Magasinet Arbejdsgiverne nr. 3

MAGASINET Nr. 3 · 13. marts 2019 110. årgang

Dorte øgede bundlinjen med digitalisering BM Silo producerer en 4,5 meter høj kundetilpasset silo pakket i trækasse til afskibning på bare tre timer.

Det skyldes løbende digitalisering og automation.

Direktør Dorte Martinsen har en klar opfordring: ”Spark din digitalisering bagi, før din bundlinje gør det. Din konkurrent er i gang.”

LÆS OGSÅ: Så skal der stemmes!

Ekstraordinær generalforsamling om fusionen med Tekniq den 26. marts Svejsere – dem underviser vi digitalt i fremtiden 10 forslag til Beskæftigelsesministeren

marts DIGITALISERING

4

30

DRENGENE FRA NEPAL

MENINGER OM FUSIONEN

20

POLITISK BESØG OG FOKUS PÅ WELCON-SAGEN 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

Digitalisering giver bedre bundlinje hos industrivirksomheder 5 Skal du have din produktion screenet?

6 Digitalisér sammen med dine blå mænd 7 Lille bolt-projekt med stor effekt 8 Bedre data – bedre bundlinje 9 Svejsere skal trænes og testes digitalt 10 Svejsemasken bliver storskærm 12 EKSPERT: Start din digitalisering – vi er klar med hjælp og inspiration

14 Mere trivsel og mindre røg, støj og møg 16 De korte nyheder 18 Sådan løser vi manglen på faglært arbejdskraft, hr. beskæftigelsesminister 20 Politisk besøg og fokus på Welcon-sagen 22 Lift til både Corvette og kaptajn 24 EKSPERT: I fremtiden køber vi alle 2 huse – et fysisk og digitalt hus 25 JURA: Regnskabschef kunne bortvises efter direktør-fup 26 Kim leverer frisk luft i klasse­lokalerne 27 EKSPERT: Bredden er en investering værd 28 FORENINGSLIV: Det sociale og faglige samvær lokker unge til 30 FORENINGSNYT: Drengene fra Nepal 32 FORENINGSNYT: Min virksomhed og fusionen med Tekniq 34 FORENINGSNYT: Ekstraordinær general­ forsamling om fusionen 35 Kursustilbud 2019 36 Håndværkere og hygiejne skal gå hånd i hånd 37 EKSPERT: Giv dine håndværkere et diplom i hygiejne 38 Arbejdsgiverne i medierne 39 Navnenyt 40 Leverandører & partnere 43 Ærlig talt!!

Valgflæsk til folket – hvordan gavner det vores branche?

DEN VIGTIGSTE AFSTEMNING I MANGE ÅR Det startede med en uformel henvendelse fra Tekniq i sommeren 2017: Er tiden inde til et tættere samarbejde imellem Arbejdsgiverne og Tekniq, lød det forsigtige spørgsmål. Næsten to år og mange møder senere ligger der nu et gennemarbejdet fusions-forslag klar, der kan skabe en stærk, fremtidssikret organisation for installatører og industri. Den vigtigste afstemning i Arbejdsgivernes lange historie finder sted den 26. marts på Hotel Scandic i Odense: Ja eller nej til fusion?

Set ud fra medlemmernes side mener jeg ikke, at der kan være tvivl om, at der venter en lang række fordele i en fusion med Tekniq, som vi allerede har skitseret: Sammen bliver vi større og stærkere med flere kompetencer i betjeningen af medlemmerne og mere gennemslagskraft i det politiske system. Kontingentet bliver samtidig billigere for langt de fleste i den nye organisation. Fordelene er tydelige.

På den foreningspolitiske side bevarer vi alle vore lokalforeninger. Det nære forbliver uberørt med mindre man lokalt selv vælger at ville søge samarbejde. Men på udvalgssiden betaler vi en pris. Det skal vi være åbne omkring. Vores forening med en mere end 100 år gammel historie forandres. Den velkendte udvalgsstruktur ophører med fusionen og afløses af en struktur, hvor vi efter aktuelle behov og udfordringer opretter udvalg.

Men hånden på hjertet. Vi har igen og igen udfordringer med at finde folk med energi og lyst til at tage poster og ansvar i dag. En ny struktur vil passe til en ny tid.

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 490,00 ex. moms.

Forside foto, Jan Kristensen

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

“

DET ER IKKE DEN STORE, DER SLUGER DEN LILLE I DENNE FUSION. VI BYGGER NYT – SAMMEN. FLEMING FREDERIKSEN

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi sammen med Tekniq har tegnet stregerne op til en ny, fælles organisation. Det er ikke den store, der sluger den lille i denne fusion. Vi bygger nyt sammen – med to lokationer og med en ny fælles bestyrelse, hvis tre ud af fire delegerede stemmer ja den 26. marts, som jeg anbefaler.

Fleming Frederiksen formand for Arbejdsgiverne

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

Hos Silkeborg Spåntagning handler digitaliseringen om at udnytte opsamlet data om produktionsstop, så samspillet imellem robot og maskiner bliver mere effektivt.

DIGITALISERING GIVER BEDRE BUNDLINJE HOS INDUSTRIVIRKSOMHEDER Screening af en række virksomheder i Arbejdsgiverne viser særdeles interessante muligheder for digitalisering, der kan give resultater på bundlinjen. Flere kan udnytte data til effektivisering, konkluderer automations-ekspert.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Automations- og roboteksperter fra virksomheden Gain & Co har besøgt ni industrivirksomheder fra Arbejdsgiverne for at screene for mulig automation og effektivisering. De fleste virksomheder har været i gang med robotter og automation, men der har alligevel været muligheder for at optimere produktion, vurderer Mikkel Viager fra Gain & Co. - Gennemgående har vi oplevet, at 4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

virksomhederne kunne få fordele ved at digitalisere processor især med mindre størrelser af serier. De store serier kører typisk helt automatisk og særdeles effektivt. Men når der er få styk, har vi eksempelvis oplevet, at der følger helt specifikke tegninger og instruktioner med rundt i produktionen. Det er ikke optimalt, siger Mikkel Viager.

Tegninger i papir med en olie-fedtet tommelfinger dur ikke. Det øger risikoen for, at materialet ikke er opdateret. Printma-

teriale betyder også, at en bukker eller en svejsestation skal programmeres manuelt med stort tidsforbrug.

- Digitalisering er en afgørende forberedelse af effektiv automation i produktionen. Den digitale tegning kan robotten hente data ud af direkte. Det giver en langt bedre kapitalisering af investeringen. Derfor anbefaler vi, at digitalisering og optimering af produktionsflow sættes i gang sideløbende med, at man kigger på robotter, siger Mikkel Viager.

Fra formodning til fakta Ved de ni virksomhedsbesøg har eksperterne fra Gain & Co screenet hele produktionen for potentiale inden for automation i produktionen. En række robotter og maskiner opsamler data fra

DIGITALISERING

dagens produktion. Her har besøget fra Gain været en øjenåbner for flere virksomheder.

kompetencer udnytte den nye faktuelle viden, som opsamles i data, siger Mikkel Viager.

Hos Silkeborg Spåntagning med døgn-­ produktion er der kommet helt nyt fokus på mulighederne ved at samle og analysere den data, der løbende opsamles.

- Vi havde simpelthen ikke tænkt på alle mulighederne i at indsamle al data før besøget. Jeg tror, at det daglige overblik fra en skærm på kontoret kan give viden og effektiviseringer eksempelvis om produktionsstop, som vi slet ikke kan forestille os. Bare en effektivisering på ti procent vil betyde rigtig meget på bundlinjen, siger direktør Paw Lyngaa efter besøget fra Gain & Co.

Hos Silkeborg Spåntagning glæder Paw Lyngaa sig over, at man i fremtiden kan gå fra formodninger til fakta, når døgnets produktion diskuteres med medarbejderne ved det daglige tavlemøde. Først skal der dog skabes et samlet data-overblik.

En ekstern konsulent er i gang med denne del af opgaven.

Data skal bearbejdes Reaktionen fra Silkeborg glæder Mikkel Viager, automationsekspert og partner i Gain & Co. Men han påpeger også, at data i sig selv ikke giver effekt.

- Data kan øge produktivitet, kvalitet og give bedre dokumentation. Men big data skal ikke bare samles ind – det skal omsættes til brugbar viden for virksomheden. Det kan hverken konsulent eller virksomhed gøre alene. Her skal de spille sammen og i et parløb med hver deres

Få penge til digitalisering På Arbejdsgivernes Industritopmøde i april er en af hovedtalerne Dorte Martinsen fra BM Silo, der igennem ni år har automatiseret og digitaliseret sin produktion. Direktøren er også formand for regeringens udvalg for digitalisering SMV: Digital.

Selv har hun i hele forløbet på egen virksomhed sikret, at ”de blå mænd” var med i hvert eneste projekt – og samtidig sikret sig delfinansiering via erhvervsfremmemidler.

- Vi er gået fra en serieproduktion af siloer i standardmål til i dag at have en ”just-in-time” ordreproduktion. Det er sket via en lang række enkelt-projekter

med medarbejderne, hvor vi har søgt midler fra forskellige udviklingspuljer.

Det kan jeg kun opfordre til. Der er mange muligheder for at få en finansiering, hvor virksomheden alene lægger mandskabtimer i projektet, siger direktør Dorte Martinsen.

Automation kræver tid Engagerede medarbejdere peger Gain & Co også på som en afgørende succes-­ faktor.

- I vores arbejde kommer vi ofte på virksomheder, hvor den indkøbte robot står stille – eller sjældent er i brug. Robotter er ikke en løsning sendt fra himlen, der bare kører med et trylleslag. Det kræver, at der er en ansvarlig, der også har fået afsat tid til arbejdet. Her sker der desværre ofte det, at der går ”drift” i hverdagen, siger Mikkel Viager.

SKAL DU HAVE DIN PRODUKTION SCREENET? I en opstart har Arbejdsgiverne i samarbejde med Gain & Co tilbudt medlemmer et screenings-besøg med det formål at afdække potentiale og muligheder inden for automation og digitalisering. Det er nu et løbende tilbud, hvor besøg og rapport med forslag laves for en fast pris på 10.000 kr.

Hvis der ikke afdækkes muligheder i produktionen efter besøget er der ingen betaling. Realisering af forslagene er ikke indeholdt i prisen.

Kontakt industrikonsulent Edward Lorentzen for mere information på elo@arbejdsgiverne.dk

Mikkel Viager fra Gain & Co har screenet produktionen i ni virksomheder fra Arbejdsgiverne for digitaliseringsmuligheder. #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

DIGITALISÉR SAMMEN MED DINE BLÅ MÆND Gør det simpelt. Tag de blå mænd med i processen. Start med de lavt hængende frugter. Sådan lyder rådene fra direktør Dorte Martinsen fra BM Silo efter ni års digitalisering af produktionen. Direktøren er formand for SMV: Digital.

Dorte Martinsen ved model af virksomhedens siloer.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Tre timer. Det tager det i dag fra de første galvaniserede plader ruller ind i den automatiserede produktion hos BM Silo til der ligger en flad, færdigpakket silo i IKEA-agtig samlesæt klar til afsending til Skive, Australien eller hvor der ellers er behov for en silo i produktionen. Hvert eneste produkt er tilpasset den enkelte kunde.

Det kan lade sig gøre på grund af omfattende digitalisering og automatisering af produktionen med 33 ansatte i den jyske virksomhed. Digitaliseringen er sket, siden Dorte Martinsen overtog direktør-

posten i familievirksomheden for ni år siden og derved har skabt en virksomhed med succes. Direktøren er hovedtaler på Arbejdsgivernes Industritopmøde i april.

Hvad er dit bedste råd til den virksomhed, der gerne vil ud på sådan en digital omstilling?

- Keep it simple – gør det så enkelt som muligt. Uanset om vi taler om store robotter eller nye IT-systemer i administrationen, så skal det være enkelt og forståeligt. Jeg plejer at bruge mig selv: Hvis jeg kan forstå det, så kan resten af organisationen nok også. Medarbejder-

nes forståelse er vigtig, for de skal med på rejsen. Jeg vurderer derefter altid, om et nyt projekt er godt for kunderne, for medarbejderne og i sidste ende for min pengepung. Først da går vi videre.

Men hvorfor er det så vigtigt for SMV’erne at digitalisere og automatisere?

- Mit råd til virksomhedsejerne er at sparke sig selv godt og grundigt bagi for at komme i gang. Det afgørende er ikke din tilbagebetalingstid i første omgang.

Det afgørende er din fremtidige bundlinje. Hvis du ikke kommer i gang, så bliver du løbet over ende af din konkurrent, der helt sikkert er i gang. Det er et spørgsmål, om du eller din konkurrent skal vinde. Så brug din viden og indsigt og kom i gang.

- Start med de lavt hængende frugter for at få erfaringer og en succes sammen med medarbejderne. Og benyt så den viden til det næste projekt i virksomheden.

BM Silo havde ikke overlevet konkurrencen, hvis vi ikke havde digitalisereret.

Konkurrenceevne skal være ledestjerne i arbejdet. Mange af vore projekter har handlet om at skære det ensformige, tunge manuelle arbejde væk i produktionen.

Dorte Martinsen har fået automatiseret hele produktionen. Fra galvaniseret plade til færdig pakket silo tager tre timer hos BM Silo.

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

DIGITALISERING

Men ejeren har alt for travlt med drift til at udvikle…..

- Det er ikke ejeren alene, der skal og kan drive udvikling. Top-down giver ikke en succes. Det er de blå mænd, der skal være med til at drive udviklingen. De skal jo arbejde i den ændrede produktion bagefter. Jeg plejer derfor at sætte et lille hold af erfarne medarbejdere og yngre ansatte med digitale færdigheder. Det giver medarbejder-drive og resultater med effekt. Og så avler succes ny succes. Når vore medarbejdere ser, at kollegerne lykkes med et projekt, så vil de også gerne være med til at udvikle. Det inspirerer.

Hvilken hjælp har du fået udefra til den digitale rejse i BM Silo?

- Valget af den rette samarbejdspartner er noget af det sværeste. Man skal jo lukke ”en fremmed” ind i det inderste af sin virksomhed. Typisk taler vi heller ikke helt det samme sprog. Vi kommer fra hver vores verden, men har det samme mål – at udvikle. Det kan give nogle bump.

- Jeg anbefaler, at man starter med at få afklaret målet først. Og hold så fast på det. Denne behovsafklaring er vigtig, så du som ejer og leder føler dig forstået af konsulenten. Det er første trin på vejen til at komme i land sammen med en ekstern konsulent. Og så skal man som leder VILLE forandringen. Tro på det. Vær ærlig uden at pynte. Se indad og gå så i gang – før din konkurrent gør det!

Er der økonomisk støtte at hente?

Vi har i BM Silo kørt et hav af projekter siden 2009 med støtte fra forskellige puljer med erhvervsstøtte. Og nu bliver det nemmere at få støtte til udvikling i virksomhederne end tidligere. Der er hjælp at hente i dag i erhvervshusene. Jeg anbefaler at søge midler til projekterne.

Vælg hylden med grønt lys, hæld bolte i til skærmen lyser grønt – og tag label fra vægten. Simpel digitalisering med stor effekt.

LILLE BOLT-PROJEKT MED STOR EFFEKT En bolt med en møtrik.

Hvor svært kan det lige være at putte den rigtigt i den kasse, hvor resten af samlesættet til en silo fra BM Silo er pakket til kunden?

Tidligere krævede det 2 ½ mand på to skift at styre pakningen af 2.500.000 bolte om året – og der skete for mange fejlleveringer. ”Det bør kunne digitaliseres og styres bedre,” tænkte Dorte Martinsen. Hun satte en teknisk tegner-elev sammen med en erfaren medarbejder for at skabe en bedre og digital løsning.

ser grønt og viser, hvor medarbejderen nøjagtige skal tage boltene fra til denne ordre. De hældes via en trakt i poser og vejes af. Når en stor firkant på skærmen skifter fra rød til grøn, så er det rette antal bolte eller møtrikker i posen – med maks. 5 procent ekstra indhold.

Resultatet er, at 99 procent af alle pakker nu har de rette møtrikker og bolte. Bemandingen er faldet fra 2 ½ mand på to skift til en person på et skift, der samtidig står for dokumentation. En lille digitalisering med stor effekt på BM Silo.

Resultatet er et enkelt program og et set up til pakkearbejdet.

Programmet udskriver labels til ordren. En lampe på hylderne ly-

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

BEDRE DATA – BEDRE BUNDLINJE Silkeborg Spåntagning starter et projekt, der skal opsamle data fra 15 robotter og maskinanlæg. Målet er bedre drift via et samlet overblik over døgnets produktion. I dag ligger data spredt på robotter og automatiserede maskiner hver for sig.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Det kører meget godt – som det plejer.

Direktør Paw Lyngaa har været lidt træt af de rutinesvar, som medarbejderne typisk leverer, når de skal beskrive driften og resultaterne fra samspillet imellem eksempelvis en robot og en fuldautomatiseret drejebænk i produktionen, som medarbejderen har ansvaret for.

- Når jeg har været ude at se data på anlægget, så kan jeg ofte se, at den har haft stop efter stop igennem dagen. Det er jo ikke godt nok. Men det har medarbejderen vænnet sig til, og vi har ikke været rundt hver dag og samlet data ind på et USB-stick fra hver eneste robot og hver eneste maskine. Vi har ikke haft det faktuelle overblik over produktionen og årsag til stop, som data giver.

- Det skal vi have etableret sammen med en ekstern konsulent, siger Paw Lyngaa.

Screening Det var et besøg fra konsulentfirmaet Gain & Co og Arbejdsgivernes industrikonsulent Edward Lorentzen, der åbnede øjnene for at udnytte potentialet i de data, der i forvejen logges i de fleste anlæg i løbet af produktionen.

- Vi havde simpelthen ikke tænkt på mulighederne i at indsamle al data tidligere fra produktionen. Jeg tror, at det daglige overblik fra en skærm på kontoret kan give viden og effektiviseringer, som vi slet ikke kan forestille os. Bare en effektivisering på ti procent vil betyde rigtig meget på bundlinjen.

Direktøren starter med at skabe et overblik over data fra fire anlæg, hvor robot og maskinanlæg arbejder sammen hos Silkeborg Spåntagning, der har automatiseret hele produktionen.

- Vi lavede nogle simuleringer på data med konsulenten– og det var faktisk ikke så rart at se resultaterne. Vi kører jo mindre effektivt, end vi går og tror. Data er noget af en øjenåbner. Når en robot står stille 15 minutter efter at manden er gået hjem i stedet for at køre otte timer i træk igennem natten….

- Sådan noget skal vi grave os ned i via data og analysere årsagerne. Ellers bliver vi aldrig bedre, siger Paw Lyngaa.

Gå ikke efter manden Men data-projektet er ikke rettet imod mandskabet.

- Vores stop har meget sjældent noget med manden at gøre. Det er typisk i teknikken, vi skal finde årsagerne til fejlene. Eller det er i teknikken, vi kan finde effektiviseringer. Vi kunne i de første data se, at robotten stod stille i et anlæg og ventede 25 sekunder på at maskinen skulle blive færdig med hvert eneste element. Det bliver til mange minutter på en dag, som kan udnyttes, siger Paw Lyngaa.

Hans ønske er et totalt overblik over produktionen med årsager til stop, alar-

Hvad skyldes det lange stop? Paw Lyngaa er ude i produktionen for at diskutere data og drift med en medarbejder. Overblikket skal i fremtiden kunne hentes ved en pc på kontoret.

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

DIGITALISERING

mer og nedbrud. Tidligere har det været forsøgt med et krav til industriteknikerne om at stemple årsager ind på anlægget ved stop eller driftsproblemer. Men data-disciplinen var ikke god nok hos medarbejderne.

Silkeborg Spåntagning (MSSP) Produktion: Silkeborg, Letland og Kina Direktør: Paw Lyngaa Underleverandør: Dreje, fræse, bore, svejse Ansatte: 150 i produktionen, 35 funktionærer www: msspgroup.com

Og på et nathold, hvor en mand overvåger seks robotter, var det slet ikke realistisk at lægge sådan en registreringsopgave ind.

- Vi er nødt til at logge den viden direkte fra maskiner og robotter ind i et centralt overblik, som jeg kan følge fra en pc ved mit skrivebord. Overblikket skal dannes af konkrete data, som vi kan reagere på, understreger direktøren.

Fra formodninger til fakta Målet er at udnytte den nye viden fra data i samspil med medarbejderne. I dag holdes der tavlemøde hver dag for at drøfte dagens opgaver og udfordringer.

Medarbejderne er helt afgørende, når virksomheden skal finde løsninger på de udfordringer, som produktionsdata vil afsløre fra det seneste døgns produktion.

- Det kan blive en helt ny proces. Løsningerne skal vi finde sammen. Og jeg er sikker på, at der kan findes mange muligheder for effektiviseringer ved at arbejde med fakta i stedet for formodninger, siger Paw Lyngaa.

Silkeborg Spåntagning har både produktion i Letland og på en fabrik i Kina.

Men det er produktionen i Danmark, der er mest automatiseret. Den første robot blev indkøbt med god hjælp fra egnsudviklingsstøtte i 1982. Siden har der været fokus på teknologi i produktionen.

Det næste halve år vil der blive opsamlet og analyseret data fra fire anlæg og robotter. Med læring fra den proces er det målet at udbrede dataopsamlingen til hele virksomheden i Silkeborgs industrikvarter – og måske på sigt til de to udenlandske datterselskaber.

15 robotter kører i produktionen i Silkeborg.

Daglig data-analyse skal skabe en mere effektiv drift i virksomheden, der kører 24/7. #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

SVEJSERE SKAL TRÆNES OG TESTES DIGITALT Digitalisering giver nye muligheder. NG Metal planlægger at opkvalificere ukrainske svejsere i Virtual Reality uden en eneste gnist eller svejsetråd.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Forskellen på en uddannet dansk klejnsmed og en smed i Ukraine er stor. Det ved NG Metal alt om med en produktion i Ukraine med 170 ansatte i produktionen heraf 65 svejsere. Svejserne har lokalt en to-årig uddannelse, men det faglige niveau svinger så meget, at de ansatte både i forhold til opgaver og løn er opdelt i tre kategorier.

- Men vi har nu fundet et digitalt værktøj, som jeg tror på kan uddanne og opkvalificere vore smede effektivt og inspirerende. Vi planlægger i fremtiden at uddanne dem med svejsekurser i virtual reality, siger økonomichef Flemming Lind fra NG Metal med hovedsæde i Balling ved Skive.

Kurserne i den digitale verden er så realistiske, at NG Metal ikke er i tvivl om, at

“

DIGITAL UNDERVISNING ER BYGGET OP I FLERE NIVEAUER, SOM DE UNGE KENDER DET FRA GAMING – OG SPILLEVERDENEN. de skaber den faglige effekt, der vil give et bedre håndværksmæssigt resultat.

- For det første er undervisningen bygget op i flere niveauer, som de unge kender det fra gaming – og spilleverdenen. Man

skal altså gennemføre kravene på et niveau for at rykke op til et højere niveau.

Det tror vi, vil inspirere en generation af unge, der er vant til at spille.

- Samtidig er spillet helt tæt på en svejseoplevelse i den virkelige verden. Det er dybt imponerende at se, hvordan den digitale verden kan vise dine start og stop på svejsningen. Den viser svejsesprøjt og registrerer, om smeltebladet ligger forkert. Det registreres, om svejsningen har de rette mål – og gennembrændinger vil en supervisor også kunne se efterfølgende, siger Flemming Lind.

Der er endnu ikke tegnet kontrakt på implementeringen af det nye system i Ukraine, men det kommer. NG Metal ser både fagligt potentiale og et ledelsesværktøj i den nye digitale mulighed: Man flytter en ultra manuel proces over i en digital verden, hvor kvaliteten kan måles hele vejen igennem opkvalificeringen.

Samtidig spares der materialer, der ellers bare ville være blevet smidt ud.

- Og så får vi et helt nyt og mere effektivt ledelsesværktøj. Med disse kurser vil

NG METAL

NG Metal har spejlet produktionen i Danmark og Ukraine. Udvikling i Ukraine kan således over­ føres til produktionen i Danmark, hvor Flemming Lind her ses.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

Underleverandør af metalprodukter Hjemsted: Balling ved Skive Direktør: Christen Bo Justesen Ansatte: 50 i Danmark, 210 i Ukraine www: ng-dk.com

DIGITALISERING

Svejsere i Ukraine skal testes og undervises i svejsning – helt uden røg, gnister og metal.

svejserne vide, at når de er igennem de specifikke kurser i virtual reality, så rykker de en kategori op – også i løn. Det er effektivt i Ukraine, hvor vi stadig er nødt til at arbejde med akkord for at sikre effektivitet, siger Flemming Lind.

Teknisk har NG Metal spejlet produktionsapparatet i Spøttrup med fabrikken i Ukraine. Det giver mulighed for at udvikle i det ene land og overføre direkte til den anden fabrik.

- Læring og udvikling er økonomisk mere fordelagtigt i Ukraine end i Danmark. Og på IT, tegning og konstruktion uddanner universiteterne højt kvalificerede folk, som vi har stort udbytte af.

- Men de såkaldte svejsere har typisk gået to år på skole uden at have været i praktik i en virksomhed. Og udstyret på skolerne er ofte helt håbløst i forhold til virkeligheden i vores virksomhed. På det område er der alt for stort et spring imellem kvalifikationerne – og det er altså her vi vil teste Virtual Reality af både fagligt

og som ledelsesværktøj, siger Flemming Lind.

Samtidig har virksomheden dog også taget et ansvar for den håndværksmæssige uddannelse lokalt i Ukraine. Leverandøren Migatronic og NG Metal støtter i fællesskab uddannelsen af Ukraines næste generation af svejsespecialister.

Migatronic leverer svejseudstyr til skolen i Lviv, og NG Metal er begyndt at tage praktikanter som i Danmark for at gøre uddannelsen bedre.

- I Ukraine er der også ved at være konkurrence om de gode håndværkere. Vi ligger ikke så langt fra den polske grænse, og med Polens vækst er der mange attraktive job at få. Så eksempelvis kurser i Virtual Reality kan blive en del af vores fastholdelsespolitik, siger Flemming Lind, økonomichef i NG Metal.

SVEJSEMASKEN

BLIVER STORSKÆRM Digital træning af svejsere udbydes af virksomheden Soldomatic.

I Tyskland har koncerner som Siemens og Mercedes taget systemet til sig og træner ansatte i svejsning med en virtuel svejsemaske. Glasset er afløst af en indre skærm, der viser svejsningen for deltageren. Samtidig kan supervisoren følge resultatet på en storskærm og efterfølgende give instruktioner og læring videre.

Svejsearbejdet måles på en række parametre og giver til sidst en score i form af et procenttal.

Se video på soldomatic.com

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

DIN EKSPERT EDWARD LORENTZEN Industrikonsulent T 6317 3387 E elo@arbejdsgiverne.dk

START DIN DIGITALISERING – VI ER KLAR MED HJÆLP OG INSPIRATION Der er masser af digitale muligheder.

Udnyt dem.

Når vi er rundt og besøge vores medlemsvirksomheder, kan jeg se, at de er på mange forskellige niveauer, når det handler om automation og digitalisering. Det er ikke overraskende de lidt større virksomheder, der er længst, men også de mindre er nødt til at tænke ny teknologi ind i dag.

Nogle af virksomhederne kan se, at de taber ordrer til konkurrenter, der mere automatiserede end dem selv.

Fælles for de virksomheder, der er længst med digitaliseringen, er, at udviklingen typisk er drevet af ejeren.

Det er ledelsen, der brænder for udviklingen. Ledelsen får skabt interessen og gearet organisationen, så de får alle med på rejsen.

Der er nogle virksomheder, hvor det er en strategi at vækste gennem automation og digitalisering – ikke kun ved at ansætte flere medarbejdere.

Men det behøver ikke kun handle om at investere i nye avancerede maskiner. I første omgang handler det måske om at få styr på den eksisterende produktion: Hvor godt kører den? Hvor har du ofte maskinstop? Hvor i produktionen har du flaskehalse? Har du styr procestiderne? Hvor bruger du måske for meget tid?

Har du et IT-system/ERP-system, der kan opsamle dine nuværende driftsdata, så du kan bruge dem til at gøre din produktion mere effektiv? Derved kan du kan se, hvor det giver mening at effektivisere.

Det kræver måske en ændring af dit fabrikslayout at optimere dit produktions-flow. Mange virksomheder er med tiden udvidet med tilbygninger, der ikke længere er optimale og tidssvarende. Kunne det være en god idé at ”tage taget af” og kigge ned for at revurdere hele virksomhedens materiale flow?

Det er også vigtigt hele tiden at informere og inddrage alle medarbejdere i processen. Hvorfor er et vigtigt at opsamle data om produktionen, og hvad skal man bruge dem til? Hvorfor er det vigtigt, at alle medarbejdere bidrager med input til, hvor det giver mening at optimere.

Det er vigtigt at forholde sig aktivt til de omstillinger, der sker i din branche og få lavet en plan.

Brug os i Arbejdsgiverne til at komme i gang. Få en screening af dit automationspotentiale med vores samarbejdspartner Gain & Co. Meld dig ind i vores produktionsnetærk. Brug dit eget netværk, dine samarbejdspartnere, leverandører, og måske universiteterne.

Dine konkurrenter er allerede i gang.

12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

23. APRIL 2019:

ARBEJDSGIVERNE INVITERER TIL INDUSTRITOPMØDE 2019

Kom og bliv klogere på robotter, digitalisering, medarbejderdrevet innovation og fokus på industriens dilemmaer nu og i fremtiden.

Program: 09.00

PROGRAMANNONCE INDUSTRITOPMØDE

Tirsdag den 23. april inviterer Arbejdsgiverne til Industritopmøde 2019. Overskriften er ”Fremtidens produktion”. Dagen byder på debat og ny viden om automation, digitalisering og robotter.

Vi glæder os til at præsentere spændende oplæg af Mobile Industrial Robots, BM Silo, Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet samt Mr. Disruption, Erick Thürmer, medlem af Disruption Task Force Erhvervsministeriet.

1 SIDE

Pris for deltagelse er 500 kr. (ekskl. moms) Rabat for medlemmer af Arbejdsgiverne: 500 kr.

Tilmelding: www.arbejdsgiverne.dk/industritopmoede-2019 Fakta: Tirsdag den 23. april 2019, kl. 9.00 - 15.45 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Niels Jul Jacobsen Mobile Industrial Robots

Erick Thürmer Disruption Task Force & Thürmer Tools

Dorte Martinsen BM Silo & SMV:boardet

Peter Lambæk Lem Beslagfabrik

Kasper Hallenborg Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet

Morgenmad, kaffe og netværk

09.45

Velkomst v/Mads Graves, Adm. direktør i Arbejdsgiverne

10.00

”Hvorfor mobile robotter er klar til morgendagens udfordringer” v/Niels Jul Jacobsen, CSO i Mobile Industrial Robots

10.45

Pause og netværk

11.00

”Medarbejderdrevet innovation – Vores digitale rejse” v/Dorte Martinsen, Direktør BM Silo og formand for SMV:boardet

11.45

Frokost

12.45

Fremtidens robotteknologi og Industry 4.0 v/Kasper Hallenborg, Direktør for Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet

13.30

Pause og netværk

13.45

Debat om industriens dilemmaer Debatdeltagere: Dorte Martinsen, Kasper Hallenborg, Peter Lambæk og Mikkel Viager

15.00

”How to disrupt a 120 years old company” (oplægget er på dansk) v/Erick Thürmer, medlem af Disruption Task Force Erhvervsministeriet og CEO i Thürmer Tools

15.30

Afslutning ved Mads Graves

15.45

Tak for i dag

Mikkel Viager Gain & Co. #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

MERE TRIVSEL OG MINDRE RØG, STØJ OG MØG Avidenz runder 900 kunder og 25 år i arbejdsmiljøbranchen. Rådgivning om trivsel, stress og drift af arbejdsmiljø-arbejdet fylder mere og mere, men det fysiske arbejdsmiljø er stadig blandt kerneopgaverne.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Avidenz, er det tidligere Jern- og Metalbranchens BST, som blev etableret i 1994. Dengang var der 43.000 årlige arbejdsulykker. I dag 25 år senere registreres der i Danmark stadig 42.000 arbejdsulykker om året. Det koster samfundet 6 milliarder kroner.

Ved at udvikle arbejdsmiljøet udvikler vi også virksomhederne, siger direktør John Bregndahl Larsen.

Der er således stadig et betydeligt behov for rådgivning, der kan forhindre, at danskerne kommer til skade i løbet af deres arbejdsdag. 900 virksomheder er kunder hos Avidenz, selvom det tvungne medlemskab af en BST for længst er udfaset.

- Der er sket et stort skifte i vores rådgivning. I gamle dage kom jern- og metalbranchens virksomheder til os som BST, fordi de skulle, sådan var lovgivningen – eller når Arbejdstilsynet havde været på kontrol. I dag bruger vi kun tre procent af vores tid på rådgivning, der skyldes påbud fra Arbejdstilsynet. I dag rådgiver vi fremadrettet på en helt anden måde

AVIDENZ: Rådgivning om arbejdsmiljø og miljø Fondsejet virksomhed Hjemsted: Odense Ansatte: 22 Direktør: John Bregndahl Larsen Formand: Henning Nielsen 900 kunder – 15.000 årlige rådgivningstimer www: Avidenz.dk 25 års jubilæum 1.3.2019 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

omkring arbejdsmiljø, siger direktør for Avidenz John Bregndahl Larsen.

Blandt kunderne fra hele landet er der eksempelvis rigtig mange virksomheder, der har valgt at spare egne ressourcer og lade Avidenz stå for opgaven i en rolle som ekstern sikkerhedsleder. Det vil sige, at konsulenterne laver arbejdspladsvurderinger (APV), afvikler sikkerhedsmøder, laver årlig arbejdsmiljø­ drøftelse og laver sikkerhedsrunderinger.

- Det giver virksomhederne tryghed. De ved, at der er styr på arbejdsmiljøet, som ofte er et krav fra store koncerner, hvis man skal være leverandør. Virksomheden skal selvfølgelig etablere en arbejdsmiljøorganisation, men vi sikrer arbejdet – og laver dertil en slags arbejdsmiljø-revision for virksomheden, siger Avidenz-direktøren.

Etablering af en kultur omkring sikkerhed er en anden typisk opgave for Avidenz i dag 25 år efter starten som BST-virksomhed. En virksomhed med sikker adfærd i højsædet opstår kun, hvis initiativet kommer fra den øverste ledelse. Her går Avidenz ind og er proceskonsulenter, der er med til at få de ansatte til at tænke sikkerhed først i alle opgaver.

- Men selvfølgelig har vi også masser af klassiske opgaver, der handler om ventilation, eksplosionsfare (ATEX) og ergonomi. Det er jo vores DNA. Kundegruppen er udvidet til hele industrien samt de mindre mestre og virksomheder. Men også på disse klassiske områder arbejder vi langt mere præventivt i dag end tidligere. Vi vil gerne være med til at forebygge, siger John Bregndahl Larsen, der har været direktør siden 2008.

10 år frem i tiden ser direktøren en situation, hvor kurven med anmeldte arbejdsskader for alvor er knækket. Støj og røg vil fylde mindre – psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen vil fylde mere.

- Vi i Avidenz følger med i denne udvikling, så vi også i fremtiden kan tilbyde at rådgive kunderne med at udvikle deres arbejdsmiljø og derved deres forretning.

PRODUKTIONSNETVÆRKET INSPIRATION OG NY VIDEN OM PRODUKTIONSOPTIMERING

Bliv en del af Produktionsnetværket – et tillidsbaseret rum, hvor du kan få svar på de spørgsmål, du har omkring produktionsoptimering.

Netværket er 100% uafhængigt af leverandører.

I Produktionsnetværket deler vi viden og diskuterer de problemstillinger og udfordringer, du møder i dit arbejde med produktionsoptimering. Det kan være alt fra kompetence-gaps til automation og implementering af robotteknologi.

EMNER Netværket tager emner op fra produktionsoptimeringens ”økosystem” bl.a.:

Hvert møde fokuserer på et specifikt emne, som belyses gennem oplæg, workshops og dialog mellem medlemmerne. Dagens moderator sørger for, at relevante problemstillinger bliver bragt i spil og viden samles op.

DATOER: Torsdag den 20. juni Torsdag den 5. september Tirsdag den 3. december

Automation og robotteknologi Økonomi, herunder business cases Organisationsudvikling Supply chain

PRIS: For medlemmer af Arbejdsgiverne koster et personligt medlemskab 6.000 kr. om året. Ønsker flere fra samme virksomhed at deltage, er prisen 3.000 kr. om året for de efterfølgende.

Pris for ikke-medlemmer er 8.000 kr. om året.

Alle priser er ekskl. moms.

Industri 4.0 LEAN m.fl.

LÆS MERE HER www.arbejdsgiverne.dk/ produktionsnetvaerk eller kontakt Edward Lorentzen på tlf. 6617 3387

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

DE KORTE NYHEDER HØJ VÆKST I BYGGERIET Grundformen i dansk økonomi er fortsat god. Og byggeriet var sidste år blandt højdespringerne med en vækst i omsætningen 6,5 procent. Men mangel på ordrer i anlægsvirksomhederne og mangel på kvalificerede medarbejdere i store dele af byggeriet trækker væksten ned. Derfor venter Dansk Byggeri en mere beskeden vækst i år.

Når Dansk Byggeri venter en lavere vækst i omsætningen i år, skyldes det en tosidet udfordring for bygge- og anlægsbranchen.

- På den ene side er der fortsat mange både store og små byggevirksomheder, som har svært ved at få de medarbejdere, de skal bruge. Det er ikke en udfordring, som går væk af sig selv, blot fordi toppen bliver taget af tempoet i dansk økonomi.

På den anden side er der anlægsvirksomheder, som i 2019 må drosle ned for medarbejderstaben, mens vi venter på en langsigtet infrastrukturplan, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

FRA ARBEJDSGIVERNES FACEBOOK-SIDE

CHAT MED PUMPEEKSPERTERNE sidder klar ved skærmene for at Grundfos gør det nu muligt at springe telefonkøen over og via en hjælpe med både tekniske, servicemæssige og praktiske emner. chatfunktion i stedet få personligt og hurtigt svar på pumpespørgsmål.

- Nogle foretrækker at ringe. Andre bruger mail, men for rigtig mange Derved får installatører, rådgivere er chat blevet den hurtigste og mest og andre fagfolk endnu en muliguformelle måde at kommunikere hed for at få øjeblikkeligt svar på pumpespørgsmål, lige når de opstår på, siger Jan Warrer, administrerende direktør i det danske salgsseli dagligdagen. En stab af meget skab, Grundfos DK. erfarne Grundfos-medarbejdere

FÅR DU INDDREVET SMÅ GÆLDSPOSTER? Det er irriterende, når en kunde ikke får betalt 5-10.000 kr for et mindre arbejde. Men har du tænkt på at bruge den såkaldte ’småsagsproces’? Den blev en mulighed for godt ti år siden, fordi det er uforholdsmæssigt dyrt og besværligt at anlægge en almindelig retssag med omkostninger til advokat.

Småsagsprocessen er tiltænkt sager, hvor kravet er højst 50.000 kr. Formålet er at gøre det muligt at gå i retten for privatpersoner og mindre erhvervsdrivende uden juridisk indsigt, fordi sagsgangene er forenklet. Retsudgiften er kun 500 kr.

Læs mere om dine muligheder på www.domstol.dk 16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

PERSONER har set Arbejdsgivernes opslag med de fire lærlinge, vi sender til Nepal.

2.158 har liket, delt eller kommenteret.

FØLG ARBEJDSGIVERNE PÅ www.facebook.com/arbejdsgiverne

ÆLDRE ARBEJDER LÆNGERE IDE TIL BILLIGT FLYDENDE FUNDAMENT TESTES Vind-veteranen Henrik Stiesdal fra Odense har taget patent på et nyt flydende fundament til offshore. Siemens Gamesa deltager som teknologipartner med en vindmølle og dertilhørende service. Ifølge Metal-Supply vil komponenterne til prototypen blive produceret hos Welcon i Give og efterfølgende blive transporteret til havnen i Grenaa for at blive monteret. Herefter vil vindmøllen blive installeret på fundamentet ved kajsiden ved hjælp af en landbaseret kran.

Herefter bliver fundament og mølle transporteret til den nordlige del af Nordsøen, forankret til havbunden med tre ankerliner og forbundet til elnettet. Det skal placeres cirka 10 kilometer ud for kysten ved Stavanger på cirka 200 meters dybde.

Andelen af 67-årige, der stadig arbejder, er fordoblet på 15 år.

Samtidig stopper færre på grund af dårligt helbred, viser nye undersøgelser, som VIVE har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

I 2002 arbejdede 10 procent af de 67-årige, mens 29 procent havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år.

Undersøgelserne viser også, at ældre i mindre grad end tidligere stopper på grund af dårligt hel-

bred. I 1997 var det tilfældet for 36 procent, mens det i 2017 var 23 procent. Flere bliver i dag ”lokket” ud af arbejdsmarkedet med udsigten til efterløn eller pension og mere tid til familie og fritid, end de bliver ”skubbet” ud af eksempelvis arbejdspres eller dårligt helbred.

Især personer, der stopper tidligt med at arbejde, gør det på grund af dårligt helbred. Det gælder blandt andet ufaglærte.

SKIFT SPOR

– OG BLIV PÅ ARBEJDSMARKEDET

TIL HANNOVER Mulighed for at lære mere om den nyeste viden og teknologiske udvikling inden for industriel teknologi har vakt en del af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheders interesse. I hvert fald har 51 arbejdsgivere og 81 lønmodtagere sagt ja til at komme med på studietur til Hannovermessen den 4.-5. april 2019. Turen er arrangeret af AL Efteruddannelse og har til formål at skabe faglig indsigt, viden og netværk.

Tidligere pensionsalder for nedslidte medarbejdere i bestemte faggrupper er tidens varme politiske emne. Men der er alternativer. Med den såkaldte sporskifteordning kan virksomheder få økonomisk støtte til, at nedslidningstruede medarbejdere kan skifte job eller branche. Der er afsat 100 millioner kroner til ordningen, der løber over fire år.

Ny kampagne skal gøre virksomheder og ansatte opmærksomme på mulighederne for sporskifte

her i foråret. Med sporskifteordningen kan der gives op til 120.000 kroner i støtte til, at en medarbejder, der er i risiko for at blive nedslidt på grund af psykisk eller fysisk belastet arbejde, kan skifte job eller branche. Pengene går til at dække diverse kursusudgifter og lønnen til medarbejderen under uddannelsen, der må vare op til 40 dage.

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

SÅDAN LØSER VI MANGLEN PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT, HR. BESKÆFTIGELSESMINISTER Den 26. februar overrakte Arbejdsgiverne 10 løsninger på udfordringen med mangel på faglært arbejdskraft til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et møde i Odense.

TEKST: AMALIE KLITGAARD FOTO: JAN KRISTENSEN

26. februar 2019

Til Beskæftigelsesmini

sen ster Troels Lund Poul

veje til at løse Arbejdsgivernes 10 kraft manglen på arbejds Uddannelse

mmer virksomhed, i dag beste raktik i 4 uger hos en Obligatorisk erhvervsp valg af kommunerne selv. iduelt i 9. klasse om r skal vejledes indiv 2. Alle folkeskoleeleve nelse ddan ungdomsu erhvervsskoler og hvor både 10. klasse, uddannelsesmiljøer 3. Investér i bedre us camp et i en gymnasier ligger samm

1.

Der skal tungere skyts til, hvis erhvervslivet skal undgå alvorlig mangel på arbejdskraft.

Det er konklusionen efter Arbejdsgiverne sidst i februar holdt fællesmøde for Industri-, Byggeri-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg under temaet ”Vejen til øget udbud af arbejdskraft”.

Det møde kom der 10 løsninger ud af, som formand i Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, på dagen overrakte til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). De tre vigtigste løsninger lyder: Individuel uddannelsesvejledning, fasthold stigningen i pensionsalder og lavere skat i top og bund.

Hver løsning handler om forskellige grupper i samfundet. De unge, der skal vælge en erhvervsuddannelse. Dem uden for arbejdsmarkedet, der skal hjælpes i gang. Dem inden for, der skal have støre økonomisk incitament til at skabe vækst.

Og dem i slutningen af arbejdslivet, vi ikke har råd til at miste.

Arbejdsmarkedet 4.

Men formålet er det samme – at få flere kvalificerede hænder, unge som gamle. De unge får vi ved at investere både i undervisningen og miljøet omkring dem, mener Fleming Frederiksen.

Sænk skatten på arbe

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

gavn toppen, så flere får

af at arbejde

mere

aukrati i jobcentre r Fjern regler og bure med levealderen stige lderens stiger i takt Fasthold at pensionsa min pr. dag 12 med en jdstid 7. Udvid arbe

5.

6.

aft Udenlandsk arbejdskrninge og emigranter på arbejdsmarkedet

flygt Bedre integration af opholdstilladelse en til 325.000 kr. for jdskraft Sænk beløbsordning rt af udenlandsk arbe ati der hæmmer impo aukr 10. Fjern regler og bure

8.

9.

_________________________ Mads Graves Larsen

______ _________________________ Fleming Frederiksen

I forhold til de ældre understreger han, at man skal ud af arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt og ikke kan arbejde, men: - At lade hele årgange på det erhvervsfaglige område gå på pension ville være et kæmpe videnstab for vores virksomheder og stoppe vækstmulighederne.

Arbejdsgiverne • Magno

Andelen af virksomheder med produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft har været stigende inden for bygge og anlæg, industri og service fra 2012 til i dag, viser tal fra Danmarks Statistik. Derfor kommer det til at få en stor negativ påvirkning af brancherne, hvis der som forventet kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025.

Det er den vej vi skal, Hr. Minister. Direktør Mads Graves peger vejen ud til mere arbejdskraft for Troels Lund Poulsen under mødet i Odense.

jde både i bunden og

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) anerkendte på mødet hos Arbejdsgiverne, at der er mangel på arbejdskraft – og at der skal gøres noget: - Min bekymring er, at vi potentielt

liavej 2-4 • 5250 Odense

SV • Telefon: 6617 3333

• E-mail: info@arbejdsg

______

iverne.dk iverne.dk • www.arbejdsg

kommer til at løbe tør for arbejdskraft.

Og hvis vi gør det, kommer vi til at se det, vi så ved sidste økonomiske krise.

Altså lønstigninger, lønpres, man hugger medarbejderne fra hinanden.

Bekymringen deles af adm. direktør i Arbejdsgiverne, Mads Graves, som er glad for, at beskæftigelsesministeren tog en halv dag ud af kalenderen for at køre fra København til Odense for at mødes med organisationens udvalg: - Det må betyde, at ministeren tager udfordringen med at finde arbejdskraft seriøst. Nu håber jeg så på, at politikerne på Christiansborg lytter til de løsninger, vi i dag i samarbejde med vores politikere, som er repræsentanter for industrien, værkstederne og byggepladserne, har udfærdiget, siger Mads Graves.

Pension og forsikringer samlet ét sted Så får du sparet op til pension – og du er sikret en varig indtægt, hvis du mister din erhvervsevne.

ANNONCE PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

Og med indbetalingsgaranti er du sikret, at der uanset hvad betales ind på din pension helt frem til din pensionsalder.

Pakken med pensionsindbetaling og forsikringer kan fås fra 1.350 kr. efter skat.

HØJRESIDE 1 SIDE

Forsikringerne indeholder i udgangspunktet: – 113.400-226.800 kr. i Tab af Erhvervsevne (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 300.000 kr. i livsforsikring (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 50.000 kr. i livsforsikring ægtefælle (kan forhøjes op til 100.000 kr.)

– 150.000 kr. ved kritisk sygdom (kan forhøjes op til 450.000 kr.)

– Udvidet dækning på sundhedssikring #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

Welcon møder hård konkurrence fra asiatiske konkurrenter. Derfor besøgte Kristian Thulesen Dahl (DF) og Hans-Kristian Skibby (DF) sammen med adm. direktør i Arbejdsgiverne Mads Graves virksomheden i starten af februar.

POLITISK BESØG OG FOKUS PÅ WELCON-SAGEN 430 job på Welcon, der producerer vindmølletårne, er presset af manglende EU-told. Kristian Thulesen Dahl og Hans-Kristian Skibby er gået ind i sagen og besøgte det sydjyske firma i februar.

FOTO + TEKST: AMALIE KLITGAARD

- Vil I ikke prøve at løfte den her på samme tid? siger Børsen-fotografen, mens han peger på en tung metalplade på godt over 10 tons.

Den ligger klar til først at blive bukket af en enorm maskine, derefter svejset både manuelt og af automatiserede robotter og endelig overfladebehandlet. Herefter bliver den store metal-cylinder sendt ud på landevejen for til sidst at trone over landskabet som en sektion af et gigantisk vindmølletårn.

- Aaarh, den er godt nok lidt tung, griner folketingsmedlem og partiformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl.

Fint besøg fra Christiansborg Humøret er højt hos partiformanden, adm. direktør hos Welcon Jens Pedersen og deres kortege bestående af folke20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

tingsmedlem Hans-Kristian Skibby (DF), adm. direktør hos Arbejdsgiverne Mads Graves, samt fotografer og journalister fra Børsen og Vejle Amts Folkeblad. Men under smilene gemmer der sig en hård virkelighed.

uden, at de belægges med told. Det skaber en uheldig konkurrencesituation for Welcon, som ikke mener, det er fair konkurrence, at kinesiske produkter støttet af den kinesiske stat burde kunne importeres til Europa uden told.

Anledningen til besøget er, at vindmølleproducenten er under pres på grund af skæve toldregler i EU - virksomheden har brug for et politisk indgreb og støtte.

Politisk indflydelse – nu

Mens der i 2016 blev indført told på stål fra Kina, så Welcon skal betale en told på godt 70 % for kinesisk stål, så mangler der EU-told på asiatiske vindmølletårne produceret på det samme kinesiske subsidierede stål.

Det betyder, at de asiatiske virksomheders tårne produceret på statsstøttet kinesisk stål kan importeres til Europa

Under besøget på Welcon flyver jernspåner til siderne og lander for fødderne af jakkesættene, der traver igennem produktionshallerne. En ung mand styrer rutineret en krankrog udenom karavanen. Han er en ud af 430 medarbejdere, der hver uge er med til at lave 18 af de gigantiske tårnsektioner til vindmøller.

430 medarbejdere, som Arbejdsgiverne og Welcon siden 2018 har arbejdet at bibeholde. Det er adm. direktør i Welcon, Jens Pedersen, glad for: - Jeg har stor ros til Arbejdsgiverne for

Welcon er ved at finde andre produktioner for at sikre fremtiden, såsom at udvikle et flydende fundament til havvindmøller. Kristian Thulesen Dahl og Hans-Kristian Skibby besigtiger her produktionen på Welcon.

deres seriøse arbejde. De danske politikere er nu godt informeret om situationen og kan se problemet med det subsidierede kinesiske stål.

Nu mangler vi så, at EU får gjort noget ved det.

Derfor har Arbejdsgiverne først med hjælp fra daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens (K), forsøgt at gøre noget ved problemstillingen.

Ministeren blev kort tid efter mødet direktør i Dansk Erhverv, og derfor forsøger Arbejdsgiverne nu med erhvervsordfører Hans-Kristian Skibbys (DF) hjælp at råbe nuværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) op.

- Det er en vigtig sag, når en af vores virksomheder bliver offer for en uigennemtænkt politisk handling. Desværre er det lige nu svært at få ændret EU-tolden på grund af det kommende Europa-Parlaments-valg, siger adm. direktør i Arbejdsgiverne, Mads Graves.

Hele EU ramt Til virksomhedsbesøget i start februar kendte ingen af deltagerne svaret på problemet. En løsning er at få sat en undersøgelse i gang hos EU, men det kræver, at erhvervsminister Ras-

WELCON: Hjemsted: Svindbæk, Give Speciale: Vindmølletårne Ansatte: 430 Direktør: Jens Pedersen Ejer: Jens Pedersen og hans bror Carsten Pedersen www: welcon.dk

mus Jarlov (V) går ind i sagen; og ud fra et svar på et §20-spørgsmål stillet af Hans-Kristian Skibby (DF) ser det ikke lyst ud.

- Det er sørgeligt, at det eneste råd, ministeren har, er, at virksomhederne selv tager kontakt til EU. Inden det lykkes, er virksomhederne jo blevet lukket, sagde han til Vejle Amts Folkeblad i forlængelse af besøget.

Ude i horisonten samler der sig sorte skyer. Welcons største konkurrenter i Europa begynder så småt at bukke under for den kinesiske skæve konkurrence.

I februar er den franske vindmølleproducent Franceole gået i betalingstandsning, og den tyske Ambau gået konkurs. Det er nogle af Welcons største konkurrenter. Det er dog ikke aktuelt for Welcon, der har ordrebogen fyldt godt op. Men snart skal der gerne ske noget, for de europæiske virksomheder taber stille men sikkert terræn, når kinesisk statsstøttede vindmølletårne kan importeres uden EU-told.

19/2-2019:

Tyske tårnproducent Ambau går konkurs.

14/2-2019:

Tyske tårnproducent Ambau går i betalingsstandsning.

Uge 6-2019: Franske tårnproducent Franceole går i betalingsstandsning.

5/2-2019:

Artikel i Børsen, hvor talsmand fra EU-Kommissionen siger, at de vil igangsætte undersøgelse, hvis de bliver spurgt.

4/2-2019:

Svar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov: De skal selv tage kontakt til EU-Kommissionen for at få lavet undersøgelse.

4/2-2019:

Kristian Thulsen Dahl (DF) og Hans-Kristian Skibby (DF) besøger Welcon.

9/1-2019:

Hans-Kristian Skibby (DF) stiller erhvervsminister Rasmus Jarlov et §20-spørgsmål.

2018:

Jens Pedersen, adm. direktør i Welcon og adm. direktør Mads Graves mødes med daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

2017:

EU indfører told på stål for flere producenter på op til 35,9 %.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) besøger Welcon.

2016:

EU indfører told på stål fra Kina på op til 73,7 %.

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

LIFT TIL BÅDE CORVETTE OG KAPTAJN Specialiserede lifte til store og små løft er et ganske attraktivt forretningsområde for Jema Lift. Disse lifte designes til den enkelte kunde som eksempelvis JYSKs centrallager eller bilhuse.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

V8 motoren i den knaldrøde Corvette starter med et brøl. Sportsvognen er netop kørt med en bil-elevator fra stuen op i udstillingen på 1. sal hos bilforhandleren CC Cars i den jyske by Ans. Sælgeren har åbnet for elevatorens låger og kører yderst forsigtig den røde drøm fra elevatoren ud i udstillingen og parkerer lige ved en Ferrari.

CC Cars er fyldt med dyre drømme i to etager, hvis man er til kubik og krom.

Små fem kilometer fra bilforhandleren ligger virksomheden Jema Lift, der har bygget bilelevatoren til CC Cars.

- Bil-elevatorerne er vore største lifte.

Den mindste lift fra vores virksomhed hidtil var en lille platform, der skulle hæve en norsk kaptajn 20 centimeter, når han stod på broen. Derudover laver vi en lang række specialdesignede lifte ind imellem de to yderpunkter, siger Jens-Peter Lundgaard, der er direktør og hovedaktionær i Jema Lift med hovedsæde i Sahls tæt ved Bjerringbro.

Kunde-tilpassede lifte To virksomheder med navnet Jema ligger dør om dør i Sahl. Jema Agro med leverancer til landbrugssektoren og Jema Lift, der leverer til alt andet end landbrug.

- Vores pay-off er “engineering.” Vi har standardlifte, men vi er stort set kun ordreproducerende. Vi laver kunde-specifikke lifte til vidt forskellige kunder. Det er lifte til industrien eller vareelevatorer og handicaplifte til byggerier. Standardvarer er der stor konkurrence på. Alt i alt er det et nichemarked, hvor vi har fundet en god placering og driver en solid virksomhed, uden at vi behøver at blive meget større, siger Jens-Peter Lundgaard.

Virksomheden producerer ca. 300 lifte hvert år med en omsætning på 15 millioner kroner. 14 mand er beskæftigede i lift-virksomheden. Med de mere specialiserede produkter er liftene også flyttet hen imod mere elegante overflader og generelt højere kvalitet.

“

VI ER SJÆLDENT I DIREKTE PRIS­ KONKURRENCE. KONKURRENCEN ER I STEDET TYPISK EN HELT ANDEN LØSNING. - De fleste kunder får vi via referencer fra tidligere kunder. Andre finder os via nettet og vores website. Det er svært at lave opsøgende salg, fordi det ikke er nemt at finde kunder, der lige står og har behov for vores lifte. Når man først har installeret en lift fra os, så kører den i mange år. Der er begrænset gensalg, men alligevel har vi en konstant ordre-tilgang, siger Jens-Peter Lundgaard.

JEMA LIFT A/S Hjemby: Sahl ved Bjerringbro Ansatte: 14 Direktør/indehaver: Jens-Peter Lundgaard Omsætning: 15 mio. kr www: jemalift.dk

1 Jema-elevatoren hos CC Cars har løftet en rød Corvette op til 1. sal.

22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

Storordre til JYSK Et attraktivt gensalg har virksomheden dog nydt godt af i 2018: Jysk-koncernens enorme centrallager i Uldum købte ved indvielsen for næsten 10 år siden 130 løfteborde, der sikrede medarbejderne imod tunge løft. Lageret er netop udvidet i 2018 – og der blev bestilt 42 ekstra løfteborde til de nye kvadratmeter lager.

På samme måde har en række bilforhandlere og arkitekter set potentialet i den bil-elevator, der gør det muligt at udstille biler på flere etager uden pladskrævende ramper.

Hydraulikken til årsproduktionen på 300 lifte er fra en underleverandør, men resten af liften er i dag egenproduktion fra laserskæring til færdig maling. Her er det en stor fordel, at virksomhederne Jema Agro og Jema Lift er beliggende side om side.

3. generation Virksomhederne er delt op i hvert sit aktieselskab, men Jema Agros produktion af transportanlæg til korn, frø og andre granulater giver mulighed for at levere elementer til liftenes produktionen. Det giver bedre belægning på produktionen.

- Vi kan levere et kunde-specifikt produkt på seks til otte uger, fordi vi har så stor en del af produktionen her i huset.

Det er en stor fordel, når vi er i dialog

2 Klar til at blive kørt frem.

Lifte i alle størrelser er en god forretning for Jema og indehaveren Jens-Peter Lundgaard.

med mulige kunder. Og så tilbyder vi også at servicere vore lifte efterfølgende, siger Jens-Peter Lundgaard.

Han er 3. generation i Jema-virksomheden. Liftdelen blev købt til af Jens-Peter Lundgaards bedstefar, da stifteren af liftvirksomheden afgik ved døden for 20 år siden. Stifteren var en god ven af bedstefaren. Med liftene fik Jema en ny aktivitet, som ikke var afhængig af landbruget.

- Vi har ikke nogen offensiv vækststrategi for lift-aktiviteterne. Der er måske to til tre virksomheder i Danmark, der kan levere de samme typer produkter som os. Men i virkeligheden er vi sjældent i direkte priskonkurrence. Konkurrencen

er i stedet typisk en helt anden løsning – måske en rampe i stedet for en lift. Alt i alt er det et nichemarked, hvor vi har fundet en god placering og laver et rigtig godt resultat, uden at vi behøver alt blive meget større, siger Jens-Peter Lundgaard.

Kinesisk døråbner Jema kan også tilbyde en betydelig billigere lift-løsning, som indkøbes fra en kinesisk producent. Men ofte er den billige version nærmere en åbning for en samtale med kunderne om fordelene ved at få en lift i en højere kvalitet tilpasset det specifikke behov. Over 90 pct. af omsætningen er således egenproduktion. 20 procent af produktionen går til eksport.

3 Forsigtig kører chaufføren veteranbilen til 500.000 kr ud. #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

DIN EKSPERT STEEN KLAUSEN Udviklingschef, Arbejdsgiverne T 6317 3395 E skl@arbejdsgiverne.dk

I FREMTIDEN KØBER VI ALLE TO HUSE – ET FYSISK OG DIGITALT HUS Den digitale verden er for alvor på vej ind i byggeriet, hvor flere og flere byggerier bliver totaldesignet i det digitale univers. I daglige tale BIM - Bygnings Informations Modellering, som reelt betyder at bygningsidéer, design, udførelse og brug af bygning bliver koblet sammen på en hel ny måde.

Regeringen har netop lanceret en strategi, der skal understøtte udviklingen af det digitale byggeri. 40-siders interessant læsning, som starter med hårde fakta.

bestemt også brug for, men strategien har meget få konkrete bud på, hvordan vi skaber rammerne for den digitale omstillinge ude i virksomhederne. Regeringen har reelt kun et konkret initiativ – SMV:digital – hvor erhvervslivet kan søge om tilskud på op til 100.000 kr. til indkøb af privat rådgivning til at understøtte en digital omstilling. Ganske godt initiativ – det er blot ikke nyt -og der kun afsat 20 mio. kr. i 2019 til en branche med 180.000 personer.

Digitalisering og produktivitet i byggeri halter bag efter andre brancher, og der mangler konkurrencepres i byggeriet.

Strategiens største udfordringer er dog, at den ikke tildeler staten og det offentlige en væsentlige rolle i den digitale omstilling. Det offentlige bygger årligt for mia. kr., og det er naturligt, at de som bygherrer og bygningsejere går forrest og efterspørger den digitale omstilling. De peger selv på, at ”væsentlige samfundsøkonomiske gevinster ved at digitalisere drift, forvaltning og vedligeholdelse af bygningsmassen”. Det er imidlertid ikke første gang, at Arbejdsgiverne ser fine strategier og handleplaner fra en regeringen, hvor det offentlige går helt fri.

Sidste nævnte genkender vi bestemt ikke blandt vores medlemmer. Når det er sagt, så er regeringens strategi et interessant indspil i forsat digitalisering af byggeriet, men Arbejdsgiverne giver dog kun strategien 7 på 12-skalaen. Mange gode tanker – men for lidt handling.

Strategien har meget fokus på fundamentet for digitalisering – f.eks. hvem ejer en digital bygningsmodel, behov for softwarespecifikke standarder, hvordan vi øger brugen af data. Det er

STRATEGI INDEHOLDER 5 INDSATSOMRÅDER: 1 Bedre udnyttelse af digitale værktøjer

Strategien mangler altså ambitioner og handling, når det handler om at sætte

2 Åbne formater og fælles standarder

24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

turbo på den digitale transformation af byggeriet. Den digitale omstilling er i dag drevet af arkitekt- og ingeniørvirksomhederne og de store entreprenørvirksomheder, og de mindre håndværkerne og entreprenørerne halter bagefter på digitale værktøjer. Arbejdsgiverne er dog fortrøstningsfulde, da vi dagligt ser eksempler på, at den digitale udvikling er på vej op i fart.

Virksomhederne bruger i stigende grad projektweb til at tilgå tegninger, elektroniske aftalesedler, elektronisk fakturering via tablet på udførelsesstedet, dokumentation af udført arbejde via smartphone, GPS til at lokalisere udstyr, alt sammen digitalisering, der gør, at virksomheder sparer tid og penge på bl.a. administration, kvalitetssikring og ressourcestyring.

Vi har brug for større drømme og visioner og mere handling. Arbejdsgiverne kunne drømme om et Nationalt Center for Digital Byggeri, som kan være spydspids i den digitale omstilling i byggeribranchen. Et center, som selvfølgelig samler kræfter fra IT-verden, myndigheder, forskningsverden – og ikke mindst virksomhederne. I fællesskab kan ambitionerne løftes til gavn for byggeriet, staten og Danmark.

4 3 Bedre udnyttelse af data

Digitale kompetencer til hele værdikæden

5 Mere bæredygtigt byggeri gennem digitalisering

JURA BJØRN CARLSEN bbc@arbejdsgiverne.dk

REGNSKABSCHEF KUNNE BORTVISES EFTER DIREKTØR-FUP Større kontooverførsler til England blev en dyr lærestreg – både for virksomheden og for regnskabschefen. Betalingsanmodningerne fra direktøren viste sig nemlig at være falske, men regnskabschefen burde havde gennemskuet sagen.

I en nylig afgørelse fra Østre Landsret ser vi nu nogle af konsekvenserne af den type IT-kriminalitet, der dukkede op for et par år siden. Her udnyttede udenlandske kriminelle direktørens navn i forbindelse med betalingsanmodninger. I den konkrete sag modtog regnskabschefen i en shippingvirksomhed over en periode på en uge i

“

SAGEN VISER, HVOR LET DET KAN GÅ GALT, NÅR KRIMINELLE UDNYTTER HULLER I VIRKSOMHEDERNES SIKKERHEDS­ PROCEDURER. alt fire mails, hvori direktøren bad om kontooverførsler af større beløb i Euro til en modtager i England. Alle mails var kortfattede og indeholdt beskeden med stavefejlen ”det hester”.

Regnskabschefen undrede sig over, at pengene skulle overføres til England, og virksomheden havde ikke udenlandske overførsler på daglig basis. Derudover konstaterede han, at betalingsanmodningen var sendt fra en ukendt mailadresse, og han tjekkede derfor

domænet og fandt ud af, at det var et domæne, som udleverede mailadresser gratis. Regskabschefen foretog derefter et enkelt tjek ved at svare på mailen, at de ikke havde Euro nok på kontoen. Da mailen blev besvaret, og da afsender tilsyneladende var klar over, at der ikke var Euro nok, gjorde han ikke mere for at undersøge sagen.

Stavefejlen tilskrev han det faktum, at mailen var blevet sendt fra direktørens mobiltelefon. Herefter blev betalingen godkendt af ham selv og en kollega.

Efter yderligere tre betalinger blev falskneriet opdaget, og virksomheden besluttede at bortvise regnskabschefen, fordi man mente, at det var helt oplagt, at der ikke var tale om relevante betalingsinstrukser fra selskabets ledelse. Regnskabschefen stævnede virksomheden, og nu har landsretten altså godkendt bortvisningen med dommerstemmerne 2-1. De to afgørende landsdommere lægger vægt på, at regnskabschefen havde en særlig betroet stilling, og at han derfor burde have gjort mere for at sikre sig, at betalingsanmodningerne faktisk kom fra direktøren. I hvert fald ved hans fortsatte godkendelse af betalinger fandtes han hermed at have misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at bortvisningen var berettiget.

Sagen viser, hvor let det kan gå galt, når kriminelle udnytter huller i virksomhedernes sikkerhedsprocedurer, og selv om virksomheden altså slap for at betale erstatning til regnskabsche-

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

fen, var overførslerne jo tabt. Direktøren forklarede i retten, at der ikke var behov for skriftlige retningslinjer, da det var en lille virksomhed, hvor medarbejderne havde direkte adgang til ledelsen, og hvor man blot stillede krav om, at medarbejderne var påpasselige, omhyggelige, ansvarlige og udviste omtanke og sund fornuft. Desværre var dette ikke nok til at undgå, at virksomheden blev lænset for 105.000 Euro.

Det må anbefales, at man instruerer sine regnskabsmedarbejdere grundigt og sikrer sig, at de er bekendt med denne form for bedrageri. Betalingsanmodninger, der ser mistænkelige ud, bør altid kontrolleres nøjere, og ved større beløb kan man evt. følge anmodningen op med en mundtlig/ telefonisk kontrol. Højtlønnede regnskabschefer er desværre ingen garanti mod svindel. #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

REGUVENT LEVERER FRISK LUFT I KLASSE­ LOKALERNE Der har været stort fokus på dårligt indeklimas negative påvirkning af skolebørn og deres indlæring. Men der findes løsninger, der giver frisk luft i klasselokalet. Det har projektleder og maskinmester Kim Pallesen erfaringer med fra 100 skoler i ventilationsfirmaet Reguvent ApS. TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

På taget af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse kan man se beviset på, at eleverne på skolen har mulighed for en bedre indlæring: Et VAV-anlæg, der varierer mængden af frisk luft, som bliver blæst ind i de enkelte skolelokaler, alt efter hvornår de bliver brugt - og elever og lærere får CO2-niveauet til at stige.

Forskning fra DTU viser, at børns indlæringsevne og koncentration falder, når CO2-niveauet stiger.

- Vi har en bevægelsessensor og kombi-føler på temperatur og CO2 i lokalerne.

Når den tænder, aktiverer den grundventilationen på 20 %. I takt med CO2-koncentrationen øges, øges ventilationen, lige indtil bevægelsessensoren ikke registrerer mere aktivitet. Så lukker anlægget, fortæller Kim Pallesen, projektleder og maskinmester i Reguvent ApS. 26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

100 skoler Virksomheden har leveret ventilation til omkring 100 skoler og derved oparbejdet betydelig erfaring på området. Kim Pallesen har været tilkoblet skolen i Skanderborg, siden han for halvandet år siden startede i firmaet, som er specialiseret i komfortventilation. I dag kører ventilationsanlægget næsten af sig selv, fordi det er koblet op på et CTS-system, der overvåger og styrer energiprocesserne – som varme, lys og ventilationsanlæg: - Man kan med fordel koble ventilation og CTS sammen, så der er en rød tråd mellem ventilations-, varme- og køleprocesserne. Så undgår man fx at køle og opvarme på samme tid.

Mange penge at spare Det er ikke kun børn, der bliver påvirket af CO2-niveauet. Også voksnes præsta-

tionsevne bliver negativt påvirket, viser et studie fra USA. Hvis det ikke er nok grund til at gøre noget ved indeklimaet, er der endda penge at spare, fortæller Kim Pallesen: - Med det nye VAV-anlæg her på skolen er der en varmegenvinding på op til 88%.

Derfor har man sparet mange penge på driften forhold til den tidligere ventilation.

Tidligere var der et udsugningsanlæg på skolen, hvor der blev trykket frisk luft ind bag radiatorerne for at temperere det – men luften røg lige ud igen uden varmegenvinding. Med det nye ventilationsanlæg overføres varmeenergien i den luft, der suges ud af huset, til den friske, kølige luft, som blæses ind i huset.

DIN EKSPERT RIKKE TØNNESKOV SØRENSEN Uddannelseskonsulent, AL Efteruddannelse T 4056 7987 E rso@arbejdsgiverne.dk

BREDDEN ER EN INVESTERING VÆRD Der er i Danmark risiko for, at vi glemmer de dygtigste studerende.

Det mener regeringen, som over de næste fire år vil investere 190 millioner kroner i talentforløb for de særligt talentfulde studerende på videregående uddannelser.

REGUVENT APS Hjemsted: Skanderborg.

Speciale: Industri- og komfortventilation, bygningsautomatik og service.

Ansatte: 8 Har energioptimeret, lavet ventilationsanlæg, bygningsautomatik el. lignende på knap 100 skoler.

Servicerer ca. 250 skoler/institutioner med i alt ca. 1.200 anlæg.

Ledelse og ejer: Martin Frederiksen www: reguvent.dk

ARBEJDSTILSYNETS REGLER CO2-niveauet bør ikke overstige 1.000 ppm (parts per million, dvs. antallet af CO2-molekyler blandt luftmolekyler) i længere perioder.

Der udstedes først påbud til forbedring af ventilation, hvis niveauet overstiger 2.000 ppm.

Luften udendørs indeholder typisk omkring 380 ppm.

Målgruppen for talentprogrammet er de to procent dygtigste studerende på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Det svarer til omkring 5000 studerende. 190 millioner til eliten i de videregående uddannelser, så er der lidt at gøre godt med til nye tiltag. Det er meget positivt, når der sendes millioner mod mere uddannelse, for i Danmark vil og skal vi gerne ligge i top når det kommer til uddannelse.

“

MEN ER DET I VIRKELIGHEDEN PÅ ELITEPLAN, VI IKKE FÅR UDNYTTET DE UNGE MENNESKERS POTENTIALE?

prøverne. Jeg tænker, at hvis vi investerede mere i folkeskolen, ville flere kunne bestå og flere ville kunne hæve sig op på et højere niveau. Dermed ville vores fundament være stærkere og potentialet bedre udnyttet. For vi ved jo alle sammen, at folkeskolen ikke er favoritstedet for de elever, der har lidt krudt i sig.

Og det er især deres potentiale, jeg godt kunne tænke mig, vi investerede i. De tilbringer det meste af deres skoletid i et miljø, der ikke er givtigt for dem. De når at blive alt for skoletrætte, inden de når deres afgangsprøver.

Mange af dem er til den tid kommet så langt bagefter, at de ikke kan bestå vigtige fag og eksempelvis komme ind på de erhvervsfaglige uddannelser. Disse elever ville have glæde af flere ressourcer til folkeskolen, så de kunne udvikle sig og udnytte deres potentiale - og måske en dag blive til en del af eliten på deres fagområder. Det har vore virksomheder stort behov for.

Det er altid positivt, når der tilføres ressourcer til uddannelsesområdet.

Jeg ville bare ønske, at flere fik glæde af dem - ikke kun de to procent af top-eliten i den danske ungdom.

Hver 6. elev forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Oftest er det drengene, som ikke klarer

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

FORENINGSLIV: DET SOCIALE OG FAGLIGE SAMVÆR LOKKER UNGE TIL

BLÅ BOG: Morten Møller 42 år Smedemester, vvs-installatør og blikkenslager Indehaver af CO Møller ApS, Brovst Næstformand i lokalafdeling Nordvestjylland

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 #2 - 2019

Ligesom erhvervslivet hungrer foreningslivet efter ungt blod. Men i lokalafdeling Nordvestjylland, med blandt andre vvs’eren Morten Møller i spidsen, har de fundet løsningen på udfordringen – sådan cirka.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

”Dig, der råber dernede! Nu har du chancen for at gøre noget.”

Sådan var der et bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen Nordvestjylland, der sagde til vvs’eren Morten Møller, da han var 35 år. Han havde iagttaget sin far være aktiv i brancheorganisationen Arbejdsgiverne i flere årtier men havde ikke kunne gennemskue, hvad faren fik ud af det.

Men da der skulle findes en afløser, og Morten Møller blev stukket lidt til, blev han alligevel pirret til at forsøge sig med at være aktiv i lokalafdelingen. Det er snart et årti siden; og nu råber han samme sætning til sine jævnaldrende og de nye unge.

- Jeg lægger meget vægt på det sociale, men også på at det er nogen, som har en mening. Selvom vi kan hygge os, er det ikke en kaffeklub, understreger han.

en gokart-tur er blev aflyst. Morten Møller mener ikke, at det er fordi folk ikke gider, men fordi de unge er ved at få en ny virksomhed i sving, har en familie at passe, og så har der generelt været meget travlhed i værkstederne, maskinhallerne og byggeriet.

- Når vores børn bliver lidt ældre, og hvis vi stadig har noget tilfælles, så tror jeg sagtens, at skiturene og det andet kommer tilbage. Hvis der bliver lidt mindre travlt, kan vi også få de unge med igen, forsikrer han.

Socialt samvær som trækplaster Det har med sikkerhed påvirket Morten Møllers beslutning om at blive aktiv i Arbejdsgiverne, at hans far har været det, men andre faktorer spiller også ind.

Eksempelvis det faglige netværk. Bestyrelsesmedlemmer bruger hinanden fagligt, fordi de kender hinanden; og så kan de lære af hinanden, når de besøger hinandens virksomheder.

Det sociale har helt klart også haft en betydning og har det stadig, når der skal hverves nye medlemmer. For cirka fem år siden fik de et nyt ungt medlem, fordi man skulle være medlem af Arbejdsgiverne for at komme på skitur. Desuden tiltrækker unge andre unge, mener Morten Møller: - Selvom vi taler med de ældre, så tiltrækker unge folk bare unge. For vi er lidt mere det samme sted.

Men helt rosenrødt er det ikke. De sidste to år har der ikke været en skitur i Arbejdsgivernes regi og

DE AKTIVE Det tager tid – men giver netværk, hjælpsomme kollegaer, venskaber og inspiration.

Magasinet Arbejdsgiverne portrætter igennem foråret en række aktive i foreningen.

De fortæller med hver deres udgangspunkt om udbyttet ved at gøre en indsats i foreningen.

Se og hør Morten Møller i en video om at være ung i en 110 år gammel ­forening på www.arbejdsgiverne.dk #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

FORENINGSNYT

DRENGENE FRA NEPAL Eventyret venter på fire unge lærlinge inden for vvs og smed. De tager på fem ugers ophold i Katmandu i Nepal her i foråret, hvor de skal prøve at arbejde med lokale kolleger inden for deres fag. ­Nepal er stadig ramt af omfattende skader på landets byggerier efter et omfattende jordskælv.

Mød drengene fra Nepal her.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

JONATHAN DYBVAD NIELSEN, HOVEDGÅRD OG OMEGNS VVS 18 ÅR – I VVS-LÆRE PÅ ANDET ÅR Jeg var på glatførerkursus med firmabilen, da mester kom og spurgte, om det var noget for mig at komme på en tur til Nepal…. Det var fedt. Jeg sagde ja dagen efter. Til daglig er jeg spejder og vant til at tage imod udfordringer. Jeg kan lide at udfordre mig selv. Det engelske sprog bliver en udfordring for mig. Der regner jeg med at lære en del.

Det bliver også spændende at opleve, hvordan de laver vvs-arbejde. De har nok ikke samme moderne værktøjer som os. Der kan vi nok lære af de løsninger, de alligevel er i stand til at lave.

Måske kan jeg lære at tænke løsninger på en anden måde i dagligdagen bagefter.

Weekenderne skal ikke gå op i øl. De skal bruges på at opleve Nepal.

Jeg skal ud og stå ved foden af Mount Everest og se det bjerg. Måske kan vi også få råd til en af flyveturene over det fantastiske bjerg. Jeg tror, at vi får mange oplevelser med hjem fra både arbejdsdagen og fritiden på turen.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

PATRICK DENBAK, BREUNING VVS 18 ÅR OG I VVS-LÆRE PÅ TREDJE ÅR Jeg elsker, når der sker noget nyt og spændende i hverdagen. Derfor søgte jeg om at komme med til Nepal, men jeg blev meget overrasket, da jeg blev valgt. Kroatien er nok det længste, jeg har været væk fra Danmark indtil nu. Det bliver en vildt god oplevelse at komme helt til Nepal. Jeg er sikker på, at jeg kommer hjem med en masse spændende historier at fortælle venner og familie fra turen.

Maden bliver helt sikkert også en oplevelse. Jeg er heldigvis ikke kræsen, men man ved jo aldrig, hvad maven siger….

Det vvs-faglige bliver også en oplevelse. Jeg tænker, at de arbejder på et andet niveau end herhjemme.

Jeg vil gerne lære fra mig, men også lære ved dem, når vi er ude på byggepladserne.

JONAS THESBJERG, ABILDAA SMEDE- OG MASKINFORRETNING 20 ÅR I LÆRE SOM MULTI-SMED 3,5 ÅR. Mine to mestre syntes, at det var mega fedt med sådan en mulighed for at komme til Nepal og arbejde, da jeg ringede til dem og spurgte. Jeg var på skoleophold på Skjern Tekniske Skole, da jeg fik tilbuddet, og jeg tænkte med et samme, at det kunne være en kæmpe oplevelse at få lov at komme med til Nepal i en måned.

Vi har godt nok nogle bakker i Abildaa, men det er nok noget andet med bjergene dernede.

Vi har også en rundkørsel, hvor der af og til kan være tre biler ad gangen, men det bliver nok også noget andet med trafikken i Katmandu.

Fagligt tror jeg, at de arbejder på et andet teknisk niveau dernede. Men det kan vi også lære noget af. Jeg tror, at vi kan få en anden tilgang til at løse problemer efter en måned i Nepal med kollegerne.

Maden bliver helt sikkert også en oplevelse. Men mon ikke man også kan blive mæt af maden dernede. Jeg har hørt, at vi får ris til morgenmad. Det kan man vel også vænne sig til. Jeg ved det, fordi min søster faktisk er i praktik som sygeplejerske på landet i Nepal lige nu. Hun kommer dog hjem, lige før jeg rejser derned.

Min søster har sendt billeder hjem med byggerier i flere etager, hvor der står bambusstilladser.

Det er nok en helt anden verden end herhjemme!

CHRISTIAN LEEGAARD NICOLAISEN, HOUE SMED & VVS HAR VÆRET I LÆRE SOM MULTISMED I 3,5 ÅR Jeg blev helt overrasket – ja nærmest chokeret, da jeg fik tilbuddet om at komme med til Nepal og Katmandu. Det er et sted, hvor jeg aldrig har været før – og nok aldrig kommer igen. Det vil være så anderledes i forhold til Danmark og de forhold, vi arbejder under.

Måske har de ikke samme forhold til sikkerhed og kvalitet, som vi arbejder med.

Det vil give os en masse anderledes faglig erfaring, men også ny livserfaring. Der må blive meget at fortælle til familien og vennerne, når vi kommer hjem igen.

Når vi har fri i weekenderne, så gælder det om at komme ud og opleve noget i landet. Vi har fem uger dernede, så der bliver muligheder, når vi har fri. Jonas og jeg kender hinanden fra Skjern Tekniske Skole, men de to vvs’ere skal vi lære at kende på turen.

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

FORENINGSNYT

MIN VIRKSOMHED OG FUSIONEN MED TEKNIQ Redaktionen har ringet til syv forskellige lokalformænd med et enkelt spørgsmål: Hvilke forventninger har du til fusionen imellem Arbejdsgiverne og Tekniq, når du ser samarbejdet i forhold til din virksomhed?

Læs vurderinger og meninger fra Nordjylland til Sydsjælland i denne artikel, inden afstemningen den 26. marts på en ekstraordinær generalforsamling i Odense.

TEKST: JAN KRISTENSEN

GORM ­SCHMIDT KNUDSEN GORM’S KØLESERVICE APS – GREVE FORMAND HOVEDSTADEN Tæt på ledelsen Set fra min stol og min virksomheds side så har jeg en forventning om, at vi skal kunne fusionere Arbejdsgiverne og Tekniq uden at miste nærhed og tæthed imellem de mindre branchegrupper og ledelsen. Jeg har været lidt skeptisk på det område. Min bekymring går på, hvor langt der bliver til toppen af den nye organisation for de mindre grupper som kølefirmaer, beslagsmede etc, når der bliver tre helt dominerende grupper efter fusionen: Vvs, el og industri.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal gå sammen med Tekniq og sikre os fremadrettet ved at blive større. Men jeg vil gerne se en effekt som eksempelvis stærkere netværksgrupper på køl på tværs af landet. Og jeg vil gerne se flere ressourcer sat af til at drive de lokale afdelinger. Det tager mange kræfter – også i forhold til at skulle drive egen virksomhed ved siden af i det daglige. Min opgave bliver at få fat i flere ildsjæle, der vil være med til at arbejde for køledelen.

Vi skal også selv være med til at sikre, at vi er synlige i den nye organisation.

LARS LYNGE MAACH LINATECH – KJELLERUP FORMAND MIDTJYLLAND Stærkere på eksport For halvandet år siden ved de første omtaler af fusion med Tekniq var jeg nok lidt mere skeptisk. Men det er en ny verden, hvor vi nøgtern set skal være større. Hvis vi ikke gør det, så kunne Arbejdsgiverne ende med at være ingenting.

Sammen med Tekniq kunne jeg ønske, at vi eksempelvis blev stærkere på rådgivning inden for eksport i sekretariatet. Vi er jo vant til, at vi altid kan få detaljeret rådgivning på jura. Nu bliver der flere kræfter i sekretariatet, og det kunne med fordel også bruges på eksportområdet.

Lokalt er vi netop gået sammen med Skive/Viborg-afdelingen. Men på sigt er det her også oplagt at finde ind i et samarbejde med Tekniqs lokale afdeling og samle kræfterne. Men nu starter vi med hovedorganisationerne og ser, hvad næste skridt bliver.

32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

JAN ­MICHAELSEN SPANGKILDE ­TEKNIK – HEDENSTED FORMAND NORD & VEST FOR VEJLE Jeg ser ingen effekt Som ejer af en mindre virksomhed ser jeg ikke nogen effekt og fordele ved en fusion af Arbejdsgiverne og Tekniq. De store virksomheder vil helt sikkert hente fordele i en samlet organisation, men jeg har ingen forventninger i den retning.

Vi vil fortsat kunne ringe til en juridisk afdeling og få råd og vejledning. Det er vigtigt for mindre virksomheder, der møder problemer i dagligdagen. Men ellers ser jeg ikke effekter til vores fordel.

Jo større en organisation bliver, jo mere topstyret bliver den typisk også. Det er også en effekt, som jeg tror, vi vil se efter fusionen. Den nye organisation vil være mindre demokratisk end Arbejdsgiverne er i dag. Det kan godt være, at demokratiet er lidt for langhåret i dag, men det kunne moderniseres og gøres enklere. Men nu kører toget – og det kan ikke stoppes. Men set fra min virksomheds side er der ikke forventninger til positive effekter efter en fusion.

JESPER SÆRKJÆR SCAN TRAPPER – HERNING FORMAND MIDTVEST

JENS ANDERSEN SERRITSLEV MASKINVÆRKSTED – BRØNDERSLEV FORMAND NORD

Bedre service – lavere kontinget

Stærkere på stål

Jeg forventer at Arbejdsgiverne og dermed min virksomhed får en bedre og bredere service med mere specialiserede kompetencer efter en fusion. Det vil for medlemmerne være en bredere pallette af støttefunktioner og specialiserede områder i sekretariatet end i dag. Der vil også i større grad blive mulighed for tilkøb indenfor specialiserede områder.

Jeg forventer, at vi får større indflydelse på erhvervsuddannelserne: Vi får i højere grad mulighed for at præge og tilpasse erhvervselevernes uddannelse, som vi ønsker det.

På samme måde vokser vores indflydelse og mulighed for at påvirke overenskomstforhandlingerne i medlemmernes interesse: Strammere linjer, flere fordele for arbejdsgivere, større muskler i forhandlingerne.

Den ny arbejdsgiverforening vil også blive mere kendt i omgivelserne. Alle ved, hvad der tales om, når det nye navn nævnes. Det vil give os bedre mulighed for kommunikation af budskaber og større politisk indflydelse gennem den ny arbejdsgiverforening. Kort sagt en større kendisfaktor.

Endelig forventer jeg, at vi får en større konkurrenceevne: Det er min forventning, at prisen på kontingentet reduceres og dermed sikrer, at vi at vi som forening kan gro og vokse i fremtiden til glæde for alle medlemmer.

Set fra min virksomhed her i Nordjylland så skaber vi en organisation, der kommer til at stå rigtig, rigtig stærkt.

Det gælder helt naturligt på vvs og el – og det skal vi også få til at ske på stål, industri og maskiner. Det kræver, at den nye organisation giver den gas, for at vi kommer til at stå stærkere på stål.

Til gengæld tror jeg, at der er potentiale i at få de mindre virksomheder tilbage fra DI til os i denne gruppe. Der er ikke noget tilbud til dem i den store organisation. Men faktisk tror jeg ikke, at fusionerne stopper med Arbejdsgiverne og Tekniq. I sidste ende bliver vi formentlig én stor organisation som Landbrug & Fødevare.

Men i første omgang bliver vi styrket ved sammenlægningen af de to sekretariater. Det giver gennemslagskraft på Christiansborg med tre gange så mange ansatte om i Arbejdsgiverne i dag. Lokalt er afdelingerne jo flere steder ved at være kaffeklubber. Her er det mit indtryk, at Tekniqs medlemmer er yngre, og det kunne give et tiltrængt generationsskifte lokalt. Det vil være en styrkelse med flere unge i det lokale arbejde.

HANS HENRIK CHRISTIANSEN NYTOFTE VVS – MIDDELFART FORMAND FYN DORTE ­NIELSEN SVINØ BESLAGSMEDJE – LUNDBY FORMAND MIDT & SYDSJÆLLAND Bare vi beslagsmede får det som i dag Jeg tager hele fusions-processen stille og roligt som beslagsmed. Jeg er en lille en-mandsvirkomhed, som har været medlem af Arbejdsgiverne i 16 år. Men faktisk har jeg ikke trukket på de forskellige muligheder for medlemsservice undervejs i de mange år. Derfor har jeg set fra min virksomhed ikke så mange forventninger og krav til den nye organisation efter en sammenlægning med Tekniq.

Jeg vil gerne have, at der fortsat er en sektion for os som beslagsmede som planlagt. Det har fungeret godt under Arbejdsgiverne – og det må gerne fortsætte. Vi arbejder eksempelvis på, at alle beslagsmede skal være registrerede og uddannede. Vi skal i gang med en fusion og en samling af kræfterne med den udvikling, vi ser på medlemstallet.

Fælles stemme og samlede kræfter Set fra min vvs-virksomhed er det en fordel, at vi får samlet vvs-medlemmerne fra de to organisationer et sted.

Det giver fælles stemme eksempelvis ud imod erhvervsskolerne og imod det politiske system og regeringen, når det gælder lovgivning.

Men det er også vigtigt, at vi sikrer kvaliteten og niveauet i vores service til medlemmerne ved at fusionere med Tekniq. Det kunne jeg godt være bekymret for, om vi kunne have fortsat med alene og uden at fusionere med vores tidligere konkurrent. Nu lægger vi kræfterne sammen og kan bibeholde niveauet i servicen til medlemmerne.

Så regner jeg også med en effekt på lokalt niveau på sigt.

Jeg ser gerne, at vi samler os i en fælles lokal afdeling her i det fynske område. Jeg har i forvejen et godt samarbejde med en række medlemmer fra Tekniq. En fælles lokalafdeling vil give flere kræfter og mere energi til foreningsarbejdet og til at fylde alle de bestyrelsesposter og positioner, som vi samlet får tilbudt i lokalområdet i fremtiden.

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING OM FUSIONEN 89 delegerede skal stemme om det endelige fusionsgrundlag på en ekstraordinær generalforsamling.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Tirsdag den 26. marts afgøres det, om det nødvendige flertal stemmer ja til det fusionsgrundlag, som foreligger efter et stort fælles forarbejde hos Arbejdsgiverne og Tekniq.

Samtidig optælles stemmerne fra en urafstemning hos Tekniq, der afgør, om der her er opbakning til at føre fusionen ud i livet. Begge organisationer har vedtægter, der kræver markante flertal i en fusions-forhandling:

Tre ud af fire delegerede skal stemme ja hos Arbejdsgiverne. To ud af tre hos Tekniq skal stemme ja i en urafsteming blandt samtlige medlemmer.

Den ekstraordinære generalforsamling afvikles på Hotel Scandic i Odense. Der er kalkuleret med tre en halv timer til generalforsamlingen, hvor der er lagt op til at give en rutineret herre rollen som dirigent. Bestyrelsen vil foreslå chefjurist Peter Andersen fra SMV Danmark, der

så sent som i juni 2018 var dirigent på generalforsamlingen i Odense.

Afstemningsresultatet offentliggøres efterfølgende på arbejdsgiverne.dk og omtales senere her i magasinet, hvor der vil være reportage og interviews.

8.-10. maj

Her ser du nyhederne før alle andre, møder branchens skarpeste hjerner og udbygger dit netværk.

Mød mere end 200 udstillere på Danmarks største VVS fagmesse.

Se mere på VVS19.dk

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

>

KURSER

KURSUSTILBUD 2019

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI/VVS

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Indregulering og service af ventilationsanlæg

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Få kendskab til de parametre der indgår i et ventilationsanlæg samt måleprincipper og praktisk måleudstyr igennem teori og praktiske øvelser.

Tid og Sted:

4. april 2019, Ringsted

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for el-installationer i ­bygninger

Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstallationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

Tid og Sted:

9. april 2019, Odense

Styr på kemien – herunder udendørs asbestarbejde NYHED Lær om risiciene fra kemiske stoffer og støv, som kan give eksem, allergi, irriterede luftveje, nedsat lungefunktion og i værste fald skader på hjernen og nervesystemet eller kræft. Der vil også være fokus på arbejdet med asbest.

Tid og Sted:

14. maj 2019, Silkeborg

Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner Kurset indeholder 15 timers teoretisk undervisning + afsluttende teoretisk prøve.

Herudover skal du deltage i 7½ times praktisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Tid og Sted:

4. – 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Tid og Sted:

2. april 2019, Taastrup

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

4. april 2019, Ringsted

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for vandinstallationer i BR18 Kravene til udførelse af vandinstallationer bliver hele tiden ændret og revideret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid & Sted:

Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse efter gældende standarder. Kurset er en del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

Tid og Sted:

Lær om risiciene fra kemiske stoffer og støv, som kan give eksem, allergi, irriterede luftveje, nedsat lungefunktion og i værste fald skader på hjernen og nervesystemet eller kræft. Der vil også være fokus på arbejdet med asbest.

Tid og Sted:

14. maj 2019, Silkeborg

Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger På kurset kan du få styr på hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres både i nybyggeri og ved renovering.

Tid og Sted:

14. maj 2019, Aabybro

Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner Kurset indeholder 15 timers teoretisk undervisning + afsluttende teoretisk prøve. Herudover skal du deltage i 7½ times praktisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Tid og Sted:

4. – 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

9. april 2019, Odense

Tid og Sted:

21. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for el-installationer i bygninger Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstallationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

Tid og Sted:

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

9. april 2019, Odense

>>> Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet

Styr på kemien – herunder udendørs asbestarbejde NYHED

Brush Up på A-certifikatet Dette kursus er en opfriskning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

Tid og Sted:

7. – 8. maj 2019, Odense

12. juni 2019, Odense

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

HÅNDVÆRKERE OG HYGIEJNE SKAL GÅ HÅND I HÅND Før en stor ordre på Danone i Tyskland satte virksomheden Chris Jensen A/S montørerne på skolebænken for at lære at tænke hygiejne under montage-arbejdet.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Godt håndværk er også god hygiejne, når en virksomhed arbejder for fødevareindustrien.

Men hygiejne skal læres, før det bliver en sikker vane. Virksomheden Chris Jensen A/S i Stenlille sendte samtlige smede og montører på hygiejne-kursus for at forberede medarbejderne til en stor opgave i tysk fødevareindustri.

- Vi skulle have 15 mand til en stor Danone-fabrik i Tyskland. Jeg havde selv været på et hygiejnekursus for branchen på DTU, og vi besluttede, at vi ville investere i at opgradere vore medarbejderne på området. Det endte med, at vi fik 30 smede og montører her i firmaet på kurset, siger produktionschef Allan Guldborg.

Kurset udbydes af Staalcentrum, der afvikler undervisningen ude på den

TRE GODE RÅD: 1 Brug 20 sekunder ekstra ved håndvasken og husk det varme vand.

2 Hav styr på dit arbejdsområde og hold det pænt og ordentligt. Det mindsker risikoen for utilsigtet forurening af fødevarer.

3 Vær bevidst om at dit arbejde har indflydelse på virksomhedens produktkvalitet.

Spørg, hvis du er i tvivl.

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

enkelte virksomhed, hvis gruppen er af tilstrækkelig størrelse.

- Vi kan i løbet af sådan en kursusdag godt lære vvs’ere, elektrikere, smede og montører ”en lille smule” om hygiejne, når de er på arbejde i en fødevarevirksomhed. Disse medarbejdere kan vi gøre til kvalitetsbevidste besøgende. Kunderne har sjældent selv tid til at informere eksempelvis montører fra en anden virksomhed.

Det siger den daglige leder af Staalcentrum Alan Friis, der selv afvikler kurserne.

Vidensdeling

Er håndværkerne nogle grisebasser?

- Nej. Faktisk er der ofte megen viden om hygiejne hos erfarne montører. Ved at samle en gruppe medarbejdere på kurser

får man samtidig delt erfaringer fra tidligere arbejder, siger Alan Friis.

Hos Chris Jensen A/S ser Allan Guldborg kurserne som en investering i veluddannede medarbejdere.

- Ligesom ISO-certificeringer er sådan et hygiejnekursus en investering i at opkvalificere. Jeg tror også, at det vil komme som krav senere fra virksomheder inden for fødevarer og medicoindustrien, siger Allan Guldborg.

Under kurset er der eksempelvis undervisning i, hvad der kan gå galt og forurene produkter og udstyr, hygiejniske principper i det daglige arbejde og håndtering af materialer. Derudover er der også fokus på hygiejnisk design, der både kan skabe og forhindre hygiejneproblemer.

DIN EKSPERT SVEND BONDO Industrikonsulent T 6317 3361 E sbo@arbejdsgiverne.dk

UDBYTTE AF KURSET: KVALITETSSIKRING FOR VIRKSOMHEDEN Mindske risiko for reklamation; • Økonomisk og • Menneskeligt Ensartet produktion; • Sikkerhed for ”nyeste” viden ved udvikling og i dagligdagen • Reducere fejlmarginer; • Afviste produkter / anlæg • Spild i form af unødigt design, eller ændringer

UDDANNELSE AF MEDARBEJDEREN Øget fokus på ”nyeste” viden – deltager får diplom Medarbejderens egen sikkerhed (også sundhed) Indsigt / viden om; • Regler • Design og udførsel af fødevarer kontaktmateriel

Kontakt: Svend Bondo, industrikonsulent Arbejdsgiverne, sbo@arbejdsgiverne.dk telefon 63173361

GIV DINE HÅNDVÆRKERE ET DIPLOM I HYGIEJNE God hygiejne er et must, når dine folk skal på job i fødevareindustrien. Giv dem et kursus og viden. Det giver samtidig vigtig indsigt i emnet hygiejnisk design.

Hygiejnisk design drejer sig om korrekt udførte svejsninger, så der fx ikke er nogen porehuller, hvor bakterier kan gemme sig og gro. Det handler også om korrekt materialevalg og opbygning af anlæg. Alt sammen et boost af deltagerens viden om produktionshygiejne og arbejde i food- og pharmaindustrien, med et gennemgående tema ”Hvad kan gå galt og hvorfor?”

Når en virksomhed arbejder for fødevareindustrien, er denne ansvarlig for det udførte arbejde. Det siger sig selv. Dog er det for nogen ”nyt” eller ”usagt”, at virksomheden også kan komme til at hænge på udgifter til fx produktionsstop på grund af urenhed eller krav fra fødevareproducenten på grund af tabt produktion. Det kan endda gå så galt, at hele anlæg ”erklæres uegnet til fødevarer”, og også her vil fødevareproducenten rette pistolen mod virksomheden, der har udført arbejdet. Disse udgifter kan være så omfattende, at vi har set leverandører lukke på grund af erstatningskrav.

arbejde.

Ud over at komme hjem med viden om produktionshygiejne, hvad der kan ødelægge fødevarer, rengøring og udformning af hygiejnisk design, er diplomet også et ”salgsværktøj”!

Virksomheden kan dokumentere, at håndværkere og medarbejdere, der fremstiller fødevarekontaktmateriel, har været på hygiejne-kursus for at forberede medarbejderne til opgaver indenfor food- og pharmaindustrien.

Hygiejnediplomkurset udbyder Arbejdsgiverne to gange om året i det traditionelle kursuskatalog. Hvis der er nok medarbejder på samme virksomhed, giver det god mening at afholde kurset på den pågældende virksomhed, hvor ”casen” så kan komme til at omhandle virksomhedens produkt. Indholdet er det samme.

Men inden det går så galt, hjælper Arbejdsgiverne gerne. Vi har lavet et etdags kursus, hvor deltagerne kan lære om hygiejne og hygiejnisk design. Derefter er det op til virksomheden at overføre læren til virksomheden, så det bliver en god vane at tænke denne viden ind i hverdagens #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

i

“

Hvis alle kommuner I Danmark gjorde som Horsens, var der ikke nogen, der talte polsk eller rumænsk ude i vores virksomheder.

“

[…] virksomheder som Welcon risikerer at knække nakken på konkurrencen. Er det fair? Det synes vi bestemt ikke.

Mads Graves,

Mads Graves, adm. direktør

29.01.2019

14.02.2019

“

Virksomheden er som udgangspunkt ikke forpligtet til at give medarbejdere frihed til lægeeller tandlægebesøg i arbejdstiden.

Jurist Katrine Bruun, 31.01.2019

installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION

“

Det er nødvendigt, at staten, regionerne og kommunerne går forrest, for at energi­ besparelserne kommer til at ske.

Carsten Essler Helmer, branchekonsulent for energi, 26.01.2019

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

“

Kunne vi ikke få lidt sund fornuft i kontrol­ arbejdet fremover, som vi ser det udført eksempelvis hos Data­ tilsynet?

Mads Graves, adm. direktør 18.02.2019

NAVNENYT

FRA LEVERANDØR TIL TOTALLEVERANDØR Den Skive-baserede producent af hydraulikcylindre, Hydra-Comp står bag en fuldautomatisk totalløsning til en dansk industrikoncern.

Projektbeskrivelsen indebar hydraulikstyring og overvågning af specialmaskiner i 24-timers drift. Alle elementer af leverancen er håndteret internt - fra den indledende rådgivning til den endelige montering og implementering.

- Det er første gang, vi er totalleverandør til en så omfattende løsning.

Tidligere har vi primært koncentreret os om de hydrauliske komponenter, og overladt den tekniske integrering til andre. Her har vi været med hele vejen igennem, siger direktør Jørgen Jacobsen.

Den aktuelle ordre ender samlet i et ”pænt sekscifret beløb”, som Jørgen Jacobsen udtrykker det, og aktiviteten i begyndelsen af 2019 tyder på, at der snart kan være flere totalleverancer på vej ud af huset.

GENERALFORSAMLING PÅ TOPPEN AF SJÆLLAND

Hydra-Comp og Hydropac har arbejdet tæt sammen om automationsløsningen. Fra venstre ses Flemming Nielsen og Jesper Frederiksen, Hydropac og Jørgen Jacobsen, Hydra-Comp.

NYT JOB TIL VVS-KONSULENT Konsulent inden for vvs, Jeff Jensen, starter i nyt job som projektleder hos Dansk Installationsteknik, Odense og fratræder derfor hos Arbejdsgiverne.

Hans sidste arbejdsdag blev den 28. februar.

Konsulentafdelingen med Egon Hansen i spidsen over­ tager i første omgang Jeff Jensens opgaver.

Lokalafdelingerne Midt og Sydsjælland samt Storstrømmen syd vil være helt på toppen, når der den 29. marts holdes generalforsamling. De to afdelinger starter nemlig med en rundvisning i Camp Adventure. Her skal deltagerne studere de 500 tons stålelementer, som kollegerne i Stål & Design har svejset og samlet til et helt unikt udsigtstårn ved Gisselfeld Gods.

Tårnet er 45 meter højt og åbner for publikum to dage efter besøget. De to lokalafdelinger holder generalforsamling hver for sig kl 16.30 på Dalby Hotel, men fester efterfølgende sammen samme sted.

MINDELEGAT TIL TRÆNGENDE SMEDEMESTRE OG DISSES ENKER Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland uddeler midler fra Smedemester N.P. Rasmussen og Hustru Kristine Rasmussen Mindelegat til trængende smedemestre og disses enker eller børn fortrinsvis til blinde eller ledegigtramte.

Ansøgning skal inden den 17. april 2019 sendes til Gert Christoffersen på e-mail Gert@gcmaskinvaerksted.dk eller i brev til Gert Christoffersen, Åbovej 9, 4160 Herlufmagle.

Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland #3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

& PARTNERE

Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Kvalitetsstyring

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Web: Deloitte.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

VVS

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

LÆS DIT MAGASIN PÅ MOBILEN – HELT GRATIS!

Download appen Issuu i App Store eller Google Play

Søg efter ”Magasinet Arbejdsgiverne” Så er du klar til at læse nyeste nummer – og tidligere udgaver FOLLOW: Tryk på ”Publishers” øverst – og så et tryk på magasinet – så får du besked, når næste nummer er udkommet.

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

Årets store konference i Nordjylland

VÆKST OG LEDELSE 2019

Brønderslev Hallerne, Knudsgade 15, Brønderslev | 28. marts 17.00 til 22.00 Med et spændende og underholdende program glæder vi os til at byde velkommen til årets erhvervskonference i Brønderslev.

Mette Walsted Vestergaard, kendt fra DR1 og en række store tv-events, vil som konferencier guide os sikkert gennem programmet.

NEXTWORK OG ARBEJDSMILJØCENTRET

> Se alle før-konferenceoplæg kl. 17.00 på bagsiden

18.30

Velkommen til konferencen Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev

20.30

Brønderslevs borgmester byder velkommen til konferencen 2019.

18.45

Aktuelle økonomiske udfordringer Per Callesen, nationalbankdirektør

Erhvervshus Nordjylland er regionens center for vækst og udvikling i erhvervslivet, som skal være med til at lægge strategi for erhvervsfremmeindsatsen i Nordjylland.

Det er en opgave, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i både små og store virksomheder.

20.45

Per Callesen fortæller om aktuelle udfordringer for dansk og international økonomi.

19.25

En historie om succes på trods og modet til at turde Jacob Risgaard, iværksætter og ejer, Coolshop

Pause

Når strategisk udvikling bliver til vækst Jens Bjerg Sørensen, CEO, Schouw & Co. Schouw & Co. er et internationalt industrikonglomerat, der gennem de seneste år har oplevet betydelig vækst. Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen fortæller om strategien og udviklingen af virksomheden, der har produktionsenheder i 29 lande verden over og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere.

21.15

Ved at dyrke sine medarbejderes forskelligheder er det lykkes Jacob Risgaard at vækste massivt og gøre Coolshop til en af Danmarks mest cool arbejdspladser. Der er plads til at have det sjov og udfordre det ordinære, når de menneskelige værdier er i fokus. Jacob er kendt for sin forretningsmæssige succes og sprudlende energi.

20.00

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år Lars Erik Jønsson, adm. direktør, Erhvervshus Nordjylland

Menneskets forunderlige forandringskraft Henrik Leslye, foredragsholder Med vores forunderlige forandrings- og tilpasningsevne har menneskeracen klaret den i et par millioner år. Så mon ikke vi også overlever det nye indkøbssystem, flytning af domicil eller et nyt skrivebord? Få den nyeste viden og masser af inspiration inden for forandringskraft – med en engageret, humoristisk og direkte tilgang.

22.00

Tak for i aften

Det er gratis at deltage i arrangementet. Tilmelding senest den 22. marts 2019 på amcentret.dk/konference.

Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Spørgsmål rettes til ArbejdsmiljøCentret på 8710 8900.

HOVEDSPONSOR:

SPONSORER:

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2019

ÆRLIG TALT!!

VALGFLÆSK TIL FOLKET – HVORDAN GAVNER DET VORES BRANCHE? Nu lokkes der med løfter Nu lokkes der med ord Og valgflæsk skæres for Ved folkets bord.

GITTE SAABY 45 år. 3 børn. Uddannet væksthusgartner/driftsleder Job: Bogholder-Indkøb-personalepleje-oprydning/rengøring hos Søren Jespersen VVS Fritid: Fodboldtræner, have, natur, svømning

Af digter L.C. Nielsen

Jeg er egentlig allerede træt af at høre om gyldne løfter, selvom valget endnu ikke er udskrevet. Det bliver formentlig bare værre og værre i den kommende tid. Off knappen på tv’et bruges flittigt.

Jeg er opdraget i et hjem, hvor det var en pligt at stemme - og vi så og diskuterede politik.

Lige nu er det en gang mudderkastning med masser af løfter om det ene og det andet. Ingen beskriver, hvordan det skal betales. Det hele kan ikke blive taget af satspuljen. Den er jo ikke bundløs.

Det fungerer ikke i mit hoved. Måske er det fordi, jeg sidder med tal og regnskab til daglig. Det vil ellers være let at lave tilbud til kunder, hvis vi bare kunne sælge ”valgflæsk” og love kunderne en hel masse uden at skrive prisen. Fantastisk. Derefter kan vi bruge tiden på at svine/mudderkaste vores konkurrenter til. Det virker rigtig troværdigt.

Mette Frederiksen lover tidligere pension til nedslidte med hårdt arbejde. Brander det vores branche,

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

som skriger på arbejdskraft, eller tænker folk, det fag vil jeg ikke røre med en ildtang?

3F kører en kampagne med, at der er blevet større forskel mellem rig og fattig. Hvis der ikke er nogen firmaer, der tjener penge, så er der ingen penge til overførselsindkomster. Løsningen er ikke at dunke erhvervslivet mere i hovedet, men at finde nogle socialpolitiske løsninger, så man kan få flere i arbejde og derved undgå den sociale arv. Måske skulle vi få indført en fornuftig Borgerløn til dem, som ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmarket.

Hvad kommer det til at betyde, hvis politikkerne ikke bliver enige om en løsning vedr. rekruttering af arbejdskraft udenfor Europas grænser? Stiger lønningerne og gør Danmark mindre konkurrencedygtig, lukker virksomheder pga. manglende arbejdskraft, eller nedjusterer de og kvæler opsvinget?

Det var lige nogle tanker om det kommende valg tænkt fra min hverdag i en vvs- og kloakvirksomhed i det jyske.

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

#3 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

NYT TIL DIG

ISSN 1602-7213

Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Læs mere på lemu.dk/cityexpres

AFSENDER: Magasinet

Din håndværkerbutik i København har fået vokseværk, og hylderne bugner med el, vvs og værktøj. De 11.500 varer kan leveres på en time, hvis du ikke har tid til at svinge forbi mellem kl. 06 og 18.

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

OPGAVER I KBH?