3 minute read
DTU understøtter biotekbranchen med dygtige ingeniører
from Dynamo nr. 72
by DTUdk
Ny uddannelse i Biomanufacturing skal imødekomme stigende behov for ingeniører inden for bio- og farmaproduktion.
DTU er i samarbejde med Novo Nordisk og andre erhvervspartnere i gang med at udvikle en erhvervskandidatuddannelse i Biomanufacturing i Kalundborg. Det sker gennem Kalundborg Symbiose, der er et partnerskab mellem 14 offentlige og private virksomheder.
Uddannelsen begynder i september 2023 og skal understøtte behovet for ingeniører, der kan hjælpe regionens bio og farmabaserede erhvervsvirksomheder med effektiv produktion. I takt med at virksomhederne vokser, øges produktionen, og det tiltrækker nye virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark. Det skaber et stigende behov for højt kvalificerede ingeniører, der kan drive de komplicerede processer, der foregår i en biobaseret produktion.
Her producerer virksomhederne mange forskellige produkter – fra enzymer og insulin til fødevareingredienser, kemikalier og brændsler baseret på biologiske, kemiske, katalytiske og termiske processer og ved stadig større anvendelse af biomasse til erstatning af fossile ressourcer. Det fremmer i høj grad den grønne omstilling.
Uddannelsen er et led i DTU’s strategi om at uddanne flere ingeniører til hele landet – og kan være med til at fastholde og udvikle den biobaserede produktion i Danmark. Det kan skabe nye arbejdspladser.
“Behovet for kandidater inden for den tekniske kemi rettet mod biotek og farma er meget stort. Ikke kun i
Kalundborg Symbiose
I Kalundborg Symbiose finder man bl.a. virksomheder som Novo Nordisk, Novo Nordisk Engineering, Novozymes, Saint-Gobain Gyproc, Chr. Hansen, Kalundborg Refinery, Unibio, Avista Green, Ørsted, Boehringer Ingelheim og Kalundborg Forsyning.
Det er afgørende, at Novo Nordisk fortsat kan tiltrække og fastholde arbejdskraft, siger Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Manufacturing Kalundborg.
Kalundborg, men også en række andre steder i landet. Derfor er der brug for kemiingeniører, som kan bringe fundamental viden om kemiske og biologiske reaktioner op i industriel skala,” siger Kim DamJohansen, der er institutdirektør på DTU Kemiteknik.
Skandinaviens største bioindustrielle klynge
Uddannelsen er en fireårig erhvervskandidat, hvor de studerende dels arbejder i virksomhederne og dels studerer. Det betyder, at virksomhederne ansætter en ingeniørstuderende, der løbende bliver opdateret med den nyeste viden.
På uddannelsen bliver der bl.a. undervist i produktionsteknologi og kemiske og biologiske omdannelsesprocesser, som f.eks. fermentering. Desuden lærer de studerende, hvordan virksomhederne går fra at have en idé til at designe et produkt, regulere processer og sikre ensartet og høj kvalitet af produkterne.
De kandidatstuderende bliver en del af life sciencemiljøet i Kalundborg, hvor man finder Skandinaviens største bioindustrielle klynge. Byen er bl.a. hjemsted for det offentligtprivate forsknings og innovationscenter Helix Lab, hvor kandidatstuderende fra hele verden har mulighed for at skrive specialeprojekter inden for industri 4.0 og bæredygtighed i samarbejde med industrien i Kalundborg.
Byen huser også mere end 5.000 industriarbejdspladser fordelt på en række af Danmarks største biotekvirksomheder. En af dem er Novo Nordisk, som med verdens største insulinfabrik producerer ca. halvdelen af verdens insulin i Kalundborg – og har næsten 4.000 ansatte i byen. Fra 2000 til 2020 investerede virksomheden ca. 1 mia. kr. årligt i kapacitetsudvidelser. Og frem mod 2027 investerer Novo Nordisk yderligere 18 mia. kr. i produktionen i Kalundborg i forbindelse med etablering af fire nye fabriksanlæg og udvidelse af tre eksisterende fabrikker. Investeringerne skaber samlet 425 nye jobs.
“Udvidelserne på Novo Nordisk i Kalundborg vil skabe yderligere produktionskapacitet på tværs af hele værdikæden fra produktion af det aktive lægemiddel til færdigvarefaciliteter for at følge med efterspørgslen på Novo Nordisks produkter. Det er derfor afgørende, at virksomheden fortsat kan tiltrække og fastholde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til den voksende produktionsfacilitet i Kalundborg,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Manufacturing Kalundborg.
Ingeniører med lokal tilknytning
Michael Hallgren vurderer, at en kandidatuddannelse målrettet den farmaceutiske industris kompetencebehov vil gavne både industrien i Kalundborg, det øvrige produktionsdanmark og life science generelt. Han understreger, at det er afgørende, at uddannelsen placeres i nærheden af de produktionssites, der aftager kandidaterne, så fødekæden forankres lokalt, og den kvalificerede arbejdskraft lettere kan rekrutteres og fastholdes lokalt:
“Det er vores erfaring, at ingeniører, der er uddannet lokalt i tæt samarbejde med industrien, har en ekstra dimension. Gennem det stærke samarbejde på tværs af industrien og uddannelsesinstitutionerne har de lokale studerende allerede tidligt i deres uddannelse stiftet bekendtskab med mange af de nævnte discipliner og opgaver, kender virksomhedskulturen og har etableret et bredt netværk. Det letter onboarding og oplæringsforløb og betyder samtidig, at de hurtigt kan bidrage til at løfte konkrete opgaver i produktionen. Samtidig er det vores forventning, at vi kan fastholde de lokale dimittender længere, netop fordi de har lokal tilknytning.”