Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Nr. 10 | 14. oktober 2015 | 106. årgang

Bladet

Kritisk dialog om køb af BilligVVS Tilfredshed på hi-messe Prisregn over lærlinge

Håndværkergaranti har premiere

Indhold

Oktober 2015 6

4

24

22

31 4 Massive protester mod sparekrav til erhvervsskoler 5 Ikrafttrædelse af BR15 er udskudt 6 Ny ISO 14001 giver bedre miljøledelse

36 Pris til mobil robot 37 KP Automation lander millionordre 38 Business & branche 41 AL Efteruddannelse

8 Kort nyt

42 Navne/foreningsnyt

25 Arbejdstilsynet kommer

45 Leverandører & partnere

30 Pas på undtagelserne i forsikringen 31 25 lærlinge blev hædret med ML-priser 32 Tim kan lave alt ud af et stykke jern 32 Andreas droppede akademikerjob og blev smed 33 Kåre har fornemmelse for maskiner 34 Hi-messe præget af fremgang og optimisme

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

TEMA: INSTALLATION 10 Premiere for Håndværkergarantien 11 Håndværkere overser mulighed for mersalg 12 Installatørerne har ikke noget at frygte 13 Bdr. Dahl: Vi går i modsat retning 14 Lemvigh-Müller: Vi venter og ser

14 Chef for stort vvs-firma: »Jeg er ikke beroliget« 16 Program på nettet udregner energimærke 17 Dråbekrav udsættes endnu engang 18 Varmepumper slår fjernvarme i finsk test 19 Branchemøder – vvs 20 Halveret oliepris får forbrugerne til at holde igen 22 Solbrønd klar til at blive kommerciel 24 Kølebranchen mangler teknikere 26 Nye produkter 28 Ansatte sin første medarbejder efter 25 år

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

Man skal kunne være stolt af sin erhvervsuddannelse Vi kan ikke få armene ned. De danske myndigheder har i den sidste tid arSå kom tallene for optaget på erhvervsuddannelserne. Og det står lysende klart, at der er alt for få unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Det er et problem, når vi i forvejen står overfor den udfordring, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år. Allerede nu mærker vi konsekvenserne. Virksomhederne må kigge langt efter rutinerede smede, svejsere, værktøjsmagere, industriteknikere og automatikteknikere.

Men det er også tid til at have is i maven. Der er ikke tvivl om, at vi skal have flere unge på erhvervsuddannelserne. Men det skal ikke være for enhver pris. Det lavere optag skyldes nemlig i høj grad, at man har indført et adgangskrav, hvor man mindst skal have karakteren to i dansk og matematik.

Og det sorterer altså nogle elever fra.

Nogen vil sikkert mene, at de godt kunne være blevet dygtige håndværkere alligevel. Og det er der jo reelt ikke nogen, der ved. Men jeg synes, at det er meget sigende, at de faktisk har haft mulighed for at tage en optagelsesprøve i stedet. Men ved eksempelvis Odense Kommunes skoler sagde halvdelen enten nej tak eller blev væk til prøven. Det tyder på en så manglende interesse for håndværksfagene, at vi er bedre tjent uden dem.

Det er ikke så pænt, at sige. Men det er måske det, der er sandheden. Det er nemlig den slags elever, der er med til at dræne erhvervsuddannelserne for prestige, og det har vi simpelthen ikke råd til længere. Vi skal ikke bare acceptere, at erhvervsuddannelserne bliver en skraldespand for de elever, man ikke kan placere. Det var dengang.

En erhvervsuddannelse er for unge med både hænder og hoved skruet godt på. Det budskab arbejder vi i Arbejdsgiverne hårdt på at udbrede i hele landet. Eksempelvis er vi med til at hylde de mange dygtige, unge lærlinge ved Metalindustriens Lærlingepris og DM i Skills. Men vi skal også give noget af os selv. Derfor er jeg stolt af, at være formand for en organisation, der som de første i Danmark har sat sig et konkret mål for hvor mange ekstra lærepladser, vi vil levere i løbet af de næste fem år. Her siger vi i Arbejdsgiverne, at hver tiende ansat skal være en lærling – det giver 1.630 lærepladser.

Der skal stå meget mere ære og prestige omkring erhvervsuddannelserne.

Både industrien og byggeriet har jo brug for dygtige håndværkere – Danmark har brug for dygtige håndværkere. Virkeligheden er jo, at vi står overfor en hånd konkurrence fra udlandet, hvor vi mange gange skal konkurrere med meget lavere lønninger. Hvis vi forsat skal kunne levere den kvalitet, der gør, at vi forsat kan være konkurrencedygtige, så skal vi også have dygtige folk, der han kan bruge hænderne.

At prestigen sommetider mangler, er der flere årsager til. Men én af de tungere vejende grunde er, at man tidligere har lukket for mange uegnede elever ind på erhvervsskolerne. Men det er forhåbentlig slut nu. Fremtidens erhvervsskoler og elever vil takke os.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 3

Besparelser vil betyde, at skolerne tvinges til at spare på en række af de initiativer, der skal tiltrække flere af de fagligt dygtige og motiverede elever, frygter kritikerne af regeringens planer. Her undervisning af smede på erhvervsskolen EUC Sjælland i Næstved. Bettina Boris underviser.

(Foto: Janus Engel/Polfoto)

Massive protester mod sparekrav til erhvervsskoler

Besparelser vil betyde, at det bliver sværere at tiltrække flere af de fagligt dygtige og motiverede elever, siger organisationer og skoler.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Af Jens Holme

Regeringens bebudede millionbesparelser på bl.a. erhvervsuddannelsesområdet vil trække tæppet væk under store dele af den kvalitetsreform, erhvervsskolerne implementerer netop nu, advarer både Håndværksrådet og Danske Erhvervsskoler.

Uddannelsessektoren, og herunder også erhvervsuddannelserne, skal over fire år spare to pct. om året. Det rammer hårdt ned i erhvervsuddannelserne, der næste år tilsyneladende skal spare 130 mio. kr. »Besparelserne vil betyde, at skolerne tvinges til at spare på en række af de initiativer, der skal tiltrække flere af de fagligt dygtige og motiverede elever. Det drejer sig bl.a. om højniveaufag, talentspor og elevernes trivsel. Derfor undrer det os meget, at politikerne samtidig trækker pengene væk fra skolerne til den slags aktiviteter,« siger formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne, Peter Amstrup.

En katastrofe Uddannelseskonsulent Frank Erhard Andersen, Arbejdsgiverne, betegner sparekravet som »en katastrofe af dimensioner, der kommer sejlende ind fra højre«.

»De danske erhvervsskoler har meldt ud, at de får svært ved at leve op til målsætningen om at tiltrække flere unge.

Eftersom de har sparet på administrationen de senere år, er der kun tilbage at tage fra undervisningen,« påpeger Frank Erhard Andersen.

Håndværksrådet peger på det paradoksale i at skære ned, når nu erhvervsuddannelserne netop er blevet styrket af en længe ventet og meget nødvendig kvalitetsreform. »Reformen har fokus på kvalitet og dygtigere lærlinge. Den indeholder talentforløb og højniveaufag. En reform, der for alvor gør det muligt for vejledere, undervisere og forældre landet over at sige til folkeskoleeleverne: En erhvervsuddannelse et godt, klogt og fremtidssikret valg. Desværre trækker de bebudede besparelser i den stik modsatte retning,« siger chefkonsulent Heike Hoffmann.

Brug for ro »Hver fjerde af de unge skal tage en erhvervsuddannelse allerede om fem år, og i 2025 skal det være 30 pct. ifølge den politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen. Det budskab gentager den nye regering også i sit re-

geringsgrundlag, hvor man efterlyser flere dygtige faglærte, og det hedder, »at reform af erhvervsuddannelserne skal føres ud i livet på den bedst mulige måde«.

Derfor efterlyser erhvervsskolerne også ro omkring økonomien, så det er muligt at udbygge og fastholde fagligt udfordrende forløb og attraktive ungdomsmiljøer,« hedder det i en pressemeddelelse fra Danske Erhvervsskoler.

Fråseri på skolerne Særdeles ubelejligt i forhold til kampen mod besparelser har Rigsrevisionen offentliggjort en undersøgelse af erhvervsskolernes pengeforbrug.

Den afslører, at skolerne bryder regler på stribe og fråser med både chef­ lønninger, repræsentation og tjenesterejser.

Undersøgelsen er baseret sig på en stikprøvekontrol af 25 ud af landets i alt 90 erhvervsskoler og har medført, at både statsrevisorer og politikere kræver opstramning af skolernes forvaltning, der er »præget af fejl og regler, der ikke overholdes«, som det hedder i Rigsrevisionens undersøgelse.

Ikrafttrædelse af BR15 er udskudt EU ville have bedre tid til at granske de danske regler Det nye bygningsreglement – BR15 – skulle være trådt i kraft i august, men er nu udskudt til tidligst den 1. januar 2016, efter at EU-Kommissionen har forlænget den såkaldte stand-still-periode med tre måneder.

BR 15 er sendt til notifikation i EU, hvormed der gives mulighed for, at EU-Kommissionen eller andre medlemsstater kan indgive kommentarer til reglementet. Notifikationen medfører normalt en stand-still-periode på tre måneder. Det er i den periode, EU-

Kommissionen og andre medlemsstater har mulighed for at fremsende kommentarer.

Kommissionens beslutning om at forlænge stand-still-perioden skyldes et behov for at afklare udformningen af de danske regler, der skal begrænse installationen af olie- og naturgasfyr, meddeler Trafik- og Byggestyrelsen.

Spørgsmålet forventes at være afklaret inden udløbet af den forlængede stand-still-periode primo november.

Efter udløbet af stand-still-perio-

den vil Trafik- og Byggestyrelsen hurtigst muligt i november udstede BR15 med henblik på ikrafttræden 1. januar 2016. I første halvår af 2016 vil der være overgangsperiode. 1. juli 2016 vil der ikke længere kunne bygges efter BR10, og BR15 vil dermed træde endeligt i kraft.

BR15 udmønter bl.a. en række stramninger af energikravene til bygningers energiforbrug, så de som minimum lever op til Lavenergiklasse 2015.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 5

Ny ISO 14001 giver bedre miljøledelse Betydelige besparelser på vand- og energi er kun en blandt mange effekter ved strategisk brug af ISO 14001. En ny version af ledelsestandarden, der bliver et endnu stærkere værktøj til at opnå synlige miljøresultater, er netop udkommet.

ISO 14001 anses for at være den toneangivende miljøledelsesstandard i hele verden. Den bruges i dag af virksomheder og organisationer i alle størrelser og inden for alle brancher og sektorer som et ledelsesværktøj til at styre håndtering af miljøpåvirkninger, reducere ressourceforbruget og give ledelsen overblik over virksomhedens miljøperformance. Den nye version af standarden byder på mange væsentlige ændringer, som bl.a. øget fokus på ledelsens rolle og flere krav til miljøkommunikation.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

»ISO 14001 bliver brugt i rigtigt mange virksomheder som et værktøj til at styre og styrke miljøindsatsen og dermed opnå synlige resultater, der i sidste ende også kan ses på bundlinjen. Samtidig er den et internationalt anerkendt miljøledelsessystem, der kan være med til at åbne døre til nye markeder,« siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.

Det mest anerkendte Det kan den danske enzymproducent Novozymes, der med brug af ISO 14001 har opnået store besparelser på vand- og energiforbruget, nikke genkendende til. »Vi ønsker et system, som vores kunder, samarbejdspartnere og myndigheder anerkender. Derfor har vi i Novozymes valgt at ar-

bejde efter ISO 14001, der globalt er det mest anerkendte miljøledelsessystem. Det betyder bl.a., at vi de seneste år har opnået betydelige vand- og energibesparelser,« fortæller Kent Nybo Mølsted, manager i Novozymes A/S. Med den nye ISO 14001 bliver værktøjet ifølge Dansk Standards standardiseringsdirektør endnu stærkere. »Ledelsesstandarden skal nu i endnu højere grad end tidligere forankres i topledelsen og understøtte og spille sammen med virksomhedens strategi. Samtidigt er der fokus på, at virksomheden hele tiden optimerer miljøindsatsen. Dermed kommer den nye ISO 14001 til at spille en endnu vigtigere rolle og give øget udbytte for virksomheden,« siger Jesper Jerlang.

Pensionsrådgivning og gratis pensionstjek Ring 3393 8600 eller besøg www.pfs.dk

Pension er vigtig!

30% reglen gælder stadig.

Vi kommer gerne til et møde - det koster ingenting

I 2015 kan du indskyde op til 51.700 kr. på ratepension.

Men er du selvstændig, der ikke driver virksomhed i selskabsform, kan du fortsat indbetale op til 30 procent af det

skattepligtige overskud i din virksomhed på en livrente og få fuldt fradrag for indbetalingen.

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

Grønt hotel indstillet til prestigefyldt pris Hotel og konferencecentret Green Solution House på Bornholm er indstillet til europæisk hæder på grund af sine nytænkende miljøinitiativer. Huset har allerede vakt opsigt både nationalt og internationalt.

Det er den internationale organisation Construction 21, som har Green Solution House med på listen over mulige vindere af den prestigefyldte COP 21-pris, der uddeles i forbindelse med klimakonferencen i Paris i december. Green Solution House er repræsenteret i kategorien »Health and Comfort«, der belønner miljøvenlige og bæredygtige byggerier med sundt indeklima og stor komfort.

Green Solution House i Rønne er et spektakulært byggeri med blandt andet tæpper, der renser luften for støv, tagbelægning der nedbryder luftforurening og såkaldte smart rooms, hvor hotelgæsten kan designe sit eget indeklima via en tablet. Green Solution House er skabt via en renovering og udvidelse af det tidligere Hotel Ryttergården. »Vi er meget glade for vores danske kunder, men vores mål har hele tiden været at få hele verden med, og derfor betyder det selvfølgelig meget, at

Green Solution House i Rønne er både hotel og konferencecenter samt et internationalt udstillingsvindue for bæredygtigt byggeri og miljøvenlige initiativer. Hotellets spildevand bliver renset af alger og brugt til vanding både ind- og udvendigt. Det er tanken, at kompost fra haven skal omdannes til varme og elektricitet via et såkaldt pyrolyseanlæg.

(Foto: Green Solution House)

Green Solution House nu kommer på landkortet i hele Europa. Mest af alt kan vi bruge indstillingen markedsføringsmæssigt, for nu bliver vi pludselig nævnt i nogle sammenhænge, hvor vi ellers ikke ville være blevet nævnt,«

siger en stolt Trine Richter, direktør i Green Solution House.

Green Solution House er indstillet til prisen sammen med i alt 31 andre miljøvenlige byggerier fra blandt andet Frankrig, Belgien og Spanien.

Virksomheder tilstår: Vi trækker betalingen med vilje Det kommer næppe som en overraskelse for et stort antal underleverandører. Men nu er der tale om en tilståelsessag: Selv om de synes, det er moralsk forkert, spekulerer to ud af tre større danske virksomheder bevidst i for sen betaling af leverandører for derigennem at opnå større likviditet.

Det indrømmer de selv i en undersøgelse fra Basware, som udvikler og sælger løsninger til e-indkøb og e-fakturering. Undersøgelsen er baseret på interviews med 1000 mellemstore og store virksomheder ligeligt fordelt på ti lande; Australien, Belgien, Tyskland,

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Holland, England, USA, Finland, Sverige, Norge og Danmark.

Selvom 85 procent af danske virksomheder finder det socialt uacceptabelt at betale for sent, så praktiserer 67 procent af virksomhederne denne praksis i større eller mindre omfang.

Samtidig spekulerer 92 procent af danske virksomheder i afkast på den ophobede likviditet, hvor andre lande her ligger på 69 procent.

Otte ud af ti danske virksomheder svarer, at de har indført skrappere betalingsbetingelser inden for det seneste år. Her ligger Danmark i front, hvor danskerne da også har øget kas-

sebeholdningen mest i sammenligning med udlandet. Hele 63 procent af de danske virksomheder har øget likviditeten sammenlignet med et internationalt gennemsnit på 48 procent.

Kun 11 procent af de danske virksomheder har færre penge i kassen end sidste år.

Der er generel enighed om, at god likviditet er væsentligt for forretningen.

Hele 80 procent siger, det har stor betydning, og de mange penge på bogen giver frihed til at forhandle rabatter og aftalevilkår.

Gode tider hos leverandører til vindmøller Underleverandørerne til de globale aktører som Vestas og Siemens Wind Power tjener flere penge, fremgår det af en analyse fra Deloitte og brancheforeningen Vindmølleindustrien. Siden finanskrisen var på sit højeste i 2009, er afkastet af den investerede kapital mere end fordoblet.

Spørger man leverandørvirksomhederne, er der grund til at tro, at den gode udvikling vil fortsætte. Deloittes analyse viser, at 82 pct. af leverandørerne har positive/meget positive forventninger til deres konkurrenceevne de næste 12 måneder. »Leverandørvirksomhederne viser over en bred kam positive tal. Foruden at udlandet efterspørger komponenter af høj kvalitet fra Danmark, skyldes den fortsatte vækst også, at der er øget

efterspørgsel efter danskproducerede vindmøller, hvilket selvfølgelig smitter af på leverandørerne,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien. »Derfor har virksomhederne også god tro på fremtiden og deres udvikling fremadrettet, hvilket er særdeles positivt,« siger han.

Mangel på medarbejdere Men ingen buket uden tidsler: Truslen mod fremgang og fremtidstro hos leverandørerne drejer sig om mangel på arbejdskraft.

Mere end 30.000 er beskæftiget i vindindustrien i Danmark. Bag tallet ligger en stor stigning i medarbejdere med længere uddannelser herunder især ingeniører og dygtige faglærte. »Tendensen afspejler branchens tiltagende professionalisering og fokus på produkt- og procesudvikling. Det kræver medarbejdere med træning og uddannelse. Konsekvensen ses i leverandørernes mest udbredte udfordring: adgangen til kvalificeret arbejdskraft,« hedder det i analysen fra Deloitte og Vindmølleindustrien.

Kort fortalt BREDBÅND – Jo hurtigere din virksomheds bredbånd er, desto mere produktiv er virksomheden. Det konkluderer en rapport, som analysebureauet Damvad har lavet for Erhvervsstyrelsen. Virksomheder med bredbåndsforbindelse over 30/5 Mbit/s har 3,9 procent højere produktivitet end virksomheder med mellemhurtige forbindelser. Ganger man det op i hele landet, så betyder det, at virksomheder med hurtigt internet skaber merværdi for 5,6 milliarder kroner om året.

PENSION – Selvstændige, ansatte uden overenskomst og førtidspensionister. Det er primært de tre grupper, den enten slet ikke sparer op til pension eller sparer meget lidt op. Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension har 831.000 danskere en pensionsopsparing på under 20.000 kr. og kan se frem til en alderdom på smalhals.

CHAUFFØRMANGEL tvinger adskillige danske vognmænd til at langtidsparkere deres lastbiler, skriver dagbladet Børsen. Vognmænd er ellers langsomt på vej ud af mange års krise, men i takt med den stigende efterspørgsel på transportopgaver fra erhvervslivet står det klart, at antallet af kvalificerede unge, der vælger en chaufføruddannelse, slet ikke kan hamle op med det store antal ældre chauffører, som går på pension.

BRINTBILER – Kolding Kommune har indgået et partnerskab om brintbiler i kommunen. Brintbiler kan køre mere end 500 km på én tankfuld brint.

Og det kun tager 3-5 minutter at fylde tanken op, ligesom i en normal benzin- eller dieselbil. Ud over kommunen består partnerskabet af BlueKolding, som også har købt en brintbil, Danish Hydrogen Fuel A/S, som etablerer brinttankstationen, og Hyundai, som forhandler bilerne.

INDKOMSTER – Danskerne har høje indkomster efter skat, men det er samtidig dyrt at leve i Danmark. Når man omregner til en fælles valuta, måles indbyggerne i Danmark til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun overgået af Luxembourg. Justeres der for prisniveauet i landene, har både svenskerne og østrigerne højere købekraft end danskerne, fremgår det af Danmarks Statistiks bog Indkomster 2013.

LØNOMKOSTNINGER – Målt på de samlede medarbejderomkostninger er en dansk industriarbejder siden 2010 gået fra at koste næsten 30 kr. mere end en tysk – til kun at koste 20 kr. mere i 2014. Inklusive alle omkostninger kostede en tysk industriarbejder dermed 285 kr. i 2014 mod 305 kr. for en dansk, skriver dagbladet Børsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 9

TEMA | INSTALLATION

Smedemester Svend Aage Kusk, Sejling Smedje ApS ved Silkeborg, var blandt de mange, som den 1. oktober skulle klistre det nye logo for Håndværkergarantien på firmabilen. Der går formentlig et stykke tid, før alle medlemmer har fået tilrettet brevpapir, hjemmesider, biler m.v.

Premiere for Håndværkergarantien Et stort arbejde forestår med at få tilrettet hjemmesider og forsyne firmabilerne med det nye logo Da DS Håndværk & Industri sidste år den 1. september skiftede navn til Arbejdsgiverne opstod et navneproblem for DS Garanti, der er skabt for at sikre, at en privat kunde, som får medhold hos Håndværkets Ankenævn, også får rettet det fejlbehæftede arbejde.

Efter betænkningstid, langvarige forhandlinger og en længere forberedelsestid lancerede tre organisationer – Dansk Håndværk, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverne – det nye navn: Håndværkergaranti den 1. oktober. Samtidig er garantibeløbet hævet til 100.000 kr.

Håndværkergaranti har sin egen hjemmeside, hvor forbrugerne kan få mere at vide om, hvordan de er sikret.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Garantiordningen er til for at gøre forbrugerne trygge, når de får udført arbejde hos organisationernes medlemsvirksomheder. Samtidig understøtter den medlemmernes incitament til at udføre opgaverne professionelt og ansvarligt.

Garantiordningen under det nye navn benytter fortsat Håndværkets Ankenævn som uvildig instans, når sagerne skal afgøres. Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræsentanter for forbrugersiden og repræsentanter på virksomhedssiden.

I forbindelsen med introduktionen af det nye navn er der iværksat en kampagne for at slå navnet fast hos en større offentlighed. Håndværkergarantien har samtidig fået sin egen hjemmeside, www.håndværkergaranti.dk. Her kan både forbrugere og håndværkere gøre sig nærmere bekendt med ordningen.

Det afgørende bliver nu, at de mange virksomheder, der er tilknyttet Håndværkergarantien, får tilrettet alt det materiale, der tilgår deres kunder.

Et stort antal hjemmesider skal forsynes med det nye logo. Det samme gælder eksempelvis firmabiler, brochurer og brevpapir.

Håndværkere overser mulighed for mersalg Mange mindre virksomheder ved ikke, at de kan få tilskud til energiforbedringer En dugfrisk rapport fra Energistyrelsen påpeger, at der er begrænset opmærksomhed på mulighederne for at få udbetalt kontant tilskud til energiforbedringer blandt de mindre virksomheder i Danmark.

Samme vurdering lyder fra landets største energiselskab, DONG Energy, der opfordrer håndværkerne til i højere grad at udnytte tilskudsordningen proaktivt i salgsarbejdet over for de mindre virksomheder.

Ifølge Energistyrelsen går det fremad med energiforbedringerne i landets virksomheder: Næsten tre ud af fire har foretaget energispare aktiviteter inden for de seneste fem år, og over halvdelen af virksomhederne forventer yderligere aktiviteter de kommende år. Men det er først og fremmest i de store og energitunge virksomheder, at tiltagene sker, mens de mindre virksomheder er mere tilbageholdende med at komme i gang.

Mangler kendskab En forklaring kan være, at de mindre virksomheder ikke er opmærksom-

me på, at de kan få tildelt kontant tilskud til deres energiprojekter fra forsyningsselskaberne. Ifølge den netop udgivne rapport fra Energistyrelsen: »Virksomheders erfaringer med energibesparelser« mangler mange mindre virksomheder kendskab til ordningen.

Den vurdering vækker genklang hos landets største energiselskab, DONG Energy. Mette Skjoldmark, der er Channel Manager hos DONG Energy, siger: »En del erhvervsvirksomheder kender udmærket til energitilskudsordningen og bruger den også, når de renoverer. Men der er stadig rigtig mange, som ikke ansøger om tilskud til deres energispareprojekter.« Potentiale Hun er ikke i tvivl om, at der i energitilskudsordningen ligger et forretningsmæssigt potentiale for håndværkere, som arbejder med energirenovering.

Ved at bruge muligheden for energitilskud proaktivt i salgsarbejdet over for kunderne kan håndværkerne nemlig slå på, at kunderne – ud over de bereg-

nede besparelser på energiomkostningerne – får et kontant tilskud til selve investeringen. Og det øger alt andet lige incitamentet til at få projekterne udført.

Mette Skjoldmark understreger desuden, at der altid skal ansøges om tilskud før projektet igangsættes, for ellers kan energibesparelsen ikke indberettes og tilskuddet ikke udbetales.

Tilskudsordningen til energiforbedringer er nærmere beskrevet på energisparesiden. dk. Den er udviklet i et samarbejde mellem el-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaber, som alle er forpligtet til at gennemføre energibesparelser hos private forbrugere, virksomheder, det offentlige, m.m. Den er en hjælp til både boligejere og virksomheder til at komme i gang med at nedsætte deres energiforbrug.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 11

TEMA | INSTALLATION

Installatørerne har ikke noget at frygte Administrerende direktør Niels A. Johansen, Brødrene A & O Johansen, mener, at både professionelle og private får gavn af købet af BilligVVS Af Jens Holme

Det kom ikke bag på Brødrene A & O Johansens administrerende direktør, Niels A. Johansen, at opkøbet af BilligVVS ville vække furore blandt vvs-installatørerne. »Det var vi forberedt på. Men jeg vil påstå, at det for alle parter var den bedste løsning, og der er ingen negative sider af den sag,« siger han til Bladet Arbejdsgiverne. »Vi havde ingen ide om at skulle købe en netbutik, før BilligVVS’ grundlægger og administrerende direktør, Jesper Bunde-Petersen, til vores over-

Niels A. Johansen: »Nethandel er kommet for at blive. Hvis vi havde sagt nej til at købe BilligVVS, var foretagendet næppe sunket i jorden af den grund.« 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

raskelse meddelte, at han gerne ville sælge,« siger Niels A. Johansen og fortsætter: To afgørende faktorer »Vi havde ligesom alle andre grossister leveret et vvs-sortiment til BilligVVS og også varetaget deres distribution. Da vi fik tilbuddet om at købe, var der to faktorer, der blev afgørende.

Med det salg, BilligVVS har af mærkevareprodukter, kunne vi se, at det samlet ville give os et større volumen og dermed styrke os i forhandlingerne med leverandører og producenter.

Det var vi naturligvis meget interesserede i.

Den anden faktor er hele vores logistik-set up, hvor vi sidste år investerede 200 mio. kr. i et nyt fuldautomatisk højlager her i Albertslund for at kunne servicere vores kundesegmenter på en endnu mere attraktiv og billig måde.

Ved at tilføje BilligVVS bliver logistikken endnu mere lønsom og effektiv.« Ingen sammenblanding Men bortset fra et samarbejde bag kulisserne bliver AO og BilligVVS drevet som to helt selvstændige forretninger, forsikrer Niels A. Johansen: »Det er vigtigt at slå helt fast, at brandet AO med sine 49 kompetencecentre rundt om i landet henvender sig til den professionelle del af markedet.

Det laver vi absolut ikke om på. Overalt på vore indgangsdøre står klart og tydeligt: »intet salg til private«.

BilligVVS, som i hele sin levetid har været drevet som en overordentlig dygtig forretning, fortsætter med at bo i Egå ved Aarhus og skal fortsat henvende sig til private forbrugere og helt små vvs-virksomheder. BilligVVS har også en selvstændig bestyrelse og direktion. Der sker med andre ord ingen sammenblanding.« Ikke prisdumping Men er BilligVVS ikke med til at dumpe priserne og tage brødet ud af munden på installatørerne? »Det er jo velkendt, at der gennem længere tid har været en diskussion om priserne på vvs-produkter og en rabatstruktur, der har været vanskelig at gennemskue. Vi havde længe hørt mange af vore kunder komme og sige, at det var for dårligt, at private forbrugere kunne købe flere varer billigere på nettet, end de selv kunne hos os.

Derfor introducerede vi den 1. marts – altså længe før købet af BilligVVS - et priskoncept, der hedder Spot On. Her tilbyder vi vore installatør-kunder en meget attraktiv markedspris, der ligger på niveau med de billigste priser på nettet.

Dermed kan installatøren se sine forbruger-kunder i øjnene og sige, at »jeg kan skaffe det her produkt til nøjagtig samme pris, som du selv kan købe det på nettet«.

Der er på nuværende tidspunkt 6000 varer i Spot On-sortimentet, så det dækker altså godt og bredt. Som nævnt

A&O Johansens fuldautomatiske højlager i Albertslund, som nu både betjener AOs egne butikker og BilligVVS’ private kunder.

er det et frivilligt tilbud. Installatøren kan vælge at bevare den prisaftale, han i forvejen har med os eller springe over på Spot On-konceptet. Det bestemmer han selv, og hvad der er mest fordelagtigt afhænger af, hvad det er for en forretning han driver.« Kommet for at blive Lad mig samtidig tilføje, at nethandel er kommet for at blive. Det er et vilkår for vores branche og alle andre brancher. Hvis vi havde sagt nej til at købe BiIligVVS, var foretagendet næppe sunket i jorden af den grund. Der hav-

de utvivlsomt dukket en anden dansk eller udenlandsk køber op.

At A & O Johansen A/S endte med at købe virksomheden betyder til gengæld, at vores indkøb og logistik bliver billigere, og det kommer også vo-

res professionelle kunder til gode,« understreger Niels A. Johansen.

Han slutter med at opfordre alle de kunder, der er negative over for A & O Johansen A/S køb af BilligVVS til at henvende sig.

Bdr. Dahl: Vi går i modsat retning Af Morten Ravn

Hos Brdr. Dahl A/S fastslår kommerciel direktør Morten Kilden Nikolajsen, at de vil bevæge sig i en helt anden retning end A &O Johansen og blive mere business-to-business. Det strategien i Danmark og de øvrige nordiske lande. »Vi har selv tidligere fået en smagsprøve på at være i direkte kontakt med forbrugeren med Bad & Design, og der følte vi, at vi havnede i en interessekonflikt i forhold til installatørerne,« siger Morten Kilden Nikolajsen.

Direktøren lægger dog ikke skjul på, at de vil holde øje med, hvordan satsningen udvikler sig for A & O Johansen. »Vi har respekt for, når A & O Johansen gør noget. Får de overtalt installatørerne til, at det er okay, bliver det et andet marked og vil betyde en revolution for den eksisterende værdikæde. Det vil skabe en meget anderledes branche, da andre grossister formodentlig vil følge efter. Det vil få

internetpriserne til at falde og sætte indtjeningen under pres for vvs-installatørerne,« siger direktøren.

Stigende gennemsigtighed Morten Nikolajsen mener, at man som installatør generelt bør forberede sig på stigende gennemsigtighed på materialepriserne og i stedet tjene pengene der, hvor værdien skabes, nemlig på rådgivning, montage og garantier. »Vvs-branchen er allerede godt i gang med en sund transformation, hvor avancerne flyttes. Men vi skal have respekt for, at det er en proces, der tager tid, og det skal ikke hjælpes på vej af en priskrig på internettet. Vi skal hjælpe hinanden med en naturlig proces fremfor at presse eller udfordre hinanden,« siger Morten Kilden Nikolajsen.

Viden om købsadfærd Direktøren mener, at man generelt bør være opmærksom, når en stor mæng-

Morten Kilde Nikolaisen, kommerciel direktør, Bdr. Dahl A/S. (Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto)

de af viden koncentreres hos den samme aktør. »Vi har aldrig set en situation før, hvor en virksomhed ejer begge informationskanaler. Hos Bdr. Dahl ejer vi i dag information om vore kunders købsadfærd. Den bruger vi til at blive bedre til at afsætte produkter til dem.

Men hvad sker der, hvis man også ejer information om købsadfærden hos sine kunders kunder? Bruger man den sammen med sine kunder eller imod sine kunder eller et sted derimellem?« spørger Morten Kilden Nikolajsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 13

TEMA | INSTALLATION

Lemvigh-Müller: Vi venter og ser »Lemvigh-Müller handler kun med det professionelle marked. Vores opgave er, at sørge for at vores kunder i installationsbranchen er godt hjulpet hvad angår leveringssikkerhed, sortiment, teknisk support og effektivt samarbejde i øvrigt. Det kræver fokus – og det risikerer vi at miste, hvis vi som grossister også skal betjene private.« Sådan lyder kommentaren fra administrerende direktør Morten Trolle, Lemvigh-Müller til eventuelle modforholdsregler til A & O Johansens A/S opkøb af BilligVVS. Morten Trolle fortsætter: »På spørgsmålet om hvorvidt vi kan forestille os også at have en virk-

somhed, der sælger el- og vvs-installationsmateriel til private, er vores holdning, at markedet allerede virker overrendt. Derfor har vi ikke nogen aktuelle og konkrete planer om at gå ind i det på nuværende tidspunkt.

Men det er klart, at hvis der sker en brancheglidning, der medfører, at en betydelig del af afsætningen foregår gennem denne salgskanal, kan vi blive tvunget til at sælge til private for at bevare vore markedsposition i lighed med alle øvrige grossister.«

Morten Trolle, adm. direktør, Lemvigh-Müller.

Chef for stort vvs-firma: »Jeg er ikke beroliget« Uanset Niels A. Johansens forsikringer er A & O Johansens opkøb af BilligVVS et angreb på installatørernes detailsalg, lyder kritikken.

Af Jens Holme

Benny Johansen, ejer af Benny Johansen A/S med 75 ansatte i Ledøje-Smørum og formand for Arbejdsgivernes Lokalafdeling København er blandt de installatører, der ser med stor skepsis på A&O Johansens køb af BilligVVS.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

»Jeg har holdt møde med Niels A. Johansen fra A & O Johansen A/S, og det blev jeg ikke nødvendigvis beroliget af. Lige meget, hvordan man vender og drejer det, er det jo et faktum, at AO med købet af Billig VVS har bevæget sig ind på installatørforretnin-

gernes banehalvdel og betjener nu de private forbrugere direkte. Og uanset forklaringen er det et angreb på vores detailsalg af materialer,« siger Benny Johansen og fortsætter: »Niels A. Johansen erklærede på vores møde, at jeg og andre kan handle

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

kurser

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

til mindst de samme priser – og deres kernekunder til endnu lavere priser – som hos Billig VVS. Det har jeg til gode at få bevist. Jeg venter spændt på deres tilbagemelding.« Flere kan følge efter Benny Johansen udtrykker samtidig frygt for, at AOs overtagelse af Billig VVS kan give andre grossister blod på tanden til at gøre noget lignende, og der for alvor er en brancheglidning undervejs til skade for installatørvirksomhederne. »Det er jo allerede sådan, at flere andre grossister handler mere eller mindre åbenlyst med diverse netvirksomheder med salg til private. Det er

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

naturligvis i lige så høj grad en trussel,« fastslår Benny Johansen og efterlyser respekt for de professionelle installatørforretninger, som til alle tider har udgjort rygraden og levegrundlaget for grossistvirksomhederne. »Der er i hvert fald grund til at holde øje med, hvad der sker i den kommende tid. Og der skal virkelig ske noget overraskende, hvis min dybe skepsis skal overvindes. Samtidig må vi som installatører tage højde for, at udviklingen peger i retning af, at vi bliver trykket på vores materialepriser. Gør vi ikke det, er jeg overbevist om, at det kæntrer for mange virksomheder,« understreger Benny Johansen.

Benny Johansen, dybt skeptisk over for A & O Johansens køb af BilligVVS.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 15

TEMA | INSTALLATION

Program på nettet udregner energimærke

Installatørernes hovedpine efter skærpede energimærkningskrav er løst med nyt værktøj fra Energistyrelsen og Teknologisk Institut Af Jens Holme

Et par uger efter at nye ecodesign-krav trådte i kraft, er Energistyrelsen og Teknologisk Institut klar med et værktøj, der gør tilværelsen nemmere for installatørerne. Ved hjælp af få indtastninger kan programmet beregne energimærkningen, når flere opvarmningsenheder, fx solfangere og varmepumper kombineres.

Problemet opstod, da EU’s såkaldte ecodesign-krav blev udvidet den 26. september, så alle komponenter til bolig- og brugsvandsopvarmning nu skal forsynes med energimærkningen A-G, som har været kendt i mange år på en lang række hårde hvidevarer.

Kombination Energimærkningen er let nok, når det angår enkeltprodukter. Her er det nemlig producenten, der har opgaven med at energimærke. Men når flere komponenter til bolig- og brugsvandsopvarmning bygges sammen, skal den samlede installation forsynes med energimærke, inden der bliver givet et tilbud på en opgave. Og det er vvs- eller elinstallatørens ansvar, at mærket er korrekt.

Det er her, det nye værktøj, som Teknologisk Institut har lavet for Energistyrelsen, kommer til hjælp. På baggrund af indtastninger fra komponentmærkerne kan programmet på nettet LEVE RAND ØRNAVN MOD ELNAVN udregne det endelige energimærke for sammensatte løsninger.

Det nye værktøj findes på Energistyrelsens hjemmeside og kan i princippet bruges af alle og enhver, men er skræddersyet til brug for installatører. Det er også her, man kan hente brochuren: »Sådan overholder du de nye informationskrav, når du forhandler opvarmningsanlæg«.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Sådan overholde de nye informatior du nskrav når du forhandler op varmningsanlæg

Til r og installatøre r re entreprenø

Læs om de nye kra v opvarmningsanlæ i 2015 til reklame, markedsføring g til rumopvarm og salg af ning og brugsvand - det vil sige ked ler, varmepump sopvarmning er, varmtvandsb eholdere med vid ere

Dråbekrav udsættes endnu engang Overgangsperioden forlænges denne gang til den 1. juli 2016.

Af Jens Holme

Godkendelse til drikkevand – den såkaldte dråbeordning – er fortsat ramt af problemer, og nu ser den nyetablerede Trafik- og Byggestyrelsen sig endnu engang nødsaget til at forlænge overgangsordningen. Denne gang til sommeren 2016.

Ordningen skulle være trådt i kraft den 1. april 2013 og have afløst den tidligere VA-godkendelse. Men allerede på det tidspunkt stod det klart, at fabrikanterne, grossister m.fl. ikke kunne nå at få godkendt deres produkter.

Derfor blev der lavet en overgangsordning, så byggevarer, der ved den nye ordnings ikrafttrædelse havde en VA-godkendelse for de sundhedsmæssige egenskaber, kunne markedsføres og sælges indtil VA-godkendelsen udløb. I efteråret sidste år stod det klart, at der fortsat var problemer. Derfor blev bekendtgørelsen om dråbeordningen revideret og på nogle områder forenklet. Samtidig blev overgangsperioden forlænget til den 1. oktober i år.

Forlænges i otte måneder Nu har der imidlertid igen vist sig behov for en forlængelse. Derfor er dråbeordningen med det officielle navn »Godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand« forlæn-

get til den 1. juni 2016 »med det formål, at virksomhederne kan nå at få foretaget de nødvendige tests og godkendelser for deres byggevarer«, som det hedder i Trafik- og Byggestyrelsens forklaring. Bag sætningen skjuler sig den kendsgerning, at foreløbig færre en 60 produkter er godkendt i henhold til dråbeordningen.

Forlængelsen betyder, at alle produkter med gyldig VA-godkendelse før den 1. april 2013, da loven blev lavet om, fortsat er godkendt til brug i danske installationer frem til den 1. juni næste år.

Et produkt, der ikke havde en VAgodkendelse før den 1. april 2013, skal derimod være godkendt efter den nye dråbeordning. For alle godkendte produkter gælder desuden, at de skal være mærket med dråbeordningen, også selvom der alene foreligger en gyldig VA-godkendelse.

Den tidligere regerings Virksomhedsforum for Enklere Regler foreslog sidste år, at godkendelsesordningen blev lagt om, så den svarer til beslægtede ordninger som CE-mærkning og fødevarekontaktlovgivningen – dvs. en efterlevelsesordning. Virksomhedsforum argumenterede desuden for, at godkendelsen kan fortsætte på

ubestemt tid, indtil forudsætningerne for godkendelsen ændres. Efter de gældende regler skal godkendelsen fornys hvert tredje år.

Indtil i sommer hørte godkendelsesordningen for byggevarer under Energistyrelsen, men i forbindelse med dannelsen af Vestre-regeringen blev området flyttet over i den nyetablerede Trafik- og Byggestyrelse, som omfatter alt fra luftfart og jernbanedrift til bygningsreglement og byggevarer.

Fortsætter uanfægtet Og mens der er knas med den obligatoriske godkendelse af produkternes sundhedsmæssige egenskaber, så fortsætter VA-godkendelsen i bedste velgående som en frivillig ordning.

En VA-godkendelse er en blåstempling af vand- og afløbsprodukters mekaniske og fysiske egenskaber, fx vandhane, vandrør og ventil.

VA-godkendelsen indeholder en bedømmelse af, hvor egnede vand- og afløbsprodukter er som byggeprodukter i forhold til det, som producenten oplyser. Den forholder sig også til, om produkterne opfylder de danske krav, som er beskrevet i bygningsreglementet samt tilhørende normer og vejledning.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 17

TEMA | INSTALLATION

Varmepumper slår fjernvarme i finsk test Jordvarmepumper og luft-til-vand-varmepumper er billigere og mere energieffektive end fjernvarme. Danske eksperter advarer mod at overføre resultaterne til Danmark.

Af Jens Holme

Panasonic og de øvrige varmepumpefabrikanter er begejstrede for resultatet af stor finsk undersøgelse.

Ikke mindst fabrikanterne af varmepumper vil nok finde interesse i en ny, stor test af varmekilders energieffektivitet fra Finland. Den viser, at varmepumper er mere energieffektive og billigere end fjernvarme.

Testprojektet »Tæt på nul« er foretaget af organisationen Green Net Finland, University of Aalto, det finske tekniske forskningscenter VTT og varmepumpe-organisationen SULP i perioden 2013 til 2015, oplyser Panasonic Heating & Cooling Nordic i en pressemeddelelse.

Varmekilderne blev testet i tre typer af bygninger: villaer, nye lejlighedsbyggerier og renoverede lejligheder fra 1960’erne. Foruden jordvarmepumper, og luft-til-vand-varmepumper testede man også fjernvarme og solpaneler.

Der blev brugt de samme parametre i målingen af energieffektiviteten, såsom isolationsmængder, vandbåret opvarmning og brug af LED-lys ved 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

testen af alle varmekilder. Resultaterne for hver hustype viser, at alle varmepumperne opfyldte testens krav til »tæt på nul« i energiforbrug.

Køling for optimalt indeklima Resultatet viste, at jordvarmen er mest gunstig i forhold til omkostninger og energi med luft-til-vand-varmepumperne på andenpladsen.

Projektgruppen frygtede, at udetemperaturen i Finland var for lav til, at man kunne få fuld effekt af luft-tilvand-pumperne, men de blev positivt overraskede, da de opdagede, at pumperne er næsten lige så økonomisk gunstige som jordvarme. Målt over 25 år viste det sig, at brugen af jordvarme koster 1291 kr. per kvadratmeter, mod fjernvarme som koster 1679 kr. Lufttil-vand-varmepumper koster 1365 kr. per kvadratmeter. »Dette er et godt eksempel på den energieffektivitet, varmepumper giver i et nordisk klima. Testen viser,

at varmepumper hjælper forbrugerne til at spare penge, samtidig med at de gør noget godt for miljøet,« siger Sofia Törnlöf, produktchef for Panasonic Heating & Cooling Nordic. »En luft-til-vand-varmepumpe reducerer i gennemsnit strømregningen med 30-40 procent. Varmepumpen kan let integreres i de fleste varmeanlæg og er kompatibel med andre energieffektive kilder som solpaneler,« siger Sofia Törnlöf, Panasonic.

Danske eksperter mener ikke, at man kan overføre resultatet til Danmark uden nærmere efterprøvelse. »Det vil nok være noget risikabelt at overføre konklusioner direkte, da elpriser, fjernvarmepriser og afgiftsstruktur har enorm indflydelse på økonomien i varmepumper kontra fjernvarme. Så umiddelbart kan man ikke drage en direkte parallel til Danmark,« siger Claus Schøn Poulsen, centerchef for varmepumper hos Teknologisk Institut.

Brian Elmegaard, lektor hos DTU, peger på danske erfaringer, som viser, at varmepumper kan være billigst i visse scenarier men langt fra i alle scenarier. Han påpeger, at pumpen er skræmmende dyr i anskaffelse, og at elpriserne, som »stort set kun er afgifter«, ikke er attraktive nok.

Han håber, at situationen over tid vil få pumpeteknologien til at udbrede sig, men kun under visse miljøforudsætninger. »Det er en god idé, hvis der er tilstrækkeligt med el, der er baseret på vedvarende kilder. Behøver man at starte et kulkraftværk op, er det ikke så god en idé.«

Branchemøder – vvs Branchemøder – VVS PROGRAM

Kom til Vvs-branchemøde og bliv opdateret på den nyeste lovgivning, de nye del-autorisationer, energimærkninger og meget mere!

12.30 Velkomst & intro til dagen 12.45 Rundvisning hos partnervirksomhed 13.30 Vvs-branchens indtjening & omsætning 13.50 Hvad betyder BR15, energimærkningskrav

Vi sætter fokus på nye og ny udbudslov? konkurrencevilkår og vejen til øget • Nye krav til energimærkning af produkter til boligog brugsvandsopvarmning omsætning Kom og indtjening for din til Vvs-branchemøde og bliv opdateret på den nyeste lovgivning, de nye delvirksomhed.autorisationer, energimærkninger og meget mere! • Den nye Udbudslov – hvad betyder den?

• øget Nye krav i bygningsreglement – hvad betyder Vi sætter fokus på nye konkurrencevilkår og vejen til omsætning og indtjening2015 for din den for installatøren? virksomhed.

Deltag i branchemødet og få viden om

• Godt at vide – bolig-jobordningen, teknisk de emner, som har betydning for din Deltag i branchemødet og få viden om de emner, somisolering, har betydning for din hverdagm.m. … målerbekendtgørelse

hverdag …

14.45 Netværkspause

PROGRAM 12.30

Velkomst & intro til dagen

15.00 VA-Godkendelse / dråbemærke & Håndværkergaranti

Datoer for branchemøder: 12.45 Rundvisning hos partnervirksomhed

• VA-Godkendelser & dråbemærket – nye regler på Midtjylland – 3. november 2015 vej!

13.30 Vvs-branchens indtjening & omsætning Wavin A/S, Vrøndingvej, 8700 Horsens

Ny håndværkergaranti-ordning fra 1. oktober 2015 13.50 Hvad betyder BR15, energimærkningskrav og ny• udbudslov?

• Nye krav til energimærkning af produkter til bolig- og brugsvandsopvarmning Nordjylland – 5. november 2015 15.25 Status på ny del-autorisation • Den nye Udbudslov – hvad betyder den? & ny installatøruddannelse BDO A/S, Visionsvej 51, 9000 Aalborg • Nye krav i bygningsreglement 2015 – hvad betyder den for installatøren? teknisk • Ny deltids-installatøruddannelse • Godt at vide … bolig-jobordningen, isolering, målerbekendtgørelse m.m.

Syddanmark – 10. november 2015

• Ny del-autorisation Solar A/S, Industrivej 6600 Vejen 14.45 Vest 43, Netværkspause

• KLS & kvalitetssikring – opdatering / kurser 15.00

VA-Godkendelse / dråbemærke & Håndværkergaranti

Sjælland – 11. november 2015• VA-Godkendelser & dråbemærket 15.45 Byggefakta – byggeriets udvikling 2015 / 2016 – nye regler på vej!

Frese A/S, Sorøvej 8, 4200 Slagelse • Ny håndværkergaranti-ordning fra 1. oktober 2015 16.15 Fremtidens byer & boligformer – betydning for installationer?

15.25 Status på ny del-autorisation & ny installatøruddannelse Hovedstaden – 17. november•2015 Ny deltids-installatøruddannelse 16.30 Vejen til øget omsætning & indtjening Viega A/S, Blokken 36, 3460 Birkerød • Ny del-autorisation / kurser • Dialog om udfordringer i branchen • KLS & kvalitetssikring - opdatering Fyn – 19. november 2015 Byggefakta - byggeriets udvikling 2015 / 2016 15.45 Damixa Aps, Østbirkvej 2, 5240 Odense NØ 16.15

• Nettopriser, Bauhaus, webbutikker, direkte salg fra grossister

Fremtidens byer & boligformer - betydning for installationer?

• Arbejdsgivernes nye Installatør-Akademi TILMELDING 16.30 Vejen til øget omsætning & indtjening 17.00 Tak for i dag Se detaljer for tilmelding på • Dialog om udfordringer i branchen • Nettopriser, Bauhaus, webbutikker, direkte salg fra grossister www.arbejdsgiverne.dk/kalender/ •

17.00

Arbejdsgivernes nye Installatør-Akademi

Tak for i dag

Branchemøderne 2015 afholdes i samarbejde med nedenstående partnere: Branchemøderne 2015 afholdes i samarbejde med nedenstående partnere:

TEMA | INSTALLATION

Jens Palmelund (tv) har indledt et langt, glidende generationsskifte med Michael Thomsen.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Halveret oliepris får forbrugerne til at holde igen Hedensted VVS Service mærker fald i efterspørgsel på varmepumper og energiforbedringer.

Af Jens Holme

»Set med vore briller er det lidt af en udfordring, at oliepriserne er faldet så dramatisk. Forbrugerne finder ikke længere truslen fra stigende energipriser særlig nærværende og mange foretrækker derfor at beholde deres oliefyre lidt endnu i stedet for at investere i fx en varmepumpe.« Sådan har Jens Palmelund, ejer af Hedensted VVS Service A/S, oplevet udviklingen det seneste år, hvor råolieprisen er blevet mere end halveret. Af samme grund finder han, at den bebudede omlægning af Håndværkerfradraget er en god ide. »Til næste år bliver fradraget i højere grad knyttet til energiforbedringer. Det synes jeg er godt set af regeringen. Fradraget bliver mere målrettet, og man slår to fluer med et smæk. Dels fremmer det klimamålene, og flere kommer i beskæftigelse,« siger Jens Palmelund.

Gang i forretningen En lidt lavere omsætning i varmepumper er ellers absolut ikke noget, der går ud over det gode humør hos Hedensted VVS. Det går ganske godt, forsikrer Jens Palmelund.

Forretningen blev startet som en enmandsforretning hjemme hos Jens Palmelund i år 2000 og med en gammel Toyota HiAce som det væsentligste aktiv. I dag er virksomheden vokset til en alsidig vvs-forretning i mellemklassen med for tiden 18 medarbejdere. »Vi driver en blandet landhandel, der er baseret på service, reparation og vedligehold. Vi beskæftiger os ikke med større entrepriser, med mindre det drejer sig om kunder, vi har i forvejen,« forklarer Jens Palmelund og fortsætter: »Gasservice og service af varmepumper fylder en hel del. Men vi går op i at have det hele på hylderne – også køl, ventilation og blik. Vi kan mærke, at vore kunder, private og boligforeninger m.fl. foretrækker, at de kun behøver at ringe et sted hen. De vil helst undgå bøvlet med at skulle forholde sig til mange forskellige håndværkere. Derfor må vi også kunne opfylde alle deres behov.« Overvejer at flytte På nuværende tidspunkt er Hedensted VVS ved at vokse ud af sine rammer på den forhenværende bondegård

i forbindelse med Jens Palmelunds privatbolig i landlige omgivelser nord for Vejle Fjord.

Derfor kigger han på alternative muligheder med knap så megen idyl, men lidt mere centralt i nærheden af den østjyske motorvej.

Generationsskifte Jens Palmelund kan godt lide kurver og statistik. Derfor ved han også ganske nøjagtigt, at 63 procent af omsætningen stammer fra private. Eller også er det Michael Thomsen med titel af projektleder, der regner den slags ud. Han er en mand med mange tal i hovedet.

Selv om Jens Palmelund kun er 52 år er han så småt i færd med at forberede et – som han udtrykker det – »langt glidende generationsskifte«. Michael Thomsen er ved at blive kørt i stilling som Palmelunds afløser.

Michael Thomsen gik i lære hos Jens Palmelund i 2002, hvilket altså skulle vise sig at være en beslutning af livslang betydning. Fælles ser de det som en af deres største udfordringer at rekruttere nye medarbejdere.

Mangler svende og lærlinge »Det bliver en mere og mere vanskelig opgave. Vi har været heldige at få to nye medarbejdere i år, som selv henvendte sig, og som har vist sig at være virkelig dygtige. Men vi kan se, at det fra nu af bliver rigtig svært,« siger Jens Palmelund og er heller ikke optimistisk med hensyn til at få lærlinge: »Lige for tiden har vi ingen. Vi har simpelthen svært ved at finde nogen, der både kan og vil. Jeg har aftalt med skolerne i både Kolding og Horsens, at vi gerne tager imod, hvis de finder nogle unikummer. Men de ringer aldrig.

Lærere og vejledere burde skamme sig. det hele er lagt an på, at de dygtige elever skal i gymnasiet. Og selv om det betyder, at vi har færre at vælge imellem, så er jeg alligevel tilhænger af kravene om, at eleverne på erhvervsuddannelserne skal have mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne fra folkeskolen. Det nytter ikke, at vi får nogen, der ingenting kan. For at kunne arbejde som vvs’er skal man både kunne regne, skrive og begå sig med en computer,« fastslår Jens Palmelund.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 21

TEMA | INSTALLATION

Solbrønd klar til at blive kommerciel Parterne bag Sunwell i Hedensted forbereder efter en testperiode en fremstød over for kommuner og private forbrugere.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Kronprins Frederik besøgte sidste år testpladsen for solbrønde ved Green Tech Center i Vejle.

Af Jens Holme

En solbrønd, der gemmer varme fra sommerens sol under jorden til brug i vinterens kulde og mørke, er nu testet, færdigudviklet og snart klar til at blive udnyttet kommercielt.

Det fastslår Jens Palmelund, Hedensted VVS Service, og hans projektleder, Michael Thomsen. Ideen med solbrønden er udtænkt tilbage i 1973 af maskiningeniør Niels Kristian Knudsen. Den nu 88-årige opfinder havde læst en artikel om nedfrosne mammutter i den sibiriske tundra og tænkte, at hvis kulden kunne holde nede i jorden, så måtte det jo også gælde for varmen.

Niels Kristian Knudsen etablerede den første solbrønd hjemme hos sig selv og gav for fire år siden patentet videre til virksomheder i hjemkommunen, Hedensted.

To parter i samarbejde Med Hedensteds kommunes mellemkomst blev Hedensted VVS Service og et lokalt el-firma, IC Electric, gjort interesserede i ideen, og sammen har de to firmer dannet et fælles selskab med navnet Sunwell ApS. Med hjælp fra elselskabet Insero Energy og Via University College i Horsens er der siden blevet udviklet meget på Niels Kristian Knudsens oprindelige ide. »Varmepumpen er blevet bedre, jordboret er blevet bedre og den væske, vi bruger, er blevet optimeret,« siger Michael Thomsen, projektleder hos Hedensted VVS Service A/S. Overbevisende resultater Solbrønden er en kombination af en solfanger og et jordvarmelager. Om sommeren sendes varmen fra solfangerne ned i rør i jorden, der varmes op. Når det bliver koldt, kan en varmepumpe hente energien op af jorden, så den kan bruges til boligopvarmning.

Det interessante tekniske tal i en konstruktion som en solbrønd kaldes COP (Coefficient Of Performance). Det er et udtryk for, hvor mange gange mere varme man får ud af anlægget sammenlignet med, hvis man havde »brændt« den brugte el af i en elradiator.

Ifølge Michael Thomsen har resultaterne fra testanlæg i Hedensted Kom-

mune vist sig ganske overbevisende og bedre end forventet. »Nytteværdien er mere end dobbelt så god som ved en almindelig varmepumpe. Og jo bedre nytteværdi, desto mindre anlæg behøver vi at lave, og jo billigere bliver det,« siger Michael Thomsen.

Han skønner, at tilbagebetalingstiden hos en gennemsnitlig forbruger vil være syv-otte år. Men det er netop et af de spørgsmål, der lige nu ved en revisors mellemkomst er ved at blive dokumenteret med henblik på den kommende salgskampagne. »I første omgang henvender vi os til landets kommuner og den ældre boligmasse. Det er her, der er de største besparelser at opnå. Foruden den uomtvistelige fordel ved vores anlæg, nemlig at vi ikke behøver at gennemgrave hele haven for at lægge varmeslanger ned til jordvarme. Vi nøjes med at bore huller på et areal på tre kvadratmeter.« Hos de to firmaer bag Sunwell kan man via en computer følge med i, hvordan solbrøndsanlæggene fungerer. De gør selv opmærksom på driftsproblemer, og fra centralt hold kan en montør fejlrette og genindkoble, ligesom Sunwell kan forsyne anlæggene med ny software uden at skulle ud og forstyrre kunderne.

Et skoleeksempel Jens Palmelund betegner projektet som et skoleeksempel på, hvad et samarbejde mellem en kommune og private virksomheder kan resultere i. »Du må gerne skrive, at vi har fået en fantastisk hjælp fra Hedensted Kommune. Ikke blot var det dem, der parrede vore to virksomheder og var uvurderlige fødselshjælpere. De har hele vejen igennem fulgt projektet og spurgt ind til, om der var noget de kunne bistå med. Desuden har de stillet sig til rådighed med bygninger og en halv million kr. til de nødvendige testanlæg og indsamling af dokumentation.« For et år siden etablerede Sunwell tre solbrønde ved Børne- og familiehjemmet Bakkevej i Hornsyld. Samtidig indrettede man en testplads for solbrønde ved Green Tech Centeret i Vejle og installerede to solbrønde i landsbyen Stenderup.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 23

TEMA | INSTALLATION

Kølebranchen mangler teknikere

Gorm Schmidt Knudsen driver Gorms Køleservice ApS i Greve syd for København som en enmandsbutik, men er fælles med tre andre kølefirmaer om at dække hinanden ind.

Af Jens Holme

Uddannelsen til køletekniker kan i år fejre 40 års jubilæum, men problemet er, at der er alt for få af slagsen. Der uddannes i gennemsnit 25 køleteknikere om året, og det er alt for få.

Det mener i hvert fald Gorm Schmidt Knudsen, som i tre år har været selvstændig med Gorms Køleservice ApS i Greve syd for København. »Det er ikke ret mange, der kender uddannelsen eller i det hele taget, hvad en køletekniker beskæftiger sig med. Og set med østdanske briller er det en hæmsko, at uddannelsen

kun findes på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Det betyder, at det for de fleste unge her på Sjælland er en meget stor beslutning at melde sig på uddannelsen,« siger Gorm Schmidt Knudsen og fortsætter: »Det er derfor også helt typisk, det er en far eller et andet nært familiemedlem, der er årsag til, at de unge går i gang med uddannelsen og kommer ind i branchen. Vi har brug for en kampagne, der retter opmærksomheden mod køleteknikeruddannelsen og alt det, man skal kunne for klare sig i faget.«

Gorm Schmidt Knudsen driver sin kølevirksomhed med udgangspunkt i hjemmet i Greve. Desuden er han næstformand for Arbejdsgiverne i Nordsjælland og hovedstadsområdet.

Dækker hinanden ind Gorm Schmidt Knudsen har været i kølebranchen i mere end 20 år og begyndte som selvstændig, da han blev træt af at være ansat som kølemontør. Hans virksomhed er en enmandsforretning, der drives med udgangspunkt i familiens privatbolig, men han har etableret et nært samarbejde med tre andre kølefirmaer. »Vi er en gruppe på fire selvstændige kølefolk, der dækker hinanden ind, hvis vi har for meget eller for lidt at lave, og når vi holder fri. Det er jo karakteristisk for branchen, at vi engang imellem er nødt til at smide, hvad vi har i hænderne og rykke ud til akutte driftsstop, fordi store værdier står på spil. Og jeg vil jo også gerne kunne holde fri og tage på ferie lige som alle andre.« Ifølge Gorm Schmidt Knudsen går samarbejdet kollegialt og gnidningsfrit. Det er for tiden mere end rigeligt at lave, uden at man behøver at gå på jagt hos hinanden. »Jeg beskæftiger mig med lidt af hvert – ismaskiner, kølerum, frostrum, køling af lokaler og meget mere. Jeg vil betegne mig som lidt af en nørd. Jeg graver mig ned i problemstillingen, når et anlæg ikke kører, som det skal,« siger Gorm Schmidt Knudsen. »Lovgivningen tilsiger, at køleanlæg skal serviceres en gang om året. Derfor er jeg også i god dialog med mine kunder. Der er mest tale om business-to-business. Men det sker, at jeg også sætter varmepumper op hos private, men her er der tale om et meget presset marked. Supermarkederne rører jeg derimod slet ikke ved. På det felt opererer nogle store firmaer, der ynder at jorde hinanden ved at dumpe priserne.

Det hverken kan eller vil jeg være med til.«

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Arbejdstilsynet kommer BRUG EN DAG PÅ ARBEJDSMILJØ OG FÅ ET BEDRE MØDE MED ARBEJDSTILSYNET Arbejdstilsynet vil i 2016 have skærpet fokus på smede-, maskin- og vvs-branchen. Derfor afholder Arbejdsgiverne, Blik & Rør, 3F og Dansk Metal en undervisningsdag om relevante emner inden for arbejdsmiljø. Dagen kan indgå som en del af det lovkrævede tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter.

Du vil blandt andet møde Arbejdstilsynet, Avidenz og høre indlæg fra arrangørerne.

Det kræver ikke nogen forudgående viden omkring arbejdsmiljø for at deltage.

Dagsorden 08.00 Morgenmad 08.30 Velkomst 09.00 Arbejdstilsynets indsats på brancheområdet v/ Arbejdstilsynet 10.00 Pause 10.15 Systematisk arbejdsmiljø v/ Avidenz 12.00 Frokost 13.00 Indlæg fra organisationerne om arbejdsmiljømaterialer fra Byggeriets Arbejdsmiljøråd, Industriens Branchearbejdsmiljøråd samt et oplæg fra Arbejdsgiverne om sygefravær.

15.15 Afslutning 15.30 Tak for i dag

TID OG STED Kurset finder sted torsdag den 11. november 2015 på Hotel Fredericia, Vester Ringvej 96, 7000 Fredericia.

TILMELDING Prisen for kurset er 1.500 kroner ekskl. moms pr. deltager.

For ikke medlemmer koster det 2.100 kroner ekskl. moms.

Du tilmelder dig på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15047 senest onsdag den 28. oktober 2015.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 25

TEMA | INSTALLATION

Virtuelt syn på armaturer Appen Hansgrohe@home har det sidste år gjort det muligt at se, hvordan et Hansgrohe-armatur eller en bruser ville se ud på et badeværelse ved hjælp af en smartphone eller tablet.

Som noget nyt kan appen nu også vise udvalgte Hansgrohe køkkenarmaturer ved en eksisterende køkken- eller bryggersvask, så alle husets brusere og vaske kan indrettes virtuelt på skærmen, inden kunden beslutter sig for et produkt.

Appen er meget enkel at anvende: Tag et billede af en vask eller brusekabine. Skrab så det eksisterende armatur eller bruser væk med fingeren og placér et Hansgrohe-produkt på den frie plads.

Så har du et billede af, hvordan badeværelset vil se ud med det nye produkt, og din kunde kan hurtigt se, om Hansgrohe-produktet passer ind i badeværelset eller køkkenet.

Du kan få den gratis app til både iPad, iPhone og Android smartphones.

Solar styrker sig på klima og energi Geberit overtager salget af Ifö

Solar oplever øget fokus og stigende aktivitet på området for klimaog energirigtige løsninger. Derfor etablerer virksomheden nu et nyt salgssegment, »Klima & Energi«, som vil arbejde tværorganisatorisk med alle kunder inden for el, vvs, industri og offshore. Den nye afdeling kommer til at omfatte løsninger inden for varmepumper, varmeteknik, solceller og ventilation. »Vi ser et øget behov for at tilby-

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

de vores kunder og samarbejdspartnere specifikke services ved installering af energieffektive og grønne løsninger. Det kan være i forbindelse med valg af de rigtige produkter og løsninger, det kan være projektering af løsningen eller i forbindelse med montage og opstart,« forklarer nyudnævnt salgschef Dennis Jeppesen, Klima & Energi, Solar Danmark A/S.

Geberit Gruppen overtager fra årsskiftet salget af alle Ifö-produkter i Danmark fra Max Sibbern. Det er en følge af, at Geberit tidligere på året opkøbte Geberit Sanitec-koncernen, som fremstiller Ifö i Bromölla i Sverige.

Med overtagelsen af den danske forhandling er en vigtig brik i opkøbet nu faldet på plads. Geberit overtager foruden produktporteføljen også en stor del af medarbejderne inden for blandt andet kundeservice og ekstern salg.

Max Sibbern A/S drives i dag af Bjørn Sibbern, der er blot 2. generation i den 65 år gamle familievirksomhed. Han glæder sig over at have fundet en stabil og langsigtet ejer til at videreføre Ifö-brandet på det danske marked.

De samlede danske aktiviteter skal fremover ledes af Bent Knudsen, der er landechef i Geberit Danmark, og som får ansvar for salget af såvel Geberit som Ifö til det danske marked.

Afløser for den ternede blok It-firmaet CalWin A/S har lanceret en helt ny app til tablets, som udarbejder præcise og professionelle tilbud på serviceopgaverne, direkte hos kunden.

CalWin Dynamic Air, som den nye applikation hedder, erstatter kort og godt den ternede blok. I stedet for at skulle tage notater og fotos af opgaven og efterfølgende lave tilbuddet hjemme på kontoret, laves tilbuddet med CalWin Dynamic Air direkte ude hos kunden på installatørens tablet. Alle normalt forekommende serviceopgaver er indeholdt i CalWin Dynamic Air og alle installationsbeskrivelser er skrevet på forhånd.

De ønskede hovedkomponenter vælges ud fra billeder.

Herefter genererer CalWin Dynamic Air helt automatisk et komplet tilbud inkl. materialer, montagetid, alle tilbehørsdele og arbejdsprocesser. Når nøgletallene er tilpasset og accepteret, sammensætter CalWin Dynamic Air et flot og præsentabelt tilbud til kunden i pdf-format, som sendes til kunden med det samme. Let og hurtigt for vvs-installatøren som hurtigt kan komme videre til næste opgave, og samtidig ydes der en kundeservice, som er helt i top.

Termostatstyring via telefonen Danfoss har lanceret en app, som gør det muligt at styre husets termostater via mobiltelefonen. Målet er at få europæiske boligejere til at skifte en halv milliard gamle, mekaniske termostater ud med nye elektroniske termostater.

App’en kommer fire år efter, at Danfoss lancerede sine første elektroniske termostater, som kontrolleres via det trådløse styringssystem Danfoss Link. Hidtil har kunderne været henvist til at indstille huset termostater ved at programmere via en Danfoss Linkskærm, men nu er styringen flyttet over i mobiltelefonen, som kommer til at fungere som en fjernbetjening.

Gennemsigtigt samarbejde

Bliv klar til Arbejdstilsynets besøg Vær sikker på, at du har styr på arbejdsmiljøet, før Arbejdstilsynet kommer. Du undgår derved påbud, som koster virksomheden penge.

Et nyt samarbejde mellem det digitale ordresystem for håndværkere, Ordrestyring.dk, og prissammenlignings-platformen, KlarPris.dk, sikrer ifølge de to firmaer, at mindre vvsvirksomheder og elektrikerfirmaer adgang til gennemsigtige grossistpriser og håndtering af al administration i ét system. »Vi har virkelig ramt noget i håndværkerbranchen. De får et hidtil uset overblik over forretningen og nu også gennemsigtige grossistpriser,« siger administrerende direktør hos Ordrestyring.dk Carsten Schou Rasmussen.

Avidenz tilbyder dig information om lovgivningen og sikrer blandt andet, at der er styr på: • APV • Årlig arbejdsmiljødrøftelse • Sikkerheden i værksted og produktion • Kemiske produkter Det er en let og hurtig måde at gå efter den grønne smiley på og holde omkostningerne nede.

Læs mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · info@avidenz.dk · www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 27

Finn Stenbyes firma har hovedkvarter ved privaten i skønne omgivelser i Teglkås nord for Hasle.

TEMA | INSTALLATION

Ansatte sin første medarbejder efter 25 år Ejeren af Bornholms Agro & Ventilationsservice i Hasle, byggede sin virksomhed op ved hjælp af indlejede folk, men nu er konkurrencen om den bedste arbejdskraft blevet så hård, at han har måttet opgive sit princip Af Jens Holme

Finn Stenbye er bornholmer, så det kan høres, og desuden en forsigtig mand. Da han ved tilfældighedernes spil sprang ud som selvstændig, turde han ikke ansætte sine egne medarbejdere, men klarede sig indtil den 1. september sidste år udelukkende ved hjælp af indlejede folk.

Oprindelig er Finn Stenbye uddannet landmand, men han fik bøvl med ryggen og gik i voksenlære som elektriker. Og egentlig havde han forestil28 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

let sig at skulle fortsætte i firmaet, han blev uddannet i, resten af sin tid. Men sådan gik det slet ikke.

Blev selvstændig »I 1989 var der krise, og elinstallatørerne på Bornholm havde det svært. Der var 26 elinstallatører til 48.000 mennesker. Man måtte virkelig slås om opgaverne,« fortæller Finn Stenbye.

Den korte fortælling er, at Finn Stenbyes arbejdsgiver fik en lod-

ret ordre fra revisoren om at fyre en medarbejder, og flasken endte med at pege på Stenbye. Det kom som et chok. Gennem sit arbejde i el-firmaet havde han et indgående samarbejde med staldinventarfirmaet Aco Funki i Herning. De opfordrede ham til at fortsætte partnerskabet, men med Finn Stenbye i rollen som selvstændig. »Jeg tænkte arh… en lille husmandssøn fra Rutsker. Men det endte med, at

jeg startede Bornholms Agro & Ventilationsservice den 1. juni 1989. Jeg lånte en bil af min tidligere arbejdsgiver.

Jeg fik mit værktøj med mig og brugte deres værksted. Og skulle jeg bruge ekstra folk, så lejede jeg dem ind. Så den eneste forskel var, at jeg sendte en regning i stedet for at få løn for mit arbejde,« beretter Finn Stenbye og fortsætter: Og sådan har jeg faktisk klaret mig indtil for et år siden. Jeg har ikke haft nogen ansatte før den 1. september sidste år og det på trods af, at en medarbejder, der fast har arbejdet for mig, har haft 25 års jubilæum.

Mangler arbejdskraft At Finn Stenbye nu har overgivet sig og fastansat to medarbejdere hænger sammen med en øget konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft på Bornholm. »Vi har nogle store mastodonter her på øen, som betaler en høj løn i forhold til, hvad vi andre formår. Og vi havde nogle gode medarbejdere, vi gerne ville fastholde,« forklarer Finn Stenbye og fortæller at yderligere to elektrikere arbejder fast for Bornholms Agro & Ventilationsservice, men har deres ansættelse i et andet firma. »Jeg fik jo aldrig den der installatøreksamen. Derfor er de ansat i et andet el-firma, men har deres faste base her.

De laver i øvrigt lidt af hvert og meget andet end el. De deltager i at lave staldbyggerier og passer endog grise for nogle af kunderne, når de er på ferie.« Blandet landhandel »Det er både vores styrke og vores svaghed. Vi kan en masse forskellige ting. Vi er en blandet landhandel, der dækker bredt, men har af samme grund mindre ekspertise og er måske lidt langsommere end dem, der koncentrerer sig om én ting.« I begyndelsen og de første mange år bestod Bornholms Agro & Ventilationsservices opgaveportefølje af 80 procent arbejde for landbruget, staldbyggerier og den slags, og 20 procent andet, hovedsageligt boligventilation, industriventilation og varmepumper af enhver slags. »Frem til krisen i 2008 beskæftigede firmaet 15 indlejede medarbejdere.

Men så lukkede det fuldstændig ned og nu er bøtten vendt. I dag er 80 procent af opgaverne varmepumper og ventilation, mens 20 procent er landbrug.

De sidste fem-seks år har vi stort set ikke lavet nogen staldbyggerier, men vi har lige fået to store opgaver. Den ene skulle vi være begyndt på den 1. april, men det er blevet forsinket af en utrolig langsommelig sagsbehandling og en finansieringssektor, som er helt uden for pædagogisk rækkevidde,« siger Finn Stenbye.

Det rene vanvid Bornholms Agro & Ventilationsservice sælger mellem 80 og 130 varmepumpeanlæg om året og har i alt over 1000 anlæg kørende rundt omkring på solskinsøen. »Det er alle typer varmepumper til både sommerhuse og til helårshuse.

Flere har valgt at skifte brændeovnen ud med en luft-luft varmepumpe. Og nogle installerer en jordvarmepumpe for at undgå at få fjernvarme,« siger Finn Stenbye og harcelerer over netop det projekt. »Det er det rene vanvid man har gang i her på Bornholm. Man hakker rundt i klipperne og bruger oceaner af millioner for at lægge fjernvarme ind.

Men sandheden er, at Bornholm er fuldstændig uegnet til fjernvarme. Og for mange forbrugere bliver fjernvarmen lige så dyr som at fyre med olie.« Betinget glad for fradrag Finn Stenbye er i det hele taget en mand med sin meningers mod. Som virksomhedsejer og som formand for Arbejdsgiverne på Bornholm er han vant til at udtrykke sig i klare vendinger.

Han er godt tilfreds med, at den nye regering har genindført håndværkerfradraget, men endnu mere, at den har bebudet, at fradraget næste år lægges om og målrettes til investeringer i grøn energi og klimatilpasning. »Men generelt har jeg det sådan med tilskudsordninger, at de er en tidsrøver. Vi skal bruge utrolig meget tid på dokumentation og udfyldelse af alle mulige blanketter. Det er meget sjovere og mere produktivt at være ude hos kunderne,« siger Finn Stenbye og mener, at regeringen også skal gøre

noget alvorligt ved at afskaffe administrativt bøvl. »Det var for at slippe for alt bureaukratiet, at vi de første mange år ikke turde binde an med at ansætte medarbejdere. Og vi må jo erkende, at administrativt bøvl bliver der ikke mindre af, selv om vores forening kæmper for at nedbringe det. Hver gang der bliver fjernet en regel, så kommer der tre nye. Sådan virker det i hvert fald,« siger Finn Stenbye og giver et eksempel: »En af vores medarbejdere er langtidssygemeldt, og vi måtte fem gange indsende den samme indberetningsblanket, før den blev accepteret. Der var ingen steder, man kunne få vejledning. Det er sådan noget, der kan få ejere af små virksomheder til at sige: ›I kan rende os et vist sted. Jeg gider ikke mere‹.« Men gider gør Finn Stenbye nok syv-otte år endnu. »Revisoren siger, at jeg skal blive ved til jeg er 65 år, og jeg er kun 58.

Men vi arbejder langsomt på et generationsskifte, der måske ender med, at en nevø overtager butikken. Det vil være en glæde, hvis der er nogen til at overtage det, vi har bygget op her.« Og når Finn Stenbye bruger ordet vi, så omfatter det også fru Maud, som har været med i tykt og tyndt siden starten.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 29

Pas på undtagelserne i forsikringen Det kan være dyrt at overse de dækningsmæssige undtagelser i forsikringen.

Her præsenteres fem områder, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom.

Af Christian H. M. Mikaelsen, advokat, Arbejdsgiverne

En forsikring vil altid have visse dækningsmæssige undtagelser. I nogle tilfælde kan dækningsomfanget udvides så disse undtagelser tilsidesættes, mens andre risici ikke kan forsikres.

En løsøreforsikring dækker virksom­ hedens aktiver, såsom maskiner, vare­ lager, værktøj, møbler mv. ved bl.a. tyveri. Det er en forudsætning for dækning, at der er tale om indbrudstyveri, hvilket defineres som tyveri fra forsvarligt aflåst bygning, lokale eller lignende med tydelige tegn på indbrud.

Derimod er simpelt tyveri undtaget, hvilket defineres som tyveri af ting, der befinder sig udendørs i uaflåst bygning, lokale eller lignende. Varer som befinder sig på en indhegnet plads vil eksempelvis ikke være dækket ved tyveri, ligesom tyveri af værktøj som henligger på en byggeplads også vil være undtaget af forsikringen.

Visse forsikringer er udvidet til at omfatte tyveri af løsøre i korrekt aflåst container, hvilket er tilfældet for Arbejdsgivernes Forsikringsaftale.

Det er i nogle tilfælde muligt yderligere at udvide en løsøreforsikring med dækning for varer under åben himmel.

Forsikringsselskaberne er imidlertid meget tilbageholdende med denne ud-

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

videlse, da risikoen de seneste årtier er blevet væsentlig forøget.

Tilbyder selskabet alligevel dækning forudsætter dette høje sikringskrav såsom kameraovervågning tilkoblet alamcentral, indhegning i bestemt højde m.m. Den nærliggende løsning vil derfor ofte være, at sikre sig, at værktøj, varer mv. altid befinder sig i aflåst bygning eller lignende.

Skade på lånte ting Normalt dækker en ansvarsforsikring, når man er erstatningsansvarlig for en skade på andres ting. Det sker imidlertid ofte, at virksomheder låner ting af hinanden – eksempelvis værktøj. I dette tilfælde bliver den udlånte ting i forsikringsregi sidestillet med ens egne ting.

En eventuel skade på lånt værktøj vil derfor være undtaget af ansvarsforsikringen. Skaden vil heller ikke være dækket under løsøreforsikringen, da denne typisk kun omfatter brand, vand og tyveriskader. Det kan derfor være fornuftigt, at både udlåner og låntager på forhånd er enige om konditionerne ved udlån.

Det kan i særlige tilfælde være muligt, at udvide ansvarsforsikringen med

en dækning for skade på lånte ting.

Omgørelse af eget arbejde En ansvarsforsikring dækker ikke skade på egne ting samt udgiften til omgørelse af eget arbejde eller omlevering af ens eget produkt. Lad os forestille os en situation, hvor en virksomhed installerer en ny køkkenvask inkl. armatur hos en kunde. Efter noget tid viser det sig, at arbejdet er udført forkert, hvilket har medført en vandskade hos kunden.

Udbedring af selve vandskaden – eksempelvis reparation af gulv og bordplade – vil være omfattet af forsikringen, men derimod vil udgiften til ny køkkenvask inkl. armatur og installationen af denne ikke være omfattet. Dette falder under omgørelse af eget arbejde samt skade på eget produkt, og udgiften skal dækkes af virksomheden selv.

Det er umiddelbart ikke muligt, at udvide en ansvarsforsikring så den omfatter omgørelse af eget arbejde og skade på eget produkt.

Indirekte tab En ansvarsforsikring undtager altid indirekte tab herunder driftstab,

25 lærlinge blev hædret med ML-priser Metalindustriens Lærlingepriser uddelt ved højtidelighed i København tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Er en virksomhed eksempelvis skyld i et driftsstop hos en kunde vil dette driftstab derfor ikke være dækket af ansvarsforsikringen. Willis anbefaler derfor, at man som virksomhed fraskriver sig ansvaret for indirekte tab i salgs- og leveringsbetingelserne.

Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere forsikring med dækning for indirekte tab såsom driftstab eller andre økonomiske konsekvenstab.

Varer under transport Når varer og genstande forlader en bygning, så ophører dækningen typisk på de almindelige løsøreforsikringer.

Mange tror, at når varerne overgives til transport, så er de i transportørens varetægt, og det er hans ansvar, hvis der sker noget. Men ofte opstår der situationer, hvor transportøren enten er fri for ansvar eller hans erstatningsansvar kan være begrænset ifølge transportlovgivningen. Som regel vil det derfor næsten altid være enten køber eller sælger, der bærer den økonomiske risiko for skade eller tab af varer under transport.

Hvem der har risikoen for varerne under transporten (køber eller sælger), er afhængig af de leveringsbetingelser, der er aftalt for handlen. I Danmark vil man typisk tage udgangspunkt i Købelovens bestemmelser, hvis der ikke er aftalt andet, hvorimod det typisk vil være Den Internationale Købelov (CISG), der er gældende i forbindelse med internationale handler.

Ofte ser man også, at de internationalt anerkendte handels- og leveringsklausuler Incoterms® bliver anvendt for både nationale og internationale handler, og hvis der i handelsaftalen eller på fakturaen er henvist til Incoterms®, vil de træde i stedet for den ellers gældende lovregulering.

Der er muligt at etablere en transportforsikring så varer er dækket under transport til og fra destinationer overalt i verden. Som udgangspunkt dækker en transportforsikring køb og salg. Men der kan være mange andre typer af transportrisici i en virksomhed, for eksempel gods der sendes til reparation, transport til og fra samt ophold på udstillinger og messer.

Der kan være mange risici forbundet med ovenstående undtagelser, og det er derfor en god ide at kontakte din forsikringsmægler, hvis du ønsker et overblik over risikoen.

Tekst og foto: Morten Ravn

Den 5. oktober var 25 nyuddannede metalsvende og deres mestre trukket i det fine tøj og rejst til hovedstaden for at blive hædret i Den Sorte Diamant i København.

Det var 13. gang, at Metalindustriens Uddannelsesudvalg uddelte ML-priser, og det er absolut ikke en hæder alle og enhver kommer i nærheden af. For at komme i betragtning skal man inden for det seneste år have afsluttet en metal-uddannelse og have fået topkarakteren 12 ved svendeprøven. Det er samtidig en forudsætning at både lærepladsen og skolen står bag indstillingen af prismodtageren.

Naturligvis er det den nybagte svend, der bliver hædret, men det er samtidig en fjer i hatten hos den virksomhed, som har stået for den praktiske uddannelse. Derfor smilede mestre og lærlinge om kap i Dronningesalen i Det Kongelige Biblioteks markante tilbygning på Slotsholmen.

Programmet stod bl.a. på festtale af balletmester ved Det kongelige Teater, Nikolaj Hübbe, og et musikalsk indslag på marimba af solist Anders Elten, Det kongelige Danske Musikkonservatorium.

Tre af ML-prismodtagerne har været i lære i en virksomhed, der medlem af Arbejdsgiverne.

På de følgende sider tegner vi et portræt af de tre og deres lærepladser.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 31

Tim kan lave alt ud af et stykke jern Tim Berwald Sørensen troede egentlig, at han skulle være mekaniker. Men i det sidste år af folkeskolen var han i skolepraktik på virksomheden KSN Industri A/S i Bjerringbro. Da ugen var omme bankede han på direktørens kontor og spurgte, om de kunne bruge en smedelærling. »Jeg kunne jo med det samme se, at han var en dygtig ung mand. Så jeg var ikke i tvivl om, at ham ville vi gerne have.

Han var vildt kvik, selvstændig og dygtig,« fortæller direktør Henrik Larsen.

Mange muligheder Tim Sørensen fik hurtigt smag for smedefaget. »Det er spændende, at man kan lave en masse fra bundet af ud af et stykke jern. Det er et meget selvstændigt arbejde,« fortæller han.

Tim Sørensen har fundet sig rigtig godt tilrette i virksomheden, og man kan mærke, at de er rigtig glade for ham. »Han får bare opgaven, og man skal ikke forklare en hel masse. Han finder selv ud af det,« fortæller KSN Industris direktør.

Det er et 12-tal ved svendeprøven, der danner baggrund for at Tim Sørensen fik en lærlingepris. Han havde lavet et udekøkken, komplet med kuglegrill, hylder, vask og låger med

Tim Berwald Sørensen og direktør i KSN Industri Henrik Larsen.

Også Tim Sørensens far har arbejdet i virksomheden.

tryklås. En masse detaljer i arbejdet viser hans håndværksmæssige kunnen og imponerede skuemestrene. Og så nåede han selvfølgelig det hele på det afsatte tid.

Gode lærlinge At uddanne fremtidens håndværkere tager de i øvrigt ganske alvorligt i KSN Industri. »Vi snakker med dem om det, hvis de ikke får gode karakterer på skolen. Ikke som et pres, men som en vejledning,« fortæller direktøren.

Og den stil er der tilsyneladende mange af lærlingene der godt kan lide. Ser man rundt på værkstedet, har de fleste af svendene engang været lærlinge i virksomheden og er blevet efter deres læretid. Det samme gælder Tim Sørensen. »Jeg har stadig masser at lære her,« siger han.

Andreas droppede akademikerjob og blev smed Kort efter Andreas Birkø fik sin bachelorgrad i humanistisk informatik fra Aalborg Universitet kom finanskrisen, og det blev svært at finde arbejde. Derfor blev han sendt i aktivering indenfor sit fag. Men efter noget tid stod det klart for ham, at arbejdet ikke sagde ham noget. Han ville være smed.

Derfor gik han i lære i Egå Smede & Maskinværksted. I dag fire år efter er han udlært og har modtaget Metalindustriens Lærlingepris. »Jeg har nok altid kørt ind af den tankegang, at jeg skulle have en boglig uddannelse. Men her er jeg faktisk endt med noget, som er en fusion af hobby og erhverv,« fortæller han.

så altid gået og bygget ting. Han havde bare aldrig forestillet sig, at det var noget, han skulle leve af. Det var mere en hobby.

Men efter at have siddet på kontoret i et års tid, blev tankerne om et håndværksfag mere og mere konkrete. En dag foreslog hans bror ham at gå i lære som smed og kort efter startede han på Aarhus Tech på et 20 ugers grundforløb.

Herefter gik han i lære i Egå Smede & Maskinværksted hos John Søgaard Olsen. »Det var mega spændende. Man er jo ikke klar over hvor meget, der foregår i sådan en virksomhed og hvor meget run, der er på. Tiden går godt, når man laver noget konkret,« fortæller han.

Motorcykler og knallerter Interessen for at arbejde med hænderne var dog ikke kommet ud af ingenting. Han havde som dreng rodet meget med knallerter og senere med gamle motorcykler. Han havde og-

Ros til skolen Til svendeprøven lavede han en savbuk med tilhørende vogn. Brændet kan saves op, falde i vognen og køres væk.

Desuden kan savbukken foldes sammen, når den ikke er i

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Kåre har fornemmelse for maskiner Mesters første indtryk af Kåre Rørmand Jensen var, at hans hænder var sorte af olie. Han tænkte, at det var et godt udgangspunkt, at han tilsyneladende kunne lide at rode med maskiner. Så Jørgen Kroer antog ham som lærling i virksomheden Kattegat Teknik i Grenå, hvor de reparerer store maskiner.

Han har været i lære i fire år og kender nu livet i virksomheden. »Det er jo ikke Hr. og Fru Jensens græsslåmaskine, vi reparerer her. Det er store maskiner, hvor det sommetider koster 100.000 kroner i timen, at de holder stille,« fortæller Jørgen Kroer.

Han forklarer, at det derfor er vigtigt, at lærlingen forstår betydningen af at kunne træde til, når kunden har behovet.

Også selvom det er uden for almindelig arbejdstid.

Den nu 21-årige mand ligner da også én, man kan betro et ansvar og hans mester giver ham da også pæne ord med på vejen. Og det er tydeligt, at det har taget tid at optjene den respekt hos mester. »Han er pligtopfyldende. Han er god til at holde orden.

Han er dygtig til sit fag, og han er ikke bange for nye udfordringer,« fortæller mesteren. Men Kåre Rørmand Jensen skynder sig at indskyde, at han har meget at lære endnu.

Nyudlært entreprenørmaskinmekaniker Kåre Rørmand Jensen og hans mester Jørgen Kroer, Kattegat Teknik.

To prøver Hans svendeprøve bestod af to prøver. Den første prøve – som var en maskinprøve – blev han stillet overfor en teleskoplæsser og fik beskeden, at der var ingen hydrauliske funktioner. Han gik så i gang med at undersøge maskine, mens han forklarede, hvad han gjorde. Til sidst kunne han så pege på, at der skulle skiftes en slange og en magnetspole.

Den næste prøve - motorprøven – var en traktormotor, der ikke kunne starte og fandt herefter frem til, at det var galt med en krumtapsføler.

Kåre Rørmand Jensen forklarer, at det ikke bare handler om at finde fejlen, men om måden man gør det på. »Det handler om at vise, hvor sikker man er. Hvor meget faglig indsigt, man har. At man ikke bare har heldet med sig, men at man har sat sig ind i hvordan maskinen hænger sammen,« fortæller han.

brug. For kvaliteten og originaliteten blev Andreas Birkø belønnet med et 12-tal.

Andreas Birkø gør meget ud af at nævne alle de mennesker, der har været med til at give ham et godt forløb. Blandt andet har han stor ros til lærerne på Aarhus Tech, som han mener, gør et rigtig godt stykke arbejde inden for nogle ikke altid helt lette rammer.

Derudover har han særligt en svend – Morten Skovgaard – på sin læreplads i tankerne. »Han har en stor del af æren for, at jeg kan det, jeg kan i dag. Vi spillede godt sammen og endte mere som kollegaer end som lærling og svend,« siger Andreas Birkø og har i det hele taget kun positive ord om sin nu tidligere arbejdsplads for at tage uddannelsesforpligtelsen alvorligt.

Lysten driver værket Andreas Birkø er nu videre i en anden virksomhed, hvor han regner med at skulle være en del år. »Jeg har bare lysten til at komme ud og virke og fungere.

Jeg var en dygtig lærling. Nu skal jeg lære at være en dygtig smed,« siger Andreas Birkø, som i øvrigt ingen planer har om nogensinde at arbejde indenfor det akademiske igen. »Jeg var egentlig ikke en ret god akademiker. Men her er interessen kommet i sving, og det giver et helt andet resultat.«

32-årige Andreas Birkø har en bachelorgrad i humanistisk informatik. Men han blev træt af kontorarbejdet. I dag er han udlært smed og står her med sit svendestykke.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 33

Hi-messe præget af fremgang og optimisme Lidt flere gæster og det samme antal udstillere på messen i Herning.

Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var godt tilfredse.

Af Jens Holme

Årets udgave af industri- og teknologimessen i Herning havde 16.800 gæster. Nogle få hundrede flere end ved den forrige hi-messe i 2013. Og det på trods af, at dette års messe var én dag kortere end den plejer at være. Freda-

gen, der tidligere har været domineret af elever fra de tekniske skoler og ikke ret mange professionelle i branchen, var skåret væk.

Det var der stor tilfredshed med overalt i de ti messehaller. Det var i det

Salgschef Heidi Moisen, DanVals i Haderslev: »Vi har haft en række spændende samtaler med mulige kunder, og jeg synes absolut, det har været pengene værd at være med her på messen.« DanVals var med på hi-messen for anden gang, og Heidi Moisen regner med at, at DanVals er med igen om to år. »Men det har vi jo god tid til at beslutte. Foreløbig har vi et stort arbejde med at følge op på de mange kontakter, vi har fået. Det er jo den vigtigste opgave i forbindelse med en messe,« understregede Heidi Moisen.

Salgschef Heidi Moisen var på messen assisteret af produktionstekniker Thanh Quoc Truong.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

hele taget det generelle indtryk, at himessen 2015 var præget af fremgang og optimisme. Det gælder også de af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, som Bladet besøgte på en rundtur på messen.

Salgsansvarlig Henrik Buch, FK Trådindustri, Grundsted: »Vi har været med på hi-messen siden 1997, og det bliver vi nok ved med. Det er nok umuligt at gøre op, om det kan betale sig at deltage, men jeg tror, det er vigtigt at vise flaget.« FK Trådindustri har ekspertise i alle former for bearbejdning af tråd. Og Henrik Buch er overbevist om, at flere af de kontakter, han fik på hi-messen, vil blive omsat til konkrete ordrer i den kommende tid. »Men man kan jo aldrig vide det helt sikkert, før der foreligger en forpligtende aftale. Men jeg er optimistisk,« sagde Henrik Buch.

Henrik Buch, salgsansvarlig hos FK Trådindustri, fik en masse gode kontakter.

SPA Energy udstillede to af de tre messedage i vindenergihallen anført af sales manager Per Porsborg i midten. Virksomheden udlejer arbejdskraft til vindindustrien og en række andre brancher.

Direktør Søren Melgaard, Hørup Maskiner A/S, bruger ikke penge på reklamer. Han nøjes med at optræde på hi-messen i Herning hvert andet år.

Direktør Søren Melgaard, Hørup Maskiner A/S, Jelling havde en række produkter at vise frem, bl.a. en palledrejer fra partneren JBT Maskinværksted i Uldum samt løftevogne og gaffeltrucks og sågar lygtepæle. Sidstnævnte importeres fra Slovakiet af Søren Melgaards søn, Jens Bonnerup Melgaard. »Som salgsvirksomhed har vi meget på hylderne og på frostområdet er vi inde alle steder,« sagde ejeren af Hørup Maskiner A/S og tilføjede: »Vi bruger ellers aldrig penge på reklamer. Vores kunder kender os og anbefaler os til andre. Den eneste markedsføringsaktivitet er deltagelsen her på hi-messen hvert andet år. Og det er vi godt tilfredse med.«

Salgschef Frank Damkjær, Pehama Productions A/S, Nordborg: »Vi har ikke deltaget på messer i en årrække. Men nu er vi her for at vise, hvad vi kan og for at knytte kontakter med mulige kunder.« Pehama tilbyder løsninger inden for konstruktion af avanceret LEAN produktionsudstyr, specialmaskiner og automatiseringsløsninger. »Du får mig næppe nogen sinde til at fastslå, om det er pengene og besværet værd at være med på en hi-messe. Men det er jo sikkert og vist, at hvis vi ikke er her, så fortsætter messen alligevel uanfægtet og nogle andre ville få de kontakter, vi har fået de tre dage, messen varede,« sagde Frank Damkjær.

Salgschef Frank Damkjær (tv.) dannede duo med salgsingeniør Carsten Bleicken på messen i Herning.

Salgschef Heines Nielsen, Johs. Møllers Maskinfabrik A/S, Vojens: »Vi har fået en hel del at arbejde videre med i den kommende tid, og nogle af de henvendelser, vi har fået, tegner særdeles lovende.« Ifølge Heines Nielsen har deltagelsen på hi-messen nogle indlysende fordele: »Til daglig bruger jeg megen tid på at køre ud for at opsøge mulige kunder. Her får jeg dem serveret nærmest på et fad. Det kan da ikke være nemmere. Og det er jo selve formålet med at være med på en messe. Vi får kontakt ansigt til ansigt, og det betyder meget mere end flotte brochurer og andet reklamemateriale.« Salgschef Heines Nielsen (tv.) blev på messen assisteret af lagerchef Donald Gardner.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 35

Bramidan A/S i Bramming, var repræsenteret med det nyeste i ballepressere og komprimatorer på messen i Herning. Tilstrømningen til virksomhedens stand i logistik-hallen på hi-messen var stor alle tre dage. På billedet har distriktschef Ruben Risak (i midten) kunder i butikken.

Henrik Møller Poulsen, Løsning Maskinfabrik var godt tilfreds med udbyttet af hi-messen.

Salgschef Henrik Møller Poulsen, Løsning Maskinfabrik: »Jeg er godt tilfreds med udbyttet. Her var lidt stille på førstedagen, men så kom der ellers gang i den. Den midterste af de tre dage var langt den bedste.« Løsning Maskinfabrik er en ordreproducerende virksomhed indenfor CNC-fræsning, CNC-drejning og smedeopgaver og er meget aktiv i sin markedsføring. Som noget nyt deltager virksomheden i år for første gang i Elmia Subcontractor-messen i Sverige fra den 10. til 13. november. »Jeg er spændt på om den – som nogle siger – kan måle sig med eller måske endog er bedre end hi-messen,« sagde Henrik Møller Poulsen.

Esben Jaedicke Christiansen, ECM Industries, havde besøg af store virksomheder i vindbranchen.

Salgsdirektør Esben Jaedicke Christiansen, ECM Industries A/S, Egtved: »Det er mit indtryk, at der ikke har været ret mange gæster her på messen. Men det gør ikke mig noget. Hellere 100 relevante besøgende end 1000 irrelevante.« Esben Jaedicke Christiansen erklærede sig godt tilfreds med udbyttet og så frem til at følge op på messen. »Vi har haft besøg af nogle af de helt store spillere i bl.a. vindbranchen, og de forbindelser skal naturligvis holdes varme i den kommende tid,« sagde salgsdirektøren, der også er medejer af ECM.

Pris til mobil robot

Der var både pris og flotte ord med på vejen i Messecenter Herning, da statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte DIRA Automatiseringsprisen 2015 til Mobile Industrial Robots.

Odense-virksomheden fik prisen for MiR100, som er en mobil robot. Den bruges til mindre transportopgaver i både industrien og på eksempelvis hospitaler.

I begrundelsen for pristildelingen hedder det blandt andet, at MiR er en logistikrobot, som funktionsmæssigt kan hamle op med eksisterende alternativer og til en pris, der er overkommelig for selv små virksomheder. Juryen lægger endvidere vægt på, at MiR100 vil kunne frigøre mange hænder og hoveder fra trivielle transportopgaver til værdiskabende arbejde på de danske virksomheder.

Der var fire nominerede til Automatiseringsprisen. De var udvalgt blandt 50 indstillede virksomheder. En jury nedsat af robotnetværket DIRA foretog det endelig valg.

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Thomas Visti, adm. direktør for Mobile Industrial Robots, modtager DIRAs automatiseringspris af statsminister Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Tony Brøchner)

Keld Pedersen og direktøren for datterselskabet KP Automation, Kim Poulsen, havde de store smil fremme på hi-messen i Herning.

KP Automation lander millionordre

Keld Pedersen, ejer af KP Industri og KP Automation, benyttede hi-messen til at lancere nyt samarbejde i vindindustrien.

Af Jens Holme

De vel nok gladeste mænd på hi-messen i Herning var Keld Pedersen, ejer af KP Industri, og Kim Poulsen, administrerende direktør for KP Automation. På selve messen lod de nemlig en bombe sprænge, at Keld Pedersens nytilkomne datterselskab KP Automation har fået en ordre på et tocifret millionbeløb og indledt et samarbejde med vidtrækkende perspektiver.

KP Automation skal levere et nyt automationsanlæg til KK Wind Solutions. En virksomhed, der ligesom KP Industri og KP Automation har hovedkvarter i Herning-Ikast-området.

Under sit tidligere navn, KK-electronic, har KK Wind Solutions i mere end 35 års været en af vindindustriens absolutte frontløbere og har leveret kontrolsystemer til 60 procent af verdens samlede vindkapacitet offshore. »Vi har en højt specialiseret viden om elektriske systemer inden for vind-

energi, og vi samarbejder med kunder på tværs af produktudvikling, produktion, supply chain-løsninger og service på møller i marken. Vores nye navn og profil afspejler vores ambition om at vokse inden for alle disse områder«, sagde administrerende direktør Tommy G. Jespersen, da virksomheden sidste år skiftede navn til KK Wind Solutions.

Nyeste teknologi Keld Pedersen siger om det kommende samarbejde: »Vi skal være med til at udvikle deres fabrik til produktion af tavler med den nyeste teknologi, så de bliver føren­de inden for det felt. Det er for at kvalitetssikre deres produkter, og fordi de vil vinde markedsandele.« »Anlægget, der er fuldautomatisk, kommer til at indeholde flere robotceller og kommer generelt til at bestå af

den nyeste teknologi, der kan opdrives,« siger Keld Pedersen og fortsætter: »Emnerne bliver lagt ind med det stykantal, de skal producere ifølge ordren. Emnerne bliver hentet fra højlageret og bliver bearbejdet i anlægget.

Derefter går de ud til manuel kontrol – der er nogle ting, der ikke kan automatiseres 100 procent, men der kommer mere på senere.« Han forklarer, at man i KP Automation har arbejdet på at lande ordren i et halvt års tid.

KP Automation fik sit nuværende navn i begyndelsen af året, da Keld Pedersen købte resterne af det konkursramte JW Engineering og tilknyttede Kim Poulsen som partner og administrerende direktør i KP Automation. »Vi havde en hård begyndelse med ikke ret meget at lave, men medarbejderne holdt heldigvis ud, og nu kører det på skinner for os,« siger Keld Pedersen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 37

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

branche

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

På udstilling med robot DAN-Palletiser i Vemmelev ved Korsør præsenterer, hvad man kalder markedets mest kompakte, fuldautomatiske palleteringsrobot på Scanpack-messen i Göteborg den 20. – 23. oktober.

Maskinen håndterer en bred vifte af kartoner og pakker, koniske bøtter og spande eller plastkasser. Palleteringsrobotten vil være i aktion på standen. Samtidig får de besøgende mulighed for at beregne den eksakte fortjeneste ved at leje maskinen. På en iPad indtastes blot hvor mange skift der køres med, timeløn, antal produktionstimer pr. uge etc.

Mange produktionsvirksomheder kan ifølge DAN-Palletiser spare op imod en halv million danske kroner om året ved at leje en pallelaster. Herudover kan pallelasteren til enhver tid købes til en på forhånd aftalt pris, byttes til en større maskine eller leveres tilbage, hvis flowet i produktionen ændres.

Markant udvidelse hos Hydra-Comp Med stadig flere store projekter undervejs og generel travlhed på markedet for hydraulikcylindre og tilbehør, har Hydra-Comp i Skive forstærket

salgsafdelingen med tre salgsteknikere. Direktør Jørgen Jacobsen kan med tilfredshed konstatere, at de nye medarbejdere allerede har hænderne fulde:

»De er godt i gang. Vi får rigtig mange henvendelser på både telefonerne og via hjemmesiden. Når vi vil yde branchens bedste kundeservice, skal vi også have mandskabet til det. Nu har vi sikret, at vi kan følge med. Samtidig bliver den personlige tilstedeværelse hos kunderne øget. Alle salgsteknikere tilbringer allerede en del tid ude af huset,« siger han og fortæller videre, at selvom tre nye medarbejdere lyder af meget, har behovet for ekstra kræfter været til stede i længere tid: »De store projekter, som vi stadig får flere af, tager tid og kræfter. Det må aldrig nogensinde gå ud over andre kundegrupper. Alle skal have den samme service og rådgivning«.

De tre nye salgsteknikere og direktøren i reparationshallen. Fra venstre, Sergej Pedersen, Steen Jensen, direktør Jørgen Jacobsen og yderst til højre Jacob Frederiksen.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Alfred Priess ansætter 40 nye medarbejdere Sidste års vinder af Arbejdsgivernes energipris, Alfred Priess A/S i Vinderup, har stor fremgang og er i færd med at ansætte op imod 40 nye medarbejdere.

Det er en kombination af nogle store projekter og gode tider i basisforretningen, der er årsag til opsvinget, oplyser administrerende direktør, Ole Bjerre Christensen, til Lemvig Folkeblad.

Virksomheden, der blandt andet fremstiller belysningsmaster, transformatorhuse og gitterkonstruktioner, har ansat 24 nye medarbejdere siden juni. »Det er rigtig dejligt,« siger administrerende direktør Ole Bjerre Chri-

stiansen til Folkebladet Lemvig og tilføjer, at han forventer at ansætte yderligere 15 medarbejdere.

Stor opgave Særligt leverancer til en stor midtjysk solcellepark, der får en effekt på 50 MW, kræver flere hænder. Ordren er på et tocifret millionbeløb, og Alfred Priess skal levere 126 transformerstationer til projektet.

Normalt fremstiller firmaet 600 styk om året. Da alt skal være klar til levering den 1. december, skal der både flere medarbejdere og natholdsarbejde til for at nå det.

JD Stål må hente smede i Jylland JD Stål på Refshaleøen i København ser sig nødsaget til at hente smede ind fra Jylland for at udføre brandslukningsopgaver for de store udenlandske entreprenører i hovedstaden, skriver Berlingske Business.

Virksomheden har i dag 25 ansatte inklusive fire lærlinge og har nok at se til.

Virksomheden fungerer nemlig som backup for stål- og entreprenørvirksomheder, der er i gang med store anlægsopgaver i København.

Men det høje aktivitetsniveau giver også udfordringer. Det er nemlig svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. På Sjælland vil medarbejderne helst ikke pendle ind til København i myldretiden. Derfor har JD Stål hyret flere jyske smede ind, som så er i hovedstaden tre-fire dage om uge. »Vi har altid gjort meget ud af selv at uddanne vores lærlinge. Vi kan godt lide at opdrage og uddanne dem selv,” siger medejer af JD Stål, Morten Jensen, til Berlingske. Han mener, at uddannelse af flere faglærte og håndværkere er afgørende, hvis problemerne med arbejdskraft skal løses på længere sigt. I hvert fald, hvis man som virksomhed ser en værdi i at have dansk

uddannet arbejdskraft i virksomheden.

I modsætning til 2006-2008, hvor det gik helt galt, vi manglede arbejdskraft, og priserne steg helt til himlen, er det i dag blevet langt mere ordnet og almindeligt, at man griber telefonen og ringer efter udenlandsk arbejdskraft. Den udenlandske arbejdskraft er kommet for at blive,« siger Morten Jensen, der dog ikke har planer om at følge trop: »Vi kunne godt vælge at gøre som mange andre, nemlig hyre nogle udenlandske smede til mindstelønnen, som ligger på halvdelen af det, vi er nødt til at give danske smede. Men vi satser i stedet for på vores egne, fordi vi mener, at uddannelsesniveauet og evnen til selv at løse opgaver er langt højere. Men det betyder, at vores omkostningsniveau er højere, og vi satser på nicher som fx at lave være backup for danske og udenlandske virksomheder, som producerer i provinsen eller i udlandet«.

De to ejere af JD Stål, Morten Jensen og Jesper Ditlevsen, satser på jysk arbejdskraft og på selv at uddanne lærlinge.

(Foto: Søren Bidstrup/Scanpix)

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 39

branche

Fra Brande til Ølstykke med badeværelser Gert V. Larsen, vvs-installatør og partner hos Rahbek Brande, er stolt og beæret over, at det midtjyske firma har landet fødderne solidt på Sjælland, når man nu gennemfører et projekt med vvs og ventilation i et boligbyggeri i Ølstykke, det såkaldte Egevænge-projekt.

Opgaven omfatter 60 boliger og er den største, som den 100 år gamle virksomhed har haft på Sjælland. »Alle badeværelser leveres præfabrikeret og komplette og hejses ned i byggeriet. Vores opgave er at få alt til at fungere med vand, afløb, varme og ventilation. Det er en opgave, der passer godt til os, fordi den både omfatter vvs og ventilation, og vi er glade for igen at kunne vise det jyske flag på Sjælland,« siger han.

Rigtige kompetencer og rigtig pris var afgørende for, at Rahbek Brande fik opgaven. Det siger Ib Wulff Andersen, projektleder hos O. Adsbøll & Sønner, som er totalentreprenør. Byggeriet skal være færdigt i marts næste år.

Rahbek Brande har omkring 50 ansatte og arbejder i dag med vvs, smedearbejde, gasservice, blik samt tømrer- og entrepriseopgaver.

Gert V. Larsen overtog Rahbek Brande A/S sammen med partnerne Sten Sønderbæk, Jørgen Jakobsgård og Ole Søgård i 2013, da Bjarne og Kirsten Rahbek gik på pension.

Travlheden hos Rahbek Brande medfører behov for flere medarbejdere.

Ole Søgård og Jørgen Jakobsgård var i virksomheden, mens Rahbek-parret stadig var ejere. Sten Sønderbæk og Gert V. Larsen kom til udefra.

PJM kigger mod udlandet Poul Johansen Maskiner i Fårevejle, der bl.a. producerer tælle- og sorteringsmaskiner til Lego, er inde i en rigtig god stime for øjeblikket. Ordrebogen vokser, og det giver mod på yderligere vækst – og den skal gerne komme fra udlandet, skriver Nordvestnyt. »Vi har næsten været i samtlige lande kloden rundt, på nær Australien og Indien, men det er foregået gennem vores danske kunder, så når de er flyttet ud, har vi fulgt med dem. Men det er først nu, at vi begynder på det rig-

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

tige, regulære eksportsalg. Nu går vi selv ud og finder vores egne kunder i udlandet og installerer hos dem,« siger Poul Johansen Maskiners administrerende direktør, Henrik Steen Andersen til avisen.

Poul Johansen Maskiner – i dagligtale bare kaldet PJM – er inde i en periode med betydelig fremgang, der også betyder forestående udvidelse med yderligere en produktionshal og ansættelse af flere medarbejdere. Samtidig ønsker virksomheden at udnytte den optimisme og positive indstilling,

industrisektoren udviser efter flere års finanskrise.

Og her ser administrerende direktør Henrik Sten Andersen Tyskland og Sverige som lande, der kan bidrage til yderligere vækst på fabrikken i Fårevejle. »Dels er det markeder med en stor industrisektor, dels er det markeder, hvor lønningerne er høje, og hvor det derfor giver mening med automatisering,« forklarer PJM-direktøren til Nordvestnyt.

Efterårets kursustilbud – 2015 – som noget nyt er kurserne delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri

INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI

Visuel kontrol, svejsning NyHED Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Varmepumper – den fleksible løsning NyHED Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Få styr på Kvalitetsledelsessystemet – VVS/EL NyHED Gennemgang af Kvalitetsledelsessystemet, procedurer, instrukti-oner, kvalitetsmålsætninger-/ omkostninger og implementering af systemet i praksis.

Tid og Sted: 4.-6. november, Hadsten Tilmeldingsfrist: 21. oktober

Tid & Sted: 18. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 4. november

F-gaskursus Du lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gas- flaskers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 9. november, Slagelse Tilmeldingsfrist: 26. oktober

Tid & Sted: 27. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 13. november

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Cirkulationspumper Du lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af flow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg.

Tid og Sted: 9.-10. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 26. oktober Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 11. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 28. oktober Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS’er NyHED Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid og Sted: 19. november, Odense Tilmeldingsfrist: 5. november

Tid og Sted: 11. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 28. oktober

Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer at udføre varmformningsprocesser og udarbejde en flammeretningsprocedure iht. DS/ EN 1090 samt varmformning ifm. flammeretning af konstruktionsstål.

Vand og afløb i Bygningsreglementet (BR15) NyHED Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid og Sted: 23.-24. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 9. november

Tid & Sted: 17. november, Odense Tilmeldingsfrist: 16. oktober

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Vådrum og installationer Da både Vådrumsanvisning ’By og Byg anvisning 200’ og Bygnings-reglement BR15 er revideret, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. Det gælder både nybyggeri og renovering.

Tid og Sted: 27. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 13. november

Tid & Sted: 19.-20. oktober, Næstved Tilmeldingsfrist: 5. oktober

Tid & Sted: 1. december, Næstved Tilmeldingsfrist: 17. november Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset ’Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg’ den 22. september.

Tid & Sted: 1.-2. december, Århus Tilmeldingsfrist: 30. oktober VPO kursus (giver adgang til VE-eksamen) NyHED Opdatering af viden for dig som allerede har en forudgående teoretisk og praktisk kendskab til installation af varmepumpeanlæg.

Tid & Sted: 8.-9. december, Århus Tilmeldingsfrist: 9. november

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 41

Navne

Fik raceroplevelse i svendegave Thore Østli Talbo fra virksomheden Rantec i Svendborg bestod svendeprøven som industritekniker i slutningen af juni med et flot 10-tal og et diplom for godt kammeratskab. Som svendegave fik han muligheden for at blive racerstjerne for en dag.

Thores mester, Bjarne Juul Christensen, tilmeldte og betalte ham en plads på Arbejdsgivernes motorsportsdag på Jyllandsringen i september.

Det blev en dag, som Thore Østli og de øvrige deltagere sent vil glemme. Efter en kort instruktion tog deltagerne plads i hver sin VW Scirocco og kørte seks runder efter en pacecar. De næste tre gange seks runder foregik på egen hånd, hvor alle fik lov at give den fuld gas under kontrollerede former.

Som et sidste punkt på dagens dagsorden fik alle deltagere en tur af de virkelig hurtige i en Peugeot Spider Cup-racer med en erfaren racerkører. På billedet er Thore Østli ved at gøre sig klar til turen.

Ved den afsluttende frokost blev Jan Jensen Kristjansen, medindehaver af SBM Smed & Blik ApS i Ringsted, kåret som dagens hurtigste. Henrik Hedegaard, Altivent ApS i Vejle, tog prisen som dagens fighter.

Hele holdet fik 10 Thore Østli Talbo, som omtales oven for, er ud af et bemærkelsesværdigt hold på syv industriteknikerelever på Svendborg Erhvervsskole.

Samtlige syv fik karakteren 10. I sine 27 år som underviser på erhvervsskolen, husker overlærer Jens Erik Rasmussen ikke, det er sket før.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

»I har udviklet jer fantastisk og været et helt unikt hold.

I har vist, at drømme kan blive til virkelighed med vedholdenhed, så bliv ved med at drømme, vælg med hjertet hvad I vil, gør en ihærdig indsats, og så vil det helt sikkert gå jer godt«, sagde Jens Erik Rasmussen ved en lille højtidelighed med familier og mestre i skolens kantine.

Karsten Lykkegaard, pumpevirksomheden Lykkegaard A/S i Ferritslev, som repræsenterer Arbejdsgiverne i det lokale uddannelsesudvalg, overrakte en gave til den lærling, der havde flyttet sig mest under uddannelsen. Den gik til Dennis Mikkel Le. Svendborg Håndværker & Industriforenings flidspræmie gik til Joachim Nellemann Ølgaard, mens Svendborg Erhvervsskoles diplom for godt kammeratskab gik til Thore Østli Talbo.

De nye svende og deres lærer. Fra venstre: Overlærer Jens Erik Rasmussen, Dennis Frans Mikkel Le, Aagaard Nielsens Maskinfabrik A/S, Ullerslev, Joachim Nellemann Ølgaard, Lykkegaard A/S, Ferritslev, Paw Richter Skaarup Frederiksen, Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, Ringe, Thore Østli Talbo, Rantec, Svendborg, Mathias Albjerg Kristiansen, Smel Industry ApS, Gislev, Kristoffer Juul Tilsted, SH Group A/S, Svendborg. Andreas Bergstedt Lauridsen, udlært ved SSH Stainless A/S i Svendborg var med på holdet, men er ikke med på billedet.

Dobbelt rund dag i Fåborg Der var liv og glæde i hjemmet på Sydfyn, da produktionsingeniør og smedemester Christian Frederiksen fyldte 70 år den 21. september. Det var nemlig en dobbelt rund dag. For Christian Frederiksen kunne samtidig fejre 40 års jubilæum som smedemester i virksomheden C. Frederiksen Smede & Maskinværksted i Fåborg.

Virksomheden har været i familiens eje siden 1898, hvor Christian Frederiksens farfar købte smedeværkstedet med den dertilhørende beboelse.

Christian Frederiksen overtog virksomheden efter sin far, Carl, da denne døde den 20.september 1975.

Jubilaren og fødselaren er udlært maskinarbejder, og videreuddannede sig derefter til produktionsingeniør på Odense Teknikum.

Christian Frederiksen har udviklet virksomheden, så den i dag spænder bredt med hensyn til arbejds-

opgaver fra små instrumentdele og reparationsopgaver til maskinbygning, stålkonstruktioner til bygninger og havneanlæg ,trapper og gelændere, skibsreparationsopgaver, maskiner og installationer på spildevandsrenseanlæg og reparationer på maskiner og anlæg.

Selv om han har alderen til det har Christian Frederiksen ingen planer om at gå på pension. »Jeg bliver ved, så længe jeg synes, det er sjovt. Men vi har trappet lidt ned de senere år og beskæftiger os ikke længere med de større stålkonstruktioner,« siger fødselaren.

Tidligere havde C. Frederiksen Smede & Maskinværksted undervaremærket ERGO KIRO egenproduktion af behandlingslejer til kiropraktorer. »Men det har vi måttet opgive. Ganske simpelt fordi vi ikke var konkurrencedygtige i forhold til amerikaner-

Christian Frederiksen tog en fridag på fødselsdagen og er her omgivet af sine gaver.

(Foto: Poul Poulsen)

ne,« siger Christian Frederiksen.

Maskinværkstedet havde 8-10 medarbejdere, da det var størst. I dag er der to mand tilbage inklusive ejeren.

Christian Frederiksen har i mange år været aktivt medlem af Arbejdsgiverne og er i dag kasserer i Lokalafdeling Fyns kredsforening i Fåborg og omegn.

Nye industriteknikere Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

På Syddansk Erhvervsskole har følgende aflagt svendeprøve den 18. september: Kent Lykkegård Andersen, Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S, Ullerslev. Simon Reeh Jacobsen, Broen A/S, Assens, Tristan Tarp Nielsen, Haarslev Industries A/S, Hårslev, Søndersø, Nicolai Rasmussen,Glud & Marstrand A/S, Odense.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 43

Deltagerne er her stået af cyklen for at vise ben for fotografen.

Cykling i magsvejr og modvind Vejene omkring Svanninge Bakker – også kaldet de fynske alper var en smule usikre den 18. september. Her havde ledere og medarbejdere fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder sat hinanden stævne for at cykle solen sort.

Vejrguderne forholdt sig neutrale til arrangementet. Der var både med- og

modvind samt både sol og regn undervejs.

Der var mulighed for at deltage på to forskellige ruter på henholdsvis 75 og 100 km. Begge ruter bød på udfordringer i form af indlagte spurter og seje stigninger. Heldigvis var der også depoter undervejs, så deltagerne fik noget at styrke sig på.

Fokus på ledelse og strategi God ledelse, strategi og generationsskifte er nogle af emnerne, der indgår i temaet i Bladet Arbejdsgivernes november-nummer.

Nr. 11/2015 udkommer 11. november og har sidste frist for redaktion og annoncer den 26. oktober. Årets sidste udgave sætter spot på spåntagning og gør status på 2015. Deadline er den 23. november. Bladet udkommer 9. december.

Efter løbet fortalte holdkaptajn Steen Østergaard os om baggrunden for cykelholdet Team Rynkebys opståen, og hvordan man sætter det rigtige hold.

Dagen sluttede med et godt aftenmåltid på Bjørnemose Gods, og trods de fysiske anstrengelser var der overskud til at fortælle både sandheder og skrøner fra livet på den to-hjulede.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn HBeslagsmed Morten P. Kramer, Bøgildshøjvej 21 D, 5260 Odense S. Inrotech ApS, Gert Jørgensen, Kratholmvej 36, Stenløse, 5260 Odense S. Lokalafdeling Vestsjælland Kristian Bruun, Blæsingevej 21, 4200 Slagelse.

Lokalafdeling MidtVest Rasmus Kallesøe Vvs & Energiteknik, Rasmus B. Kallesøe, Ringkøbingvej 29, 7620 Lemvig.

Lokalafdeling København Hecon Energi A/S, Ole Elleskov Christensen, Kantatevej 32, 2730 Herlev.

Bladet

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Firma S R Knudsen, Steen Robert Knudsen, Samosvej 10 A, 2300 København S. Lokalafdeling Himmerland VVS-Tech Hobro ApS, Peter Mogensen, Sjællandsvej 27 B, 9500 Hobro.

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Fyringsanlæg

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring.

Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.

Entré110 og WPA mobile løsninger.

Faktura-Boks.

Løsninger der skaber værdi.

Honing

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Hydraulik

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Lækagesporing Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Kurser & uddannelse

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Lønservice

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

Lønadministration – med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.

Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Fyns Galvanisering a/

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vandskæring

360 Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 47

HAR DU DEN BEDSTE HJEMMESIDE?

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Finder dine kunder dig, når de søger på Google

Mange kunder bruger i dag internettet til at finde håndværkere – og hvis din konkurrent ligger over dig, så går ordren den vej.

Men hvordan kommer din hjemmeside op i rækken hos Google og andre søgemaskiner? Kom til temaeftermiddag og lær tips og tricks til, hvordan du får den bedste hjemmeside.

ProGram 14.00

Velkomst v/Lise Daldorph, afdelingsleder, Arbejdsgiverne

14.05

Hvorfor skal din virksomhed have en hjemmeside, og hvad kan den gøre for jer? ? v/Christina Lund, Uptime-IT

14.45

Pause

15.00

Hvad betyder Googles ændrede søgekriterier for dig, og hvordan arbejder Google? v/Allan T. Bojsen, Bojsen-IT

16.00

Gode råd og fif om søgemaskineoptimering v/Allan T. Bojsen, Bojsen-IT

Tak for i dag og mulighed for en snak under fire øjne

tILmeLDInG Du kan melde dig til én af disse temaeftermiddage: 22. oktober Scandic Ringsted www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15037 19. november Hotel Søparken, Aabybro www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15038 26. november Taastrup Park Hotel www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15039 TILMELDING snarest muligt og senest otte dage før mødet.

PrIS Temaeftermiddagen koster 750 kroner ekskl. moms pr. person, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem, koster det 1.250 kroner ekskl. moms pr. person.

Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, betales det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

ISSN 1602-7213

16.30

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Spørgsmål og feedback v/Christina Lund, Uptime-IT, Allan T. Bojsen, Bojsen-IT og Lise Daldorph, Arbejdsgiverne

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

16.20