Sådan fungerer forskernes

Cellefabrik Ude P Cementfabrikken

Når cementfabrikken varmer sin cement op, frigives en masse CO2. Men frem for at udlede CO2’en i atmosfæren står en bioreaktor klar på fabrikken til at indfange CO2’en.

Kalciumkarbonatet tages nu ud af bioreaktoren, og fabrikken bruger materialet til at lave ny cement. Når cementen igen opvarmes, frigives CO2’en på ny, og bioreaktoren indfanger den endnu en gang.

skal cellefabrikken inde i bioreaktoren også være flydende,” forklarer Ivan Mijakovic.

Forskerne forudser allerede nu, at det vil stille helt særlige krav til bioreaktoren. For mens cellefabrikken er flydende, er det kalciumkarbonat, der vil blive dannet i reaktoren, et fast materiale. I designfasen skal der derfor tages højde for, at den faste kalk skal kunne transporteres nemt og effektivt ud af reaktoren.

Stort potentiale

Indtil nu er løsningen kun bevist at virke i laboratoriet, og forude venter derfor et hav af tests og et behov for flere resultater, før forskerne kan gå videre til en egentlig opskalering.

Hovedudfordringen er at få gjort bakterien modstandsdygtig nok over for det hårde miljø og de høje temperaturer, den vil blive mødt af i industrien. Lykkes forskerne med projektet, er potentialet stort.

Inde i bioreaktoren er en flydende cellefabrik, der består af tusindvis af specialdesignede bakterier. De er blevet genmanipuleret til at producere et særligt enzym, som også koraller producerer, når de bygger de ‘skeletter’, vi kender som koralrev.

Enzymet, bakterierne producerer, binder nu den indfangede CO2 til grundstoffet kalcium, og det faste materiale kalciumkarbonat opstår. Kalciumkarbonat er hovedingrediensen i cement.

“Vi har skabt et produkt, som i første omgang kan få stor værdi for byggeindustrien. Men eftersom vi kan danne kalciumkarbonat med vores bakterie, kan vi også danne andre karbonater, der kan bruges i f.eks. medicinalindustrien eller papirfremstillingsindustrien. Potentialet er virkelig stort,” siger Colleen Manyumwa.

Selvom der er lang vej igen fra mikroorganismerne i laboratoriet til det endelige mål, motiveres hun ved at tænke på det store perspektiv i den forskning, hun bedriver.

“Al innovation er udfordrende, og nogle dage er helt klart nemmere end andre. Men jeg tror på, at denne løsning inden for et par år vil eksistere som én ud af flere løsninger til at fjerne CO2 fra atmosfæren og være med til at bremse klimaforandringerne,” slutter hun.