FREMTIDENS PLANTEPROTEIN FINDES PÅ DANSKE MARKER

Banebrydende professor vil udnytte sin viden om proteiner inden for biomedicin til at gøre rapsafgrøden til en bæredygtig proteinkilde for mennesker.

at den produktion, vi har, svarer til den årlige produktion af mælkeproteiner.

Idag anvender vi rapsen til madolie og resten som foder til landbrugsdyr. Men raps er ikke bare en afgrøde, vi har masser af i Danmark, og hvis olie vi ynder at hælde på stegepanden. Den har også potentiale som fødevare ud over det sædvanlige, og det er, hvad forskningsprojektet Seedfood handler om. Seedfood skal udfolde rapsproteins potentiale som et sundt og velsmagende planteprotein. Her kommer professor Alexander Kai Büll fra DTU og hans omfangsrige viden om proteiner ind i billedet.

“Du kan sige, at raps har potentiale til at blive en ny, men vigtig proteinkilde for danskerne. Den indeholder nogle af de ernæringsmæssigt bedste proteiner, der findes, sammenlignet med andre planteproteiner. Men raps er uudnyttet som proteinafgrøde, fordi rapsproteins egenskaber skal tilpasses til at matche forbrugernes forventninger til tekstur og smag i vores fødevarer. Det er metoder til denne modificering, som vi håber at kunne udvikle i Seedfood­projektet,” fortæller Alexander Kai Büll.

Mere protein fra planter

Planteproteinernes fremmarch i både forskningen og befolkningens interesse bygger på tankegangen om, at landbrugsjorden fremadrettet i endnu højere grad skal bruges til at dyrke mad til mennesker, hvis vores fødevareforbrug og ­produktion skal være bæredygtig. For ved at spise mere grønt og plantebaseret kan vi frigive jord, mindske udledningen af CO2 og producere mere mad på mindre areal.

Et væsentligt benspænd i at skabe en bæredygtig fødevaretransition er en bedre udnyttelse af de afgrøder, der allerede dyrkes på markerne omkring os, til at producere nye former for planteproteiner. I Danmark dyrkes raps to gange om året og i så store mængder,

Alexander Kai Büll og hans projektkolleger tilfører forskningsprojektet en komponent, der er sjælden inden for fødevareforskningen, nemlig proteinkarakterisering. I planteforskning kigges der ofte på proteinmolekyler som partikler og ikke på de hundredvis af enkelte aminosyrebyggeklodser. Seedfood­teamet gør det modsatte. De forsøger at bruge teknikker fra biomedicinsk forskning til at undersøge de to dominerende proteiner fra rapsplantens frø for at forstå deres egenskaber. Ved at kende proteinernes egenskaber håber forskerne at kunne udvikle en metode, der uden brug af kemikalier gør det muligt at designe proteinmolekylerne, så de bliver mere anvendelige til fødevareproduktion.

“Vi kan ændre i frigørelsen af rapsprotein fra frøene, så vi undgår bitre smagsstoffer, og uden at gøre brug af kemi. Målet er at få ændret proteinernes egenskaber, så de i sidste ende f.eks. kan indgå i velsmagende yoghurt eller proteindrikke,” fortæller Alexander Kai Büll.

Topforsker med innovativt mindset

Innovation og lysten til at eksperimentere er en grundsten i Alexander Kai Bülls forskning. Han har derfor en særlig evne til at kombinere forskellige teorier og teknikker for at kunne udvikle nye indsigter til gavn for sin forskning. Det er også det, som har ført ham fra hans sædvanlige forskningsfelt inden for biomedicin over i afgrødevidenskab, hvor hans metoder er banebrydende.

Siden Alexander Kai Büll kom til DTU i 2019, har han opbygget en blomstrende forskergruppe på DTU Bioengineering. Han har rejst mere end 40 mio. kr. i ekstern finansiering og startet samarbejder med adskillige akademiske grupper og virksomheder. Senest har han modtaget en ERC Consolidator­bevilling, og han har fået Uddannelses­ og Forskningsministeriets prestigefyldte EliteForsk Pris for sin forskning i Parkinsons sygdom.

Om Seedfood

• Seedfood er et forskningsprojekt ledet af Københavns Universitet med DTU og Le Mans Université som partnere.

• Det er støttet af Novo Nordisk Fonden med en bevilling på 56 mio. kr. fra fondens Challenge Programme.

• Projektet løber frem til 2027.

• DTU står for at undersøge de to mest udbredte rapsproteiner, napin og cruciferin, for deres proteinbiofysiske egenskaber med det formål at forstå struktur, stabilitet, opløselighed og molekylære interaktioner.