DS-bladet nr. 9

14. juli | 2010 I 101. årgang

bladet

9

GENERALFORSAMLING 2010

DS Håndværk & Industri ruster sig til fremtiden Intet er fredet, når DS Håndværk & Industri det kommende år skal drøfte sin fremtid som et stærkt talerør og samlingspunkt for små og mellemstore virksomheder i Danmark.

21-30

Stor vækst i robotter i mindre virksomheder

14-17

Design skal indtænkes i din forretningsstrategi

31-37

INDhOLD

3 4

Vi skaber vores egen fremtid

5 6

Videnpilot blev Neros’ første ingeniør

8 9

20

historisk mange højtuddannede ansat i mindre virksomheder

Dong energy presser små leverandører til det yderste

22

husk aftalen med Avidenz om gratis telefonisk vejledning i arbejdsmiljø GENERALFORSAMLING 2010 »Intet er helligt i den kommende fremtidsplan« »Mere debat, tak«

Den nye fratrædelsesgodtgørelse

23 24

Grøn vækstindustri præger udkantsområderne

28

Vvs-grossist klar med ny prispolitik

Pres på økonomien i DS håndværk & Industri

10

Frygt for den dyreste løsning på netbankproblemet

11

Små DS-virksomheder mest udsatte for netbankindbrud

32 35

Svenskere bag ulovligt vvs-arbejde i Danmark

38

Ny varmeveksler gør biogas til en sand pengemaskine

41 42 43 45

Maabjerg bioenergy er en realitet

12 13 14 17 18

Virksomhederne klar til nyansættelser Nu vinder robotterne frem i mindre virksomheder et værktøj til forbedring af produktiviteten Kort nyt

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 9 2010

FOKUS PÅ DESIGN Nyt design skabte eksport Design skal indbygges i strategien

SKOV – vinder af eLFOrSK Prisen 2010 energipolitisk Åbningsdebat Leverandørregister

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Lt MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

Nr. 11 Udgivelse den 8. september 2010.

Deadline den 23. august 2010.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forsidefoto: Ajs Smed Nielsen (PF). henning Knudsen, DS himmerland, med DS-trolden på generalforsamlingen i DS håndværk & Industri.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

Nb: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 10 Udgivelse den 18. august 2010.

Deadline den 2. august 2010.

Leder

Vi skaber vores egen fremtid I DS Håndværk & Industri er vi meget opmærksomme på hele tiden at have blikket fæstnet mod horisonten. Hvad sker der i fremtiden?

Det er vigtigt, at vi står sammen om at udvikle og forny DS Håndværk & Industri i de kommende år. Organisationsverdenen er under hastig forandring, og det er afgørende, at vi udvikler og fornyr vores forening til gavn for medlemmerne.

Derfor har vi nedsat et fremtidsudvalg for at sikre, at vi også fremover har en konkurrencedygtig organisation og for at imødekomme de økonomiske udfordringer, DS Håndværk & Industri står overfor.

Fremtidsudvalgets arbejde tager naturligvis afsæt i vores strategi, som igen sætter retningen for servicering af medlemmer og de overordnede politiske beslutninger.

Fremtidsudvalget har fokus på DS Håndværk & Industri som en medlemsdemokratisk forening, hvor det er vigtigt at få debatteret nye og nødvendige udviklingstiltag. Derfor blev arbejdet og planerne for udvalgets arbejde også fremlagt på vores landsgeneralforsamling i begyndelsen af juni, hvor der var bred opbakning til arbejdet.

Målet er et konkurrencedygtigt DS Håndværk & Industri.

Vi skal være en attraktiv organisation for både nuværende og potentielle medlemmer. Vi skal have fokus på medlemmernes konkurrenceevne, og vi skal have en god pakke at tilbyde vores medlemmer, så de oplever at få værdi for pengene. Vi skal være en organisation med en god økonomi, der kan modstå de udsving, som konjunkturerne byder, og vi skal derfor stille krav til os selv om altid at være veltrimmet. Sidst men ikke mindst skal vi lade os inspirere af, hvordan andre gode organisationer gør det godt.

Fremtidsudvalget vil sætte fokus på samtlige områder i DS Håndværk & Industri. Intet er helligt. Det gælder både paletten af ydelser til medlemmer, samarbejde og servicering mellem sekretariat, lokalafdelinger og regioner, sekretariatets organisering og den politiske organisering. Og så gælder det naturligvis også vores eksterne samarbejdsrelationer

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Udvalget vil komme med forslag til, hvordan vi sammen kan sikre et fremtidigt styrket DS Håndværk & Industri, der fortsat er attraktivt for medlemmerne.

Helt konkret vil Fremtidsudvalget komme med forslag til debat på det kommende formandsmøde og herefter til videre debat i lokalafdelinger og regioner i løbet af foråret 2011. Planerne vil komme til endelig vedtagelse på landsgeneralforsamlingen i Horsens i juni 2011, hvor vi forhåbentligt vil få en ligeså aktiv politisk debat, som det var tilfældet i år.

DS-bladet nr. 9 2010 | 3

Nyheder

Historisk mange højtuddannede ansat i mindre virksomheder Af Ole Andersen

Fra 2007 til 2008 er antallet af små og mellemstore innovative virksomheder, der samarbejder med videninstitioner, mere end fordoblet.

Videnpiloter Videnpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Formålet med ordningen er at få flere akademikere ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte højtuddannede medarbejdere.

Virksomheder med to til 100 ansatte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en videnpilot, dvs. ansætte en højtuddannet medarbejder.

Midlerne uddeles løbende efter først-til-mølle-princippet, og der er derfor ingen ansøgningsfrister til ordningen.

Der en række konkrete krav, som henholdsvis virksomheden og videnpiloten skal opfylde for at kunne søge ordningen. Fx skal videnpiloten i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave.

4 | DS-bladet nr. 9 2010

De sidste år har der været en stærk stigning af højtuddannede ansat i de små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne er også på blot et enkelt år blevet dobbelt så gode til at samarbejde med universiteterne.

Det viser en ny rapport, »Innovation Danmark 2009«, som Videnskabsministeriet i samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har udarbejdet.

Rapporten viser helt nye tal for, hvor mange højtuddannede, der er ansat i virksomhederne.

For alle virksomheder er andelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i 2007. I de små virksomheder med en til ni ansatte er andelen, der har højtuddannede, steget fra 10,8 procent. til 25,6 procent.

Fra 2007 til 2008 er antallet af små og mellemstore innovative virksomheder, der samarbejder med videninstitioner, mere end fordoblet. Kun fire pct. gjorde det i 2007, mens hele ni pct. af de små og mellemstore innovative virksomheder samarbejdede med videninstitutioner i 2008.

Endelig dokumenteres det, at det har positive effekter på produktiviteten i virksomhederne, øger virksomhedernes innovationsevne og skaber samfundsøkonomiske gevinster på beskæftigelse, produktivitet og vækst.

DS Håndværk & Industri oplever i stigende grad, at medlemsvirksomhederne bliver udfordret på salg, kommunikation og ikke mindst dokumentation. »Det er områder, hvor virksomhedernes kompetenceniveau varierer meget.

Derfor kan vi se, at flere virksomheder har stor gevinst ved at ansætte en højtuddannet medarbejder, som netop kan løfte virksomhedens kompetenceniveau. Vi vil især fremhæve den nationale ordning med videnpiloter, som giver mulighed for at få 10.000 kr. i tilskud til en højtuddannet medarbejdere,« siger regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & industri.

Fra 2001 til 2007 er antallet af højtuddannede årsværk i virksomhederne steget fra 66.537 til 95.077. Især de små og mellemstore virksomheder med under ti ansatte aftager markant flere højtuddannede.

Samtidig viser en helt ny effektmåling af videnpilotordningen fra CBS, at små virksomheder får op til 1,1 mio. kroner i gevinst ved at ansætte deres første akademiker i virksomheden.

Overraskelse »Det er glædeligt, at flere virksomheder har fået øjnene op for, hvor nyttigt det er at ansætte højtuddannede til innovation og forskning. Ved at ansætte højtuddannede kan virksomhederne skabe forskning og få vigtig ny viden, som de kan omsætte til udvikling og innovation. Det er positivt, for det er de virksomheder, der forsker og udvikler, der kommer bedst ud af krisen,« siger formand for Rådet for Teknologi og Innovation Lars Mikkelgaard-Jensen.

Læs mere på www.videnpilot.dk eller kontakt regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri.

Nyheder

Direktør Egon Hansen tv. og ingeniør og videnpilot Peter Hovgaard, Neros Automation.

Videnpilot blev Neros’ første ingeniør Af Ole Andersen

Det var ønsket om et kompetenceløft i virksomheden, der i foråret fik Neros Automation i Odense til ansætte en videnpilot, ingeniør Peter Hovgaard. Neros Automation A/S rådgiver, konstruerer og fremstiller håndterings- og specialudstyr til hovedsagelig elektronikindustrien.

Virksomheden er forholdsvis nystartet, i november 2007, og har ambtioner om komme til at fungere topprofessionelt så hurtigt som muligt.

Tidligere havde Neros indlejet en ingeniør i konstruktionsafdelingen. Sammen med ansættelse af en ny it-ansvarlig fik Neros dermed sin egen tekniske afdeling uafhængig af ekstern bistand. »Sideløbende med det arbejder, Peter udfører og som er målrettet vores kunder, har vi formuleret et projekt i forbindelse med de mange forhold, som kunder, myndigheder og leverandører forventer at møde, når de arbejder sammen med professionelle virksomheder. Det er især de interne systemer i forbindelse med doku-

mentation, maskindirektiv og forskellige myndighedskrav, så vi får alle de nødvendige rutiner formuleret og beskrevet,« siger direktør Egon Hansen, Neros Automation.

Virksomheden har også ansøgt om en såkaldt videnkupon: »Den skal hjælpe os med at blive mere tydelig i en langsigtet strategi. Der har vi behov for støtte til at lede os igennem den proces. Generelt kan vi sige, at vi ønsker at blive klædt godt på som virksomhed, og at vi vil gøre brug af alle de muligheder, der eksisterer. Både gennem DS Håndværk & Industri, ligesom vores område i Odense har en lang række gode tiltag i forhold til bl.a. netværk og sparring.« Ny Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder uden, eller med begrænsede efaringer fra samarbejde med videninstitutioner. Ny Videnkupon kan støtte virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbej-

der mellem henholdsvis små og mellemstore virksomheder, og videninstitutioner.

Videnkupon Interessen fra virksomheder for at få en Videnkupon har været så stor, at der i øjeblikket er lukket for flere ansøgninger.

Den 15. august 2010 vil det blive oplyst, om det vil være muligt at søge videnkupon igen i 2010 eller først fra januar 2011.

Videnpilot Formålet med videnpilotordningen er at få flere akademikere ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte højtuddannede medarbejdere.

Virksomheder med to til 100 ansatte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en videnpilot, dvs. ansætte en højtuddannet medarbejder.

Kontakt DS Håndværk & Industri for yderligere oplysninger.

DS-bladet nr. 9 2010 | 5

Nyheder

Dong Energy presser små le Af Ole Andersen

Den statskontrollerede energikæmpe DONG Energy har hævet sin betalingsfrist fra 20 dage til 60 dage over for selskabets leverandører.

En lang række store danske virksomheder er løbende blevet kritiseret for at trække sine betalinger til deres leverandører, som rammer især de små og mellemstore virksomheder hårdt. Ikke mindst i lyset af de seneste års økonomiske afmatning og bankkrise er denne udvikling særlig barsk.

Nu leverer den statskontrollerede energimastodont Dong Energy og dets datterselskaber et nyt eksempel over for deres leverandører: »Som led i den løbende effektivisering har Dong Energy A/S og dets datterselskaber med virkning fra foråret 2010 besluttet at ændre Dong Energy’s betalingsfrist over for sine leverandører til 60 dage fra fakturamodtagelse. Ændringen vil få virkning for Dong Energys kontrakt samt al Dong Energys øvrige samhandel med Dem.« Sådan lød det i et brev, som Dong Energy i sidste måned sendte til sine leverandører.

Der er tale en voldsom opstramning af de aftaler, Dong Energy hidtil har haft

med sine leverandører. Hidtil har der været tale om 20 dage fra fakturamodtagelse. Nu forlænges fristen altså til 60 dage fra fakturamodtagelsen, og det lægger et yderligere pres på mange små virksomheder, der i forvejen mærker krisen i form af bankernes tilbageholdenhed med at finansiere bl.a. almindelige driftskreditter.

Forargelse »Vi bliver jo i forvejen presset fra alle sider. Jeg er træt af og forarget over, at vi skal finansiere så stor en virksomhed,« siger en kilde til DS-bladet, der har mange omgaver for Dong Energy, men som ønsker at være anonym for ikke at lægge sig ud med den store energikoncern: »Vores leverandører strammer jo kreditten den anden vej. Tidligere havde vi næsten altid løbende måned plus 20 dage.

I dag har vi ofte otte dage, ti dage eller 20 dage. Den kontrakt, vi har med Dong Energy, er jo ikke meget værd, for det er dem, der styrer løbet.« I Dong Energy forklarer koncerndirektør Carsten Krogsgaard Thomsen, at man

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 9 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

everandører til det yderste har bragt betalingsbetingelser op, så de svarer til det, man gør i andre store virksomheder i Danmark: »Ligesom andre forretningsdrevne virksomheder skal vi udnytte vores arbejdskapital effektivt. Vi får en fordel ud af det. Alle virksomheder er blevet påvirket af finanskrisen. I en situation, hvor ens indtjening påvirkes, kigger man på de muligheder, der er for at effektivisere sel-

skabets kapitaludnyttelse,« siger Carsten Krogsgaard Thomsen.

Flere leverandører har afslået at gå med til selskabets nye betalingsfrister, og Dong har derfor fundet nye leverandører.

Også Håndværksrådet raser over stramningen. »Det er en fuldstændig uacceptabel og usympatisk fremgangsmåde. Det presser vores medlemsvirksomheder unødigt

hårdt på likviditeten,« siger cheføkonom Jacob Thiel.

Krydspres på SMV’ere Af Ole Andersen

Finanskrisen har nu buldret af sted i adskillige måneder. Virksomhederne har lært, at likviditet og solvens er nøgleord ikke alene i den daglige drift, men også når de skal ud og forhandle med pengeinstitutterne. Uden soliditet er der ikke meget at låne, og det kunne jo være en nødvendighed nu. hvor aktivitetsniveauet er faldet for mange. »Det rammer derfor dobbelt hårdt, når virksomhedernes kunder begynder at kræve 60 dages betalingsbetingelser. At det så er de største virksomheder, der er begyndt på det, legaliserer ikke fremgangsmåden. Og trykket på de mindre vokser, for de tør ikke sige nej til det selvbestaltede likviditetstræk,« siger økonomikonsulent i DS Håndværk & Industri, Ole Simmelholt.

Det statsejede aktieselskab Dong er den nyeste spiller på banen, som har sendt kontrakter ud til accept af de nye betalingsbetingelser. »Og så opstår spørgsmålet, om det er det rette signal at sende for et statsejet selskab. Det synes mange af vores medlemmer ikke, det er, og de spørger selvfølgelig, hvad der kan gøres.« Ole Simmelholt understreger, at hvis grundlaget for aftalen er AB 92, som er mange håndværkeres dagligdag, så skal bygherren senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen betale: »Og det er jo noget helt andet end 60 dage.«

Ole Simmelholt, økonomikonsulent i DS Håndværk & Industri.

DS-bladet nr. 9 2010 | 7

Nyheder

Den nye fratrædelsesgodtgø Fra og med 1. maj 2010 har en medarbejder med henholdsvis tre, seks og otte års anciennitet ved opsigelse, krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse på smede- og industriområdet.

Af Anne Vibeke Gregersen Advokat, DS Håndværk & Industri

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne på timelønsområdet blev den meget omtalte fratrædelsesgodtgørelse på smede- og industriområdet vedtaget. Fratrædelsesgodtgørelsen gælder ikke på vvsområdet.

Fra og med 1. maj 2010 har en medarbejder med henholdsvis tre, seks og otte års anciennitet ved opsigelse, krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse, hvis opsigelsen skyldes virksomhedens forhold.

Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes som forskellen mellem dagpengebeløbet pr. måned og 85 % af månedslønnen. Lønnen opgøres her som den løn, der betales ved sygdom. Beløbet betales ved tre års anciennitet og forhøjes henholdsvis to og tre gange ved en anciennitet på seks og otte år. Medarbejderen skal ved sin fratræden blive arbejdsløs og skal være berettiget til at oppebære arbejdsløshedsdagpenge svarende til den hidtidige arbejdstid.

Der skal være tale om en opsigelse af medarbejderen, og opsigelsen skal skyldes 8 | DS-bladet nr. 9 2010

virksomhedens forhold. Bortvisningstilfælde og opsigelse, der skyldes medarbejderen, falder således uden for bestemmelsen.

Hidtil har mange virksomheder praktiseret at »holde hånden« over medarbejdere i en bortvisningssituation og har således nøjedes med at kalde det en opsigelse i tilfælde, hvor en bortvisning ville være berettiget. Det er sket ud fra betragtningen om »ikke at sparke til en person, der ligger ned«. På tilsvarende vis er mange opsigelser begrundet med virksomhedens forhold i stedet for medarbejderens forhold.

Men med den nye fratrædelsesgodtgørelsen bør virksomheden revurdere denne holdning og i stedet overveje at »kalde tingene ved deres rette navn« og således bortvise medarbejdere i situationer, der berettiger til dette, og ved opsigelser påberåbe sig medarbejderens forhold, hvis det er det, der er opsigelsesgrunden. Herved undgår virksomheden at betale fratrædelsesgodtgørelsen i kølvandet på opsigelsen.

I enhver situation – bortvisning, opsigelse begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold – er det selvfølgelig virksomheden, der har bevisbyrden.

Herudover har medarbejderen som oftest krav på at modtage en eller flere advarsler, før der skrides til opsigelse og i nogle tilfælde også, før bortvisning finder sted.

Virksomheden bør derfor sørge for at være på forkant og give en eller flere advarsler for det, der ikke accepteres. Af bevismæssige årsager skal advarslen være skriftlig og i øvrigt indeholde en beskrivelse af det eller de kritisable forhold, anføre hvordan det skal være fremover og endelig angive konsekvensen (den ansættelsesretlige konsekvens) ved en gentagelse af det, der kritiseres.

Et andet forhold, virksomheden skal være opmærksom på, er anciennitetserhvervelsen. Ancienniteten beregnes på timelønsområdet som ancienniteten på opsigelsestidspunktet i modsætning til fratrædelsestidspunktet, som er gældende for funktionærområdet. Den virksomhed, der opsiger medarbejderen før tre års anciennitet, slipper for at betale fratrædelsesgodtgørelsen, og kan på tilsvarende vis slippe for at betale det dobbelte eller tredobbelte i fratrædelsesgodtgørelse, hvis opsigelsen sker inden seks og otte års anciennitet. Den medarbejder, der har mere end otte års anciennitet, bliver ikke »dyrere« i relation til fratrædelsesgodtgørelsen, idet der højst skal betales tre gange det ovenfor beregnede beløb. Det vil derfor være naturligt, at virksomhederne fremadrettet skeler til medarbejdernes anciennitet og tager det i betragtning ved opsigelse, når det i øvrigt skal og kan ske.

Ancienniteten spiller også ind ved genansættelse. Ancienniteten generhverves på smede – og industriområdet ved genansættelse inden for seks måneder efter fratræden, når medarbejderen da havde et opsigelsesvarsel på 14 dage eller mere. Den medarbejder, der opsiges efter to år og ni måneder og genansættes et par måneder efter, indtræder i sin gamle anciennitet og dermed også anciennitet i forhold til fratrædelsesgodtgørelsen. Sker opsigelsen derfor efter nogle måneder igen, er retten til fratrædelsesgodtgørelse erhvervet.

Omvendt gælder det også, at hvis man én gang har betalt fratrædelsesgodtgørelsen til en medarbejder og efterfølgende genansætter den pågældende, opnår medarbejderen først retten til fratrædelsesgodtgørelsen igen efter at være ansat på ny

NyheDer

ørelse i henholdsvis tre, seks eller otte år.

Ancienniteten og dermed retten til fratrædelsesgodtgørelse har også betydning ved lærlingeforhold. Hvis en lærling fortsætter sin ansættelse i umiddelbar forlængelse af læretidens udløb, medregnes læretiden ved anciennitetsberegningen. Dette indebærer, at der ved en senere afskedigelse skal betales fratrædelsesgodtgørelse, da læretiden i sig selv vil bringe ancienniteten op på mere end tre år. Selv kortvarige tidsbegrænsede ansættelseskontrakter vil derfor udløse fratrædelsesgodtgørelse, hvis lærlingen vel at mærke er ledig efter arbejdsophøret. Afløses ansættelsen derimod af lærlingens aftjening af værnepligt, er lærlingen ikke arbejdsløs, og fratrædelsesgodtgørelsen skal ikke betales. Hvis lærlingen fratræder ved læretidens udløb og først ansættes efter en periode med ledighed – ledigheden kan godt være kortvarig – medregnes læretiden ikke ved anciennitetsberegningen, og godtgørelsen skal først betales efter yderligere tre års ansættelse efter læretiden.

Det er altså ikke enhver afbrydelse af ansættelsesforhold, der samtidig udløser pligt til at betale godtgørelse. Ved at tænke sig om og være på forkant med en udvikling, kan fratrædelsesgodtgørelsen undgås.

På hjemmesiden www.ds-net.dk findes en tro-og-love-erklæring, hvor medarbejderen kan skrive under på, at han ved fratræden modtager arbejdsløshedsdagpenge og i et omfang svarende til den hidtidige arbejdstid.

Hvis du er i tvivl om reglerne, er du meget velkommen til at kontakte os i juridisk afdeling.

Grøn vækstindustri præger udkantsområderne Hvordan kan det hårdt ramte Udkantsdanmark skabe fornyet vækst? Måske med Vindmølleindustrien som springbræt: Den grønne vækstindustri er nemlig stærkt repræsenteret med mange arbejdspladser i udkantsområderne fra Frederikshavn Kommune i nord til Aabenraa Kommune i syd samt på øerne.

Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommune har flere tusinde arbejdspladser inden for vind, mens kommuner som Varde, Aabenraa, Lolland og Vordingborg alle har mellem 500-999 arbejdspladser inden for vind. Det skriver nyhedsbrevet Vindmølleindustrien.

Dermed er Vindmølleindustrien en vigtig del af Udkantsdanmarks levegrundlag, men når fremtiden spår om stor vækst på nærmarkederne for vind f.eks. i Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien, har vindmølleindustrien potentialet til at blive springbræt for fornyet vækst i udkantsområderne i Danmark. Senest har vi set den danske leverandør, Skykon, placere ny produktion på Lindø i en satsning på det kommende boom i offshore vind, mens Testinglab Denmark har etableret nyt fuldskala lyntestcenter ved Herning.

Balancen?

Regeringen barsler snart med sin plan for et Danmark i balance, hvor de bl.a. vil give deres bud på, hvordan man fastholder og tiltrækker arbejdskraft til udkantsområderne, og hvordan man sikrer vækst i Udkantsdanmark.

I Vindmølleindustrien håber man på, at planen indeholder initiativer, der giver virksomhederne incitament til at fastholde eller etablere arbejdspladser, udvikling og produktion i det Udkantsdanmark, der populært kaldes »den rådne banan«. »Vores industri er et af vitaminerne i den rådne banan, og hvis vi skal formå at udnytte det til fælles bedste, kalder det på en meget tæt dialog med politikerne både lokalt, regionalt og nationalt. I den forbindelse afholdt vi sammen med Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark dialogmøder i starten af 2010, der satte fokus på fælles behov, initiativer og muligheder for samarbejde,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Møderne viste, at der er stor vilje til at udvikle vindindustrien til fordel for regional vækst, lokale arbejdspladser og virksomhedernes globale konkurrenceevne. »Ved at satse målrettet og strategisk på udbygningen af Danmarks nuværende teknologiske styrkeposition på vind, vil der næsten med »statsgaranti« følge mere vækst og arbejdspladser i Udkantsdanmark. En stor del af virksomhederne, der vil indgå i en sådan satsning, befinder sig allerede i udkantsområderne og vil være de første til at samle den fornyede vækst op,« slutter Jan Hylleberg.

DS-bladet nr. 9 2010 | 9

NyheDer

Din netbank kan ruinere dig En maskinfabrik i Midtjylland fik tømt deres netbank for 1,8 mio. kroner. »Det er ikke vores problem,« siger bankerne.

Nu rejses sagen af DS Håndværk & Industri.

4-8

DS-bladet 3. juni 2009.

Frygt for den dyreste løsning på netbankproblemet Økonomi- og Erhvervsministeriet har offentliggjort sine bud på en bedre beskyttelse for mindre virksomheder mod netbank-indbrud.

Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, frygter den dyreste forsikringsløsning. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lægger op til, at små virksomheder selv skal forsikre sig mod indbrud i deres netbank. Det møder voldsom kritik i Håndværksrådet, der repræsenterer DS Håndværk & Industri og en række andre organisationer. »Fra Håndværksrådets side anbefaler vi den lovgivningsmæssige løsning, hvor mikrovirksomheder med mindre end 10 ansatte bliver beskyttet på samme måde, som forbrugere bliver i dag. Det giver en god beskyttelse til en gruppe virksomheder, der ikke har ressourcer til at have særlige it-afdelinger, hvilket er vigtigt, for at de kan udvikle forretningen uden at skulle bekymre sig om, at kontoen bliver lænset af en hacker«, siger chefanalytiker i Håndværksrådet Mads Engberg, som har siddet med i arbejdsgruppen.

DS Håndværk & Industri rejste sagen om virksomhedernes manglende beskyt10 | DS-bladet nr. 9 2010

telse mod indbrud efter et hacker-angreb på den midtjyske medlemsvirksomhed Jymika i 2009.

Rapporten fra Økonomi- og Erhvervsministeriet skitserer tre mulige løsninger.

For det første den lovgivningsmæssige løsning, som Håndværksrådet foretrækker og anbefaler, og for det andet en forsikringsmæssig løsning, som vil give virksomhederne mulighed for at forsikre sig mod eventuelle netbankindbrud.

Endelig gør rapporten opmærksom på, at man kan lade være med at gøre noget og lade det være op til bankernes gode vilje eller virksomhederne selv at dække tabene. »Den lovgivningsmæssige løsning er den klart billigste samfundsøkonomisk.

De samlede netbankindbrud løber op i to mio. kr. årligt, så det er helt vanvittigt, hvis titusindvis af virksomheder i hele landet skal tegne en forsikring. Selv hvis forsikringen kommer til at koste 500 kr. om året,

14-20

Innovation og udvikling er vejen frem – GF 2009

vil det med 100.000 virksomheder løbe om i 50 mio. kr. om året i forsikringspræmie.

Det er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt i forhold til problemets omfang, og der er derfor vi synes, det er bedst med en lovgivning på området, så de mindste virksomheder er beskyttet«, siger Mads Engberg. Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger, at han på baggrund af rapporten er mest tiltalt af en forsikringsmæssig løsning. »Vi tolker ministerens bløde udmelding sådan, at den lovgivningsmæssige løsning stadig er i spil. Hvis ministeren alligevel vælger forsikringsløsningen vil vi arbejde på, at forsikringen får så stor udbredelse, at prisen kan komme i bund. Desværre kender vi endnu ikke de nærmere betingelser for en forsikring, og det er svært for os at anbefale vores medlemmer noget, som vi ikke kender i detaljer,« siger Mads Engberg.

NyheDer

Små DS-virksomheder mest udsatte for netbankindbrud Hvert fjerde medlem af DS Håndværk & Industri er uden firewall og antivirus-software.

Selvom mange virksomheder er ubeskyttede, er deres netsikkerhed højere end gennemsnittet af SMV’ere, viser en ny undersøgelse.

Af Frederik Faurby håndværksrådet

DS-medlemmer er lidt bedre til at beskytte sig mod netbankindbrud en andre små og mellemstore virksomheder. Men de mindste DS’ere er mest udsatte for dyre hackerangreb, viser en ny analyse, Håndværksrådet har foretaget. »De små og mellemstore virksomheder opfatter generelt truslen om netbankindbrud som lille, men de mindste virksomheder er samtidig den gruppe, som har den ringeste it-sikkerhed, så de er også mest udsatte«, siger chefanalytiker i Håndværksrådet Mads Engberg. Han står bag undersøgelsen, som bl.a. viser, at DS-medlemmerne er en anelse bedre end andre mindre virksomheder til at få sikkerheden op. Det gælder den passive sikkerhed i form af sikkerhedspakker med firewall og antivirus, som godt 75 pct. af DS-medlemmerne anvender i forhold til kun 70 pct. af SMV’erne generelt. DS-medlemmerne bruger desuden ligesom andre virksom-

heder mere lavteknologiske procedurer og aftaler med banken om, at banken overvåger kontoen og skal kontakte den, hvis der sker større overførsler end normalt.

Forsikringsordning er ikke populær blandt DS-medlemmer Håndværksrådets analyse viser også, at en forsikringsordning, som har været omtalt i medierne som en mulig løsning ikke er voldsomt populær blandt DS-medlemmerne. Den skal i hvert fald være meget billig.

Mindre end 25 pct. af virksomhederne er villige til at betale mere end 500 kr. for en forsikring mod tab ved netbankindbrud.

Særligt de helt små virksomheder vil kun betale for en netbankforsikring, hvis regningen bliver lav. Selv om det er få virksomheder, er det faktisk flere end blandt de små og mellemstore virksomheder generelt. Det kan skyldes, at der har været mere fokus på netbanksikkerheden blandt DS-medlemmerne end blandt andre virksomheder. »Man skal være varsom med at lave en netbankforsikring til 500 kr. og så forvente, at virksomhederne strømmer til for at tegne den. Faktum er, at de samlede tab ved netbankindbrud har været på 200400.000 kr. om året. Det svarer til 1-2 kroner pr. virksomhed og ikke 500 kr. som en forsikring mindst vil koste. Det er en dyr måde at forsikre sig mod en meget begrænset risiko«, siger Mads Engberg.

erhvervsministeren, kæmpet for, at Danmark gør brug af den mulighed, som EU har åbnet, for at beskytte mikrovirksomheder med under 10 ansatte mod tab ved netbankindbrud ved lov på nær en selvrisiko. »En lov på dette område ville beskytte de mindste virksomheder på samme måde som forbrugere. Det er rimeligt, fordi mange helt små virksomheder ikke har de it-kompetencer, der skal til, for at beskytte sig mod professionelle it-kriminelle«, siger Mads Engberg.

Håndværksrådet anbefaler en lov, der beskytter mikrovirksomheder Håndværksrådet har i den arbejdsgruppe, som har lavet anbefalinger til økonomi- og DS-bladet nr. 9 2010 | 11

Nyheder

Svenskere bag ulovligt vvs-arbejde i Danmark Svenske og tyske vvs-firmaer arbejder i Danmark uden autorisation. DS Håndværk & Industri er alarmeret over udviklingen.

Af Ole Andersen

Der bliver udført mange installationer, der ser ud til at være udført uden, at firmaer har slukket bilmotoren. De er meget hurtigt væk igen,« siger Tom Johansen 12 | DS-bladet nr. 9 2010

Stadig flere danske VVS-firmaer oplever, at svenske og tyske VVS-firmaer udfører opgaver på henholdsvis Sjælland og i Sønderjylland uden autorisation.

Det er imod loven og kan få konsekvenser for forbrugerne i form af forsikringsproblemer. »Vores medlemsvirksomheder oplever, at de tyske og svenske firmaer i stigende grad er begyndt at få flere opgaver i Danmark, og at de udfører vvs-opgaver som regel uden autorisation. Det er både ulovligt og uansvarligt,« siger Birger Christiansen, vvs-konsulent i DS Håndværk og Industri.

Det er dagbladet Licitationen, der har bragt sagen frem.

Udenlandske firmaer skal søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, når de arbejder i Danmark. Men det sker i meget få tilfælde. De seneste tal fra styrelsen viser således, at der i 2009 var fire tyske ansøgninger på vvs- og kloak-området.

Mens der var ingen fra svenskere. »Autorisationen er lovpligtig. Og det giver forbrugerne en sikkerhed. Men systemet er jo en investering for de autoriserede firmaer. Det er en udgift, og det vælger mange af de tyske og svenske firmaer at se bort fra. Og det er ikke rimeligt. Konkurrencen skal være på ens vilkår,« siger Birger Christiansen.

Prisdumping Et af de firmaer, der har oplevet denne nye form for unfair konkurrence er det store vvs-firma og medlemsvirksomhed i DS Håndværk & Industri, Urhøj Smedje. Det er et problem, som i stadig højere grad gi-

ver færre opgaver, lyder det fra direktør Tom Johansen. »Vi oplever det på to måder. Flere og af vores potentielle kunder vrager os til fordel for et svensk tilbud, der kan være 2025 procent lavere. Den anden måde er, at vi får flere henvendelser fra private, der har problemer med vvs-arbejde eller jordvarmeanlæg. Der bliver udført mange installationer, der ser ud til at være udført uden, at firmaer har slukket bilmotoren.

De er meget hurtigt væk igen,« siger Tom Johansen til Licitationen.

Lovbrud Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, mener, at forsikringsselskaberne med deres adfærd reelt opfordrer til at bryde autorisationslovgivningen. »Det kan vi naturligvis ikke acceptere. Vi har tidligere hørt, at enkelte forsikringsselskaber tog deres ansvar alvorligt og nægtede at dække skader ved uautoriseret arbejde, men så vidt vi kan forstå, er forsikringsbranchen nu enige om at acceptere lovbrud, og det virker helt urimeligt. Vi har en lovgivning på området, som skal sikre forbrugerne forsvarlige vvs-installationer og rent drikkevand, og den har forsikringsselskaberne åbenbart besluttet at spille hasard med,« siger Jim Stjerne Hansen.

DS Håndværk & Industri anmelder jævnligt virksomheder til Sikkerhedsstyrelsen, der reklamerer med at udføre vvs-arbejde uden at have den nødvendige autorisation. Og sådanne anmeldelser tages meget alvorligt. I 2009 politianmeldte Sikkerhedsstyrelsen hele 155 virksomheder for at udføre uautoriseret arbejde.

NyheDer

Virksomhederne klar til nyansættelser De midtjyske erhvervsledere ser lysere på fremtiden, end de har gjort længe. Kun seks ud af 100 tror på færre ansatte i det kommende år, viser Region Midtjyllands undersøgelse.

Af Ole Andersen

Der er ikke længere så mange sorte skyer på himlen, når man spørger de midtjyske virksomheds-ledere. Kun seks procent af dem tror, at de om et år vil have færre ansatte i deres virksomheder, mens 87 procent siger flere eller ligeså mange som i dag.

Samtidig venter kun hver fjerde faldende omsætning i det kommende kvartal, mens 38 procent regner med en stigning.

Det viser Region Midtjyllands undersøgelse, der omfatter 500 direktører for små og mellemstore virksomheder i regionen.

Troen på stigende omsætning gælder både blandt de små og mellemstore virksomheder, men nogle brancher er mere optimistiske end andre.

Især b2b-virksomheder, altså dem, der leverer til andre virksomheder, synes at se lyst på fremtiden – 46 procent af dem tror på stigende omsætning.

Mest forventningsfulde er virksomhederne inden for videnservice (banker, advokater, reklamebureauer, rådgivende ingeniører mv.). Her tror hele 53 procent på stigende omsætning i de kommende tre måneder.

I bunden ligger virksomhederne inden for byggeri og anlæg. Kun 23 procent af dem har lignende forventninger.

I det forløbne halve år har hver tredje virksomhed været nødt til at afskedige

medarbejdere »på grund af den økonomiske situation i Danmark«.

I en tilsvarende undersøgelse i februarmarts 2010 var det halvdelen, der havde afskediget med denne begrundelse.

Sådan ramte krisen Virksomhederne har været meget forskelligt påvirket af den økonomiske krise, viser undersøgelsen. En opgørelse af udvalgte krisetegn såsom ringere adgang til at låne penge, udskudte investeringer, aflyste ordrer og afskedigelser, giver især udslag hos industrien, bygge- og anlæg, automobilbranchen samt transportbranchen.

• Automobilbranchen har især mærket ringere adgang til finansiering og har udskudt investeringer samt afskediget medarbejdere • Industrivirksomhederne har især afskediget medarbejdere, mens virksomhederne på de øvrige parametre ligger nærmere regionsgennemsnittet • Bygge- og anlægsbranchen har især været udsat for afbestillinger og har afskediget medarbejdere • Transportbranchen har i særlig grad været udsat for afbestillinger og har udskudt investeringer

Forventninger til antal ansatte det kommende år

Uændret 53%

Færre 6% Ved ikke 7% Flere ansatte 34%

DS-bladet nr. 9 2010 | 13

Robot-teknologi

Nu vinder robotterne frem i mindre virksomheder Robotterne har for alvor indtaget mange virksomheder i metal­ industrien. De er blevet meget mere enkle at håndtere i forhold til for få år siden, og presset fra lavtlønslande har fået mange til at optimere produktionen.

Af Ole Andersen

Anvendelsen af robotter i produktionen i små og mellemstore virksomheder vinder frem i disse år. Og den økonomiske krise synes at have skubbet yderligere til udviklingen blandt mange virksomhedsindehavere, der har travlt med at optimere produktionen og øge deres konkurrenceevne.

Den udvikling leverede flere virksomheder et synligt bevis på under en velbesøgt temadag med knap 80 deltagere i Lem ved Ringkøbing arrangeret af DS Håndværk & Industri i samarbejde med RoboCluster og KP Industri under overskriften »Spark gang i din automatisering – en ABC til automatisering«.

Med til at fremme processen med anvendelsen af robotter skyldes ikke mindst, at betjeningen og programmeringen af dem er blevet langt nemmere og overkommeligt i forhold til for bare få år siden, så selv helt små virksomheder kan være med.

Truslen fra syd Virksomheden Dana Tank producerer trykbærende udstyr, det vil sige beholdere fra én liter til 500.000 liter. Langt hovedparten af produktionen er til eksport

14 | DS-bladet nr. 9 2010

og i konkurrence med virksomheder i bl.a.

Sydeuropa. »Det var svært for os at få tingene til at hænge økonomisk sammen, og vi var nødt til at se på, hvordan vi kunne automatisere vores standardproduktion, få et bedre flow og dermed en bedre pris hjem på vores produkter. Med den første robot var vigtigt for os at se, hvad den kunne, og hvad vi kunne få ud af det,« sagde direktør Claus Holm, Dana Tank, der siden den første robot har føjet flere til i produktionen.

Virksomheden startede stille og roligt op med sin første håndteringsrobot for nogle år siden efter at have allieret sig med KP-Industri, der udover opbygning af anlæg med specialmaskiner i såvel små og mellemstore som store virksomheder også leverer robotløsninger. »Vi gennemgik fabrikken for at finde ud af, om vi kunne få nogle tunge løft væk, få nogle ensformige arbejdsstillinger væk, eliminere sygedage og meget mere. Og robotterne er i dag vigtige for vores konkurrenceevne,« fastslog Claus Holm, der for at illustrere udviklingen i Dana Tank også kunne tilføje, at virksomhedens produk-

Robot-teknologi

ter i dag er helt anderledes, end dem, man producerede for bare fem år siden.

Lem Beslagfabrik producerer en lang række svejseemner og bukkede emner, nogle i tusindvis. »Da vi startede med robotten fik vi et emne, som vi skulle producere 50.000 styk af. Det er en sej én at bukke i hånden, så vi spurgte simpelthen KP Industri, hvad vi skulle gøre. Vi blev bedt om at finde alle de emner, vi kunne finde på at bukke, så vi havde dem alle sammen. Det er vigtigt i forhold til størrelsen på robotten, så vi ikke overraskes bagefter. Det er jo i virkeligheden ikke robotten, der koster pengene.

Nej, det er det, der sker før, og det, der sker bagefter. Omkostninger ligger der, hvor man skal finde ud af, hvordan man får emnerne hen til robotten, og hvordan man får emnerne væk fra robotten. Det er eksempler på nogle meget vigtige overvejelser,« fortalte direktør Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik.

Tag det roligt Virksomheden IPL Group, der producerer transmissionselementer og komplicerede

maskindele til den globale industri, besluttede at investere i robotteknologi, da den også kunne mærke et vist pres fra kineserne. Med i alt 12.000 varenumre er der især inden for transmissionselementerne en del emner med mange styk i. »Vi skal gerne være her mange år frem, og derfor valgte vi at gå ind i robotteknologien. Og der er i virkeligheden ingen grund til at lave store regnestykker, for det er faktisk ret simpelt, når det kommer til stykket. Vi har en operatør, der f.eks. kan afbalancere et emne på et minut. Det skal en robot som udgangspunkt også kunne klare. Kan den gøre det hurtigere, er det helt fint,« fortalte driftsleder Bent Abildtrup, IPL Group.

De første estimater ved installering af den første robot i virksomheden pegede på, at der kunne spares ca. to personer. »I dag kan vi se, at den første robot har sparet os for ca. 3,5 personer, og vi var derfor ikke bange for at lave nogle flere projekter. Derfor har vi efterfølgende investeret i endnu en robot, der forsyner vores nottrækker med emner til et transmissiDirektør Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik (th).

DS-bladet nr. 9 2010 | 15

Robot-teknologi

Bent Abildtrup, IPL Group (tv).

Claus Holm, Dana Tank (th).

onselement, og en robot, der arbejder sammen med en håndteringsrobot. I dag har vi i alt otte anlæg.« Bent Abildtrup mener ikke, der er grund til det store drama i forbindelse med virksomheders overvejelser om at indføre robotteknologi. »Man skal bare sætte sig ned, tage det roligt, tænk det hele igennem og find en

leverandør, man har tillid til. Vi føler i hvert fald, vi har haft rimelig succes hos os. Uden robotter havde vi ikke været konkurrencedygtige. Vi har ikke kunnet holde priserne nede, men vi har reduceret dem ret kraftigt på længere sigt, så vores kunder er der stadigvæk.« Ifølge Bent Abildtrup er der også sket en højnelse af kvaliteten af produkterne. En robot gør kun det, den får besked på.

Har du tanker og planer om automatisering og robotteknologi i din virksomhed, kan du få yderligere information hos smedekonsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri - 63 17 33 69.

Fra taber til vinder Hvad har robotter med den tidligere landstræner i fodbold, det fynske bøgetræ Richard Møller Nielsen, at gøre? Næppe ret meget med mindre det handler om, hvordan et fodboldhold eller en virksomhed for den sags skyld og som ikke har klaret sig alt for godt pludselig en dag vågner op som en vinder, fordi man har gjort tingene lidt anderledes end konkurrenterne.

Det gjorde den dengang altid udskældte landstræner og et ferieramt dansk lands16 | DS-bladet nr. 9 2010

hold i badesandaler, der med få dages varsel trådte ind i en EM-turnering i 1992 på afbud og vandt det hele.

De knap 80 deltagere på temadagen »Spark gang i din automatisering« kunne opleve Richard Møller Nielsen på slap line en lille times tid, fyldt med anekdoter fra de varme og næsten surrealistiske sommerdage før, under og efter EM-turneringen i Sverige.

Richard Møller Nielsen.

Robot-teknologi

Et værktøj til forbedring af produktiviteten Af Søren Peter Johansen Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

Store og små virksomheder kan opnå stor indsigt i robotteknologi i et omfattende projekt over fire år, som Industriens Fond finansierer.

Virksomheder opfordres til at melde sig i projektet, som bl.a. Teknologisk Institut deltager i.

Industriens Fond finansierer et 4-årigt projekt, som skal afdække, hvilke typer virksomheder, der har fordele af at indføre robotteknologi og hvordan organisationen skal ændres, hvis virksomheden vil have succes med robotterne. Teknologisk Institut efterlyser virksomheder i projektet.

Målet med projektet er at udvikle et forskningsbaseret benchmarking-værktøj, som alle virksomheder kan hente inspiration og viden i, når de skal implementere robotteknologi.

Vi ved, at der er brug for mere viden blandt danske virksomheder, hvis vi markant skal forbedre produktiviteten og dermed styrke konkurrenceevnen overfor de globale lavtlønsområder. Flere og mere avancerede robotter er en af vejene, men man skal også kigge ind i den organisatoriske og strategiske implementering for at få succes ud af den massive investering.

Værktøjet baseres på en dialog med 500 store og små virksomheder, der bi-

drager med viden og afprøvning af værktøjet. Desuden vil 50 af disse virksomheder indgå i udviklingen af værktøjet gennem flere interview-runder, som vil afdække virksomhederne erfaringer og forventninger med automation samt deres generelle økonomi, organisation og strategi.

Udover den tid som virksomhederne anvender, vil projektet være udgiftsneutralt. Dog kan de deltagende virksomheder i forbindelse med deltagelse i projektet forvente at opnå stor indsigt samt inspiration til forbedring af strategi, organisation og produktion.

De indledende interview vil foregå i efteråret 2010. Alle oplysninger vil blive håndteret fortroligt.

Partnere i projektet er: Center for Economic and Business Research (CEBR) ved CBS, Institut for virksomhedsledelse og Økonomi ved SDU, Center for Industriel Produktion ved Aalborg Universitet, Eltronic A/S (automations-konsulent), Robocluster samt Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut står bl.a. for at e­tab­ lere kontakten til virksomhederne.

Flere oplysninger og tilmelding findes på www.teknologisk.dk/aim. Spørgsmål besvares desuden ved at henvende sig til: Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M, att. Søren Peter Johansen, +45 72202859, spj@teknologisk.dk DS-bladet nr. 9 2010 | 17

KOrt Nyt

Kølefirma henter produktion hjem til Danmark Mens masser af industrivirksomheder flytter produktion ud af Danmark, går det lille kølefirma Danarctica ApS. i Kalundborg den modsatte vej. Tidligere fik firmaet fremstillet store køleanlæg i det gamle DDR, men i sidste uge åbnede Danarctica egen produktion i nyindrettede lokaler på 400 kvadratmeter. »Vi sparer transport og bliver mere fleksible, end når vi får det lavet i Tyskland. Vi producerer store anlæg, som skal sidde lige i øjet første gang, så det dur slet ikke at få lavet det i Kina. Vores kunder ser mere på energibesparelser og på holdbarheden, for hvis ikke anlægget virker, kan det ødelægge deres produktion,« siger ejerleder Jan H. Larsen til ErhvervsBladet.

Kunderne er store, hjemlige virksomheder inden for medicinal, fødevarer og it. Desuden har Danarctica leverancer til udenlandske værfter, hvor skibene får air condition og kølerum. For nylig fik firmaet en stor ordre på at udvikle og producere 200 anlæg til værfter i netop Kina, der ellers er blevet Vestens fabrikshal. I et vist omfang betjener Danarctica også lokale butikker og supermarkeder, som har store kølediske.

Den nye produktion – med investeringer i lokaler og maskiner for et encifret millionbeløb – har udløst fire ansættelser og to ekstra indlejede smede, der bruges ved større produktioner og montageopgaver. Dermed er bemandingen i den syv år gamle virksomhed oppe på 16 mand og otte indlejede folk.

18 | DS-bladet nr. 9 2010

Penge til renoveringer samler støv Stik mod hensigten ligger renoveringspuljen fortsat inde med over 350 millioner kroner, der venter på at blive omsat til job for håndværkere. Håndværksrådet og oppositionen giver frister og ansøgningssystemet skylden og kræver, at pengene kommer ud at arbejde nu. Da Lene Espersen som økonomi- og erhvervsminister forrige år introducerede renoveringspuljen, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få 1,5 milliarder kroner af sted til kriseramte håndværksmestre. Alene på puljens første ansøgningsdag i april 2009 hastede 68.000 boligejere da også til tasterne for at sikre sig op mod 25.000 støttekroner hver. Men et år senere – i april 2010 – stod 352 millioner kroner i puljen ubrugt hen.

Det viser beregninger fra Ugebrevet A4 på baggrund af en aktindsigt hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Thea Gade-Rasmussen finder de ubrugte midler meget nedslående. »Når man afsætter halvanden milliard kroner til gavn for beskæftigelsen i byggesektoren og renoveringen af den danske boligmasse, så skal hver og en krone bruges. Det er uacceptabelt, at regler om forældelse skal ramme håndværksmestre, der først oplevede aflysninger af ordrer grundet rygter om puljen og derefter brugte det meste af foråret 2009 på at afgive tilbud på renoveringsprojekter,« siger Thea Gade-Rasmussen, og fortsætter: »Endelig har den hårde vinter 2009/2010 ført til forsinkelser, da den gjorde det umuligt at fuge i mange måneder. På den baggrund er puljens ufleksible forældelsesfrister uholdbare.«

Kort nyt

Manglende underskrift koster lift-firma millioner Efter flere års juridisk slagsmål har højesteret nu afgjort sagen om samarbejdet mellem to virksomheder.

En tur i Højesteret, hvor Hjørring-firmaet Nordjysk Lift A/S har anket en afgørelse fra landsretten har kun gjort sagen endnu dyrere for firmaet.

Det skriver Nordjyske Medier ifølge Erhvervsbladet om slagsmålet mellem Nordjysk Lift og VMC Pitzner fra Hedehusene, der netop er blevet afgjort i højeste retsindstans.

Det hele startede i 1999, da Nordjysk Lift gik ind i et samarbejde med firmaet VMC Pitzner om levering og udlejning af lifte og byggekraner.

I 2001 lavede parterne en aftale, som indebar, at VMC Pitzner skulle overtage en del af de store kunder, som Nordjysk Lift havde til gengæld for passende kompensation.Den aftale blev bare aldrig skrevet under. I 2002 brød samarbejdet sammen. Balladen startede for alvor, og domstolene blev blandet ind i sagen.

Ifølge Nordjyske Medier krævede krævede VMC Pitzner dengang, ved Vestre Landsret, 1,5 millioner kroner, mens Nordjysk Lift på sin side krævede 5,6 millioner kroner. Sagen endte i 2007 med, at Hjørringfirmaet skulle betale godt én million plus sagsomkostninger.

Nu har Højesteret stadfæstet dommen og forhøjet sagsomkostningerne betragteligt.

Lige som Vestre Landsret finder Højesteret det simpelthen ikke godtgjort, at samarbejdsaftalen overhovedet blev indgået, skriver Nordjyske. Spørgsmålet har været, om VMC Pitzner stiltiende har accepteret aftalen og gennem sine handlemåder givet Nordjysk Lift en forventning om denne accept. Dette finder dommerne ikke bevist.

Job forsvinder fra dansk metalindustri En ny analyse viser, at hver femte arbejdsplads er forsvundet fra den danske jern- og metalindustri på halvandet år.

I alt er 35.526 jern- og metaljob forsvundet på halvandet år i Danmark, og det svarer til hver femte stilling. Dermed er jern- og metalindustrien betydeligt hårdere ramt end f.eks.finanssektoren, som blot har mistet hvert 20. job under krisen. Det skriver Økonomisk Ugebrev ifølge Berlingske Business.

Ifølge ugebrevet er især små og mellemstore virksomheder hårdt ramt, mens de større koncerner har formået at flytte en del af salget til mere vækstprægede markeder.

Mange virksomheder vejrer dog bedre tider nu, men cheføkonom hos DI, Klaus Rasmussen, frygter, at en del af de tabte job aldrig vender tilbage. »Vi har et problem med konkurrenceevnen, og krisen har fået kunderne til at fokusere meget mere på prisen. Så Danmark taber markedsandele på eksportmarkederne, og det er der ikke umiddelbart udsigt til, at vi vil holde op med,« udtaler han til Økonomisk Ugebrev.

Succes tvinger virksomhed til udvidelse med 30 procent Landets ældste valsevirksomhed, Gustav Østergaards Maskinfabrik A/S i Vejle, har så stor succes med valsning af aluminiumprofiler, at selskabet nu udvider sit produktionsareal med 30 procent. Det sker ved at inddrage naboejendommen.

Det er samtidig sidste mulighed, virksomheden har for vækst på den nuværende adresse på Boulevarden i Vejles midtby.

Næste gang en udvidelse kommer på tale, er det nødvendigt at flytte til et industriområde. Det skriver MetalSupply.

Siden direktør Asger Andersen for otte år siden overtog maskinfabrikken, er virksomhedens omsætning indenfor valsning tredoblet. Inden for de sidste tre-fire år er antallet af medarbejdere derimod reduceret fra 37 til det halve.

Baggrunden er et strategiskift bort fra det traditionelle smedearbejde til fordel for det højt specialiserede arbejde med valsning af både stål og aluminiumprofiler. »Det er ikke antallet af medarbejdere, der er afgørende for en virksomheds succes. Det er derimod den knowhow, den enkelte ansatte har. Vi har i dag en organisation, der er i stand til at gøre ting, som mange betegner som umulige. Medarbejderne er i stand til at udnytte maskinernes formåen til det yderste. Det er hemmeligheden bag vores fremgang,« siger direktør Asger Andersen.

DS-bladet nr. 9 2010 | 19

Arbejdsmiljø

Husk aftalen med Avidenz om gratis telefonisk vejledning i arbejdsmiljø Af Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri har en rabatog samarbejdsaftale med den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Avidenz. Aftalen betyder, at medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri kan få begrænset telefonisk vejledning i generelle spørgsmål inden for arbejdsmiljø.

Hvis der efterfølgende er brug for egentlig rådgivning og sagsbehandling, betales sædvanligt honorar efter nærmere aftale med Avidenz. »Med denne aftale kan DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder gratis få en hurtig afklaring af, om de har et problem i deres arbejdsmiljøarbejde. Hvis det så efterfølgende udmunder i et behov for konkret rådgivning, tager vi sammen en snak om omfanget og omkostningerne,« siger direktør John Bregndahl Larsen fra Avidenz.

John Bregndahl Larsen fortsætter: »Der er netop blevet vedtaget en ny arbejdsmiljølov, som træder i kraft den 1. oktober i år. Loven indebærer blandt andet, at der skal laves skriftlige årsplaner for arbejdsmiljøet, og at man på virksomheden skal have den fornødne arbejdsmiljøviden til at udføre dem. Med den lov tror jeg, at virksomhedernes behov for at have en praktisk orienteret arbejdsmiljørådgiver, som kommer ud på arbejdspladsen og løser og rådgiver om konkrete opgaver, bliver endnu større. Avidenz er netop den type rådgiver«.

Fakta om Avidenz A/S Avidenz er håndværks- og industrivirksomhedernes arbejdsmiljørådgiver. Avidenz er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvilket betyder, at de er godkendt til at hjælpe virksomheder, som har fået påbud af arbejdstilsynet. De har rådgivet branchen om arbejdsmiljø siden 1994 og mange af deres 18 konsulenterne kommer ligeledes fra branchen.

Avidenz tilbyder blandt andet rådgivning om arbejdsmiljø og miljø inden for: • Arbejdsmiljøledelse • Ventilation • Indeklima • Støj og akustik • Maskinsikkerhed/CE-mærkning • Lys • Ergonomi • Kemi • Beredskab og ulykker • Ledelse og trivsel • Sundhedsfremme og helbred • Nybyggeri • Indkøb af teknisk udstyr • Miljøgodkendelse • Arbejdsmiljøuddannelse Kontakt Avidenz på telefon 6617 3455 og læs mere på deres hjemmeside www.avidenz.dk

Læs mere på www.ds-net.dk ❯ Drift og strategi ❯ Arbejdsmiljø

20 | DS-bladet nr. 9 2010

R SA M L I N FO G

10 20

AL

GF 2010

R

DS-bladet nr. 9 2010 | 21

G E NE

General forsamling 2010

G E NE

R AL

R SA M L I N FO G

GF 2010

10 20

»Intet er helligt i den kommende fremtidsplan« Af Ole Andersen

Et fremtidsudvalg i DS Håndværk & Industri har alt i spil, når det kommer med forslag til, hvordan foreningen og organisationen skal se ud i fremtiden. Fokus på medlemmernes konkurrenceevne, ydelserne til medlemmerne og samarbejde mellem sekretariat, lokalafdelinger og regioner er nogle af overskrifterne. »Det bliver nok ikke et populært udvalg,« sagde landsformand Jim Stjerne Hansen på foreningens generalforsamling i Ålborg.

22 | DS-bladet nr. 9 2010

»Vi skal stå sammen om udviklingen af DS Håndværk & Industri. Organisationsverdenen er under hastig forandring.

Derfor har hovedbestyrelsen nedsat et fremtidsudvalg, der skal gøre os konkurrencedygtige i fremtiden i forhold til de udfordringer, vi står over for. Vores nuværende strategi er et politisk og strategisk instrument. Med vores strategi fortæller vi, hvem vi er, og hvad vi står for. Fremtidsudvalget arbejder naturligvis med afsæt i denne strategi.« Det fastslog formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, i sin beretning til generalforsamlingen i sidste måned i Ålborg.

Formålet med fremtidsudvalget er grundlæggende at styrke værdien af medlemskabet af DS Håndværk & Industri. »Vi skal profilere os som en organisation, der er og kun vil være en organisation for små og mellemstore virksomheder. Målet er et konkurrencedygtigt DS Håndværk & Industri. En attraktiv organisation, der har de rigtige ting på hylderne, og som giver medlemsvirksomhederne maksimal værdi for pengene.

Konkurrenceevne Vi skal have fokus på medlemmernes konkurrenceevne og styrke vores egen økonomi. Vi skal stille krav til os selv, være veltrimmet, og vi skal lade os inspirere af andre gode organisationer og se, hvordan de gør det,« sagde Jim Stjerne Hansen: »Vi skal være kendt og anerkendt, og vi skal være en professionel organisation.

R SA M L I N FO G

10 20

AL

GF 2010

R

Fleming Frederiksen, formand for Fyns Stift, efterlyste debat om demokratiet i DS Håndværk & Industri, medlemskabet af Håndværksrådet og kontingentstigningen: »Det er vigtigt, at vi hele tiden skal udvikle os. Men derfor behøver man ikke ændre på ting, der fungerer godt.« Fremtidsudvalget skal på den baggrund udarbejde en plan for de næste fem til ti år.

Da vi nedsatte udvalget sagde jeg, at det nok ikke bliver et populært udvalg, for der er intet, der er helligt. Vi skal se på hele paletten.

Det er ydelserne til medlemmerne med henblik på at få flere medlemmer, for det er det, det drejer sig om. Vi taler om samarbejde og servicering mellem sekretariatet, lokalafdelingerne og regionerne, det politiske arbejde og vores eksterne samarbejdspartnere.« GF 2011 Fremtidsudvalget skal komme med forslag til, hvordan foreningen udvikles og styrkes DS, så den fortsat vil være attraktiv for medlemmerne. Helt konkret vil fremtidsudvalget komme med forslag til debat på det kommende formandsmøde, så de efterfølgende kan diskuteres i lokalafdelingerne og i regionerne med henblik på generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri i Horsens i juni næste år. Årsberetning og beslutningsreferatet fra generalforsamlingen kan læses i sin helhed på www.ds-net.dk Pluk fra formandens skriftlige beretning kan læses i DS-bladet nr. 7, 2010 www.ds-bladet.dk

FREMTIDSUDVALGET • Jim Stjerne hansen (Formand) • henning Nielsen Næstformand) • Frank bunde (hb og FU) • Lars bode (Direktør, DS håndværk & Industri) • Jani Lykke Methmann (Chefkonsulent, DS håndværk & Industri)

Af Ole Andersen

Formanden for Fyns Stift, Fleming Frederiksen, efterlyste lidt mere »kant«, lidt flere holdninger og lidt flere oplæg til diskussion i formanden Jim Stjerne Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen i Ålborg. »Jeg har hørt mange ting nævnt om de ting, DS arbejder med. Men når folk ikke ligefrem står i kø ved talerstolen, kan det måske hænge sammen med, at de spørger sig selv, hvad det egentlig er, vi skal debattere. Men en af de ting, jeg hæftede mig ved, er dette fremtidsudvalg. At lave 5 og 10-årsplaner er ikke nyt. Det har vi gjort i mange år. Og jeg kan blive i tvivl, om vi engang imellem også husker at kigge på, hvad det så var, vi havde lagt af planer.

Men jeg har nok ikke fulgt godt nok med, for jeg er ikke helt med på, hvad dette fremtidsudvalg er, hvem der sidder i udvalget, hvorfor de sidder der, og hvornår vi hører noget fra dem,« sagde Fleming Frederiksen, der blandt andet efterlyste en diskussion med DS Håndværk & Industris medlemskab af Håndværksrådet og om kontingentstigningen:

måde. Vi kunne tage en snak om, hvordan vores demokrati egentlig fungerer i vores forening. Vi kunne tage en snak om, hvad vi synes om, at kontingentet stiger med 500 kroner. Vi kunne også tage en snak om DS’ medlemskab af Håndværksrådet.

Mange virksomheder har jo skåret ned på grund af krisen, og jeg har fuld forståelse for, at sekretariatet har haft meget at lave på grund af mange kriseramte medlemsvirksomheder. Men jeg tror også, at vi i DS bliver nødt til at se på, om vi kan bevare sekretariatet med den bemanding, vi har nu, når vi har mistet medlemmer og deraf følgende kontingent-indtægter,« påpegede Fleming Fleming Frederiksen, og tilføjede: »Det er fint med nytænkning, og det er vigtigt, at vi hele tiden skal udvikle os. Men derfor behøver man ikke ændre på ting, der fungerer godt. Man kunne starte med at sætte ind der, hvor der er noget, der halter.«

Efterlysning »Skal vi have noget debat, kunne vi godt tage en snak om, hvorvidt vi bruger ildsjælene og vores hovedbestyrelsesmedlemmer på den bedst mulige DS-bladet nr. 9 2010 | 23

G E NE

»Mere debat, tak«

G E NE

R AL

R SA M L I N FO G

GF 2010

10 20 24 | DS-bladet nr. 9 2010

R SA M L I N FO G

10 20

AL

GF 2010

R

De folkevalgte revisorer er ude i et politisk ærinde, når de i 2009-regnskabet for DS Håndværk & Industri fremhæver kontingentet til Håndværksrådet, mener Fleming Frederiksen.

Intern revisor Jørn Brink, DS Vest, finder det fornuftigt at anskueliggøre, hvad det koster. Kritikken åbnede debat om den økonomiske situation i foreningen.

Af Ole Andersen

En bemærkning fra de folkevalgte revisorer i 2009-regnskabet for DS Håndværk & Industri om, at mere end 10 procent af foreningens kontingentindtægter går til medlemskabet af Håndværksrådet fik skarp kritik fra formanden for Fyns Stift, Fleming Frederiksen.

Udover at udøve revision bringer de folkevalgte revisorer politik på banen.

Det er en meget politisk udmelding at komme med fra vores folkevalgte revisorer, fastslog Fleming Frederiksen.

I revisorerne afsluttende bemærkning i regnskaber hedder det, at »vi gør opmærksom på, at i 2009 er mere end 10 pct. af DS Håndværk & Industris kontingentindtægter anvendt til kontingent og mødeudgifter i forbindelse med Håndværksrådet.« »Jeg synes ikke, det er revisorernes opgave at gøre opmærksom på dette. Er det alligevel tilfældet, er det måske gået fem

pct. frem i forhold til, hvad vi tidligere har betalt fra 2008 til 2009. Hvis revisorerne virkelig føler, der er nogle ting, de vil gøre opmærksom på, kunne de også have taget fat i, at lønudgifterne er steget med over 11 procent, at rejseudgifterne er steget med over 30 procent, og man kunne også have taget fat i, hvorfor diverse omkostninger også er steget med 11 procent.

Fra min side skal der derfor lyde en kritik af, at vores folkevalgte revisorer vælge lige nøjagtig at fremtrække vores kontingent til Håndværksrådet som et problem,« sagde Fleming Frederiksen.

Hvad koster det?

Jørn Brink, DS Vest og folkevalgt intern revisor, svarede, at han på formandsmødet i DS Håndværk & Industri i januar i år var i tvivl om, hvad Håndværksrådet i virkeligheden var for en størrelse.

DS-bladet nr. 9 2010 | 25

G E NE

Pres på økonomien i DS håndværk & Industri

G E NE

R AL

R SA M L I N FO G

GF 2010

10 20

1

General forsamling 2010

2

3

1. Christian bille Larsen 2. bo Ulsøe 3. henning Nielsen 4. Per Poulsen

4 26 | DS-bladet nr. 9 2010

»Siden den tid har jeg fået en anden indfaldsvinkel til Håndværksrådet. Fra at jeg intet vidste om Håndværksrådet og ikke kunne se formålet med det, er jeg blevet lidt mere belært om det. Håndværksrådet gør et kæmpe stykke arbejde. Men der er heller ingen tvivl om, at folk som mig ude fra Vestjylland altid spørger, hvad ting koster, før vi tager stilling til indhold og kvalitet. Jeg synes ikke, det gør noget, at vi anskueliggør, hvor mange penge vi bruger til Håndværksrådet. Det har jeg det fint med. Det kan da godt være, at det er for få penge, vi bruger til det. Det kan være, vi skal give det dobbelte. Det skal jeg ikke afgøre. Det er politisk,« sagde Jørn Brink Martin Frederiksen, Horsens & Omegn, gjorde opmærksom på, at mødeudgifter til hovedbestyrelsen er steget med 45 procent fra 2008 til 2009.

Hertil forklarede regnskabschef Judy Lind, DS Håndværk & Industri, at der i 2009 er afholdt yderligere to møder i ho-

vedbestyrelsen i 2009 sammenlignet med såvel 2008 som 2007, og at det er en væsentlig del af forklaringen på stigningen i mødeudgifterne.

Stor indflydelse Christian Bille Larsen, DS Sjælland og medlem af hovedbestyrelsen, erklærede sig enig med Fleming Frederiksens kritik af revisorernes bemærkning om Håndværksrådet, men accepterede Jørn Brinks forsvar. »Specielt det sidste trekvart år har vi i hovedbestyrelsen diskuteret Håndværksrådet meget. Og jeg er også en af dem, der er nået til den erkendelse, at vi virkelig har fået noget for pengene på uddannelsesfronten og i det politiske arbejde. Blandt andet vores pladser i regeringens vækstforum (næstformand Henning Nielsen), Vækstforum Sjælland (Jim Stjerne Hansen) og Vækstforum Hovedstaden (Johnnie Hansen). Det er meget vanskeligt at måle, hvad den indflydelse er værd, men det er guld værd for os, at vi har Hånd-

R SA M L I N FO G

10 20

AL

GF 2010

R

»Det forgangne år i DS Håndværk & Industri bærer præg af en rigtig god indsats. Strukturændringen har båret frugt, og jeg vil gerne rose formanden for de produkter, han får med under armen til en god fremtid for DS. Der er ting, man virkelig skal holde fast i. Det gælder især ildsjælene, frisk blod i DS’ hovedbestyrelse, der med nye tanker skal være til at udvikle organisationen. Det hele drejer sig jo om, som også formanden giver udtryk for, at vores medlemsvirksomheder får udbytte af foreningen,« sagde Per Reinholdt, DS Sjælland: »Jeg er en af dem, der også har ændret syn på vores medlemskab af Håndværksrådet. Den information, der hver måned sendes ud med de forskellige aktiviteter i Håndværksrådet, er fantastisk god. Det er enkelt at få kontakt med den enkelte medarbejder i Håndværksrådet, og jeg har givet mit besyv med. Det har man været glade for. Jeg ser det måske på én måde, mens de mennesker, der går til forhandlinger med ministre og lignende, måske ser det på en anden måde. Der kan være ting, de ikke har opdaget, og som vi ude i medlemsvirksomhederne kan bidrage med. Jeg vil opfordre til, at samme fremgangsmåde anvendes andre steder i organisationen, hvor medlemmerne kan klikke sig ind og komme med indspark.«

værksrådet i ryggen,« sagde Christian Bille Larsen.

Jim Stjerne Hansen er netop udpeget til at repræsentere Håndværksrådet i den europæiske interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder, UEAPME, der har hjemsted i Bruxelles.

2010-budgettet for DS Håndværk & Industri udviser et underskud på 3,5 mio. kroner. »Kan vi som almindelige virksomhedsansvarlige blive ved med at se på det,« spurgte Bo Ulsøe, Horsens & Omegn: »Jeg synes, det er et skræmmende tal at kigge på. Jeg vil gerne have en diskussion om, hvor vi er på vej hen. Ellers kan vi jo begynde at tælle ned og se, hvor mange år vi har tilbage.« Jim Stjerne Hansen gjorde opmærksom på, at fremtidsudvalget og hovedbestyrelsen er sat til at kigge på udviklingen: »Det bliver ikke nogen nem opgave, for der er intet, som er fredet. Det siger selv, at vi ikke kan blive ved med at se på det her, men det bliver utrolig svært.«

Næstformand Henning Nielsen gjorde opmærksom på, at DS Håndværk & Industri i flere år har budgetteret med underskud. Alligevel kom foreningen ud med overskud på grund af flere medlemmer og dermed højere lønsum. »Nu har vi et underskud, det er stort, og det skal vi have gjort noget ved. Der er faktisk kun to måder at gøre det på. Reducere omkostningerne, øge indtægterne eller gøre begge dele. Det arbejder vi på med bl.a. branchemedlemskaber. Det tager tid. Det eneste vi kan gøre her og nu er at reducere omkostningerne. Uanset hvor man gør det henne, kommer det til at gøre ondt,« sagde Henning Nielsen.

Ifølge regnskabschef Judy Lind afspejler omkostningsniveauet i DS Håndværk & Industri de beslutninger, hovedbestyrelsen har truffet. Foreningen indførte sidste år løn- og ansættelsesstop i DS-huset i Odense.

Per Poulsen, Skive, Viborg & Omegn, advarede om at skære ned på serviceniveauet over for medlemsvirksomhederne

og opfordrede i stedet til, at regioner begynder at samarbejde i langt højere grad, end det er tilfældet i dag: »Samarbejde kan gøre os meget stærkere. Vi har en unik mulighed, hvis vi finder ud, hvad vores medlemmer kan hver især, og hvem kan arbejde sammen. Der er mange tilskudsmuligheder til samarbejde mellem virksomheder fra væksthusene. I stedet for reducere den service, vi får (i DS), skal vi tage sagen i egen barm og se at få lavet noget vækst i stedet for. Nu må vi holde op med den krisesnak. Det er fremad, og det er begyndt at lysne derude.

Vågn nu op.« Jørn Brink, DS Vest, mener, det vil være katastrofalt, at spare på bemandingen i DS-sekretariatet. »De er der for os. Og lige nu har vi det svært, og vi skal trække på dem alt det vi kan.«

DS-bladet nr. 9 2010 | 27

G E NE

»håndværksrådet fortjener opbakning«

G E NE

R AL

R SA M L I N FO G

GF 2010

10 20

1

General forsamling 2010

Vvs-grossist klar med ny prispolitik Stor skepsis blandt flere delegerede på generalforsamlingen over for et kommende initiativ fra Solar, der lægger op til en ny prispolitik.

Af Ole Andersen

2

3 1. Leif Kjeldahl 2. Allan Skarby 3. hans Peter Schærfe 4. Svend Aage Kusk

4 28 | DS-bladet nr. 9 2010

På baggrund af henvendelser fra flere medlemsvirksomheder rejste DS Håndværk & Industri i 2008 en debat om vvsgrossisternes prispolitik, der ifølge manges opfattelse er uigennemsigtig og som gør det svært for mange installatører at finde frem til de korrekte priser over for kunderne.

Den opfattelse var der delte meninger om på generalforsamlingen i Ålborg, da Leif Kjeldahl redegjorde for udviklingen i sagen under overskriften »Prispolitik – har DS’ indsats flyttet noget i branchen?« »Solar har på eget initiativ arbejdet på et få mere overskuelige priser på sanitetsprodukter og armaturer og med henblik på en øget indtjening til installatørerne. Solar har i samarbejde med en række af de kendte mærkevareleverandører lavet et oplæg til en ny prisliste.

Systemet lægger op til, at installatøren får oplyst den absolutte minimumspris på den enkelte komponent, og installatøren får samtidig mulighed for at sammenligne prisen med prisen på nettet.

Oplægget har til formål at overskueliggøre indtjeningen for installatøren på salg af udvalgte komponenter således, at installatøren står stærkt i konkurrencen med nettet og byggemarkeder. Solar vil drøfte oplægget med branchen og forventer at

være køreklar i 4. kvartal i år,« sagde Leif Kjeldahl.

Allan Skarby, Horsens & Omegn: »Hold op med at bekymre jer om, hvad Solar kan på nettet og alle mulige andre steder. I skal sælge en ydelse. I skal ikke sælge en vare.

I skal sælge jeres ekspertise.« Hans Peter Schærfe, Fyns Stift: »Jeg har svært ved at tro, at Solar skulle have opfundet de vise sten. Det nægter jeg ganske enkelt at tro på. Solar har formentlig opfundet et nyt system, som på en eller anden og ny måde binder os op på dem.

Der er kun en vej frem for os, og det er at få gang i nogle indkøbssamarbejder med nogle mennesker uden for branchen til at holde dem i nakken, for det har de virkelig brug for.« Svend Aage Kusk, Midtjylland: »Vi har tidligere set forsøg med nettopriser, men det er aldrig kommet til at fungere. Solar har nok intentionerne, men jeg tror ikke på det.« Ifølge Leif Kjeldahl forventer ingen, at Solar har »opfundet den dybe tallerken«.

Men Solar er den første og spørgsmålet er nu, om de andre grossister følger med.

R SA M L I N FO G

10 20

AL

GF 2010

R

Èn eller to dage?

Også i år har DS Håndværk & Industri udnævnt årets lærling, hvor foreningen hylder og præmierer et ungt menneske, der i løbet af sin uddannelse har gjort sig særligt bemærket både hos mester og på skolen.

DS Håndværk & Industri valgt klejnsmed Peter Storm Mikkelsen fra Winthers Smede Entreprise i Roskilde til årets lærling.

Jørgen Christensen, Region Nord, kaldte forslaget om at lade hovedbestyrelsen afgøre, hvorvidt DS’ landsgeneralforsamling i fremtiden kan eller skal afvikles på én dag mod to dage i dag for »fuldstændig håbløst«. Region Nord havde derfor indkøbt 25 ekstra eksemplarer af de små DS-trolde, som blev uddelt til de første på talerstolen.

Forslaget, der skulle gøre det muligt at opnå en økonomisk besparelse, kom ikke til afstemning efter en lang række kritiske bemærkninger fra delegerede.

Læs omtalen i DS-bladet nr. 8, 2010 www.ds-bladet.dk

Skrotning af oliekedler Jørgen Hansen, Fyns Stift: »Der står utrolig mange gamle oliekedler rundt om i landet.

Det er ubegribeligt, at man har lavet en ordning, hvor der kun gives tilskud i forbindelse med solvarme til udskiftning af de gamle kedler. Det er jo ikke alle steder, det er hensigtsmæssigt at lave solvarme, ligesom det ikke er alle, der har lyst til solvarme. Derfor burde skrotning af olie til olie have været med i ordningen., og det bør der arbejdes videre med.«

hvad skal afdelingen hedde?

Et stort flertal på generalforsamlingen støttede et forslag fra lokalafdeling Vestsjælland om navne på lokalafdelinger. »Lokalafdelingens navn skal bære navnet fra det område, den dækker, og ikke landsdelen, hvis der er andre lokalafdelinger i landsdelen. Lokalafdelinger, der er

navngivet før 1. januar 2010, er ikke berørt af ovenstående,« lød forslaget fra Vestsjælland.

Formanden for DS Sjælland, Per Reinholdt, oplyser, at der lægges op til, at lokalafdelingen i fremtiden skal hedde DS Sjælland Midt og Syd.

Fokus på ventilation DS Håndværk & Industri vil have større fokus på ventilationsbranchen fremover.

DS er i gang med at besøge medlemmer, der arbejder inden for området for at af-

dække deres ønsker og behov. Til efteråret inviteres repræsentanter fra branchen til et debatmøde.

»Den Gyldne Ambolt« til MarineShaft Ved DS Håndværk & Industris generalforsamling i Aalborg fik virksomheden MarineShaft Hirtshals A/S erhvervsprisen »Den Gyldne Ambolt«.

Virksomheden ledes og ejes af Anders Jensen og Knud Andersen.

Da firmaet MarineShaft blev oprettet i 2004, var det med fire ansatte. I dag arbejder ca. 90 medarbejdere med skibsreparationer, opretning og renovering af skruer, aksler, ror og propeller, produktion af nye propelleraksler og rorstammer og rensning af rørsystemer på skibe. Arbejdet udføres både på virksomheden i Hirtshals og på skibe kloden rundt.

Virksomheden har til huse både på havnen i Hirtshals og i to store helt nybyggede haller tæt ved motorvejstilkørslen og det nye Told- og ServiceCenter Hirtshals.

MarineShaft er en moderne virksomhed baseret på de klassiske håndværkstraditioner. Anders og Knud har arbejdet sammen i 25 år, og de har skabt en virksomhed, der på mange måder er noget helt særligt – ikke mindst på grund af et udpræget fokus på korte beslutningsveje og uddelegering af arbejdet på alle niveauer.

Mange af de ansatte i virksomheden har arbejdet i branchen i rigtig mange år, og det er netop Anders og Knuds blik for og investering i udvikling af både produktionen og medarbejdernes kompetencer, der har gjort MarineShaft til den hurtigvoksende og succesfulde virksomhed, den er i dag.

DS Håndværk & Industri ønsker Anders Jensen og Knud Andersen og de ansatte på MarineShaft et stort tillykke med »Den Gyldne Ambolt«.

DS-bladet nr. 9 2010 | 29

G E NE

Årets lærling

Virksomheder flytter sammen De to virksomheder Toxvig Rustfri A/S og Holstebro Kleinsmedie A/S flytter sammen med henblik på en senere sammenlægning af de to virksomheder.

Willy Toxvig og Torben Smidstrup, som begge har ejerskab i de to virksomheder, har besluttet, at virksomhederne med virkning fra den 1. august 2010 flytter sammen på adressen Nybo Høje 6, hvor Holstebro Kleinsmedie A/S i dag er beliggende.

I forbindelse med købet af Holstebro Kleinsmedie A/S for tre år siden,

var planen allerede dengang, at de to virksomheder skulle drives med fælles administration og indkøb. Men processen har taget længere tid end først antaget.

Synergieffekten af sammenflytningen forventes at være øget konkurrenceevne og ekspertise på de to markeder, som virksomhederne agere på i dag.

Willy Toxvig og Torben Smidstrup har store forventninger til fremtiden, da sammenflytningen ud over fælles administration og en samling af tek-

nisk knowhow betyder, at de to virksomheder tilsammen råder over 35 velkvalificerede medarbejdere inden for bygningsstål, konstruktionsopgaver, inventar og ikke mindst rustfrie opgaver inden for levnedsmiddel- og forædlingsindustrien. »Vi vil nu kunne løse mageartede opgaver sammen og hver for sig,« siger de to ejere.

Din lagerførende systemudbyder

Vi tilbyder et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper • • • • •

4 standardlængder, kan sammenbygges Sælges til højderne 2,5m, 3,0m, 3,5m, 4,0m Som standard med 5-trins regulator/5m kabel Frithængende eller til indbygning Med energisparende EC-motorer

Gratis projektering - kontakt os Vi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD® Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk 30 | DS-bladet nr. 9 2010

Design

Fokus på Design Denne udgave af DS-bladet samt næste udgave indeholder artikler om virksomheder, der med succes har brugt designere til deres markeds­føring, til deres præsentation af produkter og/ eller til at forbedre produktet.

Sidstnævnte er både det ud­ seendemæssige og ændringer af konstruktion med henblik på færre dele.

I næste nummer kommer der en beskrivelse af et spændende samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og Dansk Design ­Center – benævnt 360° – og der vil komme en indbydelse til afslutningen på det seneste sam­arbejdsprojekt 7&7. Her vil bl.a. de værktøjer, der kom ud af projektet, blive præsenteret.

Yderligere cases og information kan findes på Dansk Design Centers hjemmeside www.ddc.dk

DS-bladet nr. 9 2010 | 31

Design

Nyt design skabte eksport

Af Katja Gyllinge

32 | DS-bladet nr. 9 2010

Ønsket om nye eksportmarkeder fik for fem år siden smedevirksomheden Guldhammer A/S til at investere i design. Det betalte sig – salget af fiskepumpen Blue Comfort steg 50% de første år og sikrede virksomhedens eksport på et ellers stagnerende hjemmemarked for dambrug.

Resultatet skyldes et re-design af en fiskepumpe, som direktør Vagn Guldhammer overtog fra en anden virksomhed tilbage i 1994, men hvis klodsede udseende gjorde den umulig at sælge uden for landets grænser. Kunderne tvivlede ganske enkelt på dens funktion og kvalitet: »Vi vidste, at ville vi ud på nye markeder, så

Design

skulle vores produkt signalere kvalitet, seriøsitet og professionalisme. Pumpen havde egentlig ikke brug for nye funktioner, men primært et nyt image, der kunne være med til at brande den positivt«, siger Vagn og Birgit Guldhammer om baggrunden for virksomhedens brug af design.

Eksportstart Starten på Guldhammers møde med design blev lagt i 2001, da ønsket om at starte eksport på nye markeder fik det lille midtjyske firma til at kontakte TIC Viborg Amt og senere Danmarks Eksportråd. Her var meldingen klar: øget eksport krævede fokus på design.

Eksporten af fiskepumpen var allerede så småt startet, da Vagn Guldhammer overtog den, men han lærte hurtigt, at udseendet var imod pumpen, når det gjaldt et internationalt salg. Kunderne mødte ham generelt med skepsis, når de så pumpen, og dens ydre fik dem til at tvivle på dens funktion og kvalitet. Pumpen havde med andre ord brug for et re-design, der ville efterlade folk med et mere positivt førstehåndsindtryk.

Guldhammer bestilte en såkaldt eksportstartpakke fra Danmarks Eksportråd, der gav dem muligheden for at undersøge eksportmulighederne på tre udvalgte markeder. Det endelig valg faldt på Chile, der er et af verdens største markeder for fiskeopdræt og derfor attraktivt for virksomheden, der har speciale i servicering af land- og dambrug.

Designprocessen Arbejdet med design var helt nyt for Guldhammer, og smedevirksomheden havde derfor brug for hjælp udefra. Den kom i form af den århusianske designvirksomhed 3PART A/S, der besad alle de fornødne kompetencer inden for produktdesign, ingeniørbistand og grafisk design, det krævede at løse de opgaver, der lå i projektet. »Det var helt nyt for os at skulle bruge design. Derfor var vi også glade for, at 3PART kom med både en designer og en ingeniør, for det forsikrede os om, at de forstod, hvad det handlede om og kunne se det i en helhed – både hvad angår hele det designmæssige udtryk, men også selve pumpens konstruktion og maskineri. Det at 3PART rådede over mange forskellige kompetencer i samme hus sparede i sidste ende en masse dyrebar tid«, siger Vagn Guldhammer, der kun har rosende ord tilovers om samarbejdet med 3PART. Særligt betoner han designvirksomhedens brede kompetencer som en stor styrke, da det betød, at 3PART kunne påtage sig hele opgaven fra start til slut.

Selve designprocessen varede kun 2-3 måneder, og allerede ved første møde i smedevirksomheden blev der slået streger til et redesign af den gamle fiskepumpe og der blev lavet visualiseringer og justeringer på stedet til stor gavn for medarbejderne hos Guldhammer, der på den måde fik en aktiv del i tilblivelsen af det nye design. »Vores behov blev virkelig hørt, og medarbejdernes tilbagemeldinger og praktiske erfaringer på den første model førte til konkrete ændringer i bl a konstruktionen af den nye pumpe. Det gav dem et helt andet og positivt forhold til Blue Comfort, end hvis tingene bare blev presset ned over hovedet på dem«, siger Vagn Guldhammer.

Med i designprojektet hørte også udarbejdelsen af et nyt varemærke, der skulle signalere dambrug, brugervenlighed, modernitet, dansk kvalitet og skånsom behandling af fiskene. Resultatet blev ”Blue Comfort”, der som logo og brand skulle overføres til både selve pumpen, men også nyt salgsmateriale samt et website, så der blev skabt konsistens og genkendelighed mellem de forskellige elementer. Den blå farve var i forvejen virksomhedens officielle firmafarve og passede derfor naturligt ind i det nye designkoncept.

Selve designprocessen var opdelt i to faser og foregik i tæt dialog mellem Guldhammer og 3PART. 1. fase omhandlede en strukturanalyse, hvor 3PART gennemgik den oprindelige pumpes grundlæggende struktur og konstruktion med henblik på at definere nødvendige forbedringer for fremstillingen af den nye pumpe og tilhørende vægt. 2. fase omhandlede selve designkonceptet, hvor 3PART præsenterede pumpens design, konstruktionsprincipper, materialer, fremstilling og omkostningsniveau, som efter de sidste justeringer førte til produktionen af den første prototype af Blue Comfort.

Designprocessen var meget intensiv og krævede derfor meget af Guldhammer, der investerede store ressourcer i projektet, men med et resultat til følge, man ikke ville have undværet: »Designprojektet med 3PART har været helt fantastisk, og vi er meget tilfredse med resultatet. Ikke alene har vi fået et nyt salgbart produkt, men vi har også fået en fælles designlinie, hvor alle dele understøtter hinanden og skaber genkendelse«, siger Vagn Guldhammer og understreger, at omverdenen viser stor interesse for Blue Comfort – også selvom det ikke nødvendigvis fører til et salg – og tilbagemeldingerne fra kunder, agenter og andre interessenter er udelukkende positive.

Resultatet Blue Comfort adskiller sig ikke væsentligt fra den oprindelige fiskepumpe. Alle funktioner er videreført, men maskinen er blevet forbedret på en række områder: konstruktionen er ændret, betjeningen er mere brugervenlig, vedligeholdelsen nemmere, pumpe-

Transportsnegle SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74

MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

orlahansen.dk

DS-bladet nr. 9 2010 | 33

Design

systemet og teknikken er optimeret og maskinen opfylder nu en række nye krav ifm støj- og luftforurening, men ellers er det primært selve udseendet, der gør den store forskel.

Den nye pumpe og vægt kan bruges sammen eller hver for sig. I designprocessen er der lagt vægt på maskinens samlede udseende, funktionalitet og kvalitet: ”Omverdenen reagerer kun positivt over for vores produkt nu, og vi oplever udelukkende positive tilbagemeldinger både hvad angår pumpens udseende, funktion og kvalitet”, siger Vagn Guldhammer. Over to år steg salget af pumpen fra 20 til 30 enheder om året – det vil sige en stigning på 50%.

Forventningen var at sælge op mod 50 pumper om året, men Guldhammer sælger i dag fortsat ca 20 pumper om året. Det betyder, at salget reelt set er faldet til det oprindelige niveau. Dambrugene markedsvilkår spiller selvsagt en væsentlig rolle for salget af Blue Comfort – og forhold som større konkurrence samt skærpede miljøkrav spiller en afgørende rolle for udviklingen og investeringslysten i branchen. I såvel Danmark som udlandet har dambrugene gennem de seneste år været under økonomisk pres, og investeringerne i nye maskiner har derfor været mindre end tidligere. »Den fremtidige udvikling sker ikke i Danmark, men på vores eksportmarkeder. Af det samlede slag går kun ca 1 maskine om året til Danmark, mens resten eksporteres«, siger Vagn Guldhammer. I dag er det eksporten, der sikrer, at virksomheden overhovedet har produktionen af fiskepumper som forretningsområde. »Hvis vi ikke havde investeret i et re-design af pumpen, havde vi ikke kunnet sælge den på verdensmarkedet. Og som markedet ser ud herhjemme, er det alene eksporten, der i dag sikrer os et økonomisk afkast på Blue Comfort. Derfor har designet også været altafgørende for forretningsområdet«, siger Vagn Guldhammer.

Fremtiden I dag har Guldhammer salgsagenter i Tyskland, Norge, Frankrig, UK, Ungarn og Chile. På sigt har Vagn Guldhammer ønske om

34 | DS-bladet nr. 9 2010

at udvide eksporten til det østeuropæiske marked, men han er også bevidst om, at virksomheden ikke skal sprede sine aktiviteter på for mange forskellige markeder. »Vi vil hellere arbejde for at stå endnu stærkere i de lande, hvor vi allerede er repræsenteret, end at indtage for mange nye markeder og derved miste overblikket og kontrollen eller blindt gå ind på markeder, der viser sig ikke at være det værd«, siger han.

Indtrængningen på de nye markeder bygger på markedsanalyser foretaget af Danmarks Eksportråd, der blandt andet belyser mulige samarbejdspartnere på markedet, investeringens størrelse samt generelle markedsforhold. »En markedsanalyse er gode penge at give ud, og vi har været meget tilfredse med resultatet«, siger Vagn og Birgit Guldhammer, der på baggrund af en markedsanalyse fra Canada besluttede sig for ikke at gå ind på dette marked, fordi rapporten viste, at markedet var for lille, og at der var for mange elementer, der skulle ændres i produktet, for at det kunne tilpasses markedet i Canada. I dag er Blue Comfort designet, så den samme maskine uden de store ændringer kan bruges i stort set hele verden.

I dag har Guldhammer en eksportkonsulent tilknyttet, der varetager og etablerer kontakten til agenterne på de internationale markeder.

Virksomheden har stadig løbende kontakt med 3PART omkring mindre ændringer af Blue Comfort, og Vagn og Birgit Guldhammer er bestemt ikke afvisende over for, at de i fremtiden vil kaste sig over udviklingen af flere produkter, hvor design spiller en afgørende rolle. Blandt andet overvejer virksomheden at udvide Blue Comfort til en større produktfamilie, hvor designet er en bærende og samlende del. »Vi har gode erfaringer med til næste gang vi kaster os over et projekt som Blue Comfort, og alt er gået over forventning, så vi ser frem til evt at kunne udvikle nye produkter, hvor design er tænkt ind som en naturlig del«, slutter Vagn og Birgit Guldhammer fra smedevirksomheden i Sdr. Resen.

Design

Design skal indbygges i strategien I 2003 var Cimbria Herning en virksomhed med massive økonomiske problemer. I dag kan den lille, vestjyske virksomhed bryste sig af at være verdens førende producent af udlastningsbælge. En designinvestering i 2004 har i høj grad været med til at skabe en sund økonomi og et motiverende arbejdsklima.

Af Sanne Lund Hansen

Udgangspunktet og satsningen og det åbnede hans øjne for designs værdiskabende og forretningsmæssige potentiale.

Efter en turbulent tilværelse præget af store økonomiske problemer, erkendte Cimbria Hernings nyudnævnte direktør Lars Nørga»Tidligere satte vi bare en ny funktion på siden af udlastningsard i 2003, at der skulle ske radikale ændringer, hvis virksomhebælgen, og den kom derfor til at ligne et mekanisk juletræ. Vi kundens forsatte eksistens skulle sikres. Fra at være kundernes absolut ne ikke se, at den var grim, fordi den altid havde set sådan ud. foretrukne producent på markedet var konkurrenterne begyndt at Designseminaret gjorde mig imidlertid opmærksom på, at design få flere og flere ordrer. skal indtænkes i enhver forretningsstrategi, hvis en lille virksomBilledet havde ændret sig, og det havde store konsekvenser for hed som vores skal gøre sig forhåbninger om at være en relevant den lille virksomhed i Herning. Cimbria Herning fik i 2003 et respiller på den internationale bane,« fortæller Lars Nørgaard. sultat før skat på minus 9,3 millioner kr, hvilket betød, at egenkapiUdlastningsbælgen havde med andre ord brug for et redesign. talen var væk, og at bankforbindelsen trak sig. Desuden påvirkede Det blev derfor besluttet at satse stort og lave en solid investering i situationen virksomheden internt, idet der var en høj personaleuddesign. Et meget utraditionelt initiativ inden for maskinindustrien. skiftning samt et krav fra ejerkredsen om, at 2004 skulle bibringe et positivt resultat.

Designprocessen »Cimbria Herning var i 2003 Ledelsen satte i efteråret 2004 meget presset både økonomisk Designprocessen har medført, at vores designprocessen i gang ved at og organisatorisk. Vi var tvunudlevere et spørgeskema til get til at være proaktive, så der udlastningsbælg har fået et mere strømvirksomhedens medarbejdere. dels kunne komme flere penMed udgangspunkt i den enkelge i kassen og dels kunne op- linet og internationalt udseende. Det er tes jobfunktion blev alle medstå et fælles projekt, der evnede absolut det mest æstetiske produkt i vores arbejdere bedt om at tage stilat samle virksomheden og genling til fordele og ulemper ved skabe arbejdsmotivationen og branche i øjeblikket.

Lars Nørgaard det eksiste-rende design samt fællesskabsfølelsen,« fortæller komme med idéer og forslag til forbedringer. direktør Lars Nørgaard.

Det var for eksempel vigtigt for fragtafdelingen, at udlastningsLøsningen på problemet blev en organisatorisk omstrukturering bælgen efter designprocessen overholdt visse mål, så den kunne med frasalg af forretningsområder, så fokus nu udelukkende var transporteres på en palle, da dette ville effektivisere arbejds-propå virksomhedens kerneområde – udlastningsbælge – og en solid cessen. Og fra salgsafdelingen var der et ønske om en mere kondesigninvestering, der skulle bruges på at redesigne udlastningsceptuel og logisk typebetegnelse af produktet. bælgen. Lars Nørgaard fik idéen til at bruge design i relanceringen Ledelsen og medarbejderne i Cimbria Herning havde på denne af udlastningsbælgen, da han tilfældigvis læste en designhistorie måde formuleret en række udfordringer, som de håbede designi dagspressen og umiddelbart derefter hørte om et designseminar for virksomheder. Lars Nørgaard tilmeldte sig designseminaret,

”

”

DS-bladet nr. 9 2010 | 35

Design

processen ville løse. Lars Nørgaard fortæller, at »medarbejdernes respons gav os et godt afsæt for den videre designproces samtidig med, at det skabte et vigtigt fællesskab i virksomheden, fordi alle følte et ejerskab i forhold til designprocessen.« For Lars Nørgaard var den helt centrale udfordring at gøre produktet mere æstetisk således, at det i højere grad skilte sig ud fra konkurrenternes produkter, da de tekniske forskelle på Cimbria Hernings produkt og konkurrenternes produkter efterhånden var mere eller mindre udlignet. Ved at redesigne udlastningsbælgen ville Cimbria Herning vise kunderne, at de som den eneste producent på markedet havde ressourcer til at fokusere på såvel teknik som design.

Cimbria Herning var i 2004 førstegangskøber af design, og virksom-heden havde på forhånd visse fordomme om designbranchen. »Vi kunne ikke selv komme videre med den kreative del af relanceringen og redesignet af udlastningesbælgen, så vi var tvunget til at søge hjælp hos en designvirksomhed. Men vi frygtede, at der ville komme 14 vilde mennesker med ring på tommeltotten, som vi ikke kunne snakke med«, fortæller Lars Nørgaard.

Cimbria Herning undersøgte markedet grundigt for at finde en designvirksomhed, som havde erfaring inden for maskinindustrien. Valget faldt på 3PART. Kemien mellem Cimbria Herning og 3PART var god fra det første møde, og den frygtede kulturforskel viste sig at blive et frugtbart ’kultursammenstød’. »3PART var

36 | DS-bladet nr. 9 2010

utrolig hurtige til at sætte sig ind i vores verden og ind i de tekniske og æstetiske udfordringer, som vi sad med. Desuden var de meget kompetente i forhold til at diskutere materialer og fremstillingsprocesser, hvilket vi ikke havde forventet. Så vi fik meget mere foræret end blot en ny formgivning af udlastningsbælgen,« fortæller Lars Nørgaard.

Selve designprocessen forløb problemfrit. Ifølge Lars Nørgaard skyldes den vellykkede designproces, ”at vi fra starten af havde afgrænset opgaven og tidsplanen. Desuden fortalte vi dem, at vi ville involveres så meget som muligt i projektet. Derfor havde vi en meget tæt dialog gennem alle fire faser af processen. Og hver fase blev afsluttet med en godkendelse fra os. På den måde var vi hele tiden klar over og tilfreds med den retning, som redesignet af udlastningsbælgen tog.”

I sidste fase af designprocessen blev samarbejdet med 3PART udvidet. 3PART havde på det tidspunkt fået kendskab til den maskinindustrielle verden, og de så en mulighed for, at Cimbria Herning kunne skille sig ud på markedet ved i højere grad at konceptualisere deres produktudbud. 3PART foreslog, at alt Cimbria Hernings markedsføringsmateriale skulle redesignes og have et mere eksklusivt layout. Desuden skulle alle de modulære løsninger gøres synlige i brochurerne således, at kunderne i højere grad havde mulighed for at vælge en personlig løsning, der opfyldte den en-

DeSIGN

kelte kundes individuelle behov. »Designprocessen har medført, at vores udlastningsbælg har fået et mere strømlinet og internationalt udseende. Det er absolut det mest æstetiske produkt i vores branche i øjeblikket. Designprocessen har desuden været utrolig værdifuld for os, fordi 3PART har systematiseret vores produktudbud, hvilket har givet os mulighed for at kombinere nye løsninger og skræddersy en udlastningsbælg til den enkelte kunde. Det har betydet en større salgsvolume, som har øget vores indtjening samtidig med, at det har sænket kostprisen,« siger Lars Nørgaard.

Designprocessen var meget intens, fordi der inden for fire måne-der skulle være et endeligt resultat af en redesignet udlastningsbælg. Men som en ydmyg jyde kan sige det: »Så var den intense designproces det hele værd. Vi er godt tilfredse med resultatet, fordi vi har fået vækst på de områder, som vi gerne ville. Cimbria Herning har rent faktisk danmarksrekorden i indtjening inden for maskinvirksomheder. Og det er jo ikke så dårligt endda,« siger Lars Nørgaard med et smil.

Resultatet indtil videre...

Selvom Cimbria Herning i 2003 var en presset virksomhed på alle fronter, satsede virksomheden og besluttede sig for at investere i design. Kombinationen af design og maskinindustri var ikke set før i branchen, men Cimbria Herning var overbevist om, at design øger bundlinien. Da Cimbria Herning fortalte om deres idé, rådede alle deres kontakter dem til at holde sig langt fra design.

Men virksomheden var overbevist om, at design betaler sig, og at implementering af design i relanceringen af udlastningsbælgen var en løsning, der kunne være med til at redde virksomheden og starte en ny og positiv kurs. Cimbria Herning kunne kort tid efter lanceringen af den redesignede udlastningsbælg konstatere, at omsætningen var steget med 40%. Kunderne var igen begyndt at købe Cimbria Hernings produkter frem for konkurrenternes.

Underskuddet på -9,3 mio kr blev allerede det første år vendt til et overskud på 3,7 mio kr. Cimbria Herning har siden design-investeringen siddet tungt på markedet og har konsolideret sig som verdens førende producent af udlastningsbælge.

Designinvesteringen kom på et vigtigt tidspunkt i Cimbria Hernings historie, fordi virksomheden såvel konkret som mentalt var i underskud. Økonomien havde aldrig været dårligere, og personaleudskiftningen havde aldrig været højere.

Designinvesteringen har imidlertid været med til at vende kursen for Cimbria Herning og har igangsat en positiv spiral. Økonomien er rettet op, og arbejdsklimaet er forbedret. Medarbejderne er igen stolte over at arbejde for den lille, succesfulde virksomhed i Herning. Involveringen af alle medarbejderne har skabt en fornyet loyalitet over for virksomheden.

Desuden støtter banken igen op om Cimbria Hernings virksomhed, og ejerkredsen er aldeles tilfreds med det flotte resultat, som Cimbria Herning har skabt på få år.

En fremtid med design Cimbria Herning har udelukkende haft en succesoplevelse med design. Derfor er design nu blevet en integreret del af virksom-

hedens forretningsstrategi. Cimbria Herning er overbevist om designs værdiskabende og økonomiske potentiale. Fordelene ved design er nemlig til at få øje på. »Design smitter af på det hele. Implementeringen af design har betydet succes på flere planer i virksomheden, som har givet Cimbria en god gennemslagskraft på det internatonale marked. Desuden tror vi på, at en designbevidsthed i vores branche kan være med til at fremtidssikre vores produkter og vores position på markedet. Derfor er design også en del af Cimbrias fremtid,« slutter Lars Nørgaard.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 9 2010 | 37

ENERGI

Ny varmeveksler gør biogas til en sand pengemaskine Erhvervsfremmeprogrammet EnergiTEKmidt fra Region Midtjylland har hjulpet Westcome Renewable.

• To patenter, der gemmer på et stort forretningsmæssigt potentiale.

• Store besparelser for de kommunale kasser i de kommuner, der driver renseanlæg med rådnetanke.

• Penge ned i lommerne på ejerne af biogasanlæg, der er koblet på fjernvarmeanlæg og ikke anvender varmeveksling på udløbet fra rådnetankene.

Det er nogle af de elementer, der indgår i historien om udviklingen af en unik var-

38 | DS-bladet nr. 9 2010

meveksler. På baggrund af støtte fra EnergiTEKmidt til udviklingsarbejdet går Westcome Renewable nu efter at omsætte sit nye produkt til kolde kontanter.

Udviklingsarbejde Historien starter tilbage i 2006. Her var direktør Preben Jensen fra Westcome Renewable efter længere tids søgen nået til den erkendelse, at selskabet ikke blandt de eksisterende varmevekslere på markedet kunne købe sig til den kvalitet, som han

ENERGI

vidste, var nødvendig. Derfor gik direktøren selv i gang med det krævende udviklingsarbejde. »Formålet var at optimere udrådningsprocessen af organisk materiale ved selektiv hydrolyse, som er en metode, der allerede var patentansøgt for år tilbage. Sammen med biolog Niels Østergaard fra Bio/texT begyndtes udviklingen af en prototype på en varmeveksler, der kunne hæve temperaturen op til 80 grader i hydrolysetanken.

Netop den temperatur er nødvendig for at kunne bioforgasse effektivt med selektiv hydrolyse,« fortæller Preben Jensen. Processen er i forhold til alle andre metoder meget effektiv og omsætter 70-85 % af alt organisk tørstof til energi. Men kardinalpunktet er, at der skal tilføres mere energi til processen end der kommer ud, og det er her varmeveksleren kommer ind i billedet.

Ny varmeveksler »Så udfordringen har været at udvikle en varmeveksler, der både kunne sætte temperaturen op til de nødvendige 80 grader og – ikke mindst – få den ned igen. Branchefolk fortalte os, at det ikke kunne lade sig gøre, men det lod vi os heldigvis ikke skræmme af,« siger Preben Jensen.

Den største udfordring var at forbedre varmeafgivelsen i varmevekslerens rørsy-

stem, og det blev hen ad vejen løst ved at stable rørene i varmeveksleren i et sindrigt og kompakt system. Dernæst viste det sig, at der på trods af en høj strømhastighed i varmeveksleren ikke blev overført mere, men mindre energi, fordi der var store lagdelings-problemer med det organiske materiale. Dette problem blev løst ved at svejse en række invertorer ind i rørene, der kunne skubbe biomassen fra midten af systemet og ud til overfladen og dermed effektivisere processen. Næste skridt var at gå efter en yderligere optimering ved at forfine varmeveksleren gennem konstruktionsændringer.

Har du en god idé eller et udviklingsprojekt, som mangler finansiering, så ring eller mail til regionskonsulent Steen Hoeck Klausen 66 17 33 33 skl@ds-net.dk DS Håndværk & Industri har overblikket over offentlige støtteordninger.

Gl. Bedsted Industri Hele den praktiske udførelse af udviklingsarbejdet var lagt i hænderne på Gl. Bedsted Industri A/S i Thy, der er en højt automatiseret jernindustriel virksomhed med et bredt kompetenceområde inden for fremstilling af jern- og stålprodukter til alle brancher. På baggrund af idéer og skitser fremstillede Gl. Bedsted Industri tegninger i 3D, som derefter blev diskuteret og tilrettet og efterfølgende kom til at udgøre produktionsgrundlaget. Med diverse tilpasninger og korrektioner undervejs tog det 3-4 uger at producere varmeveksleren.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 9 2010 | 39

ENERGI

»En af vores store forcer er, at vi ved en hel masse om at arbejde i rustfrit stål.

Her afsløres det ikke nødvendigvis med det samme, hvis du laver en fejl, for eksempel hvis der opstår spaltekorrosion, og derfor kræves der stor præcision i udførelsen af svejsningerne. I arbejdet med at udvikle varmeveksleren var den største udfordring nok dens længde. Stål, der når en vis længde, har en tendens til at bøje op, når man svejser på det, og det gav os nogle tekniske problemer at arbejde med,« siger direktør Tom Pallisgaard Jensen fra Gl. Bedsted Industri.

EnergiTEKmidt EnergiTEKmidt er en støtteordning i form af økonomisk tilskud til ekstern konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder til udvikling og kommercialisering af tekno-logi indenfor energiområdet og miljøteknologi i tilknytning til energiproduktion. Programmet har fokus på produkter/ projekter indenfor energiproduktion ved vedvarende energikilder, energiforbrug/-besparelser generelt og afledte miljøteknologier. www.EnergiTEKmidt.dk

Dokumentationen Med udviklingsarbejdet heldigt overstået var det tid at få taget patent på produktet og dokumenteret resultaterne. Og de var opløftende. »Vi kontaktede et konsulentfirma med ekspertise i at lave simuleringsmodeller.

De lavede et program til os, og ved deres hjælp blev der derefter udarbejdet en rapport, hvor vi har dokumenteret, at vi har en af de allerbedste varmevekslere på markedet, hvis ikke den bedste,« siger Niels Østergaard.

Pengemaskine Med en tilbagebetalingstid på 1-2 år og en skønnet levetid på ca. 20 år er en investering i varmeveksleren en ren pengemaskine for driftsherrerne på biogasanlæg og renseanlæg med rådnetanke. Derfor er de to pionerer i forgasnings-teknologi netop nu i færd med at speede salgsarbejdet op, og de går målrettet efter et marked, der alene i Danmark er i størrelsesordenen 150-200 mio. kr. Selskabet, der har flere patenter under udvikling, har fået henvendelser fra bl.a. Tyskland som de anser som et meget potentielt marked, ligesom der er henvendelser fra andre markeder i både Europa samt fra oversøiske markeder.

EnergiTEKmidt Udviklingsprocessen har været både krævende og langvarig. Og uden medvirken fra EnergiTEKMidt var det næppe gået.

VARMFORZINKNING SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

40 | DS-bladet nr. 9 2010

»Vi er en lille og fattig udviklingsorganisation, der ikke på egen hånd kan trække på store ressourcer i form af kapital eller knowhow. Men med den økonomiske støtte fra EnergiTEKmidt har vi for eksempel fået mulighed for at få udarbejdet den rapport, der er afgørende i forhold til at dokumentere varmevekslerens effektivitet,« siger Niels Østergaard: »Gennem deltagelse i diverse møder og konferencer har vi fået værdifulde kontakter til andre virksomheder og ressourcepersoner,« understreger han.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

eNerGI

Maabjerg bioenergy er en realitet Selskabet som står bag projektet har sparet 51 mio. kroner ved at gennemføre nyt udbud på bioenergianlægget i Holstebro.

Efter otte års forberedelser er Maabjerg BioEnergy endelig klar til at opføre det produktionsanlæg, der skal blive verdens største bioenergianlæg. Det står klart efter, at bestyrelsen for selskabet har godkendt resultatet af en omfattende udbudsrunde med 12 delentrepriser.

Over 100 firmaer deltog i prækvalifikationsrunden. Heraf blev i alt 60 firmaer valgt ud til at deltage i selve udbudsrunden, hvor de skulle afgive et fastpristilbud på den enkelte entreprise. Resultatet er et produktionsanlæg, som investeringsmæssigt er på 250 mio. kroner. Samlet set vil projektet inklusiv rørsystemer for biogas, spildevandsslam, gyllenet og lagre udgøre en samlet bruttoinvestering på 375 mio. kr.

Projektet blev oprindeligt udbudt som ét samlet projekt. Det blev imidlertid aflyst i sommeren 2009, da der kun kom ét bud. Et år senere står Maabjerg BioEnergy altså med en besparelse på 51 mio. kroner i forhold til det aflyste udbud. Det svarer til en besparelse på 16,5 procent.

I det forgangne år er der desuden sket en gunstig renteudvikling, som sammenholdt med fordelagtige serviceleverancer i de nye tilbud, giver et mere økonomisk robust projekt. Set over en 20-årig periode forventer Maabjerg BioEnergy at oparbejde en egenkapital på i alt 143 mio. kro-

ner, svarende til en forbedring på 28 mio. kroner i forhold til det oprindelige projekt.

Miljøkravene er blevet skærpet markant, siden projektet tog form for otte år siden, og havde det ikke været for Maabjerg BioEnergy ville mange landmænd være presset til at reducere antallet af dyr for at undgå at udlede for mange næringsstoffer.

Nu bliver gyllen i stedet til billig og miljøvenlig fjernvarme, og samtidig bliver Maabjerg BioEnergy en helt afgørende faktor i at sikre, at Vestjylland kan bevare sin rolle som Danmarks spisekammer.

De første entreprenørmaskiner rullede ind på Energivej i det nordlige Holstebro allerede den 7. juni, medens det officielle første spadestik bliver taget efter sommerferien.

Efter ferien venter også en omfattende udbudsrunde for etablering af omladestationer samt et unikt transportnet af rørledninger, der skal sende råstoffer ind til Maabjerg BioEnergy og forarbejdet gylle retur til landbruget.

Anlægget står færdigt ved udgangen af 2011 og går i kommerciel drift i 2. kvartal 2012.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Af Ove Folmer Jensen

Fakta om Maabjerg BioEnergy • Omdanner 500.000 tons biomasse til ren energi – varme og el.

• Producerer årligt 18,4 millioner kubikmeter biogas.

• Total investering på 375 mio. kr.

• Nettoomsætning på 45 mio. kr./år.

• Energiudnyttelsen svarer til varmeog elforbrug i 5.000 / 12.500 boliger.

• Reducerer i klimabelastning med 50.000 tons CO2 / år.

• Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år.

• Samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr.

• Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv.

DS-bladet nr. 9 2010 | 41

ENERGI

SKOV – vinder af ELFORSK Prisen 2010 SKOV A/S, Glyngøre, Roslev blev vinder af dette års ELFORSK Pris.

Virksomhedens energieffektive DA 600 LPC ventilator, som sætter ny standard for energieffektivitet, reducerer det årlige energiforbrug med ca. 2000 kWh pr. enhed i forhold til en traditionel strømbesparende ventilator.

Af Ove Folmer Jensen Energi- og miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

Ultimo maj var der fokus på energiforskning og -udvikling i den gamle VL-terminal i Københavns Lufthavn. Elforsk, der er et Forsknings- og Udviklingsprogram for effektiv energianvendelse under Dansk Energi, uddelte ELFORSK Prisen 2010.

ELFORSK Prisen 2010 blev uddelt til det mest nytænkende, besparende og anvendelige projekt, der i perioden 1. april 2008 til 31.marts 2010 er gennemført med støtte Elforsk – PSO. SKOV vandt i samarbejde med projektgruppen prisen for virksomhedens DA 600 LPC ventilatoren, der erstatter den trinløse ventilator i et energibesparende MultiStep®-ventilationsanlæg.

»Der anvendes i dag ca. 350 GWh til ventilation i stalde i Danmark, hvilket svarer til elforbruget i ca. 100.000 husstande.

Besparelsespotentialet via nysalg og renovering af eksisterende stalde er ca. 100 GWh, hvilket svarer til energiforbruget i ca. 25.000 husstande,« fortæller Teknologichef Svend Morsing, SKOV A/S. SKOV ser anvendelse for teknologien i et større internationalt perspektiv, da virksomheden i dag eksporterer ca. 80 % af alle solgte ventilationsanlæg til udlandet. »Potentialet på verdensplan er endnu større, da vi umiddelbart kan overføre DA 600 LPC ventilatoren til mange af de anlæg, vi har på verdensplan. Besparelsen vil her ofte være større, da Danmark i forvejen er langt fremme med anvendelse af lavenergiventilatorer,« fortæller Svend Morsing.

Udviklingsprojektet er gennemført i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet, DXT, Lokalenergi og Teknologisk Institut. Den nyudviklede ventilator, som også var nomineret til Agromek-prisen 2009, er klar til salg omkring sommerferien.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Ida Auken (MF) overrakte ELFORSK Prisen 2010 til vinderprojektets deltagere. Hun fik hjælp af formand for Dansk Energi Nets bestyrelse Arne Bo Larsen og repræsentanter fra juryen.

Foto: Dansk Energi

42 | DS-bladet nr. 9 2010

eNerGI

energipolitisk Åbningsdebat Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 6. og 7. oktober 2010 Velkommen til energipolitisk topmøde. I tæt samarbejde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker arrangerer DS Håndværk & Industri og en række centrale aktører i energisektoren igen i år til Energipolitisk Åbningsdebat.

Konferencen markerer et tæt dynamisk 10-årigt samspil med Folketingets Energipolitiske Udvalg med en åben debat om de topaktuelle udviklingstendenser i den danske energipolitik.

Medlemsrabat For medlemmer af DS Håndværk & Industri gives en rabat på kr. 1.000 excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage.

Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.

Af Ove Folmer Jensen energi- og miljøkonsulent DS håndværk & Industri

Mødestedet for energiaktørerne Konferencen afholdes på Christiansborg, dagen efter Folketingets åbning. På konferencen kan du møde Folketingets Energipolitisk Udvalg og aktørerne på den danske energiscene. Mød også repræsentanter fra håndværk, industri, landbrug, kommuner, fagbevægelse og hør deres syn på det samspil, som effektive klima- og energiløsninger fordrer.

Vær med, deltag og påvirk initiativer og meningsdannelse om såvel dagsaktuelle som mere langsigtede udfordringer. Konferencen er opdelt i faglige temaer omkring: • Klima, energi, udfordringer • Aktører, politik, marked, innovative satsninger • Sektorsamspil, handlinger • Energi, teknologi, beskæftigelse.

Uddeling af DS Miljø- og Energipris 2010 Prisoverrækkelse foretages i forbindelse med konferencen af Klima- og Energiminister Lykke Friis (V) og Næstformand i DS Håndværk & Industri Henning Nielsen i Fællessalen på Christiansborg den 6. oktober.

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dk Tilmelding på www.fdkv.dk DS-bladet nr. 9 2010 | 43

NAVNeNyt

Solar Danmark A/S Boe Brøgger er pr. 1. juni tiltrådt i Solar Danmark A/S som salgschef for VVS i Midt- og Østjylland. Boe Brøggers primære opgave bliver at varetage salgsansvaret for Øst- og Midtjylland. Boe Brøgger kommer fra en stilling som afdelingschef hos Sanistål A/S i Århus, og har været i VVS-grossistbranchen siden 1994, bl.a. som ekstern salgskonsulent hos Brødrene Dahl A/S.

60 år den gennemført en omfattende udvidelse og modernisering af virksomheden.

Da DS-bladet besøgte ingeniørvirksomheden Kilde i slutningen af 2008 var Ejnar Damgaard Andersen helt rolig trods udsigten til en internationale økonomisk afmatning: »Alle skal automatisere. Det er en udvikling, der kun vil blive forstærket af det nuværende økonomiske klima. Det er klart, at nogle virksomheder vil udskyde investeringerne, men man kan jo ikke sætte alt i stå,« sagde han.

Efter et stærke år i 2006-2007 har Kilde også mærket det økonomiske tilbageslag, men pilen peger i den rigtige retning, og der er gode forventninger til andet halvår af 2010 og ikke mindst til 2011.

Ejnar Damgaard Andersen bor privat i Viborg sammen med sin hustru. Familien tæller også to voksne børn og et barnebarn.

Ejnar Damgaard Andersen, adm. direktør i Kilde A/S Automation, Skive, fyldte 60 år den 4. juni.

Virksomheden er i dag en af landets førende maskinbyggere af avancerede anlæg til den danske og internationale storindustri. Kilde fik i 2005 ny ejerkreds, heriblandt Ejnar Damgaard Andersen, og siden er

DS-GOLF 2010 Nu nærmer ferien sig, men husk at melde dig og din ledsager til DS-Golf 2010, der i år spilles på en af Danmarks ældste og flotteste golfbaner i Kolding.

Kolding Golf Club, egtved Alle 10, 6000 Kolding, fredag den 27. august kl. 10.00.

Prisen for morgenkaffe, greenfee samt frokost efter spillet bliver ca. kr. 500,- excl. drikkevarer.

44 | DS-bladet nr. 9 2010

endelig program følger senere.

Der er mange fine præmier på højkant. tilmelding kan ske til Karen Kiel tlf. 22111144 eller Jens Lydersen tlf.

40190934.

Sidste frist for tilmelding er den 13. august

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

Fyringsanlæg

Hydraulik

Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Gaskedler BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

EG Byg & Installation Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

DS-bladet nr. 9 2010 | 45

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret...

Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

46 | DS-bladet nr. 9 2010

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Olietågeudskillere

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Skurvogne

Svejseudstyr

Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

SOLVARME Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme VSM THY A/S Åsvej 50, Helge Frandsen A/S 7700 Thisted CELSIUS VEST 7568 8033.

Tlf. 97 93 11 33 ØST 4585 3611 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 E-mail: hfas@hfas.dk sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk www.vsm.dk FREMTIDSSIKRET Certifikatsvejsning.

Industrivarme der dur!

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Strålevarme – luftvarme - på gas Fremstilling af bøjninger, max 315 mm eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Tanke og specialopgaver.

360

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stålkonstruktioner A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 CELSIUS www.reguvent.dk 360 mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom INDUSTRIVARME

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Vedvarende energi

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 9 2010 | 47

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill kan blive et m : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

bladet

32-34

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

ISSN 1602-7213

24-28

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem