster rustfrit stål – trods det flotte navn?

• De mest almindeligt forekommende korrosionsformer for rustfrit stål.

• Hvad skal man overveje korrosionsmæssigt ved valg af rustfri ståltype?

• Forholdsregler ved svejsning af rustfrit stål

Underviser: Per Grumsen, Rambøll, Esbjerg Målgruppe: Ledere og ansatte, der arbejder under overenskomsten med Arbejdsgiverne og Teknisk Landsforbund.

Tilmelding: Du tilmelder dig konferencen på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/1255 Senest 23. april 2019

Pris: Gratis

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

Konferencen er i samarbejde med AL Efteruddannelse, Arbejdsgiverne + Teknisk Landsforbund og finansieres af uddannelsesfondsmidler

>

KURSER

KURSUSTILBUD 2019

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI/VVS

Styr på kemien – herunder udendørs asbestarbejde NYHED

Nye regler for vandinstallationer i BR18

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Lær om risiciene fra kemiske stoffer og støv, som kan give eksem, allergi, irriterede luft­ veje, nedsat lungefunktion og i værste fald skader på hjernen og nervesystemet eller kræft. Der vil også være fokus på arbejdet med asbest.

Kravene til udførelse af vandinstallationer bliver hele tiden ændret og revideret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd­ værktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

9. april 2019, Odense

14. maj 2019, Silkeborg

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd­ værktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

Tid & Sted:

Tid og Sted:

21. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for el-installationer i bygninger Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstal­ lationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

28. maj 2019, Silkeborg

Tid og Sted:

Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner

Brush Up på A-certifikatet

Kurset indeholder 15 timers teoretisk undervisning + afsluttende teoretisk prøve.

Herudover skal du deltage i 7½ times prak­ tisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Tid og Sted:

4. – 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet Kurset tager udgangspunkt i risikovurde­ ring og risikonedsættelse efter gældende standarder. Kurset er en del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

Tid og Sted:

12. juni 2019, Odense

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner Kurset indeholder 15 timers teoretisk under­ visning + afsluttende teoretisk prøve. Her­ udover skal du deltage i 7½ times praktisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Tid og Sted:

4. – 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

9. april 2019, Odense

Dette kursus er en opfriskning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

Tid og Sted:

7. – 8. maj 2019, Odense

Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

På kurset kan du få styr på hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres både i nybyggeri og ved renovering.

Tid og Sted:

14. maj 2019, Aabybro

Styr på kemien – herunder udendørs asbestarbejde NYHED Lær om risiciene fra kemiske stoffer og støv, som kan give eksem, allergi, irriterede luft­ veje, nedsat lungefunktion og i værste fald skader på hjernen og nervesystemet eller kræft. Der vil også være fokus på arbejdet med asbest.

>>>

Tid og Sted:

14. maj 2019, Silkeborg

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

ET GODT MESSE-BESØG KRÆVER FORBEREDELSE AF MESTER OG SVEND VVS19 er udsolgt. Over 200 udstillere kommer til Odense over tre dage med alt det nye fra branchen. Mester og svend får det bedste udbytte ved at forberede klare mål og opgaver hjemmefra.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Fadøl og fri bar. Gratis kuglepenne og bolcher. USB-stick og nøgleringe. Konkurrencer med fine præmier.

Udstillerne lokker med mange ting, når 10.000 fagfolk fra vvs-verdenen over tre dage er på VVS19 i Odense i maj. Og med 207 udstillere er der masser af ny viden, kendskab til produkter og nye faglige bekendtskaber at hente under den store messe.

Men det bedste udbytte giver en detaljeret forberedelse, hvor mester og svende har sat sig nogle klare mål med at tage 36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

på messe en hel arbejdsdag. Det anbefaler Mads Madsen med mange messers erfaring bag sig. Han er selv på messen med god gammeldags vvs-materialer, som han sælger nationalt via webshoppen mmvvs.dk.

Forberedelse, forberedelse - Mine enkle råd til besøgende er at komme tidligt og blive til lukketid. Tag en sandwich i stedet for den store frokost et sted i Odense. Det tager for meget tid.

Planlæg hjemmefra, hvilke stande der skal besøges – og med hvilke mål. Det sikrer at udnytte tiden. Og fordel even-

Kom tildigt og blive til lukketid. Det giver udbytte, siger Mads Madsen.

UDVID DIT NETVÆRK PÅ VVS-MESSEN I år vil VVS-messen have et øget fokus på netværksmulighederne for udstillere og besøgende. Det sker bl.a. ved at genoplive netværksarrangementet ’Blå Time’ – lige efter lukketid.

Forberedelse giver udbytte på vvs-messen.

tuelt opgaverne imellem jer. På vej hjem kan I så dele den viden, I har med hjem.

Sådan lyder rådene fra Mads Madsen, der selv hverken lokker med fadøl eller konkurrencer på sin stand. Firmaet har i stedet en række klassiske vvs-artikler med for at fremvise kvaliteten – og for at komme i reel dialog med nuværende og kommende kunder.

- I runde tal koster det os 75.000 kr. i udgifter plus mange, mange timeres arbejde og forberedelse at være på messen. Det er pengene værd, når vi kommer i reelle samtaler med de besøgende fagfolk.

Det gør vi efter min erfaring ikke med smågaver og øl. Det er det seriøse, der trækker de rette til standen, siger Mads Madsen fra Roslev i Nordjylland.

fagfolk fra hele Jylland og Sjælland på grund af størrelsen.

- Vi kommer i dialog om produktet med mange kunder, som vi foreslår et besøg efterfølgende. Der er for meget uro på en messe til at gå ret langt i en forhandling, siger Henrik Sørensen.

Men han oplever også stor forskel på publikum de forskellige dage.

- Hvis man skal have mest ud af sit besøg på messen, så er det vigtigt at få kigget udstillerlisten nøje igennem på forhånd og udvælge de firmaer, man vil tale med.

Hvor ligger de – og hvem er vigtigst at få kontakt med,” siger Henrik Sørensen.

Gennemgå udstillerlisten En anden udstiller er Proline Danmark fra Sjælland, der renoverer og forer faldstammer i etagebyggerier som alternativ til en dyrere udskiftning. Direktør Henrik Sørensen har en god oplevelse af, at messen i Odense har et ry, der tiltrækker

8.-10. maj 2019 Odense Congres Center 207 udstillere

- Vi ser et stigende behov for netværksarrangementer for VVS-branchen. Udstillerne har selvfølgelig mulighed for at netværke på deres egen stand med de besøgende i løbet af messen, men vi tror også på, at det er vigtigt at kunne sparre og netværke med andre fra branchen. Derfor har vi valgt at genoplive ’Blå Time’, siger messechef Michael Helm. ’Blå Time’ vil finde sted onsdag og torsdag lige efter, at dørene til VVS’19 lukker. Det vil være et uformelt netværksarrangement, hvor udstillere kan mødes over lidt mad og let underholdning.

- Vi har tidligere haft succes med ’Blå Time’ og i vores evalueringer kan vi se, at udstillerne efterspørger flere netværksmuligheder. Det har vi valgt at imødekomme i år. Vi er spændte på at se om det bliver en succes med et øget fokus på netværksmuligheder til VVS’19. Det er selvfølgelig vores håb, at det kan blive en fast tradition til de kommende VVS-messer i Odense Congress Center, siger Michael Helm. ’Blå Time’ finder sted onsdag d. 8. maj og torsdag d. 9. maj fra 16.00 – 20.00.

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

JURA KATRINE BRUUN kbr@arbejdsgiverne.dk

NÅR DÅRLIG OPFØRSEL BLIVER TIL EN KRÆNKELSE Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, kan opstå på alle arbejdspladser og i alle brancher. Der har den seneste tid været øget fokus herpå, også hos Arbejdstilsynet, der løbende har arbejdet med området for det psykiske arbejdsmiljø.

De kommer nu med en ny vejledning om krænkende handlinger på arbejdspladsen, herunder mobning og seksuel chikane.

Hvad en ”krænkende handling” udgør, har ikke tidligere været nærmere defineret, men i den nye vejledning opstilles en række eksempler på, hvad der generelt kan udgøre en krænkende handling, herunder mobning og seksu­ el chikane. Listen er ikke udtømmende.

Ifølge Arbejdstilsynet er der tale om en krænkende handling, ”når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende”.

Dermed er det personens oplevelse af handlingen, der er central for vurderin­ gen. Det er uden betydning, om hand­ lingen var udtryk for ubetænksomhed eller om hensigten var at krænke.

“

EN ARBEJDSGIVER BØR UDARBEJDE REGLER FOR SANKTIONER OVER FOR UACCEPTABEL ADFÆRD. Vejledningen angiver, hvordan man som arbejdsgiver kan forebygge og håndtere krænkende handlinger.

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

Man bør udtrykke klare holdninger om krænkende handlinger, og der bør være fælles, velkendte normer og værdier for den adfærd, som man på arbejdspladsen forventes at udvise samt hvilken adfærd, der ikke tolere­ res. Dette kan komme til udtryk i en politik om forebyggelse og håndtering.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

Det anbefales, at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan ansatte skal forholde sig, hvis der forekommer eller opstår mistanke om krænkende handlinger. Der skal igangsættes en undersøgelse, der skal forsøge at af­ dække de faktiske omstændigheder og de involverede personers opfattelse af handlingerne. Arbejdstilsynet anfører, at det er et godt princip, at konflikter bliver taget op og løst på et så lavt ni­ veau som muligt og gennem nærmeste overordnede.

Arbejdsgiver bør udarbejde regler for sanktioner over for uacceptabel adfærd, herunder både krænkende handlinger og falske anklager. Det er vigtigt at gøre det klart, at der er tale om en uacceptabel adfærd, som med det samme skal ophøre, og dette gøres eksempelvis ved skriftlig advarsel eller opsigelse – afhængigt af sagens fakti­ ske omstændigheder.

Vejledningen omtaler til slut arbejds­ givers pligt til at anmelde krænkende handlinger som en arbejdsulykke.

Dette skal ifølge vejledningen ske, ”hvis

den medfører fravær ud over den dag, hvor den fandt sted”.

Arbejdsgiver skal med den nye vejled­ ning have et øget fokus på krænkende handlinger, og hvordan man undgår dette.

Arbejdstilsynets vejledning om kræn­ kende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane kan læses på vores hjemmeside.

NAVNENYT

KAMPVALG I NORDVESTJYLLAND Veteranen Leif Kjeldahl stoppede ved årets generalforsamling I Nordvestjylland efter 16 år i lokalbestyrelsen. Og så blev der kampvalg for at fylde stolen. To havde nemlig meldt interesse for at komme i bestyrelsen.

Derfor var der anbefalinger af de to kandidater fra talerstolen – inden de 17 stemmeberettigede afgav stemme. Med én stemme vandt Kai Nielsen pladsen i bestyrelsen, hvor den ældste i dag er 56 år. Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig, men det ligger i kortene, at Bent Grønkjær fort-

sætter som formand og Morten Møller som næstformand. Ægteparret Elsabeth og Leif Kjeldahl blev hædret for deres indsats i lokalforeningen med henholdsvis blomster og gave på generalforsamlingen. Leif Kjeldahl startede i bestyrelsen i 2003 og har haft en række betroede positioner: Lokalformand, regionsformand, hovedbestyrelsesmedlem, medlem af bladudvalget og medlem af ankenævnet. Den 68-årige slipper ikke helt foreningen. Han har sagt ja til at være suppleant til ankenævnet.

LUMBY VVS SOLGT EFTER 260 ÅR I FAMILIEN Jørgen Hansen afhænder Lumby VVS til Morud VVS og John Riber efter at smedefirmaet siden etableringen i 1758 har været i familiens eje.

- Selvfølgelig er det vemodigt, at virksomheden efter så mange år ikke er i familiens eje. Og selvfølgelig har det været en svær beslutning, men det er det rigtige at gøre, siger Jørgen Hansen til Fyens Stiftstidende i en omtale af salget, der sker fra 1. april. Ægtefællen Anette har været medhjælpende hustru i virksomheden, der primært arbejder på Nordfyn.

Tre sønner har alle fået en uddannelse inden for vvs, men ingen har ønsket at overtage virksomheden.

NU glæder Jørgen Hansen sig til at prøve at have to ugers ferie i træk for første gang i 40 år!

Hæder og gaver til Elsabeth og Leif Kjeldahl ved generalforsamlingen i marts.

SIDSTE HB-MØDE I ARBEJDSGIVERNE Hovedbestyrelsen fik på sit sidste møde inden fusionen rig lejlighed til at nyde den spæde forårssol. Ikke bare til fotografering, men også undervejs i mødet. Her gik brandalarmen nemlig på Magnoliavej – og både gæster og medarbejdere måtte haste ud af huset.

(Heldigvis var det alene en øvelse. Ellers havde vi ”mistet” en enkelt medarbejder i sekretariatet, der slet ikke opdagede brandalarmen.)

HB-mødet var ikke mindst domineret af emner relateret til den ekstraordinære generalforsamling og den kommende fusion med TEKNIQ. Her er til de historiske arkiver billedet af HB- medlemmerne på det sidste møde. #4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

& PARTNERE

Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfab­ rikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Kvalitetsstyring

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Web: Deloitte.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

DIREKTIONSSEKRETÆR SKIFTER JOB Et særdeles kendt ansigt fra Arbejdsgivernes direktionssekretariat skifter job.

Det er Anne Dorte Nielsen, der tager et nyt skridt i karrieren efter mere end 12 år hos Arbejdsgiverne i Odense. Her har Anne Dorte været en sikker hånd og kreativ sparring for skiftende direktører som direktionssekretær. Anne Dorte Nielsen tiltræder pr. 1. maj en stilling som PA og HR-ansvarlig hos Erhvervshus Sydjylland.

GRUMSEN OG KORROSIONEN Korrosion er en af det moderne industrisamfunds værste – og dyreste – fjender. Og selv om man med avanceret teknik og teknologi søger at mindske korrosion og dens følgevirkninger, koster det stadig uhyre summer.

Derfor afholder Arbejdsgiverne og Teknisk Landsforbund kursus med en af landets mest erfarne på området.

Det er Per Grumsen fra Rambøll Energi i Esbjerg, der har været involveret i korrosionsbekæmpelse i en lang årrække og øser af sine erfaringer: - Korrosion er et meget stort område at arbejde med, og der findes et utal af eksempler på, hvor den opstår, hvordan

den bør imødegås og bekæmpes o.s.v.

Jeg vil på kurset give nogle typiske eksempler, som jeg personligt har gjort erfaringer med, og som vi ofte rådgiver om, siger Per Grumsen.

Rambøll har været med i kampen mod korrosionen i årevis, og det rådgivende ingeniørfirma har særdeles værdifulde erfaringer på området. Tilmelding via arbejdsgiverne.dk.

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

VELKOMMEN HOS

T: +45 86466433

Virksomhed SMED JS JENSEN ApS Selskabsform Anpartsselskab Hjemsted 6870 Ølgod Direktør/ejer Jesper Strøm Jensen Hovedaktivitet Bygningssmed (1090-certificeret)/ Underleverandør Ansatte 3 Website smed-js-jensen.dk

Derfor er jeg blevet medlem…

Juridiske bistand i forhold til ansatte samt

Virksomhed FS Beslagsmedie ApS Selskabsform Anpartselskab Hjemsted 6857 Blåvand Direktør/ejer Fabian Schmidt Hovedaktivitet Beslagsmed Ansatte Ingen Website -

75801099 Virksomhed T: +45MS Unitek A/S Selskabsform Aktieselskab Hjemsted 7470 Krarup J Direktør/ejer Martin Sørensen Hovedaktivitet Leverandør og montør af anlæg til landbrug og industri Ansatte 8 Website msunitek.dk

Derfor er jeg blevet medlem…

Fordi vi er en virksomhed i vækst, der kan

Derfor er jeg blevet medlem…

drage nytte af Arbejdsgivernes erfaringer

For at være en del af fællesskabet i for­

og goder.

hold til registrerede beslagsmede

pensionsordning til de ansatte.

DVS A/S Virksomhed DVS A/S Selskabsform Aktieselskab Hjemsted 3650 Ølstykke Direktør/ejer Jan Friis Henriksen/ Thomas Friis Henrik­ sen Hovedaktivitet Handel inden for VVS Ansatte Ingen Website dryventsolutions.com

Derfor er jeg blevet medlem…

Jeg kender Arbejdsgiverne i forvejen, da vi er medlem med et andet firma også, så det var naturligt at melde DVS A/S ind.

Virksomhed

Berg Industri Service A/S Selskabsform Aktieselskab Hjemsted 7400 Herning Direktør/ejer Benny Berg Larsen Hovedaktivitet Ventilation til industri­ en Ansatte 5 Website berg-industri-service. dk

Derfor er jeg blevet medlem…

Virksomhed Kiær VVS ApS Selskabsform Anpartsselskab Hjemsted 5464 Brenderup Fyn Direktør/ejer Ebbe Kiær Nielsen Hovedaktivitet Vvs Ansatte Ingen Website -

Derfor er jeg blevet medlem…

For at holde mig opdateret på nye regler og for at få den bistand, som man har be­ hov for i dagligdagen.

Vi har ønsket at blive organiseret i forhold til overenskomst for ansatte. Der udover kan vi få råd, hvis der opstår spørgsmål.

VI KOMMER SOM ET LYN, NåR DET GNISTRER...

Virksomhed

GIV SUSIE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem?

Så giv Susie et tip på ski@arbejdsgiverne.dk

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #4 - 2019

Lyn & Gnist El-Teknik ApS Selskabsform Anpartsselskab Hjemsted 3390 Hundested Direktør/ejer Søren Nielsen Hovedaktivitet El Ansatte Ingen Website lynoggnist.dk

Derfor er jeg blevet medlem…

Det er for at sende et stærkere signal ud­ adtil.

ÆRLIG TALT!!

TILLYKKE TIL FÆDRENE MED OTTE UGERS BARSEL Et nyt EU-direktiv betyder, at der i fremtiden vil blive øremærket otte ugers barsel til far i stedet for de to nuværende.

Det fik debatten til at blusse op med historier om ”stakkels” mænd, der nu skal tvinges til at være sammen med deres børn - og mødre, som skal aflevere sultende, mor-syge børn alt for tidligt i institution som følge af 6 ugers mindre barsel. Jeg var vildt begejstret, da direktivet kom, hvilket jeg efter et par snakke med både mænd og kvinder i mit netværk og omgangskreds åbenbart stod lidt alene med.

Kvinderne mente, det var helt forfærdeligt at miste barsel. Mændene følte sig stødt over at blive tvunget. Noget af debatten handlede selvfølgelig også om, at barslen dikteres fra EU og ikke fra enten Folketing eller arbejdsmarkedets parter.

Men der er allerede øremærket barsel i dag - 14 uger til mor som bortfalder hvis hun ikke afholder dem.

Så hvorfor ikke også til mænd? Det har virket i både Sverige, Norge og Island.

Det kan helt ærligt undre mig, at man ikke kan afse seks uger med sit barn indenfor det første år af barnets levetid. Og mon ikke mænd, som får børn, er voksne og ansvarlige nok til at tage sig af deres eget barn?

Mødrene burde da klappe i deres hænder over, at der nu bliver mulighed for, at far også får lov at

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

IDA SKIAKER KNUDSEN: 34 år, uddannet pædagog, faglig sekretær i Dansk Metal siden 2015, samlev­ende med lastvognsmekaniker Simon Kristensen i Hørup ved Slangerup.

være sammen med barnet uden lønnedgang!

Argumentet om børn, som skulle flås væk fra de ammende kvinder, kommer åbenbart fra folk med en relativ kort hukommelse. For mit eget vedkommende gik min mor tilbage på arbejde efter 12 uger i midt 80’erne, og jeg mener ikke at huske hverken omsorgssvigt eller sult som følge af det….

Heldigvis har vi fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, som sørger for at forhandle overenskomster, som sikrer optimale betingelser for både mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Ved OK17 kom der bla. i Arbejdsgivernes overenskomst som noget nyt fuld løn under barsel. Fem uger til mor, fem uger til far og tre uger til en af forældrene. Så der er fuld lønkompensation, når direktivet fra EU træder i kraft i DK i løbet af to til tre år. Efter den nye overenskomst kom, har der været markant flere henvendelser med spørgsmål om barsel fra mandlige medlemmer.

Så tillykke med de nye rettigheder til alle jer fædre!

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

#4 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Bestil på lemu.dk/Formel1000

• Mere tid – alt til el- og VVS-installation samlet ét sted • Sikkerhed – faste varenumre i høj kvalitet • Gennemskuelige priser – en god handel • Automatisk pristjek online, så du får webshoppens bedste pris

ISSN 1602-7213

Lemvigh-Müllers prisprogram Formel 1000 samler de produkter, du dagligt bruger. Vi har opdateret produkter og leverandører for at kunne give dig endnu bedre priser. Og nu har vi tilføjet 1.400 VVS-varenumre, så Formel 1000 favner hele installationsbranchen.

Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

DET DU BRUGER MEST

AFSENDER: Magasinet

FORMEL 1000

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

NU MED VVSPRODUKTER