Magasinet Arbejdsgiverne nr. 1

MAGASINET Nr. 1 · 9. januar 2019 110. årgang

Hackere stjæler data fra SMV’ere Mindre danske virksomheder er nemme ofre for IT-kriminalitet: Fire ud af 54 spurgte medlemsvirksomheder har fået deres IT hacket og har måttet betale løsepenge.

Er din virksomhed sikret godt nok?

Det koster en indsats, men ikke en formue.

Læs sikkerheds-test af to virksomheder.

Få gode råd til din IT-sikring – og dine medarbejdere.

LÆS OGSÅ: IndustriLab i Svendborg skaffer nye lærlinge til industriteknikeruddannelsen

Beslagsmedene skifter formand. Kjetil Nygaard Hansen er ny mand i sadlen

Fra skeptiker til fortaler.

Stort fusionsinterview med formanden Fleming Frederiksen

IT-KRIMINALITET

januar

28

BESLAGSMEDENE PÅ BESØG HOS GARDEHUSARERNE I SLAGELSE

LÆREPLADSER GARANTERET

14

SMEDENS HØJSÆSON PÅ BAKKEN 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

4 6 6

8

Klik ikke her!

Ekspert-test af IT-sikkerhed hos SMV’ere Sikkerhedstest: Lav-teknologisk vvs-firma har lav IT-risikoprofil Sikkerhedstest: Sårbar industrivirksomhed skal sikres som IT-virksomhed

12 De korte nyheder 14 Vinter er højsæson for smeden på Dyrehavsbakken 16 IndustriLab til lærlinge skal sikre flere teknikere 17 Ros fra statsministeren 18 - Vi skal fange de tekniske talenter 19 Underskrift­indsamling for kortere betalingsfrister 19 Undersøgelse: Store kunder presser små leverandørers likviditet 20 En skoledag på smedeværkstedet 21 JURA: Kæmpe bøde for at ”udlåne” priser i licitation 22 Fem mand og to robotter 24 Olietanken blev fyldt med træpiller 25 26 medlemmer kåret til gazelle i 2018 26 Foreningslivet blev redningskrans 28 Formands­skifte hos beslag­smedene 30 FORENINGSNYT: De stærke argumenter skal stemme fusionen i hus 32 FORENINGSNYT: Hvorfor skal en fusion tage så lang tid?

34 Jagt på godset 36 Kursustilbud 2019 37 Arbejdsgiverne i medierne 39 Velkommen hos Arbejdsgiverne 40 Leverandører & partnere 42 Navnenyt 43 Ærlig talt!!

Mere, flere, større i 2019, TAK!

FUSION MED HJERTE OG HJERNE Vi har i hovedbestyrelsen godkendt det fælles grundlag for at fusionere og skabe en ny organisation sammen med Tekniq. Argumenterne for en fusion er stærke og overbevisende. Men jeg oplever også stærke følelser i spil.

Skal jeg være helt ærlig, så var det nok blevet til en nej-stemme fra min side, hvis jeg alene skulle basere min holdning til fusionen med vores største konkurrent på følelserne: Arbejdsgiverne udspringer af en mere end 100 år gammel forening med stolte traditioner, stærke sociale bånd og et enestående fagligt fællesskab. Den forening planlægger vi nu at opløse og lægge ind i det nye fællesskab, vi skal skabe sammen med vores tidligere konkurrent Tekniq.

Der er mange ting undervejs i sådan en proces, der går lige i hjertet.

Alligevel er jeg slet ikke i tvivl i dag.

Fusionen med Tekniq er den rette vej for Arbejdsgiverne og dermed for betjeningen af vore medlemmer både som arbejdsgiverorganisation og som brancheforening. Udarbejdelsen af grundlaget for fusionen har vist, at argumenterne er stærkere end følelserne. Hjernen vinder over hjertet i denne sag.

“

DER ER MANGE TING UNDERVEJS I SÅDAN EN FUSIONS-PROCES, DER GÅR LIGE I HJERTET. Fleming Frederiksen

De solide argumenter gør også indtryk på vore repræsentanter i regionerne. Vi lavede en skriftlig temperaturmåling, da jeg og direktøren i efteråret havde holdt dialog-møder om fusionen over hele landet. Over 80 procent er positive over for en fusion med Tekniq.

Fleming Frederiksen formand for Arbejdsgiverne

Arbejdsgiverne og Tekniq vil sammen kunne levere en stærkere service til medlemmerne. Vi styrker vores konkurrencekraft på kontingentet. Og så kommer vi tættere på beslutningstagerne på Christiansborg.

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 490,00 ex. moms.

Forside foto, Shutterstock

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

KLIK IKKE HER! Èt uoverlagt klik fra dig eller en medarbejder på en mail kan lægge din virksomhed ned. 39 pct. af SMV’erne halter på IT-sikkerhed – og flere har måttet betale løsepenge for at få deres livsvigtige data retur. Den gode nyhed: Enkle forholdsregler kan øge din IT-sikkerhed.

TEKST: JAN KRISTENSEN

IT-sikkerhed. Servere, firewalls, pass­ words, krypteringer…..

Som ejerleder er IT-sikkerhed endnu et emne blandt utallige opgaver. Og når en gigant som Mærsk kan blive lagt ned af hackere, hvad kan en vvs’er eller en industrivirksomhed i virkeligheden gøre?

Meget, mener Erhvervsstyrelsen og en IT-ekspert.

Styrelsen har netop lanceret en kampagne rettet primært imod medarbejderne 4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

i mindre og mellemstore virksomheder.

Det sker efter en undersøgelse, der afslørede, at 39 pct. af SMV’erne har alvorlige huller i IT-sikkerheden.

- IT-kriminalitet kan ramme alle – både ved specifikke angreb og ved angreb med spredehagl. For eksempel kan en virksomhed blive udsat for online afpresning - et såkaldt ransomware-angreb.

Cyberkriminelle krypterer virksomhedens data og kræver en løsesum for at gøre data tilgængelige igen. Årsagen kan være, at en medarbejder har åbnet en ondsindet mail på arbejdet ved at trykke på et inficeret link. Mere skal der ikke til,

siger kampagneansvarlig Eva Roland fra Erhvervsstyrelsen.

Fire har betalt løsepenge ”Klikikkeher.dk” er navnet på kampagnen, som kører via sociale medier med fokus på LinkedIn og Facebook. 100.000 så kampagnen den første uge, hvor DI, DA og SMV Danmark spredte budskabet til alle medlemmer. På ”Klikikkeher.dk” kan virksomheder gratis downloade materiale og plakater til kopirum og kantine med enkle, handlingsorienterede forslag, der kan øge IT-sikkerheden i virksomheden.

IT-KRIMINALITET

Et dyrt klik fra en medarbejder kender flere medlemmer af Arbejdsgiverne til.

Fire ud af 54 deltagere i Arbejdsgivernes Erhvervspanel oplyser i en undersøgelse af IT-sikkerhed, at de har fået krypteret virksomhedens data – og har måttet betale hackere for at få deres data tilbage.

Ingen af virksomhederne har dog ønsket at stå frem i magasinet med deres oplevelse. Blot en af de fire har politianmeldt forbrydelsen.

“

FIRE UD AF 54 VIRKSOMHEDER I ARBEJDSGIVERNES ERHVERVS­ PANEL HAR BETALT LØSEPENGE FOR AT FÅ KRYPTERET DATA TILBAGE! - Vi anbefaler IKKE de ramte virksomheder at betale løsepenge i sådan en situation. Man skal holde sig fra den dialog med bagmændene. Mange vil miste pengene – uden at få data tilbage.

På sikkerdigital.dk er der råd til både forebyggelse og ved angreb, siger Eva Roland.

Betal aldrig!

Hos IT-sikkerhedseksperterne SecuriPax, der rådgiver kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder, er holdningen den samme.

- Betal aldrig. Betaler du, så er du for det første en fremtidig ”kunde.” De kriminelle har typisk ramt dig ved en tilfældighed, når de har sendt mails ud i et stort antal. Efter betaling bliver du opgraderet til at være ”en god kunde,”

som de kriminelle med glæde vil vende tilbage til for at lave flere ”forretninger.”

De vil måske angribe dine systemer målrettet igen.

- For det andet risikerer du at betale – uden nogensinde at få dine data retur.

Det har flere virksomheder oplevet, siger Pauli Laursen, direktør i SecuriPax

Bekymrede ledere To ud af tre virksomhedsejere er ifølge undersøgelsen i Arbejdsgivernes Erhvervspanel i nogen grad eller høj grad bekymret for at blive angrebet af hackere eller udsat for anden IT-kriminalitet. Men alene 15 procent har formuleret noget skriftligt omkring IT og sikkerhed i deres virksomhed.

Imens Erhvervsstyrelsens kampagne fokuserer på medarbejderne, så peger virksomheden SecuriPax på chefens kontor, når IT-sikkerheden halter.

- Vi kan se af denne undersøgelse, at ejerne er bekymrede for deres virksomheds data. Men i virkelighedens verden fylder IT-sikkerhed ikke meget i de travle ejeres hverdag.

- Man kan nogle gange godt opleve, at lederne foretrækker at forblive i uvidenhed frem for at skulle beskæftige sig med noget nyt og vanskeligt. Uvidenhed fjerner ikke risikoen. Det er derfor en dårlig sikring. Lederne bør påtage sig ansvaret og gå forrest omkring IT-sikkerhed, siger Pauli Laursen.

RÅD TIL MEDARBEJDERE 1: Vær kritisk over for nye mails.

2: Et godt kodeord er langt og nyt.

3: Hold følsomme oplysninger for dig selv.

Ikke dyrt at sikre sig Investeringen i en opdateret og forstærket IT-sikkerhed er en ukendt faktor for mange virksomhedsejere. Men her peger eksperten på, at der er en række lavt hængende frugter, som kan plukkes til rimelige penge og derved øge niveauet for IT-sikkerhed.

- Daglig backup som én gang årligt testes for at undersøge om backup’en er tilstrækkelig god til, at virksomheden kan fortsætte den daglige drift. Dertil kommer konstant og systematisk opdatering af antivirus-programmer, som en medarbejder skal være ansvarlig for.

Endelig er en stærk og tilpasset firewall helt afgørende imod cyberkriminalitet.

De tre elementer er vigtige første skridt, siger Pauli Laursen fra SecuriPax. Læs på de næste sider Arbejdsgivernes sikkerheds-test af virksomhederne TallyKey og Vagner Knudsens & Sønner.

START SIKRINGEN AF DIN VIRKSOMHED HER: 1 Som leder skal du træde i karakter og tage ansvar for IT-sikring.

2 Brug ny teknologi med omtanke. Øget teknologi øger risikoen.

3 Oplyste medarbejdere bidrager til bedre sikkerhed.

5 Sikre opdateringer af alle programmer!

6 Firewall – opdateret og tilpasset behov og trusler.

7 Opdateret anti-virus på alle PC’ere.

4 Test din back up årligt – kan den genskabe dine data? #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

SIKKERHEDSTEST:

LAV-TEKNOLOGISK VVS-FIRMA HAR LAV IT-RISIKOPROFIL NIS PEDER BONDE PAULI LAURSEN Teknisk chef Adm. direktør

EKSPERT-TEST AF IT-SIKKERHED HOS SMV’ERE Magasinet Arbejdsgiverne har i samarbejde med to eksperter i IT-sikkerhed testet to medlemsvirksomheders IT-systemer: Industrivirksomheden TallyKey i Struer og vvs-virksomheden Vagner Knudsen & Sønner i Grindsted.

Eksperterne er direktør Pauli Laursen og teknisk chef Nis Peder Bonde fra virksomheden SecuriPax, der har it-sikkerhed som speciale. Virksomheden har siden 2001 rådgivet og leveret sikkerhed til kommuner, forsyningsselskaber og industrivirksomheder i Danmark. (www. securipax.dk) Eksperternes vurderinger er foretaget efter besøg på de to virksomheder samt to til tre timers interview med ledelse og IT-ansvarlige i virksomhederne.

Virksomhederne har efterfølgende fået en kort rapport med status samt forslag, der kan optimere deres IT-sikkerhed. Redaktionens mål med disse test har været at give andre virksomheder indsigt og forståelse i, hvor vigtigt det er at sikre IT og data – også i de mindre og mellemstore virksomheder.

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Det familie-ejede vvs-firma Vagner Knudsen & Sønner har ikke mange IT-værktøjer i brug. Det er en sikkerhed i sig selv. Eksperternes sikkerhedstest viser samlet set ikke blinkende lygter, men der er huller at lukke.

TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

IT-eksperten står med hovedet helt inde i teknikskabet for at inspicere den installerede firewall, der skal holde ondsindede hackere helt ude af de vigtige IT-systemer hos vvs-firmaet i Grindsted. Da hovedet igen er frit, får eksperten Nis Peder Bonde øje på flere vandrør lige hen over serveren.

- Når I nu er et vvs-firma, så skulle I nok få de rør ført et andet sted end lige hen over serveren. Det kunne godt blive et problem for driften, hvis der kommer en vandskade lige her, smiler den tekniske chef fra SecuriPax. Der er således ting at forbedre på IT-sikkerheden efter at to IT-eksperter fra SecuriPax har været på besøg hos Vagner Knuden & Sønner A/S i Grindsted for at analysere sikkerheden omkring IT. Men samlet set konkluderer de to eksperter, at der er et match imellem risiko-profil og sikkerhedsniveauet i den sydjyske virksomhed med 30 medarbejdere.

- Virksomheden har et passende sikkerhedsniveau, fordi de har en lav afhængighed af IT og en sikkerhed på mellemniveau. Det match indikerer, at virksomheden er forsigtig i forhold til IT-sikkerhed, siger direktør Pauli Laursen.

Alle medarbejdere er udstyret med iPhones, som alene må bruges til arbejde.

Men telefonerne er ikke koblet med andre systemer som tidsstyring, lager eller kvalitetssikring. De fleste medarbejdere møder ind i afdelingen i Grindsted og får deres opgaver og materialer på papir, hvis de ikke er på større projekter. Alene syv personer arbejder på virksomhedens pc’ere.

Der er heller ikke noget trådløst netværk i bygningen i Grindsteds industrikvarter, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

- IT-sikkerhed er ikke noget, der som sådan har bekymret os. Vi har ikke specielle forretningshemmeligheder og produkter, som skal beskyttes. Og vi har ikke været udsat for noget omkring sikkerhed.

IT er nødvendigt for at få virksomheden til at køre, men det er ikke et område, jeg har fokuseret på. Det ansvar har jeg givet videre til Inge sig, siger Frank Knudsen.

iPhones til job Vagner Knudsen & Sønner er en over 50 år gammel virksomhed, som drives af Frank og Anker Knudsen. Hovedvægten er på vvs, men der er også en smedeafdeling i Billund. Hovedparten af opgaverne ligger i større projekter hos mangeårige kunder i virksomheden.

Inge Kvist Jensen styrer administrationen – og IT sikkerheden hos Vagner Knudsen og Sønner.

Hun iværksætter efter testen en række sikkerhedstiltag.

IT-KRIMINALITET

Inge styrer IT Inge er Inge Kvist Jensen, som på kontoret styrer administrationen af virksomheden med årelang erfaring. Hun har også ansvaret for hele virksomhedens IT i samspil med en række leverandører bl.a af firewall.

- I hverdagen er vi selvfølgelig afhængige af IT for at drive virksomheden.

Men skulle det ske, at al IT stod stille, så behøver vi ikke sende folkene hjem. Det ville være mere besværligt, men vi kunne arbejde videre i en periode, siger Inge Kvist Jensen.

- Vi vil anbefale, at virksomheden arbejder mere systematisk med it-sikkerheden for at fjerne sårbarheder. Og hvis der gøres mere offensiv brug af IT, så bliver det også i fremtiden behov for mere IT-sikkerhed, siger Pauli Laursen fra SecuriPax, der i det lys har lavet syv anbefalinger, som kan øge sikkerheden i Grindsted.

Den liste fik øjeblikkeligt virksomheden til at reagere.

- Efter at have læst rapporten fra eksperterne tænker jeg, at det har været en rigtig god ide at få set på virksomhedens IT sikkerhed med helt nye øjne. Der skal mere fokus på sikkerhed, selvom vi ikke har så meget IT. Vi tager nu fat på disse ekspert-forslag fra det helt praktiske med at få fjernet vandrør i serverrummet til at få lavet en egentlig sikkerhedspolitik, siger Inge Kvist Jensen.

Eksperterne tjekker firewall hos Vagner Knudsen - og finder rørføringer lige over de vitale IT-installationer. Det er også en sikkerhedsrisiko.

STÆRKERE IT-SIKKERHED HOS VAGNER KNUDSEN A/S: 1 Ledelsen skal tage pro-aktiv ansvar for IT-sikkerheden.

2 Ledelsen skal etablere en sikkerhedspolitik på IT.

3 Aflås serverrum.

4 Fjern vandrør over server/teknik.

5 Løbende opdatering af firewall.

6 Årlig test af backup hos leverandør.

7 Systematisk opdatering af programmer, systemer og applikationervirus på alle PC’ere. fortsættes... > #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

SIKKERHEDSTEST:

SÅRBAR INDUSTRIVIRKSOMHED SKAL SIKRES SOM IT-VIRKSOMHED TallyKey er stærkt afhængig af sikker IT og data. En større handlingsplan bør igangsættes straks for at stoppe en række sårbarheder, viser test. TallyKey-direktøren iværksætter straks en række indgreb.

TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

TallyKey-standerne er et højteknologisk produkt fra Struervirksomheden. Leif Odgaard fortæller eksperterne Nis Peder Bonde og Pauli Laursen om teknologien under besøget.

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

IT-KRIMINALITET

IT-systemerne kører konstant og stabilt hos TallyKey i Holstebro. Serveren har en oppetid på 99 procent. Hvis forbindelsen til en af firmaets standere på campingpladser på New Zealand eller Nordsjælland ryger, så kan kunderne stadig få et varmt brusebad eller strøm lokalt via kundens eget system. En firewall er installeret for at holde hackere ude. Og der laves en ny back up hver aften på hele virksomhedens data hos det lokale firma, hvor serveren kører.

- Til daglig har vi ikke problemer. Men jeg er da bekymret for IT-kriminalitet, når selv store koncerner kan blive ramt.

Vi har jo aldrig fået analyseret vores samlede risiko her i TallyKey. Jeg har derfor valgt at deltage i dette lille projekt for at få afdækket vore samlede risikoprofil. Det kan give mig et beslutningsgrundlag, siger direktør og indehaver af TallyKey, Leif Odgaard.

Virksomheden har i over 20 år leveret standere til campingpladser og lystbådehavne både på hjemme- og eksportmarkedet. Standerne er koblet sammen og tilgængelige via web fra Struer. Kunderne kan følge deres forbrug via egne mobiltelefoner – og afregne online via betalingskort.

Sårbar og udsat Industrivirksomheden i Struer har derfor en langt mere kompliceret IT-opsætning end de fleste andre virksomheder af denne størrelse. Der er tre IT-faglige ansat til alene at håndtere, programmere og styre data og IT i TallyKey. Til testen spurgte og interviewede IT-eksperterne Pauli Laursen og Nis Peder Bonde fra SecuriPax i mere end tre timer direktøren sammen med IT-med-

arbejderne Knud Kjærgård og Erik Sørensen.

Eksperternes overordnede konklusion er klar: TallyKey har i dag så avanceret et produkt, at det ikke er tale om en industrivirksomhed. Det er derimod en IT-virksomhed med alle de øgede krav, det stiller til sikkerhed for driften og for beskyttelse af data. IT udgør en central komponent i driften af virksomheden og i fremstillingen af standerne. Samtidig er IT også en central del af selve serviceydelsen.

“

MED EN BEVIDST INDSATS OG EN OVERSKUELIG UDGIFT KAN TALLYKEY PÅ DENNE MÅDE HÆVE SIT SIKKERHEDSNIVEAU. Derfor lever de nuværende tiltag på sikkerhed ikke op til eksperternes forslag til en stærk IT-sikkerhed.

- Det er vores vurdering, at TallyKey er sårbar i dag. Risikoprofilen viser, at de har en høj afhængighed af IT, men et lavt sikkerhedsniveau samlet i forhold til dagens trusler fra cyber-kriminalitet, siger Pauli Laursen fra SecuriPax.

Forsvaret skal styrkes Cybertrusler i dag udspringer især fra professionelle it-kriminelle, der eksem-

pelvis forsøger at lave bedrageri eller pengeafpresning af virksomheder. IT-kriminelle er i dag ikke bare unge IT-nørder i et kælderlokale, der prøver sig frem.

En del af dem er velorganiserede med en forretningsmodel, som man kender fra andre virksomheder. Det er erfaringen hos SecuriPax, at hackerne har et fagligt og teknisk højt niveau, og de udbyder kriminelle services, som andre kriminelle, konkurrenter, utilfredse tidligere medarbejdere, skoleelever eller andre kan købe sig til for begrænsede udgifter.

- Hvis en virksomhed som TallyKey øger sit forsvar imod cybertrusler, så vil det mindske sandsynligheden for og konsekvenserne af en sikkerhedshændelse.

Man kan ikke undgå at blive udsat for et angreb, men man kan mindske sandsynligheden for, at det lykkes for hackerne at lave skader, siger Nis Peder Bonde.

Sårbarheder og svagheder De to eksperter har efter besøget leveret en rapport med 14 forslag til, hvordan TallyKey kan hæve sit sikkerhedsniveau til et niveau, der matcher risikoprofilen.

Tallykey har flere sårbarheder som reelt kunne udnyttes af kriminelle organisationer eller personer, som vil virksomheden det ondt.

• Sårbarheder, som kan udnyttes til uvedkommende adgang til virksomhedens interne netværk, systemer og informationer.

• Sårbarheder, der kan udnyttes til at lave direktør-finten. Det er risikoen for, at der udsendes falske mails med fakturaer eller betalingsoplysninger, hvor pengene ikke tilgår virksomheden, men kriminelle bagmænd.

fortsættes... > #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

> • Der blev identificeret risiko for overbelastningsangreb, hvor service til kunder og slutbrugere bliver forringet.

• Der blev identificeret andre risici, som vi af sikkerhedshensyn vælger ikke at offentliggøre.

Direktør handler øjeblikkeligt I forhold til organisationen anbefaler SecuriPax, at direktionen i Tallykey skal prioritere og spille en mere proaktiv rolle omkring IT-sikkerhedsindsatsen.

Det sender samtidig et vigtigt signal til hele organisationen om, at sikkerhed er afgørende.

- Jeg har øjeblikkelig reageret på disse advarsler. Med denne rapport i hånden har jeg startet arbejdet med en decideret handlingsplan på IT og sikkerhed. Vi skal skriftligt have defineret faste roller og ansvar for vores sikkerhedsarbejde. Jeg vil som direktør i fremtiden følge op på emnet løbende. Det er et alvorligt emne, siger direktør og indehaver Leif Odgaard fra TallyKey. Ifølge SecuriPax giver sikkerhedsplan både ledelse og medarbejdere en mere systematisk tilgang til emnet IT-sikkerhed. Den skriftlige formulering af ønsket om IT-sikkerhed samt de overordnede sikkerhedsmål øger bevidstheden.

Derudover anbefales det at udnævne en medarbejder som IT-sikkerhedsansvarlig – samt at tilføre eller prioritere ressourcer til dette ansvar. At tildele opgaver og tid til en medarbejder vil også øge bevidstheden om og motivation til at arbejde med IT-sikkerhed.

Begrænsede udgifter Men hvad koster det? Kan en virksomhed af TallyKeys størrelse bære udgifterne til den øgede sikkerhed, som foreslås af eksperterne?

- Faktisk er omkostningerne til vore forslag begrænsede – under 50.000 kroner, vurderer vi. De fleste af opgaverne kan løses af egne IT-medarbejdere. Men det øgede fokus vil selvfølgelig koste tid for både ledelse og medarbejdere. Det har konsekvenser for andre opgaver i en virksomhed af denne størrelse, siger Pauli Laursen.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

TallyKeys to IT-ansatte, Knud Kjærgård og Erik Sørensen, så IT-sikkerheden i et nyt lys under besøget af eksperterne fra SecuriPax.

TallyKey-direktøren Leif Odgaard er klar over, at han skal sikre ressourcerne til medarbejdernes sikkerhedsarbejde og følge op.

- Jeg skal ikke være ekspert – det skal IT-medarbejderne. De skal komme til mig med forslag til planer, teknologi og tid til sikkerhedsarbejdet. Så skal jeg træffe afgørelserne – og sikre, at det bliver gjort ved at følge op på handlingsplanerne. Det har været udbytterigt at være med i denne test.

- Med en bevidst indsats og en overskuelig udgift kan TallyKey hæve sit sikkerhedsniveau, så det matcher risikoprofilen for en IT-virksomhed, siger Pauli Lauersen fra SecuriPax.

EKSPERTERNES FORSLAG TIL TALLYKEY BLANDT DE 14 ANBEFALINGER FRA SECURIPAX TIL ER TALLYKEY ER DER OGSÅ EN RÆKKE TEKNISKE FORSLAG: • Opgrader firewall som primær beskyttelse imod cybertrusler.

• Stil krav om test af backup-procedurer.

• Opdater programmer, systemer og applikationer systematisk.

• Lav passwordpolitik med komplek-

se og personlige passwords.

• Sikre VPN fjernadgang.

• Etabler Active Directory – giver

adgangskontrol og beskytter imod randsomware-angreb.

• Etabler 2-faktor-autentifikation ved Office 365 email konti.

• Adskil gæstenetværk fra resten af virksomheden.

Informationsmøder om

Den nye ferielov Folketingets partier har den 25. januar 2018 vedtaget et lovforslag om en ny ferielov i Danmark. Arbejdsgiverne afholder nu informationsmøder, der guider jer igennem de vigtigste ændringer.

På møderne vil der være en gennemgang af følgende emner: 

Baggrund for ny ferielov



Samtidighedsferie -









Optjening og afvikling

-

Sygdom og ferie

-

Indefrysning

-

Ferielukning

-

Skat

Overgangsordning Ferie på forskud Nye indbetalingsregler Lønmodtagernes feriemidler (fond)

Alle kurser afholdes som halvdagskurser med fuld forplejning fra klokken 9.00-12.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra klokken 8.30. I København dog fra 09.30-12.30 med morgenkaffe og brød fra klokken 09.00. Møderne afsluttes med en sandwich.

Vi kommer rundt i hele landet, så det er også muligt at finde et kursus i nærheden af dig.

22. januar januar 2019 2019

Scandic Silkeborg––Udgaardsvej Udgaardsvej2, 2,8600 8600Silkeborg Silkeborg Scandic Silkeborg

23. januar januar 2019 2019

Scandic Ringsted Scandic Ringsted––Nørretorv Nørretorv57, 57,4100 4100Ringsted Ringsted

29. januar januar 2019 2019

Scandic Kolding Scandic Kolding––Kokholm Kokholm2, 2,6000 6000Kolding Kolding

30. januar januar 2019 2019

Scandic Sydhavnen– Scandic Sydhavnen–Sydhavns SydhavnsPl. Pl.15, 15,2450 2450København København

6. februar februar 2019 2019

Scandic Aalborg Scandic Aalborg––Hadsundvej Hadsundvej200, 200,9200 9200Aalborg AalborgØ Ø

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 600 kroner ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

DE KORTE NYHEDER RETTELSE:

LUNGEKRÆFT OG ARBEJDSSKADER

ALT OM HK-ELEVER Står du lige og mangler en HK-elev i administrationen?

Arbejdsgiverne har i samarbejde med HK/Privat udarbejdet en ny brochure om et veltilrettelagt uddannelsesforløb for virksomhed og elev. Det er vigtigt for at sikre, at eleven får en uddannelse, der lever op til de gældende krav, samtidig med at virksomheden får gavn af en veluddannet elev.

Brochuren giver svar på hyppigt stillede spørgsmål og råd, der kan medvirke til et succesfuldt forløb.

Den findes i en digital version på arbejdsgiverne.dk.

Erhvervssygdomsudvalget, som bl.a. består af arbejdsmarkedets parter, skal tage stilling til, om svejsning skal tilføjes på listen som en påvirkning, der kan føre til lungekræft. Det omtalte vi i Magasinets seneste nummer. Men lungekræft kan allerede i dag anerkendes som erhvervssygdom. Det fremgår af erhvervssygdomsfortegnelsens punk K.4.1, når lungekræften skyldes udsættelse for f.eks. asbest, udstødningsgasser fra dieselmotorer eller passiv rygning (i stort omfang).

Erhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over sygdomme, der kan anerkendes som erhvervsbetingede efter forskellige påvirkninger.

MAGASINET Nr. 11 · 21. november 2018 109. årgang

Har Arbejdstilsynet styr på svejsning?

Arbejdstilsynet mangler kompetencer inden for svejsning. Det mener eksperter i Dansk Metal og Force Technology.

Arbejdstilsynet er udsat for massive nedskæringer.

LÆS SIDE 4-9

LÆS OGSÅ: Italien kalder efter et livs arbejde. Vvs’er har otium-planerne klar.

Quiz om 2019 – vind weekendophold, hvis du kan gætte 10 rigtige.

På eventyr i Nepal – Skal din dygtige lærling med?

HÅNDVÆRKERFRADRAGET STIGER MED 200 KR I 2019 OG NÅR DERVED OP PÅ 12.200 KR. Det skyldes, at fradraget er blevet en del af den automatiske dyrtidsregulering.

For første gang siden indførelsen i 2011 var håndværkerfradraget ikke en del af finanslovsforhandlingerne

i 2018, idet ordningen er blevet gjort til en permanent ordning. Stigningen sikrer imod inflationens udhuling.

Fradraget for serviceydelser stiger samtidig fra 6.000 til 6.100 kr.

DEKOMMISIONERING –

KÆMPE SKROT­OPGAVE VENTER Fire danske havne lægger billet ind på den kæmpe opgave, der venter med skrotning af olieboreplatforme og udtjente vindmøller i de kommende år: Esbjerg, Grenå, Frederikshavn og Lindø ved Odense. Ifølge Fyens Stiftstidende venter der dekommisionering fra anlæg i Nordsøen for over 50 milliarder kroner de

12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

kommende år. Energiminister Lars Christian Lilleholt var i november på besøg på Lindø for at høre nærmere om opgaven – og muligheden for at trække opgaven til Danmark i de kommende år. Her pegede ministeren især på de danske erfaringer med miljørigtige løsninger som en fordel.

FULDT HUS PÅ VVS’19 Der er stor interesse for at være med som udstiller på Danmarks største vvs-messe d. 8. - 10. maj 2019 i Odense Congress Center. 90% af standene er allerede solgt til udstillere fra vvsbranchen. 176 udstillere har booket plads.

- Vi har aldrig tidligere haft så stor interesse for forhåndstilmeldinger til en kommende messe, som vi har i år. Derudover har vi nogle rigtig flotte besøgsevalueringer, hvor 95% af de adspurgte besøgende forventer at komme igen til VVS’19, så det tegner til at blive endnu en succesfuld messe, siger Michael Helm, fra VVS’19.

SMV:BOARD OM DIGITALISERING Som en del af strategien for Danmarks digitale vækst nedsætter regeringen et SMV:Board – et rådgiverpanel, der skal bidrage til at fremme digital omstilling og e-handel i små og mellemstore virksomheder. Formand for SMV:Boardet bliver Dorte Zacho Martinsen, CEO hos BM Silo i Holstebro. SMV:Boardet skal stå i spidsen for initiativet SMV:Digital og vil bestå af virksomhedsrepræsentanter, eksperter og organisationer, der alle har erfaring med eller viden om digital omstilling eller e-handel – herunder Henrik Lilja, chefkonsulent, SMVDanmark.

HVAD GÅR LEDERE MEST OP I? EGEN SUCCES ELLER MEDARBEJDERES TRIVSEL? Desværre viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup på vegne af Krifa, at det ikke ligefrem er alle ledere, der giver et godt arbejdsmiljø. Knap hver fjerde dansker svarer nemlig, at de oplever, at deres chef går mere op i egen succes, end at deres medarbejdere trives.

Ledelse er en af de syv faktorer, der ifølge God Arbejdslyst Indeks har størst indflydelse på danskernes arbejdslyst. Og oplever medarbejderne ikke god arbejdslyst, kan det påvirke effektivitet, produktivitet og bundlinje negativt.

ET SAMLET WEBSITE OM ARBEJDSMILJØ Når danske virksomheder fremover skal arbejde med at fremme det gode arbejdsmiljø, kan de få hjælp på amid.dk. Den nye hjemmeside guider brugerne til viden om arbejdsmiljø, der er sammentænkt fra love og regler til forskningsbaseret viden og erfaringsbaseret god praksis. Virksomheder, borgere og andre interessenter kan her let finde frem til den information og inspiration, de har behov for.

Amid.dk erstatter Arbejdstilsynets hjemmeside arbejdstilsynet.dk og Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside arbejdsmiljoviden.dk og bliver én samlet hjemmeside til viden om arbejdsmiljø.

Direktør for Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand siger: - Vi vil gerne gøre det nemmere for virksomhederne at finde relevant, handlingsrettet viden om arbejdsmiljø. Den nye side er et stort skridt i den retning.

Hvor virksomhederne før skulle opsøge viden flere steder, kan de nu et og samme sted finde ud af, hvad det er for regler, der gælder på et konkret område - og finde vejledninger, værktøjer og viden.

DIREKTØRER KOMMER OG GÅR Efter 22 år i landbrugets organisationer i Landbrug og Fødevarer sætter Anne Lawaetz Arhnung sig nu i spidsen for direktionen, som hun har været medlem af siden 2012. Den nye direktør er 49 år. Anne Lawaetz Arhnung er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun kom til det daværende Landbrugsraadet i 1996 og har siddet i direktionen i Landbrug & Fødevarer siden 2012.

I Dansk Industri er der også direktørskifte. DI’s formand, Lars-Peter Søbye, ønskede i starten af december sin direktør, Karsten Dybvad, tillykke med valget som bestyrelsesformand for Danske Bank. Valget betød samtidig, at Karsten Dybvad efter aftale fratrådte jobbet som adm. direktør for Dansk Industri (DI) med det samme. Rekrutteringsvirksomheden Amdrop har opgaven at finde en afløser. #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

>

Kom med bag om forlystelserne på Bakken, når der gøres klar til en ny sæson.

FOTO + TEKST: JAN KRISTENSEN

Vi har fulgt smedemester Palle Jensen og hans to folk i arbejdet med at renovere og servicere alle forlystelserne på Bakken, så du sikkert og glad kan forlyste dig i sommervarmen på den velkendte attraktion i Dyrehaven.

Fra årsskiftet til åbningen af Dyrehavsbakken i marts/april er der højsæson for forlystelsesparkens hussmed. Der er stærke kræfter i de sjoveste forlystelser.

I vinterpausen skal alt kontrolleres og gøres klar til årligt 2.500.000 forlystelsessyge gæster.

14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

- Sidste år lavede vi den store renovering på den vildeste forlystelse på Bakken – Tornado. Samtlige vogne med en vægt på to tons blev afmonteret, kørt på værksted, skilt ad og totalt renoverede.

Dele blev sendt til Force-instituttet for at sikre imod usynlige revner. Vi har travlt i vinteren for at sikre fornøjelserne til sommer, siger Palle Jensen.

Han var i lære i et firma, der arbejdede på Bakken. Nu er han selv hussmed og servicerer langt hovedparten af forlystelserne.

Der er koldt og tåget under vinterarbejdet – her er det vogne i forlystelsen Mine Train, der arbejdes på.

>

VINTER ER HØJSÆSON FOR SMEDEN PÅ DYREHAVSBAKKEN

Alle bolte afmonteres, tjekkes og vurderes.

>

I ”Tornado” slynges gæsterne rundt, imens vognen kører med høj hastighed. Hver vogn vejer to tons. De blev afmonteret og totalt renoveret for et år siden.

>

Avanceret teknik styrer forlystelserne inde bag Bakkens facader, hvor Palle Jensen og Jens Alberg her arbejder.

>

Maling viser her, hvor skinnerne med en magnetisk test blev gennemgået for revner og svagheder i forlystelsen med navnet ”Racing”.

På billedet ses Palle Jensen, Jens Alberg og smed Thomas Hutters.

>

Sug i maven i forlystelserne kræver sikker teknik på de høje stigninger. #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

INDUSTRILAB TIL LÆRLINGE SKAL SIKRE FLERE TEKNIKERE Industrien på Sydfyn sponserer topmoderne produktionsudstyr, giver løn under skoleophold og giver garanti for 18 lærepladser for at lokke unge til industritekniker-uddannelsen. Det virker!

FOTO + TEKST: JAN KRISTENSEN

forholdene ude i virksomhederne. To af dem er forberedt til robotter. Der vil også blive mulighed for at lave 3D view og simulering i undervisningen.

Nyt IndustriLab i gamle bygninger i Svendborg – med Jesper Jøhnk Jensen som leder.

En hel generation af industriteknikere er på vej på pension på Sydfyn de kommende år. Det er en alvorlig udfordring for den lokale industri i et opsving, hvor ordrebøgerne er godt fyldt op i virksomhederne omkring Svendborg.

Samtidig er industritekniker-uddannelsens grundforløb på Svendborg Er-

UDSTYR I INDUSTRILAB 4 nye CNC fræse- og drejemaskiner - to forberedt til robot.

Styring: Med Fanuc styring og EMCO Campus software, en uddannelsespakke der kan tilgås fra PC og Laptop.

Maskinerne leveres med 3D view/simulering, og kan evt. senere udbygges med yderligere styringer.

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

hvervsskole & Gymnasier blevet lukket i 2016. Men nu har lokale virksomheder sammen med kommunen, erhvervsskolen, fonde og organisationer som Arbejdsgiverne skabt grundlaget for et IndustriLab med al moderne udstyr. Det skal lokke unge talenter til industrien.

Grunduddannelsen er tilbage i Svendborg i topmoderne omgivelser.

- Vi håber, at vi fremadrettet kan køre to hold her i Svendborg med samlet 30-40 elever på grundforløbet på industriteknikker-uddannelsen hvert år. Men vi er godt klar over, at det vil blive en fortsat og vedvarende indsats og kamp at finde tilstrækkeligt med elever, siger uddannelsesleder Jesper Jøhnk Jensen.

Der er således indkøbt materiel for en million kroner, som tre parter i runde tal har delt om at samle ind: Virksomheder, fonde og organisationer samt Svendborg Kommune og Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier.

- Niveauet bliver af øverste skuffe, når man starter uddannelsen som industritekniker her i Svendborg. Det bliver nyeste teknologi i gamle rammer, som vi har renoveret og udstyret til nye undervisningsformer, siger Jesper Jøhnk Jensen, imens han viser rundt blandt store touchskærme, CNC-fræsere og styringspaneler.

Designer og teknikere spiller sammen

3D view og robotter

I et nabolokale kommer uddannelsen til teknisk designer til at få tegnestue.

Det skal bruges til helt nye samarbejder imellem de to uddannelser.

- Vi skal have synergi ud af, at vi har to beslægtede uddannelser så tæt på hinanden. Begge hold elever skal her hos os have en bedre forståelse af processen fra tegning til færdigt produkt. Vi skal lære dem at bruge hinandens faglighed aktivt.

Det kommer industriteknikeren og den tekniske designer jo også til ude på virksomhederne. Design og produktion er en fælles verden, siger Jesper Jøhnk Jensen.

Først til sommer vil der være summen af elever i det nyindrettede IndustriLab. Fire nye CNC-fræsere står klar til eleverne og venter på projekter og undervisning, der er helt på højde med

En uddannet industritekniker får ansvaret for undervisningen – og endnu en er under ansættelse, så der ligger erfaring og viden i uddannelserne.

Foto: Katrine Becher Damkjær

ROS FRA STATSMINISTEREN Lærepladsgaranti til 18 unge For eleverne bliver der tale om særdeles attraktive forhold.

De lokale virksomheder garanterer 18 lærlinge læreplads efter endt grundforløb. Samtidig er der godt 10.000 kroner i måneden fra første dag på skolebænken. Er lærlingen over 25, er beløbet 17.000 kr.

- Vi skal ud og konkurrere med gymnasierne om de unge mennesker. Her det vigtigt at være attraktive med uddannelse og økonomi. Og så skal vi fortælle, at man ikke bliver sat i bås ved en maskine. Uddannelsen til industritekniker åbner verden op og kan føre dig langt i en karriere. Og så er der en attraktiv startløn omkring 30.000 kr efter endt uddannelse, siger Jesper Jøhnk Jensen.

På trods af det topmoderne gear finder man også i IndustriLab de velkendte drejebænke med årtier på bagen.

- Det skal de studerende også prøve. De skal have materialet i hænderne og lære selve håndværket, samtidig med at de skal kunne programmere de mest avancerede maskiner. Det giver forståelse, siger Jesper Jøhnk Jensen.

Det lykkedes at få statsministeren til Sydfyn for at indvie IndustriLab på Svendborg Erhvervsskole. Han hæftede sig især ved, at den lokale industri garanterede 18 elever en læreplads.

- Det er jo en usikkerhed forbundet ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at vælge gymnasiet og universitetet: Kan jeg komme i praktik i en rigtig virksomhed? Det største ansvar for virksomhederne er at uddanne fremtidens medarbejdere i stedet for at stå og pibe hver gang, der er højkonjunktur, fordi man ikke kan få medarbejdere. Der har virksomhederne også et ansvar, sagde Lars Løkke Rasmussen ved åbningen til Fyens Stiftstidende.

Her fik landets leder følgende en snak med Nichlas Hansen – en af de kommende industrilærlinge i IndustriLab.

DIT SKARPESTE LØN-VÆRKTØJ Med ARBEJDSGIVERNE LØN er lønsystemet tilpasset jeres overenskomster. Vi er up to date med lovændringer og har helt styr på bl.a. indberetningen af lønsum. Og får I brug for et godt råd, er vi kun et opkald væk.

ProLøn integreres nemt med de fleste IT-systemer som fx Intempus, e-komplet og e-conomic. Og så tilbyder vi Danmarks bedste personlige support - helt gratis.

Vi glæder os til at hjælpe jer videre.

Topmoderne gear fra øverste hylde venter de kommende industriteknikere i Svendborg.

Se video om industri­ teknikkeruddannelsen på arbejdsgiverne.dk

www.proloen.dk fortsættes... > #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

INDUSTRILAB:

- VI SKAL FANGE DE TEKNISKE TALENTER Rantec i Svendborg er en af de virksomheder på Sydfyn, der nu går langt for at få nye industriteknikere uddannet: De tilbyder 10.000 i månedsløn fra første skoledag – og garanti for praktikplads efterfølgende.

FOTO + TEKST: JAN KRISTENSEN

> Fem ude af Bjarne Juul Christensens 11 medarbejdere i Rantec er industriteknikere og mestrer virksomhedens avancerede maskinpark. Kvalitetskravene er høje, når de store kunder er Svendborgs internationale virksomheder som Svendborg Brake System, GEA Scan-Vibro inden for levnedsmiddelindustrien eller CC Jensen inden for oliefiltre.

Men konkurrencen om de bedste industriteknikere er hård omkring byen, der i flere år ikke har haft grunduddannelsen på erhvervsskolen. Samtidig er hver tredje industritekniker på Sydfyn på vej på pension inden for de kommende ti år.

Derfor var Rantecs indehaver straks interesseret, da virksomheder, kommune og Svendborg Erhvervsskole sammen ville etablere en ny og attraktiv uddannelse af industriteknikere i byen.

“

VI SKAL FANGE DE UNGE LÆRLINGES OPMÆRKSOMHED PÅ DET HØJ­ TEKNOLOGISKE.

Karriere på kontor Et vigtigt budskab til de unge er, at uddannelsen til industritekniker også kan være første skridt i en karriere. Det er den tidligere Rantec-lærling Thore

Østli et eksempel på. Industriteknikeren arbejder nogle timer hver uge hos Rantec, imens han er ved tage uddannelsen til produktionsteknolog i Odense – altså et skridt op fra produktionen og ind i planlægningen.

Specialet laver Thore Østli sammen med Rantecs store kunde SBS. - Thore gør det helt rigtige ved at læse videre efter et par år som industritekniker.

Ham vil jeg meget gerne have tilbage, når han har været ude at prøve en anden arbejdsplads med sin nye uddannelse.

Han kan det der med at tænke fra hænder til hjerne og til hænder, siger Bjarne Juul Christensen.

Boost af talenter - Jeg var fra starten med på at tage en lærling fra første hold. Samtidig giver jeg også et mindre økonomisk tilskud til indkøb af de nyeste CNC-maskiner til undervisningen. Vi skal booste vore unge talenter og tilbyde undervisning inden for den nyeste teknologi. Vi skal fange de unges opmærksomhed på det højteknologiske, siger Bjarne Juul Christensen.

Siden starten af Rantec i 1985 har han løbende haft fra en og op til tre lærlinge i produktionen, der primært er rettet imod to områder: Levnedsmiddel- og medicinalindustrien samt værktøjsbranchen.

Netop nu er der to lærlinge.

Industritekniker Thore Østli og mester Bjarne Juul Christensen diskuterer en detalje i et værktøj til en kunde. Den tidligere lærling er ved at uddanne sig til produktionsteknolog.

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

UNDERSKRIFT­INDSAMLING FOR KORTERE BETALINGSFRISTER SMVdanmark kører kampagne på Facebook for at samle underskrifter imod store koncerners misbrug af de små leverandører som kassekredit. Målet er en lovændring.

TEKST: JAN KRISTENSEN

SMVdanmark har sat sig et ambitiøst mål. En underskriftsindsamling på Facebook skal danne grundlag for en lovændring med en maksimal betalingsfrist på 30 dage for alle private virksomheder.

Kampagnen blev skudt i gang i november med animationsfilm på Facebook og indsatser på en række sociale medier.

Her bliver interesserede kraftigt opfordret til at skrive under på kampagnens mål.

- Vi ønsker en lovændring, der giver en ufravigelig betalingsfrist på maksimalt 30 dage. Det vil betyde de samme regler, der i dag gælder for de offentlige myndigheder. Det er ikke rimeligt, at de små og mellemstore virksomheder skal være kassekredit for de store virksomheder, siger vicedirektør Jakob Brandt fra SMV Danmark.

120 dages venten Mange virksomheder må vente 60, 90 og nogle op til 120 dage på at få betaling for en leverance til de største koncerner i dansk erhvervsliv. Som loven er indrettet MAGASINET

Nr. 3 · 21. marts 2018 109. årgang

A

FAKTUR

nu Det er vi , 4. gang … rykker

TION

TEMA: KØL & VENTILA

Læs otte virksomheders tips til at rekruttere og fastholde

INDUSTRITOPMØDE: s Få succes-direktøren råd om vækst

ÆRLIG TALT!!

Ny bagside med kvinder og bid

i dag, er det kun de offentlige myndigheder, der har en ufravigelig betalingsfrist på max 30 dage. For de private virksomheder er det muligt at fravige en betalingsfrist på max 30 dage, hvis sælger udtrykkeligt har godkendt den længere betalingsfrist, og hvis aftalen ikke er urimelig for sælger. Disse undtagelser fra reglen giver de store virksomheder mulighed for at stille krav om lange betalingsfrister over for deres mindre leverandører.

- Problemet for SMV’erne er, at vil de beholde de store virksomheder som kunder, så er de også nødt til at acceptere vilkårene og vente på at få deres betaling.

Alternativet er at vinke farvel til kunden.

Og for mange SMV’er er dette ikke en reel mulighed, da de store virksomheder udgør en stor del af deres omsætning, siger SMVdanmarks vicedirektør Jakob Brandt.

UNDERSØGELSE: STORE KUNDER PRESSER SMÅ LEVERANDØRERS LIKVIDITET • 43 pct. af virksomhederne oplever

Afsløret Magasinet Arbejdsgiverne afdækkede i marts 2018 de store koncerners systematiske misbrug af underleverandørerne som kassekredit. En række virksomheder valgte at stå frem og fortælle om navngivne koncerners forretningsmetoder.

Det skabte debat i en række nationale medier.

- Det er helt afgørende, at vi fastholder et politisk fokus på lange betalingsfrister, som vi igen og igen hører om fra vore medlemmer i Arbejdsgiverne. Det er helt urimeligt, at en dygtig leverandør skal have presset sin egen likviditet af de store i dansk erhvervsliv. Vore virksomheder skal levere professionelle produkter til vore kunder – ikke kassekredit, siger adm. direktør Mads Graves fra Arbejdsgiverne.

•

•

•

•

betalingsfrister over 30 dage efter levering 55 pct. af virksomhederne mener, at det er dybt uretfærdigt, at store virksomheder har betalingsfrister på 30 dage og i nogle tilfælde op til 120 dage over for deres mindre leverandører 34 pct. af virksomhederne har følt sig tvunget til at acceptere de lange betalingsfrister For 42 pct. af de virksomheder, som har oplevet betalingsfrister på over 30 dage, har det betydet likviditetsudfordringer 50 pct. af virksomhederne har været nødsaget til at trække på virksomhedens kassekredit.

Kilde: Norstat november 2018

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: JENS BACH

EN SKOLEDAG PÅ SMEDEVÆRKSTEDET Hvam Smede åbner hvert år dørene for en lokal 6. klasse, der klipper, bukker, sliber og svejser.

Hvam Smede har skabt en lokal tradition. Hvert år tager 6. klasse fra Skave Skole på udflugt til værkstedet hos Torben Amstrup. Her skal eleverne i en regn af gnister og svejselys lave julepynt i den tungere ende af skalaen.

- Vi har i branchen brug for at gøre flere unge interesserede i vores arbejde. Jeg har derfor i en årrække haft en skoleklasse på besøg hvert år, der får lov at lave hvert et juletræ i jern.

Nogle af drengene er særdeles interesseret – andre er ligeglade. Faktisk er pigerne nogle gange de meste interesserede,

1

siger Torben Amstrup, der ejer smeden.

Han river gerne en arbejdsdag ud af kalenderen for at få skolen på besøg. Eleverne kommer i det gamle tøj, der kan klare et værkstedsmiljø.

Så bliver der bukket, klippet, slebet og svejset, indtil alle har et juletræ at tage med hjem.

- Jeg kan kun anbefale andre virksomheder at gøre det samme. Det er en god dag, og vi skal fange de unge, siger smeden, der i tre år forgæves har søgt efter en klejnsmede-­ lærling.

2 1 Frederikke og Xandra sliber med stor fornøjelse så gnisterne springer sammen med lærer Mirjam Løbner Kristensen.

2 Torben Amstrup gør klar til at svejse juletræet for Victoria og Frida.

3 Silas er helt fokuseret på smedens råd.

4 Helle klar til smedearbejde – med de rette huller i bukserne.

3 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

4

JURA BJØRN BALTZER CARLSEN bbc@arbejdsgiverne.dk

KÆMPE BØDE FOR AT ”UDLÅNE” PRISER TIL LICITATION Overtrædelser af konkurrenceloven straffes hårdt. Det viser en retssag fra efteråret. Arbejdsgiverne tilråder stor forsigtighed med bl.a. prisoplysninger.

En retssag fra Retten i Holbæk viser, hvor varsom man skal være med at dele oplysninger med sine konkurrenter. En person fra et nedbrydningsfirma er blevet idømt en bøde på 100.000 kr. for at have modtaget prisoplysninger fra en konkurrent og derefter ladet sin virksomhed afgive tilbud på samme opgave. Tilbuddet var ca. en halv mio. kr. højere end konkurrentens tilbud. Ud over de to virksomheder var fem andre virksomheder udvalgt til at afgive bud.

“

DET SKER JÆVNLIGT, AT VIRKSOMHEDERNE ”LÅNER” PRISER AF HINANDEN.

Anklagemyndigheden krævede fængselsstraf, da man mente, der var tale om et ulovligt kartel. Det blev forklaret i retten, at man kendte hinanden i branchen, og at det jævnligt skete, at man lånte priser af hinanden, fx hvis man ikke selv kunne nå at beregne en pris. I sådanne tilfælde lå det også i luften, at man selv gav et højere tilbud, for alternativet ville være, at den, der lånte prisen, ikke fik afleveret et tilbud til tiden. Men man fik ikke selv noget ud af at låne priser ud.

Ved en skærpelse af konkurrencelovgivningen i 2012 anbefalede konkurrencelovsudvalget, at bødeniveauet blev hævet, så ikke bare virksomheder, men også fysiske personer fik en større tilskyndelse til at efterleve loven. Udvalget anbefalede således, at bøderne skulle ligge mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. afhængig af overtrædelsernes grovhed. I alvorlige kartelsager skulle der også kunne idømmes fængselsstraf.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

I den konkrete sag fulgte Retten ikke anklagemyndigheden, men valgte altså en bødestraf i stedet for fængsel.

Retten konkluderede, at de to virksomheder havde samordnet deres praksis på en måde, der utvivlsomt kunne sidestilles med et kartel, og at denne form for tilbudskoordinering var egnet til at vildlede om den faktiske prissituation på markedet. Men retten lagde også vægt på, at tiltalte ikke havde opnået en økonomisk gevinst - eller havde haft udsigt til det. Derfor var der ikke tale om en kartelaftale af grov beskaffenhed.

Sagen illustrerer, hvor alvorligt man ser på overtrædelser af konkurrenceloven, og hvor påpasselig man skal være med sine oplysninger. Konkurrencebegrænsende aftaler er ulovlige, hvis de fx fastsætter købs- eller salgspriser, begrænser eller kontrollerer produktionen, opdeler markeder eller indfører ulige vilkår for ydelser af samme værdi.

Det anbefales derfor, at man holder kortene tæt til kroppen, og at man søger juridisk bistand, hvis man er i tvivl. #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

FEM MAND OG TO ROBOTTER Selv de mindste virksomheder kan forbedre konkurrenceevnen med robotter. I Skive er der nu to robotter og fem mand hos Jakob Futterup.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Der skal én mand til at holde den nye svejserobot hos HF Smede- og Maskinværksted A/S i Skive kørende med nye elementer. Men da robotten arbejder lige så hurtigt som tre svejsere, når der produceres klippere til byggebranchen, så giver det en helt afgørende konkurrencekraft.

- Vi ville ganske enkelt ikke kunne tjene penge på vores produkter, hvis de alene skulle håndsvejses. Vi købte den første svejserobot i år 1996, og nu har vi fået en ny med alle de fordele, der ligger i det.

Tidligere programmerede vi en uge før en produktion. I dag klarer vi det på en dag, siger Jakob Futterup.

Han kører den ældste robot. Broderen Lars Futterup er specialisten på den nye

TRE GODE RÅD: 1 Store serier ved små elementer. Ved større elementer kan mindre serier også være interessante. Mest mulig svejse-tid giver den bedste indtjening.

2 Oplæring af robot-programmøren er en betydelig investering. Følg dig sikker på at kunne holde fast på din programmør.

3 Forvent op til et års indkøring.

Se det som en investering.

Store serier til robotsvejseren er en fordel, fordi omstilling tager tid.

22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

svejserobot fra ABB, som er leveret af DanRobotics. Lars Futterup er selvlært IT-nørd og uddannet smed. Robotten har en bane på 12 meter med station i midten. Lars Futtrup er under vores besøg i gang med en serie og lægger laserskårede dele i fixturen på den ene side, imens robotten svejser hurtigt, ens og effektivt på den modsatte side af stationen.

Sikrer konkurrenceevne - Vi har ikke råd til at lade være med at investere i denne nye robot. Den giver os en konkurrence-fordel, som også er med til at holde eventuelle konkurrenter fra vores markeder. Men det kræver nøjagtige fixturer og nulpunkter. Ellers spilder du tid på at rette fejl. Alle svejsninger

skal bare sidde der. Robotten gør kun det, den er programmeret til, siger Jakob Futterup.

Med laserskårede dele, falsede samlinger og robotsvejsninger af ens kvalitet er slutprodukterne fra HF Smede- og Maskinværksted A/S ikke bare mere konkurrencedygtige – de er også blevet af højere kvalitet end tidligere.

Det tog tre til fire måneder at få tilbud fra leverandører på levering og installation af en ny svejserobot. Installationen tog to uger. Robotten kan programmeres offline – altså imens den producerer. Under programmeringen kan man beregne kostprisen for emnerne.

Jakob Futtrup ved robotten, der er lige så effektiv som tre mand.

FAKTA:

Robotter afhjælper mangel DanRobotics oplever som leverandør, at flere af de mindste virksomheder investerer i robotter.

- Store serier er selvfølgelig en fordel.

Men det vigtigste er, at man ofte skal svejse et bestemt produkt. Omstillingen er så hurtig, at det kan være effektivt med selv små serier, når bare de skal laves igen og igen. Og så oplever vi, at mindre virksomheder investerer i robotter, fordi de ikke kan få de dygtige faglærte svejsere i denne tid, siger direktør Kim Koertsen fra DanRobotics.

fordi de gerne vil høre nærmere om investeringen og effekten af robotten.

Prisen er Jakob Futterup ikke så klar i talen omkring.

- Men hvis vi får robotten godt belagt med produktion, så forventer jeg, at vi kan have tjent investeringen hjem på ca. fire år. Jeg fortæller dog alle de robot-interesserede, at der ikke tjenes penge på projektet fra den første dag. Du skal have modet, tiden og økonomien til investeringen i en svejserobot, så kommer resultaterne også, siger Jakob Futtrup.

HF Smede- og Maskinværkstedet A/S, Skive www.HFsmede.dk Grundlagt 1981 Producerer: Bloksten og murstens-klippere, glasstativer, patenteret tagbagagebærer til varevogne.

Kolleger på studiebesøg I Skive har Jakob og Lars Futterup haft flere kolleger fra branchen på besøg,

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Fixturet skal sidde helt præcist for at få udbytte af robotten. #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

FRA OLIETANK TIL PILLEBEHOLDER

DET FULDAUTOMATISKE PILLEFYR GIVER MINIMUM AF VEDLIGEHOLD (HDG PILLEFYR)

OLIETANKEN RENSES FØRST FOR ALLE OLIERESTER.

SKRÅ VÆGGE SIKRER, AT PILLERNE GLIDER IMOD RENDEN I BUNDEN.

I STEDET FOR EN SNEGL SIKRER OTTE SUGESTUDSER I RENDEN, AT PILLERNE KAN TRANSPORTERES 25 METER TIL PILLEFYRET

OLIETANKEN BLEV FYLDT MED TRÆPILLER

TEKST: JAN KRISTENSEN

Genbrug kan være mange ting. I Sønderjylland er en olietank bygget om til en underjordisk pillebeholder af CN Energy.

En skæv ide er blevet til en god løsning på en ejendom i fredede omgivelser ved Haderslev. Her er en 25.000 liter stor olietank blevet ombygget til beholder for et stort nyt pillefyr – nedgravet og dermed skjult for omgivelserne.

- Kunden var meget interesseret i at få et pillefyr i en ejendom, som han netop havde købt. Det eksisterende oliefyr var meget dyrt at have kørende. I det fredede område kunne vi imidlertid ikke få lov til at opstille en pillesilo, og så fik vi ideen til at bruge olietanken, siger Britta Rasmussen fra CN Energy.

Sugestudser Der er god økonomi i at udskifte et oliefyr med et pillefyr. Men de færreste købere har lyst til at slæbe sække med piller til fyret. De vil have nemme drifts-løsninger som med fyringsolien.

Men det krævede en del ombygning af olietanken, før det hele fungerede: Først blev der bygget skrå sider i tanken.

Siderne fører ned til pille-renden, hvor der normalt kører en snegl. Her henter otte sugestudser pillerne op og sender dem 25 meter videre ind i huset, hvor selve pillefyret står.

Fyret, som blev sat op, er et HDG K35 kW pillefyr, som CN Energy importerer fra en tysk producent. Kundens ønske var, at der skulle være et minimalt vedligehold, og her passer det fuldautomatisk fyr perfekt ind.

Løsning genbruges 25.000 liter sort olie er erstattet med miljøvenlige træpiller i løsningen fra CN Energy.

24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Fyret tænder og slukker af sig selv, og asken bliver automatisk kørt ud i en askeskuffe, og fyret renser selv røgfla-

derne. Det vil sige, at fyret er fuldautomatisk, og at man kan fyre med otte ton træpiller, inden askeskuffen skal tømmes.

HDG-kedlen meddeler på et display, hvornår det er tid for at tømme askeskuffen, men bortset fra et enkelt tjek en gang om året, så er der ingen yderligere vedligehold.

- Løsningen med at bruge en olietank som pillebeholder, kan vi genbruge andre steder. Men den er ikke nødvendigvis billigere end en normal beholder.

Det kan være specielle forhold, så som fredede områder, hvor man f.eks. ikke må opsætte en synlig pillebeholder, der kan være årsag til at nogle vælger denne løsning. Før man kan bruge en olietank som pillebeholder, kræver det dog, at man får den renset for olierester. Ligeledes bør man kontakte kommunen og få deres accept, siger Britta Rasmussen fra CN Energy.

26 MEDLEMMER KÅRET TIL GAZELLE I 2018 2113 danske virksomheder kan kalde sig gazeller efter Børsens 2018-kåring. 26 er medlemmer hos Arbejdsgiverne.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Vækst er udvikling og sikring af fremtidens arbejdspladser. 26 medlemmer fra Arbejdsgiverne kunne i år leve op til gazelle-kravet om en fordobling af bruttoresultatet eller omsætningen.

Højest på listen som nummer 17 i Danmark er Scan Con Team NO Aps fra Nørre Alslev, der kan præstere en vækst på over 1.100 procent! Scan Con-koncernen har over 550 fuldt udstyrede mænd udlejet til andre virksomheder i Europa.

Arbejdstøjet er syet på virksomhedens systue i Thailand. Værktøjet er indkøbt

via et datterselskab i Kina med eget lager.

150 køretøjer serviceres via eget værksted i Nørre Alslev.

Endelig styres hele den komplekse daglige drift af 550 medarbejdere fra Danmark, Polen og Rumænien via systemet LeanPoint, der igennem 12 år er udviklet af eget softwarefirma i Chennai i Indien med det mål at gøre administration effektiv, sikker og billig.

- Vi kan takke de norske borrerigge og skibsværfter for vores succes. Det er her, væksten kommer fra. Vi har 80 procent

NAVN

BYNAVN

Antal ansatte i 2017

Vækst i pct.

Linco VVS ApS

Taastrup

2

104

Lind Horsens A/S

Horsens

4

109

Ellinge Smedie A/S

Ullerslev

49

104

Suenson VVS Teknik ApS

Søborg

4

123

Joakims Maskinteknik ApS

Grindsted

4

122

Dansk PE Svejsning A/S

Vissenbjerg

19

127

Door System A/S

Hasselager

42

100

Nicon Industries A/S

Esbjerg

14

113

Scan Con Team NO ApS

Nørre Alslev

253

1107

RM Stålteknik ApS

Asnæs

4

137

Industrimaskiner ApS

Ribe

3

156

Midtjysk Maskinmontering ApS

Varde

7

148

Eriksen Bulk Conveyor ApS

Løsning

4

216

Dansk Sprinkler Teknik II A/S

Odense SØ

14

280

Kallehave Stål & Montage ApS

Nordborg

29

273

Assentoft Smede- og Maskinforretning Randers SØ

13

152

Stakroge Jern og Metal Opkøb Aps

Grindsted

12

153

Maskinfabrikken Hillerslev A/S

Thisted

31

142

Solid Production A/S

Skjern

121

164

Scansteel Foodtech 1 A/S

Slagelse

30

245

Langbjerg Aps

Hvidovre

18

129

SP-Staal Aps

Stor Fuglede

9

303

Varmeservice Aps

Horsens

5

111

Jerslev VVS

Jerslev J

7

144

Varmepumpeservice Aps

Vildbjerg

2

106

Slagelse Rørservice Aps

Slagelse

23

325

af vore aktiviteter i Norge, siger René Kania, direktør i Scan Con Team No. I sekretariatet hos Arbejdsgiverne står konsulenter klar med inspiration og vejledning, når gazellerne sprænger alle rammer og skal ansætte, udvide administrationen og måske udvide produktionslokalerne.

- Det er fantastisk at se vore medlemsvirksomheder i selskab med den del af erhvervslivet, der driver væksten her i Danmark. Som branche- og arbejdsgiverorganisation stiller vi al vores viden og kompetencer til rådighed, når virksomheder øger volumen og organisation.

Gazellerne er altid spændende selskaber at servicere, siger direktør Mads Graves.

Børsens gazelleliste med 2113 virksomheder er kørt op imod Arbejdsgivernes medlemsliste.

Der tages forbehold for fejl og mangler.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

FORENINGSLIV: JOHN BLEV REDDET AF KOLLEGA

BLÅ BOG John Rasmussen.

Ejer af Otterup VVS på Fyn siden 1999.

Startede ud med fem mand – nu er der kun ham tilbage.

Næstformand i Kreds Fyn fra 2004 til 2016. I dag er han kasserer.

26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Kolleger fra foreningslivet kan være guld værd. I sommers stod John Rasmussen i noget af en dårlig situation. Hans eneste svend var blevet lang­tidssygemeldt, og så kunne han ikke nå sine planlagte opgaver. En kollega fra Arbejdsgiverne reddede situationen.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

Som lille, hovedsageligt lokalt, firma, der har haft de samme private kunder i flere årtier, betyder tillid og gode relationer alt for Otterup VVS. Direktøren i vvs-virksomheden, John Rasmussen, ved, at det er skidt, hvis han ikke kan leve op til sine aftaler.

- Hvis man gerne vil opretholde en form for service, så skal ens kunder gerne føle, at de ringer til det rigtige sted. At de kan stole på en.

Denne varme sommer så det sort ud. Hans svend gennem 17 år blev langtidssygemeldt i juni 2018 – og lige pludselig var han alene om ordrebogen, og så skal der ikke meget til, før læsset vælter.

man opbygger, når man taler sammen og mødes.

Det gør man i foreningslivet.

Personligt blev han en del af foreningen af to grunde: Fordi han har fået foreningslivet ind med modermælken, og fordi han har et behov for at gøre en forskel. Men netop det sociale og faglige netværk, som man får igennem foreningen Arbejdsgiverne, er et kæmpe plus.

- Jeg har lært kollegaer at kende på hele Fyn. Det giver både noget socialt, faglig vidensdeling og så kan vi hjælpe hinanden. Jeg har fået et udbytte i form af et rigtig godt netværk, hvor man gerne hjælper hinanden, fortæller John Rasmussen.

Han havde planlagt at skifte nogle gamle vandrør på loftet hos en efterskole, som er en fast kunde.

Det blev han nødt til at udskyde to gange – først for at tage på sommerferie med sin familie, derefter fordi hedebølgen ramte. På loftet var der over 40 grader, så han turde ikke arbejde alene.

- Igen blev jeg nødt til at udskyde det, for jeg blev nødt til at finde en mand til. Det var en rigtig møgsituation, og jeg var lige ved at brænde sammen.

Hva’, skal du låne en mand?

Heldigvis kunne John Rasmussen låne en svend fra en anden mester, han sidder i bestyrelsen med i Arbejdsgiverne. En svend, som hjalp med at skifte rørene på efterskolen og andre opgaver i hele fire uger.

Det er ikke normalt, mener han. For der ligger en vis risiko i at låne en mand ud i en tid, hvor mangel på arbejdskraft får håndværkervirksomheder til at stjæle svende med arme og ben. Forskellen er, at begge har været aktiv i Kreds Fyn i Arbejdsgiverne: - Jeg er overbevist om, at det kun er derfor, at jeg har kunnet låne svenden i sommers. Tillid er noget

DE AKTIVE Det tager tid – men giver netværk, hjælpsomme kolleger, venskaber og inspiration.

Magasinet Arbejdsgiverne portrætterer igennem foråret en række aktive i foreningen. De fortæller med hver deres udgangspunkt om udbyttet ved at gøre en indsats i foreningen.

Se John Rasmussen jævne en fordom i jorden på www.arbejdsgiverne.dk #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

>

Kongelige husarer i skulderhøjde.

>

Dagen før generalforsamlingen var der besøg hos gardehusarerne i Slagelse. Den afgående og tiltrædende formand ses her i smedeværkstedet.

FORMANDS­ SKIFTE HOS BESLAG­ SMEDENE Kjetil Nygaard Hansen er ny formand for beslagsmedeudvalget hos Arbejdsgiverne.

Han afløste Jacob Algot på generalforsamlingen i november på Hotel Scandic i Ringsted.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Inden generalforsamlingen var deltagerne på besøg hos gardehusarregimentets hesteeskadron i Slagelse, hvor både smedeværkstedet og staldene blev besøgt og besigtiget.

Beslagsmedeudvalget består nu af: Kjetil Nygaard Hansen, Stor Smeden (formand) Martin Rosendal, Rosendal Beslag Tom Nørgaard, Beslagsmed Tom Nørgaard Suppleanter Dennis Espensen, Beslagsmed Dennis Espensen Dorte Nielsen, Svinø Beslagsmedie

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Værkstedskaffehos smeden.

>

21 beslagsmede deltog i besøget i Slagelse.

>

Fyraftensbad efter dagens arbejde.

>

Unge kvinder har indtaget gardehusar-stalde og stuer. Hårnet er obligatorisk.

>

Der fejes altid i takt.

>

>

Jakob Algot fik sig en ven i militæret.

75 heste hos gardehusarerne kræver et godt lager af sko. #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

FORENINGSNYT

DE STÆRKE ARGUMENTER SKAL STEMME FUSIONEN I HUS Det foreliggende fusionsgrundlag er godkendt af HB. Nu venter formandsmødet og ekstraordinære generalforsamlinger. Skepsis har formanden især mødt fra enkelte industrimedlemmer.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Hvor langt er fusions-processen kommet?

Vi har efter fire måneders intensivt arbejde sammen med Tekniq fået udarbejdet et forslag til et fusionsgrundlag, der blev præsenteret for hovedbestyrelsen i december. HB bakker op om forslaget.

Næste skridt er formandsmødet den 24. januar, der med en beslutning kan sende fusionsgrundlaget videre til en ekstraordinær generalforsamling. Den vil formentlig kunne afholdes i marts. Den endelige beslutning om fusion kræver to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger med tre fjerdedeles flertal.

Hvor lang en proces har Tekniq?

Vores kolleger har en hurtigere beslutningsproces.

Ifølge Tekniqs regler afgøres fusionen via en urafstemning blandt samtlige medlemmer. To tredjedele skal stemme for.

Hvilke reaktioner får du på fusionsplanerne fra medlemmer?

Langt de fleste er positive og ser mulighederne i at samle kræfterne i en stærk organisation.

Skepsis hører jeg især fra industrimedlemmerne. De vil gerne være sikre på, at industrivirksomhederne ikke bliver gemt og glemt i en stærk organisation.

Her vil hver fjerde af medlemmerne være industriog smedevirksomheder. El- og vvs-installatørerne vil blive to nogenlunde lige store grupper.

Som industrimand, vil jeg naturligvis gøre mit til, at industri- og smede-virksomhederne kommer til at fremstå i så stærk en rolle som muligt i den nye organisation.

Jeg benytter enhver lejlighed til at slå fast, at alle forskellige virksomheder i den nye organisation vil opleve fordelene: Vi vil få et konkurrencedygtigt kontingent i forhold til andre organisationer.

Sammen styrker vi sekretariats kompetencer og kan levere bedre service til medlemmerne. På Christiansborg står vi stærkere og taler med højere stemme i de vigtige sager for vore brancher. Endelig har vi en aftale med Tekniq om, at der kan laves sektioner til mindre medlemsgrupper – eksempelvis beslagsmedene. Ingen ”drukner” i denne fusion.

Er der plads til at være bekymret over fusionsplanerne?

For mig er det helt afgørende, at vi kører en sober proces, hvor ingen af vore folkevalgte politikere føler, at de får presset en afgørelse ned i halsen. Jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt skeptisk, da vi fik første henvendelse fra Tekniq. Men efterhånden som vi har fået beskrevet fordele, ulemper og muligheder, der vil være i en ny fælles organisation, er jeg blevet overbevist om, at fusionen vil være det rigtige at gøre.

På samme måde ønsker jeg, at vi belyser hele denne fusion med fordele og ulemper – og så skal det være de gode argumenter, der overbeviser tvivlerne. Ikke noget med pres, manipulation eller fortielser.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Har menige medlemmer adgang til at læse fusionsgrundlaget?

Det er jo en beslutning, som vore folkevalgte politikere og de delegerede skal ende med at tage stilling til på en generalforsamling. Derfor har vi ment, at det var vigtigst at sørge for, at netop de blev klædt bedst muligt på til at træffe den rigtige beslutning på et så oplyst grundlag som muligt. Store dele af fusionsgrundlaget egner sig ikke til at sende rundt til samtlige medlemmer. Desuden kan det også være nødvendigt at tage lidt konkurrencehensyn.

Men alle har muligheden for at gå til nogle af deres lokale bestyrelsesmedlemmer, til deres HB-medlem, til vores direktør eller til mig som formand med spørgsmål til fusionen. De skal være så hjerteligt velkomne.

80 procent af deltagerne i regionsmøderne var positive i forhold til en fusion. Er de to generalforsamlinger en ren formalitet?

Nej – slet ikke. Der er mange historiske eksempler på, at man ikke skal tage noget for givet. Jeg tager de sidste 20 procent meget seriøst. Jeg vil rigtig gerne i dialog med tvivlere og skeptikere i forhold til fusionen med Tekniq. Det må ikke være manglende viden og ubegrundet skepsis, der får nogen til at stemme nej ved de kommende generalforsamlinger.

Vi havde besøg af Tekniqs formand og direktør på det hovedbestyrelsesmøde, hvor fusionsgrundlaget blev fremlagt i december. Direktør Niels Jørgen Hansen beskrev under mødet, hvordan de to organisationer har en historisk mulighed for sammen at bygge en helt ny organisation op. Den holdning blev rigtig godt modtaget i HB. Mads Graves og jeg har også været på besøg på et bestyrelsesmøde i Tekniq.

Denne åbenhed er med til at afmystificere og give grundlaget for et stærkt samarbejde.

Hvis og hvis – hvad nu, hvis der ikke bliver ¾ flertal på de to generalforsamlinger?

Der er investeret mange arbejdstimer i at skabe fusionsgrundlaget. Formænd og især direktion har brugt mange timer sammen for at komme tættere på

hinanden. Vi har netop nu et ”vindue” til at beslutte, om vi vil fusionere med Tekniq. Hvis fusionsgrundlaget ikke bliver stemt hjem, så må vi regne med at have forpasset muligheden for en længere periode.

“

JEG BENYTTER ENHVER LEJLIGHED TIL AT SLÅ FAST, AT ALLE FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER I DEN NYE ORGANISATION VIL OPLEVE FORDELENE. Men vi har IKKE sat strategiarbejdet på Magnoliavej på stand-by, imens forhandlingerne har stået på. Vi har udviklet og driftet både arbejdsgiver- og brancheorganisationen. I december har direktionen eksempelvis reorganiseret og skiftet ud i ledelsesgruppen for at drive strategiprocessen videre. Flere udviklingsprojekter er sat i gang. Ender vi med et nej til fusionen, så er der ikke andre partnere i spil.

Så udvikler og driver vi Arbejdsgiverne helt efter den strategi, som hovedbestyrelsen vedtog. Men jeg håber ikke, at vi ender i den situation.

Og formanden er den omvendte skeptiker?

Jeg skal gerne indrømme, at jeg startede som skeptiker i forhold til at lægge os sammen med Tekniq.

Men efterhånden som fusionsgrundlaget har underbygget argumenterne og fordelene ved en fusion, er jeg bestemt blevet tilhænger af en fusion. Det er den fremtidssikrede løsning at samle kræfterne, selvom vi i Arbejdsgiverne har en stolt historie og en stærk økonomi at læne os op ad.

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

FORENINGSNYT

HVORFOR SKAL EN FUSION TAGE SÅ LANG TID? Arbejdsgivernes formand Fleming Frederiksen og adm. direktør Mads Graves har i de fem regioner informeret om indholdet og potentialet i den mulige kommende fusion mellem Arbejdsgiverne og Tekniq. Det har givet en række spørgsmål fra deltagerne. Vi bringer et uddrag.

TEKST: MADS GRAVES

Er der ikke bare tale om en overtagelse eller et opkøb af Arbejdsgiverne?

Nej målet har været - og er fortsat - at vi fusionerer og opbygger en fælles ny organisation.

nisationen har en samarbejdsaftale, men hvor det er den enkelte virksomhed, der er medlem af SMVdanmark. Det vil i givet fald blive en individuel – og frivillig – beslutning for den enkelte virksomhed.

Bliver det ikke meget på de præmisser, som Tekniq arbejder på i dag, der bliver styrende for den nye organisation?

Det lyder som om, der skal være to lokationer. Er det ikke naivt at tro, at der vil være det om fem år f.eks.?

Det oplæg, der er lavet, er lavet i et tæt, tæt samarbejde, og der er valgt de elementer ud, som begge parter mener er det bedste udgangspunkt for den nye organisation. Noget ligner det, man kender fra Tekniq, og noget ligner det, der kommer fra Arbejdsgiverne. Og så er der en hel del, der er helt nyt. Udgangspunktet har været at tage det bedste fra hver organisation og få det med i den nye.

Det grundlag vi skal beslutte os ud fra fastslår, at der skal være to lokationer. Odense og Glostrup.

Der er ingen, der kan spå om fremtiden. Heller ikke hvis vi IKKE fusionerer. Men vi tror på, at det har værdi, at vi er repræsenteret fysisk både øst og vest for Storebælt.

Går vores formand efter formandsposten?

Og gør næstformanden?

Det bliver den nye bestyrelse, der skal konstituere sig og fremadrettet beslutte, hvem der skal være formand og næstformand. (Som det ser ud nu, vil der være to næstformænd, red.)

Hvem bliver adm. direktør?

Det er den kommende bestyrelse, der beslutter, hvem der udgør direktionen i den ny organisation.

Hvorfor skal vi være medlem af to hovedorganisationer? (SMVDanmark og Dansk Arbejdsgiverforening, red.) Er det ikke spild af penge?

Vi tror på, at det har en værdi også at være med i SMVdanmark i en eller anden form, da det er den organisation, der renest taler de små virksomheders sag. Men det er ikke sikkert, at tilknytningen til SMVdanmark bliver af samme karakter som i dag, hvor det er vores organisation, de er medlem af.

Man kunne forestille sig en anden model, hvor orga32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Vil man afholde en generalforsamling, som vi kender det fra Arbejdsgiverne i den nye organisation?

Nej. Hvis vi fusionerer, så bliver den generalforsamling, hvor vi beslutter det den sidste i vores forenings regi.

Hvorfor i alverden skal det tage så lang tid at få besluttet sig?

Det er en kompliceret ting at fusionere to så store organisationer. Vi har mange samarbejdspartnere, datterselskaber etc., der skal tages hensyn til. Og så har det været et mål, at de der skal træffe beslutningen (de delegerede på Arbejdsgivernes generalforsamling – pt. 82 personer, red.) har så stor indsigt i den beslutning, de skal træffe, som overhovedet muligt. Derfor har vi brugt en del tid på møder og kommunikation.

Hvornår kan fusionen være afgjort? Og hvornår herefter kan den implementeres?

Hos Arbejdsgiverne er det formandsmødet den 24. januar 2019 (hvor alle lokalafdelingsformændene er inviteret, men hvor vi næste gang også inviterer

FAKTA OM DE TO ORGANISATIONER:

INSTALLATIONSBRANCHEN

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for installationsbranchen og repræsenterer cirka 2.700 tekniske installationsvirksomheder med i alt 36.100 medarbejdere.

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheforening for 2.000 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt 16.500 medarbejdere.

Hjemsted: Glostrup Medarbejdere: 60 Direktør: Niels Jørgen Hansen Formand: Henrik Fugmann Lokalafdelinger: 32

Hjemsted: Odense Medarbejdere: 37 Direktør: Mads Graves Formand: Fleming Frederiksen Lokalafdelinger: 16

ALLE de delegerede, red.), der afgør dette. Det tidligste vil kunne blive en ekstra-ordinær generalforsamling. Formentlig til marts. Alternativet er vores ordinære generalforsamling den 21.-22.juni 2019. Implementering sker i umiddelbar forlængelse heraf.

Vi er kendt for at være tæt på medlemmerne. Det står der i hvert fald på vores servietter i kantinen og på vores hjemmeside.

Hvad sker der med det i den nye organisation?

At være tæt på medlemmerne er også en kerneværdi hos Tekniq. Det er den nye organisations ambition, at der skal leveres relevant og nærværende service overfor alle medlemmerne. Uanset geografi, størrelse eller branche.

Vores forening er kendt for at være meget demokratisk med kort vej til toppen. Nu ser det ud som om bestyrelsen får mere magt.

Hvad er argumentet for det?

At det giver det stærkeste hold. De folkevalgte i den ny organisation vil stadig blive udvalgt i samarbejde med bl.a. lokalafdelingerne, men det er bestyrelsen, der står for valglisterne. Man kan altid foreslå alternative kandidater. Det vil formentlig kræve omkring 25 ”stillere”. Hvis der er flere kandidater, skal valget afgøres ved urafstemning blandt alle medlemmer.

Det synes vi faktisk er ret demokratisk. Med hensyn til vejen til toppen, så er det ambitionen, at den skal være akkurat lige så kort, som den er hos os i dag.

Hverken formand eller direktør er længere end et mobilopkald, SMS eller en mail væk fra det enkelte medlem.

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

JAGT PÅ GODSET Årets jagt foregik i november i det naturskønne terræn ved Aakjær Gods ved Odder. Traditionen tro mødtes deltagerne fra Arbejdsgiverne ved jagthytten kl. 9 til rundstykker og morgenkaffe - inden parole.

Det blev en dejlig efterårsdag med masser af sol og smukke farver i landskabet. Dagen bød på fine veldrevne såter med masser af vildt. Alt i alt en rigtig dejlig dag, med jagtheld og godt humør, som Lise Daldorph har fastholdt med en række smukke jagtmotiver ”skudt” med mobiltelefonen.

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Trods en mild jagtdag gør suppe altid godt i skoven. Her Jens Palmelund.

>

>

Geværerne er lagt – der er suppepause i skovene under Åkjær Gods.

>

En velfortjent pause til jagthundene efter en fin såt.

>

Claus Nielsen i en jagt-snak før næste såt.

Driver med opsamlede ænder.

> >

Smukke fasaner på dagens parade. #1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

KURSER INDUSTRI/SMEDE Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted:

24. januar 2019, Odense

Pas på din krop og sikker adfærd NYHED Mange vil i løbet af deres arbejdsliv opleve gener på kroppens muskler og led. På kurset bliver der sat fokus på ergonomi og sikker adfærd i arbejdslivet, som kan nedsætte smerter, sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste.

KURSUSTILBUD 2019

AL EFTERUDDANNELSE Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Indregulering og service af ventilationsanlæg

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Få kendskab til de parametre der indgår i et ventilationsanlæg samt måleprincipper og praktisk måleudstyr igennem teori og praktiske øvelser.

Tid og Sted:

4. april 2019, Ringsted

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for el-installationer i bygninger Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstallationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

Tid og Sted:

9. april 2019, Odense

Visuel kontrol, svejsning Du får grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger, kvalitetsniveauer og almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted:

26. februar 2019, Aalborg

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid og Sted:

28. februar 2019, Odense

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte

Tid og Sted:

19. marts 2019, Odense

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

4. april 2019, Ringsted 28. maj 2019, Silkeborg

BYGGERI/VVS Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted:

Nye regler for vandinstallationer i BR18 Kravene til udførelse af vandinstallationer bliver hele tiden ændret og revideret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

24. januar 2019, Odense

Tid & Sted:

Pas på din krop og sikker adfærd NYHED

Tid og Sted:

Mange vil i løbet af deres arbejdsliv opleve gener på kroppens muskler og led. På kurset bliver der sat fokus på ergonomi og sikker adfærd i arbejdslivet, som kan nedsætte smerter, sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste.

Tid og Sted:

30. januar 2019, Odense

9. april 2019, Odense 21. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for el-installationer i bygninger Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstallationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

Tid og Sted: 9. april 2019, Odense

Blik, Tag og Facade, lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde

>>> Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

2. april 2019, Taastrup

Tid og Sted:

Tid og Sted:

30. januar 2019, Odense

Tid og Sted:

Kurset indeholder en gennemgang af krav og regler ved tag- og facadearbejde.

Tid og Sted:

12. – 13. februar 2019, Odense

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

i FyensStiftstidende dækker verden, dyrker Fyn

“

Fri os fra det tidsrøvende papir­ nusseri.

Formand Fleming Frederiksen sammen med Tekniq-formand Henrik Fugmann 6.12.2018

“

Vi skal fokusere mere på, hvordan vi kan fastholde vores styrkeposition inden for robotter og automation i Danmark, og samtidig styrke udviklingen af nye robotter.

Michael Tipsmark, Arbejdsgiverne 6.12.2018

LÆS DIT MAGASIN PÅ MOBILEN – HELT GRATIS!

Download appen Issuu i App Store eller Google Play

Søg efter ”Magasinet Arbejdsgiverne” Så er du klar til at læse nyeste nummer – og tidligere udgaver FOLLOW: Tryk på ”Publishers” øverst – og så et tryk på magasinet – så får du besked, når næste nummer er udkommet.

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

NYE NYE REGLER REGLERFOR FOREL-INSTALLATIONER EL-INSTALLATIONER Det er vigtigt, at du holder dig opdateret om nye regler og lovgivning, der vedrører dit arbejde. Den 1. juli 2017 trådte nye regler for elinstallationer i kraft med en overgangsperiode frem til 1. juli 2019.

Herefter skal du altid arbejde efter de nye regler. På dette kursus får du indsigt i de nye regler og lovgivningen.

Kurset henvender sig til dig, der arbejder med drift og udførelse af elektriske installationer inden for industrien, institutioner, bygninger, ejendomme, boliger med mere.

På dagen gennemgår vi:       

Overgang fra Stærkstrømslov til El-sikkerhedslov Sikkerhedsstyrelsens nye rolle Overgang fra SB6 til ny bekendtgørelse no. 1082 Opbygning og praktisk anvendelse af Standardserien DS/HD 60364 (SIK) Nye autorisationslov og KLS (KvalitetsLedelsesSystem) Nyt Fællesregulativ Udvalgte emner fra DS/HD 60364 (SIK) – Valg af ledningssystemer, principperne i dimensionering, beskyttelse mod elektrisk stød, verifikation (slutkontrol), nye L-aus-regler, ydre påvirkninger med mere.

Alle kurser finder sted i 2019, og vi kommer rundt i hele landet.

Tidspunkt for alle kursusdage er fra 8.30-15.45.

22. januar 6. februar 21. februar 7. marts 19.marts 3. april 25. april 8. maj 21. maj

Lemvigh-Müller, Herlev Lemvigh-Müller, Kolding Lemvigh-Müller, Aarhus Lemvigh-Müller, Herlev Lemvigh-Müller, Kolding Lemvigh-Müller, Aarhus Lemvigh-Müller, Herlev Lemvigh-Müller, Kolding Lemvigh-Müller, Aarhus

22. august 4. september 18. september 8. oktober 23. oktober 7. november 21. november 4. december 17. december

Lemvigh-Müller, Herlev Lemvigh-Müller, Kolding Lemvigh-Müller, Aarhus Lemvigh-Müller, Herlev Lemvigh-Müller, Kolding Lemvigh-Müller, Aarhus Lemvigh-Müller, Herlev Lemvigh-Müller, Kolding Lemvigh-Müller, Aarhus

Tilmelding og pris Du tilmelder dig det enkelte kursus ved at skrive en mail til Camilla Andersen på can@sde.dk eller ringe på 6312 6402.

Prisen for deltagelse er 1.895 kroner inklusiv forplejning og kursusmateriale.

Er du medlem af Arbejdsgiverne, får du 500 kroner i rabat.

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

VELKOMMEN HOS

DB HORSECARE Virksomhed:

Virksomhed: Selskabsform:

SR Solution Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted: 4840 Nørre Alslev Direktør/ejer: Søren Rosenkilde Hovedaktivitet: Maskinservice Ansatte: Ingen Hjemmeside: www.srsolution.dk

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Derfor er jeg blevet medlem:

Derfor er jeg blevet medlem:

Fordi Arbejdsgiverne er gode til vejled-

For at have juridisk sparring samt mulig-

ning, kurser og efteruddannelse.

heden for en fordelagtig forsikringsaftale.

Virksomhed:

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Egehøj Landbrugs- og Entreprenørmaskiner A/S Aktieselskab 5672 Broby Martin Krogh-Nielsen Maskinservice 2 www.egehøjvejle.dk

A2Vent ApS Anpartselskab 4600 Køge Niklas Andersen Ventilation 4 www.a2vent.dk

DB Horsecare v/Daniel Bang Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted: 3550 Slangerup Direktør/ejer: Daniel Bang Hovedaktivitet: Beslagsmed Ansatte: Ingen Hjemmeside: -

Derfor er jeg blevet medlem: For at have et sted at ringe og få rådgivning, hvis jeg har spørgsmål.

MH Staalgaard Anpartselskab 4871 Horbelev Michael Gaard Smed 5 -

GIV SUSIE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem?

Så giv Susie et tip på ski@arbejdsgiverne.dk

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

& PARTNERE

Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Kvalitetsstyring

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Web: Deloitte.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

VVS

VVS

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

KONFERENCE: Korrosionsbeskyttelse – overfladebehandling af stål – maling / metalliske belægninger Talrige skader i overfladebehandling skyldes dårligt udført overfladebehandlingsarbejde og/ eller utilstrækkeligt malingssystem.

På konferencen gennemgås vigtige, grundlæggende principper for overfladebehandling samt opbygning af denne – herunder også brug af relevante standarder – bl.a. vedrørende korrosionskategorier - jf. ISO 12944 - i forbindelse med valg af malingssystem.

Gratis: Konferencen er i samarbejde med AL Efteruddannelse, Arbejdsgiverne + Teknisk Landsforbund og finansieres af uddannelsesfondsmidler Dato: 14. februar 2019, 9:30-15:30

Sted: Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Målgruppe: Ledere og ansatte, der arbejder under overenskomst med TL

Tilmelding: www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/19011 Senest 1. februar 2019

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

NAVNENYT

SYV LÆRLINGE TIL SKILLS 2019 Der er masser af talent, energi og vilje blandt lærlingene hos Arbejdsgivernes medlemmer. Ikke mindre end syv lærlinge fra elektrikere over industriteknikere til vvs og klejnsmede har kvalificeret sig til den store Skills-finale.

• Industriteknikerlærling Jannik Skyldahl

Jensen, Grenå Spåntagning ApS. • Klejnsmedelærlingene Charlie Plæhn,

ALO Smeden, Rasmus Salling, KSN Industri A/S samt Axel Lundorff, Værum Stål­industri A/S. • Elektrikerlærlingene Jonas Thrane Bendt, Hoffmann A/S i Glostrup og Svend Ejnar Gedde Meyer, Faaborg El ApS i Fåborg.

• Endelig er der vvs-energilærling Emil Wang, der er i lære hos VVS og Taggruppen Entreprise ApS i Rød­ ovre.

PRESSE­ MEDARBEJDER STOPPER Pressemedarbejder Morten Ravn har efter godt fire år opsagt sin stilling hos Arbejdsgiverne og stoppede i december.

Amalie Klitgaard håndterer fremover pressearbejdet.

NY ERHVERVSJURIST Helle Jensen er ny erhvervsjurist hos Arbejdsgiverne. Hun har lang erfaring på erhvervsområdet, men har også beskæftiget sig med økonomi og HR. Senest har hun haft en stilling som Legal & HR Manager hos BROEN-LAB A/S i Assens. Helle Jensen vil tilføre juridisk afdelingen nogle af de erhvervsjuridiske kompetencer, som medlemmer ofte efterspørger. Den nye erhvervsjurist vil også indgå i den almindelige drift i forhold til telefonisk rådgivning, fagretlig sagsbehandling, osv.

ÆNDRINGER I LEDELSEN HOS ARBEJDSGIVERNE På baggrund af Arbejdsgivernes nye strategi, herunder en vurderings-proces med konsulenthuset Hansen Toft samt individuelle samtaler med ledergruppen og udvalgte medarbejdere, er der lavet en ny organisering i sekretariatet.

Ledergruppen reduceres fra otte til fire personer: • Bjørn Baltzer Carlsen som leder af juridisk afdeling • Charlotte Frandsen som leder af medlemsservice og kommunikation • Lise Daldorph som konstitueret leder af konsulentafdelingen.

• Mads Graves som adm. direktør.

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #1 - 2019

Finn Kyed fortsætter som uddannelses­ chef, men vil fremover referere til Lise Daldorph.

Judy Lind fortsætter som leder af regnskab, IT og serviceafdelingen men udtræder af ledergruppen.

Der oprettes et direktionssekretariat med Steen Klausen som udviklingschef (men uden personale – og ledelsesansvar), Anne Dorte Nielsen som direktionssekretær, Jan Kristensen som redaktør og Christoffer Lilleholt som juniorkonsulent.

Ovenstående betyder, at de gamle afdelinger, Byggeri, Industri og Uddannelse fremover er samlet i en konsulentafdelingen.

JAK

ÆRLIG TALT!!

MERE, FLERE, STØRRE I 2019, TAK! Godt nytår – ja – så er 2018 slut og 2019 er lige ved at vågne.

Jeg bruger altid sådan et årsskifte til at se tilbage og se fremad.

BETHINA HANSEN Bethina Hansen, 47 år, elektronikmekaniker, eksporttekniker og cand. merc, ejer af BC Technic. 3 børn, samlevende med Ole Stegmann Mikkelsen, lektor ved SDU, bosat i Sønderborg.

Mange af os tænker også i NYTÅRS forsæt. Ja hvad er det i grunden. Ifølge den danske ordbog:

”Beslutning som man tager i forbindelse med overgangen til et nyt år om at handle eller leve på en bestemt måde fremover fx mere moralsk eller sundere” Så det betyder at vi skal ændre noget eller forsætte det gode…

Normalt vil vi altid ændre til noget mindre, tabe os, ikke arbejde så meget, ikke spise så meget fedt, ikke have så meget stress.

Men vi kan jo også have fokus på mere, flere, større…

Så her er nogle bud på det: • Lad os alle få flere lærlinge i 2019, så vi sikrer at de unge kan overtage efter os • Lad os få flere spændende aktiviteter i vores lokalafdelinger – som kan bidrage til foreningens udvikling og virke.

• Lad os få flere medlemmer i Arbejdsgiverne – hver gang vi møder en kollega i vores brancher, så fortæl, hvad vi kan, og hvad man får ud af medlemskabet.

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

Jeg er vild med at have lærlinge – så mit FORSÆT for 2019, er at gå fra én lærling til flere …

Jeg er vild med at mødes med andre, så vores lokalafdeling vil forsøge med et nyt netværk.

Jeg er vild med vores forening – her er bare sket noget i 2018. Vi er midt i vores største beslutning i historien: FUSIONEN. Nytårsforsættet er det samme med eller uden fusion – vi skal fortælle om, hvad vi kan, vil og gør, og derved skabe mere værdi for medlemmerne, blive flere, og være en af de større arbejdsgiverorganisationer.

Personligt har jeg i 2018 fået lov til at blande mig mere i arbejdet i Arbejdsgiverne, da jeg er gået fra lokalbestyrelsen til at kommet i HB. Spændende, krævende og lærerigt – og det FORSÆTTER i 2019.

Lad os hjælpes ad med det i hele 2019.

Godt nytår Bethina S. Hansen

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

#1 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

ISSN 1602-7213

Varerne til tiden. Så kan man komme i gang til tiden, og så kan man selv blive færdig til tiden.

Vi kalder det godt hjulpet. Se mere på lemu.dk

Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV AFSENDER: Magasinet

GODT HJULPET FORDI VARERNE ER KLAR NÅR I ER KLAR

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost SMP ID-nr 42386