DS-bladet nr. 1, 2013

16. januar | 2013 I 104. ĂĽrgang

bladet

Nye støttemuligheder for mindre virksomheder Robotterne bliver smü og fikse Stort tema om automatisering Fredericia: Skole og virksomheder i frugtbart samarbejde

32-34

1

5-6 12-26

Indien: Gyldne muligheder for danske virksomheder

28-31

Indhold

3 Leder: Godt nytår 4 Folketinget strammede regler om kredit 5 Bredt flertal bag kreditpakke til mindre virksomheder

5 VVS-faglig dag den 4. marts 6 400 mio. kr. til grønne initiativer 8 VA-mærke overtages af VELTEK 9 Studerende skal hjælpe med udvikling af virksomheder

10

Kort nyt

27 Elektronisk håndbog for gasbranchen 28 Indien: Kaos, fattigdom og nye erhvervsmuligheder

31 SabetoFLEX øjner muligheder i Indien 32 Samarbejde er vejen til tilfredshed og gode uddannelser

35 Sygesikringskortet

dækker ikke erhvervsrejser

36 DM i Skills

baner vej for flere lærepladser

38 Nye regler om varevogne – tak, men nej tak…

TEMA: AUTOMATISERING

12 Poul Johansen Maskiner

leverer kreativitet og kvalitet

15 Bila vinder innovationspris 16 Der er ikke noget alternativ til robotterne

18 Netværk for udbredelse

39 Barometret 40 Business & branche 42 Lederuddannelsen 2013 43 Foreningsnyt 44 Navne 45 Leverandørregisteret

af robotteknologi

19 Millioner til forskning

i enklere robotteknologi

20 Fuld automatisering

er ikke tilstrækkeligt

22 Fortryder ikke automatisering trods ledig kapacitet

24 Hvad kommer først: Hønen eller ægget?

Poul Johansen Maskiner

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 1 2013

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: pb staal, robot og bukkemaskine

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 2 2013 Udgivelse den 13. februar 2013.

Deadline den 28. januar 2013.

Nr. 3 2013 Udgivelse den 13. marts 2013.

Deadline den 25. februar 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Godt nytår At gøre status er en god nytårstradition – også i forhold til det politiske arbejde i DS Håndværk & Industri. I det forløbne år har vi haft fokus på en række helt konkrete politiske sager, som er centrale for vores medlemsvirksomheder. Vi har været med både formelt i det politiske arbejde i udvalg og til møder, og vi har arbejdet mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre organisationer.

Vi har alene eller sammen med andre sat dagsordenen i pressen, og vi har i flere tilfælde opnået helt konkrete resultater til gavn for vores medlemsvirksomheder. Her kommer et par eksempler: I foråret 2012 blandede vi os i debatten om muligheden for at afvise ansøgere til erhvervsuddannelserne, som i alt for mange år blevet brugt som parkeringsplads for unge, der har forladt folkeskolen uden at have fået de absolut nødvendige kompetencer til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hvis erhvervsskolerne ikke kan afvise ansøgere med utilstrækkelige kompetencer, cementeres de som andenrangs-uddannelser, og det har vi bestemt ikke brug for. Vi bliver derfor ved med at insistere på, at erhvervsskolerne skal kunne afvise ansøgere, ellers vil der komme endnu større frafald, og det er et spild af samfundets ressourcer.

Vi har arbejdet aktivt med – eller rettere mod – de »uautoriserede« vvs’ere. Vi arbejder for, at indsatsen skal være mere synlig over for installatører og organisationer, så det får den nødvendige præventive effekt. Vi ønsker også en større informationsindsats over for forbrugerne, for det kan ikke være rigtigt, at det er vores medlemmer, der skal bruge deres energi på at overbevise forbrugerne om, at de skal bruge autoriserede installatører. Sammen med Sikkerhedsstyrelsen og vores kolleger fra branchen har vi stablet en hjemmeside på benene, så forbrugerne kan se, i hvilke tilfælde de skal bruge en autoriseret håndværker – find den på www.sik.dk/tjek Det sidste eksempel, jeg vil trække frem her, er vores og Håndværksrådets kamp for bedre betalingsbetingelser for de mindre virksomheder. Vi har arbejdet hårdt for at få reglerne tilpasset, så underleverandører og håndværkere skal have betaling for deres udførte arbejde inden for en rimelig tidshorisont. Og det lykkedes faktisk nærmest mod alle odds at få ændret lovforslaget i sidste øjeblik, så betalingsfrister mellem virksomheder fremover kan aftales op til 30 dage mod oprindeligt op til 60 dage. Det var en rigtig god nyhed, som vil komme vores medlemsvirksomheder til gavn.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Også fremover vil vi være der for vores medlemsvirksomheder – både med rådgivning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed og som talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.

Jeg ønsker alle vores medlemsvirksomheder et rigtigt godt nytår.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 1 2013 | 3

NYHED

Af Jens Holme

Folketinget strammede regler om kredit Tusindvis af små og mellemstore virksom­ heders kassekreditter blev reddet på målstregen.

eller andre, der leverer et stykke arbejde, men må vente i månedsvis på at få udgifter til løn og materialer dækket,« siger chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, der har ført kampen på vegne af Håndværksrådets medlemmer.

En klar sejr for de små og mellemstore virksomheder, lyder Håndværksrådets kommentar til det lovforslag, Folketinget vedtog midt i december om betalingsfrister. Et politisk flertal satte nemlig i sidste øjeblik lighedstegn mellem offentlige og private standardbetalingstider, således at 30 dage gælder begge steder.

Loven er en følge af et EU-direktiv, hvor der er lagt op til en maksimal kredittid på 60 dage for handler mellem virksomheder.

I et lovforberedende udvalg med deltagelse af en række erhvervsorganisationer kom Håndværksrådet i mindretal på et krav om højst 30 dages frist. Men Folketinget endte overraskende med at afvise flertallets indstilling. »Tommelfingerreglen er og bør være, at virksomheder betaler hinanden inden for 30 dage. Det kan de fleste virksomheder sagtens se rimeligheden i, men en række større virksomheder spekulerer desværre i at trække deres betalinger urimeligt længe.

Det rammer den lille tømrer, maler, smed

Op til fire måneders kredit »I ly af finanskrisen er det blevet almindeligt, at store virksomheder trækker betalingerne i langdrag og dermed bruger deres små leverandører som en slags banker. Det er en meget skadelig tendens, som rammer de små og mellemstore virksomheder der, hvor det gør allermest ondt, nemlig på likviditeten. Derfor er det en betragtelig sejr for de små og mellemstore virksomheder, at loven blev ændret i 11. time«, tilføjer Jeppe Rosenmejer.

DS-bladet og andre medier har tidligere omtalt, hvordan fx Dong Energy, Siemens Windpower, TDC, Carlsberg, FLSchmidt og Grundfos i ly af finanskrisen ensidigt har udsendt breve til mange leverandører om, at betalingen for varer og ydelser først falder efter 60 til 120 dage.

Håndværksrådet har haft foretræde i sagen for Folketingets retsudvalg og har desuden drøftet problemet nærmere med en række retsordførere. Det resulterede i, at et enigt retsudvalg valgte at stemme for et ændringsforslag fra justitsminister Morten Bødskov (S), så den generelle beta-

4 | DS-bladet nr. 1 2013

lingsfrist for handler mellem virksomheder nedsættes fra op til 60 dage til 30 dage.

Opdrager på de store Den nye lov forbyder ikke betalingstider på over 30 dage. Det bliver nemlig fortsat muligt for virksomheder udtrykkeligt at aftale længere betalingsfrister, hvilket evt. kan være aktuelt i forbindelse med afbetalingsordninger. Derfor vil den enkelte virksomheds forretningsmoral fortsat være med til at afgøre betalingstiden i et vist omfang. »Retningslinjerne kan omgås, men det skal aftales i hvert enkelt tilfælde, så det vil formentlig være med til at opdrage lidt på de store virksomheder. Jeg vil gerne se fx Dong eller TDC forklare offentligheden og domstolene, at koncernerne desværre ikke har råd til at betale en regning på et par hundrede tusinde før om tre måneder,« siger Jeppe Rosenmejer.

Folketingets kovending er derimod en torn i øjet på landets største erhvervsorganisation, Industrirådet, som stod bag flertalsforslaget om 60 dages kredittid. Her nøjes man med at udtrykke tilfredshed med, at der fortsat er aftalefrihed mellem virksomhederne.

De nye regler træder i kraft den 1. marts i år.

Læs også lederen, side 3.

NYHED

Bredt flertal bag kreditpakke til mindre virksomheder Regeringen, Venstre, Konservative bag aftale om at styrke de små og mellemstore virksom­ heders finansierings­ muligheder med 12 mia. kr. over de næste tre år.

Kun Liberal Alliance og Enhedslisten står udenfor en aftale om en kreditpakke, der har til hensigt at styrke især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder med over 12 mia. kr. over de næste tre år.

Der etableres en række nye finansieringsmuligheder i Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden. Vækstfonden får indenfor en ramme på 5,5 mia. kr. mulighed for at tilbyde efterstillede lån og vækstgarantier. Samtidig omlægges de eksisterende vækstkautionsordninger og Kom-igang-lån i Vækstfonden, så Vækstfonden

fremover vil kunne tilbyde små vækstkautioner for lån op til 2 mio. kr.

Herudover åbner Eksport Kredit Fonden som noget nyt for garantier for investeringslån til eksportvirksomheders produktionsfaciliteter i Danmark. Samtidig arbejder regeringen med inddragelse af forligskredsen på at udvikle rammerne for et marked for erhvervsobligationer i Danmark, som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder.

Finanskrise varer længe Det hedder i den politiske aftale, »at den økonomiske krise har betydet, at især små og mellemstore virksomheder har fået sværere ved at opnå bankfinansiering. Det skyldes bl.a. skærpede kapitalkrav, at pengeinstitutterne har indkasseret store tab på udlån og er blevet mere forsigtige, samt at mange mindre virksomheder har en ret beskeden egenkapital. Meget tyder på, at dybden af den finansielle krise indebærer, at mindre virksomheders udfordringer med at opnå finansiering af sunde inve-

sterings- og eksportprojekter, vil gøre sig gældende i en årrække fremover«.

Et udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder har i rapport anbefalet, at der arbejdes videre med to hovedanbefalinger: 1. Mulighed for at anvende trustees ved enkeltudstedelser af erhvervsobligationer efter norsk forbillede (Norsk Tillitsmann). 2. Mulighed for at udstede obligationer på baggrund af puljer af SMV-lån, såkaldt sekuritisering.

I aftalen med de tre oppositionspartier tilkendegiver erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen, at regeringen vil igangsætte et lovforberedende arbejde, der skal undersøge mulighederne for at implementere de anbefalede løsninger. Forligskredsen bag aftalerne om finansiel stabilitet vil endvidere drøfte rammerne for etablering af et marked for erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, fremgår det af den politiske aftale mellem regeringen, V, K og Dansk Folkeparti.

DS Håndværk & Industri

Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard er hovednavnet, når DS Håndværk & Industri holder VVS-faglig dag mandag den 4. marts. Blandt mange andre spændende emner er effektiv energirenovering og status på autorisationsanmeldelser. Nærmere information og tilmelding via arrangementskalenderen (www.ds-net.dk/kalender/13103).

Foto: Carsten Snejbjerg

VVS-faglig dag den 4. marts

DS-bladet nr. 1 2013 | 5

NYHED

Af Jens Holme

400 mio. kr. til grønne initiativer Grøn omstillingspakke indeholder en lånepulje, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med finansiering af miljøvenlige ideer og omlægning af produktion.

Som resultat af finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten er der udmøntet en grøn omstillingspakke, som især skal komme små og mellemstore virksomheder til gode. Det skal være nemmere at låne til bæredygtige projekter.

Ligeledes håber regeringen og Enhedslisten, at aftalen kan være med til at skabe eksport og til at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark. »Vi har lavet pakken for at spare på naturens ressourcer. Det gør vi af hensyn til miljøet, men også af hensyn til virksomhedernes økonomi. Prisen på naturressourcer er steget ret markant de seneste 10 år, og vi må formode, at det fortsætter,« siger Per Clausen klima- og miljøordfører for Enhedslisten.

Konkret indebærer aftalen en lånepulje på 350 millioner kroner, der kan søges af virksomheder, der har en innovativ, grøn idé

Per Clausen, Enhedslisten: »Vi har lavet pakken for at spare på naturens ressourcer. Det gør vi af hensyn til miljøet, men også af hensyn til virksomhedernes økonomi.« (Foto: Maibritt Kerner)

6 | DS-bladet nr. 1 2013

eller som gerne vil omlægge en eksisterede produktion til mere bæredygtighed. De grønne omstillingslån skal især skabe bedre vilkår for små og mellemstore virksomheders finansiering af nye grønne investeringer som fx ressourceeffektivisering og nyskabende vugge-til-vugge forretningsmodeller. Ordningen administreres af Vækstfonden.

bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen, fremme af bæredygtige materialer i produktdesign, markedsmodning af klimatilpasningsløsninger og mindre spild af fødevarer. Fonden vil rette sig mod virksomheder, organisationer og partnerskaber.

Gennem ansøgningsrunder vil et rådgivende ekspertudvalg prioritere ansøgninger, der vurderes særligt perspektivrige.

Det maritime Aftalen afsætter 25 mio. kr. til grønne maritime løsninger. Midlerne skal understøtte den grønne omstilling i skibsfarten og bidrage til beskæftigelsen i form af nye danske grønne produktionsjob på land. Med aftalen støttes konkrete demonstrationsprojekter, som viser, hvordan nye grønne teknologier kan reducere miljøbelastningen fra skibe. Det kan fx dreje sig om fremme af skibsbygning i letvægtsmaterialer, miljø- og klimamodernisering af eksisterende skibe og anvendelse af miljøvenlige skibsbrændstoffer som fx flydende naturgas.

Der afsættes 10 mio. kr. til at fremme industrielle symbioser. Målet er at udnytte potentialet i, at én virksomhed anvender en anden virksomheds spildprodukter og affald som ressourcer i stedet for at indkøbe nye materialer og råvarer eller betale for bortskaffelse. Eksempelvis anvendes damp fra et kraftværk direkte som varmekilde til flere virksomheder i en kommune, mens den kondenserede damp bruges til afkøling af værket. Dette bidrager til øget ressourceeffektivitet og genanvendelse. Konkret etableres der en national taskforce, som vil hjælpe virksomhederne med mulighederne for ressourceudveksling.

Hus og eksport Et grønne iværksætterhus skal understøtte et iværksættermiljø med særligt fokus på udvikling af grønne løsninger, fx med vugge-til-vugge-tankegangen. Iværksætterhuset skal stille kompetenceudvikling til rådighed for iværksættere, der vil udvikle grønne løsninger, herunder uddannelse, netværk og inkubationsmiljø. Tilbuddene målrettes nye iværksættere og allerede eksisterende virksomheder og erhvervsledere, der gerne vil omstille virksomheden eller udvikle nye forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og fx bruge restprodukter fra andres produktion, som input til ny produktion.

Der afsættes samlet 10 mio. kr. til at styrke indsatsen med at udvikle, rådgive og udbrede grønne løsninger i udlandet. Midlerne fordeles på følgende grønne initiativer: 1) En grøn indsats for små- og mellemstore virksomheder, der skal øge eksporten af danske grønne løsninger, særligt inden for vand- og miljøområdet, 2) en styrket indsats for strategiske eksportalliancer, særligt inden for salg af større projektpakker inden for bl.a. vandforsyning og spildevandsløsninger og 3) styrket miljøfaglig eksportrådgivning i forbindelse med salg af grønne løsningsmodeller i udlandet. Der etableres et fælles rådgivningsteam for erhvervslivet, som forener og samtænker eksport- og miljøfaglig ekspertise.

Omstillingsfond En grøn omstillingsfond med 40 mio. kr. skal bidrage til at ruste danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe økonomi. Fonden skal sætte fokus på områder med særlig potentiale for at skabe job og grøn omstilling.

Eksempler op fondens fokusområder kan fx være: produktinnovation og re-design, udvikling af nye forretningsmodeller,

Regeringen og Enhedslisten er også enige om, at der skal være penge til grøn omstilling i 2014 og 2015, men det er ikke besluttet, hvor mange eller hvilke tiltag, der skal støttes.

VÆR SIKKER PÅ, AT DINE EKSPORTKUNDER HAR RÅD TIL AT KØBE DINE VARER

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hvorfor ikke øge dine chancer for at få ordren ved at tilbyde din kunde en finansieringsløsning. Som Danmarks Eksportkredit kan vi hos EKF stille en garanti, så

dine kunder kan få kredit i banken til at købe dine varer. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder FREM I VERDEN

for over 30 milliarder kroner. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk

NYHED

VA-mærke overtages af VELTEK VA-godkendelsesordningen overtages af de vvs- og eltekniske leverandørers brancheorganisation, som viderefører den på stort set samme vilkår som i dag.

Når Energistyrelsen lancerer »Godkendt til drikkevand«-godkendelsen, som udelukkende består af en sundhedsmæssig test den 1. april i år, vinker styrelsen samtidig farvel til VA-mærket og ordningen. Dermed bortfalder muligheden for at få medtaget en fysisk/mekanisk godkendelse af et vvs-produkt.

VELTEK har derfor besluttet at overtage ordningen for at sikre, at VA-mærket videreføres og udvikles på en måde, der tjener hele branchen og forbrugerne bedst muligt.

VA-godkendelsesordningen gøres med VELTEKs overtagelse frivillig og vil køre sideløbende med »Godkendt til drikkevand«-ordningen.

Byggevarer, der falder under »Godkendt til drikkevand«-ordningen, skal have opnået denne godkendelse, før der kan søges om en VA-godkendelse. Vvsprodukter, som ikke er i berøring med drikkevand, kan frit ansøge om VA-godkendelse. »Vi har registreret rettighederne til VA-logoet og informeret Energistyrelsen om, at vi ønsker at overtage og videreføre VA-ordningen. Styrelsen bakker op om vores beslutning, og det glæder os. En branche uden en VA-ordning vil stille installatører og forbrugere væsentligt ringere, end det er tilfældet i dag.

VA-mærket er et stærkt brand, som er garant for gode og sikre vvs-produkter.

Vi vil arbejde målrettet for at videreudvikle ordningen på en måde, som tjener branchen og forbrugerne bedst muligt,« 8 | DS-bladet nr. 1 2013

fastslår Willy Goldby, direktør for VELTEK. Styregruppe VELTEK er i gang med at nedsætte en styregruppe, som indtil videre består af Tekniq og DS Håndværk & Industri. Styregruppen skal være med til at forme VA-ordningens fremtid. Derudover vil VELTEK og Energistyrelsen mødes for at udveksle idéer om og erfaringer med ordningen, ligesom Forsikring & Pension inviteres til dialogmøde.

Mens VELTEK er den officielle indehaver af retten til at benytte VA-logoet, bliver den daglige drift og administration af VA-ordningen lagt ud til et uvildigt sekretariat, som vil blive udpeget af styregruppen. »Der er stadig nogle uafklarede spørgsmål, som skal koordineres med Energistyrelsen, i forbindelse med vores overtagelse af VA-ordningen. Men vi har orden i penalhuset før den 1. april næste år. VA-ordningen blev startet på initiativ af branchen for mere end 40 år siden.

Med årene overtog myndighederne ordningen og logoet med branchens samtykke, og når myndighederne ej længere ønsker at benytte VA-godkendelsen, synes jeg, det er helt på sin plads, at VA-mærket kommer tilbage på branchens hænder,« siger Willy Goldby og fortsætter: »Både Sverige og Finland viser stor interesse i at udforme en fællesnordisk godkendelsesordning, og vi skal i begyndelsen af det nye år mødes med vores svenske kolleger for at lægge en strategi for, hvordan vi kan omsætte idéen til virkelighed.« Information til branchen VELTEK afholder informationsmøde for hele branchen om fremtidens VA-ordning fredag den 1. februar kl. 12-15 på Vodroffsvej 59, 5. sal. på Frederiksberg.

Energistyrelsen vil også deltage i mødet og informere om den nye »Godkendt til drikkevand«-ordning.

NYHED

Af Lars Solberg

Studerende skal hjælpe med udvikling af virksomheder Håndværksrådet roser initiativ fra regeringen, der skal udvikle nye smarte virksomhedsløsninger via et samarbejde mellem studerende og virksomheder.

Innovationen i de små og mellemstore virksomheder skal fremmes, og derfor har regeringen besluttet at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og udvalgte uddannelser. Formålet er at finde praktiske og smarte løsninger, der kan bruges i virksomhedernes daglige udvikling.

40 mio. kroner er bevilget til projektet, og Dorte Kulle, chefkonsulent i Håndværksrådet, glæder sig over, at politikerne giver innovationen i de små og mellemstore virksomheder et skub fremad. »Det er netop i disse tider, at der er brug for nytænkning og nye måder at drive virksomheder på. Og derfor er det posi-

tivt, at regeringen sætter øget fokus på de udviklingsmuligheder, der er i de små og mellemstore virksomheder,« siger Dorte Kulle. »Der er helt sikkert et stort potentiale for, hvad vi kalder hverdagsinnovation, som handler om at nytænke virksomhedens måder at udvikle services, ydelser og produkter på. Og netop dette nye tiltag kan hjælpe med det, og forhåbentligt føre til nye praktiske og smarte løsninger i virksomhederne«, siger Håndværksrådets chefkonsulent.

Regeringen lægger op til et målrettet samarbejdet mellem virksomheder, erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Erhvervsakademier er til kortere uddannelser målrettet erhvervslivet, og professionshøjskoler er en ny betegnelse på de tidligere seminarier, der uddanner blandt andet sygeplejersker og lærere.

De 40 mio. kroner skal øge udviklingen af innovation og praktiske løsninger, der

kan anvendes direkte i virksomhedernes hverdag. Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har Danmark brug for, at flere danske små og mellemstore virksomheder er innovative. »Med innovationsprojekterne får virksomhederne inspiration til deres innovation, og de studerende får virkelighedens udfordringer helt ind i den daglige undervisning. Det bliver alle dygtigere af,« siger ministeren.

Det er i første omgang uddannelsesinstitutionerne, der får pengene i hånden. For at et innovationsprojekt kan komme i betragtning til støtte, skal det involvere mindst én privat eller offentlig virksomhed og have fokus på løsningen af konkrete praksisbaserede udfordringer, for eksempel en aktuel problemstilling hos virksomheden.

Virksomheden skal selv bidrage væsentligt til finansieringen af projektet, så det fælles engagement i samarbejdet fremmes.

DS-bladet nr. 1 2013 | 9

Kort nyt

Første og største energimesse Den 23.-25. maj 2013 præsenterer Bella Center landets første og største energimesse, ENERGY EUROPE. Den nye messe bliver afviklet med både national og international opbakning og skal være medvirkende til at sikre Danmarks placering på landkortet som verdens førende indenfor vedvarende energi og cleantech.

ENERGY EUROPE i Bella Center er lige nu i fuld gang med at opfylde sit mål om at samle alle interessenter inden for bæredygtig energi under ét tag. Den nye messe bliver afviklet med både national og international opbakning fra blandt andre Dansk Industri, Copenhagen Cleantech Cluster, DS-Håndværk & Industri, Dansk Energi, brancheorganisationen Vindmølleindustrien og EREC (European Renewable Energies Council). »Det er glædeligt, at så store dele af energi- og cleantech-branchen viser deres opbakning til ENERGY EUROPE, da vi gennem videndeling på tværs af industrier og landegrænser kan blive klogere på, hvordan andre har løst udfordringer og lavet smarte løsninger.

I sidste ende er vi alle sammen interesserede i at fremme vedvarende energi mest muligt, og messen kan derfor fungere som introduktion til den brede palet af energiteknologier og herunder også vindenergi,« siger adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.

Særlig europæisk opbakning ENERGY EUROPE er den første energimesse til at få fuld opbakning fra paraplyorganisationen for vedvarende energi i EU, EREC. »EREC er glade for at støtte ENERGY EUROPE, idet konceptet omkring en messe for fuldt fornyelige energikilder giver mulighed for at åbne op til både nye markeder og nye personer. Danmark er et af hjemstederne for vellykkede politikker med hensyn til bæredygtig energi- og klimavenlig energiforsyning. Danmark er desuden et fremragende valg som vært for en begivenhed, der sætter fokus på de skandinaviske og østeuropæiske markeder i 2013. Gennem én udstilling og ét marked vil denne begivenhed tilvejebringe et vigtigt mødested for alle de største aktører og beslutningstagere i branchen. Sammen med de danske partnere og arrangører ønsker EREC at bringe verdens nøgleaktører inden for energiforsyning til ENERGY EUROPE,« fortæller Rainer Hinrichs-Rahlwes, direktør i EREC. Salgs- og marketingdirektør Jacob Schmidt fra Bella Center, der arrangerer ENERGY EUROPE, er glad for den store opbakning. »Danmark er hjemland for vedvarende energi og en ledende spiller i den energi turn-around, som foregår netop nu. Det er derfor det perfekte tidspunkt til at skabe en innovativ, international showcase for alle vedvarende energi- og cleantechindustrier. ENERGY EUROPE er det ideelle nationale og internationale udstillingsvindue samt det vigtigste mødested for alle i industrien, og vi er glade for at så mange vigtige spillere bakker op om messen,« siger han.

Messen åbnes af EU-kommissær for klima Connie Hedegaard og klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard og har en stor konferencedel med seminarer, præsentationer og workshops.

34 administrative lettelser I oktober modtog regeringen 40 forslag til administrative lettelser fra Virksomhedsforum for Enklere Regler.

Nu er forslagene behandlet – og 85 procent af forslagene gennemføres helt eller delvist.

For eksempel bliver det fremover gratis for alle at foretage opslag i tinglysningssystemet, og det bliver muligt for virksomheder at aflægge deres årsrapport på engelsk. »Virksomhedsforums forslag er udtryk for, hvor danske virksomheder oplever offentlige regler og rutiner som byrdefulde i hverdagen. Det er et værdifuldt første indspil til regeringens indsats for enklere regler, og jeg ser frem til at modtage næste runde af anbefalinger,« siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Ni forskellige ministerområder Af de 40 forenklingsforslag gennemføres 24 forslag helt, mens 10 forslag gennemføres delvist. Forslagene spænder bredt og indebærer, at reguleringen eller administrative processer vil blive forenklet på ni forskellige ministerområder.

De forslag, der nu gennemføres, resulterer blandt andet i flere administrative lettelser for fødevarevirksomhederne, administration af strukturfondsstøtte, lettere adgang til information på Skats hjemmeside og mulighed for at aflægge årsrapport på engelsk. Herudover bliver det fremover gratis for alle virksomheder at foretage opslag i tinglysningssystemet.

Flere af de forslag, der nu gennemføres, vil medføre, at virksomhederne skal bruge mindre tid på at efterleve den offentlige regulering. Andre indebærer kortere eller mere effektiv offentlig sagsbehandling. Endelig er der tiltag, der skal rette op på uklarheder i reguleringen.

Nogle forenklingsforslag kræver, at reglerne på EUniveau ændres. Regeringen vil arbejde for, at forenklingerne kan gennemføres.

Michael Ring, administrerende direktør i Stelton A/S, er formand for Virksomhedsforum for enklere regler.

Læs mere på www.enklereregler.dk

10 | DS-bladet nr. 1 2013

Håndværksrådet og DJØF i samarbejde

Ledige højtuddannede kan være trylledrikken, der kan gøre de små og mellemstore virksomheder rigtig stærke, så de kan begå sig i den daglige konkurrence og endda vinde nyt land. Det mener både Håndværksrådet og den faglige organisation Djøf, der repræsenterer jurister, økonomer og andre akademikere.

De to organisationer foreslår derfor nu en innovationsordning, Vækstspirerne, der kan få flere arbejdsløse akademikere i arbejde i små og mellemstore virksomheder. »Vi ved, at der er barrierer i forhold til at ansætte højtuddannede i mange små og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder har ikke opdaget gevinsterne ved at ansætte medarbejdere med en akademisk baggrund. Men bidrag fra en højtuddannet kan gøre en stor forskel og blandt andet sikre, at virksomhederne får ressourcer til at arbejde med muligheder på lidt længere sigt i stedet for kun at løse dagligdagens problemer,« siger direktør Ane Buch, Håndværksrådet.

Djøf ønsker gennem samarbejdet med Håndværksrådet at bane vejen for flere højtuddannede i de mange små og mellemstore virksomheder. »Der ligger et stort potentiale i at øge virksomhedernes andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Det er veldokumenteret, at virksomheder, der ansætter højtuddannede medarbejdere, har en højere innovation, bedre konkurrenceevne og øget produktivitet,« siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

De færreste små og mellemstore virksomheder har luft i budgettet til at eksperimentere med højtuddannede uden sikkerhed for øget indtjening. Samtidig kan det være svært for virksomhederne på forhånd at formulere et projekt, så de kan få finansieret en videnpilot i virksomheden. Derfor er planen at etablere et nyt forsøgsprojekt for private virksomheder med mindst to ansatte, der endnu ikke har ansat en højtuddannet. Virksomheden ansætter den højtuddannede tidsbegrænset i 12 uger på ordinære vilkår og modtager en kompensation fra staten på op til 25.000 kr. om måneden.

For at virksomhederne kan deltage i ordningen, skal akademikeren efterfølgende tilbydes en videnpilotstilling eller en ordinær ansættelse. Djøf og Håndværksrådet har henvendt sig til uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og håber nu på politisk opbakning til forsøgsprojektet.

Svendene taber på krisen De seneste fire års krise og reallønsnedgang har været en særdeles bekostelig affære for landets blikkenslagere og vvs’ere, skriver Licitationen, byggeriets dagblad.

Gennemsnitligt har svendene i landets vvs-virksomheder haft et reallønstab på godt 50.000 kroner før skat.

Det viser beregninger, som Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget base-

Flere solceller for de samme penge

Region Syddanmark har sat et nyt solcelleprojet i udbud.

Det første projekt viste sig at blive væsentligt billigere at etablere i forhold til budgettet, og derfor bliver der nu købt endnu flere anlæg.

Oprindeligt havde regionsrådet afsat 82 millioner kroner til at levere vedvarende energi på 14 sygehuse, centre og bosteder. Men da projektet havde været i udbud, viste det sig at blive 30 procent billigere.

Den samlede pris beløb sig til 50 millioner kroner, og derfor bliver den resterende del af puljen sendt i et nyt udbud.

Det første projekt er ved at blive etableret, og Energi Midt forventer, at opgaven står klar i begyndelsen af februar. Til den tid er der etableret 18.900 kvadratmeter solceller.

Anden del af projektet omfatter cirka 8000 kvadratmeter, og anlæggene skal placeres på fem af regionens parkeringshuse i Odense, Svendborg, Vejle, Esbjerg og Aabenraa.

Det er denne del, som nu er sendt i udbud, og forventningen er, at de sidste anlæg bliver monteret i løbet af foråret.

Den samlede årlige elproduktion forventes at bidrage med 3150 MWh. Det svarer til strømforbruget for lidt over 1000 husstande – eller 3,5 procent af sygehusenes samlede elforbrug.

ret på den seneste lønstatistik. Siden 2008 er blikkenslageres og vvs’eres timeløn blot steget 4,14 kroner. Den skulle være steget med 11,93 kroner til 190,79 kroner, hvis lønnen skulle have holdt trit med inflationen, viser forbundets beregninger.

Mens krisen med andre ord har været benhård for de timelønnede i vvs-virksomhederne, så er situationen langt me-

re positiv for de svende, der arbejder på akkord. I perioden fra 2008 til medio december i år er akkordsvendenes løn steget med 21,79 kroner i timen til 279,60 kroner.

Det tilskrives især reguleringen af prislisterne ved overenskomstforhandlingerne. Prislisterne er reguleret med 6,3 procent i perioden.

DS-bladet nr. 1 2013 | 11

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

Poul Johansen Maskiner leverer kreativitet og kvalitet

Poul Johansen foran tællemaskiner til Lego. Det var dem, der for alvor satte fart i industrieventyret i Odsherred.

Poul Johansen Maskiner A/S i Fårevejle har i mere end 50 år leveret automatik til en række store danske virksomheder.

Lammefjorden er af de fleste danskere kendt for at være et af Danmarks største afvandingsprojekter og for velsmagende kartofler og gulerødder, dyrket på den tørlagte fjordbund.

En mere eksklusiv kreds af førende danske virksomheder henter imidlertid helt anderledes leverancer i stationsbyen Fårevejle. I mere end 50 år har Poul Johansen Maskiner A/S – eller blot PJM – udviklet fuld- og semiautomatiske maskiner til industrien.

12 | DS-bladet nr. 1 2013

Virksomheden, der blev grundlagt af Poul Johansen i en gammel hestestald, råder i dag over nu over et fabriksareal på mere end 7000 kvadratmeter. Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk og Lego er blandt de mange virksomheder, PJM har leveret maskiner til.

Den gamle nestor, snart 80-årige Poul Johansen, har stadig sin gang på virksomheden og med kontor i den tidligere privatbolig, som nu er en del af fabrikskomplekset.

Kreativitet og kvalitet Den daglige ledelse er overladt til direktør Henrik Steen Andersen, som har siddet i chefstolen i snart to år. Han siger om virksomhedens kerneværdier: »Det kan siges med to ord: Kreativitet og kvalitet. For os betyder disse to værdi-

er alt.

Vores ene mål er at udvikle og fremstille den bedst mulige løsning for kunden.

Løsningen skal være den rigtige både i forhold til produktet, til produktionsbehovet samt i forhold til medarbejderne. Endvidere skal prisen/investeringen matche dette løsningsvalg. Dvs. simple løsninger som indeholder det som der skal være – hverken mere eller mindre.

Vores andet mål er langtidsholdbare, robust maskiner med høj performance. Det er samtidig en grundforudsætning, at der er tilsvarende kvalitet i vores måde at gennemføre projektet på. Vi fokuserer hele tiden på at leverer det, der er aftalt og til tiden.

Kan kvalitet svare sig, ja det tror vi. Vi har set og hørt det fra vore kunder igennem 52 år. En ustabil maskine med dårlig

Virksomhedsleder og kunstmæcen ydeevne, en for sen levering samt for lange »nedetider« kan koste rigtige mange penge. Derfor gør vi meget ud af at tale total omkostninger med vore kunder og her bliver kvaliteten vigtig.« »Så vi går ikke på kompromis med kvaliteten.« I ser jer ikke blot som maskinleverandører. I er også rådgivere? »Ja, det er rigtigt. Vi gør meget ud af at involvere os i kundens behov på et så tidligt stadium som muligt. Det værste der kan ske er, at kunden færdigudvikler sit produkt og beder os om lave en automatisk løsning, og hvor vi må sige, at det er en umulig opgave. Emnet egner sig ikke til automatisering.« Kurvestyrede maskiner »Men hvis produktionen kan fuldautomatiseres går vi ind og kigger på behov for volumen, hvor mange varianter, der er tale om og i det hele taget, hvordan produktet kan håndteres.

Der findes mange forskellige tekniske løsninger for fuldautomation. Hvis man fx står med et behov for produktion af en type emne og dette skal ske med et stort stykantal, så kan den kurvestyrede maskine være en rigtig løsning. Fordelen er, at man kan komme op at køre rigtigt stærkt. Man kan på relativt kort tid køre et stort volumen af emner igennem. Men det kræver samtidig, at man har et ensartet emne og kun en emnevariant.« Endvidere nævner Henrik Steen Andersen, at den kurvestyrede maskine er en mere energirigtig løsning. Mange af de ellers normalt anvendte pneumatisk drevne komponenter i en traditionel montageautomat er på denne type maskine udskiftet med en elmotor, som driver både fremtræk og alle bevægelsesmønstre i montage- og kontrolstationerne.

Maskinbyggeren starter typisk med et svejsesamlet stativ, som hele kurvesystemet monteres på.

Poul Johansens virksomhed ejes af PJM Holding ApS og Poul Johansens Fonden af 1992. Poul Johansen Maskiner A/S er hovedvirksomheden, der står for udvikling, konstruktion og fremstilling af industriel automation.

Poul Johansen Trading A/S er et datterselskab af maskinfabrikken og importerer og forhandler fleksible moduler for automatisk montage.

Poul Johansen fonden af 1992 er etableret med det formål at sikre virksomheden i fremtiden og dermed bevare den lokale tilknytning lokale arbejdspladser. Herudover har fonden til formål at støtte kunst og kultur i ”videste forstand, herunder billed- og filmkunst, arkitektur som skulpturelle kunstarter”. Således har fonden givet støtte til en et stort projekter, der rækker fra den lokale fodboldklub til udstillingsvirksomhed samt drift og vedligehold af Odsherreds Kunstmuseum.

Det er umuligt at færdes i virksomhedens hovedkvarter i Fårevejle Stationsby uden at bemærke grundlæggerens glødende interesse for kunst.

Overalt er væggene prydet med malerier og gulve og udenoms arealer er præget af skulpturer.

Poul Johansens kunstinteresse næres i betydelig grad af ægtefællen, den finskfødte billedkunstner Vuokko Johansen.

Begyndte med savklinger Poul Johansen sidder selv for bordenden i selskabernes bestyrelser. Han siger selv om starten på sin virksomhed: »Jeg lejede en uopvarmet stald hos en ældre bondemand og fik som en af de første opgaver at opfinde en maskine til automatisk indfedtning af savklinger på Hans Schrøders Fabrikker i Asnæs.« Mange kunder er det blevet til, og en af dem er LEGO. Om kontakten til Lego siger Poul Johansen: »Jeg havde i forvejen nogle småopgaver for Lego og mødte tilfældigvis Godtfred Kirk Christiansen ovre på fabrikken. Han spurgte, om jeg havde noget at lave. Det kunne jeg bekræfte, men sagde, at jeg da gerne ville lave noget mere for Lego.

Nå, sagde han. Jeg har det problem, at jeg har så mange damer siddende på rad og række for at lægge klodser i æsker. Engang imellem tæller de forkert. Kan du ikke finde på et eller andet, der gør noget ved det. Og det var så den besked, jeg kørte hjem med. Knap et år senere havde jeg prototypen til en tællemaskine klar.

Godtfred fik dette at vide. Han ville omgående over og se det nye maskineri, og så kom de flyvende i deres privatfly. Jeg fik en prøveordre på seks tællemaskiner. Imens jeg var ved at bygge dem, kom der en ordre på yderligere 120 stk. Det var jo formidabelt.« Om virksomhedens fremtid siger Poul Johansen: »Jeg synes, den tegner lys og lykkeligt. Men selvfølgelig skal vi have flere ben at gå på, så vi er mindre sårbare overfor fald i investeringsniveau hos vore nøglekunder.

Min optimisme bygger desuden på, at vi har dygtige medarbejdere og en dygtig ledelse.«

DS-bladet nr. 1 2013 | 13

AUTOMATISERING

Bagefter anbringes de stationer, som skal udføre de forskellige delopgaver. Efterfølgende monteres en overpart på stativet. Formålet er bl.a. at få maskinen afskærmet af hensyn til sikkerhed og støjdæmpning.

Egenproduktion og underleverandører Projektchef Peer Andersen fortæller om det videre forløb: »Når vi efter en forudgående dialog har fået en ordre går vi i gang med at designe en løsning. Til den opgave har vi en rimelig stor konstruktionsafdeling bestående af 16 mekaniske konstruktører og seks programmører, som tager af den automatikmæssige del.

Herefter kommer maskinen i fremstilling. Alle stumper og standardvarer bliver

købt ind. De ender så i vores montage. Når maskinen er færdig tester vi den, hvorefter en repræsentant for kunden kommer her og afprøver, at den lever op til de aftalte krav og specifikationer.« Poul Johansen Maskiner A/S har i alt 80 medarbejdere. Foruden et antal freelancere, når virksomheden har særlige opgaver eller mere travlt end normalt. Desuden beskæftiger PJM et antal underleverandører, som svarer til 40 arbejdspladser. Underleverancerne omfatter diverse former for maskinarbejde og svejseopgaver. »Vi har valgt den konstruktion for at have den størst mulige fleksibilitet og holde omkostningerne på det lavest mulige niveau,« siger Henrik Steen Andersen og tilføjer: »Visse opgaver anser vi for at være kerneteknologier, som vi beholder på vores

eget værksted. Men ellers måler vi løbende, hvad der bedst kan svare sig at holde inde i huset eller lægge ud til underleverandører.« Er det hård konkurrence maskinbranchen? »Ja, vi er konstant under pres. Men det er jo det, der holder os i form og sikrer, at vi videreudvikler os. Vi har to håndtag at dreje på: Nedbringelse af fremstillingsomkostningerne og nok så vigtigt, udvikle smartere løsninger, så kunden får mere værdi for pengene.« Rekruttering og eksport Hvordan går det med at finde de rigtige medarbejdere i Sjællands udkant? »Vi har faktisk altid været heldige med at rekruttere de rigtige folk. Firmaet har gjort meget brug af ingeniørpraktikanter.

De studerende har dermed fået indblik i, hvad det vil sige at arbejde her, og vi har omvendt fået mulighed for at vurdere kandidaterne. Og efterfølgende har vi kunnet tilbyde de bedste et job efter endt uddannelse. De ved, hvad de går ind til, og vi ved, hvad vi får.« PJM har for nylig ansat sin første salgschef, og Henrik Steen Andersen lægger ikke skjul på, at formålet er at mindske sårbarheden overfor fald i investeringerne fra nogle enkelte store kunder og få gang i eksport. »Vores forretning har gennem mange år været præget af store danske kunder. Igennem dem har vi leveret til alle egne af kloden. Nu vil vi gerne i højere grad gå selv, fordi vi mener, at vores koncept, og det vi står for, kan bruges andre steder.

Vi kigger i første omgang på Sverige og Tyskland. Begge lande har en stor industrisektor og en høj omkostningsstruktur, hvilket gør det profitabelt at automatisere.

Desuden er det vore nærmeste nabolande, hvilket har betydning, når det drejer sig om at yde service på de maskiner, vi leverer.«

Henrik Steen Andersen: »Vi gør meget ud af at involvere os i kundens behov på et så tidligt stadium som muligt. Det værste der kan ske er, at kunden færdigudvikler sit produkt og beder os om lave en automatisk løsning, og hvor vi må sige, at det er en umulig opgave.« 14 | DS-bladet nr. 1 2013

AUTOMATISERING

En glad adm. direktør for Bila A/S, Jan B. Sørensen, modtager FoodTech Innovation Award. Prins Joachim stod for overrækkelsen af prisen, og Michael Stevns gav vinderbegrundelsen på vegne af Awardkomitéen. Foto: Tony Brøchner.

Bila vinder innovationspris Hæder og 50.000 kr. til den danske robotvirksomhed Bila A/S på fagmessen FoodTech 2012 i Herning.

En unik automatiseringsproces, som forbedrer produktiviteten og afløser et belastende manuelt arbejde. Sådan lød begrundelsen fra priskomitéen bag FoodTech Innovation Award, da vinderen af den prestigefyldte danske innovationspris blev kåret.

Hæderen gik til Bila A/S på Mors for et fuldautomatisk robotanlæg til håndtering af røgvarer. Anlægget er installeret hos fødevarevirksomheden DK Foods i Thorning, som anvender det i produktionen af mini pepperoni.

DK Foods havde gennem længere tid haft et ønske om at effektivisere den del af produktionen, som vedrørte bl.a. flytning af pølser og pepperoni, da netop denne del blev udført manuelt og dermed var både lønomkostningerne høje og det fysiske arbejdsmiljø var præget af gentagne, ensidige arbejdsopgaver med tunge løft. »Vi havde et ønske om at blive mere effektive ved selve håndteringen af pølser og pepperoni og dermed opnå besparelser

i lønomkostningerne og samtidig forbedre det fysiske arbejdsmiljø for vores medarbejdere i produktionen, og da vi havde hørt godt om Bila fra vores netværk, besluttede vi os for at kontakte dem for at høre, om de kunne hjælpe,« siger Steffen Ramsgaard, Direktør hos DK Foods.

To løsninger Bila leverede to løsninger til DK Foods. I det ene bruges en Kawasaki robot til at tage røgstokke med pølser hen til pølseafskæring for derefter at fjerne snoren og lægge røgstokkene væk. Ved det andet projekt tager en Kawasaki robot fat i røgstokke, påfører pepperoni pølser og hænger dem på et stativ, inden de skal røges.

Steffen Ramsgaard er glad for samarbejdet med Bila: »Vi har oplevet en reduktion i vores lønomkostninger og fjernet mange af de dårlige og slidsomme arbejdsopgaver for vores medarbejdere, så vi er meget tilfredse. De dele af produktionen, som er automatiseret med robot, er nu både hurtigere og mere effektive. Bila leverede et godt stykke arbejde med det første projekt. Derfor valgte vi at samarbejde med dem om det andet projekt

også, og de har til fulde levet op til vores forventninger begge gange.« Bruges på efteruddannelse FoodTech Innovation Award blev uddelt i forbindelse med Skandinaviens største fagmesse for fødevareindustrien, FoodTech 2012, og messens protektor, H.K.H. Prins Joachim, stod for overrækkelsen. Med prisen følger 50.000 kroner. »Vi tror på, at effektivisering er vejen frem for dansk industri, og derfor betyder det meget for os at vinde innovationsprisen.

Vores berettigelse som virksomhed er, at vi udvikler maskiner, som via effektivisering betaler sig ind for kunden,« siger Bila’s administrerende direktør Jan B. Sørensen og fortsætter: »Prisen er et stor cadeau til de ansatte i Bila A/S. Det er dem, der har fået prisen, og derfor skal de 50.000 kroner gå til videreuddannelse, så medarbejderne kan blive endnu dygtigere til at skabe innovative løsninger for vores kunder.« Det er syvende gang, FoodTech Innovation Award uddeles ved FoodTech-messen i Herning. Denne gang var syv virksomheder nomineret.

DS-bladet nr. 1 2013 | 15

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

Der er ikke noget alternativ til robotterne Også mindre produktionsserier skal automatiseres, hvis små og mellemstore virksomheder skal kunne klare sig i konkurrencen. Teknologisk Institut eksperimenterer med små, fleksible robotter.

Teknologisk Institut, Robotteknologi er til at få øje på i Odenses forskerpark. Bag store glasruder er der gang i snurrige apparater og måleinstrumenter. Centrets ca. 50 medarbejdere er dybt optaget af at udvikle og afprøve nye løsninger til automatisering af produktion og arbejdsgange i både offentlige og private virksomheder.

Oprindeligt var robotter forbeholdt store fabrikker med masseproduktion. Men efterhånden bliver robotteknologien mere og mere tilgængelig og attraktiv for selv de mindste virksomheder.

Teamleder Søren Peter Johansen fremhæver et par store flerårige projekter, kaldet PRACE og SMErobotics, som Teknologisk Institut er i gang med at udføre med støtte fra EU. »Projekterne skal lede til udvikling af fremtidens Robot Co-workers eller robotassistenter, der kan bruges af små og mellemstore virksomheder. Virksomheder, der typisk producerer små serier og med behov for kort omstillingstid, dvs. minutter eller få timer, og uden brug af højtlønnede ingeniører.

Hovedformålet med projekterne er at finde veje til at beholde højteknologisk og billig produktion i Europa og i bedste fald vinde produktion tilbage fra lavtlønslande.«

Søren Peter Johansen: »Den bedste vej til at øge vores produktivitet og konkurrencedygtighed er, at hver medarbejder arbejder for to, tre eller flere. Det kan vi gøre ved at betjene os af assistenter, der ikke skal have løn, ferie og barns første sygedag.« 16 | DS-bladet nr. 1 2013

På dagsordenen EU’s involvering hænger ifølge Søren Peter Johansen sammen med, at robotterne er på dagsordenen overalt i Europa. Det er ik-

De ca. 50 medarbejdere på Teknologisk Instituts center for roboteknologi eksperimenterer med robotter til alle sektorer i samfundet.

ke bare i Danmark, at produktion siver til lavtlønslande. Det er en fælles udfordring i Vesteuropa og USA. For at udnytte synergier og viden på tværs af Atlanten har Teknologisk Institut bl.a. etableret en afdeling i Atlanta, USA. »Den bedste vej til at øge vores produktivitet og konkurrencedygtighed er, at hver medarbejder arbejder for to, tre eller flere. Det kan vi gøre ved at betjene os af assistenter, der ikke skal have løn, ferie og barns første sygedag. Robotterne medfører ganske vist, at der nedlægges jobs på kort sigt. Til gengæld øges konkurrenceevnen, så virksomhederne på længere sigt kan ansætte flere folk,« lyder Søren Peter Johansens regnestykke.

Ingen grænse Han mener i princippet ikke, der er nogen nedre grænse for, hvor små virksomheder kan være for at kaste sig ud i automatisering. »Vi har haft at gøre med en virksomhed med kun fem ansatte.

En robot er i dag typisk dedikeret til én produktionsgang. Det betyder, at belægningsgraden ofte er lav i ordrebaserede virksomheder. Derfor udvikler vi nu mere fleksible robotsystemer, der nemt og enkelt kan flyttes rundt, oplæres og sætte ind, hvor der er behov.« Bliv klogere »Selv om flere virksomheder vælger at beholde produktionen i Danmark for at sikre kvaliteten og leverance til tiden, overvejer andre stadig outsourcing. Det skyldes sandsynligvis virksomhedernes usikkerhed om muligheder og effekter ved automatisering. Virksomhederne vurderer automatisering som en risiko,« siger Søren Peter Johansen. »Risikoen kan dog minimeres ved at skabe et overblik over de processer, som bør automatiseres efterfulgt af en kvalificeret prioritering baseret på mulige indsatser og effekter.« Det er netop dette overblik Teknologisk Institut tilbyder med et automationstjek.

Det er blot et af mange kommercielle produkter, som Teknologisk Institut tilbyder.

Et andet vigtigt produkt er løsninger hos produktionsvirksomheder baseret på de nye robotassistent-teknologier, som Teknologisk Institut udvikler sammen med

teknologi-leverandører og integratorer i Danmark.

Søren Peter Johansen gør opmærksom på, at virksomhederne også kan opnå offentlig støtte til afdækning af automatiseringsmuligheder. Fx igennem den såkaldte Videnkupon-ordning, der bestyres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Endelige er der en del virksomheder, der vælger at indgå som partner i længerevarende forsknings- eller innovationsprojekter for at sikre deres produktion på lang sigt. Det er et klart mål for Teknologisk Institut, at alle disse projekter skal føre til effekter hos danske virksomheder i form af større indtjening og flere arbejdspladser.

Frit fald Priserne på robotløsninger er i lighed med anden ny teknologi i frit fald. »Typisk får du mere for de samme penge – eller du får det samme billigere. Et eksempel er vision-systemer, som bruges til kvalitetskontrol eller til at guide robotter. For få år siden kostede et 3D-vision system 60.-70.000 kr. I dag kan man få samme funktionalitet ved at investere ca. 1000 kr. i et Kinect kamera udviklet til Microsofts Xbox. Den slags teknologiske og prismæssige kvantespring kommer løbende og er med til at gøre teknologien rentabel og dermed interessant for mange virksomheder.

Hvilket råd vil du give til virksomheder, der gerne vil i gang med at automatisere? »Først og fremmest vil jeg anbefale, at man afklarer sine behov. Dernæst er det en god ide at bruge tid på at indsamle viden og erfaringer fra virksomheder, der har været igennem et tilsvarende forløb.

Desuden er det vigtigt, at virksomheden modner sig til at tage imod den nye teknologi. Få virksomheder har succes med at gå direkte fra manuel produktion til den mest

avancerede teknologi. Medarbejderne skal kunne nå at følge med og have opdateret deres uddannelse og kompetencer.« AIM-projektet »Teknologisk Institut er sammen med Copenhagen Business School (CBS) ved at gennemføre det såkaldte AIM-projekt. Det går i korthed ud på at udvikle et værktøj, som skal hjælpe danske virksomheder til at optimere deres anvendelse af robotteknologi.

Målet med projektet er at kortlægge sammenhængen mellem virksomheders ledelse, organisation samt grad af automatisering, og deres indtjening. Baseret på denne viden bliver der udvikles et interaktivt benchmarking værktøj, som virksomhederne kan bruge til at sammenligne sig med andre i forbindelse med automatisering. Med værktøjet bliver virksomhederne guidet til at gøre som de bedste sammenlignelige virksomheder.

Vi er i den forbindelse i gang med at indsamle data fra godt 600 danske virksomheder. CBS sammenkører data med information i Danmarks Statistik. Data for de enkelte virksomheder forbliver anonyme.

CBS har tidligere gennemført en tilsvarende undersøgelse af forholdet mellem produktivitet og indførelse af digitale hjælpemidler. Den viste, at virksomheder med veluddannede medarbejdere får en produktivitetsstigning, når de investerer i it. Virksomheder, der ikke har så veluddannede medarbejdere, oplever derimod et fald i produktiviteten. Det synes jeg er meget interessant og ved nærmere eftertanke ganske forståeligt. Det nytter ikke at få noget nyt ind, hvis ingen ved, hvordan man skal bruge det. Jeg er overbevist om, at det er det samme gælder for automatisering og robotter,« fastslår Søren Peter Johansen.

AUTOMATISERING

Netværk for udbredelse af robotteknologi ning til september. Alle kan indstille personer og projekter til prisen.

Prisen blev i 2012 tildelt Cabinplant A/S, der er leverandør til fødevareindustrien. Virksomheden fik prisen for udviklingen af et robotanlæg, der kan skære, rense og pakke sardiner i dåse i én og samme proces. Det er det første anlæg i verden af sin art. Anlægget er især banebrydende, fordi det samler flere funktioner i én. Cabinplant A/S, der er hjemhørende i Haarby på Fyn, vandt prisen foran to andre nominerede virksomheder, metalvirksomheden Rose Holm i Nordsjælland og Danfoss.

DIRA arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og er et forum for indsamling og formidling af viden og erfaringer med robotter.

DIRA, Dansk Robot Netværk, samler producenter, leverandører og kunder i robotverdenen og har som mål at skabe større konkurrenceevne og flere og bedre arbejdspladser gennem automatisering.

Teknologisk Institut, Robotteknologi i Odense er sekretariat for DIRA, Dansk Robot Netværk – en sammenslutning af virksomheder i den danske robot-verden.

På den ene side virksomheder, som leverer teknologier og løsninger og på den anden side produktionsvirksomheder, som anvender robot-løsninger.

Robotnetværket arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceev-

18 | DS-bladet nr. 1 2013

ne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og hertil relateret automatisering. DIRA er i dag et samlende forum for formidling af viden og erfaringer med robotter nationalt og internationalt.

DIRA i sin nuværende form blev dannet i 2011 ved en sammenslutning af de tre danske netværk for brugere og udviklere af industrirobotter, Dansk Robot Forening, UserNet og SupplyNet. Uddeler pris Hvert år uddeler DIRA en automatiseringspris til en virksomhed, der har gennemført et særligt bemærkelsesværdigt robotprojekt. Det sker i forbindelse med åbningen af de store nationale automatiseringsmesser. Næste gang på Hi13 i Her-

Politisk Det er DIRAs mål at vokse og således øge sin politiske indflydelse. Det politiske mål er først og fremmest at øge danske virksomheders konkurrenceevne og skabe flere og bedre arbejdspladser.

DIRA afholder bl.a. en række arrangementer for de ca. 110 medlemsvirksomheder. De handler om vidensdeling, erfaringsudveksling og netværksdannelse på tværs af brancher. Alle, der interesserer sig for robotteknologi, kan blive medlemmer af DIRA. Samtidig udgør DIRA den industrielle del af Innovationsnetværket RoboCluster, der er Danmarks nationalt samlende netværk for udvikling, forskning og design af robotteknologi. RoboCluster er støttet af Videnskabsministeriet som et af 20 innovationsnetværk i Danmark.

Konsortiepartnerne bag RoboCluster er Aalborg Universitet, Designskolen Kolding, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut og DIRA. RoboCluster er organisatorisk forankret på Syddansk Universitet og har fysisk til huse i RoboLab på universitetet i Odense.

AUTOMATISERING

Millioner til forskning i enklere robotteknologi Forskere fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet modtager ca. 18,3 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til at finde nye metoder, som udvider anvendelsen af robotter – og derved styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Robotter skal være enklere og mere fleksible at anvende. Derfor skal der udvikles nye it-værktøjer og software, som hjælper med en hurtig omstilling til nye opgaver og gør det nemmere for robotterne at begribe, hvad de skal foretage sig.

Hvis dansk erhvervsliv i fremtiden bliver endnu bedre til at satse på robotter, der øger produktiviteten, er der store gevinster at høste. Det viser den hidtidige anvendelse af robotter i Danmark, som er tiltagende i disse år. Der i dag ca. 5500 robotter i anvendelse i industrien i Danmark mod kun 350 for 25 år siden. Den øgede brug af robotter og anden ny teknik løfter produktiviteten i vejret til gavn for konkurrenceevnen – og i sidste ende beskæftigelsen.

Men det kræver ofte mange ændringer – og dermed lang tid – før nye systemer kører tilfredsstillende, så i dag bruger dansk industri primært robotter til at fremstille produkter i store serier.

Produkter i små serier fremstilles manuelt og ofte i lande med lav løn – og det er kritisk for Danmark, for det betyder, at produktion, viden og arbejdspladser flytter ud af landet.

Et nyt forskningsprojekt vil udvikle nye og avancerede metoder, der skal gør det lettere at indføre robot-automatisering. Bag projektet står Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense. Det støttes med ca. 18,3 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd.

Usikkerheder En stor flaskehals ved at indføre en højere grad af robotbaseret automation til industriel produktion er de usikkerheder og besværligheder, der er i forbindelse med opstartsfasen. »Arbejdsprocesser skal ændres fra at være betjent af mennesker til at være betjent af robotter. Der skal vælges robottype, de rigtige værktøjer og robotsystemet skal programmeres. Selvom processen gennemføres af eksperter med stor erfaring inden for automation indebærer dette ofte vanskeligheder,« siger professor Henrik Gordon Petersen, der står i spidsen for det nye forskningsprojekt, kaldet CARMEN. Fleksible industrirobotter Forskerne bag CARMEN vil gå på jagt efter nye og avancerede metoder til virtuelt – med nyeste it-teknologi – at gennemføre

alle faser af opstarten af en robot-automatisering. »Projektet er vigtigt for Danmark, fordi det kan hjælpe med at sikre arbejdspladser i landet. Ved at få en højere grad af robotteknologi ind i industrien bevarer vi produktionen og viden herom. For at dette kan lade sig gøre, er der dog nogle teknologiske landvindinger, som skal tages – og det forsøger vi at gøre i projektet,« siger Henrik Gordon Petersen.

Ny viden Forskningen i CARMEN skal gøre det lettere at automatisere nye processer igennem udvikling og brug af realistiske simuleringer og igennem en langt mere systematiseret opsamling og udnyttelse af eksisterende viden fra andre automationsprocesser.

Der vil endvidere blive forsket i, hvorledes tilhørende høj-fleksible automationsceller kan bygges ud fra modulære principper og et antal vil blive implementeret. »Potentialet er stort inden for en lang række industrisektorer i Danmark, hvor håndtering og samling er en væsentlig del af produktionen. Det er derfor en investering i ny viden, som vi tror, kan have en stor spredningseffekt med et potentiale inden for en lang række sektorer,« vurderer professoren.

CARMEN-projektet vil vare fire år, og forskerne vil undervejs afprøve deres resultater i udvalgte virksomheder.

DS-bladet nr. 1 2013 | 19

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

Fuld automatisering er ikke tilstrækkeligt Hos Silkeborg Spåntagning er produktionsprocessen stort set fuldt automatiseret. Alligevel har virksomheden behov for at flytte dele af produktionen til lavtlønslande.

Paw Lyngaa: »I Danmark er vi 100 procent automatiseret. Alligevel var vi ikke konkurrencedygtige på alle områder. Derfor flyttede vi dele af produktionen til Letland.«

20 | DS-bladet nr. 1 2013

Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S har i mere end 20 år været en førende underleverandør til vindmøllebranchen og flere andre store danske virksomheder. Og virksomheden har for efterhånden mange år siden automatiseret produktionen fuldt og helt – bort fra nogle få hjørner.

Alligevel har ejeren, Paw Lyngaa, fundet det nødvendigt, at lægge produktion uden for landets grænser. For seks år siden anlagde Silkeborg Spåntagning en fabrik i Letland, og for halvandet år siden etablerede virksomheden sig i Kina. Administrerende direktør Paw Lyngaa forklarer: ”I Danmark er vi 100 procent automatiseret bort set fra en lille afdeling, der laver prototyper og 0-serier for en del af vores kunder. Men på trods af det var der alligevel nogle områder og emner, hvor vi ikke var konkurrencedygtige. Alene forrentningen af maskinerne gjorde, at omkostningerne var for høje. Derfor flyttede vi dele af produktionen til Letland.

Og det har vist sig at være en rigtig beslutning Vi har en moderne fabrik i Liepaja med 80 medarbejdere. De er fortrinsvis beskæftiget med at håndtere et antal CNCstyrede bearbejdningsmaskiner.

Produktionen i Kina har et helt andet formål. Det drejer sig ikke om at få produceret billige emner med henblik på et dansk eller europæisk marked. Dem kan vi lave lige så billigt i Letland, og vore kunder kan sjældent leve med to tre-måneders leveringstid fra Kina.

Beslutningen om at etablere os i Kina har alene handlet om at følge med vore internationale kunder i bl.a. vindmøllebran-

chen. De har nu mulighed for at vælge en lokal underleverandør,” understreger Paw Lyngaa.

Færre medarbejdere mere omsætning I Danmark har Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning været oppe på at beskæftige 65 medarbejdere. Nu er der kun omkring 22 tilbage. Til gengæld er omsætningen steget betydeligt, fortæller direktør Paw Lyngaa. »Vi købte den første robot i 1993. Det var ret tidligt efter virksomheden var grundlagt. Jeg og min daværende medejer kunne se, at det var vejen frem. Vi købte en nøglefærdigt system med både drejebænk og robot. Efter et halvt års drift skilte vi anlægget ad og lavede det om til det, vi egentlig gerne ville have.« Læren af den øvelse er ifølge Paw Lyngaa, at det kan være udmærket at købe en samlet løsning hos en leverandør. Men det er bedre at opbygge ekspertisen selv og være i stand til at indrette sin robot- og maskinkonfiguration præcis efter egne behov. »Det holder ikke at være afhængig af sin leverandør. I hvert fald slet ikke for en virksomhed som vores. Vi kunne ikke vente på, at robotleverandøren har tid til at hjælpe os. Vi var nødt til at uddanne folk, der selv kunne det der.

Og det har vi haft stor glæde af. Vi var ikke nået dertil, hvor vi er i dag, hvis ikke vi havde kunnet udvikle selv. Desuden er det frygtelig dyrt at have de her såkaldte eksperter ind over.« Silkeborg Spåntagning har altså satset på at udvikle sine egne medarbejdere. Men det har absolut ikke været uden problemer.

Der har ifølge Paw Lyngaa manglet de rigtige uddannelsesmuligheder.

Er der nogen, der har sovet i timen? »Ja, big time! Jeg ved, det er ved at ændre sig lidt. Men det udstyr, de tekniske skoler hidtil har undervist på, er det samme som det, vi sendte til Letland for fle-

For tre år siden investerede Silkeborg Spåntagning i et af Europas mest moderne produktionsanlæg, et 56 meter langt FMS anlæg med tilhørende CNC maskiner og robotter. Dermed blev hele produktionsprocessen automatiseret.

re år siden. Skolerne bør efter min mening være foran og vise os andre vejen. De skal uddanne morgendagens medarbejdere og ikke gårsdagens. Men jeg er udmærket klar over, at det ikke er de tekniske skolers eller AMU-systemets skyld. Det hele bunder i, at de tekniske uddannelser har lav prioritet hos politikerne.

I stedet har vi privat og helt uden tilskud måttet sende vore medarbejdere på uddannelse hos leverandørerne, og det er dyrt.« FMS-anlæg Den første robot for 20 år siden var kun forløberen for det, Silkeborg Spåntagning kan præstere i dag. »Det er mange år siden, vi satte robotter til maskinerne. Det var sådan set fint nok. Effektiviteten bliver større og kvaliteten bliver bedre og mere ensartet. Men med hensyn til mandskabsbesparelser opnår man ikke den store gevinst. Der opstår en mandskabskrævende flaskehals, når det drejer sig om at bringe emner til og fra robotterne.

Derfor gik det op for os, at vi skulle kigge på den samlede logistik og automatisere alle led. Og for tre år siden investerede vi i et af Europas mest moderne produktionsanlæg – Et 56 meter langt FMS anlæg med tilhørende CNC maskiner og robotter. Det var kronen på automatiseringsprocessen.

Vi kører typisk 10-15 tons stål ind i vores

anlæg, og så rører vi ikke ved emnerne, før de kommer ud i den anden ende.

Det eneste, vi i dag ikke har automatiseret, er pakning af emnerne til kunden. Det bliver helt sikkert det næste vi tager fat på.

Men det ligger bestemt ikke til højrebenet, fordi kunderne stiller meget forskellige krav til, hvordan de vil have tingene pakket og leveret.« Døgnet rundt Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagnings produktionsanlæg kører døgnet rundt. »Det skal det gøre. Jeg kan ikke se, at man kan klare sig med mindre, hvis man skal have en fornuftig afskrivning på udstyret. Selv små ordrer kan vi producere på anlægget. Faktisk er vi nogen lunde lige glade med, hvor mange emner, vi skal lave af gangen, bare det er nogen, der kommer igen og igen. Der er nogle gribeanordninger på robotterne, der skal ændres, når der skal produceres noget andet end det sædvanlige. Det er selvfølgelig en omkostning, der skal afskrives på det antal emner, vi laver. Men om vi skal lave ti eller 1000 af gangen, det er ikke så vigtigt.« Næsten for sent Hvad er dit gode råd til andre, der overvejer automatisering? »For mig at se er vi to typer af underleverandører i Danmark. Den ene er dem,

der laver emner direkte til produktionen – fx dele til en vindmølle. Hvis de ikke allerede er i gang med at automatisere, er det næsten for sent. Den anden type er dem der laver prototyper, enkeltstyks-emner og reparationer. Her kan det næppe betale sig at automatisere.« Men skal man investere i automatisering, når kunderne er der eller skal man tro, at de kommer, når man har produktionsanlægget klar? »Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke har et tilsvarende godt svar på. Det må afhænge af forretningsmodellen, og hvad man selv tror på.« Tæpperegn Trods al automatisering og investeringer i ny teknologi er det Paw Lyngaas overbevisning, at der stadig er langt igen, før danske virksomheder for alvor bliver konkurrencedygtige: »Uanset, at vi har minimeret lønandelen i det vi producerer, er omkostningsniveauet fortsat hovedproblemet i Danmark. Vi konkurrerer jo med virksomheder i bl.a. Brasilien, Vietnam og de øvrige BRIK-lande.

Sammenligner vi os med fx Kina er vore omkostninger faktor 20 højere. Skatter og afgifter er væltet ned over os som en tæpperegn de senere år. Jeg ved ikke, hvad regeringen tænker. Det ser i hvert fald ikke ud som om, den vil have industri i Danmark.« DS-bladet nr. 1 2013 | 21

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

pb staals opsætning var blandt de første, hvor man kombinerede robot og bukkemaskine, og det har givet anledning til en del hovedbrud at få kombinationen til at lykkes.

Fortryder ikke automatisering trods ledig kapacitet pb staal A/S i østjyske Hørning har optimeret produktionen med ny fabrik, automatik og robotter, men så kom krisen.

Men det har ikke fået ejerne til at fortryde.

22 | DS-bladet nr. 1 2013

Moderne, ren og pæn. Sådan lyder den korte karakteristik af pb staal A/S i Hørning mellem Aarhus og Skanderborg. Da virksomhedens to ejere for fem-seks år siden besluttede at bygge nyt, blev fabrikshallen indrettet med henblik på en optimal produktionsproces og et godt arbejdsmiljø. »Set i bagklogskabens klare lys kan det godt være, at tidspunktet lige før krisen ikke var det mest hensigtsmæssige, men i forhold til at fremtidssikre virksomheden, gjorde vi det rigtige. Vi fik samlet pb staal på én adresse, og vi investerede i en del nye maskiner, bl.a. en bukkemaskine med robot og fik tingene sat op på en måde, som vi og vore medarbejdere syntes var den rigtige,« siger den ene af de to ejere, Henrik Hassing. »Beslutningen om nye fabrik var kronen på en lang glidende udvikling fra traditionelt smedearbejde til byggebranchen og til

det, vi i dag beskæftiger os mest med, nemlig stort set alle former for pladebearbejdning på cnc-styrede stanse- og bukkemaskiner, hvoraf én af fem bukkemaskiner er med robot.

Vi investerede i robotten uden egentlig at have nogen reelle opgaver til den. Men vi troede på, de ville komme. Og det skete også. På grund af robotstyringen vandt vi en stor opgave på nogle emner med mange buk.« Krisen kradser Og sådan kunne den historie være endt lykkeligt, hvis ikke fundamentet var revnet på grund af den økonomiske krise. Henrik Hassing gør status: »Situationen i dag er, at robotten ikke har nok at lave. Den kører kun på en tredjedel af sin kapacitet. Men vi fortryder ikke.

Vi har lært meget, og det er jo robotstyring, der er fremtiden. Hvis virksomheder som vores skal overleve på sigt, skal der flere robotter ind.« Nye opgaver pb staal A/S har derfor ansat Anne Kjeldgaard som salg og marketingsansvarlig med det formål at finde nye opgaver til produktionen, og hun synes, at fremtiden tegner lovende. »Det er jo ikke sådan, at man bare går ud og skaffer sig nye kunder fra dag til dag.

Den kræver lang tids bearbejdning. Når jeg bevæger mig blandt mulige kundeemner er stemningen imødekommende, men det ligger i sagens natur, at de færreste her og nu mangler en leverandør. De har altid en i forvejen. Derfor drejer det sig om stille og roligt at holde forbindelsen varm til en dag, hvor muligheden opstår,« siger Anne Kjeldgaard og tilføjer: »Det er primært i Danmark, vi leder efter nye kunder. Vi har kigget lidt på Norge, men har foreløbig valgt at blive herhjemme, fordi tranporten jo også spiller en rolle.« Valget af løsning Da I skulle automatisere, hvordan bar I jer ad med at vælge?

Henrik Hassing: »Det var en lang proces.

Der var ikke ret mange på daværende tidspunkt, der havde en bukkemaskine og en robot koblet sammen. Det viste sig da også, at det var en kombination, der virkelig kom til at volde hovedbrud. Vi var rundt hos 3-4 robotleverandører. De forsøgte at overbevise os om, at de sagtens kunne strikke en løsning sammen. Men de havde tydeligvis ikke kendskab til bukkeprocessen. Derfor turde vi ikke binde an med dem.

Vores bukkemaskinereparatør fik imidlertid et samarbejde med robotleverandøren Motoman. Han var helt ny i den branche og gav os derfor en fordelagtig pris og brugte mange interessetimer på at sætte vores anlæg op. Han havde selv behov for at lære og deltog i øvrigt i samme uddannelse som vore medarbejdere.

To af vores bukkefolk skulle lære at programmere. De fik en god undervisning af leverandøren og brugte det første halve år på at eksperimentere og få det hele til at virke. Og nu går det faktisk ret hurtigt med at

omstille og programmere. Det sidstnævnte har stor betydning, fordi vi nu også kan benytte robotten til forholdsvis små ordrer.

Dem er der mange af i disse år, hvor kunderne ikke vil have store lagre, bestiller lidt af gangen og vil have deres ordrer effektueret i en fart.« Appel til skolerne Henrik Hassing har i den forbindelse en appel til de tekniske skoler: »Det er gået op for mig, at smedeuddannelserne indeholder alt for lidt om automatisering. Det er dødsygt, at eleverne skal bruge tid på at stå med en skærebrænder, som stort set ingen bruger i dag, hvorimod vi har desperat behov for flere, der er fortrolig med den nye teknik. Vi er lige nu ved at skulle have ansat en person og må konstatere, at der ikke er ret mange derude med de rigtige kvalifikationer.« Har du et godt råd til andre, der går i tanker om at automatisere? »Brug god tid på at komme ud og se, hvad andre gør og tag ved lære af deres erfaringer og eventuelle fejl. Man kan eventuelt tage til en anden landsdel for at undgå sine direkte konkurrenter. Men ellers er det min erfaring, at der blandt virksomhederne er stor åbenhed og stor lyst til at dele viden med andre.

Og det er vel at mærke ikke kun på ledelsesplan, at snakken skal gå. Det er nede hos operatørerne, at tingene foregår. Tag de medarbejdere, der skal anvende det nye udstyr, med på en rundrejse. De er i stand til at stille de rigtige spørgsmål. Desuden er det værdifuldt for alle parter, hvis medarbejderne bliver involveret og tager ejerskab.

Et andet godt råd kunne være at alliere sig med en uvildig rådgiver, fx Teknologisk Institut. Jeg vil i hvert fald fraråde, at man udelukkende lader sig overtale af en sælger på en messe eller lignende.« Henrik Hassing gør opmærksom på, at siden pb staal besluttede at indkøbe en robot, er der sket en vældig udvikling på området. Robotterne er blevet mere handy, nemmere at betjene og findes til stort set alle formål. Udvalget af små robotter til helt enkle processer er vokset, og priserne er generelt faldende.

Henrik Hassing: »Situationen i dag er, at robotten ikke har nok at lave. Men vi fortryder ikke.

Vi har lært meget, og det er jo robotstyring, der er fremtiden. Hvis virksomheder som vores skal overleve på sigt, skal der flere robotter ind.«

Anne Kjeldgaard er på jagt efter nye opgaver til pb staals robot.

DS-bladet nr. 1 2013 | 23

AUTOMATISERING

Af Jens Holme

Hvad kommer først: Hønen eller ægget?

BELØ A/S havde netop investeret i robotanlæg baseret på at producere stålspær, da krisen satte ind. Det har medført, at anlægget er betydelig mindre beskæftiget end forudset. Det skal en nyansat salgschef gøre noget ved.

Salgschef Heino Petersen og direktør Bjarne Jacobsen tror på fremtiden og opfodrer de små og mellemstore virksomheder til at danne netværk for at udnytte hinandens produktionskapacitet optimalt.

Det gamle spørgsmål om, hvad der kom først – hønen eller ægget – er aktuelt for BELØ A/S i Bedsted ved Løgumkloster.

Skal man vente på ordrerne, før man investerer i robotteknologi og anden automatik. Eller skal man foretage investeringen og regne med, at kunderne lokkes til af hurtig levering og gunstige priser.

Direktør Bjarne Jacobsen var ikke i tvivl, da han for fem år siden besluttede at investere i en ny hal på 1500 kvadratmeter og et robotsvejseanlæg monteret med to robotter på en 25 meter lang køreskinne og med fikstur til fastholdelse af emner op til 25 meter. Svejseapparaterne er af typen Fronius og den ene af robotterne er yderligere forsynet med en gribeanordning til håndtering af mindre pladedele.

BELØ og Bjarne Jacobsen investerede desuden i en plasmaskærer af typen Gas-

parini Heavy Spark som kan skærer op til 60 mm stål og op til 50 mm rustfri og aluminium.

For meget og for lidt Bjarne Jacobsen forklarer: »Investeringen blev ikke foretaget for at billiggøre produktionen, men fordi vi ikke kunne følge med efterspørgslen. Vi kunne ikke skaffe tilstrækkelig med folk til det. Vi måtte sige nej til mere end det, vi var i stand til fremstille på daværende tidspunkt. Men tre måneder efter, hallen stod færdig i 2009, røg alle ordrerne, og omsætningen faldt med 70 procent.

Nu er situationen den, at belægningen simpelthen er for lav. Anlægget bliver ikke udnyttet nok. Det er den store udfordring ved automatisering. Hvis du ikke kan belægge udstyret, så bliver investe-

ringen kostbar. Robotten kan jo arbejde 24 timer i døgnet, men hvis den ikke har noget at lave, kan du ikke fyre den. Det skal man tænke godt og grundigt over, før man hiver pengene op af lommen.« Bjarne Jacobsen fortæller, at udgangspunktet for beregningen af økonomien for robotanlægget var en udnyttelse af kapaciteten på 60 procent. »Det vil sige toholdsskift, og det er et minimum. Vi har en belægning på 30 procent lige nu og mangler altså 60 procent for at komme op på de 90 procent, som er målet, og som svarer til fuld kapacitet.

Plasmaskæreren er heldigvis mere fleksibel. På den har vi skåret alt andet end de kiler og flancher til bygningsdele, den blev indkøbt til.«

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 1 2013 | 25

AUTOMATISERING

Efter nogle hårde år besluttede BELØ A/S sidste år for alvor at gå i offensiven.

Virksomheden vil være mindre afhængig af bygningsindustrien og er på vej til at finde nye opgaver inden for bl.a. off­ shore, procesindustri, vindmølleindustri og transportsektoren. »Vi lagde en strategiplan sidste år. Den sætter fokus på salg som middel til overlevelse. Salg er jo noget, vi små virksomheder ikke gør specielt meget ud af. I

Kort om BELØ A/S Det var Bjarne Jacobsens far, Svend Aage Jacobsen, der i 1967 lagde grundstenen til det, der dengang hed Bedsted Auto – Smede og Maskinværksted. Traditionelt smede- og VVS-arbejde for landbruget samt salg og reparation af biler var i mange år virksomhedens levebrød, men med tiden har arbejdsopgaverne og kundegrundlaget forandret sig og siden er naturgas, stålspærproduktion og industriservice kommet til.

I 1989 blev virksomheden omdannet til et A/S og fik sit nuværende navn - BELØ A/S. Virksomheden havde 40 års jubilæum i 2007 med Svend Aage ved roret og i samme anledning overtog Bjarne Jacobsen virksomheden efter et glidende generationsskifte.

Virksomheden har tre forretningsområder: Stålindustri, industriservice og vvs/gas.

Industri- og vvs-delene er stort set lige store. BELØ A/S beskæftiger på nuværende tidspunkt 24 medarbejdere.

26 | DS-bladet nr. 1 2013

bedste fald er det en indsats, man gør i sin fritid. Men vi besluttede, at hvis vi skal have virksomheden til at køre på sigt, skal den være større. Og når BELØ skal vokse, skal vi have mere salg. Og forudsætningen for mere salg er, at vi satser 100 procent på det.« Salgschefen rykker ud Derfor blev Heino Petersen for et par måneder siden ansat som BELØs første salgschef, og han er ikke i tvivl om, at operationen vil lykkes: »Heldigvis er anlægget så fleksibelt, at vi kan lave meget andet end bygningsstål, og jeg ser faktisk utrolig mange muligheder. Mange virksomheder har lagt deres løntunge arbejde ud af landet for at få en billigere timepris. Dem skal overbevise om, at de skal hente arbejdet hjem igen og placere det på vores maskine.

Den har måske nok en lidt dyrere timepris. Til gengæld svejser den meget hurtigere, mere effektivt og med en bedre og mere ensartet kvalitet. Og de får en leverandør, der er geografisk tæt på, og som ikke skal kontrolleres hele tiden.

Alt i alt bliver det ikke dyrere for dem at få produceret herhjemme, hvorimod de får bedre produkter.

Vi henvender os i første omgang til danske virksomheder, og så har vi Norge som en del af vores markedsfokus. Deroppe er der gang i en masse, både når det drejer sig om bygninger og infrastruktur.

Det samme gælder offshore-aktiviteter,« siger Heino Petersen og tilføjer, at BELØ A/S også har Tyskland og Spanien i kikkerten.

Netværk Direktøren og salgschefen har også en dagsorden, der handler om et nærmere samarbejde og netværksdannelse med andre små og mellemstore virksomheder. »Jeg er overbevist om, at vi ville kunne få en masse ud af i flere sammenhænge at optræde som en enhed og udnytte hinandens produktionskapacitet. Eller selv tage ordrer ind og placere delopgaver hos hinanden. Det ville betyde, at vi

hver især ville have meget mere at tilbyde,« siger Bjarne Jacobsen.

Derfor er BELØ ikke kun på jagt efter nye kunder, men også på netværk og samarbejdspartnere.

En klassisk diskussion På spørgsmålet om, hvilke råd han vil give til andre virksomheder, der overvejer at investere i robotteknologi, svarer Bjarne Jacobsen: »Der er jo den klassiske diskussion om, hvad der kom først, hønen eller ægget? Skal man begynde med at købe maskinen, eller skal man have arbejdet først? Tør man satse og har man tilstrækkeligt kendskab til markedet til at tro, at man kan hente ordrerne, når produktionsapparatet i drift?

Hvis man har egenproduktion, bør man ikke være i tvivl. Så handler det om at få produceret med så få omkostninger som muligt og i en ensartet høj kvalitet.

Som underleverandør er situationen mere speget. Ordrehorisonten er ofte kort.

Man skal selvfølgelig træffe sin beslutning ud fra tilgængelige data og kendsgerninger, men man er også nødt til at inddrage sin mavefornemmelse af, hvordan fremtiden ser ud.« Hvordan greb du det an, da robotanlægget skulle vælges og installeres? »Vi havde som nævnt forrygende travlt på daværende tidspunkt. Så jeg måtte derfor erkende, at jeg ikke selv kunne styre projektet. Jeg fik derfor fat i en uvildig rådgiver og lejede et projektteam til at undersøge markedet, dimensionere, indkøbe og igangsætte.

Hvis man sidder med en lille virksomhed, vil jeg kraftigt advare mod, at man begraver sig i et projekt af denne karakter. Risikoen er stor for, at det, du lever af, vil være nødlidende imens,« understreger Bjarne Jacobsen.

VVS

Af Ianina Mofid, Dansk Gasteknisk Center a/s

Elektronisk håndbog for gasbranchen Gasbranchen, et sam­ arbejde mellem gasselskaberne, DS Håndværk & Industri og Tekniq, har udarbejdet en elektronisk håndbog om små gasinstallationer, kaldet Gasbranchens installations­ anvisninger.

Den nye elektroniske håndbog er udviklet af Dansk Gasteknisk Center a/s og ligger frit tilgængelig for alle på hjemmesiden gashaandbog.dgc.dk.

Gasbranchens installationsanvisninger er en slags Code of Practice for små gasinstallationer og har til formål at samle og formidle den store ekspertise, som gennem årene er blevet opbygget i gasbranchen. Den første udgave er nu klar, og det forventes, at håndbogen fremover vil være dynamisk, dvs. den opdateres løbende. På den måde vil den relativt hurtigt afspejle eventuelle ændringer på området. Brugerne er derfor meget velkomne til at indsende forslag og kommentarer til brug for næste udgave.

Det elektroniske opslagsværk giver anvisninger på, hvordan lovgivningen på gasområdet skal overholdes i forbindelse med udførelse af arbejdet på små gasinstallationer. Der er suppleret med direkte link til den relevante lovgivning. I nogle tilfælde peger håndbogen også på områder, der ikke tydeligt er reguleret i lovgivningen og angiver mulige praktiske løsningsforslag.

Den nye håndbog henvender sig til rådgivere, vvs-installatører, servicevirksomheder, tilsynsfolk samt komponentleverandører på gasmarkedet. Den kan endvidere

indgå i uddannelsen af kommende gasfolk inden for vvs- og rådgivningsområdet.

Gasbranchens installationsanvisninger tager udgangspunkt i gasreglementet. Andre relaterede kilder er også anvendt for at få en bred og omfattende materialesamling på gasområdet med tilknyttede systemer, såsom gasreglementet, DGC-vejledninger, bygningsreglementet og relevante standarder (DS/EN), som skal købes separat.

Opbygning Fra starten blev det besluttet, at håndbogen ikke skulle være en hjemmeside, men et selvstændigt elektronisk oplagsværk.

Det skal fungere, uanset om man er på nettet eller ej. Derfor er håndbogen lavet som en fil, der skal downloades på computeren.

Håndbogen skal først gemmes direkte på computerens C-drev. Den fungerer ikke, hvis man forsøger at åben filen direkte fra nettet.

Den første version af håndbogen findes i to forskellige filformater, hvor indholdet er ens, men layoutet forskelligt. Derudover findes håndbogen også som en pdf-fil.

Pdf-versionen gør det muligt at udskrive en samlet håndbog. Dog naturligvis uden funktionaliteten i den digitale udgave.

I fremtiden er det oplagt at undersøge, om håndbogen kan fungere på andre medier, fx iPhone, iPad o.l. Det var der ikke grundlag for at undersøge i dette projekt, men potentielt burde det være muligt at finde en løsning.

Det er vores ambition, at den næste version af Gasbranchens installationsanvisninger vil blive endnu mere uddybende og omfattende. Det kan kun lykkes, hvis alle i gasbranchen vil stå sammen om at bidrage til, at vores gasinstallationer fungerer sikkert og pålideligt.

Kommentarer og input kan sendes til: Ianina Mofid, imo@dgc.dk.

Forsiden for »Gasbranchens installationsanvisninger«. Man kan finde frem til det relevante emne ved at klikke direkte på billedet eller ved at finde emnet i indholdsfortegnelsen til venstre.

DS-bladet nr. 1 2013 | 27

EKSPORT OG OUTSOURCING

Indien: Kaos, fattigdom og nye erhvervsmuligheder Med Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri som initiativ­ tagere og med støtte fra Eksportrådet var en delegation af danske virksomhedsledere i efteråret på rundrejse i Indien. Formålet var bl.a. at se på mulighederne for at etablere sig i landet. Det blev en øjenåbner på godt og ondt for de 15 deltagere. International konsulent i DS Håndværk & Industri, Lise Daldorph, var blandt deltagerne og skriver om sine indtryk:

Det første der springer i øjnene, når man ankommer til Indien, er et mylder af mennesker, fattigdom, slum og kaos, men også farverige, smukke og imødekommende mennesker. De indiske kerneværdier er familien som nummer et, derefter religion, og til sidst arbejde, og derunder status.

Førstehåndsindtrykket er, at intet er organiseret, og alting er håbløst. Ser man imidlertid godt efter, er der positive forandringer at få øje på. Indien er blot stadig så overvældet af fattigdom, at det får fremgangen til at drukne i elendighed.

Mere 400 mio. af de ca. 1,2 milliarder indere lever under fattigdomsgrænsen på 7,5 kr. om dagen. De er uden arbejde og må leve af andres affald, tiggeri, og hvad der ellers måtte vise sig af muligheder. De bor i slum eller sover på gaden i et sammensurium af trafik, dyr, affald og masser af andre mennesker.

Trods børns lovmæssige ret til at gå gratis i skole, får hvert fjerde barn ingen skolegang, fordi de skal bidrage til husholdningen. Officielt er børnearbejde forbudt,

28 | DS-bladet nr. 1 2013

men mange familier kan tydeligvis ikke klare sig uden børnenes hjælp. Paradokset er, at Indien samtidig rummer halvdelen af verdens mest veluddannede mennesker.

Månedslønningerne indenfor metalområdet er 750 kr. for en ufaglært, 1500 kr. for en faglært, 3750 kr. for den billigste ingeniør og op til 19.000 kr. for den dyreste. Ved arbejdsløshed har inderne ret til tre måneders betalt arbejde. Det kan være stort alt, fx at feje affald sammen og derefter se det blive spredt for alle vinde.

Inderne betaler først skat, når lønindtægten overstiger 1875 kr. om måneden, og skatteprocenten varierer mellem 10 og 30.

Derfor er det logisk, at den indiske stat absolut ingen velfærd kan tilbyde borgerne.

Velsignede maskiner Den danske delegation var på besøg i en række virksomheder i Bangalore-området.

Det fører for vidt at nævne alle. Men blandt de mest interessante var Danish Steel Cluster, ejet af Rool Maskinfabrik i Kolding.

Virksomheden i Indien producerer kom-

ponenter og dele til vindmølleindustrien, til energisektoren og til butiksindretning.

Vi fik en rundvisning på virksomheden, som bærer præg af at være velorganiseret.

Der er anvisninger på alle processer, så ingen er i tvivl om, hvordan tingene skal gøres.

Flere af maskinerne er mærket med tre hvide streger og en farve. Det symboliserer, at maskinerne har været igennem en slags velsignelse, som skal minimere både menneskelige og maskinelle fejl i forbindelse med arbejdet.

Den administrerende direktør, A.C.N. Murthy, gav et billede af Indien ud fra et internationalt perspektiv. Han fortalte blandt andet, at globaliseringen først begyndte for 10-15 år siden i Indien. Alligevel har landet i den periode oplevet den samme udvikling, som Europa var 50 år om at gennemleve.

Han oplyste desuden, at der er særlig gunstige ordninger for virksomheder, der beskæftiger sig med eksport. De får tildelt et EOU-certifikat (Export Oriented Unit),

Timelønnen for en ufaglært arbejder i Indien er på 3-4 kr. i timen. Faglærte tjener ca. det dobbelte.

Udsugning og andre sikkerhedsforanstaltninger har ikke høj prioritet i indiske virksomheder.

som fritager dem for afgifter på produktionen, ligesom de ikke skal betale told af eksport og import. Folk, der er beskæftiget inden for eksport, betaler lavere skat af deres indkomst.

I forhold til internationalt samarbejde vil inderne især gerne arbejde sammen med danskere, fordi vi har ry for at levere meget høj kvalitet og er unikke til entreprenørskab. Som samarbejdspartner med indere skal man satse på »long-term-relationship,« betonede direktøren for Danish Steel Cluster.

Lang arbejdsuge Vi besøgte vi DISA India Ltd., datterselskab af det danske DISA Industries A/S. Fabrikken producerer formemaskiner og støberiudstyr. Den afdeling, vi besøgte, er også kompetencecenter for andre afdelinger i Indien. Virksomheden har været med til udvikling af et nyt produkt, som har medført en vækststigning på 75 procent. Antallet af ansatte er øget fra to til 32 på fem år.

Arbejdsugen er 48 timer, og medarbejderne har ret til 30 dages ferie + 30 dage selvvalgte fridage. Alle ugens dage er i princippet arbejdsdage. Derfor bruger de fleste de 30 selvvalgte dage til så vidt muligt at holde fri om søndagen.

Fowler Westrup er et joint venture mellem maskinfabrikken Westrup A/S i Slagelse og indiske John Fowler. Den indiske fabrik producerer primært procesmaskiner til landbruget – sorteringsmaskiner til frøsortering, samt mobile olierensningssystemer. Flere af i den danske delegation hæftede sig ved, at virksomheden på mange

måder fremstår moderne, samtidig med at enkelte arbejdsprocesser stadig var forældede sammenlignet med danske forhold.

Gratis synstjek LM Windpower har sin indiske virksomhed et stykke udenfor Bangalore. Virksomheden er opbygget helt identisk med moderselskabet i Danmark. Der produceres således præcis de samme vingetyper begge steder. Virksomheden skiller sig ud ved at have et stort CSR program for lokalområdet. Blandt andet tilbyder LM Windpower alle lokale borgere et synstjek en

DS-bladet nr. 1 2013 | 29

gang årligt. Virksomheden køber bøger til de lokale skoler og etablerer og finansierer skolebiblioteker.

SONA Group laver styresystemer til personbiler, primært i form af gear, aksler og forskellige komponenter til styresystemer. Der er 70 ingeniører ansat på stedet, som også fungere som testcenter for fire øvrige produktionssteder i Indien. Vi fik oplyst, at der arbejdes i tre skift, og der betales ekstra for både overarbejde og natarbejde.

Tættere på vækstmarked De danske virksomhedslederes ophold i Indien sluttede med middag hos den danske ambassadør, Freddy Svane. Her blev erfaringerne gjort op. Generelt var det holdningen, at der er muligheder i Indien.

Især hvis man indgår et strategisk samarbejde med det formål at komme tæt på de asiatiske vækstmarkeder.

Outsourcing af produktion fra Danmark giver bedst mening i forhold til simple, men arbejdskraftkrævende opgaver.

Indien er klodens næstmest befolkede land. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraft.

Den globale økonomiske krise fik aldrig rigtig tag i Indien, som trods tilbagegang i 2008 fik sin årlige vækst tilbage på 9,1 procent i 2009 og 8,8 procent i 2010. Væksten for 2011 og 2012 har dog ligget langt under normalen med vækstrater på henholdsvis 6,9 og 6,6 procent.

(Kilde: Udenrigsministeriet)

Maskinsikkerhed og CE-mærkning Effektiv rådgivning – konkrete og produktionsvenlige løsninger Rådgivning om nye og brugte maskiner, til salg eller eget brug.

Sikker indretning, el på maskiner, sikre styringer, trykudstyr, ATEX og eksplosionssikring.

Specialmaskiner, vindmøller, håndværktøj, CTS- og energianlæg mv.

Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer

Spørg bare - Vi deler gerne vores viden Mange spørgsmål kan vi besvare på 5 minutter — det koster ikke noget.

Skal du have grundig rådgivning, giver vi dig et tilbud.

Kontakt os på tlf. 4447 3156 og hør nærmere eller på www.maskinsikkerhed.dk

Maskinsikkerhed ApS rådgiver og underviser om Maskindirektivet, maskinsikkerhed, CE-mærkning, risikovurdering, brugsanvisning, el på maskiner og sikre styringer, ATEX og eksplosionssikring www.maskinsikkerhed.dk Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse. Tlf. 4447 3156 Værløse • Odense • Kolding • Randers

30 | DS-bladet nr. 1 2013

EKSPORT OG OUTSOURCING

SabetoFLEX øjner muligheder i Indien Virksomheden fra Roslev ved Skive har været i Indien for at vurdere forretningsmulighederne i verdens næststørste land, og perspektiverne er lovende.

SabetoFLEX var med i Indien på en 8 dages tur arrangeret af DS Håndværk & Industri i samarbejde med Håndværksrådet og Eksportrådet, og virksomheden fra Roslev ved Skive blev positivt overrasket over mulighederne i landet med en af verdens førende vækstøkonomier.

Per Poulsen, direktør hos SabetoFLEX, siger: »Min produktionschef og jeg var begge af sted. Vi skulle vurdere potentialet, både med hensyn til outsourcing af produktion og afsætning af varer. Allerede efter et par dage kunne vi se, at der var gode muligheder for et firma som vores. Jeg vil ikke sige, at det er nemt at gå i gang, men med den rigtige indgangsvinkel ser det absolut lovende ud.« Per Poulsen mener, at især virksomhedens aftræk- og gennemføringsprodukter til ventilationsanlæg kan blive en succes i landet med næsten 1,2 milliarder indbyggere. Selvom Indien i mange henseender er et fattigt land, betegnes 100 millioner mennesker som overklasse med mange penge mellem hænderne, og det tal ventes at stige til 250 millioner i løbet af de næste 15 år. De er typisk bosiddende i og omkring de store byer, og tendensen er, at man bygger og bor som i den vestlige verden. Per Poulsen fortsætter: »Det er et spørgsmål om prestige. Et vestligt inspireret hus signalerer råd og overskud. Mange af vores produkter kan faktisk overføres direkte til de indiske byggerier. Det giver stof til eftertanke, når vi sammenligner med et af vores andre eksportmarkeder, nemlig Tyskland, hvor der samlet set bor 80 millioner mennesker. Der er et kæmpe potentiale derude, men det kræver, at vi er til stede. Den

udfordring tror jeg også vi kan løfte nu, hvor vi er inde i en sund vækst, og har tidoblet vores overskud i det seneste regnskabsår.« Med hensyn til etablering af produktion vurderes flere løsninger.

En af dem er, at etablere sig med en anden dansk virksomhed, der går med de samme overvejelser. Selvom arbejdslønnen er væsentligt lavere end i Danmark, er der ingen fare for, at der vil forsvinde jobs fra produktionen i Roslev. »Vi er ikke bare en dansk virksomhed, vi er en virksomhed fra Salling, og vi har et ansvar for at bevare arbejdspladser her. Skiveegnen har været ramt af mange virksomhedslukninger og fyringer de sidste par år, og derfor skal vi supplere en eventuel produktion i Indien med fortsat produktion i Danmark. Det vil der ikke blive rørt ved. Fra Roslev vil vi stadig fremstille mange af vores produkter til det europæiske marked. I Indien skal vi udelukkende etablere produktion for at være tæt på kunderne. Vi har besluttet os for at gå videre med planerne i det nye år.« fastslår Per Poulsen.

SabetoFLEX ApS, etableret i 2006, producerer og forhandler inddækninger i alle afskygninger. En inddækning benyttes alle steder, hvor der en samling på et hus eller en ejendom. Eksempelvis ved overgangen mellem skorsten og tag eller ved overgangen mellem en ventila­tionskanal og tag. Virksomheden forhandler også det verdenspatenterede inddækningsmateriale Waka­f lex, og har produktion og forhandling ventilationstilbehør. Kundelisten tæller især ventila­tions- og vvs-grossister.

Direktør Per Poulsen og produktionschef Ove Poulsen hjemme i Roslev.

DS-bladet nr. 1 2013 | 31

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Samarbejde er vejen til tilfredshed og gode uddannelser

Der er brug for flere dygtige lærlinge. Fra venstre: direktør og ejer Bo Blak Abildgaard, Priebe A/S Sceneteknik, værkfører Finn Larsen, faglærer Per Juhl Kristensen og Priebes to lærlinge Simon Christiansen og Kasper Wulff.

32 | DS-bladet nr. 1 2013

Priebe A/S Sceneteknik og EUC Lillebælt i Fredericia har opskriften på gode relationer: Skolen skal være åben, aktiv og ærlig. Virksomhederne skal erkende deres ansvar for næste generation af medarbejdere.

Det sker, at der opstår en sur stemning mellem de tekniske skoler og de virksomheder, der skal varetage den praktiske del af uddannelsen. På et regionsmøde i DS Håndværk & Industri i slutningen af 2012 stod direktør Bo Blak Abildgaard, Priebe A/S Sceneteknik op og erklærede, at sådan er det ikke i Fredericia.

Her samarbejder skole og virksomheder i en sådan grad, at EUC Lillebælt kan love uddannelsesgaranti og melde udsolgt i skolepraktikken. Alle, der er egnede, har fået en rigtig læreplads i en virksomhed.

For at få opskriften på det gode samarbejde inviterede DS-bladet sig selv til formiddagskaffe med Bo Blak Abildgaard, værkfører Finn Larsen og faglærer Per Juhl Kristensen, metaluddannelserne på EUC-Lillebælt. Sidstnævnte har ansvaret for skolens opsøgende virksomhed på metalområdet.

Direktør Abildgaard blev indledningsvis bedt om at uddybe sine positive bemærkninger: »Jeg ville imødegå en kritik af, at de tekniske skoler lever i deres egen lukkede verden, ikke er proaktive og ikke særlig samarbejdsvillige. Det billede genkender jeg slet ikke herfra. Jeg synes, at samarbejdet er forbilledligt. Skolen forsøger ikke at oversælge, og det giver stor tillid.

Jeg er ret sikker på, at vi ikke ville have haft to lærlinge i dag, hvis vi ikke var blevet opsøgt af skolen. Per Juhl Kristensen overbeviste os om, at vi har opgaver nok og tilstrækkelig faglig bredde til at være et godt uddannelsessted.« Bo Blak Abildgaard udtrykker sin ros på trods af, at det gik knap så godt med de første to skolepraktikanter. Men også den situation, synes han, blev tacklet i et flot samarbejde mellem virksomhed og skole. »Vi oplever i det hele taget stor imødekommenhed fra skolens side. Den er fleksibel med at flytte skoleperioder, hvis der er travlt.

Vi kan med kort varsel sende medarbejdere på uddannelse i stille perioder, og der en stor grad af gensidig tillid.« Åbenhed og ærlighed »Hele grundlaget for mit arbejde er netop åbenhed og ærlighed,« fastslår Per Juhl Kristensen fra EUC Lillebælt. »Jeg vil hellere sige nej, når en virksomhed spørger efter en praktikant end pådutte dem en person, jeg inderst inde ved er uegnet. Men der skal som bekendt to til en tango, og Priebe Sceneteknik er et mønstereksempel på en virksomhed, der interesserer sig for sine lærlinge – også når de er på skole. Værkfører Finn Larsen besøger jævnligt eleverne på skolen for at høre og se, hvad de laver.

Det er desværre usædvanligt.« Interesse og respekt Finn Larsen: »Det handler for mig om ren og skær respekt og interesse for det, skolen foretager sig. Samtidig bliver jeg opdateret på, hvad det egentlig er, de lærer under skoleopholdet.

Jeg holdt for nylig foredrag for metaleleverne på teknisk skole.

De unge mennesker ville vide, hvad de skulle kunne for at komme over til os. Jeg svarede, I skal være interesserede, engagerede og nysgerrige. I skal møde til tiden om morgenen, og I skal opføre jer ordentligt, sige go dav og kigge folk i øjnene. Det med at svejse og bukke, skal I nok få lært.« Og netop det med mødedisciplinen er det springende punkt. »Folkeskolen er for ringe til at forberede de unge på de helt almindelige krav, der vil blive stillet til dem, fx at man skal møde til tiden, og man skal man være aktivt til stede,« siger Bo Blak Abildgaard.

Kun halvdelen er egnede Som resultat af en lokal kampagne for metaluddannelserne på teknisk skole begyndte et stort hold på 42 elever på grundforløbet på EUC Lillebælt i august 2012. I nærheden af afslutningen på forløbet fastslår Per Juhl Kristensen, at det kun er 15-20, han finder egnet til en praktikplads.

Priebe i størrelse XL Priebe A/S Sceneteknik bevæger sig i de helt store størrelser.

Virksomheden leverer sceneteknik til underholdningsindustrien, teatre, spillesteder, messecentre, skoler m.fl. Priebes systue fremstiller scenetæpper, akustikregulering og mørklægningsgardiner. Men glem alt om et rullegardin til soveværelset. Det er kun de meget store dimensioner, Priebe har fokus på.

Det tredje hovedområde er biograferne, hvor Priebe Sceneteknik bl.a. fremstiller og monterer maskesystemer og rullelærreder. Også her er dimensionerne XL eller mere.

Biograflærreder på 16-17 meters bredde hører blandt virksomhedens sortiment.

Priebe A/S Sceneteknik er en af Skandinaviens absolutte sværvægtere af sin art og blandt de førende på det europæiske marked. Virksomheden blev grundlagt i 1960 af Jens Chr. Priebe i Haderslev og har herefter udviklet sig til sin nuværende status. For at få mere plads flyttede Priebe i 2004 til Fredericia. I 2007 overtog den nuværende direktør, Bo Blak Abildgaard, virksomheden.

80 procent af omsætningen er på det danske marked, og virksomheden beskæftiger ca. 30 timelønnede og funktionærer.

DS-bladet nr. 1 2013 | 33

»Resten må vi arbejde videre med internt, eller de må finde sig en anden uddannelse,« siger Per Juhl Kristensen og lægger ikke skjul på, at manglende egnethed handler om disciplin, interesse og engagement.

Hvad sker der, hvis man bliver afskediget som praktikant? »Så må eleven finde sig en anden uddannelse. Det er ikke noget, jeg tager mig så meget af. Hvis man selv smækker de døre, jeg har åbnet, kan jeg ikke gøre mere,« påpeger faglæreren.

Hvad er det, du gør for at skaffe tilstrækkelig mange praktikpladser? »Min strategi er, at jeg en gang om året vil rundt til alle de virksomheder, der har elever for at høre, hvordan det går. Det handler meget om at opbygge relationer, hvad enten virksomheden er stor eller lille. Det er den måde, vi får flest lærlinge ud. Vi gør et ordentligt stykke opsøgende arbejde og passer vores kunder. Jeg forsøger at lave det bedst mulige match.

Hvis jeg bliver afvist, tager jeg det til efterretning, men kommer igen næste år for at fortsætte dialogen.« Virksomhedernes ansvar »Men det her påhviler ikke kun de tekniske skoler. Det er også virksomhedernes ansvar at tage vare på uddannelsen af de unge og sikre gode relationer mellem virksomheder og skole,« indskyder Bo Blak Abildgaard. »Ja, og nu har vi talt meget om de unges pligter. Vi har som virksomheder også en forpligtelse til at motivere de unge mennesker.

De skal have relevante opgaver og kunne se den sammenhæng, de indgår i. Man kan jo dræbe enhver form for motivation, hvis man bare får lov til at feje eller udføre den samme produktionsproces igen og igen,« fortsætter værkfører Finn Larsen.

De tekniske skoler mangler elever, og der bliver mangel på håndværkere i fremtiden. Hvad kan man gøre for at vende udviklingen?

Bo Blak Abildgaard: »Det er blevet for usexet at tage en håndværkeruddannelse. Der er behov for et imageskifte. Sådan som jeg ser det, er manglen på praktikpladser den store show-stopper.

Jeg forstår ikke, at når man kan love uddannelsesgaranti i Fredericia, hvorfor kan man så ikke love noget tilsvarende alle andre steder. Hvis diskussionen om mangel på praktikpladser forstummer, er jeg ikke i tvivl om, at mange flere vil vælge de faglige uddannelser.« Helst en rigtig virksomhed Faglærer Per Juhl Kristensen: »Det er skolepraktikken, som giver os mulighed for at udstede garantien. Lige nu har vi ingen skolepraktikanter, fordi det lykkedes os at få alle afsat, og fordi jeg sorterer i dem, jeg tager ind i skolepraktik. Det er nummer et for alle elever at komme ud i en rigtig virksomhed. Det er umuligt i skolepraktik at genskabe en autentisk værkstedskultur.

For mig at se er der brug for at sætte ind på flere områder for at gøre de faglige uddannelser mere populære. Eleverne skal vide noget mere om, hvad de har at vælge imellem. På gymnasiet kan de bruge tre år på at finde ud af, hvad de vil lave bagefter. Hos os skal de vælge med det samme. Der mangler en mulighed for, at de kan komme rundt og snuse til de forskellige indgange.

De tekniske skoler skal også have mulighed for at sortere ved indgangen og stille adgangskrav. Ikke så meget i forhold til skolepapirer, men efter interesse og engagement. Måske ville det hjælpe blot at skulle søge ind på de tekniske skoler. Nu møder du bare op i studievejledningen, så er du optaget, ligegyldigt hvor mange diagnoser du har, og lige meget, hvor lidt du egentlig har lyst til det.

Og endelig er der jo det med pigerne, som vi har for få af på de tekniske skoler. Her kan gymnasiet tilbyde et langt mere attraktivt studiemiljø.«

Bliv smed nu i Fredericia Under overskriften »Bliv smed nu – get down and get dirty« forsøger EUC Lillebælt at lokke de unge i lokalområdet i gang med en metaluddannelse. Kampagnen kører med reklamer på busser og i form af en brochure til de ældste elever i folkeskolen.

Ifølge faglærer Per Juhl Kristensen er kampagnen slået an og har øget tilgangen til metaluddannelserne på EUC Lillebælt. Han mener imidlertid, at skolens uddannelsesgaranti har endnu større betydning – ikke mindst for de unges forældre.

Det er skolepraktikken, der er grundlag for uddannelsesgarantien, men skolen ser det som et vigtigt succeskriterium, at alle, der er egnede, får en praktikplads i en rigtig virksomhed. Derfor lægger den betydelig vægt på at være opsøgende og aktivt til stede i det lokale erhvervsliv.

De unge får desuden at vide, at en faglært smed i trekantområdet kan regne med at tjene 331.000 kr. om året.

34 | DS-bladet nr. 1 2013

kontak t: eUC lillebælt teknikervej 2 7000 frederiCia tlf. 79 20 11 11 www.eUCl.dk ...

at være smed handler meget andet om end groft arbejd e og beskidte hænder ...

Af forsikringsmægler Ida Støy Laursen, Willis

FORSIKRING

Sygesikringskortet dækker ikke erhvervsrejser Det kommer bag på mange, når de hører, at det gule sundhedskort (sygesikrings­ kortet) ikke dækker sygdomsbehandling eller hjemtransport i forbindelse med sygdom på erhvervsrejser.

Gouda Rejseforsikring oplyser, at der hvert år er flere personer, som får afvist dækning, fordi man under sagsbehandlingen opdager, at skaden skete på en erhvervsrejse. Virksomheder bør derfor altid sikre sit personale, når de rejser til udlandet, ved at etablere en erhvervsrejseforsikring.

Det følgende er et fiktivt eksempel på en skade, som ikke vil være dækket af sundhedskortet: En 23-årig mand er på erhvervsrejse til Tjekkiet, hvor han uheldigvis bliver påkørt af en bil. Skaden er så alvorlig, at manden får amputeret sit ene ben. Manden er naturligvis hårdt kvæstet, og det er hans medrejsende kollega, som ringer hjem til Danmark for at underrette familien.

Familien vil gerne rejse til Tjekkiet for at være hos den tilskadekomne, men der er ingen hjælp at hente økonomisk. Desuden skal manden betale for hospitalsbehandlingen, som typisk koster omkring 30.000 kr. pr. dag. Manden taler ikke tjekkisk, og der er ingen danske læger, han kan tale med. Situationen er meget svær, da det er forfærdeligt, hvad der er overgået manden, og det er tydeligt, at han har brug for at modtage krisehjælp.

Hvis den tilskadekomne havde været omfattet af en erhvervsrejseforsikring, ville skadeseksemplet være dækket af forsikringen.

Bilulykken er blot et eksempel, det kunne også have været følger af en alvorlig hjertelidelse eller anden alvorlig sygdom eller tilskadekomst.

Mere sikkerhed Hvis der i det nævnte eksempel med bilulykken havde været tegnet en erhvervsrejseforsikring, ville denne blandt andet sikre, at

der stilles garanti for betaling til hospitalet, og der er danske læger, som er klar til at gå i dialog med behandlende læger om korrekt behandling. Desuden at patienten har mulighed for at tale med en dansk læge, mulighed for at modtage krisehjælp her og nu, og de pårørende får relevant information og for rejse og ophold til de pårørende, så de kan være hos den tilskadekomne.

Det er også vigtigt at pointere, at det gule sundhedskort ikke dækker kombinerede private ferierejser og erhvervsrejser. Hvis du fx vælger at forlænge et arbejdsrelateret ophold i Paris med en uges ferie i Sydfrankrig, skal du være opmærksom på, at du ikke er dækket af det gule sundhedskort. Det er altså vigtigt, at erhvervsrejseforsikringen omfatter kombinerede ferie- og erhvervsrejser.

EU-sygesikringskortet Hvis du får udstedt et EU-sygesikringskort (blåt sygesikringskort) fra kommunen, dækker dette erhvervsrelaterede rejser i EU og EØS-lande (Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz), men det dækker udelukkende behandling på offentlige hospitaler. Der er ingen hjælp fra alarmcentraler eller danske læger, ligesom det heller ikke dækker hjemtransport.

Der er nogle kreditkort, som også indeholder en form for erhvervsrejseforsikring. Kortenes dækninger er forskellige og begrænsede i forhold til at tegne en fuld erhvervsrejseforsikring. Det ses desuden, at kortet udelukkende dækker kortets indehaver, og at rejsen skal være betalt med kreditkortet, for at der er dækning på forsikringen.

Willis anbefaler De mange potentielle udgifter og ikke-økonomiske problemstillinger som kan opstå ved personskader på erhvervsrejser gør, at Willis altid anbefaler virksomheder med udrejsende personale at tegne en erhvervsrejseforsikring.

Din sædvanlige kontaktperson i Willis kan fortælle dig meget mere om erhvervsrejseforsikringen og rådgive om etablering af forsikringen, hvis der er behov for det.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Gouda Rejseforsikrings erhvervsafdeling.

DS-bladet nr. 1 2013 | 35

UDDANNELSE

Af Hanne Gregersen, journalist

DM i Skills baner vej for flere lærepladser

Anders Weiss er blandt landets bedste klejnsmedelærlinge.

Konkurrencen om at blive Danmarks bedste viser, der er lærlinge, som både kan og vil, mener 20-årig klejnsmede­ lærling fra Randers.

36 | DS-bladet nr. 1 2013

Anders Weiss, ansat hos Bødker Smedeog Maskinværksted i Randers, vil bevise noget med sin deltagelse i DM i Skills i slutningen af januar.

Ikke bare overfor sig selv og sin læremester, Kenn Bødker, men også overfor de godt 20.000 besøgende ved mesterskaberne – nemlig at lærlinge er værd at satse på

for en virksomhed. »Lærlinge har ikke det bedste ry, der snakkes for meget om, at de ikke kommer til tiden, har for meget fravær og mangler motivation,« siger Anders Weiss. »Jeg tror, det er med til at begrænse antallet at lærepladser, fordi mester ikke gider at skulle bøvle med en lærling.«

Selvfølgelig kan der være trælse dage og opgaver, understreger Kenn Bødker (tv) og Anders Weiss, men derfor skal man ikke afholde sig fra at tage en lærling eller søge en læreplads.

Derfor er det vigtigt, at lærlinge får mulighed for at vise, de både kan og vil. Og her er DM i Skills et godt udstillingsvindue, mener Anders Weiss.

Nej på stribe Selv løb han ind i fem afslag, inden han fandt sin lærerplads hos Bødker Smede & Maskinforretning, og det er selvfølgelig træls. Men så var det bare om at komme på banen igen, siger han.

Det er da også hans råd til andre, der er rendt ind i et nej. På den igen. Pladsen er der, hvis man viser, man vil, lyder hans vurdering. Han kalder det også en dårlig ide at komme stikkende med sin ansøgning lige før fyraften, når mester er på vej hjem. »Kom kl. 7, så viser du samtidig, at du godt kan komme op om morgenen,« påpeger Anders Weiss, der også ignorerede politikernes krav om at haste igennem uddannelsessystemet. Han valgte i stedet at tage 10. klasse, dels for at blive mere moden, dels for at være sikker på, hvad han ville. »10-klasse var bestemt ikke et spildår,« fastslår han. »Det er vigtigt, at man finder sin rette hylde.« Maskinmester på sigt For Anders Weiss er fremtidsperspektivet et job som maskinmester, men den gym-

nasiale vej til maskinmesterstudiet var ikke ham. Han foretrak en erhvervsvejen, og uddannelsen som klejnsmed hos Kenn Bødker passer ham fint. Her er masser af ad hoc opgaver, der kræver faglighed, iderigdom og en kreativ åre. Som da en kunde efterspurgte et værktøj til at kvase øl- og sodavandsdåser. Det skulle samtidig være handy og let at på- og afmontere en hydraulisk brændekløver. »Jeg kan godt lide at få præsenteret en ide, og så arbejde videre med den,« siger Anders, der udviklede »dåseknuseren« i et ping-pongspil mellem mester og værkstedets svende.

De fem bedste Med deltagelse i Skills er Anders Weiss blandt de seks bedste klejnsmedelærlinge i Danmark. Derfor er det ingen skam at tabe til en af dem, påpeger han men tilføjer, at han nu ikke tager til DM i Århus for at tabe.

Hvis det ender med en DM-titel er Anders Weiss klar til at tage til VM i Leipzig – og Kenn Bødker er indstillet på at støtte sin lærling hele vejen. »Det er en fornøjelse at have en dreng som Anders,« siger han.

Landets dygtigste lærlinge og elever dyster 24.-26. januar om titlen som Danmarksmester ved DM i Skills 2013 - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser. Arrangementet foregår i NRGi Park og Arena i Aarhus og er åbent for alle interesserede.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS Randers Omegn står bag artiklen om Anders Weiss.

DS-bladet nr. 1 2013 | 37

DEBAT

Af Johnnie Hansen, formand for vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri

Nye regler om varevogne – tak, men nej tak…

Som en del af kampen mod sort arbejde skal biler på gule plader, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt, fra 1. januar i år skilte med synligt CVR-nummer samt firmanavn eller logo.

Det er klart, at jeg gerne ser alle midler taget i brug i kampen mod sort arbejde og ulovlige udenlandske virksomheder – de giver mig og min virksomhed urimelig konkurrence, og det gør min (økonomiske) hverdag som håndværker vanskeligere.

På den baggrund er det naturligvis fint, at der skal være »reklamer« på varevognene, men de konkrete regler undrer mig. Hvorfor er varevogne på papegøjeplader for eksempel fritaget? Så kan man jo bare være ano-

nym, betale momsen af bilen, køre videre og grine af systemet. Og at det netop er CVRnummeret, der skal på bilerne, i stedet for for eksempel et telefonnummer, forstår jeg simpelthen ikke. For hvor mange almindelige forbrugere ved, hvad et CVR-nummer er? Og hvis bilerne dermed kun kan tjekkes af SKAT, skal de godt nok have ansat nogle flere medarbejdere, for at det kommer til at gøre en forskel.

Alt i alt virker de nye regler lidt hovsaagtige. Baggrunden er god nok, men deres konkrete udførelse ender som endnu en tosset restriktion på os håndværkere, som jeg ikke umiddelbart kan se værdien af.

Og når jeg nu er i gang med varevognene og de pudsige eller mangelfulde regler.

Hvad i al verden sker der så for dagsbeviserne? Altså det med, at man skal kunne kø-

be sig lov til at bruge sin varevogn privat.

Folketinget vedtog loven i december 2008, og først nu er loven kommet. Fire år er godt nok lang tid…

Det lader til, at der har været brug for en særregel i forhold til nogle EU-regler, og det har så også betydet, at muligheden kun kan gives til biler på under tre ton. Men helt ærligt – hvem er det, der har varevogne på under tre ton? Mine servicevogne vejer da for eksempel 3,5 ton ligesom de fleste andre varevogne i Danmark. Så jeg kan ikke bruge reglerne, men er henvist til at vente på en anden løsning, som vist har endnu længere udsigter, og som i øvrigt netop ikke kan klares nemt og fleksibelt fra dag til dag. Og altså skal jeg og mine svende stadig leje en 3x34, når vi skal flytte, tømme kælderen for svigermor eller noget helt andet.

Kør privat for 225 kr. om dagen Indehavere og ansatte kan nu bruge en virksomheds gulpladebil til private formål mod betaling af en dagsafgift på 225 kroner. Ifølge de nye regler kan der dog maksimalt købes 20 dagsbeviser per år per varebil, og der kan kun købes dagsbeviser til varebiler med en tilladt totalvægt på indtil tre ton.

38 | DS-bladet nr. 1 2013

»Det er en stor forbedring af de selvstændiges vilkår, at det nu er muligt at købe dagsbeviser til gulpladebiler, og vi har efterspurgt netop den forbedring i mere end 4 år,« siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen, Håndværksrådet.

Forslaget om at lempe reglerne for privat brug af biler på gule plader blev før-

ste gang fremsat i 2008, men det krævede EU’s godkendelse, og først efter mere end tre års tovtrækkeri er den nu kommet i hus.

Spørgsmålet var, om de danske regler kunne komme i strid med EU’s momsdirektiv.

Det har EU-systemet nu tre et halvt år senere efter nogle småjusteringer konkluderet, ikke er tilfældet.

Barometret 2013 – afdæmpede forventninger Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Efter flere år med krise er danskerne blevet vant til et mediebillede, hvor de negative erhvervshistorier fylder meget. Derfor er forventningerne afdæmpede, når det gælder den økonomiske udvikling i 2013. Og med god grund.

Mange danske virksomheder – store som små – forudser, at ordresituationen fortsat vil være »vanskelig« i den nærmeste fremtid, og nye fyringer kan komme på tale. Det viser den seneste måling i Håndværksrådets konjunkturundersøgelse, som bl.a. bygger på svar fra medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Der er trods alt ikke tale om en håbløs situation – den træge økonomiske udvikling i Danmark er 2004.4 også et produkt af den så2004.1 2004.2 2004.3 2005.1 2005.2 14%

24%

41%

40%

38%

kaldte tillidskrise, hvor troen på fremtiden blandt forbrugere og virksomheder langsomt siver.

Udviklingen i Håndværksrådets konjunkturbarometer viser, at vi heldigvis er et stykke fra barometerets bund i 2009. Det er stadig sådan, at vi i Danmark er meget afhængige af, hvordan det går i USA og i de store europæiske lande som eksempelvis Tyskland og England. Vækst i den amerikanske økonomi kan sætte gang i en positiv spiral – også i Danmark, men det kræver imidlertid, at de amerikanske folkevalgte finder en langtidsholdbar løsning på landets gældsproblemer.

På vækstfronten kan 2013 overraske positivt, og vi forventer, at der i sidste halvdel af året sker2006.2 en bedring2006.3 af ordresituationen.

2005.3 2005.4 2006.1 41%

51%

56%

44%

45%

50%

Håndværksrådets konjunkturbarometer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50%

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 1 2013 | 39

Business & branche og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Laksen går i land Virksomheden Lykkegaard A/S har leveret pumperne til verdens første anlæg til produktion af slagtefærdige laks på land.

Fire in-line pumper fra Lykkegaard A/S i Ferritslev ved Nyborg er motoren for verdens første anlæg til opdræt af laks på land.

Anlægget bygges i Hvide Sande på adressen Langsand helt ud til Ringkøbing Fjord.

Planen er, at der årligt skal produceres 1000 tons laks med en slutvægt på 4,5 kg.

Opdrætningsanlægget opføres Billund Aquaculture og forventes at løbe op i ca. 50 mio. kr. Billund Aquaculture er en af verdens førende turn-key leverandører af såkaldte RAS-anlæg (RAS=Recirculated Aquaculture System).

De fire Lykkegaard-pumper yder hver en halv kubikmeter pr. sekund. I almindelig drift skal pumpen klare 3,8 mVs (metervandsøjle) og lejlighedsvis kræves en løftehøjde på 5,8 mVs i forbindelse med udfiskning fra produktionskarrene. Lykkegaard har fremstillet en speciel propel, der passer netop til driftspunktet, der hedder 500 liter i sekundet og 3,8 mVs, fordi energiforbruget og dermed driftsøkonomien er helt afgørende for at gøre sådanne anlæg rentable. Hvor andre fabrikanter vælger at

bruge 4-5 propeller for at dække hele pumpekurven, beregner, designer og støber Lykkegaard en propel, der passer præcist til projektet.

Dyr men driftssikker Lykkegaard fik opgaven i skarp konkurrence med andre store og kendte pumpefabrikater. Driftsomkostninger og driftssikkerhed blev afgørende for valget af Lykkegaard. Billund Aquaculture turde ikke binde an med neddykkede pumper med sårbare akseltætninger og hyppige vedligeholdelsestjek for at undgå driftsstop. Kravet var derfor, at der kun måtte anvendes tørtopstillede pumper.

På investeringssiden ligger Lykkegaardpumpen i den dyre ende, men når et års driftsudgift udgør det samme beløb som investeringen er prisen på pumpen mindre væsentlig. Det som er alfa og omega er de samlede finansielle og driftsmæssige omkostning der medgår til produktion af et kilo fisk.

Der er mange gode grunde til, at man har valgt at sætte lakseproduktionen på land: Produktionstiden forkortes fra normal tre år til under to år. Foderforbruget pr. kg fisk reduceres med næsten 20 procent. Vandtemperaturen er uafhængig af vinter og sommer, og man undgår den frygtede lakselus,

der de sidste par år har kostet norske havbrugsproducenter milliarder af kroner. Desuden undgår man, at laksen undslipper og blander sig med den naturlige vildtbestand.

Laksen afføring forurener ikke fjorde og vandløb. Den opsamles i slambeholdere og køres på biogasanlæg. Eksperter indenfor området forudser, at en væsentlig del af lakseproduktionen er flyttet på land indenfor de næste 5-10 år.

Gammel i gårde Lykkegaard A/S blev grundlagt i 1883 og startede oprindelig med vindmølleproduktion, der senere blev kombineret med pumper, hovedsagelig til vanding af husdyr. I mere end 100 år har virksomheden fremstillet propelpumper, der specielt er velegnet til store vandmængder og lav løftehøjde. Netop disse egenskaber passer perfekt til moderne recirkulerede akvakulturanlæg, og i dag er virksomheden verdens førende producent af propelpumper til akvakultur og har eksporteret til mere end 40 lande.

Udover akvakultursektoren, produceres også pumper til en lang række industrielle formål samt til afvanding og skybrud. Lykkegaard anvender stort set udelukkende danske materialer og danske underleverandører og formår samtidig at øge afsætningen både på hjemmemarkedet og på eksportsiden.

Palomat vinder pris i Australien For første gang har Mors-virksomheden Palomat fået fremvist sit pallemagasin på en messe udenfor Europas grænser – nemlig på Materials Handling i Sydney. Og det gjorde den danske virksomhed med stor succes. Det resulterede nemlig i en fornem pris samt første ordre fra en australsk kunde. »Vi startede samarbejdet med Palomat i juli 2012, og messen i oktober skulle være startskuddet for det nystartede samarbejde – og offentliggørelsen af Palomat’en på det australske og newzealandske marked. Og det må vi sige den blev,« fortæller Bob van der Wild, direktør hos BBJ Materials Handling. »Vi vandt prisen »best stand new exhibitor«, da

40 | DS-bladet nr. 1 2013

de udstillede produkter – her iblandt Palomat’en – er produkter af høj kvalitet og nye i Australien. Organisatorerne af messen så nye muligheder i forhold til materialehåndtering og anerkendte det med prisen,« fortsætter han. »Vores første ordre kommer fra Breville – en større australsk producent af elektroniske husholdningsmaskiner. Vi leverer i forvejen andre håndteringsløsninger til kunden, og Breville havde set videoen af Palomat Greenline og syntes godt om den simple stable- og nedstable funktion, hvor manuel håndtering af paller undgås. Samtidig med at Palomat’en er 100 procent elstyret,« udtaler Bob van der Wild.

Danske elvogne i acceleratortunnel Lille firma med ni ansatte fik forespørgsel og senere en ordre på 15 køretøjer fra forskningscentret CERN. Da Annette Jonsson, administrerende direktør hos TRANS-LIFT ApS, blev kontaktet af forskningscentret CERN med en forespørgsel på el-mandskabsvogne til den 27 km lange og mere end 100 m dybe acceleratortunnel, var hendes første tanke: »Vi er nok for lille et firma, det bliver vist aldrig til noget. Er det virkelig besværet værd at afgive et tilbud«?

Seks måneder efter den indledende kontakt fra CERN, har TRANS-LIFT produceret og leveret 15 specialfremstillede elvogne til CERN, og svaret er helt klart »ja, det var besværet værd«.

CERN havde søgt bredt i Europa for at finde leverandører af elvogne og dermed var TRANS-LIFT i konkurrence med store producenter af vogne. »Vi leverer skræddersyede løsninger, og det gør vores konkurrenter ikke,« siger Annette Jonsson, som mener, at TRANS-LIFTs fleksibilitet var grunden til at firmaet vandt to af de tre udbud, som CERN havde sendt til dem.

Vanskelige krav Elvognene anvendes dels som mandskabsvogne ved servicering af tunnelrør og dels til at trække anhængere op og ned fra overflade til tunnelrør. CERNs krav var meget vanskelige, da der er meget lidt plads både i bredden og i højden i tunnellen. To vogne kan ikke passere hinanden i tunnelrør, og derfor skal vognene undertiden kunne fjernstyres af chaufføren, så den ene vogn kan køres ind under rør, hvor højden kun er 90 cm.

Medarbejderne hos TRANS-LIFT var begejstrede for opgaven og kunne knap nok få armene ned, da de kørte rundt med de fjernstyrede færdige vogne. »Det er helt klart en af de mest spændende opgave TRANSLIFT har været med til at løse«, siger Annette Jonsson.

Samarbejdet med CERN har været upåklageligt ifølge Annette Jonsson: »Vi har haft få og kompetente kontaktpersoner, som har fulgt med under hele processen. CERN sendte to mand for at godkende prototypen. De havde diverse ændringsforslag, og der var stor tilfredshed med, at TRANS-LIFT kunne imødekomme de forskellige ønsker. Vi havde et fint samspil, så jeg vil helt sikkert anbefale andre danske virksomheder at indgå samarbejde med CERN.« Big Science Hos Big Science Sekretariatet (BSS), som er kontaktpunktet mellem danske virksomheder og stor-skala forskningsfaciliteter (Big Science faciliteter), er man også glad for, at det er lykkes for et firma med blot ni ansatte at sælge deres unikke produkter til CERN. »Normalt kontakter CERN vores sekretariat for at få hjælp til at identificere danske firmaer, som er relevante for en given opgave. I

Trans-LIFT har laveret 15 specialfremstillede elvogne til CERN’s 27 km lange acceleratortunnel.

dette tilfælde har CERN selv fundet frem til TRANS-LIFT. Dette viser en stor velvilje fra CERN’s side til at sikre sig, at der kommer flere danske kontrakter, og Danmark dermed får mere ud af de ca.

110 mio. kr. som landet betaler i medlemsbidrag til CERN hvert år,« siger Juliette Forneris, som er daglig leder af BSS og Industrial Liaison Officer for CERN i Danmark.

Hun tilføjer: »Vores arbejde i BSS er nemlig i høj grad at sætte Danmark og danske virksomheder på big science organisationernes radarskærme, især i de tilfælde, hvor Danmark ikke får nok ud at sit medlemskab.« Erfaringen med CERN og diskussioner med BSS har fået TRANS-LIFT til at indse, at andre Big Science faciliteter kan få gavn af deres elvogne. European Spallation Source, som bliver Skandinaviens største forskningscenter og som bygges i Lund i perioden 2013 til 2019, kan for eksempel blive en interessant potentiel kunde for TRANS-LIFT i fremtiden.

CERN er verdens førende forskningscenter for grundforskning inden for partikelfysik. CERN undersøger universets bestanddele via studier af kolliderende højenergi partikelstråler. Forskningscentret, som ligger udenfor Genève, blev grundlagt i 1954 og er finansieret af 20 medlemslande, deriblandt Danmark.

TRANS-LIFT er en smede- og produktionsvirksomhed med speciale i løsninger inden for el-vogne og intern transport. Virksomheden har hjemsted i Ishøj syd for København og blev grundlagt i 1973. TRANS-LIFT udvikler og opbygger i samarbejde med deres kunder enkle, skræddersyede og ergonomiske el-vogne til logistik sektoren.

Big Science Sekretariatet informerer danske virksomheder om mulighederne for at opnå kontrakter ved de store europæiske forskningsanlæg (big science anlæg), og støtter dem bl.a. ved at oprette kompetencegrupper og bistå med viden om udbudsprocesser.

BSS er et samarbejde mellem DTU, Teknologisk Institut og FORCE Technology. BSS er støttet af Rådet for Teknologi og Innovation.

DS-bladet nr. 1 2013 | 41

DS Håndværk & Industri

LEDERUDDANNELSEN 2013

Medarbejdere der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt uddannelse, kan søge godtgørelse ved den kompetenceudviklingsordning, de hører under, til Lederuddannelsen. Gælder det dig, skal du have en eventuel godkendelse derfra, inden du tilmelder dig.

Lederuddannelse – hvorfor nu det?

For en leder burde det være ligeså naturligt at tage en lederuddannelse, som et svendebrev er det for en håndværker.

En selvlært håndværker vil måske kunne klare sig et stykke af vejen uden faglige opkvalificering, men spørgsmålet er, om resultatet vil stå mål med indsatsen.

Det samme spørgsmål kan stilles til dig som leder. Får du det optimale ud af dit lederskab? Hvis ikke kan følgerne være fatale for virksomheden.

I værste fald vil medarbejdere mistrives med øget fravær til følge – kvaliteten af arbejdet vil falde, personaleomsætningen vil stige, og samlet set vil virksomhedens resultat komme til at lide under dine manglende lederkvalifikationer.

Det er derfor vigtigt, at den enkelte leder er sine egne styrker og svagheder bevidst for at kunne udfylde sin lederrolle.

Og det gælder også dig…

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen afvikles over 3 moduler af 3 dage + 1 opfølgningsdag, det vil sige 10 dage i alt.

42 | DS-bladet nr. 1 2013

Vi har ved tilrettelæggelsen lagt stor vægt på den enkelte deltagers muligheder for selvudvikling. Du vil derfor undervejs i forløbet blive præsenteret for en række tests, blive tilbudt en gratis coachsession samt blive opfordret til at erfaringsudveksle med de øvrige deltagere.

Uddannelsens indhold

Du får en god basisviden om praktisk og strategisk ledelse samt redskaber til at finde den ledelsesstil, der passer dig og dine medarbejdere bedst.

• Hvordan leder du forskellige medarbejdertyper?

• Hvilken ledelsesstil passer dig bedst?

• Hvordan styrker du kommunikationen, sikrer motivationen og styrer uden om konflikter? Hvordan kan du fremme din kommunikation, så det, du mener, bliver det omverdenen hører?

Det er bare nogle af de spørgsmål, du vil finde svar på i løbet af lederuddannelsens 3 moduler.

Du møder både teorier og praktiske redskaber, der bidrager til udvikling af dine kompetencer, men vi lægger mest vægt på den praktiske side af ledelse. Og derfor er der øvelser og andre arbejdsformer, der gør teorierne så anvendelige som muligt.

Modul 1: Hvad er ledelse?

Ledelsesteorier Lederroller Opgaver og test

Modul 2: Situationstilpasset ledelse Værdibaseret ledelse Forandringsledelse Modstand mod forandringer Opgaver og test

Modul 3: Kommunikation Coaching Opgaver og test

Praktiske oplysninger

Pris for medlemmer: 8.500 kr. ekskl. moms Pris for andre: 10.200 kr. ekskl. moms Prisen inkluderer forplejning samt kursusmateriale.

Modul 1: 26/210-28/2 Modul 2: 19/3-21/3 Modul 3: 16/4-18/4 Opfølgningsdag: 16/5 Lederuddannelsen 2013 afholdes hos: DS Håndværk & Industri Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Mødetid alle dage kl. 9.00-16.00 Ved afbud senere end 14 dage før kursusstart skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

Afbud skal ske til Uddannelsesafdelingen.

Kontakt os

Ring til Uddannelsesafdelingen på 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Og meld dig til Lederuddannelsen 2013 på www.ds-net.dk (kursusnummer 13100)

Foreningsnyt

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Thykjærs Beslagsmedie, Jimmi Thykjær, Roldvej 9, 5492 Vissenbjerg.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd MH Blikkenslager Entreprenør, Michael Hansen, Birkehegnet 35, 4700 Næstved.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Midtjysk Svejseteknik ApS, Jesper Dahlgaard, Væselvej 76, 7800 Skive.

Lokalafdeling Søndre Birk Copenhagen Engineering ApS, Jakob Hoppe, O-Vej 1, 2300 København S.

Lokalafdeling Haderslev Østeramt René’s Varmeservice ApS, René Petersen, Strandelhjørn Bygade 10, 6500 Vojens.

Lokalafdeling Himmerland Himmerlands Gas-Olie & VVS Teknik ApS, Elmar Buus Pedersen, Markvænget 24, 9600 Aars.

Lokalafdeling Horsens og Omegn Menerga Danmark ApS, Martin Frederiksen, Oustedvej 4, 8660 Skanderborg.

Carit Dahl Sørensen’s Eftf., Jesper Christensen, Præstevej 9, 9500 Hobro.

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle DS Kleinsmedie/Altan Experten, Dennis Skovbjerg, Erhvervsparken 4, Blok 1, 7160 Tørring.

Bording Smedie ApS, Frede Bording, Nørrehedevej 23, 8723 Løsning.

Lokalafdeling Randers Omegn Værum Maskinværksted ApS, Jørgen Dam Nielsen, Nørgårdsvej 32, Værum, 8940 Randers SV Lokalafdeling Vest Jøno Montage, Jørgen Nørgård Olesen, Ribevej 14, 6670 Holsted.

Lokalafdeling MidtVest Cuno Holmgaard, Bøgevænget 49, 7330 Brande.

Boddum Total ApS, Michael Dahl, Aladinvej 29, 9260 Gistrup.

Lagrotek Steel A/S, Lars Grotrian, Østergade 1, 9600 Aars.

Grotrian A/S, Lars Grotrian, Østergade 2, 9600 Aars.

DS Østjylland Seniorklub

Seniorklubben afholder generalforsamling torsdag den 28. februar kl.

19.00 i Kolt Forsamlingshus Kunnerupvej 68, 8361 Hasselager. Dagsorden ifølge vedtægterne. Seniorklubben er som vanlig vært med lidt til sulten og tørstens bekæmpelse.

Pbv. Verner Stensgaard

DS MidtVest

Indbyder til generalforsamling lørdag d. 16. marts kl. 14:00 på Østergårds Hotel, Herning. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før.

Pbv. Jens Peder Toft

Grotrian Holding ApS, Lars Grotrian, Nørregade 39, 9600 Aars.

Lokalafdeling Østjylland UNITSTAAL A/S, Svend Erik Sørensen, Rudolfgårdsvej 13, 8260 Viby J. Lokalafdeling Vendsyssel Højbjerg’s Smedie, Henrik Højbjerg Christensen, Peter Heises Kvarter 4, 9700 Brønderslev.

Nyt fra Rabatportalen Rabatportalen har nu indgået aftaler med tre benzinselskaber: Statoil, Shell og Q8. Medlemmerne kan gratis bestille benzinkort til et af selskaberne eller alle tre.

Som noget nyt har Statoil lanceret en helt ny service. Man kan sende en SMS med teksten RP til 1230, så bliver man ringet op af Statoil.

Rabatportalen har netop indgået aftale med HCS om affaldshåndtering. Det betyder, at man som medlem af Ra-

batportalen kan få besøg af en konsulent fra HCS og indgå aftale om affaldshåndtering med rabat.

Endnu en kommende leverandør er på vej. Her er der tale om gode rabatter på alt indenfor arbejdstøj til alle brancher.

Mere om nye, kommende og bestående rabataftaler kan fås ved at logge på Rabat-portalen, ligesom det er muligt at tagne abonnement på et nyhedsbrev hver 14. dag.

DS-bladet nr. 1 2013 | 43

Navne

Farvel til Ove Folmer Jensen En fighter med glimt i øjet. Sådan lyder karakteristikken af energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen, DS Håndværk & Industri, der nu går på pension.

Ove Folmer Jensen blev i 1988 ansat i DS Håndværk & Industri som smedekonsulent. Som sådan var han dybt involveret i spørgsmål om bl.a. landbrugsmaskiner, beslagsmede, vedvarende energi og miljø samt virksomhedsudvikling. Han var særdeles aktiv som konsulent for beslagsmedene i forbindelse med indførelse af registreringsordningen for beslagsmede i Danmark. Derudover var han i mange år tovholder på DS Håndværk & Industris deltagelse på Agromek i Herning.

I 2003 besluttede DS Håndværk & Industri at opprioritere sit arbejde med energi- og miljøspørgsmål. Ove Folmer Jensen

blev foreningens energi- og miljøkonsulent og lagde hele sin sjæl i at sætte fokus på energibesparelser, miljø og de mange energiformer, som et stort antal medlemsvirksomheder har som forretningsområde.

Senest har Ove Folmer Jensen gjort et stort og ihærdigt arbejde som sekretær for Dansk Solcelleforening og Brancheforeningen for Husstandsvindmøller.

I årenes løb har Ove Folmer Jensen været en respekteret repræsentant for DS Håndværk & Industri i utallige sammenhænge. Og både medlemsvirksomheder og kolleger har nydt godt af hans store erfaring, kloge hoved og underspillede humor.

Gennem årene har Ove altid været fokuseret på at udvikle såvel sig selv personligt som DS Håndværk & Industri. Han kan derfor med stolthed forlade organisationen

med bevidsthed om, at han har sat sig sine fodspor og gjort en positiv forskel.

DS Håndværk & Industri takker for godt samarbejde og ønsker ham et godt otium med nye udfordringer.

Redaktøren fylder rundt DS-bladets redaktør, Jens Holme, bliver 60 år den 2. februar. I mere end et år har han nu været ansvarshavende redaktør for DS-bladet. Et hverv, han har taget på sig med entusiasme og interesse for, hvad der rører sig i foreningen, blandt medlemmerne og såvel i branchen som i det samfund, vi er en del af.

Jens har til stadighed ører og øjne åbne for, hvad der har medlemmernes interesse og bevågenhed, samtidig med at han forstår at tilgodese forskelligheden i DS’s medlemskreds. En opgave, som virker umulig, idet vi alle hver især har en tilbøjelighed til at mene, der er for lidt stof om lige netop vores del af branchen, vores hverdag og vores specielle udfordringer. »Han har en plan« (ligesom en vis Egon Olsen), hvorved redaktøren og de øvrige medarbejdere i DS-huset har et fælles overblik over emner og muligheder til det kommende blad. Jens har skabt grobund for et godt samspil mellem bladet og sekretariatet i DS Håndværk & In-

44 | DS-bladet nr. 1 2013

dustri med frugtbar udveksling af ideer til og synspunkter på både det planlagte, men også til nye emner, som er relevante for læserne. Det er mit indtryk, at Jens sjældent mangler stof til bladet. Det er snarere begrænsningens kunst at få plads til det hele og opfylde alle ønsker og forventninger.

Jens har et fortrinligt samarbejde med Vestergaards Bogtrykkeri, hvor selve den grafiske opsætning foregår, inden bladet bliver trykt. Der kan selvfølgelig være travlt og hektisk op til trykningen begynder, men som hovedregel er der styr på processen, så hele produktionen kan foregå planmæssigt.

Jens arbejder struktureret og målrettet i alle henseender og har tillige en god portion humor med i hverdagen, hvilket er med til at gøre tilværelsen positiv for ham selv og hans omgivelser.

Før han kom til DS-bladet havde Jens Holme en lang karriere bag sig på flere dagblade, i Danmarks Radio og som

kommunikationschef og redaktør i Kommunernes Landsforening.

DS-bladets bestyrelse ønsker et stort tillykke til Jens og markerer fødselsdagen ved et bestyrelsesarrangement på et senere tidspunkt.

Jørgen Hansen Formand for DS-bladets bestyrelse

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Hydraulik

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 1 2013 | 45

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskinfabrikken

tool con aps

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

46 | DS-bladet nr. 1 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 1 2013 | 47

Fremtidens cirkulationspumpe sætter Smedegaard øverst på verdenskortet . . .

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

• Opfylder du EUs kommende lovkrav i 2013 og 2015.

• Kan du se frem til et superlavt energiforbrug med Eco-drift.

• Får du optimal tilpasning i pumpeinstallationen.

Magneta er brugervenlig og designet til installatøren og brugeren, og så er Magneta spækket med nyeste teknologi i et gennemtænkt design.

Pumping Technology

ISSN 1602-7213

• Opnår du de vildeste energibesparelser med et energiforbrug, der ligger langt under EUs krav.

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Med en investering i Magneta:

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Gennemtænkt design Eco-drift Superlav driftsomkostning Al ekstern styring er standard