DVCA's Vækstkatalog 2013

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Kapitalfonde i 2009/10 Investeringer er vejen ud af krisen DVCA’s vækstkatalog 2013:

Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

www.dvca.dk

1

DVCA’s vækstkatalog

2

www.dvca.dk

Indhold

Indholdsfortegnelse Forord.............................................................................................................................. 4 Danmarks vækstkrise skaber en velfærdskrise............................................................ 5 Kapitalfondene gør Danmarks virksomheder stærkere.............................................. 11 Forslag nr. 1: Afskaf den nye investorskat – L10............................................................ 13 Forslag nr. 2: Genskab retssikkerheden i skattepolitikken................................................ 14 Forslag nr. 3: Implementeringen af AIFM-direktivet skal være fair..................................... 15 Forslag nr. 4: Carried interest-beskatningen skal nytænkes............................................. 16 Forslag nr. 5: Selskabsskatten skal ned......................................................................... 17 Forslag nr. 6: Hæv rentefradragsgrænsen...................................................................... 19 Forslag nr. 7: Indfør erhvervsobligationer ”light”............................................................. 20 Venture skaber vækstvirksomheder på samlebånd................................................... 21 Forslag nr. 8: Ændr afskrivningsreglerne for forskning og udvikling.................................. 23 Forslag nr. 9: Giv mulighed for bedre skattekreditter i Danmark....................................... 24 Forslag nr. 10: Udvid muligheden for syndikeringslån..................................................... 25 Forslag nr. 11: Proof of Concept-ordningen må ikke lande mellem to stole....................... 26 Forslag nr. 12: Forbedr forskerskatteordningen.............................................................. 27 Forslag nr. 13: Forskningsindsatsen skal give større samfundsøkonomisk afkast.............. 28 Forslag nr. 14: Styrk innovationsmiljøerne...................................................................... 29 Business angels er de små virksomheders hjælpere................................................. 30 Forslag nr. 15: Afskaf iværksætterskatten på udbytter..................................................... 31 Forslag nr. 16: Danmark skal have en matchingfond...................................................... 33 Forslag nr. 17: Indfør iværksætterløn............................................................................. 34 Forslag nr. 18: Pensionerne skal finansiere væksten....................................................... 35 Forslag nr. 19: De jobsøgende skal ud i start-ups........................................................... 36 Forslag nr. 20: Crowdfunding skal have lettere gang på jord........................................... 37 Forslag nr. 21: Frigiv forskningen til dem, der betaler...................................................... 38

www.dvca.dk

3

Forord DVCA’s vækstkatalog

Forord Investeringer er eneste vej ud af krisen.

Jobskabelse, konkurrenceevne og produktivitet har sat politiske pakkeløsninger på dagsordenen på både Christiansborg, i medierne og i erhvervslivet. Skåret ind til benet handler det om, at vi i Danmark har brug for at få sat fokus på, hvordan vi skaber et højere produktivitetsniveau og dermed skaber flere arbejdspladser og en bedre konkurrenceevne. Ellers er det vores fremtidige velstand, der står for skud.

Med dette vækstkatalog ønsker DVCA – den danske brancheforening for ventureog kapitalfonde samt business angels – at give sit klare bud på, hvordan Danmarks fremtid sikres. Investeringer er den eneste vej ud af krisen.

Hvis vi skal skabe nye arbejdspladser i de kommende år, er der kun én vej: Vi skal styrke investeringslysten i Danmark. Den verserende vækstkrise vil uden indgriben kunne udvikle sig til en velfærdskrise. DVCA’s medlemmer er de investorer, der gerne vil vende udviklingen. Vi vil sætte gang i væksten. Det kræver dog langt mere attraktive rammevilkår for investorerne, hvis vi skal sætte gang i jobudviklingen.

Skattepolitik er også erhvervspolitik Vi opfordrer til en langt mere erhvervsvenlig og stabil skattepolitik.

Tilliden til dansk skattepolitik forsvinder hos investorerne. Vi opfordrer til en langt mere erhvervsvenlig og stabil skattepolitik, der sammentænkes med erhvervspolitikken. æ Danmark har brug for en decideret erhvervsskattestrategi, som samler og peger fremad for dansk vækst. Stabilitet og retssikkerhed er nøgleordene. æ

Fjern investorskatten L10. Loven betyder bl.a. dobbeltbeskatning af udenlandske investorer og fører til milliardtab på investeringer.

Investorskatten L10 er endnu et ugennemtænkt skattetiltag, der med høj hastighed er kørt gennem lovmaskinen, og som fremover svækker Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandsk kapital.

æ Iværksætterskatten skal fjernes helt. Skatten er fjernet på avancer, men skal også væk på udbytter.

Mere ambitiøs vækstpolitik Det danske vækstlag kan kun spire og gro, hvis vi fremmer investeringer i vækstvirksomheder. Det kræver en ambitiøs vækstpolitik. æ Muligheden for ubegrænset fremførsel af underskud skal genindføres.

Som minimum for forskning og udvikling. æ Indfør langt mere ambitiøse skattekreditter. Det sikrer udviklingsmuligheder, også til små, forskningstunge virksomheder. æ Skab en matchingfond for business angels i Danmark. Det styrker deres investeringer.

Risiko er et plusord Det er helt essentielt, at Danmark skal blive et samfund, hvor det at tage en chance – at lave en investering – belønnes. Kun gennem mere attraktive investeringsvilkår skaber vi vækst og nye job. Her er DVCA’s vækstkatalog med 21 konkrete forslag: Investeringer er vejen ud af krisen.

4

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Danmarks vækstkrise skaber en velfærdskrise Danmarks vækstkrise truer med at blive en velfærdskrise. Hvis ikke vi får gang i væksten, nedbrydes det samfund, vi kender i dag. Med en produktivitet, der skraber bundniveauet, og en svækket konkurrenceevne som følge deraf skal der radikale ændringer til, hvis vi vil sikre fremtidens vækst og arbejdspladser i Danmark.

Den danske velstand – målt på BNP – faldt med 6% fra 2008 til 2009, og vækstraterne har efterfølgende været for lave til at indhente det tabte. Danmarks BNP var i reale termer på 2005-niveau i 2012.

Den danske velstand – målt på BNP – faldt med 6% fra 2008 til 2009, og vækstraterne har efterfølgende været for lave til at indhente det tabte. Danmarks BNP var i reale termer på 2005-niveau i 2012.

Danmark siges at være kommet godt igennem krisen. Det er vi også sammenlignet med dem, der er hårdest ramt, f.eks. Grækenland og Spanien. Men sammenligner vi BNP i Danmark med BNP i eurozonen eller USA, så er Danmark både blevet hårdere ramt og har samtidig været dårligere til at genskabe væksten efter krisen.1 Derfor er finanskrisen også blot en del af forklaringen på Danmarks velstandskrise.

Ellers burde vi vækstmæssigt have fulgt eurolandene og USA til dørs efter 2008.

Danmarks position som et af verdens absolut rigeste lande er derfor truet. De seneste 10-15 år har væksten i det danske BNP pr. indbygger ligget markant under OECD-gennemsnittet. Blandt rige vestlige lande er det faktisk kun Italien, der har klaret sig dårligere end os. 32 lande har klaret sig bedre. Konsekvensen er, at Danmark langsomt er rutschet ned ad listen over verdens rigeste lande, som det ses i nedenstående figur. Det skræmmende er, at fortsætter udviklingen, vil Danmark i 2020 ryge ud af top-20, og i 2030 vil vi ikke mere være at finde i top-25.

Figur 1. Danmarks position blandt de rigeste lande i verden 1997-2011 Danmarks velstandsplacering i OECD 0 2 4 6 8 10 12 14 16 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Note: Der er anvendt købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Købekraftskorrigeret BNP tager højde for forskellige landes priser i nationale valutaer.

Kilde: OECD StatExtracts.

Konkurrenceevnen er afgørende for Danmarks velstand For de mindre lande i den rige del af verden er konkurrenceevnen afgørende for væksten. Er den ikke i top, udhules velstanden langsomt, men sikkert. Danmarks konkurrenceevne defineres af produktiviteten og bytteforholdet. Bytteforholdet forbedres, når priserne på eksporten stiger hurtigere end priserne på importen.

Undersøgelser viser, at et land over tid ikke kan fastholde et positivt bytteforhold.

Det er heller ikke tilfældet med Danmark – selv om vi i de sidste mange år netop har nydt særdeles godt at et positivt bytteforhold.

1

www.dvca.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side 9.

5

DVCA’s vækstkatalog

De, der ikke tager produktivitet seriøst, ender også med en lav vækst. God produktivitet er derfor også lig god konkurrenceevne.

Produktiviteten2 er til gengæld noget, vi kan ændre på i Danmark. Ser vi på sammenhængen mellem produktivitetsudviklingen og væksten i BNP, så er der en stærk sammenhæng OECD-landene imellem. De, der ikke tager produktivitet seriøst, ender også med en lav vækst.3 God produktivitet er derfor også lig god konkurrenceevne. Øget effektivitet i ressourceanvendelsen giver øget produktivitet. Derfor er en mere effektiv arbejdsstyrke, mere effektiv kapitalanvendelse og bedre anvendelse af råmaterialer vigtig for dansk velstand.

Tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på den effektive arbejdsstyrke målt på arbejdskraftsproduktiviteten. Siden 1995 er arbejdskraftsproduktiviteten i Danmark, målt på BNP pr. præsteret time, steget med i alt 11%. I samme periode er produktiviteten i Tyskland steget med 22%, mens Sverige og USA har oplevet produktivitetsvækst på henholdsvis 34 og 38%. Der er tale om en bred udvikling i Danmark hen over mange brancher.

Med hensyn til den effektive kapitalanvendelse er den vigtigste hindring for en effektiv anvendelse kapitalbeskatningsniveauet. Selv små skatteændringer kan medføre skattemotiverede omplaceringer af kapitalen mellem lande – specielt når man snakker finansielle placeringer i et land.4 Men det er samtidig også klart, at jo mere langsigtet og immobilt kapitalen er placeret i et land, jo sværere vil det være at flytte kapitalen trods en ændring i skatteniveauet. Det er investorerne selvfølgelig klar over, så derfor betyder stabilitet i skattepolitikken på dette område uendeligt meget. Er stabiliteten ikke til stede, går den langsigtede kapital uden om Danmark, og den kapital, der allerede er i Danmark, bliver ikke erstattet af ny kapital, når investorerne trækker sig ud.

2

eller et samfund kan producere med en given mængde ressourcer (realkapital, arbejdskraft, materialer). Holdes

ressourceforbruget konstant, men produceres der alligevel mere, så er det et udtryk for en øget TFP. I praksis er TFP

svær at måle, så derfor ser man i empiriske analyser ofte på timeproduktiviteten, der måler, hvor meget arbejdsstyrken

i gennemsnit producerer pr. time. Det er også den version af produktiviteten, der er anvendt i forbindelse med

3

sammenhængen mellem vækst og produktivitet.

Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side 21.

www.regjeringen.no/nb/dep/fin/dok/nouer/1999/nou-1999-7/9/5.html?id=351893.

4

6

Produktiviteten kaldes i fagsproget ofte også totalfaktorproduktiviteten, TFP. TFP angiver, hvor meget en virksomhed

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Begrænsningerne for en bedre anvendelse af råmaterialer er for så vidt analoge til den effektive kapitalanvendelse. Igen er beskatningen en uhyre vigtig faktor.

Konklusionen er derfor, at vi i Danmark har en konkurrenceevne, der er forværret problematisk på grund af en dårlig udvikling i produktiviteten. Konklusionen er også, at hvis ikke bytteforholdet i en lang årrække havde været gunstigt, så ville det have set endnu værre ud.

Danmarks investeringskrise Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, hvorimod udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er stagneret. Alene i 2011 var investeringsbalancen negativ med hele 430 mia. kr.

Danmarks produktivitetsproblem har resulteret i, at regeringen har nedsat en uafhængig Produktivitetskommission, som har fået til opgave at udarbejde konkrete tiltag, der kan forbedre produktivitetsudviklingen.

Indtil nu har produktivitetsdebatten primært handlet om arbejdsstyrken. ”Vi skal aldrig konkurrere på at være billigst – men på at være bedst” har været mantraet i debatten – med slet skjult henvisning til, at hvis blot der investeres endnu mere i uddannelse og forskning, så går alt af sig selv. Ifølge Europa-Kommissionen virker dette ikke til at være tilfældet længere. Dens beregninger indikerer, at bidraget til produktivitetsvæksten fra forbedringer i de beskæftigedes uddannelsesniveau er blevet markant mindre siden midten af 1990’erne.5 I DVCA mener vi derfor, at produktivitetskrisen i højere grad er en investeringsog skattekrise.

Investeringsbalancen mellem danske virksomheders investeringer i udlandet og udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er i dag i en historisk ubalance. Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, hvorimod udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er stagneret. Alene i 2011 var investeringsbalancen negativ med hele 430 mia. kr.6, som det fremgår af figuren nedenfor.

Figur 2: Investeringsbalancen i Danmark – netto siden 2004 Beholdning af direkte investeringer Mia. kr.

1400 1200

Udgående

1000 800 600 400

579 503

677 581

723 632

798 688

900 699

974 711

1099 724

1198

Gab i 2011 430 mia. kr.

768

Indgående

200 0 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Note: Figuren viser beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark (indgående) og beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet (udgående).

Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013).

Nationalbanken: Produktivitetsudviklingen i Danmark – Sammenfatning (2012), side 47.

Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet, side 8.

5

6

www.dvca.dk

7

DVCA’s vækstkatalog

Skal de 430 mia. kr. omsættes til arbejdspladser, så er vurderingen, at investeringskrisen allerede har kostet 25.000 arbejdspladser.7 Heraf kan ca. halvdelen henføres til industrien.

Hvert år investerer udenlandske venturefonde tæt på 1 mia. kr. i de virksomheder, som danske venturefonde allerede har foretaget de første investeringer i.

DVCA’s medlemmer er en vigtig kilde, når det gælder tiltrækning af udenlandske investeringer til dansk erhvervsliv. Det er vigtigt at fastslå, at der er tale om en tredobbelt effekt. For det første har venture- og kapitalfonde i stigende grad udenlandske investorer. Men mindst lige så vigtigt er det, at venture- og kapitalfondenes køb af ejerandele i virksomheder omdanner bunden kapital til investeringsvillig kapital. Der er mange eksempler på, at tidligere virksomhedsejere efter en kapitalfonds overtagelse af livsværket er sprunget ud som business angels – der investerer i nystartede eller nødlidende virksomheder i lokalområdet. Den sidste effekt er, at venture- og kapitalfondenes investeringer fungerer som et kvalitetsstempel for yderligere udenlandske investeringer. Hvert år investerer udenlandske venturefonde tæt på 1 mia. kr. i de virksomheder, som danske venturefonde allerede har foretaget de første investeringer i.8 Samtidig ved vi, at investeringer og produktivitet hjælper hinanden på vej. Ud over den direkte effekt på produktiviteten af investeringer skaber en produktivitetsvækst i sig selv et bedre udstillingsvindue for de mere effektive virksomheder. De bliver mere attraktive at investere i. Så populært sagt er der tale om en positiv spiral, som det også fremgår nedenfor. Den politiske opgave er at få startet spiralen.

Figur 3: Investeringer og produktivitet hjælper hinanden på vej Højere produktivitet gør det mere attraktivt at investere

Produktivitet

Investeringer Investeringer i maskiner, ny teknologi mv. hjælper til at øge produktiviteten

Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 25.

Danmarks skattekrise Skatteniveauet og skatternes sammensætning påvirker rentabiliteten af produktivitetsfremmende foranstaltninger. Især vigtig for rentabiliteten af produktivitetsinvesteringer er selskabsskatter og investeringsskatter.

Skatteniveauet og skatternes sammensætning påvirker rentabiliteten af produktivitetsfremmende foranstaltninger. Især vigtig for rentabiliteten af produktivitetsinvesteringer er selskabsskatter og investeringsskatter. Med hensyn til selskabsskatterne er både skattebasen (f.eks. fradragsmuligheder, transfer-pricing-regler, fremførsel af underskud) og selve procentsatsen vigtig. Men også investorskatterne (udbytte- og kapitalgevinstskatter) er vigtige. Bliver en venturefond eller en anden eneejer af en virksomhed f.eks. beskattet hårdere af gevinster på salg af aktier eller udbytter, øger det incitamentet til at undlade at gennemføre investeringen.

Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 25.

Vækstfonden (2012): Benchmarking 2012: Markedet for innovationsfinansiering, side 11.

7

8

8

www.dvca.dk

Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser.

I midten af 1980’erne lå skattesatserne typisk i et leje på 40-60%, mens stort set alle lande i dag har satser under 40%.

Selskabsskatterne Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser. I midten af 1980’erne lå skattesatserne typisk i et leje på 40-60%, mens stort set alle lande i dag har satser under 40%. Pointen er illustreret for en række af Danmarks vigtigste samhandelslande i figuren nedenfor. Danmark er fuldt trop. I midten af 1980’erne toppede den danske selskabsskat på 50%, hvorefter den gradvist er blevet sænket til nu 22%.9 Figur 4. Selskabsskatteprocenten i komparativt perspektiv % 70 60 50 40 30 20 10

11

09

20

07 USA

20

05

Tyskland

20

03

20

01

20

99

Frankrig

20

19

97

95

19

93

Østeuropæiske

19

91

19

89

19

87

19

85

Danmark

19

83

19

19

19

81

0

Irland

Kilde: Copenhagen Economics (2013): Investorvinkel på det danske skattesystem, side 10.

Det kunne se ud, som om den hellige grav var velforvaret. Men for det første er skattebasen i Danmark blevet væsentligt større, således at selskabsskatternes andel af BNP faktisk er steget siden 1980’erne. For det andet ser det i en komparativ sammenligning endnu værre ud. Ingen kan som Danmark præstere at have en faldende selskabsskatteprocent og så alligevel næsten tredoble indtægterne fra selskabsskatterne målt på BNP.10

DVCA forudsætter her, at initiativerne i regeringens vækstpakke ”Vækstplan DK” bliver til lov.

Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 14.

9

10

www.dvca.dk

9

DVCA’s vækstkatalog

Regler dræber private børnehaver

En privat leverandør af fx børnehaver må i dag kun trække et eventuelt overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning af dagtilbud.

Enten kræver investorerne et højere afkast før skat, eller også vælges aktierne fra. Alt andet lige betyder det, at virksomhedernes adgang til vækstfinansiering via aktieudstedelse fordyres i forhold til at gå i banken eller udstede obligationer, der giver et renteafkast til investorerne.

Investorskatterne Såfremt skatten på investeringer i aktier gør investeringer i obligationer mest interessant, vil aktierne komme til at stå i en speciel situation. Enten kræver investorerne et højere afkast før skat, eller også vælges aktierne fra. Alt andet lige betyder det, at virksomhedernes adgang til vækstfinansiering via aktieudstedelse fordyres i forhold til at gå i banken eller udstede obligationer, der giver et renteafkast til investorerne (eller banken). Derfor øger virksomhederne deres gældsandel, og dermed øges omkostningerne ved langsigtede, risikofyldte produktivitetsfremmende investeringer for virksomhederne. Denne effekt er langt den største for de virksomheder, der kun kan hente kapital inden for Danmarks grænser: SMV-segmentet.

Det har to markante konsekvenser for produktiviteten. Holdes SMV’erne nede, så de ikke kan vokse sig større, vil de ikke kunne udfordre de større producenter – uanset om deres produkt er overlegent. Ligeledes holdes iværksætterånden nede, når der ikke synes chancer for at skabe vækst. Gode ideer bliver ikke til virksomheder – iværksætteren forbliver lønmodtager.

Derfor hjælper det bestemt heller ikke på billedet, at Danmark også i både nordisk og lidt bredere sammenhæng bærer førertrøjen på kapitalbeskatningsområdet.11 Var kapitalbeskatningen lig selskabsskatten, ville regnestykket gå op.

Produktivitet bør være hovedfokus for regeringen DVCA vil med dette vækstkatalog bidrage til at øge investeringerne i Danmark – både fra interne og eksterne kilder. Med konstruktive tanker og konkrete forslag håber vi, at regeringen vil skærpe fokus på højere produktivitet gennem investeringer. Det kan kun ske, hvis der samtidig sættes øget fokus på de skatter, der påvirker investeringerne.

Sker det ikke, frygter vi, at Danmarks langsomme skred ned ad velstandsstigen fortsætter. Det kan ingen være tjent med. Derfor er det nu, der skal handles.

11

10

Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 22.

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Kapitalfondene gør Danmarks virksomheder stærkere I dag er der knap 2.000 familieejede virksomheder i Danmark, hvor den bogførte værdi af aktiverne er over 50 mio. kr., og hvor direktøren er over 55 år. CEBR (Center for Economic and Business Research) vurderede i 2008, at knap 800 af disse virksomheder kunne være interessante for kapitalfondene. Vi ved samtidig, at hvis der ikke kommer en professionel køber ind i de familieejede virksomheder, men familieejerskabet fortsætter, så har det gennemsnitligt set en dårlig indflydelse på virksomhedens udvikling og overskud.12

Kapitalfonde skaber arbejdspladser Det er en myte, at kapitalfonde fyrer medarbejdere i stor stil. Siden 2010 har DVCA sammenlignet udviklingen i de største kapitalfondsejede virksomheder i Danmark med den private sektor generelt. Tabellen nedenfor sammenligner de to grupper.

Udviklingen viser, at uanset hvilket år man sammenligner kapitalfondenes beskæftigelsesvækst med den private sektor, så har danske kapitalfondsejede virksomheder klaret sig bedre end den private sektor under ét.

Tabel 1: Beskæftigelsesvækst i de største kapitalfondsejede virksomheder i

Danmark og den private sektor Årstal

2009

2010

2011

Beskæftigelsesvækst i kapitalfondsejede virksomheder

-4,9%

3%

6%

Beskæftigelsesvækst i den private sektor

-5,2%

-3%

1%

Kilde: DVCA: Kapitalfonde 2009/2010, Kapitalfonde 2010/11, Kapitalfonde 2011/12.

Der er taget udgangspunkt i den danske beskæftigelse i virksomhederne (ikke den globale).

Internationalt set kan der peges på en World Economic Forum-undersøgelse, der viser, at ”kapitalfondsintensive” brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser.

DVCA’s observationer bakkes op af flere nationale og internationale undersøgelser. Således viser en undersøgelse udarbejdet af CBS, at de kapitalfondsejede danske virksomheder har haft en medarbejdervækst på 8% i årene 2006-2009.13 Internationalt set kan der peges på en World Economic Forum-undersøgelse, der viser, at ”kapitalfondsintensive” brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser. Specifikt i forhold til arbejdspladser ses det også, at kapitalfonde kan medvirke til at reducere konjunkturudsving. Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra bl.a. Harvard University.14

Afkastet er afgørende for danske pensionister Danskerne lever i et lavrentesamfund. Det er på mange måder en fordel, men for pensionskasserne er det også en hovedpine. Specielt hvis de i tidernes morgen har garanteret nye pensionsopsparere en årlig forrentning af deres opsparing. Selv en garanteret årlig forrentning på 5% er en udfordring.

Her kan investeringer i kapitalfonde hjælpe. Således viser DVCA’s årlige undersøgelse af kapitalfondenes afkast, at det gennemsnitlige rå afkast i 2011 på alle danske virksomheder, der har været solgt af kapitalfonde siden 31. december 1999, er 36%. Ganske vist skal der være et ekstra afkast i kapitalfonde, fordi det er en illikvid investering, og administrationsomkostningerne sandsynligvis også er højere for investorerne end ved obligationsinvesteringer. Men alligevel er forskellen slående.

Det er derfor ikke overraskende, at op imod 40% af de midler, der er investeret i danske kapitalfonde, kommer fra pensionskasserne. Og dermed fra alle danskere.

Økonomi- og Erhvervsministeriet: Ejerskifte – din virksomheds fremtid (2008), side 15.

Finans/Invest: Kapitalfondsejede selskaber klarer tilsyneladende lavkonjunkturen bedre (2010), Nr. 7, side 11-17.

14

Se artiklen Private equity, industry, performance and cyclicality i World Economic Forum: Globalization of Alternative

Investments, The Global Economic Impact of Private Equity Report 2010 (2010).

12 13

www.dvca.dk

11

DVCA’s vækstkatalog

En analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet viser, at kapitalfondene – når alt andet er skrællet væk – er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier.

En del af årsagen til kapitalfondenes gode afkast er givetvis, at kapitalfonde er gode til at skabe operationel værdi og til at sælge deres selskaber, når udviklingsopgaven er fuldført. Det bekræftes bl.a. af en analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet. Den viser, at kapitalfondene – når alt andet er skrællet væk – er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier. Således er den operationelle værdiskabelse 6 procentpoint højere om året i kapitalfondsejede danske selskaber, når man sammenligner dem med børsnoterede selskaber.15 Årsagen hertil, vurderer DVCA, er det aktive ejerskab. Aktivt ejerskab er, at kapitalfonde på grund af majoritetsejerskabet har mulighed for at reagere hurtigt, når markedet ændrer sig. Den mulighed har den børsnoterede virksomhed ikke. Her hviler reaktionsevnen ikke på ejerens, men på direktionens skuldre. Og bestyrelsen har ikke altid samme interesser som ejeren.

Skatten betales også Kapitalfonde i Danmark har også bidraget skattemæssigt til samfundet. Kapitalfonde havde i 2011 ca. 19.000 ansatte i Danmark svarende til 1,4% af de ansatte i den private sektor. Alligevel stod kapitalfondene for 9,6% af selskabsskatterne i Danmark. En del af årsagen hertil er naturligvis det skatteindgreb, som regeringen kom med i 2007 vedrørende rentefradragsbegrænsning.

Men hvad med det aktive ejerskab; hvad bidrager det med af skatteindtægter?

DVCA har på baggrund af data for 2011 beregnet, at det aktive ejerskab medførte ekstraindtægter for staten på 640 mio. kr. – ikke dårligt.

Mere politisk fairness, tak!

DVCA erkender blankt, at mere åbenhed burde have været til stede, allerede før kapitalfondene kom i søgelyset med opkøbene af TDC og ISS. Men kapitalfonde er i dansk sammenhæng en ung branche. Derfor kom vi en postgang for sent med åbenheden, men vi har taget revanche siden. Det viser vores årlige rapporter om kapitalfonde, som frit fremlægger en række nøgletal for bl.a. skat, medarbejdere, overskud og afkast. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside.

Så ud over at bidrage til udvikling af dansk erhvervsliv, øge forbrugsmulighederne uden at belaste samfundet med støttepakker som følge af finanskrisen og med en vækst, der slår samfundets generelt, betaler kapitalfonde og deres virksomheder faktisk også skat. Meget endda. Og samtidig har vi i de forløbne år åbnet os op for samfundet. Krisen er blevet håndteret professionelt af kapitalfondene. De virksomheder, som kapitalfondene ejer, har oplevet en langt mindre omsætningsnedgang end erhvervslivet generelt, og virksomhederne har været klart bedre til at generere overskud. Vel at mærke uden at fyre flere medarbejdere, end erhvervslivet generelt har gjort under krisen.

Kapitalfonde i Danmark ønsker ikke særbehandling overhovedet – hverken positiv eller negativ. Derfor har DVCA i det følgende en række forslag til modificering af den reguleringstsunami, som er skyllet ind over DVCA’s medlemmer i de sidste fem år. I fremtiden er det vigtigt, at der kommer mere lovgivningsmæssig stabilitet for kapitalfondene – og navnlig deres investorer. Kapitalfonde opbygges efter internationale standarder, fordi investorerne kræver det, og her skal Danmark kunne følge med. På den baggrund præsenterer DVCA i det følgende foreningens forslag vedrørende kapitalfonde.

15

12

Technical University of Munich and Capital Dynamics, Value Creation In Danish Private Equity Exits (2011), side 13.

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Afskaf den nye investorskat – L10

Forslag nr. 1:

DVCA’s vurdering er, at lovforslaget i værste fald kan komme til at koste erhvervslivet op imod 325 mio. kr. i øgede skatter.

Lige før jul vedtog Folketinget L10. L10’s formål var at sætte ind over for omgåelse af udbyttebeskatningen i Danmark – særligt i forhold til investeringer fra udlandet i form af investeringer, hvor ejerandelen for den konkrete aktionær er under 10%.

At læse forslaget er nærmest en kafkask oplevelse. Dels er forslaget fremsat med den vurdering, at det er uden konsekvenser for erhvervslivet og samfundet, men at det forhindrer et utilsigtet provenutab. Det har DVCA i lovbehandlingsprocessen efterprøvet. Vores vurdering er, at lovforslaget i værste fald kan komme til at koste erhvervslivet op imod 325 mio. kr. i øgede skatter.16 Men endnu mere problematisk er det, at det kan komme til at koste Danmark op imod 1 mia. kr. i tabte udenlandske investeringer.

L10 giver bruttobeskatning I praksis betyder L10, at også avancer fra venture- og kapitalfondes investeringer skal beskattes. Det skyldes, at L10 opererer med et bruttoprincip, hvorefter der ikke gives fradrag hos SKAT for det beløb, en investor har indbetalt, da han købte virksomheden. Det er hele beløbet – både avance og det oprindelige indskud – der beskattes.

Imod hensigten med L10 er et andet forslag, som regeringen også har vedtaget i efteråret, nemlig L49, der afskaffer iværksætterskatten. I L49 afskaffes beskatningen af aktieavancer, som bliver realiseret af danske minoritetsaktionærer.

Dog ikke, hvis mindretalsaktionærerne er organiseret som f.eks. en venture- eller kapitalfond. Formålet med L49 var at forbedre virksomheders adgang til risikovillig kapital.

Vi har altså en situation, hvor regeringen med den ene hånd bryster sig af at have gjort rammerne for risikovillig kapital bedre. Men samtidig har regeringen med den anden hånd forhindret muligheden for, at udenlandske investorer via ventureog kapitalfonde kan være med til at hjælpe Danmark ud af krisen.

Nu er tiden kommet til at gå efter flere investeringer i Danmark. Derfor skal L10’s skadevirkninger ophæves – det kan ske ved at indføre den tilladelsesmodel for venture- og kapitalfonde, som DVCA og flere andre eksperter og erhvervsorganisationer har foreslået. Derved forbliver avancer altid avancer og bliver ikke af L10 omdannet til udbytter, som bliver beskattet.

DVCA foreslår: at regeringen afskaffer de uheldige bivirkninger af L10 for kapital- og venturefondes avancer, f.eks. ved at indføre en tilladelsesmodel for venture- og kapitalfonde.

16

www.dvca.dk

Tal fra Copenhagen Economics.

13

DVCA’s vækstkatalog

Genskab retssikkerheden i skattepolitikken Forslag nr. 2:

Når spidskompetencerne blandt DVCA’s medlemmer er at kombinere det bedste fra den internationale finansielle verden med det bedste fra den operationelle verden, spiller skattevilkår en central rolle. Desværre er tilliden til systemet tyndslidt. Mange af DVCA’s medlemmer går rundt med en opfattelse af, at Skatteministeriet og skiftende skatteministre har glemt, at skattepolitik også er erhvervspolitik. Derfor skal tilliden til skattepolitikken genoprettes.

Stabiliteten er væk Gennem de sidste ti år har vi været vidner til næsten 300 ændringer af de danske skattelove.

Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCA’s medlemmer.

De seneste år har budt på mange fejlbeslutninger i Skatteministeriet. For det første er den skattemæssige stabilitet væk. Gennem de sidste 10 år har vi været vidner til næsten 300 ændringer af de danske skattelove. Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCA’s medlemmer. Vedtagelsen af den nye investorskat, L10, er blot det sidste skud på stammen. Der har været mange før den.

Domstolene inddrages for tit For det andet har Skatteministeriet i de senere år offensivt afprøvet rækkevidden af skattereglerne ved domstolene. Det er for så vidt til glæde for alle at kende gældende ret. Men man skal huske på, at Skatteministeriet har ubegrænsede økonomiske ressourcer til at føre sager og faktisk er helt tilfreds med kun at vinde 50% af sagerne.17 Det er problematisk al den stund, at muligheden for omkostningsgodtgørelse – altså at en skatteyder kan få 100% godtgørelse for advokatudgifterne, hvis sagen vindes – bortfaldt i 2009. Med andre ord: SKAT er blevet mere aggressiv, og borgerens mulighed for at følge sagerne til dørs er blevet forværret.

Skattepolitik er også erhvervspolitik Den tredje fejlbeslutning er den efterhånden bevidst manglende evne til at tænke erhvervspolitik ind i beslutninger. På trods af advarsler om, at en ny lov enten er svær at administrere for erhvervslivet (fedtskatten), at beregningerne er forkerte (udstationeringsskatten) eller rammer langt videre end intentionen (L10). Man vælger ikke at lytte.

L10 viser også et andet problem. Lovforslaget blev af Skatteministeriet bevidst præsenteret som lukning af et skattehul. Så ville alle (også de potentielle) regeringsbærende partier nemlig stemme for forslaget. Og flertallet er hjemme.

Men DVCA kunne fremvise regneeksempler, der ville medføre en beskatningsprocent på langt over 100. Det harmonerer ikke med intentionen.

Korte høringsfrister Den fjerde fejlbeslutning er de korte høringsfrister. Skattelovforslag er pr. definition komplicerede. Alligevel er der flere eksempler på, at høringsfristerne har været under 1 uge. DVCA ser derfor gerne, at der kommer mere fairness i skattepolitikken.

DVCA foreslår: æ At regeringen og Folketinget efter en afskaffelse af de seneste års indgreb mod

den skattemæssige stabilitet ikke indfører nye bebyrdende regler, der truer denne stabilitet og skræmmer udenlandske investorer væk fra Danmark.

æ At reglerne om omkostningsgodtgørelse genindføres. æ At der oprettes en uafhængig instans, der har til formål at belyse effekterne af et

skattelovforslag for erhvervslivet, borgerne samt BNP. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, foreslås det, at Erhvervsministeriet overtager administrationen af erhvervslivets skattevilkår.

17

14

www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/12/04/220924.htm.

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Implementeringen af AIFM-direktivet skal være fair Forslag nr. 3:

Implementeringen af AIFM-direktivet skal være fair Forslag nr. 3:

I 2011 vedtog EU det såkaldte AIFM-direktiv. I 2013 skal loven igennem Folketinget.

DVCA’s konklusion efter at have læst lovudkastet er, at DVCA’s medlemmer kan imødese lovgivning, der vil være en administrativ overfrakke og tage tid fra det vigtige: plejen af de virksomheder, der er investeret i.

Det er næppe nogen overraskelse, at DVCA ikke mener, at kapital- og venturefonde skal omfattes af AIFM-direktivet. Regeringens udgangspunkt for behandlingen af direktivet har været “Dansk indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa”, som blev vedtaget af et enigt Folketing i efteråret 2008.

Kapitalfonde stabiliserer økonomien Nu er tiden en anden. Det kan dokumenteres, at kapitalfondene ikke er skyld i finanskrisen. Det kan dokumenteres, at kapitalfonde har virket stabiliserende på økonomien, og det kan dokumenteres, at både venture- og kapitalfonde skaber vækst.

Det håber DVCA, at Folketingets behandling af loven vil afspejle. Folketinget skal bl.a. tage politisk stilling til, hvordan Danmark skal implementere de dele af direktivet, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strammere regler end de i direktivet nævnte. De danske venture- og kapitalfonde er små i forhold til fonde i andre EU-lande; derfor vender AIFM-direktivet i forvejen den tunge ende nedad. Overimplementering risikerer derfor at straffe små lande og små fonde ekstra hårdt.

Lige konkurrencevilkår ønskes DVCA er derfor imod enhver form for dansk overimplementering af direktivet. For alternativet er, at venture- og kapitalfondes konkurrencevilkår forringes i forhold til andre EU-landes venture- og kapitalfonde.

DVCA vil derfor gerne opfordre Folketinget til at træde varsomt i forbindelse med implementeringen. Ikke mindst fordi venture- og kapitalfonde er et nyt arbejdsområde for mange danske myndigheder.

DVCA foreslår: at Danmark ikke overimplementerer AIFM-direktivet.

www.dvca.dk

15

DVCA’s vækstkatalog

Carried interest-beskatningen skal nytænkes Forslag nr. 4:

Venture- og kapitalfondes grundlæggende rolle er at tiltrække midler fra institutionelle investorer mv. til investering i danske unoterede virksomheder. Fondene er dermed en af pensionskassernes muligheder for at sprede risiko og indtjening, så pensionsindskud ikke alene investeres i obligationer, fast ejendom og børsnoterede aktier.

Med indførelsen af personbeskatningen af venture- og kapitalfondspartnernes ekstraafkast for vellykkede investeringer – den såkaldte carried interestbeskatning – blev Danmark foregangsland i negativ forstand.

Reelt set er lovgivningen om carried interest på nuværende tidspunkt sammensat af flere forskellige lovgivninger, alt efter måden partnerne har investeret i selskaberne på, men formålet er det samme: Carried interest skal beskattes som personlig indkomst.

Det er problematisk at beskatte carried interest så hårdt, når kapital- og venturefondenes resultater er så gode og vigtige for Danmarks fremtidige vækst. Allerede nu har vi set, at kapital- og venturefondspartnere har valgt at flytte til udlandet på grund af skatten. Det kan være med til at mindske antallet af danskbaserede fonde og dermed generelt reducere fondenes interesse for danske virksomheder: Dermed mister Danmark de vigtige, fremtidige bidrag til væksten, som kapital- og venturefondene kan sikre.

I DVCA mener vi, at skattesystemet skal fremme det, vi skal have mere af. Og p.t. er det arbejdspladser, udenlandske investeringer og innovation.

DVCA foreslår:

Attraktiv skattemodel ønskes I DVCA mener vi, at skattesystemet skal fremme det, vi skal have mere af. Og p.t. er det arbejdspladser, udenlandske investeringer og innovation. Alt det kommer venture- og kapitalfonde med til Danmark. Derfor er det vigtigt, at den samlede skattepakke, som venture- og kapitalfondspartnere tilbydes, ændres.

Lagerbeskatning af carried interest består fortsat Folketinget besluttede i forbindelse med den endelige vedtagelse af lovforslaget om personbeskatning af carried interest, at tidspunktet for beskatning af venture- og kapitalfondspartneres carried interest skulle være det såkaldte retserhvervelsestidspunkt. Det betyder på mere jævnt dansk det tidspunkt, hvor pengene står på en bankkonto, som bærer venture- eller kapitalfondspartnerens navn.

Det er ikke nødvendigvis det tidspunkt, hvor den enkelte partner kan disponere over pengene. Hvilket igen resulterer i, at partneren får en skatteregning, som han ikke nødvendigvis har likviditet til at betale og eventuelt må låne til.

at personbeskatningen af carried interest modereres. Derudover bør beskatningen først ligge på det tidspunkt, hvor de ansatte i venture- og kapitalfondene kan disponere over beløbet.

16

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Selskabsskatten skal ned

Forslag nr. 5:

Et nyligt studie viser således, at en reduktion af den nominelle selskabsskat på 10% – i Danmark fra 25 til 22,5 procentpoint – øger sandsynligheden for, at en udenlandsk virksomhed vælger det pågældende land som placering for en helt ny produktionsenhed med 6,5%.

Selskabsskatten er blandt de rammevilkår, der påvirker hele erhvervslivet. Næsten alle former for erhvervsaktivitet er selskabsbeskattet. Det gør effekten af ændringer enorm – både med hensyn til investeringer og med hensyn til konkurrenceevne mere bredt.

Et nyligt studie viser således, at en reduktion af den nominelle selskabsskat på 10% – i Danmark fra 22 til 19,8 procentpoint – øger sandsynligheden for, at en udenlandsk virksomhed vælger det pågældende land som placering for en helt ny produktionsenhed med 6,5%. Særligt højteknologiske virksomheder vil tendere til at etablere en ny virksomhed i landet. Så der er arbejdspladser i selskabsskatten.18 Med andre ord: Selskabsskatten er ekstremt forvridende i forhold til værdiskabelsen i den private sektor. Og derfor er selvfinansieringsgraden meget høj. En sænkning af selskabsskatten vil derfor – alt andet lige – føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn eller øget beskæftigelse.

Selskabsskatten i andre lande I midten af 1980’erne var selskabsskatten 50%. I dag er den 25%. Men det er ikke kun i Danmark, at selskabsskatten er gået ned. Fra 2000 til 2010 er den gennemsnitlige skatteprocent i hele EU faldet fra 31,9 til 23,2.

De politikere, der tror, at Danmark ligger lunt i svinget med hensyn til selskabsskatten, tror derfor fejl. Vi ligger kun lige akkurat under gennemsnittet.

Selskabsskattebasen Fradragsmulighederne betyder også meget. Det er ikke svært at lave et regnestykke for, hvor en virksomheds valg mellem to lande at placere en investering i: et land med lav skattesats og ingen fradragsmuligheder for investeringen vil blive udkonkurreret af et land med høj skattesats, men gode fradragsmuligheder.

Siden 1980’erne har Danmark sænket procentsatsen markant. Men skattebasen er blevet udvidet langt mere. Resultatet er, at provenuet fra selskabsskatterne i Danmark er næsten tre gange så højt i dag som i 1981 – udtrykt som andel af BNP. Det er udtryk for en bevidst skattepolitisk prioritering om at beskytte skattebasen gennem strengere ligning og lovgivningen.

18

www.dvca.dk

CESifo, (2010), The Effects of Taxation on the Location Decision of Multinational Firms: M&A vs Greenfield Investments (2010).

17

DVCA’s vækstkatalog

DVCA’s vækstkatalog

Figur 5. Selskabsskattens andel for forskellige lande (Danmark med rød)

% af BNP

Danmark

Østeuropæiske

09

07

20

05

20

03

Tyskland

20

01

20

99

Frankrig

20

19

97

95

19

19

93

91

19

19

89

87

19

19

85

83

19

19

19

81

5 4 3 2 1 0

USA

Irland

Note: Østeuropæiske består i ovenstående af Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

Kilde: Copenhagen Economics: Investorvinkel på det danske skattesystem (2013), side 14.

I Danmark har vi valgt at have et begrænset antal fradrag i skattelovgivningen.

Og det tilskynder til en simpel skattelovgivning. I DVCA ønsker vi ikke mere kompliceret skattelovgivning, så svaret på konkurrencedygtigheden må ligge i, at selskabsskatten skal ned.

DVCA foreslår: at Danmarks selskabsskatteprocent til stadighed skal være blandt de laveste i EU, og at Folketinget vedtager en rammelov, der pålægger skatteministeren altid at fastsætte en selskabsskattesats blandt de allerlaveste i EU. DVCA vurderer, at en sådan lov vil få selskabsskattesatsen ned på ca. 15%.

18

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Hæv rentefradragsgrænsen

Forslag nr. 6:

I foråret 2007 gennemførte Folketinget en ændring af reglerne om virksomheders fradrag for gæld, hvor konsekvensen er lavere dansk konkurrencedygtighed.

DVCA mener, at reglerne indebærer et grundlæggende brud på princippet om, at alle investorer i virksomheder har ”level playing field”. Således har loven betydet, at danske investorer (industrivirksomheder, velhavende enkeltpersoner, kapitalfonde og pensionskasser mv.) er blevet taberne som følge af en lavere dansk konkurrencedygtighed.

Udenlandske investorer, der kan optimere kapitalstrukturen ved bl.a. at placere gælden i et land, hvor der er større fradragsret end i Danmark, er vinderne. De kan betale mere for de gode danske virksomheder end danske investorer, som skal leve med begrænset fradragsret vedrørende finansieringsudgifter. Igen et eksempel på, at Danmarks status som et fornuftigt land at investere i er truet.

Folketinget har et medansvar for krisen Siden lovforslaget blev vedtaget, er hele verdensøkonomien blevet udsat for en krise af uhørt omfang. Krisen har betydet, at virksomheder med en lav egenkapitalandel står svagere, end hvis loven ikke var blevet gennemført. Det kan Danmark ikke være interesseret i. Tværtimod har Danmark en interesse i, at så mange virksomheder som muligt overvinder krisen. Når adgangen til at fradrage renteudgifter svækkes, stiger skatten. På den måde bærer Folketinget faktisk et medansvar for nogle virksomheders konkurs.

Indgrebets loft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (i loven 6,5%) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne er også meget skadelig. De virksomheder, som har mange driftsaktiver, vil få et højere loft for rentefradrag end de virksomheder, der har færre eller næsten ingen driftsaktiver. Populært sagt stilles en maskinfabrik med mange maskiner og bygninger bedre end en videnvirksomhed.

Bundgrænse skal op Men den helt store synder i lovforslaget er grænsen for, hvornår lovens begrænsninger af rentefradraget får betydning. Denne grænse lå i 2011 på 21,3 mio. kr.

DVCA finder, at grænsen bør hæves betydeligt. Det er de store virksomheder, der er mest internationaliseret og kæmper hårdest på udenlandske markeder om at tjene eksportkroner hjem til Danmark, som rammes hårdest af denne regel.

DVCA foreslår: at grænsen for, hvornår rentefradragsbegrænsningen sætter ind, hæves væsentligt.

www.dvca.dk

19

DVCA’s vækstkatalog

Indfør erhvervsobligationer ”light”

Forslag nr. 7:

Den finansielle og økonomiske krise har betydet, at adgangen til finansiering er blevet vanskeligere for især mange små og mellemstore virksomheder. De virksomheder, som kapitalfondene i Danmark står på spring for at købe, når de er blevet lidt større, vokser dermed ikke i disse år.

Det reale udlån er faldet Den seneste udlånsredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra juni 2012 viser, at pengeinstitutternes reale udlån til erhverv er faldet med knap 30% siden 2009. Årsagen hertil er den nødvendige forbedring af bankernes lånebøger, som finanskrisen har medført.

Den seneste udlånsredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra juni 2012 viser, at pengeinstitutternes reale udlån til erhverv er faldet med knap 30% siden 2009. Årsagen hertil er den nødvendige forbedring af bankernes lånebøger, som finanskrisen har medført.

Forbedringen af lånebøgerne er præcis det, der ofte gør finansielle kriser så langvarige og smertefulde. I Danmark rammer det virksomhederne ekstra hårdt, fordi banker historisk set har været den væsentligste kilde til finansiering for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Da mange pengeinstitutters mulighed for at øge udlånet sandsynligvis vil være begrænset i de kommende år, er der behov for at finde alternative finansieringskilder for virksomhederne.

Indfør den norske tillitsmannsmodellen I DVCA så vi derfor gerne en erhvervsobligationsordning som f.eks. den norske tillitsmannsmodellen (trustee-ordning). Norsk Tillitsmann (NT) blev oprettet i 1993 som et mellemled mellem obligationsudsteder og investor og har tre hovedopgaver. For det første sikrer NT, at obligationerne udstedes på standardiserede vilkår, som investor kender. For det andet overvåger NT på vegne af obligationsejerne obligationsudstederens forpligtelser. NT overvåger f.eks. betalingsstrømme, afkastberegninger og rentereguleringer. Det øger troværdigheden omkring obligationsudstedelsen. Sidst men ikke mindst går NT i aktion, hvis der er udsigt til, at en låntager ikke kan opfylde sine forpligtelser over for obligationsejerne. Dette indebærer, at NT inddriver gæld mv. i tilfælde af manglende betaling, uden at det kræver fuldmagt fra alle involverede. NT har 21 ansatte, der overvåger obligationer til en værdi af knap 750 mia. norske kroner.

DVCA vurderer, at ordningen i Danmark kan være operativ om 2-4 år.

DVCA foreslår: at Danmark skaber en erhvervsobligationsordning efter den norske tillitsmannsmodellen.

20

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Venture skaber vækstvirksomheder på samlebånd Ifølge DVCA’s amerikanske søsterorganisation, NVCA, er 11% af de private job skabt af venturekapitalen, og 21% af BNP kommer fra venturestøttede virksomheder.

Det er dokumenteret, at det samfundsmæssige afkast af venture er stort, mens det privatøkonomiske afkast af venture er begrænset. Således har en undersøgelse udarbejdet af Deutsche Bank af de samfundsøkonomiske effekter af ventureinvesteringer i 14 europæiske lande – herunder Danmark – samt USA, vist, at investerer du 1 krone i venture, så er den samfundsøkonomiske væksteffekt 9,6 kr. Til sammenligning giver offentlige infrastrukturprojekter sjældent en effekt på over 1 kr. pr. investeret krone.19 Det er derfor klart en god investering for samfundet at investere i venturefonde, der igen investerer i og udvikler de nye vækstvirksomheder, som kan generere indkomstskatter og dermed samfundsmæssigt afkast til Danmark.

Potentialet er kæmpestort Tænk på IT-sektoren i USA: Apple, Google, Facebook, Amazon, Twitter, Yahoo, Oracle, LinkedIn. Alle har fået kapital til vækst fra venturevirksomheder. Tænk på biotek i USA: Genentech (bl.a. syntetisk insulin og kemomedicin) og Amgen (opfinder af bl.a. EPO, der hjælper nyrepatienter), Biogen-Idec (sklerose).

Alle disse virksomheder har fået hjælp af venturekapitalen. Ifølge DVCA’s amerikanske søsterorganisation, NVCA, er 11% af de private job skabt af venturekapitalen, og 21% af BNP kommer fra venturestøttede virksomheder.20 I Danmark har vi få af den type venturestøttede succeser. Faktisk udgør de venturestøttede virksomheder i Danmark kun ca. 2% af BNP.21 Denne forskel mellem Danmark og USA er et synligt bevis på, hvor meget det danske samfund lider under de nuværende investorfjendske rammebetingelser.

... og derfor bør vi arbejde for lige vilkår med udlandet Derfor bør samfundet – i egen interesse – skabe de bedst mulige rammebetingelser for investorer, venturebranche og vækstvirksomheder. Bedre rammebetingelser vil øge afkastet, hvilket igen vil tiltrække mere privat kapital fra både ind- og udland, hvilket så igen vil medføre en markant vækstforøgelse. Den positive spiral er startet.

Venturebranchen er gennem de seneste 10-15 år modnet, og iværksætterne er blevet mere erfarne. Det betyder, at der kan sættes flere penge i arbejde. Potentialet er forøget. En forbedring af rammebetingelserne vil medvirke til, at der også fremover kommer flere vækstiværksættere og specielt flere, som har prøvet det før: de såkaldte serieiværksættere.

Imidlertid er der ikke uendelig mange gode ideer og gode iværksættere på et givet tidspunkt, men mængden vil øges over tid. Derfor bør incitamenterne og de direkte midler, som tilføres området, løbende justeres og øges. Samfundets indsats skal afstemmes med konjunkturerne.

Deutsche Bank: Venture capital adds economic spice (2010), side 4.

NVCA: Venture Impact: The Economic Importance of Venture Backed Companies to the U.S. Economy (2011).

21 Vækstfonden: Venture skaber vækst (2009).

19

20

www.dvca.dk

21

DVCA’s vækstkatalog

DVCA’s vækstkatalog

Bedre langsigtede rammevilkår, tak!

DVCA vil gerne undgå, at den til enhver tid siddende regering skal lave feberredninger hvert 10. år for at redde venturebranchen. Venturebranchen har trådt sine barnesko. Det ses på afkastene til investorerne – som er stigende for de nyere venturefonde sammenlignet med de gamle.

Alligevel er investeringer i venturebranchen og dermed danske vækstiværksættere stadig ikke et attraktivt investeringsalternativ for institutionelle investorer. Årsagen er, at selv om venturebranchen på investeringssiden nok har et nationalt fokus, så er venture på finansieringssiden en global branche. Venturefondenes store private investorer – amerikanske pensionskasser, velhavere fra Schweiz og Mellemøsten og de såkaldte Sovereign Wealth Funds – placerer pengene hos de venturefonde, der har de bedste rammevilkår globalt. Her halter Danmark langt bagefter. Skal vi have afkastet op, så skal der fokus på bedre rammevilkår, primært for porteføljeselskaberne.

Det er i det lys, man skal se nedenstående forslag.

22

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Ændr afskrivningsreglerne for forskning og udvikling Forslag nr. 8:

I 2012 vedtog regeringen og Enhedslisten de nye regler om fremførsel af underskud. Reglerne betyder, at virksomhederne maksimalt kan bruge 7,5 mio. kr. hvert år af deres opsparede underskud, førend de skal til at betale skat af overskuddet.

Disse nye regler rammer især udviklingsselskaberne inden for biotek meget hårdt.

DVCA er derfor meget tilfreds med, at anbefalingerne fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger er så klare, som de er. Vækstteamet ønsker, at biotekog med-tech-branchen fritages for reglerne. I DVCA er vi fuldstændig enige med Vækstteamet.

For bl.a. biotekselskaber og andre forskningsbaserede udviklingsselskaber gør det sig nemlig typisk gældende, at de i de første leveår genererer store skattemæssige underskud, som ikke kan bruges, fordi de pågældende virksomheder typisk har et 10-årigt forskningsforløb, inden indtjeningspotentialet (om noget overhovedet) er afklaret. Dermed bliver skatteunderskuddene fra de første år ikke mulige at bruge, når virksomheden bliver overskudsgivende.

Mindre virksomheder diskrimineres i forhold til selskaber som Novo Nordisk og Lundbeck, som løbende udvikler produkter, hvor omkostningerne kan fradrages løbende i den skattepligtige indkomst, fordi de er overskudsgivende.

Dermed diskrimineres de mindre virksomheder i forhold til selskaber som Novo Nordisk og Lundbeck, som løbende udvikler produkter, hvor omkostningerne kan fradrages løbende i den skattepligtige indkomst, fordi de er overskudsgivende.

Udvid afskrivningsreglerne I 1973 vedtog Folketinget en ændring af ligningsloven, således at udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter virksomhedens eget valg enten kunne fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over de næste fem år. Systemet kaldes også bundne afskrivninger.

Desværre arbejder 1973-loven og de nye regler om fremførsel af underskud ikke godt sammen, hvilket betyder, at udviklingsselskaber inden for biotek og med-tech vil blive skattebetalende, så snart de får skattemæssige overskud. I stærk kontrast til 1973-lovens formål.

Forslag til ændring DVCA foreslår derfor en ændring af 1973-loven, så der fremover tillades frivillige afskrivninger for forsøgs- og forskningsvirksomheder. En sådan ændring vil være i overensstemmelse med det oprindelige formål med loven, ligesom ændringen blot vil skabe en afskrivningsadgang, der er identisk med de regler, der gælder for investering i øvrige aktiver. Og dermed sikre ligestilling mellem det lille udviklingsselskab og selskaber som Novo Nordisk eller Lundbeck.

For staten betyder forslaget kun et rentetab som følge af den tidsmæssige forskydning af virksomhedens skattebetaling. Det er et begrænset beløb.

DVCA foreslår: at ligningsloven ændres, så virksomheder kan vælge enten at afskrive forskningsog forsøgsudgifter i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller lade dem afskrive med op til 20% pr. år. i de år, de nu måtte vælge.

www.dvca.dk

23

DVCA’s vækstkatalog

Giv mulighed for bedre skattekreditter i Danmark Forslag nr. 9:

I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter gennemført i Danmark. Skattekreditterne fungerer således, at virksomheder kan modtage 22% retur fra staten af de første 25 mio. kr. i deres årlige underskud, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg. Midlerne udbetales i året for aflevering af virksomhedens selvangivelse, og ikke straks det konstateres. Der er ingen begrænsning på størrelsen af de virksomheder, der kan modtage skattekreditter.

Vækstvirksomheder og koncerner skal ligestilles De virksomheder, som business angels i Danmark støtter med forretningsudvikling og kapital, har typisk ret store underskud i udviklingsfasen. Underskud, der i mange tilfælde aldrig kommer investorerne til glæde, idet virksomheden er solgt inden. Og sælges virksomheden, så begrænser reglerne om fremførsel af underskud den kontante skatteværdi af de underskud, der er opbygget i udviklingsfasen.

Samme bekymringer har et datterselskab i en overskudsgivende koncern ikke. For eksempel kunne datterselskabet indgå i koncernens venturearm – som vi har set praktiseret mange steder i dansk erhvervsliv. I koncerner bruges underskud i et datterselskab til at udligne skattebetalinger fra de overskudsgivende aktiviteter i koncernen.

Skal der sikres lighed mellem store og små virksomheder, bør regelsættet ændres.

Den nuværende skattekreditordning er utilstrækkelig DVCA er af den opfattelse, at den nuværende ordning er utilstrækkelig, og at man derfor bør søge inspiration fra Storbritannien, hvor en udvidet ordning har fungeret succesrigt i en årrække. Hovedtrækkene i den britiske ordning er: æ At der maksimalt opnås yderligere fradrag på 7,5 mio. GBP pr. forsknings og udviklingsprojekt. æ At den kontante udbetaling er maksimeret til virksomhedens indeholdte skat på lønninger pr. år. æ At ordningen kun gælder for små og mellemstore virksomheder.

Den nye danske ordning skal tillige indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på lige fod med negativt momstilsvar og selvfølgelig med samme kontrol/ tilsyn som med moms.

På den baggrund opfordrer DVCA regeringen til at fremsætte et forslag som det britiske. KPMG har beregnet konsekvenserne af loven for statskassen: Ordningen vurderes at koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt. Kun 100 mio. kr. mere end den nuværende ordning.

Med andre ord er der mulighed for at tidoble skattekreditterne i Danmark for det dobbelte beløb, hvis man begrænser skattekreditterne til SME-segmentet. Det mener DVCA er god erhvervspolitik.

DVCA foreslår: at videntunge virksomheder i SME-segmentet kan få den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten, i takt med at de opbygges.

Det maksimale udbetalte beløb er 12,5 mio. kr. pr. år.

24

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Udvid muligheden for syndikeringslån

Forslag nr. 10:

I 2011 etablerede Vækstfonden de såkaldte syndikeringslån. Syndikeringslån er lån til vækstvirksomheder, som befinder sig i de tidlige udviklingsstadier. Lånet kan være på op til 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer.

Syndikeringslån skal både forbedre adgangen til kapital for vækstvirksomheder i de tidlige stadier og gøre det mere attraktivt for ventureinvestorerne at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling.

Vækstfonden yder ikke syndikeringslån direkte til virksomhederne, men i partnerskab med virksomhedernes professionelle ventureinvestorer. Som virksomhed skal man derfor drøfte muligheden for syndikeringslån med sin ventureinvestor, der skal godkendes af Vækstfonden. Lånerammen er på 250 mio. kr. og udløber ved udgangen af 2015.

Det skal huskes, at lånene ikke er investeringer fra statens side. Det er lån, der skal betales tilbage. Lånene kan derfor godt vise sig at være en god forretning set fra statens side.

Syndikeringslån virker DVCA er meget positiv over for syndikeringslånene. Det er velkendt, at der i Danmark (og de fleste andre OECD-lande) er en ”dødens dal” mellem de allertidligste pre-seed-stadier af virksomhederne på den ene side og seed- og ekspansionsstadiet på den anden side. Specielt i ICT-venture.

Derfor skal syndikeringslånene fortsætte efter 2015. DVCA opfordrer til, at der afsættes en ny pulje på 350 mio. kr. gældende fra 2016 til 2020.

Super-angels skal også have muligheden DVCA mener også, at ordningen skal ændres, så det ikke kun er venturefondene, der skal bygge bro over ”dødens dal”. Det kan de business angels, der har meget dybe lommer, også. Disse business angels kaldes super-angels. Derfor opfordrer DVCA til, at super-angels i Danmark også får muligheden for at blive godkendt som partnere til syndikeringslånene – og at der sættes en pulje af på 100 mio. kr. til business angel-syndikeringslån. Ligeledes bør ordningen efter 2015 også tilgodese super-angels med 100 mio. kr.

DVCA foreslår: æ At de såkaldte super-angels skal kunne godkendes som partnere til

syndikeringslånene.

æ At der afsættes 100 mio. kr. ekstra til super-angel-syndikeringslån frem mod

udgangen af 2015.

æ At ordningen også fortsætter efter 2015 med en samlet låneramme på 350 mio. kr.

frem til 2020. Heraf reserveres 100 mio. kr. til super-angel-syndikeringslån.

www.dvca.dk

25

DVCA’s vækstkatalog

DVCA’s vækstkatalog

Proof of Concept-ordningen må ikke lande mellem to stole Forslag nr. 11:

DVCA kan observere, at der i dag ikke findes tilstrækkelige muligheder for, at forskere og opfindere kan få finansieret den helt tidlige udviklingsfase. På den måde går Danmark glip af nye muligheder for at skabe grobund for nye vækstvirksomheder.

Specielt på universiteter, andre højere læreanstalter, forskningsinstitutioner og hospitaler genereres der hver dag forskningsresultater og opfindelser, som er på et så tidligt stadie, at det er svært at vurdere, om disse er teknologisk bæredygtige og har et kommercielt potentiale.

Der er derfor brug for et koncept til afklaring af, om et forskningsresultat eller opfindelse kan skabe et teknologisk og forretningsmæssigt gennembrud.

Perspektivrige projekter skal have en chance for at bevise deres teknologiske og kommercielle potentiale. Det er her, den hidtidige Proof-of-Concept-ordning har haft sin berettigelse.

Det fremgår af finansloven for 2013, at den særlige finanslovsbevilling til proofof-concept ophører pr. 1. januar 2013. I stedet er det tanken, at ordningen skal videreføres af universiteterne selv inden for deres egen bevilling på finansloven.

Men hvis man ser på den seneste korrespondance mellem Danske Universiteter og ministeren, virker det ikke, som om universiteterne umiddelbart har til hensigt at anvende de ca. 35 mio. kr. årligt til ordningen.22 DVCA frygter derfor, at ordningen ender mellem to stole. Universiteterne vil ikke bruge midlerne på ordningen, og der er ingen finansiering på finansloven.

DVCA foreslår: at universiteterne og ministeren i fællesskab hurtigst muligt afklarer den fremtidige finansiering af proof-of-concept-ordningen, således at der også i 2013 kan igangsættes flere markedsmodninger af forskningsprojekter.

22

26

Se Danske Universiteters brev til ministeren af 21. december 2012 her: www.dkuni.dk/~/media/Files/Politiknotater/Brev%20om%20Proof-of-Concept%20med%20bilag.ashx

www.dvca.dk

Forbedr forskerskatteordningen

Forslag nr. 12:

Der er behov for en endnu bedre forskerskatteordning, indtil topskattesænkninger gør Danmarks personskattesatser konkurrencedygtige med udlandet.

Den nugældende forskerskatteordning blev indført i 2011. Forskerskatten giver de omfattede en skattesats på 26% plus arbejdsmarkedsbidrag i fem år. Forskerordningen har altid været simpel. Den kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke. De to centrale kriterier er, at man skal være garanteret en månedsløn på ca.

70.000 kr., og at man ikke har været skattepligtig i Danmark i 10 år.

For mange forskningsprojekter – især inden for biotek – er fem år for kort tid.

Derfor foreslår DVCA, at forskerskatteordningen, som den er nu, i fremtiden kun kommer til at gælde for danske statsborgere. For udenlandske statsborgere bør forskerskatteordningen imidlertid udbredes til 10 år. Alt andet holdes konstant.

Forslaget vil naturligvis give anledning til et tabt skatteprovenu, men DVCA vurderer, at de dynamiske effekter af ordningen vil opveje ulemperne. Man skal huske på, at forskerne er i Danmark i en periode af deres liv, hvor de offentlige udgifter til personer under forskerskatteordningen er meget små, hvor deres forbrug er højt, og hvor de har tiden og kræfterne til at være entreprenører.

I fald de dynamiske indtægter alligevel ikke overstiger udgifterne, foreslår DVCA, at ministeriet indfører en positivliste, hvorefter kun de professioner, der er plaget af flaskehalse på arbejdsmarkedet, får mulighed for at ansætte udlændinge ved hjælp af den modificerede ordning.

DVCA foreslår: at der indføres en 10-årig forskerordning for udenlandske statsborgere med ansættelse i Danmark.

www.dvca.dk

27

DVCA’s vækstkatalog

DVCA’s vækstkatalog

Forskningsindsatsen skal give større samfundsøkonomisk afkast Forslag nr. 13:

Samspillet mellem universiteterne og erhvervslivet er, selv om der er gjort landvindinger, stadig alt for dårligt. Et af elementerne er selvfølgelig kommercialiseringsindsatsen, som behandles nedenfor. Et andet er selve videnspredningen. Universiteterne skal simpelthen i langt højere grad være med til at forme og afspejle den erhvervsstruktur, der er i Danmark. Murene skal brydes ned mellem universitet og samfund.

I dag er der stor forskel på, hvor gode universiteterne er til at dele deres viden med erhvervslivet – og der er også stor forskel på, hvor effektiv og serviceminded betjening man får, hvis man som erhvervsliv henvender sig til det offentlige vidensystem.

Der er i dag ikke noget samlet billede af, hvor stor en andel af den reelle videnproduktion der videreformidles til erhvervslivet. Et klart mål for dette, f.eks. baseret på størrelsen at cofinansierede forskningsprogrammer og jobmobilitet mellem forsker- og erhvervslivet, vil sikre større klarhed over videndelingen universitet og samfund imellem.

Andet skridt bør være at motivere universiteterne til at fokusere på erhvervslivet, f.eks. ved at ramme de universiteter, der er rene babelstårne, på pengepungen.

DVCA foreslår:

æ At der udvikles et nyt videnspredningsindeks. æ At 15% af grundbevillingerne til landets otte universiteter tildeles med

28

udgangspunkt i universitetets evne til at sikre videndeling med erhvervslivet.

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Styrk innovationsmiljøerne

Forslag nr. 14:

De danske innovationsmiljøer medvirker årligt til skabelsen af 60-70 nye virksomheder med vækstpotentiale. Det sker i kraft af den risikovillige kapital, som miljøerne kan investere i den helt tidlige fase i udviklingen af nye forretningsideer – en fase, hvor det på grund af risikoen i stigende grad er svært, hvis ikke umuligt, at tiltrække private investorer. Innovationsmiljøerne investerer i de nye virksomheder dels på vegne af staten, dels med egne midler. I den første runde udgør den statslige investering 82%, mens innovationsmiljøet skal stå for de resterende 18%.

Den statslige bevilling udgøres af ca. 130 mio. kr. på finansloven. Siden 2010 har de årlige statslige bevillinger imidlertid ligget på 210-220 mio. kr., idet der gennem separate politiske forlig om udmøntning af Globaliseringsmidler, UMTS-midler og senest for 2013 i regi af Forskningsreserven er tilført ca. 90-95 mio. kr. oven i den nuværende bevilling på ca. 130 mio. kr. Dette bevillingsløft har gjort det muligt at hæve rammen for, hvor meget et innovationsmiljø kan investere på vegne af staten i det enkelte selskab, nemlig fra 1,5 mio. kr. til 3,5 mio. kr., hvortil kommer de 18% fra innovationsmiljøet – i alt 4,3 mio. kr. som øverste grænse i første runde.

Bevillingsforhøjelsen fra 2010 er på alle måder fornuftig. Siden årtusindskiftet var bevillingerne til innovationsmiljøerne ikke blevet reguleret, og år for år var rammen blevet udhulet i kraft af løn- og prisstigninger.

Investeringsramme er afgørende Desuden er løftet i investeringsrammen i det enkelte selskab af afgørende betydning, idet højteknologiske virksomheder, der skal udvikle et nyt produkt, kun meget sjældent kan komme tilstrækkeligt langt i deres udvikling for 1,5 mio. kr., til at de har bevist, at den forretningsmæssige risiko er reduceret så meget, at nye private investorer vil bidrage i den næste fase.

Innovationsmiljøerne tiltrækker langt flere midler, end staten samlet selv investerer i disse virksomheder: For hver krone staten investerer, investerer danske og udenlandske private investorer 6 kr. i udviklingen af nye danske virksomheder og arbejdspladser.

Derfor mener DVCA, at bevillingsniveauet for 2010-2013 og de forbedrede rammer for investeringer bør gøres permanent, således at der ikke fortsat fra år til år er usikkerhed om, hvorvidt innovationsmiljøordningen fortsættes eller amputeres.

DVCA foreslår:

at bevillingsniveauet for 2010-2013 gøres permanent.

www.dvca.dk

29

DVCA’s vækstkatalog

Business angels er de små virksomheders hjælpere En business angel er en privatperson, som har vilje og lyst til at investere egne midler i unoterede vækstvirksomheder og samtidig har forretningsmæssige kompetencer til at bidrage til udvikling af virksomhederne gennem aktivt ejerskab.

Danske business angels investerer mindst 1 mia. kr. årligt Regeringen skønner, at der er mellem 950 og 3.350 business angels i Danmark.23 Ifølge en spritny undersøgelse fra Business Angel Copenhagen investerer den typiske business angel ca. 1 mio. kr. årligt i virksomhederne. Lavt sat investerer danske business angels således i nærheden af 1 mia. kr. hvert år i nye virksomheder.

Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark, da de investerer helt nede i virksomhedernes allertidligste faser.

I Danmark vurderer FORA – Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning – at business angels har mellem 32-48 mia. kr. i investeringsparat kapital.

Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark, da de investerer helt nede i virksomhedernes allertidligste faser. I Danmark vurderer FORA – Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning – at business angels har mellem 32-48 mia. kr. i investeringsparat kapital.24 Det er dog langt fra alle tilgængelige midler, der til enhver tid er placeret i potentielle vækstvirksomheder. Typisk er aktier, ejendomme mv. også en del af formuen. Det er således 1-3% af formuen, der investeres i vækstvirksomheder – i gennemsnit. Det er for lidt.

Aktivér nu milliarderne!

Fra politisk hold vil der være stor mulighed for at stimulere investeringslysten og dermed sikre, at en langt større andel af de 32-48 mia. kr. i fremtiden investeres i dansk erhvervslivs vækstlag frem for i passive investeringer. Business angels vil gerne investere, men betingelserne skal være transparente og fair.

Specielt iværksætterskatten har gjort ondt. Og derfor skal den sidste rest af skatten også væk.

Skal de mange milliarder aktiveres, så skal strategien gå på to ben. Det indebærer for det første, at Danmark sikrer business angels selv gode rammevilkår i Danmark, men det indebærer også, at vi arbejder for at understøtte rammevilkårene for vækstvirksomheder i Danmark. Uden et sundt vækstlag i Danmark, ingen business angel-investorer.

23

24

30

Se publikationen Business angels i Danmark og USA (2009) og DVCA’s survey om business angels og iværksætterskatten (2010), der kan downloades her: www.dvca.dk/uploads/Publikationer/Business%20angels/ Ibid.

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Afskaf iværksætterskatten på udbytter

Forslag nr. 15:

Iværksætterskatten blev i efteråret 2012 afskaffet på avancer, hvilket var særdeles positivt. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten stadig. Derfor er iværksætterskatten heller ikke helt afskaffet.

Hvorfor er skattefrie udbytter ligeledes vigtige? Det er de, fordi nogle business angel-investeringer opnår at give overskud, men kan ikke umiddelbart sælges. Her spiller Danmarks stigende dårlige ry på skattesiden ind. Det er blevet bemærket, at Danmark i de senere år har forværret skatteklimaet markant for internationale købere af danske virksomheder.

Men selv om der er en køber, så betyder iværksætterskatten på udbytter, at der er stor sandsynlighed for, at investorerne bliver uenige. Og at den enkelte business angel eller iværksætter med 9% ejerskab bliver taget som gidsel af virksomhedens andre investorer. Har du en ejerandel på 9% i en virksomhed, ifalder du nemlig udbytteskatten – og vil gerne sælge. Mens du er fri af udbytteskattens regler, hvis du ejer 11% – og intet behov har for at sælge. Det kan illustreres i nedenstående figur: Ejerselskab / investor

Selskab A Investors ejerandel = 9 %

Selskab B Investors ejerandel = 11 %

Ingen skattefritagelse

Skattefritagelse

Skattediskriminationen mellem små og store investorer er uhensigtsmæssig for virksomheden og kan skabe store konflikter i virksomhedens ejerkreds, hvilket er til ugunst for det, det handler om for Danmarks vækst: virksomheden. Og derfor bør udbytteiværksætterskatten fjernes, så alle kan trække på samme hammel: store og små aktionærer, investorer og iværksættere.

Sker det ikke, vil udbytteiværksætterskatten ramme de mennesker, der tager de allerstørste risici. Risici, som hverken banker eller institutionelle investorer vil tage. Som “belønning” bliver de udsat for et skattetryk, der er mere end 10% højere end skatteloftet.

Den samlede effektive skattesats er på 65,3% for den business angel, der omfattes af udbytteskatten. Dette illustreres i nedenstående eksempel, hvor selve udbytteiværksætterskatten er markeret med rødt. Til sammenligning er den effektive skattesats for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10%, på 55,5%, næsten svarende til skatteloftet. Det er helt urimeligt.

Aktionær med over 10%

Aktionær med under 10%

Overskud før skat

100.000 kr.

100.000 kr.

Selskabsskat (25%)

-22.000 kr.

-22.000 kr.

Resultat efter skat

78.000 kr.

78.000 kr.

Driftsselskabet

Business angel-holdingselskab 78000 kr.

78.000 kr.

Selskabsskat (25%)

Udbytte modtaget

0 kr.

-17.160 kr.

Resultat efter skat

78.000 kr.

60.840 kr.

Fra holdingselskab til privathusholdning Udbytte modtaget

78.000 kr.

60.840 kr.

Aktieindkomstskat (42%)

-33.540 kr.

-26.161 kr.

Resultat efter skat i alt

44.460 kr.

34.678 kr.

55,54%

65,32%

Effektiv beskatning

31

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

DVCA’s vækstkatalog

Vækstvirksomhederne rammes hårdest af iværksætterskatten på udbytter DVCA undersøgte i 2010 iværksætterskattens betydning i forhold til investeringer i vækstvirksomheder. Her var konklusionen, at over de næste fem til syv år vil skatten reducere investeringerne med mindst 4 mia. kr. Det er klart, at avancebeskatningens fjernelse vil betyde, at beløbet, som iværksætterskatten på udbytter koster samfundet, er mindre i manglende investeringer. Et forsigtigt skøn fra DVCA er op imod 500 mio. kr. over fem til syv år. Og det er vel at mærke hos de virksomheder, der har den største vækst i Danmark.

Dertil kommer, at skattens samspil med en række andre stramninger af skattelovgivningen betyder, at også venture- og kapitalfonde vil investere mindre i de kommende år.

Det er derfor DVCA’s vurdering, at hele iværksætterskatten skal væk.

DVCA foreslår:

at udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier – iværksætterskatten – afskaffes fuldstændigt.

32

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Danmark skal have en matchingfond

Forslag nr. 16:

En af underafdelingerne af den Europæiske Investeringsbank (EIB) er den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIB’s fundinggrundlag er EU-medlemslandene, og dermed er EIB og EIF’s midler også danske penge.

EIF er dedikeret til at skabe vækst i Europa, bl.a. ved at styrke entreprenørskab og innovation gennem investeringer i venture- og kapitalfonde. Mange af de ventureog kapitalfonde, der har fået midler fra Dansk Vækstkapital, har således også fået midler fra EIF. EIF er altså en slags europæisk pendant til Vækstfonden.

Et af EIF’s nye initiativer er de såkaldte European Angel Funds (EAF). EAF giver mulighed for, at business angels inden for EU kan få større investeringskraft og er lige så uhyre simpel for den enkelte business angel, som den er god. Sammen med den enkelte medlemsstat opbygger EIF en investeringsfond – f.eks. en EAF Danmark. Derefter udpeges en lokal screeningsenhed, som godkender de bedste business angels i landet til ordningen. En godkendt business angel får med ordningen mulighed for at få den enkelte business angels egne investeringer matchet én til én inden for en ramme på 0,25-5 mio. euro. Det er et krav, at business angelens investe-ringer også er EIF’s investeringer.

Danmark får mere investeringskraft Fordelen ved en EAF i Danmark er for danske business angels, at de får mere investeringskraft, og at mange ofte spildte kræfter på at finde syndikeringspartnere undgås. Fordelen for EIF er, at EIF’s interesser matcher business angelens interesser. Fordelen for Danmark er, at vi får tiltrukket flere udenlandske investeringer til Danmark. Dog skal der også være dansk medfinansiering i investeringsfonden – ellers er EIF ikke interesseret.

En dansk EAF bør efter DVCA’s vurdering være på ca. 100 mio. kr. Kombineres fondens størrelse med business angel-investeringer, forventes investeringsaktiviteten at stige med 150-250 mio. kr. i Danmark.

DVCA foreslår: at regeringen indgår i samarbejde med EIF om at oprette en matchingfond i Danmark. Midlerne kan findes enten på finansloven eller gennem Dansk Vækstkapital.

www.dvca.dk

33

DVCA’s vækstkatalog

Indfør iværksætterløn

Forslag nr. 17:

For mange nystartede vækstvirksomheder kan aktieoptioner og tildeling af aktier være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier.

Det skaber nemlig incitamenterne for virksomhedens medarbejdere til at arbejde hårdt, og det aflaster lønbudgettet, som er langt den største udgiftspost.

Desværre er der de senere år sket kraftige forringelser af optioner og warrantsprogrammer.

Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder.

Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder.

Det kan lade sig gøre uden at komme i karambolage med EU-regler. Det viser ordningen om iværksætteraktier. Vi kalder det iværksætterløn.

Hvad skal iværksætterløn indeholde?

En effektiv iværksætterløn skal have fokus på såvel type af instrument, omfang, den relevante personkreds, beskatningstidspunkt og tildelingskurs.

Type af instrument: Det er ikke en offentlig opgave at definere, hvilke typer af instrumenter der er tilladt. Blot bør iværksætterlønordningen kræve, at værdien kan opgøres entydigt på tildelingstidspunktet, og at der sker udbetaling til modtageren, når virksomheden sælges, og endelig at den kan kvantificeres entydigt ud fra salgssummen.

Omfang: Det regulerer sig selv, hvor stor en del af en årsløn iværksætterlønnen må udgøre. Man kan ikke spise aktieoptioner eller warrants, så en ansat bliver nødt til at have et vist grundbeløb i kontanter for at kunne leve. Heller ikke virksomheden er interesseret i, at iværksætterlønnen kan udgøre for meget af virksomhedens ejerskab. Så bliver der intet tilbage til investorerne. Af disse grunde bør lovgiver ikke sætte grænser; markedsforholdet vil diktere omfanget.

Den relevante personkreds: Det er afgørende, at ikke kun ansatte, men også bestyrelsesmedlemmer kan modtage iværksætterløn. Bestyrelsesmedlemmerne skal have et lige så stort incitament som de ansatte til at arbejde hårdt for succes.

Beskatningstidspunkt: Det er afgørende, at medarbejderen eller virksomheden først får likviditetseffekten af iværksætterlønnen, når virksomheden sælges.

Derfor skal iværksætterlønnen først beskattes, når virksomheden sælges. DVCA ønsker derfor, at beskatningsprincippet bliver realisationsprincippet.

Tildelingskurs: Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvor stor en favørpris medarbejderen får i forhold til iværksætterlønnens markedspris i dag. Det regulerer helt sig selv mellem to modsatrettede parters forskellige interesser.

Hele sigtet med iværksætterløn er at få den knappe risikovillige kapital til at række længere i opstartsvirksomheder, der oftest er underskudsgivende og uden lånemuligheder.

DVCA foreslår: at der indføres en iværksætterlønordning for innovative vækstvirksomheder.

34

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Pensionerne skal finansiere væksten

Forslag nr. 18:

I 2005 blev skattelovgivningen på DVCA’s foranledning ændret, så det var muligt at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoterede ejerandele.

Der var i 2005 fra politisk side store forhåbninger til ordningen. I handlingsplanen for risikovillig kapital fra 2005 blev det således anslået, at ordningen ville kunne forbedre virksomhedernes adgang til ”klog” risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Sådan er det langtfra gået. En opgørelse fra Finansrådet fra 2009 viser, at ordningen kun har stimuleret markedet med ca. 750 mio. kr. Det er bedre end ingenting, men dog meget langt fra forventningen.

Pensionsformuen i Danmark repræsenterer en enorm mulighed for at aktivere kapital til vækst i virksomheder i Danmark. Det ser vi allerede i dag med pensionskasserne, der er den dominerende investorklasse i venture- og kapitalfonde.

Desværre har vi aldrig set pensionskasserne i business angel-segmentet, hvilket DVCA ønsker, jf. forslaget om en European Angel Fund i Danmark.

Med skattereformen i 2012 blev kapitalpensioner gjort til en afviklingsforretning.

Og da fradragsloftet for ratepensioner presses længere og længere ned, er også ratepensioner under pres. DVCA ser derfor gerne, at en enkeltpersons livrente kan aktiveres til at investere i unoterede ejerandele efter eget valg. Vi er klar over, at en livrente også involverer forsikringselementer og allokering af kollektive reserver hos pensionskassen – men det vurderer vi er beregningsmæssige problemstillinger, som burde kunne løses relativt let.

DVCA foreslår: æ At også livrenter kan bruges i ordningen. æ At den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af pensionsdepotet på

25% fjernes helt. Det vil tiltrække flere investorer.

æ At det bliver muligt at bruge op til 100% af de samlede pensionsmidler over

2 mio. kr. i ordningen for rate- og kapitalpensioner. For livrentedepoter bør grænsen være højere. DVCA ser ingen grund til, at staten skal sætte begrænsninger på ordningens udbredelse, når først en fornuftig pension er sikret.

æ Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner skal

kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettet pensionsordning, der kun anvendes til investering i vækstiværksættere.

æ Såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomheder,

bør de fritages fra PAL-skat. Det vil gøre ordningen mere attraktiv.

www.dvca.dk

35

DVCA’s vækstkatalog

De jobsøgende skal ud i start-ups

Forslag nr. 19:

Danmarks arbejdsløshed har været konstant stigende siden finanskrisens start.

I 2008, lige før krisens start, var antallet af nettoledige (ledigheden fratrukket de aktiverede og de, der går hjemme) på 45.000. I dag er tallet 125.100, hvilket er tæt på en tredobling. Endnu værre ser det ud med ungdomsarbejdsløsheden, der også har været på himmelflugt. Mange videniværksættere er netop unge.

Ledighed er fattiggørende for et samfund. Ikke bare for den enkelte, men også fordi kompetencer hurtigt forældes, og langtidsledighed i sig selv kan være invaliderende for den enkelte og påvirke arbejdsevnen. Det rammer arbejdsmarkedet i opgangstider. Derfor mener vi også, at det er godt at have noget at stå op til. Alt er bedre end at være derhjemme.

I dag findes der et væld af muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, inden det rigtige job dukker op. Virksomhedspraktik, aktivering, løntilskud, videnpiloter.

Nyuddannede skaber værditilvækst Videnpilotordningen er muligheden for, at virksomheder med 2-100 ansatte kan få ansat en akademiker med tilskud fra staten. Akademikeren skal være ansat til at gennemføre et nærmere angivet projekt. Undersøgelser viser, at selv nyuddannede akademikere her skaber en værditilvækst i virksomhederne. Samtidig er der p.t. stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere.

DVCA mener for så vidt, at antallet og forskelligheden af ordninger er ok. Men vi mener, at markedsføringen af ordningerne halter. Det har vi selv en del af ansvaret for.

Der skal markedsføres mere Derfor vil DVCA undersøge mulighederne for at oprette en underside til DVCA’s hjemmeside, hvor foreningen giver mulighed for, at nyuddannede arbejdsløse akademikere kan lægge deres cv ind, som derefter kan spredes ud til DVCA-medlemmers porteføljevirksomheder.

Vi mener også, at der er behov for, at det offentlige øger markedsføringsindsatsen over for SME-segmentet med disse ordninger. Derfor foreslås det, at der indgås et offentligt-privat partnerskab om ordningernes muligheder med videnvirksomheder.

DVCA foreslår: at der indgås et offentligt-privat partnerskab om markedsføring af støtteordninger til ansættelse af arbejdsløse i små videnvirksomheder.

DVCA vil undersøge mulighederne for at oprette en jobbørs på foreningens hjemmeside.

36

www.dvca.dk

DVCA’s vækstkatalog

Crowdfunding skal have lettere gang på jord Forslag nr. 20:

Crowdfunding er en ny måde for innovative virksomheder at skaffe den fornødne risikovillige kapital på. Typisk foregår crowdfunding via websites. Crowdfunding er i princippet et “mange bække små”-koncept, hvor kreative projekter via en hjemmeside skaber opmærksomhed omkring deres ideer og tiltrækker investeringer/støtte fra mange mennesker, der hver skyder mindre beløb ind i projektet.

I Danmark findes der f.eks. Boomerang, og som eksempel på en international website kan nævnes Kickstarter. Nogle crowdfunding-sider arbejder med en model, hvor der er økonomiske incitamenter til at funde projekter, andre gør ikke. De fleste, der deltager i crowdfunding, bidrager med relativt små beløb.

DVCA ser gerne, at regeringen understøtter de økonomiske incitamenter i crowdfunding, idet det kan sikre, at flere ideer bliver til virksomheder.

Det kan f.eks. ske ved, at crowdfunding-investorer får skattefrihed på afkastet på investeringer i CVR-registrerede virksomheder via crowdfunding-platforme, hvad enten der er tale om afkast i form af renter på et lån, aktieafkast eller andet. Til gengæld ophører skattefriheden i det øjeblik, der kommer en ekstern investor ind i virksomheden, som ejer mere end 10% eller får en ret dertil. Det vil sikre, at når en crowdfunded virksomhed kommer ud af ”kravlegården”, så behandles den normalt.

DVCA foreslår:

www.dvca.dk

at investorer i crowdfundede virksomheder opnår skattefrihed på investeringen, indtil en ekstern investor med en ejerandel på minimum 10% kommer ind i virksomheden.

37

DVCA’s vækstkatalog

Frigiv forskningen til dem, der betaler

Forslag nr. 21:

Teknologioverførsel er et smertensbarn – også i Danmark. Ser vi på, hvor tit en opfindelse på universiteter, sektorforskningsinstitutter og hospitaler fører til en spinout-virksomhed, så mener DVCA, at resultatet mildest talt er utilfredsstillende for Danmark.

Tabel 1: Anmeldte opfindelser, licensaftaler og spinout-virksomheder i Danmark 2007-2011 2007

2008

2009

2010

2011

Anmeldte opfindelser

358

296

291

328

365

Licensaftaler

89

90

74

103

107

Spinout-virksomheder

9

12

7

11

7

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation: Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2011 (2011).

Det er overordentlig trist, at kun ca. 3% af universitetsopfindelser ender med en virksomhed. Det tal burde være meget højere – især i lyset af de relativt mange licensaftaler, der indgås. Licensaftaler, der kun i få tilfælde medfører nye arbejdspladser i Danmark.

Universiteternes fokus er forkert Det helt grundlæggende problem er, at universiteternes teknologioverførselsenheder ikke giver de bedste ideer mest opmærksomhed. I stedet bliver enhederne udsat for et skub af projekter fra universiteterne, der tænker bureaukratisk og ikke ønsker at lave fejl. Det betyder, at alle opfindelser – selv de mest håbløse – til tider undersøges helt til bunds for deres kommercielle potentiale. Det er en forkert tankegang. Det bør være op til teknologioverførselsenhederne alene at vurdere potentialet i en opfindelse. Og det bør være muligt at prioritere hårdere – så de gode ideer får fuld opmærksomhed.

Vend strømmen Det, der skal til, er at vende strømmen. Det bør være teknologioverførelsesenhederne, der trækker projekterne over i kommercialiseringsforløb. Det indebærer, at universiteternes ledelse måles på de kommercielle succeser, teknologioverførselsenhederne kan skabe. Samtidig er det også vigtigt, at enhederne er så store, at de kan magte en vurdering af alle typer af projekter.

DVCA er derfor meget enig med Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger: æ Der skal kun være én teknologioverførselsenhed pr. region, og der skal ske en specialisering inden for regionerne. æ Der skal være skarpere ledelsesmæssigt fokus på teknologioverførsel på universiteterne, f.eks. gennem mål for levedygtige spinouts.

DVCA foreslår: at regeringen sætter øget fokus på centralisering af teknologioverførselsindsatsen i Danmark, og at der kommer øget ledelsesmæssigt fokus på kommercialisering af viden.

38

www.dvca.dk

www.dvca.dk

39

DVCA’s vækstkatalog

DVCA Børsen Slotsholmsgade 1217 København K www.dvca.dk 40

www.dvca.dk