DS-bladet nr. 4, 2014 by Magasinet "Industri & Teknik"

9. april | 2014 I 105. årgang

bladet

TEMA OM UDDANNELSE 12-35 Flere talentspor for eliten Elever bliver ældre Hemmeligheden ved Schweiz Et godt ry er guld værd

»Fartskrivere til håndværkere er lovsjusk«

100 års jubilæum i Ringkøbing

InDHoLD

Leder: En reform med mange positive elementer

Håndværkere fanges i lov om transport

8 8 9

Et godt ry er guld værd

10 17

210 sager om ulovligheder DS Håndværk & Industris generalforsamling 2014 Kort nyt I nformationsmøder om krav til stålkomponenter

S Håndværk & Industris D Uddannelseslegat

eslagsmedene B fik nye mestre

l-fagmesse E kan give forretningsideer

S vejsekoordinator nr. 100 har fået beviset

39 40

Fokus på rustfrit stål idtjyske virksomheder M bliver gearet til vækst

42 Business & branche 45 Barometret 46 Foreningsnyt 48 navne 49 Leverandørregisteret

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

TEMA: Uddannelse

leverne på erhvervsskoler E bliver ældre

askinfabrik bliver bestormet M med ansøgere

askinfabrik med M produktionsapparat i top

18 20

talentjagt på erhvervsskoler

22 23 24 25

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

talentsporet er lige noget for Jonas Maskinfabrik med ambitioner Mange flere talentspor i fremtiden indre virksomheder M opgiver AMU-kurser

26 30

Forbilledet Schweiz

32 32

Flere vil have kurser på arbejdspladsen

33 34

Pehama Production oppe i fart igen

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

t alentspor avler elite blandt håndværkere

rhvervsuddannelser E mindst populære i Danmark ehama sværger til P skræddersyede kurser ekruttering til industrien r begynder i skolen Erhvervsskole gør klar til flere lærlinge

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita rasmussen Søndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk oplag: 3350 ISSn nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Linda Kastrup/Scanpix. Fra grundforløbet på smedeuddannelsen på CPH WESt. Smedelærer Henning Pedersen sammen med elever.

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 5 2014 Udgivelse den 15. maj 2014. Deadline den 28. april 2014. Nr. 6 2014 Udgivelse den 18. juni 2014. Deadline den 26. maj 2014. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

GOD BUSINESS Vi har softwaren, som giver dig en bedre forretning og en lettere hverdag Kig ind på www.calwin.dk og se hvordan, eller bestil et gratis konsulentbesøg

CalWin A/S · Højbyvej 50 · 5260 Odense S · Telefon 70 13 56 06 · calwin@calwin.dk · www.calwin.dk

LEDEr

En reform med mange positive elementer

For godt en måned kom den endelig – den længe ventede reform af erhvervsuddannelserne. Og jeg er som udgangspunkt grundlæggende rigtigt glad – undervisningsminister Christine Antorini har hørt godt efter i timen, når vi ved flere lejligheder har givet hende vores bud på fremtiden. Jeg er især positiv over den prioritering af fagligheden, reformen signalerer. Reformen indfører klare adgangskrav. Eleverne skal have fået karakteren 02 i dansk og matematik i den afsluttende afgangsprøve i 9. eller 10. klasse. Elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal være vurderet uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Og så kan de faglige udvalg fremover stille differentierede adgangskrav til hovedforløbet. Der er også alternative adgangsveje til uddannelserne for de unge, der ikke går den lige vej. Elever med en uddannelsesaftale eller en ungdomsuddannelse har direkte adgang, og der er også mulighed for optagelse ud fra en helhedsvurdering baseret på prøve og samtale. Sidst men ikke mindst kan de faglige udvalg indstille undtagelser til Undervisningsministeriet.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Alt dette betyder, at reformen både betoner høj faglighed og de unges parathed til uddannelse, men samtidigt ikke bremser dygtige og motiverede unge, der af den ene eller den anden grund har fået deres folkeskoleforløb »i den gale hals«. Reformen vil også give vores lærlinge mere og bedre undervisning. Minimumstimetallet bliver fastlagt til 25 klokketimer om ugen i 2015 og 26 timer om ugen fra 2016. Vi kommer til at se øget brug af undervisningsdifferentiering, øget brug af niveaudeling og talentspor, samt større udbud og udvikling af fag på flere niveauer. Og så er jeg naturligvis særligt positiv over for meldingen om, at der nu indføres bedre kobling af skole og praktik og en styrkelse af praksisrelateret undervisning. Også på grundskoleniveau sker der store ændringer i netop disse år. Folkeskolen er grundstammen for vores unges videre vej i livet, så sammenhængen mellem de forskellige uddannelsesniveauer er meget vigtig. Det bliver der særligt gode muligheder for nu, og det er godt. Men lidt malurt må jeg komme i bægeret. I forhold til den meget vigtige vejledning af vores unge (og deres forældre), kommer reformen ikke i mål, sådan som vi havde håbet. Der sker store besparelser på vejledningsområdet, og det vil få en negativ effekt Alt for mange unge vælger i dag helt automatisk det almene gymnasium fremfor en erhvervsuddannelse, og den tendens havde vi meget gerne set ændret. I DS Håndværk & Industri ønsker vi, at alle unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg, men det giver reformen desværre ikke mulighed for. Reformen er på papiret et stort skridt i den rigtige retning. Nu skal den udmøntes i praksis, og jeg håber naturligvis, at det vil ske i den ånd, der er tænkt fra politisk side. Vi vil følge udviklingen tæt blandt andet gennem vores arbejde i de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne. Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

4 | DS-bladet nr. 4 2014

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet. Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Solar Fastbox

G X N I A N M TJE D N I

Hvorfor spilde tiden på toilettet? Fastbox har fået en storebror: Fastbox Maxi. Så nu kan du få leveret varer på op til 6 meter på under en time. Regnestykket er simpelt: Den tid, du skal bruge tur-retur fra din kunde for at hente f.eks et toilet hos Solar, bliver nemt over en time. Den tid kunne du i stedet have brugt på fakturérbar tid hos din kunde, mens

FASTBOX Max 10 kg. Max 45x27x30 cm. *) F.eks Solar Zone 1 Leveret på under en time for kun 99,-

varen bliver bragt med en Fastbox Maxi for kun 199,-. Så ved en timepris på 300 kr bliver din nettogevinst over 100 kr. * Du kan få leveret både Fastbox og Fastbox Maxi på større afstande end 10 km. For mere info om zoner og priser se solar.dk/fastbox

solar.dk/fastbox

FASTBOX MAXI Max 25 kg. Max 6 meter længde eller max 4 paller *) F.eks Solar Zone 1 leveret på under en time for kun 199,-

nyHED

Af Jens Holme

Håndværkere fanges i lov om transport

Lovsjusk, mener Håndværksrådet om regel, der påbyder fartskrivere i håndværkerbiler med trailer, der bevæger sig længere væk end 50 km fra hjemadressen. De færreste håndværksmestre har formentlig så meget som overvejet at installere en fartskriver i deres varebil. Men det er ikke desto mindre et lovkrav, hvis bil plus trailer vejer over 3500 kg., og man kører længere end 50 km fra virksomhedens hjemadresse. Samtidig skal de overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. »Loven er meget hæmmende for håndværksvirksomheders fleksibilitet, da det jo lejlighedsvis er nødvendigt for virksomhederne at have store mængder værktøj og materialer med. Hvis loven skal følges, kræver det, at et stort antal håndværksvirksomheder installerer fartskriver i deres biler, selvom det måske kun er et par gange 6 | DS-bladet nr. 4 2014

om måneden, de kører til kunder mere end 50 km væk fra firmaadressen.« Det siger Lars Magnus Christensen, der er erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet og bl.a. arbejder med nedbringelse af administrative byrder To eksempler på bøder Reglerne om fartskrivere også for håndværkere er ikke nye. De har faktisk været gældende i seks år og er resultatet af et EU-direktiv. Men noget tyder på, at også politiet indtil nu har taget meget løseligt på reglerne. Der eksisterer nemlig kun ganske få eksempler på, at der er udskrevet bøde for forseelsen. På Fyn er der dog mindst to virksomheder, det er gået ud over. En håndværkersvend fik en bøde på 3000 kroner og hans mester 6000 kroner, mens en håndværkermester, der selv førte køretøjet, nøjedes med de 6000 kroner, selv om bøden rettelig burde være 9.000 kroner – 3.000 til ham selv som chauffør og 6.000 kroner til virksomheden, fremgår det af tabletavisen Dagens Byggeri.

Vil have undtagelse Det er et klart eksempel på lovsjusk, der rammer de forkerte, mener Håndværksrådet. »Loven kan være fornuftig i transportbranchen, men lovarbejdet er simpelthen ikke færdigt, når man kan konstatere, at den uforvarende rammer små og mellemstore håndværksmestre. Der mangler at blive lavet en tilføjelse, som friholder håndværksvirksomheder,« fastslår Lars Magnus Christensen. Han fremhæver, at der i Tyskland findes en undtagelse for håndværkere: »Den gælder for virksomheder, som transporterer eget gods, der skal anvendes eksempelvis i forbindelse med en arbejdsopgave. De er undtaget fra reglen om fartskrivere og køre-hviletidsbestemmelser. En sådan undtagelsesregel findes imidlertid ikke i Danmark. Noget lignende burde indføres herhjemme,« siger Håndværksrådets erhvervspolitiske konsulent.

Gulvvarmens

ABC Ingen bøvl.

Helt enkelt! Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere. Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist. Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

Basispakke

Indeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke

Indeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Slut med omfattende styklister – og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Suppleringspakke

Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

nyHED

Et godt ry er guld værd Mund-til-øre-metoden og hjemmesider er det, der skaffer flest nye kunder i byggeriet. Det viser en medlemsundersøgelse, Håndværksrådet har gennemført. Anbefalinger fra tidligere kunder spiller den ubestridte hovedrolle, men virksomhedernes hjemmesider er også centrale for at skaffe nye kunder til de små og mellemstore virksomheder i byggeriet. Skiltning på byggepladser skaffer kunder til hver femte byggevirksomhed. Det fremgår af Håndværksrådets kundeundersøgelse, hvor i alt 786 virksomheder i og uden for byggebranchen har givet deres bud på, hvor deres kunder kommer fra. Ud af samtlige virksomheder har Håndværksrådet foretaget en særkørsel af de 221 deltagende virksomheder fra byggebranchen. Anbefalinger guld Ikke færre end 95 pct. af virksomhederne i byggebranchen og 93 pct. af de små og mellemstore virksomheder generelt svarer, at kundegrundlaget bl.a. er opbygget af an-

befalinger fra tidligere kunder og i mange tilfælde fra andre erhvervsdrivende. Halvdelen af virksomhederne svarer, at kundegrundlaget bl.a. er baseret på virksomhedens hjemmeside. I byggebranchen spiller reklame på biler en rolle for knap 40 procent med reklame på internettet og i aviser på de næste pladser. Mere bemærkelsesværdigt er det måske, at skiltning på byggepladser, som er en del af lovpakken mod sort arbejde, spiller en forholdsvis stor rolle i bestræbelserne på at skaffe nye kunder. Hver femte virksomhed i byggebranchen vurderer, at kunderne bl.a. kommer til som følge af skiltning på byggepladser. Muligheder ikke udforskede Derimod er de sociale medier og de såkaldte såkaldte ’dealsites’ som fx Sweetdeals og Downtown endnu ikke slået igennem som middel til at få nye kunder. Eller virksomhederne har endnu ikke for alvor udforsket mulighederne. Her er tendensen imidlertid at virksomhederne i byggebranchen er mere negative end de små og mellemstore virksomheder generelt.

210 sager om ulovligheder Sikkerhedsstyrelsen oprettede sidste år 210 overtrædelsessager på autorisationsområdet. I alt 93 sager er endt med en politianmeldelse, hvoraf 19 sager er afsluttet med en bøde på typisk 10.000 kroner. Sagerne fordeler sig med 47 på el-området, 69 inden for vvs og gas samt 94 sager på kloakområdet. De drejer sig både om ulovligt udført arbejde og om ulovlig annoncering, hvor et firma vælger et navn, som får forbrugerne til fejlagtigt at tro, at firmaet er autoriseret vvs-installatør, elinstallatør eller kloakmester. Der var i 2013

8 | DS-bladet nr. 4 2014

i alt 114 overtrædelsessager om ulovligt udført arbejde, mens der var 96 sager om ulovlig annoncering. Der var sidste år også eksempler på, at et autoriseret firma har færdigmeldt arbejde, som er lavet af et andet firma uden autorisation, såkaldt stråmandsvirksomhed. Dertil kommer sager, hvor et arbejde ikke er færdigmeldt efter reglerne. Hvis man vil anmelde uautoriseret arbejde til Sikkerhedsstyrelsen, er det vigtigt, at dokumentationen er god. Når styrelsen anmelder en virksomhed til politiet,

er sandsynligheden for, at den anmeldte får en straf større, hvis dokumentationen er god. På www.sik.dk/tjek kan man se, hvordan man anmelder. Det er ikke Sikkerhedsstyrelsen, som bestemmer, hvor store bøderne skal være i de enkelte overtrædelsessager, det gør domstolene. Når sagsbehandlingen er afsluttet, politianmelder styrelsen de sager, der vurderes at kunne udløse en bøde. Derefter er det op til politi og anklagemyndighed at tage stilling til sagen og rejse eventuel sigtelse mod firmaet.

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRIS GENERALFORSAMLING 2014 det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 20. og lørdag den 21. juni 2014 radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra ds-huset Pkt. 8 Valg af formand Pkt. 9 Valg af næstformand Pkt. 10 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 11 forelæggelse af årsrapport for 2013 Pkt. 12 fastsættelse af diæter Pkt. 13 Indkomne forslag Pkt. 14 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 15 Beretning fra ds-bladet Pkt. 16 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til ds-bladets bestyrelse Pkt. 17 eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere. forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. det vil i år være fredag, den 30. maj 2014.

Jani Lykke Methmann direktør

DS-bladet nr. 4 2014 | 9

Kort nyt

Stor interesse for Femern-byggeri

Dråbeordning foran ændring Siden godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand, bedre kendt som Dråbe-ordningen, så dagens lys for et års tid siden, har den skabt problemer. Og nu anerkender regeringen behovet for at revidere ordningen. Det vil ske som led i en stribe nye initiativer, der skal gøre livet nemmere for erhvervslivet. Initiativer sker på baggrund af en række forslag til regelforenkling, som Virksomhedsforum for Enklere Regler har fremsat. Regeringen har erkendt, at virksomhederne har oplevet uforholdsmæssigt store administrative byrder i forbindelse med ansøgning om godkendelse for byggevarer i kontakt med drikkevand. Blandt de ændringer, der nærmere skal undersøges, er tidsubegrænsede godkendelser. Den 25. marts havde Dråbeordningens sekretariat udstedt i alt tre godkendelser.

Grøn Omstillingsfond åben for ansøgninger Grøn Omstillingsfond har åbnet for en ny runde ansøgninger. Fonden har til formål at bidrage til, at danske virksomheder kan levere ressourceeffektive grønne løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser til gavn for produktivitet og konkurrenceevne i Danmark. Virksomheder, organisationer og partnerskaber kan søge om tilskud til projekter inden for bl.a. produktinnovation og redesign af produkter, udvikling af nye grønne forretningsmodeller og fremme af bæredygtige materialer. Fonden blev etableret med finansloven for 2013 og er i drift til og med 2016. Den igangværende ansøgningsrunde har frist til den 23. april kl. 12.00. Læs mere på http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/

Hundredvis af mindre og mellemstore virksomheder er i den forgangne måned strømmet til informationsmøder for at høre om forretningsmulighederne på det kommende tunnelbyggeri under Femern Bælt. På fem møder i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Ringsted og Padborg har Femern A/S været i kontakt med mere end 500 forskellige virksomheder. Informationsmøderne havde særligt fokus på de muligheder som danske virksomheder har for at deltage i byggeriet som underleverandører til de store konsortier, der til sin tid påtager sig opgaven med at bygge selve tunnelen under Femern Bælt. For Femern A/S har det været vigtigt at få slået fast, at byggeriet af et så stort projekt som den faste forbindelse under Femern Bælt er en national opgave. Det er tydeligt at virksomhederne er interesserede og at mange har forberedt sig godt. Der er byggestart på projektet i 2015, og anlægsarbejdet ventes afsluttet i 2021. I anlægsfasen ventes projektet at skabe 3.000 jobs på den danske side og 1.000 på den tyske. Samlet set bliver der i løbet af de næste ti år bygget for op mod 200 mia. kr. på Sjælland og Lolland-Falster. Foruden Femern Bælttunnelen drejer det sig om sygehusbyggeri, nye motorveje og ny jernbane København – Ringsted, samt en ny Storstrømsbro og et nyt statsfængsel på det nordlige Falster.

Nej til smiley Samtlige organisationer i el- og vvs-branchen vender sig imod et forslag fra Forbrugerrådet om at indføre en håndværkersmiley. Ifølge Forbrugerrådet vil de glade og sure smileyer hjælpe forbrugerne til at vælge den rigtige håndværker, så de kan undgå byggesjusk. »Når forbrugere skal vælge en elektriker eller en vvs-arbejder, så skal man vide, om

10 | DS-bladet nr. 4 2014

sikkerheden er i orden. En nem måde at gøre det på er, at virksomheden får en smiley,« siger direktør Lars Pram. Men her henviser bl.a. DS Håndværk & Industri til, at vi herhjemme i forvejen har en udmærket autorisationsordning, som sikrer forbrugerne mod sjuskere og fuskere.

Bedre vejledning til udenlandske virksomheder Erhvervsstyrelsen åbner en ny service for udenlandske virksomheder, som vejleder i love og regler på det danske arbejdsmarked. Samtidig giver nyt brugervenligt RUT-register bedre datakvalitet. Det betyder, at SKAT, Politiet og Arbejdstilsyn får mulighed for mere effektivt tilsyn. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen, siger: »Udenlandske virksomheder er velkomne i Danmark, men de danske regler skal selvfølgelig overholdes. Derfor har vi oprettet en ny vejledningsservice – Business in Denmark. Her kan virksomhederne få vejledning om reglerne på det danske arbejdsmarked, så de ved, hvilke pligter de har. Samtidig har vi udviklet et nyt og mere brugervenligt RUT-register. Det er nemmere at bruge for de udenlandske virksomheder. Data er frikøbt. Så nu har alle interesserede, herunder særligt myndigheder og fagforeninger, adgang til data om udenlandske virksomheders tjenesteydelser i Danmark.«

Robotteknologi deles i to

Teknologisk Institut opdeler nu den fremtidige forskning og udvikling i centre for henholdsvis industrirobotter og i velfærds- og interaktionsteknologi. »Med opdelingen er Teknologisk Institut godt og målrettet rustet til at fortsætte en ekspansiv udvikling inden for industriel robotteknologi, hvor der lægges vægt på specielt fleksible industrirobotter og servicerobotter,« siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Produktion, Teknologisk Institut til Jern- og Maskinindustrien. »Derudover vil et målrettet fokus på nye velfærds- og interaktionsteknologier åbne for nye nationale og internationale samarbejder omkring udvikling af fremtidens velfærds- og interaktionsteknologier«, siger hun. De to nye centre vil fortsat være placeret i Forskerparken i Odense og organisatorisk være under divisionen Produktion på Teknologisk Institut.

Strøm fra havmøller er for dyr Vindstrøm fra havmølleparker er en central brik i regeringens fremtidige energiplaner – men havmølleparkerne skal ikke op for enhver pris, lyder det nu fra klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, som ikke ønsker en gentagelse af Anholt-havmølleparken, hvor kilowatt-time-prisen endte i den meget høje ende. »Jeg er ked af, at prisen på strøm fra Anholt-havmølleparken er så høj. Jeg synes, at det er alt for meget at betale 1,05 kr. pr. kilowatt-time. Det er min klare målsætning, at kommende havmølleparker skal betydeligt ned i pris,« siger Rasmus Helveg Petersen (R) til Jyllands-Posten. Ifølge avisen koster Anholt-parken årligt virksomheder og private elkunder omkring 1,3 mia. kr. via den såkaldte PSO-afgift. Hvis ikke de planlagte nye havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak, der samlet er på 1.000 MW, kan realiseres til en kilowatt-time-pris på under en krone, så er ministeren klar til helt at opgive parkerne. Ned med omkostningerne Det har fået den nye DONG-medejer, Goldman Sachs, til at erklære, at omkostningerne på havvindmøller skal ned med 40 procent. Hvis ikke de danske underleverandører vil følge trop, står Goldman Sachs klar med alternative leverandører. Goldman Sachs bestyrelsesmedlem i Dong Energy, Martin Hintze, siger således til Børsen, at investeringsbanken blandt andet har en god kontakt til asiatiske leverandører, hvilket sætter Dong Energy i stand til at brede sin leverandørkreds ud. Hos brancheforeningen Vindmølleindustrien erkender vicedirektør Jakob Holst, at de danske vindfirmaer er nødt til at reducere omkostninger ved produktion til havvind. Og han har ifølge Børsen fuld tillid til, at de danske underleverandører er smarte til at finde bedre og billigere løsninger.

Sag om kartel på vej i retten Kartelsag om aftalte priser på kommunale byggerier i Storkøbenhavn er nu danmarkshistoriens største. For tre år siden sigtede Bagmandspolitiet ni entreprenørselskaber for at aftale priser og fordele opgaver imellem sig. I dag er hele 46 virksomheder enten sigtet eller mistænkt i sagen, skriver DR Nyheder. Ifølge DR’s oplysninger er 33 af virksomhederne indtil videre blevet sigtet i sagen, der i alt handler om 65 byggeprojekter i hovedstadsområdet til en samlet værdi på ca. 500 mio. kr., hvil-

ket gør sagen til den største kartelsag i danmarkshistorien. De 65 projekter er primært kommunale, offentlige udbud. »Efterhånden som efterforskningen er skredet frem, har det vist sig, at der formentlig har været flere indblandede i sagen, og derfor er omfanget naturligt nok vokset. Det er ganske almindeligt i den type sager,« siger specialanklager ved Bagmandspolitiet, Niels Kjærsgaard til DR. Han oplyser, at efterforskningen er i sin sidste fase, inden der kan skrives anklageskrifter.

DS-bladet nr. 4 2014 | 11

UDDAnnELSE

Eleverne på erhvervsskoler bliver ældre Men det er ikke nødvendigvis et problem, mener undervisningsministeren. Det vigtigste er at flere tager en erhvervsuddannelse. Helt friske tal viser, at alene debatten om reformen har haft positiv virkning.

12 | DS-bladet nr. 4 2014

tekst: Jens Holme Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Når dagens unge for første gang sætter deres ben på erhvervsskolen for at uddanne sig til smed eller energitekniker, er de i gennemsnit fyldt 24,1 år. Da deres egne forældre tilbage i 1980’erne forfulgte drømmen om et svendebrev, var de kun 19 år. Gennemsnitsalderen for nystartede elever på erhvervsuddannelserne stiger markant og har gjort det i flere årtier, viser nye beregninger fra tænketanken DEA. Og fortsætter udviklingen, vil vi ikke kunne kalde erhvervsskoler for ungdomsuddannelser længe endnu, advarer direktøren i tænketanken, Stina Vrang Elias. »Efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, er det måske en tilsnigelse at kalde erhvervsuddannelserne for en ungdomsuddannelse,« siger hun til Ugebrevet A4. Ifølge DEA’s beregninger er gymnasieelever mellem 16 og 17 år gamle, når de begynder i 1.G. Men elever er mindst syv år ældre, når de starter på et grundforløb til en faglig uddannelse. Reform skal tiltrække unge Undervisningsminister Christine Antorini (S) fremhæver, at formålet med den nye reform af erhvervsuddannelserne netop er at tiltrække flere unge. »Vi vil genetablere et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø for de helt unge, så flere vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. For erhvervsskolerne skal være en ungdomsuddannelse på linje med gymnasiet.« Men ministeren understreger, at gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne på 24 år ikke nødvendigvis skal sænkes. For udover at tiltrække flere unge med et såkaldt ungespor skal der også flere voksne ind på erhvervsskolerne. Derfor etableres der både ungespor og voksenspor på skolerne. »Reformen skal favne både de helt unge og de voksne. Vi har et særskilt mål med at få flere unge fra folkeskolen ind på erhvervsuddannelserne, men vi har også et mål om at blive endnu bedre til at løfte flere voksne fra ufaglærte til faglærte,« siger Christine Antorini. Hun fastslår, at det ikke nødvendigvis er et problem, hvis gennemsnitsalderen om nogle år stadig er 24 år. »Det er fint – hvis der vel at mærke har været en vækst både i tilgangen af unge elever og voksne ufaglærte,« fastslår Christine Antorini. Mens en lavere gennemsnitsalder ikke er et succeskriterium, vil ministeren gerne have succes på et andet nøgletal.

»I dag er det kun 19 procent af eleverne fra folkeskolens 9. og 10. klasse, der søger ind på en erhvervsskole. Og der er vores klare mål, at 25 procent skal søge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsskole,« siger Christine Antorini. Virker allerede Og selv om lovforslagene om reformen af erhvervsuddannelserne endnu kun er under udarbejdelse, er ministeren godt på vej til at få sit ønske opfyldt. Da fristen for de unges valg af ungdomsuddannelse udløb den 15. marts kunne de tekniske erhvervsuddannelser notere en fremgang på hele 12 procent, og særligt EUX har taget et markant hop. Tilmeldingen til EUX, hvor eleverne både får en profession som fx smed eller tømrer og studiekompetence på niveau med en HF-eksamen, er stegt med 57 procent. Samtidig er tilmelding til det almene gymnasium faldet med fire procent, fremgår det af en opgørelse fra gymnasierektorernes forening. »Opmærksomheden omkring erhvervsuddannelserne og det politiske budskab om, at vi både skal leve af viden og produktion har tydeligvis gjort indtryk på folkeskoleeleverne og deres forældre. Det viser, hvor stor betydning det har, at vi taler om vigtigheden af erhvervsuddannelserne,« siger Finn Kyed, uddannelseschef i DS Håndværk & Industri. Uddannelsesråd Christine Antorini bebuder i øvrigt, at regeringen i nær fremtid nedsætter et ungdomsuddannelsesråd, der skal kigge på hele viften af ungdomsuddannelser og sikre bedre koordination og sammenhæng mellem de enkelte uddannelser. Erhvervsuddannelsesreformen betyder også, at det nu bliver obligatorisk at præsentere erhvervsskolerne for eleverne i folkeskolernes 8. klasser. Det vil ifølge Christine Antorini også få erhvervsskolerne ind på lystavlen hos de 15-årige. Her er det imidlertid af DS Håndværk & Industri og vejlederne selv fremhævet som yderst problematisk, at der samtidig skæres ned på den individuelle vejledning af de elever, der på forhånd har valgt uddannelsesretning. De bliver således ikke udfordret på deres valg, der oftest går i retning af det almene gymnasium.

DS-bladet nr. 4 2014 | 13

UDDANNELSE

Mester og lærling. Arno Bregnhøj er i lære som smed og synes, at han får en rigtig god uddannelse hos Ålsrode Smede og Maskinfabrik.

Maskinfabrik bliver bestormet med ansøgere Ålsrode Smede & Maskinfabrik får mange henvendelser om læreplads, men har besluttet at nøjes med fem lærlinge for at kunne give de unge en god og meningsfuld uddannelse.

14 | DS-bladet nr. 4 2014

Af Jens Holme

»Jeg har en hel stak af uopfordrede ansøgninger, men jeg har besluttet, at vi ikke i øjeblikket vil have mere end fem lærlinge. Jeg vil bevare antallet på et niveau, hvor jeg er sikker på, de unge får en ordentlig uddannelse.« Sagt af Brian Basse, ejer af Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S. En virksomhed, der flere gange har gjort sig gældende som en arbejdsplads, der udvikler dygtige

lærlinge. Senest i skikkelse af Jonas Mønster Madsen, der deltog i maskinarbejderlærlingenes finale ved DM i Skills i januar. Mange banker på »Vi har en maskinarbejderlærling og fire smedelærlinge. Og hos os får de lov til at prøve ret mange forskellige ting, så de er godt udstyrede, når de er færdige med deres uddannelse. Og der er faktisk en del, der forbliver her efter endt læretid,« fortæller Brian Basse og fortsætter:

»Normalt er det godt for de unge nyuddannede, at de får et spark bagi og kommer ud og prøver noget andet. Men nogle af vore lærlinge har været så dygtige, at jeg ikke ville af med dem. En af dem står for alt med vore robotter i dag.« Brian Basse fortæller, at han næsten dagligt får henvendelser fra unge, der gerne vil have en læreplads: »Unge i dag er gode til at komme og banke på døren. Nogle tilbyder endog at være her en uges tid for at vise, hvad de duer til. Vi kunne have 25 lærlinge, hvis det var det, vi ville. Men jeg synes, man skal passe på og overveje, om man kan give de unge en meningsfuld læretid, og om man har tid til at lære dem håndværket. Ellers ender det med, at de bare får den her lærlingetjans med at feje og rydde op.« Krav om lærling Ifølge chefen for Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S sætter det også sine be-

grænsninger, at lærlingene fx ikke må udføre svejsninger, der kræver certifikat. Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S har netop vundet en ordre på deltagelse i renovering af perronerne på nogle af de overjordiske metrostationer i København. Her er det et direkte krav fra metroselskabet, at en lærling skal deltage. »Det er jo rigtig fint, at man stiller det krav. For i mange andre tilfælde er lærlingenes deltagelse trængt i baggrunden. Førhen, da jeg var i lære, var det helt normalt, at en svend og en lærling kørte ud på en opgave. I dag er det kun svenden, der kører ud, for kunderne vil ikke betale for lærlingen. Priserne er så pressede, at der ikke er råd,« siger Brian Basse.

»Men det er klart, at der skal gøres noget for at sikre fremtidens arbejdskraft. Lige nu er det som nævnt ikke ansøgninger fra elever, vi mangler. Men i nogle tilfælde mærker vi et problem med at finde gode smede og faglærte i det hele taget. Vi er mange metalvirksomheder her i Grenaa, og mange af dem, der kommer og søger arbejde, har forsømt at efteruddanne sig og få de nødvendige certifikater. Og har de ikke opdateret deres uddannelse, har vi svært ved at bruge dem,« fastslår Brian Basse.

Mangler faglærte Brian Basse har endnu ikke haft tid til at sætte sig ind i reformen af erhvervsuddannelserne og har af samme grund ikke dannet sig en mening om den.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

EFTERUDDANNELSESKURSER:

ERHVERVSUDDANNELSER:

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for: • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse, CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

• • • • •

UDDANNELSES GARANTI!*

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)* Industritekniker (maskinuddannelse)* Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 15

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Maskinfabrik med produktionsapparat i top Mens andre talte om krise, voksede Ålsrode Smede og Maskinfabrik A/S år for år og har investeret overskuddet i at udvide og modernisere maskinparken. For at sige det på jysk, så går det ganske godt, siger Brian Basse om den virksomhed, han har stået i spidsen for de sidste fem år og netop på en dag, hvor Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S fjerde svejserobot er ved at blive installeret. Virksomheden blev grundlagt i 1978 af Brians far, Leif Basse. I år 2000 var der ikke plads nok i landsbyen Ålsrode, og maskinfabrikken flyttede de få kilometer til større omgivelser i Grenaa. I 2008 indledtes et generationsskifte og virksomheden blev lavet om til et aktieselskab og en større udvidelse og modernisering af maskinparken blev påbegyndt. »Vi har investeret rigtig mange penge i de år, da de andre sagde, der var krise. I ’11 og ’12 investerede vi mange penge. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi er en familieejet virksomhed. Vi bruger overskuddet til at købe nye maskiner. En investering i fremtiden, og vi synes, det er fantastisk sjovt,« siger Brian Basse. Omfattende maskinpark Foruden de fire robotter, råder maskinfabrikken over bl.a. tre vandskæremaskiner, en plasmaskærer, fem CNC-bearbejdningscentre og tre CNC-drejebænke samt rustfri afdeling. »Vi er gode til produktion og specialløsninger. Vi er ikke de billigste, men vi leverer i den bedste kvalitet og vi overholder leveringstiden. Det er der flere og flere, der lægger vægt på,« siger Brian Basse.

Brian Basse, chef for Ålsrode Smede og Maskinfabrik, på vej ind i olie- og gasbranchen som underleverandør til norske firmaer. 16 | DS-bladet nr. 4 2014

Afbalanceret vækst I størrelse er Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S for længst rykket op i mellemklassen med 65 medarbejdere, hvoraf 17 er

funktionærer og med for tiden yderligere ti mand som indlejet arbejdskraft. »Som familiedrevet firma har vi begge ben solidt plantet på jorden. Vi er ikke interesseret i at være verdens største. Målet er at præstere et ordentligt resultat og tjene penge. Så er det sådan set lige meget, om vi er fem mand, eller vi er 500. Fra min far grundlagde virksomheden, har vi gennemsnitlig ansat to mere om året. Det kan man vel kalde en sund og afbalanceret vækst.« Certifikater er i orden Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S er ISO 9001-certificeret og har opnået certifikat til CE-mærkning af bygningsstål i udførelsesklasse tre. Samtidig har virksomheden gennem knapt et år udviklet produktionsprocessen ved hjælp af et Lean-projekt. »Kvalitetsmærkning er vigtig for os for at få foden inden for i de brancher, der er lidt flere penge i. Vi er således på vej ind i olie- og gasbranchen som underleverandør til primært norske firmaer. Og her er kravet, at der skal være tjek på alt.« Store og små kunder Ifølge Brian Basse beskæftiger Ålsrode Smede & Maskinfabrik sig med alt lige fra fru Hansens vandhane til store komplicerede sager – olie, gas, vindmøller og leverancer til fødevareindustrien. »Der er ikke noget, der er for stort, der ikke noget, der er for småt. Vi dækker paletten. Men det siger sig selv med den maskinpark, vi har, så er privatkunder ikke det marked, vi går efter. De kommer af sig selv. Og med de robotter, vi har fået sat op inden for de sidste to og et halvt år, stræber jeg efter, at vi får mere serieproduktion. Det kan godt være, vi ikke tjener så meget på det, men det giver en god sikkerhed.« I Grenaa har Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S 6500 m2 under tag og har sikret sig yderligere udvidelsesmuligheder. Dertil kommer 1600 m2 i Aalsrode, der pt. er udlejet.

Informationsmøder om

KRAV TIL STÅLKOMPONENTER Så er det nu!

Nu er det ved at være absolut sidste chance for at gøre din virksomhed klar til at levere stålkomponenter til byggeriet efter 1. juli 2014.

• Rødekro – 28. april 2014 NH Rødekro

Om godt 3 måneder er det slut med at levere dragere, stolper, altaner, trapper og andet stål og aluminium til byggeriet, hvis din virksomhed ikke er certificeret og kan CE-mærke stålet. De nye regler gælder også levering til andre – blandt andet til Vejdirektoratet.

• Grindsted – 30. april 2014 Hotel Svanen

Nogle af vores medlemsvirksomheder er allerede certificerede, og meldingen fra dem er, at det ikke har været negativt at arbejde med reglerne – tværtimod er bundlinjen blevet forbedret. Andre virksomheder er godt i gang med processen. Men vi må konstatere, at en del stadig mangler, og vi har derfor planlagt en række møder rundt i Danmark, hvor de sidste kan få klarhed over muligheder og konsekvenser. Vi vil primært fokusere på fremstilling, men skulle der komme spørgsmål om beregning, tager vi også dem.

PROGRAM • Kort gennemgang af baggrunden for reglerne • De vigtigste standarder og sammenhængen mellem dem • Overordnet gennemgang af kravene til kvalitetsstyring (DS/EN ISO 3834 serien) • Gennemgang af kravene til fremstilling (DS/EN 1090 serien) herunder de specifikke krav til certifikater, WPS, lager, sporbarhed, kontrol, CE-mærkning og andet.

Du får rig lejlighed til at få afklaret dine spørgsmål. Møderne starter kl. 15.00 og slutter officielt kl. 17.00 – men der vil også derefter være mulighed for dialog. Tilmeld dig på vores hjemmeside: www.ds-net.dk/kalender/soeg/komponenter

• Hørning – 29. april 2014 Hørning Kro & Hotel

• Holstebro – 1. maj 2014 Aulum Kro • Hobro – 8. maj 2014 Hotel Amerika • Åbybro – 13. maj 2014 Hotel Søparken • Thisted – 14. maj 2014 Hotel Vildsund Strand • Odense – 15. maj 2014 DS Håndværk & Industri

YDERLIGERE INFORMATION Industrikonsulent Jens Krogsgaard Telefon: 6617 3333 E-mail: jkr@ds-net.dk

UDDAnnELSE

talentjagt på erhvervsskoler

18 | DS-bladet nr. 4 2014

Talentvejen var repræsenteret med en til lejligheden konstrueret fremtidsmaskine ved DM i Skills i Aalborg i januar. Elever fra folkeskolen kunne få afprøvet deres talentpotentiale og blev præsenteret for mulighederne for at kombinere en faglig og en boglig uddannelse. (Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset)

13 erhvervsskoler er gået sammen om projektet Talentvejen, hvor talenter skal spottes og udvikles. Erhvervsfolk sukker efter veluddannet arbejdskraft. Politikere taler om et kvalitetsløft af fremtidens faglærte arbejdskraft, og 13 af landets erhvervsskoler er i færd med at gøre noget ved det. De er gået på jagt efter de største talenter på deres respektive skoler. Skolerne er gået sammen om projekt Talentvejen, hvor de vil spotte og udvikle talenterne på erhvervsskolerne. Målet er, at talenterne kan være med til at løfte både kompetencerne hos fremtidens arbejdskraft og erhvervsskolernes omdømme. Der har de senere år været meget fokus på de frafaldstruede, men nu skal der også sættes spot på talenterne. De 13 erhvervsskolers initiativ finder sted i samarbejde med Håndværksrådet. Et stort antal lærere er uddannet til at spotte og udvikle talenterne ved hjælp af et til lejligheden udviklet screeningsværktøj. De elever, som får benævnelsen talenter, skal have seks karakteristika: Vilje, engagement, nysgerrighed, social kompetent, innovativ, overblik. Talentvejen støttes med 26 millioner kroner fra EU’s Socialfond og Vækst- og Erhvervsministeriet. De 13 erhvervsskoler er fordelt over hele landet, og mindst 480 elever skal ud ad Talentvejen i løbet af projektet, som afsluttes med udgangen af 2014. En karrierevej På erhvervsskolerne er man udmærket klar over, at man har et problem. Det er ikke smart at tage en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Lederne af projektet Talentvejen håber, at de udvalgte talenter er med til at gøre det synligt, at erhvervsuddannelserne også er en karrierevej og kan være et springbræt til videreuddannelse. Inspirationen til projektet stammer fra Folkemødet på Bornholm i 2012, hvor Vækstrådet satte fokus på behovet for talentudvikling, fortæller projektleder John Vinsbøl, der også er udviklingschef og chef for voksen efteruddannelsen (VEU) på Selandia i Slagelse. »Det er på tide at børste tudekiksen af skuldrene og gøre noget ved erhvervsskolernes skrantende image. Vi har masser af talent og med Talentvejen, bliver talentmassen endnu større,« siger John Vinsbøl. Han tilføjer: »Jeg er træt af at høre, at erhvervsskolerne er skraldespanden, og at det faglige niveau er for lavt. Det fylder alt for meget i forhold til

de mange dygtige og stærke elever, som også går på erhvervsskolerne. Vores elever er guld værd for samfundet, og man smider da ikke guld i skraldespanden.« I forbindelse med projektet er der udarbejdet en rapport, hvor begrebet talent defineres, og der er endvidere til lærerne udarbejdet et materiale om, hvordan man spotter talent. Udviklingen af de cirka ti procent talenter, der antages at være på et hold elever, skal ske i en vekselvirkning mellem erhvervsskolen og praktikvirksomheden.

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING

med særlig fokus på mindre virksomheder

Skal din virksomhed certificeres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge. Her er der hjælp at hente til certificeringsprocessen indenfor: • DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner • DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen. KONTAKT Anni Albøge Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certificeringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek. Sandbyvej 13 7800 Skive Tlf. 6167 9230 anni@alboege.dk www.alboege.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 19

UDDAnnELSE

Af Jens Holme

talentspor avler elite blandt håndværkere Herningsholm Erhvervsskole var først med elitehold for industriteknikere. Siden er et par andre skoler kommet med. I august 2012 begyndte 20 industriteknikerelever på det første talenthold på Herningsholm Erhvervsskole. I oktober sidste år begyndte næste hold med 13 elever, og endnu et hold på det særlige talentspor søsættes til efteråret.

Per Sørensen, uddannelsesleder, Herningsholm Erhvervsskole: »Viljen og engagementet er afgørende.« 20 | DS-bladet nr. 4 2014

Formålet med talentsporet er at tiltrække flere dygtige unge til industriteknikeruddannelsen. Indirekte er målet at skaffe virksomhederne flere dygtige medarbejdere og sikre deres konkurrenceevne. Og de foreløbige resultater er gode, siger uddannelsesleder Per Sørensen, Herningsholm Erhvervsskole: »De tilbagemeldinger, vi får fra virksomhederne, er gode. På baggrund af erfaringerne med det første hold, har vi justeret lidt på optagelseskravene. Første hold blev udtaget på baggrund af deres karakterer på grundforløbet. For det andet hold har vi stillet mere skarpt på elevernes lyst og engagement og ikke mindst på virksomhedernes indstilling. Hvis en virksomhed synes, den har en elev med gode evner, så siger vi som hovedregel ja til at tage vedkommende ind på talentsporet. Bl.a. B&O lægger stor vægt på, at deres industriteknikerelever kommer med på eliteholdet,« nævner Per Sørensen.

mere plads til konstruktion og programmering via computer. Det er her den største forskel er. Samtidig når eleverne på talentsporet lidt længere med at kunne håndtere og programmere fire og fem aksede maskiner,« fortæller Søren Steffensen. En tredje iøjnefaldende forskel er, at eleverne på talentsporet konsekvent benytter en iPad som værktøj. »Da vi besluttede, at eleverne skulle benytte iPads var vi samtidig på det rene med, at vi ikke bare skulle fortsætte med de gamle undervisningsmetoder i ny forklædning. Så vi har brugt tid på at udvikle nyt undervisningsmateriale og nye opgaver stort set helt fra grunden. Den dokumentation, eleverne skal aflevere, skal udarbejdes digitalt i form fx film og billeder. Og alt materiale er elektronisk. Hold 2 har ikke fået et eneste stykke papir,« understreger Søren Steffensen.

Ud over det sædvanlige Per Sørensen understreger, at forudsætningen for at være med på holdet er, at eleven skal have viljen og engagementet og gerne må have en lidt nørdet tilgang til faget. Kort sagt en interesse ud over det sædvanlige. »Eleverne på talentsporet forventes at løse en masse opgaver og bruger af deres fritid for at være med,« betoner uddannelseslederen og fortæller, at risikoen for at blive sat af holdet er til stede efter hvert skoleophold. Men indtil nu er kun ganske få faldet fra.

Kontakt til eleverne IPads benyttes også til at bevare kontakten til eleverne, når de er borte fra skolen: »Vi forsøger at holde dem i gang også når de er ude i virksomhederne. Det gør vi ved at kommunikere med dem via iPad’en og lægge opgaver ud. Det er jo meget forskelligt, hvor målrettede virksomhederne er i deres uddannelsesaktiviteter. I nogle tilfælde får ikke mulighed for at arbejde videre med det, de har lært på skolen eller får mulighed for at forberede sig til det næste skoleforløb. Derfor giver vi dem opgaver, de kan arbejde med ind imellem deres øvrige arbejde eller i deres fritid,« siger Per Sørensen.

Ny teknologi Ifølge faglærer Søren Steffensen adskiller talentsporet sig fra de ordinære hold ved at lægge betydelig mere vægt på ny teknologi. Eleverne har meget mere vægt på CNC, CAD/CAM og robotteknologi. »Vi har pillet noget af den manuelle del af den ordinære uddannelse ud for at give

Kæmpe forskel Ifølge Søren Steffensen er der »en kæmpe forskel« på at undervise på de ordinære hold og på talentsporet: »Jeg har en ordinær klasse lige nu, hvor der er problemer med at møde til tiden og en vis sløvhed. De tilstande findes stort set ikke på talentsporet. Her suger deltagerne

til sig, og vil gerne lære at håndtere alt det, de ikke har mulighed for at arbejde med i deres firma.« Flere slags talentspor Talentsporet for industriteknikere udbydes nu også på Københavns Tekniske Skole og Metal College i Aalborg. »Det er ikke særlig nøje beskrevet, hvad en talentelev eller hvad et talentforløb er. Her på Herningsholm tillægger vi selve miljøet omkring talentsporet stor betydning. Det at eleverne bruger hinanden og har et fællesskab. Vi er den eneste skole,

der kører talentsporet som klasseundervisning. De andre skoler kører det mere som åbent værksted, hvor talenteleverne er sammen med de ordinære elever, men kører nogle særlige projekter,« siger Søren Steffensen. Samme svendeprøve Såvel Per Sørensen som Søren Steffensen lægger ikke skjul på, at de er forundrede over, at de særligt dygtige elever på talentsporet skal op til den præcis samme svendeprøve som eleverne på de ordinære spor. »Det er en politisk beslutning, at man

ikke vil gøre forskel. Men jeg kan mærke på eleverne på talentsporet, at de er frustrerede over ikke at få særskilt dokumentation for, at de har taget en uddannelse med højere krav,« siger Per Sørensen. Hvad gør en virksomhed med en kvik lærling, som den finder egnet til talentsporet? »Så ringer de til mig. Jeg kan b.la. give vejledning i, hvordan uddannelsesaftalen skal sættes sammen. Det er ikke helt ligetil. Desuden skal virksomheden godkendes af det faglige udvalg til at have en elev på talentsporet.«

VI HJÆLPER DIG VIDERE!

KLÆDT FAGLIGT PÅ TIL FREMTIDEN

Vi hjælper dig og din virksomhed med det faglige løft af dine ufaglærte og faglærte medarbejdere Ring og få en snak

med:

ulent Virksomhedskons e øn Mads Gr T: 2542 4630 sholm.dk E: mgr@herning

konsulent Virksomheds rg bo m al M Tinna T: 2542 4585 gsholm.dk E: tim@hernin Herningsholm Erhvervsskole tilbyder efteruddannelse og erhvervsuddannelser inden for en lang række fag heriblandt elektriker, vvs, kleinsmed og industritekniker. SE HELE VORES UDBUD PÅ HERNINGSHOLM.DK ELLER RING TIL OS. www.herningsholm.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 21

UDDAnnELSE

Af Jens Holme

talentsporet er lige noget for Jonas Jonas Kaj Vedel Jakobsen blev ansat på Ny Stenderup Maskinfabrik på den betingelse, at han ville gøre en ekstra indsats og følge talentsporet på Herningsholm Erhvervsskole. Og det er han bestemt ikke ked af. »Nå, du skal besøge vores superlærling,« lyder det fra en medarbejder på Ny Stenderup Maskinfabrik,” da DS-bladets udsendte spørger efter Jonas Kaj Vedel Jakobsen. Og det er en glad og selvsikker Jonas, der tager imod på Ny Stenderup Maskinfabrik på Sydfyn. Han er med på andet hold på talentsporet for industriteknikere på Herningsholm Erhvervsskole. Efter første skoleophold er han vendt hjem med to 12’taller, to 10’taller og et syvtal. »Det er første gang i mit liv jeg har fået så gode karakterer, og det er lige noget for mig at være med på talentholdet,« fastslår Jonas. Som ordblind var folkeskolen ingen dans på roser for Jonas Kaj Vedel Jakobsen. Og forud for læretiden i Ny Stenderup, der blev indledt for halvandet år siden, begyndte Jonas på uddannelsen som værktøjsmager på en virksomhed i Svendborg. 22 | DS-bladet nr. 4 2014

Den gik imidlertid i vasken på grund af et dårligt forhold mellem mester og lærling. Et krav fra mester Da han søgte læreplads på Ny Stenderup Maskinfabrik stillede chefen, Torben Pryds som betingelse, at Jonas tog til Herningsholm Erhvervsskole og blev meldt ind på talentsporet. »Det hænger sammen med, at skolerne her på Fyn og den ordinære uddannelse er alt for lavteknologisk i forhold til vores behov. Vi har brug for lærlinge, der kan noget og virkelig vil noget, og som ikke mindst lærer at betjene de CNC-maskiner, vi har her på virksomheden,« bekræfter Torben Pryds, ejer af Ny Stenderup Maskinfabrik. Og Jonas er bestemt ikke ked af den beslutning: »Jeg er glad for at være der, og det er en god uddannelse at få – på et højere teknologisk niveau end den ordinære uddannelse. Og det er som om, at det med ordblindheden ikke er noget problem, når jeg sidder foran en computer.« Torben Pryds erklærer sig lige så tilfreds med sin lærling og Jonas’ skole og uddannelse: »Det går rigtig godt. Han kan allerede arbejde meget selvstændigt, og jeg har set

Chefen for Ny Stenderup Maskinfabrik, Torben Pryds, med sin superlærling, Jonas Kaj Vedel Jakobsen. Begge er godt tilfredse med talentsporet.

ham vokse og få mere selvtillid. Jeg var imponeret, da jeg var oppe og besøge skolen og har hele vejen igennem haft en utrolig god dialog med dem,« siger Torben Pryds. Og anerkendelsen er gensidig. På Herningsholm Erhvervsskole betegnes Torben Pryds som en arbejdsgiver i særklasse, fordi han går højt op i at uddannelsen er effektiv, og den teoretiske og praktiske del passer sammen. Samme svendeprøve Til gengæld undrer det Jonas en del, at industriteknikerne på talentsporet skal op til præcis den samme svendeprøve som kollegerne på den ordinære uddannelse. »Det synes jeg er underligt, fordi vi jo har haft et andet indhold i uddannelsen.« Jonas Kaj Vedel Jakobsen har ikke gjort op med sig selv, hvad han gerne vil, efter at læretiden er udstået. »Måske vil jeg gerne være våbenmekaniker i forsvaret, men jeg har ikke nogen præcise drømme om, hvad jeg gerne vil,« siger superlærlingen hos Ny Stenderup Maskinfabrik. Torben Pryds ser til gengæld gerne, at Jonas vender tilbage til Ny Stenderup Maskinfabrik, når han har overstået sin værnepligt efter uddannelsens afslutning.

Maskinfabrik med ambitioner

DS Håndværk & Industris Uddannelseslegat

Ny Stenderup Maskinfabrik satser på CNCstyrede maskiner for at være førende med spåntagende bearbejdning på avanceret niveau. Maskinfabrikken i Ny Stenderup ligger lidt fra alfarvej. Men det skal man ikke tage fejl af. Bag murene i den nedlagte landsbyskole findes en maskinpark i absolut topklasse, bl.a. 4 og 5-aksede bearbejdningscentre og avancerede drejebænke. Ny Stenderup Maskinfabrik ikke så farligt langt fra Fåborg er en underleverandør virksomhed med hovedsagelig spåntagende bearbejdning og med produktion af tandhjul som speciale. Maskinfabrikken blev etableret af den nuværende ejers farfar, Hans Pryds i 1963, og præget af skole findes stadig. Sønnen, Gert Pryds, overtog maskinfabrikken i 1972, hvor en stor del af omsætningen kom fra træindustrien. Ny Stenderup Maskinfabrik leverede værktøjer og specialmaskiner til de lokale savværker. Efterhånden som savværkerne var på retur begyndte maskinfabrikken at rette opmærksomheden mod industrien. Og gennem 1980’erne og 90’erne opbyggede Gert Pryds en solid kundekreds i blandt andet olie- og gasindustrien.

Hvem kan søge?

Tredje generation I 2010 tiltrådte tredje generation i skikkelse af Torben Pryds. På trods af krisetider har han formået at få virksomheden til at vokse. I dag har Ny Stenderup Maskinfabrik seks eller syv medarbejdere. »Det kommer an på, om man regner min far med,« som Torben Pryds siger med et skælmsk blik. I en alder af 70 er Gert Pryds stadig på tilkald, når der mangler en hånd. I de seneste ti år er der investeret et tociffret millionbeløb i udvidelse og fornyelse af virksomhedens maskinpark og bygninger. Og flere fornyelser er på vej. I forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i august sidste år frabad Ny Stenderup Maskinfabrik sig gaver. I stedet opfordrede Torben Pryds til at give et gavebeløb til H.C. Andersens Børnehospital i Odense. Opfordringen resulterede i et beløb på 13.000, og maskinfabrikken lagde 5000 kr. oven i og kunne således aflevere 18.000 kr. til hospitalet.

Ansøgning skal ske senest den 30. maj til:

Unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS Håndværk & Industri, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for deres fagområde for eksempel gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution.

Uddeling af legatportioner Størrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning. Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema i Uddannelsesafdelingen på tlf. 66 17 33 33.

DS Håndværk & Industri Uddannelsesafdelingen Magnoliavej 2 5250 odense SV Fax: 6617 3230 E-mail: ds@ds-net.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 23

UDDANNELSE

Mange flere talentspor i fremtiden

Det politiske flertal bag reformen af erhvervsuddannelserne satser på mere differentieret undervisning, flere talentspor og deltagelse i nationale og internationale konkurrencer.

Af Jens Holme

Undervisningen på erhvervsskolerne skal i fremtiden i langt højere grad tilpasses den enkelte elevs evner og forudsætninger. Talentspor for særligt dygtige elever skal udbredes til alle skoler og uddannelser. En styrket undervisningsdifferentiering kan fx dreje sig om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle og forklare fagligt stof for eleverne med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og deres faglige forudsætninger. »For at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning skal lærerne systematisk anvende deres viden om elevernes forudsætninger og interesser til at differentiere læringsformerne, fx til at vurdere, hvilke elever der bedst lærer gennem praktisk op24 | DS-bladet nr. 4 2014

Forliget om erhvervsskolereformen lægger op til, at de dygtigste elever skal på særlige talentspor og have tid til at forberede sig til fx DM i Skills. (Foto: Skovdal.dk/Kasper Kamuk)

gaveløsning henholdsvis teoretisk opgaveløsning,« hedder det i den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne. Skolens mål for udvikling af metoder til undervisningsdifferentiering skal være et strategisk fokusområde og fremgå af den enkelte skoles årlige handlingsplan. Mere niveaudeling For at styrke tilpasning af undervisningen til den enkelte elev indføres der i lovgivningen krav om, at erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer for at kunne udfordre eleverne bedst muligt. Talentsporet på industriteknikeruddannelsen skal udbredes til alle relevante uddannelser og skolerne skal tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obligatoriske. I dag anvendes niveaudeling primært på grundfag, og mange fag udbydes kun på ét

niveau. Med flere muligheder for niveaudeling ligestilles de almene og de uddannelsesrettede fag i højere grad for at sikre større bredde i de faglærtes færdigheder ved afsluttet uddannelse. »Niveaudeling kan organiseres ved at dele eleverne op i forskellige hold, der hvert repræsenterer et niveau eller ved, at man på samme hold gennemfører undervisning, der leder frem til forskellige niveauer,« hedder det i den politiske aftale. De faglige udvalg får ansvar for at udvikle talentspor fx i form af højniveauer i specialefag, der kan forbedre elevernes beskæftigelsesmuligheder inden for uddannelsens beskæftigelsesområde. Talentspor skal samtidig forberede elever på at kunne deltage i nationale og internationale konkurrencer som fx DM i Skills. Højniveauer i grundfag skal styrke elevernes overgang til relevante videregående uddannelser. Senest i 2016 skal der etableres talentspor på alle skoler og uddannelser tilbydes intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer.

Mindre virksomheder opgiver AMU-kurser Godtgørelse sat ned, og der er for meget bøvl og bureaukrati Det er så bøvlet at få de ansatte på kursus, at især mindre virksomheder dropper efteruddannelse til medarbejderne. Det sker på trods af, at politikere, fagforeninger og arbejdsgivere er enige om, at efteruddannelse af ansatte er en afgørende del af at få gang i dansk økonomi. Siden 2010 er kursus-aktiviteten på landets centre for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-centre) faldet markant. Fra 2010 til 2013 med ikke mindre end 41 procent, viser tal fra fem AMU-centre. En del af faldet kan skyldes, at virksomheder går død i bureaukratiske krav. Det vurderer direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, hvor mange AMU-kurser foregår. »Nedgangen i kurser på AMU-centrene har flere årsager, blandt andet at godtgørelsen er blevet sat ned, og lediges muligheder for selvvalgt uddannelse er blevet begrænset. Men en af forklaringerne er også, at især mindre virksomheder løber sur i bureaukratiet,« siger Lars Kunov til Ugebrevet A4. En hel del af kritikken for bureaukratisk bøvl retter sig mod Undervisningsministeriets portal EfterUddannelse.dk. Den er henvendt til virksomheder, kursister, uddannelsessteder og a-kasser. Selv om portalen har været obligatorisk at bruge for virksomhederne siden 2010, kniber det stadig gevaldigt med brugervenligheden. En virksomhed, der vil sende fem medearbejdere på AMU-kursus, skal igennem ikke færre end 17 skærmbilleder med underpunkter på EfterUddannelse. dk. Og så kan man ikke klare både tilmel-

ding og ansøgning om tilskud i samme ombæring. »Der skal ske noget nu« EfterUddannelse.dk er også i kritisk søgelys hos Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), der rådgiver Undervisningsministeriet. I efteråret bad rådet repræsentanter for brugerne af portalen om forslag til forbedringer. Der kom ikke færre end 29 forslag. De mange ønsker om forbedringer står i kontrast til, at portalen har været i drift siden 2010. En del medlemmer af VEU-rådet er da også ved at have mistet tålmodigheden med portalen. Det gælder blandt andre konsulent Anne Bruvik-Hansen, der repræsenterer LO-fagbevægelsen. »Bøvl og bureaukratisk besvær må ikke forhindre, at folk kommer på kursus. Derfor er det uhyre vigtigt, at EfterUddannelse.dk bliver mere brugervenlig. Det kan kun gå for langsomt med at gøre det nemmere for virksomheder og lønmodtagere at bruge portalen,« siger Anne Bruvik-Hansen til Ugebrevet A4. VEU-rådet presser på for forbedringer af EfterUddannelse.dk. Blandt andet har rådet fået nedsat en gruppe af brugere og interessenter, der arbejder for at gøre portalen mere brugervenlig. Det oplyser formand for VEU-rådet, professor Kjeld Møller Pedersen. »Tilbagemeldingerne på EfterUddannelse.dk er, at den er svær at overskue og svær at bruge. Diplomatisk sagt gør de administrative opgaver det bestemt ikke nemmere at få virksomhederne til at sende folk på AMU-kurser,« siger Kjeld Møller Pedersen. Der arbejdes på sagen Der bliver hele tiden arbejdet på at gøre EfterUddannelse.dk mere brugervenlig.

Det forsikrer Kurt Bøge. Han er projektchef i Undervisningsministeriets styrelse for it og læring, UNI-C, der driver portalen. Om de 29 forslag fra VEU-rådet skriver han til Ugebrevet A4: »Undervisningsministeriet og UNI-C har svaret på de 29 regelforenklingsforslag. En del af forslagene kan allerede lade sig gøre; nogle af dem arbejdes der på; og nogle kræver tekniske ændringer.« Regler giver bøvl Når EfterUddannelse.dk opleves som besværlig, hænger det sammen med, at der er en fyldig lovgivning på området. Eksempelvis gør netop reglerne, at man ikke på EfterUddannelse.dk kan søge om tilskud til kost og logi, men man skal udfylde andre formularer og søge direkte til skolerne. Samtidig er kravene til information og dokumentation blevet strammet efter en række skandalesager i 2011, hvor virksomheder og AMU-centre blev taget i at misbruge mulighederne for at få støtte til efteruddannelse. Kravene kan dog godt løsnes, mener Anne Bruvik-Hansen fra LO. »Kravene til dokumentation og kontrol i forbindelse med AMU-kurser er efterhånden kammet over. Det er nu vigtigt at få dem blødt op, uden at man samtidig giver frit spil til platugler, der blot er ude på at snyde,« siger Anne Bruvik-Hansen. Kjeld Møller Pedersen fra VEU-rådet vil også gerne se på de bureaukratiske regler. »Efter sagerne om misbrug af AMUmidler kom der en bølge af krav om kontrol og dokumentation. Det har bragt os i en situation, hvor vi nu er nødt til at se på, om det er gået for vidt med krav, og om man ikke kan slække nogle steder,« siger Kjeld Møller Pedersen.

DS-bladet nr. 4 2014 | 25

UDDANNELSE

Af Carolina Kamil og Jette Aagaard

Forbilledet Schweiz

I Schweiz tager to tredjedele af alle unge en erhvervsuddannelse og selv de ringeste bliver tilbudt lærepladser. Erhvervsskolesystemet er den vigtigste kilde til landets rigdom, mener schweizerne selv.

26 | DS-bladet nr. 4 2014

Citat hvis det er muligt at finde et.

Det seneste år har Schweiz udviklet sig til uddannelsessektorens hotspot nummer et. Mens de danske erhvervsskoler kæmper en strid kamp med massive frafaldsrater, dramatisk vigende søgning og et ry som uddannelsessystemets sociale skraldespand, er de schweiziske erhvervsskoler så populære, at syv ud af ti unge vælger dem som karrierevej. Modellen er så succesrig, at det i 2011 lykkes Schweiz at få 94 pct. af alle unge til at tage en ungdomsuddannelse. I Danmark er andelen trods skiftende regeringers målsætninger om det modsatte stadig kun 80 pct. Det er et problem, fordi Danmark allerede i 2020 vil mangle over 130.000 faglærte og personer med videregående uddannelser på arbejdsmarkedet. Udviklingen lægger massivt pres på dansk velfærd og får politikere, erhvervsorganisationer og tænketanke til nærmest at snuble over hinanden i kampen om at finde opskriften på, hvordan de danske erhvervsskoler kan gøre comeback i uddannelseskapløbet. De schweiziske erhvervsskoler ser ud til at have knækket koden. Måske fordi de rummer hele spektret: Alle kan starte som mekanikere eller salgsassistenter og ende som læger. Her er ingen blindgyder, men en klar og vidtforgrenet karrievej – hvad enten du vælger »kongevejen«, hvor håndværket kombineres med en studentereksamen, der giver mulighed for at læse direkte videre på universitetet, eller en kort toårig uddannelse for dem, »der kan regne og skrive lidt, men er bedst til det praktiske«, som rektor Werner Roggenkemper fra erhvervsskolen i Rapperswil udtrykker det. Ingen døre er lukkede, ingen valg definitive. Direktør Michael Johansson og bestyrelsen for Tech College Aalborg er taget med Bruno Clematide fra konsulentfirmaet Kubix hertil for at få inspiration til forandring. Alligevel har de i toget på vej til skolen haft travlt med at sende aben for deres udfordringer videre: Det er også, fordi for mange svage unge havner på erhvervsskolerne, det faglige niveau i folkeskolen

er for ringe, ungdomsuddannelsesvejledningen for slap, virksomhederne for uansvarlige, adgangskravene for ikke-eksisterende. Argumenterne får rektor Werner Roggenkemper til at kigge forundret på forsamlingen på skolebænken i det schweiziske klasselokale. Han kunne aldrig drømme om at sende ansvaret hverken opad eller nedad i systemet: »Hvis ikke vi uddanner de unge bedst muligt, kommer tyskerne bare og tager vores job. Og det er alle schweizeres skrækscenarie. Så selvfølgelig samarbejder politikere, skoler og virksomheder om at få det til at lykkes.«

de tror, at højere uddannelse er eneste vej til bedre konkurrenceevne, og han advarer mod, at Danmark med sin enorme tilstrømning til gymnasierne og direkte til universiteterne er på vej ad den gale vej: »Lande med høje lønniveauer som de europæiske har brug for unge, der kan kombinere mekanik og økonomi eller IT og medicin,« siger Strahm. »Vi har brug for flere, som kan udføre præcisionsarbejde, fordi de rent faktisk er uddannet i at veksle mellem det teoretiske og praktiske – og ikke en masse med almendannende uddannelser, som først bagefter skal omskoles på et arbejdsmarked, som egentlig ikke har brug for dem.«

Schweizisk uddannelsesguld Der er da også al tænkelig dokumentation for at gøre sig umage, påpeger Rudolf Strahm, der er professor i økonomi på Bern Universitet. I bogen »Warum wir so reich sind« (Hvorfor vi er så rige) har han samlet et arsenal af grafer og statistikker, der viser, hvordan Schweiz trods verdens højeste løn- og prisniveau har bevaret sin position som et af verdens mest konkurrencedygtige industrilande. »Klichéen er, at Schweiz’ rigdom skyldes bankerne. Min forskning viser, at det først og fremmest skyldes vores uddannelser,« siger Rudolf Strahm. De erhvervsrettede uddannelser er nemlig med til at sikre kvalificeret arbejdskraft til de mange industrivirksomheder, som står for en stor del af landets eksport og holder tilmed ungdomsarbejdsløsheden nede på det laveste niveau i Europa. I mange brancher er unge, som først har taget en erhvervsuddannelse og siden bygget ovenpå, både mere eftertragtede og bedre betalte end deres venner, som er gået gymnasievejen. Det skyldes ifølge Strahm, at Schweiz – modsat fx Danmark – ikke er hoppet på bølgen med at akademisere alle uddannelser. Han mener, at økonomer og politikere har fået videnssamfundet galt i halsen, når

Har ondt af gymnasieeleverne Men midt i den schweiziske succes er der også en bagside af medaljen: For ganske vist får den schweiziske model flere middelklasseunge til at vælge erhvervsskolerne, men det er tilsvarende vanskeligt for de mest ressourcesvage at komme på gymnasiet.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 27

Allerede i det, der svarer til 6. klasse i grundskolen, bliver eleverne tvunget til at vælge uddannelsesvej, og her er der langt skrappere adgangsbegrænsninger til de almene gymnasier. Eleverne skal bestå en teoretisk test, der i praksis fungerer som et kvotesystem. Det var nu ikke noget, der bekymrede søskendeparret Adrian og Elian Keller. Selv om de egentlig var egnede til at gå i gymnasiet, valgte de alligevel erhvervsskolevejen. Han som fysik-laboranttekniker, hun som kontorelev. Ingen i familien eller vennekredsen rynkede på næsen af det – tværtimod. »Hvis du siger, at du går i gymnasiet, tænker folk: Nå, du er nok en rigtig boglig en. Går man på erhvervsskole, synes folk bare, det er normalt,« griner Elian. I Danmark siger de unge, at de vil have en studentereksamen for at have noget at falde tilbage på. For Adrian og Elian er opfattelsen helt modsat.

»Ved at gå i lære har du under alle omstændigheder en uddannelse, som du kan få et arbejde med. Så kan man altid læse videre senere, hvis man har lyst,« siger Adrian. »Men dem, der går i gymnasiet kan jo ingenting efter tre år. Det kan jeg godt have lidt ondt af.« Overskud af praktikpladser Få kilometer fra skolen i Rapperswil viser de unge lærlinge rundt mellem højautomatiske toiletter og lydløse rørløsninger på industrivirksomheden Geberit. De er stolte af at få udenlandsk besøg. Mens danske unge må afbryde deres uddannelser, fordi de ikke kan finde praktikplads, kan de schweiziske virksomheder end ikke dække deres behov. I 2011 var mere end 7000 praktikpladser ubesat – i Danmark viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet, at omkring 11.000 elever mangler en virksomhedslæreplads.

Rektor Roggenkemper oplever, at de schweiziske firmaer endda opsøger de unge, der er i gang med et brobygningsår, fordi de endnu ikke er dygtige eller motiverede nok til at starte på erhvervsskolerne: »Der er virksomheder, som bare venter på at få fat i elever. Derfor tager de også dem, som har svært ved at stå op om morgenen eller møde til tiden, fordi de håber på at kunne forme dem og sikre sig en dygtig elev senere.« Ingen taler her om socialt ansvar, klausuler eller forpligtelser over for samfundets svageste. Faktisk forstår schweizerne ikke rigtig problemet med at skaffe praktikpladser. Når en virksomhed som Geberit tager så mange elever, er det ikke for de unges eller skolernes, men for egen vindings skyld. I alt bidrager landets lærlinge hvert år med tre mia. kroner til i arbejdskraft til Schweiz’ virksomheder. »Hvis ikke vi uddanner dem, har vi jo ikke den arbejdskraft, vi skal bruge i fremtiden, så det er helt naturligt, at vi har en masse lærlinge,« siger Stefan Lehmann, der er praktikansvarlig på Geberit. »Og så er de jo også god arbejdskraft, mens de er her. Husk på det.« Høj disciplin Tilbage på skolen i Rapperswil har andetårs-eleverne på salgsassistentuddannelsen engelsk. To dage om ugen går med teoretiske fag på skolen fra 8-17. Resten med fuldtidsarbejde i deres praktikvirksomhed. Længere nede af gangen har ti dren-

Forskelle på det danske og schweiziske uddannelsessystem Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse: • I Danmark er der ingen niveaudeling i folkeskolen, og alle, der bliver erklæret egnede, kan søge de ungdomsuddannelser, de har lyst til. • I Schweiz opdeles elever efter boglige evner fra 6. klasse. Optagelse på gymnasium kræver en hård teoretisk prøve. Optagelse på erhvervsskole kræver læreplads.

28 | DS-bladet nr. 4 2014

Opbygning af erhvervsskolerne: • I Danmark veksler elever mellem sammenhængende uger af henholdsvis skole- og praktikforløb i to til fem år afhængig af uddannelsens type. Svage elever kan »stige af« tidligere. • I Schweiz er elever en eller to dage om ugen på skole og de resterende 3-4 dage i praktikvirksomhed. Det laveste uddannelsestrin tager to år, det højeste på fire år kan kombineres med studentereksamen.

Overgang fra erhvervsskole til videre uddannelse: • I Danmark giver erhvervsskoler ikke i sig selv kompetence til at læse videre på videregående uddannelser – kun til udvalgte uddannelser. • I Schweiz er der ingen lukkede døre. Eleverne kan hele tiden bygge oven på den eksisterende uddannelse, selv hvis de starter med det mest praktiskorienterede toårige forløb.

ge på den kun to-årige tekniske uddannelse fysik. Det er de bogligt svageste unge, som har en personlig vejleder og skoleundervisning på et minimum. Også her sidder de artigt på rækkerne, rækker hænderne op og taler kun, når de bliver spurgt. Hvor er de liggende-på-bordet-halvtsovende, hashrygende, for-sent-mødende dovenhoveder, vi kender fra skræmmebillederne på de danske erhvervsskoler? Den danske delegation ser sig undrende omkring. »Det er jo rent faktisk en ungdomsuddannelse,« sukker en af danskerne. I Danmark er eleverne i gennemsnit knap 22 år, når de starter på skolerne. I Schweiz er snittet under 18. »Og læg lige mærke til hvor stille her er.« Risikerer bøde Rektor Roggenkemper kommer til undsætning med en forklaring: Forstyrrer man i timen, bliver det skrevet i logbogen, som mester ser næste dag. Bliver man smidt ud,

ringer læreren direkte til virksomheden og informerer dem. Og så går eleven måske glip af sin ugentlige bonus. På andre skoler skal eleverne betale en bøde, hvis de tre gange på et år har glemt en bog, mødt for sent eller larmet i timerne. Det er noget, der for alvor disciplinerer. Som besøget skrider frem, får Michael Johansson og de andre fra Tech College Aalborg stadig større øjne. Når de er tilbage i Danmark, skal der ske forandringer i Nordjylland, konstaterer direktøren. »Vi skal seriøst til at kigge indad og stramme os op, så vi ikke bliver lullet længere ind i et system, hvor man hele tiden kaster skylden videre på eleverne eller på »systemfejl« eller noget tredje. Når vi kommer hjem, skal der hankes op, der skal mere disciplin og flere krav i hverdagen på skolen. Der er jo en hel del, vi godt kan gøre selv.

Rektor Werner Roggenkemper: »Hvis ikke vi uddanner de unge bedst muligt, kommer tyskerne bare og tager vores job. Og det er alle schweizeres skrækscenarie.«

Artiklen har tidligere været bragt i Berlingske.

Bliv godt kørende med Dansk ErhvervsFinansiering Vi har altid den bedste og billigste bil til opgaven • Vi rådgiver om biler og økonomi • Det er din beslutning, men vi har en holdning til, hvordan vi holder dig optimalt kørende • Vi leverer fleksible løsninger • Vi rådgiver uafhængigt for optimering af virksomhedens bildrift • Du får synlige og målbare bilomkostninger

Kontakt os: Dansk ErhvervsFinansiering A/S Bredgade 95 5560 Aarup Ring til os på telefon 6345 6360 www.danskerhvervsfinansiering.dk

Leasing af varebiler til professionelle

DS-bladet nr. 4 2014 | 29

UDDAnnELSE

Erhvervsuddannelser mindst populære i Danmark International sammenligning viser, at Danmark har færrest elever på erhvervsuddannelserne, og de danske elever kommer senest i gang.

Danske elever på erhvervsuddannelserne er meget ældre, når de begynder og afslutter deres erhvervsuddannelse i forhold til unge i Holland, Schweiz, Østrig og Tyskland. Desuden bliver de unge i de lande langt tidligere sporet ind på et praktisk, erhvervsuddannelsesmæssigt uddannelsesforløb end i Danmark. Samtidig er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse i forhold til andre ungdomsuddannelser højere i de fire andre lande end i Danmark. Faktisk er erhvervsuddannelserne den foretrukne ungdomsuddannelse blandt unge i Holland, Schweiz og Østrig. Sådan lyder nogle af resultaterne i en undersøgelse fra tænketanken DEA, der sammenligner erhvervsuddannelserne i Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig lande, hvor man som i Danmark veksler mellem teori og praksis. Et tidligt valg I Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig træffes uddannelsesvalget langt tidligere end i Danmark. Efter 4., 6. eller 8. skoleår

I flere lande i det øvrige Europa flokkes de unge af begge køn om erhvervsuddannelserne. 30 | DS-bladet nr. 4 2014

vælger eleverne i Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig spor – skal de den akademiske vej eller en mindre boglig vej? Antallet af valgmuligheder varierer mellem landene – og for Schweiz og Tyskland mellem regionerne. I de fleste af landene er der dog mulighed for at skifte retning undervejs.

ungdomsuddannelser. I Tyskland var tallet 51,5 procent. I begge lande er andelen faldet i løbet af de sidste 15 år. Det er den ikke i Holland, Schweiz og Østrig. Her er erhvervsuddannelserne det mest populære valg og mere end to tredjedele af eleverne på ungdomsuddannelserne i gang med en erhvervsuddannelse.

De gamle svende Undersøgelsen viser også, at det tidlige valg er afgørende for gennemsnitsalderen blandt eleverne. Blandt nye erhvervsskoleelever i Danmark var den i 2011 21,8 år. I Østrig er eleverne i gennemsnit 15,5 år, når de starter på en erhvervsuddannelse. I Schweiz er de 17,8 år, i Holland 18,6 år og i Tyskland er eleverne 19,8 år, når de starter på en erhvervsuddannelse. Og mens de danske nyuddannede svende i gennemsnit er 28,1 år, så er de i Østrig 19,5 år og Tyskland 21,9 år. I Østrig er lærlingene således i gennemsnit er to år yngre, når de bliver færdige med deres erhvervsuddannelse, end danskerne er, når de begynder på deres uddannelse.

Kræver politisk vilje DEAs undersøgelse viser, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem udskolingsproces i grundskolen og valg er erhvervsuddannelserne. Mens vi i Danmark har en enhedsskole, hvor eleverne følges ad fra børneklasse til 9. klasse, så sporer eleverne i de andre lande sig tidligere ind på, om de er bogligt eller praktisk orienterede. Undersøgelsen viser også, at det ikke er en naturlov, at vi i Danmark skal have nødlidende erhvervsuddannelser. Når man i andre lande kan skabe erhvervsuddannelser, der er højt prioriteret hos de unge, kan vi også i Danmark. Den internationale sammenligning slår fast, at et bedre dansk erhvervsuddannelsessystem først og fremmest handler om vilje hos politikere og arbejdsmarkedets parter til at foretage nødvendige reformer på området. Reformer, der skal hæve kvaliteten og dermed gøre det mere attraktivt for unge i fremtiden at vælge en erhvervsuddannelse.

Mindst populært i Danmark Ifølge DEA-undersøgelsen er Danmark er det land, hvor andelen af elever på erhvervsuddannelserne er lavest. I 2010 udgjorde erhvervsskoleeleverne 46,5 procent af eleverne på de danske

LÆS MERE PÅ LEARNMARK.DK/AMU

tænketanken DEA blev etableret i 2010 med det formål fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation og de danske vækst- og produktivitetsevner. Gennem analyser og undersøgelser, egne konferencer, deltagelse i samfundsdebatten og gode politiske relationer arbejder DEA for at placere uddannelse, forskning og innovation på toppen af den politiske dagsorden. DEA er en politisk uafhængig nonprofilt-organisation med en række uddannelsesinstitutioner, virksomheder, brancheorganisationer og fagforeninger som partnere. torben Möger Pedersen er cand. polit. og adm. direktør i PensionDanmark er formand for bestyrelsen.

FREMTIDENS

VVS-INSTALLATØR

GAS-, VAND- OG SANITETSMESTERUDDANNELSEN

START mandag den 3. november 2014. Uddannelsen tager 2 år og har undervisning 2 dage om ugen evt. suppleret med fjerundervisning. NYT: Mulighed for kortere forløb for uddannede ingeniører, bygningskonstruktører og maskinmestre.

DS-bladet nr. 4 2014 | 31

UDDANNELSE

Flere vil have kurser på arbejdspladsen Glem alt om kurser med store middage, overnatning og en kursusleder, der rammer skævt i forhold til formålet. Kurser, der er skræddersyet til den enkelte virksomhed og i flere tilfælde finder sted på arbejdspladsen, foretrækkes af flere og flere virksomheder. Bestyrelsen for DS Efteruddannelse har igennem flere år afsat en pulje penge på det årlige budget til såkaldt virksomhedsforlagte kurser. På grund af den stigende interesse er puljen til denne aktivitet øget markant. Et virksomhedsforlagt DS Efteruddannelseskursus afholdes på en medlemsvirksomhed, som selv eller i samarbejde med en anden medlemsvirksomhed har det nødven-

dige deltagerantal, normalt 10-12 deltagere. »Der er således ikke noget i vejen for, at flere virksomheder går sammen om et fælles kursus, de selv har planlagt,« understreger uddannelseskonsulent Lars Knudsen, DS Håndværk & Industri. DS Efteruddannelse tilbyder at afholde nuværende og tidligere udbudte kurser virksomhedsforlagt, såfremt det er praktisk muligt. Det er gratis Et virksomhedsforlagt DS Efteruddannelseskursus er som udgangspunkt gratis. Der kan ydes et samlet tilskud på maksimalt 60.000 kr. dog højest 5000 kr. pr. deltager. Tilskuddet ydes til kursusgodtgørelse samt

Pehama sværger til skræddersyede kurser

Pehama Production A/S i Nordborg er blandt et stigende antal virksomheder, der foretrækker virksomhedsforlagte kurser. »Fordelen er, at vi kan tilrettelægge et indhold, som er lige præcist relevant for os. Hvis det var et standardkursus på en handelsskole, ville det typisk tage længere tid, og det ville ikke i alle detaljer passe til netop os,« siger direktør Torben Frederiksen. For nylig holdt virksomheden et endages-kursus under DS Efteruddannelse for samtlige funktionærer. »Det gik meget konkret på, at vi havde opdateret vores Microsoft Officepakke til Office 365. Det betød, at en række kontorprogrammer, bl.a. Word, Excel og PowerPoint var i nye versioner. For at få komme hurtigst muligt i gang

32 | DS-bladet nr. 4 2014

og bruge de nye funktioner så effektivt som muligt, valgte vi at sende hele funktionærgruppen på kursus,« siger Torben Frederiksen og fortsætter: »For år tilbage havde vi et væsentligt længere kursusforløb vedrørende metodisk konstruktion i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitetet (DTU). Også i dette tilfælde var det kun for vore medarbejdere.«

Ikke på arbejdspladsen Selv om det hedder virksomhedsforlagt kursus finder Pahamas kurser ikke sted på selve virksomheden. »Vi har ikke selv lokaler til at holde et kursus, og når vi er på arbejdspladsen vil der være for mange forstyrrelser fra telefoner og mails, der lige skal tjekkes. Derfor finder vi et velegnet lokale

helt eller delvist honorar for undervisningen. Det er en betingelse, at minimum fire ud af ti deltagere er lønmodtagere. I forbindelse med virksomhedsforlagte kursus ydes der kursusgodtgørelse på ca. 700 kr. pr. dag pr. deltager. Virksomheden skal selv supplere op til den fulde løn På kurser, hvortil der ydes tilskud fra DS Efteruddannelse, kan virksomhedens indehaver, en medarbejdende ægtefælle samt medarbejdere med lederfunktion deltage. For lønmodtagernes vedkommende er det en betingelse, at de er organiseret i Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, HK eller Teknisk Landsforbund. Organisationerne skal godkende deltagerne inden kursusstart.

et sted i lokalområdet,« forklarer Torben Frederiksen. Ifølge direktøren har Pehama Production ikke en konsekvent uddannelsesstrategi for funktionærgruppen. »Faktisk er vi ikke ret gode til at sende funktionærerne på kursus. Hvorimod der er et veltilrettelagt system for de timelønnede. Når de mangler nogle kompetencer på et område, kan vi umiddelbart sende dem afsted på et relevant kursus. Derimod er det sværere at finde de helt rigtige kurser til funktionærerne,« siger Torben Frederiksen. Han efterlyser i den forbindelse kurser i bl.a. økonomisystemet Navision og i projektledelse. Ideer, som han mener, der vil være relevant for DS Efteruddannelse at tage op.

Pehama Production oppe i fart igen Virksomheden i Nordborg har sine mægtige naboer som de største kunder og er på vej mod fordums storhed. Med omkring 35 medarbejdere er Pehama Production A/S i Nordborg godt på vej mod den størrelse, virksomheden havde i 2008. »Navnlig det sidste halve år synes jeg, det er gået rigtig godt, og efter de værste kriseår har vi udviklet os stille og roligt. Men vi er endnu ikke helt på niveau med dengang, det gik bedst, men da var måske også næsten for meget af det gode,« siger Pehamas administrerende direktør, Torben Frederiksen. Han ejer virksomheden sammen med Carsten Bleicken og Jan Christensen, søn af Peter Christensen, der stiftede Pehama Production i 1965. Alle tre ejere har deres daglige gang i virksomheden.

bejdsgange og flow. Men vi beskæftiger os i princippet med alt fra store fuldautomatiske anlæg og ned til ganske små hjælpeværktøjer,« siger Torben Frederiksen. Han understreger, at det ikke blot handler om at producere udstyr. Pahama Production dækker hele værdikæden – rådgivning, konstruktion, produktion og montage. Knap en tredjedel af virksomhedens medarbejdere er funktionærer og ansat i Pehama Productions konstruktions- og udviklingsafdeling De store naboer Nærmeste nabo, Linak A/S, er Pehama Productions største kunde. Men også en anden stor nabo, Danfoss, er på kundelisten sammen med en række andre sto-

re danske virksomheder, fx Micro Matic, Grundfos, Siemens Windpower og Dantherm. Med så solide naboer i et område som Nordals uden stort opland, skulle man tro, det kunne være svært for en lidt mindre virksomhed at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Men det er ifølge Torben Frederiksen ikke tilfældet: »Vi har faktisk flere medarbejdere, som valgte at rejse til de store naboer, men som er vendt tilbage igen. Det hænger sammen med, at vi kan tilbyde et meget mere varieret arbejde. Størstedelen af vores produktion er prototyper og enkeltstyks-produktion. Derimod er det straks vanskeligere, når vi snakker ingeniører og maskinteknikere. De er meget svære at lokke til Als.«

Produktionsudstyr Pehama beskæftiger sig hovedsagelig med produktion af specialmaskiner og forskellige former for automatiseringsløsninger. »Vi har navnlig travlt med løsninger indenfor leanbaserede montageceller, hvor det handler om at få de bedst mulige ar-

Administrerende direktør Torben Frederiksen, medejer af Pehama Production A/S, satser på en rolig udvikling. DS-bladet nr. 4 2014 | 33

UDDANNELSE

Af Sally Hilden

Rekruttering til industrien begynder i skolen For få unge interesserer sig for håndværk, teknik og naturvidenskab. Men samarbejde mellem virksomheder, ungdomsuddannelser og skoler kan vække de unges begejstring, viser et efterskoleprojekt. Virksomheden Scaniro, der har specialiseret i at producere metalstel til møbler, ligger en times kørsel vest for Aalborg. Det er langt ude på landet, som virksomhedens direktør, Kjeld Jensen, konstaterer, og en stor del af Scaniros 58 ansatte er fra Polen. De er ikke ufaglærte arbejdere som dem, man hører om i medierne, men veluddannede og vellønnede medarbejdere.

»Vi har manglet faglært, dansk arbejdskraft herude i årevis. Det skyldes blandt andet, at mange unge ikke interesserer sig for industri. Og dem, der gør og som har en uddannelse, vi kan bruge, bosætter sig hellere nær de store byer,« siger Kjeld Jensen. Forrige år sagde Kjeld Jensen derfor ja, da en lærer fra Han Herred Ungdomsskole ringede og spurgte, om Scaniro ville være med i det såkaldte Industriprojekt. Det er et projekt, hvor virksomheder, ungdomsskoler og efterskoler i en periode skulle arbejde tæt sammen for at få flere unge til at interessere sig for arbejde i industrien. Over et par måneder ville 15-20 efterskoleelever komme regelmæssigt på Scaniro. Her ville de få til opgave at arbejde med en række konkrete problemstillinger fra virksomhedens hverdag, mens de

De unge kan ikke forestille sig, hvad der foregår i produktionshallerne i landets virksomheder. De er nødt til at opleve det med egne øjne, mener Efterskoleforeningen. (foto: Svend Krogsgaard) 34 | DS-bladet nr. 4 2014

undervejs ville få undervisning af en lærer fra den lokale tekniske skole. »Vi sagde ja, selvom det ville betyde, at vi skulle sætte en del timer af det til. For alt, hvad der kan hjælpe os med at sætte fokus på industrien i vores lokalområde er kærkomment,« siger Keld Jensen. En langsigtet investering Eleverne blev blandt andet sat til at se på, hvordan Scaniro kan spare på sit energiforbrug. Og det er netop den slags praktiske erfaringer, der er med til at rykke de unges opfattelse af, at håndværk og industri er kedeligt, fortæller konsulent i Efterskoleforeningen, Christine Sestoft: »De unge kan ikke gætte sig til, hvad der foregår ude i produktionshallerne. De bliver nødt til at prøve kræfter med det i virkeligheden,« siger hun. Det er Efterskoleforeningen, der står bag projektet, og indtil videre har en midtvejsevaluering vist, at det tætte samarbejde mellem skoler og virksomheder gør en stor forskel for de unge. Men det er ikke uden forbehold, fortæller konsulenten. »I Danmark har vi glemt hvordan vi blander uddannelse med praktisk erfaring. Men hvis vi skal få flere unge til at interesse sig for håndværk og industri, skal skoler og virksomheder blive bedre til at arbejde sammen,« siger hun. Brobygning vigtig Det er også erfaringen hos EUC Nordvest, hvor afdelingsleder på Thisteds Tekniske Gymnasium, Kent Kjær Urup Hansen har været tilknyttet Industriprojektet. »Brobygning mellem grundskoler og erhvervsliv er lige så vigtigt som brobygning mellem grundskoler og ungdomsuddannelser,« siger han. »Som virksomhed kan man måske være i tvivl om, hvad man får ud af at invitere en flok skoleelever på besøg. Men man skal tænke på det som en investering, hvor man kan på sigt kan få en kæmpe gevinst,« me-

ner Kent Kjær Urup Hansen. Og der er da heller ingen undskyldninger for ikke at kaste sig ud i et samarbejde med en skole, mener direktør Keld Jensen hos Scaniro i Fjerritslev. Det behøver nemlig ikke at være hverken særlig dyrt eller særlig besværligt. »Det kræver meget få ressourcer i forhold til, hvad vi har fået igen. For eksempel et meget tættere forhold til uddannelsesstederne i lokalområdet, og det kommer også vores lærlinge til gavn,« siger han. Men mest af alt har Keld Jensen haft fremtidens rekruttering til industrivirksomheder som hans egen i sigte: »Vi virksomheder har været for sløve til at sælge os selv som attraktive og spændende arbejdsplader. Først og fremmest har det her været en langsigtet investering. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.«

Industriprojektet er et to-årigt projekt fra Efterskoleforeningen og Industriens Fond, hvor ungdomsuddannelser, virksomheder og efterskoler arbejder sammen om at åbne de unges øjne for en karriere i industrien, hvad enten det er som håndværkere eller akademikere. Man kan læse en detaljere beskrivelse af projektet på www. efterskoleforeningen.dk. Her findes også vejledningsmateriale, der beskriver, hvordan I på jeres virksomhed selv kan starte et samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser i lokalområdet. Efterskolerne har fleksible rammer for deres undervisning, og det vil derfor ofte være lettere at arbejde sammen med en lokal efterskole end en lokal folkeskole.

Erhvervsskole gør klar til flere lærlinge Syddansk erhvervsskole i Odense og Vejle ansætter flere lærere på grund øget efterspørgsel på lærlinge. Glem alt om manglende lærepladser og uddannelse til ledighed. Virkeligheden blandt kommende smede og industriteknikere er en helt anden. De efterspørges kraftigt og bliver det i stigende grad frem til 2020. Sådan lyder beskæftigelsesprognosen, som allerede nu slår igennem på Syddansk Erhvervsskole, Danmarks største på smedesiden. Afdelingsleder Steen Nielsen fra Produktion og Udvikling i Odense forventer voksende elevtal inden for smede- og industriteknikerområdet og er i færd med at ansætte yderligere 2-3 undervisere med særlige spidskompetencer. For markedet efterspørger disse uddannelser. Der er job til fremtidens smede og industriteknikere. »Vi har ikke svært ved at afsætte vore lærlinge på arbejdspladserne og har derfor ikke mange skolepraktikelever. Virksomhederne tager stadig flere lærlinge ind,« fortæller Steen Nielsen. Garanti for beskæftigelse Lige nu ansøger for eksempel en virksomhed på Lindøgrunden om flere lærlinge, end den er godkendt til. Så Steen Nielsen tør godt love sine elever, at der vil være arbejde til dem, hvis de uddanner sig som kleinsmede og industriteknikere og måske også skibstekniker. For den maritime klynge ude på det tidligere Lindø Værft udvides konstant. Og ellers venter mægtige projekter i regionen på kvalificeret faglært arbejdskraft. Mellem Odense by og havn skal anlægges en forbindende bro, letbanen i den fynske hovedstad er på vej, lige som byggeriet af nyt supersygehus vil suge metalfolk til sig. Og endelig sikrer Femernbro-projektet beskæftigelse til mange – om ikke andet i afledte job med fremstilling og vedligehold af maskiner og værktøjer. »Beskæftigelsesmæssigt får mine elever slet ingen problemer,« vurderer Steen Nielsen.

DS-bladet nr. 4 2014 | 35

BESLAGSMEDE

Af Jens Holme

Beslagsmedene fik nye mestre Og lærling stod for bemærkelsesværdig præstation ved årets danske og nordiske mesterskaber Der var nye boller på suppen ved den årlige konkurrence for beslagsmede i forbindelse ned Hest & Rytter-messen i Messecenter Herning. Den femdobbelte danmarksmester og nordiske mester, Henrik Berger fra Nr. Aaby, stillede ikke op i årets konkurrence. Det gav plads til, at nye navne kunne komme øverst på podiet. Beslagsmedemester Michael Kukkonen, Skive, blev kåret til ny danmarksmester. Kukkonen vandt med 526,4 point foran Tobias Villsen, faglærer ved beslagskolen KU-SUND i Taastrup, der fik 517, 6 point og beslagsmedemester Allan Fredsø Riis med 507,8 point.

Tommi Rikkonen, Finland, mangeårig deltager, løb med det nordiske mesterskab foran Michael Kukkonen og Tobias Villsen. Men den mest bemærkelsesværdige præstation stod måske lærlingen Daniel Bruun for. Daniel Bruun, der er i lære hos beslagsmedemester Jesper Mortensen i Stoholm, vandt ikke blot lærlingenes konkurrence foran Frank Lauersen, Kustrup Beslagsmed ved Middelfart og Jesper Grimbühler, Algots Beslagsmedie ApS i Algestrup ved Tølløse. I de indledende runder vandt Daniel Bruun klasse 2, som var klassen med de fleste deltagere, og foran den senere danmarksmester. Det er så vidt husket aldrig sket før. 95 smede fra det meste af Europa deltog i dette års beslagsmedemesterskaber, som i lighed med tidligere år havde mange tilskuere i messehallerne i Herning.

ansk Mester 2014: Michael Kukkonen flankeret af Tobias D Villsen og Allan Fredsø Riis.

2 Nordisk Mester 2014: Tommi Rikonen med Michael Kukkonen (tv.) og Tobias Villsen.

36 | DS-bladet nr. 4 2014

Årets lærling: Daniel Bruun i midten og med Frank Lauersen og Jesper Grimbühler på flankerne. Yderst til højre faglig sekretær Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal, som var præmiesponsor.

EL & TEKNIK2014

El-fagmesse kan give forretningsideer

DS Håndværk & Industri er debutant på messen, der får rekord-mange udstillere. Energirådgivere, installatører og andre med interesse i energioptimering, automatik, energieffektiv belysning og mange andre tekniske emner kan få masser af inspiration og forretningsideer på Danmarks største el-fagmesse, EL & TEKNIK, den 6.-8. maj i Odense Congress Center. Antallet af udstillere har rundet 175, hvilket er ny rekord, og der er mange debutanter på messen. Blandt førstegangsdeltagerne er DS Håndværk & Industri. »Vi traf jo for snart et par år siden den strategiske beslutning at være en del af elbranchen, bl.a. fordi el, vvs og energi flyder mere og mere sammen. Derfor er det også helt naturligt, at vi er til stede på årets vigtigste messe på el- og energiområdet,« påpeger el-konsulent i DS Håndværk & Industri, René Kjemtrup. Mange nyheder Messen arrangeres af Dansk Energi og VELTEK – vvs og el-tekniske leverandøres brancheforening.

»EL & TEKNIK i Odense er et vigtigt samlingspunkt for både installatør- og energibranchen. Der er brug for at holde sig opdateret på udviklingen i vores branche. I den optik er EL & TEKNIK uundværlig,« siger forskning- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi. Messen afvikles hvert andet år, og ikke mindst inden for LED er der sket rigtig meget siden sidst, vurderer direktør Willy Goldby fra VELTEK. Han forudser, at der på messen vil blive lanceret adskillige nyheder bl.a. inden for LED og KNX, der er verdens eneste åbne standard til bolig- og bygningsautomation. Bæredygtigt hus En af de mange oplevelser, der venter gæsterne på messen, hedder Embrace. Det er et hus, der i øjeblikket er ved at blive opført på Damarks Tekniske Universitet (DTU), og som skal repræsentere Danmark på sommerens Solar Decathlon i Paris. Her skal Embrace konkurrere på bæredygtighed med andre bygninger udarbejdet af Europas universiteter. En model af Embrace vil blive præsenteret af DTU-studerende på Schneider Electrics stand på EL & TEKNIK 2014.

En af ideerne bag Embrace er, at huset skal kunne sættes oven på bygninger i København og andre storbyer. Bygningerne får dermed en ekstra beboelig etage spækket med det nyeste nye inden for elmålere, visualisering af forbrug, smart styring af elinstallationer mm. Bag projektet, hvor beboernes komfort er højt på listen over prioriteringer, står bl.a. en række virksomheder og Dansk Energi. Studiedag Under messen foregår en række faglige seminarer om bl.a. energieffektivisering, smartgrid-standardisering, el-sikkerhed og VE-anlæg. I lighed med tidligere år holdes en studiedag, hvor alle landets elever på elektriker- og elinstallatøruddannelsen inviteres. Studiedagen holdes den 6. maj, og arrangørerne forventer over 800 elever, som bliver hentet i busser på skolerne i hele landet. Programmet for de studerende er faglige oplæg om formiddagen og besøg på messens stande efter frokosten. EL & TEKNIK blev i 2012 besøgt af knap 8500 gæster. Ikke overraskende var langt den største faggruppe elinstallatører og elektrikere.

DS-bladet nr. 4 2014 | 37

CE-MÆrKnInG

Svejsekoordinator nr. 100 har fået beviset Uddannelsen »National svejsekoordinator« på Metal College Aalborg kunne torsdag 26. marts markerer endnu en milepæl. Den dag modtog kursist nummer 100 beviset på at have gennemført uddannelsen. Metal College Aalborg har i samarbejde med DS Håndværk & Industri etableret uddannelsen for, at virksomheder fremover kan leve op til de nye krav til stålog aluminiumskonstruktioner i byggeriet, som bliver gældende fra 1. juli 2014. De nye internationale krav betyder, at alle disse bygningskonstruktioner fremover skal CE-mærkes. Men for de ni deltagere på holdet slutter processen ikke med modtagelsen af de eftertragtede certifikater. Metal College Aalborg har oprettet en gruppe på LinkedIn, hvor udvekslingen af erfaringer og opslag om nye regler og fortolkninger vil holde de nationale svejsekoordinatorer opdateret. Og skulle der rejse sig spørgsmål i det praktiske arbejde med CE-certificering, så vil der her være hjælp at hente fra f.eks. skolens lærere. Metal College Aalborg var det første uddannelsessted i Danmark, der udbød en uddannelse til national svejsekoordinator. DS Håndværk & Industri skønner, at de nye krav om, at skulle håndtere kvalitetsstyring og dokumentation, vil berøre omkring 500 danske virksomheder. Det vil kræve, at virksomhederne har en svejsekoordinator med de fornødne fodsætninger – ellers må de købe sig til assistance udefra.

Thorkild Olesen, B&W Energi, modtog bevis nr. 100 på uddannelsen National Svejsekoordinator.

38 | DS-bladet nr. 4 2014

INDUSTRI

Af Jens Holme

Fokus på rustfrit stål

Stålcentrum arrangerer tema dag i Varde og har gennem Dansk Materiale Netværk fået del i statslig bevilling. Den 6. maj arrangerer virksomhedsnetværket Stålcentrum temadag om rustfri stål i samarbejde med DS Håndværk & Industri og de virksomheder der holder indlæg. Tamadagen finder sted på Hotel Varde fra kl. 08.30 til 16.00. En del af dagen har form af et virksomhedsbesøg hos Alslev Rustfri Montage A/S, beliggende få minutters gang fra hotellet. Emnerne er desuden: Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål ved Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, Damstahl. Hygiejnisk design – hvad er det? ved Jon J. Kold, forretningsfører, Stålcentrum. Svejsning af rustfrit stål – Torben Henriksen, product manager, Migatronic A/S. Overfladetopografi og rengørlighed - Jon J. Kold, forretningsfører, Stålcentrum. Slibning og overfladefinish af rustfrit stål – Jesper Nielsen, Preben Z Jensen A/S. Bearbejdning og overfladebehandling - Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, Damstahl A/S.

Man kan tilmelde sig på www. staalcentrum.dk inden udgangen af april. Deltagelse i temadagen koster kr. 700,- ex. moms for medlemmer af Stålcentrum og DS Håndværk & Industri. Ikke-medlemmer skal betale 1500 kr. ex. moms. Fakta om Stålcentrum Stålcentrum er et virksomhedsnetværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt procesudstyr til fremstilling og distribution af fødevarer og ingredienser. Netværket virker på tværs af firmaer og brancher - og mellem forskellige led i værdikæden: Fra leverandører af komponenter over rådgivere og videncentre til producenter af fødevarer. Erhvervsudviklingskonsulent Steen H. Clausen er blandt medlemmerne af Stålcentrums bestyrelse. For virksomheder med op til to ansatte koster det 1000 kr. at være medlem. De største virksomheder med flere end 50 ansatte betaler 5000 kr. Stålcentrums projekter og udviklingsaktiviteter er samlet i et teknologicenter, kaldet Stålcentrum-RTC, Teknologicenter

for procesudstyr til fødevareindustrien. Godkendt innovationsnetværk Sammen med PlastNet, AluCluster (Videncenter for Aluminium) har Stålcentrum dannet Dansk Materiale Netværk, som netop har modtaget 14 mio. kr. til innovation og kan dermed kalde sig statsligt godkendt innovationsnetværk. Der er tale om en fireårig bevilling på 14 mio. kr. fra Rådet for Teknologi og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at styrke danske virksomheder gennem innovation. »Det er afgørende for vores fremtidige velfærd, at de danske virksomheder er innovative og konstant udvikler nye ideer. Innovationsnetværkene hjælper med at kanalisere ny og relevant viden og forskning ud til virksomhederne og med at omsætte og anvende den til nytænkende produkter og services,« siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Dansk Materialenetværk, der har sekretariat i Esbjerg, vil hjælpe virksomheder til at opdyrke nye forretningsområder og i højere grad anvende bæredygtige og sikre materialer og teknologier. DS-bladet nr. 4 2014 | 39

INDUSTRI

Midtjyske virksomheder bliver gearet til vækst Projektet Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller er et gratis tilbud til produktionsvirksomheder

40 | DS-bladet nr. 4 2014

Midtjyske produktionsvirksomheder med op til 250 ansatte kan nu få gratis hjælp af Danmarks bedste konsulenter til at geare deres virksomhed til vækst. Projektet hedder Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller (FIF), og det er bl.a. udviklet i et samarbejde mellem Region Midtjylland, VIA University College, Aarhus Universitet og Væksthus Midtjylland. Desuden er nogle af Danmarks bedste konsulentvirksomheder tilknyttet projektet for at give virksomhe-

derne sparring. De virksomheder, der bliver en del af FIF, får hjælp i tre forskellige faser. Men allerførst skal virksomhederne i samarbejde med en konsulent formulere virksomhedens vækstambition og udfordringer. Den første af de tre faser er en Base Camp, hvor virksomhederne både får sat fokus på vækststrategi og forretningsmodel. Fase to er en individuel strategiworkshop målrettet den enkelte virksomhed.

Og i den sidste fase kan virksomheden indgå i en række vækst- og udviklingsforløb. Hjælp til udvikling En af de dem, der allerede har været på Base Camp, er direktør og ejer af Hinnerup Maskinværksted, Bent Pedersen. Han hørte første gang om FIF, da Faurskov Erhvervsråd inviterede ham til et informationsmøde om projektet: »Det lød spændende. For jeg vil bl.a. gerne øge salget i virksomheden og ønsker hjælp til den udvikling. Jeg håber derfor, de kan være med til at formulere en strategi for fremtiden.« Udfordringen for Hinnerup Maskinværksted og Bent Pedersen er bl.a., at de løser rigtig mange mindre ad hoc opgaver for flere forskellige kunder, og at de egentlig hellere vil løse større men færre opgaver for en mindre kundeportefølje. Det var en af de udfordringer Bent Pedersen adresserede, da han mødte op på Base Campen: »Da jeg startede virksomheden, kom opgaverne af sig selv og det meste af salget skete via mund-til-mund anbefalinger. Derfor har jeg egentlig aldrig fået dannet en langsigtet plan for virksomheden. Jeg var derfor lidt nervøs, da jeg mødte op til Base Campen,« siger Bent Pedersen og fortsætter: »Heldigvis var konsulenterne rigtig gode til at lytte. De gav mig samtidig nogle simple konkret redskaber til korttidsplanlægning, og de var gode til at spørge ind

til, hvad vi vil med virksomheden i fremtiden.« Bryde gamle vaner Næste skridt for Hinnerup Maskinværksted og Bent Pedersen er den individuelle strategiworkshop, hvor virksomheden får besøg af en konsulent, der er udvalgt på baggrund af dialogen på Base Camp: »Jeg glæder mig til, at konsulenten kommer forbi, og jeg er spændt på hvad hun kommer med af forslag. Jeg håber, at hun kan hjælpe os med at bryde gamle vaner og lægge en strategi for, hvordan vi kan gøre tingene på en ny måde i fremtiden,« forklarer Bent Pedersen og tilføjer: »Det vil have stor værdi for mig, hvis jeg kan få nogle redskaber til, hvordan jeg kan håndtere salget af vores produkter og services på en bedre måde. Og min forventning er da også, at konsulenten kan flytte os i en retning, der har værdi for hele virksomheden.« Fingeren på pulsen DS Håndværk & Industri har også valgt at involvere sig i FIF-projektet og sidder i det ekspert-team virksomhederne møder til Base Camp. Erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen fokuserer på, at FIF giver en god mulighed for at få et førstehåndsindtryk af, hvilke udfordringer virksomhederne står med: »Det er spændende at møde virksomhederne, høre om deres ønsker til fremtiden. Vi bidrager til virksomhedernes forretningsudvikling via vores indgående kend-

skab til branchen og vi er meget fokuseret på, at virksomhederne får konkrete værktøjer, som kan hjælpe dem i hverdagen.« Læs mere om Fremtidens industrielle Forretningsmodeller og find kontaktinformation på www.forretningsmodeller.dk. Du kan desuden få mere at vide hos chefkonsulent Michael Tipsmark og virksomhedskonsulent Lis Daldorph i DS Håndværk & Industri.

Hinnerup Maskinværksted Hinnerup Maskinværksted blev etableret i 1998 af den nuværende ejer, Bent Pedersen. Virksomheden har siden udviklet sig fra at være et lille værksted med manuel forarbejdning og små lokale kunder, til en moderne virksomhed med den sidste nye teknologi inden for fuldautomatisk CnC-styrede maskiner og leverancer til flere af landets større bygge- og industrivirksomheder. Hinnerup Maskinværksted har i dag ti medarbejdere.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 4 2014 | 41

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Medarbejdere overtager smedevirksomhed Ellinge Smedie på Østfyn er efter 102 år ikke længere ejet af Kristensen-familien. Direktør Lars Peter Degn har sammen med tre andre medarbejdere købt firmaet, skriver Lokalavisen Nyborg. De fire mangeårige medarbejdere, Claus Arnoldsen, Karsten Pedersen, Charlotte Petersen og Lars Peter Degn, købte ved årsskiftet vvs- og blikkenslagerfirmaet af Linda W. Kristensen, som var fjerde generation i firmaet. Ejerskabet er nu fordelt med 25 procent til hver af de nye ejere. Lars Peter Degn er direktør, Claus Arnoldsen er entrepriseleder, Karsten Pedersen salgs- og produktionschef for stål og Charlotte Petersen står for administration og kvalitetsstyring.

Ellinge Smedie A/S er kendt for sine gule servicebiler. Fra venstre tre af de fire nye ejere: Karsten Pedersen, Lars Peter Degn og Charlotte Petersen. (Foto: Fynske Medier)

Planen er fremadrettet, at firmaet fortsætter som hidtil med fokus på de to områder vvs og stålemner. Stål – bl.a. trapper, gelændere og altaner – udgør to tredjedel af omsætningen og vvs den sidste tredjedel. Ellinge Smedie beskæftiger 23 fastansatte samt et antal vikarer afhængig af ordrer og arbejdspres. Virksomheden blev grundlagt i 1912 som en traditionel landsbysmedje. Hidtil har administration og produktion været spredt på to adresser. De nye ejere har imidlertid sat den oprindelige smedeejendom til salg og vil samle hele virksomheden på én fælles adresse på Pårupvej i Ellinge, hvor produktionshallerne ligger.

Erhvervspris til WILA Maskinfabrik

WILA Maskinfabriks ejere og ledere, Jette Wittrup og Lars Lauridsen, fik overrakt erhvervsprisen af bestyrelsesformand i erhvervSilkeborg, Niels Thorslund.

42 | DS-bladet nr. 4 2014

Med prædikatet en moderne og meget udviklingsorienteret produktionsvirksomhed, der er gået fra succes til succes, blev WILA Maskinfabrik A/S modtager af Erhvervsprisen 2013 i Silkeborg. Prisen blev tildelt på erhvervSilkeborgs generalforsamling i begyndelsen af marts. ErhvervSilkeborgs bestyrelsesformand, Niels Thorslund opsummerede, at WILA Maskinfabrik næsten er færdig med den fjerde udvidelse på blot fem år, og WILA kom ud af 2013 med en rekordomsætning på 72 mio. kr. I løbet af de seneste tre år har Silkeborg-virksomheden fordoblet sin omsætning, og virksomheden har givet overskud alle de år, den har eksisteret. På bare 15 år er WILA Maskinfabrik A/S gået fra at beskæftige 0 til hele 60 medarbejdere. Det er derfor yderst velfortjent, at WILA Maskinfabrik A/S med Erhvervsprisen 2013, mente bestyrelsesformanden. WILA Maskinfabrik A/S er en alsidig virksomhed, der varetager alle former for bearbejdning af rustfrit stål. Moderne teknologi og effektivitet, kombineret med solidt håndværk, udgør grundlaget for virksomhedens succes som underleverandør til fx producenter af udstyr til fødevareindustrien. WILA har mejerigiganten Arla blandt sine store kunder.

Kurt Bengtsen (tv.) overdrager efter mange år på havnen i Skagen sin virksomhed, Skibselektro Skagen, til Hanstholm Elektronik, hvis administrerende direktør Ole Østergaard her ses til højre i billedet. Kurt Bengtsen fortsætter som ansat i virksomheden.

Hanstholm Elektronik fortsætter knopskydning Køber virksomhed i Skagen og åbner tredje nye afdeling Hanstholm Elektronik har i mange år løst opgaver i Skagen, og nu er tiden inde til at etablere sig fast i den driftige havneby. Hanstholm Elektronik har overtaget Skibselektro Skagen. Dermed fortsætter Hanstholm Elektronik knopskydningen, der tidligere har ført til åbning af nye afdelinger i Esbjerg og i Lindø Industripark. »Vi har haft mange gode opgaver i Skagen gennem de senere år, ikke mindst i samarbejde med Karstensens Skibsværft. Nu er tiden inde til at høste de fordele, der ligger i at være permanent til stede i en aktiv havn som Skagen,« siger administrerende direktør Ole Østergaard, Hanstholm Elektronik. »Når det samtidig kan ske ved at overtage en veldrevet forretning med en perfekt beliggenhed, er det oplagt, at vi kan få

et godt udbytte af satsningen. Vi er så heldige, at den hidtidige ejer af Skibselektro Skagen, Kurt Bengtsen, flytter med over og bliver ansat i Hanstholm Elektronik. Samtidig bytter han og hans medarbejder Jan Hjortsberg plads, så det bliver Jan, der er daglig leder af afdelingen i Skagen. Dermed kan vi udnytte det store lokalkendskab og det netværk, Kurt og Jan har opbygget – samtidig med, at ekspertisen og fleksibiliteten fra Hanstholm Elektronik nu permanent er til rådighed i Skagen. Her har flere kunder ønsket, at vi ville etablere os fast, og det er sket nu,« siger Ole Østergaard. Gode erfaringer Han har de bedste erfaringer fra de tidligere etableringer af nye afdelinger i Esbjerg og på Lindø. Her har Hanstholm Elektronik oplevet stor kundetilgang umiddelbart efter etableringen, og begge steder er antallet af medarbejdere udvidet siden starten.

I alt beskæftiger Hanstholm Elektronik nu 75 medarbejdere, der løser opgaver overalt på kloden. »Vores fleksibilitet er vores absolut største konkurrencefordel,« siger Ole Østergaard. »Vi har åbent 24 timer alle årets 365 dage og vi møder op dér, hvor opgaven skal løses – uanset om det er på havnen i Grenå eller i Australien,« siger Ole Østergaard. Hanstholm Elektronik er i dag en af landets førende virksomheder inden for maritim el og elektronik i forbindelse med nybygninger, reparation og service. Den store og meget afvekslende opgavemængde giver virksomhedens medarbejdere bred erfaring. Blandt de faste kunder er flere værfter i Danmark og i Norge, og medarbejdernes kompetencer holdes skarpe i kraft af, at de altid er i berøring med det nyeste udstyr og den seneste udvikling inden for el og elektronik til den maritime verden.

DS-bladet nr. 4 2014 | 43

Blunico ansætter videnpilot

Videnpilot Søren Boe og direktør Bo Richard Ulsøe har begge store forventninger.

Pladebearbejdningsvirksomheden Blunico i Horsens har for anden gang ansat en videnpilot. »Vi kiggede på ting som procesoptimeringer og øget produktivitet og tænkte, at vi behøvede en mand med en anden baggrund,« siger Bo Richard Ulsøe, direktør for Blunico. Fabrikken i Horsens leverer løsninger i rustfri stål til brancher som fødevareindustri, medicinalindustri og forskning, og det er en tilværelse, som byder på stadig større kundekrav om sporbarhed og dokumentation, og det gør produktionen mere kompleks. Det var baggrunden for at ansætte en produktionsingeniør i skikkelse af Søren Boe med støtte fra videnpilot-ordningen

og med virkning fra 18. november sidste år. Den statsstøtte, der følger med - 12.000 kr. om måneden til løn i et år – er ikke afgørende for, at ansættelsen kan betale sig, men det er et rygstød i den rigtige retning for Blunico. »Det er en god måde at få sådan en kapacitet ind i virksomheden, for det kan være svært at komme i gang, hvis man ikke føler, at man som virksomhed har resurserne til det. Nu får vi lidt længere tid til at løbe det ind, så det kan blive rentabelt,« siger Bo Richard Ulsøe. Nye øjne Og Søren Boe er tilfreds med sin nye tilværelse som produktionsingeniør hos Blunico. Han har tidligere været ansat på en anden ordreproducerende fabrik, som la-

vede gardiner, og metoderne er de samme, fortæller han. »Jeg kommer til en virksomhed med stor knowhow og hands-on erfaring og ser tingene med nye øjne,« siger Søren Boe til Metal Supply. Han fortæller, at han blandt andet analyserer, hvor stort tidsforbruget er i de enkelte afdelinger i forbindelse med en produktion. »Formålet er, at vi kan allokere resurserne de rigtige steder hen, hvis der er mere travlt det ene sted end det andet sted. Resultatet er, at vi kan øge produktiviteten og levere til tiden,« siger han. Det er anden gang, at Blunico ansætter en højtuddannet med statsstøtte. For syv år siden ansatte virksomheden en cand.merc. som videnpilot. En rolle, der efterfølgende førte til en fastansættelse.

DS Gruppen sælger fra DS Gruppen med hovedkvarter i Hobro har solgt DS SM A/S i Rødekro til den amerikanske industrigigant Valmont Industries Inc. Et forestående generationsskifte i DS Gruppen er baggrunden for en fremtidig strategi med yderligere fokusering på byggebranchen. »Jeg er stolt over den udvikling DS SM har oplevet under vort ejerskab, og jeg er glad for, at vi med Valmont Industries har fundet en industriel køber, der ønsker at udvikle DS SM yderligere,« siger koncernchef Svend Møller Hansen og fortsætter: »Det fortjener virksomheden, dens ledelse, medarbejdere og forretningsforbindelser. Valmont Industries’ internationale platform og erfaring vedrørende specielt lys- og telemaster og komplekse stålkonstruktioner gør dem til en ideel fremtidig ejer af DS SM.«

44 | DS-bladet nr. 4 2014

DS SM producerer komplekse stålkonstruktioner til blandt andet tårne og rotorhuse til vindmølleindustrien, el-transmissionsmaster, større konstruktioner til offshore-sektoren, transportanlæg til kraftværker m.v. DS Gruppen blev grundlagt at Svend Møller Hansen i 1969. I 1988 blev SM A/S (Sønderjyllands Maskinfabrik) erhvervet og blev til DS SM. Siden erhvervelsen har DS SM undergået en betydelig udvikling, hvorunder medarbejdertallet er steget fra ca. 225 til ca. 770, mens omsætningen er steget fra ca. 150 mio. kr. til ca. 1,1 mia. kr. DS Gruppen er efter frasalget fortsat moderselskab for en række virksomheder, der udvikler, producerer og sælger byggerelaterede stål- og betonkonstruktioner og overfladebehandling.

optimistiske forventninger til eksporten Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Håndværksrådets nyeste måling viser, at de små og mellemstore virksomheders forventninger til eksporten i den nærmeste fremtid er optimistiske. Håndværksrådets Eksporttillid er markant større nu sammenlignet med samme tidspunkt for et år siden. 44 pct. af SMV-eksportørerne forudser højere eksportomsætning i deres virksomhed om tre måneder sammenlignet med nu. Kun 4 pct. forventer lavere eksportomsætning. SMV-eksportørerne er mere optimistiske end SMV-underleverandørerne til eksportvirksomheder På trods af, at den generelle positive udvikling blev brudt i sidste års måling fra fjerde kvartal, er eksporttilliden nu højere end nogensinde før.

Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksportere mere om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksportere mindre i den kommende tid. Fakta om undersøgelsen I perioden 15. februar til primo marts 2014 har 106 SMV eksportører og 75 underleverandører til danske eksportører til svaret på følgende spørgsmål: »Hvordan vurderer du, at eksporten i din virksomhed vil være om tre måneder sammenlignet med i dag?« eller »Hvordan vurderer du, at eksporten hos den virksomhed du leverer til vil være om 3 måneder sammenlignet med i dag?«

Opadgåe nde t re nd i e ksport t illide n 25 20 15 10 5 0

2012.4

2013.1

2013.2

Eksporttillid (SMV eksportører)

2013.3

2013.4

2014.1

Håndværksrådets samlede eksporttillid

DS-bladet nr. 4 2014 | 45

FORENINGSNYT

Jubilæum med fest og farver i Ringkøbing Lokalafdeling MidtVest rundede de 100 år med manér. Generalforsamling, fest og udnævnelse af æresmedlem. Alle sejl var sat til, da DS Lokalafdeling MidtVest fejrede 100 års jubilæum på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Der blev holdt gode taler, og orkestret Tørfisk var indforskrevet til at underholde. Forud var gået den formelle del – den årlige generalforsamling. Her svingede formanden, Jens Peder Toft pisken over, hvad han anså som den politiske tilsidesættelse af håndværkerfagene. »De har glemt håndværkeren, indtil de ringer og skal have hjælp derhjemme. Samfundet kan ikke fungere uden håndværkere, det er fakta. Prøv at se på folketingsmedlemmerne – 57 procent af dem er akademikere. Hvis der var flere håndværkere tror I så, at Dong

Jens Lydersen (th.) blev af formanden, Jens Peder Toft, udnævnt til æresmedlem for en lang og fortjenstfuld indsats for DS Håndværk & Industri.

var blev solgt?« spurgte Jens Peder Toft. Om erhvervsskolereformen sagde han, at der er positive tiltag, men noget kunne også være bedre. »Men sådan er det jo med politik og sund fornuft – de følges ikke altid ad.« Jens Peder Toft opregnede lokalafdelingens mange aktiviteter i løbet af året. Ikke mindst en studietur til Dubai i efteråret 2013. Ved valget til bestyrelsen genopstillede Bo Iversen, Vordgod Smede og VVS A/S ikke. I stedet valgte generalforsamlingen Jean Kamstrup fra Thorsminde Maskinværksted. Æresmedlem og hæder Herefter var der klar til 100 års fest. Efter middag og taler af bl.a. formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, og Jens Peder Toft spillede Bundgaard Nielsen`s Boogiestue op til dans – kun afbrudt af Tørfisk’ stærkt underholdende indslag. På festaftenen blev tidligere smedemester Jens Lydersen, Ringkøbing, udnævnt til æresmedlem. »Du er en ildsjæl i ordets bedste betydning,« sagde Jens Peder Toft og fortsatte: »Du har siddet her i lokalbestyrelsen som menigt medlem og som formand, og du har haft utallige kasketter på i DS Håndværk & Industris ledelse og fagudvalg. Som medlem af seniorklubben har du arrangeret en del ture og været blandt initiativtagerne til en golfturnering i DS-regi. I forbindelse med jubilæet var vi ikke i tvivl om, at du skulle være med til at arrangere begivenheden. Du har samlet materiale til en flot jubilæumsfolder. Tak for, at du altid er klar når du bliver spurgt.« Hæder var der også til det afgående bestyrelsesmedlem, Bo Iversen, og til Maren M. Rohde, lokalafdelingens kasserer gennem 20 år. Af seniorklubben fik lokalafdelingen en dirigentklokke. Velegnet til at skabe ro i forsamlingen ved fremtidens generalforsamlinger.

Sammenhold og fællesskab i 100 år Ringkøbing Amts Smede mesterforening blev etableret for at aftale fælles priser og boykot af skyldnere.

46 | DS-bladet nr. 4 2014

I vore dage havde det fået konkurrencemyndighederne til at spærre øjnene op. Men for 100 år siden var det en simpel nødvendighed for at overleve. Ringkøbing Amts Smedemesterforening blev oprettet i 1914 af nogle smede, som ville undgå, at man konkurrerede hinanden ihjel. Derfor måtte man i fællesskab have styr på priser, takster og svigefulde kunder. Det fremgår af den jubilæumsfolder, som DS Lokalafdeling MidtVest har udgi-

vet i anledning af 100 års jubilæet. Jubilæumsfolderen gengiver to af foreningens oprindelige love: §6: GRÆNSEPRISER Det er ethvert medlems pligt over for naboforeningers medlemmer, som har højere priser på smedearbejde (byområderne) at tage denne forenings priser, når der kommer kunder fra disse områder, når medlemmerne i øvrigt er holdt underrettet om priserne de pågældende steder. Et-

DS Bornholm

Lokalafdelingen holder ordinær generalforsamling torsdag den 24. april kl. 17.00 på Hotel Herold i Hasle. Dagsorden tilsendes medlemmerne. På bestyrelsens vegne Finn Stenbye, formand

hvert medlem er pligtig til at fremlægge sine regnskabsbøger og kalkulationer, hvis vedkommende antages ikke at holde sig prisniveauet efterretteligt. Et undersøgelsesudvalg bestående af tre af bestyrelsens medlemmer undersøger forholdet og forelægger dette for bestyrelsen til behandling, der så må træffe beslutning om sagens behandling. §8: SORTELISTEN Har et medlem et tilgodehavende hos en kunde, der ikke efter juridisk inkasso kan betale, kan vedkommende medlem få denne kunde opført på »sortelisten«, der jævnligt bekendtgøres i Dansk Smede-Tidende. Det er forbudt alle medlemmer, undtagen vedkommende, der har beløbet til gode, at udføre noget som helst arbejde for ved-

kommende, der er opført på »sortelisten«. Overtrædelse heraf straffes med bøder på indtil 1000 kroner. Damerne kom med Oprindelig blev det besluttet at afholde generalforsamling forår og efterår. Men i 1965 blev det enstemmigt vedtaget (12 stemmer) at slette den ene. Fra 1960 til 1970 er der afholdt 15 generalforsamlinger, og gennemsnittet af deltagere har været på 14. Det er ofte i referaterne konstateret, at deltagelsen var for lille. Damerne hører man ikke så meget om. På et bestyrelsesmøde den 19. oktober 1972 bliver det drøftet på et formandsmøde, om damerne måske skulle deltage, men på daværende tidspunkt var det for »tidligt« for Ringkøbingkredsen. Det var

først i november 1977, damerne fik lov at komme med. Det må have sat lidt liv i kludene, for hele 43 personer var mødt op, og foreningen blev enig om, at så måtte der serveres et par stykker brød på foreningens regning. Op gennem årene figurerede Grosserer Holmstoel og Chr. C. Grene ofte som værter ved den efterfølgende middag. På møderne blev »prislisten« meget omtalt. Den sikrede, at alle medlemmer tog den samme pris for det samme arbejde. I 1942 diskuterede generalforsamlingen, om det var tilladt en svend at arbejde for sig selv eller mester om aftenen. Begge dele blev afvist. I 1944 blev der drøftet en eventuel sommerferieordning, men ingen syntes om ideen. Men at holde weekend gik an, hvis det blev en lovforordning.

Torben Henriksen blev hædret som den første Lokalafdeling MidtVests nyindstiftede lærlingepris blev tildelt nyuddannet klejnsmed fra Koldkjær A/S

serne ude i vores samfund. Vi ønsker dig held og lykke på din vej. Måske bliver du selvstændig en dag, så skal du være velkommen her i vores forening.«

Lokalafdeling MidtVest benyttede 100 års jubilæet til at indstifte en lærlingepris. Formålet er at medvirke til at højne niveauet inden for håndværkeruddannelserne. For at komme i betragtning til prisen kræver det både karakteren 12 ved svendeprøven og mesters positive indstilling. Og begge krav opfyldte klejnsmed Torben Henriksen, så han på generalforsamlingen kunne lade sig hædre med gavekort, blomster og et diplom. Torben Henriksen har været i lære i stålvirksomheden Koldkjær A/S i Holstebro. »Du har gjort det rigtig godt. Du har scoret topkarakteren 12, som er betingelsen for at få denne pris. Du har fået en flot udtalelse fra firmaet og er yderst vellidt blandt dine kollegaer, altid i godt humør og med en kvik bemærkning parat,« sagde Jens Peder Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest ved prisoverrækkelsen og fortsatte: »Du er også respekteret blandt jeres kunder – både på grund af din faglige dygtighed. Du tør tage ansvar og beslutninger, så arbejdsopgaverne bliver løst til alles tilfredshed. Lige nu arbejder du på et højhusprojekt i Aarhus og har kontakten til lederen af projektet. Vi håber, du vil være med til at værne om håndværkerfaget og arbejde for at få ændret den dårlige holdning til erhvervsuddannel-

Torben Henriksen, modtager af Lokalafdeling Midt/Vest’ første lærlingepris omgivet af fra venstre: Morten Koldkjær Nielsen, Koldkjær A/S, kæresten Charlotte og lokalafdelingsformand Jens Peder Toft.

DS-bladet nr. 4 2014 | 47

NAVNE

Tredobbelt fejring hos Reguvent Der blev serveret mere end frisk luft og vindfrikadeller, da ventilationsfirmaet Reguvent ApS i Skanderborg holdt fest i begyndelsen af marts. Der var indkaldt til en 30-10-40-reception. Firmaet fyldte 30 år, chefen, Martin Frederiksen, havde været kaptajn på skuden i ti år og fyldte 40 år. Da Martin Frederiksen samtidig er en vellidt formand for DS Håndværk & Industris Lokalafdeling Horsens & Omegn var der masser af gæster og lykønskninger fra nær og fjern. Martin Frederiksen er anden generation i spidsen for virksomheden. Reguvent blev grundlagt i 1984 af Martin Frederiksens far, Henning Frederiksen. »Min far havde i forvejen en el-forretning. Han har altid haft ild i røven, så han startede med lidt ventilation ved siden af. I 1984 solgte han så el-forretningen fra og besluttede sig for at gå all in med ventilationen,« fortæller Martin Frederiksen. »Siden er det gået slag i slag. Jeg begyndte selv i firmaet i 1999, og vi gennemførte et generationsskifte i 2003, hvor vi sendte min far på efterløn. Han hjælper selvfølgelig gerne stadig til, når han bliver spurgt, men har ellers blandet sig uden om driften siden jeg overtog,« fortsætter han. Fordoblet gennem opkøb Reguvent var fra starten specialiseret som leverandør af friskluft til industrien – almindelige husholdninger har de aldrig villet røre ved, som Martin Frederiksen udtrykker det. Men gennem årene er der kommet flere små specialer til.

Fødselar og jubilar Martin Frederiksen flankeret af et par af de mange gratulanter: Bo Richard Ulsø, direktør for Blunico A/S i Horsens og medlem af bestyrelsen for Lokalafdeling Horsens & Omegn samt Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri.

»I 2004 købte jeg et andet ventilationsfirma af Johnson Control (det daværende York Køleteknik, red.), som havde en ventilationsafdeling i Horsens. Vi lavede meget indenfor industrien, mens de lavede meget for kontorer og børnehaver, så på den måde supplerede vi hinanden godt,« siger Martin Frederiksen. »Det betød også, at vi med ét blev mere end fordoblet fra fire til ni mand. Som mange andre har vi siden haft lidt smalle tider og var på et tidspunkt nede på fire mand, men nu er vi oppe på seks. Man kan dog sige, at det er lidt misvisende med antallet af ansatte, for vi har altid brugt at leje folk. Er der tale om et stort projekt, har vi ofte brug for mange mandetimer i starten, mens vi ofte selv kan dække den sidste del,« fortæller Martin Frederiksen.

Shape-Tech runder ti år i skarpt trav Sidste års modtager af DS Håndværk & Industris gyldne ambolt, Shape-Tech i Esbjerg, er blevet ti år, og det skal fejres. Historien om Shape-Tech tog sin begyndelse den 18. februar 2004, da Jan Julius og Mikael T. Larsen grundlagde virksomheden. I starten med funktion som underleverandør til stålindustrien. Sidenhen blev der investeret i og produceret maskiner til fremstilling af kompensatorer. Da krisen kom i slutningen af 2008, besluttede de to ejere at gå over landegrænserne. Det viste sig at være ganske fornuftigt. 48 | DS-bladet nr. 4 2014

Ordrerne steg så meget, at Shape-Tech så sig nødsaget til i 2012 at flytte til større og mere moderne lokale på Energivej i Esbjerg. Shape-Tech blev sidste år en del af den tyske Rattay-Group, der havde været medejer af Shape-Tech siden 2009. Virksomheden indbyder kunder, leverandører, samarbejdspartnere og venner af huset til reception fredag den 9. Maj fra kl. 12.00 på Energivej 20 i Esbjerg. Tilmelding er ikke et krav, men af hensyn til planlægningen, må man gerne tilmelde sig hos Dorthe Raunsbæk 2133 6679 eller dr@ shapetech.dk.

Jan Julius, den ene af Shape-Techs to grundlæggere.

Vi leverer varerne... Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gaskedler

Hydraulik

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Fyringsanlæg Generationsskifte

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresse

Kurser & uddannelse

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 49

Vi leverer varerne... Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

50 | DS-bladet nr. 4 2014

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Overfladebehandling

Pension

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer. Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Plasma- og flammeskæring

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker. Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper og omrørere

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

VVS

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

Svejseudsugning

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D 3650 Ølstykke Phone: +45 36 46 77 30 Fax: +45 23 13 41 E-mail: salg@ferrotek.dk Web: www.ferrotek.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

DS-bladet nr. 4 2014 | 51

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Informationsmøde om

ÆNDRINGER I OVERENSKOMSTERNE DS Håndværk & Industri indbyder hermed til informationsmøder om ændringerne i de nye overenskomster samt nogle af de juridiske emner der optager mange af vores medlemmer i dagligdagen. Informationsmøderne er gratis og afvikles fra kl. 10.00-15-00. Der er morgenkaffe og rundstykker fra kl. 09.30 og frokost er inkluderet.

Tilmelding: På vores hjemmeside her: www.ds-net.dk/kalender/soeg/overenskomst

UNDERVISERE: Medarbejdere fra DS Håndværk & Industris juridiske afdeling TILMEDLINGSFRIST: 14 dage før mødet AFBUD: Senest 8 dage før – ellers opkræves kr. 500 i afbudsgebyr

ISSN 1602-7213

Øvrigt materiale vil blive udleveret på mødet.

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Du kan deltage i informationsmøderne her: • Rønne 30. april 2014 Hotel Fredensborg • Aabybro 6. maj 2014 Hotel Søparken • Silkeborg 7. maj 2014 Hotel Scandic (kursus er overtegnet) • Silkeborg 12. maj 2014 Hotel Scandic • Ringsted 13. maj 2014 Hotel Scandic • Kolding 14. maj 2014 Nordisk Skoletavle Fabrik • Odense 20. maj 2014 DS Håndværk & Industri (sekretariatet) • Skive 22. maj 2014 Kulturcenter Limfjorden Hvis du ønsker at have de indgåede protokollater fra overenskomstforhandlingerne til rådighed under mødet, beder vi dig om selv at printe dem. Du finder dem her: www.ds-net.dk/ok

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Ud over ændringerne i overenskomsterne, vil vi blandt andet tage et kig på: • Aftalegrundlag • Arbejdstid, herunder skiftehold og forskudt arbejdstid • Sygdom • Ferie • Opsigelse