DS-bladet nr. 15, 2011

30. november | 2011 i 102. årgang

bladet

15

4 virksomheder:

Her går det godt – send flere opgaver!

Krisen har lært dem at tænke nyt, bruge nye materialer, metoder og »kloge hoveder« til at komme ovenpå Vvs-virksomheden ansatte en »professor« og smed fordommene ud: »Han er ganske normal« 32-35

10-19

»En grøn revolution« – rapport fra energipolitisk årsmøde

38-39

iNDhOlD

3 F okus på de gode historier 4 Nyheder 7 Ny viden 8 Virksomheder med bestyrelser vinder væksten

DS-bladet og DS Håndværk & Industri ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

DS-bladet vender tilbage den 4. januar 2012.

Venlig hilsen DS-bladet www.ds-bladet.dk

Tema: her gÅr DeT gODT

10

risen er et wakeup-call k … og virksomhederne er vågnet!

12 14 16 18

her udvikles idéer her er der vokseværk her skabes arbejdspladser her arbejdes med nye materialer

20 Snyderiet skal frem i lyset 22 Familien i en opbrudstid 26 har du styr på din virksomheds risici?

28 Vi vil også have ordet!

32 lad »professoren« være med 36 Få hjælp til at forny din biks 38 ambitiøse energi- og klimaplaner 40 Sæt advarslen på skrift 42 Tag på akademi 43 informations- og dialogmøder om Ce-mærkning af stålkomponenter

44 Navne 44 leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 15 2011

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: max michael Jensen leif kjeldahl leif Frisk

Annoncer: rosendahls kontakt: kasper kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 e-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Dorthe Plechinger magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: dpl@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri miljøcertifikat iSO 14001.

Administration: arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Johnny anthon Wichmann

Oplag: 3500 eksemp. iSSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 1 2012 Udgivelse den 4. januar 2012.

Deadline den 19. december 2011.

Nr. 2 2012 Udgivelse den 1. februar 2012.

Deadline den 16. januar 2012. alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

leDer

Fokus på de gode historier Det kan være svært at finde de positive historier i dansk erhvervsliv. Her – tre år efter det famøse efterår 2008 – er overskrifterne stadig præget af »krise«, »nedgang« og »negative tendenser«. Og tallene viser desværre også med al mulig tydelighed, at fremgangen endnu ikke har fået rigtigt fat, og at det stadig er rigtigt svært i store dele af vores branche.

Men der er faktisk også virksomheder, som har klaret sig endog ganske flot hen over de seneste års finanskrise. Virksomheder, der tænker nyt, ansætter folk, udvikler produkter og vinder nye ordrer på nye markeder. Det er godt gået!

Vi skal ikke lege jubelidioter og rygklappere, der ignorerer problemerne. De små og mellemstore virksomheder har brug for al den støtte og opbakning, vi kan mønstre, både politisk og økonomisk for at komme videre i »den nye globale verdensorden«. Og i DS Håndværk & Industri vil vi fortsat kæmpe med næb og klør for at gøre opmærksom på problemerne og for en forbedring af vilkårene.

Men de gode historier, vi sætter fokus på her i DS-bladet denne gang, er også en del af støtten til de virksomheder, der kæmper i modvind. Vi skal lære af succeshistorierne, for de kan give ny faglig inspiration til at tænke nyt og gå nye veje.

Jeg vil gerne tage hatten af for de virksomheder, der lever med samme vilkår, som resten af dansk erhvervsliv, men som alligevel formår ikke bare at holde hovedet oven vande, men at fremtidssikre sig med en positiv udvikling på bundlinjen. De gør noget rigtigt i de virksomheder, som vi andre kan lære af. Og deres historier skal også have plads i overskrifterne – de må ikke blive glemt eller klemt af de mange negative historier, som vi nemt kommer til at fokusere på i en krisetid. Og måske skulle vi faktisk vænne os fra at tale om krise hele tiden – lad os tage udgangspunkt i nutiden og tage den udfordring op, som den er, i stedet for »bare« at vente på bedre tider.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske vores medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere en rigtig dejlig december, en god jul og et godt nytår. Lad os håbe, at der trods alt bliver overvægt af de gode historier i den kommende tid, så julehyggen og nytårsfreden kan sænke sig over dansk erhvervsliv.

På gensyn i 2012 til udvikling og opdrift for de danske virksomheder.

husk at du som medlem af DS håndværk & industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 15 2011 | 3

Nyheder

Canada bruger dansk patent på luftsolfangere Canada, der er det land, som benytter luftsolfangere mest – også til store industrielle anlæg – har indgået aftale med danske SolarVenti om virksomhedens luftsolfangerpatent.

Det betyder, at canadiske Enerconcept nu har implementeret systemet i en stor installation: I alt er 364 kvadratmeter luftsolfangere nu monteret på taget af et garageanlæg i Quebec City, hvor man servicerer bybusserne. »Som følge af licensaftalen kunne Enerconcept udvikle en tagmonteret model til industrien, der er baseret på vores luftsolfanger til boliger«, forklarer Hans-Jørgen Christensen, direktør i SolarVenti.

SolarVenti producerer luftsolfangere uden den sædvanlige isolering på bagsiden, og det giver mulighed for at skabe en langt lettere og billigere luftsolfanger, der er nem at montere.

Det nyskabende ved SolarVenti-patentet er, at luften suges ind over hele bagsiden. Bagsiden af luftsolfangeren består af jævnt perforeret aluminium, som indvendigt er beklædt med sort filt, der også fungerer som filter og som en absorber. Om sommeren opvarmes filteret til omkring 80 grader Celcius, hvorved det renses på en naturlig måde.

Enerconcept arbejder udelukkende med store industrianlæg, mens SolarVenti opererer i boligsektoren. Derfor kan de to selskaber samarbejde og dele know how med hinanden.

Håndværkerfradraget to be continued…

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har valgt at lade fradragsordningen fortsætte i hele 2012. Beslutningen vil øge beskæftigelsen i både byggefagene og andre brancher: »Beslutningen giver ro i de små og mellemstore virksomheder.

Siden regeringens tiltrædelse og den bebudede afskaffelse af fradraget har der været en stor usikkerhed i byggevirksomhederne og hos kunderne. Selvom vi er glade for forlængelsen af ordningen, må vi dog sige, at det er problematisk, at der har været skabt så stor usikkerhed i den seneste måneds tid«, siger politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm. Den usikkerhed har i den seneste måned forplantet sig til privatkunderne, som holder igen med ordrerne. Håndværksrådet lægger heller ikke skjul på, at man stadig mener, at fradraget er for lavt: »Hvis fradraget skal have en mærkbar effekt i form af mange nye byggeopgaver, skal fradragsprocenten op i et niveau, som vi fx ser i Sverige. Der er en lignende ordning, som vi kan lære meget af,« siger Frank Korsholm.

4 | DS-bladet nr. 15 2011

Ny analyse: Topledere bør komme på skolebænken Der er tilsyneladende et kæmpestort kompetencemæssigt efterslæb blandt ledere i danske virksomheder. Ni ud af ti topledere mener, at den største udfordring i forhold til at skabe fremdrift i deres egen virksomhed er at sikre de nødvendige kompetencer hos dem selv og deres leder-kolleger.

Det fremgår af analysen »Toplederes udfordringer«, foretaget af de to Aalborg-baserede konsulentvirksomheder Business Institute A/S og FREMDRIFT A/S. »Kompetenceudvikling er vigtig i den forstand, at man ikke kan spare sig til succes. Både ledere og medarbejdere skal trænes i at møde globaliseringen uden at blive blæst omkuld«, siger Lars Ib, direktør i Business Institute A/S. Det er dog tydeligt, at mange siger et og gør noget andet. I Det Danske Ledelsesbarometer 2011, udført af Lederne, siger 62 procent af lederne, at de ikke har tid til efteruddannelse.

Analysen »Toplederes Udfordringer« er gennemført blandt 242 topchefer i danske virksomheder, der dækker produktion, handel og service.

Social dumping skal stoppes Udenlandske firmaer og arbejdere skal overholde de samme regler om skat, moms, sikkerhedskrav og arbejdsmiljø som de danske, og en aftale mellem regeringen og Enhedslisten skal nu sikre, at der kommer styr på området, så social dumping undgås: »I over 100 år har vi kæmpet for ordentlige vilkår i Danmark. Dem skal vi værne om. Samtidig skal vi også sikre, at dansk erhvervsliv ikke er genstand for unfair konkurrence fra virksomheder, der ikke spiller efter reglerne«, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om aftalen, der indeholder initiativer til i alt 65 millioner kroner, der generelt skal stramme op på og styrke kontrollen.

I DS Håndværk & Industri modtages aftalen med glæde, og formanden for vvs-udvalget, Johnnie Hansen, understreger, at det er helt centralt for DS’ medlemmer, at man arbejder under samme vilkår: »Det er der ikke tale om i dag på de danske byggepladser – hverken i forhold til autorisation eller vilkår for udenlandsk arbejdskraft, fordi man ikke overholder reglementet eller f.eks. har tilmeldt sig RUT-registret«, siger han.

NyheDer

Svindel med amU-midler i stigning Ifølge en netop offentliggjort rapport fra Undervisningsministeriet, som har kulegravet AMU-systemet, har snyd med AMUmidler grebet om sig: I 2009 blev der fundet snyd i ni tilsynssager om AMU-kurser. I 2010 var tallet 35 for perioden 2010 til udgangen af marts i år, skriver fagbladet 3F. Ifølge kulegravningen har flere virksomheder fået udbetalt VEU-godtgørelse, selvom de ansatte var på kursus efter fyraften. Medarbejderne leverede altså en fuld arbejdsuge, mens arbejdsgiverne fik penge for helt at måtte undvære de ansatte, der var på kursus. Det er især kurser i kommunikation, samarbejde og teambuilding, der har været misbrugt, og hvor virksomheder har holdt private eller interne kurser for de ansatte under dække af AMU. Ministeriet har allerede strammet reglerne for at undgå misbrug og svindel med kurserne.

Vestas vil lægge flere opgaver ud Vestas, der nu skal finde årlige besparelser for 1,1 mia. kr., fordi koncernens produktionsomkostninger er blevet for høje, vil i højere grad samarbejde med koncernens underleverandører, skriver Metal-Supply.

For at sikre den nødvendige kvalitet har Vestas hidtil selv forestået det meste af sin produktion, men mange underleverandører er sammen med Vestas »vokset med opgaven og kan i dag levere den ønskede kvalitet til tiden. Det giver Vestas mulighed for dels i stigende omfang at producere til ordre og herigennem reducere sine lagre og dels fremover at overlade mere af vindmøllens fremstilling til udvalgte lokale partnere«, hedder det.

Finanslov: Fortsat præmie for lærlinge I DS Håndværk og Industri glæder man sig over, at der på finansloven er fundet midler til at fastholde præmieog bonusordningen på 70.000 kr. for hver ny uddannelsesaftale. Den er nødvendig for Danmarks små og mellemstore virksomheder, som bærer en meget stor del af uddannelsesansvaret, mener man.

Uddannelseschef Finn Kyed siger: »Præmien er med til at give mange virksomheder det sidste skub til at ansætte en lærling. Derfor er vi glade for, at ordningen fortsætter«.

De små og mellemstore virksomheder er stadig hårdt presset på økonomien, og tilskuddet på 70.000 kr. er en stor motivation for de virksomheder, hvor økonomien er afgørende for, om der kan ansættes en lærling. I Håndværksrådet ser man frem til en dialog med børneog undervisningsministeren om en forbedring af ordningen, »så vi får mere praktikplads ud af hver enkelt krone«, hedder det fra rådet.

DS har i øvrigt haft møde med den nye undervisningsminister Christine Antorini efter redaktionens slutning bl.a. også om uddannelsesaftaler. Vi vender selvfølgelig tilbage med nyt herfra i næste nummer.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 15 2011 | 5

Nyheder

Overtagelse skaber Sydjyllands største vvs-koncern VVS Søberg har overtaget Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS i Haderslev pr. 1. november og bliver dermed landsdelens største vvs-koncern med i alt 155 ansatte og afdelinger i Haderslev, Padborg, Sønderborg, Kolding – og Rødovre. Målet med overtagelsen er at øge stordriftsfordelene samtidig med, at nærheden til kunderne bevares lokalt. »Det har været vigtigt for os at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene«, siger Kjeld Søberg, administrerende direktør i VVS Søberg.

HUSK – du kan se flere nyheder på www.ds-net.dk

6 | DS-bladet nr. 15 2011

Ny ViDeN

Ny viden – nye redskaber Et nyudviklet vandrensningssystem gør det muligt at spare på ressourcerne, når fødevarer fremover skal desinficeres: Lige nu har Danmarks største frugtavler Danfrugt i Skælskør taget systemet, der er baseret på Jimcos UV-C-teknologi, i brug og sparer 75 procent på vandet.

Skylning af fødevarer i industrien er en proces, som skal køre glat og gnidningsfrit. Og i et forsøg på at strømline vaskeprocessen hos Danfrugt i Skælskør, der er Danmarks største bær- og frugtavler, gik man efter et UV-C-baseret luft- og vandrensningssystem fra Jimco A/S i Rudkøbing.

Jimco MWC 3000 er et nyt anlæg, der ozonerer og recirkulerer vandet i et vaskebassin, f.eks. i forbindelse med rensning af frugt og grøntsager. Det betyder, at det samme vand kan benyttes igennem et halvt døgn i stedet for at skifte tusindvis af liter ud. Det betyder, at det totale vandforbrug er mindsket til en fjerdedel.

… messingventiler med TEA-belægning forhindrer tungmetaller i vandet og korrosion i installationskomponenterne. Det viser undersøgelser fra Force Technology.

Drikkevandsledninger udføres i stigende omfang i rustfri stål, PEX eller Alupex, mens installationskomponenterne oftest er i messing eller rødgods. Det giver stor risiko for lokal korrosion, fordi vandet visse steder har et højt indhold af mineralske salte. Bl.a. i det storkøbenhavnske område. Undersøgelser fra FORCE Technology viser imidlertid, at korrosions- og udfældningsproblemet kan afhjælpes af den syrefaste, binære tin- og nikkellegering TEA (Ternary Eco Alloy®), som slet ikke findes i tilstandsdiagrammet, og som man ikke kan smelte sig til. FORCE har testet TEAbelagte kuglehaner i realistiske brugsmiljøer, bl.a. har man testet kuglehaner med TEA-belægning i en femårig periode under meget hårde forhold i en rustfri stål-

Systemet kan dog også benyttes andre steder i fødevareindustrien – bl.a. til desinficering af nyslagtede kyllinger. Her vil MWC 3000 med sin specielle teknologi til oxygenbaseret rensning kombinere fordelene ved traditionelle vaskebassiner med en komplet desinfektionsløsning, der sikrer absolut sterilisering af både varer og udstyr.

rørsinstallation for drikkevand i Storkøbenhavn.

Senest har Frank Fontenay og Asbjørn Andersen, specialister i korrosion og metallurgi hos FORCE, gennemført en undersøgelse af korrosionsforhold for messingventiler med TEA-coating i brugsvand.

Hovedkonklusionen er, at der er god mulighed for at opnå tilfredsstillende levetider for messingventiler med TEA-belægning i brugsvand, uanset om der anvendes rør af rustfrit stål, plast, kobber eller varmforzinket stål. »Samlet set vurderer vi, at messingventiler

Mange fødevareproducenter, fx fiskevirksomheder, benytter i dag en syretilsætning ved optøning af deres varer for at hæmme bakterier. Også det undgår man med MWC 3000.

med TEA-belægning vil kunne anvendes i samtlige danske vandtyper«, hedder det i rapporten. Dog forudsættes korrekt udførelse, at den indvendige overflade har tilstrækkelig lagtykkelse og overholder minimumskravene i øvrigt, samt at samlingerne ikke udsættes for højere mekaniske spændinger end nødvendigt.

DS-bladet nr. 15 2011 | 7

Bestyrelse

Virksomheder med bestyrelser vinder væksten De virksomheder, der klarer sig bedst, bruger hyppigere bestyrelser end andre virksomheder. De vokser mere og eksporterer mere. Så klart siges det i en ny publikation – »Den kompetente bestyrelse« – fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Her har man undersøgt værdien af bestyrelser i virksomheder, og selv om billedet er næsten entydigt positivt for de, der har en bestyrelse, viser undersøgelsen imidlertid, at andelen af mindre virksomheder med under 100 ansatte, der har en bestyrelse, er faldet: I 2000 havde 52 procent af virksomhederne en bestyrelse, mens det kun var 39 procent i 2008.

Hvad er det så, en kompetent bestyrelse kan tilføre? Bl.a. at den kan være med til at udarbejde og realisere vækststrategier for en virksomhed, ligesom den ofte giver virksomheden bedre adgang til bl.a. kompetencer, netværk og kapital, fremgår det.

Blandt de øvrige konklusioner i publikationen er: • At en større andel af virksomheder med vækst har en bestyrelse end virksomheder, der ikke er i vækst.

• At en tredjedel af de virksomheder, der har bestyrelser, også har vækst­ ambitioner mod under en femtedel af virksomheder uden bestyrelser.

• At en større andel af virksomheder med bestyrelser eksporterer: 28,5 procent af virksomheder med under 100 ansatte med en bestyrelse har eksport mod kun 11,9 pct. af virksomheder uden.

• At bestyrelserne i de små og mellemstore virksomheder generelt bliver mindre internationale i deres sammensætning, og at der ikke er særlig stor udskiftning i bestyrelserne i de danske selskaber med under 100 ansatte.

8 | DS-bladet nr. 15 2011

For mange tanter i bestyrelsen I samme bestyrelsesboldgade viser en anden undersøgelse, at knap halvdelen af landets mindre virksomheder har en bestyrelse helt uden eksterne medlemmer – og et flertal af virksomhederne finder det ikke nødvendigt at hyre folk udefra. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en undersøgelse fra advokatkæden Advodan. Men tilsyneladende opfatter de det ikke som et problem, for blot én procent overvejer at ansætte et professionelt bestyrelsesmedlem.

Tallene vækker bekymring i advokatbranchen, der mener, at virksomhederne forsømmer at hæve sig op over den daglige drift og se forretningen i et større perspektiv. Samtidig kan en bestyrelse med eksterne medlemmer sikre virksomheden en bedre gennemslagskraft over for banken, siger advokat i Advodan Kevin V. Thelin.

Hvem stoler du på?

Pension er et spørgsmål om tillid - PFS giver råd Pension For Selvstændige har sine egne produkter, der sælges med Danica Pension som samarbejdspartner og formueforvalter.

Pension For Selvstændige drives af en Fond, der er stiftet af en række organisationer for selvstændige, bl.a. Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Tekniq.

Der skal ikke genereres overskud fra ordningerne, hvilket betyder, at omkostninger kan holdes på et lavt niveau. Ordningerne hos Pension For Selvstændige er skræddersyet til selvstændige, ledende medarbejdere og deres respektive familier.

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

Tema Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

10 | DS-bladet nr. 15 2011

Her går det godt – send flere opgaver!

godt

Der er krise i mange virksomheder – ingen tvivl om det. Men rundt omkring bliver der også syslet og puslet med nye ideer og initiativer til at komme ovenpå igen bl.a. på baggrund af krisen og dens barske konsekvenser. Vi har talt med fire meget forskellige virksomheder, der bl.a. har brugt krisen til at tænke nye tanker og gå nye veje. Måske kan du bruge nogle af erfaringerne herfra selv?

wakeup-call

krisen er et

… og virksomhederne er vågnet!

Mens dystre prognoser for økonomien dagligt rammer avisernes forsider, kæmper små og mellemstore virksomheder en beundringsværdig kamp for at overleve.

Heldigvis har en række virksomheder haft succes med deres bestræbelser. Krisen har bl.a. tvunget de fleste virksomhedsledere til at spørge sig selv, om deres forretningsmodel holder, eller om der skal nye ideer til.

Det er ingen hemmelighed, at forretningsklimaet fortsat befinder sig nær nulpunktet, men mange virksomheder har indset, at der bliver temperaturen nok liggende.

Derfor har de hurtigt indrettet sig på at få det bedste ud af en ærgerlig situation, og det bærer i mange tilfælde frugt.

Krisen koster stadig virksomheder livet, men de seneste tal for konkurser opgjort af Danmarks Statistik viser, at konkursbølgen foreløbig har toppet. Og også blandt de mindste virksomheder med ingen eller få ansatte er væksten i antallet af konkurser aftagende.

Samtidig kan vi glæde os over, at andelen af virksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel, er faldet. Det viser Håndværksrådets løbende undersøgelser af de danske SMV’ers situation. Desværre skyldes den gode udvikling i efterspørgslen bl.a., at når konkurrenter dør, vil de »overlevende« virksomheder alt andet lige få nemmere adgang til ordrer. Det er barskt, men sådan er det nødt til at være.

I det hele taget er de virksomheder, som indtil nu har overlevet krisen, blevet mere robuste. Men når det er sagt, så må man desværre erkende, at udsigterne ikke ser gode ud, og små og mellemstore industrivirksomheder er over det seneste kvartal blevet markant mere pessimistiske i forhold til, hvordan ordresituationen vil se ud i den nærmeste fremtid.

Det interessante spørgsmål er selvfølgelig derfor: Hvad skal der til for at vende udviklingen? Hvordan kan man sikre sig mere velspækkede ordrebøger, bedre adgang til finansiering og færre konkurser? Og her er det nyttigt at kigge på, hvad der virker for de virksomheder, der i dag har fremgang: De har hurtigt indset, at krisen bliver meget langvarig og har indrettet deres forretningsmodel efter de nye vilkår. De har måske udviklet deres produkter, har skaffet sig nye kunder – måske på eksportmarkederne – og de har tilpasset deres virksomheds bemanding og arbejdsgange til den nye barske virkelighed.

De har på en eller anden møde løst problemet med finansiering af deres fortsatte udvikling. Måske har de en bank, der kan se perspektivet i deres planer? Måske er de

bare dygtigere end andre virksomheder til at overbevise banken om det sunde i deres ideer?

Det er svært for politikerne at redde virksomhederne, men i Håndværksrådet gør vi vores til, at Christiansborgs politikere forstår, hvad de kan gøre for at lette virksomhedernes hverdag. De kan sørge for mindre bøvl og papirarbejde. De kan hjælpe med adgang til flere finansieringsordninger, og de kan sørge for, at det offentlige køber ind på en måde, så Danmarks små og mellemstore virksomheder kan byde på opgaverne og i rigtig mange tilfælde vinde ordrerne.

Mange SMV’ere er dygtigere og mere konkurrencedygtige end nogensinde.

Det skal krisen trods alt have en del af æren for.

Smv’erne trives trods krise Det er især håndværksfirmaer med 1114 ansatte, der har svært ved at tjene penge. Til gengæld stortrives de små og mellemstore firmaer trods krisen, viser en ny analyse fra revisionskoncernen BDO, som Jyllands-Posten refererer til. Analysen er foretaget fra 2006-2010 blandt 3.500 håndværksvirksomheder inden for bl.a. murer-, maler, el-installatører- og vvs-branchen.

Den viser overordnet, at vejen til succes i krisetider ser ud til at være, at man som mester bruger flere ressourcer på administration og planlægning end gennemsnittet. De håndværksfirmaer, der klarer sig bedst, styrer deres vareforbrug med hård hånd og har et

højt effektivitetsniveau. På den baggrund er forskellen til at tage og føle på: Den bedste fjerdedel af firmaerne havde i perioden et overskud på 13 procent, mens branchegennemsnittet lå helt nede på en procent, skriver avisen.

Et andet markant træk er, at en stab på flere end otte-ti ansatte ser ud til at være smertegrænsen for, hvad en mester kan styre alene. Overskrides grænsen, mister mange overblikket, og der opstår et behov for at ansætte folk, der kan planlægge og koordinere opgaverne. dop

DS-bladet nr. 15 2011 | 11

af Dorthe Plechinger Foto: mads Wojtynka og Dorthe Plechinger

Tema

her udvikles idéer Kim Enok Tolderlund har taget et utraditionelt initiativ og brugt udviklingsvirksomheden Innovirk til at få hold på sin idé til en badebro. I løbet af 12 timer tog et udrykningshold af studerende med forskellige kompetencer derfra derfor ud på hans virksomhed…

Onsdag den 2. november: Jo, krisen var slem ved den sydfynske virksomhed Kettek, der udfører stålkonstruktioner af alle slags, skulle vi hilse og sige. »Vi fik en over snudeslaget«, som ejeren Kim Enok Tolderlund selv siger, da vi besøger ham i Kettek i industriområdet uden for Fåborg denne tågede onsdag morgen. Kettek mistede en masse penge på vindmøllefabrikken Skykons konkurs, og »vi var vist mange, der satsede for stort, og hvor én kunde – i det her tilfælde vindmølleindustrien – udgjorde for stor en del af virksomheden«, siger Tolderlund ved besøget, men ser dog på ingen måde vingeskudt ud selv. Tværtimod.

Krisen gjorde nas, men den betød nemlig også, at Kim Enok Tolderlund blev klar på to vigtige ting: Han ville ikke gøre sig så sårbar mere ved kun at satse på få »æg i kurven« – altså få kunder, og han ville i højere grad satse på slutkunder i stedet for kun at være underleverandør til andres produkter. Med andre ord: Han ville skabe sit eget produkt. En fleksibel badebro. Og derfor allierede han sig med udviklingsprojektet Innovirk, der nu skal hjælpe ham med at føre idéen ud i livet. »Vi har i hvert fald lært, at vi skal tænke anderledes – og det tror jeg danske virksomheder generelt er nødt til. Vi skal ikke satse på områder, der lige så vel kan outsources eller laves billigt af andre – f.eks. produceres i lavkostlande. Jeg skal koncentrere kræfterne om at få ideerne og lægge tingene op og f.eks. søge efter underleverandører«, siger han bl.a. om det samarbejde med Innovirk, der

skal prøves af om lørdagen, tre dage efter vores besøg – og som reelt betyder, at han bevæger sig ind i fjerde fase i sin virksomhed.

Kim Enok Tolderlund er maskinmester og har siden 1998 haft Kettek. Navnet er faktisk hans egne initialer stavet forfra og bagfra, hvilket han er stolt af. Det er han også af sin virksomhed, der har været gennem tre faser før og efter krisen: Han startede stille og roligt op, da han overtog grunden fra sin far med almindeligt smedearbejde for vognmandsfirmaer. Så gik han sammen med tre andre enkeltmandsvirksomheder for at kunne påtage sig større opgaver: »Og det var her, vi tog kvantespringet og ansatte folk«, siger Kim Enok Tolderlund.

De glade dage endte dog foreløbig med krisen og bl.a. Skykons konkurs, og derfor måtte der lægges helt om igen i den nu syv mands store virksomhed – tredje fase var krisen. »Vi havde – og har – behov for at få vendt bøtten og finde ud af, hvad vi skal være gode til. Vi har masser af idéer til projekter, men vi har manglet nogle, der kan hjælpe os med at finde ud af, om de holder, og hvordan vi skal markedsføre dem«, siger han selv.

Men det kan Innovirk: Det er et projekt, der er støttet af EU og diverse fynske kommuner og offentlige kunder, og har som formål at indgå i længerevarende udviklings- eller innovationsforløb med virksomheder inden for jern- og metalbranchen. Dvs. virksomheden beskriver et projekt, og så samler Innovirk de kompetencer på uddannelsesinstitutionerne – f.eks. erhvervsakademierne, de tekniske skoler m.v. – der kan bruges til at føre dem ud i livet, forkla-

Varmeteknik fra AutomatikCentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

RTA Regumat Blandekreds til sikring af returtemperaturen i biokedler

A 12 | DS-bladet nr. 15 2011

V9020 Trevejs mixerventiler til sikring af returtemperaturen i biokedler

Følerelementer til trevejs mixerventiler

TS 131 Overtemperaturventil

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

godt

rer projektleder Mads Wojtynka fra Innovirk. I Ketteks tilfælde havde en række studerende inden for produktionsteknik, it, markedsføring og e-konceptudvikling forberedt sig hver især, og i løbet af 12 timer skulle de så overføre dem til realiteternes verden på virksomheden. »Nu skal vi prøve, hvad det vil sige for en lille virksomhed i Udkantsdanmark at udvikle en ide – og se, om projektet kan koges ned til noget konkret, for ellers bliver det for flyvsk«, siger en spændt Kim Enok Tolderlund forud for lørdagens 12 timers topmøde…

Mandag den 7. november: … Nå, Kim, hvordan gik det så i lørdags? »Det var fantastisk – det gik over al forventning«, siger en begejstret Kim Enok Tolderlund dagen på dagen efter Innovirks besøg: »Alle de studerende arbejdede sammen på tværs – hvilket også er en del af formålet – og fik faktisk lavet et oplæg på, hvordan vores badebro kunne se ud, de havde lavet lidt markedsundersøgelse og kom med forslag til hjemmesiden«.

Kim Enok Tolderlund fortæller, at helt konkret kommer der snart en studenterhjælp inden for produktionsteknikområdet til Kettek for at være med til at lave konstruktionen, finde materialer-

ne og den måde, delene til broen skal samles på, ligesom han kan blive ved at trække på de andre studerende, der deltager i projektet: »Det, der har overrasket mig mest ved mødet, var hvor lynhurtigt de produktionstekniske studerende satte sig ind i min tankegang, og hvad jeg ville med produktet. Men også selve it- og markedsføringsdelen… Jeg havde en drøm om, at man på hjemmesiden skulle kunne klikke på de enkelte elementer og købe og selv bygge broen. Det ser ud til at kunne lade sig gøre. De unge har jo ideer, som vi ikke selv har tænkt«, siger han.

Hvad er tidsperspektivet? »I løbet af vinteren skal vi have lavet produkttegninger og til foråret håndbygge en bro. Men jeg tror først, det er realistisk at lancere den i 2013. Husk på, vi er en lille virksomhed«, siger han og tilføjer: »Det var dog lidt pudsigt, at der allerede i går ringede en og sagde, han gerne ville købe en af mine badebroer. Jeg måtte så lige fortælle ham, at han nok var lidt forud for sin tid«.

Har du selv et projekt, som du vil bruge Innovirk til, så kontakt Mads Wojtynka på tlf. 51 77 73 52 eller se mere på hjemmesiden innovirk.dk DS-bladet nr. 15 2011 | 13

Tema

af Dorthe Plechinger Foto: Ulrik m. eriksen, erhvervsfoto.dk

her er der vokseværk Michael Störzer-Haxholm fra Haxholms Blik og Varme i Hvidovre gjorde det stik modsatte af alle andre, da krisen kradsede: Han investerede, opkøbte virksomheder og ekspanderede. I november fik han Børsens Gazellepris som en af de få håndværksvirksomheder.

14 | DS-bladet nr. 15 2011

I virkeligheden er opskriften så enkel, at den kan stå på en linje: Plej dine kunder. Men Michael Störzer-Haxholm fra Haxholms Blik og Varme i Hvidovre med 17 ansatte kan godt putte flere ord på: »Hvis du spørger mig, gælder det om at tilrettelægge sit arbejde, være arbejdsom og overholde sine aftaler«, siger han og kunne have tilføjet: I medgang og modgang.

For det er også i medgang, man skal pleje sine kunder og overholde sine aftaler. Selv når kalenderen er sprængfyldt, og man har forrygende travlt, skal man holde tiden – eller gøre kunderne opmærksomme på det, hvis man ikke kan levere varen, og der er ventetid: »Jeg har aldrig brændt mine broer, og hvis mine kunder i travle perioder skal bruge mig her og nu, siger jeg det lige ud af po-

godt sen: At vi har for travlt, og at de må bruge andre, hvis det skal være lige nu. Det er mine kunder glade for og siger, at det er ærlig snak«.

Opskriften ser ud til at have virket. Haxholms Blik og Varme, der servicerer større og ældre byggerier, fik i starten af november Børsens Gazellepris, som man får, når man har haft vækst fire år i træk. Og det skete som en af de få håndværksvirksomheder i rækken af prismodtagere. Men det er ikke slut der, allerede inden for den næste tid regner Michael Störzer-Haxholm med at kunne udvide staben med tre-fire nye medarbejdere – og ved udløbet af den femårs plan, han har lagt, håber han på at kunne byde i alt 11-12 nye ansatte velkommen i virksomheden i Hvidovre.

Michael Störzer-Haxholm tog et usædvanligt skridt, da krisen kradsede allermest. Han opkøbte den virksomhed, han selv var ansat i, da ejeren var ved at køre lidt træt, samt en mere, fortæller han.

Det må da have krævet en ekstra god æske chokolade til banken? »Min gamle bank mente ikke, at det lød godt, og ville ikke hjælpe, og det kan jeg ikke være med til – jeg har altid overholdt mine aftaler. Derfor gik jeg til en anden bank, der var åben over for mine idéer, og så flyttede vi derover«, siger Haxholm.

Med to virksomheder var vejen banet for at kunne påtage sig større opgaver og forhandle bedre grossistpriser – og det gik Michael Störzer-Haxholm så ud og sagde til de gamle kunder. Mens alle andre styrtede af sted efter nye kunder, var det de gamle, han gik efter. Og i dag passer vvs-virksomheden derfor 200 ejendomme – »og dem har vi passet godt gennem årene«. »Vi giver dem service på et højere niveau: Hvis et rør f.eks. går i stykker om natten, kommer vi ud og fikser det, præcist som havde det været om dagen. Og vi overholder altid vores aftaler«.

Det lyder som lidt gammeldags dyder? »Ja, men selv om jeg kun er 45 år gammel, er det for mig vejen frem. Vi bruger dog også ny teknik og computere i den udstrækning vi kan, og på den måde sparer vi på kontorudgifter. Men vores størrelse gør også, at vi nu har mulighed for at forhandle med grossister om ordentlige priser – og så er jeg god til at snakke«, tilføjer Michael Störzer-Haxholm.

Er det så bare en opskrift, som andre kan bruge? »Det ved jeg ikke… Vi knokler på og bruger gamle kontakter, har aldrig brændt broer, og så er vi som sagt bundærlige over for kunderne. Vi skal kunne stole på hinanden og med ærlighed kommer man bare længst – det er mine bedste råd«.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Kom op i gear og vind attraktive præmier Du fordobler dine chancer med living by Danfoss living by Danfoss er en ny serie af radiatortermostater, der giver dine kunder øget komfort og lavere energiforbrug.

23% Energibesparelse

Dine kunder kan opnå en energi­ besparelse på 23% ved at vælge living

by Danfoss

Læs mere om living by Danfoss og den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

200% Du fordobler dine lodder

Du kan fordoble dine lodder på living by Danfoss – men kun i en begrænset periode

www.elite.danfoss.dk LivingByDF_4prod_184x128L_Bike_ART04_DK.indd 1

11/11/11 13.53

DS-bladet nr. 15 2011 | 15

af Dorthe Plechinger Foto: Thymøllen

Tema

her skabes

arbejdspladser

Perspektivet I Danmark er det primært folk fra landet med et stort energikrævende hus, der køber husstandsvindmøllen, fordi de er trætte af at betale så høje regninger, forklarer Leif Pinholdt: »Og de håndværkere, der sætter dem op, fortæller, at de ofte kombinerer en mølle med et jordvarmeanlæg. Det betyder, at folk er selvforsynende med vedvarende energi og giver også perspektiv på den måde, at det gør det attraktivt at bo på landet: Her og nu er der en udgift til en vindmølle og et evt. jordvarmeanlæg, men kunderne er ofte i midten af 40’erne – starten af 50’erne, og derfor er der udsigt til, at den del er betalt af, så man slipper for energiudgiften som pensionist. Og 95 procent af kunderne er privatforbrugere fra landet.

16 | DS-bladet nr. 15 2011

godt Husstandsvindmøller i Danmark Der er udsigt til rigtig mange ekstra arbejdspladser med Thymøllens succes lige nu: Både hvis det engelske marked som forventet godkender den solide danske husstandsmølle, men også hvis interessen for møllen herhjemme fra især beboere i landområderne holder ved. Og dagens glade budskab er, at det ser ud til at blive danske arbejdspladser.

Undskyld den banale indledning, men der er virkelig medvind for Thymøllen: Kunderne efterspørger husstandsmøllerne derfra, fordi de er interesserede i at få et solidt produkt, men også fordi de sætter stor pris på, at produktet er dansk og dermed giver danske arbejdspladser. Og det er en af grundene til, at direktør for den danske producent af husstandsmøller Thymøllen vil forsøge at holde arbejdspladserne i Danmark, når det snart brager løs på efterspørgselssiden: Der er nemlig udsigt til 20 nye arbejdspladser, hvis den danske interesse for den lille 6 kW Thymøllen fortsætter, og det er der mange ting, der tyder på, den gør. Men der er endnu mere svimlende udsigter til danske arbejdspladser, hvis England som forventet godkender den lille mølle fra Thy og også tager den til sig: 250.000 husstandsvindmøller skal op i England i de kommende år, så selv en lille andel af markedet vil være godt, siger Leif Pinholdt, direktør for den danske producent af husstandsmøllen Thymøllen.

Pinholdt ved, at man er oppe mod stærke konkurrenter i England, men det kan blive Thymøllens held, at en af de større vindmøller er blevet pillet ned, fordi der var problemer med vingerne, og at markedet har været underbudt nogle år af billige kinesiske vindmøller, der ikke kunne godkendes i Danmark. Det betyder, at de små møller er kommet i fokus, og at kunderne vil have kvalitet.

Begge dele noget, som Thymøllen mener at kunne levere: »Kunderne er blevet opmærksomme på, at de danske husstandsmøller er virkelig stærke. Det kommer af den danske lovgivning, der kræver, at husstandsmøllen skal stå tæt ved husstanden, og det betyder, at vindstødene virkelig banker på«, siger Leif Pinholdt.

Thymøllen samles på Grønkjærs Smede- og Maskinværksted i Hurup ved Thy, mens delene produceres lokalt hos seks-syv underleverandører. Og hos Grønkjærs, hvor der i dag er ansat 14 mand, er der generelt stor optimisme: »I løbet af det næste års tid vil vi skulle have tre-fire mand mere«, siger direktør Bent Grønkjær derfra og forklarer, at det antal betyder, at der f.eks. kan produceres to-tre møller om ugen, men med Thymøllens udmeldinger om ordrer på 100 møller, vil der altså blive brug for endnu flere.

Bent Grønkjær ser dog også en lys fremtid i møde af en anden grund. Nu er der kommet rigtig meget gang i eksportdelen, fordi den amerikanske slagterigigant Tyson Meat med 39.000 ansatte efterspørger Grønkjærs egen opfindelse inden for slagteriudstyr – en spidsrygsav. Det har været en stor og dyr opgave at få ordren i hus, men nu har det amerikanske selskab foreløbig lavet en ordre på 13 af disse til 1,3 millioner kroner hver.

En husstandsmølle er en mølle, der er opstillet i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug – enten som elektricitet, varmt vand eller en kombination af elektricitet og varme.

Det er en mølle med • en maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip • en rotordiameter på op til 13 meter (rotorareal på 200 m2) og • en maksimal effekt på 25 kilowatt.

Ifølge Danmarks Vindmølleforening var der opstillet 207 husstandsvindmøller i Danmark ved begyndelsen af 2010, men interessen for at få sin egen vindmølle og dermed producere sin egen elektricitet er stor, og det er potentialet for husstandsvindmøller også: Der er ca. 114.000 fritliggende ejendomme i Danmark og det skønnes, at 10 pct. af disse ejendomme – cirka 11.400 – kan opstille en husstandsmøller.

I Europæisk sammenhæng kan nævnes, at den britiske vindenergi sammenslutning (BWEA) har vurderet, at 600.000 vindmøller med effekt på maks. 50 kW kunne blive installeret i Storbritannien inden udgangen af 2020.

BOLDSEN

- DIN SAVEPARTNER ... med BOLDSEN er du godt på vej!

DS-bladet nr. 15 2011 | 17

Tema

af Dorthe Plechinger

her arbejdes med

nye materialer

Fortæl mig dit behov – og vi skal opfylde det, lyder det succesfulde koncept hos virksomhederne Smel og Candor, der har til huse i Gislev på Midtfyn. Fælles for begge virksomheder er en lydhørhed over for kundernes specielle ønsker, brugen af nye materialer og en stærk samarbejdsånd.

Småt er godt, et åbent og lyttende væsen den olie, der får succes’en til at glide… og nå ja, så er der lige det rundbord, som tidligere statsminister Anders Fogh må have glemt at skele til, da han lidt nedsættende talte om rundkredspædagogik. Men det vender vi tilbage til...

Hos Erik Langelund i den midtfynske smedevirksomhed Smel går det nu godt igen – efter at man også har været underdrejet i en kriseperiode. Man har lært af krisen, er blevet en del klogere på f.eks. at holde sig til det, man er god til, og som man til gengæld så også vil være rigtig god til – hver gang: »Vi søger lige nu en CNC-drejer, men så skal vi nok heller ikke være mange flere her – faktisk er det bedre at søge gode samarbejdspartnere til det, vi ikke er gode nok til selv. Som en lille virksomhed kan vi reagere hurtigere, når kunden kontakter os, og være med fremme på beatet«, siger Erik Langelund selv, som endnu en lektie af krisen, da vi besøger virksomheden, og også hilser på hans kone, Helle, som er tidligere pædagog, men nu arbejder fuldtids i virksomheden.

De to samt otte mand på værkstedet arbejder i det daglige i noget, der alt efter temperament kan betegnes som en »blandet landhandel« eller en »idébutik«. Der bliver nemlig produceret alt lige fra den fleksible foldecykel, som Erik Langelund selv har opfundet til pendlere, til en kombi-blok i plast til både skarpe knive og skærebrætter, smukke fuglefrøs-ophæng til haven, samt i en anden boldgade ansigtsformede masker til strålebehandling. Hele repertoiret er samlet på forskellige displays i gangen ind til virksomheden.

Det er dog især disse sidste masker, vi skal tale lidt mere om.

De bliver nemlig forhandlet gennem den anden gren af Erik Langelunds virksomheder, Candor, som han stiftede sammen med et anden i 2007, og som har specialiseret sig i produkter til sundhedsindustrien inden for strålebehandling. Det er her, der i høj grad er brug for helt nye materialer som f.eks. det kulfiber, virksomheden har specialiseret sig i.

Kulfiber har nemlig vist sig yderst velegnet i strålebehandling, fordi det både er et stærkt materiale og kan bygges meget tyndt, uden at miste denne styrke. Og netop massen er en væsentlig faktor i kræftbehandling, for jo mindre masse, patienten ligger på, des mindre energi opsuges i massen. »Da vi stiftede Candor, havde jeg en bred palette af ideer, og vi begyndte at lave konturer i kulfiber i stedet for som tidligere kun at lave flade plader, f.eks. lavede vi konturformet nakkestøtte og knækiler, og lige nu arbejder vi i et helt nyt materiale, som jeg dog ikke kan røbe noget om endnu«, siger Erik Langelund. Men både størrelsen af virksomheden og brugen af de nye materialer sætter Smel og Candor i stand til at opfylde helt præcise behov: »Og det giver mig et kick at matche et behov. Jeg tager meget ud på sygehusene for at lytte mig frem til behovene der. Jeg ved jo ikke meget om selve kræftbehandlingen, men jeg kender til mekaniske løsninger. Derfor er det ikke mig, der »kloger« mig på behovet, men det sundhedspersonale, der arbejder med behovet i det daglige, der er udgangspunkt for den idé, vi så efterfølgende arbejder på at opfylde«, siger han og tilføjer: »Hele vores tilgang er, at vi forholder os ydmygt til behovet.

Mens andre måske tilbyder et produkt – det er, hvad vi har, tag det eller lad være – så forsøger vi at give kunderne præcist det udstyr, de har brug for. Vi har mange nicher i firmaet og er ved at få opbygget et ry som innovative og som dem, der kan hjælpe med særlige problemer«.

godt Mens Candor-virksomheden klarer sig på helt skræddersyede produkter til sundhedsindustrien og klarer sig godt på det, sker der også ting og sager på Smel-delen af virksomheden. Her har man netop overtaget en sluseforretning, dvs. en produktion af diverse sluser, der både kan bruges bag på lastbiler, når asken skal tømmes ud af kedlen fra kraftvarmeværker, til whisky-, korn-produktion mv., og det har givet Helle Langelund lidt mere ro i sjælen: »Vi ville gerne have vores egen produktion, og derfor udviklede vi foldecyklen. Men nu bliver det slusen i stedet. Det betyder, at 75 procent af det, virksomheden har igennem, nu er egenproduktion, og det er en dejlig fornemmelse«.

Er der noget, der ellers i særlig grad har været medvirkende til, at det går så godt hos jer? »Medarbejderne«, svarer Helle og Erik Langelund uden tøven: »De har bare ydet hele vejen igennem, også da det gik sløjt under krisen.

De har knoklet, som om det var deres egen forretning«.

Da Smel blev ramt af krisen, var både Erik og Helle Langelund samt alle medarbejderne med i et forløb med det regionale Væksthus, hvor medarbejderne kom med gode forslag til, hvordan virksomheden skulle komme tilbage på sporet. »Da det gik stærkt for os, gjorde vi som vi plejede. På den måde har krisen faktisk været god for os, fordi vi har været nødt til at stoppe op og gøre tingene på andre måder«, siger Helle Langelund. Og så er vi ved rundbordet og pædagogikken omkring det igen. Erik Langelund tilføjer nemlig: »Hver morgen holder vi nu møde. Det er vist lidt utraditionelt på smedevirksomheder at sidde i rundkreds. Men det betyder, at alle ved, hvad der foregår på stedet, og alle ved, hvad vi skal være færdige med i løbet af dagen. Det er også her, man kan melde, at Hans er hængt op i dag, »så får I fem minutter, så giv ham lige en hånd«.

Og ellers, mener Erik Langelund, er en del af forklaringen, at man både leverer et konkurrencedygtigt produkt, men også lige er »et hak bedre«: »Og det gælder hele vejen rundt, og hvad enten det gælder en aksel eller et tandhjul. Kunderne skal kunne se, at det er lavet med kærlighed – at vi kan lide det, vi laver. Det helt essentielle for os er, at en fejl er én for mange«.

Smel, der leverer totalløsninger med udvikling, produktionsmodning, overfladebehandling, montering samt CEgodkendelse, har i dag stor ekspertise inden for enkeltlags og composite oplægning på kulfiberområdet.

Hovedparten af virksomhedens kulfiber bliver i dag solgt til firmaet Candor ApS, som Erik Langelund er medejer af, og som udelukkende leverer til sundhedsindustrien.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 15 2011 | 19

VVS

af Dorthe Plechinger

Anmeld ulovligheder Vil du anmelde ulovligheder til Sikkerhedsstyrelsen, så find så mange oplysninger, du kan – gerne ledsaget af fotos – på: • Hvilken type arbejde det drejer sig om • Hvor det er udført • Hvem der har udført det • Hvornår det er udført Hvis der er tale om ulovlig annoncering, har styrelsen også brug for at få en kopi af avisannoncen, henvisning til hjemmeside eller andet bevis for annonceringen.

20 | DS-bladet nr. 15 2011

Snyderiet skal frem i lyset Nu skal der for alvor skabes synlighed om snyderiet med uautoriseret vvs-arbejde, så man kan komme det til livs i en trængt branche. Og det sker forhåbentlig med et fællesmøde i Sikkerhedsstyrelsen i december, lyder det fra DS Håndværk & Industri.

Sikkerhedsstyrelsen har ganske vist allerede oprustet på to områder for at komme uautoriseret vvs-arbejde til livs: Dels har man forhøjet indstillingen til bødernes størrelse, når en sag bliver anmeldt til politiet, dels har man sat ekstra mandskab på selve sagsbehandlingen af sagerne, så de ikke når at blive forældede. Men DS Håndværk & Industri venter især spændt på resultaterne af et fælles møde i Sikkerhedsstyrelsen med de berørte brancheorganisationer, bl.a. DS Håndværk & Industri, den 1. december: »Vi er glade for, at vi nu får vendt tingene, så vi i fællesskab kan finde initiativer, der dur. Og vi er ikke mindst tilfredse med, at mødet kan skabe større synlighed omkring problemet med uautoriseret vvs-arbejde«, siger vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri, Johnny Bendsen.

Der er nok at tage fat på ved mødet, for der er en klar stigning i antallet af sager, der fører til politianmeldelse: Mens der i 2008 var 100 sager, har politianmeldelserne i år rundet 130, viser de nyeste tal fra Sikkerhedsstyrelsen. Der er også flere fællestræk ved anmeldelserne. Bente Liisberg, leder af det såkaldte Overtrædelsesteam på fire i Sikkerhedsstyrelsen, siger bl.a.: »75 til 85 procent af alle sager handler om annoncering, hvor en håndværker kalder sig autoriseret uden at være det«. Ligeledes har mange firmaer valgt et navn, som kan få forbrugerne til at tro, at firmaet har autorisation for eksempel som vvs-installatør. Det kan også komme til at koste firmaet en bøde, oplyser hun. Herudover går anmeldelserne på, at der er udført autorisationskrævende arbejde af et firma, der ikke har autorisation, og at der f.eks. er tilfælde af stråmandsvirksomhed. Det vil sige, at et autoriseret firma færdigmelder arbejde udført af et andet firma, der ikke har autorisation. Der forekommer også sager, hvor arbejde ikke er blevet færdigmeldt efter reglerne.

Det er ikke Sikkerhedsstyrelsen, der bestemmer, hvor store bøderne skal være i overtrædelsessager. Det er domstolene, der fastsætter straffene. Men styrelsen kan sammen med politianmeldelsen indstille størrelsen på bøden. Og her har det nye signal været, at bøderne skal være større. Det indstilles f.eks., at ulovlig annoncering takseres til 10.000 kroner mod før 5.000 kroner. Og udførelse af uautoriseret arbejde på én adresse indstilles til en bøde på 15.000 kroner, mens uautoriseret arbejde på flere adresser minimum indstilles til en bøde på 20.000 kroner. Bødeforslagene afhænger dog af, hvor stor en fortjeneste, der er tale om i forbindelse med det uautoriserede arbejde, oplyser Bente Liisberg, der er leder af det såkaldte Overtrædelsesteam.

Mødet i Sikkerhedsstyrelsen foregår kort efter redaktionens slutning, og derfor har vi først mulighed for at bringe resultatet af mødet i næste nummer af DS-bladet.

Se flere nyheder på www.ds-net.dk

Betalte 80.000 kroner i bøde Som udgangspunkt gælder, at jo bedre dokumentation, der er sendt med en anmeldelse, des lettere er det at behandle sagen – og jo større sandsynlighed er der for, at den anklagede får en klækkelig bøde.

Et eksempel på, hvor meget god dokumentation betyder for straffen, er en sag fra november 2007. Her udførte en person gasinstallationer og vvs-installationer i en villa. Håndværkeren havde ikke autorisation, installationen blev ikke udført korrekt, og personen havde ikke afprøvet gasinstallationens tæthed. Forsyningsselskabet anmeldte derfor sagen til Sikkerhedsstyrelsen. Sammen med anmeldelsen var vedhæftet en faktura på 127.000 kroner, som kunden havde betalt for arbejdet.

Sagen endte i retten, og i år valgte personen at betale en bøde på 50.000 kroner plus sagsomkostninger. »Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning, at fakturaen var sendt med«, siger Bente Liisberg om bødens størrelse.

Samme person endte for øvrigt i september i år med at acceptere en bøde på 30.000 kroner. Her drejede anmeldelsen sig om udført vvs-arbejde i en villa på 300 kvadratmeter, selvom personen ikke har autorisation. Derudover havde personen i et dokument til kommunen i forbindelse med arbejdet skrevet under på at være autoriseret vvs-installatør.

Det blev sidestillet med ulovlig annoncering.

DS-bladet nr. 15 2011 | 21

E – DE JERSKIFTE T SVÆ RE VA LG

eJerSkiFTe

FAMILIEN I EN OPBRUDSTID Der er ofte mange følelser involveret, når familievirksomheden skal overdrages til nye kræfter. Pas på, du ikke sætter alting over styr ved at holde mere fast i familiens eventuelle ønsker end hensynet til virksomhedens vækst og værdi.

Fokus på ejerskifte i de kommende måneder sætter håndværksrådets hiF-nyhedsbrev fokus på ejerskiftet. Det sker i en serie artikler, som beskriver problemstillinger i forbindelse med ejerskifter og giver gode råd til, hvordan problemerne løses. håndværksrådet gennemfører sammen med Væksthus Sjælland projekt »klar Til ejerskifte«, som er støttet af eU’s Socialfond, Vækstforum Sjælland og regionsrådet for region Sjælland.

Se mere om ejerskifte på www.ds-net.dk

22 | DS-bladet nr. 15 2011

af amalie lehrman gravgaard, håndværksrådet

Det handler ikke kun om at drive familievirksomheden fremad, men også om at bevare en ro indadtil i familien. Derfor har du måske prioriteret loyaliteten over for de mennesker, du holder allermest af og ikke fået ansat de rigtige medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Når virksomheden skal sælges, kommer du nemt til at stå tilbage med følelsen af, at du har gjort dig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Og det er jo knap så sjovt. »Det er vigtigt, du begynder at indse nødvendigheden i eventuelt at forbigå et familiemedlems ønske. Loyaliteten over for din familie kan desværre medføre, at du overser potentielle muligheder for vækst i virksomheden«, siger Thomas Birger Hansen. Sammen med Væksthus Sjælland arbejder han på at forberede en række virksomheder til ejerskifte gennem projektet »Klar Til Ejerskifte« I medgang og modgang Din familie har måske været involveret i den daglige drift, arbejdet lange dage i virksomheden og været dine allierede både i medgang og modgang. Virksomheden er på den måde ikke kun blevet til en del af jeres fælles hverdag, men også til en del

af familien. Vælger du at give slip på familieloyaliteten den dag, hvor roret skal overdrages til en anden, kan der derfor meget nemt opstå konflikter. »Din familie vælger måske at betragte det som et direkte svigt fra din side, hvis du overdrager virksomheden til en person uden for familien. Men bare fordi din søn ønsker at overtage virksomheden, betyder det ikke, at han er den bedste til jobbet«, siger Thomas Birger Hansen.

Få den bedste pris Skal virksomheden ikke sælges til et familiemedlem, handler ejerskiftet som regel om at få den højest mulige pris for den. Vil du sikre dig den højeste pris, kræver det, at du kan vise en virksomhed i medvind, og at du har fået ansat de rigtige medarbejdere i din tid som ejer. »En kommende ejer er interesseret i virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, og fra din side kræver det ofte, at du bliver nødt til at skubbe dine families ønsker lidt til side. Hvis køber kan se et potentiale i din virksomhed, så får du en langt bedre pris for virksomheden«, siger Thomas Birger Hansen.

H V A D

G Å R

G L I P

A F ?

D U

Kom og mød alle de gode ”ordninger” som er til for virksomheder Tid: Mandag d. 5. december 2011 kl. 14.00 til 16.00 Sted: 727 communication, Niels Bohrs Vej 23, Stilling • Kan din virksomhed få ekstra vækst vha. professionel rådgivning?

Mødet er arrangeret som en messe, hvor man kan gå rundt og tale med de stande, som man har interesse i. Vi starter med en ultra kort introduktion til hver af standene.

Du kan møde: • Skal du opstarte eksport eller skal du etablere dig på et nyt eksportmarked?

• Trænger du til et innovationstjek • Er dit it optimalt for din virksomhed?

• Hør om mulighederne for at uddanne dig selv og dine medarbejdere – få i det hele taget mest muligt ud af dine investerede ressourcer – der er mange der vil hjælpe!

A

r

tet e

men

tIs a R G

ge rran

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

• VæksthusMidtjylland Tilskudsprogrammer til etablerede og nye virksomheder, f.eks. Accelerator • Eksportkreditfonden Muligheder for forsikring mod ekstraordinære risici vedr. bl.a. eksport • Danmarks eksportråd Opgaveløsning inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme • Vækstfonden Bl.a. om den statslige lånegaranti Vækstkaution og kom-i-gang-lån • Innovationsagentordningen Gratis Innovationstjek • Aarhus Universitet Genvej til ny viden: Samarbejde med vidensinstitutioner om innovation • Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelsesbaseret forretningsudvikling • Jobcenter Skanderborg Jobrotation, praktik, løntilskud mm.

• Forebyggelsesfonden Projekter der nedsætter risiko for nedslidning, stress mm.

• Go' Energi Gratis hjælp til at nedsætte energiudgifter • iKraft Hjælp til innovativ anvendelse af it • International Community Støtter op om internationale medarbejdere • Dansk Design Center Hjælp til brug af strategisk design • Østjysk Innovation Investering af risikovillig kapital i nye, innovative virksomheder – herunder spin-off • VEU-center Østjylland Uddannelse og efteruddannelse • 727 communication Genius bar – kom og bliv inspireret til din markedsføring • RoboCluster Netværk af forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi samt leverandører og aftagere i branchen • InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri • CenSec Netværk for leverandører til forsvars-, sikkerheds- og/eller rumindustrien

Tilmelding: Senest onsdag d. 30. november 2011 på mail@s-e-u.dk

Vi ønsker vore kun 22 0 R t et DAS er

fic i t r e c

Vær sikker lang levetipå d Vælg zink

Zink er ikke - men gråt grønt

nder en glædelig jul og et godt nytår Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar (begge dage inkl.)

leveres hos fhentes og Materialet a stbiler. en af vore la kunden på

ret e c fi certi tion ø j l i M roduk p

rm ltid kla

e

a Vi er

og d råd

ning.

vejled

Vi producerer va

rmforzinkede produkter i høj kvalitet på et miljømæss igt bæredygtigt gr undlag.

Sverigesvej 13 · DK-7480 Vildbjerg · Tlf. 97 22 01 44 · Fax 97 13 30 03 www.hv.dk · E-mail hv@hv.dk

Forsikring

Af Peter Højriis-Andersen, advokat (L), Willis

Har du styr på din virksomheds risici?

Det kan betale sig at sætte dig grundigt ind i din virksomheds salgs- og leveringsbetingelser – især hvis salget sker til udlandet – og undersøge din egen forsikringsdækning. Her fortæller advokat Peter Højriis-Andersen fra Willis, hvad du skal være opmærksom på og hvorfor, og viser med to konkrete sager, hvor galt det kan gå, hvis du ikke er dækket ind.

Bruger din virksomhed salgs- og leveringsbetingelser – og er der overensstemmelse mellem dem og dækningen i din forsikring? Det kan være meget vigtigt at sætte sig grundigt ind i dem, da det ellers kan blive meget dyrt for dig. Måske endda så dyrt, at indtjeningen ved at »sætte kikkerten for det blinde øje« og krydse fingrene, udhules gevaldigt.

Hvad skal du overveje?

Når man udformer salgs- og leveringsbetingelser, skal man overveje, hvilke risici man ønsker at løbe, når det gælder ansvar, og hvilke risici man kan pålægge sine samhandelspartnere kommercielt. Man skal også vurdere, hvilke risici man kan og ønsker at forsikre. Vi oplever ofte i en skadesituation, at en virksomhed først dér for alvor bliver opmærksom på, hvad konsekvensen af egne salgs- og leveringsbetingelser er. Det gælder f.eks. i forhold til hvilket ansvar, der er fraskrevet i forhold til samhandelspartneren, som så må bære et eventuelt tab Eksempel 1 En montagevirksomhed anmeldte en produktansvarsskade. Det var en stor såkaldt tingskade med et efterfølgende driftstab på 600.000 kr. Virksomhedens erhvervs- og produktansvarsforsikring dækkede tingskaden, men der var ikke dækning for det indirekte tab, som f.eks. driftstab. Det hæftede virksomheden derfor selv for og måtte af egen lomme dække de 600.000 kr.

Eksempel 2 En virksomhed havde i salgs- og leveringsbetingelserne begrænset sit ansvar til en 26 | DS-bladet nr. 15 2011

omlevering af den defekte vare. Problemet var, at virksomhedens vare var indbygget i køberens produkt. Køberen skulle altså selv betale de omkostninger, der var forbundet med at udskifte det defekte produkt.

Det, der så ud til at være en god og overskuelig ansvarsbegrænsning, var ikke en forretningsmæssig god løsning, da det kom til stykket. Havde virksomheden ikke begrænset sit tab i salgs- og leveringsbetingelserne, ville omkostningerne (undtaget omlevering af virksomhedens eget produkt) til udskiftningen af det defekte produkt nemlig være dækket af virksomhedens erhvervs- og produktansvarsforsikring.

Hvordan gør du i praksis?

Hvis du har besluttet dig for at anvende salgs- og leveringsbetingelser i din virksomhed, skal du sikre, at de er vedtaget med samhandelspartneren rent juridisk: Det er ikke tilstrækkeligt, at de først sendes ud sammen med ordrebekræftelsen – de skal som minimum være nævnt i tilbuddet! Og hvis de indeholder vilkår for, hvem der tager ansvaret for byrden, skal de også have været drøftet mellem parterne, før aftalen indgås.

Du skal også sikre dig, at din samhandelspartner ikke har henvist til sine egne betingelser i sin accept af tilbuddet: Hvis det er tilfældet, skal du omgående finde ud af, hvilke betingelser der gælder. Ellers risikerer du, at det er dig, der taber i en skadesituation, og at din pris reelt bliver en anden end den. du regnede med, da du beregnede salgsprisen for varen.

Det er i den sammenhæng vigtigt, om en retssag evt. skal føres i Danmark eller et andet land. F.eks. Ukraine. Det kan betyde

meget, om du kun skal omlevere varen, eller om du også hæfter for indirekte tab i form af eksempelvis driftstab, avancetab og tidstab.

Og det er heller ikke ligegyldigt, om du selv hæfter for et produktansvar i fuldt omfang, eller om samhandelspartneren skal friholde virksomheden for et krav, der måtte blive af f.eks. en skadelidt tredjemand.

Hvad gør du, når du udfordres?

I virkelighedens verden kan din virksomhed blive tvunget til at acceptere samhandelspartnerens salgs- og leveringsbetingelser, da du ellers ikke får ordren. I den forbindelse er det helt afgørende, at du gennemgår dem og forholder dig til indholdet. Gør du ikke det, og viser det sig, at du for eksempel har accepteret at hæfte for samhandelspart-

nerens og dennes videre partneres indirekte tab i form af eksempelvis driftstab, avancetab og tidstab, vil der typisk ikke være forsikringsdækning for det på virksomhedens erhvervs- og produktansvarsforsikring. Og der kan være tale om store beløb, som din virksomhed selv må dække.

Naturligvis skal du ikke »skyde gråspurve med kanoner«. Men hvis der er tale om en aftale med store beløb i forhold til virksomhedens indtjening, er det nødvendigt at få undersøgt de mulige juridiske konsekvenser: Hvem har ansvaret, hvis f.eks. de leverede ståltanke viser sig at være svejset forkert, så olien er strømmet ud, og der er sket skade på ting, personer og miljø?

Og hvis du for eksempel har accepteret salgs- og leveringsbetingelser, hvor det er

aftalt, at man skal bruge ukrainsk ret, hvis der opstår uenigheder, og at en retssag skal føres ved byretten i Kiev, er det afgørende, inden kontrakten bliver indgået, at finde ud af mulige konsekvenser: • Hvad siger ukrainsk ret f.eks. om miljøansvar?

• Er der i øvrigt dækning for et miljøansvar på din virksomheds erhvervs- og produktansvarsforsikring?

• Eller hvad siger ukrainsk ret eller aftalen om erstatning for driftstab og avancetab som følge af køberens mistede kunder?

Sæt ikke kikkerten for det blinde øje Det er set, at virksomheder vælger at »sætte kikkerten for det blinde øje« i forhold til disse risici, når aftalen bliver indgået, og i

stedet fokuserer på, hvor meget de kan tjene på denne ordre. De krydser fingre for, at det går godt. Det gør det også nogle gange, men andre gange går det helt galt, og det er desværre set, at virksomheder i yderste konsekvens må lukke som følge af den risiko, som man bevidst eller ubevidst valgte.

Forebyggelse er bedre end helbredelse Det er også på dette område bedre at forebygge end at helbrede, for nogle ting kan bare ikke helbredes efterfølgende. Men hvis du er i tvivl, vil jeg anbefale, at du drøfter udfordringerne med din advokat og/eller din forsikringsmægler.

DS-bladet nr. 15 2011 | 27

Uddannelse

Af Dorthe Plechinger

Vi vil også have ordet!

Vi er kunderne, og derfor har vi også ret til at stille krav til de lokale undervisningsplaner, lyder det fra Christian Bille Larsen, formand for DS Håndværk & Industris uddannelsesudvalg efter et møde i oktober i Håndværksrådet på tværs af brancherne. Et møde, der skulle give arbejdsgiverrepræsentanterne redskaber til mere hårdtslående at sætte agendaen i de lokale uddannelsesudvalg.

28 | DS-bladet nr. 15 2011

Skolerne befinder sig i en verden, hvor man er vant til at bruge ord, ord og ord.

Derfor kan det være svært for bl.a. arbejdsgiverrepræsentanterne at få sat en dagsorden, når der er møde i de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne. Samtidig er der ofte tvivl om, hvad man helt præcist har af muligheder for at påvirke, så fingeren ender måske lidt for sjældent i luften på disse møder – ligesom næven ikke altid bliver banket hårdt nok i bordet. »Det kan være svært for den mindre lokale mester at komme til uddannelsesudvalgsmøde hver fjerde måned og blive overdænget med papirer og budgetter. Med det her møde har vi ønsket at klæde LUUmedlemmerne bedre på til en mere kvalificeret medvirken – og viden om, hvad de rent faktisk har kompetence til i forhold til de lokale undervisningsplaner«, siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, om baggrunden for mødet, der også havde efteruddannelsesområdet og den vigtige kommunikation mellem de relativt sjældne møder på programmet.

Håndværksrådet havde indkaldt medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg, LUU, på tværs af brancher, så både arbejdsgiverrepræsentanter for frisører, konditorer, anlægsgartnere m.v. kunne dele viden og erfaringer på et møde i DS-huset i Odense. Og det er i stor udstrækning de samme problemer, man løber ind i. F.eks. en stor usikkerhed om, hvilken kompetence de lokale arbejdsgiverrepræsentanter har, oplyser Heike Hoffmann. Hun kunne på mødet oplyse, at mens skolerne står for selve rammerne for uddannelsen, f.eks. driften af skolen, ansættelse af undervisere med videre, kan man i høj grad blande sig i niveauet for undervisningen som arbejdsgiverrepræsentant for det lokale uddannelsesudvalg.

Og Christian Bille Larsen, formand for DS Håndværk & Industris uddannelsesudvalg, der også deltog i det dagslange møde, siger, at det er kommet bag på ham, at så mange af arbejdslivets repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg blot har accepteret skolernes udlægning af teksten:

»Indtil i dag! Et møde som dette giver os bedre redskaber til at være med til at sætte dagsordenen fremover. Den overvejende kompetence i LUU er argumentationens kraft. Vi har ikke økonomisk kompetence, men kan være med til at argumentere for tingene«.

Bl.a. viste det sig på mødet, at arbejdsmarkedets LUU-medlemmer i erhvervsskolernes uddannelsesudvalg generelt er voldsomt irriteret over, at der ifølge planerne er afsat 37 timer om ugen til undervisning, men at det alt for ofte ender med kun at være 20 timers reel undervisning, eleverne modtager. »Derfor kæmper vi en kamp for, at skolelederne skal gøre noget ved at få fyldt de 37 timer ordentligt ud«, siger Heike Hoffmann og tilføjer, at her er man helt på linje med arbejdstagersiden – »Vi er alle interesseret i at give lærlingene en god uddannelse«.

Der kom mange gode eksempler frem på mødet om, hvordan skolerne bliver me-

re offensive. F.eks. har åbne værksteder på efteruddannelsesområdet vist sig at være en utrolig fleksibel løsning. De går i alt sin enkelthed ud på, at en virksomhed får en ordre og måske mangler særlige kompetencer i medarbejderstaben til at løfte opgaven – hurtigt. Men her har den lokale erhvervsskole i nogle tilfælde påtaget sig opgaven med at opgradere helt ned til én medarbejder fra virksomheden til denne specielle opgave i stedet for at samle et stort hold, før man går i gang. Denne fleksibilitet har stor betydning for virksomhederne – og hele det danske samfunds konkurrencemuligheder i en global verden mere generelt, understreger Christian Bille Larsen: »Nogle skoler er meget fleksible og åbne for at kaste sig ud i noget nyt, også selv om det betyder et økonomisk tab her og nu.

Vi har også eksempler på skoler, der selv opsøger virksomheder og spørger, hvad de mangler af uddannelsestilbud. Vi ønsker

generelt mere offensive skoler, og vi skal være helt fremme i forhold til, hvordan vi kvalificerer os, så vi kan leve op til konkurrencen i en global verden«. »Vi skal hele tiden huske den røde tråd – at vi er kunder, at vi har gode hensigter – og at vi ikke bare skal kunne jages væk.

Vi appellerer til skolerne om, at de løser op for det kreative«, understreger Christian Bille Larsen og siger i samme åndedræt, at det også kræver, at arbejdsgiverrepræsentanterne påtager sig et ansvar – »at vi løfter skolerne med en højere kompetence, så vi er med til at give skolerne og dermed erhvervsuddannelserne mere generelt et bedre image«.

Mangler du et alternativ, når du køber varmtvandsbeholder?

NeoTherm® væghængt varmtvandsbeholder til central- og fjernvarme

    

7 års garanti* Høj isoleringsgrad VA-godkendelse 3.21/19986 Stor varmespiral (0,98m2 ) med lavt tryktab 110, 140 og 190 liter model

ranti

a 7 års g

*på emaljeringen

NeoTherm® varmtvandsbeholder til varmepumpe, central- og fjernvarme

   

7 års garanti* Høj isoleringsgrad VA-godkendelse 3.21/19986 Stor varmespiral 160 ltr. - 1,4m2 200 ltr. - 1,8 m2 300 ltr. - 2,6m2 400 ltr. - 3,8m2 500 ltr. - 4,0m2

ranti

a 7 års g

*på emaljeringen

ENERGIBESPARENDE & NEM MONTAGE

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk Annonce 19A Varmtvandsbeholder halvside bred_ h130 x b185.indd 1

15/11/11 12.25

DS-bladet nr. 15 2011 | 29

Han går ikke i vejen på værkstedet

Han kan være en køn kvinde

Han kan tale med Tyskland – og skrive til hele verden

e d o g 10 t a til en

Han er en god sparringspartner

Han gør dig god – hvor du er dårlig

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med - At afklare om en akademiker kan bruges i din virksomhed - At skrive et relevant stillingsopslag - At finde den rigtige person - At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

Han gør din hverdag lettere Han kommer med ny viden – salg, kommunikation, tegning, beregning…

e d n u gr e t t æ s n r a e k i m e d a ak

Han elsker papir - og kan endda tjene penge på det

Han elsker dokumentation, EURO-code, ISO-certificering, CE-mærkning, kvalitetsstyring Han kan stille mange spørgsmål – men han gør tingene selv

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation, DS Håndværk & Industri

Videnpilot

Af Louise Bjerregaard

Lad »professoren« være med

32 | DS-bladet nr. 15 2011

Jeg var da nok nervøs, da vi antog ham. Men det, vi havde brug for, var især én, der kunne noget med computere. Så vi gav det en chance.

Flemming

De andre kan godt finde på at kalde ham »professoren«, og han ved, at han ikke skal gå og tale for meget om caféer og teater i Flemming Sørensen VVS-virksomhed, men hverken Søren Frandsen, cand.scient.adm., eller virksomhedsejeren Flemming Sørensen har fortrudt den utraditionelle ansættelse.

Flemming Sørensen VVS er en vvs-virksomhed, der er ejet og ledet af Flemming Sørensen og hans kone Lisbeth Sørensen. Virksomheden er over 35 år gammel og med tiden har den vokset sig større og større. I dag er der ansat 30 mand, og én af dem er cand.scient.adm.

Søren Frandsen, som blev ansat i 2007. Nu står virksomheden overfor et generationsskifte, hvor sønnerne skal overtage virksomheden, og Søren skal være ny økonomidirektør.

Hvorfor valgte du Flemming Sørensen VVS som din første arbejdsplads?

Søren: »Jeg var i et forløb hos Mercuri Urval, hvor én af konsulenterne viste mig denne jobbeskrivelse, og det tiltalte mig virkelig meget – især at der var så mange varierende opgaver, lige fra ting, hvor jeg var dybt overkvalificeret til ting, jeg ikke vidste et klap om.

Jeg havde oprindeligt tænkt, at jeg skulle ud i det offentlige, og havde seriøst overvejet at skrive en ph.d., men da jeg sammenlignede indholdet af de to stillinger, synes jeg egentlig, at det her var mere spændende, fordi variationen var så stor. Hvis man er i universitetsverdenen, er det jo egentlig meget det samme, du skal lave. Men det ville da have været det nemmeste, for så kunne jeg jo bare have gjort det samme, som jeg havde gjort de sidste seks år. Det her var en helt ny verden, og jeg gik ind i den med åbne øjne. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville kaste mig ud i det hele og ikke sige nej til noget«.

Flemming Sørensen er ejer af vvs-firmaet og stod i 2007 med den udfordring, at forkontoret var løbet af sporet, hvilket betød flere og flere administrative opgaver til ham og konen, Lisbeth, der sidder i bogholderiet. I stedet for at ansætte en ny HK’er tog Flemming springet og ansatte en akademiker.

Flemming: »Jeg har været rigtig glad for Sørens indsats. Jeg var da nok nervøs, da vi antog ham. Men det, vi havde brug for, var især én, der kunne noget med computere. Så vi gav det en chance. Han kunne mange ting, men vi vidste jo ikke så meget om, hvad vi kunne bruge ham til. Vi vidste dog, at vi havde nogle it-udfordringer, og dem var Søren den helt rigtige til at løse. For mig handler det også om at få nogle unge mennesker ind i butikken og nye input, fordi jeg

Få gang i biksen – ansæt en akademiker Kunne du selv få lyst til at prøve en »halvstuderet« røver, er der mange fordele for dig. Undersøgelser viser, at mindre virksomheder, der ansætter deres første akademiker, har mere vækst end virksomheder uden akademikere, og at akademikere: • mere end fordobler virksomhedens innovationsevne • skaber flere nye produkter i virksomheden • styrker virksomhedens internationalisering • kan forbedre brugen af ny viden og teknologi i produktion og afsætning.

Erfaringer med den såkaldte videnpilotordning blandt de 537 virksomheder, der har eller har haft en videnpilot ansat indtil videre, viser, at: • 69 procent af de afsluttede projekter har resulteret i en øget omsætning • 64 procent har ført til en ekspansion af markedsområdet • 81 procent har medført en udvikling af nye produkter og/ eller processer i virksomheden.

Videnpilotordningen: HVAD: Det er et tilbud til små og mellemstore virksomheder med mellem to-100 ansatte om tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en videnpilot – til en konkret udviklingsopgave. Projektet skal bidrage til at styrke din virksomheds innovations- og vækstpotentiale.

HVEM: En videnpilot er i den forbindelse en akademisk medarbejder med en uddannelse på kandidatniveau eller højere.

HVOR MEGET: Der kan søges om tilskud til lønnen i seks-12 måneder, højst 12.500 kr. om måneden.

Udviklingsprojektet kan fx omhandle: • Produktudvikling og kvalitetsforbedring • Hjemføring og implementering af nye teknologier • Udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye • Markeder for virksomhedernes produkter • Strategiudvikling og strategisk ledelse og personaleudvikling • Optimering af produktionsprocesser, forbedring og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling.

DS-bladet nr. 15 2011 | 33

For mig handler det også om at få nogle unge mennesker ind i butikken og nye input, fordi jeg ser mange af mine kolleger, der faktisk er ved at falde lidt i søvn.

Flemming

I en mindre virksomhed er der ikke langt til toppen: På fire år er Søren Frandsen gået fra at være »næsten HK’er« til nu at skulle køres i stilling som ny økonomidirektør.

Opkvalificering ved ansættelse af akademikere Ifølge Ungepakken fra 7. juli 2011 afsættes der årligt fem mio. kr. i 2011 og 2012 i en pulje, som skal bruges til at opkvalificere nyansatte akademikere i ordinær beskæftigelse eller i løntilskud i små eller mellemstore virksomheder.

Små og mellemstore virksomheder er i denne forbindelse virksomheder med mellem to100 ansatte. Bevillingen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Midlerne fordeles til virksomhederne efter først til mølle-princippet.

Virksomheder med mellem to-100 ansatte har mulighed for at søge Arbejdsmarkedsstyrelsen om tilskud til opkvalificering af nyansatte akademikere i ordinær beskæftigelse eller akademikere ansat i løntilskud. Der kan søges om penge til opkvalificering af akademikere ansat siden 1. juli 2011. Den opkvalificering, der søges tilskud til, skal være specifikt rettet mod de opgaver, den pågældende akademiker er ansat til at varetage.

Interesseret? Så se mere om ansøgning og skema på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ams@ams.dk. Du vil modtage et tilsagn om tilskud fra AMS inden for en uge (fem hverdage). Din virksomhed vil få refunderet kursusudgiften (ekskl. moms).

34 | DS-bladet nr. 15 2011

ser mange af mine kolleger, der faktisk er ved at falde lidt i søvn.

Søren har jo indført mange gode ting. Han har en anden indgangsvinkel. end jeg har, for jeg er håndværker og autodidakt«.

Hvad gør en akademiker anderledes?

Søren: »Det her er jo en håndværksvirksomhed, og de andre tænker meget konkret, ikke abstrakt, og for dem skal ting have en umiddelbar fordel. Jeg er vant til at tænke mere i strukturer. Det er en meget udbredt holdning, at de kan arbejde sig ud af alt. »Der er ingen problemer, vi ikke kan arbejde os ud af – så må vi bruge weekenderne og aftenerne«. Men somme tider kan man jo godt have organisationsproblemer eller lignende, som er vanskelige kun at arbejde sig ud af. Der har jeg nok nogle fordele. Og evnen til at strukturere komplekse problemstillinger er jeg nok også bedre skolet til«.

Der er ikke mange akademikere i vvs-virksomheder. Har der været nogen fordomme fra de øvrige medarbejderes side?

Flemming: »Der er da nogen, der kalder Søren for »professoren«, men de har vænnet sig til ham nu, fordi de kan se, at han er ganske normal, og at han tager med på skiture sammen med os osv. Søren er blevet en del af firmaet nu, og de andre har jo også fundet ud af, at Søren kan nogle ting, andre i virksomheden ikke kan. Og alle skal acceptere og sætte pris på hinandens forskelligheder. Jeg kan virkelig godt lide, når folk har holdninger til tingene, og vi kan gå og drille hinanden. Vi har været rigtig glade for, at det er endt på denne måde«.

Søren: »Man skal have lyst til at være en del af mandekulturen her og nok også være den type, der dyrker værtshusene mere end caféerne. Hvis man går rundt og hele tiden vil snakke om, hvad man har set på teatret, så kigger de jo på én, som om man er åndssvag«.

Hvad er fordelene ved at arbejde i en mindre virksomhed?

Søren: »For det første så ved folk det, når man gør det godt. Man skal ikke bekymre sig om at huske at sende en mail til chefen kl.

Det her var en helt ny verden, og jeg gik ind i den med åbne øjne. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville kaste mig ud i det hele og ikke sige nej til noget.

22, så han ved, at man arbejder hårdt. Flemming har fuldstændig styr på, hvad jeg bruger min tid på, og han ved, når jeg gør et godt stykke arbejde.

Derudover gik det jo også tjept det første år med at få flere ansvarsområder og stige i løn. Stillingen startede mest som en HKstilling med potentiale og så i takt med, at jeg tog flere og flere ting til mig, bl.a. nogle af de ting, som Flemming havde siddet med tidligere, udviklede stillingen sig. Når Flemming går på pension, er det planen, at jeg påtager mig endnu mere ansvar og bliver økonomidirektør. Men selve titlen er jeg altså ligeglad med – det er opgaverne, der er det sjove«.

Hvordan ser fremtiden ud for Flemming Sørensen VVS – er der fx planer om flere akademikere?

Søren: »Lige nu koncentrerer vi os om generationsskiftet. Men størrelsen på virksomheden gør, at vi kan være meget fleksible både med hensyn til, hvilke opgaver vi løser, og med hensyn til, hvem der sidder på hvilke pladser. Vi har mulighed for at rykke meget rundt, og det er en fordel for os«.

Flemming: »Hvis firmaet skal udvikle sig yderligere, og vi skal være flere, så mangler vi en ingeniør. Der er en type opgaver, vi ikke kan byde på, fordi vi ikke kan stå inde for beregningerne«.

Søren

Har I gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil have job i en vvs-virksomhed?

Flemming: »Du skal møde op. Det er vigtigt, at man kan få et indtryk af, hvordan personen er, og det er svært, hvis du bare ringer eller skriver. Det gælder særligt håndværkere, men også andre typer medarbejdere«.

Søren: »En god idé er nok også at vælge en lidt større virksomhed ligesom Flemming Sørensen VVS. Typisk vil de være startet småt, og så er der sket en masse knopskydning i form af tilbygning og udbygning. Herefter kommer der et tidspunkt, hvor det vil give enormt meget mening for dem at få akademisk arbejdskraft ind. Men barrieren er selvfølgelig, at mange tænker, at de bare skal have en HK’er, og så må det være fint nok«.

Udnyt din n bil og få det rigtige tige løft i ryggen

Holder d dét ét på plads som ikke må falde ud d

Gem eller aflås det d der kun er for dig

U En En løsning løsning der der holder holder til til miljø-bump miljø-bump eller eller en en tur tur over over marken marken U Hjælp Hjælp klimaet klimaet med med en en løsning løsning der der er er brændstof brændstof besparende besparende og og kan kan genbruges genbruges FFinnerup innerup A/S A/S U Tef.: Tef.: 5943 5943 9422 9422 U Fax: Fax: 5943 5943 9081 9081 U www.finnerup.dk www.finnerup.dk U Email: Email: finnerup@finnerup.dk finnerup@finnerup.dk

DS-bladet nr. 15 2011 | 35

Grøn fornyelse

Få hjælp til at forny din biks Er du klar over, at du kan få støtte og vejledning til at udvikle din forretning i en grønnere retning, hvis du har en god idé til det? Fornyelsesfonden retter sig netop mod små og mellemstore virksomheder, der mangler penge eller rådgivning til at føre et projekt eller en fornyelse af virksomheden ud i livet.

36 | DS-bladet nr. 15 2011

Måske har du en helt konkret idé eller et projekt, som du blot mangler penge eller vejledning til at »få ud over stepperne«. Her kan Fornyelsesfonden, der hviler på en aftale mellem den gamle regering, S, DF og RV om at støtte innovation og iværksætteri, måske være en hjælp. Og det er ikke småpenge, fonden indeholder – hele 760 mio. kr. i perioden til og med 2012 – ligger og venter på de rigtige projekter.

Formålet med fonden er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte, men støtten gælder forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.

Der er to former for tilbud til hjælp med at forny din forretning, henholdsvis Fornyelsestjek og Fornyelsesforløb: • Fornyelsestjek kan forbedre din virksomheds generelle evne til innovation og forbedre muligheden for at nyudvikle og øge salget globalt. Et fornyelsestjek varer tre-fire uger.

• Fornyelsesforløb fokuserer på at finde nye muligheder for din virksomhed eller udvikle eksisterende ideer. Et fornyelsesforløb varer tre-fire måneder.

Et eksempel på støtte er f.eks. Kiermar Technology, der står beskrevet på Fornyelsesfondens sider: Virksomheden har fået tildelt 1.680.000 kr. i tilskud til at undersø-

Fornyelsesfonden ge behovet for en ny, energieffektiv tyndpladepresse, hvor pressen anvender vandrette bevægelser frem for lodrette og mere energikrævende bevægelser med store cylindre og tunge maskindele. Her forventes en 60-70 procent energibesparelse.

Tyndpladepressen er en såkaldt dybttrækspresse, som skal bruges til produktion af rustfrie stålvaske i forskellige størrelser og udformninger.

Den bevilling, der er givet, skal sikre en uvildig dokumentation af maskinens egenskaber. Derudover skal projektet skaffe Kiermar Technology nødvendige godkendelser i form af CE-mærkning og UL-godkendelse samt ISO 9001-certificering.

Ud over at være energibesparende, er maskinen væsentlig hurtigere, lettere, mere støjsvag, ligesom det er hurtigere at udskifte værktøjer og forme mv. Alt i alt vil den samlede investering i en produktion med Kiermars maskiner derfor være mindre end sædvanligt og altså en mere ener-

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

gimæssig løsning. Begge dele noget, der tæller med ved godkendelse af tilskud til projektet.

Projektet peger også på, at pressen kan være medvirkende til at bevare arbejdspladser i Danmark: Hydrauliske presser er normalt meget store, langsomme og dyre at drive, ligesom de bruger meget energi.

Resultatet er derfor ofte, at produktionen flyttes til f.eks. Asien pga. den konkurrencemæssige fordel ved at udnytte lave lønomkostninger.

Se flere eksempler på Fornyelsesfonden.dk på, hvad der er givet støtte til, og hvordan du evt. selv kan søge fondsmidler til at komme videre. dop

udspringer af aftalen om fordelingen af globaliseringsmidlerne.

Regeringen indgik i efteråret 2009 aftale med S, DF og RV om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden er det største initiativ i aftalen med 760 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte. Fonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.

Fornyelsesfonden administreres af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 15 2011 | 37

eNergi

af gert kyster Nielsen, Udbudsmedia.dk Foto: rasmus Sangild

ambitiøse energi- og klimaplaner En grøn revolution – intet mindre – er, hvad den nye minister for Klima-, energi og bygninger, Martin Lidegaard har ambitioner om. Og her er det nødvendigt med et samspil, sagde han ved årets energikonference, som bl.a. DS Håndværk & Industri var med til at arrangere.

Den grønne revolution Den grønne revolution handler i korthed om, at Danmark på den lange bane skal reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til 1990-niveauet, oplyste Martin Lidegaard: • Energisystemet skal omstilles til vedvarende energi i 2035. Og i 2050 skal kul og olie være helt ude. Her er det værd at bemærke, at i 2060 gælder dette også for transporten.

• Hele energiforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2050. El- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfases fra danske kraftværker, og oliefyr udfases senest i 2030.

Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et.

Måltal Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod disse mål. Den fastsætter også et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i 2020.

Yderligere informationer om energisektoren fås i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent.

38 | DS-bladet nr. 15 2011

»Jeg er meget glad for, at det netop er på den Energipolitiske Åbningsdebat, jeg holder min første tale som minister«, lød meldingen fra Danmarks nye minister for Klima-, energi og bygninger, den radikale Martin Lidegaard ved årets energikonference, som DS Håndværk & Industri og Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt en række centrale energiaktører afviklede for 12. år i træk umiddelbart efter Folketingets åbning.

Den nye Klima- og Energiminister gjorde opmærksom på, at han jo kendte deltagerne fra før, »og også de positive intentioner, der ligger bag netop denne årlige konference, som jeg jo så ofte tidligere har medvirket i«. Og herefter understregede han, at man i det nye regeringsgrundlag tager klimaudfordringen meget alvorligt og samtidig ønsker at bruge det som løftestang for innovation, skabelse af nye job, øget eksport af grønne teknologier, opkvalificering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere i omstillingen.

Der skal arbejdes for en nedbringelse af udslip af drivhusgasser. Og det vil samtidig reducere andre former for luftforurening markant, da en meget stor del af forureningen med bl.a. NOx og partikler skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

Store mål »Vi har i regeringen sat os det mest ambitiøse mål på klima- og energiområdet, noget industriland endnu eller hidtil har præsteret«, fortsatte Martin Lidegaard: »Regulært set er der tale om en

grøn revolution, der er så vigtig, at vi ikke kan overlade den til politikerne alene. Generelt hviler vores ambitioner på udmeldinger fra den tidligere regering, men der er skruet op for tempo og realisering.

Og vi skal have jer med! For de af jer, der har læst regeringsgrundlaget, vil det da heller ikke være en overraskelse at notere, at der rigtig rigtig mange steder står »samarbejde om« – og at jeg lægger så stor vægt på, at den grønne revolution jo ikke holder uden et samspil om de nye løsninger«.

Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier, og i EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020 – samt at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 til 30 procent: »Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale og sikre, at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering«, sagde den nye klima- og energiminister og oplyste, at målene skal skrives ind i en klimalov – inspireret af den

britiske og den skotske klimalov. Samtidig skal eksisterende lovgivning forenkles. Loven skal gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, om klimaindsatsen er på rette spor på et bredt politisk grundlag.

National aftale »Jeg håber, at vi herhjemme inden for de første 100 dage når frem til et bredt energipolitisk forlig, der kan holde i rigtig mange år fremover. Regeringen vil i hvert fald hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale baseret på en kombination af flere energibesparelser og fortsat udbygning af den vedvarende energi bl.a. med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning«, sagde Martin Lidegaard og oplyste, at regeringen på det grundlag vil optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked. »Jeg vil gøre mit yderste for, at vi samarbejder til alle sider – og at vi også får et aktivt branchemedspil«, sluttede den nye Klimaog Energiminister Martin Lidegaard sit oplæg på konferencen.

Biogas kan blive nyt industrieventyr Danske virksomheder sidder inde med betydelig viden inden for biogas, så en storstilet satsning kan betyde store muligheder med nye arbejdspladser og eksport. I dag er biogasindustrien en ganske lille niche, der producerer, hvad der svarer til to pct. af det samlede danske gasforbrug, bl.a. fordi området ikke har haft den tidligere regerings fokus. Men Danmark har mulighed for at tidoble produktionen baseret på restprodukter fra industri og husholdninger samt husdyrgødning med den nye regerings opprioritering af området. »Der er herhjemme meget stor viden inden for biogas, men de sidste 10 år har der ikke været satset på dette område, så skal vi fastholde kompetencerne, skal vi i gang, for andre lande løber stærkt nu,« siger Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas til Børsen. Han mener, at Danmarks forskellige typer organisk affald sammenlagt vil kunne levere minimum 20-25 pct. af det samlede gasforbrug herhjemme.

Et af de selskaber, der i dag driver et kommercielt biogasanlæg i Danmark, er Solum Gruppen i Hedehusene, der har en ambition om, at bringe landbruget og byerne sammen. »Vi kan aftage husholdningsaffald fra byerne og omdanne det til en form, hvor det problemfrit kan blandes med gylle, som så kan omdannes til biogas. Restprodukterne er gødning, som landbruget kan bruge på markerne,« siger projektchef i Solum Gruppen, Thomas Alstrup til Børsen. Solum har i dag flest aktiviteter uden for landets grænser, efter Danmark i et årti ikke har satset på biogas, men Thomas Alstrup venter gode tider nu: »Den ny regering har netop fokus på muligheden for at lave sammenhængende systemer. Min vurdering er, at der i Danmark kan opbygges 20 anlæg til at omdanne gylle fra landbruget til biogas, kombineret med husholdningsaffald,« siger han.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 15 2011 | 39

JUra

af Christian h. m. mikaelsen, advokat, DS håndværk & industri

Sæt advarslen på skrift Der er ingen formkrav til advarsler. Men det kan betale sig at give en advarsel på skrift, hvor du meget præcist angiver, hvorfor medarbejderen får advarslen, og hvilke konsekvenser, den har, hvis vedkommende ikke »retter ind«. Læs om en konkret sag her og få også de øvrige gode råd om advarsler fra jurist i DS Håndværk & Industri.

En virksomhed er blevet frifundet for et krav fra en medarbejder på næsten 100.000 kr. for usaglig afskedigelse i en konkret sag fra Retten i Sønderborg: Virksomheden og medarbejderen, der var ansat som indkøbsassistent, var enige om, at der før afskedigelsen var blevet afholdt to møder. De var derimod meget uenige om indholdet af disse møder. Virksomheden fastholdt, at der på møderne blev påpeget flere klager fra interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere om medarbejderens negative adfærd, og at medarbejderen havde fået at vide, at dette ikke ville blive tolereret. Medarbejderen

Projekt Service ApS Tegne- og projektarbejde i stål Projekt Service ApS er specialist i stålkonstruktioner og tilbyder alt i tegnearbejde og produktionstegninger.

Vi tager gerne rollen som projektleder og kvalitetssikrer færdige stålkonstruktioner.

Projekt Service bygger på 25 års erfaring i stål- og maskinbranchen.

Vi leverer hurtigt, enkelt, effektivt og til tiden.

Se mere på www.projekt-service.dk

Projekt Service ApS Juliedalvej 3, Døjringe 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91

40 | DS-bladet nr. 14 2011

fastholdt modsat, at der ikke på møderne eller på andre tidspunkter i øvrigt var givet en klar påtale af hendes forhold, og hun var derfor uforstående over for opsigelsen.

I dommens præmisser slog Retten fast, at det var godtgjort, at der havde været samarbejdsproblemer mellem medarbejderen og de andre ansatte i virksomheden, og at der var problemer med en ekstern kunde. Endvidere slog Retten fast, at medarbejderens adfærd ved de to afholdte møder var blevet påtalt af virksomheden, og at medarbejderen derfor burde vide, at denne adfærd ikke blev tolereret. Retten konkluderede derfor, at der var givet fornøden påtale – altså en advarsel – så medarbejderen kunne rette sig. Da dette ikke var sket, var opsigelsen dermed saglig, og virksomheden blev på den baggrund frifundet for det rejste krav. Sagen er ikke anket til Landsretten, og dommen er derfor endelig.

Brug skriftlige advarsler På baggrund af sagen kan det derfor her være på sin plads at ridse op, hvordan du bedst forholder dig i advarselssager: Helt overordnet er formålet med en advarsel at påtale og indskærpe, at et bestemt forhold eller bestemte pligter i et ansættelsesforhold skal overholdes – det kan være arbejder, der ikke udføres korrekt, mødetider, der gentagne gange ikke overholdes etc. I en advarsel skal du derfor præcisere, at sådanne misligholdelser ikke accepteres og vil have konsekvenser i form af opsigelse eller i grove tilfælde bortvisning.

Medarbejderen får herved mulighed for at »rette for sig«, og hvis det ikke sker, har arbejdsgiveren en saglig opsigelsesadgang med baggrund i medarbejderens forhold.

Den konkrete sag viser dog, at en advarsel skal være tydelig, så indholdet ikke kan misforstås. Det er derfor vigtigt at være præcis i beskrivelsen af de kritisable forhold og ikke anvende generelle vendinger, som f.eks. at medarbejderen skal »forbedre sig« eller »oppe sig«.

Der er ikke deciderede formkrav til en advarsel, men af bevismæssige grunde er en skriftlig advarsel at foretrække. Det kan være en god ide at skrive i advarslen, hvordan du som arbejdsgiver f.eks. ønsker arbejdet udført eller mødetiderne overholdt. Medarbejderen skal i øvrigt kvittere for modtagelsen af advarslen, og hvis han eller hun nægter, skal to vidner af bevismæssige årsager bevidne, at advarselen er blevet givet.

Det er vigtigt, at forhold, som påtales ved en advarsel, har en »værdi«, der kan begrunde en advarsel og ikke er de rene bagateller. Som arbejdsgiver skal du også have belæg eller dokumentation for forholdene, da det ellers kan tolkes som chikane.

Advarslens levetid En virksomhed kan ikke påberåbe sig en et år gammel advarsel, hvis der er rettet op på det kritisable forhold, der blev påtalt.

Så er advarslen »udløbet«, og der må gives en ny advarsel.

En advarsel kan heller ikke overføres til et andet kritisabelt forhold. Hvis en medarbejder har fået en advarsel mod at ryge i arbejdstiden i strid mod de vedtagne rygeregler, vil vedkommende ikke kunne opsiges sagligt med baggrund i denne advarsel, hvis hun eller han f.eks. kommer for sent og dermed ikke overholder mødetiderne. Også her må der først gives en ny advarsel om det nye forhold.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 15 2011 | 41

UDDaNNelSe

Tag på akademi Har du brug for at lære nyt, men har svært ved at afsætte tiden til at tage på kursus i byen, er det her måske et tilbud til dig: DS Håndværk & Industri har indgået en aftale med Børsen Academy om elearning til halv pris. Det giver dig muligheden for at sidde derhjemme og blive klogere på en række områder, du har brug for – og endda til en billig penge.

Pakken indeholder kurser i: • Excel • Word • Power Point • Outlook • Acces • Blindskrift (10-fingersystemet) • Personalesamtaler • Professionelt salg Sådan foregår det Kurserne er udviklet efter et koncept, der gør stoffet lettere at lære og lettere at huske. Idéen er simpel: Du skal forstå frem for at lære udenad. Det handler om »learning by doing«, for man lærer mest effektivt ved at udføre opgaver i praksis, så sætter stoffet sig fast på rygraden.

Med kurserne lærer du hurtigt mange nye, ukendte funktioner i programmerne, og de opgaver, du udfører hver dag, kan pludselig løses hurtigere og meget nemmere.

Når du starter på et kursus, skal du svare på en række spørgsmål.

Ud fra svarene vurderer kurset automatisk dine styrker og svagheder og laver en individuel studieplan, der tilpasses dit niveau. Studieplanen sikrer, at du får et optimalt kursusforløb og ikke spilder din tid med stof, du kan i forvejen. Studieplanen viser dig, hvilke lektioner i kurset du bør gennemgå, så du kun lærer det, der er nyt for dig.

En lektion består af en række opgaver, du skal gennemgå. Til hver opgave er der en mini-manual, en trin for trin-løsning og interaktive film, som hjælper dig igennem opgaven.

Når du har gennemgået alle opgaver, er du klar til den afsluttende test, hvor du skal svare på 25 spørgsmål. Du kan tage testen lige så mange gange, du vil.

Efter bestået test kan du udskrive et kursusdiplom som bevis på dine nye færdigheder.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

42 | DS-bladet nr. 15 2011

En kursuspakke koster: 1.375 kr. eksklusiv moms for 6 måneder. Det vil sige, at du får adgang til at bruge hele pakken i et halvt år, og er det ikke nok, koster adgangen til alle programmerne 1.750 kr. eksklusiv moms i et helt år.

Medarbejdere, der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt uddannelse, kan søge godtgørelse ved den respektive kompetenceudviklingsordning. Du skal have en evt. godkendelse, inden du tilmelder dig.

Se mere eller tilmeld dig direkte på www.ds-net.dk/academy eller kontakt uddannelseskonsulent Lars Knudsen på telefon 63 17 33 72.

informations- og dialogmøder om

Ce-mærkning af stålkomponenter CE -mærkning af stål til byggeri bliver lovpligtigt den 1. juli 2012, men kunden kan stille kravet allerede nu.

Inden CE–mærkning kan foretages, skal virksomheden derfor have certificeret sit kvalitetsstyringssystem.

Kom og bliv klogere på, hvilke konsekvenser det får for din virksomhed.

Industrikonsulent Jens Krogsgaard vil på mødet bl.a. gennemgå • Hvornår skal/kan der CE-mærkes • Valg af CE-mærkningsmetode i et svejseværksted • Hvad skal CE-mærkes – lovkrav • Regler for udførelse af stålkonstruktioner • Kvalitetsstyring af svejsearbejde • Eksempler på CE-mærkning • DS Håndværk & Industri har en godkendt branchemodel til kvalitetsstyring Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Yderligere information: Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri, tlf. 20 70 01 35.

Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling med angivelse af kursusnr. på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf. 66 17 33 33 senest en uge før mødet Pris kr. 250 kr./deltager for medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Pris for ikke medlemmer kr. 750/deltager.

Se mere eller tilmeld dig direkte på www.ds-net.dk/ kalender.

Møderne afholdes kl. 14.00-17.00 følgende steder Region Syd 08.12.2011 DS-huset, Odense

Kursusnr. 11525

Region Nord 13.12.2011 Hotel Søparken, Åbybro

Kursusnr. 11526

Region Midt 14.12.2011 Hotel Impala, Silkeborg

Kursusnr. 11527

Region Sjælland/Hovedstaden 11.101.2012 Dalby Hotel, Haslev

Kursusnr. 11528

DS-bladet nr. 14 2011 | 43

Navne

Vi

Jubilæum

Du ringer – hun smiler!

Hun er den første stemme, du får i røret, når du ringer ind – og også det første ansigt du ser, når du besøger DS Håndværk & Industri på Magnoliavej i Odense, og sådan har det været i 10 år den 1. december. Så længe har den 46-årige Anette Demant passet Omstillingen/Receptionen med et smil i stemmen eller på læben. Anette Demant er vellidt både professionelt og personligt.

F.eks. forbereder hun sig gerne grundigt, når hun ved, at der kommer nye gæster, så man fra starten føler sig i kompetente hænder hos hende som udefrakommende. Og Anette er på samme måde Mor med stort »M« i forhold til både sine to voksne børn og medarbejderne i DS-huset. Hun blev da også i 2009 kåret som årets kollega med begrundelser som smilende, venlig, imødekommende, hjælpsom, professionel – og med masser af positiv energi!

90 års jubilæum Brdr.Petersens Maskinfabrik Gilleleje A/S inviterer kunder samt forretningsforbindelser til reception fredag den 6. januar 2012 kl. 13- 17 i anledning af virksomhedens 90 års jubilæum.

Brdr. Petersens Maskinfabrik, Havnevej 19, 3250 Gilleleje.

Reception Her siger vi farvel til adm.dir. Leif Meldgaard Henriksen efter 28 år i REMS og goddag til Torben Kristiansen – ny CEO i REMS Scandinavia A/S. Vi glæder os til at se forretningsforbindelser, venner og bekendte af REMS torsdag den 8. december 2011 mellem 14-17 i Bryghuset Braunstein, Carlsensvej 5 på Køge Havn.

44 | DS-bladet nr. 15 2011

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Alt indenfor olietanke

Den bruger hun i øvrigt også – energien – når hun spiller tennis, dyrker fitness ,vrikker til zumba eller står i baren og hjælper til ved den årligt tilbagevendende begivenhed – 60’er-rock-festen – med Bjarne, som hun bor sammen med i Fraugde.

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

ed A/S

Logo 1,75x

0,75x

leverer varerne...

Brede

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Beholdere & stålskorstene

Logoversioner Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og Logo S/H Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds­, olie­ og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS­system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb­systemet til materiale­, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede­ og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / ­træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings­ og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it­relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

freesoft PLUS2

inPro Regular

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme­ og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC­rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

DS-bladet nr. 15 2011 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Lønadministration

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmfor­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

-

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virk­ somhedens kvalitetsstyringssystem

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

Metalbearbejdning

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 15 2011

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære ­ klippe ­ bukke.

Vi kan robotsvejse ­ løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med dreje­ fræse ­ borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex­behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200­20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC­styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE­rør.

Diamantboring Ø 25­300.

Rustfrit

Svejseudstyr

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U­bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore­industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme ­ på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40­500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Pumper Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Svejseudsugning

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3­ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fix­ mål ø2­12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk CELSIUS Vi 360 tilbyder alt i tegne­ & projektarbejde inden for stål­ & maskinbranchen.

INDUSTRIVARME

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC­styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære­ hoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære­ hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu­bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd ­ bølgekanter og medbringer ­ elevatorbånd og kopper ­ slidbestandig gummi ­ tromlebelægning ­ cevron bånd ­ færdigkonfektionerede bånd ­ skrabere ­ teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

DS-bladet nr. 15 2011 | 47

gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill m et ive kan bl : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

24-28

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

32-34

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

ISSN 1602-7213

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem